[
]
Turboforløb
# MARTS 2016
Accelerator, Plan T og WASP Ellen Trane Nørby om turboforløb Blikfang på Bornholm Pædagogik på kanten
Synlig Læring og tilfældigheder Synlig Læring er det helt store indsatsområde i Gentoftes skoler og dermed også i ungdomsskolen
Af ungdomsskoleleder Jette Østergaard Larsen, Gentofte Ungdomsskole
Vi taler ”læring” før vi taler ”aktiviteter”. Vi sætter mål, planlægger vejen til målene, tester og synliggør progression. Vi giver feedback, og vi reflekterer over egen læring. Og det gælder både lærere, elever og ledelse. Skoledagen og den enkelte time er blevet mere struktureret, og der er sat mange flere ord på, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvor vi vil hen. Alt sammen godt for kvaliteten i vores praksis – det er jeg sikker på! Det er ikke altid lige nemt, men vi øver os. Og godt for eleverne og deres læring – det er jeg næsten lige så sikker på. Selv om det ikke falder alle unge lige naturligt at være så verbalt formulerede omkring de processer, der er koblet til deres læring. Godt at de har lærerne til at hjælpe med det. Jeg beundrer virkelig de mange dygtige lærere, der er i stand til at demonstrere og konkretisere abstrakte processer, planer og mål, så det giver mening for eleverne. Hatten af for den uundværlige kompetence!
Projektet er større Og hvorfor er det så, at jeg alligevel har en tendens til at blive lidt tung i kroppen, når vi alt for længe taler om målstyring og evidens og data og…? Jamen det er da fordi, at vores skoleog (ud)dannelsesprojektet er så meget større end det! Det er fordi, jeg elsker, at vi ikke altid præcist ved, hvor vi skal hen. Jeg er selv inspireret af at møde ”det nye” med åbenhed overfor, hvad der måtte ske. Og jævnligt sker 2 | Ungdomsskolen #2 Marts 2016
der faktisk noget, der er meget større, end det jeg selv (eller min ”lærer”) havde kunnet målsætte på forhånd. Det skal der fortsat være god plads til i ungdomsskolen.
Et slag for tilfældigheder De fleste af os genkender, hvor meget tilfældigheder har været udslagsgivende i forhold til, hvor vi er i vores liv, og hvordan vi lige er endt, hvor vi nu er. Vores uddannelsesvalg, vores arbejdsplads, hvor vi bor, vores overbevisninger, og de valg, vi har truffet, er tit baseret på tilfældige begivenheder eller møder. Jeg vil her slå et slag for ”de arrangerede tilfældigheders” pædagogik som et værdifuldt supplement til Synlig Læring og al dens væsen. Mange af vores unge i ungdomsskolen skal hjælpes til flere ”tilfældige” og potentielt afgørende møder. Det iscenesætter vi fx når vi arrangerer gode praktikforløb for vores elever, når vi hjælper dem til et fritidsjob eller en anden aktivitet efter skole, når vi laver internationale udvekslinger, og når vi hyrer en lidt ”skæv” lærer til et lidt ”skævt” projekt.
Et rørende eksempel For nylig havde Gentofte Ungdomsskole fint besøg fra Sydkorea. En gruppe på 18 lærere og andet skolegodtfolk var på studiebesøg i Danmark for at lære af ”verdens lykkeligste folk”. De var blandt andet meget nysgerrige på lærer-elev-relationen og ville vide, hvordan vi i praksis arbejder med elevernes sociale og personlige udvikling.
Sådan en begivenhed involverer vi altid eleverne i. Det kunne jo være, at der ”tilfældigvis” skulle opstå determinerende eller bare lærerige øjeblikke. Og det gjorde der så sandelig her! Rejseholdet, som er et skoletilbud i heltidsundervisningen, forberedte og deltog i den afsluttende frokost. Dansk smørrebrød. En af drengene er adopteret fra netop Sydkorea. Han siger: ”Jeg kender ikke min biologiske mor, men teoretisk set kunne hun jo godt være en af lærerne i gruppen her”.
En reservemor Tolken oversætter, og en af de koreanske kvinder fortæller, at hun som ung bortadopterede sit lille barn. Hun siger, at selv om en mor bortadopterer sit barn, så vil barnet altid bo i morens hjerte. Så selv om Troels ikke kender sin mor, så bor han i hendes hjerte. Så rejser hun sig op og de to mødes i en stor og varm krammer. De udveksler mailadresser og telefonnumre, og kvinden lover, at hun vil være hans sydkoreanske mor, indtil han finder sin egen biologiske mor. Behøver jeg sige, at ikke et øje var tørt? Jeg er sikker på, at øjeblikket vil vise sig at være skelsættende for både Troels og vores gæst. Så altså kære ungdomsskole: Hav styr på dit dannelses- og uddannelsesprojekt. Vær skarp på mål og midler. Skab den nødvendige struktur for eleverne – og bevar åbenheden overfor storheden i det uforudsigelige! Debatstafetten sendes videre til Allerød Ungdomsskole
Vi skal sætte turbo på Af konstitueret formand Kent Sørensen, Ungdomsskolen-Skive
Der er desværre stadig en stor del af eleverne i folkeskolerne, som ikke får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. For mange unge bliver erklæret ikke-uddannelsesparate, når de når frem til 8. klasse, og er dermed i fare for aldrig at få en ungdomsuddannelse. Reformen af folkeskolen er tænkt som et vigtigt skridt på vejen. Elementer som Den Åbne Skole, partnerskaber, øget antal valgfag, understøttende undervisning mv. skal øge fagligheden samt de sociale og personlige kompetencer bl.a. ved at give plads for andre måder at lære på. Motivationen og lysten til at lære skal styrkes sammen med det faglige niveau. Derfor har mange ungdomsskoler meldt sig som partnere for de lokale folkeskoler og tilbyder en bred vifte af muligheder for nye og anderledes valgfag og understøttende undervisning. Det vidner Ungdomsskoleforeningens store projekt, Samarbejde om Læring (SoL-projektet), som nu nærmer sig sin afslutning, om.
Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Kent Sørensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er mandag den 7. marts 2016. Blad 3/16 udkommer i uge 14 2016
Nogle af de tilbudte valgfag handler om ekstra faglig fordybelse eller særlige turboforløb, som skal understøtte den almindelige undervisning. Netop turboforløb er et andet aktuelt begreb, som vi bør forholde os til – både fordi ungdomsskoler har gode erfaringer på området, men også fordi den slags intensive læringsforløb står højt på regeringens dagsorden. Som det fremgår af Sagt ligeud her i bladet, skrevet af minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby, er der nyligt afsat 20,8 millioner kroner til at understøtte arbejde med intensive læringsforløb. Og ministeren peger selv på erfaringer fra ungdomsskolerne i Odense (UngVest), Tønder og Varde som eksempler til efterfølgelse. Altid godt, når ungdomsskolerne kan inspirere. Kort fortalt er essensens ved turboforløb, at de unge for en tid modtager intensiv faglig undervisning i et miljø, som øger deres motivation for at lære. Det kan være sideløbende med, at de stadig er tilknyttet deres almindelige
Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade: 4.450 kr. Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!
skoleklasse, eller det kan være i en kortere periode, hvorefter de vender tilbage til klassen. Kunsten er så – som artiklen om Plan T her i bladet viser – at understøtte og fastholde fremgangen og dermed sikre, at vejen mod videre uddannelse er farbar. Eksemplerne her i bladet kan måske inspirere andre ungdomsskoler. Ligesom der ved den store SoL-konference den 10. marts gives gode eksempler på konstruktive samarbejder og partnerskaber mellem ungdomsskoler og folkeskoler. Og den slags løsninger kan der være god brug for i en tid, hvor skolerne er pressede fra flere sider. Elever klager over længere skoledage og synes måske ikke helt, de endnu har fået større variation. Udsatte elever hænger stadig i bremsen, og nogle har endda brug for turboforløb. Og samtidig er der en ny virkelighed med et markant kommunalt ønske om, at nytilkomne unge med anden etnisk herkomst indlemmes i skolesystemet. Der er god grund til at slå turboen til.
Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Plan T, UngVest Oplag 2500 ISSN 0106-4193
Ungdomsskolen #2 Marts 2016 | 3
Tema: Turboforløb Turboforløb kan både være intensive forløb af flere ugers varighed og ekstratimer frem mod afgangsprøven. Det sidste har fx Ungdomsskolen Varde succes med
Af Bjarne Mouridsen
Da den nuværende regering tiltrådte, varslede den allerede i sit regeringsgrundlag, at den ville fremme diverse turboforløb som en måde at få flere af de udfordrede elever til at blive uddannelsesparate. Hensigtserklæringen er nu fulgt op af et konkret initiativ, idet der er sat midler af til at understøtte sådanne forløb. Den endelige udmøntning af initiativet har vi endnu til gode, men minister
Alternativ til Lara Administation, lærerlogin, tilmelding uden password, mobilvenlig, klub-modul...
På DrengeAkademiet er det den enkeltes læringsmål, som er vejviser for metode (Foto: Løkkefonden) for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby løftet lidt af sløret i Sagt ligeud her i bladet. Her nævner ministeren også, at der er god grund til at skæve til de erfaringer, ungdomsskoler allerede har gjort sig med sådanne intensive læringsforløb.
Forskellige modeller
Ring 7027 1970
4 | Ungdomsskolen #2 Marts 2016
Modellerne for turboforløb kan være meget forskellige. Det kan være et forløb af flere ugers varighed som på Drengeakademiet, som siden 2012 har sendt drenge på et 2-3 ugers skoleophold i sommerferien (se artikler i Ungdomsskolen nr. 10 2015) eller nogle af de ungdomsskoleinitiativer,
som omtales på de efterfølgende sider. Eller det kan være intensive undervisningslektioner, som støtter eleverne frem til afgangsprøver.
Turbolektioner i Varde Det sidste gælder fx i Ungdomsskolen Varde, som nu i et par år som et led i ungdomsskolens ”Partnerskabsaftaler til folkeskolerne” har tilbudt kommunens folkeskoler turboforløb i såvel dansk som matematik. Forløbene er målrettet elever på 9. årgang, som vil have svært ved at består afgangsprøven og opnå 02 i dansk og matematik. - I de sidste 10 uger op til afgangsprøven vil de få to lektioner om ugen. De
Stina Wrang Elias
Fortsættes næste side....
bliver ikke taget ud af den almindelige undervisning, men tager kurserne sideløbende. Skolerne må selv om, hvordan timerne placeres, men ofte vil det være i fordybelsesmoduler, forklarer afdelingsleder Jesper Hartvigsen fra Ungdomsskolen Varde.
Stor tilfredshed I et brev til skolederne på samtlige skoler hedder det bl.a. om forløbet, at det skal afdække og udrede elevernes faglige udfordringer og herefter give
differentieret undervisning ”med personlige løsninger af elevens væsentligste, faglige udfordringer”. Jesper Hartvigsen oplyser, at næste halvdelen af de 10 skoler sagde ja til forløbet, som fandt sted første gang sidste år og nu igen i år. Resultaterne har da også været fine. - Vi har fået positiv respons – både i forhold til selve forløbet og dets resultater. Vi kan se, at kurserne har klædt eleverne på til at gå til afgangsprøver, så de kan opnå minimumskarakteren
BLIV KLOG PÅ INSPIRERENDE ISLAND
02, som jo er et krav for optagelse på erhvervsskolerne, siger Jesper Hartvigsen. En evaluering af det første forløb viser netop dette. Et succeskriterium var, at alle elever fik minimum 02, hvilket blev opfyldt fuldt ud. Endvidere udtrykker eleverne tilfredshed med kurset. Det er da også allerede besluttet, at turboforløbene indgår i partnerskabsaftalen for næste år også.
KONTAKT OS IDAG PÅ 8020 8870 Vi er specialister i grupperejser for undervisningssektoren. Vi tilbyder rejser til alle de klassiske rejsemål, men også dem, som er lidt anderledes. Lige nu tilbyder vi, i samarbejde med Icelandair, helt specielle og lave kampagnepriser på vores skolerejser til Island. Er I fleksible med rejseperioden, så koster en rejse på 5 dage helt ned til kr. 2.598,- pr. person.
KAMPAGNEPRISER MED ICELANDAIR 5 DAGE BILLIGST FRA KR. 2.598,Prisen inkluderer: Flyrejse Reykjavik t/r 4 overnatninger på hostel
HUSK, vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene. Ring idag eller skriv til os og få et tilbud.
BILLIGST FRA KUN 2.598, TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK
Ungdomsskolen_Island_feb.indd 1
2/4/2016 2:52:40 PM
Ungdomsskolen #2 Marts 2016 | 5
Fart på det faglige løft De rykker sig fagligt, lyder evalueringen af Accelerator – en drengecamp i Aalborg med tre ugers intensiv læring
Af Bjarne Mouridsen
”Jeg er blevet bedre faglig. Jeg har rykket mig. Jeg har vist, at jeg gerne vil. Det har været godt - har lært nogle metoder til at komme videre”. Sådan siger en dreng om sig selv efter at have deltaget i tre ugers intensiv undervisning i en drengecamp i august måned sidste år. Projektet hed ”Accelerator” og var søsat af Ung Aalborg i samarbejde med fire af kommunens folkeskoler. I evalueringen hedder det videre, at drengen ”har arbejdet utrolig målrettet og koncentreret”, at han ”har vist stor vilje og deltagelse i alle fag” og endelig, at han ”har fået afklaret nogle ting, han før var i tvivl om”. De gennemført test viser da også en betydelig faglig udvikling – især i dansk og matematik.
Behov for et løft Fælles for de deltagende folkeskoler er, at de alle havde erfaringer med en gruppe af unge drenge i udskolingsklasserne, som havde brug for et såvel fagligt som personligt og socialt løft, hvis de skulle være uddannelsesparate efter 9. klasse. I samarbejde med ungdomsskolen tog skolerne derfor initiativ til at lave en læringscamp, som fandt sted på en feriekoloni i Hals med 1-2 lærere fra hver skole samt ungdomsskolemedarbejdere til de øvrige opgaver. - Ungdomsskolen var som partner
6 | Ungdomsskolen #2 Marts 2016
Ord, der giver mening for de unge. Foto: Mogens Rude afgørende for bredden i tilbuddet. Skolerne leverede den fagfaglige del, mens ungdomsskolen bidrog med sine særlige erfaringer inden for coaching og vejledning af den enkelte elev, kompetencer og materiel inden for friluftsliv og kompetencer indenfor relationsdannende aktiviteter, siger daværende ungdomsskoleleder ved Ung Aalborg, Ole Schøler, som trådte tilbage ved årsskiftet, men stadig er tilknyttet Ung Aalborg som konsulent. - Herudover kunne ungdomsskolen bidrage med de særlige personaletyper, som ikke så på tid, og som kunne etablere den skæve planlægning i form af jobbene som lejrchef og nattevagter, tilføjer han.
