Ungdomsskolen 1 2022

Ungdomsskolen

FEBRUAR 2022

UngScience og Naturvidenskabernes Hus Onlineundervisning på tværs Naturen i hånden UNGvesthimmerland

Science kan tænde en glød Esbjerg Ungdomsskole var et mulehår fra at vinde First Lego League konkurrencen

AF BJARNE MOURIDSEN

Det er ugens højdepunkt. Sådan lyder det fra to unge piger, Julie og Amalie, som går i 7. klasse og fast deltager på Esbjerg Ungdomsskoles Makerspace hold.

I november sidste år deltog de endvidere i ungdomsskolens First Lego League (FLL) hold og repræsenterede skolen i konkurrencen, der blev afholdt en lørdag i november på Aalborg Universitet. Og det med god succes, idet Team Ungdomsskolen var tæt på at vinde, beretter ungdomsskolens nyhedsbrev.

Alle kan bidrage FLL er en konkurrence, hvor man har et emne, fx Cargo Connect som var årets emne, hvor man skal finde på en idé og lave en prototype. Desuden er der en robotbane med udfordringer, hvor deltagerne selv skal designe og bygge en robot til at løse opgaverne, forklarer Julie.

Men selv om det ”kun” blev til en samlet andenplads, kom pigerne ikke tomhændede hjem. Faktisk blev det til to pokaler, idet ungdomsskolens hold fik en førsteplads i kategorien ”Teknologi” og en 2. plads i robotkonkurrencen.

Pokalerne var dog ikke det eneste holdet fik med hjem, fortæller Julie og Amalie til nyhedsbrevet: - Man lærer en masse andre at kende fra andre skoler. Der er nogle af de andre, der er virkelig dygtige programmører og bygger værktøj til og laver robotterne. Vi er gode til det kreative og til at komme med innovative idéer. Alle har kunnet byde ind og lave noget. Vi kan tegne, og fx har vi tegnet vores idé på et stort stykke papir.

Alle kan bidrage, fx er der nogen, der har

været gode til at tegne, 3d printe, været kreative, skrive, bygge prototypen, male og arbejde med vinylskærer.

Træning til livet Holdet undervises af Annelise Kjær, som er lærer på Ådalsskolen og Science frontkvinde, og Mads Bram, der er adjunkt på Aalborg Universitet og ivrig FLL entusiast.

Mads Bram fortæller, at FLL er et godt tilbud til de unge.

- FLL kan tilbyde noget til denne aldersgruppe, som er helt unikt. FLL er science, kreativitet, fællesskab og teamwork - det er den ”Helligånd”, der binder det hele sammen. Derudover er der mål. Det bygger op til turnering, og de unge vil gerne vise, hvad de kan, og klarer sig godt til turneringen.

Annelise Kjær er enig og tilføjer: - De får netop den her form for teamsamarbejde, som de kommer til at opleve, når de kommer videre i studie- og arbejdsliv.

De har erfaring med et projekt eller problembaseret læring, de kan præsentere det

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022

for nogen, som de gør for dommerne.

Mads mener derfor at man kan sidestille FLL med et lille træningsprogram til, hvordan det er i det virkelige liv med deadlines og samarbejde, hvor man også skal kunne respektere hinanden.

- FLL har en fantastisk mulighed for at tænde en glød og navigere dem hen imod science, siger Mads Bram til nyhedsbrevet.

Læs mere om First Lego League på hjemmesiden www.firstlegoleague.org

Hosstående historie er baseret på Esbjerg Ungdomsskoles nyhedsbrev fra december. Redaktionen modtager også meget gerne nyhedsbrev fra din skole, så den kan orientere sig om, hvad der sker rundt op på landets ungdomsskoler.

Send det til: mou@ungdomsskoleforeningen.dk

Velkommen til 2022 A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

Traditionen tro blev det nye år indledt med statsministerens nytårstale. Her valgte Mette Frederiksen bl.a. at fokusere på de ældre og klimaet, men også på manglen på arbejdskraft. ”Hvis ikke vi gør noget, så risikerer vi både at bremse fremgangen og spænde ben for den grønne omstilling,” lød det bl.a. – og lidt senere, at vi skulle gøre ”en fælles indsats for at få dem, der stadig er uden for arbejdsmarkedet, i arbejde.”

De unge blev ikke konkret nævnt, men kunne lige så godt være blevet det. Det er et faktum, at der stadig er alt for mange unge, som ikke kommer i gang med en uddannelse eller opnår beskæftigelse.

Men de unge er heldigvis ikke glemt.

De er fx fokus i Reformkommissionens arbejde, som bl.a. skal udmunde i ”forslag til forbedringer og mere fleksibilitet på ungdomsuddannelsesområdet” og det med ”fokus på de unge, som ikke får en uddannelse.” Eller som kommissionens formand udtrykte det på Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference sidste år: ”Vi kigger på dem, der cykler rundt i systemet, og dem der aldrig kommer i gang med en ungdomsuddannelse.”

En sådant fokus er ikke blevet mindre påtrængt her under coronakrise og nedlukning. Ud over problemer med ensomhed,

angst og social isolation har krisen også medført andre udfordringer for de unge.

En undersøgelse fortaget af Cevea for Dansk Ungdoms Fællesråd viser således, at unge mellem 18 og 29 år i mere løse ansættelsesforhold på det prekære arbejdsmarked så som deltidsbeskæftigelse, midlertidig ansættelse eller såkaldt nultimers-kontrakter, har været hårdt ramt.

Faktisk har hver fjerde af dem måttet gå ned i tid eller mistet deres arbejde helt eller delvist – og det vel at mærke ofte uden mulighed for lønkompensation pga. deres ansættelsesforhold.

Også fra Center for Ungdomsforskning bliver der udtrykt bekymring for de unge.

I et debatindlæg i Altinget skriver professor Noemi Katznelson således, at ”mange unge kæmper med motivationen, med at kunne tage sig sammen, med øget fravær og oplevelser af meningsløshed.”

At genetablere motivationen og skabe bedre forhold for disse unge samt selvfølgelig få endnu flere i gang med en uddannelse må også være mål for det nye år.

Vi har som foreningen været i dialog med Reformkommissionen og ser med spænding frem til dens første delrapport, som forventes at blive offentliggjort allerede her i foråret.

Der er heldigvis også på det seneste lydt andre positive meldinger. Selv om smittetrykket er højt, og Corona synes at ramme overalt i ens nærheder, mener flere eksperter, at de også kan se enden på det.

Eller rettere sagt, at pandemien vil blive afløst af en tilstand, hvor Corona stadig vil være til stede med mere at betragte som en influenza. Og de mest optimistiske melder, at dette allerede vil ske, når vi går foråret i mødet.

Om deres optimisme vil blive gjort til skamme eller bære frugt, tør jeg ikke spå om. Men jeg skal varmt hilse det velkommende, hvis de får ret. Vi er lige påbegyndt en nyt år og håber, at det kan forløbe i mere normale rammer. Men samtidig er vi en del erfaringer klogere, som vi kan udvikle på og benyttes af os til at søsætte nye skibe. Det viser artiklen her i bladet om onlineundervisning på tværs af ungdomsskoler rundt om i landet, ligesom Ungdomsskoleforeningen også vil fortsætte med at benytte sig af webinarer mv. Men forhåbentlig også med et landsmøde i maj og med kurser på ”gammeldags maner”.

