Ungdomsskolen
FEBRUAR 2018
Læringscamp i Slagelse Teamsammensætning i Læringslokomotivet Sagt ligeud om sociale medier
Arbejder Robot-Frederiks efterfølger på din ungdomsskole? Indkaldelse af kandidater til Årets Ildsjæl 2018. Prisen uddeles på årets landsmøde den 9. maj i Odense I maj sidste år blev Robot-Frederik, der også lyder det mere borgerlige navn Frederik Christensen, fra Ungdomsskolen Kolding Årets ildsjæl i ungdomsskolerne. Det gjorde han for sin indsats med at lave teknologi-forløb baseret på arbejde med robotter, der viste ud over en lille gruppe teknikentusiasters nørderi. Hvem bliver det i år? Findes dette års Ildsjæl på din ungdomsskole? Det kan være en eller flere: • Engageret(de) ungdomsskole-m/k • Som har udført en særlig indsats for egen ungdomsskole eller skoleformen – gerne anderledes og innovativ • Som brænder nok for ungdomsskolen og unge til at kunne blive ÅRETS ILDSJÆL 2018
Indstillinger Send din motiverede indstilling, hvor du fortæller om personen, indsatsen samt hvorfor den gjorde en forskel. Husk, at der iflg. regelsættet for prisen i udvælgelsen mere lægges vægt på en bestemt, afgrænset indsats, gerne på et område, der rammer ind i aktuelle uddannelsespolitiske dagsordener. Det er ikke en ”fortjenstmedalje” for lang tro tjeneste. Prisen Med prisen – som overrækkes ifm. Ungdomsskoleforeningens landsmøde d. 9. maj i Odense – følger et rejselegat på kr. 3500,-.
Formalia: Indstillinger skal indeholde navn, titel og ungdomsskole(r) på den indstillede person sammen med en motiveret beskrivelse af indsatsen på max. en A4-side. Indstillinger skal være Ungdomsskoleforeningen i hænde senest d. 16. marts 2018 - og mailes på shl@usf.dk, emnefelt: ”Årets ildsjæl”. Årets Ildsjæl, Frederik Christensen fra Kolding sammen med bestyrelsesformand for Ungdomsskoleforeningen Lars Buchholt Kristensen og afdelingsleder Morten Schlægelberger fra Ungdomsskolen Kolding 2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018
Nyt år med omlægninger A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E
I januar kunne vi ønske hinanden godt nytår. Hvor vores Dronning i sin nytårstale opfordrede til af og til at gøre noget andet, end det, vi plejer, noget unyttigt, havde statsministeren fokus på flygtningeproblematikken, parallelsamfund og de 22 boligområder rundt om i landet, som er med på den såkaldte Ghettoliste. Han varslede, at regeringen snarligt vil fremsætte en række initiativer, som skal afskaffe parallelsamfund, fx ved at rive bygninger ned. Vi tror ikke på nemme løsninger. Som det blev beskrevet i novemberudgaven af bladet sidste år i en artikel fra Ungfredensborg, skal der en langsigtet pædagogisk og inkluderende indsats til i arbejdet med udsatte unge i de sociale boligbyggerier. Det gælder i Nivåhøj, som artiklen omhandlede, ligesom det gælder i Gellerupparken, i Mjølnerparken og Vollsmose, som statsministeren refererede til. Vi vil derfor opfordre regeringen til også at medtænke den slags langsigtede sociale indsatser, fx i ungdomsskolens regi, når den skal komme med bud på løsninger. Det socialpædagogiske arbejde i udsatte boligområder kan blive et væsentligt indsatsområde for det kommende års arbejde
i ungdomsskolen. Det samme gælder overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser herunder 10. klasse og det nye kommende Forberedende Grunduddannelse (FGU). FGU´en skal godt nok først træde i kraft august 2019, men det er i de kommende måneder at strukturen vil falde på plads. Nogle ungdomsskoler vil blive berørt, idet det nye tilbud som bekendt erstatter såvel egu som KUU. Andre vil blive involveret i kraft af, at kommunerne overtager det fulde ansvar for at gøre de unge parate til at komme i uddannelse eller i arbejde. Der forventes også at komme ændringer på 10. klasse-området i løbet af 2018. Der er ønsker om i endnu højere grad at rette skoleåret mod erhvervsuddannelserne. Også her er det vigtigt at skoleformen er opmærksom, således at de unge, der ikke ser EUD som deres fremtidsvej også får mulighed for et 10. skoleår og en 10. klasses eksamen. Det vil være et demokratisk tilbageskridt, hvis kun unge, der erklæres uddannelsesparate til EUD – og kun EUD – får denne uddannelsesmulighed. I al beskedenhed vil vi mene, at vores ungdomspædagogik og -miljø appellerer
Udkommer 10 gange årligt
Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.
Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.
Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk
Forsidefoto: UngSlagelse
Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er fredag den 9. februar. Blad 2/18 udkommer i uge 10.
Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!
til mange unge med forskellig baggrund og forskellige drømme. Der er altså større omlægninger på vej – ændringer, som kan have konsekvens for landets ungdomsskoler og som derfor også vil præge Ungdomsskoleforeningens indsats her i det kommende år. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat har den bredest mulige opbakning fra samtlige ungdomsskoler i landet. Selv om der er mange lokale udfordringer rundt om i kommunerne, er det vitalt for skoleformen, at vi også ser udviklingen i et bredt perspektiv og arbejder sammen om løsninger på alles vegne. Jeg vil derfor slutte denne lille nytårstale med at opfordre alle landets ungdomsskoler til fortsatte at bakke op om Ungdomsskoleforeningens arbejde. Mød frem og tag del i diskussionerne på landsmøde og konferencer og deltag i netværksmøder, hvor erfaringer og inspiration deles til gavn for alle. Jo, det er vigtigt også at gøre noget unyttigt en gang imellem. Men det er sandelig også vigtigt at gøre noget nyttigt for vores fælles interesser og for skoleformen og dermed for de unge.
Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11
Oplag 2125 ISSN 0106-4193
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018 | 3
Makkerordning, samtaler og efterforløb Deltagerne i Læringscamp skal forsætte den gode udvikling i klassen efterfølgende. Derfor er kontakten til klassen undervejs og efterforløb vigtige elementer AF S OUSC H EF H ANNE BI RGI T T E MEJLST RØ M, U NGSL AG E LS E
UngSlagelse var blandt de heldige, der fik mulighed for at deltage i Læringslokomotivet. Et udrulningsprojekt i samarbejde med Ungdomsskoleforeningen og støttet af Egmont Fonden. Vores udgave blev en 4-ugers camp uden overnatning, som løb af stablen i september 2017. Konceptet var forlods ret fastlagt lige fra ansøgningsprocedurer, antal af undervisningstimer i dansk og matematik til elevernes kontakt til hjemklassen under hele forløbet og ikke mindst forpligtelsen for os til at tilbyde eleverne et efterforløb som opfølgning på de positive resultater, eleverne opnåede under selve læringscampen. Vi havde prioriteret at have fire gennemgående lærere på hele forløbet – lærere, der blev ansat til at køre forskellige intensive læringsforløb herunder Læringslokomotivet. Vi havde i foråret 2017 været igennem en, synes vi, ret omfangsrig ansøgningsprocedure med 39 ansøgninger, der endte ud i en visitation, hvor 20 unge 7. og 8. klasses elever blev tilbudt en plads på Læringslokomotivet. I løbet af sommeren var der nogle frameldinger, men vi endte med 20 elever til start, hvoraf 17 gennemførte hele forløbet. Forberedelser Helt overordnet var projektet en kæmpe succes. Forældrene var begejstrede, eleverne udviklede nye venskaber, nogle af dem fik efter eget udsagn endelig venner. Fagligt rykkede de generelt så meget, at vi næsten måtte knibe os selv i armene, da vi så testresultaterne for henholdsvis dansk og matematik. Forud for Læringslokomotivet var lærerne på seks uddannelsesdage faciliteret af Metropol. En mindre del af disse uddan-
nelsesdage blev brugt på drøftelse af makkerordning, elevsamtaler i løbet af campen og efterforløb i form af et camphold – og ærligt talt, var det nok heller ikke der vores største fokus var på dette tidspunkt. Men opgaven er helt sikkert en vigtig del af Læringslokomotivet. I nogle tilfælde er den desværre også meget afhængig af, hvordan hjemskolerne vælger at tackle de opgaver, der ligger for dem i det samlede efterforløb, som består af makkerordningen, elevsamtaler og opbakningen til campholdet, der efterfølgende afholdes i ungdomsskoleregi. Makkerordning Da de unge var væk fra deres klassekammerater i hele 4 uger, var det forlods aftalt med klasselærerne på de enkelte elevers skoler, at der skulle være en til to fra klassen, der holdt kontakten til den elev, der var på Læringslokomotivet. Lærerne havde besluttet, at der hver torsdag skulle sendes en hilsen og status
4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018
til hjemklassen. Eleverne knoklede på for at få lavet en hilsen, de kunne sende hjem – en hilsen, der skulle fortælle klassekammeraterne, hvad de lavede, og hvad de lærte. Nogle elever fik ret hurtigt svar retur med hilsen fra klassen, men en del fik, til stor frustration, hverken kvittering eller andet retur fra klassen, og for nogle læringslokomotivelever blev det derfor oplevet som en meningsløs opgave. Vi har selvfølgelig efterfølgende evalueret på dette, også med de respektive klasselærere – og når Læringslokomotiv 2 kører fra perron i september 2018, bliver det med en noget mere struktureret og tydelig aftale med såvel klasselærer som makker om, hvad der skal præsteres, og hvad formålet egentlig er med kontakten til hjemklassen. En måske ikke uvæsentlig observation er nok også, at de elever der deltog på Læringslokomotivet i forvejen ikke var unge med et stærkt socialt netværk i klassen, og at den eller de valgte makkere i hjemklas-
sen, ikke fandt det så vigtigt at holde kommunikationen. Besøg og samtaler Lærerne på Læringslokomotivet havde hver fem unge, som de havde tre samtaler med undervejs i forløbet. Den unges logbog dannede rammen for disse samtaler, og det er vores indtryk, at alle unge syntes, at det var rart med opmærksomheden samt det at sætte mål og at nå disse. Desuden var det en god måde at lære de unge lidt bedre at kende, da en del unge fortalte personlige ting om dem selv og deres liv. Alt sammen ting der også var med til at fastholde de unge igennem hele forløbet Som en del af samarbejdsaftalerne med skolerne, forpligtede hjemskolerne sig til dels at komme på besøg en dag på campen
samt efterfølgende at afholde 7-8 samtaler med eleverne. På besøgsdagen fik klasselærerne en kort introduktion og vejledning til måden, hvorpå samtalerne kunne gennemføres, når de unge returnerede til deres respektive klasser, og den første elevsamtale mellem klasselærer og elev blev afholdt. Dette har efterfølgende fået positive kommentarer fra en del klasselærere. Udfordringer På nuværende tidspunkt har alle klasselærere haft de første samtaler på skolerne med de unge efter campafslutningen. Men ifølge de unges egne udsagn er der en del, som ikke har haft mere end samtalen på besøgsdagen og en umiddelbart efter eleven kom tilbage på hjemskolen.
En mulig forklaring på de manglende samtaler kan være, at rammen for samtalerne tog udgangspunkt i de 7 karaktertræk, som langt fra alle klasselærere grundlæggende kender til. En anden forklaring kan være tidsmangel. Det er dog usikre forklaringer, da dette ikke er evalueret. En måske lidt negativ konsekvens i forhold til logbogen var, at eleverne hurtigt tilegnede sig en vis form for systematisk tilgang til oplæggene til samtalerne i logbogen. Det mundede i nogle tilfælde ud i, at eleven foretog en relativt hurtig afkrydsning af hvilke karaktertræk, der i særlig grad var benyttet i ugens løb, hvilket ikke gav den ønskede refleksion. Men da logbogen kun var oplæg til en samtale, kunne der heldigvis snakkes mere ind i karaktertrækkene, hvorved der alligevel ofte blev skabt en refleksion, som den unge forhåbentlig også kan bruge fremadrettet. Sluttelig skal nævnes at de første elev-, lærer- og forældresamtaler efter campens afslutning først blev afholdt sidst i oktober måned, hvilket, vi erfarede, nok er lidt for sent i forhold til at fastholde eleverne i de nye gode vaner. En hurtigere opfølgning kan være at foretrække. Camphold i ungdomsskolen Alle elever, der deltog i Læringslokomotivet blev tilbudt at deltage i et efterforløb for at hjælpe eleverne med at fastholde den faglige og sociale udvikling, de startede på Læringslokomotivet. Slagelse Kommune er geografisk en stor kommune, og transportmuligheder, økonomi og ikke mindst transporttider kan af og til være noget af en udfordring. Vi Fortsættes næste side...
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018 | 5
besluttede derfor, at efterforløbet skulle foregå en gang om måneden på forskellige ugedage samt udenfor skoletiden ligesom et almindeligt ungdomsskolehold. Til hver gang havde to af de fire faste lærere, ansvaret for indholdet i undervisningen, selvfølgelig i tæt dialog med de unge. Den første gang mødte stort set alle elever op. De var glade for gensynet, og der blev arbejdet videre med de 7 karaktertræk fra Læringslokomotivet. I skrivende stund har der været afholdt tre samlinger, og elevdeltagelsen er stærkt for nedadgående. Vi er ikke i tvivl om, at eleverne stadig har brug for opmuntring og støtte til at fastholde den faglige og sociale udvikling, men må også erkende, at det nok er en stor mundfuld for en 13-årig at skulle motivere sig selv til på en mørk vinteraften at rejse
på tværs af kommunen for at deltage i et frivilligt efterforløb på nogle timer. De unge har helt sikkert rykket sig på de 4 uger de deltog i Læringslokomotivet, men måske har det været lige lovlig optimistisk at tro, at de på så få uger får ændret deres oplevelse af undervisning i en sådan grad, at de går gennem ild og vand for at få mere. På selve Læringslokomotivet, var dette også en udfordring. En udfordring der blev løst ved at lærerne hentede de elever, der ikke med en rimelig transporttid, kunne forventes selv at komme frem til undervisningsstedet. Efterforløb i skoletiden Vi har helt sikkert startet en positiv proces for den enkelte unge, men det er små skridt, og i første omgang tænker vi, at det
6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018
er i hjemskolen med støtte fra forældre og lærere, at de unge kan fastholde det, de har lært på Læringslokomotivet. Skal et efterforløb for et helt hold lykkes, tror vi, at det skal foregå som hele dage som erstatning for en almindelig skoledag, og som en obligatorisk del af et forløb, der starter med de 4 ugers intensiv camp. Hele signalværdien i, at et efterforløb foregår i skoletiden er vigtig: ”Vi mener det er af afgørende betydning for dig og din uddannelsesmæssige fremtid, at du fortsat følger et læringsforløb, så vi bakker alle sammen op og hjælper dig videre”. Læs også artiklen om teamsammensætning i Læringslokomotivet på side 8-10
Folkeoplysning for flygtninge lukker ned A F SØ R E N H ANM ANN L ARSEN
Siden 2014 har en lang række folkeoplysende organisationer – herunder Ungdomsskoleforeningen – under Dansk Folkeoplysnings Samråds (DFS) paraply været sammen om at skabe initiativet Folkeoplysning for Flygtninge. Målet var især at arbejde for at skabe nogle gode folkeoplysende aktiviteter for, med og om flygtninge, som kunne understøtte integrationen eller blot give mere mening og indhold i den tid, asylansøgere opholdt sig i landet. Forum for inspiration Idéen blev født på Folkemødet på Bornholm i sommeren 2014, hvor en håndfuld folkeoplysere debatterede medborgerskab.
