[
]
Mulighedernes Skole
# APRIL 2016
SoL: Afslutningskonference og evaluering Forebyggelse af radikalisering Fagligt klar Abdel Aziz Mahmoud
Positive effekter af skolereformen Skolereformen har tilført nye og uventede aspekter i opgaveløsningen på Allerød Ungdomsskole
Af ungdomsskoleleder Alex Lind-Hansen, Allerød Ungdomsskole
Med en opfordring til at bevare åbenheden over for storheden i det uforudsigelige har Gentofte Ungdomsskole givet stafetten videre til os i Allerød. Og med den markante og visionære opfordring kommer her et bud på, hvad åbenhed og skolereformen hidtil har gjort ved os som ungdomsskole.
At se muligheder Vi oplever – som i alle landets kommuner – hvordan det bliver sværere og sværere at få enderne i det kommunale regnskab til at nå sammen. Finanserne slår ganske enkelt ikke til. Det kan derfor nemt opfattes som om, systemet har mere fokus på økonomi og struktur end på kvalitet og indhold. I det verdensbillede har vi grebet muligheden for at koble den åbenhed, der er indeholdt i skolereformen, og den opfordring til os som kommunale opgaveløsere om at finde nye innovative og samskabende måder at løse den kommunale opgave på. At se muligheder og finde nye løsninger i en kontekst, hvor krav og forventninger til stadighed skærpes i takt med, at vilkår og betingelser ændrer sig. Hvordan gør vi så det i praksis?
Førstehjælp for alle Med indførelse af førstehjælpskurser for knallertkørere har dette udviklet sig til kurser for bilister, klassekurser for alle folkeskolernes 8.-klasser som åbent skoleprojekt, kurser for skolevæsenets personale og nu senest 2 | Ungdomsskolen #3 April 2016
for kommunens øvrige personale og borgerrelateret førstehjælp. Sidstnævnte på baggrund af en efterspørgsel, der opstod, da det lokale beredskab blev omlagt og flyttede fra kommunen. Vi er gået ind som en funktionsorienteret opgaveløser styret af, hvad der efterspørges i kommunen. Alle kurser afholdes på ungdomsskolen, og det udbygger i høj grad kendskabet til ungdomsskolen i det kommunale univers.
Kompetencecenter Vi ser således os selv som et kompetencecenter, hvor vi sætter vore kompetencer i spil og nytænker de tilbud og ydelser, som vi leverer. Ligesom så mange andre samarbejder vi med folkeskolerne om en række valgfag, og i den sammenhæng er vores spanskundervisning et andet eksempel på samskabelse på det tværgående og på, hvordan vi sætter vores kompetencer i spil. Ud over ungdomsskolens spanskhold og valgfagsspansk dækker vi nu også modersmålsundervisning i spansk. Her blev eleverne tidligere sendt til undervisning udenbys. Nu bliver opgaven løst af ungdomsskolen.
U-Academy U-Academy er kurser, som beskæftiger sig med de unges personlige udvikling og trivsel. I starten tilmeldte eleverne sig kurserne på individuel basis, men nu udbydes de også som klassekurser i folkeskolen. Kurserne har titler som ”Sig mere i timerne”, ”Indtag scenen”, ”Boost dit
potentiale” og ”Mødet med nye mennesker”. På sidstnævnte kursus dristede vi os til at invitere borgmesteren og udvalgsformanden til at møde de unge som afslutning på forløbet. Det blev til en mindeværdig oplevelse for både unge og voksne, hvor begrebet ”at tale i et fortroligt rum” i høj grad gav mening. Da jeg efterfølgende takkede politikerne for deres deltagelse, gav begge udtryk for, at det netop var oplevelser som denne, der var meningsgivende for deres hverv som politikere. Idéen er hermed givet videre og kan varmt anbefales.