Faglig fremgang Lejren havde deltagelse af 20 drenge i målgruppen, som dog ikke omfattede unge med egentlige diagnoser eller misbrugsproblemer. Dagene gik med fælles morgenmotion og måltider, faglig undervisning i dansk, matematik og engelsk og diverse aktiviteter til styrkelsen af de personlige kompetencer. Den efterfølgende evaluering viste, at 75 % af drengene opnåede den ønskede faglige fremgang og kun få faldt fra. Drengene blev testet to gange, ved starten og ved afslutningen af forløbet, og i dansk viste testene fx en fremgang i antal rigtige besvarelser fra 63 % til 80 %.
Der slappes af med sumobrydning. Foto: Anja Kamp Otte
Øget motivation Endvidere hedder det i evalueringen, at motion om morgenen tydeligt havde ”en god effekt både på elevernes motivation og parathed til læring og evnen til at koncentrere sig” – ligesom flere af drengene oplevede vægttab. Endelig var det også tydeligt, at det var en god idé, at tid til skærm og mobiler blev begrænset til 30 minutter om dagen. Drengene blev mere rolige og koncentrerede, ligesom det havde en positiv indvirkning på de sociale relationer.
jektet 40 timer pr. uge, hvilket giver en mere sammenhængende hverdag, hvor større sammenhængende samarbejde mellem folkeskolelærerne og ungdomsskolens personale muliggøres. Herudover er der tildelt mere tid til forberedelse før campen, forklarer Ole Schøler.
Bedre overgange Overgangen fra skole til camp og tilbage igen er også blevet forbedret. - Tilbageleveringen til skolen sikres mere kvalitet ved at hele lærerteamet deltager i overleveringen ligesom den
henvisende primærlærer deltager i orienterings- og tilmeldingsmøde inden campen. Da forældrene er nøglepersoner, bliver det obligatorisk for forældrene for at deres barn kan deltage, at de deltager i 2x3 timers forældrekursus, fortæller Ole Schøler. Når eleverne vender tilbage til skolen får de alle tildelt fire timers coachingsamtale fordelt med fire samtaler af en times varighed, hvoraf den ene afvikles i hjemmet med deltagelse af forældrene. Disse opfølgningssamtaler har vist, at eleverne fastholder deres kursændringer.
Modellen er justeret Evalueringen peger dog også på en række mulige forbedringer. Det gælder fx en øget forventningsafklaring og et større kendskab til eleverne, ligesom det anbefales, at der skabes større ”ensartethed omkring formen på overlevering af eleverne tilbage til skolen”. Derfor har man også ændret lidt på modellen, når et nyt forløb igangsættes senere i år. - Skolernes bidrag er blevet skærpet således, at lærerne er knyttet til pro-
Mål og succeskriterier for Accelerator: • • • • • •
At drengene opnår et fagligt, personligt og socialt løft At drengene opnår kompetencer til mere kvalificeret at kunne indgå i sociale og faglige kontekster efter Accelerator At drengene bliver tydelige og bevidste om deres uddannelsesmæssige mål At drengene bliver bevidste om egne barrierer og styrker i forhold til at realisere egne mål At drengene genfinder motivationen for læring og uddannelse At drengene får strategiske kompetencer i forhold til at finde vej i eget liv
Ungdomsskolen #2 Marts 2016 | 7
Plan T skal være langtidsholdbar 4 ugers camp for 16 elever i 7.-8. klasse med fokus på læsning og personlige og sociale kompetencer - og nu også med indsats efter selve campen
Af Birgitte Hestelund, læringskonsulent, UngVest i Odense
dere, der på samme tid er medlærere og på kursus på campen.
Plan T er en læsecamp i Odense Kommune målrettet elever i 7.-8. klasse, der er markant forsinket i deres læse-staveudvikling. Størstedelen af eleverne er også kendetegnet ved lav selvtillid. Campen koordineres af ungdomsskolen UngVest og afholdes én gang om året i fire uger. Eleverne er indstillet via deres folkeskole efter særlige kriterier og styregruppen for Plan T, udvælger 8 piger og 8 drenge. Medarbejderteamet på campen består af to lærere, to pædagoger og en nattevagt. Derudover bidrager skolerne med fire læsevejle-
Intensivt fokus Eleverne tages ud af deres vante skoleramme og deres forestillinger om, hvad de kan – og især ikke kan – udfordres. Fra dag ét stilles der skarpt på den enkeltes kompetencer og udfordringer og eleven inddrages i samtaler om, hvad eleven gerne vil lykkedes med og hvilke handlinger, der kan være føre til målet. Der arbejdes med en høj grad af elevinddragelse og synlighed i læreprocessen og eleverne sættes i situationer, hvor de med klassekammerater eller
Studierejser med fagligt indhold EDINBURGH fra kr.
1.995,med fly 5 dg/4 nt.
Vores fokuspunkter er:
Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse
Andre rejsemål: Paris, bus, 6 dg/3 nt ........................... Amsterdam, bus, 5 dg/3 nt ........... Dublin, fly, 5 dg/4 nt .......................... Krakow, fly, 5 dg/4 nt ........................ Rom, fly, 5 dg/4 nt ........................
fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.
1.775,1.265,1.990,1.820,1.990,-
Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel
Top 3 faglige studiebesøg i Edinburgh: • The Real Mary Kings Close • Edinburgh Castle • Udflugt til Stirling og Loch Katrine
Kontakt Lone på tlf: 46 91 02 59 lope@benns.dk
8 | Ungdomsskolen #2 Marts 2016
www.benns.dk
Dit personlige rejsebureau
med voksne reflekterer over læreprocesser. I tilgangen til at eleverne skal lykkedes med at styrke deres læsekompetencer og lysten til at lære, arbejdes der også meget varieret i løbet af dagen og mange af læringsaktiviteterne indeholder bevægelse. Eleverne sidder i CL-grupper (Cooperative Learning, red.), hvor de bruger hinanden i et læringsfællesskab og hvor feedback og feed forward er en naturlig del af relationen. Begrebet ”gode vaner” får også stor opmærksomhed. Gode vaner som de kan bringe med hjem og fortsættes, når den vante skolegang fortsætter.
Smitter af på andre fag På campen er der fokus på både faglige, personlige og sociale kompetencer og færdigheder. Der er fokus på læsning og it-baserede læse- og skrivestøtteredskaber, hvilket betyder, at alle andre fag lægges på hylden i fire uger, men som flere elever efterfølgende siger: ”Jeg kan jo bedre følge med i de andre fag, nu hvor jeg
er blevet bedre til at læse og bruge CD-ord (et pc-værktøj, red.).” Eleverne opdager, at de redskaber og gode vaner de tilegner sig smitter af på andre fag. Når den fagfaglige del af dagen slutter, så starter det som nogle vil kalde fritid. Vi kalder det nærmere 7 timers understøttende undervisning. Eleverne undervises i personlige og sociale kompetencer og der tilrettelægges aktiviteter målrettet fællesskabet og en udvidelse af den enkelte elevs personlige grænser.
