Blad nr. 1 2016

[

]

Kombineret Ungdomsuddannelse

#

FEBRUAR 2016

Egedal er Årets Ungdomskommune Besøg på KUU i København Sagt ligeud om bandegrupperinger Invitation til SoL-konference

Kerneopgaven Hvad er egentlig ungdomsskolens kerneopgave?

Af ungdomsskolechef Kim Brynaa, Københavns Kommune

Randers har sendt stafetten til København med spørgsmålet om, hvordan vi bedst kan samskabe og med hvem? Her kan man spørge: Er samskabelse blot et andet ord for samarbejde? Nej ikke helt, fordi samskabelse ikke alene handler om, at aktører omkring den samme opgave tænker og arbejder sammen.

Samskabelse handler også om at stille skarpt på, at opgavevaretagelsen skaber værdi for dem, det drejer sig om.

Et eksempel på samtænkning og samskabelse på et organisatorisk plan er, at ungdomsskolen og folkeskolen i flere kommuner nu har fået fælles ledelse.

Er det en vej at gå? Ja, hvis det, der leveres, bliver bedre, og hvis de unge oplever det, der kommer ud af det, som mere værdiskabende. Samskabelse sætter altså ikke kun fokus på hvordan, men også på hvad, vi skaber for de unge.

Det fører til spørgsmålet om, hvad ungdomsskolens kerneopgave egentlig er?

Og er vi enige om, hvad den er?

Kerneopgaven classic De tider er forbi, hvor ungdomsskolen kunne nøjes med at stille et tilbud om fritidsaktiviteter til rådighed for unge.

Frivillig deltagelse og frit lærervalg ligger dybt i ungdomsskolens DNA som en bærende værdi - en unik værdi, som vi selvfølgelig skal værne om.

Et eksempel fra København på samskabelse om udvikling af kerneopgaven er et samarbejde med DBU og Street Society, hvor ungdomsskolen i samarbejde med eksterne aktører skaber nye muligheder for byens unge, når det kommer til træneruddannelser, fritidsundervisning i fut-

2 | Ungdomsskolen #1 Februar 2016

sal, stævner, erhvervsnetværk, fritidsjob og mere. Lignende eksempler kan man finde i de fleste ungdomsskoler.

Men langt de fleste ungdomsskoler er i dag også leverandører af valgfag og understøttende undervisning under åben skole til elever i folkeskolens ældste klassetrin. Dermed har den frivillige og folkeoplysende ungdomsskoletradition fået en modpol i form af funktionsorienterede og efterspørgselsstyrede aktiviteter, som tjener folkeskolereformens bestemmelse om, at eleverne skal have en længere og mere varieret skoledag og blive så dygtige, de kan.

Kerneopgaven en ny chance Ungdomsskolens heltidsundervisning er et uhyre vigtigt alternativ for de unge, der har tabt kontakten med skolen og er i risiko for aldrig at finde fodfæste i uddannelse eller på arbejdsmarkedet.

10. klasse hører til i gruppen af undervisningstilbud til disse unge – til parnassets store irritation. Her udspiller der sig en kamp mellem 10. klasse i folkeskolen, ungdomsskolen, efterskoler og erhvervsuddannelserne om at tiltrække eleverne.

Og det er egentlig fair nok, så længe udbyderne bringer de unge videre, giver dem selvtillid og skaber forandring i deres liv. I stedet for at gå op i hvem, der har opgaven, skal man interessere sig meget mere for, om undervisningen rent faktisk gør en forskel for eleverne.

Kerneopgaven anno 2016 Jacob Fuglsang peger i sin bog ”Den store løgn om uddannelse” på uddannelsessystemets svigt ved ikke at fremskaffe et alternativ til de unge, som i 8. klasse får prædikatet ”foreløbigt ikke uddannelsesparate” – ud over besked

på at de skal tage sig sammen, inden de går ud af 9. klasse.

I Københavns Kommune bliver halvdelen af eleverne i 8. klasse erklæret foreløbigt ikke uddannelsesparate. Det er her en oplagt opgave for ungdomsskolen at gå sammen med folkeskolerne og ungdomsuddannelserne om at samskabe undervisningsmæssige alternativer, så disse unge kan nå deres mål.

Flere svar Spørger man medarbejderne om, hvad deres kerneopgave egentlig er, vil vi få flere svar: ”Jeg arbejder med de unges trivsel og læring og skaber det hele menneske” Eller: ”Jeg har fokus på elevernes faglige udvikling og bidrager til at opfylde 95 %-målsætningen”.

Det ene svar er ikke mere gyldigt end det andet. Det handler simpelthen om, at eleverne altid skal være omdrejningspunktet i kerneopgaven. Samskabelse og netværksdannelse må aldrig blive et mål i sig selv, men et middel til at skabe værdi for de unge.

I København møder vi de unge på mindst fem kerneområder: I almenundervisningen, i valgfagsundervisningen i folkeskolen, i et alternativt 8.-9. klasseforløb, i heltidsundervisningen, i 10. klasse og nu senest med Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU).

Fællesmængden for de fem kerneområder er én kerneopgave; at samskabe aktiviteter, som giver værdi for de unge.

Kerneopgaven ændrer sig over tid. Vi kan ikke hvile på fortidens bedrifter, men vi skal orientere kerneopgaven mod ændrede behov.

København sender stafetten videre til Gentofte Ungdomsskole

Sådan gør vi den længere skoledag bedre Af konstitueret formand Kent Sørensen, Ungdomsskolen-Skive

Det er tungt at skulle være afsender på en leder, så hurtigt efter meddelelsen om bestyrelsesformand Finn Lillelund Christensens pludselige og alt for tidlige bortgang. Men bestyrelsen og sekretariatet er enige om, at vi – de tragiske omstændigheder på trods – må vælge at se fremad og arbejde videre. Nye store opgaver venter. Dem skal vi løse bedst muligt, hvilket også ville være Finns ønske.

Som næstformand er jeg derfor nu konstitueret formand frem til det ordinære landsmøde den 10. maj – en opgave, jeg skal bestræbe mig på at varetage bedst muligt.

Som det fremgår af midtersiderne i dette blad afholder vi stor afslutningskonference for projektet ”Samarbejde om læring i den åbne skole” (SoLprojektet) den 10. marts. Her glæder vi os til at fremlægge og perspektivere resultaterne af caseskolernes arbejde med at implementere den åbne skole i

Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Kent Sørensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er mandag den 8. februar 2016.

Blad 2/16 udkommer i uge 9 2016

samarbejde med de lokale folkeskoler.

Der skal ikke være tvivl om, at der er behov for en sådan konference, der kan inspirere og levere positive fortællinger om gode samarbejdsmodeller og partnerskaber mellem folkeskoler og ungdomsskoler m.fl.

Den længere skoledag, som blev indført med folkeskolereformen, er under pres. Der er stor politisk opmærksomhed rettet mod at gøre skoledagen kortere – bl.a. ved at afskaffe lektiecaféerne og dispensere for eller nedskære den understøttende undervisning, som netop er en kernefaktor i principperne bag den åbne skole.

