Ungdomsskolen 2 2021 by Ungdomsskoleforeningen

Ungdomsskolen

TEMA

MARTS 2021

Ungdomsskole under nedlukningen

Hvem bliver Årets Ildsjæl 2021? Fristen for at indstille kandidater til Årets Ildsjæl er den 17. marts AF S ØREN H ANM ANN L A R SEN

Så er det tid til indstillinger til Årets Ildsjæl! Ungdomsskoleprisen, der fejrer de mange engagerede medarbejdere og andre, der har deres virke i de kommunale ungdomsskoler landet over. Husk at prisen gives til en eller flere ungdomsskoleperson(er), der har udført en særlig indsats for egen ungdomsskole eller skoleformen – gerne anderledes og innovativ. Mon ikke der efter et år med corona-nedlukning, genåbning, hurtigt

arrangerede sommeraktiviteter, restiktioner og nedlukning igen findes masser af eksempler herpå? Kender du vedkommende, så send en motiveret indstilling, hvor du fortæller om personen, indsatsen samt hvorfor den gjorde en forskel. Med prisen – som overrækkes ifm. Ungdomsskoleforeningens landsmøde d. 5. maj – følger et rejselegat på kr. 3500,-

Formalia: Indstillinger skal indeholde navn, titel og ungdomsskole(r) på den indstillede person sammen med en motiveret beskrivelse af indsatsen på max. en A4-side. Indstillinger skal være Ungdomsskoleforeningen i hænde senest d. 17. marts 2021 - og mailes på shl@usf.dk, emnefelt: ”Årets ildsjæl”

Sidste års Ildsjæl blev Jesper Kim Kristensen, som er underviser og kontaktlærer fra UngHerning,. Her ses han under den forsinkede surpriseoverrækkelse i november flankeret af afdelingsleder Holger Nissen, ungdomsskoleleder Annette Bredkjær og formand for Ungdomsskoleforeningen Lars Bucholt Kristensen.

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2021

Nedlukningen mærkes A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

Et fald i elevtal på 7 % og en nedgang på 10 % i antal hold. Det er umiddelbart de kedelige kendsgerninger, som står at læse i den nye statistikrapport for året 2019/20. Men det er også en kedelig tid, vi lever i, med pandemi og nedlukning af landet. Hvor stor en del af nedgangen, vi direkte kan tilskrive nedlukningen i foråret, kan vi ikke vide med bestemthed. Men mon ikke vi kan konkludere, at størstedelen af årsagen ligger her? Mindre ungdomsskoleaktivitet er selvfølgelig langt fra den eneste kedelige konsekvens af Corona og nedlukning. Som det allerede kunne læses i sidste udgave af bladet, og som det fremgår af Sagt Ligeud fra Mary Fonden i nærværende udgave, er antallet af unge, som føler sig ensomme steget under krisen. Problemet var i forvejen voksende, men er nu eskaleret yderligere i en tid, hvor unge ikke kan finde vej til de vanlige fællesskaber i skolen og

ungdomsskolen, på uddannelsesinstitutionerne og i forenings- og fritidslivet. Netop derfor er det meget vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for nå de unge – og ikke mindst de unge, som føler sig ensomme eller er udsatte på anden vis. De sidste er det faktisk muligt at tilbyde aktiviteter på mere vanlig vis, da de er undtaget fra nedlukningen, ligesom der er iværksat særlige aktiviteter målrettet de sårbare og udsatte. Som det er fremgået i tidligere udgaver af bladet, og som eksemplerne fra ungdomsskolerne i Helsingør, Dragør og Kalundborg i dette blad viser, er der mange gode initiativer i gang rundt om på landets ungdomsskoler. Onlineundervisning, udendørs aktiviteter, virtuelle klubtilbud og foredrag er med til at fastholde fællesskabsfølelsen og dermed forebygge og modvirke ensomhed, fagligt efterslæb og inaktivitet. Nærlæser man indberetningerne til stati-

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Simon Kvamm, Dragør Ungdomsskole

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

Oplag 1900

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er onsdag den 10. marts 2021. Blad 3/21 udkommer i uge 14.

stikken fra ungdomsskolerne, kan man se, at der er store forskelle. Nogle har oplevet status quo eller sågar en lille fremgang – andre har oplevet en markant tilbagegang. Det kan der være flere årsager til, men det er nærliggende at konkludere, at det også har noget at gøre med den strategi, der har været anlagt rundt omkring under nedlukningen. Der er givet store forskelle på, hvor meget man har lagt sig i selen for at fastholde fritidsundervisning og øvrige ungdomsskoleaktiviteter på bedst mulige niveau under krisen. Så selv om foråret forhåbentligt vil bringe bedre tider, kan vi kun opfordre alle skoler til at udvikle og igangsætte aktiviteter såvel for den bredde gruppe af ungdomsskoleelever og de sårbare, som har det svært under nedlukningen. Vi skal benytte al den omstillingsparathed og fleksibilitet, vi bryster os af at have. Det skylder vi de unge.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2021 | 3

Varme hjerter vinder i virtuelle fællesskaber Det kan koste på det faglige, men vinder på relationerne, når man genstarter fritidsundervisningen som et online-tilbud. Det er erfaringen fra ungdomsskolen i Helsingør, der er i gang med at lære at møde de unge på helt nye måder. A F M ADS B IRC H , KOMMU NI K AT I O NSKO O R D I NATO R PÅ UN G DO M S S KO L E N I H E LS IN G Ø R

Hunden Berta logrer godmodigt på trappestenen, da Mikael Husted Nielsen ringer på dørklokken til en villa i Espergærde. - Hej August. Du har sagt ja til at være med til noget online-undervisning? siger han og stiller en pose foran den unge fyr, der åbner hoveddøren. Til daglig er Mikael Husted Nielsen koordinator for fritidsundervisningen på ungdomsskolen i Helsingør, men i dag kører han goodiebags fyldt med råvarer ud til eleverne på street food-holdet. Genstart I starten af januar genstartede ungdomsskolen en lang række af de hold, der blev lukket ned før jul. Det blev en øvelse i at rykke hurtigt, tænke ud af boksen, bygge på tillid og arbejde sammen på nye måder. - Vi fik underviserne til at skrive til de unge for at høre, om der var interesse for at deltage i online-undervisning, og vi fik så mange positive tilbagemeldinger, at vi kunne se, der var et behov, siger Mikael Husted Nielsen. Allerede få dage efter gik de første onlinehold i gang, og nu er godt 30 hold genstartet ud af de små 50, der blev lukket ned før jul. Der er ikke en fast formel. Underviserne har, sammen med eleverne, selv skabt den ramme, der fungerer for dem. Det har krævet tillid, men har vist sig at være den rigtige løsning i Helsingør. - Den måde underviserne har grebet det an på, har været fantastisk. Nogle hold har vi måttet opgive at gennemføre online – fx basket – men der er ikke nogen, der

