Blad nr. 3 2015

# APRIL 2015

[

]

Kombineret Ungdomsuddannelse

Anti-radikalisering Aarhus-modellen Jacob Fuglsang Den social arv skal brydes

RetrospekSTIV Et tilbageblik på Polar Rom og flidspræmier

Af ledergruppen, Assens Ungdomsskole

Til den årlige sæsonafslutning, der blev afviklet i byskolens største gymnastiksal, havde ungdomsskoleinspektøren to vigtige opgaver, der lagde beslag på hele aftenen og afløste hinanden i en glidende overgang.

Den første var, at kalde de elever fra vinterens hold op, som skulle modtage ”flidspræmie”, idet de slet ikke eller højest én gang hen over hele vinteren havde missed en undervisningsgang.

Præmien var Stefan Zweigs ”Stjernestunder”.

Der blev udleveret rigtig mange bøger den aften. I flere tilfælde var der ingen på et givet hold, der ikke blev kaldt op.

Hjemtransport Umiddelbart efter denne ceremoni gik musikken i gang. Orkesteret var Gnags, oppe fra Skjern.

Forud for arrangementets begyndelse havde mange festdeltagere forsynet sig med øl, Polar Rom og kyllinger ved byens købmænd. Varerne var lagt i depot og blev hurtigt indtaget på kirkegården, der bekvemt var nabo til byskolen.

Nu gik ungdomsskoleinspektørens anden opgave i gang. Den handlede om løbende at få hanket op i de unge, som havde fået alt for meget at drikke og – efter de havde brækket sig - få dem bakset ind i Simca’en og fragtet hjem til mor og far.

Og han havde nok at se til, ungdomsskoleinspektøren. Men det var en god fest!

Anderledes i dag Der er løbet meget vand i åen, siden dengang.

Ungdomsskoleinspektøren har i dag andre opgaver end at uddele flidspræmier og køre visne elever sikkert hjem efter en fest. En festaften anno 2015 tager 2 | Ungdomsskolen #3 April 2015

sig helt anerledes ud. I dag bliver de unge slet ikke lukket ind til en fest, hvis blot der er den mindste mistanke om, at nogen skulle have indtaget alkohol til en ”forfest”.

Der er heller ingen hjælp at hente ved den lokale købmand, hvor åbningstiderne ellers matcher festens tidsramme.

Her kunne man jo som ung ellers nok blive fristet af at købe et lille lager til at have liggende ude i buskene. Danmarks unge er kåret som verdensmestre i druk, men det mesterskab er ingen stolte over, så derfor har man politisk besluttet at lave restriktive regler for, hvornår unge må købe alkohol i døgnbutikkerne.

Pakken er en anden i dag Men, vi oplever ikke det problem i ungdomsskolen, hverken til fester, i klubben eller på rejser. Det er ikke et tema blandt vore unge.

Derfor er nutidens ungdomsskolemedarbejdere også lykkeligt fri for at skulle yde denne helt særlige omsorg overfor sanseløse festdeltagere. Ikke fordi, den ikke godt kunne skabe en særlig nær kontakt til den unge. Men, alligevel ikke så meget, den ikke kunne undværes; det var bare en del af pakken. Dengang.

Men, de kunne også meget andet, medarbejderne. De kunne ”det der”, som også gør forskellen i dag. Det med relationen.

Unge er troløse Hvis stabilt fremmøde skal være et kriterie for at få tildelt en flidspræmie i dag, bliver der ikke uddelt helt det samme antal til en ungdomsskolefest nu som tidligere.

Unge er ofte troløse, når det gælder de lange tidshorisonter; og i øvrigt også når det gælder de korte. De lever i nuet, og kommer der et bedre tilbud end det

matematikhold, de ellers havde tilmeldt sig, ja så vælger man det nye tilbud og glemmer alt om matematik og de konsekvenser, det måtte have for holdet.

Det betyder heller ikke noget, at man mister det indbetalte depositum til skituren, når man nu alligevel ikke har lyst til at tage med. For det er lige meget med pengene ... siger min mor!

Det er ikke fordi, vi ikke prøver at imødekomme de unge. At invitere, involvere og animere; til medvirken til udvikling til nyskabelse. Og de unge vil da også godt være med. Men vi har en opgave, når de ”nye” aktiviteter, der foreslås eller efterlyses af de unge, faktisk er nogle vi allerede udbyder!

Engagement og relation Ungdomsskolen ønsker at være omstillingsparat og have fingeren på pulsen, når det drejer sig om de gode tilbud til de unge. Men vi er udfordret på de unges tidshorisonter og deres prioriteringer. Når bjerget ikke kommer til Muhammed, skal Muhammed så komme til bjerget?

Ja, det skal han. Det er det, der er opgaven – og nøgleordet er engagementet.

Det er det, vi skal komme med. Det vi skal kunne skabe. Og vi ved godt, det er relationen, der gør forskellen!

Vi vil så gerne gøre så meget. Men skal vi hele tiden ”please”? Eller er tiden kommet til for alvor at fortælle de unge (og deres forældre), at deres fravalg og omprioriteringer er uacceptable og ødelæggende for fællesskabet?

Gode minder fra en svunden ungdomsskoletid er ikke nok til en plads blandt historier, der har ændret historiens gang.

Men derfor kan de godt være ”stjernestunder”. Retrospektivt.

Stafetten sendes videre til Svendborg

Drift og udvikling går hånd i hånd

Af Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

Foråret er traditionen tro tidspunktet, hvor Ungdomsskoleforeningen kalder til Landsmøde. Dermed får 101 ungdomsskoler repræsenterende alle landets 98 kommuner muligheden for at tage del i en spændende dag – denne gang i Odense den 29. april 2015.

Ungdomsskoleforeningen har med 100 % tilslutning fra landets ungdomsskoler en historisk position, som skal forvaltes professionelt og yderst forpligtende til at levere varen såvel til baglandet, men tillige i samarbejdet med øvrige aktører på ungeog fritidsområdet og med bestillerne og lovgivere på ungdomsskoleområdet. Landsmødet er således den højeste myndighed for Ungdomsskoleforeningen, hvor evt. vedtægtsændringer, valg til bestyrelse, økonomi, kontingent, og fremtidige indsatser m.m. bliver drøftet, perspektiveret og godkendt. Så brug jeres demokratiske mulighed og forpligtigelse til at gøre en god Ungdomsskoleforening endnu bedre. Årets ildsjæl i Ungdomsskolen 2015 bliver ligeledes kåret og fejret på Landsmødet – en pris, der gives til en person, som har ydet en særlig

indsats for den kommunale ungdomsskole. Ildsjælereaktoren i landets ungdomsskoler må aldrig slukkes, og den årlige prisuddeling skal gerne være med til at fastholde det høje energiniveau i ungdomsskoleverdenen.

Fra min position - som valgt formand for Ungdomsskoleforeningen på sidste års landsmøde - kan jeg se tilbage på et spændende år med masser af opgaver i en tid præget af reformer og med gode konstruktive ungdomsskoleaftryk i mange netværk og samarbejdsfora, udført i god sammenhæng med såvel afsluttede som nye igangsatte projekter og udviklingsarbejder. Ungdomsskolens årsskrift for 2014, som bl.a. indeholder formandens skriftlige beretning på Landsmødet, vil beskrive denne praksis.

Flere projekter og udviklingsarbejder kører på tværs af kalenderårene, men jeg vil alligevel dvæle ved ét projekt omkring ungdomsskolestatistik, som Ungdomsskoleforeningen kører i samarbejde med Undervisningsministeriet (UVM) – under navnet Doku:SEN (Dokumentation af ungdomsskolevirksomhed gennem Statistik, Evaluering og Narrativer).