På bestyrelsens og sekretariatets vegne ønsker jeg alle en godt nyt ungdomsskoleår.

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Naturvidenskabernes Hus

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er tirsdag den 8. februar. Blad 2/22 udkommer i uge 9.

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Oplag 1900 ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022 | 3

Nak en nisse Escape Room kan vække interessen for programmering og science, viser erfaringer fra Høje-Taastrup Ungdomsskole, som deltager i UngScience. Men der skal arbejdes med motivationen.

AF BJARNE MOURIDSEN

Har man en gang prøvet at befinde sig i et såkaldt Escape Room ved man, at det kræver tænkning, kreativitet og samarbejdsevner. Det er sjovt og samtidig en lærerig udfordring.

På Høje-Taastrup Ungdomsskole er et hold unge gået i gang med udfordringen. Det vil sige ikke blot at opleve et Escape Room, men selv at være med til at udvikle og indrette deres eget rum. Det sker som et led i projektet UngScience, som efter coronanedlukning, medfølgende udsættelse og genrekruttering af unge nu endelig er godt i gang rundt om på de 11 deltagende ungdomsskoler.

Projektet har to modelskoler: UngOdense, som arbejder med bæredygtighed, og Skanderborg Ungdomsskole, der har udviklet og afprøvet Escape Room forløb (læs artiklen fra Skanderborg i Ungdomsskolen nr. 5 2020).

Glæde ved at skabe noget sammen Høje-Taastrup Ungdomsskole er blandt de caseskoler, der har valgt Escape Room. Og Escape Room kan netop være en god indfaldsvinkel til naturvidenskab og science, mener projektleder Leonora Bryndum fra Høje-Taastrup Ungdomsskole.

- Holdets deltagere har primært valgt at gå på Escape Room-holdet pga. interessen for netop Escape Rooms. Nogle deltagere har selv prøvet et Escape Room og synes, at det kunne være sjovt at prøve at lave et selv. Andre har interesse for at arbejde med storytelling eller det at lave nogle sjove puzzles samt finder glæden ved at være fælles om at skabe noget – og herunder noget, der kan skabe en oplevelse for andre.

Med andre ord er det ikke den mere tekniske og videnskabelige side af sagen, der er drivkraften for deltagerne.

- Den tekniske del er for mange blot en præmis for at lave et Escape Room. Men når det er sagt, oplever vi samtidig, at når først der er taget hul på arbejdet med enten micro:bit, 3D print eller lasercut, og deltagerne skaber deres første funktionelle prototyper, synes det for mange at være ”lettere” end forventet – og ofte bliver de også mere kreative, når først de ved lidt mere om, hvad potentialet er, forklarer hun.

Rekruttering Holdet startede op i efteråret og fortsætter her i det nye år. I første omgang bestod

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022

det af ca. 10 elever fra kommunens 7.-9. klasser heraf seks piger.

- I rekrutteringsfasen lagde vi først fremmest vægt på alsidigheden ved det at lave et Escape Room. Således fokuserede vi ved præsentation af holdet ved de årlige skolebesøg i starten af sæsonen på de nye ting, man kunne få lov at prøve kræfter med, men forsøgte mest af alt at lægge vægt på, at holdet også indebar det at skulle designe selve Escape Roomrummet, skabe historiefortællingen, finde på puzzles og teste Escape Room’et på venner og familie.

Endvidere henvendte ungdomsskolens sig til nogle af de unge, der gik på hold som kunne minde om Escape Room, fx ungdomsskolens rollespilshold samt nogle

af de tekniske fag, som ligeledes blev undervist i ungdomsskolens nye makerspace, oplyser Leonora Bryndum, der også er glad for, seks af deltagerne er piger.

- Størstedelen af vores piger på holdet kendte hinanden forinden fra deres Musical-hold. De er en stor gruppe piger, og efter en enkelt af dem startede på Escape Room-holdet, fik vi siden inviteret flere til at prøve det af ”with no strings attached”.

Undervisningen skridt for skridt Holdet lagde i første omgang ud med at afprøve et par kufferter lavet af Lars Beck Johannsen fra modelskolen Skanderborg Ungdomsskole. De to kufferter indeholder små Escape Room scenarier, der giver eleverne en forståelse af idéen bag Escape Room, dog uden at indeholde scenografi og iscenesættelse. Det fik de efterfølgende indblik i ved at besøge et lokalt Escape Room, hvilket var til stor inspiration.

- Mens vi var derinde, forsøgte vi selvfølgelig at løse de puzzles, der nu en gang var, så vi kunne komme ud. Dog var det ikke kun dét, det handlede om. Vi endte flere gange undervejs med at diskutere alter-

native designløsninger til de forskellige puzzles, evaluere rummets indretning og rekvisitter samt generelle do’s and don´ts, fortæller Leonora Bryndum og fortsætter: - Derudover kom vi meget tættere på hinanden, da oplevelsen rystede os sammen og næsten virkede som en form for teambuilding. Denne oplevelse har siden betydet, at vi har kunne diskutere alle de valg, vi har skulle tage undervejs. Alle havde en fælles referenceramme.

Efter denne inspirationsfase, benyttede holdet undervisningsmaterialet og gik i gang med brainstorm og idégenerering samt første introduktion til de mere tekniske udfordringer som micro:bit og digital fabrikation.

Jule Horror!

Her i det nye halvår skal holdet arbejde videre med deres Jule-horror Escape Room ”Nak en nisse”.

- Vi skal have færdiggjort de første prototyper, og så er planen at teste disse med andre unge på ungdomsskolen. Vores prototyper består en mystisk gave, der er udstyret med en lyssensor og en servo-

motor, så man skal bruge en lommelygte for at aktivere motoren, så gaven popper up. Heri vil man kunne finde en lyskode, der skal bruges senere i spillet, forklarer Leonora Bryndum og fortsætter: - Vi er også ved at designe en nissehuepuzzles. Her skal nissehuerne placeres i en bestemt rækkefølge før man får vist en talkode, som skal bruges senere i spillet.

Men den brede rekruttering har også giver udfordringer nu, hvor de er i den mere tekniske fase af forløbet.

- Vores primære udfordring er, at de fleste netop har meldt sig på holdet pga. andre interesser end det at rode med teknologien. Dette har betydet, at vi har haft et godt engagement, så længe opgaven var at finde på historien og det overordnede tema for vores Escape Room, men at det har været svært at motivere de unge til at eksperimentere med teknologien, da vi skulle til at lave de enkelte puzzles, slutter Leonora.

Høje-Taastrup deltager i Ungdomsskoleforeningens projekt ”UngScience”, der er støtte af Villum Fonden.

UngScience projektet bliver afviklet på 11 ungdomsskoler frem til sommerferien 2022, og bygger på teoretisk og praksisorienteret læring , der styrker unges mulighed for at tænke og handle innovativt og udnytte science i hverdagen.