Mikael Husted Nielsen, koordinator for fritidsundervisningen, kører selv ud med goodiebags til eleverne på flere af holdene. De sættes ved gadedøren og indeholder materialer til aftenens undervisning. (Foto: Ungdomsskolen i Helsingør)

ikke har ønsket at bakke op, siger Mikael Husted Nielsen. Materialer kørt til døren Nogle hold mødes live med deres underviser på en videoplatform, andre kører live on tape, hvor underviseren har lavet en video på forhånd. Og så er der e-sports holdene, hvor de unge kobler op på et fælles netværk.

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2021

På en række hold – fx mad, keramik og smykke & design – får eleverne en goodiebag med materialer til aftenens undervisning kørt hjem til gadedøren. Mikael Husted Nielsen har bragt sig selv i spil som frivillig chauffør, og også andre kolleger i huset er trådt til, når der skal købes ind og køres rundt i hele kommunen. - Vi har valgt at bruge flere ressourcer, selv om der er færre elever. Selv hvis der bare

E-sport har været et af de hold, der nemmest har kunnet overføres til onlineformatet, men også mad- og danseholdene er kommet godt i gang. (Foto: Sandra Odgaard / Thinkalike.dk)

sidder én elev på holdet, har vi valgt at sige ja til det, for måske kan præcis dén unge have brug for det, siger Mikael Husted Nielsen. Ditte Askø, der er underviser på Bagesjovholdet, var ikke uden forbehold, da hun sagde ja til at gå online. - Jeg tænkte, at det ville være intimiderende at have dem med ind på en videoskærm i mit eget hus, så jeg var ret nervøs første gang. Men det er sindssygt hyggeligt og meget anderledes end i et skolekøkken, hvor jeg er meget mere lærer. Her står jeg i mit eget køkken, og min datter på 18 hjælper til, så jeg mere kan være den, der sludrer med de unge, siger Ditte Askø, der også deler opskrifter med de unge på en fælles Instagram-profil, hvor de lægger billeder ud. Den gode stemning er gengældt, for alle de unge på hendes gamle hold er med i onlineformatet, og der er endda kommet et par nye til, så der nu er 18 unge med. Savner at dele erfaringer For Bjarke Ravn Gudbjerg, daglig pædagogisk leder på ungdomsskolen i Helsingør, bekræfter forløbet, at netop relationen og nærværet er en afgørende del af ungdomsskolens dna. - Online har måske kostet lidt på det faglige indhold, men til gengæld har det givet på det sociale, og vi må bare konstatere,

at hvis de unge tjekker ind, så er det fordi, de får noget ud af det, og så giver det mening, siger han. Ungdomsskolens klubtilbud var først på banen med virtuelle aktiviteter, og Caféen OnLive har nu tre faste ugentlige aftener. Her kan de unge quizze, spille banko, deltage i små workshops eller få en snak med en voksen, hvis de trænger til det. - Vi prøver at tænke anderledes for at få flere med, men der er ikke så mange steder at hente inspiration. De unge ved det heller ikke, når vi spørger dem, siger Sandra Seeliger, koordinator for klubtilbuddet i Helsingør. Bjarke Ravn Gudbjerg lægger heller ikke skjul på, at det i perioder har været svært at vurdere, hvilken løsning der var den bedste at gå efter. - Jeg har ind i mellem følt mig som en gammel mand, der er langt væk fra de unges virkelighed. Vi har ikke nogen at spørge til råds, og det vil være fantastisk at dele erfaringer med andre ungdomsskoler, siger han. Et socialt boost Det har kostet ressourcer at starte onlineholdene, men på ungdomsskolen har man valgt at prioritere opgaven. - I Helsingør Kommune er man optaget af, at unge har gode tilbud, så derfor kan vi gøre det. Men det handler ikke om, hvad vi

tror. Det handler om, hvad de unge vil have, og lige nu er den vigtigste opgave at heppe på medarbejderne og de unge, så de får energi til at komme flot ud af vinteren, siger ungdomsskoleinspektør Helle Josefsen. Forventningen er, at onlinetilbuddet fortsætter, så længe corona-restriktionerne forhindrer fysisk fremmøde i denne sæson. Der arbejdes dog også på nye formater i en overgangsperiode, hvor noget, men ikke alt kan lade sig gøre. Det giver fokus på udendørs aktiviteter som bl.a. mountainbike, og ungdomsskolen har startet et online løbe-fællesskab, hvor unge kan dele tips og favoritruter med hinanden. - Men vi vil også prøve at sætte fokus på det mentale og skabe tilbud, der giver de unge mulighed for at hvile mere i sig selv og blive boostet på det sociale efter en lang corona-tid, siger Bjarke Ravn Gudbjerg.

Takeout er fællesnavnet for Ungdomsskolens online-aktiviteter, der dækker over online-holdene samt klubtilbuddet Caféen OnLive. Ca. halvdelen af eleverne fra de oprindelige hold er i snit med på de 30 hold, der nu er startet. Ungdomsskolen bruger primært Google Meet som videoplatform, fordi de unge kender den fra deres skoledag. Men også Zoom og Discord anvendes på nogle hold, og der sendes desuden live på Instagram. Læs mere på www.ungdomsskolen.com

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2021 | 5

Virtuelle foredrag skaber fællesskab og engagement Dragør Ungdomsskole har hvert år i tæt samarbejde med de lokale folkeskoler alle eleverne med ude i det store klasselokale i naturen. Men hvordan når man ud til eleverne, når deres eneste klasselokale er deres eget værelse? I Dragør er det bl.a. gennem virtuelle fredagsforedrag med kendte ansigter fra YouTube, tv og musikscenen