Quick-fix? Igennem de seneste 2½ år har vi med støtte fra Egmont Fonden arbejdet på at udvikle og afprøvet en model med indsatser, der skal styrke eleverne i at vende tilbage fra det intensive forløb og fortsætte den positive læringskurve i egen klasse. Plan T er et brud med elevens vante læringsmiljø, og det kræver noget særligt at vende tilbage og anvende og fortsat udvikle nye kompetencer og færdigheder. Det særlige har vi været
nysgerrige på at finde og understøtte, og vi har nu nogle bud på, hvad der skal til.
Samarbejde Et af svarene er samarbejde. Plan T må ikke være et løsrevet element i elevens skoleforløb, og Plan T har derfor en fast systematik for samarbejdet med elevernes hjemskoler og det samarbejde forpligter skolerne sig på, når de indstiller en elev til Plan T. De indsatser vi har udarbejdet igangsættes af Plan T og skolerne før, under og efter Plan T.
Makkerordning Skolen skal etablere en makkerordning mellem den elev, der skal på camp og 1-2 elever fra klassen. Eleverne kommunikerer via en elektroniske opslagstavle, hvor eleverne lægger billeder og tekst op. På den måde får klassekammeraterne en forståelse for det store arbejde, som Plan T-eleven går igennem for at Fortsættes næste side... Ungdomsskolen #2 Marts 2016 | 9
blive bedre til at læse og anvende itredskaber. Det giver samtidig Plan Televen en viden om, hvad der foregår i klassen og det styrker den gensidige forståelse.
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der igangsættes umiddelbart efter campen. Coachen er oftest en klasselærer eller en af skolens ressourcepersoner. Eleven laver målformuleringer med coachen hver 2. uge i et halvt år. Eleven øver sig i at formulere mål og finde handlinger der kan opfylde målene. En samtaleform som de også arbejdede med på Plan T. Eleverne oplever, at samtalerne betyder, at de får holdt fast i fx gode læsevaner og brug af it-hjælpemidler. En elev siger: ”Jeg holder mig selv til ilden”.
Materiale om samarbejde De elever vi får på Plan T oplever ofte, at det er svært at indgå i gruppearbejde og udfylde en reel rolle. De tænker, at det kun er faglige kompetencer, der har værdi i et gruppearbejde. Det vil vi gerne bryde. Vi har lavet et materiale, der detaljeret beskriver et forløb om samarbejdskompetencer og -roller til brug på skolerne. Lærere, der har lavet klassekurset, har sagt ”Vi har fået fokus på flere kompetencer end dem vi plejer at ”dyrke” og vi har fået et metasprog til at snakke gruppearbejde sammen med eleverne.” 10 | Ungdomsskolen #2 Marts 2016
Læsevejledning Ved at læsevejledere fra forskellige skoler deltager i campen som medlærere sker der en videndeling mellem Plan T og kommunens læsevejledere. Det betyder, at Plan T opdateres på, hvad skolerne er optaget af i forhold til elever i læse- stavevanskeligheder og at læsevejlederne får faglig og didaktisk inspiration til deres undervisning og vejledning. Et eksempel fra i år er en læsevejleder, der efter Plan T har tilrettelagt en læseindsats sammen med den elev, der deltog i læsecampen. På den måde kan erfaringerne fra Plan T bredes ud til flere elever end de elever, der er med på campen.
Tjekker ud ”Jeg tjekker ud med, at det var en god oplevelse at læse højt for klassen i dag, og at jeg lykkedes med at bruge drama i stemmen”. Efter undervisningen og ved dagens afslutning tjekker vi ud sammen med eleverne. Vi støtter eleverne i at skærper opmærksomheden på det der gik godt – noget der lykkedes. Når vi i højtidelig stemning tjekker ud den allersidste dag, får eleverne et diplom og en tale med på vejen. Eleverne har selv formuleret en kort tale, hvor de fortæller, hvad de hver især
oplever at have med fra Plan T. Den efterfølgende klapsalve fra forældrene er lang, stolt og tårevædet.
Nye læringsmål Tilbage på skolen ved overleveringsmødet læser eleven ordene højt for lærerteam og ledelse og en ny fortælling om eleven er sat i gang. Plan T overleverer testresultater og viden om elevens nye forudsætninger for læring. At elevens læringsforudsætninger har ændret sig betyder, at det læringsmiljø som eleven skal tilbage i skal justeres. På mødet formulerer lærerteamet nye læringsmål for eleven og teamet laver sammen med læringskonsulenten fra Plan T en handleplan for elevens nye læringsmål. For at understøtte lærerteamets arbejde, kommer læringskonsulenten fra Plan T ud på skolerne og laver sparring og observation i forhold til arbejdet med de nye læringsmål. Et systematisk samarbejde med hjemskolerne er vores svar på, hvad der skal til for at styrke effekten af intensive forløb. Det er et komplekst svar, hvilket betyder, at modellen for samarbejde må være fleksibel og tilpasset læringsmiljøet og den enkelte elev. En uddybende beskrivelse af de forskellige indsatser kan findes på www.ungvest.dk/læringforalle.
WASP – en tidlig indsats En uge i WASP – Tønder Ungdomsskoles ”Work And School Project”, hvor elever deltager i 1-4 ugers varighed
Af afdelingsleder Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole
Syv elever er ”landet” og er klar til at indtage ”WASP-bollerne” og få sig en snak om, hvad der er sket siden sidst eller andre ting, som man kan være optaget af. Der er i denne uge planlagt aktiviteter og forløb, særlig målrettet netop disse syv elever. Det kan bl.a. være Bocart, der er på programmet, hvor eleverne inden kørsel vil blive undervist i, hvordan bocarten skal serviceres. Nogle af eleverne skal måske i træværkstedet, hvor der skal laves en skitse med diverse beregninger, inden fremstilling af en reol til sikkerhedsskoene går i gang. Der kan i denne uge være mulighed for løbetræning, fordi to af eleverne har givet udtryk for, at de gerne vil forbedre deres fysiske form og senere starte op på et fitnesshold sammen med andre jævnaldrende. Der vil være forløb med fagfaglig undervisning, da nogle af eleverne gerne vil forbedre deres kompetencer indenfor nogle specifikke fag/fagområder. I løbet af ugen vil en elev kunne få mulighed for at fordybe sig i sin projektopgave, da han på skolen ville være udfordret af netop denne arbejdsform. En af eleverne har måske været i praktik siden sidste uge i WASP – det skal der følges op på og en evt. ny praktikuge skal aftales, inden vi ser eleven igen om måske 3-4 uger.
Undervisning og aktiviteter
Motivation til skolegang
Ovenstående kan være en typisk uge i WASP, som står for Work And School Project. I andre uger vil der i WASP kunne være særlig fokus på fx selvværd eller selvudvikling, brobygningsforløb, virksomhedsbesøg, fritidsjob, fritidsliv, kommunikation og sundhed (søvn, motion, kost). Alt afhænger af hvilke elever, der er i netop denne uge, da undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte unges behov og kompetencer. Derfor er det ikke de samme elever, der nødvendigvis er sammen, hver gang de kommer i WASP, da det netop er behovet, der bestemmer antal og placering af uger samt indhold.