Argumentet er bl.a., at der ikke er bevis for, at det virker. At de forløb, der tilbydes, ikke har den fornødne kvalitet. At den åbne skole ikke genererer det løft, som var målet med skolereformen.

Det mener vi, at ungdomsskolerne med god grund kan sige er forkert.

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade: 4.450 kr.

Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!

Ungdomsskolerne leverer kvalitet i mange forløb rundt om i landet, hvilket SoL-projektet netop er et tydeligt bevis på.

På konferencen d. 10. marts vil dette komme i fokus. Ikke mindst når vi præsenterer resultaterne af vores udviklingsarbejde og den afsluttende rapport fra CeFU. Vi vil derfor opfordre alle til at deltage og lade sig inspirere. Foruden de direkte implicerede gælder det landets øvrige ungdomsskoler samt ikke mindst politikere og embedsmænd, som er involveret i implementeringen af skolereformen. Inviter dem med og lad dem få syn for sagn og konkrete idéer til, hvordan valgfag og understøttende undervisning samt den åbne skole kan tilrettelægges til gavn for eleverne i folkeskolerne.

Eller som mottoet har lydt: Gør en god skole bedre – med ungdomsskolen!

Læs også nekrologen på side 16

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: KUU, Københavns Kommunale Ungdomsskole Oplag 2500 ISSN 0106-4193

Ungdomsskolen #1 Februar 2016 | 3

Vi rider på en bølge af energi Kombineret Ungdomsuddannelse under Københavns Kommunes Ungdomsskole arbejder i projekter

Af Bjarne Mouridsen

Klasselokalet ligner ethvert andet, selv om antallet af elever er lidt færre.

Efter en stille start, hvor kun otte var tilmeldt den nye kombineret ungdomsuddannelse, KUU, er de nu 15 i alt. Flere er dog fraværende denne dag – en generel problematik for målgruppen, som ikke altid har haft det bedste forhold til folkeskolen eller andre uddannelsesinstitutioner.

Eleverne sidder med deres bærbare computere foran sig. Undervisningen

Alternativ til Lara Administation, lærerlogin, tilmelding uden password, mobilvenlig, klub-modul...

er digitaliseret, hvilket også gælder elevernes portofolio, som udgøres af hjemmesider for hver enkel, hvor de dokumenterer uddannelsesforløbet.

Digital portofolie

Ring 7027 1970

4 | Ungdomsskolen #1 Februar 2016

En af eleverne, 18-årige Isabell Victoria, vender sin computer om, så jeg kan se med. Her ligger der en række fotos fra allerede gennemførte projekter, et CV, arbejdsportofolie og en blog, hvor hun fortæller om og viser glimt fra hverdagen på uddannelsen.

Nyeste post under arbejdsportofolien er foreløbige tanker om en guidet tur – det seneste projekt på uddannelsen, hvis erhvervstema er ”Service, turisme, kultur og fritid”.

- Vi skal prøve at finde en anden side

af Købehavn, som kan tilbydes skoleklasser. Jeg er ved at lave en tur til Christiania, hvor jeg er født og opvokset. Turisterne ser kun Pusher Street og enkelte andre ting, så de skal se en anden side af det også. Og så skal det formidles som ung-til-ung, fortæller Isabell og uddyber.

- Jeg tror, folk har fordomme om Christiania. De tror, at alle ryger hash og tager stoffer. Jeg vil gerne vise, at det ikke er sådan. At der bor almindelige mennesker på Christiania og også er et hverdagsliv.

Kunst uden fordomme At nedbryde folks fordomme var også målet med et tidligere projekt, hvor eleverne i samarbejde med kunstmu-

Stina Wrang Elias

Fortsættes næste side....

Isabell Victoria kunstprojekt havde fokus på fordomme om køn vation, hvor fagligheden giver mening for dem, forklarer han.

- Man kan sige, at eleverne er projektmedarbejdere og lærerne projektledere. De er med til at skabe deres egen uddannelse, og projektarbejdet gør dem klar til arbejdsmarkedet, da de lærer at tage initiativ og at arbejde sammen, tilføjer Lise-Lotte Sams.

God læren

seet Arken skulle lave et kunstprojekt med afsæt i udstillingen med kunstneren Gerda Wegener, som bl.a. malede sin transkønnede ægtefælle.

Her var Isabell med til at lave en stor fotostat af et af portrætterne, hvor ansigter blev skåret ud, så gæster kunne lade sig selv fotografere i kvindetøj.

- Projektet hed kunst uden fordomme.

Jeg ville få folk til at forholde sig til, hvordan de ser på transkønnede. Folk kunne fotografere deres egne ansigter og så lægge billederne på Instagram, fortæller hun.

Skemaet består af projekter Det er et bevidst valg, at uddannelsen er opdelt i en række projekter, fortæller lærer Søren Brinch og Lise-Lotte

Sams, som er daglig leder af Byhøjskolen under KKU, som er en af flere værtsskoler for KUU HovedstadenBornholm.

- Da der er tale om elever, der ikke hidtil har lukreret på det almindelige skolesystem, bryder vi skemaet op.

Den nødvendige struktur får vi så ind med projekterne, hvor kunsten så er at sætte det i forhold til og implementere de relevante fag og faglige læringsmål, forklarer Søren Brinch og giver et eksempel.

- Når de skriver manuskript til deres turismetur, er det jo en danskopgave. Men på denne måde kan de se formålet med, at endelserne skal være rigtige, da det jo skal formidles til andre. Vi arbejder med relevansmoti-

I forbindelse med turismeprojektet arbejder Isabell alene, men oftest er eleverne sammen i projektgrupper.

Det gælder fx Patrick, som også er i gang med at planlægge en guidet tur i samarbejde med en af de andre elever.

- Vi laver en tur til Vesterbro, hvor den anden bor. Vi vil give en anden oplevelse og er ved at researche på nogle af de mindre spillesteder, men turen skal også omfatte steder som Hovedbanegården, Istedgade og Vega, fortæller Patrick, som er glad for projektarbejdet: - Det er anderledes, og vi lærer af projekterne.

Heri er Isabell enig.

- I skolen havde vi kun projektarbejde i to uger, men det var de bedste uger. Det er godt, at vi skal igennem

Fortsættes næste side...

Ungdomsskolen #1 Februar 2016 | 5

forskellige ting, så vi får prøvet det.

Men jeg kunne bedst lide halloweeneventet, siger hun med henvisning til et projekt sidste år, hvor eleverne stod bag et større event med 100 deltagere (se Ungdomsskolen nr. 10 2015).

- Bagefter evaluerer vi på det. Hvad gik godt, og hvad gik ikke så godt.

Hvad skal vi gøre bedre, og hvad skal vi slet ikke gøre igen, siger hun og griner.

Ejerskab Som et led i det nye projekt var eleverne på inspirationstur til Kastellet om formiddagen. Her var de to lærere guider, så eleverne kunne se, hvordan en sådan tur kan tilrettelægges og fungere.

