Ungdomsskolebladet nr. 1 2021

Ungdomsskolen

FEBRUAR 2021

Ensomhed blandt unge Heltidsundervisning i Kerteminde Profil af Peter Bjørn Ordekspressen ruller

Fortjenstpris til Ung Egedal

Støt fællesskabet og den sociale dimension under nedlukning

Ung Egedals deltagelse i Coop Crew har nu ført til, at de har modtaget borgmesterens fortjentspris

A F L A RS B U C HHOLT KRI STENS EN, S I LKEB ORG UNGDOM SSKOLE FORM A ND FOR U NG DOMS S KOLEFORENI NGENS BEST YRELSE

AF BJARNE MOURIDSEN

- I gør et fantastisk stykke arbejde for vores unge mennesker.

Det gør I generelt, men I gør det også meget for de sårbare unge mennesker, vi har, som I får med på vognen og får til at føle, at de er noget værd.

Sådan lød det bl.a. fra borgmester Karsten Søndergaard fra Egedal Kommune, da han først i januar brød ind i tre digitale møder for at uddele fortjenstpriser. Den ene gik til Ung Egedal for deres arbejde med at styrke sårbare unge herunder deres deltagelse i Ungdomsskoleforeningen og fakta´s projekt, Coop Crew, som er støttet af Den A. P. Møllerske Støttefond og afvikles frem til år 2025.​ - Det seneste eksempel er det samarbejde, I har haft med Coop Crew, hvor jeg jo selv har været ude og besøge de her unge mennesker, fortsatte borgmesteren.

- Det var jo helt fantastisk at opleve dem og høre, hvad det var for en gejst, de havde fået. Der var en af dem, der sagde: ”Det har været en kæmpe oplevelse. Jeg har lært at være mere åben, nysgerrig og smile igen.” Så bliver man jo helt rørt.”

Glade og stolte Ung Egedal var blandt de skoler, som startede i Coop Crew sidste år, hvor de første 11 skoler blev suppleret af otte nye. Siden er endnu et par ungdomsskoler stødt til. Målet er, at i alt 3700 unge fra 25 kommuner deltager i træningsforløbet.

Ungdomsskoleleder Thomas Bruun var overrasket over at modtage prisen.

- Vi er selvfølgelig helt enormt glade og stolte over denne pris. Jeg tror, vi har fået prisen, fordi vi netop formår at lave nogle aktiviteter, som fanger de unge, og giver dem mulighed for at udvikle sig.

Vi laver meningsfulde fællesskaber, og vi lægger et stort engagement i alt, hvad vi foretager os, siger Thomas Bruun.

De unge har rykket sig Ung Egedal samarbejder med fakta Ølstykke om Coop Crew.

- Jeg tror, vi har fået prisen, fordi vi simpelthen har et super stærkt, kompetent og bredt hold bag projektet. Alle er topengagerede og har gjort et rigtig flot stykke arbejde, lyder det fra fritids- og ungekoordinator Camilla Faber, som er projektansvarlig.

- Der er lagt et enormt benarbejde i at give projektet et stærkt fundament, og det høster vi frugten af nu, hvor vores første 2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021

Borgmester Karsten Søndergaard overrakte diplomer da første hold fra Coop Crew var færdige med forløbet hold af unge har gennemført projektet, og alle kan fortælle hvor meget de har rykket sig – både i forhold til. at kunne varetage et fritidsjob, men også og måske især i forhold til deres personlige udvikling, hvor flere nævner, at de har fået mere selvtillid, mod, sjove oplevelser, stærkt sammenhold, bedre samarbejdsevner og ikke mindst mange flere smil, slutter hun.

Da Covid-19 ramte Danmark i marts 2020, blev vi hurtigt klar over, at det ville tage sin tid at komme igennem krisen. Men trods advarsler fra eksperter og epidemiologer var der nok ikke mange, der havde forudset, at vi her snart et år efter igen er midt i en kraftig nedlukning af landet.

Retningslinjerne fra Undervisningsministeriet bliver løbende opdateret i takt med udviklingen. I skrivende stund er ungdomsskolerne som udgangspunkt lukket ned, hvilket dog ikke gælder heltidsundervisningen og evt. andre tilbud for børn og unge med særlige behov alt efter udmøntningen af nødundervisning i de forskellige kommuner.

Ungdomsskoleforeningen efterlyste i forbindelse hermed større fleksibilitet i rammerne for planlægning af heltidsundervisning, herunder behovet for at kunne reducere timetal, lade elever møde ind i hold mv.

Undervisningsministeriet har på den baggrund givet det svar, at ungdomsskolernes heltidsundervisning kan overgå til nød-

undervisning, og at nødundervisning kan tilrettelægges sådan, at tilstedeværelsen deles op for eleverne.

Vi skal selvfølgelig følge alle anvisninger og retningslinjer af hensyn til folkesundheden og bekæmpelsen af pandemien. Samtidig skal vi fortsat varetage barnets tarv og tilstræbe, at eleverne får så meget undervisning som muligt. Dog kan der være lokale forhold, der betyder at undervisningen ikke kan leveres i fuldt omfang. Ungdomsskoleforeningen opfordrer til at evt. tilpasninger altid sker med hensyntagen til de normale beslutningsgange i kommunen.

Situationen er kedelig, da netop samværet og den direkte kontakt er vigtig i forhold til den pædagogiske og sociale indsats, der finder sted i ungdomsskolen generelt og i heltidsundervisningen specielt. Vi står med en ungdom, hvor psykisk mistrivsel og ensomhed er et voksende problem – et emne vi også belyser i denne udgave af bladet – og her har coronakrisen forværret situationen. Derfor er det i denne tid ikke mindre vigtigt at udvikle og styrke de gode

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Modelfoto Børns Vilkår

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er fredag den 5. februar. Blad 2/21 udkommer i uge 9.

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

fællesskaber og skabe et trygt miljø, som det også påpeges i Sagt Ligeud fra Børns Vilkår andetsteds i bladet.

Under den første nedlukning beskrev vi her i bladet (se Ungdomsskolen nr. 4 og 5) forskellige igangsatte online ungdomsskoleaktiviteter. Det er vigtigt, at vi fortsat er kreative og indtænker den sociale dimension og det gode undervisningsmiljø i vores virke her under nedlukningen. Og hvem ved. Måske er der ungdomsskoler, som har så gode idéer og erfaringer, at de kan komme i betragtning til Undervisningsmiljøprisen, som du kan læs mere om på side 6.

Også for Ungdomsskoleforeningen har nedlukningen store konsekvenser. Møder, workshops og kurser bliver tilbudt på bedst mulig vis online, ligesom vores igangværende projekter må indrette sig under forholdene. Ingen skal dog være i tvivl om, at bestyrelsen, ledelsen og sekretariatet trods hjemsendte medarbejdere tilstræber at løse vores opgaver på bedste vis.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Oplag 1900 ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021 | 3

Ensomhed blandt unge

Tegneholdet på Næstved Ungdomsskole er et af de aktivitetstilbud som favner bredt og dermed også de ensomme unge

Markant stigning blandt unge som føler sig ensomme. Hvad kan ungdomsskolerne gøre for at forebygge og identificere ensomhed blandt de enkelte?

oplever ensomhed, til at melde sig. Man skal tale med lærerne i de forskellige klasser og få dem til at fortælle om holdet.

Det beror meget på relation til voksne, da de unge her jo er ensomme, svarer Nels Bechmann og fortsætter: - Det er elever uden kammeratlige relationer, vi i første omgang henvender os til.