WASP startede som et 5-årigt projekt i 2009. I dag indgår WASP som et af Tønder Ungdomsskoles faste undervisningstilbud. Undervisningstilbuddets overordnede formål er at motivere og fastholde målgruppen i en skolegang med det formål, at de unge får en ungdomsuddannelse, samt give eleverne støtte og værktøjer/strategier til et godt ungdomsliv/livsduelighed. En WASP-elev er fortsat tilknyttet sin stamklasse og et typisk forløb kan være, at eleven er i WASP én uge og derefter 3-4 uger på egen skole. Fortsættes næste side... Ungdomsskolen #2 Marts 2016 | 11
De unge i WASP WASP er et undervisningstilbud til unge i 6.-10. klasse, der på den ene eller anden vis har en skolegang, der vækker bekymring i forhold til det videre uddannelsesforløb. Når det vurderes, om en elev kan profitere af et WASP-forløb, kan der bl.a. være fokus på fravær, svigtende motivation i forhold til traditionelt skolearbejde, usynlighed eller svagt netværk. Eleven kan have svært ved at indgå i forpligtende fællesskaber, et fritidsliv, der er præget af tilfældigheder, fravalg og manglende afklarethed. I skrivende stund er der 24 elever tilknyttet WASP. Drengene udgør ca. to tredjedele.
Vejen til WASP Når en klasse eller kontaktlærer, UUvejleder og eller forældre vurderer, at WASP kunne være det rigtige tilbud til en ung, for at den unge kan få mere lyst til skolearbejdet – komme mere ”frem på stolen” i undervisningen – vil UU-vejlederen (8.-9. kl. elever) eller en afdelingsleder (6.-7. kl. elever) udarbejde en ansøgning i fællesskab med forældre og klasse/kontaktlærer, som sendes til en visitationsgruppe. Optag af elever i WASP sker løbende i løbet af skoleåret.
Opstart Når en elev er blevet visiteret til WASP, afholdes et opstartsmøde, hvor forældre, elev, klasse- eller kontaktlærer og WASP deltager. Med udgangs12 | Ungdomsskolen #2 Marts 2016
punkt i indstillingsskemaet drøftes behov og det fremtidige fokus i skole og WASP forløbet samt individuelle mål for eleven. Mens eleven er tilknyttet WASP følges der, i samarbejde med hjemmet og skole, løbende op på, hvordan eleven trives og udvikler sig. Der afholdes møder efter behov, og der sendes fx ved ugens afslutning en ugeinfo til skolen, så de er orienteret om, hvad der er blevet arbejdet med og, hvad der i samtaler med den enkelte elev og gruppen har været fokus på.
Rollemodeller I forbindelse med WASP kan en WASPelev tilknyttes en rollemodel, som er en ung, der typisk er i gang med en ungdomsuddannelse, og som ansættes i WASP til at støtte og inspirere til en konstruktiv og oplevelsesrig fritid. Gennem en relation til en ung, men ældre rollemodel, kan eleven blive i stand til at reflektere over egen situation ved at spejle sig i en rollemodel, der er godt på vej.
Godt på vej Oplevelserne blandt elever, forældre, skoler samt forvaltning er, at der er behov for et undervisningstilbud som WASP. Der blev i 2011 lavet en midtvejsevaluering, der konkluderede, at undervisningstilbuddet lever op til formålet, og vi kan i dag trække tal fra UU, der viser at ca. 55 % af tidligere WASPelever er i gang eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, ca. 17 % er i gang med eller har afsluttet en gymnasial uddannelse, og ca. 23 % er i gang med forberedende og udviklende aktiviteter (arbejde og VUC).
I uge 6 offentliggjorde Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling en rapport omkring Intensive læringsforløb, der er blevet gennemført i samarbejde med Epinion. WASP er et af de otte beskrevne læringsforløb i materialet.
Pædagogik på kanten Ny bog samler artikler om forskellige drengeindsatser
Af Bjarne Mouridsen
”Danmark har et drengeproblem”. Sådan har det ofte lydt, hvilket var en af årsagerne til etableringen af Drengeakademiet, som med støtte fra Løkkefonden siden 2012 har sendt drenge på et 2-3 ugers skoleophold i sommerferien. Målet har været og er, at de kan indhente noget af det faglige efterslæb, de har, og samtidig udvikle deres personlige kompetencer. Frans Ørsted Andersen, som er lektor og forsker ved Aarhus Universitet, har fulgt projektet og skrevet en forskningsrapport herom. Nu følger han op med bogen ”Pædagogik på kanten – især for drenge, men også for piger”, som samler en række artikler om forskellige tilgange og indsatser i forhold til drengeproblematikken.
Sakker bagud Et par tal taler for, at der vitterligt er tale om et problem, som kræver en særlig indsats. En undersøgelse fra 2015 viser, at pigerne rent faktisk opfylder 95 %-målsætningen, hvorimod drengene ikke gør. Blandt etniske danskere er det kun 92 %, der gennemfører en ungdomsuddannelse og blandt drenge med anden etnisk baggrund kun 81 %. At pigerne så døjer med andre problemer så som stress, er en helt anden sag. Bogens formål er beskrevet som at give eksempler på pædagogisk praksis, der ”kan løfte svage og marginaliserede elevgrupper, især drenge, men også piger, væk fra kanten og tættere på skolens fællesskab, så de bliver motiveret for skolegang og kan
betræde en mere hensigtsmæssig udviklingssti, end deres udgangspunkt ellers peger på”.
Fra ungdomsskole til Drengeakademi Det må jo siges at være noget, vi kender til ungdomsskolen. Bogens første kapitel er da også meget sigende et tilbageblik på en ungdomsskoleindsats i 60´erne og 70´erne – nærmere bestemt arbejdet med såkaldte ”rockere” i Odense, iværksat af tidligere ungdomsskoleleder Ejgil Aagaard. Derefter hopper bogen fra indsats til indsats og runder emner som de daværende T-klasser (t for tekniker), amerikanske STEM-skoler (Science, Technology, Enginering, Math), det finske skolesystem og skoler i England, Cooperative Learning, FUF-projektet (om udvikling af fremtidens undervisningsfaciliteter) og brugen af rollespil i undervisning – samt selvfølgelig Drengeakademiet. Indholdet kan synes lidt vel tilfældigt, men anskueliggør dog, at de udfordringer, vi nu forsøger at løse med diverse turboforløb og på Drengeakademiet, ikke er nye og ikke kun findes i Danmark. Samtidig er de også meget forskellige, idet nogle har præg af erindringer, mens andre er omskrevne evalueringer eller forskningsrapporter, hvilket gør bogen uharmonisk.
Eigil Aagaard er da fornøjelig læsning set med ungdomsskoleøjne, og det er da ganske fortjent at mindes en pionerindsats. Men hvad er det lige, vi skal bruge det til i dag i forhold til det arbejde, der udføres i ungdomsskolen såvel som mange andre steder? Sidst i bogen prøver Frans Ørsted Andersen dog at samle op ved at opliste en række faktorer og forhold, der kan medvirke til en god pædagogik på kanten. Det gælder fx mentorordning, etablering af gode hverdagsvaner, klasseledelse og varierede undervisnings- og læringsformer. Fint nok, men også lidt banalt. En mere perspektivrig konklusion kunne ønskes. Frans Ørsted Andersen: ”Pædagogik på kanten – især for drenge, men også for piger”. Forlaget Mindspace 2015, 155 sider.