Projektet afsluttes med UngScience Festival, der finder sted i weekenden d. 28.-29. maj, hvor de deltagende ungdomsskoler med deres elever præsenterer, hvad de har arbejdet med i projektet.

Festivalen inviterer derudover bl.a. andre science-interesserede ungdomsskoler til at deltage. Her kan vi dele viden og erfaringer på tværs af skolernes indsatser på STEAMområdet, og samtidig skabe et godt grundlag for et bredt netværk for ungdomsskolernes arbejde med science.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022 | 5

Regn, røg og ro

– naturen på skoleskemaet Projektet ”Naturen i Hånden” i Helsingør inviterer specialklasseelever ud i skoven for at give ro, sammenhold og en anderledes skoledag AF KOMMUNIKATIONSKO O R D I NATO R M A D S BI RC H, HE LS IN G Ø R UN G DO M S S KO L E

Ude i naturen bliver elevernes sanser skærpet, de får en kniv i hånden, snitter en ske, hugger brænde til bålet, får bevæget sig og finder ro. At have naturen i hånden kan give flere ressourcer til at tackle hverdagens udfordringer.

Det er baggrunden for et projekt, som Helsingør Ungdomsskole har udviklet med støtte fra et partnerskab mellem Ungdomsskoleforeningen og Villum Fonden.

Underviserne på projektet var outdoorekspert Martin Lindhardt og naturterapeut Eva Børjesson.

Tre dage i det grønne ”Naturen i Hånden” er et tilbud til specialklasserne i Helsingør Kommune, som i løbet af efteråret har givet specialklasseelever mulighed for at fordybe sig i naturen. Hver klasse har tilbragt tre skoledage i grønne omgivelser i shelters ved Nyruphus, hvor de bl.a. har prøvet mindfulnessøvelser i skoven, arbejdet med land art og andre kreative opgaver og tilberedt mad over bål.

- Projektet hedder Naturen i Hånden, fordi vi gerne vil give eleverne en oplevelse af at kunne rumme at være i naturen og at bruge naturen til at få ro, positive oplevelser og været fysisk aktive, siger Merete Olsen, der er projektmedarbejder hos Skolepiloterne på ungdomsskolen.

Mange af de unge, der deltog i projektet, har været helt uvant med at færdes i naturen, og nogle af dem var derfor fra start skeptiske over for projektet, fortæller hun.

- Men efter bare få timer i skoven oplevede vi en helt vild positiv progression i elever-

De unge har bl.a. tilberedt mad over bål med friske råvarer. Foto: Ungdomsskolen nes færden og attitude overfor udeliv. Fra ikke at ville nærme sig bålet på grund af røgen til at være den, der lagde brænde på bålet, for bare at nævne et af eksemplerne, siger Merete Olsen.

Anderledes oplevelse En af de unge er 15-årige Micky, der til daglig går i skole på Rønnebær Allé-skolens Team 3. Han har været glad for at prøve forløbet.

- Det har været en speciel oplevelse ude i skoven, og vi har lavet noget andet end det, vi er vant til i skolen, siger Micky.

Kim Ratting, der er pædagog i Team 3, oplever, at naturdagene giver nogle fælles

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022

oplevelser for eleverne, som også giver værdi i klasseværelset, og dagene i shelteret ved Nyruphus bliver næppe de sidste, som klassen kommer til at opleve i det fri.

- Vi har i hvert fald snakket om, at vi skal mere ud i naturen med de unge, siger han.

I alt har 70 unge fra Helsingør Kommune været en del af forløbet, der har været muligt at gennemføre med støtte fra Ungdomsskoleforeningen og Villum Fondens pulje.

Skolepiloterne håber at kunne være med til at sætte mere natur på skoleskemaet og give mange flere elever mulighed for at få naturen i hånden.

LU Årsmøde 2022 Landsforeningen af Ungdomsskoleledere har planlagt dette Årsmøde den 28.-29. april 2022. Mødet vil finde sted på Munkebjerg Hotel ved Vejle.

The Danish Education System I januar udkom en opdateret udgave af en engelsksproget publikation, som giver en introduktion til det danske uddannelsessystem fra dagtilbud og grundskole til ungdomsuddannelser, videregående uddannelser såvel som voksen- og efteruddannelsessystemet. Derudover giver den et overblik over det danske karaktersystem og finansiering af uddannelse.

Publikationen er udarbejdet i et samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Kulturministeriet.

En trykt udgave af publikationen kan bestilles ved henvendelse til det danske Euroguidance Center på euroguidance@ufm.dk.

I alt har godt 70 unge deltaget i forløbet, hvor hver klasse har tilbragt tre skoledage i naturen. Foto: Ungdomsskolen

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022 | 7

Landsdækkende digital ungdomsskole Som et forsøg har en række skoler etableret onlineundervisning på tværs af ungdomsskole, kommuner og landsdele

AF BJARNE MOURIDSEN

Mødet foregår meget symbolsk online.

Sådan er det i disse coronatider. Men når mødets emne netop er onlineundervisning på tværs af Danmark, virker det nærmest som en selvfølge.

Syv skoler – de fleste fra Sjælland – er i første omgang med i forsøget, men næsten 50 skoler udviste interesse, da idéen blev lanceret. Og det hele følger selvfølgelig i hælene på de erfaringer ungdomsskolerne har fået med onlineundervisning under coronanedlukningen.

- Efter perioden med nedlukning havde vi alle erfaringer med at få online fritidsundervisning til at fungere. Og vi fik alle erfaringer med, at der var hold, der fungerede særligt godt. Vi synes det lå lige for, at arbejde på muligheden for at dele disse særligt gode erfaringer på tværs af kommunegrænser og ungdomsskoler, fortæller afdelingsleder Marianne Bjørnø Evers fra København Kommunes Ungdomsskole (KKU) om initiativet.

Muliggør nichehold Foruden KKU medvirker ungdomsskolerne i Høje Taastrup, Ringsted, Horsens, Odsherred, Helsingør og Næstved. Det giver selvsagt et større rekrutteringsgrundlag for hold.

- Det var netop også idéen, at mere nicheprægede fag kunne udbydes til flere unge.

Hold, der ikke kunne samle tilstrækkeligt antal tilmeldte i den enkelte ungdomsskole kunne udbydes til en større målgruppe og dermed have større mulighed for at opnå tilslutning, sådan at undervisningen kunne

Arkivfoto: Mette Krull udbydes, forklarer Marianne Bjørnø Evers og fortsætter: - De fleste ungdomsskoler har erfaring i at samarbejde med andre ungdomsskoler omkring fritidsundervisning, projekter, rejser, netværk eller andet. Det er utroligt inspirerende og livgivende at arbejde sammen om at etablere aktiviteter på tværs af ungdomsskoler og kommunegrænser.

Vi har forskellige erfaringer, muligheder og tilsammen en meget stor pulje af idéer.

Sværere med det sociale fællesskab Blandt de oprettede hold kan nævnes sprogfag som koreansk, japansk og russisk samt kreative og kulturelle fag som tegneserier, broderi, bogklub og digital art og game-design. Det samlede deltagerantal er ca. 150 elever

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022

På onlinemødet fortæller en underviser, at det var en lidt svær start, da der ikke på forhånd var etableret et fællesskab i modsætning til, da fysiske hold blev tvunget ud i onlineundervisning under Corona.