AF STUDENTERMEDH JÆ L PER HENR I ET T E JENSSEN, ST UDE R E N DE C AN D. S CIE N T. SAN , P UB L . , SYG E P J E J E R S KE

Ensomhed er et stigende folkesundhedsproblem blandt unge, viser flere undersøgelser. I bogen ”Jagten på frirum” af Søren Østergaard og Simon Haugegaard fremgår det af en undersøgelse af unges trivsel at 17,6 % af eleverne i 9. klasse føler sig ensomme. En anden rapport fra Børns Vilkår og Trygfonden viser, at hvert fjerde barn i 5. og 8. klasse føler sig ensomme. Dette er en markant stigning sammenlignet med en tilsvarende ensomhedsundersøgelse fra Vive, hvor 9 % i 2016 og 5 % i 2009 følte sig ensomme.

Flere årsager til stigning Det er ingen tvivl om, at ensomhed er et alvorligt problem, men hvad er årsagen til den markante stigning? Vi har spurgt Ventilen, en frivillig social organisation, der har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge.

- Det er svært at pege på én ting alene.

Men noget af det, vi kan se, er, at der er nogle strukturer i samfundet, der gør, at børn og unge i højere grad end tidligere sammenligner sig selv med hinanden.

Dagens generation af unge oplever fra en meget ung alder et præstationspres fra virkelig mange fronter, samtidig med at der er en individualisering, som gør, at man vender det indad, når man ikke kan leve op til de høje krav. Hvis alt skal se perfekt ud på overfladen, og man ikke deler det, der også kan være svært, så kan man lettere komme til at føle sig ensom, fortæller

Vordingborg Ungdomsskole har et særligt klubtilbud til ensomme unge koordinator Camilla Lund Riemann fra Ventilen.

Hvordan kan ensomhed spottes?

Ifølge Ventilen er der flere ting, som karakteriserer børn, der føler sig ensomme, og som kan hjælpe til at spotte dem: Dem, der er stille eller har en tendens til at trække sig tilbage. Dem, der har svært ved ustrukturerede aktiviteter eller større grupper, og som nødvendigvis ikke har en gruppe, de er

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021

knyttet til. For at kunne få øje på ensomheden er det derfor nødvendig, at vi har strategier for at opdage de unge, fortæller Ventilen og fortsætter: - Det kan være rigtigt svært at spotte ensomhed, netop fordi det tit er forbundet med skam. Derfor er det vigtigt at kigge efter og lægge mærke til ting, der sker hos den enkelte. Er der fx en tydelig ændring, eller noget man skal være bekymret over?

Man skal turde tage fat og være nysger-

rig i det, man observerer. Spørge hvordan den unge selv oplever det. Vise at du har set dem, og at du gerne vil hjælpe, siger Camilla Lund Riemann.

Klubtilbud for ensomme Vordingborg Ungdomsskole har på opfordring fra nogle elever lavet et klubtilbud om ensomme og sammenhold.

- Holdet er bygget op på den måde, at eleverne møder ind en time før klubben åbner, hvor de hygger og laver mad. De har samtaler med voksne, der har forståelse for det at være ensom, mens de laver aktiviteter, fx det at lave mad, udtaler afdelingsleder Nels Bechmann.

Han uddyber, at det at skabe en fortrolig relation med den unge er vigtig. Dette afspejles også i bogen ”Jagten på frirum”, hvor det konkluderes, at de unge efter-

spørger voksent modspil igennem involvering, ærlighed og erfaringsdeling.

- Vi prøver at skabe en fortrolig relation med den unge. Når klubben så åbner, så er det stadig de samme voksne, der er der resten af aftenen og kan støtte op om netop dem med ensomhed, uddyber Nels Bechmann.

Rekruttering er svært Bogen “Jagten på frirum” indikerer, at valg af fritidsaktivitet primært er afhængig af, om de unge kender andre, som er engagerede i projektet. Derfor kan det være svært at rekruttere, eftersom ensomhed desværre ofte bliver forbundet med skam.

Den udfordrende rekrutteringsproces genspejles i Vordingborg Ungdomsskoles egne erfaringer.

- Det, der er svært, er at få de elever, som

Tilbud til alle unge På Næstved Ungdomsskole har de en anden tilgang til at nå ud til ensomme unge.

De ønsker at fokusere på et mangfoldigt tilbud, hvor de har en række forskellige tilbud, som alle kan være med til. Derfor har skolen som en del af sin vision et fokus på alternative og mangfoldige aktivitetstilbud, som fx japansk kultur, tegne- og skrivehold.

- Det er svært at nå ud til de ensomme unge igennem specifikke ensomhedshold, da det er mange unge, som ikke ønsker at blive stemplet som ensom. Derfor ønsker Næstved Ungdomsskole at skabe et rum igennem mangfoldighed, hvor de unge møder andre, som er ens – også for dem der føler sig ensom, fortæller afdelingsleder Pernille Bülow Jespersen.

Hvad har de unge brug for?

Ungdomsskolernes tilbud er med til at give de unge positive oplevelser, ved at være en del af et fællesskab. Og det at være en del af et fællesskab er den bedste medicin ifølge Ventilen.

- Ungdomsskolen spiller en rigtig stor rolle for at skabe nogle alternative fællesskaber for unge, som ikke har så mange. Det at have oplevelsen af at være sociale med andre igennem trygge og klare rammer har en stor værdi. Specielt også at de unge har voksne omkring dem, der ser dem, slutter koordinator Camilla Lund Riemann.

Læs også Sagt ligeud fra Børns Vilkår på side 16-17

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021 | 5

Er undervisningsmiljøet på din skole prisværdigt?

Efter en coronapause er Undervisningsministeriets Undervisningsmiljøpris tilbage. Kandidater efterlyses!

”Mere kvalitetstid” – læs den! ”Mere kvalitetstid. Fra parametre til praksisser” er relevant læsning for alle i ungdomsskolen, mener vores gæsteanmelder. Publikationen handler om vores kerneopgave: Fritidsundervisningen.

A F NÆSTFORM A ND I LU B I RG I TTE DYRBYE J ENS EN, MI DDELFA RT U NG DOMS S KOLE

A F BJARNE MOURIDS EN

Som leder i en travl hverdag, hvor personaleledelse, økonomi, Corona og drift fylder, er ”Mere kvalitetstid” et kærkomment indspark til at få løftet blikket, til at tænke med i udvikling og strategiske træk omkring fritidsundervisningen og ikke mindst få det omsat til handling.

Der er så meget god inspiration og energi i denne publikation, at man bare får lyst til at sætte i gang. Hermed er par bemærkninger knyttet til indholdet:

Hvert år uddeler undervisningsministeren 100.000 kr. til en skole eller et studiested, som har gjort en særlig indsats for at skabe og opretholde et godt undervisningsmiljø. I 2019 vandt Tønder Distriktsskole i kraft af deres fokus på elevinddragelse og deres arbejde med relationer imellem forældre, elever og lærere. I 2018 gik prisen til Rybners Almene Gymnasium for deres åbne laboratorium på den naturvidenskabelige studieretning.

Måske er det en ungdomsskoles tur til at vinde prisen i år?

Fællesskab på afstand Skoleåret 2020-21 har været og er stadigvæk præget af hjemsendelser, nedlukning og fjernundervisning, hvilket sætter trivslen under pres. Men at vi skal få et klassefællesskab til at fungere på afstand, gør det ikke mindre vigtigt at fokusere på et godt undervisningsmiljø. Nærmest tværtimod.

For hvordan er vi gode klassekammerater hver for sig? Hvordan får vi alle med i fællesskabet, når vi ikke mødes fysisk? Og hvem har fundet en form på fjernundervisningen, som samtidig gavner undervisningsmiljøet?

