Adgang til deltagelse

”Den, der laver noget, lærer noget”. Citatet er kendt som ”Bedstes lov”’ og i al sin enkelthed rummer det nogle vigtige indsigter. Først, at tingene ikke kommer af sig selv. Hvis man vil lære noget, så skal man lave noget. Dernæst at praksis også handler om læring – for når vi laver noget, så lærer vi også noget.

Elementært, men alligevel væsentligt i hele praksisdagsordenen: At mere praksis i undervisningen understøtter noget centralt i skole og uddannelse – nemlig at eleverne lærer noget ved at tage del i noget!

Legitim, perifer deltagelse

Deltagelse som begreb er ikke fremmed for praksislæring. Tværtimod har en af de store på feltet, den amerikanske professor Jean Lave, præget begrebet om ”legitim, perifer deltagelse”, som står centralt i hendes teori om læring som social praksis. Når begrebet er interessant, er det, fordi det siger noget om, hvad der skal til for at lære i praksis. Det forudsætter deltagelse, og Lave understreger det legitime og det perifere.

Dermed betoner hun, at der skal være adgang til deltagelse. Det kan fx ikke nytte, hvis det hele foregår med maskiner, som eleverne ikke må bruge, eller hvis materialerne er så dyre, at læreren er den eneste, der får lov at arbejde med dem. Og hun betoner, at også de elever, der ikke er så dygtige, skal kunne deltage. De kan være mere perifere i arbejdet med opgaven, mens de elever, der måske har prøvet det før og har opnået en dygtighed og rutine, bevæger sig ind i en mere central rolle. Men alle sammen – både nybegynderen og den erfarne – skal have adgang til at deltage og vel at mærke med den samme legitimitet!

Fælles om opgaven

Adgangen er altså central. Men den legitime, perifere deltagelse siger også noget om organiseringen af arbejdet eller undervisningen. For når både nybegynderen og den erfarne tager del i opgaven, så peger det på et socialt aspekt – i praksis er det et arbejdsfællesskab. Og derfor er det ikke individet, der er i centrum, og det er heller ikke en række læringsmål. Det er i stedet opgaven, vi er fælles om, som er omdrejningspunktet.

Det kan fx være, at en klasse skal arrangere skolens motionsløb. Så planlægger nogle elever ruten, andre skriver invitation, andre igen forbereder morgenopvarmning osv. En mængde forskellige delopgaver samt forskellig grad af ansvar blandt eleverne. Og hvor det også handler om at kunne samarbejde, tage ansvar, evne at kommunikere, når der er problemer, hjælpe andre eller bede om hjælp osv.

Et hierarki

Det er ikke et ideal i arbejdsfællesskabet, at alle skal lave det samme eller i udgangspunktet kan det samme – det er i stedet karakteriseret ved et hierarki, hvor nogle kan mere end andre. Og frem for at være et problem, er det et potentiale for læring. Fordi det åbner for forskellige roller og opgaver samt giver mulighed for at indgå i forskellige relationer på tværs af fællesskabet.

Det er også et aspekt af adgangen: At man ved at kunne bevæge sig i fællesskabet får adgang til at lære gennem nye opgaver, større ansvar og andre relationer.

I eksemplet med skoleløbet er nogle af opgaverne faglige, og involverer fag som dansk og matematik – og for nogle elever kan denne mere praktiske tilgang være nøglen til at begynde at forstå fagene. Men det er vigtigt også at se ”alt det andet”, som er på spil i det praktiske arbejde; at det involverer en række personlige og sociale kompetencer, bl.a. de førnævnte (samarbejde, at tage ansvar osv.). Bredt formuleret peger det i retning af, at den perifere, legitime deltagelse også åbner for et dannelsesperspektiv.