Debatten førte til en refleksion om, hvorvidt det netop ikke er folkeoplysningens fornemmeste opgave at sikre, at alle samfundsgruppe – også nytilkomne – deltog i demokratiet? Oprindeligt var det tænkt som et oplysningsprojekt, der skulle vise, hvad folkeoplysningen kan: Men hurtigt drejede det sig til også at blive et forum for gensidig inspirations og vidensdeling, lokale og regionale samarbejdsmøder og kontaktskabelse samt ikke mindst et katalog med eksempler på folkeoplysende aktiviteter, hvor fx Ungdomsskolen Kolding deltog. Mens legen er god - Kataloget havde vi meget glæde af. Fol-
keoplysningen fik stor synlighed på det, og det gav os i DFS en god platform til at tale folkeoplysningen sag i mange sammenhænge – også politisk, siger sekretariatsleder Trine Bendix, og tilføjer: - Nu er flygtningerettede indsatser mere blevet til drift lokalt i organisationerne, og vi oplever en vigende interesse for det fælles. Derfor har DFS’s bestyrelse valgt at stoppe, mens vi stadig kan sige at legen er god og succesfuld, fremfor at lade det fade ud. Afslutningen blev markeret med champagne og snacks ved en lille sammenkomst i januar på DFS-sekretariatet. Kataloget og andet materiale vil forsat kunne findes på hjemmesiden, dfs.dk.
UNGDOMSSKOLERNES
TOP 4 REJSEMÅL Vi skræddersyer altid rejserne efter gruppernes ønsker, så kontakt os gerne uanset hvilken rejsedrøm I har. Der er selvfølgelig nogle “all-timeklassikere” for rejser med ungdomsskolen - lad dig inspirere af vore mest populære nedenfor.
Neukirchen - bus - 4 skidage fra kr. 2.798,(fx uge 7 2019)
Berlin - bus - 4 dg./ 3 nætter fra kr. 898,(fx uge 7)
London - bus - 6 dg./ 3 nætter fra kr. 2.148,(fx i skolernes ferier)
Paris - bus - 7 dg./ 4 nætter fra kr. 2.498,(fx påskeferien 2018)
Stor erfaring med håndtering af små og store grupper Fast kontaktperson fra start til slut 24/7 adgang til rejsedokumenter i AlfA-Gate Tryghed uden uventede overraskelser Madrid fra 1.500,-
Dublin fra 2.000,-
KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK Ungdomsskolen_top4_jan2018.indd 1
1/10/2018 9:02:16 AM
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018 | 7
Kunsten at sammensætte et team Medarbejdere fra egen stab eller en kombination af lærere fra folkeskolen og egne lærere? Begge muligheder har været afprøvet, og der er fordele og ulemper ved begge, lyder erfaringerne fra Læringslokomotivet AF P ROGR AMLEDER HA NNE K I R K O G JO U R NA L I ST BJA R N E M O UR IDS E N
Tolv ungdomsskoler har nu gennemført et intensivt læringsforløb i projektet Læringslokomotivet. En vigtig forudsætning for et godt forløb er gode medarbejdere i et godt sammensat team – og det hvad enten vi taler om camp med overnatning eller ej. Ekspertgruppen for Læringslokomotivet drøftede i efteråret 2016, hvilke anbefalinger ift. rekruttering af medarbejdere, det ville være relevant at give til de ungdomsskoler, der stod lige foran opgaven. Anbefalinger fra deltagerne i ekspertgruppen, der både har praksiserfaringer og teoretisk indsigt i intensive læringsforløb, blev videreformidlet til de lokale projektledere på et statusmøde i januar 2017 (se faktaboks). Forskellige løsninger Et overordnet fokus var, at de kommende medarbejdere skulle have en ressourceorientret tilgang til eleverne samt vigtigheden af at møde alle elever med høje forventninger. Derudover skulle teamet rumme stærke faglige kompetencer i dansk og matematik samt indsigt i såvel ungdomsskole som folkeskoleområdet. Men der er ingen konkrete krav til rekruttering af medarbejdere, da dette overlades til de lokale ungdomsskoler. Derfor er løsningerne også forskellige fra projekt til projekt. Halvdelen af projektskolerne har således valgt udelukkende at rekruttere medarbejderne internt i ungdomsskolen, og den anden halvdel har valgt at bruge både egne medarbejdere og undervisere fra folkeskolen. Der er fordele og udfordringer ved begge løsninger, lyder det fra en række projektdeltagere. Høj faglighed Medarbejdere i ungdomsskolen kan selvfølgelig sagtens have kendskab til
Teamet fra Frederikshavn Ungdomsskoles Læringslokomotiv. For bordenden ses souschef Christian Nonboe Mikkelsen og stående projektkoordinator Hanne Kirk folkeskolerne, fx gennem tidligere ansættelse, men det er ikke alle ungdomsskoler, der har medarbejdere med den optimale fag-faglige baggrund. Det gælder fx Rebild Ungdomsskole, som derfor er blandt de skoler, som har valgt også at rekruttere lærere fra folkeskolen, fortæller ungdomsskoleleder Jens Skov Jørgensen: - Da vi ikke har heltidsundervisning eller 10. klasse, råder vi ikke selv over medarbejdere, der til daglig arbejder fag-fagligt med målgruppen. De indkøbte lærere er faglige eksperter på netop deres fag og skal således kun forholde sig til et ændret målgruppesegment og det intensive tidsmæssige vilkår, siger han. Den samme holdning udtrykker souschef Christian Nonboe Mikkelsen fra Frederikshavn Ungdomsskole:
8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018
- Vi har valgt fire læreruddannede, to der til daglig er i folkeskolen og to valgt i egen organisation. Fordelen er klart den naturlige høje faglighed og direkte tilgang til læring samt den direkte adgang til skolerne og deres læringstanker. Medejerskab En kombination af lærerkræfter fra begge sider giver også et bredere ejerskab til projektet, lyder det fra skolerne, der har valgt at kombinere. - Det har givet et stort ejerskab for både folkeskoler og ungdomsskole, at mange aktører står sammen om at skabe forløbet. Samtidig har det givet to gode ambassadører for projektet på de skoler som lærerne er udlånt fra, forklarer Jens Skov Jørgensen fra Rebild Ungdomsskole og
Medarbejderkompetencer fra projektets drejebog: Anbefalinger: • Minimum en medarbejder der er uddannet lærer eller på anden vis har solid erfaring som underviser inden for det matematiske område • Minimum en medarbejder der er uddannet lærer eller på anden vis har solid erfaring som underviser inden for det danskfaglige område • Minimum en medarbejder med kendskab til folkeskolerne i kommunen • Minimum en medarbejder med kendskab til den lokale ungdomsskole.
tilføjer, at der også er en signalværdi i at benyttet skolernes egne lærere. - Vi har forsøgt at mikse det bedste fra to verdener. Desuden har vi været opmærksomme på at afmontere et narrativ om, at ungdomsskolen med egne folk skulle ”rette op” på unge, som folkeskolerne ikke har kunne klare. Større åbenhed Skanderborg Ungdomsskole har ligeledes mærket større åbenhed og medejeskab. - Ved åbent at melde ud, at vi gerne ville rekruttere medarbejdere fra folkeskolerne til campen, oplevede vi en større åbenhed og måske i virkeligheden også en bedre modtagelse af vores projekt både hos
skolederne og hos den kommunale chefkonsulent, siger projektleder Morten Holm Rosborg fra Skanderborg Og han fortsætter: - Det er også nemmere at gå ud og ”sælge” projektet som et kommunalt projekt mellem folkeskolerne og ungdomsskolen i stedet for et solo-ungdomsskoleprojekt, når vi melder ud, at vi gerne vil have medarbejdere fra folkeskolerne. Vi solgte det også samtidig som, at lærerne fik en mulighed for videreuddannelse ved at deltage i projektet. Morgen Holm Rosborg må da indrømme, at det også var en udfordring at finde medarbejdere blandt kommunens folkeskolelærere.
- Det var ikke fordi, at skolerne stod i kø for at levere medarbejdere i en måned til en intensiv læringscamp i en i forvejen presset hverdag, så det krævede noget lobbyarbejde. Jeg er dog helt sikker på, at det bliver nemmere i år 2. Ressourcebank At medarbejder udvikler kompetencer er selvfølgelig også vigtigt i forhold til ungdomsskolernes egne medarbejdere. Og det har fx spillet ind i Ungdomsskolen Viborgs beslutning om at rekruttere alle medarbejderne internt, fortæller afdelingsleder Lene Lundsberg Gade. - Vi ønskede, at den viden, som vi ville få gennem projekt, skulle ”ud og gå” i hele vores organisation og implementeres i vores daglige praksis. Vi valgte derfor medarbejderne ud fra først og fremmest deres kompetencer, men også ud fra, at de skulle være repræsentative for hele vores organisation. Altså så vidt, det var muligt en lærer fra hver af vores afdelinger, siger hun og fortsætter: - Vi fremstår ud ad til og i samarbejdet med skolerne som en ressourcebank i forhold til intensive læringsforhold. Samtidig Fortsættes næste side...
