Ungdomsskolen 2 2022 by Ungdomsskoleforeningen

Ungdomsskolen

TEMA

MARTS 2022

Bestyrelser og ungdomsskoleplaner

Kom godt i gang med den nye bestyrelse Ungdomsskoleforeningen har en række tilbud til nye ungdomsskolebestyrelser og ungdomsskolens lederteam

INTRODUKTION TIL BESTYRELSESARBEJDET På kurset gennemgår vi, med afsæt i jeres ønsker og behov, nogle af de vigtigste ting for ungdomsskolernes virke, herunder Ungdomsskoleloven, bestyrelsesansvar og fælles forventningsafstemning samt hvilke opgaver og muligheder der er. Altsammen med afsæt i jeres kommune.

STRATEGISEMINAR På seminaret arbejder vi med at afdække de aktiviteter og værdier, som bestyrelsen gerne vil arbejde med. Vi laver en omverdensanalyse og sammen drøfter vi ungdomsskolens muligheder fremadrettet.

Kurset er både en indføring til nye medlemmer men også en brush-up til eksisterende medlemmer - beregnet til at få den nye bestyrelse godt i gang. Varighed - inkl. spørgetid ca. 2 timer Pris 7.500, -

Dagen skal munde ud i et strategipapir, der kan tjene som bestyrelsens arbejdsgrundlag, og evt. som grundlag for ungdomsskolens arbejde med formuleringen af en ny ungdomsskoleplan. Heldagsseminar Pris 10.000, -

NY UNGDOMSSKOLEPLAN Et vigtigt dokument for alle ungdomsskoler er ungdomsskoleplanen. Den bør udarbejdes og opdateres jævnligt, så I har et solidt grundlag for at drive jeres ungdomsskole. Ungdomsskoleplanen er også forventningsafstemningen mellem ungdomsskolen og den politiske ledelse i kommunen. Vi tilbyder at understøtte udviklingen af ungdomsskoleplanen gennem et tæt samarbejde mellem nøglemedarbejdere i ungdomsskolen og en konsulent fra Ungdomsskoleforeningen. Sammen sætter vi rammen. Derefter interviewer vi ledelse og nøglemedarbejdere – og til sidst samler vi det hele til en færdig ungdomsskoleplan. Pris efter omfang Anslået 10-20.000, -

LOKAL INTERESSEVARETAGELSE Hvordan positionerer man ungdomsskolen i en lokal virkelighed? En halvdagsworkshop for de medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer der har fokus på området. Med afsæt i jeres ungdomsskoles værdier og fokusområder laver vi sammen en analyse af de vigtigste interessenter i kommunen og finder de gode historier I kan arbejde med. Når dagen er slut vil I have en konkret handlingsplan for målrettet interessevaretagelse i de kommende år. Varighed 4 timer Pris 8.500, -

Alle aktiviteter foregår hos Jer. Bestyrelsesseminar kan evt. afvikles online, hvis nødvendigt. Bemærk at bookede tilbud kan faktureres i indeværende år eller næste år efter behov. Vi anbefaler at planlægge et forløb med alle punkterne første halvår 2022. Yderligere oplysninger: Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen • ebp@ungdomsskoleforeningen.dk Vicesekretariatschef Mads Søndergaard Thomsen • mst@ungdomsskoleforeningen.dk 2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2022

Book nu!

Velkommen til de nye bestyrelser A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

Efter kommunalvalget i november fulgte først processen med at finde flertal bag landets borgmestre. Dernæst konstitueringen af udvalg og udpegelser til de mange bestyrelser, hvor der er enten direkte eller indirekte politisk repræsentation. Det betyder, at mange af landets ungdomsskoler har fået nyt islæt i bestyrelsen og måske ny bestyrelsesformand. Derfor har vi i denne udgave af bladet valgt at sætte fokus på bestyrelsesarbejdet og arbejdet med ungdomsskoleplaner. Jeg vil gerne med det samme opfordre landets ungdomsskoler til at gøre god brug af bestyrelsen. Som det fremgår andetsteds i bladet, skal bestyrelsen både være kontrollerede i forhold til fx økonomi, men også – i samspil med ledelsen – udstikke de overordnede visioner og strategiske mål for ungdomsskolevirksomheden, hvilket bl.a. kan ske gennem ungdomsskoleplanen. Men som Kåre Svanholm påpeger i artiklen side 4-5 forsømmes det strategiske arbejde generelt i mange bestyrelser. Som det fremgår af hosstående side, er strategiarbejdet netop et af de tilbud, Ungdomsskoleforeningen har til de nye bestyrelser. Det er vigtigt at klæde bestyrelserne på til de kommende års arbejde, så der opnås det

bedst mulige samspil mellem bestyrelse, ledelse og ungdomsskole, så vi opfordrer alle skoler til at gøre brug af vores kursustilbud. Det samme lyder fra Per Nielsen, der som formand for Landsforeningen af Ungdomsskoleledere er inviteret til at skrive om LU´s syn på bestyrelsesarbejdet og samspillet med ungdomsskoleledelsen. I sit indlæg opfordrer Per Nielsen i øvrigt også ungdomsskolerne til at sørge for, at alle bestyrelsesmedlemmer modtager nærværende blad – en opfordring vi kun kan tilslutte os, da bestyrelsesmedlemmer derved kan holde sig orienteret om området både rent overordnet og politisk og mere konkret gennem inspirationsartikler fra andre ungdomsskoler. Der kan siges meget for og imod den direkte politiske repræsentation i ungdomsskolebestyrelserne. Ungdomsskoleforeningens holdning er, at det er en god mulighed for at forbedre kontakten til og samspillet med kommunalbestyrelserne og det lokalpolitiske niveau. Ungdomsskolen er og bliver en del af den kommunale virkelighed – og ikke en uafhængig spiller med sin helt egen dagsorden. Og som såvel tidligere bestyrelsesformand i

Københavns Kommunale Ungdomsskole Jesper Christensen og næstformand Niels Basballe i Ungnordjurs så rigtigt påpeger i deres indlæg her i bladet, har de politiske repræsentanter en dobbeltrolle. De er på en gang kommunalbestyrelserne forlængede arm ind i ungdomsskolen – og samtidig ungdomsskolernes ambassadører ud i det lokalpolitiske system. Som så er de oplagte medspiller, når det gælder om at sætte den overordnede kurs. Slutteligt vil jeg lige kort nævnes vores egen bestyrelse i Ungdomsskoleforeningen. Vi skal nu ved at nærme os afslutningen på vores egen strategiproces, hvilket du kan læse mere om i bestyrelsesmedlem Hans Mosegaards indlæg. Resultatet vil blive præsenteret på landsmødet den 11. maj, hvor der selvfølgelig også vil være valgt til bestyrelsen. Vi håber derfor, at så mange som muligt møder op. Ungdomsskoleforeningens sekretariat – og det gælder såvel ledelsen som medarbejdere – har på samme vis som ungdomsskolerne brug for et godt samarbejde med bestyrelsen, når der gælder den overordnede kurs for foreningens arbejde.

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: UngNorddjurs (arkivfoto)

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er tirsdag den 8. marts 2022. Blad 3/22 udkommer i uge 14.