Mange ungdomsskoler har under coronakrisen høstet gode erfaringer med fjernundervisning og aktiviteter, som fremmer fællesskabet. Måske har din skole et relevante tiltag, som kan indstilles?

Kriterierne Undervisningsmiljøprisen gives til en person, klasse, årgang, lærergruppe, persona-

Sikker grund At få formålsparagraffen foldet ud i praksis er god læsning. I ungdomsskolerne er vi traditionelt hurtige og gode til at handle, det er sjældent bare ord, og indimellem får vi sat handling i gang, før vi sætter ord på. På fritidsområdet har vi nu fået ordene serveret i de fire parametre – fællesskaber, faglighed, unges engagement og interaktion med det omgivende samfund. Det giver en sikker grund at stå på og handle ud fra.

Med masser af eksempler fra praksis bliver

jeg som læser inspireret til handling, får super mange gode idéer og lyst til at sætte fokus på kvaliteten af fritidsundervisningen i min egen ungdomsskole.

Unges stemmer Det er dejligt, vi har de unges stemmer med både i Q&A og fra Ungdomsbureauet.

De unge er de klogeste på ungeområdet.

Det er også en fornøjelse at se, hvordan ungdomsskolerne sammen på tværs af landet kan stå stærkt med denne fælles forståelse, italesættelse og argumentation, som vi her ser brugbar både opad, nedad, udad og indad i systemerne. ”Mere kvalitetstid” kan sagtens læses med stort udbytte, selv om man måske ikke lige har fået læst den første publikation ”Kvalitetstid”, da vi er serviceret med en opsamling af de fire parametre bagerst i hæftet.

Tak til alle der har bidraget. Det er vigtigt og godt arbejde som formidles i ”Mere kvalitetstid”

”Mere kvalitetstid. Fra parametre til praksisser” kan rekvireres mod ekspeditionsgebyr på Ungdomsskoleforeningens sekretariat eller downloades fra hjemmesiden.

Arkivfoto: KKU legruppe, skole eller et uddannelsessted, som gør en særlig indsats for elevernes eller de studerendes undervisningsmiljø.

Den særlige indsats kan både vedrøre det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.

Indsatser, som belønnes, er kendetegnet ved, at de har forbedret undervisningsmiljøet på den pågældende skole eller studiested. Indsatsen kan både handle om de fysiske rammer, lokaler, inde- og udearealer, men det kan også være tiltag i det psykiske miljø som fx vedrører relationer, social eller faglig trivsel.

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021

Alle kan indstille og alle kan indstilles.

Sidste frist for indstilling er 31. marts 2021 På baggrund af indkomne indstillinger udvælger og foreslår Dansk Center for Undervisningsmiljø tre vinderkandidater til undervisningsministeren.

Læs mere om Undervisningsmiljøprisen på Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside dcum.dk

TILBUD Har du lyst til at høre mere om, hvorfor Feliks på bare 6 år er blevet det mest anvendte system til ungdomsskoler og deres hjemmesider ?

Har du lyst til at høre alt om, hvorfor vores ungdomsskoler også har glæde af alle de andre programmer, vi har udviklet, ud over Feliks ?

TILBUD: Feliks 100% gratis i hele overgangsperioden ved skift i 2021.

Book en gratis online rundvisning i systemet Ring på 7027 1970 eller send en mail til info@apricore.com

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021 | 7

Man skal nyde, før man kan yde...

Kerteminde Ungdomsskole er hjemhørende i Kulturhus Fjorden i Kerteminde

I Kerteminde Ungdomsskoles heltidsundervisning for 8.- og 9. klasse skal der være højt til loftet. Elevernes trivsel er essentiel for, at de har overskuddet til at indgå i læringssituationer

alvorligt og hørt - og at de selv har indflydelse på egne mål.

Sidegevinsten er større tryghed hos eleverne. De føler sig mindre pressede og mindre ”lost”. Der er forudsigelighed, og de kan følge egen progression, hvorfor de også ofte får større faglige ambitioner på egne vegne.

AF UNDERVISER JESPER PO U LSEN, K ERT EMI ND E U NG DO M S S KO L E

Når der afholdes formøder med elever og forældre inden et skoleskift til heltidsundervisningen i Kerteminde Ungdomsskole, bliver der vendt op og ned på tingene. ”Man skal nyde, før man kan yde” – og ikke omvendt - lyder det fra ungdomsskoleinspektør, Søren Hansen, når talen til formødet falder på den pædagogiske tilgang i heltidsundervisningen.

Ofte spørger forældre til mødet, om der ikke blev sagt forkert. Men det blev der faktisk ikke. For pointen er, at de elever, som starter i heltidsundervisningen, som oftest kommer fra skoletilbud, hvor de ikke har været i trivsel. De har ikke haft den ro og tro på sig selv, der skal til for at kunne yde en indsats og dermed få udbytte af – eller overhovedet deltage i - undervisningen.

Det er derfor vigtigt, at skoleskiftet til heltidsundervisningen bliver et skifte, hvor eleverne får større mulighed for at ”nyde” at gå i skole. Eleverne skal mærke tryghed og accept, og der skal være højt til loftet, for ellers har de ikke overskuddet til at yde.

Også forventninger At eleverne skal nyde, før de kan yde, betyder ikke, at der ikke stilles krav eller er tydelige forventninger til dem i heltidsundervisningen i Kerteminde Ungdomsskole.

Men de krav, der stilles, tager hensyn til forskelligheder hos eleverne og er nøje afstemt med, hvad eleverne har mulighed

for at honorere. Samtidig er der fokus på, at eleverne nu ikke blot er børn, men unge mennesker i 8.- og 9. klasse i ungdomsskolen. Derfor får de nu også medindflydelse på en stor del af skoledagen.

Forventningerne til de unge er naturligvis, at de gør sig umage og yder deres bedste – det meste af tiden – for underviserne er udmærket godt klar over, at der for udsatte unge kan være dårlige dage, hvis der på hjemmefronten eller i fritidslivet har været udfordringer. Udfordringer som også påvirker overskuddet til at yde i skoletiden.

Derfor begynder undervisningen også først kl. 8.45, selvom eleverne egentligt møder kl. 8.30. Det første kvarter bruges nemlig til at akklimatisere eller få en snak med læreren eller kammeraterne om løst og fast, som eventuelt trykker, og som kan være påtrængende at få styr på, før roen til undervisning kan indfinde sig.

Elevernes bagage Eleverne kommer ofte med en bagage af udfordringer fra hjemmet eller i tidligere skoleforløb. Her er de løbet panden mod en mur i forsøget på at honorere krav, de alligevel ikke har kunnet leve op til. Det spænder naturligvis ben for motivation og læring. Ofte er eleverne også præget af mistrivsel i fritidslivet. Det viser sig i måden, hvorpå eleverne agerer og ser på sig selv. Et rolleskift og en ny begyndelse er det, der ofte er brug for.

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021

På trods af vidt forskellige baggrunde og årsager til at starte i heltidsundervisningen, er det fælles for eleverne, at de ofte er i mistrivsel med dårlige skoleerfaringer, har højt fravær, store faglige huller og har svært ved at navigere i det faglige og sociale. De mangler med andre ord mod på at lære, og de mangler overskuddet til at se mål og mening med undervisningen.

Til gengæld har de unge mennesker også en masse erfaringer med i rygsækken, som kan vendes og bruges positivt i rammer, hvor der er lidt højere til loftet. Det gælder bare om at se potentialet og mulighederne i dem – mest af alt for de unge mennesker selv!

Derfor er det afgørende punkt ved det obligatoriske formøde for potentielle nye elever da også, at de kan se sig selv i heltidsundervisningen - og dermed tager ejerskab over eget skoleliv ved at sige ja til skoleskiftet.