Ny hjemmeside? Få en brugervenlig responsiv hjemmeside, med specialkomponenter til ungdomsskoler · Integreret tilmelding til både Feliks og Lara · Integrerede holdlister til både Feliks og Lara · Unikt design, Facebook feeds, social media deleknapper, YouTube-videoer og meget mere
Feliks på 23 ungdomsskoler Vi har også plads til jer! Ring på: 7027 1970
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018 | 9
Høj fag-faglighed, erfaring og kendskab til såvel ungdomsskole som folksskole er nogle af de kompetencer, undervisere på Læringslokomotivet skal besidde
er der kun ét sted, de skal henvende sig til i forhold til spørgsmål og sparring uanset om det gælder administrativt, projektledelsesvis eller undervisningsdelen og om det er før, under og efter campen. Heri er souschef Hanne Mejlstrøm fra UngSlagelse enig: - Det er nemmere at afsætte tid til vidensdeling også med andre medarbejdere internt og eksternt. Samtidig er det meget nemmere i forhold til afholdelse af planlægningsmøder, forældremøder mv. Ungdomsskoleoverenskomsten giver simpelthen nogle bedre muligheder for at lave camps og i øvrigt udføre de opgaver, som er nødvendige før og efter Sikkerhed i teamsammensætning Flere ungdomsskoler påpeger også, at der er større sikkerhed for at kemien i teamet fungerer, når alle medarbejdere rekrutteres internt. Det gælder i Herning. Afdelingsleder Stephan Ring Nielsen fra Ungherning forklarer: - Vi var på forhånd sikre på, at medarbejderne var egnede til campforløbet, og vi har haft en klar fornemmelse af, at de ville kunne fungere som et team. Ikke alle medarbejderne kendte hinanden på forhånd, men vi har lagt stor vægt på at få gruppen tømret sammen inden campstart. Samtidig gav det gode muligheder for forberedelse og tæt kontakt til medarbejderne før, under og efter campen. Afdelingsleder Lene Lundsberg Gade fra Ungdomsskolen Viborg er enig. - Underviserne er kollegaer til dagligt og kender hinanden. Derfor var det ikke nødvendigt for mig at faciliterer et samarbejde, siger hun.
Fordele ved intern rekruttering: • Kompetencerne bliver i huset • Der kan laves aftaler om tidsforbrug • Medarbejderne kender hinanden i forvejen – om end de sagtens kan være fra flere forskellige afdelinger • Planlægningsarbejdet lettes Fordele ved kombination af interne undervisere og lærere fra folkeskolen: • Medarbejdere fra folkeskolen får indblik i Læringslokomotivets maskinrum • Kan vidensdele med kolleger på egen skole og fungerer som ”ambassadører” for Læringslokomotivet • Understøtter ideen om et fælles projekt på tværs af kommunen • En mulighed for kompetenceudvikling til gavn for den enkelte såvel som hans/ hendes folkeskole UngSlagelse ser også en gevinst på sigt. - Vi får en flok medarbejdere, der kender hinanden på godt og ondt, hvilket vi har konstateret giver pote i forhold til samarbejdet internt og for øvrige forløb, siger souschef Hanne Mejlstrøm. For Frederikshavn Ungdomsskole har det da også netop være en udfordring, at medarbejdere kom fra to forskellige steder, fortæller Christian Nonboe Mikkelsen. - Det har været en udfordring, at de har refereret til anden ledelse og deres øvrige opgaver, konstaterer han. Næste hold I september 2018 deltager yderligere seks ungdomsskoler i Læringslokomotivet, og
10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018
de er i skrivende stund i gang med at sammensætte deres team af medarbejdere. På baggrund af den erfaringsudveksling og vidensdeling, der har fundet sted mellem de nu 18 deltagende skoler, ser det ud som om, at de kommende skoler også vil fordele sig på de to forskellige muligheder, når de nye team skal sammensættes. Projektlederne har fokus på at få tilgodeset de faglige kompetencer i dansk og matematik i teamet, og det vægtes derudover højt, at alle medarbejderne har stærke relationelle kompetencer. Om det så ender med en kombination af ungdomsskole og folkeskolelærere eller med et team alene fra ungdomsskolen vil afspejle de lokale forhold.
Set med folkeskolens øjne Seks ungdomsskoler i Læringslokomotivet valgte at sammensætte deres medarbejderteam af såvel lærere fra folkeskolen som egne medarbejdere. Hvordan har folkeskolerne oplevet det? Det har vi spurgt viceskoleleder Alma Schack Andersen og to lærere fra Mølleskolen i Ry om A F PRO G R AMLEDER H ANNE K I R K O G JO U R NA L I ST BJA R NE M O UR IDS E N
Alma Schack Andersen. Du har haft medarbejdere, som har deltaget i Læringslokomotivet. Hvorfor det? - Alle skoler i Skanderborg Kommune fik en opfordring til at lade lokale lærere deltage i Læringslokomotivet. Som skoleledelse er man altid optaget af, hvordan man skaffer sit personale nye udviklingsmuligheder til gavn for ansatte og elever, og det var derfor, jeg blev opmærksom på muligheden. - Jeg vidste, at de to lærere, der deltog i Læringslokomotivet var motiverede for at dygtiggøre sig, udvikle sig og prøve noget andet. Derfor henvendte jeg mig til dem. - Samtidig har man som leder af en afdeling – i dette tilfælde specialklasserækken – altid et ønske om, at skaffe ny viden og handlemuligheder til det pædagogiske personale. Personligt tror jeg, at der er et uudnyttet læringspotentiale i at lade lærere arbejde sammen og udvikle nye muligheder. Erfarne og dygtige lærere har meget at give hinanden, hvis rammerne er til det. Læringslokomotivet kunne tilgodese noget af dette. Ny energi og nye idéer Hvilke fordele har der været ved det? - De to deltagende lærere kom tilbage med fornyet energi og nye handlemuligheder. Har det også givet nogle særlige udfordringer? - Det er altid en stor udfordring at undvære to faste lærere i et team. Det betyder ekstra arbejde til alle øvrige teammedlemmer, og det kan betyde, at man udsætter beslutninger og handlinger til man igen er fuldtallige. En afdeling, der mangler to faste lærere er også mere sårbar, og jeg
De to folkeskolelærere Peter Dammeyer og Claes Tychsen har hentet ny inspiration ved at underviser i Læringslokomotivet under Skanderborg Ungdomsskole ville helt sikkert have fortrudt handlingen, hvis afdelingen i perioden var blevet udfordret mere end forventet. Hvad får I som skole ud af det? - Jeg oplever, at lærerne har taget gode idéer, erfaringer og oplevelser med tilbage til skolen. Altså gavner det i sidste ende vore egne elever, slutter Alma Schack Andersen. Lærere også tilfredse De to deltagende lærere fra Mølleskolen i Ry, Claes Tychsen og Peter Dammeyer, ser også tilbage på forløbet med tilfredshed. - Vi sagde ja til at deltage, fordi den indbyggede opgave lød aldeles meningsfyldt. Der er lidt pionerånd over intensive læringsforløb. Hvad har I fået ud af, at deltage? - En skøn følelse af at lykkedes med noget vigtigt. Der var et forrygende samarbejde med gode kolleger og 100 % tilfredse elever, forældre og lærere fra hjemskolerne. Samtidig har vi fået ny inspiration til hverdagens undervisning. UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018 | 11
Kunst kan gøre en forskel Center for Ungdomsforsknings nye bog om unges deltagelse i kulturprojekter evaluerer fem projekter og giver gode anbefalinger AF BJARNE MOURIDSEN