Brug jeres demokratiske mulighed og forpligtigelse til at gøre en god Ungdomsskoleforening endnu bedre

I marts 2015 mødtes repræsentanter fra UVM, Uddannelsesforbundet, Ungdomsringen, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU) og Ungdomsskoleforeningen til ét af fire årlige skolekontaktudvalgsmøder, hvor bl.a. Doku:SEN var på dagsordenen til præsentation. Per Bredholt fra UVM bakkede fuld op om udviklingsarbejdet med at kvalificere og udvikle produktionsstatistikken og komplimenterede med at bemærke, at det er prisværdigt og meget kendetegnende for ungdomsskolen, at denne kvalitets- og metodeudvikling af statistikken tilsyneladende vokser inde- og nedefra i ungdomsskoleverdenen – og ikke efter pålagt ydre pres fra UVM. Et sådant kompliment fra ungdomsskolernes kontaktperson i UVM tages til efterretning og giver udviklingsarbejdet perspektiv.

Derfor kan det også undre os, at Kommunernes Landsforeningen (KL) har valgt ikke længere at være repræsenteret på møderne i Skolekontaktudvalget. Målet om at skabe bedre og mere valide effektmålinger og dokumentation er i høj grad også adresseret til de kommunale opdragsholdere. KL forpasser en oplagt mulighed for at være opdateret på en meget operationel størrelse i det kommunale skoleog fritidslandskab i form af ungdomsskolerne.

Ungdomsskolen #3 April 2015 | 3

Radikaliseringen skal frem i lyset En aktiv indsats mod diskrimination forebygger radikalisering, lyder erfaringerne fra Aarhus

Af Bjarne Mouridsen

Betegnelsen radikalisering fik desværre ny aktualitet i hælene på de tragiske drab i København den 14. februar i år. Konklusionen var snart, at der var tale om en terrorhandling begået af en ung mand, som efter sigende var blevet radikaliseret under et fængselsophold.

Uanset, at den tragiske hændelse måske ikke er udtryk for en markant øget risiko, har det understreget betydningen og nødvendigheden af forebyggelse på området. Regeringen fremlagde da også kort tid efter en såkaldt Radikaliseringspakke, ligesom interessen for den såkaldte Aarhusmodel er øget.

Aarhus-modellen Aarhus-modellen var faktisk programsat ved konferencen ”The White House summit to counter violent extremism” i februar i Washington. Der har lige ledes været vist interesse for modellen fra lande som Frankrig, Norge og Belgien, og i marts optrådte den på Ungdomsskoleforeningens konference i Nyborg om ”Ungdomsskolen og radikalisering”.

Indsatsen, som er etableret i et samarbejde mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune, startede som pilotprojekt i 2007 og overgik til almindelig drift under ledelse af SSP Aarhus fra og med januar 2011. Målet har fra starten været at forebygge

4 | Ungdomsskolen #3 April 2015

Ungdomsskolemedarbejdere har fingeren på pulsen, når det gælder mistrivsel og forebyggelse af radikalisering. Her Anders Glahn fra Gellerup-Toveshøj området i Aarhus radikalisering hos unge – såvel politisk som religiøst samt herved at fremme tryghed og trivsel.

Todelt indsats Kernen i indsatsen er todelt, fortæller Toke Agerschou, som er FU-chef i Aarhus Kommune og altså står i spidsen for fritids- og ungdomsskoleområdet: - På den ene side en konsekvent kurs og håndfast efterforskning over for unge, som enten er på vej til at blive radikaliserede eller allerede er det. På den anden side en social indsats, som viser unge vejen tilbage til et mere almindeligt liv.

Toke Agerschou påpeger, at det ikke er dem selv, der har udråbt modellen til noget særligt.

- Det har vi ladt andre om. Vi ser selv en stor værdi i den fælles indsats på tværs af organisation og myndigheder.

Opmærksomheden udefra har knyttet sig an til vores tætte samarbejde og fælles indsats mellem Børn og Unge, socialforvaltningen, Østjyllands Politi samt Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, forklarer han.

Infohus og mentorforløb Indsatsen omfatter såvel vejledning og rådgivning som håndtering af

Stina Wrang Elias

enkeltsager. Blandt de væsentlige grundsten i indsatsen er: • Etablering af et infohus, hvor såvel offentlige ansatte som private kan henvende sig med deres bekymringer om specifikke unge.

• En mentorindsats, hvor ni mentorer handler i forhold til såvel højre- som venstreradikalisering samt religiøs funderes radikalisering.

• Dialogbaseret workshop for unge, som har til formål at opnå kontakt til og dialog med unge omkring radikalisering og diskrimination.

• Exitprogram for hjemvendte Syriensrejsende Fortsættes på side 6...

Indsatsen i Aarhus tager afsæt i fire grundantagelser: • At et bæredygtigt og sammenhængende samfund udvikles på tværs af social baggrund, etnisk og kulturelt tilhørsforhold.

• At sammenhængskraft understøttes af, at alle oplever og bruger medborgerskab.

• At oplevelse af diskrimination og manglende oplevelse af medborgerskab er en af flere faktorer, der kan føre til radikalisering.

• At forebyggelse af radikalisering i Aarhus også omfatter en aktiv indsats mod diskrimination.

Kompetent rådgivning til jeres skolerejse Vores fokuspunkter er:

ATHEN

Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse

FLY fra kr.

2.395 pr. person 5 dg/4 nt.

Andre rejsemål: Wien, fly, 5 dg/4 nt ..................................

Krakow, fly, 5 dg/4 nt...................................

Edinburgh, fly, 5 dg/4 nt ...........................

Barcelona, fly, 5 dg/4 nt ............................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1.880,1.780,2.040,1.980,-

New York, fly, 7 dg/5 nt ............................

fra kr.

5.395,-

Nu også fly fra Billund

Top 3 faglige besøg i Athen: • Virksomhedsbesøg • Vagonetto - Fokis Mining Park • Foredrag om det moderne Grækenland Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 59 savr@benns.dk

I bor på Manhattan Pris er pr. person i flersengsværelse/hostel

www.benns.dk

Dit personlige rejsebureau

Ungdomsskolen #3 April 2015 | 5

Radikaliseringen skal frem i lyset ...fortsat fra side 5

- Vi har konkret i 2014 haft ni mentormentee forløb i gang. Og her i marts 2015 er der fem mentor-mentee forløb i gang, oplyser Toke Agerschou.

Frontmedarbejdere Som FU-chef er Toke Agerschou også overordnet leder af ungdomsskolen i Aarhus, der med den nye struktur består af fire områder: Syd, Nord, Vest samt Gellerup-Toveshøj området.

Og ungdomsskolen er aktiv medspiller i indsatsen, forklarer FU-chefen: - Ungdomsskolen spiller en rolle i den generelle forebyggende indsats. Man skal forstå, at vi ser radikalisering som et udtryk for mistrivsel blandt unge.

- Det er også ungdomsskolens medarbejderes opgave at have øje for den risikoadfærd, som måske kan føre til egentlig radikalisering. Ligesom de generelt skal have et blik for mistrivsel.

Det vil sige, at de som frontmedarbejdere i løbende kontakt med de unge skal varetage de unges tarv og henvende bekymringer om radikalisering til vores Infohus eller om nødvendigt bruge deres skærpede underretningspligt til de sociale myndigheder.

Diskrimination Ind til videre har der været afholdt hele 125 workshops i folkeskolernes afgangsklasser og på ungdomsuddannelser og flere er allerede planlagt.