AF UNDERVISER OG JOU R NA L I ST C A MI L L A L Æ R K ESEN , DR AG Ø R UN G DO M S S KO L E

Sædvanligvis er medarbejderne i Dragør Ungdomsskole iklædt Fjällräven-bukser, en varm hue og mudrede vandrestøvler i skoletiden. Men i 2021 er eleverne hjemme på deres værelser, der er ekko på gangene, og friluftsgrejet samler støv på lageret. Da andenbølgen for alvor ramte, fik lærerne ekstra travlt med at omlægge al undervisning til onlineundervisning på ubestemt tid, mens ungdomsskolen stod tilbage med et tomt skema og et forårsprogram, der var til at krølle sammen og smide i skraldespanden. Og det var en noget uvant situation for medarbejderne på Dragør Ungdomsskole, for normalt har de rigeligt at se til både i og uden for skoletiden. Ungdomsskolen er fast inventar i folkeskolen, hvor de gennem hele året underviser alle kommunens folkeskoleelever i friluftsliv og naturskole, og da de yngste klasser kom tilbage fra forårets lockdown i 2020, fik ungdomsskolen pludselig rygende travlt. Eleverne skulle være så meget udendørs som muligt, og dét var netop ungdomsskolens speciale. Men da vi trådte ind i 2021, var spillereglerne helt anderledes. Fællesskabsfølelse Ungdomsskolestaben skiftede de praktiske vindjakker ud med skjorter og trådte fra skov og strand ind i det hjemmebyggede studie i multisalen på en af de lokale skoler.

- Vi brugte vores erfaringer fra første lockdown. Vi kunne se på trivselsmålingerne, at den udendørsundervisning og classbuilding, vi havde forsøgt os med i 2020, havde gjort en mærkbar forskel for de unge. Derfor blev vi bedt om at træde til igen for at understøtte den eksisterende undervisning med nogle aktiviteter, der kunne styrke klassefællesskabet, fortæller Christoffer Søe, der er leder af Dragør Ungdomsskole. Christoffer Søe lovede blandt andet at levere et ugentlig afbræk fra undervisningen med virtuelle foredrag hver fredag. 1.300 elever kiggede med, da Sebastian Klein var første gæst i studiet med sit foredrag om verdens farligste dyr. Foredraget var efterfølgende tilgængeligt for lærerne i to uger, hvis det passede bedre ind i deres undervisningsplaner. Oplæggene har været et tilbud, som lærerne selv kunne vælge, om de ville benytte sig af. Det har de fleste gjort. - Jeg ved ikke, om det er lidt billige point at hive kendisser ind, erkender Christoffer Søe og fortsætter: - Men vi kan se, at det virker. Det fanger de unge, og vi får flere hundrede spørgsmål ind på sms-beskeder, når vi er online med en foredragsholder. Foredragsrækken har siden budt på navne som Mika og Jasmin fra YouTube, Simon Kvamm fra Nephew, Silas Holst fra Vild Med Dans, Emil og Kåre fra Store Nørd,

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2021

historiefortæller Pernille Stockfleth og ungdomsskolens egen Martin Sleimann, der underviser i førstehjælp. Længe leve fjumring! Rene Bomholt er far til tre Dragør-børn og har været glad for det afbræk foredragene har givet fra Google Meet. - Jeg har siddet inde i sofaen med de to yngste på 12 år med dyner og tæpper hver fredag og set foredrag. Den ældste på 14 sad og så det online med sin klasse. Min datter var særligt glad for foredraget med Silas Holst om mobning, og min yngste søn synes, at foredraget med Sebastian Klein og de vilde dyr var det mest spændende. Det er også sådan noget, han selv synes er sjovt at se i sin fritid. Selv var René Bomholt særligt begejstret for Simon Kvamms budskab til de unge. - Det var rigtig sundt for de unge at høre en succesrig musiker sige: Længe leve fjumring! Lad nu være med blive pacet af dine forældre. Det var måske især rigtig rammende i en by med mange ressourcestærke familier. René Bomholt var ikke den eneste, Simon Kvamm gjorde indtryk på. Inklusionsvejleder Signe Schandorff fortæller, at en af eleverne efter foredraget vendte sig mod hende og sagde: ”Det er jo ligesom mig!”. - Det vækkede noget i hende. Det gav hende selvtillid at høre, at når man kan mærke i sig selv, at det gør en glad, så er

det sandsynligvis, det rigtige, man gør. Vi kan faktisk mærke forskel på hende efterfølgende,” fortæller Signe Schandorff. Udendørsundervisning hver for sig Ved siden af foredragsrækken gik friluftsvejleder Kay Weiss og naturvejleder Martin Sleimann fra ungdomsskolen i gang med at oversætte en række af deres

materialer til øvelser, eleverne kunne klare hjemme i haven eller i den lokale natur, som Dragør heldigvis har meget af. Derudover udsendte de hver mandag en ny quiz, som klasserne skulle løse sammen og indsende til ungdomsskolen. Det kunne lyde: ”Hvem tror I bliver statsminister næste gang og hvorfor?” eller ”Hvad er gennemsnitshøjden i jeres klasse?”.

En af de lærere, der har benyttet sig af quizzerne, er Casper Kvist, der er lærer på Nordstrandskolen. - Jeg har brugt quizzerne med min klasse – vi har faktisk lige vundet i denne uge! Den er fed, fordi den er lidt skør, og fordi de ikke Fortsættes næste side...

Sebastian Klein var første gæst i studiet og fortalte om de farlige dyr

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2021 | 7

Virtuelle foredrag skaber... fortsat

bare kan finde svarene på Google. Eleverne har arbejdet i grupper, og så har vi samlet op sammen på klassen og sendt et fælles svar ind. Casper Kvist er også begejstret for foredragene og har planer om at inddrage Silas Holsts foredrag om mobning i uge 6, hvor klassen blandt andet skal tale om trivsel. Fælles referenceramme på tværs af skolerne Dragør-skolerne har altid været gode til at arbejde sammen, men den virtuelle under-

visning gør det nemmere at bruge de fælles ressourcer som for eksempel foredrag. Hvor skolerne før skulle koordinere datoer og transport til et fysisk foredrag, kan lærerne nu passe det mere fleksibelt ind i deres individuelle undervisning og bruge indlæggene i forskellige temaer. Casper Kvist håber, at foredragene bliver obligatoriske, hvis man vælger at fortsætte med modellen. - De unge får en fælles referenceramme, som de kan tale om, når de mødes på gader og stræder på tværs af skoler, siger

han, og han frygter, at der går noget fællesskab tabt, hvis kun nogle klasser ser med, mens andre slet ikke får adgang. Foreløbig fortsætter foredrag, quizzer og udendørsaktiviteterne for de ældste klasser, mens de stadig er hjemme, og hvis der er stemning for det, fortsætter Christoffer Søe og Dragør Ungdomsskole gerne med at supplere mountainbiking i skoven med et spotlight i multisalen.