Ungdomsskolernes store musicalprojekter handler om sang, dans og musik samt udvikling af talenter. Men ikke kun det. Det handler også om fællesskaber, om det at skabe noget sammen og om succesoplevelser, som styrker og gør en forskel. Det kunne man fx læse om i Ungdomsskolen nr. 4 i 2016, hvor projektkoordinator Anette Bang Troelsen fra Ballerup Ungdomsskole netop skrev om ”skrøbelige” unges deltagelse i ungdomsskolens musicals. I artiklen hed det bl.a.: ”I mine syv år som instruktør for vores musicals, har vi haft unge med depression, spiseforstyrrelser, angst, stress, borderline, selvskadende adfærd, selvmordstruede og unge med vanskelige familieforhold eller med sygdom og død tæt inde på livet. Flere af de nævnte unge har været i en eller anden form for psykiatrisk behandling. Alligevel har denne gruppe unge været nogle af dem, der har fået allermest ud af teaterforløbene.” Anette Bang Troelsen konkluderede endvidere, at musicalarbejdet i ungdomsskolen har været med til at give de unge ”fast grund under fødderne og et udgangspunkt for et godt og glædesfyldt liv, ja mulighed for ”at leve igen”.” Evaluering af projekter Det samme er konklusionen i en ny bog fra Center for Ungdomsforskning. ”Når kunst gør en forskel” hedder bogen, som tager afsæt i evalueringen af fem forskellige projekter, hvor unge på kanten af samfundet har arbejder med kunst og kultur. Konklusionerne præsenteres ikke projekt efter projekt, men tværgående og fra to forskellige perspektiver: et livsperspektiv og et projektperspektiv. Fælles er, at mange af de unge oplever et vendepunkt, hvor ”projekterne forandrer
deres forhold til sig selv og deres tilhørsforhold til andre”, ligesom de oplever at være blevet bedre til bl.a. at strukturere hverdagen og mestre opgaver. Vendepunkter Eller som det hedder med et længere citat i et senere konkluderende afsnit: ”En gennemgående fortælling blandt de unge i bogen er, at projekterne har været vendepunkter i deres liv. De unge oplever at have været låst fast i nogle bestemte forestillinger om, hvem de var/ikke var, og hvad de kunne/ikke kunne, som projekterne i vid udstrækning bidrager til at løsne op. Denne opløsning sker gennem fire forskydninger i de unges personlige repertoire, som finder sted under projektdeltagelsen. De unge opnår således erfaring med at 1) forstå og stå ved sig selv på nye måder, 2) bearbejde deres følelser, 3) mestre opgaver og 4) strukturere hverdagen. Disse forskydninger giver dem en oplevelse af i højere grad at være personer, der kan og vil noget, også selvom de skiller sig ud fra mængden. Det forløser ressourcer og potentialer, som de unge ofte også selv har haft svært ved at få øje på, og styrker deres tro på at kunne skabe og magte det, en af projektdeltagerne kalder bedre begyndelser.” Processerne De betydende elementer i projekterne, som gør denne forskel, kan opdeles i såvel socialpædagogiske som kunstneriske processer, hvor det er sidstnævnte, som adskiller kulturprojekterne fra andre socialpædagogiske tiltag og projekter overfor målgruppen af sårbare unge. Socialpædagogiske processer: • Fællesskaber • Ritualer, rutiner, regler • Små offentligheder
12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018
Kunstneriske processer: • Formgivning • Eksperimentelle tilgange • Værkorientering Om formgivning hedder det fx uddybende, at den ”implicerer både en selvforglemmelse og en selvmanifestation, som er afgørende for, at de unge kan slippe de tunge tanker, de ofte tumler med, samtidig med at de fortsat forholder sig til og dvæler ved liv og livsvilkår. Formgivningens fordybelsesprocesser er i den forstand ikke en flugt væk fra det, det er svært i deres liv, men en måde at opholde sig ved det og give det form.”. Anbefalinger Bogens sidste afsnit byder på tanker om såvel rekrutteringsprocesser som udslusning samt endelig en række anbefalinger: • Arbejd med tydelige kollektive rammesætninger • Vær kunstnerisk ambitiøse • Arbejd seriøst med eksperimentelle tilgange til kunsten • Understøt de unge i at blive ved formgivningen • Giv løbende de unge mulighed for at bruge sig selv på nye måder • Se projektet som en del af et samlet felt af kunst- og kulturprojekter • Vær opmærksomme på at arbejde med alle seks elementer (se ovenfor)
Anne Mette W. Nielsen og Niels Ulrik Sørensen: Når kunst gør en forskel. Aalborg Universitetsforlag 2017, 166 sider. Læs også artiklen om Ungdommens Vårsalong på næste side.
Vårsalong motiverer og udvikler
Kunstprojektet Ungdommens Vårsalong har bred deltagelse. Arbejdet med kunst motiverer bl.a. unge på kanten og er med til at udvikle deres selvværd, lyder erfaringerne fra København A F BJAR NE MOURIDSEN
Hvert år sender flere hundrede unge billeder ind til Ungdommens Vårsalong – Danmarks største åbne censurerede kunstudstilling for unge. Vårsalogen har eksisteret siden 1972 og startede som et samarbejde mellem ungdomsskoler og skoler i Malmø og København. I dag samarbejder København Kommunes Ungdomsskole (KKU) med ungdomsskolerne i Odense og Århus om projektet. - En af de helt fantastiske forhold ved Ungdommens Vårsalong, er, at unge fra alle samfundslag deltager. Det gælder unge fra kanten, veletablerede unge, handicappede, udsatte, unge fra gymnasier og unge fra specialskoler, fortæller afdelingsleder Marianne Evers fra KKU. De sårbare unge Blandt deltagerne i København er en del elever fra ungdomsskolens heltidsundervisning, som i dag primært består af sårbare unge, fortæller Pernille Nordbrink, som underviser i billedkunst i heltidsundervisningen på KKU.
- Fordelingen har ændret sig. Hvor det for fem år siden primært var almindelige unge, som typisk var i opposition til det bestående og skoletrætte, samt unge på kanten, er det i dag primært sårbare unge herunder unge med diagnoser. Styrker selvværd og kommunikative evner Det at arbejde med kunst og deltage i den censurerede udstilling er med til at styrke de sårbare unge, er begge enige om. - Som deltager i Ungdommens Vårsalong får du mulighed for at kommunikere og præsentere dig selv via det kunstneriske udtryk. Og det kunstneriske udtryk og vurderingen af dette er ikke afhængigt af dit faglige niveau, din mentale tilstand eller graden af din udsathed, siger Marianne Evers. - Deltagelsen kan i høj grad styrke de unge på kanten. For både de unge på kanten og de sårbare unge udvikler det selvværd, evne til at eksponere sig selv, få saglig respons på sit arbejde, respekt fra familie og
venner. Det faglige er meget vigtig. De får viden og erfaring i forhold til, hvordan man som kunstner kan benytte de censurerede udstillinger, uddyber Pernille Nordbrink. Alle er med Temaet for årets Vårsalong er ”Som jeg ser det”, og tilmeldingsfristen udløb den 2. februar. Derefter går udvælgelsen i gang, og endelig følger den store fernisering på Københavns Rådhus den 19. marts. - Ferniseringen er en helt særlig oplevelse. De fleste af de unge kunstnere er til stede sammen med deres familier. Når du ser dig omkring i Rådhushallen og bevæger dig igennem udstillingen, møder du vidt forskellige mennesker. Men når du ser på værkerne i udstillingen, kan du ikke skelne om værket er skabt af en ung på kanten eller en velintegreret ung godt på vej med uddannelse og ungdomsliv, konstaterer afdelingsleder Marianne Evers.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018 | 13
Drømmen om et nytårsforsæt En af ungdomsskolens største styrker er også en af vores svagheder. Et nytårsforsæt kunne derfor være at være mere ærlige og også turde fortælle om usikkerhed og modgang. AF UNGDOMSSKOLEIN SPEKTØ R MI K K EL BR A ND ER , TØ N DE R UN G DO M S S KO L E
Traditionen tro er det nu, der skal sættes nye standarder for livet, samværet, mængden af motion, mindre brug af SoMe, bedre kaffe, mindre kaffe – eller hvad det nu er, man går og drømmer om at gøre eller lade være med at gøre. Jeg har et nytårsforsæt for os alle i ungdomsskolen – eller i al fald for nogle af os. At sælge ”varen” Gennem tiden har ungdomsskolen altid skulle gøre sig “fortjent” til arbejdet. Skosålernes sprog har trænet os i at sælge varen godt – og også levere den! Når vi er rundt i klasserne, klubberne, institutioner og gadehjørner, er vi blevet verdensmestre i at markedsføre og sælge vores herlige tilbud til målgrupperne. “Det bliver megafedt!”. “Det vil virkelig hjælpe dig til prøverne til sommer”. “Dem, der var på det sidste år, var helt vilde med det”. Med lige dele begejstring og manipulerende motivation får vi hjulpet mange unge mennesker i gang med et eller flere af vores tilbud og heldigvis næsten altid med det ønskede resultat: Den unge bliver glad for deltagelsen og “flytter sig”. Se, hvad vi kan! Vi har lært at være gode sælgere, og vi tager den samme evne med os til skoleledermøder, i samtalerne på forvaltningen og til de årlige møder med politikerne! Vi løser vores skal-opgaver - og lever af vores kan-opgaver! Når vi mødes på tværs af ungdomsskolerne; i LU eller Ungdomsskoleforeningens regi, så er det almindelig standard, at man “tager sin brochure med”, at den obligatoriske “runden rundt” omhandler det nyeste og det bedste, man er i gang med, eller at man fortæller den gode historie hjemmefra. Vi kårer endda Årets Ildsjæl til maj, og