På workshopperne fokuseres der både på diskrimination og på radikalisering, da der er en sammenhæng.

6 | Ungdomsskolen #3 April 2015

Diskrimination – herunder isolation og eksklusion fra normale fællesskaber – anses som en af de mest betydende faktorer i skabelse af vækstgrundlaget for radikalisering FU-chef Toke Agerschou - Diskrimination – herunder isolation og eksklusion fra normale fællesskaber – anses som en af de mest betydende faktorer i skabelse af vækstgrundlaget for radikalisering, forklarer Toke Agerschou og uddyber: - Flere af de unge mentees, vi har haft i vores mentorprogram, har på forskellig vis været udenfor normale fællesskaber i skole, uddannelsessted og foreninger. Og på den måde har de været potentielt åbne for andre fællesskaber af mere ekstremistisk tilsnit.

En af vores teser er, at alle unge ønsker at være en del af et fællesskab.

Hvis normalsystemet svigter, finder de andre muligheder.

Frem i lyset Selv om baggrunden for den øgede opmærksomhed på radikalisering er tragisk, er det godt, at der er øget fokus på emnet, mener FU-chefen.

- Radikalisering er jo blevet et stort samtaleemne på alle niveauer, og det betragter vi som godt. Vi ønsker det frem i lyset, og vi ønsker at lære af andre for at blive bedre til at takle vores lokale udfordringer. Det er vores indtryk, at andre kommuner og lande også arbejder meget seriøst og grundigt med forebyggelse af radikalisering og diskrimination, slutter Toke Agerschou.

Den sociale arv skal brydes Undervisningsministeriet har søsat nyt forsøgsprogram, som skal styrke fagligheden blandt udsatte børn i folkeskolen

Af Bjarne Mouridsen

Undervisningsministeriets egne tal fortæller, at 10 % af eleverne i folkeskolen kommer fra hjem, hvor forældrene kun har grundskole eller gymnasial uddannelse bag sig. Det formindsker deres chance for selv at få en videregående uddannelse, da den socialeog uddannelsesmæssige arv har stor betydning.

Derfor lancerer regeringen nu et stort fireårigt forsøgsprogram, som skal skaffe viden om, hvordan udsatte børn og unge kan blive bedre til læsning og matematik.

- Det er afgørende, at vi får løftet elever med svag social baggrund, så de får samme muligheder som andre børn, når det gælder ungdomsuddannelse og deres videre liv, udtaler undervisningsminister Christine Antorini.

I og uden for undervisningen Forsøgsprogrammet, som er finansieret med 35,6 millioner kroner af satspuljemidlerne, vil fokusere på to overordnede områder: Indsatser henholdsvis inden for og uden for undervisningen.

I folkeskolens undervisning ønsker man at identificere og udvælge de mest lovende indsatser på et solidt grundlag af international forskning og erfaringer fra kommunerne.

Uden for undervisningen afprøves to udvalgte indsatser (”Klub Penalhus” og ”Makkerlæsning”), der ifølge interna-

tional forskning har vist sig at have positiv betydning for anbragte børns faglige niveau.

- I udlandet kan vi se, at mange af de metoder, som generelt skaber god undervisning for alle børn, er særligt vigtige for børn, der er udsatte. Det gælder tutorordninger, gruppearbejde mellem eleverne, monitorering og feedback. Det er nogle af de metoder, vi nu skal teste og udbrede viden om, så alle skoler får de nødvendige redskaber, forklarer undervisningsminister Christine Antorini.

500 klasser Initiativet til forsøgspuljen kommer i hælene på folkeskolereformen, som netop havde som et af sine centrale

mål, at mindske betydningen af den sociale baggrund.

Forsøget vil omfatte 500 klasser, hvor der er fem eller flere elever, hvis forældre ikke har eller har meget begrænset omfang af uddannelse efter grundskolen samt 500 udsatte børn uden for undervisningen. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er ansvarlig for gennemførelsen af forsøgsprogrammets indsatser uden for undervisningen.

Indsatserne vil blive udviklet og prøvet som pilotforsøg i 2015. Fra 2016-2018 skal de afprøves systematisk, hvorefter erfaringer evalueres og udbredes.

Læs mere på uvm.dk

Ungdomsskolen #3 April 2015 | 7

Brikkerne til ny uddannelse er faldet på plads Flere ungdomsskoler er involveret i Kombineret Ungdomsuddannelse. Enkelte skoler også som udbudssted

Af Bjarne Mouridsen

Midt i februar faldt de sidste brikker på plads vedrørende det nye uddannelsestilbud, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), som udbydes første gang til august. De første 18 af de 20 udbudsområder var allerede fordelt sidst i januar. Nu er det også afgjort, hvem der skal samarbejde om det nye uddannelsestilbud i de sidste to områder i det nordsjællandske.

Uddannelsen, som er målrettet det lokale arbejdsmarked, men også videre uddannelse, udbydes af institutionssamarbejder bestående af især erhvervsskoler, produktionsskoler, VUC og kommunale ungdomsskoler, som

hver især bidrager med deres særlige kompetencer.

til, udtaler sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen.

Ungdomsskoler med

Afstand har stor betydning

En hurtig optælling viser umiddelbart, at ungdomsskolen er involveret i ¼ af udbudsområderne.

- Vi havde da selvfølgelig gerne set, at ungdomsskolen var involveret endnu flere steder. Men forholdene og mulighederne har været forskellige fra området til område. Nogle steder har ungdomsskolerne af forskellige grunde ikke været inviteret med, andre steder har der været konkurrerende institutionssamarbejder på banen, og andre steder igen har ungdomsskolen ikke været interesseret i at byde sig

Målgruppen for Kombineret Ungdomsuddannelse er unge under 25 år, som ikke har forudsætninger for at gennemføre anden ungdomsuddannelse.

Og for netop den målgruppe er det af gørende, at tilbuddet er funderet lokalt, mener Undervisningsministeren.

- Især for gruppen af uddannelsesfremmede unge har afstand til uddannelsesinstitutionen stor betydning for, om de gennemfører deres uddannelse.

Ved at så mange institutioner har budt ind med deres spidskompetencer, har det kunnet lade sig gøre at sammen-

Her er dit arbejdshæfte der hjælper med:

JB Teknik Info I/S Bestilling: 28191727 J.Manniche@mail.dk

Traktorkørekort Nyt arbejdshæfte

8 | Ungdomsskolen #3 April 2015

· · · · · ·

Teknikken omkring traktoren Færdselslære

Sikker traktorkørsel Evaluerende kontrolspørgsmål. Se rigtigt svar Færdselstavler Lær mere med vendekort og puslespil

sætte uddannelsestilbud, som både dækker landet geografisk, og samtidig tager afsæt i det lokale arbejdsmarked og de unges behov, udtaler Christine Antorini.

Derfor er der i tildelingen lagt væk på lokal forankring rundt om i de deltagende kommunerne, ligesom det har været afgørende at uddannelsens indhold, de såkaldte erhvervstemaer, er målrettet det lokale erhvervslivs behov.

Ungdomsskoler som udbudssted Der er flere mulige niveauer for deltagelse i et institutionssamarbejde vedrørende KUU. En af institutionerne varetager tovholderfunktionen og har altså det administrative ansvar. Flere forskellige institutioner kan være udbudssted, hvilket vil sige at undervisningsmoduler er henlagt til det pågældende sted. Og endelig kan man deltage med mindre delelementer.

Ifølge Ungdomsskolens oplysninger er der ingen ungdomsskoler, som varetager tovholderopgaven, mens enkelt ungdomsskoler er blevet udbudssted.