Løbende feedback Når en elev - og elevens forældre – har sagt ja til at starte i heltidsundervisningen, bliver eleven indkaldt til et par timers test og samtale, hvor færdigheder og kundskaber i dansk og matematik bliver screenet af klasselæreren før opstart. Alt sammen for at kunne tilrettelægge undervisningen mest hensigtsmæssigt, men også for at eleven med tiden kan følge egne faglige fremskridt i forhold til udgangspunktet.

Når eleven starter op i 8.- eller 9. klasse vil ugens rytme se således ud: Mandag til torsdag er der faglig undervisning i kernefagene dansk, matematik og engelsk til omkring middagstid. Undervisningen er her præget af klare og tydelige mål samt løbende feedback. Det er de samme kernefag, alle elever i 9. klasse går til de obligatoriske prøver i.

Efter middagspausen er det erfaringen, at der er brug for andre og mindre færdighedsorienterede fag. Så her er der samfundsfag og filosofi samt mere praktisk orienterede fag som madkundskab, musik og bevægelse på programmet. Her skal eleverne have mulighed for at puste mere ud og mulighed for at arbejde med andre kompetencer end de snævre fag-faglige.

Mulighed for at følge egen progression Ugens afsluttes hver fredag, hvor der er små målrettede test i det stof, som eleverne har arbejdet med i kernefagene i ugens løb. Her får eleverne et hurtigt og tydeligt overblik over, hvilket udbytte de har fået af ugens faglige undervisning. På den måde kan de løbende følge egne faglige fremskridt og skal kun have fokus på en uge ad gangen, før de kan se resultater.

Fredagen afsluttes med individuelle evalueringssamtaler, hvor et fælles evalueringsskema danner udgangspunkt for samtalen. Eleven vurderer her i samarbejde med læreren ugens faglige arbejdsindsats i kernefagene og udbyttet af disse - samt ikke mindst den sociale arbejdsindsats.

Evalueringssamtalen danner til slut udgangspunkt for nye og realistiske mål og fokusområder for den kommende uge. Et vigtigt element i evalueringssamtalen er, at det ikke kun er en evaluering af eleven.

Lærerens undervisning og metoder er lige så meget til evaluering, og det er vigtigt, at læreren ingen ”fine fornemmelser” har.

Det er ikke nødvendigvis eleverne, der skal føle, at de skal ændre noget for at få et endnu bedre udbytte. Det kan lige såvel være læreren, der må ændre og tilrette sin undervisning, så den rammer eleven bedre. Det letter ofte presset på eleven, at evalueringen går begge veje.

Det fortrolige rum, der etableres mellem elev og lærer omkring læring og trivsel i evalueringssamtalerne, styrker relationen og er med til, at eleverne bliver mere bevidste om egen læring. De får - og påtager sig – mere ansvar og ejerskab over deres skolegang, og de mærker, at de bliver taget

Højt til loftet Selv om der som nævnt er faste og tydelige rammer omkring ugens undervisning og rytme i heltidsundervisningen, er det en stor prioritet, at der skal være højt til loftet. Der er elevmedbestemmelse på pauser, skema m.m., og der er færre regler i skoletiden - under ansvar, naturligvis.

Og er det sulten eller tørsten, der blokerer for koncentrationen, eller har en elev akut brug for en snak med læreren, så er der tid og mulighed for det, selv om der egentlig var matematik på skemaet. Lærerne er til stede og til rådighed i klasselokalet i alle pauser. Endvidere har kommunens SSP-konsulenter – ligesom ungdomsskoleinspektøren - kontor på matriklen, og eleverne har altid mulighed for at gå ned og få en snak om det, som brænder sig på.

Det, at der er tid og plads til en snak lige dér, hvor det brænder på, er nemlig ofte afgørende for at eleverne får mulighed for efterfølgende at finde ro og fokus til faglig fordybelse i undervisningen. Hellere have højt til loftet og dermed få fjernet nogle af de blokeringer, der uvægerligt vil opstå.

Det giver bedre trivsel hos eleverne og dermed bedre grobund for læring. Man skal jo nyde, før man kan nyde.

Stafetten sendes videre til Lemvig Ungdomsskole.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021 | 9

Ungdomsskolerne har brug for en stærk agent Ved landsmødet, som med Corona-forsinkelse blev afholdt i september, blev ungdomsskoleleder Peter Bjørn fra Tårnby Ungdomsskole valgt til Ungdomsskoleforeningens bestyrelse. Vi har stillet en række spørgsmål og tegner en profil A F BJARNE MOURIDSE N

Hvornår stiftede du første gang bekendtskab med ungdomsskolen?

Jeg har været ansat i Ungdomsskolen siden 1982, hvor jeg som 18-årig blev ansat som matematiklærer i fritidsundervisningen, mens jeg læste matematik på universitetet. Året efter havde jeg to matematikhold og et badmintonhold, og så var jeg solgt.

Hvad er din baggrund uddannelses- og arbejdsmæssigt?

Jeg blev så begejstret for at undervise, at jeg startede på seminariet og blev lærer fra Frederiksberg Seminarium i 1988.

Jeg arbejdede derefter to år som lærer i folkeskolen, men stadig med forskellige fritidshold i ungdomsskolen. I 1990 som 26 årig blev jeg så hentet over til ungdomsskolen som viceinspektør, og her har jeg så været siden. I 2005 blev jeg leder.

Indblik i lovgivning Du har også arbejdet som læringskonsulent i Undervisningsministeriet. Er det en fordel at have fungeret begge steder?

I høj grad. I ministeriet var jeg med til at opbygge korpset af læringskonsulenter.

Min opgave var at understøtte udviklingen af skoleledelse i kommunerne og på de enkelte skoler – specielt med henblik på ledelse af de forskellige reformelementer.

Jeg blev så hurtigt rådgiver for departementet i forhold til såvel ungdomsskolen som 10. klasse, specielt på det lovgivningsmæssige område.

kommunerne gør en kæmpe forskel i forhold til at danne og uddanne de unge og mange steder har store roller i forhold til ungeindsatsen. Men i det store organisatoriske billede er vi en lilleput.

Derfor har vi brug for en stærk agent til at tale vores sag i specielt ministeriet og KL. En agent, der løbende kan påminde om de fantastiske muligheder vores rammelovgivning giver kommunerne.

Et konkret eksempel kunne være åben skole. Da jeg i januar 2014 startede i ministeriet, hvor lovgivningen og den følgende vejledning var ved at blive udformet, var der ikke mange der nævnte ungdomsskolen. Men med Ungdomsskoleforeningens imponerende lobbyarbejde blev vi både i lovgivningen og ikke mindst i efterfølgende eksemplificeringer en central spiller. I dag sidder vores formand fx løbende i udvalg med ministeren, hvilket er uvurderligt for os.

10. klasse er blandt de opgaver Tårnby Ungdomsskole varetager i dag (arkivfoto) Dette har givet mig et stort indblik i lovgivningen og skoleforskningen og i høj grad åbnet mine øjne for de muligheder, vi som ungdomsskole har for at understøtte den kommunale opgave med at give de unge læring og dannelse. Samtidig har det givet et utroligt netværk.

Fra klassisk ungdomsskole til entreprenør Du har været i ledelsen af Tårnby Ungdomsskole siden 1990. Hvad er den største forandring fra den gang til nu?

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021

Vores position og rolle i det kommunale skolevæsen. Dengang havde vi fritidsundervisning, knallertkørerskole og ture/ rejser samt de kommunale sommeraktiviteter. I dag har vi en central position som entreprenør på en bred vifte af opgaver indenfor den kommunale ungeindsats, samtidig med at vi stadig udvikler de ovennævnte mere klassiske ungdomsskoleopgaver.