Når jeg mener, der er noget konstruktivt i at tage udgangspunkt i deltagelsen, er det, fordi det flytter blikket væk fra diskussioner om rigtig og forkert praksis, eller hvor meget eller lidt dansk og matematik, man kan ”få ud af eller ind i” praksis. Og i stedet sætter det et pædagogisk fokus: Uanset om det er praksis som nødvendighedens pædagogik, problembaseret læring eller noget helt tredje – så er deltagelsen

Også et dannelsesperspektiv

Vi skal arbejde med praktiske opgaver, der kan åbne for legitim, perifer deltagelse! Og opsummerende handler det om, at eleverne har adgang – at de reelt kan deltage og arbejde med opgaven. Og det handler om, at opgaven er udgangspunktet. Det lyder måske logisk, men det betyder fx, at det ikke er elevernes motivation, og heller ikke en række på forhånd definerede læringsmål, som vi tager udgangspunkt i. Forhåbentlig motiveres eleverne af opgaven, og der er masser af læring i gang – men det er ikke det, vi har for øje, når vi går i gang. Videre er det forståelsen af det fælles og hierarkiet, at det også er deltagelse i et fællesskab, men hvor alle ikke skal lave det samme og heller ikke forventes at kunne det samme. Og til sidst et blik for, at der er både faglig, personlig og social læring på spil, samt at der i arbejdet er et dannelsesperspektiv.

Praksis fremmer motivationen

Så kan man selvfølgelig spørge: Hvad hvis eleverne ikke gider at deltage? Hvordan motiverer man til deltagelse?

Jeg bilder mig ikke ind, at mere praksis er en mirakelkur, der løser ethvert mo- tivationsproblem. Men jeg tror på, at praksislæring er en del af løsningen, og at mere praksis i skolen vil trække i den rigtige retning, også når det kommer til motivation. Om det så bedst gøres ved at tage udgangspunkt i det, eleverne gerne selv vil lave og interesserer sig for – det er jeg ikke så sikker på. Jeg tror mere på at fastholde opgaven som det, der er i fokus. Og allerhelst på den måde at opgaven har en nødvendighed.

Jeg har tidligere skrevet om Nødvendighedens pædagogik her i bladet (se Ungdomsskolen nr. 6 2021), og det betyder i al enkelthed, at den opgave, der skal løses, skal bruges til noget. Den skal være ægte, ligesom fx motionsløbet i skolen var det. Eller det kunne være en gruppe elever, der skal tage del i at bygge og indrette en ungdomsklub på skolen. Eller noget, der bidrager til at skabe værdi i lokalsamfundet – hvad end det er besøg og oplæsning for ældrecenterets beboere eller det handler om offentlige hjertestier i skoven.

Fokus flyttes

Det er ikke sikkert, eleverne i udgangspunktet interesserer sig for det, eller selv har fundet på det. Men det skal bruges til noget, og dermed er der nogle, der sætter pris på det og anerkender elevernes indsats, når det er færdigt.

Det er som sagt ikke en garanti for enhver elevs motivation. Men det er dog en mening og et formål med opgaven – og hvis man som skole og lærer tager det alvorligt, så vil det som oftest bære videre til de fleste elever.

Udover motivationsperspektivet mener jeg også, der er en pointe i, at det er et bedre grundlag for en legitim, perifer deltagelse. At det er opgavens betydning, der er grundlag for fællesskabet, og ikke elevernes interesser. Heri ligger en aflastning af eleverne, at det ikke er eleverne selv, der er bærende for det, vi laver. Det er arbejdets nødvendighed, fordi nogle skal bruge det til noget. Frem for at kigge ind i eleven selv, retter fokus sig mod opgaven uden for. Det er der også en vigtig dannelse i.

Foreningen til fremme af praksislæring arbejder for at udvikle og udbrede praksislæring som læringsform.

Læs mere på praksislaering.dk

Feliks - 100% ungdomsskole

Feliks er nu på mere end 50% af landets ungdomsskoler. Book uforpligtende møde på apricore.com eller ring på 70 27 19 70

Fremtiden på skoleskemaet?