Det gælder såvel Københavns Kommunes Ungdomsskole som Ungdomsskolen-Skive (se artiklen side 10-11).

Gode synergieffekter Som udbudssted er der gode muligheder for at skabe synergieffekter med ungdomsskolens ørige virksomhed, forklarede ungdomsskolechef Kim Bry-

naa fra KKU her i bladet i november sidste år.

- Målgruppen er i store træk den samme, så jeg ser en klar linje og gode muligheder for skabe overgange til uddannelse og job for de unge i ungdomsskolens heltidsundervisning, sagde Kim Brynaa.

Heri er Ejnar Bo Pedersen enig.

- Målgruppen for den nye uddannelse er jo en, vi kender godt til i forvejen i ungdomsskolen. Derfor er der god fornuft i at engagere sig i KUU, ligesom det jo altid er fornuftigt at indgår i tværinstitutionelle samarbejder, hvor man udnytter alles ekspertiser på bedst mulig vis, slutter han.

Fakta om KUU •

For unge under 25 år, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse • Uddannelsen udbydes første gang pr. 1. august 2015 • Mulighed for afstigning og påstigning med en samlet varighed på op til to år • Udbydes af institutionssamarbejder i 20 geografiske udbudsområder • Målrettes beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked • Kan desuden give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelse • Sammensættes lokalt inden for en række erhvervstemaer • Ungdommens Uddannelsesvejledning afgør, om ansøgeren er i målgruppen for uddannelsen • Uddannelsen giver ret til SU (Kilde uvm.dk)

Ungdomsskolen #3 April 2015 | 9

Flere ungdomsskoler på banen Kombineret Ungdomsuddannelse - en ny opgave, som passer fint ind i den øvrige virksomhed

Af Bjarne Mouridsen

Ifølge Undervisningsministeriets oversigt over institutionssamarbejder for Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) synes der at være ungdomsskoler involveret i ca. ¼ af de 20 udbudsområder, landet blev opdelt i.

Det gælder i det nordjyske, hvor UngAalborg deltager i et større institutionssamarbejde dækkende Aalborg, Vesthimmerland, Rebild og Mariager Fjord, og på Sydsjælland, hvor ungdomsskolerne i Næstved, Guldborgsund, Faxe, Vordingborg og Lolland alle deltager.

Styrker skal i spil Ungdomsskolerne på Sydsjælland og øerne regner med at bidrage på forskellige vis med fag eller andre forløb.

Men de konkrete aftaler er endnu ikke helt på plads.

- Vores styrke er en alternativ og mere praksisnær tilgang til den boglige undervisning i forhold til de elever, som har det svært fagligt. Og så har vi gode erfaringer med forløb med kombineret undervisning og vejledning, med uddannelses- og arbejdsmarkedsorientering samt styrkelse af personlige og sociale kompetencer, siger viceinspektør Lis Eriksen fra Næstved Ungdomsskole.

Lis Eriksen tilføjer, at hun er i tæt dialog med den lokale værtsinstitution, hvorfor hun regner med at de konkrete planer snart vil falde på plads.

10 | Ungdomsskolen #3 April 2015

MILIFE i Horsens I det midtjyske deltager Horsens Ungdomsskole i et institutionssamarbejde dækkende Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner. Her har ungdomsskolen valgt at investere en del af uddannelsestiltaget MILIFE (se Ungdomsskolen nr. 6 2014) i den nye uddannelse.

- Vi skal som ungdomsskole varetage udviklingen af de unges personlige og sociale kompetencer. Det gør vi ved at undervise i uddannelsen MILIFE, sådan at der på hvert KUU modul kører et MILIFE modul. Som det ser ud pt. skal vi varetage seks timers undervisning om ugen samt kontaktlærerfunktion. Det præcise organisering skulle meget gerne komme snarest, udtaler pædagogisk udviklingskonsulent Rikke Nedergaard.

København er vært Den Kombinerede Ungdomsuddannelse Hovedstaden-Bornholm. Sådan hedder det institutionssamarbejde, som Københavns Kommunes Ungdomsskole (KKU) indgår i som værtsinstitution og med Københavns VUC (KVUC) som tovholder.

I ansøgningen er nævnt en lang række gode erfaringer fra samarbejde institutionerne imellem. Endvidere redegøres der for valget af fire erhvervstemaer: • Børn, unge og ældre • Mad og sundhed • Genbrug, byg, bolig, design og innovation

• Service, turisme, kultur og fritid KKU skal være vært for sidstnævnte erhvervstema, som henvender sig til unge, som kunne have lyst til at prøve kræfter med jobfunktioner som assistenter inden for fx rengøring, serviceassistenter og butiksmedhjælp.

- Værtsskolerne er i en proces, hvor vi skal konkretisere indholdet i hvert team – og gerne hver især give en særlig profil. Det er ikke endeligt på plads. Opgaven er bl.a. at få koordineret indholdet og kompetencerne i de fire dele, så der er mulighed for af- og påstigning samt evt. sammenlægning af klasser i forbindelse med frafald, siger Lise-Lotte Sams, som er daglig leder af Byhøjskolen, hvor KUU er placeret organisatorisk.

Et ungdomsskoletilsnit Ud over at være værtsskole inden for det nævnte tema, skal KKU også levere undervisning til almene fag i samarbejde med KVUC. - Vi har stadig en del at arbejde med i forhold til implementeringen i ungdomsskolen, men vi vil benytte den viden, vi har fra vores heltidsundervisning om, hvad der virker i KUU´en. På den måde får vores bidrag til tilrettelæggelsen et ungdomsskoletilsnit.

Den fysiske placering af det nye uddannelse er endnu ikke helt på plads, men KKU ønsker en placering inden for egne rammer.

- Vi ved af erfaring, at nye projekter ikke skal isoleres, men inddrages.

Bryd Tavsheden Siden 2002 har Foreningen Børn og Unge i Voldsramte Familier arbejdet for at hjælpe børn og unge, som har været udsat for fysisk og psykisk vold i et kæresteforhold eller i familien. Nu har foreningen skiftet navn til Bryd Tavsheden, da et vigtigt mål netop er at italesætte problemerne.

Læs mere på www.brydtavsheden.dk

Elever har evalueret

Handel og kundeservice er et af de to erhvervstemaer, som UngdomsskolenSkive skal være vært for. Her bliver KUU-eleverne klar til servicejob og serviceassistentuddannelsen Samt det vil være vigtigt at have en tæt ledelseskontakt under ”børnesygdommene”, forklarer Lise-Lotte Sams.

Trækker på andre erfaringer Ungdomsskolen-Skive er ligeledes blevet hjemstedsskole i et område, der dækker Holstebro, Lemvig, Struer, Skive og Viborg. Her er Skive Tekniske Skole tovholder, mens de seks valgte erhvervstemaer er fordelt på tre hjemstedsskoler. Viborg Ungdomsskole er ligeledes med i institutionssamarbejdet, men altså ikke som hjemsted.

Ungdomsskoleleder Kent Sørensen peger på ungdomsskolens gode erfaringer og kompetencer med at skabe forløb og undervisning for unge med udfordringer som årsagen til, at det er et oplagt valg at placere dele af KUU i ungdomsskolen regi.

- Det er en ny opgave, som passer fint

ind i den øvrige virksomhed, da vi jo har gode erfaringer og kompetencer fra bl.a. EGU, 10. klasse, erhvervsklasser, flextilbud og det forebyggende arbejde, siger han.