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Oplag 1900 ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2022| 3

Bestyrelsen skal sætte den strategiske kurs Ungdomsskoleplanen kan være et godt værktøj, når kursen skal sættes. Derfor er det vigtigt med en god diskussion om pejlemærker

AF BJARNE MOURIDSEN

Alle ungdomsskoler har en bestyrelse jf. Ungdomsskolelovens paragraf 7, hvor man kan læse om den formelle sammensætning af bestyrelsen. Med hensyn til opgaverne omtaler lovens paragraf 8 tre punkter: • Bestyrelsen skal udarbejde budget inden for de fastlagt beløbsrammer • Bestyrelsen indstiller til kommunalbestyrelsen vedrørende ansættelse og afskedigelser af ledende og fastansat personale, og varetager samme for timelønnet personale. • Bestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører ungdomsskolen. Og den skal afgive udtalelser på spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den. Bestyrelsen har altså det overordnede økonomiske og personalemæssige ansvar, hvilket selvfølgelig ikke er overraskende. Mere interessant er, hvor proaktiv ungdomsskolebestyrelsen er på det sidste område. Hvordan med den strategiske kurs? Sagt med andre ord har en bestyrelse to hovedopgaver. Den skal være kontrolfunktion i forhold til den daglige ledelse på områder som økonomi og jura mv. Og den skal udstikke den strategiske kurs for organisationen. I en bestyrelsesguide for begynder bragt i Altinget i 2017, udtaler chefkonsulent Kåre Skarsholm fra Selveje Danmark, som er brancheforening for selvejende organisationer, at det nogle gange kniber med sidstnævnte opgave rundt om i bestyrelserne:

Man skal sætte nogle pejlemærker op, som gør det mere konkret, hvordan man indfrier sin mission, lyder det bl.a. fra Kåre Skarsholm ”I mange bestyrelser bliver det strategiske arbejde forsømt, fordi bestyrelsen har for travlt med at varetage opgaven som kontrolinstans,” udtalte Kåre Skarsholm til Altinget og fortsatte: “Faren ved at glemme at forholde sig til de forandringer, der sker i samfundet rundt om én, er, at målgruppen ændrer sig, og organisationen risikerer at blive irrelevant.”

- Det ene giver ikke mening uden det andet. Har man en flot vision, men aldrig følger op på, om man er på vej i den rigtigt retning, hjælper det ikke noget. Og modsat. Har man kontroldelen, men ingen mission, er det svært at vide, hvad man skal kontrollere op imod og i hvilken retning, man skal bevæge sig, siger Kåre Skarsholm.

Lige vigtige Overfor bladet Ungdomsskolen uddyber Kåre Skarsholm og påpeger, at de to hovedopgaver – at være kontrolinstans og udstikke den strategiske kurs – skal vægtes lige højt:

En plan er et godt værktøj En af måderne, hvorpå ungdomsskolebestyrelsen kan opprioritere den mere strategiske opgave er gennem ungdomsskoleplanen. I Ungdomsskoleloven hedder det blot, at kommunalbestyrelsen skal

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2022

udarbejde en plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed – og at denne skal ”indeholde bestemmelser om kommunens ungdomsskoleordning, herunder angivelse af lederstillingernes art og antal.” I praksis er det gerne den daglige ledelse og bestyrelsen, der udarbejder en sådan plan, men der er givet store forskelle på, hvor meget energi, og hvor omfattende strategiarbejde, der lægges i ungdomsskoleplanen. - Hvordan og hvor fyldig er op til kommunalbestyrelsen, men det er jo typisk en opgave, der pålægges ungdomsskolens ledelse og bestyrelse at udarbejde ungdomsskoleplanen. Det er nok meget forskellige, hvor meget arbejde, der lægges i det. Nogle har en god proces og et flot og fyldigt resultat, mens andre måske slippe lidt vel let omkring det. Vi opfordrer, også på vores kurser, til at man gør mere ud af det og bruger det som en aktivt ledelsesværktøj, udtaler vicesekretariatschef i Ungdomsskoleforeningen Mads Søndergaard Thomsen, som er ansvarlig for foreningens bestyrelseskurser. Tag diskussionen! En grundig og god ungdomsskoleplan kan nemlig være et godt værktøj, mener Kåre Skarsholm. - Man skal sætte nogle pejlemærker op, som gør det mere konkret, hvordan man indfrier sin mission, og lave planer for, hvordan man bevæger sig i den rigtige retning skridt for skridt. Sådanne planer er et vigtigt værktøj for ledelsen, så man ved at man indfrier den opgave, bestyrelsen ønsker man løser. Derfor er det også vigtigt, at der i bestyrelsen er en god diskussion om vision, målsætninger og handleplaner. Og hertil kan den daglige ledelse hjælpe til. - Man kan sætte nogle forskellige scenarier op for bestyrelsen. Fx hvad der vil ske fem

år ud i tiden, hvis man gør sådan eller sådan. På den måde kan man igangsætte og løfte en diskussion i bestyrelsen, i stedet for at de blot forholder sig til konkrete ting, siger Kåre Skarsholm. Pejlemærker Planen skal selvfølgelig beskrive og opsætte mål for de forskellige dele af ungdomsskolevirksomheden herunder såvel de såkaldt skal- og kan-opgaver. Men den kan også favne bredere og pege ud mod større dagsordener i tiden som fx bæredygtighed. Indholdsmæssigt kan der måske være inspiration af hente i de syv pejlemærker for offentlige bestyrelser i 2020´erne, som Jørgen Ulrik Jensen fra Pluss Leadership har oplistet i et indlæg på sitet Dagens Dagsorden. Blandt emnerne, som han mener bestyrelser skal forholde sig til for at bevare deres relevans, er netop bæredygtighed, men også ”purpose” og fællesskabsinteressen. Hvad angår det sidste bruger han netop uddannelsesområdet som konkret eksempel og minder om, at der er et højere mål med arbejdet og opfordrer til samarbejde frem for konkurrence. Han skriver bl.a.: ”Det kan nogle gange opleves, som om der er mere konkurrence om eleverne, end der er samarbejde om at give den enkelte unge det bedste tilbud. Der er ingen tvivl om, at konkurrenceelementet også har været en væsentlig drivkraft for effektivisering og innovation i sektoren. Men spørgsmålet er, om man er gået for vidt ad det spor. De problemer, vi fx oplever med de mange unge uden job og uddannelse og koncentration af bestemte elevtyper i særlige områder, kan kun løses med samarbejde.” Læs om de syv pejlemærker på dagensdagsorden.dk under bestyrelsesopgaver.

Styrkelse af seksualundervisningen Regeringen har oprettet en ny pulje på 2 millioner kr. med det formål at styrke seksualundervisningen på ungdomsuddannelserne og FGU. Baggrunden herfor er en undersøgelse, som viser, at ca. 10 % af eleverne i gymnasiet har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed fra andre elever eller ansatte inden for det sidste år. ”Seksualitet, identitet og grænser er rigtig svære spørgsmål at stå med som ung. Derfor har vi som samfund et ansvar for at klæde vores børn og unge så godt på som overhovedet muligt,” udtaler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Puljemidlerne skal bl.a. bruges til lave nyt undervisningsmateriale og til opkvalificering af underviserne på ungdomsuddannelserne med det mål, at seksualundervisningen bliver mere tidssvarende og giver øget indsigt i emner som samtykke, køn og grænser. Ansøgningsmaterialet vil blive offentliggjort i løbet af dette halvår på uvm.dk Musikstarter fortsætter Musikstarter, som er et samarbejde mellem Nephew, Roskilde Festival og Ungdomsringen, har fået bevilliget nye fondsmidler fra Statens Kunstfond. Den nye bevilling er på 1 millioner kr. og skal bl.a. bruges til boost afholdelsen af camps, hvor unge kan mødes omkring musikken, ligesom det er planen at udvide antallet af camps. Læs mere om projektet på musikstarter.dk LA10 skal have ny formand Ved generalforsamlingen i Landsforeningen af 10. klasseskoler den 3. marts, skulle der vælges ny formand, idet Henning Rasmussen fra UngSlagelse, som har været formand siden 2008, har valgt ikke at genopstille.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2022| 5

Et tilbud for hele kommunen Hvordan arbejdes der i bestyrelsen? Vi har indhentet en beretning om bestyrelsesarbejdet i UngNorddjurs