Etablering af det sociale fællesskab er netop en af de store udfordringer, når der udelukkende arbejdes online.

- Det sociale fællesskab skal faciliteres i endnu højere grad ved online undervisning.

Det er sværere at ryste gruppen sammen og få dem til at åbne op, siger Pernille Bülow Jespersen fra Næstved Ungdomsskole.

Teknisk support Dertil kommer de mere tekniske udfordringer med tilmelding, valg af digitale platforme etc.

- Den største udfordring er at opfinde eller

udvikle en teknisk løsning og en tilmeldingsproces, der er nem og tilgængelig for alle ungdomsskoler og kommuner. Vi kunne derfor ønske os at samarbejde med fagpersoner med viden om it og logistik, lyder det fra Marianne Bjørnø Evers.

Men selv om der er udfordringer er gevinsterne dog større mener hun.

- Muligheden for at mødes omkring en fælles interesse er det vigtigste i denne sammenhæng. Unge er helt naturligt en del af onlinefællesskaber. Ved at udbyde fritidsundervisning her kan vi bidrage til en onlinekultur, der baserer sig på inkluderende og positive værdier, fastslår hun og tilføjer: - Vi giver mulighed for at unge på tværs af landet møder ligesindede. Fx kan delta-

Hamborg | Bus

| 3 dg/2 nt.

825

Barcelona | Fly

| 5 dg/4 nt.

1.895

Paris | Bus

| 6 dg/3 nt.

1.850

gerne fra holdet Bogklubben ikke vente på, at næste modul starter. Det forlyder, at de mødes og taler videre på egen hånd.

Landsdækkende supplement Syv skoler deltog altså i første omgang, men flere viste interesse. Nu er sæson nummer to blevet påbegyndt med 10 aktive skoler og 123 tilmeldinger fordelt på 11 hold. Så hvem ved, på sigt bliver det måske landsdækkende?

- Visionen kunne være en landsdækkende onlineungdomsskole, som kan fungere som supplement til alle de fantastiske aktiviteter, der foregår rundt om i alle landets ungdomsskoler. At alle unge, uanset hvilken landsdel de bor i, tæt eller tyndtbefolket, har adgang til attraktive online

aktiviteter. Det er også visionen at supplere onlineaktiviteterne med fysiske møder såsom festivaler, workshops eller andet, siger Marianne Bjørnø Evers fra KKU. - Men i første omgang handler det om at afdække, om online ungdomsskole er en vej, vi kan gå. Vi er virkelig meget i testfase, og har ikke konkluderet ret meget endnu. Vi har fået lidt erfaringer, men vi ved endnu ikke om det idéen kan bære rigtigt – og om de unge faktisk er klar, tilføjer Pernille Bülow Jespersen fra Næstved Ungdomsskole.

Prag | Bus

Rom | Fly

| 5 dg/4 nt.

| 6 dg/3 nt.

1.420

1.395

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022 | 9

Tværfaglig organisering og samarbejde Med oprettelsen af UNGvesthimmerland har ungeområdet i Vesthimmerland fået ny struktur, hvilket afføder nye samarbejder og tiltag

AF UNGDOMSSKOLELED ER MO RT EN BI R K , V EST HI MME R L AN DS UN G DO M S S KO L E / UN GVEST H IM M E R L AN D

Vi kender det alle! Vi har flest børn og unge, som har det godt. De trives, tror på sig selv og deltager aktivt i vores mange forskellige tilbud.

Ungdomsskolerne er en fleksibel og idérig organisation med imponerende tiltag! Det er en kæmpe glæde og faglig ambition at skabe optimale rammer med gode fællesskaber omkring unges læring og trivsel.

Men… Vi oplever nok også i alle kommuner flere og flere børn og unge (helt op i voksenlivet), som bakser med livet i vores komplekse højhastighedssamfund og fx oplever lavt selvværd, angst, ensomhed og mistrivsel – eller hvad? Det giver problemer for alt for mange børn og unge med skolelivet og senere fastholdelse af ungdomsuddannelse eller job.

Det er der lavet mange undersøgelser på, men jeg vil ikke her gå ind i tal og statistikker. Jeg vil benytte denne plads til at male det store billede med udvalgte detaljer og med fuld bevidsthed om ”sorte ord” og muligheder for tolkninger. Det giver forhåbentlig anledning til nysgerrig refleksion og dialog hos jer læsere og jeres samarbejdspartnere.

Ny konstruktion Tværfagligt samarbejde er en nødvendighed fra børnehave til ungdomsuddannelse!

Er der uenighed om det? Nej vel?

I Vesthimmerland er der blevet ”skruet” en ny form for organisation sammen, som udgør KUI (kommunal ungeindsats) sammen med Jobcenteret, nemlig UNGvesthimmerland. Vi er organiseret politisk under Beskæftigelsesudvalget!

Hallo! Det er da for langt ude for en skole og ungdomsskole – eller hvad? Husk på, at der er fordele ved alle sammensætninger og organiseringer. Indsatser, eller mangel på samme, fra skoleliv til ungdoms- og voksenliv med job og beskæftigelse kan få afgørende betydning!

Monofagligt og tværfagligt UNGvesthimmerland består af ungdomsskolen, 10. klassecenteret og UU-vejledningen. Udover de kendte tiltag og ydelser har vi bl.a. fokusklasser, heltidsundervisning, SSP, ungdomsklubber, mentorer & KKP’ere (Koordinerende KontaktPerson) samt jobcentervejledning (UU og JC sidder sammen).

I dette store billede er der jo mange faglige uddannelser og kompetencer, som bliver anvendt i det daglige monofagligt, men også tværfagligt, som jeg vil give nogle eksempler på.

Ungdomsklubber nævner jeg, selv om de fleste ungdomsskoler har det, men ikke alle. De fysiske rammer betyder meget for udbuddet af tilbud og indsatser.

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022

En måned inden første lockdown, i februar 2020, åbnede vi Hotspot!

Hotspot Hotspot er navnet på Vesthimmerlands unikke ungemiljø, beliggende centralt i Aars, i det resterende gamle rådhus. Efter tre workshops med unge, arbejdsmøder med Ungerådet og et husråd med unge, blev Hotspot indviet efter de unges ønsker.

Navnet Hotspot blev udvalgt efter en konkurrence blandt de unge. Huset består af det flotte ungemiljø i stuetagen og administrationen for størstedelen af UNGvesthimmerland på 1. sal med UU-vejledning og ungdomsskole. Desuden anvendes 1. etage af Ungerådgivningen og en del af jobcentervejledningen.

Hotspot er mulighedernes rum for de unge i Vesthimmerland til såvel hyggeligt samvær som interessefællesskaber. Her er kreative muligheder indenfor forskellige kulturelle genrer indenfor musik, billedkunst og scenekunst.

Hotspot er indrettet fleksibelt, således rummene kan anvendes til forskellige formål.

