#
FEBRUAR 2017
[
]
Kort vej til arbejdsmarkedet
Kombineret Ungdomsuddannelse i Helsingør Merete Riisager Læringslokomotivet i København Sagt ligeud om unge og tinnitus
Efter fusionen Vi er på vej, lyder det fra Nordfyns Klub og Ungdomsskole halvandet år efter fusion
Af leder Githa Steffensen, Nordfyns Klub og Ungdomsskole
Nordfyns Klub og Ungdomsskole er resultatet af en fusion i august 2015. Således er kommunens tre Juniorklubber, seks aftenklubber, ungdomsskolen og SSP nu samlet under ét. Hvor står vi så, nu 1½ år efter? En fusion kræver, at der sættes ind på flere områder, og kan bl.a. resultere i utryghed. At få skabt trivsel inden for egne rammer er derfor højt prioriteret. Samtidig stod det klart for os, at arbejdet med at få skabt indhold og energi i selve ungdomsskolen måtte prioriteres ligesom spørgsmålet om, hvorledes de tre juniorklubber og seks ungdomsklubber fortsat kan bestå som et tilbud, kommunens børn og unge profiterer af.
Junior- og Aftenklubber
Fritidsområdet befinder sig lige nu i et krydspres mellem følgevirkninger af skolereformen og det fortsat at kunne være attraktive, genere læring og være en kvalificeret del af det forebyggende arbejde. Området trænger til fokus, nu hvor reformen for alvor har gjort sit indtog i skolerne. For hvad med fritidslivet? Hvordan påvirker den længere skoledag? Formår vi selv at ”gribe bolden”? Og hvad med børn og unge på sigt, hvis fritidstilbuddene rammes så hårdt, at der reelt ikke vil være kvalitet til stede? Spørgsmål, der må stilles, hvorfor Undervisningsministerens berammede undersøgelse af, hvorledes den nye skolereform ”rammer” SFO og Klubberne hilses velkommen!
2 | Ungdomsskolen #1 Februar 2017
Opgaven er også at få skabt mere energi og udvikling i ungdomsskoledelen. Det lange seje træk mod, at de unge genopdager os som stedet med de spændende og lærerige tilbud, er skudt i gang med denne sæson!
EUD Valgfag Nordfyns Skolevæsen har med dette skoleår indledt et samarbejde med erhvervsskoler, gymnasier m.fl. vedrørende valgfag for 9. klasses elever ift. uddannelse og arbejde. Ungdomsskolen har ansvaret for de unge, der er vurderet ikke uddannelsesparate. Basen for projektet er den ene af klubberne, hvor faciliteterne er optimale med værksteder, og hvor medarbejderne besidder de nødvendige kompetencer, som projektet fordrer. Som resten af eleverne, skal de præsenteres for emnet ”uddannelse og arbejde”, men indhold og metode er særligt målrettet denne gruppe og er ofte mere individualiseret. Eleverne hentes og bringes, der spises morgenmad og frokost, og der arbejdes med emner som fastholdelse i uddannelse og arbejde, sociale sammenhænge, det sunde liv, hygiejne osv. Endvidere har ungdomsskolen budt ind med valgfag på overbygningen generelt, én skole har taget imod. Begge projekter møder ved midtvejsevaluering stor anerkendelse.
Et andet nyt tiltag Med de nye krav for at kunne blive optaget på en erhvervsskole, er en gruppe af de 16-18-årige kommet i klemme - dem, som ikke har opnået et 2-tal i dansk og matematik. Derfor har vi indgået et samarbejde med
kommunens to produktionsskoler og ansat en lærer med særlig kompetence og erfaring i at undervise og føre målgruppen til eksamen. Koblingen mellem vores lærer og produktionsskolerne synes nu efter anden runde af eksamen at være en god løsning. Næsten alle unge er bestået og mange endda med rigtig godt resultat på trods af diverse diagnoser, at man har gået på specialskole, kun har haft et ”pletvis fremmøde” i skolen eller bare aldrig har været til eksamen før. Rent praktisk er læreren ansat af os, men underviser på produktionsskolerne og fører til eksamen to gange pr. år. Der er skrevet kontrakt med de to skoler om betaling for ydelsen herunder aftalt en passende opsigelsesfrist for begge parters vedkommende.
§115-koordinationen SSP-Nordfyn er med fusionen opgraderet til også at varetage SSP+. Opgaven løses af tre SSP-konsulenter. § 115 koordinationen – ”et tværfagligt individorienteret samarbejde om kriminalpræventiv forebyggelse i kommunen” – er et nyt tiltag hos os og igangsat i forbindelse med fusionen. Møderne afholdes hver 14. dag og er platform til at koordinere § 115 indsatserne, hvor netværkssamarbejdet bygger på fælles indsatser over for kriminalitet. Endvidere er to af SSP´erne startet på Kriminolog-uddannelsen for på den måde yderligere at opkvalificere SSP på Nordfyn! Tider er under forandring – også vores organisation. Meget er nået, meget mere skal nås, men vi er på vej! Stafetten fortsætter til Kerteminde
Kære Merete Riisager Af Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse
En lidt sen lykønskning og velkommen som undervisningsminister. Ungdomsskolerne er kommunernes fleksible aktør, der bl.a. tilbyder at gøre en forskel for alle unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Konkret kan vi således sikre en positiv proces i udskolingen, således at nogle af ulemperne ved den længere skoledag kan modvirkes. Skoleformen kan ikke mindst etablere en ”anderledes, mere jordnær og praksisrettet undervisning”, særligt til gavn for de skoletrætte unge. Det gælder både i nye, kommunalt besluttede valgfag, på tværs af skoledistrikter, men også generelt i partnerskaber med andre aktører i den åbne skole eller ungdomsuddannelserne. Mere konkret kan du i dette blad læse om Nordfyns Klub og Ungdomsskoles samarbejde omkring EUD Valgfag og om erfaringer fra den Kombinerede Ungdomsuddannelse i Helsingør. Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er mandag den 6. februar 2017. Blad 2/17 udkommer i uge 9.
Med støtte fra Undervisningsministeriet, satte vi i 2015 fokus på, hvordan ungdomsskolen bidrager konstruktivt i den åbne skole. Når ungdomsskolen og folkeskolen samarbejder, tilføres der nye fag, flere valgmuligheder, andre lærerkræfter og undervisningsmetoder end i folkeskolen, hvilket fremmer læring, trivsel, bevægelse og motivation blandt eleverne. Med ungdomsskolen i samarbejde med folkeskolen sikrer vi, at folkeskolen bliver mere af noget andet og ikke mere af det samme. I den forbindelse vil vi gerne påpege, at en mulighed for at blødgøre den længere skoledag, som reformen har medført, kunne være i højere grad at muliggøre, at valgfag i udskolingen kan placeres i aftentimerne i ungdomsskolen. Ungdomsskolerne har altid haft fokus på de unge, som har brug for en ekstra hånd. Det gælder fx vores heltidsundervisning og en række særlige indsatser. Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Blade herudover, pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!