Nu er de selv i gang med idéfasen, men efterfølgende skal der rettes til, skæres ned, og turen afprøves, og der skal skrives manus.

- Jeg har foreløbig 10 forskellige ting, som de skal se på Christiania, men der skal nok skæres ned på det. Hvor meget finder vi ud af, når vi prøver det igennem, fortæller Isabell.

Turen skal tilbydes klasser til februar, men forarbejdet startede allerede i efteråret. På den måde involveres eleverne i hele forløbet.

- Vi inddrager de unge hele tiden. Jeg 6 | Ungdomsskolen #1 Februar 2016

talte fx med dem om turismeprojektet for to måneder siden, hvor vi fik idéen. På den måde kan de få ejerskab tidligt, forklarer Søren Brinch.

Får et forspring Elever, der afslutter den kombinerede ungdomsuddannelse, kan blive serviceassistenter inden for områder som kultur, idræt og turisme.

Lærer Søren Brinch mener, at der er gode jobmuligheder for de, der fuldfører.

- Jeg kan se mange jobmuligheder - fx i turismefaget. De får nogle kompetencer, som giver dem et forspring, når de skal ud at konkurrere med andre unge om ufaglært arbejde, konstaterer han.

Og selv om flere eleverne har flere uafsluttede forløb bag sig, forventer lærer og leder, at eleverne fuldfører.

- De har været igennem forskellige ikke-afsluttede uddannelsesforløb og kan lidt af hvert. Faktisk er det fint, at de kommer med afbrudt forløb i bagagen. Det betyder, at de allerede har draget nogle erkendelser og fx ikke længere drømmer om at skulle læse til læge. Samtidig kan vi gøre brug af deres forskellige kompetencer, forklarer Søren Brinch.

Isabell har dog ikke et bud på kom-

mende job endnu. I første omgang er det hendes plan at søge ind til militæret.

- Men jeg vil gøre min KUU færdig først, siger hun bestemt.

Svær start ”Service, turisme, kultur og fritid” er et af fire erhvervstemaer på KUU Hovedstaden-Bornholm. Alle fire erhvervstemaer er startet, men ikke på alle undervisningssteder. Inden for dette tema startede der kun hold på to ud af fem værtsskoler.

Men selv om KUU har fået en svær start i København som i de andre store byer i landet, er der altså optimisme.

- Vi rider på en bølge af energi. Det er en helt anden måde at tænke skole på, siger Søren Funch.

- De manglende elever er især et storbyfænomen, hvor forskellige faktorer gør sig gældende. Netværk er nok mere udbygget i de mindre kommuner. Der er mange flere tilbud og så at sige konkurrence om de unge. Her i København har erhvervsskolerne også været noget skeptiske. Samtidig tager det tid at få kommunikeret et nyt tilbud ud til alle vejledere, forklarer LiseLotte Sams om den svære start.

Egedal er Årets Ungdomskommune Ung Egedal har været aktiv part i hele processen bag kommunens Ungestrategi

Af Bjarne Mouridsen

- Vi er generelt meget imponerede over det store arbejde, der bliver gjort i Egedal for at inddrage alle unge i udviklingen af kommunen. Og at der allerede ligger klare og konkrete planer for det videre arbejde med kommunens nye Ungestrategi viser også, at det ikke blot er forkromede strategier og politikker på papiret.

Sådan udtaler og begrunder den nyvalgte formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Kasper Sand Kjær, valget af Egedal Kommune som Årets Ungdomskommune 2016.

Beærede Ungdomskommuneprisen blev indstiftet af DUF i 2006 som en anerkendelse af de kommuner, der går forrest for at sikre gode vilkår for unge. Og i år faldt valget altså på Egedal, hvilket lederen af Ung Egedal er glad for og stolt over, da prisen også er en anderkendelse af ungdomsskolens indsats.

- Ung Egedals arbejde med at forbedre og facilitere et godt ungeliv i kommunen er fremhævet som en af de væsentligste årsager til, at vi har fået titlen. Og det er vi naturligvis meget beærede og stolte over, udtaler Thomas N. Feldborg Bruun.

Startede i campingvogn Den nye ungestrategi blev fremlagt i 2005 efter en længere proces, hvor de unge var inddraget.

De unge har også afholdt vælgermøde som et led i hele processen I efteråret 2014 kørte en gammel campingvogn, istandsat af unge fra ungdomsskolen og døbt Egedal Caravan, således rundt i kommunen og inviterede unge ind til en snak om det gode ungeliv. Samtalerne blev efterfølgende brugt som afsæt for ungekonferencen UngE, som blev afholdt i februar sidste år.

- Vi var aktive både i forhold til Egedal Caravan og UngE, ligesom vi har været involveret i afholdelsen af en stor innovationsfestival. Hele processen omkring ungestrategien har været et tværgående samarbejde, hvor Ung

Egedal har været en aktiv part, forklarer Thomas Bruun.

Strategien Ungestrategien er bygget op omkring en række temaer, som blev fastlagt på ungekonferencen, og indeholder 30 konkrete initiativer. De valgte temaer er: • Sammenhold mellem unge på tværs af byerne i kommunen • Kultursteder til unge • Involvering, indflydelse og kommunikation Fortsættes næste side...

Ungdomsskolen #1 Februar 2016 | 7

SSP.tid Dokumentation og indsigt

• Aktiviteter i naturen • Ungefester • Sikkerhed og tryghed Strategien har nu været i høring frem til 1. februar i år, hvorefter den forventes godkendt af byrådet i marts måned.

Vi bliver hørt

Ring 7027 1970

8 | Ungdomsskolen #1 Februar 2016

En af de unge, som har været involveret i processen, er 18-årige Astrid Bach. Hun udtalte i indstillingen: - Jeg kunne nævne flere eksempler på, hvordan Egedal har givet mig oplevelser for livet, og der er ingen tvivl om, at Egedal Kommune er en god kommune at være ung i, og at man får mulighed for at sige sin mening og blive hørt. Den indflydelse giver en følelse af at betyde noget og at kunne gøre en forskel. En følelse, jeg og mange andre unge fra Egedal vil tage med os ind i voksenlivet, uanset hvor vi ender henne.

Prisen skal bruges Egedal Kommune har afsat 450.000 kr. til det videre arbejde med temaerne fra ungekonferencen og implementeringen af ungestrategien. En de af midlerne er reserveret ansøgninger fra unge til relevante initiativer. Så processen fortsætter, ligesom prisen da også skal bruges proaktivt.

- Det er rart for os som ungdomsskole at være en del af en så fin pris. Det skal da bruges på udadtil og indadtil, at vi har fået pris for at være en god ungdomskommune. Kommunen har ambitioner om at få flere tilflyttere og i den forbindelse er det godt at kunne skilte med at være Årets Ungdomskommune, slutter ungdomsskoleleder Thomas N. Feldborg Bruun.