Ungdomsskole-Skive skal huse de to erhvervstemaer ”Handel og kundeservice” og ”Jordbrug, mad og sundhed” og er fx nu i gang med at etablere et industrikøkken, så der kan undervises i sidstnævnte. Kent Sørensen regner med, at der kan samarbejdes med 10. klasse centret, ligesom erfaringer fra EGU-forløb vil indgå i planerne for KUU. - Vi har gode erfaringer med at lave ”tvungne” klubaftener for vores EGUelever, da det jo er vigtigt, at de også har gode fritidsvaner. Det vil vi overføre til den nye uddannelse, fortæller Kent Sørensen.

Ungdomsskoleeleverne i København har i februar evalueret fritidsundervisningen, skriver KKU i sin nyhedsmail. Evalueringen viser, at eleverne i høj grad vælger hold efter allerede eksisterende interesser, men også på baggrund af et ønske om at lære nyt.

Endvidere oplyser godt 20 % af eleverne, at de har tilmeldte sig et hold for at forbedre deres karakterer eller føle sig mere sikre i det pågældende fag.

Mens Health Week I uge 24 er der hvert år fokus på mænds sundhed, da mænd lever markant kortere end kvinder. I år har sundhedsugen Mens Health Week temaet ”Unge mænds trivsel og sundhed”, da det giver god mening at starte så tidligt som muligt med at forebygge sygdom og skader.

Forum for Mænds Sundhed, som står bag, opfordrer derfor landets ungdomsskoler til at støtte op om ugen gennem aktiviteter eller deltagelse i åbningsmøde.

Læs mere om initiativet og få idéer til aktiviteter på hjemmesiden sundmand.dk under MensHealth-Week.

Ungdomsskolen #3 April 2015 | 11

En lærerig proces Erfaringer med forsøgsprojektet Doku:SEN og dens følgevirkninger

Af Toke Knudsmark, Esbjerg Ungdomsskole

Vi har i Esbjerg Ungdomsskoles fritidsafdeling mærket et stigende behov for at synliggøre, hvilken merværdi fritidsundervisningen bidrager med i et lokalt perspektiv. Derfor skulle vores deltagelse i forsøgsprojektet Doku:SEN og det fremtidige arbejde med evaluering skabe grobund for en synliggørelse af, hvordan fritidsundervisningen er en proaktiv og central medspiller i forhold til den lokale ungeindsats. Resultatet af evalueringen skal kunne beskrive det unikke og det særegne ved ungdomsskolens fritidsundervisning.

Refleksionspraksis Ledelsesmæssigt var målet, at etablere en refleksionsog evalueringskultur, som fremover giver mulighed for at udvikle og synliggøre fritidsundervisningens virke. En refleksionspraksis, hvor der etableres et fælles sprog, som synliggør progression i undervisningen og derved illustrerer, hvilken læring der har fundet sted.

Til sidst og ikke mindst var det et ønske, at evalueringsdesignet skulle have et formativt sigte for organisationen som helhed.

Metoden skal være nem og enkel med så lille ressourceforbrug som muligt og et minimalt tidsforbrug. Desuden var det et krav fra vores side, at evalueringsmetoden skulle kunne implementeres i vores praksis uden de store ændringer.

En forståelsesramme Forsøgsprojektet resulterede i, at vi evaluerede ud fra tre perspektiver, som tog afsæt i elevernes, undervisernes og ledernes erfaringer, oplevelser og udsagn om undervisningen – og med særligt fokus på sammenhængen mellem disse tre perspektiver.

Målet var ikke at bevise kausale sammenhænge, men at skabe en forståelsesramme, hvorigennem der skabes grobund for en beskrivelse af, hvad forløbet har resulteret i, og hvilken værdi det har for eleven 12 | Ungdomsskolen #3 April 2015

De tre perspektiver Her følger en der en kort beskrivelses af de tre perspektiver.

• Leder: Krav om overordnet målsætning for fritidsundervisningen er faglighed, fordybelse og fællesskab, ”de 3 F´er”, alle undervisningsforløbene skal rumme elementer, som sætter fokus på ”de 3 F´er”.

• Underviserne: Udarbejder tre målsætninger for undervisningen og evalueringsspørgsmål med elevens læring i centrum. Dette skal synliggøre undervisernes intention og ønsker til fagets indhold.

• Elever: Ønsker og forventninger til og oplevelser af forløbet.

Det vil sige, at fritidsunderviserne skulle beskrive 3 primære målsætninger for undervisningen og dertilhørende evalueringsspørgsmål. I den sammenhæng var det vigtigt, at målsætningerne var dynamiske, således at de kunne tilpasses elevernes ønsker og forventninger til holdet. Evalueringsspørgsmålene skulle eleverne svare på og derved synliggøre, om målsætningerne er indfriet.

Evaluering som et dialogisk redskab Denne ændring af vores praksis har bidraget til en mere målrettet dialog imellem underviserne og leder med elevernes læring i centrum. Det var et ønske at skabe mere refleksion og mindre krav om skriftlighed til gavn for såvel underviserne som eleverne.

I forsøgsprojektet valgte vi at sætte fokus på primært otte fritidshold med forskellige fagligt indhold. Begrundelsen for dette var, at vi ville afprøve om metoden kunne anvendes på alle ungdomsskolens hold. Indtil videre ser det ud som om, at metoden kan bruges uanset holdets faglige indhold.

Evalueringsmøde med eleverne Der blev afholdt nogle gruppeevalueringsmøder med de hold som deltog i forsøgsprojektet. Formålet med møderne var, at eleverne skulle svare på evalueringsspørgsmålene.

Evalueringsspørgsmålene blev fremlagt for eleverne, så de indbyrdes kunne diskutere og besvare dem. Mødet blev

Virker det så?

Forsøgsprojektet har vist, at elevernes udsagn kan give svar på, om målene er indfriet. Men det stiller store krav til lederen som facilitator og på, hvordan evalueringsspørgsmålene bliver udformet. Det var ikke altid at udsagn gav et billede på om målene for undervisningen var opnået.

De undervisere, som var med i projektet har stort set alle været meget glade for at være med. Det har givet dem et mere nuanceret indblik i elevernes oplevelse af deres undervisning. Og dette giver grundlag til handling.

Ledergruppen er enig om, at det har været en god og lærerig proces, som har resulteret i et brugbart evalueringsdesign. En evalueringstilgang, som primært er dialogbaseret, hvor alle bidrager til at forstå hvilken læring eleverne har haft mulighed for at tilegne sig på det enkelte hold. Denne tilgang er dog ikke færdigudviklet, da vi skal være mere skarpe på roller, spørgsmålstyper og på, hvordan vi indsamler data i processen til efterfølgende analyse.

Doku:SEN er søsat af Ungdomsskoleforeningen og står for Dokumentation af ungdomsskolevirksomhed gennem Statistik, Evaluering og Narrativer. I marts startede nye ungdomsskoler i et nyt netværksforløb om evalueringer og narrativer.

skitur 2016

struktureret som et gruppeinterview, hvor lederen og underviseren var tilstede.

Vi valgte, at eleverne skulle svare på evalueringsspørgsmålene, imens underviseren og lederen var tilstede. Begrundelsen for dette var, at underviseren efterfølgende kunne komme med deres udlægning af undervisningsforløbet og på den måde være med til at uddybe udsagnene fra eleverne.

Der kan ligge en kritik i, at underviseren er tilstede med den bekymring, at eleverne ikke ønsker at komme med negative betonede udsagn, når underviseren er i det samme rum. Tilbagemeldinger fra eleverne og underviserne viste, at gruppeinterviewet blev modtaget positivt og resulterede i, at såvel underviseren som eleverne blev klogere på den proces de havde været igennem sammen.