Nyeste skud på stammen er, at vi med en 9,3 mio. kr. stor donation fra Egmont Fonden har fået mulighed for at etablere intensive læringsforløb for 600 elever i 7.-8. klasse fordelt på 20 ungdomsskoler i løbet af de næste tre år. Et projekt, der bl.a. etableres i samarbejde med professionshøjskolen Metropol og Ministeriets eget udviklingsprojekt. Allerede i nærværende blad kan du læse om det turboforløb, som er i støbeskeen i København. Ungdomsskolen har en bred opgaveportefølje og en parathed til at understøtte lokale tiltag, som kan løfte de unge fagligt, socialt eller personligt. På vegne af landet kommunale ungdomsskoler, vil vi derfor gerne understrege, at vi glæder os til samarbejdet og ønsker at byde os konstruktivt til med henblik på at finde løsninger. Derfor er vi også glade for, at du har sagt ja til at mødes med os her sidst i februar, så vi kan lære hinanden bedre at kende. Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Helsingør Ungdomsskole og Sandra O. Andersen Oplag 2125 ISSN 0106-4193
Ungdomsskolen #1 Februar 2017 | 3
Udsatte unge bliver gode investeringer Den Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU) på ungdomsskolen i Helsingør skaber en kort vej til arbejdsmarkedet for unge, der har svært ved at sidde på skolebænken. Med en målrettet indsats bliver de til attraktive medarbejdere for erhvervslivet
Af journalist Kristian Bjørn Hansen,
Værkstedet har højt til loftet, men der arbejdes intenst i alle fem stationer. Luften er tyk af en blanding af vand, poleringsmidler og alt muligt andet, som biler har godt af. På KUU kommer eleverne ofte fra nederlag og har få chancer tilbage i systemet. Ungdomsskolens opskrift er at tage de unge alvorligt, knytte personlige bånd og støtte dem individuelt hele vejen igennem. - Det unikke ved vores tilgang til KUU er, at vi er en alsidig organisation med forskellige uddannelser og en meget bred berøring med unge. De mange typer af ansatte, vi har, giver os nemlig bedre mulighed for at arbejde individuelt og støtte den enkelte elev rigtigt, siger Ungdomsskolens inspektør, Helle Josefsen. Og det ser ud til at virke. Lang tid før de første elever på erhvervsretningen for klargøring af biler er færdige som erhvervsassistenter, har to ud af tre allerede fundet arbejde.
I skole med gejst og glæde Abuzar er 18 år og netop startet på uddannelsen. Han har tidligere befundet sig i nærheden af bandemiljøet, og det har ind i mellem gjort livet svært for ham. Men Abuzar vil noget andet. - Det er altid godt at have en uddannelse. Og jeg ville også godt kunne arbejde med det her altid, siger han. Nu møder han ind med gejst og glæde på Ungdomsskolen hver dag. 4 | Ungdomsskolen #1 Februar 2017
Phillip Nielsen har været i erhvervstræning hos Mercedes, der har tilbudt ham job, når uddannelsen er færdig. Foto: Sandra O. Andersen Han er glad for den praktiske tilgang på uddannelsen, hvor man bliver sat i sving, og drømmer om at finde job hos prestigefyldte BMW eller Mercedes. Så han kan arbejde med de biler han elsker. Og den drøm er ikke urealistisk, for Abuzar har set elever foran ham på de andre moduler finde erhvervstræning og i sidste ende job netop sådanne steder.
Tilbudt job hos Mercedes En af dem er 20-årige Phillip Nielsen, der er i erhvervstræning to gange om ugen for Mercedes i Hørsholm, og allerede har gjort sig så positivt bemærket, at de har tilbudt ham et job, når
han har fået kørekort og færdiggjort uddannelsen. - Jeg har lært det, man skal som klargøringsmand. Jeg kan det, der skal til hos Mercedes, og det har jeg lært her. Og jeg har lært det hurtigt, siger Philip Nielsen.
Bliver en god investering Fordi de ved, hvordan man løser en lang række opgaver ordentligt, inden de kommer ud til virksomhederne, bliver de unge en rigtig god investering. - Virksomhederne kan tjene penge på KUU-eleverne hurtigere end dem de selv lærer op, ingen tvivl om det, siger Mads Pfaff, som er underviser på værkstedet.
Stina Wrang Elias
Gennem uddannelsen bliver de unge rustet til at tage et ansvar på arbejdspladsen. Foto: Sandra O. Andersen
Der er altså meget at vinde, for virksomheder, der tør satse på de KUU-uddannede, men det kræver lidt opmærksomhed. - De her unge skal opbygge nogle ordentlige relationer, siger pædagogisk leder Mette Hultgren.
- Der skal være et personligt bånd, for det har de brug for, siger hun.
Passer lige ind Helle Josefsen er glad for uddannelsen, der kan samle de unge op, som efter reformerne falder igennem i det
almindelige skolesystem. Og KUU passer godt til Ungdomsskolen, mener skolelederen. - Det falder så godt i tråd med vores ambition om at være for alle unge. Og Fortsættes næste side...
BENNS studieture – når det skal være billigere og bedre! NEW YORK fra kr.
4.795,med fly 7 dg/5 nt.
Top 3 studiebesøg i New York:
• Immigranternes historie • Harlem Tour inkl. Gospel • Foredrag med dansk journalist
Vi matcher konkurrerende tilbud fra Alfa Travel, Grupperejsebureauet og Student & Business. PRIS Tjek benns.dk/studietur/prismatch MATCH Paris, fly, 5 dg/4 nt .............................. fra kr. 1.965,Dublin, fly, 5 dg/4 nt .......................... fra kr. 1.895,Berlin, bus, 3 dg/2 nt ......................... fra kr. 695,Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel
Kontakt Tina på tlf: 46 91 02 59 tibr@benns.dk
www.benns.dk
Dit personlige rejsebureau
Ungdomsskolen #1 Februar 2017 | 5
Lærer Mads Pfaff er ikke i tvivl om, at der er god økonomi i at ansætte de unge, som virksomhederne ikke behøver oplære selv. Foto: Sandra O. Andersen så er vi rigtige glade for at være med til at realisere kommunens visioner om at gøre Helsingør til en uddannelsesby og tage hånd om de mest sårbare unge, siger hun.
Erhvervsdag på vej Uddannelsen er stadig et nyt initiativ, men meget tyder på at den kan noget særligt i forhold til at hjælpe de mest udsatte unge ind på arbejdsmarkedet. I øjeblikket arbejder skolen på at arrangere en erhvervsdag, hvor arbejdsgivere kan komme og blive lidt klogere på uddannelsen. Beskeden fra eleverne er klar: - Giv det en chance. Kom ud og se hvordan vi arbejder, lyder det fra Phillip Nielsen.