Meget apropos er UngEgedal den 5.–7. februar vært for DUSK-nets-sæsonens anden samling

Afslutningskonference om ”Samarbejde om Læring” DGIbyen, København · Torsdag d. 10. marts 2016

MULIGHEDERNES SKOLE Ungdomsskolen i folkeskolen

Ungdomsskolen #1 Februar 2016 | 9

OM KONFERENCEN ’Understøttende undervisning fungerer bare ikke’. ’Afskaf den længere skoledag’. Konklusioner er hårde, når det kommer til folkeskolereformen og især de længere skoledage. Den åbne skole, og især den understøttende undervisning, er under pres i disse måneder, hvor implementeringen af reformen mange steder går langsomt og er udfordret. Den politiske opbakning til projektet smuldrer, hvor især argumenter om manglende kvalitet i tilbuddene bliver brugt. ’Der er ikke bevis for at det virker’, siger mange.

Det mener vi, at ungdomsskolerne med god grund kan sige er forkert. Der leveres forløb af høj pædagogisk og faglig kvalitet, der supplerer og understøtter folkeskolens undervisning mange steder i landet.

På denne konference vil dette komme i fokus. Ikke mindst når vi præsenterer resultaterne af vores udviklingsarbejde og den afsluttende rapport om elevernes motivation og trivsel, udarbejdet af CeFU. Selvfølgelig har der været en lang række dilemmaer og udfordringer, som både folkeskole, ungdomsskoler og andre partnere, har skullet forholde sig til. Men det kan lade sig gøre, hvis man samarbejder og har elevernes bedste i fokus.

Konferencen bliver afholdt i forbindelse med afslutningen på projektet Samarbejde om Læring i den åbne skole (SoL).

Et projekt ledet af Ungdomsskoleforeningen, som har haft til formål at undersøge, hvordan ungdomsskoler og skoler samarbejder om læring, og hvilken betydning dette har for eleverne. Projektet startede i august 2014 og har siden da indsamlet viden og materiale fra interviews, spørgeskemaundersøgelser og fra deltagelse i forskellige netværksmøder.

På konferencen vil vi inspirere, give gode råd og vejlede omkring samarbejdet i den åbne skole. Et samarbejde, som har til formål at styrke elevernes motivation, læring samt trivsel. Konference henvender sig til centrale og kommunale beslutningstagere, kommunale direktører, chefer, skoleledere samt ungdomsskoleledere. Den åbne skole og intentionerne i folkeskolereformen kræver, at alle niveauer af skolevæsenet og lokalsamfundet står sammen om opgaven. Uden fælles fodslag kan vi ikke løse opgaven med at løfte folkeskolen.

Opgaven med den åbne skole ligger ikke kun hos lærerne men ligger også hos chefer, forvaltningsledere og kommunale beslutningstagere. Derfor henvender denne konference sig til en bred gruppe.

Som konferencens navn antyder, vil denne dag sætte fokus mulighederne, som opstår når man i skoler samarbejder og

10 | Ungdomsskolen #1 Februar 2016

interagere aktivt med lokalsamfundet. Vi stiller skarpt på, hvordan ungdomsskoler i fællesskab med folkeskoler, fritidsorganisationer samt andre aktører kan skabe de bedst mulige rammer for elevers læring. Vi vil på konferencen drøfte, hvordan man ved fælles indsats løfter elevernes faglige, sociale samt personlige kompetencer.

Ungdomsskoleforeningen har påtaget sig netop denne opgave, da vi mener at, ungdomsskolerne er en central aktør for folkeskolerne at samarbejde med. Ungdomsskolerne har altid haft et godt samarbejde med folkeskolen, og med skolereformen er der kommet langt mere fokus på dette fælles arbejde.

Derfor valgte vi i samvirke med 7 ungdomsskoler (også kaldet caseskoler), for at undersøge vilkårene for et styrket samarbejde. Disse ungdomsskoler var udvalgt på baggrund af deres igangværende initiativer, intentioner og gode indsatser i deres samarbejde med folkeskoler.

Derudover sætter vi på konferencen fokus på forudsætningerne og kriterierne for et samarbejde. Hvordan samarbejder vi bedst muligt for at styrke elevernes læring? Vi vil diskutere, hvordan man tilrettelægger et samarbejde mellem skole og ungdomsskole, samt hvordan vi kan lærer af hinandens erfaringer. Vi vil ikke mindst have fokus på de udfordringer, som opstår i et samarbejde mellem to parter.

På konferencen præsenteres resultater i forbindelse med projektet samt oplæg, diskussioner og drøftelser fra personer fra forskningsverdenen, fra Ministeriet, samt personer, som har arbejdet med den åbne skole i praksis. Derudover giver Michael Fullan et videooplæg omkring elevers rolle i udviklingen af det canadiske skolesystem. Et oplæg som senere vil blive drøftet i en dansk kontekst.

Med fokus på muligheder og udfordringer som opstår i et samarbejde, får du på konferencen lejligheden til at høre de 7 caseskoler fortælle om deres erfaringer. Vi vil specielt lægge vægt på dilemmaer i forbindelse med et samarbejde og hvordan de kan løses.

Når dagen er slut går du fra konferencen med en fornyet lyst til at arbejde med åben skole samt inspiration til, hvordan du i fællesskab med andre kan styrke elevernes læring.

Udover den viden du tilegner dig fra konferencen gennem oplæg og diskussion, vil du på konferencen få forskelligt materiale udarbejdet på baggrund af SoL-projektet: To praksiskataloger og CeFUs rapport om trivsel og læring i den åbne skole.

g

PROGRAM Torsdag d. 10. marts 2016 9.30

Konferencens åbnes af Kent Sørensen, kst. formand for Ungdomsskoleforeningen Overdrager ordet til konferencier: Jakob Fuglsang

9.45

Den åbne skole og ungdomsskolen. Muligheder i mulighedernes land.

Peter Pannula Toft, kontorchef i grundskolekontoret i afdelingen for undervisning og dagtilbud i Ministeriet for Børn, undervisning og ligestilling.

10.00

CeFU fremlægger rapporten: Den åbne skole – samarbejde om læring mellem folkeskoler og ungdomsskoler ved Mette Pless & Kira Kofoed

10.30

Perspektiver på læring, dannelse og pædagogisk udvikling i den åbne skole ved Alexander Von Oettingen

11.15

Pause

11.30

Students as agents of educational change ved Michael Fullan.

Videooplæg er på engelsk. Undertekstet.

12.00

Frokost

12.45

Danske perspektiver på formiddagens teser ved Peter Bjørn m. fl.

13.35

Workshoprunde 1 Caseskolerne præsenterer dilemmaer og resultater styret af medlemmer fra følgegruppen.

14.10

Pause

14.25

Workshoprunde 2 Caseskolerne præsenterer dilemmaer og resultater styret af medlemmer fra følgegruppen.

15.00

Rap-up ved Per Vers

15.15

Konferencen afsluttes.