Mobilvenlig hjemmeside
Spredt fægtning Hver for sig er det interessante læsninger, men man savner, at de enkelte indsatser i højere grad sættes i relation til hinanden, så der kan drages nogle konklusioner. Historien om
cms.apricore.com
Ungdomsskolen #2 Marts 2016 | 13
5.000 elever skal på turboforløb Turboforløb skal hjælpe udfordrede elever videre i livet. Derfor er der afsat satspuljemidler hertil Af minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
En alt for stor del af eleverne i udskolingen har en skoletid, der er præget af nederlag. Vores grundskoler taber hvert år en gruppe elever. De mister lysten til at lære og glimtet i øjet, og skolen er ikke længere det motiverende og lærende fællesskab, der sætter dem i stand til at få det liv og arbejde, de drømmer om. Hver fjerde elev i 8. klasse blev i 2015 erklæret ikke-uddannelsesparate. Mere end hver sjette elev bestod ikke dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i 2013. Det er tal, vi ikke kan være bekendt. Det er skæbner, vi skylder en bedre indsats. Det er livsforløb, som ikke får den start, som man kunne ønske, og hvor vi bliver nødt til at ændre kursen.
Reformen – et vigtigt skridt
Derfor er det regeringens klare ambition, at vi skal have flere unge godt fra start. Målet for folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de skal trives bedre. Og grundlæggende handler det om at sikre, at alle elever skal forlade folkeskolen med de bedst mulige forudsætninger for at komme godt videre i uddannelsessystemet og godt videre i livet. Reformen af folkeskolen er et vigtigt skridt på vejen til at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige, de kan. Med reformen bliver der bedre plads til og mere fokus på, at børn lærer på forskellige måder. Der bliver lagt vægt
14 | Ungdomsskolen #2 Marts 2016
på, at det skal være tydeligt, hvilke mål der sættes for den enkelte elev, og hvordan eleven kan opnå det. I den nye skoledag bliver der også lagt vægt på, at det, der foregår i klasseværelset, skal være relateret tæt til den virkelighed, som eleverne er en del af. Det skal blandt andet ske gennem den åbne skole, hvor skolerne for eksempel samarbejder med den lokale virksomhed, museum eller idrætsforening.
Der skal mere til…
Det er alt sammen med til at gøre undervisningen mere konkret og målbar for den enkelte elev. Det er nemmere at forstå, hvorfor man skal vide, hvordan en vinkel på 30 grader ser ud, hvis man ser, hvordan tømmeren bygger en tagkonstruktion. Vi ved fra forskningen, at anvendelsesorienteringen er særlig vigtig for elever fra hjem med forældre, hvis uddannelse er begrænset. Den åbne skole, understøttende undervisning, større anvendelsesorientering og en række andre tiltag skal være med til at sikre, at flere unge fastholder lysten til at lære og får en bedre grundskolegang. Men der skal også mere og andet til, ikke mindst over for den gruppe af unge, der falder bagud i undervisningen og derfor oplever, at det, som foregår i klasseværelset flyver hen over hovedet på dem. Her er intensive læringskurser - de såkaldte turbokurser - der på kort
tid løfter det faglige niveau, styrker selvtilliden og løfter den enkelte elev, så han eller hun igen kan følge med, i høj grad en del af løsningen.
Plan T i Odense
Egmont Fonden, Løkkefonden og en række andre har gennem de seneste år fremvist imponerende læringsresultater ved turbokurserne, og ungdomsskolerne har mange steder i landet tilsvarende løftet opgaven med bravur og vist vejen til, hvordan vi fagligt og socialt kan løfte langt flere elever. På Plan T på Ungdomsskolen UngVest i Odense har man for eksempel flere års erfaring med intensive læringsforløb. Gennem fire ugers såkaldt internat løftes elever i 7.-8. klasse, som er markant forsinket i deres læseudvikling betydeligt. Elever, som ellers havde dårlige forudsætninger for at komme videre i uddannelsessystemet, får ved hjælp af nye teknikker, læseredskaber og træning i personlige kompetencer lysten til at læse og lære tilbage. Her melder underviserne, at eleverne får mod til at fortsætte i et uddannelsesforløb efter folkeskolen. Men eleverne skal selv være motiverede for at ændre på deres situation, og de skal forpligte sig til at ændre den. Lærerne og pædagogerne tilknyttet internatet har fokus på at opbygge en relation til og mellem eleverne, hvor anerkendelsen er i højsædet. Eleverne får hele tiden feedback, og de lærer
at lære sammen. Det giver eleverne dokumenteret højere forventninger til sig selv, samtidig med at de bliver bedre til at læse.
WASP i Tønder
Også på Tønder Ungdomsskole har man en viden, vi kan trække på. Her får eleverne, som ikke trives i den almindelige skolegang et undervisningstilbud ved navn Work and School Project. Her er der typisk tale om elever med hovedet godt skruet på, hvor personlige og sociale vanskeligheder er kommet i vejen for deres læring. Skolearbejdet gøres mere praktisk orienteret gennem arbejde på autoværkstedet og madlavning, hvor de for eksempel lærer matematik. Eleverne kommer også i erhvervspraktik og på besøg ude i virkeligheden, hvor de ser, hvordan dagligdagen på en arbejdsplads kan se ud. Det giver eleverne en mening med at arbejde for bedre karakterer, når de arbejder hen imod et konkret mål i form af en uddannelse.
Trænes i at lære
Jeg kunne også fremhæve Varde Kommunes drengecamp og en række andre steder. Fælles for de nævnte eksempler er, at man lokalt tager ansvar for en gruppe af fagligt udfordrede elever. For nogle elever er der brug for en mere intensiv og målrettet indsats, så de ikke strander i ingenmandsland og ikke kommer videre på en ungdomsuddannelse, videre i livet. Hvis en elev bliver erklæret ikke-uddannelsesparat i 8. klasse skal han eller hun tilbydes et forløb, der kan styrke den unges
skolegang hele vejen rundt. Der skal sættes ind med indsatser med et klart fagligt fokus, men hvor eleverne samtidigt lærer om deres egen rolle i læringen, og hvordan de selv har mulighed for at ændre deres skoleliv. De skal også have redskaber til, hvordan de kan forbedre deres faglighed. De skal kort sagt trænes i at lære.
på ungdomsskolernes erfaringer med intensive læringsforløb. Ungdomsskolerne har enestående erfaringer med at tilbyde et miljøskifte for elever, der mistrives og ikke får udnyttet deres fulde potentiale i en fri- eller folkeskole, hvor de har oplevet nederlag gennem flere år. Det skal vi lære af.
20,8 millioner afsat
Turboforløb skal være en del af folkeskolen
Og den indsats vil vi gerne understøtte og udbrede fra regeringens side. Vi skal ikke genopfinde den dybe tallerken, når det handler om gode turboforløb. Vi skal ikke gå eksisterende aktører i bedene og overtage deres gode arbejde. Vi skal derimod understøtte og udbrede de mange gode projekter og erfaringer, der allerede er gjort. Derfor har jeg sammen med satspuljepartierne afsat 20,8 mio. kr. til at understøtte skolernes arbejde med intensive læringsforløb for dem, der halter efter i udskolingen. Her skal over 5.000 elever i løbet af projektperioden tilbydes et turboforløb. Vi ved nemlig, at intensive læringsforløb kan gøre en kæmpe forskel. Forældre, lærere og elever oplever, at børnene rykker sig op til flere skoleår på få uger. Eleverne får på den måde et fagligt skub, så de bedre kan følge med i klasseundervisningen. En anden og helt afgørende ting er, at de får troen tilbage på, at de kan klare skolens udfordringer og de får motivation til at prøve. Eleverne tager også kvantespring personligt. Vi skal altså lære af de gode historier, og her spiller ungdomsskolerne flere steder en nøglerolle. I udmøntningen af satspuljeprojektet vil vi også se
Med midlerne fra satspuljen skal vi i højere grad integrere de erfaringer i folkeskolen og give endnu flere børn og unge den ekstra hjælp, der skal til for, at de får en bedre skoletid og kommer videre i en ungdomsuddannelse. Samtidig skal vi blive endnu skarpere på, hvordan de intensive forløb bedst skrues sammen, så de intensive læringsforløb bliver en integreret del af skolernes tilbud til fagligt udfordrede elever inden for skolens egne rammer både organisatorisk og økonomisk. Det er centralt, at de intensive forløb og almenundervisningen understøtter og supplerer hinanden. En netop offentliggjort kortlægning af den internationale forskning om turboforløb af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og en opsamling af de kommunale erfaringer lavet af Epinion viser faktisk, at de intensive læringsforløb anvender mange af de metoder, der også lægges vægt på i folkeskolereformen, som eksempelvis læringsmålstyret undervisning, anvendelsesorienterede læringsformer og bevægelse. Det skal vi udnytte. Vi skal gribe børn og unge på kanten, så de ikke mister grebet om deres liv.