typisk har denne stået i spidsen for noget helt fantastisk og “alt er idel lykke”. Når vi snakker sammen på kryds og tværs handler det tit om vores egne succeser, hvor vi fx er lykkedes med at fastholde politikere i bestyrelsen, fik tilkæmpet os en ny stor opgave, netop har ansat en SoMeudviklingskonsulent eller står i spidsen for et kommunalt MindLab-projekt. Styrken som et mantra? Vi er gode til den gode historie! Vi lever af den gode historie! Vi får unge mennesker videre frem i livet, fordi vi netop er nogle af de få, der fortæller den gode historie om den enkelte unge. Det er en fantastik evne vi har - og den flytter, skubber, motivere og engagerer folk i og omkring ungdomsskolen. Lad os blive ved med det! Men bliver vi ikke også - hånden på hjertet - nogen gange lidt for selvfede? Risikerer vi ikke, at vi rent faktisk trætter folk med vores evige “se hvor godt, det er”-mantra? Lytter og handler vi? Måske vi kan mærke det selv, hvis vi er oprigtigt ærlige? Hvor godt lytter vi egentligt efter dem fra “den anden ungdomsskole”, der fortæller om deres nye tiltag eller seneste sejr? Tager vi oprigtigt fat i det, de fortæller, og arbejder målrettet på at gøre deres succes til vores inspiration? Lader vi os virkelig “flytte” på grund af det, de fortæller? Eller bliver vi kun udfordret, fordi vi bliver misundelige? Kigger vi virkelig i brochuren og får gode idéer, eller kopierer vi bare og håber på point? Glemmer vi at udvikle os helt grundlæggende i vores evige kamp om at være de bedste? Glemmer vi at udvikle os sammen med andre, fordi vi altid selv er så gode?
14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018
Usikkerhed som styrke Jeg tror, at de af mine ungdomsskolekolleger, der har haft størst betydning for min rolle som leder og som ungdomsskolemand, er de mennesker, der har turde vise mig deres usikkerhed. Når en lederkollega giver udtryk for ”hvor vanskeligt det er, at skabe et MED-system, der giver mening for både den fastansætte og den timelønnede”, så kan jeg mærke, at jeg lytter på en helt anden måde, end når en anden kollega siger, at ”det har de aldrig haft svært ved. Det har været supernemt” og ”der kører vi også med klatten”. Når en klubleder fra en anden kommune skriver og spørger ”hvad vi gør med medlemstal, der falder”. ”Vores største klubber har kun 30 medlemmer, og der kommer kun 10 hver aften”, så bliver jeg oprigtig nysgerrig på at undersøge, hvad vi selv gør - og svarer med det samme, at vi må kunne mødes og dele frustrationer og finde løsninger. Læg kortene på bordet Jeg tror på, at vi som ungdomsskole vil kunne udvikle os endnu mere, hvis vi – parallelt med vores succes-beretninger – rent faktisk systematisk og sammen ser på alle de “fuck-ups”, vi præsterer. Hvis vi lagde kortene på bordet (internt, naturligvis) og overfor hinanden turde give udtryk for det, der er svært. Jeg er faktisk af den overbevisning, at hvis jeg først har lyttet til én, der giver udtryk for sin usikkerhed og ufuldstændighed, så vil jeg også i endnu højere grad rent faktisk tillade mig at lade mig inspirere af samme persons succes-fortælling. Kvajebajer og “undskyld-kage” Jeg vil derfor slå et slag for, at vi både lokalt og nationalt indfører kvajebajere og andre
Flere skal være chauffører i eget liv incitamentsmodeller, som fremhæver fortællinger om noget, der gik galt, så vi lærer af den slags. Jeg håber, at vi kan få skabt en kultur, hvor det at turde åbne op for posen med fejl og fiasko bliver mere naturligt. For det er jo desværre ikke kun i ungdomsskolen, at det er vanskeligt at være ærlige om den slags. Måske det netop er det, vi skal bruge nytårsforsættet til? At ungdomsskolen er firstmover på systematisk at hylde fejl og fiasko for at skabe rum for personlig og organisatorisk udvikling og læring? Egne bud Jeg byder ind med følgende: • Jeg kan ikke altid gennemskue min institutions budget, fordi vi opererer med forskellige finansieringsmodeller og derfor hele tiden får flere eller færre penge end forventet. • Jeg har (stadig) svært ved at skabe sammenhold og fælles fodslag imellem mine forskellige afdelinger og medarbejdergrupper. • Jeg har stået i spidsen for mange projekter, som vi selv var for ustrukturerede til at få ført ud i livet. • Jeg smider rigtig mange materialer fra andre ungdomsskoler ud, fordi jeg faktisk ikke rigtig gider kigge i dem (ups! den var faktisk slem at komme ud med!) • Jeg synes tit, at det er rigtig hårdt at skulle kæmpe for opgaverne hele tiden. Hvis andre kender til samme følelse og samme frustration, så har vi noget vi faktisk virkelig er fælles om. Så glæder jeg mig til engang at drikke kaffe med jer et sted og modtage hjælp fra en ligestillet - og ikke fra en ungdomsskoleverdensmand! Godt nytår! PS: Jeg er begyndt at drikke kaffe igen, og min sengetid er skredet, selvom det også var fortsætter for 2018. Jeg håber ovenstående holder… i hvert fald frem til næste kreds- eller netværksmøde.
Sammen med Forberedende Grunduddannelse fik vi en ny uddannelsespolitisk målsætning.
A F BJA R NE M O UR IDS E N
Længe har det lydt, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Men med indgåelse af aftalen om en ny Forberedende Grunduddannelse blev der også vedtaget en ny uddannelsespolitisk målsætning. Den nye målsætning indeholder bl.a. en ambition om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse eller arbejde. 6 procentpoint skal løftes I en pressemeddelelse skriver Undervisningsministeriet, at de første tal efter den nye målsætning viser, at for at nå målsætningen om, at 90 procent af en ungdomsårgang inden for 25 år tager minimum en ungdomsuddannelse, skal 6 procentpoint løftes inden 2030. Af de unge, der gik i 9. klasse i 2016, ventes 84 procent at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse, inden de bliver 25 år. Andelen har ligget på samme niveau siden 2012. ”Uddannelse åbner døre og giver frihed til den enkelte. Derfor har vi en ambition om, at en større andel af de unge skal kunne blive chauffører i eget liv. Det skal den nye Forberedende Grunduddannelse være med til at sikre, at de unge, der ikke kommer godt videre efter grundskolen, i højere grad kan samles op og blive rustet til at få et arbejde eller en uddannelse,” siger undervisningsminister Merete Riisager. Forskelle Nye tal viser dog, at der er store kommunale forskelle. Fx har Rudersdal Kommune og Gentofte Kommune begge andele på 92 procent, skriver ministeriet. Fraregnes de små ø-kommuner ligger Ishøj og Lolland lavest med henholdsvis 76 og 75 procent af ungdomsårgang 2016, der forventes at
få mindst en ungdomsuddannelse, før de fylder 25 år. Men der er ikke kun geografiske forskelle. Også køn og herkomst har betydning. Især drenge af udenlandsk herkomst ligger lavet med en andel på kun 70 procent. Færre uden tilknytning Den nye uddannelsespolitiske målsætning indeholder også ambitionen om, at andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, skal være halveret i 2030. Data fra Danmarks Statistik viser, at 7 procent af de unge i alderen 15-24 år, svarende til 48.000 unge, ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Det tal skal dermed falde til 3,5 procent i 2030.