Fakta om Den Kombinerede Ungdomsuddannelse: 2-årig ungdomsuddannelse for de, som ikke kan søge ind på de erhvervsfaglige og gymnasielle ungdomsuddannelser. De unge visiteres til KUU via UU-vejleder. Uddannelsen tilbydes på en lang række institutioner i hele landet og er lokalt tilpasset erhvervslivets behov i området. Der lægges vægt på praktisk erhvervstræning, enten på skolen eller i en virksomhed. Eleverne modtager også undervisning i dansk og afsætning på D-niveau, hvor de bl.a. undervises i samarbejde og kommunikation på arbejdspladsen. I KUU Nordøstsjælland udbydes uddannelserne i et samarbejde mellem Produktionsskolen Sundet, Erhvervsskolen ES Nord, HF & VUC samt Helsingør Kommunale Ungdomsskole. Her kan de unge uddanne sig til erhvervsassistent indenfor disse linjer: • Mad og salg • Klargøring af biler • Service i virksomheder og offentlige institutioner Læs mere på www.kuunordost.dk
6 | Ungdomsskolen #1 Februar 2017
Ny minister for undervisningen Med dannelsen af VLAK-regeringen fik undervisningsområdet ny minister i form af Merete Riisager fra Liberal Alliance
Af Bjarne Mouridsen (foto Steen Brogaard)
Skolereformen har været i fokus i de fleste artikler, som blev publiceret i forbindelse med, at Merete Riisager sidst i november blev udnævnt til undervisningsminister. Det skyldes, at den nye minister tidligere har markeret sig som en kraftig modstander af reformen, som trådte i kraft i sommeren 2014. Folkeskolereformen er en katastrofe, har hun flere gange udtalt om reformen, som Liberal Alliance (LA) ikke var en del af forligskredsen bag.
Med i regeringgrundlaget Som en del af den nye regering har Merete Riisager imidlertid om ikke ændret holdning så i al fald måtte acceptere, at reformen er indført og stadig vil være gældende. Den er nemlig en del af regeringsgrundlaget, hvor der står at læse: ”Regeringen vil understøtte den fortsatte gennemførelse af folkeskolereformen, så folkeskolen får de bedste betingelser for at virkeliggøre reformens intentioner.”
Nye toner Det er da også lidt andre toner, der nu lyder fra Merete Riisager, når hun interviewes om reformen. Godt nok kan man stadig på hendes personlige hjemmeside under mærkesager læse, at folkeskolereformen skal gøres frivillig, da den ”trækker fokus væk fra faglighed og beslaglægger børnenes fritid”, men samtidig siger hun nu, at hun som minister repræsenterer regeringen og ikke Liberal Alliance og derfor selvfølgelig vil efterleve regeringsgrundlaget.
Ifølge dagbladet Politiken sagde hun således på et samråd i Undervisningsudvalget: ”Vi skal se på balancen mellem intentionerne i reformen og hensynet til, at de små får et børneliv, der hænger sammen, at de ikke får en skoledag, der kommer til at fylde for meget. Vi skal mødes og tale om hvilke udfordringer, vi ser, og hvad der er mulighed for at gøre”.
Ingen revolution I tråd hermed har hun i et interview med Berlingske udtalt, at hun ikke ”kommer med en revolution i baglommen”, hvorefter hun fortsætter: ”Men der er behov for at få et øget fokus på faglighed og på stille og roligt at kigge på, hvilke frihedsgrader man kan give til skolerne”. Nok vil Merete Riisager ikke revolutionere området, men mon ikke vi kan vente forslag til justeringer?
Blå bog Merete Riisager er født 1. marts 1976 i Aarhus. Hun har været medlem af Folketinget for Liberal Alliance i Fyns Storkreds fra 15. september 2011. Har tidligere været medlem af Radikal Venstre. For Liberal Alliancen har hun været undervisningsordfører, børneordfører, familieordfører, kommunalordfører og ligestillingsordfører. Næstformand for Skatteudvalget fra 2015. Formand for Ligestillingsudvalget 2012-2015. Gruppesekretær for Liberal Alliances folketingsgruppe 2011-2012. Hun er uddannet som cand.mag.pæd. ved Københavns Universitet, fra 1997 til 2003 og har bl.a. arbejdet som manager for Work Life Learning, LEGO, for PricewaterhouseCoopers. Har endvidere været elitesvømmer.
Ungdomsskolen #1 Februar 2017 | 7
8 | Ungdomsskolen #1 Februar 2017
UngOdense – snart uden verdenshjørner Ungdomsskolerne i Odense fusioner og beskæres samtidig
Af Bjarne Mouridsen
Ungdomsskolerne i Odense har fået ny struktur, idet de tre ungdomsskoler, UngSyd, UngVest og UngNord nu samles i én og samme ungdomsskole. Beslutningen herom blev endelig truffet i Børn- og Ungeudvalget i november sidste år, som et led i ”omprioritering af midler indenfor udvalgets ramme i forbindelse med udmøntningen af Budget 2017”, som det hedder. Den slags plejer på mere nudansk at betyde besparelser, og det er da også tilfældet her, fortæller leder af UngVest, Carsten Djursaa, der skal stå i spidsen for den nye ungdomsskole. - Samtidig med sammenlægningen fjernes 5,5 millioner kroner fra ungdomsskolens ramme og 8 millioner fra klubområdets ramme. Samlet er det en besparelse på ca. 15 %. Vi har derfor måtte opsige 26 medarbejdere og udfaset lige så mange på tidsbegrænsede kontrakter og frivillige aftaler.
Langt færre klubber Den nye ungdomsskole vil formelt set være en realitet fra og med 1. august i år. Den får sekretariat på en nedlagt specialskole, men den tætte tilknytning til de nuværende områder
bevares, idet der vil afdelinger i vest, syd og nord. På klubområdet vil der også blive centraliseret oplyser Carsten Djursaa. - Udover én ungdomsskole er den anden store nye ting, at vi skal gå fra 38 små lokale fritidsklubber til 9-12 større centrale ungdomscentre for de 11-18 årige plus en SFO2 løsning for 4. klasserne. Alt dette skal være nogenlunde på plads inden 1. august, fortæller han.
Ledelsen på plads Alle de tre nuværende ungdomsskoleledere fortsætter i UngOdense. Foruden Carsten Djursaa som ungdomsskoleleder, bliver Erik Rasmussen (UngNord) viceungdomsskoleleder og leder af afdelingen ”Fritid og Læring Nord” samt et kommende ”Projekt- og udviklingsafsnit”, og Erik Ravn Nielsen (UngSyd) bliver ligeledes viceungdomsskoleleder samt leder af afdelingen for dagundervisning. - Det er naturligvis en megaspændende proces, vi står foran. Alle lederpositioner er fordelt, og der vil igennem hele foråret blive arbejdet med procesplan, funktionsbeskrivelser, prioritering af indsatser, etablering af de nye ungdomscentre og en helt ny hovedadministration mv., slutter Carsten Djursaa.