Ungdomsskolen #2 Marts 2016 | 15
Ungdomsskolernes blikfang på folkemødet Lad os sammen bygge et iøjnefaldende tårn på Folkemødet 2016
Af Mikael Hansen, Ungdomsskoleforeningen
Det 5. folkemøde ruller af stablen i midten af juni måned. Mange ungdomsskoler deltager og Ungdomsskoleforeningen forsøger også at engagere sig med aktiviteter, der skaber sammenhæng og promoverer skoleformen. Programmet er under konstruktion i denne tid. Mere vil følge.
Send blik til Bornholm! Allerede nu har vi fået en ide, der kan involvere alle landets ungdomsskoler med et bidrag, der samlet viser ungdomsskolernes mangfoldighed. Vi beder hver ungdomsskole sende en kulørt stump blik til Bornholm. Så samler, svejser, bolter elever fra Bornholms Ungdomsskoles Heltidsundervisning - med Bent W. Hansen i spidsen – de fremkomne sager sammen til et BLIKFANG. Ungdomsskolernes bidrag skal være en iøjnefaldende jerngenstand. Eneste fælles krav til det fremsendte skal være, at der påmales afsender ungdomsskole skrevet med klare bogstaver ikke mindre end 8 cm høje. Bent skal sørge for at skolens fremsendte ”blik” bliver synligt placeret. Gør det ikke let for de unge at svejse sagerne på, så find noget ukurant, finurligt, anderledes udefinerligt til konstruktionen. Det bliver en fest!
Iøjnefaldende tårn Selve konstruktionen bliver opbygget i løbet af Folkemødet i Danchells Anlæg, hvor der i forvejen laves mangfoldige aktiviteter, der har et ungt glimt i øjet. Det er også her Højskolerne formentligt har deres store madtelt. I skrivende stund kender vi ikke den eksakte placering, vi håber det bliver tæt ved vej og anlæggets entrezone. Der udarbejdes naturligvis uddelingsmaterialer til passerende gæster. Der kan laves ”ungdomsskole-happenings” på stedet. Der deltager mange ungdomsskoler, og her kunne være udgangspunktet for årets aktiviteter.
16 | Ungdomsskolen #2 Marts 2016
Send blik til: Ungdomsskolen, Sct. Klemensgade 26, 3782 Klemensker. Fragtmanden er sikkert bedst til at håndtere noget uhåndterligt. Mere info kan hentes hos Bent.W.Hansen@brk.dk eller tlf. 56923270. Materialer skal være skolen i hænde senest mandag d. 30. maj.
Musicalinstruktør Årets Fynbo Carsten Friis, som har instrueret en lang række musicals rundt om på ungdomsskoler, blev nyligt kåret som Årets Fynbo. Carsten Friis har gennem årene opsat mere end 150 musicals på såvel amatørscener som i professionel sammenhæng, ligesom han er fast instruktør på H. C. Andersen Festspillene i Den fynske Landsby i Odense. ”Jeg er pavestolt”, udtalte vindere ifølge Fyens Stiftstidende, som står bag prisen der i år blev uddelt for 40. gang.
Valg på landsmødet 2016 På foreningens hjemmeside er der nu åbnet for tilmelding til valg til bestyrelsen, som finder sted på årets landsmøde den 10. maj i Odense. Grundet Finn Lillelund Christensens alt for tidlige bortgang, og at man som følge deraf måtte indkalde suppleanten, skal der i år være ekstraordinært valg til formandsposten og til fire bestyrelsesposter – henholdsvis tre for to år og én for et år.
Udfyld formular På foreningens hjemmeside findes en formular, som udfyldt skal være sekretariatet i hænde senest den 19. april. Det er muligt at opstille i kategorierne suppleant, bestyrelsesmedlem og formand.
Udvalg sætter turbo på Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef
Regeringen sætter nu turbo på at få omsat regeringsgrundlagets intentioner til konkrete initiativer. Det er meget spændende og kan også få direkte konsekvenser for den kommunale ungdomsskoles virke. På godt og ondt, fristes man til at sige, men sådan er det vel altid. For Ungdomsskoleforeningen gælder det som altid om at spille konstruktivt, men også realistisk og tilpas nøgternt og sagligt ind. I et samfund som det danske udmøntes sådanne regeringserklæringer som oftest i udvalgsarbejder, hvor de direkte – og ofte også indirekte – berørte parter inviteres med om bordet, hvor de kan komme med input, kritik, andre vinkler, konstruktive muligheder og anbefalinger. Det er en god tradition, som skiftende regeringer – farven uanset – holder fast i som arbejdsmetode. Det sikrer som oftest også det bedst mulige resultat. Lad os kigge lidt på grupperne hver for sig. ”Udskolingsarbejdsgruppen”, som skulle se på en styrket undervisning i udskolingen, og som Ungdomsskoleforeningen har været direkte repræsenteret i, er næsten færdig med sin rapport og klar til at sætte den i egentlig offentlig høring. Der er flere spændende elementer, og vi har spillet ind med mulighederne for, at det af Ministeriet foreslåede medborgerskabsfag naturligt kan afvikles i ungdomsskolen. Vi vil også gerne afvikle valgfag i weekenderne og om aftenen, så det har vi direkte foreslået. En tværgående arbejdsgruppe bestående af såkaldte mere uafhængige eksper-
ter skal igennem næsten et helt år og frem til udgangen af 2016 se på direkte og indirekte sammenhænge imellem og internt i ungdomsuddannelserne. Lidt pudsigt, når man netop har reformereret EUD og er i gang med at kigge på både gymnasium og HF. Her er det lidt mere svært at gennemskue, hvad der kommer til at ske, men EUD og Kombineret Ungdomsuddannelse vil nok komme i spil på forskellig vis. Interessant er det, at denne gruppe skal arbejde med stor offentlighed, hvilket vil give alle mulighed for at spille ind. Her deltager vi – som de fleste andre organisationer – ”blot” i anden geled i en såkaldt referencegruppe. Men vi læser med, holder nøje øje og spiller konstruktivt ind på skoleformens vegne, hvor det vil være naturligt. Nyeste skud på udvalgs-stammen er et tværgående udvalg med alle de direkte berørte parter (og altså også ungdomsskolen) repræsenteret. Her skal der ses på sammenhænge mellem unges fritidsliv og skoleliv – både internt i skolen i den såkaldte ”åbne skole” og i forhold til den mere frie tid udenfor skoletiden. Her har vi rigtig meget at byde på, og det vil vi vide at gøre. Læg dertil, at EVA om føje tid barsler med en rapport om de kommunale 10. klassetilbud, så tyder alt på et travlt udvalgs-forår. Ingen ved endnu, i hvor stort omfang ord vil blive fulgt af handling, men det er helt klart nødvendigt at holde både øje med udviklingen og holde sig til. Og det vil både bestyrelse og sekretariat gøre, stol trygt på det.