Den nye målsætning Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. Det betyder, at: •
i 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
•
i 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.
•
alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, har ret til at få en uddannelsesplan og skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og på længere sigt.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018 | 15
Fire trin til de sociale medier
Ekspert i sociale medier, Madeeha Mehmood, giver anbefalinger til en strategi for brugen af de sociale medier AF M ADE E H A M E H M O O D
Den 13. december 2017 holdt jeg et kursus i Sociale Medier til Ungdomsskoleforeningen i Odense. Det var en spændende dag, hvor næsten 80 mennesker fra hele landet var samlet under et tag for at diskutere, hvad sociale medier er for en størrelse, hvordan man kan bruge det på sin arbejdsplads, og især hvordan man kan kommunikere til nuværende og fremtidige brugere af ungdomsskoler: De unge mellem 13-18 år. Dette oplæg vil jeg genopfriske for jer med nogle få tilføjelser, samtidig med at jeg giver nogle eksempler på, hvordan man kan bygge en strategi på de sociale medier på bare 4 trin. Fra envejs til dialog Den vigtigste trend, vi har set indenfor sociale medier de sidste år, er bevægelsen fra envejskommunikationen til dialog. I ”gamle dage” havde man et budskab, man skulle ud med, og så fandt man den bedste måde at kommunikere det på – om det var aviser, reklametavler, flyers eller andet. Men fælles for dem alle var, at kommunikationen var envejs. A havde et budskab som B skulle modtage. Det kunne være: ”Du har brug for dette produkt, køb det” eller ”Tilmeld dig et hold i ungdomsskolen, det bliver fedt”. Men i takt med udviklingen af de sociale medier, ændrede dette sig. I dag er kommunikation ikke længere envejs, men dialogbaseret. Der er stadig A, som sender et budskab ud til B, men nu har B uendelige mange muligheder for at kommunikere tilbage: Med kommentarer, ”likes”, anmeldelser og delinger. Det betyder altså, at vi ikke kan tage vores tekst og design fra envejskommunikationstiden og direkte overføre dem til de sociale medier. I stedet skal de tilpasses for at være dialogbaserede med plads til
feedback og måske også en respons på det feedback, fx. En svar på kommentaren, anbefalingen eller lignende. Mindre ”feed” I juni 2017 foretog Generation Lab en undersøgelse blandt 2.040 unge i alderen 15-20 år omhandlende deres brug af sociale medier. Tallene viste bl.a., hvilke sociale medier de unge lige nu anvender mest, hvor ofte de anvendes samt hvilke sociale medier, der foretrækkes i forbindelse med valg af uddannelse og karriere. Til spørgsmålet om hvilke sociale medier de unge bruger, svarede de som angivet i illustrationen. At Snapchat er brugt lige så meget som Facebook, og Instagram følger med på en andenplads er ikke overraskende. Den seneste tendens er, at de unge trækker sig væk fra alt, hvad der ligner et ”feed”, dvs. hele konceptet med passivt at scrolle igennem ting andre har slået op. Det er i tråd med bevægelsen væk fra envejskommunikationen. I stedet for feeds foretrækkes mere personligt indhold fra folk de kender og mindre scrolling. Det har Facebook valgt at reagere på i deres seneste tiltag, hvor de vil vise mindre indhold fra ”sider” og mere indhold fra folk man kender, ligesom Instagram har lavet ”nærmeste lister”, hvor det indhold man opslår kun kan ses af en eksklusiv gruppe mennesker valgt af brugeren. Snapchat har ikke et feed og er kommet godt igennem den tendens. Fire trin Og hvad kan vi så bruge vores viden om de to tendenser til? Jeg foreslår, man laver en strategi for sine sociale medier med fire trin, hvor man har de to tendenser med som grundlag i det
16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018
man laver: Analyse – Strategi – Planlægning – Implementering Analyse Analysefasen handler om at give jeres kommunikation et 360 graders eftersyn. Identificér mulige målgrupper og deres behov for kommunikation fra jer. Byg de vigtigste af dem op som personaer. For eksempel: Mette er en ung mor, som er meget engageret i sin datters liv. Hun bruger hyppigt Facebook og vil være åben for at lære om flere muligheder, som hendes datter kunne få gavn af. Fokusér så på, hvor de forskellige personaer er, og på hvad der er jeres styrker og svagheder i kommunikationen med dem. Strategi Ud fra analysen opstiller I mål for, hvor I gerne vil hen til med kommunikationen, og hvordan I kommer dertil. Der opstilles fokusområder, målgrupperne prioriteres, og I formulerer 3-5 kernebudskaber, samt hvilke platforme de skal kommunikeres på. Valg er lige så vigtige som fravalg. For eksempel: Ungdomsskolen samler folk og dyrker din hobby sammen med dig. Eller Ungdomsskolen er sjov! Det er også her, at den dialogbaserede kommunikation kommer i spil. Man skal huske: • At 80 % af kommunikationen skal give ny viden til brugerne, mens kun 20 % af denne viden må være ”vi er nice”. • Vis noget personlighed. Humor eller lignenden kan være en måde at skabe dialog på i stedet for envejskommunikation. • Deltag i eksisterende samtaler. Det kan være en ny dille eller et emne, alle
Unges brug af sociale medier 2017 Facebook
89%
82%
YouTube
81%
Snapchat
89%
18%
5%
16%
Jeg bruger ikke sociale medier
0-1%
Andet socialt medie
8%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
n=2040, unge i alderen 15-20, tilfældigudvalgt i hele landet, 2017
•
taler om med en relevant vinkel til eget arbejde. Opret grupper og lav afstemninger – begge kan stimulere debatter.
Planlægning Når I har målgrupper, budskaber og platforme på plads, er det tid til at blive operationel. Første skridt er at lægge en kommunikationsplan, som for eksempel gælder i et halvt eller et helt år. Af planen fremgår det, hvilke temaer der skal kommunikeres og hvornår. Nogle temaer kender du på forhånd – andre må stå mere åbne i planen. For eksempel: Januar-februar: Opstart. Lav korte opslag, der ”sælger” forskellige hold, og hvem de henvender sig til. Implementering Nu kommer alt det sjove: Eksekvering af budskaberne på de relevante platforme. Kommunikationen kan have form af videoklip, nyhedsbreve, kampagner, events, seminarer og meget andet. Uanset platform skal du sørge for, at vinkling og kvalitet af materialet er i top. Husk at sætte dig i modtagernes sted. For eksempel: En video fra første gang i selvforsvarsholdet, der viser 10 sekunder
af deres opvarmning med teksten ”2018 bliver et vildt år :-) #selvforsvarsholdet” Husk at måle på jeres opslag løbende for at se, om det virker, og bliv enige om, hvad succeskriterierne er. Flere likes? At nå ud til et større publikum? Flere tilmeldinger? Mit råd ville være mere engagement. Hvis I kan engagere folk, så vil de huske jer, og så kommer tilmeldingerne af sig selv. God fornøjelse! Undersøgelsen af de sociale medier er lavet af Compan Youngs videnscenter Generation Lap. Se mere på companyoung.com under deres blog.
Netværksgrupper på Facebook Apropos de sociale medier så findes der faktisk en række relevante digitale netværksgrupper, som du kan tilmelde dig på Facebook. Grupperne henvender sig til ungdomsskolemedarbejdere og -undervisere og er opdelt i en række forskellige emner, og du kan finde dem ved at søge på titlerne: • •
Madeeha Mehmood er 25 år gammel og ansat som kommunikationsansvarlig på Den Britiske Ambassade i København. Her skal hun hjælpe med at analysere og opdatere deres strategi på de sociale medier.