AF N IE LS BAS BAL L E T IDL IG E R E FO R M AN D, N U N Æ STFO R M AN D FO R B EST Y R E LS E N I UN G N O R DDJ URS

Jeg blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune i 2009. Da jeg havde skrevet meget om ungdomskriminaliteten i Norddjurs Kommune, specielt om stoffernes indvirken på ungdomsmiljøerne, var det oplagt, at jeg blev tildelt formandskabet i ungdomsskolen ved konstitueringen, foretaget af borgmester Jan Petersen. Inden kommunesammenlægningerne i 2007, havde den gamle Grenaa Kommune en stærk ungdomsskole. Efter sammenlægningen skulle ungdomsskoletilbuddet spredes ud over hele den nye Norddjurs Kommune. Samtidig fik den navnet UngNorddjurs. Som nyudnævnt formand fik jeg opgaven at samle en bestyrelse, som kunne navigere rundt i hele organisationen UngNorddjurs. Budget og behov Lederskabet i ungdomsskolen var dygtige til at få mig kørt i rette stilling, så jeg kunne få et overblik over, hvor stor afdelingen egentlig var. Det viste sig, at der var et budget på små 30 millioner kr. om året - et væsentligt stort beløb at skulle forholde sig til. Men eftersom jeg prioriterede, at UngNorddjurs skulle være et tilbud til de unge i hele kommunen, var det ikke en mønt for meget. Med alle de tilbud, der var til stede, blev jeg glad i låget over, hvor stor en hjælp det var for de unge i kommunen.

Men jeg skulle jo ikke glemme, at jeg var kommunalbestyrelsens repræsentant sammen med en næstformand også udpeget af kommunalbestyrelsen, for samtidig at observere, at økonomien var i overensstemmelse med behovet. Den tidligere og den nuværende leder har – på trods af desværre flere nødvendige besparelser – haft utrolig godt styr på budgetter og regnskaber. Konferencer og ture rundt i landet Det tager tid som bestyrelsesmedlem at få indlevelse i, hvad en ungdomsskole bedriver, og at lære den rette ånd at kende. For jeg må sige, at den er ret speciel den ånd, som kendetegner den landsdækkende ungdomsskole. Det er en kontrast til den almindelige folkeskole. Den udmærker sig ved, at der sker et sceneskifte, så den enkelte elev mærker forskellen. Det er ret vigtigt. Det er gennem bestyrelsesmøderne og de planlagte konferencer, bestyrelsesmedlemmerne bliver indviet i, hvad tilbuddene egentlig består af. Vi har deltaget i mange konferencer, som Ungdomsskoleforeningen har afholdt med god indlevelse og forståelse for faget. Men de seneste år har vi selv tilrettelagt en tur ud for at opleve andre ungdomsskoler i det ganske land. Det har været med en enkelt overnatning, hvor det sociale sammenhold bliver styrket.

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2022

Økonomi og besparelser Det vigtigste for mig som formand, og det tror jeg er den samlede bestyrelses mening, er, at vi er til for de unge. Derfor er det vigtigt, at vi får så megen respons og information fra ledelsesorganet, så vi altid er opdateret. Som bestyrelse må vi heller ikke glemme de ansatte i virksomheden. Der har desværre været besparelser de sidste år. Besparelser som skal implementeres i budgetterne, og de eneste steder man reelt kan spare, er desværre på lønninger. Vi har sparet så meget i Norddjurs Kommune på UngNorddjurs, at det for mig som formand var afgørende at få ekstra midler forhandlet hjem ved sidste budgetlægning, så vi kunne opretholde tilbud, som ellers ville være nedlukningsaktuelle. Det var der heldigvis bred enighed om, så det gav noget luft i økonomien over de kommende år. Skal og kan opgaver Der er rent politisk forskellige opfattelser af, hvad en ungdomsskole skal indeholde. Udover det lovmæssige krav er der et bredt spektrum af tilbud til de unge. Der er divergerende opfattelser i det politiske system om, hvad en ungdomsskole skal tilbyde. Det bliver benævnt ” der er skal-opgaver, og så er der kan-opgaver”. Derfor er det ofte en balancegang partierne imellem, hvor der skal sættes ind. I Norddjurs Kommune har vi været gode til, at de

Søren Myrup, UngHolbæk Vandaktiviter i UngNorddjurs to repræsentanter fra kommunalbestyrelsen, har repræsenteret de to fløje i salen. Ledelsen i UngNorddjurs arbejder kontinuerligt med hvad en ungdomsskole skal indeholde. Det bliver bestyrelsen orienteret om løbende, så vi hele tiden er oplyste om tilbuddene og deres formål. Som en virksomhed UngNorddjurs har en bredspektret berøring med mange andre organisationer og udfører opgaver, som der honoreres for. Dette giver mulighed for at optimere områder efter behov – udover det budget, der nu engang er til rådighed fastsat at det politiske system. Man er også dygtige til at søge fondsmidler etc., som er afgørende for videre udvikling inden for flere områder. Jeg tror det giver god mening for en bestyrelse, at en ungdomsskole skal drives som en virksomhed. Det kan de forskellige repræsentanter i bestyrelsen forholde sig til. Og da ”varen” er unge mennesker, bliver

man ekstra inspireret til at være aktiv og deltage 100 %. Møder de unge En af de ting, vi nok skal blive bedre til, og det fornemmer jeg ikke kun er i Norddjurs Kommune, er at sprede tilbuddene ud, så flere bliver orienteret om, hvad ungdomsskolen tilbyder. De seneste par år op til sæsonstart, har UngNorddjurs købt spalteplads i den lokale avis i form af forsider og bagsider. Det er meget iøjnefaldende og giver mere end mange små artikler til de samme penge. Vi afholder 4-5 bestyrelsesmøder om året. Vi gør meget ud af at tage ud til de respektive afdelinger for at afholde møderne. Så kan vi ved samme lejlighed se, hvordan de unge mennesker trives, og under hvilke rammer de fungerer i. Som noget nyt har de unge i bestyrelsen haft til opgave at afholde et bestyrelsesmøde. Det var en stor oplevelse, det kan kun anbefales til andre bestyrelser.

Hvordan prioriterer I arbejdet med en ungdomsskoleplan? Vi har ikke prioriteret arbejdet nok, men vi er i en udviklingsproces med netop ungdomsskoleplanen – aktualiseret af, at vi har ændret ophæng i politikområdet. Hvordan bliver den lavet? Ungdomsskoleplanen laves 80/20 mellem ledelse/medarbejderinvolvering - ligesom bestyrelse og chef for politikområdet selvfølgelig vil være med i loopet som sparring. Vi ser ungdomsskoleplanen som en chance for ”at forklare os” og holde dialogen med det politiske niveau. Hvor ofte bliver den fornyet? Den pudses af årligt, men får den store tur hvert fjerde år. Hvordan bruger I den i det daglige arbejde? Det har vi til gode endnu at få implementeret, men ambitionen er der. Hvis alle kender skabelsen af planen, så bliver den også interessant.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2022| 7

Hvad leder vi efter? Der går grundige overvejelser og en god proces forud for Ishøj Ungdomsskoles ungdomsskoleplan

AF UNGDOMSSKOLELED ER BR I A N L A R SEN, I SHØ J U NG DO M S S KO L E

I Ishøj Ungdomsskole er arbejdet med virksomhedsplanen en central del af måden, vi driver og leder ungdomsskolen på. Det kræver selvfølgelig, at elementerne i virksomhedsplanen er dynamiske, og at de er blevet til på en måde, så de unge, medarbejderne, ledelsen og politikerne alle sammen kan genkende retningen og indholdet. Herudover kræver det, at indhold og begreber i virksomhedsplanen er tæt på virkeligheden, og at de værdier, visioner, lovgrundlag, fagligheder og organiseringer, vi beskriver, er i øjenhøjde med unge og medarbejdere – og kan omsættes til handlinger i virkeligheden til gavn for Ishøjs større børn og unge. Planens indhold De elementer, som indgår i vores virksomhedsplan er (se hosstående illustration): • Visionen: som er den tilstand vi stræber efter at opnå. • Missionen: som er vores spilleregler fra lovgrundlag og kommunale politikker. • Værdierne: som er det grundlæggende fundament for vores virksomhed. • Det Faglige Grundlag: som beskriver vores ungdomsskolefaglighed. • Ungdomsskoleplanen: som indeholder organisation, arbejdsområder, opgaver, netværk og samarbejdspartnere, principper for økonomi, administration og kompetenceudvikling, kommunikation/PR samt fysiske rammer og faciliteter. • Udviklingsplanen: som omsætter mål til handlinger for, hvordan vi løfter os i