Ungdomsskolen #2 Marts 2016 | 17
Personalenyt
Med i arbejdsgrupper
Mads Søndergaard Thomsen, der siden september 2014 har været projektkoordinator med ansvar for Ungdomsskoleforeningens projekt Samarbejde om Læring (SoL), tiltræder i en nyoprettet stilling som vicesekretariatschef. Han vil særligt fokusere på foreningens projekter og fundraising, netværksarbejde og deltage i den eksterne interessevaretagelse. Herved ønsker Ungdomsskoleforeningen at styrke organisationen yderligere til gavn for medlemmerne og skoleformen som helhed. Mads er allerede påbegyndt en række af de nye opgaver, sideløbende med afslutningen af SoL-projektet.
Som det også fremgår af ”dagsordenen” på side 17 her i bladet, bliver der for tiden nedsat en del arbejdsgrupper med relevans for ungdomsskolerne – såvel under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling som i andre regi. Derfor er Ungdomsskoleforeningen også glade for at blive inviteret med om bordet. Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen er således af Ministeren beskikket til at deltage i ”Referencegruppen for ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse”, ligesom han er inviteret til at ”indgå i drøftelser i forbindelsen med satspuljeprojekt om turboforløb”. Næstformand i bestyrelsen, Lars Buchholt Kristensen, er udpeget som Ungdomsskoleforeningens repræsentant i ”Udvalget om øget samspil mellem skole og fritidsliv”.
Nyt administrationssystem Ungdomsskoleforeningen har indgået aftale med Groupcare, som er rådgiver og it-servicepartner for danske foreninger. Vi arbejder for tiden på højtryk med at få installeret et nyt administrationssystem og få lagt data ind. Når systemet tages i brug, vil det betyde en mere brugervenlig tilmeldingsprocedure for vores medlemmer til vores arrangementer. Dette sker via en selvbetjeningsløsning, hvor vores medlemmer vil have mulighed for at melde sig selv og deres kollegaer til vores arrangementer. Vi forventer at være klar til at prøvekøre den nye løsning i midten af marts, så landsmødet vil være det første arrangement, hvor der er ændrede procedure. Sekretariatet står naturligvis til rådighed med hjælp og vejledning i overgangsfasen. Endvidere vil det stadig være muligt at sende en mail med tilmeldinger som hidtil.
18 | Ungdomsskolen #2 Marts 2016
Årsmøder Foråret er traditionen tro også tiden, hvor mange foreninger og organisationer afholder årsmøder og generalforsamlinger. Ungdomsskoleforeningens årsmøde finder sted den 10. maj, men allerede i marts er vi inviteret med hos gode samarbejdspartner. Sekretariatsleder Ejnar Bo Pedersen deltager således ved såvel årsmødet i 10.-klasseforeningen den 2.-3. marts og i Efterskoleforeningens årsmøde den 5. marts.
Netværksmøder Sæt allerede nu kryds i kalenderen i april måned. Her vil der den 12. april være møde i HU/UTA-netværket og den 28. april i Almennetværket. Nærmere information følger.
Doku:SEN – kursusforløb Workshop for nye ungdomsskoler onsdag d. 16. marts 2016
Vil du gerne blive endnu bedre til at indsamle viden om din ungdomsskole? Vil du have et redskab og støtte til at kunne dokumentere en aktivitet i din ungdomsskole? Så kom og deltag i Doku:SEN, hvor Ungdomsskoleforeningen understøtter dig og dine kollegaer i udviklingen omkring at dokumentere aktiviteter med og uden tal. Opstartsworkshoppen er både et informationsmøde om selve kursusforløbet og en arbejdsworkshop. Her bliver du introduceret til konceptet Doku:SEN, og hvad det betyder, samt får taget første skridt til at udarbejde en indsatsteori mv. Det efterfølgende kursusforløb består af seks gange Doku:SENtorium, som hver foregår over én dag, og KonferenSEN 2017. Under forløbet afleveres en indsatsteori over evaluerede aktivitet, et udfyldt slutskema og et slutprodukt. Læs mere om årshjulet på vores hjemmeside.
Tid og sted: Opstartsworkshop finder sted onsdag d. 16. marts 2016 kl. 9-15 i Ungdomsskoleforeningens lokaler på Rugårdsvej 9b i Odense.
Pris: Pris for deltagelse i opstartsworkshop er 300 kr. Efterfølgende pris for deltagelse i forløbet: 3.000 kr. pr. deltager.
Tilmelding: Send mail med antal deltagere samt navne, titler, og hvilken ungdomsskole, I kommer fra. Yderligere oplysninger fås ved Louise Virginia Hansen, lvh@ ungdomsskoleforeningen.dk
OBS! Man behøver ikke at have nogen form for kendskab til dokumentering eller evaluering på forhånd for at kunne deltage – bare have et åbent sind for udvikling!
Hvad siger andre, som har deltaget? ”At arbejde med indsatsteori har skabt en visuel illustration af, hvor man er på vej hen […]. Man undgår de lange referater og kan i stedet tage en visuel synliggørelse af processen frem […] Det har givet et fælles sprog. Når man snakker antagelser skal man begrunde antagelserne, og det gør, at man ikke konkludere forskelligt” Toke Knudsmark, Esbjerg Ungdomsskole
Ungdomsskolen #2 Marts 2016 | 19
Bestyrelsesmedlemmer genopstiller
Lars Buchholt Kristensen fra Silkeborg Ungdomsskole kandiderer til formandsposten
Nuværende medlemmer af Ungdomsskoleforeningens bestyrelse, Lise Zaar fra Hvidovre, Hans Mosegaard fra Vejle og Kent Sørensen fra Skive har alle meddelt, at de søger genvalg til bestyrelsen ved landsmødet den 10. maj. Endvidere har Lars Buchholt Kristensen fra Silkeborg Ungdomsskole med en enig bestyrelses opbakning sagt ja til at kandidere til formandsposten. Frem til landsmødet fungerer Kent Sørensen som formand, men Kent har af egen drift besluttet ikke at stille op som formand, hvorimod han altså gerne vil genvælges som bestyrelsesmedlem.
Per Vers og Mulighedernes skole Per Vers (fotoet) – kendt som en af Danmarks største navne inden for rap og berømt for sin evne til at sætte ord sammen – deltager i Ungdomsskoleforeningens konference ”Mulighedernes skole”, som afholdes torsdag den 10. marts i DGI byen i København. Konferencen markerer afslutningen på projektet ”Samarbejde om Læring” (SoL-projektet), men arbejdet med at etablere gode og givende samarbejder og partnerskaber med folkeskolerne fortsætter. På konferencen vil Per Vers deltage som observatør i både workshops og oplæg, hvorefter han vil afslutte dagen med en såkaldt rap-up – en morsom, men også tankevækkende konklusion på dagen. Spændende, hvad han finder på.