Plads til de unges idéer Huset drives af UNGvesthimmerland, hvor vi bl.a. har undervisning i dagtimerne, samt ungdomsklub for 13 til 18 årige. Herudover arbejder vi for, at opbygge kulturelle

fællesskaber for 16-21 årige. Drivkraften er de unges idéer og ønsker. Desuden kan et samarbejde på tværs af ungdomsuddannelser, foreninger og forvaltninger skabe nye tiltag for og med de unge. Hotspot er ikke færdigt! Det er et dynamisk hus der kan udvikle sig med de unges idéer og ønsker.

Aktuelt i efteråret 2021 anvendes Hotspot til nedenstående tværfaglige indsatser, altså udover ungdomsklub, undervisning

(heltidsundervisning, eneundervisning, knallert teori og førstehjælp), samtaler, samlinger, Ungerådet og forskellige arrangementer som fx ”Pizza og politik”.

Projekt ønsketræ For tredje år i træk har en ungdomsskolekoordinator og en SSP-ungeteam-medarbejder arrangeret mulighed for, at børn og unge i trængte familier kan få en julegave fra en glad giver. Når ønskerne er kommet,

hænges et julehjerte med alder og ønske på vores juletræ. Borgere, foreninger og virksomheder i hele kommunen henter et eller flere hjerter og køber gaver for op til 200 kr. pr. barn eller ung. Herefter får de gaven af julemanden i Hotspot.

Der er brug denne hjælp til trængte familier. Det første år udleverede vi 75 gaver, det andet år 125 gaver og i 2021 blev det til 147 gaver. Der er virkelig flot opbakning til at gøre en ekstra indsats.

18+ Hotspot En UU-vejleder og mentor samt en SSPungeteam-medarbejder samler en gruppe på ca. 10 unge over 18 år, som har et lille eller intet netværk og derfor mangler positive sociale fællesskaber i hverdagen ift. jævnaldrende unge, familie eller andet.

Fortsættes næste side...

Feliks og alle vennerne Infoskærme

Grejbank

Kalender

E-Protokol

Klubmodul

Bookingmodul

SSP.Team

Hjemmeside

Webshop

Feliks er nu ungdomsskolernes foretrukne system. Book uforpligtende møde på apricore.com eller ring på 70 27 19 70

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022 | 11

Stafetten... fortsat Disse unge kan have følelsen af manglende selvværd og selvtillid samt have udfordringer ift. job og/eller uddannelse.

De unge spottes via mentee’s, FGU-elever, Jobcenter vejledningen samt kollegaer i UU eller SSP. Målet er at opbygge gode positive fællesskaber og dannelse af nye netværk og venskaber. De unge oplever følelsen af, at være gode nok og betyde noget for andre.

De unge oplever passende råd og vejledning fra hinanden og medarbejdere, således de styrkes i deres personlige og sociale kompetencer. Endvidere kan de unge få råd og vejledning vedr. job og uddannelse, såfremt de søger det.

SSP-ungeteam børnegrupper To SSP-ungeteam-medarbejdere afvikler 10 ugers forløb for sårbare børn på skolernes mellemtrin. Børnezone for hhv. drenge og piger mødes en gang ugentligt i Hotspot. Børnezonen går ud på, at skabe rammer som giver gode betingelser for positiv personlig udvikling. Gennem ugentlige møder med hygge, rundbordssamtaler m.m. vil vi hjælpe børnene med at få et netværk og udvikle større selvforståelse.

Børnene oplever, at de får positiv kontakt med jævnaldrende. Et hyggeligt og trygt sted, hvor de kan snakke om alt, voksne der vil lytte, aktiviteter med træning i at mærke egne grænser og følelser, hjælp til bedre at forstå dig selv og andre samt gode oplevelser.

i Misbrugsafdelingen, idrætshal, fitnesscenter og til tider Hotspot. Alle aktører deltager derudover i et ugentligt koordineringsmøde sammen med faglig leder fra Familierådgivningen og relevante UUvejledere. Familierådgivningen arrangerer et forældreforløb.

Unge i kriminalitet Den største registrerede ungdomskriminalitet i Vesthimmerland er ulovlig og til tider farlig kørsel på knallert. SSP-ungeteam inviterede sammen med Politiet, forsikringsselskab og en mekaniker til en ”frit lejde dag” for de unge og deres forældre en aften i Hotspot! Invitationen var til dialog, men også fakta med risici, hastighedsmålinger, samtale og grillede burgere. Det var en stor succes på flere parametre, hvor det tværfaglige arbejde lykkedes.

Aktuelt arbejder vi med en gruppe unge, som kræver en ekstra indsats. Det har betydet, at SSP-samarbejdet er rykket tættere sammen med daglig indsats med aktiviteter og dialog. Gadeplansmedarbejdere, forebyggelsesbetjent og rusmiddelkonsulenter er sammen med nogle de unge hver dag. Mødet med de unge foregår

Er kommet tættere på de unge Ledelserne i SSP samarbejdet mødes oftere end tidligere, hvor vi evaluerer, justerer og bliver enige om indsats og resurser for den kommende periode.

Det er ikke let arbejde med unge, der er på kanten, men vi kommer tæt på de unge, og det lykkes at flytte flere af dem i tankesæt og handling på forholdsvis kort tid. Arbejdet er langt fra færdigt, og der kommer nye udfordringer med nye unge rundt om hjørnet.

Vi er rykket tættere på hinanden, både i UNGvesthimmerland og med andre aktører. Det er tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde, der gør en forskel.

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022

Stafetten sendes videre til Mariagerfjord Ungdomsskole

Store oplevelser venter Få et tilbud på jeres næste rejse med ungdomsskolen - det er ganske uforpligtende. Vi sammensætter tilbuddet 100 % ud fra netop jeres ønsker.

Oplev Hafjell

Oplev Berlin

Inkl. 4 overnatninger, 5 dages skileje og liftkort, busrejse t/r og rengøring

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Vi giver høj fleksibilitet hvor det er muligt! Hør nærmere idag.

Fra kr.

2.898

Fra kr.

1.098

Nordjylland overrasker!

På en studietur til Nordjylland kan vi, i samarbejde med lokale ildsjæle, arrangere aktiviteter som Vestkyst Safari, Team Camp og Cooking, Bunker Skattejagt og diverse vand- og naturaktiviteter.

Vi tilbyder også spændende foredrag om bæredygtighed og lokal iværksætteri - fx på en tur til landskendte Cold Hawaii.

Få nærhed og socialt samvær i overflod.

Oplev Prag

Oplev Nordjylland

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Inkl. bl.a. 4 overnatninger, morgenmad og Kajak & Surf

Fra kr.

1.448

Fra kr.

1.948

Kirsten, Brian og Louise K. er dine rejserådgivere kirsten@alfatravel.dk

+45 96 10 04 28

brian@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk

+45 96 10 04 27 +45 96 10 04 29

Nygade 5

+45 70 22 88 70

Se alle rejser på

7500 Holstebro

info@alfatravel.dk

alfatravel.dk UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022 | 13

Når forventningerne mødes Ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning handler om forskellige forventninger i virksomhedspraktik. Anbefalingerne er også anvendelige for ungdomsskoler, der arbejder med fritidsjob AF O F ELIA SAPIR EDERY

CeFU (Center for Ungdomsforskning) har med støtte fra Sydbank Fonden gennemført en undersøgelse om de forventninger, unge og virksomheder har til hinanden under praktikforløb på erhvervsuddannelserne, med fokus på brancherne: handel, håndværk og industri.