Uddannelse der motiverer Sådan hedder den afsluttende rapport fra forskningsprojektet om køn og uddannelsesmotivation blandt elever på ungdomsuddannelserne, som Center for Ungdomsforskning nu har publiceret. Nogle af konklusionerne blev præsenteret som Sagt Ligeud i Ungdomsskolen nr. 8 2017, men vil du læse hele rapporten, kan den downloades som ebog fra Aalborg Universitetsforlags hjemmeside, aauforlag.dk
Færre tager ungdomsuddannelse Undervisningsministeriet har offentliggjort sin nye profilmodel, som udregner, hvor mange unge, der 25 år efter 9. klasse forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Resultatet for 2015-ungdomsårgangen er 92 %, hvorfor 95 %-målsætningen, som blev indgået med velfærdsaftalen fra 2006, ikke er opfyldt. Det er samtidig en tilbagegang på cirka 1 procentpoint i forhold til 2014. Ministeriet skriver, at tilbagegangen er forventet som følge af erhvervsuddannelsesreformen, der med de nye adgangskrav har reduceret optaget på erhvervsuddannelser. ”Vi har rykket os siden 2006 – det kan vi tydeligt se på udviklingen. Men der er sket mange ændringer både med reformer af ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet, siden målsætningen blev aftalt. Derfor er der behov for, at vi forholder os til, hvordan målsætningen bedst bliver sat sammen, så den passer med de udfordringer, vi står over for, og det er den opgave, ekspertgruppen har fået,” siger undervisningsminister Merete Riisager med henvisning til den ekspertgruppe om overgange til ungdomsuddannelser, som forventes at aflægge rapport her i februar måned.
Ungdomsskolen #1 Februar 2017 | 9
Læringslokomotivet - første stop København Københavns Kommunes Ungdomsskole skal sammen med 11 andre ungdomsskoler stå i spidsen for et nyt intensivt læringsforløb for unge i 7. og 8. klasse
Af Signe Hare, kommunikationsmedarbejder hos Københavns Kommunes Ungdomsskole
- Det er en stor anerkendelse for os at vi har fået projektet, siger Simon Vedel Pedersen, der er projektleder for Læringslokomotivet i København. - Vi er rigtig glade for, at Ungdomsskoleforeningen og Egmont Fonden tror på, at vi kan løfte denne her opgave sammen med de andre ungdomsskoler. Det samarbejde ser vi frem til.
Kickstart af 600
8. klasse viser, at 35 % af de unge er vurderet foreløbigt ikke-uddannelsesparate sat op mod et landsgennemsnit på 29 %. Det betyder, at de unge vurderes til ikke at have tilstrækkelige faglige, sociale eller personlige forudsætninger efter 9. klasse til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og det placerer København blandt de 10 svagest præsterende kommuner i landet. - Vi har et godt stykke vej endnu, før vi når op på landsgennemsnittet, men det er heldigvis et område, som er i fokus. Både hos os og hos politikerne i København, siger Simon Vedel Pedersen.
spørgsel på lignende programmer hos piger, siger Simon Vedel Petersen og uddyber: - Piger har også udfordringer, men det er typisk nogle andre udfordringer end deres klassekammerater af det andet køn, og dét spektrum, synes vi er spændende at undersøge, konstaterer han. I København bliver Læringslokomotivet derfor et tilbud, der henvender sig til både piger og drenge, hvor unge kan møde andre unge med lignende udfordringer, så de kan spejle sig i hinanden og udvikle sig sammen. Helt konkret bliver der tale om et intensivt tre ugers dagsforløb af 10-12 timers varighed for 20 elever i 7. og/eller 8. klasse, der skal styrke elevernes faglighed i dansk og matematik og samtidig arbejde målrettet med at styrke deres personlige og sociale kompetencer.
Glem ikke pigerne
Ungdomsskolen en oplagt frontløber
Det er helt oplagt at tænke ungdomsskolen som en aktør, der kan påtage sig en ledende rolle indenfor feltet
Københavns Kommunes Ungdomsskole søgte i august måned om at blive en del af Læringslokomotivet, der skal gøre op mod 600 unge uddannelsesparate i ungdomsskoleregi. Målet er at kickstarte en proces, der skal give fagligt udfordrede elever mulighed for at rykke sig både bogligt og personligt gennem intensive læringsforløb. - Det er et initiativ, der er tiltrængt i København, hvor vi har en stor gruppe ikke-uddannelsesparate set i forhold til resten af landet. Der er ikke nogen tvivl om, at København er særligt udfordret på det her punkt, fortæller Simon Vedel Pedersen. De seneste vurderinger af unge københavneres uddannelsesparathed i 10 | Ungdomsskolen #1 Februar 2017
I København eksisterer i forvejen initiativer med intensive læringsforløb som bl.a. Københavnerakademiet, der har haft succes med camps, hvor fagligt udfordrede 8. klassedrenge arbejder med såvel boglige som personlige kompetencer. Læringslokomotivet er en mulighed for at udvide rækken af tilbud til at omfatte en bredere målgruppe – heriblandt piger. - Københavnerakademiet er et ambitiøst projekt med flotte resultater, men det har også vist sig, at der er efter-
Og netop kombinationen af det faglige indhold og de sociale ungefællesskaber, ser Simon Vedel Pedersen som ungdomsskolens helt store spidskompetence, når det kommer til udviklingen af de intensive læringsforløb. - Det er helt oplagt at tænke ungdomsskolen som en aktør, der kan påtage sig en ledende rolle indenfor feltet. Vi møder mange forskellige unge mennesker. Vi ved, hvordan man taler med unge i øjenhøjde, og vi har
Simon Vedel Pedersen er projektleder for Læringslokomotivet i København - Når dagene bliver så lange, er det vigtigt, at undervisningen er afvekslende, og at vi får tilrettelagt et forløb, der giver de unge nogle gode oplevelser, så deres selvtillid kan blive styrket på flere parametre. Vores fritidshold er i høj grad med til at udvikle unges sociale og personlige kompetencer, og selv om fagligheden er i fokus, skal det også være sjovt at være med, fastslår han.
Tættere på folkeskolen Selve læringsforløbene skal finde sted i efteråret 2017, og Københavns Kommunes Ungdomsskole er i øjeblikket i gang med at kortlægge hvilke folkeskoler, der skal deltage i forløbet. Simon Vedel Pedersen glæder sig over, at man nu kommer endnu tættere på folkeskolen, så flere får øjnene op for den brede palette af tilbud og undervisere, som gør ungdomsskolen til en helt særlig aktør i København. - Det er en unik mulighed for at gå ind i det her felt og etablere sig som en relevant partner for folkeskolerne, og vi har alle forudsætninger for at klare denne her opgave rigtig, rigtig godt, afslutter han. • • • undervisere, der til daglig arbejder med udfordrede unge. Det er en rigtig god mulighed for at gøre brug af disse erfaringer, siger han og understreger, at det er kombinationen af ungdomsskolens tilbud indenfor både heltids- og fritidsundervisning, der tilsammen udgør et rigtig godt fundament for Læringslokomotivet, som først og fremmest skal være en succesoplevelse for de unge, der deltager.