GRATIS præsentationstur

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

14. - 18. april 2015

Sälen, Trysil og Hemsedal Få mere information tlf. 8723 1245

troværdighed ærlighed tryghed

ski

6 1 0 2 r e l

sko

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Ungdomsskolen #3 April 2015 | 13

Forebyggelse af radikalisering Hvilke forhold kan lede til radikalisering, og hvilke handlemuligheder har vi i ungdomsskolen?

Af Anja Bolbroe og Kristian Walther, Socialstyrelsen, Kontoret for Sårbare Unge og Integration

Som en række konkrete sager gennem de senere år har vist, er der grupper og enkeltpersoner i Danmark med både vilje og evne til at begå vold, terror, ildspåsættelser og andre former for kriminelle handlinger med ekstremistisk baggrund. Men ekstremisme er ikke udelukkende en trussel mod den fælles sikkerhed. Intolerant adfærd, retorik og propaganda kan skabe utryghed og mistrivsel i skoler, boligområder, lokalsamfund, i sociale fora på internettet og hvor de ellers optræder.

Mekanismerne bag radikalisering Mange – og ofte unge – mennesker har stærke holdninger til samfundsspørgsmål eller sætter spørgsmålstegn ved den etablerede samfundsmæssige, sociale eller politiske orden. Den slags engagement er et sundhedstegn i ethvert demokratisk samfund. Men for nogle få fører dette engagement til en problematisk og i nogle tilfælde farlig adfærd. Det er det vi kalder en radikaliseringsproces. For eksempel hvis de, motiveret af et politisk-ideologisk eller religiøst ekstremistisk engagement, truer, presser eller chikanerer andre, eller hvis de udøver hærværk, vold eller terror.

Migration og øget kulturel mangfoldighed, ulige fordeling af økonomiske goder, ufrihed, korruption, diskrimination og væbnede konflikter rundt om i verden er alle eksempler på forhold,

14 | Ungdomsskolen #3 April 2015

der kan bidrage til, at nogle mennesker føler vrede, indignation, at være under pres, at være truet, at være ekskluderet, at være uden for indflydelse eller lignende.

For mange kan disse opfattelser føre til, at man engagerer sig politisk på en fredelig og demokratisk måde. Men i nogle få tilfælde kan disse opfattelser bidrage til, at en person udvikler et ekstremistisk engagement, som motiverer og legitimerer forulempende, voldelig eller anden ulovlig adfærd.

Ekstremistiske grupper og enkeltpersoner benytter sig af de ovenstående samfundsforhold og følelser i deres propaganda og indsats for at rekruttere andre til deres sag. Ofte bliver fakta, holdninger og påstande blandet sammen til én forenklet og unuanceret forklaring eller udtrykt i ét forenklet fjendebillede.

De ekstreme grupper bruger mange forskellige slags påvirkningskanaler, for eksempel møder, internettet – herunder i stigende grad sociale medier som Facebook, YouTube og Twitter, musik, løbesedler og en-til-ensamtaler.

Personlige og psykologiske forhold

Det er imidlertid ikke kun de politiskideologiske eller religiøse holdninger og overbevisninger, der alene kan forklare hvorfor personer kan ønske at benytte vold eller andre ulovlige handlinger til at fremme bestemte

mål. Hvis vi ser på de personlige og psykologiske forhold, så er der en række fællestræk, der kan være med til udvikle og understøtte radikaliseringsdynamikkerne. Det handler blandt andet om: Søgen efter status, et forbillede, identitet eller fællesskab. For nogle kan der være tale om et personligt projekt, hvor man søger at iscenesætte sig selv. For andre kan det dreje sig om behovet for at få anerkendelse, knytte sociale relationer og være en del af en gruppe.

Lavt selvværd, at fungere dårligt i skolen, at have vanskeligt ved at få venner, mangle tætte voksenrelationer eller at føle sig fremmedgjort over for de almindelige sociale fællesskaber er eksempler på forhold, der kan forstærke sandsynligheden for, at man søger ind i en ekstrem subkultur.

Søgen efter spænding, behov for at teste egne grænser og fascination af vold, våben, maskulinitet, militarisme og uniformer kan imødekommes i nogle af de ekstreme fællesskaber.

En personlig krise kan bidrage til, at man bliver ekstra åben over for ekstreme synspunkter. Det kan fx være at blive udsat for vold, chikane eller diskrimination, at blive forladt af en kæreste, at et familiemedlem dør, eller at man mister sit job.

Bekymringstegn Bekymringstegn i relation til mulig ekstremisme i ungdomsmiljøer har

Ungdomsskolen kan selvfølgelig være med til at spille en central rolle for at forebygge radikalisering og ekstremisme

ofte at gøre med en kollektiv adfærdsændring fra én tilstand til en anden. Ændringen giver sig ofte udtryk i synlige forandringstegn, som det er muligt at forholde sig til som professionel – eksempelvis i den daglige dialog med de unge.

Bekymrende ydre forandringstegn, der muligvis kan være relateret til ekstremisme blandt unge, kan være: • At de unge ønsker at signalere holdninger og budskaber ved at benytte sig af totalitære “brands” og symboler.

• At de unge giver udtryk for konspirationsteorier, forenklede fjendebilleder, had mod bestemte grupper og lignende.

• At de unge argumenterer for, at det under visse omstændigheder er i orden at anvende vold for at ændre ting i samfundet.

• At de unge forlader hidtidige fritidsinteresser og venskaber og i stedet får dækket deres behov for samvær, identitet m.v. i et fællesskab, der udviser nogle af de ovennævnte tegn.

Det siger sig selv, at ungdomsskolen selvfølgelig kan være med til at spille en central rolle for at forebygge radikalisering og ekstremisme og samtidig være med til at understøtte unges generelle trivsel og aktive engagement i et demokratisk samfund.

Handlemuligheder Forebyggelsesindsatsen er allerede i

dag en integreret del af det generelle kriminalitetsforbyggende arbejde, og Socialstyrelsen har i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET) gennemført en række kurser for medarbejdere i det kriminalpræventive SSP-samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politi for derved at ruste medarbejderne til at håndtere og forebygge problemer med ekstremisme lokalt.

I forlængelse heraf er der over hele landet oprettet regionale netværk af SSP-ressourcepersoner med særlig viden om ekstremisme og radikalisering. Ressourcepersonerne rådgiver de øvrige lokale medarbejdere om de bekymringer og udfordringer, de møder i dagligdagen.

Dialogambassadører Som et par af de øvrige konkrete initiativer, der er igangsat som led i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering, kan nævnes Helhedsorienteret forebyggelse af ekstremisme, hvor der arbejdes med tre indsatsområder: ung-til-ung-dialogambassadører, forældrecoaches og mentorer.

Dialogambassadører sigter mod det opbyggende niveau mens forældrecoaches og mentorindsatsen sigter mod det foregribende og det indgribende niveau. Dialogambassadørerne har til formål at udfordre eleverne og give dem nye perspektiver på de drøftede emner – herunder i lærernes oplevelse af, hvorvidt dialogen har

bidraget til at øge elevernes modstandskraft mod ekstremistisk retorik og adfærd samt understøttet en mere konstruktiv adfærd og reduceret uhensigtsmæssige gruppedynamikker i klassen/på skolen, hvor de unge i målgruppen færdes.