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2022

retning af visionen – med konkrete målbare og evalueringskonkrete indsatser. Processen forud Arbejdet med vores virksomhedsplan har foldet sig ud gennem de seneste år, og coronaperioden har forsinket processen. Vi startede med en visions- og værdiproces for nogle år siden, og næste skridt er realiseringen af det første faglige grundlag, som vi pt. arbejder på i en række aktionslæringsforløb. Dette vedtages i de politiske udvalg og Byrådet til sommer. Selve ungdomsskoleplanen blev vedtaget i 2019 i Byrådet og erstattede en tidligere ungdomsskoleplan fra 1997.

Q&A’s omkring arbejdet med Ishøj Ungdomsskoles Virksomhedsplan:

Hvordan har processen frem til den færdige plan været? ”Det har været afgørende for os at inddrage medarbejderne i hele processen fra vision og værdier - til ”rugbrødsarbejdet” med at lave aktionslæringsforløb i vores hverdag, som danner indholdet i vores kommende faglige grundlag. Undervejs har vi så drøftet og hentet fornyet mandat hos vores politikere, bestyrelse og forvaltningsledelse og afprøvet behov og ønsker til vores arbejde med vores samarbejdspartnere – og selvfølgelig de mange unge i vores aktiviteter, tilbud og ungeråd. På den måde har vi haft en meget bevidst ledelsesstrategi om at skabe det bredest mulige ejerskab til alle elementerne i vores virksomhedsplan.” …siger souschef Maja la Cour Brandt Hvad har vi vægtet og hvorfor? ”Som formand for det politiske udvalg, som ungdomsskolen refererer til, er det afgørende at ungdomsskolen i sin virksomhedsplan har en åben og samarbejdende organisationsstruktur og ledelsesstil. Den skal formå at skabe samarbejder på tværs i kommunen, sammen med vores virksomheder og uddannelsesinstitutioner – og være et kommunalt barometer på hvad større børn og unges udviklingsbehov er i Ishøj – såvel i skoletiden, som i fritids- og kulturlivet. Det vægter vi i dialogen med ungdomsskolens ledelse og bruger virksomhedsplanens elementer, som arbejdsredskaber til at sikre.” …siger viceborgmester, formand for Kultur- og Fritidsudvalget og næstformand i Ungdomsskolebestyrelsen Pia Skourup (V)

Hvem er involveret? ”Som formand for Ungdomsskolens bestyrelse og med politiske roller på tværs af skole, uddannelse og beskæftigelse er det af stor betydning for mig, at ungdomsskolen i sit arbejde med virksomhedsplanen involverer skolerne og beskæftigelsesområdet når der sættes mål og udføres handlinger med vores større børn og unge. I min løbende dialog med ungdomsskolens ledelse omkring arbejdet med virksomhedsplanens elementer vægter jeg desuden, at ungdomsskolens medarbejdere inddrages med alle de forskellige fagligheder og personligheder, de kan bidrage med til at give de unge bedst mulige udviklingsmuligheder i vores kommune.” …siger næstformand i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Børneog Undervisningsudvalget og formand for Ungdomsskolebestyrelsen Selcuk Mehmet Özcan (A) Hvordan bruger vi den færdige virksomhedsplan? ”Mine mange år som ungdomsskoleleder har lært mig, at et enkelt hverdagssprog, gennemsigtighed og en meget illustrativ og historiefortællende tilgang er afgørende for at virksomhedsplanen ikke bare ender i skuffen. Vi refererer til indholdet i mange henseender og gentager ofte begreberne, så de bliver tydelige i dagligdagen og hægtet sammen med kerneopgaven i ungdomsskolen. Vi har gennem den seneste periode arbejdet en del med visualiseringer på væggene – og har en fornemmelse af, at det giver en ekstra dimension. Maja’s pointer omkring ejerskab til såvel proces – som elementer i virksomhedsplanen er herudover helt afgørende.” …siger ungdomsskoleleder Brian Larsen

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2022| 9

Således står der med store typer på forsiden af UngAalborgs virksomhedsplan for 2021-2024. Planen er et flot og fyldigt værk, som på illustrativ vis sætte kursen for ungdomsskolens arbejde med unge i målgruppen. Nærmere forklaring følger i planen, hvor det i forbindelse med omtalen af ungdomsskolens vision hedder: ”Vi siger ja til de unge, til omverdenen og til hinanden, og det vi kan i fællesskab” og efterfølgende: ”JA, er den værdigbaseret vision, der ligger til grund for vores arbejde og indebærer tillid til og en overbevisning om, at det fællesskab, vi har med hinanden, giver et bedre liv nu og i fremtiden.” Fire politikker Foruden vision og beskrivelse af organisationsstrukturen og kerneopgaven, omtaler virksomhedsplanen fire politikker som fundament for UngAalborgs indsats i 2021-2024: • Keep The Planet med fokus på miljø og bæredygtighed • Lokalt Globalt med fokus på det internationale arbejde • Identitet og fællesskaber med fokus på de meningsfulde fællesskaber i skole og fritid • Fremtidens færdigheder med fokus på læring, der skal styrke de unges fremtids- og jobmuligheder. Fælles for de ansatte Virksomhedsplanen byder endvidere på beskrivelse af de værdier, de ansatte arbejder efter samt beskrivelser af særlige områder som kulturhuse, projekter og klubvirksomhed. Om de ansatte hedder det fx, at de ”har hjertet med” og ”er nysgerrige på nye måder at løse opgaver op.” UngAalborgs virksomhedsplan kan læses på ungdomsskolens hjemmeside aalborgungdomsskole.dk

Kim Brynaa, København Kommunes Ungdomsskole

Hvordan prioriterer I arbejdet med en ungdomsskoleplan? Plan for Københavns Kommunes Ungdomsskolevirksomhed og vedtægt for Ungdomsskolens bestyrelse, i daglig tale virksomhedsplanen, udgør en overordnet styringsgrundlag for ungdomsskolen. Planen er vedtaget af Borgerrepræsentationen (kommunalbestyrelsen) i august 2015 og beskriver Ungdomsskolens organisatoriske opbygning, opgaver og antallet af lederstillingernes art og antal. Vedtægten beskriver ungdomsskolebestyrelsens sammensætning, opgaver, kompetencer og arbejdsgang. Fornyes ved store ændringer Hvor ofte bliver den fornyet? Virksomhedsplanen ændres ca. med 10 års mellemrum, når ændringer i Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler og større ændringer i organisationen kan begrunde en ændring. Den nuværende virksomhedsplan blev sidst ændret i 2015 som følge af ændringer i loven og som følge af, at Borgerrepræsentationen i 2014 traf beslutning om, at al 10. klasseundervisning i København blev overført til ungdomsskolen. Børne- og Ungdomsudvalget besluttede i december 2021, at Ungeråd KBH overføres til Ungdomsskolen i januar 2022. Det er ikke en større ændring, der kan begrunde ændring af virksomhedsplanen. Styringsnotat hvert år Hvordan bruger I den i det daglige arbejde? Vi bruger ikke virksomhedsplanen i det daglige. Til gengæld udarbejder KKU hvert

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2022

år et notat ”Ungdomsskolen – virksomhed og budget” som med afsæt i virksomhedsplanen beskriver, hvordan KKU foreslår budgetrammen fordelt på hovedområderne almen undervisning, heltidsundervisning og 10. klasse. Bestyrelsen fastsætter samtidig kapaciteten inden for heltidsundervisningen. Notatet er det daglige styringsredskab for ledere og MED-systemet, som skal skabe gennemsigtighed i og forståelse for, hvorfor budgetfordelingen ser ud som den gør. Notatet er beslutningsgrundlag for bestyrelsen, og notatet fungerer som en operationel rettesnor for den løbende økonomistyring.