Se meget mere om oplægsholderne på www.ungdomsskoleforeningen.dk

MULIGHEDERNES SKOLE Ungdomsskolen i folkeskolen

Ungdomsskolen #1 Februar 2016 | 11

TORSDAG D. 10. MARTS 2016 STED: DGI-BYEN TIETGENSGADE 65, KØBENHAVN V PARKERING OG TRANSPORT:

Der er parkeringsmulighed i DGI-Byens P-kælder ved hotellet.

Der er gratis p-pladser i store dele af Kødbyen, der ligger ganske tæt på. Og så er der ikke langt til Hovedbanegården…

MÅLGRUPPE:

Centrale og kommunale beslutningstagere.

Kommunale direktører, chefer, folkeskoleledere og ungdomsskoleledere.

Medarbejdere der arbejder i den åbne skole.

PRIS:

2.495 kr. for medlemmer 2.995 kr. for ikke-medlemmer

RETTIDIG TILMELDING: 25. februar 2016

TILMELDING PÅ:

www.ungdomsskoleforeningen.dk

ARRANGØR:

Ungdomsskoleforeningen Rugårdsvej 9 b 5000 Odense C Tlf 66149149 ung@ungdomsskoleforningen.dk www.ungdomsskoleforeningen.dk

MULIGHEDERNES SKOLE Ungdomsskolen i folkeskolen 12 | Ungdomsskolen #1 Februar 2016

www.lindhardt-krull.dk

DET PRAKTISKE

Indkaldelse af kandidater til Årets Ildsjæl 2016 KENDER DU? • •

En engageret ungdomsskole-m/k Som har udført en særlig indsats for egen ungdomsskole eller skoleformen – gerne anderledes og innovativ • Som brænder nok for ungdomsskolen og unge til at kunne blive ÅRETS ILDSJÆL 2016 så send en motiveret indstilling, hvor du fortæller om person, indsats samt hvorfor den gjorde en forskel.

Husk, at der iflølge regelsættet for prisen i udvælgelsen mere lægges vægt på en bestemt, afgrænset indsats, gerne på et område, der rammer ind i aktuelle uddannelsespolitiske dagsordener, end en ”fortjenstmedalje” for lang tro tjeneste.

Med prisen – som overrækkes ifm. Ungdomsskoleforeningens landsmøde d. 10. maj i Odense – følger et rejselegat på kr. 3500,-.

Formalia: Indstillinger skal indeholde navn, titel og ungdomsskole på den indstillede person sammen med en motiveret beskrivelse af indsatsen på max. en A4-side.

Årets ildsjæle 2015: det københavnske lærerteam fra 10. Puls: Hanne Holm Jacobsen, Thulani Lindberg og Martin Hermansen Indstillinger skal være Ungdomsskoleforeningen i hænde senest d. 17. april 2016 - og mailes på shl@usf.dk, emnefelt: ”Årets ildsjæl”

Studierejser med fagligt indhold Vores fokuspunkter er:

NICE

Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse

fra kr.

2.495,-

Andre rejsemål: Bruxelles, egen bus, 5 dg/3 nt ...

Lissabon, fly, 5 dg/4 nt ....................

Riga, fly, 5 dg/4 nt ...............................

Firenze, fly, 5 dg/4 nt ........................

Hamborg, egen bus, 3 dg/2 nt ...

med fly 5 dg/4 nt.

Top 3 faglige studiebesøg i Nice: • Besøg på international skole • Olivenolie fabrik • Fragonard Parfume i Grasse

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 49 meeb@benns.dk

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1.560,2.335,1.955,2.295,855,-

Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel

www.benns.dk

Dit personlige rejsebureau

Ungdomsskolen #1 Februar 2016 | 13

Unge mænd i bandegrupperinger – og deres egne fortællinger om skole- og uddannelsesmuligheder samt begrænsninger Af Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet

Unge mænd i bandegrupperinger er en af de grupper af unge, som har størst samfundsmæssig bevågenhed både politisk og i medierne såvel som blandt fagfolk på området. Bidragene til, hvordan bandegrupperinger skal ”bekæmpes”, og hvordan unge skal hjælpes ud af deres bandetilknytning, har været og er fortsat mange og af forskellig form og indhold.

Nogle af løsningsforslagene er udmøntet i skærpede straffe, såkaldte bedre efterforskningsredskaber og hurtigere indsættelse af dømte rocker- og bandemedlemmer til afsoning i fængsel såvel som bandeexitprogrammer.

Brug for viden Flere forskere har imidlertid gennem de senere år meget relevant peget på, at det er bekymrende, at netop området knyttet til bandegrupperinger reelt set er præget af manglende viden og manglende forskningsmæssige initiativer – særligt set i forhold til de mange økonomiske, politimæssige og generelle samfundsmæssige omkostninger, der netop bringes ind i relation til unge i bandegrupperinger.

Vi ved tilsyneladende kun meget lidt om, hvad der virker, og hvad der forebygger, at unge mænd bevæger sig ind i bandegrupperinger med alt, hvad det bringer med sig af udsatte livsforhold, kriminalitet, vold og konflikter.

Bekymringerne fylder også hos de professionelle, der på forskellig vis arbejder med børn og unge, for hvor-

14 | Ungdomsskolen #1 Februar 2016

dan kan der fremadrettet udvikles sociale og pædagogiske indsatser, der kan forebygge, at unge træder ind i bandegrupperinger, begår vold og anden kriminalitet, er i risiko for ikke at få uddannelse og arbejde og på alle måder lever en tilværelse i udsathed?

Og ikke mindre væsentligt, hvordan skal der udvikles indsatser, som kan hjælpe unge, der ikke længere vil være i bander?

At forske med de unge Hvis vi skal udvikle viden om, hvad der kan forebygge bevægelser ind i bandegrupperinger, eller viden om, hvordan unge mænd kan støttes til at forlade bandegrupperinger, så er det afgørende at udvikle den viden sammen med de unge mænd – og ikke løsrevet eller adskilt fra dem.

Fra et netop afsluttet forskningsprojekt, som har inddraget 10 unge mænd, der alle befinder sig i forskellige bandegrupperinger rundt om i Danmark, får vi mulighed for at indkredse nogle væsentlige problemstillinger og muligheder knyttet til de unge mænds opvækst, skole og uddannelse og deres ønsker for fremtiden.

De 10 unge mænd, der har deltaget i forskningsprojektet, har med hver deres perspektiv berettet om familieliv, skolegang, ungdomsuddannelser og fritidsliv.

Dette har afstedkommet en viden, der i høj grad medvirker til at pege på betydningen af at have et særligt

fokus på fortsat udvikling af indsatser i skole, fritids- og ungdomsklubber såvel som voksne, der er til at tale med og stole på.

Betydningen af skolen De unge mænds perspektiver har således medvirket til at pege på, at særligt skolen har stor betydning for deres oplevelser af handlemuligheder i deres tidlige ungdomsliv, og at der tilsyneladende er en sammenhæng i forhold til, at jo sværere skolegang opleves, i jo højere grad bliver de unge mænds handlemuligheder foldet ud i forhold til at bevæge sig uden for skolen, pjække, begå småkriminalitet, ryge hash og hænge ud på gader og stræder.