Naturvejleder Martin Sleimann klar til optagelse sammen med youtuberne Jasmin Lind og Mika Schultz

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2021

Projekter er også påvirket af Corona Ungdomsskoleforeningens projekter har også været ramt af nedlukningen – nogle mere end andre. Vi gør status

A F BJAR NE MOURIDSEN

Ungdomsskoleforeningens sekretariat er som ungdomsskolerne påvirket af corona-krisen. De fleste arbejder hjemme det meste af tiden, og møder foregår digitalt. Nedlukningen har selvfølgelig også påvirket de tre store projekter, som Ungdomsskoleforeningen aktuelt er ved at afvikle i samarbejde med ungdomsskoler og andre parter. Coop Crew Efterårets Coop Crew forløb blev stort set gennemført som planlagt. Enkelte lokale forløb var dog nødsaget til at udskyde et eller to moduler pga. af hjemsendelse af elever, men fik dog afsluttet Coop Crew inden jul. To kommuner, Odense og Nordfyn blev ramt af nedlukningen inden jul og nåede desværre kun at gennemføre henholdsvis 4 og 2 træningsmoduler. Det forventes, at de kan afslutte forløbene, når landet åbner op igen. Flere af deltagerskolerne har haft udfordringer ift. at rekruttere de ønskede 16 unge til hvert forløb. Udfordringen har været drøftet med A.P Møllers Støttefond i styregruppen, og projektledelsen har i samarbejde med evaluator gennemført en workshop med fem deltagerskoler, hvor fokus var på udfordringer og muligheder ift. rekruttering lokalt til projektet. Viden og læring fra workshoppen videreformidles til de øvrige deltagerskoler mhp. udarbejdelse af en lokal rekrutteringsstrategi, der kan være med til at understøtte en succesfuld rekruttering. Der skal indfases nye kommuner i projektet i 2021. På baggrund af de oprindelige interessetilkendegivelser er ungdomsskolerne i Nyborg og Silkeborg klar til fase 3. Udvælgelsen af de øvrige nye skoler skal så vidt muligt tilgodese en geografisk spredning, oplyser programleder Hanne Kirk. UngScience udskydes Efter den første udskydelse af UngScience, havde vi glædet os til at komme planmæssigt i gang med den elevrettede del af projektet i starten af 2021, fortæller programleder Jimmi Mørup Nielsen. Desværre er vi endnu engang nødt til at revidere projektets tidsplan som følge af corona-situationen, da nedlukningen forhindrer, at fritidsundervisningen afvikles på vanlig vis. Jimmi har været i kontakt med model- og caseskoler, der samstemmende vurderede, at projektet burde udskydes, så vi kan få

Escaperoom i Skanderborg Ungdomsskole er en af de aktiviteter, som skal søsættes i UngScience en god start med elevaktiviteterne til efterårssæsonen og sikre de bedste projektforløb. Ungdomsskoleforeningen har modtaget positiv tilbagemelding fra Villum Fonden angående udskydelse af elevaktiviteter på UngScience. Der er fortsat en rigtig god stemning på UngScience-holdet, og ungdomsskolerne udtrykker stor lyst til, i et forår uden elevaktiviteter, at arbejde målrettet videre med at skærpe UngScience.

Ordekspressen Alle fire deltagende kommuner afviklede i efteråret deres første læringscampuge med Forældrekupeen. Ungdomsskolerne beretter om motiverede elever, som allerede har fået stort udbytte af den intensive undervisning i det nye læringsmiljø. Eleverne har haft stor gavn af at deltage i et nyt fællesskab sammen med andre elever med samme udfordringer. Corona har betydet, at der skulle holdes mere afstand, sprittes mere af og bruges visir, og nogle af aktiviteterne har skulle ændre form. Men i det store hele, har alle Ordekspres-forløb kørt på skinner som planlagt i efteråret. Den anden læringscampuge, som var planlagt til at foregå i januar 2021, er dog blevet udsat – i første omgang til efter påske, fortæller pædagogisk konsulent Cathrine Jane Thomas.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2021 | 9

Ungdomss 162.128 unge var aktive i ungdomsskolen. Det er et fald på 7% siden sidste skoleår

48 % piger

Skoleåret

52 % drenge

47.254 unge gik i ungdomsklub . Et fald på kun 6 %

8500 unge deltog i Særlige fo blandt andet intensive læringsfor En stigning på 40 % 10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2021

skolen i tal

t 2019/20

orløb, rløb mm.

9173 var antallet af hold, som ungdomsskolerne samlet set udbød. Det er et fald på 10%

tad s r a dv l o h t vori a sliv f t f s u l e i fr ng De u sport og

Der var i alt 224.738 deltagere i andre fritidsaktiviteter, herunder sommerferieaktiviteter

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2021 | 11

Ensomhed er en følelse – ikke din personlighed KosMo er eneste hold i UngKalundborg, som er fortsat under coronanedlukningen. Målgruppen er nemlig bl.a. ensomme unge – et problem, som er blevet yderligere aktuelt under pandemien AF M ARIE MØLLER GUNNA R SSO N, SO U SC HEF I U NGK A LUN DB O RG

Hvorfor har jeg ikke en ”bedste ven”? Hvorfor er der aldrig venner, der ringer længere? Og hvorfor er likes på Facebook så dejligt? Og så deprimerende, når de udebliver? De fleste af os kender følelsen af ensomhed, forhåbentlig kun glimtvis, for det er aldrig sjovt at føle sig ensom. Man kan sagtens være alene uden at være ensom, og man kan også sagtens være ensom uden at være alene. Ensomhed defineres som en følelse, der opstår, når man føler sig uønsket, meget alene, og ens sociale behov ikke bliver opfyldt. Kost og Motion Adskillige undersøgelser viser, at ensomheden blandt unge er stigende, og problematikken har også fået en del medieopmærksomhed i løbet af denne vinter. I UngKalundborg stræber vi efter at gøre os relevante for alle unge – også dem, som føler sig ensomme. Derfor har vi i denne sæson startet et hold op, som vi kalder KosMo (Kost og Motion). Det er udviklet efter sparring fra ”Ventilen”, der har et lignende tilbud i blandt andet Holbæk kaldet ”KOMsammen”, og på initiativ af cirkusassistent, klubmedarbejder og event/SoMe ansvarlige i UngKalundborg, Sara Elisabeth Boll Nielsen, som er cand.mag i psykologi og sundhedsfremme. Omsorg og respekt Konceptet omkring KosMo er at mødes i et omsorgsfuldt rum, hvor der er plads til at være, som man er, og plads til at udvikle sig og finde styrke i fællesskabet. Der er en høj normering, samtaler indledningsvis og løbende. Der er et stort fokus på gensidig