Institut for Fremtidsforskning ser (også) ungdomsskolen som et velegnet laboratorium, når der skal udvikles og afprøves projekter. De har derfor rettet henvendelse til Ungdomsskoleforeningen med et ønske om, at vi støtter op om deres arbejde med at udvikle projektet, ”Teach the Future” – et initiativ, hvor formålet er at udruste unge med færdigheder til at kunne adressere og navigere i en stadigt mere kompleks og hurtigt udviklende fremtid.

Podcast om praksisfaglighed

I den forløbne måned er der både kommet nye podcasts i serien “Rundt om landets ungdomsskoler” og “UNGupdate”. I sidstnævnte er der fokus på praksisfaglighed. Vi har bl.a. talt med Lise Tingleff fra EVA, der i forlængelse af sit oplæg på vores Efterårskonference 2022, hjælper os i retning af en definition af “praksisfaglighed”.

Vi har også talt med Jesper Stenbakken og Morten Schneider Schlægelberger om, hvordan ungdomsskoleholdet Brandkadet bruger praktisk undervisning på den lokale brandstation til at modne unge.

Møder med sorgcenter

Ungdomsskoleforeningen har haft møder med Det Nationale Sorgcenter. Der er nu lavet en skitse til et kommende fælles projekt om unge og sorg. Arbejdet hermed vil fortsætte næste år som et led i vores fokus på unges mistrivsel.

Besøg i Ishøj

Den 11. januar besøger sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen, sammen med Heidi Rosengren fra Ungdomsskolen Hedensted, Ishøj Ungdomsskole for at mødes med ledelsen samt den nyudpegede ungerepræsentant i Rådet for Børns Læring, Jens-David Olabode (læs portrættet i sidste udgave af bladet).

Temadag om præstationskultur, køn og sociale medier

Er der for meget pres på ungdommen? Det spørgsmål stiller postdoc Søren Christian Krogh, når han gæster UngTemadag torsdag d. 9. februar 2023 i Odense.

Søren Christian Krogh er en erfaren ekspert og en shooting star, som alle de store medier hiver fat i, når der skal viden på bordet om unge, præstationskultur, køn og sociale medier. Han forsvarede nyligt sin Ph.d.afhandling ”Et ungdomsliv under pres?”

På temadagen vil en række ungdomsskoler også dele eksempler på, hvordan de i praksis arbejder med dagens temaer. Du kan bl.a. møde UngEgedal, der i samarbejde med Girl Talk har udviklet konceptet EmpowR, som er et gruppesamtaleforløb og en lukket Facebook-gruppe for piger i alderen 13-18 år, der viser tegn på trivselsmæssig belastning.

Børn & Unge Topmøde i KL

Kommunernes Landsforening afholder

Børn & Unge Topmøde den 26.-27. januar 2023 i Aalborg Kongres & Kultur Center under temaet ”Trivsel og stærke børnefællesskaber”. Baggrunden for valget af tema er, at flere og flere og børn og unge har det svært og hverken trives i børnehaven, i skolen eller når de har fri.

På topmødet vil der bl.a. være oplæg ved tre professorer i form af Svend Brinkmann, Lene Tanggaard og Noemi Katznelson samt Sørens Østergaard fra Center for Ungdomsstudier. Desuden vil der være en række temamøder med forskellige vinkler på det overordnede tema.

Bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen, sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen og kommunikationsansvarlig Linette Jørgensen deltager i topmødet.

Glædelig jul

Ungdomsskoleforeningen holder lukket mellem jul og nytår. Vi ønsker alle medlemsskoler og bladets læsere en glædelig jul og et godt nytår.

I serien “Rundt om landets ungdomsskoler” har vi bl.a. talt med Lasse Johansson fra Hvidovre Ungdomsskole om åben skole, ledelse og talenthold.

Du kan også møde Allerød Ungdomsskole, der har lavet Power Camps for drenge og piger med fokus på bl.a. selvværd. Og endelig får du også et indblik i ”Online Ungdomsskole” set fra forskellige ungdomsskolers perspektiv.

For nærmere information og tilmelding se ungdomsskoleforeningen.dk