Mere konkret understøttelsen af den kommunale skoleopgave med heltidsundervisning, kommunale valgfag og åben

skole gennem en partnerskabsaftale, forskellige løbende indsatser sammen med PPR og Ungecenteret bl.a. for at forebygge skolevægring.

Som lilleput har vi brug for et talerør Hvorfor stillede du op til bestyrelsen i Ungdomsskoleforeningen?

Da jeg blev ansat i ministeriet, sad jeg i bestyrelsen og måtte træde ud. Det var lidt uforløst, derfor følte jeg på en måde at jeg skyldte.

I din motivering, da du stillede op, skrev du bl.a. at ungdomsskolerne ”mere end nogensinde” har brug for Ungdomsskoleforeningen som centralt placeret agent tæt på beslutningstagerne. Hvorfor?

Ungdomsskolen er en unik dansk konstruktion, som rundt om i

Guldklumpen skal synliggøres Du nævner også projekter, der ”taler ind i de aktuelle samfundsbehov og politiske dagsordener”. Hvad kunne det være for projekter?

Her er vi ved det, jeg vil kalde ”ungdomsskolens DNA” – udtrykt som vores evne til konstant som entreprenør at være opsøgende på den kommunale ungeopgave. Der er stor forskel på udgangspunktet for dette i de forskellige kommuner, så det kan være på det uddannelsesmæssige, det kulturelle såvel som det sociale område. Hvis man rejser rundt i kommunerne, er det en imponerende bred vifte af opgaver, som ungdomsskolerne løfter.

Hvad er de største udfordringer for ungdomsskolen i de kommende år?

At sikre at specielt beslutningstagerne er bevidste om hvilken guldklump, ungdomsskolens rammelovgivning er for dem. Den er unik, da den er utrolig fleksibel samt kan rumme flere lovgivninger og overenskomster.

Når tiden ikke går med ungdomsskole, hvad laver du så?

Spiller golf, står på ski og drikker god vin.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021 | 11

Så ruller Ordekspressen!

Projekt Ordekspressen er kommet godt fra start og har fået positive tilbagemeldinger efter første læringscampuge af tre

Skanderborg Ungdomsskole er blandt deltagerne i Projekt Ordekspressen

AF P ÆDAGOGISK UDVI K L I NGSKO NSU L ENT, C AT HR I NE JAN E T H O M AS

- Det er fedt at være på camp! Jeg er blevet mere opmærksom på at bruge mine hjælpemidler, og jeg har fundet ud af, at jeg faktisk godt kan finde ud af at få nye venner.

Sådan lyder det fra en af Ordekspressens elever efter afslutningen af den første læringscampuge, som fandt sted i efteråret.

Projektet Ordekspressen, der er støttet af Egmont Fonden, er for ordblinde elever i 6.-8. klasse og deres forældre. Projektet afvikles i Skanderborg, Frederikshavn, Slagelse og Guldborgssund, hvor der køres forløb i samarbejde med ungdomsskoler og grundskoler, der skal styrke ordblinde børn både fagligt, personligt og socialt, så deres forudsætninger for at klare sig i uddannelsessystemet forbedres.

Baggrunden for Ordekspressen er, at ordblinde klarer sig dårligere end andre unge i uddannelsessystemet. De får lavere karakterer, og ikke nær så mange gennemfører en uddannelse. Det betyder, at man som ordblind kan være sat tilbage i uddannelsessystemet helt fra start. Det skal det Egmont Fonden-støttede projekt lave om på.

Kommet godt fra start Alle fire kommuner har nu afviklet deres første læringscampuge ud af tre fordelt på skoleåret 2020/2021. På Ordekspressens læringscamps er der tilknyttet 18 elever og et team af fire undervisere. Undervisningen foregår isoleret fra elevernes normale undervisning. Sideløbende med hver læringscamp bliver der afholdt forældrekupeer, hvor forældrene får viden og deler erfaringer, så de kan støtte deres barn bedst muligt.

I alle fire kommuner lyder tilbagemeldingerne, at de unge er topmotiverede, og at de allerede har fået et stort udbytte af den intensive undervisning i det nye læringsmiljø: - Det har givet rigtig godt fagligt, og eleverne har fået meget ud af det på det personlige plan. De glæder sig til camp-dag og fortæller gode historier om det at være på camp til de andre på skolen, fortæller en lærer fra Skanderborg.

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021

Derudover har de to undervisere på grundskolerne også ansvar for at informere om elevens læreproces og mål til resten af lærerteamet i elevens egen klasse. Denne indsats er medvirkende til at afhjælpe en af de udfordringer, som evalueringen af et tidligere og lignende projekt Læringslokomotivet, påpegede; nemlig at eleverne havde svært ved at fastholde de nye læringsstrategier, når de kom tilbage til egen skole. Derudover støtter det samarbejdet mellem grundskolerne og ungdomsskolen og tydeliggør kvaliteten i samarbejdet.

Mindre bump på skinnerne Selv om første læringscampuge er gået over al forventning, har der dog været et mindre bump på skinnerne i form af Covid-19. Corona-situationen har betydet, at der skulle holdes mere afstand, sprittes mere af og bruges visir, og nogle af de planlagte aktiviteter har skulle ændre form.

Men i det store hele har alle forløb i Ordekspressen kørt på skinner som planlagt.

Den næste læringscampuge i Ordekspressen er planlagt til senere i januar.

Projektleder Morten Holm Rosborg fra Skanderborg Ungdomsskole er også allerede begejstret for projektet: - Jeg har oplevet god opbakning fra alle og især blandt forældrene til de deltagende elever til de forældreworkshops, vi har afholdt.

Samtidig er der opmærksomhed på projektet i skoleforvaltningen i kommunen og ungdomsskolen er allerede i dialog med den

kommunale læsevejleder og skolechefen i forhold til at udbrede projektet på andre folkeskoler næste skoleår, fortæller han.

Team fra skole og ungdomsskole Et særligt tiltag i Ordekspressen er, at to

lærere fra elevernes grundskole er sat i team sammen med to af ungdomsskolens undervisere. Det har givet indsatsen en klar styrke i forhold til at overføre de metoder og nye læringsstrategier, som eleverne har tilegnet sig på læringscampen.

Vil du høre mere om Ordekspressen og hvordan I kan lave en lignende indsats i jeres kommune, så kontakt pædagogisk udviklingskonsulent Cathrine Jane Thomas via cjt@ungdomsskoleforeningen.dk

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021 | 13

Det, du ikke vil vide…

Ståbi 2020

Birgithe Kosovic skriver glimrende og perspektivrigt om kulturmøder, integration, arv og miljø

Hæfte og digitalt site samler erfaringer, modeller og viden inden for det fritidspædagogiske felt

AF BJARNE MOURIDSEN A F B JA RNE MOU RI DS EN

”Sådan her er multikultur. Den er ikke fredelig. Den er næsten usynlige undvigemanøvrer, friktioner, animositet og også politisk dødsvold. I sidste ende stiller den dig et spørgsmål, som du ikke vil svare på: Hvor meget af din frihed vil du ofre for freden? Hvor meget af din fred vil du opgive for friheden? Uanset hvad du svarer, vil det forvandle dig.”

Forfatter Birgithe Kosovic fik sit gennembrud med romanen ”Det dobbelt land” om krigen i Jugoslavien. Emnet spiller også en stor rolle i hendes seneste bog, ”Det, du ikke vil vide” – en såkaldt dokumentarroman, som tager afsæt i hendes egen familiehistorie og ikke mindst forholdet til sin far, der kommer til Danmark fra Jugoslavien i 1970.