Store oplevelser venter Få et tilbud på jeres næste rejse med ungdomsskolen - det er ganske uforpligtende. Vi sammensætter tilbuddet 100 % ud fra netop jeres ønsker.

Oplev Neukirchen

Oplev Berlin

Inkl. 3 nætter, busrejse, halvpension, 4 dages skileje og liftkort

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Vi giver høj fleksibilitet hvor det er muligt! Hør nærmere idag.

Fra kr.

3.048

Fra kr.

1.098

Budapest - en overset perle Budapest er på mange måder en overset perle. Der er ikke mange unge mennesker som har besøgt byen og derfor er den spændende for de fleste. Uanset interesse så kan de allerfleste ting lade sig gøre i Ungarn. I får rigtig gode hoteller i god standard og leveomkostningerne er lave. Få et uforpligtende tilbud idag.

Oplev Stockholm

Oplev Budapest

Inkl. bl.a. 4 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.698

Fra kr.

2.648

Kirsten, Brian og Louise K. er dine rejserådgivere kirsten@alfatravel.dk

+45 96 10 04 28

brian@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk

+45 96 10 04 27 +45 96 10 04 29

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2022| 11

Politisk udpegedes dobbeltrolle Tillidsfuldt samarbejde mellem bestyrelse, ledelse og forvaltning giver resultater, lyder det fra tidligere bestyrelsesformand og politiker, der kender ungdomsskolen fra begge sider AF JESPER C H RISTENS EN, T I D L I GER E BEST Y R ELSESFOR M AN D FO R KKU O G TI DL I GERE B ØRNE OG U NGD O MSBO RGMEST ER I KØ BEN H AVN S KO M M UN E

Det er en afgørende forudsætning for at lykkedes med arbejdet i ungdomsskolen, at bestyrelsens samarbejde både med egen organisation, men også med forvaltningen foregår åbent, tillidsfuldt, med klar rollefordeling og tydelige forventninger til hinanden. Jo bedre inddragelse og samarbejde – des bedre samlet kommunal indsats får man. Det er ikke altid nemt for ungeområdet, herunder ungdomsskolen, at finde og opnå politisk fokus. Der er en reel risiko for, at fokus på ungdomsskolen forsvinder i kampen med de små børn og i forhold til folkeskolen, så den bliver lidt overset. Ikke mindst i den sammenhæng er det utrolig vigtigt, at man har et fælles blik på muligheder, udfordringer, stærke og svage sider. Respekt for hinanden, åbenhed om planer, strategier og inddragelse er nogle af de vigtigste faktorer for mig at se. Samspillet med ledelse og forvaltning Tillidsfuldt samarbejde i hele ledelseskæden forudsætter dygtig ledelse, hvilket jeg i høj grad oplever, at ungdomsskolerne har. Det kræver også ledelseskraft at understøtte bestyrelsen og gøre bestyrelsesarbejdet interessant og udviklende – et sted, hvor der reelt udvikles nye svar på tværs af eksperter, unge, lærere og øvrige bestyrelsesrepræsentanter. Samspillet bliver for mig at se styrket af, at man fra forvaltningen og fra kommunens side har en klar og gerne fælles strategi og mål for arbejdet. Hvilken retning vil man,

og hvilke konkrete politiske mål er der for ungeområdet osv.? Samt fælles syn på hvilken rolle de forskellige institutioner i den sammenhæng skal have. Jo nemmere er det også for bestyrelsen at se, hvor man kan spille ind i den sammenhæng og dermed styrke det fælleskommunale arbejde. Gode muligheder for indflydelse Det er min opfattelse, at bestyrelsen i kraft af en bred sammensætning har rigtig gode muligheder for at gøre sin indflydelse gældende overfor såvel forvaltning som politisk. I København er der tre politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer, der alle tre er medlemmer af det politiske udvalg, hvilket styrker sammenhængen. Ungdomsskolen står derfor rigtig stærkt i den politiske bevidsthed. Indflydelsen i forhold til ungdomsskolens arbejde er naturligvis mest konkret og markant i bestyrelsesarbejdet og inden for ungdomsskolens egen ramme. Derfor er det også afgørende, at der er så decentral styring af ungdomsskolen som muligt, og det er min opfattelse, at ungdomsskolen med sin fleksible lovgivning også lokalt bør have en ramme, der understøtter at kunne tilpasse sig lokalt afhængig af lokale behov og målgruppe. En stærk spiller Ungdomsskolen er et enestående aktiv i forhold til at spotte nye behov og svar på opgaveløsningen, og her kræver det

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2022

relativt intenst bestyrelsesarbejde og inddragelse af bestyrelsen. Her er gode lokale rammer for bestyrelsens muligheder for at kunne prioritere både indenfor egen skoles ramme vigtige, men også hjælp til at kunne påvirke den prioritering, der sker i kommunen. Måske særligt i disse år er der brug for at alle unge mødes med tilbud, der giver dem mulighed for fællesskab, viden, indflydelse på eget liv og tilbud, der er inspirerende og dannende. Ungdomsskolen er en rigtig stærk spiller med potentiale for at blive endnu stærkere og gribe endnu flere unge.

Det kræver fokus fra forvaltning, et stærkt samarbejde og et stærkt bestyrelsesengagement. Dobbeltrollen De politisk udpegede medlemmer i bestyrelsen har en form for dobbeltrolle. Dels er de et vigtigt aktiv i bestyrelsen i forhold til det, de hver især kommer med personligt og politisk – ofte med et vigtigt lokalkendskab og engagement. Bestyrelsesmedlemmerne er vigtige i forhold til at formidle både lokale og politiske dagsordner fra rådhuset ind i bestyrelsen. De politiske repræsentanter spiller ofte en lige så vigtig rolle i forhold til, at styrke rådhusets interesse for ungeområdet og viden om ungdomsskolens perspektiv og muligheder. Det er min opfattelse, at deres påvirkning ind mod rådhuset er ganske stærk i København med tre politisk ud-

Hamborg | Bus

| 3 dg/2 nt.

825

Barcelona | Fly

| 5 dg/4 nt.

1.895

Paris | Bus

| 6 dg/3 nt.

1.850

pegede medlemmer. Der genereres vigtig viden og indsigt i bestyrelsen, og med den brede repræsentation er der stor sikkerhed for, at perspektiver, ønsker og visioner bringes i spil i de politiske drøftelser på rådhuset. En sjælden gang, når det er svært Jeg har generelt oplevet et interessant og gnidningsfrit samarbejde, tætte relationer og åbne drøftelser. Men jeg har også oplevet situationer, hvor der kan være modsatrettede interesser eller svære situationer fx ved større kommunale besparelser. Her tænker jeg netop, det ville være fint med tydelige aftaler og klarhed over om hvem, der gør hvad og hvornår. Vi har haft drøftelser om, hvem der er bedst til at beslutte, hvordan en given besparelse skulle udmøntes. Skal det ske fra det politiske udvalgs side? Eller er det

noget, man overlader til bestyrelsen? Alt efter størrelse på besparelsen, grundlaget for besparelsen og lokale forhold kan begge dele give mening. Det har der i flere omgange været diskussioner om i København, og senest har man valgt at lade udmøntningen ske i bestyrelsen. Jesper Christensen er født og opvokset i Tingbjerg, hvor han også boede i en årrække. Han blev valgt til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune første gang i 2002. I årene 2002-2013 var han bestyrelsesformand for ungdomsskolen og i 2019-2022 bestyrelsesformand for FGUHovedstaden. Han var Socialborgmester i 2014-2017 og Børne og ungdomsborgmester i 2013 og igen i årene 2018-2021.