•
I København bliver Læringslokomotivet et tre ugers dagsforløb for elever i 7. og/eller 8. klasse. Projektet er støttet af Egmont Fonden, som arbejder for et godt liv for børn og unge. Projektet er forankret hos Ungdomsskoleforeningen og har til formål at udrulle intensive læringsforløb - også kaldet turboforløb - til et landsdækkende tilbud i de danske ungdomsskoler. I projektets første fase indgår ungdomsskoler fra 12 kommuner. Foruden København gælder det: Nyborg, Aabenraa, Slagelse, Skanderborg, Struer, Frederikshavn, Mariagerfjord, Viborg, Rebild, Guldborgssund og Herning Kommune
Ungdomsskolen #1 Februar 2017 | 11
Globalt udsyn Månedens profil er Finn Conrad, bestyrelsesformand i Herlev Ungdomsskole og nyt medlem af Ungdomsskoleforeningens bestyrelse efter Kent Sørensens udtrædelse
Af Bjarne Mouridsen
Fortæl om din ungdomsskolekarriere? Som medlem af Herlev Kommunalbestyrelse blev jeg i 2004 udpeget til at være med i bestyrelsen for Herlev Ungdomsskole. Inden da har jeg været mangeårigt medlem og dernæst bestyrelsesformand i mere end 10 år for folkeskolen Elverhøjen Skole i Herlev, hvor vores nu voksne børn gik i skole. Jeg var også været næstformand for Herlev Skolekommission med tidligere borgmester Ib Juul som formand, og efterfølgende var jeg medlem af Skolerådene. I december 2012 blev jeg udpeget som bestyrelsesformand for Herlev Ungdomsskole. Ungdomsskolen bliver brugt flittigt af 693 unge.
Brænder for de unge Hvad er din øvrige baggrund? Jeg er uddannet fra DTU januar 1971 som civilingeniør. Endvidere civiløkonom og uddannet i ledelse og økonom fra handlehøjskolen CBS. Jeg har været ansat som adjunkt og dekan for undervisning på DTU, men stoppede efter eget ønske i 2012 efter mit 40 års jubilæum. Endelig har jeg arbejder indenfor folkeoplysning via især AOF Herlev og AOF Center Hovedstaden, ligesom jeg har undervist på AMU Centre i Aabenraa og Aalborg. Hvorfor har du engageret dig i ungdomsskolen? Jeg har ikke en fortid som ansat i ungdomsskolen, men brænder og arbejder fortsat for at videreudvikle og styrke ungdomsskolen. Siden jeg var ung har jeg brændt for at lytte til de unge og vil gerne inddrage dem i videreudviklingen af ungdomsskolerne og dermed styrke deres muligheder for at lære, blive dygtigere og få mere selvtillid. Mit overordnede synspunkt er, at ungdomsskolerne er unikke og ikke kan betragtes som filialer af eller appendix til folkeskolerne.
Globalt fokus Du er også engageret internationalt. Hvorfor er det vigtigt? Jeg har under min ansættelse som adjunkt på DTU selv 12 | Ungdomsskolen #1 Februar 2017
været Visiting Professor ved Monash University og i Norge. Jeg har også været med til at etablere Globale Seniorer, som har et nyttigt netværk og bl.a. har arrangeret en studietur til New York, hvor vi besøgte FN og mødtes med formanden Mogens Lykketoft og flere nøglepersoner. Arbejdet med er FN’s Verdensmål om Bæredygtighed 2015 og Klimaaften i Paris 2016 er vigtigt – også for vores unge, som er på vej, og for vores fællesskab. Dem vil jeg gerne arbejde for at realisere med rod i ungdomsskolerne. Bæredygtighed kræver handling og inddragelse af de unge i processen.
Sikre rammerne Hvorfor valgte du at stille op til bestyrelsen for Ungdomsskoleforeningen? Jeg vil gerne gøre en forskel ved at deltage og handle demokratisk, og jeg vil gerne være med til at prioritere emner som anerkendende kommunikation og det at inddrage de unge og lytte til dem højt. Hvad er den største udfordring, som ungdomsskolen står over for? At fastholde udviklingen og styrke ungdomsskolerne herunder sikre rimelige økonomiske rammer.
Nyt informationshæfte Hvad er den kommunale ungdomsskole for en størrelse? Det kan du få svar på i et nyt informationshæfte, som Ungdomsskoleforeningen har udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet. Det nye hæfte fortæller bl.a. om uddannelsestilbud, fritidsundervisning, særlige indsatser og den åbne (ungdoms)skole – nemlig samarbejder med folkeskoler, ungdomsuddannelse, foreningsliv etc. Det nye hæfte erstatter den seneste udgave, som blev lavet i år 2012 og derfor har godt 5 år på bagen. - Ungdomsskolen udvikler sig hele tiden i takt med ændringer på området. Selv om baggrund og kerneværdier er de samme, kommer der nye fokusområder og tiltag til, mens andre forsvinder. Derfor finder vi det vigtigt med mellemrum at opdatere vores generelle informationsmateriale om Ungdomsskolen, udtaler sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen. Det nye informationshæfte kan i første omgang downloades som pdf-fil fra Ungdomsskoleforeningens hjemmeside, ligesom der findes en læsevenlig udgave i ISSUU. I første omgang findes hæftet kun i en dansk version, men den forventes snarligt at blive suppleret af en engelsk version.
BLIV KLOG PÅ
FÆRØERNE
Færøerne byder på øde fjelde, majestætiske klipper, smalle sunde, stolte traditioner, imødekommenhed og den friskeste luft i lungerne! Lad jeres næste studierejse gå til dette enestående land, og få en anderledes og uforglemmelig oplevelse!
Studierejse til Færøerne - 5 dage/4 nætter fra kun kr. 2.998,- pr. person. Prisen inkluderer: -Flyrejse Danmark - Vágar t/r -4 overnatninger i flersengsværelser -Spændende programmuligheder (tilkøb)
PROGRAMMULIGHEDER PÅ FÆRØERNE: • Besøg på lokal skole • Virksomhedsbesøg på fx lakseopdræt eller fårehold • Møde med journalist • Udforsk naturen: fx fugleøen Mykines, ridetur på islandske heste, fjeldvandring eller kajaktur • Rapelling, GPS adventure eller ATV udflugt og meget mere...
RING PÅ 8020 8870 OG FÅ ET GRATIS TILBUD!