Det er der kommet en lille udgivelse ud af, som også andre kan have gavn af at læse.

Bogen præsenterer resultater og anbefalinger fra undersøgelsen.

Et af de resultater der bliver fremhævet er, at henholdsvis virksomhedernes og unges forventninger til hinanden ikke stemmer overens, men omvendt heller ikke modsætter hinanden.

Ungeperspektivet: forventningen om faglige kundskaber Forventningerne hos de unge i praktik handler om udvikling. De ønsker at møde opgaver, som er spændende og nye, og som giver dem mulighed for at mestre deres faglighed i ”virkeligheden”, i en virksomhed. I dette ligger også et stort identitetsaspekt, fordi fokus for dem i højere grad er at blive ”faglært” end at lære at være ”en medarbejder”. Det er de tillærte kundskaber, som skaber værdi.

Virksomhedsperspektivet: forventningen om faglig attitude For virksomhederne er fokus på udviklingen af ”en medarbejder”. De forventer, at de unge i praktik er lærevillige, har gå-påmod og udviser initiativ og engagement.

De er bevidste om, at der inden for deres Klassearrangementer i Ry felt kan være en del arbejdsopgaver, som er

meget rutinepræget, og deres forventning er her, at de unge lærer at se, hvor centrale disse opgaver er for den samlede produktionskæde i virksomheden. Rutineopgaverne er en stor del af det, der bliver peget på, når virksomhederne uddyber, hvad det vil sige at tilegne sig virksomhedens kultur og arbejdsgang – det er bl.a. dét, der ligger i faglig attitude.

Lærepladsværdisæt CeFU har ud fra undersøgelsens indsigter udviklet en række anbefalinger til virksomheder for at skabe klarhed omkring, hvad der skal til for at sikre, at unge får de bedst mulige omstændigheder at udvikle deres kompetencer under. Anbefalingerne udgør tilsammen et lærepladsværdisæt med otte punkter.

Føromtalte forventninger hos henholdsvis unge og virksomheder er en del af værdisættet. Punkt 1 handler nemlig om vigtigheden i at få afstemt forventningerne.

De øvrige punkter i værdisættet, som alle bliver uddybet i udgivelsen, er: 1. Forventninger 2. Mening i rutinearbejde 3. Dialog og relationer 4. Plan for lærepladsforløb 5. Ansvar 6. Ung-til-ung relationer 7. Virksomheden i verden 8. Lærlingen i virksomheden Ungdomsskoleperspektivet: lærepladskompetencer Det interessante ved ovenstående værdisæt er, at Ungdomsskoleforeningens Coop

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022

Crew-projekt rummer mange af de samme indsigter. Coop Crew er et fritidsjob-projekt støttet af den A. P. Møllerske Fond, og er et samarbejde mellem en ungdomsskole og en lokal Coop-butik. Projektet består af et træningsforløb på seks moduler, hvor et hold unge lærer at arbejde i detailbranchen.

Der er paralleller mellem det arbejde, uddannelsesinstitutioner og virksomheder yder i praktikken, og det arbejde ungdomsskolerne og Coop-butikkerne lægger i Coop Crew-projektet. Særligt læreformen – mesterlære – står som en stærk fællesnævner, men også den personlige støtte og vejledning, som gives undervejs i forløbene.

Mange af de kompetencer, der udøves i praktik- og lærlingeforløb, trænes for mange unges vedkommende allerede inden de starter på videre uddannelse, fx gennem et fritidsjob eller fritidshold i ungdomsskoleregi. Det er derfor ikke helt uvæsentligt, hvilken betydning ungdomsskolerne kan have for undersøgelsens lærepladsdannelsesbegreb.

Lærepladsdannelse: balance eller ubalance Ubalance i lærepladsdannelsen er en anden central konklusion fra undersøgelsen. Hvis vi kigger på figur 1 og sammenligner den med figur 2 ses det, at der er overvægt i professionsdimensionen. Denne konklusion bygger bl.a. på indsigterne beskrevet ovenfor vedrørende de unges forventninger til faglige kundskaber og virksomhedernes forventninger til faglig attitude. Selv om forventningerne er forskellige, ligger de i

Figur 1 Faget og virksomhedens samfundsmæssige rolle og betydning i bred forstand

Meninger og sammenhænge for den enkelte som menneske.

Refleksion over værdier i eget liv, herunder både arbejde, fag og fritid

Figur 2

Faglighed knyttet til specifikke fagområder og generelt til arbejdsmarkedet

samme dimension – professionsdimensionen.

Det er der som udgangspunkt ikke noget problematisk ved, men bogen argumenterer for, at man ville kunne øge de unges oplevelse af mening og dermed også motivation og engagement i forhold til virksomheden, hvis man arbejdede mere med det uforløste potentiale i de andre to dimensioner.

Vi bygger ikke bare huse her – vi bygger bæredygtige boliger Citat fra bogen

Unges møde med arbejdsmarkedet sker i høj grad gennem praktik og lærlingeforløb, det er derfor væsentligt, at forløbene rummer en afbalanceret fordeling af virkelighedens kompleksiteter. I Coop Crew-projektet er det den professionelle og personlige dimension, der fylder mest – helt intentionelt – hvilket i fritidsjobsammenhæng ofte kan være nok til at skabe engagement og motivation. Men måske skal vi alle turde udforske den samfundsmæssige dimension mere?

Læs mere om alle resultaterne i udgivelsen.

Bogen findes både fysisk og gratis som Open Access e-bog via CeFU’s hjemmeside, www.cefu.dk under ”publikationer”.

Læs mere om Coop Crew projektet på www.coopcrew.dk ”Plads til at lære – på lærepladsen: Dannelse i mødet mellem unge og arbejdsmarkedet” af Katrine Thea Pløger Nielsen, Arnt Louw og Noemi Katznelson, Aalborg Universitetsforlag 2021, 80 sider.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022 | 15

Gennem uddannelsesvalg gør de unge en forskel De unge vil gerne arbejde med klima, bæredygtighed og mennesker, og de vil gerne gøre en forskel. Samtidig er der akut mangel på faglærte og på ingeniører, IT-specialister og naturvidenskabsfolk, og det får konsekvenser for samfundet og vores muligheder for at gennemføre den grønne omstilling. I Naturvidenskabernes Hus arbejder vi for at vise de unge mulighederne og inspirere dem til en fremtid inden for naturvidenskab og teknologi.

AF M AIKE N LY KKE LO LCK, DIR E KTØ R I N AT URVIDE N S KAB E R N ES H US

Naturvidenskabernes Hus er et nationalt center for skole-virksomhedssamarbejde, som arbejder for at øge børn og unges interesse for naturvidenskab og teknologi og inspirere dem til at vælge en uddannelse indenfor STEM ((Science, Technology, Engineering og Mathematics). Vores arbejde er dermed dybt funderet i samfundets behov for, at flere unge vælger en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.