• • •
Fritidsundervisning i Ungdomsskoler Ungdomsskolernes Kommunikationsgruppe Demokratiarbejde i Ungdomsskoler Gaming og eSport i Ungdomsskoler og –klubber Computerspiludvikling i Ungdomsskoler
Hun er dygtig til kommunikation og har en dybdegående forståelse af ”millennial” generationen, som hun selv tilhører.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018 | 17
Velkommen til ny praktikant 1. februar begynder Natascha Ambo Rasmussen som praktikant i Ungdomsskoleforeningen, hvor hun vil være indtil sommerferien. Natascha er stud.cand.negot på SDU, hvor hun især har viden indenfor internationale relationer. Hun kommer til at beskæftige sig med en bred vifte af opgaver i foreningen, bl.a. kommunikation, planlægning af møder og konferencer. Vi håber også at kunne drage nytte af hendes viden i forbindelse med et begyndende internationalt arbejde, fx i relation til second chance skoler og Erasmus+. KL´s Børn og Unge Topmøde Kommunernes Landsforeningen afholder deres årlige Børn og Unge Topmøde den 1.-2. februar. Overskriften i år er ”Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere”, og blandt de mange emner, som vil blive debatteret er udsatte børn og unge, ny organisering af skoledagen samt kvaliteten i fritids- og klubtilbud. Fra Ungdomsskoleforeningen deltager Lars Buchholt Kristensen og Per Lindegaard Christensen fra bestyrelsen samt sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen. Nyt netværk: FGU+ Ungdomsskoleforeningen har nu etableret et midlertidigt netværk om den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) for alle medlemsskoler og andre interesserede. Foruden den nye uddannelse indeholder aftalen om ”bedre veje til uddannelse og job” også andre elementer i forhold til kommunernes forpligtelse overfor unge, der risikerer at falde ud af uddannelsessystemet, hvilket også er relevant for ungdomsskolerne. Netværket, der kaldes FGU+, holdt det første netværksmøde sidst i januar. I skrivende stund er der planlagt nyt møde i uge 15 og endnu et inden sommerferien, når lovgivningen er på plads. Åben høring Hvordan tiltrækker og fastholder man elever i erhvervsuddannelserne? Det er overskriften for en åben høring, som Undervisningsudvalget har inviteret til den 7. februar. På høringen, som Lars Buchholt Kristensen og Ejnar Bo Pedersen deltager i på Ungdomsskoleforeningens vegne, vil der være forskellige oplæg om, hvordan UU-centre, erhvervsskoler og 10. klassecentre samarbejdet om at tiltrække og fastholde elever.
18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018
Landsmøde 2018 Ungdomsskoleforeningens landsmøde vil blive afholdt den 9. maj i Odin Havnepark i Odense. Dermed har interesserede mulighed for også at deltage i Center for Ungdomsforsknings forårskonference dagen før. Landsmødet byder bl.a. på formandsvalg og kåring af Årets Ildsjæl. Læs mere om indstilling til Årets Ildsjæl på side 2 her i bladet. 10. klasse og erhvervsskolerne Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark afholder generalforsamling og konference den 1.-2. marts i Middelfart. Temaet for konferencen, som Ejnar Bo Pedersen deltager i, er samarbejde mellem erhvervsskoler og 10. klasse. Her vil der både blive budt på konkrete eksempler på lokale samarbejder og oplæg ved bl.a. formanden for erhvervsskolelederne, Peter Amstrup Andre netværk Den 27. februar er der møde i sekretærnetværket. Temaet for dagen vil være ungdomsskolesekretærers opgaver og funktioner. Drøftelserne på dagen vil bl.a. munde ud i en Ungdomsskolesekretær-folder v. HK. Endvidere er der planlagt et netværksmøde om unges motivation i udskolingen den 5. marts.
Demokrati under udvikling Undervisningsministeriets nye kampagnesite ”Demokrati under udvikling” er nu lanceret. Sitet henvender sig til undervisere på grundskoler og ungdomsuddannelser mv. og vil byde på forskellige materialer og aktiviteter, der støtter om arbejdet med fællesskab, demokrati og medborgerskab i undervisningen. Du finder sitet på internetadressen: demokratiunderudvikling.dk Book en flygtninge-fortæller Manilla Ghafury er 24 år og født i Afghanistan. Hun kom til Danmark som 8-årig og er blandt de fortællere med flygtningebaggrund, som Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark stiller til rådighed under overskriften ”Book en fortæller”. Manilla fortæller fx om selve flugten fra Afghanistan, om hvad det vil sige at være flygtning samt om hvordan det påvirker en resten af livet. Knallertkørekort Nytåret bød på en prisjustering vedrørende knallertkørekortet. Kørekort til lille knallert for unge under 18 år er her i det nye år steget til kr. 480,-. For unge under 18 år, som ikke består den teoretiske eller den praktiske prøve første gang og dermed skal op til fornyet køreprøve, er prisen steget til kr. 220,-. De aktuelle gebyrer findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside, fstyr.dk under fanebladet Kørekort.
En succes på skinner På midtvejskonferencen om intensiv læring fremlægges erfaringer og resultater
AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F
Julen og nytåret er nu afløst af sne, sjap og regn. Det må vi finde os i. Januar og februar er altid lidt tunge at komme igennem. Også DSB og Banedanmark har ofte problemer med kadencen i disse tunge vintermåneder. Paradoksalt nok mere med blade på skinnerne end med frost og sne. Sådan er der så meget. Læringslokomotivet, derimod, lader sig ikke sådan stoppe, hverken af sne eller sjap eller af vintermånedernes depressive udtryk. Vi kan for Ungdomsskoleforeningens og Egmont Fondens vedkommende konstatere, at der er gennemført en yderst vellykket første runde af uddannelsesforløbene, og at Ungdomsskoleforeningen sammen med ungdomsskolerne, Egmont Fonden, Uddannelsesinstitutionen Metropol samt konsulentfirmaet Epinion nu er i fuld sving med næste fase. Det handler om fortsat opfølgning for 1. generationsskolerne, der jo også skal i sving igen til september, men også om at få 2. generationsskolerne op at køre på skinnerne. På den lidt større klinge bygges der for tiden også regionale kapacitetscentre op med det sigte at sprede resultaterne endnu mere ud. Både til andre ungdomsskoler, men også til det politiske liv lokalt i kommunerne, forvaltninger, forældre, børn og pressen. Når disse linjer læses, er vi også meget tæt på vores midtvejskonference, der er
blevet døbt: ”Virker intensive læringsforløb?”. Udover de foreløbige evalueringsresultater fra Epinion vil der blive fremlagt best practice eksempler fra skolerne samt kommunale perspektiver på landsplan fra formanden for KL´s Børn- og Ungeudvalg, Leon Sebbelin. Sebbelin hører selv hjemme i Rebild Kommune og var i egen person ude at dele diplomer ud til alle de unge, der gennemførte det første forløb i Rebild tilbage i september. Konferensens store trækplaster må dog nok siges at være den internationalt kendte professor Lene Tanggaard, som på baggrund af evalueringsresultaterne vil tage os med i en kalejdoskopisk vurdering af, hvorvidt intensiv læring er fremtidens læringsform eller om andre tendenser også er fremherskende. Måske får vi et internationalt indblik i trends som bonusinfo også? Allerede nu er det dog tid også at kigge fremad. Vi har således fremtidsplaner for flere initiativer i kølvandet på Intensiv læring og med klart udspring fra det faglig snit heri. Det gælder spørgsmålet om forældrenes afgørende rolle i forhold til de unges chancer for at få succes med forløbene. Lokomotivet bruser således fremad på skinnerne. Og det lader sig ikke stoppe af nogle løst flyvende blade og noget snesjap.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2018 | 19
Ungdommens Vårsalong Kunstudstillingen Ungdommens Vårsalong har fernisering den 19. marts på Københavns Rådhus. Udstillere er unge heriblandt ungdomsskoleelever. Vårsalongen arrangeres i et samarbejde mellem ungdomsskolerne i Århus, Odense og København. Læs mere om Vårsalongen inde i bladet samt anmeldelse af Center for Ungdomsforksnings bog ”Når kunst gør en forskel”.
Konference: Nye udfordringer Uddannelsesforbundet og Ungdomsskoleforeningen holder konference d. 8. marts i Odense. Her sætter vi fokus på nye udfordringer i ungdomsskolens tilbud til unge i udskoling og overgange til ungdomsuddannelser. Der vil bl.a. være oplæg fra Knud Aarup, som fortæller om unge og udenforskab og hvilke konsekvenser, det har for samfund og skoler, samt Lars Trier Mogensen, der fortæller om opbrud i skolen, som har indflydelse på lærerrollen. Se det fulde program og tilmeld dig på hjemmesiden.