FRA KUN
2.998,-
TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK
Ungdomsskolen #1 Februar 2017 | 13
Schyyh – det er også for børn! Tinnitus hos børn og unge er et velkendt fænomen, men vi hører overraskende lidt om det. En af udfordringer er, at vi har svært ved at sige præcis, hvor mange børn og unge, der har tinnitus Af Susanne Nemholt Rosing, Ph.D., Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Høreklinikken, Odense Universitets Hospital
Tinnitus beskrives ofte som en hyletone a la den lyd, der fulgte med prøvebilledet i fjernsynet, dengang hvor tv-fladen havde et sluttidspunkt, og der ikke var mere at se og lytte på før næste dag. Lyden kan dog også være en summen, hvæsen eller anden slags lyd. Den kan opleves i ørerne, i hovedet eller skifte position. Forskere har i flere år forsøgt at trænge igennem lydmuren med information om, at for højt lydniveau kan medføre høretab og tinnitus, og at vi kan se frem imod en ”Generation Høretab”. Senest gik WHO ud i februar 2015 og advarede med overskriften ”1,1 billion mennesker er i risiko for høretab”. Undersøgelser viser nemlig, at næsten 50 % af alle fra 12-35 år udsætter sig for et for højt lydniveau fra deres forskellige lydafspillere som mp3-afspiller eller smartphones. 40 % er udsat for potentiel ødelæggende lydniveauer på barer, diskoteker, caféer, natklubber og lignende.
i løbet af dagen. Samtidig er kvaliteten af den lyd, som vi kan høre fra lydafspillere blevet væsentlig bedre, og det betyder, at vi kan skrue højere op uden, at lyden forvrænges og bliver ubehagelig at høre på. Risiko for overstimulering af hørelsen afhænger af to ting: Lydniveau og antal timer, man lytter. Altså: Hvor højt hører jeg, og hvor længe hører jeg? Vi har ingen lovgivning på støjgrænser i det private rum, men på en arbejdsplads må man ifølge støjbekendtgørelsen ikke udsættes for en daglig støjbelastning højere end 85 dB i 8 timer, og arbejdspladsen skal udlevere høreværn ved 80 dB. Hver gang vi skruer 3 dB op for lyden, halverer vi tiden, hvor vi kan opholde os i lyden uden beskyttelse. Dvs. at hvis vi hører lyd på 88 dB, kan vi hører det i 4 timer, 91 dB i 2 timer, 94 dB i 1 time, 97 dB i 30 minutter og 100 dB i 15 minutter. De fleste lydafspillere kan spille over 100 dB. Så hvis man har skruet helt op for volumen, kan man i teorien maksimalt lytte i 15 minutter, før man har brugt sin dagskvote for støj.
50 % af alle fra 12-35 år udsætter sig for et for højt lydniveau
Lydniveau og lyttetid Den største udfordring er, at adgang til musik og lyd generelt er blevet nemmere. De fleste unge har adgang til lyd stort set alle døgnets vågne timer, og der skal blot en stikkontakt og en ledning til at få opfyldt batteriet
14 | Ungdomsskolen #1 Februar 2017
Hvor mange har tinnitus? Den første videnskabelige artikel om tinnitus hos børn udkom i 1972, hvor 2.084 børn blev spurgt, om de havde
nogle lyde i deres ører som ringen, brummen eller klik. Inden da var der ingen, der havde undersøgt om børn og unge oplevede tinnitus. Nok fordi tinnitus på det tidspunkt primært blev knyttet til degenerering af sanseceller i indre øre, og typisk kom til, når man var kommet op i årerne, og ens hørelse var ”aldersbetinget” nedsat. Siden da har forskningsfeltet omkring tinnitus i barndommen og ungdommen taget fart. Dog ikke mere end at forskningsartikler stadig indledes med, at tinnitus hos børn og unge er et overset klinisk område. At være et ”overset klinisk område” tyder på, at vi tror, at der er noget, som vi burde se, men som vi ikke ser. Det vil være nærliggende at konkludere, at forskningen fra 1972 og frem til nu, vil kunne hjælpe os med at vide sådan nogenlunde, hvor mange børn vi evt. overser. Hvis vi ved, hvad prævalensen er - altså antal af børn med tinnitus ud fra en samlet gruppe børn – så ville vi vel også vide, om det antal børn, som vi klinisk ser, stemmer overens med vores forventning. Desværre er det ikke så lige til.
Store forskelle på tal Prævalenstal på børn og unge med tinnitus spænder fra 3,2 % til 62,2 %. Nej, det er ikke en slåfejl! Så stort forskel er der i de undersøgelser, der er lavet. Nogle forklaringer på dette er: • Der er forskel på, om der er undersøgt børn med høretab eller
Tinnitus og støjskader er relativt enkelt at forebygge: Skrue ned, gå væk fra lydkilden eller beskyt dine ører
normalthørende børn. Børn med høretab har en større sandsynlighed for at have tinnitus, da de har kendte skader i indre øre. • Der er forskel i den måde, data er blevet indsamlet. Nogle undersøgelser har sikret, at forskningsspørgsmålet er forstået af barnet, og at barnet kan give valide svar. • Aldersgruppen varierer fra 3 år og opefter. Nogle studier har brugt samme spørgsmål uden at sikre, at både mindre og større børn kunne forstå spørgsmålet. • Forskningsspørgsmålet varierer i de forskellige studier. Nogle studier har et meget overordet spørgsmål, som ”hører du en lyd i dine ører eller i dit hoved?”, mens andre studier har spurgt om: ”du indenfor de sidste 6 måneder har oplevet en ringende, summende, hæsende lyd eller en anden slags lyd i dine ører eller hoved uden nogen indlysende grund?” og andre igen har brugt samme spørgsmål til at spørge til, hvorvidt lyden har påvirket: ”Har du i de sidste 12 måneder været generet at ringen, brølen eller brummen i dine ører eller hoved, der har varet 5 minutter eller længere?” Det er altså rigtig svært entydigt at sammenligne de studier, som skal danne vores samlede viden om børn med tinnitus. Det kompliceres yderligere af, at der er stor forskel på, om man hører en lyd, eller bliver generet
af lyden? Vi har stort set heller ingen data, der kan fortælle os, om andelen af nye tilfælde af børn med tinnitus er faldende, jævnt eller stigende.
Henvisningsmønstre i Danmark En undersøgelse foretaget blandt ørenæse-halslæger og PPR-kontorer og kommunikationscentret (der typisk varetager tinnitus-rådgivning for voksne) har vist, at kun ganske få danske børn bliver identificeret i disse regi. Dette kan tyde på, at børnene enten bliver set i almen praksis eller ikke bliver henvist. Det kan også være, at vi ikke opfanger de signaler, som børn og unge udviser, og vi derved ikke får udredt disse børn for tinnitus. Undersøgelsen viser endvidere, at der generelt er usikkerhed om hvilke instanser, der har tilstrækkelig viden om og bedst muligt kan udrede og hjælpe børn med tinnitus. Undersøgelsen viser også, at strukturen i det danske sundhedssystem giver udfordringer i forhold til at få optimal hjælp, da regionale tilbud skal have kommunal godkendelse af finansiering af deres service. Udfordringen er at skabe et specialiserede tilbud til børn og unge med tinnitus, der har den nødvendige faglige ekspertise og samtidig har tilstrækkelig kritisk masse, altså ser et passende antal børn og unge til at kunne udvikle og vedligeholde viden og interventionskompetencer.