Prag | Bus

Rom | Fly

| 5 dg/4 nt.

| 6 dg/3 nt.

1.420

1.395

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2022| 13

Fra vores egen verden Bestyrelsen skal udstikke de store linjer, lyder det fra Hans Mosegaard, som har været med i bestyrelsen for Ungdomsskoleforeningen i 15 år. Han kigger tilbage i tiden og frem, hvor en ny strategi er under udarbejdelse

AF UNGDOMSSKOLEIN SPEKTØ R HA NS MO SEG A A R D, V E J L E UN G DO M S S KO L E

På given foranledning har jeg haft lejlighed til at gøre mig nogle tanker om mine godt 15 år i Ungdomsskoleforeningens bestyrelse – og supplere dem med lidt perspektiv på, hvad jeg kan få ud af og tilføre bestyrelsesarbejdet. I mine mange år har jeg således arbejdet under og sammen med fire forskellige formænd. Jeg har derfor gjort hele turen med fra Tigergården med fælles tag med Ungdomsringen over Rugårdsvej til det nuværende domicil i Odin Havnepark. Eller sat på anden formel: Fra 70 % af alle ungdomsskoler som medlemsskoler i 2007 før kommunesammenlægningen til nu 100 % medlemskab, som har været det stabile fundament i de sidste knap 10 år. Udvikling, netværk og projekter I samme periode er vi også gået fra at have en mindre interessekonflikt omkring Ungdomsskoleforeningens mission før kommunesammenlægningen mellem de små ungdomsskoler, som gerne ville have meget praksisnær service, og de store skoler, som mere prioriteter overordnet og strategisk interessevaretagelse. Med glæde har jeg deltaget i foreningens store transformation fra at være et udviklingscenter (US-centret) til en interessebaseret netværksorganisation, herunder etablering af mange forskellige netværk, som skulle videndele sine erfaringer, data m.m. med sekretariatet, således at foreningen kunne legittimere, at stå på den platform, at varetage foreningens interesser. Ungdomsskoleforeningen er stadig en interesseorganisation på medlemsbaseret

Hans Mosegaard fra Vejle Ungdomsskole blev valgt til US-centrets bestyrelse i 2006 og har - ses bort fra en kort pause - siddet i foreningens bestyrelse siden.

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2022

baggrund, men med de efterhånden mange forskellige projekter, som foreningen har haft, har og fortsat søger at få, er det spørgsmålet, om Ungdomsskoleforeningen nu også kan kaldes en projektorganisation? Samspil med sekretariatet Det har været en spændende rejse at have deltaget i som medlem af bestyrelsen. Personligt har jeg oplevet at have været medbestemmende og haft indflydelse på rejsens forskellige mål. Mit væsentligste bidrag – eller hvor jeg prioriterer mit bidrag – er i forhold til min erfaring da jeg kender historikken, og i forhold til sekretariatet. Jeg har stor respekt for sekretariatets arbejde. De står for driften og det daglige arbejde. Dermed har sekretariatet også et ”godt blik” for og ved besked om det fremadrettede arbejde, prioriteringer m.m. Det er derfor vigtigt for mig at sikre, at sekretariatet efter et bestyrelsesmøde føler og ved, at de har klar opbakning fra bestyrelsen. Desuden tillader jeg mig – og det er fuldt bevidst – at stille de nødvendige ”dumme” og drillende spørgsmål, hvor tingenes tilstand nogle gange bliver vendt helt på hovedet. Hermed kvalificeres bestyrelsesarbejdet forhåbentlig. En værdiskabende bestyrelse Understøttende for denne oplevelse er klart, at der altid i bestyrelsen har været

og er et godt samarbejdsklima. En direkte tone, højt til loftet, humor og ironi samt stor respekt for hinanden medlemmerne indbyrdes. Og altid i fornemt samspil med sekretariatet. Mere alment og generelt er min holdning, at en værdiskabende bestyrelse er ”komplekst” sammensat: Det gælder både hvad angår køn, alder, uddannelse, erfaring m.m. Ligeledes at det er en ”arbejdende” bestyrelse, hvor medlemmerne udfordrer, spørger, er nysgerrige, og udviklende. Men ikke arbejdende i den forstand, at man skriver og deltager i mange eksterne møder. Det gør stort set udelukkende formandskabet og sekretariatet i samarbejde. Så umiddelbart tænker jeg, at bestyrelsen forholder sig mest til de store linjer – og udstikker mål for den ledestjerne, vi arbejder frem imod. Ny strategi på vej I det lys bliver det spændende at se, hvad den nuværende strategi-proces ender med. Hvis jeg undtagelsesvist skal prøve at agere spåmand, så aner jeg tegn på, at strategien vil blive ambitiøs. Men den skal også levne et råderum for, at foreningen fortsat har mulighed for at søge fondsmidler, som kan understøtte især skolernes behov og tilføre skoleformen og foreningen de ressourcer og den manpower, som skal til for fortsat at være en organisation med en vis volumen og

gennemslagskraft. Hvis ikke det lykkes os fortsat at trække eksterne midler hjem, vil der være en risiko for, at vi ser ind i en fremtid med en fare for, at vi får vanskeligt ved at nå i mål med de målsætninger og ambitioner med skoleformen, som vi føler os berettigede til. Medlemsskolernes bidrag I den sammenhæng vil jeg også appellere til og arbejde for, at vi som medlemsskoler erkender, at vi har en forpligtelse til også kulturelt at ændre vort fokus: Vi må således i endnu højere grad spørge os selv om, hvordan vi kan bidrage til skoleformens og foreningens fortsatte udvikling ved at tilføre foreningens sekretariat viden om og kendskab til alle de gode tiltag, der foregår lokalt. For en sand og slagkraftig interessevaretagelse forudsætter også, at vi bliver endnu bedre til at understøtte vore interesser og ønsker med faktuel viden og dokumentation i form af brugerundersøgelser og evalueringer. Ellers bliver det jo udsagn uden den nødvendige vidensmæssige fundering, og så vil vi være for lette at hælde ned af brættet, for nu at sige det lidt populært. Men det kræver en overordentlig stærk økonomi at trække den viden hjem, og få den beskrevet og formidlet. Og der er vi desværre ikke helt nået endnu, men vi kan komme dertil, hvis vi står sammen og erkender, at vi alle må bidrage mere endnu.