respekt, en god kultur, medbestemmelse og positiv gruppedynamik. De tre timer er mobilfri, og der er altid madlavning og spisning på programmet. Dertil er der en aktivitet, som kan være af sportslig karakter, et spil, noget kreativt, en gæst udefra, der laver yoga eller massage eller ”bare” en rask gåtur. En del af den faste struktur er også at tjekke ind ved ankomst og tjekke ud ved afsked gennem en snak om, hvordan man har det. Ikke et mærkat Der er fastlagt et program en måned forud og de voksne aftaler et ”mål” med de unge, som de arbejder sig henimod. Kernen i tilbuddet er personlig udvikling og arbejdet med egne grænser gennem en styrke fundet i fællesskab med andre. Det kan være svært at indse, at man føler sig ensom, og især blandt unge er det et stort tabu. Det er meget vigtigt, at ”ensom” ikke er et mærkat eller en del af en personlighed, men altid tales om som en følelse. Dermed understreges muligheden for at slippe ud af ensomheden. Fortsat under Corona I forbindelse med nedlukningen grundet Corona-pandemien har KosMo været det eneste hold, der fortsætter i Ung Kalundborg, fordi det retter sig mod sårbare unge, som har særlige vilkår og et stort fokus. At være hjemsendt eller i værste fald isoleret kan få enhver til at føle sig ensom. Derfor er vores arbejde med at styrke de unge, der bøvler med følelsen af ensomhed, kun blevet vigtigere. Dog har vi ændret lidt i

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2021

konceptet, så der maksimum er fire unge og en voksen samlet, der holdes afstand, madlavningen er aflyst og de fleste aktiviteter afholdes (hvis muligt – det er jo blevet ægte vinter nu, brrr) udendørs. Det kan være grænseoverskridende og svært at række ud, men det vigtigste er, at man ved, at man ikke er ene om at føle sig alene. Mange andre har det på samme måde, og tilbuddet er mere relevant nu end nogensinde. Vores initiativ omkring KosMo er heldigvis blevet taget godt imod i hele Kalundborg Kommune, og vi stiller gerne vores erfaring og viden til rådighed for andre, der har mod på at være med til at aftabuisere følelsen af ensomhed og mindske det store antal af unge, der føler sig ensomme. KOSMO er til de unge, der har behov for og lyst til at indgå i et positivt fællesskab, og som alle har tilfælles, at de gerne vil ud af ensomheden. Og der er altid en vej ud, selv om den kan være svær at se. Vi laver mad sammen, spiser sammen, rydder op sammen, og bagefter er vi aktive. KosMo styrker den enkeltes individuelle og sociale kompetencer. Empowerment, medejerskab og fællesskab er kodeord. Alle skal føle sig velkomne og ingen er forkerte. Man er aldrig alene med ensomhedsfølelsen. KosMo er for unge mellem 13 og 17 år. Som noget nyt forsøger vi os i 2021 også med KosMo for 17 og 24 årige.

Det er meget vigtigt, at ”ensom” ikke er et mærkat eller en del af en personlighed, men altid tales om som en følelse

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2021 | 13

Coronakrisen påvirker statistikken Statistikken viser et fald i elever i ungdomsskolen, viser den nye ungdomsskolestatistik. Årsagen er givet nedlukningen i foråret

AF BJARNE MOURIDSEN

På midtersiderne i dette blad bringer vi udvalgte tal og grafik fra den nye ungdomsskolestatistik, som dækker skoleåret 2019/20. Året blev ikke et år som vanligt, og tallene kan derfor være svære at sammenligne med de foregående år. Da Corona ramte Danmark, og landet lukkede ned, måtte også ungdomsskolerne lukke hold eller afslutte sæsonen før planlagt. Og det kan ses i statistikken. - Der er sket et fald i de fleste aktiviteter. Dog ses der ikke en kæmpe påvirkning af nedlukningen, da sæsonen allerede var ved at lakke mod enden for mange ungdomsskoler. For nogle skoler betød det aflysning og udskydelser af hold, mens andre blot afsluttede sæsonen lidt før end først planlagt, fortæller statistikmedarbejder Cecilie Lehn Rasmussen. Elevtallet faldet I tørre tal viser statistikken således, at elevtallet er faldet med 7 % siden forrige skoleår, og i almenundervisning er der et fald i deltagerantallet på 10 % og tilsvarende i antallet af hold. Til gengæld har såvel heltidsundervisning som specialundervisning ikke oplevet et tilsvarende fald, men de var også fritaget for nedlukningen. Der kan selvfølgelig være mange årsager til, at elevtallet og antallet af hold er faldet. Ser man på indberetningerne fra ungdomsskolerne er der store forskelle. Nogle steder er faldet i såvel antal elever som antal hold markant, mens andre sko-

Cosplay er et af de mere 40 hold, som i øjeblikket afvikles online på Høje-Taastrup Ungdomsskole ler faktisk har indberettet en lille stigning. En af de skoler, som ikke har mærket de store konsekvenser, er Høje-Taastrup Ungdomsskole. - Vores hovedsæson stoppede kort efter forårets nedlukning, så eneste fald var at vi ikke lavede eksamensboosterhold og den slags, oplyser viceungdomsskoleleder Hanne Tjessem.

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2021

Vil også påvirke næste år Også det indeværende år vil givet være mærket af den nye nedlukning, da perioden har været længere og placeret anderledes i årshjulet. - Konsekvenserne af Corona vil helt sikkert være meget større i indeværende skoleår, da ungdomsskolerne har været lukket ned i store perioder midt i sæsonen. Ungdoms-

skolerne giver allerede udtryk for, at det i forvejen var svært at få de unge til at melde sig til hold og klub mv., og nu er megen aktivitet så også aflyst. Regner med at se dem igen Den store opfindsomhed og kreativitet med hensyn til at arrangere onlineaktiviteter vil dog givet kompensere en del, men antallet af deltagere på de enkelte hold kan også være påvirket, lyder det fra HøjeTaastrup Ungdomsskole. - I foråret kørte nogle hold onlineundervisning de sidste to uger af sæsonen, men det er klart at endnu flere undervisere var klar til det i denne omgang, hvor vi har haft over 40 hold online i januar, lidt færre nu, da ikke alle lykkes med at blive ved. Men

vi har stadig mange hold online, dog med færre deltagere end når det foregår fysisk, siger Hanne Tjessem og tilføjer, at hun forventer at få eleverne tilbage igen. - Jeg vil ikke konstatere, at vi har tabt dem, og regner med de kommer tilbage igen, så snart vi må åbne fysisk igen. Efter sommerferien sidste år oplevede vi fx en stigning af elever. De var sultne efter fællesskaber og faglig hjælp, slutter hun. En samlet statistikrapport for skoleåret 2019/20 vil kunne ses på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside

Unge uden uddannelse Lektor Anne Görlichs står bag bogen ”Sammenbrud og tillid. Når unge uden uddannelse ”bliver til””. Bogen sætter fokus på unge uden uddannelse og arbejde og undersøger, hvordan disse unge bliver til i et komplekst samspil af fravær, pres, mobning, faglige udfordringer, skoleskift, indsatser og sammenbrud. Den forklarer grundigt både de systemer, som de unge bliver til igennem og de unges oplevelser med såvel ”serielle sammenbrud” som ”uddannelsestillid”. Bogen er henvendt til praktikere, der arbejder med udsatte unge og til forskere, studerende, undervisere og andre der beskæftiger sig med ungdomsliv og sociologi. Prøver i 10. klasse Folketinget har indgået et bredt forlig om prøver og eksamener i indeværende skoleår. Aftalen indebærer bl.a., at der skal afholdes fire prøver mod normalt op til 11 prøver. Elever indstiller sig selv til prøve. De færre prøver vil frigive tid, som i stedet skal bruges på længere undervisning til at indhente det faglige og sociale efterslæb, der måtte være. For de aflyste prøver vil standpunktskarakterer vil blive ophøjet til prøvekarakterer. Aftaleteksten kan læses på uvm.dk

TILBUD Har du lyst til at høre mere om, hvorfor Feliks på bare 6 år er blevet det mest anvendte system til ungdomsskoler og deres hjemmesider ? Har du lyst til at høre alt om, hvorfor vores ungdomsskoler også har glæde af alle de andre programmer, vi har udviklet, ud over Feliks ? TILBUD: Feliks 100% gratis i hele overgangsperioden ved skift i 2021.

Book en gratis online rundvisning i systemet Ring på 7027 1970 eller send en mail til info@apricore.com

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2021 | 15

De unges stemmer skal frem i debatten De unge har fået stor opmærksomhed i coronatiden. De har fået hård kritik og bebrejdelser, og de har fået sympati, beundring og klapsalver. Der er blevet talt meget om dem og ikke så meget med dem. Derfor nedsatte Mary Fonden i efteråret et ungepanel, som debatterer trivsel og ensomhed under corona. AF BJARNE MOURIDSEN

AF H E L L E Ø ST E RG A AR D, DIR E KTØ R I M ARY FO N DE N

Antallet af unge, der følte sig alvorligt ensomme, var i forvejen bekymrende højt, inden corona ændrede samfundets spilleregler. Med corona er tallet vokset alarmerende, men også helt forståeligt, fordi krisen rammer de unge der, hvor de er allermest sårbare – på deres behov for fællesskab og samhørighed med hinanden. Samtidig har tonen og retorikken om de unge ændret sig måned for måned, og da den var på sit hårdeste i efteråret, stod det klart for os i Mary Fonden, at vi savnede at få de unges stemmer ind i debatten. At høre om deres udfordringer og løsningsforslag. Samlede ungepanel I oktober 2020 samlede vi første gang et panel af ti unge mellem 18 og 25 år for at få deres perspektiver på, hvad vi som samfund, forældre, undervisere og medmennesker kan gøre for at modvirke den mistrivsel og ensomhed blandt unge, som coronatiden tændte et blus under. Noget af det, de gennemgående har understreget, er det sværeste, er at begrænse antallet af personer, de ser. Ikke kun fordi de lider afsavn, men faktisk i højere

grad, fordi de oplever, at flere af deres mere perifere venner ryger ud af fællesskaberne. De venner, der før var del af en gruppe, men som ikke var en del af kernen, falder uden for, fordi det ikke længere er muligt at have alle med. Og for en samvittighedsfuld generation, der er blevet opflasket med at inkludere hinanden, er det svært at være vidne til, at det pludselig ikke er muligt at få alle med. De oplever en skyldfølelse samtidig med, at de selv mangler deres faste fundament og en stor del af deres sociale base. Ungepanelets opråb var klart. Det bør prioriteres at holde fællesskaberne åbne under forsvarlige retningslinjer. Særligt de tilbud og aktiviteter, som er målrettet sårbare og ensomme unge. Anerkendelse og forståelse frem for udskamning Gennem det seneste år har de unge både oplevet sympati og bebrejdelse. Ifølge ungepanelet er det uden tvivl forståelsen og medfølelsen, der mest effektivt hjælper til, at de holder ud og overholder retningslinjer og restriktioner. Retorikken og stemningen omkring de unge har betydning både for

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2021

de unges trivsel, men også deres adfærd, forklarer de. Kritik og udskamning vækker ligegyldighed, ifølge de unge selv, fordi de føler, at selv om de lever op til alt, hvad der bliver krævet, så er det ikke godt nok. Til gengæld har det stor betydning at få anerkendelse for det, de gør. Forståelsen for, at det er hårdt, at de går glip af særlige tider, begivenheder og fællesskaber, er vigtig for ikke at miste modet og pusten. Som Mina på 18 år sagde: ”Vi har mistet en tid, vi aldrig får tilbage igen”. Med anerkendelsen af det kommer en større vilje til at lytte og kæmpe videre. Bryd tabuet om ensomhed I Mary Fonden har vi arbejdet med ensomhed siden 2011, og et af vores primære formål er at bryde tabuet, fordi vi ved, at det afholder alt for mange mennesker fra at række ud. Både ensomme og dem omkring den ensomme. Og vi har ikke arbejdet alene med det mål. Mange gode kræfter arbejder ustandseligt for netop det, og vi rykker os, men ikke hurtigt nok. Det gav de unge os kun ret i. Ensomhed er svær at tale om, og når man er ung, er man