Undervisningspakke Et andet eksempel på et forebyggelsesinitiativ som er særlig relevant for medarbejdere med ungekontakt, er Socialstyrelsens udvikling af en undervisningspakke, der består af et sammenhængende forløb med filmiske indslag og læringsøvelser. Målgruppen for undervisningspakken er den brede vifte af medarbejdere med borgerog ungekontakt, herunder lærere, pædagoger, uddannelsesvejledere, boligsociale medarbejdere, medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen, sundhedssektoren, lokalpoliti m.fl. Undervisningspakken bliver tilgængelig via Socialstyrelsens eller Ministeriets for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds hjemmeside.

Læs mere på www.socialstyrelsen.dk

Ungdomsskolen #3 April 2015 | 15

Vi er fulde af løgn!

Oplæg af og debat med bogaktuelle Jacob Fuglsang før landsmødet den 29. april

Af Søren Hanmann Larsen Når det gælder børns skolegang og unges uddannelse, er vi i Danmark fulde af løgn. Det påstår Jacob Fuglsang i sin nye bog. Et udsagn, der nok skal få mange, der i det daglige beskæftiger sig med undervisning og uddannelse til at spærre øjnene op en ekstra gang.

Men det er vi, hævder den uddannelsespolitiske redaktør på Politiken og konferencevært på flere af Ungdomsskoleforeningens arrangementer de seneste år, fordi vi siger ét og gør noget andet.

På voksnes præmisser Vi driver skoler og uddannelser på de voksnes præmisser og ikke børn og unges. Når skolen og uddannelser ofte ender i en konflikt mellem, hvad der bliver sagt, og hvad der bliver gjort, skyldes det især tre modsætningsforhold, som præger dansk uddannelsespolitik: • Er politikken baseret på tro eller viden?

• Tager udviklingen udgangspunkt oppe- eller nedenfra?

• Hvem har ansvaret for skolerne – kommuner eller stat?

Ind i maskinrummet Jacob Fuglsangs bog, ”Den store løgn om uddannelse”, er både debatbog og en gennemgang og analyse af de senere års skolepolitik. Den omhandler som sådan ikke ungdomsskoler, men mange områder, hvor også ungdomsskolerne er aktive, berøres. Det gælder fx 10. skoleår, EGU, 95 % -målsætningen, Ny Nordisk Skole og ikke mindst Folkeskolereformen. Og det nogle gange med overraskende anbefalinger!

Ikke mindst leverer Jacob Fuglsang et spændende indblik i det uddannelsespolitiske maskinrum - samspillet mellem politikere, embedsmænd og den hær af interessereorganisationer, der er kommet gennem de seneste ti-tyve år.

Hvordan opnås indflydelse? Hvordan skabes alliancer, når det uddannelsespolitiske pendul svinger?

16 | Ungdomsskolen #3 April 2015

Med spørgsmål som disse, rammer han lige lukt ned i Ungdomsskoleforeningens strategi om en øget indsats som talerør for skoleformen.

Kulturændring Overordnet efterlyser Fuglsang et stop for løsrevne reformer, som stikker i forskellige retninger. I stedet ønsker han en gennemgribende kulturændring, så vi gør det, vi siger vi gør.

Det bliver spændende at høre, hvordan han ser ungdomsskolens rolle og muligheder i den ændring. Og det er nok et oplæg og en debat værd! ”Den store løgn om uddannelse” udkommer på Gyldendal den 8. april

Sommerkurser Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef

Primo marts barslede Undervisningsministeriet med en godkendelse af 15 kommuner, som skal i gang med en helt ny opgave – kaldet ”sommerkurser”.

De 15 kommuner står nu foran den spændende udfordring at etablere tilbud, som skal være klar om tre måneder. Den 2-årige forsøgsordningen har på mange måder en grad af rimelighed. Når der er tale om, at det politiske liv har besluttet sig for et bestemt karaktergennemsnit for at komme på EUD – og vel også fremover i gymnasiet – så må der være de nødvendige tilbud for de, der ikke kommer gennem nåleøjet eller falder ud af sikkerhedsnettet, om man vil.

Og dem er der en del af. Undervisningsministeriets egne beregninger viser således, at cirka 5500 af de unge, der normalt søger ind på erhvervsuddannelserne, ikke opfylder de nye krav.

Så vidt så godt. Det bliver spændende at følge det turboarbejde, som opgaven kommer til at omfatte.

Når det så er sagt, melder de lidt mere kritiske briller sig: Hvorfor er det kun 15 steder i landet, der skal i gang med disse kurser? Hvorfor ikke flere kommuner, så der kunne komme en vis form for nærhed i uddannelsestilbuddet, som er så uendelig vigtigt for denne gruppe?

Andre relevante spørgsmål trænger sig også på: Hvordan motiverer man i det hele taget denne gruppe af unge, for hvem skolen i forvejen ikke har været nogen speciel god oplevelse? Og hvordan pokker får man dem

til at blive hjemme fra familieferien på Mallorca for at gå i skole midt i sommertiden, hvor det meste af Danmark har flexet ud og er taget ud i ferielandet?

Og hvad med indholdet? Skal det kun være snævert fag-fagligt, så de unge kan snige sig op over det krævede gennemsnit? Eller må man lægge lidt ekstra flødeskum på, så maden glider lidt nemmere ned? Og skal man allerede fra starten etablere en form for samarbejde med aftagerskolerne, sådan at krav og forventninger bliver bedre afstemt?

Jo, spørgsmålene er mange – og det bliver ikke nogen nem opgave at løse for de kommuner og skoler som påtager sig opgave. Det er imidlertid glædeligt, at en række ungdomsskoler højst sandsynligt får en nøglerolle at spille i forsøgsordningen. Vi har nemlig som skolesystem en årelang tradition for en anden didaktisk tilgang, der bl.a. bygger på de unges egen motivation og selvbestemmelse. Om aftenen, i weekenderne og i ferierne.

Nogen nem opgave bliver det ikke. Men det gør det selvfølgelig ikke mindre betydningsfuld at tage den på sig. Og lad mig for en god ordens skyld til slut lige nævne, at de 15 kommuner, som nu skal oprette sommerkurser, er: Aalborg, Aarhus, Egedal, Esbjerg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Høje-Taastrup, København, Lolland, Næstved, Odense, Vejle, Viborg og Sønderborg.

Kandidater til bestyrelsen og forslag til landsmødet Den 29. april finder Ungdomsskoleforeningens landsmøde sted i Odense. Her skal der bl.a. vælges tre bestyrelsesmedlemmer for to år. De siddende medlemmer: Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole; Per Lindegård Christensen, UngVest (Odense) og Jørgen Sams, KKU har alle meldt, at de genopstiller.

Anmeldelse af kandidatur sker via blanket, som findes på foreningens hjemmeside, og skal være sekretariatet i hænde senest tre uger før mødet, altså d. 9. april.

Samme deadline gælder evt. forslag til behandling på landsmødet.

Ungdomsskolen #3 April 2015 | 17

Rådet for Børns læring

Klubsamarbejder

På DUSK-net anden samling i denne sæson valgte de unge to nye kandidater til afløsning af Susan Jakobsen – en af hvert køn, som præmisserne foreskriver. Valget faldt på Sofia Bachmann Kristensen og Jakob Løhmann Kristensen, begge Tårnby Ungdomsskole.

Ved redaktionens slutning var det ikke afgjort, hvem der bliver valgt som ungdomsskoleelevernes nye repræsentant i Rådet for Børns Læring.

Mads Søndergaard Thomsen, projektkoordinator i SoLprojektet, og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen er inviteret med til Ungdomsringens inspirationskonference den 13. april. Konferencen omhandler ”Fritids- og ungdomsklubbernes gode samarbejde med skolerne”, hvilket også er overskriften for det projekt, Ungdomsringen har etableret med støtte fra Undervisningsministeriet – på samme vis som vores eget SoL-projekt. Målet er at udarbejde et inspirationskatalog med praksiseksempler fra 20 klubber.