Feliks og alle vennerne Infoskærme

Grejbank

Kalender

E-Protokol

Klubmodul

Bookingmodul

SSP.Team

Hjemmeside

Webshop

Feliks er nu ungdomsskolernes foretrukne system. Book uforpligtende møde på apricore.com eller ring på 70 27 19 70

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2022| 15

Kom godt i gang med arbejdet Ungdomsskolebestyrelsen og ungdomsskoleplanen er vel nok de to vigtigste emner på landets ungdomsskoler her og nu. Formanden for LU kommer med gode råd

AF P E R N IE LS E N , L E DE R AF UN G FR E DE N S B O RG O G FO R M AN D FO R L AN DS FO R E N IN G E N AF UN G DO M S S KO L E L E DE R E

Det nye byråd konstituerer sig og udpeger medlemmer til vores bestyrelser i hele landet. Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU) finder, at arbejdet med opstart af ny bestyrelse – og sikkert en bestyrelse med adskillige nye medlemmer – er meget vigtigt. Bestyrelsen er ungdomsskolens vej til det politiske niveau, og det er vigtigt, at landets ungdomsskoler får en god start med sin nye bestyrelse, ligesom det er vigtigt, at bestyrelsesformanden og ungdomsskolens øverste leder får en god start for deres samarbejde. Sekretærrollen Ungdomsskolens øverste leder er – i henhold til gældende kundgørelse – sekretær for ungdomsskolebestyrelsen. Den rolle skal bruges til at støtte bestyrelsens arbejde, hjælpe med at sætte de relevante punkter på dagsordenen og sikre at bestyrelsens beslutninger efterleves. Og så skal sekretæren sikre, at dagsordner og referater udarbejdes. Men det allervigtigste er dog at sikre en dynamisk bestyrelse, hvor samspillet mellem lederen og dennes ret til at udføre ledelse og bestyrelsens ret til at udøve politisk styring balancerer. Ungdomsskolen kan til tider være presset på, at bestyrelsen vil noget, og forvaltningen vil noget andet. Her skal ungdomsskolen virkelig være god til at manøvrere i dette krydspres. I mine mere end 20 års arbejde i LU, både som kredsformand og

formand, har jeg aldrig oplevet episoder, hvor lederen og bestyrelsen ikke har samarbejdet. Men jeg har oplevet talrige episoder med konflikter mellem ungdomsskolen og forvaltningen. Så her er selvfølgelig en udfordring. Formandens rolle På min egen ungdomsskole havde jeg en formand, som efter en årrække valgte at træde tilbage, da han også var blevet formand af det lokale ældreråd. Hans adfærd hos mig var, at han opfattede ungdomsskolen som hans skole, og han tog uanmeldt på besøg ved holdene og i ungdomsklubberne. Denne praksis kostede lidt ”blod” at få stoppet. Jeg måtte virkelig fortælle ham flere gange, at det var mig, der var lederen, og ham, som var formanden – og at vi altså havde forskellige opgaver i ungdomsskolen. Set i lyset af dette vil jeg blot indskærpe vigtigheden af, at kunne manøvrere i dette krydspres med at skulle håndtere en formand og en skole-, kultur- eller socialchef i forvaltningen. Spil med åbne kort og lad være med at bedrive byrådspolitik, lad politikerne om det. Ungdomsskolen skulle gerne kunne overbevise sin bestyrelse om retning for dens arbejde i et tillidsfuldt samspil. Fordel at have de unge med Vi har den fordel, at vi har unge med i bestyrelsen. Det giver bestyrelsen en arbejds-

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2022

form, som måske er lidt mindre ”kommunal”, end det normalt opleves. Bestyrelsen er lydhør overfor de unge, og det er en god øvebane for de unge. Her kan vi leve op til den demokratiske dannelse af de unge. Bestyrelsen skal også have en ungevinkel på deres arbejde. Den skal være de unges talerør og de unges advokat på tværs af hele kommunen. Den skal blande sig i alle politiske sager, som omhandler målgruppen af unge. Hvis ikke bestyrelsen – i tæt samspil med ungdomsskolen – gør dette, hvem skulle så gøre det? Det ville da være flot, at den kunne sikre, at fremtidens vælgere ønsker at deltage i det demokratiske arbejde. Valg til bestyrelsen Ungdomsskolens leder skal gøre sig umage med at få engageret sine ansatte til at vælge de bedste repræsentanter til deres pladser i bestyrelsen. Endvidere er det vigtigt, at der er en god og spændende proces, hvor vi får valgt de unge til deres pladser. Jeg hører desværre tit, at ungdomsskolerne er udfordret på at få de unge til at engagerer sig i bestyrelsen. Hos mig i Fredensborg er det også en udfordring. Vi oplever her, at de unge gerne engagerer sig i det som giver mening for dem eller de øvrige unge. Så her tænker jeg, at vi skal gøre mest muligt for at strukturere bestyrelsesarbejdet således, at det også er på de unges præmisser. Vi voksne skal måske tænke ungeindflydel-

se og demokratisk dannelse på nye måder, hvilket mange af landets ungdomsskoler allerede eksperimenterer med. Ungdomsskoleplan LU vil anbefale sine medlemmer at genbesøge sin ungdomsskoleplan. En ny bestyrelse, et nyt byråd og en ny valgperiode giver en god mulighed for at revidere planen. LU har gennem årene flere gange erfaret, at ungdomsskoleplanen er et vigtigt (og lovbestemt) dokument. LU har i flere sager kunnet henvise til ungdomsskoleplanen, som typisk er godkendt af børne- eller skoleudvalg samt byråd. Planen beskriver vores virksomhed i den enkelte kommune, tit med beslutninger om økonomi, organisering, ledernormering, antal klubber, 10. klasse, heltidsundervisning m.m. Vi har gennem årene oplevet flere gange, at forvaltningen har ønsket en ændring for ungdomsskolen, som var i modstrid med ungdomsskoleplanen. Her har ungdomsskoleplanen kunne støtte bestyrelsen og

ledelsen i en given sag. Så tag nu fat i arbejdet med ungdomsskoleplanen, gerne sammen med den nye bestyrelse. Det behøver ikke, at være et stort tung dokument, men det er vigtigt at få beskrevet hele virksomheden. Send bestyrelsen på kursus En god ungdomsskoleplan, en god bestyrelse, dygtige ansatte og dygtig ledelse er lig med en god ungdomsskole. Og den gode bestyrelse skal læres op. Vi skal give dem det bedst mulige arbejdsgrundlag for deres virke. En bestyrelse med mange gengangere, skal måske aflæres og tillæres nye fagligheder. Her kan det jo anbefales, at man rundt om i LU-kredsene og på ungdomsskolerne afholder kurser eller rekvirerer de kursusforløb, som Ungdomsskoleforeningen for tiden udbyder. Tænker, at penge på kurser for bestyrelsens medlemmer er givet godt ud. Jeg vil da også gerne lige gøre lidt reklame for dette blad, du sidder med nu. Skriv

din bestyrelse på fordelingslisten, så de kan modtage bladet og måske i det hente inspiration til sin egen bestyrelse og ungdomsskole. Gensidig inspiration Besøg måske naboungdomsskolen sammen med din bestyrelse, hvis du tænker at det kan give mening. Måske kan en anden ungdomsskoles bestyrelse inspirere din bestyrelse? Måske kunne en arbejdsform kopieres? Kontakt din kollega på naboskolen og spørg ind til, hvorledes de arbejder med deres bestyrelse? Måske der kunne være en løsning på noget, som findes svært ved din bestyrelse? Aftal måske et møde med et par andre ungdomsskolebestyrelse, således de kan finde støtte i hinanden. Kom nu godt i gang med bestyrelsen og ungdomsskoleplanen – du har dem de næste fire år. God arbejdslyst på landets ungdomsskoler. Glæder mig til vi mødes fysisk igen og kan fortsætte drøftelser også om bestyrelse og ungdomsskoleplanen.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2022| 17

Årets Ildsjæl Kandidater til Årets Ildsjæl skal indstilles nu

AF S ØREN H ANM ANN L A R SEN

Med forårets komme er det igen tid til indstillinger fra landets ungdomsskoler til prisen Årets Ildsjæl, hvis formål er at fremhæve og fejrer de mange engagerede og innovative medarbejdere, der har sit virke i de kommunale ungdomsskoler. Sidste års modtager var Mai Li Na Nguyen fra Ungdomsskolen Kolding, som på billedet ses sammen med bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen ved overrækkelsen. En særlig indsats Prisen uddeles til en eller en gruppe af ungdomsskoleperson(er), der har udført en særlig indsats for enten egen ungdomsskole eller skoleformen i almindelighed. Gerne anderledes, innovativ og noget som rammer lige ned i tidens samfundsmæssige dagsordener. Og er der noget to år med Corona-nedlukninger og -restriktioner har vist, er det, at der er masser af fornyelses- og tænk-ud-af-boksen-kraft ude på skolerne. Sådan indstiller du Kender du den næste Årets Ildsjæl så send en motiveret indstilling, hvor du fortæller om person, indsats samt hvorfor den gjorde en forskel. Med æren følger et rejselegat på kr. 3500,- . Indstillinger skal indeholde navn, titel og ungdomsskole(r) på den indstillede person sammen med en motiveret beskrivelse af indsatsen på max. en A4-side. Indstillinger skal være Ungdomsskoleforeningen i hænde senest d. 9. marts 2022 - og mailes på shl@usf.dk, emnefelt: ”Årets ildsjæl 22”