særlig sårbar over for, hvad andre tænker om en. Ungepanelet pegede på mere oplysning om den hjælp, der er at få. Og foreslog, at det kan afstigmatisere ensomhed og vække unges interesse at bruge kendte mennesker, der står frem med deres historier og erfaringer med ensomhed. Samtidig understregede ungepanelet også, hvor vigtigt det er, at voksne omkring de unge kender tegnene på ensomhed. Det viser os, at arbejdet for oplysning giver mening, og det understreger, at vi fortsat skal arbejde på nye måder at formidle på. I kampen mod ensomhed kæmper vi mod følelsen af skam og berøringsangst, og mod dem kæmper vi ikke forgæves. Men vi kæmper mod stærke kræfter. Fordi tabu-sløret ligger tungt over ensomhed, har vi alle brug for at blive mindet om, hvad vi skal være opmærksomme på. Der er ingen facitliste, men der er opmærksomhedspunkter, og blot påmindelsen er i sig selv et skridt i den rigtige retning. Positive perspektiver Før corona talte vi i høj grad om pressede unge generationer, der løb om kap med tiden og følte, at de tabte. De pressede unge er ikke forsvundet i coronaens skær, og for nogle har det kun gjort presset større, men for andre har det givet en tiltrængt pause. Særligt de unge kvinder i panelet talte om, at det gav dem tid til at se på, hvem de egentlig er, når de ikke er omringet af mennesker. De fandt det interessant at se, hvordan de er, når skolen og hverdagen er fjernet. Og de satte pris på at have tid til dem selv. Emma på 22 år sagde: ”Tiden under lockdown gav mig mulighed for refleksion og tid til at fordybe mig i nogle af de ting, jeg ikke normalt havde tid til”. Udover at glæde os over, at der er små lysglimt i en tid, som vi ved allerede nu har

haft store konsekvenser for de unge, så er det værd at lære af. For der bør ikke skulle en corona-pandemi til for, at unge føler, at de har plads til ro og refleksion. Det viser os, at arbejdet med unges trivsel var essentielt før corona, nu under corona og uden tvivl også efter corona. Ensomhed, stress, præstationsangst, social angst og følelsen af utilstrækkelighed gør dagen og fremtiden uoverskuelig. Og coronaen skruer på alle de parametre, der påvirker de unge i deres trivsel. Det er en virkelighed, som ingen ønskede at opleve, men som alle heldigvis tager seriøst. Vi har alle et ansvar Vores ungepanel er, som unge er flest, bredtfavnende, velinformerede, kvikke og nuancerede mennesker. De ser, hvor alvorlig situationen er, og ønsker kun en afvejning af de psykiske og fysiske følger, coronatiden har. Deres refleksioner og vigtige pointer giver et tydeligt billede af en generation, der kæmper bravt for at komme igennem hverdagen uden alt for store mentale og faglige afsavn. De ved, at de hver især kan gøre en forskel for andre unge, der føler sig ensomme, De er oplyste og handlekraftige og har fra start af forstået at udnytte teknologien gennem de sociale medier, gaming og meget mere. Der er ingen tvivl om, at de fleste unge håndterer denne tid beundringsværdigt. Men de er også i en periode af deres liv, hvor de har et stort behov for at identificere sig med hinanden og udvikle sig gennem deres interaktion med omverdenen. Derfor er det op til os at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at de kan være der for hinanden på de vilkår, der nu engang er.

Ensomhed og unge • 12 % af unge mellem 16 og 29 år følte sig alvorligt ensomme inden corona (Ensomhed i Danmark, 2020, Defactum for Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed) • Gennemsnittet for hele befolkningen var 8 % (fra samme) • I maj 2020 viste en måling, at 20 % af unge mellem 18 og 29 år følte sig alvorligt ensomme (Coronaminds – Stå sammen ved at holde afstand, 2020) • I januar 2021 viste en måling, at 40 % af unge mellem 18 og 34 år aktuelt føler sig ensomme under nedlukningen (Hope – How Democracies Cope with COVID-9, 2021) • Kortvarig ensomhed er menneskelig og ufarlig • Langvarig ensomhed kan være skadelig for krop og psyke

Mary Fonden er H.K.H. Kronprinsesse Marys fond og har eksisteret siden 2007. Fonden arbejder med projekter inden for områderne mobning og trivsel, vold i hjemmet og ensomhed. Sammen med Ventilen udviklede Mary Fonden i 2012 undervisningsmaterialet Netwerk, der handler om at skabe trygge fællesskaber og forebygge ensomhed på ungdomsuddannelser. Sammen med Just Human og Tuborgfondet driver Mary Fonden projektet Me&We, der bekæmper mistrivsel og ensomhed på efterskoler landet over.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2021 | 17

Mellemformer Den 2. marts blev det første møde i en ny arbejdsgruppe for mellemformer afholdt. Gruppen består foreløbig af en håndfuld engagerede ungdomsskolefolk, men der er plads til flere. Hvis nogen skulle have interesser herfor, så kontakt os endelig. Gruppens vil afdække ungdomsskolernes placering i mellemformsbegrebet og komme med oplæg til aktiviteter og erfaringsudveksling herom i Ungdomsskoleforeningens regi. Besøg i UngHolbæk De udfarende aktiviteter ligger lidt stille i denne nedlukningstid. Men den 22. marts er der planlagt et besøg hos UngHolbæk, hvor sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen og

leder af UngHolbæk Søren Myrup bl.a. vil mødes med repræsentanter fra madspildsappen Too Good To Go for at drøfte ungdomsaktiviteter. Workshop om unges hashforbrug Den 26. marts 2021 tilbyder Forum100%, Landsforeningen af 10. klasseskoler og Ungdomsskoleforeningen workshop om håndtering af problematisk hashforbrug hos unge. På workshoppen vil deltagerne blive præsenteret for konkrete og anvendelige metoder til: • at opdage problematisk forbrug af rusmidler • at undgå modstand i samtalerne med de unge

•

at give relevant information på den mest hensigtsmæssige måde • at øge motivation for forandring/behandling Workshoppen er for undervisere, vejledere, ledere og andet personale, som arbejder med unge i målgruppen. Tilmelding via forum100.dk Webinarer på vej Ungdomsskoleforeningen er i skrivende stund ved at lægge sidste hånd på planlægning af en række webinarer, som vil blive afholdt i løbet af foråret. Der vil blive indbudt en række spændende og relevante oplægsholdere. Datoer og nærmere indhold vil blive annonceret i nyhedsbrev og på hjemmesiden.