Her finder han umiddelbart lykken, gifter sig og får to børn, men nissen flytter så at sige med. Hvad der udadtil ligner en helt almindelig kernefamilie på Vestegnen dækker over vrede, konflikter og modsætninger, som kulminerer med skilsmisse, og at faderen nægter at se sine to børn.

Familiehistorien Bogen er på en gang en flot skrevet historie om Birgithe Kosovics egen familie og opvækst. Men den er samtidig et debat-

indlæg om integration eller manglen på samme, kulturkonflikter, arv og miljø. Det er ikke kun faderen, der har noget med i bagagen fra Jugoslavien, men også moderens familie gemmer på hemmeligheder og konflikter. ”Min familiehistorie er også en historie om integration. Den handler om mødet mellem Vesten og det ikke vestlige. Mellem mennesker fra fællesskaber, hvor vi er frie og lige, folk, som kommer fra en helt anden kultur.

Det har jo været de samme spørgsmål, der har været i min familie som i demokratidebatten: Hvad må du sige? Hvad må du ikke sige? Og hvad, hvis du gør det alligevel,” har hun udtalt i et interview i JydskeVestkysten.

Frygt- og voldskultur Set ud fra en integrationssynsvinkel ser forfatteren ikke videre optimistisk på fremtiden, hvad også det indledende citat hentet fra bogen vidner om. Citatet er hendes refleksioner efter terrorangrebet i Krudttønden, som hun ikke mener kan reduceres til ”en kamp mellem det gode og det onde i et eventyr”.

I et interview i Kristeligt Dagblad har Birgithe Kosovic fx udtalt: ”Ligesom min far var præget af den frygtog voldskultur, som var fremherskende på

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021

Balkan op gennem det 20. århundrede, har store dele af de ikke-vestlige indvandrere herhjemme også rødder i en frygt- og voldskultur, som i vidt omfang fører til en anden virkelighedsforståelse end hos flertallet af danskere”.

Og mere bramfrit forsætter hun: ”…enten så gifter vi os med hinanden, har en masse sex, får en masse børn med hinanden, spiser hinandens mad, prøver hinandens klædedragter og så videre. Ellers bliver det værre. Og jeg ser ikke tegn på, at det er den vej, det går. Tværtimod. Indtil nu har vi bare undladt at gifte os med hinanden, men nu begynder vi også at se, at de unge ikke gider at gå i skole med hinanden.”

Os og dem…

Med citatet rammer Birgithe Kosovic også ind i tendenser, vi kender fra skole- og uddannelsesverdenen, hvor sammensætningen af etnisk baggrund på de forskellige skoler og institutioner samt fx muslimske friskoler har været diskuteret meget de seneste årtier.

Hvad enten man deler forfatterens pessimisme eller ej, sætter bogen fingeren på et vigtigt debatemne herhjemme og for alle, der arbejder med integration og kulturmøder – og som dermed nødvendigvis må forholde sig til eller måske prøve at overvinde et os og et dem og dermed finde vej til et vi. Og samtidig er det ikke mindst en god historie, som nok er personlig, men aldrig privat.

Birgithe Kosovic: Det, du ikke vil vide.

Politikens Forlag 2020, 370 sider.

Det lille hæfte Ståbi 2020 er en trykt udgave – og det med hyperlink og det hele – af artikler publiceret digitalt på redaktør og tidligere ungdomsskoleleder Toke Agerschous hjemmeside. Her står der også nærmere om titel og indhold: ”STÅBI (at stå én bi - bistå én) er en håndog opslagsbog, som kan danne grundlag for træning i metoder og tilgange i fritidsog ungdomspædagogisk praksis – funderet i den bedste viden – og de bedste erfaringer.”

Der er tale om en blandet gang artikler – fra mere teoretiske beskrivelser, over projektbeskrivelser til gennemgang af cases og modeller – som kan inspirere i det daglige arbejde indenfor fritids- og ungdomspædagogikken. Eller som det hedder om målet, kan artiklerne ”bistå praktikere og deres ledere i det fritids- og ungdomspædagogiske felt med at gøre deres arbejdet endnu bedre.”

Lærings- og udviklingsrum I hæftet argumenterer Toke Agerschou indledningsvist for øget opmærksomhed på den metalæring, der foregår i fritiden.

Fritids- og klubaktiviteter skal ikke ses som tidsfordriv, men som et ”nødvendigt lærings- og udviklingsrum”. Den tese er det svært at være uenig i.

Artiklerne kommer vidt omkring, og nogle er så afgjort mere interessante end andre, som har for meget karakter af skitser og overordnede projektbeskrivelser.

Fra digital dannelse til radikalisering Blandt de berørte emner og pædagogiske værktøjer, som omtales, kan nævnes an-

erkendelse, digital dannelse og billedmanipulation, workshops til forebyggelse af radikalisering, deltagertrappen, det fælles tredje, matrix- og KvaS-Vital-modeller og arbejdet med konflikter.

Tidligere udviklingskonsulent i Ungdomsringen Jesper Larsen udfolder gennem flere artikler den såkaldte Projektmodel eksemplificeret gennem cases.

Læst samlet er hæftet spredt fægtning, men som inspirationsdatabase til det praktiske arbejde og udviklingsmetoder, er der fin viden og erfaring og gode værktøjer af hente.

Kåring af Ungdomskommune udsat Årets Ungdomskommune 2021 skulle have været kåret i januar, men er grundet Corona blevet udsat – i første omgang til februar måned. I alt 21 kommuner var indstillet til prisen, hvilket af et dommerpanel blev reduceret til 10 nominerede: Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Holbæk, Norddjurs, Nyborg, Odsherred, Rudersdal, Skive, Svendborg og Vesthimmerland. Udover titlen får vinderen 10.000 kroner, der er øremærket ungeindsatsen i kommunen.

Prisen blev stiftet i 2006 af Dansk Ungdoms Fællesråd og uddeles som en anerkendelse af de kommuner, der går forrest for at sikre gode vilkår for unge. I bedømmelsen bliver der særligt lagt vægt på, hvordan kommunen forbedrer unges deltagelse, udfoldelsesmuligheder og levevilkår - gerne ved at skabe gode rammer for frivilligt arbejde med børn og unge.

Uddannelsesguide Mange af grundskoleelevernes brobygning, introduktionskurser og fysiske besøg på ungdomsuddannelserne er blevet aflyst på grund af COVID-19.

Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet i stedet samlet videoer og artikler på UddannelsesGuiden, ug.dk.

Det skal give unge og deres forældre mulighed for at få et indblik i de mange forskellige ungdomsuddannelser, ligesom der er inspiration til, hvordan forældre kan støtte deres børn i valg af ungdomsuddannelse.

Samtidig lancerer ministeriet artikler og redskaber på emu.dk målrettet lærere, ledere og vejledere på grundskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner og kommuner. Materialerne kan inspirere til at tilrettelægge digitale aktiviteter og undervisning, der kan give elever og deres forældre kendskab til de forskellige ungdomsuddannelsers indhold, muligheder og undervisningsmiljøer.

Læs mere på tokeagerschou.dk/staabi UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021 | 15

Stærke og inkluderende fællesskaber er det bedste værktøj mod ensomhed Ungdomsskolerne har en unik mulighed for at skabe alternative og trygge fællesskaber for unge, der oplever ensomhed. Det kræver kreativitet, faglige kompetencer og modet til åbent at tale om problemerne

AF IDA H IL AR IO J Ø N S S O N , B Ø R N E FAG L IG KO N S UL E N T H O S B Ø R N S VIL KÅR

Uformelle snakke hen over bordtennisbordet. Før workshoppen i videoværkstedet, på klatrevæggen, i tysktimen eller i pausen mellem et intens spil Counter-Strike.