Men der er også en anden vigtig årsag til, at vi arbejder for, at børn og unge møder virksomheder, medarbejdere og ikke mindst i praksis prøver kræfter med virkelighedsnære problemstillinger og opgaver inden for STEM.

naturvidenskaben på en anden måde og arbejder innovativt med problemstillinger.

Kulminationen på forløbet er en konkurrence i den lokale hal, hvor eleverne dyster med andre skoler i over 50 kommuner om den bedste løsning og trofæet.

Hvert år udvikler vi nye opgaver til eleverne, og i år skal de bl.a. bygge en bro, udvikle et lydtæt rum og arbejde med upcycling af tekstiler. Håbet er at give dem en god dag, hvor deres lyst til at eksperimentere bliver stimuleret, og de oplever, at de kan gøre en forskel med deres løsninger.

Og vi håber, at den erfaring også er med dem, når de senere skal vælge uddannelse og vej i voksenlivet.

At eksperimentere sig til løsninger Vi vil gerne være med til både at pirre og fastholde den nysgerrighed og interesse for de tekniske og naturvidenskabelige fag, som mange børn har. Det gør vi ved at udvikle undervisningsforløb til alle klassetrin, hvor eleverne i højere grad får mulighed for at arbejde undersøgende og eksperimenterende med relevante udfordringer.

Det er også målet med vores årlige indsats Naturfagsmaraton. Her møder over 25.000 elever fra 5. og 6. klasser over hele landet

Man kan ikke vælge det, man ikke kender til De færreste ved, at der i Danmark findes over 100 erhvervsuddannelser, og at der på landets uddannelsesinstitutioner er mere end 450 STEM-uddannelser. Og det er svært at vælge en uddannelse, man aldrig har hørt om.

Det er er derfor målsætningen med en anden af vores indsatser, Kloge Hænder, hvor elever inviteres indenfor på håndværks-, produktions- og industrivirksomheder til

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022

en introduktion til håndværksfagene og erhvervsuddannelserne. Forud for besøgene arbejder eleverne med virksomhedsrelevante opgaver hjemme på skolerne, hvorefter de oplever fagene i praksis på nært hold og møder faglærte medarbejdere, der engageret fortæller om, viser og involverer dem i deres arbejde.

Vi ved, at det gør en enorm forskel at få indblik i de mange muligheder, der er med en erhvervsuddannelse i rygsækken i forhold til job, god løn og videreuddannelse. Og det interessante er, at lige så snart de unge får en reel chance for at få erfaring med og indsigt i, hvordan en fremtid med en erhvervsuddannelse kan se ud, kan mange af dem også se sig selv i det. Og det er på mange måder kernen i vores arbejde: At inspirere de unge og give dem viden om deres muligheder, så de kan træffe et kvalificeret valg på et oplyst grundlag og ikke ud fra fx stereotyper og fordomme.

Kønsskævheden Det er også hovedtanken bag den årlige kampagnedag Girls Day in Science, som i 2021 havde rekordhøj opbakning. På én dag besøgte 4.700 piger fra 4. klasse til

3.g 116 virksomheder, uddannelsesinstitutioner og sciencecentre over hele landet for at møde kvinder, der arbejder inden for STEM-fagene og få praktisk erfaring med at arbejde med naturvidenskab og teknologi. Vi vil gerne vise mangfoldigheden og ikke mindst gøre op med nogle af de fordomme, der stadig hersker om, hvem der arbejder på området.

Fremtiden skal også designes af kvinder Kvinder er stærkt underrepræsenterede på de naturvidenskabelig og tekniske uddannelser, og denne kønsskævhed slår igennem ikke kun på arbejdspladsen men også i forhold de til produkter, der udvikles.

Diversitet er derfor afgørende, når fremtidens teknologi og digitale infrastruktur skal udvikles, så den tager højde for og repræsenterer hele vores mangfoldige samfund. Men fordomme og stereotyper om blandt andet køn præger stadig i høj grad vores kultur og samfund og dermed også de unges uddannelsesvalg.

Til Girls Day in Science ser vi, at pigerne engagerer sig på en anden måde, når de er afsted alene. De træder fx ikke ind i de sædvanlige stereotyper, hvor de måske lader drengene tager over, når der skal undersøges og eksperimenteres.

Drenge og piger har ikke lige meget STEM-selvtillid Det er en vigtig pointe, for i Danmark er forskellen mellem pigers og drenges selvtillid i naturfag større end i de fleste andre lande på trods af, at der i følge den seneste PISA- undersøgelse ikke er forskel på deres evner inden for naturfag. En undersøgelse foretaget af Villum-fonden viser desuden, at kvindelige universitetsstuderende i Norden siger, at de fravælger STEM-retninger med den begrundelse, at de ikke føler, de er dygtige nok.

Piger har også en tendens til at undervurdere egne evner på området. Rapporten ICILS 2018 viser eksempelvis, at piger i 8.klasse har mindst lige så stærke itfærdigheder som drengene, men pigernes tro på egne evner er væsentligt lavere end, hvad der er tilfældet for drengene. Det vil vi gerne ændre på, og derfor har vi denne ene dag om året fokus særligt på pigerne.

Kreativ med virkeligheden som afsæt – også på ungdomsskolerne Resten af året har vi fokus på alle børn og unge og på at udvikle, udbrede og understøtte skole-virksomhedssamarbejde i hele landet. Vi faciliterer det landsdækkende virksomhedsnetværk Tektanken og udvik-

ler Tekcases, som er undervisningsforløb i naturfag og matematik med mulighed for at arbejde eksperimenterende med samfundsrelevante cases i samarbejde med lokale virksomheder.

Alle undervisningsforløbene ligger frit tilgængeligt på vores hjemmeside og kan bookes med besøg på en virksomhed i lokalområdet og mødet med engagerede rollemodeller. Vi hjælper med at koordinere besøget, som kan findes via kortet på hjemmesiden.

Se mere på www.nvhus.dk under undervisning og opgaver med en virksomhed

Girls' Day in Science afvikles næste gang den 5. oktober 2022.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022 | 17

Personalenyt Ungdomsskoleforeningens kommunikationsansvarlige Linette Jørgensen er tilbage efter endt barselsorlov.

Linette hører meget gerne fra ungdomsskolerne, hvis de har gode historier til sociale medier, presse eller andet. Skriv til lj@ungdomsskoleforeningen.dk LA 10 konference Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark afholder generalforsamling og konference den 3.-4. marts i Middelfart.

Konferencen har overskriften ”Sammen om 10. klasse” og handler om partnerskaber. Her vil der bl.a. være oplæg ved rektor Stefan Hermann (billedet nedenfor) og om frikommuneforsøg ved Mia Karen Pedersen fra Studie10 Esbjerg Ungdomsskole og Jesper Kongsgaard fra Holbæk 10. klasse Center.

Sekretariatsleder Ejnar Bo Pedersen deltager i konferencen.

Coop Crew Endnu to ungdomsskoler har tilsluttet sig Coop Crew projektet, der som bekendt fokuserer på fritidsjob. Allerede fra foråret 2022 træder UngSyddjurs således ind i samarbejdet og fra efteråret 2022 Skanderborg Ungdomsskole. Projektperioden vil være frem til år 2025.

