Knallertundervisning er også praksislæring

Normalt forbindes praksislæring i mange sammenhænge med at få mere ”hands on” i teoretiske fag. Så enkelt kan begrebet dog ikke defineres, og – som altid – er virkeligheden langt mere kompleks, end teoribøgerne kan lære os. Heldigvis.

”Sorte fingre” som begreb kan med lidt god vilje nemlig også defineres som praksislæring. Og knallerten er i mange dele af landet – ikke mindst i udkantsområderne –den eneste mulighed for at komme på gymnasium eller på erhvervsskole, sosu eller til møde klokken 7 på lærepladsen. Derfor skal disse unge naturligvis have både undervisning i knallertens funktion og sikkerhed samt i færdselsreglerne i al almindelighed.

Men de ”sorte fingre” og de håndværksmæssige uddannelser generelt har gennem årtier lidt under et prestigeproblem, da det er mere ”fint” at tage en boglig uddannelse og mere ”fint” at gå på gymnasiet end på erhvervsskole. Dette anses for en barriere i bestræbelserne på at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne. På tilsvarende vis møder jeg nogle gange en vis overbærenhed i forhold til ungdomsskolernes knallertundervisning, som måske ikke er så højt profileret en indsats som andre af vores vigtige kerneydelser. Det er som om, at der i nogle kredse og i nogle år har været en tendens til at undervurdere den store betydning og værdi, knallerten kan have for ungeikke mindst der, hvor busforbindelserne er blevet færre og dårligere. Her er knallerten et beskæftigelsesmæssigt nødvendigt redskab for at bevare tilknytningen til uddannelsessystemet og til arbejdsmarkedet.

Derfor må ungdomsskolernes knallertundervisning hverken tales ned eller negligeres, men skal gives den berettigelse, anerkendelse og betydning, som den fortjener. Ungdomsskoleforeningen har i årevis tilbudt kurser, hvor nye og eksisterende undervisere kan få tilført kompetencer, så de er fuldt påklædt til sikkerheds- mæssigt forsvarligt at undervise de unge trafikanter. Det er godt og helt nødvendigt. Det er dyre, men vigtige kurser – og vi gør, hvad vi kan for at tilgodese efterspørgslen både hvad angår mængde, kvalitet, udbud og hyppighed.

Vi er vidende om, at det kan være svært at forstå, at vi ikke kan gøre endnu mere, men alle brikker skal gå op. Og området er notorisk behæftet med klare krav til udstyr og lærerkompetener – og de kan ikke sådan lige stampes op af jorden. Vi kan heller ikke drive rovdrift på underviserne, som alle har fuldtidsjobs at passe andetsteds.

Ungdomsskolerne kan måske også i endnu større udstrækning vise rettidig omhu og være omhyggelige og langsigtede i behovet for nye knallertundervisere. Selv om knallertundervisning efterhånden er en gammel aktivitet i ungdomsskolen, er området heldigvis også i evig bevægelse, og et par nyskabelser er undervejs! Det ser endelig ud til, at de fysiske papirudgaver med tilhørende retteark er ved at blive udfaset og erstattet af en mere tidssvarende, digital løsning. Ungdomsskoleforeningen er sammen med en håndfuld praktikere i dialog med Færdselsstyrelsen om netbaserede teoriprøver på knallertområdet, hvor løsningen ikke bare bør kopieres 1:1 fra bilkørekort grundet aldersgruppe og undervisningsform.