Der foregår tilsyneladende en form for udskillelsesproces af de unge gennem skoleårene. En udskillelsesproces, der af de unge opleves som deres egen skyld, idet de for eksempel ikke var ”dygtige i skolen” eller ikke forstod de skolemæssige opgaver, men som nærmest enslydende foldes ud i de unges fortællinger som fortællinger om at lave ballade, blive uvenner med lærere, pjække og for nogle af de unge også en del skoleskift undervejs gennem folkeskolen. ”De andre vidste, at jeg havde temperament”, fortæller Hans, som er en af de unge mænd, der har deltaget i forskningsprojektet, og så var det nemt at få ham til at gå amok. Sammen prøver vi under interviewforløbet

at indfange, hvor mange gange han har skiftet skole, fordi han kom op at slås, men Hans opgiver at tælle. Hans er ligeledes endt med at droppe ud af skolen og har ikke fået sin afgangseksamen. Under interviewtidspunktet lever Hans på gaden og bor hos forskellige venner på må og få.

Flere af de andre unge mænd, som har deltaget i forskningsprojektet, fortæller, at de rent faktisk holdt op med at gå i skole mellem 5. og 7. klasse.

På forskellig vis holdt de sig ”under radaren”, så det ikke blev opdaget, eller også blev det opdaget, som en af de unge fortæller, ”men læreren hadede mig, så hun var ret glad for at jeg ikke var der”.

Tiden uden for skolen blev brugt til at hænge ud, lave småkriminalitet og derfra som et fælles afsæt for de 10 unge mænd bevægelser ind i forskellige bandegrupperinger i en alder af 13-14 år.

Betydningen af voksne man kan stole på Saif, en af de unge mænd, fortæller om betydningen af, at der er gode tilbud til børn og unge, når de er 1213 år gamle – altså inden de bevæger sig ind i bandegrupperinger. Saif er i dag i slutningen af 20’erne og er under interviewforløbet meget god til at tænke på, hvad han selv synes, der manglede, da han var yngre.

Han tænker især på fritids- og ungdomsklubber, som ikke lukker tidligt, og som også har gode tilbud i weekenden, når ”man ikke har andre steder at være” – også lørdag og søndag aften.

Flere af de andre unge mænd fra forskningsprojektet peger også på betydningen af voksne, man kan tale med og stole på. Netop dette italesættes typisk hos de unge mænd, der er oppe i 20’erne, og som har levet meget stærkt i deres ungdomsliv med kriminalitet, vold, skudepisoder og fængselsophold. Flere af disse unge mænd har været eller er tilknyttet socialpædagogiske projekter med fokus på skole, arbejde og mentorordninger, og de præciserer meget tydeligt betydningen af voksne, man kan tale med, og som vil hjælpe en.

Martin, som er tilknyttet en mentorordning, fortæller i interviewet om, hvor vigtigt det har været for ham at have en at tale med, og som vil hjælpe ham i gang med en uddannelse. Sammen med hans mentor har de fundet frem til uddannelsesmuligheder, søgt om optagelse, SU og alle mulige andre praktiske opgaver, som han slet ikke mente, han kunne overskue alene.

Sp: ”Så bliver du den første i din familie, der får en uddannelse?

Martin: Ja, ja (smiler stort), det skal jeg – det er også først nu, jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil ik?” (Interview med Martin, anonymiseret).

Vi har brug for mere viden Grundlæggende er der en problemstilling forbundet til at tænke pædagogik og de forskellige institutionelle sammenhænge, hvori denne udføres, som en fastlagt samfundsmæssig indsats, der tilbydes, og som unge skal tage imod på et hvilket som helst givent tidspunkt. Og derfra er det så mu-

ligt at udpege problembeskrivelser, fejludvikling og manglende motivation ved den unge, vel og mærke såfremt den unge ikke ønsker at modtage den givne indsats på netop dette eksplicitte tidspunkt. Lige her ligger en art gordisk knude, idet pædagogikken hele tiden udvikles af de professionelle med afsæt i de til enhver tid gældende social- og uddannelsespolitiske love og vedtagelser, men dog også hele tiden med en tendens til ikke at medtage de unges perspektiver, forståelser, betingelser og muligheder for at komme til udvikling i disse sammenhænge.

De unge mænds fortællinger knyttet til skolegang og dermed også fremadrettede uddannelses- og arbejdsmuligheder kræver i høj grad et fortsat fokus på skolens muligheder for at udvikle indsatser, der kan forebygge udskillelsesprocesser, men det kalder også på videreudvikling af indsatser, der foregår rundt om skoletiden gennem fritids- og klubtilbud, således som flere af de unge selv fortæller.

Kirsten Elisa Petersen er lektor, ph.d. ved DPU, Aarhus Universitet. Hun forsker særligt i udsatte børn og unge, deres opvækst og udviklingsbetingelser og professionelles arbejde med denne gruppe af børn og unge.

Forskningsrapporten om unge mænd i bandegrupperinger er udkommet i november 2015 med titlen ”Stemmer fra en bande – om unge bandemedlemmers opvækst, hverdagsliv og fremtidsdrømme” og omfatter kvalitative interview med 10 unge bandemedlemmer, tilknyttet forskellige bandegrupperinger rundt om i landet.

Rapport nr. II og III udkommer i 2016.

Ungdomsskolen #1 Februar 2016 | 15

Nekrolog Det var med stor sorg, at Ungdomsskoleforeningen startede det nye arbejdsår med meddelelsen om, at bestyrelsesformand, Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn Ungdomsskole afgik ved døden den 2. januar efter kort tids sygdom.

Finn har været med i Ungdomsskoleforeningens bestyrelse siden 2012. I november 2013 blev han konstitueret formand, da Søren Myrup fik nyt arbejde uden for ungdomsskoleverdenen. Ved landsmødet den 7. maj 2014 blev han efterfølgende valgt til formand.

Finn var oprindeligt læreruddannet, men arbejdede siden som skoleleder og skolechef i Frederikshavn Kommune, inden han i 2005 overtog jobbet som ungdomsskoleleder i kommunen. Han havde altså førstehåndskendskab til nogle af ungdomsskolens vigtigste samarbejdspartnere og kendte så at sige ”systemet” indefra.

Som nyvalgt til bestyrelsen udtalte Finn da også i sin tid til bladet Ungdomsskolen, at rollen som entreprenør og brobygger mellem forskellige og komplekse systemer, var en af de væsentligste årsager til, at han havde valgt at arbejde i ungdomsskolen.

Det synspunkt prægede hans store indsats i Ungdomsskoleforeningens bestyrelse og hans tid som formand, hvor han spillede en central rolle i opprioriteringen af interessevaretagelsesopgaven og senest havde sæde i Ministeriets arbejdsgruppe for en styrket undervisning i udslusningen.

Hans arbejdsindsats var altid præget af stor grundighed og stabilitet samt lysten og evnen til at række ud og søge det gode konstruktive samarbejde til gavn for alle parter og ikke mindst i sidste ende de unge, som er målgruppen for ungdomsskolens arbejde.