Læs mere om Coop Crew på coopcrew.dk Oplæg for Egmont Fonden Apropos Coop Crew skal Ungdomsskoleforeningen afholde et online-oplæg for Egmont Fonden, som er interesseret i at høre mere om vores arbejdet med unge og fritidsjob. Oplægget vil blive afholdt den 7. februar ved bl.a. programleder Hanne Kirk.

Landsmøde 2022 Det nye år er godt en måned gammelt. Har du husket at sætte kryds ved onsdag den 11. maj 2022? Det er datoen for årets landsmøde i Ungdomsskoleforeningen.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022

Abonnement på bladet Har din ungdomsskole husket at betale for abonnementet på bladet Ungdomsskolen?

Og ikke alene det. Efter kommunalvalget sker der ofte udskiftning i bestyrelsessammensætningen. Det er en god idé, at sende et eksemplar af bladet til medlemmerne af bestyrelsen, så de kan holde sig orientereret om skoleformens udvikling og hvad, der rører sig på området. Derfor skal navne- og adresselisten over abonnenter også revideres, når Ungdomsskolens nye bestyrelses er på plads. Kontakt venligst Mette Lund Pedersen (mlp@ungdomsskoleforeningen. dk) på sekretariatet herom.

Gode idéer Apropos bladet vil næste udgave være et temanummer om bestyrelsesarbejde og ungdomsskoleplaner og senere på året er der planer om at lave temaer om bæredygtighed (akrivfoto nedenfor fra Halmhuset i Odense), praksislæring og måske kommunikation.

Har din skole spændende historier om disse emner eller andre gode historier, hører redaktionen meget gerne fra dig. Send en mail til mou@ungdomsskoleforeningen.dk

Ny udsathed Center for Ungdomsforskning har skrevet en artikel om deres forskningsprojekt ”Ny udsathed” til seneste nummer af Nordisk tidsskrift for ungdomsforskning (volume 2, issue 2). I artiklen kan man læse om mistrivsel, trivsel og udsathed blandt unge i Danmark. Forskningen tager udgangspunkt i en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, der med en latent klasseanalyse, har inddelt de unge i fem grupper på baggrund af graden og karakteren af deres trivsel og mistrivsel.

Analysen viser store variationer i de unges oplevelser og grundlag for mistrivsel. Den viser derfor et mere nuanceret indblik i trivsel og mistrivsel i ungdomslivet end det, der tegnes i den offentlige debat. Artiklen kommer altså med vigtige forskelle i, hvad den stigende mistrivsel dækker over.

Artiklen kan læses over nettet. Link findes på cefu.dk Fejl på elinstallationer Mere end hver fjerde uddannelsesinstitution har alvorlige fejl og mangler i deres elinstallation. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen på deres hjemmeside, hvor de offentliggør resultatet af en undersøgelse på 109 forskellige uddannelsesinstitutioner herunder folkeskoler, efterskoler og gymnasier.

- Det er bekymrende, at så mange skoler og institutioner med plads til større forsamlinger ikke har styr på el-sikkerheden. Især når vi ser, at hver fjerde installation har så alvorlige fejl, at det i værste fald kan føre til el-ulykker og brande, udtaler Søren Assenholt Muff, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Om undersøgelsen også omfatter ungdomsskoler, melder historien ikke noget om. Men måske det kunne være en god anledning til at få tjekket sine elinstallationer?

Krystalkugler og driftslignende tilskud AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Dette er ikke en nytårshilsen. Den klarer vores demokratisk valgte formand nemlig i lederen. Men det er et forsigtigt bud på nogle af de ting, vi kommer til at arbejde med i det kommende år.

Online-undervisning kommer vi ikke udenom, da det – bl.a. grundet omstændighederne – har været et issue i flere år efterhånden.

Arbejdet med vores igangsatte strategiproces vil også fortsætte. I december har der været afholdt møder med personalet på sekretariatet samt fokusinterviews med eksterne interessenter, som kender foreningen ganske godt. De skal hjælpe med at kvalificere billedet på ungdomsskolerne, Ungdomsskoleforeningen og vores omverden. I januar fulgte så endnu et pitstop, hvorfor vi nu igangsætter en skriveproces, som i sidste ende skal udmunde i et oplæg til vedtagelse på landsmødet i maj.

Der vil også blive investeret endnu flere kræfter i vores tre større projekter: Coop Crew, UngScience og Craftivism, som alle er i rigtig fin gænge og nyder medlemmernes opbakning. Men vi investerer nok også kræfter i en ny større ansøgning for at styrke fællesskabet medlemmerne imellem og implementere nye metoder og ny viden. Endelig kan vi bestemt også forsikre, at interessevaretagelsen ikke vil blive glemt.

Et af de måske lidt oversete elementer i det nye års komme, men en vigtig tilbagevendende brik i krystalkuglens arbejde, er den årlige ansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet om driftslignende tilskud. Nogle af de allermest erfarne læsere vil huske, at

den i gamle dage hed §-30 tilskud. Nu er titlen mere mundret, men betydningen – både symbolsk og reelt - måske endnu større? Det forhold, at vi på den måde er direkte på Finansloven har en vigtig synligheds- og acceptfaktor. Måske næsten endnu mere end det reelle beløb, som forventes tildelt.

En sådan bevilling kommer vi ikke sovende til. Der skal ansøges og afrapporteres. Og indholdet skal være i overensstemmelse med tidens dagsorden og ministeriets og skolernes behov.

Derfor fylder ungdomsskolestatistikken også en del, for det er vigtigt, at vi overfor politikere og embedsværk – både på Slotsholmen og ude i kommunerne – kan dokumentere og konkretisere, hvad vi går og arbejder med. Tanken er faktisk, at vi i år vil tage de første skridt til at støve metoder og indberetninger af, så den kan blive endnu mere retvisende.

Et andet emne, som også er særdeles meget oppe i tiden – og som Reformkommissionen , også kaldet andengenerationsreformudvalget, arbejder med – er praksisfaglighed. Dette emne vil vi også tage fat i med brug af nogle af de nyere formidlingsformer som webinarer og podcasts.

Så ansøgningen om driftstilskuddet er en vigtig brik i endnu et travlt foreningsår, hvor samarbejdet med både ministeriet og ungdomsskolerne kommer til sin fulde ret. Og bliver ansøgningen godkendt er det et vigtigt tilskud til foreningens økonomi og et tydeligt og godt eksempel på anerkendelse og gensidig forpligtelse.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2022 | 19

Naturen i hånden Sådan var titlen på Helsingør Ungdomsskoles outdoorprojekt målrettet specialklasseelever, som havde brug for ro og sammenhold. Projektet blev til med støtte fra Ungdomsskoleforeningen og Villum Fondens projekt ”Genstart af Ungdommen”.

Læs mere inde i bladet. Foto: Helsingør Ungdomsskole Sekretærdag Hvem siger det er kedelig at holde oplæg for det administrative personale på landets Ungdomsskoler? Fotoet er et gensyn med november måneds Sekretærdag, hvor temaet var ”Trivsel på arbejdspladsen”. Her talte Rune Strøm bl.a. om håndtering af konflikter.