Mulighederne for at skabe fællesskaber og trygge rum til dialog og fortrolighed på ungdomsskolerne er mange. Netop rum som disse er et vigtigt forebyggende værktøj mod den følelse af ensomhed, som mange unge desværre oplever.

Arbejdet med at skabe meningsfulde fællesskaber er en af nøglerne til at knække kurven af ensomhed. Her ligger et stort potentiale for tilbud som ungdomsskolerne, der allerede nu skaber gode rammer for børn og unge, men som med et øget fokus på arbejdet med ensomhed kan blive endnu bedre. Måske endda med specifikke aktiviteter og andre tiltag målrettet det gode fællesskab og de unge, der føler sig udenfor selvsamme.

Ensomhed er mange ting Følelsen af at være ensom kan være rigtig svær at tale om og sætte ord på. Mange børn og unge oplever, at de står fuldstændig alene med deres problemer, og ofte har de ikke nogen at tale med deres følelser om. Det oplever vi flere gange dagligt på BørneTelefonen, hvor emnet fyldte mere end 1700 samtaler i 2020.

Samtidig kan ensomhedsfølelsen komme

til udtryk på mange måder og opleves forskelligt: “Jeg har faktisk nogle gode veninder, men jeg føler mig stadig rigtig ensom. Jeg har tre gode veninder, men er kun sammen med dem en ad gangen. Jeg savner virkelig noget fællesskab og sammenhold i en lidt større vennekreds. Så i bund og grund er jeg rigtig tit alene. Det gør mig rigtig ked af det.”

Brevet fra BørneTelefonen er et godt eksempel på, at følelsen af ensomhed ikke nødvendigvis hænger sammen med, hvor mange venner man har, men derimod ofte handler om følelsen af ikke at være en del af et fællesskab. Og det er en pointe, der går igen i mange andre samtaler og breve.

Det er selvfølgelig værd at nævne, at følelsen af ensomhed kan være en helt naturlig og ramme os alle. Det er som oftest ganske ufarligt. Derfor er det også vigtigt at skelne mellem den kortvarige følelse af ensomhed og den, der bider sig fast. Det er sidstnævnte, der for alvor kan blive bekymrende, og som vi skal tage meget alvorligt.

For langvarig ensomhed kan have store konsekvenser både fysisk og psykisk.

Udbredt psykisk mistrivsel Hvert år har vi på BørneTelefonen tusindvis af samtaler med børn og unge om psykisk mistrivsel som lavt selvværd, selvmords-

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021

tanker og ensomhed. Faktisk er emner som disse omdrejningspunkter for hver femte rådgivningssamtale og tit hænger de sammen. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at et stigende antal børn og unge får diagnosen angst eller depression.

Også i Børns Vilkår har vi med undersøgelser og rapporter vist, at mistrivsel blandt børn og unge er udbredt. I 2019 udgav vi en rapport om ensomhed der viste, at hvert fjerde barn i 5. og 8. klasse føler sig ensomme. Det er tal, der bekymrer.

Corona forstærker udfordringerne Vi ved, at coronakrisen yderligere har udfordret og udfordrer mange børn og unge.

Samtaler og undersøgelser på BørneTelefonen tegner et klart billede af, at krisen med både nedlukninger og restriktioner påvirker mange børn og unge. For nogle har det betydet, at allerede eksisterende udfordringer med angst, spiseforstyrrelse og depression er blevet forstærket. Andre er blevet så negativt påvirket af coronakrisen, at de nu har fået det rigtig dårligt. Særligt ensomhed har fyldt meget i perioderne, hvor skoler, uddannelsessteder og fritidstilbud har været lukket ned.

Det er derfor afgørende, at vi finder løsninger på, hvordan vi nu og i tiden efter coronakrisen kan sikre, at færre børn og unge oplever psykisk mistrivsel og ensomhed.

Der findes desværre ingen quick fixes. Det er en stor opgave at løfte, men vi kan nå målet, hvis alle, der kan, påtager sig et ansvar og yder en indsats.

Dyrk og understøt det gode fællesskab En stor udfordring er, at vi ikke kan pege på én særlig årsag til at så mange børn og unge mistrives og føler sig ensomme. Men vi ved fra BørneTelefonen, rapporter og undersøgelser, at børn og unge fortæller om at føle sig presset af bl.a. omgivelserne, vennerne, skolen, sociale medier og dem selv. Derfor er det vigtigt, at vi gør op med tabuet omkring ensomhed, så det bliver naturligt og ok at tale om.

Heldigvis har vi en række effektive redskaber i kampen mod ensomhed. Et af dem er at opbygge stærke og positive fællesskaber, hvor der er plads til alle, og hvor alle føler sig inkluderet. Det kan hjælpe både på den korte bane, men også som en forebyggende indsats.

Det er også udgangspunktet for meget af det arbejde med ensomhed, vi laver i Børns Vilkår. Flere af vores workshops har som det vigtigste formål at udvikle og styrke de gode fællesskaber, og derigennem skabe et trygt miljø. Det gælder ikke kun i klassen men også online.

Også på et samfundsmæssigt og politisk plan arbejder vi benhårdt på, at færre børn og unge oplever ensomhed i en grad, at det er skadeligt for dem. Vi har udarbejdet en national strategi mod psykisk mistrivslen og i forbindelse med vores ensomhedsrapport lancerede vi en række anbefalinger. Senest har vi i samarbejde med andre organisationer lavet en ensomhedsstrategi, som også ungdomsskolerne kan lade sig inspirere af.

Ungdomsskolerne har en vigtig rolle Særligt i ungdomsårene kan mange nemlig opleve følelsen af ensomhed. Det er en periode forbundet med en stor personlig udvikling og mange valg, og der kan være mange overgange i fx uddannelse og venskaber. Netop derfor spiller ungdomsskolerne en stor rolle, fordi I har fat i en vigtig målgruppe.

Mange unge oplever, at de har ansvar for egen læring - men også trivsel. Og der er måske ikke, på samme måde som i folkeskolen, nogen der prikker dem på skulderen, og spørger, hvordan de har det. Unge har behov for at øve mere selvstændighed, men ingen skal lades alene i mistrivsel og med triste tanker.

Hostående har vi tre forslag til, hvordan ungdomsskolerne kan være med til at bekæmpe ensomhed.

Tre forslag til, hvordan ungdomsskolerne kan være med til at bekæmpe ensomhed 1. Tal åbent om det Når vi taler med børn og unge om ensomhed på BørneTelefonen, så fortæller de tit, at det svært at tale om, eller at de føler sig meget alene med følelsen. Og vi oplever, at alene det at sætte ord på, kan have en lindrende effekt.

At nedbryde tabuet og anerkende følelsen af ensomhed er enormt vigtigt. Inviter derfor de unge til at tale om ensomhed – måske med udgangspunkt i et tænkt eksempel, nogle observationer eller de forestillinger, som de kan have om hinandens “perfekte ungdomsliv”. Lyt og giv plads til det, der fylder for den enkelte.

2. Skab gode rammer Det er ofte i det uformelle rum, at trygge relationer opstår.

Det kan være nødvendigt at tænke kreativt for at skabe gode rammer for de svære samtaler om fx ensomhed. En mulighed er at arrangere nogle aktiviteter før eller efter undervisningen og på den måde facilitere et fællesskab, der handler om andet end det, der er på skemaet? Fælles madlavning, en gåtur, en spillecafe, lege, kurser i at tegne, spille musik osv. Tilbud, der ikke direkte henvender sig til ”ensomme unge”, men som har et større fokus på at være et rum og trygt fællesskab, hvor der er plads til at tale om det hele.