Netværk om antiradikalisering Den 5. maj har Ungdomsskoleforeningen indkaldt interesserede til møde om etablering af et antiradikaliseringsnetværk. Formålet med en sådan netværk kunne være, at skabe et rum for diskussioner om ungdomsskolernes undervisning og samværsformer, der bryder radikaliseringen af unge medborgere.

Mødet afholdes i Ungdomsskoleforeningens lokaler i Odense og henvender sig til ledere mv. i ungdomsskoler, klubber, opsøgende medarbejdere og gadeplansmedarbejdere.

KL-Camp

Radikalisering på Europæisk plan

Statistikmøde

Apropos antiradikalisering er Ungdomsskoleforeningen inviteret med til et større møde herom i Undervisningsministeriet den 6. maj. Det er undervisningsminister Christine Antorini, der inviterer til mødet, som bl.a. vi tage afsæt i et stort møde i Paris midt i marts, hvor undervisningsministrene fra hele EU skal drøfte, hvordan uddannelsessystemet kan fremme medborgerskab og fælles værdier og dermed forebygge radikalisering blandt børn og unge.

Baggrundsgruppen bag Doku:SEN holder den 16. april møde med Mogens Lerbech fra Roskilde Ungdomsskole. På mødet vil Mogens fremlægge sine idéer til dokumentation og statistikindberetning - jævnfør debatindlæg i seneste udgaver af bladet.

18 | Ungdomsskolen #3 April 2015

Den åbne skole er emnet for en camp i Kommunernes Landsforeningen den 14. april. Her vil embedsmænd og politikere fra hele landet bl.a. kunne høre oplæg ved Ejnar Bo Pedersen, som skal bidrage med input i en workshop om samarbejdet mellem folkeskoler, musikskoler og ungdomsskoler. Ungdomsskoleforeningen vil endvidere have en stand på campen, hvor deltagerne kan indhente informationer om såvel foreningen som SoL-projektet.

Focus på 10. klasse Ungdomsskoleforeningens formand, Finn Lillelund Christen-

Afdelingsleder i Morsø Ungdomsskole!

Morsø Kommunale Ungdomsskole søger en afdelingsleder, der vil være med til at videreudvikle Ungdomsskolens mange tilbud.

Hvem er vi?

Morsø Kommunale Ungdomsskole arbejder med fritidsundervisning, SSP, klub, valgfag i folkeskolen, Ungdomsråd,

sen, Frederikshavn Ungdomsskole, skal holde oplæg om 10. klasse i ungdomsskolen ved en stor konference for alle, der arbejder med 10. klasse. Det er Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening, der står bag konferencen, som finder sted den 28. april i Kolding. Målet med konference er at drøfte visionerne for 10. klasse i lyset af såvel folkeskole- som erhvervsskolereformen.

events, rejser og forskellige projekter. For tiden et stort 3-årigt drengeprojekt støttet af VELUX FONDEN og et ret stort 2-årigt filmprojekt samt friluftsprojekter. Ungdomsskolens hovedmålgruppe er 13-17 årige. Vi har hvert år ca.

1000 CPR-elever eller ca. 2500 holdelever på mellem 75 og 100 hold, hvor vi igennem fællesskaber udvikler de unges faglige, sociale og personlige kompetencer. Vi er pt 6 fuldtidsansatte til administration, vejledning, teknisk arbejde og ledelse. Desuden ca. 30 timelærere og pædagoger.

CeFU generalforsamling Sekretariatsleder Ejnar Bo Pedersen genopstillede til bestyrelsen for Center for Ungdomsforskning ved generalforsamling sidst i marts. Det samme gjorde hans personlige suppleant, Per Vafai-Blom. Begge deltog derfor i generalforsamlingen og den samtidige netværkskonference, hvor CeFUs forskningsområdet blev præsenteret.

Hvem er du?

•

du er fleksibel og fyldt med godt humør!

•

Du er god til at kommunikere og begejstre!

•

Du er bred i din faglighed og som person!

•

Du har lyst til at gøre en forskel sammen med og for de unge!

Oplæg om evaluering Ungdomsskoleforeningens Louise V. Hansen og Mads Søndergaard Thomsen er udvalgt til at holde oplæg ved Dansk Evalueringsselskabs årskonference sidst i august.

Overskriften vil være ”Spændet mellem etablering af evalueringskultur og levering af professionelle resultater”. Nærmere bestemt vil oplægget handle om, hvordan Ungdomsskoleforeningen som en lille medlemsorganisation forsøger at give ungdomsskolefolket redskaber til at evaluere, så de kan levere professionelle resultater. Årskonferencen er samlingsstedet for landets evalueringsfolk fra universiteter, kommuner, regioner og ministerier samt offentlige og private konsulentfirmaer.

HU-netværket holder møde den 14. april. Almennetværket mødes den 22. april på Mødecenter Odense. Teamet for mødet vil være realkompetencer og den åbne skole. Endelig er der landsmøde den 29. april.

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Finn Lillelund Christensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er torsdag den 9. april 2015.

Blad 4/15 udkommer i uge 19 2014

Hvad tilbyder vi?

•

Vi tilbyder en uformel og til tider hektisk arbejdsplads med en stor kontaktflade samt stor frihed til selv at planlægge og administrere opgaver.

•

Ansættelse pr. 1. august 2015 eller efter aftale.

•

Grundløn for afd.-ledere er trin 46 + tillæg (ny løn).

Yderligere oplysninger kan fås på www.ungmors.dk eller ved at kontakte Ungdomsskoleinspektør John Landbo på tlf.

99 70 62 80/23 45 19 05. Ansøgningen sendes via Morsø Kommunes hjemmeside www.morsoe.dk under ”ledige stillinger” - følg vejledningen. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 24. april 2015 kl. 12.00. Samtaler forven-

Øvrige møder

Udkommer 10 gange årligt

Du har et stort engagement og energi, samtidig med at

tes i uge 18 el. 19.

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade: 4.450 kr.

Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: KUU Plus - Skive Oplag 2500 ISSN 0106-4193

Ungdomsskolen #3 April 2015 | 19

Find mere info på connseb.dk

Indbydelse til GRATIS* visningstur til Tjekkiet 23/4-26/4 2015 Connseb Travels inviterer ledere/ansvarshavende for Ungdomsskolens rejser på en spændende visningstur til Tjekkiet PROGRAM: Torsdag d. 23/4:

Afrejse fra Danmark i bus.

Fredag d. 24/4:

Ankomst til Jablonec. Derefter morgenmad, fremvisning af hoteller, frokost, aktiviteter, kørsel til Spindleruv Mlyn, aftensmad.

Lørdag d. 25/4:

Morgenmad, fremvisning af hoteller i Spindleruv Mlyn, frokost, aktiviteter, kørsel til Prag, aftensmad.

Søndag d. 26/4:

Morgenmad, fremvisning af hoteller i Prag, afgang til Danmark.

Hjemkomst sent søndag aften.

Connseb Travels står for bustransport, ophold i flersengsværelse, helpension samt aktiviteter. Turen gennemføres ved minimum 20 deltagere.

Forbehold for ændringer.

Info, tilmelding og spørgsmål på connseb.dk eller tlf. 71 99 20 40

*Pr. person kr. 500,Refunderes ved senere køb af rejse.

www.connseb.dk For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen på tlf. 71 99 20 40

- Grupperejser med holdning

Connseb Travels • Kirstinelund, Skæringvej 90B • 8520 Lystrup • info@connseb.dk