Såvel kolleger som de ansatte på sekretariatet har oplevet Finn som en arbejdsom, loyal og driftssikker formand, som evnede at favne såvel det nødvendige administrative papirarbejde som den åbne dialog ligesom han formåede at sætte vilje bag handling.

Dertil kom en god portion nordjysk lune og et glimt i øjet samt beredskab til at hjælpe andre, der måtte have behov.

Han vil blive savnet i bestyrelsen, på sekretariatet og blandt ungdomsskolekolleger og samarbejdspartnere samt ikke mindst af den nære familie.

I henhold til Ungdomsskoleforeningens vedtægter overtager næstformand Kent Sørensen, Ungdomsskolen-Skive, som konstitueret formand.

16 | Ungdomsskolen #1 Februar 2016

Nyt bog:

Fortællinger som genstand for innovation Af Louise V. Hansen

Innovation er en af tidens keywords.

Mange siger, at de arbejder med innovation. Derfor kommer der også en del bøger, hvor emnet beskrives fra forskellige vinkler.

Målet med ”Innovation i et narrativt perspektiv” er netop at formulere en innovationsproces fra en narrativ perspektiv.

Det betyder, at bogens forfatter, Olivia Lønne Poulsen, ser på, ”hvordan meningstilskrivelse og fortællinger kan medvirke til at forme en fælles bevægelse hen imod et sted, hvor ikke alene idéer til innovative tiltag kan opstå, men hvor de også kan få et fundament at stå på”.

7 kort Bogen præsenterer en narrativ innovationsmodel, som lægger særlig vægt på at have fokus på skabelse af handlemuligheder via meningstilskrivelse og fortællinger, som er i tråd med aktørernes værdier og intentioner.

Dette sker gennem inddelingen af innovationsprocessen i 7 kort (i narrativ teori snakker man om kort i stedet for faser eller trin). Hvert kort er udførlig beskrevet for læseren, og der gøres opmærksom på, at kortene kan blandes undervejs og processen kan bevæge sig rundt mellem de forskellige kort.

Formet af historier Det kan måske undre, at innovation og narrativ teori går sammen. Dog ses enhver innovationsproces i bogen som værende formet af den sammenhæng, indenfor hvilken innovationen finder sted. Hvilket hænger fint sammen med, at et menneske i narrativ perspektiv er formet af de historier, som vedkommende fortæller om sig selv og verden.

Selvom modellen er beskrevet godt i bogen, kan det kræve en del forhåndsviden, hvis man vil udnytte bogens potentiale. Sproget og brugen af fortællinger kan virke langt væk fra ens hverdag, hvis man ikke er vant til begreberne og forståelsen af verden i narrativ teori.

Bogen er for alle, der er interesseret i innovation og innovationsprocesser, og en del af bogserien I et narrativ perspektiv. Fælles for bøgerne er, at de alle leverer metoder, hvor grundantagelsen er, at vi som mennesker skaber mening i verden gennem vores fortællinger.

Olivia Lønne Poulsen: Innovation i et narrativt perspektiv.

Dansk Psykologisk Forlag 2015, 206 s.

Lederkonference Vær med til at definere fem teser om god ledelse! Sådan lyder opfordringen fra Ungdomsringen, som inviterer til lederkonference den 10.-11. marts i Horsens om emnet ledelse af fremtidens børneog ungemiljøer i lyset af de mange reformer på området.

Støtte til pædagogerne 1800 pædagoger kan se frem til et kompetenceløft i løbet af de næste par år. Det skyldes, at A.P Møller Fonden har valgt at støtte et stort efteruddannelsesprojekt, som BUPL og Kommunernes Landsforening står bag. Baggrunden er, at mange pædagoger som en konsekvens af folkeskolereformen har fået en ny rolle i børnenes skoledag, hvilket stiller krav til deres kompetencer.

Triatlet i Gentofte Det kan kræve såvel motivation som viljestyrke at navigere gennem et ungdomsliv. Derfor kan unge måske lære noget af en professionel triatlet, som gennem en årrække har levet af at svømme, cykle og løbe.

Gentofte Ungdomsskole havde i al fald først på året inviteret tidligere top-triatlet Torbjørn Sindballe til at fortælle eleverne fra 10. klasse og anden dagundervisning om viljestyrke, motivation og inspiration – altså redskaber til at nå sine mål.

Gang i flygtningearbejdet Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef

De seneste måneder har med grusom tydelighed demonstreret, at vi lever i en helt ny verden. Flygtninge – både ældre, unge, yngre og børn - i tusindetal strømmer ind over grænserne overalt i Europa. Hvad man end måtte mene om dette – og om grænsebomme, nye integrationslove og internationale konventioner – giver situationen nye udfordringer, også indirekte for ungdomsarbejdet i Danmark. For ingen ved jo, hvor længe det vil fortsætte, eller hvor længe menneskene skal og kan blive i Danmark.

Alt andet lige vil det være umenneskeligt – og uværdigt – hvis vi ikke bestræber os på at give disse mennesker et indhold i tilværelsen, som bevirker, at deres ophold og liv i Danmark bliver så meningsfuldt, som overhovedet muligt. Sådan har mange kommuner og ungdomsskoler allerede tænkt, og det er prisværdigt. Genlæs fx artiklen fra Jammerbugt Ungdomsskole i bladet fra november 2015.

Derfor er det også glædeligt, at et par af disse skoler – nemlig Helsingør og Aabenraa – har opfordret til, at vi sonderer mulighederne for evt. at etablere et netværk herom. For at kunne bedrive sparring, erfaringsudveksling og tilbyde gensidig inspiration i forhold til opgavens tilrettelæggelse, omfang og indhold.

Startskuddet på dette initiativ og et sådant muligt netværk går den 15. marts ved et opstartsmøde i

Odense. Vi kan kun opfordre til, at alle interesserede ungdomsskoler og kommuner møder op.

Af samme grund bakker Ungdomsskoleforeningen op om initiativet ”Folkeoplysning for flygtninge”, søsat af Dansk Folkeoplysnings Samråd, som vi jo er medlem af. Det handler netop om at dele gavmildt ud af nogle af de bedste værdier i det danske samfund, nemlig dannelse og livsduelighed – et par af ungdomsskolens kerneværdier.

Evnen og viljen til at kunne rykke hurtigt på pludseligt opståede udfordringer som flygtningesituationen er en væsentlig del af den kommunale ungdomsskoles DNA. Vores lovgivning er fleksibel og ubureaukratisk, og den tillader, at vi kan søsætte planer, initiativer og projekter med meget kort varsel. Og for den sags skyld kan vi nedlægge dem igen, når og hvis behovene igen forsvinder. Der er dog ikke lige tegn på, at flygtningekrisen går hurtigt væk af sig selv igen.