Forebyggelse Alt i alt betyder dette, at vi, der forsker i tinnitus hos børn og unge, skal være meget skarpe på at få adresseret de udfordringer, som vi har med at få viden om børn og unge med tinnitus. Vi er nødt til at få nogle ensrettet kriterier for, hvordan vi spørger, hvem vi spørger, og hvad vi spørger om, hvis vi skal generere nyttig viden. Nutidens børn og unge vil aldrig prøve at blive vækket af lyden fra fjernsynets prøvebillede. De har billeder og lyd til rådighed 24 timer i døgnet, hvis de ønsker det. Og netop dette har stor betydning i forhold til udvikling af tinnitus. Høj, langvarig lyd slider på vores hørelse og medfører udover tinnitus også støjubehag og høretab. Vi må ikke lade usikkerheden om, hvorvidt der er 3,2 % børn eller en større andel, der udvikler tinnitus, stå i vejen for at forebygge, for vi ser allerede nu en stigning i tinnitus hos de 16-24 årige. Tinnitus og støjskader er relativt enkelt at forebygge: Skrue ned, gå væk fra lydkilden eller beskyt dine ører.
Ph.d. Susanne Nemholt Rosing har en baggrund som cand.mag. i audiologopædi samt organisk psykoterapeut. Susanne forsvarede i november 2016 sin ph.d.-afhandling om tinnitus og hyperacusis hos børn og unge i Danmark.
Ungdomsskolen #1 Februar 2017 | 15
Hvem skal være Årets Ildsjæl 2017?
Årets Ildsjæl 2016, Sanne Damgaard Pedersen fra Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole flankeret af ungdomsskoleleder Susanne Sommer og Kent Sørensen fra Ungdomsskoleforeningen
Kender du en eller flere: • •
Engageret(de) ungdomsskole-m/k Som har udført en særlig indsats for egen ungdomsskole eller skoleformen – gerne anderledes og innovativ • Som brænder nok for ungdomsskolen og unge til at kunne blive ÅRETS ILDSJÆL 2017 Så send en motiveret indstilling, hvor du fortæller om person, indsats samt hvorfor den gjorde en forskel. Husk,
at der iflg. regelsættet for prisen i udvælgelsen mere lægges vægt på en bestemt, afgrænset indsats, gerne på et område, der rammer ind i aktuelle uddannelsespolitiske dagsordener, mere end en ”fortjenstmedalje” for lang tro tjeneste. Med prisen – som overrækkes ifm. Ungdomsskoleforeningens landsmøde d. 10. maj i Odense – følger et rejselegat på kr. 3500,-.
Formalia: Indstillinger skal indeholde navn, titel og ungdomsskole(r) på den indstillede person sammen med en motiveret beskrivelse af indsatsen på max. en A4-side. Indstillinger skal være Ungdomsskoleforeningen i hænde senest d. 1. marts 2017 - og mailes på shl@usf.dk, emnefelt: ”Årets ildsjæl”
Feliks - nu på 12 ungdomsskoler
16 | Ungdomsskolen #1 Februar 2017
MobilePay Responsive design SD og KMD løn Flere ansættelser Glidende sæsoner UniLogin Tilmelding uden login Klub Modul med scanner
Bookingsystem Egne felter i tilmeldingsform Modul til valgfagselever
Ring 7027 1970
Og der er mere på vej...
Værktøjer til lærerne: Fraværsregistrering + SMS SMS til elever + holdlister Se egne hold + elevnoter
Godt nyt netværks-år Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef
Nyhedsmails afsendt i juleperioden risikerer ofte at drukne i flæskesteg og rødkål. Det håber vi ikke er sket med den afgørende nyhedsmail, der beskrev, hvordan den ny netværksstruktur i Ungdomsskoleforeningen tænkes at blive. Derfor et forsøg på at forklare proces og indhold på dette sted. Kort fortalt blev netværkstanken, som en af de tre bærende søjler for foreningens arbejde, indført i Ungdomsskoleforeningen i 2009. Det skete efter den lange og rigtig gode proces med involvering af medlemmerne og dermed de ønsker skolerne måtte have til vores forening. De to andre søjler er som bekendt interessevaretagelse og videndeling. Columbusægget – for nu at være højstemt – er, at de tre ben komplementerer og er hinandens forudsætninger. Vi gik således i luften med netværk fra starten af 2009. Modellen er og var, at de faglige opgaver i ”Lov om ungdomsskoler” også dannede baggrund for netværkene. Vi lavede netværk for almen undervisning (fritidsundervisning), 10. klasse, heltidsundervisning, demokrati m.v. Senere kom ungdomsskoleklubnetværket til, og vi har eksperimenteret med netværk for IT også. Normalt har netværksmøderne været afholdt i Odense, og der har været varierende deltagerantal. Meldingerne fra medlemmerne har dog været forholdsvis entydige: Vi vil gerne have netværk, og de er vigtige for foreningens saglighed og medlemmernes samhørighed.
Igennem længere tid har bestyrelse og sekretariat drøftet netværksarbejdet med henblik på status og re-vitalisering. Årsagen er en stagnation i deltagerantal og ønsker om bedre processer på de enkelte netværksmøder. Resultatet er blevet en delvis fornyelse opbygget ud fra en ambition om ”at arbejde mere på tværs, mere regionalt og med mere inspiration, sparring og struktur”. Vi eksperimenterer derfor fra 2017 med en øst-vest model, hvor foreningen kommer ud i landet: En formiddag med et generelt emne, og så splitter vi eftermiddagen op efter arbejdsområder og interessefelter. Budskabet til skolerne er: Fyld en bil op og kom hjem med en fælles oplevelse samt nogle forskellige – alt efter, hvad I arbejder med. Vi fastholder landsdækkende netværk, men nu på to nye områder: • Intensive læringsforløb • Sekretær Og så indfører vi et par nye såkaldte udviklingsforløb. Vi vil nemlig gerne have fat i nogle af de nye medarbejderkategorier på skolerne, som ikke umiddelbart har været imødekommet af den eksisterende netværksstruktur. Derfor tilbyder vi stærke faglige udviklingsforløb og netværk omkring projektledelse og omkring DOKU:sen. Fornyelse skal der til. Nu ser vi, hvordan det modtages af medlemmerne. Vi glæder os – og det håber vi også, at I gør!
Netværk er vigtige for foreningens saglighed og medlemmernes samhørighed
Ungdomsskolen #1 Februar 2017 | 17
Møde om kurser Sidst i januar holdt Ejnar Bo Pedersen og Mads Søndergaard Thomasen møde med Jan Andreasen fra Uddannelsesforbundet. Ungdomsskoleforeningen og Uddannelsesforbundet har tidligere samarbejdet om kurser, fx vedrørende Lov 409, og mødet skulle sondere muligheder for nye fælles tiltag.
Nye publikationer Som det fremgår andre steder i dette blad, har Ungdomsskoleforeningen udsendt to nye publikationer om ungdomsskolen. Først og fremmest handler det om en tiltrængt opdateret version af det generelle informationshæfte om den kommunale ungdomsskole, som allerede er kommet i en dansk version og snart også en engelsk. Endvidere fejrer vi ungdomsskolens 75 års fødselsdag ved at udsende et lille jubilæumshæfte om udviklingen gennem årene.