3. Styrk de faglige kompetencer Vi oplever, at fagpersoner omkring de unge ikke altid har den nødvendige viden til at takle udfordringerne med ensomhed. Men den rette viden er supervigtig, og de nødvendige redskaber til at spotte og forebygge ensomhed er uundværlige. Prioriter derfor fx opkvalificering af det faglige personale omkring de unge, så de bliver klædt på at håndtere det, og har en god forudsætning for at skabe de vigtige inkluderende fællesskaber.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021 | 17

Mellemformer i en Corona-tid Webinar om A 20 150 ungdomsskolefolk var samlet hver for sig d. 13. januar til webinar som startskud til lokal udfoldelse af den nye arbejdstidsaftale kendt som A 20. Fagforeningerne på ungdomsskoleområdet, Uddannelsesforbundet og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, havde allieret sig med Ungdomsskoleforeningen og fået et halvdags seminar op at stå. Blandt oplægsholderne var bl.a. formand for lærerkommissionen Per B. Christensen (foto) ligesom København Kommunes Ungdomsskole og Silkeborg Ungdomsskole kom med inspirerende praksiseksempler på arbejdet med at udmønte en arbejdstidsaftale i samarbejdes konstruktive ånd.

På Ungdomsskoleforeningens hjemmeside findes der PowerPoints fra dagen.

Partnerskabsmøder Ungdomsskoleforeningen deltager sammen med andre skoleforeninger i en række partnerskabsmøder, som Undervisningsministeriet står for. Det gælder såvel på politisk niveau, hvor Pernille Rosenkrantz-Theil sidder for bordenden og bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen er med, som mere administrativt, hvor sekretariatsledelsen deltager.

Lars Buchholt Kristensen har desuden sidst i januar deltaget i et møde med Børne- og undervisningsministeren vedrørende det faglige efterslæb grundet Corona.

Virtuelt børn og unge topmøde Kommunernes Landsforening afholdt den 28. januar deres Børn & Unge Topmøde. Overskriften var denne gang ”Et sammenhængende børne- og ungeområde”, og mødet blev naturligvis afholdt virtuelt. Såvel bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen som sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltog i topmødet.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021

Møde med Skolelederforeningen Den 9. februar afholder Ungdomsskoleforeningen møde med Skolelederforeningen, som vil være repræsenteret ved formand Claus Hjortdal og næstformand Dorte Andreas (foto).

Mødet er en opfølgning på de tanker om partnerskaber, som Dorte Andreas lancerede på vores Efterårskonference og uddybede her i bladet i december sidste år.

Oplæg om Coop Crew Tænketanken DEA´s partnerskabsdag den 10. februar har temaet udsatte drenge. I den forbindelse holder programleder Hanne Kirk oplæg om projektet Coop Crew, som netop har udsatte unge som målgruppe.

UngDanmark samling aflyst På grund af Corona-situationen var det ikke muligt at afholde UngDanmark-samlingen i uge 5. Vi håber i stedet at kunne byde velkommen til UngDanmark-samling i uge 14, som er planlagt til afholdelse hos UngOdense.

LA10 Konference Den 4.-5. marts har Landsforeningen af 10. klasseskoler indbudt til generalforsamling og konference. Ungdomsskoleforeningen vil deltage som gæst.

Landsmøde Årets landsmøde er planlagt til den 5. maj på Odin Havnepark i Odense. Vi håber det vil være muligt at gennemføre landsmøde på traditionel vis, men her må vi nødvendigvis afvente udviklingen.

A F EJ NA R BO PEDERSEN S EKRETARIATSCHEF

Mens disse linjer skrives, har vi lige fået meldingen om, at Danmarks nedlukning forlænges yderligere med tre uger. Ikke uventet, men alligevel endnu engang meget triste nyheder og frustrerende og enerverende for alle de kommuner og ungdomsskoler, som kæmper for at holde modet oppe. Og som kæmper for fortsat at kunne tilbyde meningsfyldte aktiviteter for de mange tusinde børn og unge, der nu i mange måneder har været hjemsendt til undervisning i køkkener og dagligstuer - uden udsigt til at møde deres lærere og kammerater.

Det er på ingen måde sjovt længere og genererer alle mulige reaktioner lige fra frustration over apati til måske endog lettelse for nogle af de unge, som lider under mobning og mistrivsel i den ”almindelige” skolegang.

Heldigvis har Ministeren via sektorpartnerskabet tilkendegivet, at heltidsundervisning kan defineres som nødundervisning, og deltagerne kan derefter deles op i mindre grupper. Godt nyt for begrænsningen af smittespredningen og mulighederne for en lidt tættere dialog med de udsatte og sårbare, som vi for alt i verden skal bevare og udbygge en tæt kontakt med. Om kontakten så er nogle timer mindre om dagen, betyder mindre.

Bare den er der.

Men hvad nu – når alt det her Corona er overstået? Ja, i Ungdomsskoleforeningen skal vi i hvert fald i gang med den lovede indsats vedrørende såkaldte mellemformer. Det tilbud, som vi igangsatte på Efterårskonferencen i november, men som desværre er blevet lidt underprioriteret til fordel for

”brandslukningen” ved den nye nedlukning af skolerne. Målet er stadig i løbet af året at få overblik over igangværende initiativer i rummet mellem almenundervisning og specialundervisning samt ikke mindst at få sammensat en arbejdsgruppe, som kan samle erfaringerne, udarbejde en handleplan samt planlægge aktiviteter som webseminarer og forhåbentligt senere på året egentligt netværksmøder og erfaringsudveksling.

Med disse linjer vil vi hermed opfordre alle til at melde sig til undertegnede, hvis du har lyst til at gå ind i arbejdet med at kortlægge og give anbefalinger på dette vigtige område.

I en lidt mere filosofisk og stille stund kan en og anden godt spekulere over, hvad der på det mere generelle plan sker med de unge ”ude i samfundet”. Kan vi blive ved med at finde på attraktive og spændende tilbud som ”online-aktiverer” de unge, der er hjemsendt? Kan de overhovedet bevare gejst og humør til at deltage i sådanne aktiviteter – eller tager frustrationerne og apatien over? Og hvad betyder det hele for deltagelsesgraden? Risikerer vi at stå med et stort efterslæb, fordi mange er blevet ”vænnet fra”? Skal vi derfor ligefrem ud i en charmeoffensiv for at vinde det tabte tilbage?

Eller vil lysten til samvær få et ekstra boost, fordi vi alle har savnet nærværet af hinanden og de fællesskabs-skabende aktiviteter?

Bekymringerne og fortrøstningsfuldheden kæmper en brav indbyrdes kamp om overtaget i de fleste af vores baghoveder og hjernelapper.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2021 | 19

Kimonoaften Næstved Ungdomsskole har et hold i japansk kultur, som bl.a. har afholdt kimonoaften. Holdet er en af flere spændende tilbud, som appellerer til unge med særlige interesser, og hvor unge dermed kan finde et fællesskab, hvilket kan være med til forebygge ensomhed.

- Næstved Ungdomsskole ønsker at skabe et rum igennem mangfoldighed, hvor de unge møder andre, som er ens – også for dem, der føler sig ensom, fortæller afdelingsleder Pernille Bülow Jespersen i artiklen om ensomhed inde i bladet.

Mere kvalitetstid Vi har inviteret Landsforeningen af Ungdomsskoleledere til at gæsteanmelde vores nye publikation om fritidsundervisningen, ”Mere kvalitetstid”. Læs næstformand Birgitte Dyrbye Jensens omtale på side syv her i bladet.

Har du ikke allerede fået udgivelsen, kan den rekvireres mod betaling af ekspeditionsgebyr ved henvendelse til Ungdomsskoleforeningens sekretariat eller downloades i digital udgave fra vores hjemmeside.