Afsløres ved landsmødet Årets ildsjæl afsløres på Landsmødet d. 11. maj i Odense. Men selve overrækkelsen vil kunne finde sted i tiden umiddelbart før ude på den vindende ungdomsskole. Det giver skolen bedre mulighed for at fejre ildsjælen i vante omgivelser med kolleger og unge. Et videoklip vil så blive optaget og vist på Landsmødet.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.2 Marts 2022

Får du vores nyhedsbrev? Få de vigtigste nyheder fra Ungdomsskoleforeningen – tilmeld dig vores nyhedsbrev. Gå ind på ungdomsskoleforeningen.dk og tilmeld dig i formularen på forsiden. Træf i Nordjylland Kreds Nordjylland i LU afholder netværkskursus den 10-11 marts i Rebild Bakker. Overskriften for netværkskurset er ”Fritidspædagogik” - et emne, der vil blive belyst gennem oplæg og workshops. Blandt bidragsyderne er Ungdomsskoleforeningens Jimmi Mørup Nielsen, som om fredagen holde oplæg om fritidspædagogik anno 2022. Erasmus+ netværk Vores internationale netværk, Erasmus+ afholder møde næste gang den 17. marts. Ungdomsskolerne, der er med netværket, er gået i gang med at lave en fælles ansøgning. Knallertkursus Ungdomsskoleforeningen vil for første gang siden knallertomlægningerne arrangerer et knallertlærer/-censorkursus i foråret 2022. Nærmere bestemt weekenden d. 22.-24. april i Glostrup. Corona-nedlukninger har givet ventelister på flere ungdomsskoler landet over, som således har efterspurgt et kursus før det sædvanlige ved sæsonstart – og det ønske har vi efterkommet. Tjek Membersitet for yderligere info og ledige pladser.

Ledelse på mange niveauer AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Det er vist første gang, at vi her i bladet Ungdomsskolen sætter et decideret fokus på vores bestyrelser og dermed på begrebet ”ledelse”. Men vi har nu på ingen måde intentioner om at gå LU (Landsforeningen af Ungdomsskoleledere) i bedene. Tværtom. Nej, vi prøver at være virkeligheds-brugbare og anvendelsesorienterede ved at fokusere på bestyrelsernes overordnede arbejde som ledere i ungdomsskolen. Og på det lidt – ufortjent oversete – begreb og værktøj, som ungdomsskoleplaner udgør. Men fakta er, at der aldrig har været så meget fokus på ”ledelse” som lige nu. Bestyrelserne udøver således – på baggrund af de vigtige, strategiske input fra ungdomsskolelederne – overordnet, retningsgivende ledelse. De sætter pejlemærker og ledestjerner for, hvor virksomheden ”ungdomsskolen” skal bevæge sig i retning af. Det skal man ikke underkende. Og her tænkes der også i strategiske links med politiske (ofte byrødder) repræsentanter i bestyrelsen, som kan udgøre en uundværlig kommunikationslinje til kommunens allerøverste niveau, byrådet. Værktøjet ”ungdomsskoleplan” eller ”virksomhedsplan” har også både handlingsanvisende og retningsgivende karakter – og det er derfor fortjent og forståeligt, at den har fået en renæssance i de senere år og tillægges stor betydning som arbejdsinstrument – også i det daglige.

Men lederne – om de så hedder ungdomsskoleledere, afdelingsledere, koordinatorer, klubledere eller andet – udmønter jo også ledelse (både udad, indad, og nedad) på flere niveauer. Det kan være ”værdibaseret ledelse” eller ”relationsledelse”. Ellers sågar ”bæredygtig ledelse”, som er noget af det nyeste, denne klummes forfatter har hørt om. Ikke desto mindre vil overskrifterne (eller skeptikerne vil kalde dem buzzwords) ikke ændre på, at gode gammeldags ord som ”anstændighed” og ”ordentlighed” aldrig går af mode. Begge dele dækker over, at vi kun kan anbefale alle mennesker at behandle andre, som man gerne selv vil behandles. Her kommer diskussionen ofte ind på begreber som ”gennemsigtighed” og ”tydelighed”. Ikke alle kan blive tilfredse med alle ledelsesbeslutninger, men er beslutningerne tilstræbt gennemskuelige og baseret på anstændigt analyse- og dokumentationsarbejde, så vil de bære langt. Også lærerne udøver ”klasseledelse”, som der også er kommet et tiltagende fokus på. Dette begreb skal man heller ikke underkende i en verden, hvor elevgrundlag bliver stadig mere forskelligartet. Og hvor menneskers individualitet i hvert fald ikke bliver mindre i takt med, at teknologien og algoritmerne gør os alle sammen til meget unikke væsener med hver vores dagsordener. Så derfor er ledelse af ”fællesskaber” måske også en tiltrængt modbølge, og noget fremtiden vil og kan sætte fokus på?

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2022| 19

Podcastserie om ungdomsskoler Ungdomsskoleforeningen går i luften med en podcastserie, der hedder ”Rundt om landets ungdomsskoler.” Der er sat vand over til en ugentlig udsendelse, hvor vi ringer rundt til landets ungdomsskoler – én efter én - og prøver at blive lidt klogere på, hvem de er, og hvad de laver. Roskilde Ungdomsskole er første i rækken Der er tale om relativt korte udsendelser på mellem 10 og 20 minutter. I første afsnit, som havde premiere den 1. marts, ringede Ungdomsskoleforeningens vicesekretariatschef Mads Søndergaard Thomsen til ungdomsskoleleder Lasse Holten Preisler fra Roskilde Ungdomsskole og fik en snak. Lasse begyndte som leder lige inden Corona, så han glæder sig naturligvis til at prøve en helt normal hverdag. Han fortæller, at noget af det, der er en trend blandt unge i Roskilde, er kompetencegivende kurser som fx deres Babysitter kursus. For at være mere miljøbevidste og bæredygtige har Roskilde Ungdomsskole sat rammer for rejseaktiviteterne, så de unge også skal yde noget ekstra for at kunne komme til New York. Lyt med for at finde ud af hvad… Ny måde at lære de andre at kende Det er håbet, at alle landets ungdomsskolefolk tuner ind på UNGpodcast og lytter til ”Rundt om landets ungdomsskoler.” - Det er en ny måde at lære landets ungdomsskoler bedre at kende på. Vi skal tale om hvem, hvad og hvor. Hvor stor er skolen? Hvordan samarbejder de med lokalområdet og kommunen? Og så skal vi vende aktuelle emner og dele de gode idéer. Udsendelserne er målrettet ungdomsskoleverdenen, men de giver også mulighed for at andre interesserede kan høre om det, der

foregår i de lokale ungdomsskoler, fortæller Mads Søndergaard Thomsen, der er vært på udsendelserne. Sådan finder du dem Med næsten hundrede ungdomsskoler i Danmark og adskillige uger med ferie er det er projekt, der kommer til at løbe i over to år. Og hvem ved, måske vender vi bøtten og begynder forfra igen? Der kommer et link til podcasten på Soundcloud sammen med Ungdomsskoleforeningens ugentlige nyhedsmail. Herudover bliver der lagt en version på Facebook og YouTube ligesom podcasten vil blive delt på LinkedIn. Du kan også lytte til podcasten ved at scanne hosstående QR-kode.