Møde med Merete Riisager Som det også fremgår af lederen i dette blad holder Ungdomsskoleforeningen møde med den nye undervisningsminister Merete Riisager. Det såkaldte ”hilse-på-møde” foregår den
18 | Ungdomsskolen #1 Februar 2017
27. februar og fra Ungdomsskoleforeningen deltager sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen og bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen. På mødet vil der bl.a. blive talt om den åbne skole, intensive læringsforløb og mon ikke ekspertgruppens længe ventede anbefalinger også vil blive berørt.
Sekretærnetværk Som noget nyt lancerer Ungdomsskoleforeningen et sekretærnetværk, hvor sekretærer fra de kommunale ungdomsskoler kan mødes og erfaringsudveksle. På sidste års sekretærkursus efterspurgte flere deltagere mere faglig fordybelse på enkelte fagområder, hvilket vi nu vil tilgodese ved at indføre netværksdage, hvor vi på hvert møde sætter fokus på et specifikt arbejdsområde. Sekretærnetværket er ikke kun en mulighed for at udvide værktøjskassen og ekspertisen, men også en lejlighed til at sparre med kolleger fra hele landet, som til dagligt arbejder med de samme opgaver og problemstillinger.
Netværksmøder To andre nye netværk ser dagens lys. Det første netværksmøde om intensiv
læring finder sted den 6. februar med oplæg af Hans Jørgen Dam fra Epinion og Mads Pihlman Kristensen fra Horsens Ungdomsskole, som har undervist på Milife Camp i Horsens. Et par dage efter, nemlig den 8. februar, stater det nye kursusforløb i projektledelse og –udvikling og i marts måneder finder de to første nye netværksmøder efter øst-vest modellen sted (se dagsordenen på side 17). Mødet i øst afholdes den 7. marts, mens mødet i vest afholdes den 9. marts. På begge møder vil der være oplæg ved Stefan Hermann fra regeringens ekspertgruppe og fra KL om 10. klasse. Se nærmere på vores hjemmeside.
Læringslokomotiv 1. februar starter Mette Herschend som praktikant på Læringslokomotivet. Mette læser til daglig retorik på Københavns Universitet og vil i praktikperioden fra 1. februar til 31. maj som udgangspunkt være på sekretariatet mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Mette vil primært arbejde med kommunikationen i projektet, men hun vil også være med rundt i landet og understøtte det lokale arbejde med de intensive camps.
Bogomtale:
Ung i en præstationskultur Fin, lille bog om unge, fritid, stress og trivsel
Af Bjarne Mouridsen
Jagten på kontrol, tryghed og frikvarter. Sådan lyder undertitlen til bogen ”Ung i en præstationskultur”, som Kirsten Grube Juul og Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier har begået. Bogen giver en fin oversigt over nogle af de problemstillinger, unge af i dag er præget af. Den er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt unge i 7.-9. klasse samt kvalitative interview med 46 unge og fokuserer på fem temaer: Unges fritidsliv, faste fritidsaktiviteter, trivsel, voksenrelationer og forventninger til fremtiden.
Manglende tid ikke nyt Men hensyn til fritidslivet fremgår det bl.a., at brugen af ungdomsskole og fritids- eller ungdomsklub er faldet over de seneste fem år. Men som det også påpeges, kan tallene for ungdomsskole være vanskelige at opgøre, da eleverne ikke altid er bevidste om i hvilket regi en given fritidsaktivitet er placeret. Kapitlet ser også nærmere på skolereformen indflydelse på fritidsaktiviteter. Flere af de interviewede forbinder en presset hverdag med den længere skoledag, men som det senere påpeges i bogen var ”manglende tid” også den hyppigste forklaring før reformen, når unge blev spurgt om, hvorfor de stoppede med en fritidsaktivitet. Eller som det hedder i bogen:
”Noget kunne således indikere, at manglende tid, uafhængigt af folkeskolereformen, er et grundvilkår, når man går i 7.-9. klasse, hvor også kravene i forbindelse med bl.a. lektier begynder at stige”.
Piger med stress En anden væsentlig pointe i bogen er, at unge og det især piger oplever at føle sig stresset. Næsten fire ud af 10 piger oplever stress ”næsten hver dag” eller ”ofte”, hvilket er bekymrende mange selv om det selvfølgelig er forskel på stress i diagnostiske forstand og det at føle sig presset pga. travlhed. En af årsagerne synes at være de mange krav, som især pigerne ønsker at efterleve – det gælder lektier, udseende og fritidsaktiviteter: ”Der er noget, der tyder på, at det for mange piger gælder, at det perfekte er blevet det normale. Det er en norm at dyrke meget motion, have en pæn krop og ikke mindst klare sig mere end almindeligt godt i skolen – uden at der nødvendigvis stilles spørgsmålstegn ved, om det perfekte nu også fører til det gode liv”.
data, beskrivelser og udtalelser fra de unge. Bogen er primært beskrivende i forhold til de unge, men der opfordres fx også til at de voksenpersoner, som de unge møder i fritidslivet herunder i ungdomsskolen, kommer mere på banen, da de umiddelbart ikke spiller en stor rolle i forhold til de unges dannelse: ”Her ligger altså gemt et betydeligt potentiale i forhold til, at man som voksen i fritidsaktiviteter i højere grad får spillet sig på banen, og sætter fokus på ”mere” end det, der foregår på træningsbanen, på musikskolen eller til spejdermødet. Det er vigtigt i forhold til den enkelte unge, der i mødet med gode sekundære voksne, kan blive udfordret på værdier og holdninger.” Den opfordring er der sikkert mange i ungdomsskolen, som allerede følger og indfrier, men lad den alligevel blive stående som slutreplik. Kirsten Grube Juul og Søren Østergaard: Ung i en præstationskultur. Ungdomsanalyse.nu 2016, 112 sider.
Kom på banen! Bogen er nemt læst og overskuelig. Den veksler fint mellem statistiske
Ungdomsskolen #1 Februar 2017 | 19
Årets Ildsjæl Hvem skal være Årets Ildsjæl? Således bliver der spurgt inde i bladet. Prisen uddeles hvert år på Ungdomsskoleforeningens landsmøde, som i år finder sted d. 10. maj i Odense. Læs mere om, hvordan du indstiller en aktiv medarbejder, som brænder for ungdomsskolen og har gjort en særlig indsats, på side 16 eller på foreningens hjemmeside.
Jubilæumsskrift Den kommunale ungdomsskole fik sin første lovgivning i 1942 og kan altså fejre sin 75 års fødselsdag i år. I den anledning har Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med Sky Media udgivet et lille jubilæumsskrift, som kort fortæller om udviklingen gennem de 75 år og trækker tråde mellem før og nu. ”Ungdomsskolen – 75 år ung” kan læses på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside, ligesom det er muligt at rekvirere trykte eksemplarer, så længere lager haves mod betaling af forsendelsesomkostrninger.
Nyt informationshæfte Ungdomsskoleforeningen har udarbejdet en opdateret version af det generelle introduktionshæfte om ungdomsskolen. Hæftet, som allerede er udkommet i en dansk version, kan downloades for vores hjemmeside. En engelsk udgave følger snarest.