Seriøst sjov Brug humoren, når du holder oplæg. Ny bog viser hvorfor og hvordan

AF EJNAR B O PEDE R SEN

En tidligere bekendt og ”ven” af huset Henrik Skovdal – tidligere KL-kontaktperson tilbage i 00-erne – har skrevet en helt anderledes og meget både sjov og læseværdig bog med gode råd til og teknikker, der kan ”peppe” en præsentation op. Bogens henvender sig ikke mindst til undervisere, der jævnligt holder undervisning og oplæg. Men den er også særdeles brugbar for ledere og foreningsfolk, der med mellemrum skal holde foredrag og oplæg. Der er særdeles meget at hente. Humoren i centrum Henrik Skovdal kommer hele vejen rundt om emner som forberedelse, kropssprog, performance og virkemidler. Hele paletten bliver berørt og hele tiden med et glimt i øjet, som titlen indikerer. For den helt store styrke – og der, hvor det utraditionelle måske mest består i – er, at

humoren hele tiden er i centrum. Hvordan man bruger og ikke bruger og får effekt af humoren. Og vel at mærke uden at svække budskaberne. Tværtimod er den et fuldtonet forsvar for, at humoren kan være et fantastisk kraftfuldt virkemiddel til at nå sine må. Gode opsamlinger Bogen er spækket med gode idéer, tips og tricks samt ikke mindst tankevækkende udsagn, statements og oneliners. Og så er der en helt særlig kvalitet for den dovne læser – eller bare for den, der i det daglige er overdænget med læsestof: Ved afslutningen af hvert kapitel er der en 1-sides opsamling med de allervigtigste budskaber. Bogen kan klart anbefales – helt uforbeholdent. Læs den, kig den, før din standupper…

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2021

Henrik Skovdal: Sig noget seriøst - sjovt. Forlaget Cochlea 253 sider

Aftale om vejledning Under corona-krisen og nedlukningen har de unge i grundskolen ikke haft samme betingelser for at lære de mange forskellige ungdomsuddannelser at kende. Fx har brobygningen til ungdomsuddannelser siden efteråret ikke været gennemført med fysisk fremmøde på ungdomsuddannelserne, men så vidt muligt virtuelt, ligesom åbent-hus arrangementer på ungdomsuddannelserne også har været virtuelle. Derfor har regeringen indgået et bredt forlig om at iværksætte en række initiativer, der skal styrke informationen og vejledningen til forældre og de unge, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Aftalen indeholder blandt andet ekstra information til de 100.000 unge og deres forældre om uddannelsesvalg og de mange forskellige ungdomsuddannelser, der findes. Der gives desuden ekstra penge til at udvide åbningstiderne og antallet af medarbejdere i eVejledning, ung-tilung vejledning og lettilgængeligt materiale til lærere og vejledere. Aftaleparterne er enige om at opfordre kommunerne til at understøtte elevernes uddannelsesvalg ved, at lærere i 9. og 10. klasse tager en individuel samtale med hver elev og eventuelt forældre om uddannelsesvalget. ”At sidde bag en skærm er selvfølgelig ikke det samme som at besøge skolerne og snuse til de forskellige uddannelsesmiljøer. Vi skal stadig holde smitten i skak, men på samme tid skal eleverne have de bedst mulige betingelser for at vælge deres vej videre i uddannelsesverdenen. Det er godt, at Folketinget står sammen om at finde løsninger, så vi kan sikre, at de unges valg sker på så godt et grundlag som muligt, tiden taget i betragtning,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om aftalen.

Fra det uformelle til det mere formelle AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Interessevaretagelse i en coronatid kan være en svær størrelse. I hvert fald en størrelse, som skal gribes anderledes an end ”normalt”. Og hvad er så normalt i denne her sammenhæng? Måske kan man til en indledning sige, at det normale er under opbrud – og hvem ved, måske vil det normale aldrig blive normalt igen? At tjene ungdomsskolernes sag – altså at interessevaretage – er en af Ungdomsskoleforeningens vigtigste opgaver og har traditionelt bestået af såvel mere formelle opgaver som uformelle relationer. Det mere formelle kan bestå i høringssvar, breve og mails til Minister, Folketing, myndigheder, andre interesseorganisationer og skoleformer mv. Ja, i virkeligheden også pressen eller den store offentlighed i bred forstand. Den del eksisterer stadigvæk og er måske i virkeligheden en lidt uforanderlig opgave, selv om indholdet skifter karakter alt efter den politiske dagsorden. Den mere uformelle del er straks lidt mere anderledes i en periode, hvor vi – mere eller mindre – har arbejdet hjemmefra hver for sig. Eller i hvert fald har mødtes meget lidt ved offentlige begivenheder som møder, arrangementer, konferencer, netværksarrangementer osv. Her må man sige, at det ”relationelle” er under forandring. Det er således i

mindre udstrækning muligt at tage den uformelle snak uden fast dagsorden under frokosten eller kaffebordet i forbindelse med et møde, hvor man ”støder ind i” mennesker (med både formel og uformel status), som man har et budskab i forhold til. Vi har i hvert fald oplevet, at vi har måttet gøre flere tidligere uformelle drøftelser mere formelle. Det kan naturligvis have sine fordele, men det har bestemt også ulemper. At formalisere forhold medfører, at argumenter, holdninger eller budskaber i et vist omfang nu rummer en mulighed for at skulle journaliseres. Og det er ikke altid godt. Ikke fordi forholdene ikke tåler dagens lys – for det gør de – men fordi der er fordele ved de helt uformelle omgangsformer, hvor man vejrer en stemning eller planter et forsigtigt frø. Den kraft, der kan ligge i at skabe relationer, forsvinder i en vis udstrækning. Det kan du ikke helt gøre på et digitalt møde via Teams, Zoom eller Skype. Alt i alt har det sidste års tid krævet mere fantasifuldhed – og flere opfundne anledninger. Det er måske meget godt på nogle måder, men den langsigtede effekt bliver spændende at følge. Navnlig, hvis det ”unormale” er på vej til at blive mere normalt…

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2021 | 19

KosMo Sådan så aktivitetsplanen ud for KosMo i november sidste år. KosMo står for Kost og Motion er et tilbud under UngKalundborg, der er fortsat under coronanedlukningen. Målgruppen er bl.a. unge, som har brug for et fællesskab for ikke at føle sig ensomme. Og den slags tilbud er der blevet endnu mere brug for under nedlukningen. Læs mere om KosMo inde i bladet og læs om unge og ensomhed i Sagt ligeud fra Mary Fonden.

Takeout i Helsingør Ungdomsskolen i Helsingør har genstartet mange aktiviteter online, ligesom klubtilbuddet Caféen OnLive også tilbyder de unge virtuelle fællesskaber. Faktisk afvikles 30 ud af 50 undervisningshold online. Læs artiklen inden i bladet.