Derfor er der også al mulig grund til at sætte kaffekanden på og tage godt imod de mennesker, der har forladt deres hjem og måske solgt alle deres ejendele for at finde hen til et sted, hvor det vil være muligt at etablere en tilværelse i fred og sikkerhed. Ungdomsskolen skal – som altid – vedkende sig sit samfundsansvar og indgå konstruktivt i de nødvendige kommunale løsninger.

Ungdomsskolen #1 Februar 2016 | 17

Ny i bestyrelsen

Velfærdens Innovationsdag

Som en konsekvens af Finn Lillelund Christensens tragiske dødsfald (se nekrologen side 16) er der sket et par ændringer i bestyrelses sammensætning. Næstformand Kent Sørensen, Ungdomsskolen-Skive er som følge af vedtægterne nu konstitueret formand. En ny næstformand vil blive valgt på kommende bestyrelsesmøde. Samtidig er suppleanten Ali Vural indtrådt i bestyrelsen. Ali er viceungdomsskoleinspektør i UngNord, Odense.

Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltog i en særlig session om anbragte børn og unges mulighed for læring i forbindelse med Velfærdens Innovationsdag den 28. januar, arrangeret af ugebrevet Mandag Morgen. Her var der bl.a. input fra Børne- og Kulturchefforeningens familienetværk og Egmont Fonden, som præsenterede en række dilemmaer, som efterfølgende blev debatteret af deltagerne.

Topmøde om børn og unge

Ungdomsskoleforeningen er i stadig i dialog med Egmontfonden vedrørende udvikling af et projekt om læringsforløb og såkaldt turboforløb for udsatte børn. Netop nu bliver der skrevet på en ansøgning, der konkretiserer vores idéer.

Ansøgningen vil blive behandlet på et møde i fonden i maj måned.

Under overskriften ”Væksthus for læring” afholdt Kommunernes Landsforening topmøde om børn og unge i Aalborg den 19.-20. januar. Her skulle der diskuteres dagtilbud og folkeskolen herunder aspekter som motivation til læring og overgang til ungdomsuddannelser. Fra Ungdomsskoleforeningens sekretariat deltog Mads Søndergaard Thomsen, Louise V. Hansen og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen samt konstitueret formand Kent Sørensen.

Bestyrelsesseminar Sidst i januar afholdt bestyrelsen seminar i Horsens. Ud over ordinært bestyrelsesmøde, hvor udkast til nye kontingentberegningsmodeller bl.a. var på dagsordenen, blev der kigget ud i horisonten for at tage en pejling af fremtidens behov for indsatser og netværksarbejde. Endvidere var der oplæg ved Henrik Meldgaard fra Horsens Ungdomsskole om ungdomsskolevirksomhed i en middelstor provinsby.

18 | Ungdomsskolen #1 Februar 2016

Ansøgning til Egmont

DokuSEN i Skive Som en opfølgning på et internatkursus i november var Christina Bremholm og Louise V. Hansen i Skive sidst i januar for at tale DokuSEN med LU Midt- og Vestjylland kredsen. Her blev der fulgt op på brugen af indsatsteori, ligesom der var oplæg fra praktikere omkring indsatsteori som redskab i hverdagen, det at lave et spørgeskema, og hvordan tal og narrativer bruges sammen i et oplæg.

Inspirationsmøde om aktitivteter for flygtninge Tirsdag den 15. marts 2016 i Odense

Flere medlemsskoler har henvendt sig med ønsker om samarbejde og inspiration i forbindelse med unge flygtninge og andre sent ankomne unge og deres muligheder i ungdomsskolerne. Derfor indbyder vi nu alle ungdomsskoler til indledende møde, kortlægning og analyse af området.

Der er nok at tage fat i lige nu, og ingen skal drukne alene i arbejdet. Derfor er det vigtigt med inspiration og netværk. De unge har givet brug for behjertede tilbud for at finde en evt. fremtid i vores samfund.

Vi indbyder i første omgang fem ungdomsskoler til at fremlægge, hvad de gør for tiden, og hvor de ser muligheder og kanter.

Initiativet falder i øvrigt i tråd med Ungdomsskoleforeningens tanker i forbindelse med Antiradikaliseringskonferencen, der blev afholdt sidste forår. Da var det ikke aktuelt med netværk, men meget har ændret sig i løbet af året.

Tid og sted: Tirsdag d. 15. marts kl. 9.30 til 15 i Ungdomsskoleforeningens lokaler, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C.

Program: I skrivende stund omfatter programmet bl.a. oplæg ved de fem caseskoler: • Abenraa Ungdomsskole: Flygtninge i grænselandet • Vejle Ungdomsskole: Flygtningen i købstaden • Jammerbrug Ungdomsskole: Samarbejde med flygtningecenter • Sorø Ungdomsskole: Uledsagede unge og botilbud i Ungdomsskolen • Helsingør Ungdomsskole: Helsingør-modellen og problematisering om hvilke tilbud, der kan gives pt.

Endvidere vil der være orientering om Kommunernes Landsforeningens bud på samarbejdet samt debat om evt. oprettelse af netværk på området.

Læs artiklen om Jammerbugt Ungdomsskoles samarbejde med det lokale asylcenter i Ungdomsskolen nr. 9 2015

Pris og tilmelding: Deltagelse koster 400,- kr. Nødvendig tilmelding til: tilmelding@ungdomsskoleforeningen.dk senest tirsdag d. 8. marts kl. 12.00.

Mere information kan hentes hos Mikael Hansen på 66 149 149.

Læs også Dagsordenen på side 17.

Ungdomsskolen #1 Februar 2016 | 19

Vælgermøde om EU I forbindelse med EU-afstemningen i december afholdt ungdomsskolen i Thisted et stort vælgermøder, hvor hele 720 unge var med. Det skete i samarbejde med kommunens ungeråd, og mødet var målrettet folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne.

Forud var gået en længere proces, idet idéen faktisk udsprang af et ønske fra en gruppe i ungdomsskolens klub. Her udtrykte de unge, at de godt kunne tænke sig bedre muligheder for at afprøve holdninger og politiske ståsteder. Da ungdomsskolen jo har demokratisk dannelse som en af sine vigtige opgaver, blev bolden

grebet og samarbejdet med ungerådet indgået, hvorefter de unge selv arrangerede mødet – med ungdomsskolen som støtte.

Eller som ungdomsskolens viceleder, Søren Ottosen formulerer det: - Alle skole- og uddannelsesledere vil gerne lytte til unge, som vil skabe noget for andre unge. Særligt når det handler om mestring af demokrati og folkestyre. At det samtidig er et relevant og gennemarbejdet projekt, gør jo ikke opgaven sværere.

Arbejdsdag om 10. klasse Uddannelsesforbundet, Landsforeningen af 10. klasseskoler og Ungdomsskoleforeningen afholdt i januar en arbejdsdag om 10. klasse på Selandia i Slagelse. Her blev de nyeste politiske initiativer på området diskuteret. Kommunernes Landsforeningen deltog med Søren Johansen, der gav sit bud på udviklingen. Mødet afsluttedes med anbefaling om at forsøge at lave et organisatorisk samarbejde i fremtiden.