Erfaringerne? Vi skal ikke være bange for at kaste os ud i det uforudsigelige og nye – tværtimod. Det åbner muligheder for at samskabe og bruge fælles kompetencer til at løse kommunale tværfaglige opgaver. Vi skal bare huske at fortælle de andre, hvad vi kan. Spørgsmålet er så, om vi bevæger os væk fra ungdomsskolens kerneydelse, når vi kaster os ud i aktiviteter for andre end vores aldersmæssige målgruppe? Det mener jeg ikke, at vi gør, når blot vi fastholder vort fokus på at sætte kompetencerne i spil med henblik på at skabe værdier for de unge. At vi også indgår i løsningen af øvrige kommunale opgaver, styrker ungdomsskolens omdømme og bidrager til at sætte den i et positivt lys. Debatstafetten sendes videre til Gribskov Ungdomsskole
Ny kontingentmodel foreslås Af konstitueret formand Kent Sørensen, Ungdomsskolen-Skive
Så er der kun en måned til Ungdomsskoleforeningens landsmøde den 10. maj i Odense. Lad mig derfor løfte lidt af sløret for de anbefalinger, det nedsatte Kontingentudvalg er kommet med vedrørende en ny fordelingsmodel. Udvalget blev nedsat sidste efterår som en konsekvens af landsmødet i 2015. Her blev behovet for et mere tidssvarende kontingentmodel debatteret, og der var bred enighed om, at bestyrelsen undersøgte mulighederne herfor. Bestyrelsen indkaldte derfor interesserede til at indgår i udvalgsarbejdet, så der kunne foreligge nogle anbefalinger ved det kommende landsmøde. Baggrunden er jo, at der hele tiden sker ændringer i ungdomsskolernes opgaveportefølje, og at dette ikke sker ensartet fra kommune til kommune. Den nuværende beregningsmodel tager afsæt i den ”gamle” ungdomsskolestatistik, der som bekendt ligeledes har været under forandring, da den ikke gav et præcist og retvisende billede af aktivitetsniveauet rundt om på skolerne. Hvor lovbaserede områder Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Kent Sørensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er torsdag den 7. april 2016. Blad 4/16 udkommer i uge 18 2016
som almenundervisning og klubvirksomhed tidligere udgjorde langt den største del af aktiviteterne, løser ungdomsskolerne i dag mange andre og forskelligartede opgaver rundt om – aktiviteter som ikke umiddelbart lader sig indplacere i den gamle statistiks rubrikker. Målet for udvalget har derfor været at undersøge mulighederne for at inddrage parametre som objektive tal fra Danmarks Statistik, aktivitetstal som hidtil samt en form for grundkontingent. Samtidig har udvalget haft for øje, at en ny model ikke måtte give alt for store – og derfor uspiselige – ændringer i forhold til medlemsskolernes nuværende kontingentbetalinger. Eller med andre ord har det været opgaven ”at finde en model, i hvilken der bliver indbygget mest mulig objektivitet, samtidig med at den giver mindst mulig udsving for flertallet af ungdomsskolernes kontingent”, som det formuleres i udvalgets anbefalinger. Arbejdsgruppen har på baggrund heraf udarbejdet forskellige modeller og anbefaler en kombinationsmodel, hvor 50 % af den samlede kontingentSynspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade: 4.450 kr. Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!
pulje udgøres af et grundkontingent fastlagt efter antal 14-17 årige i kommunen, 25 % udgøres at et objektivt parameter beregnet efter antal 10-25 årige i kommunen og de sidste 25 % af et aktivitetsparameter i form af CPR-elevtal. Modellen vil blive fremlagt mere detaljeret og begrundet på landsmødet, så mød endelig op og deltag i debatten. Landsmødet vil selvfølgelig også rumme den vanlige dagsorden herunder valg til bestyrelsen. Efter Finn Lillelund Christensens tragiske død allerførst på året, skal der bl.a. vælges ny formand. Som konstitueret formand i kraft af mit virke som næstformand, har jeg selvfølgelig nøje overvejet mit evt. kandidatur, men er nået den konklusion, at jeg ikke ønsker at stille op som formand, men meget gerne fortsætter i bestyrelsen. Bestyrelsen har derfor i enighed fundet frem en rigtig god formandskandidat i Lars Buchholt Kristensen fra Silkeborg Ungdomsskole. Jeg vil derfor både personligt og som konstitueret formand opfordre alle til at møde frem og bakke op herom. Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Mikael Hansen, SoL-konference Oplag 2500 ISSN 0106-4193
Ungdomsskolen #3 April 2016 | 3
Mulighedernes Skole Erfaringer og perspektiver på den åbne skole ved afslutningskonferencen for SoL-projektet
Af Mads Søndergaard Thomsen
Mere end 100 deltagere var d. 10. marts samlet i København til konferencen ”Mulighedernes Skole” – afslutningskonferencen for SoL-projektet, som har været i gang siden august 2014. På dagen blev materialet fra projektet, som du kan læse om andetsteds, præsenteret. Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken, var dagens konferencier, der ledte deltagerne trygt og sikker gennem dagen. Med vanligt overblik og gode spørgsmål var Jacob med til at sætte rammen for dagen. Mon ikke han også tog et par gode pointer fra dagen med hjem til fremtidige skriverier i Politiken?
En konstruktiv partner Peter Pannula Toft, kontorchef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, havde rosende ord om projektet med og gav ungdomsskolen ros for at være en alsidig og konstruktiv partner for folkeskolen. Han så projektets konklusioner og anbefalinger som både et skulderklap til ungdomsskolen og til tankerne i den åbne skole. Dagen indledtes med præsentationen af CeFU’s rapport ”Elevers læring i den åbne skole”, der konkluderer, at ungdomsskolerne bidrager til øget motivation for elevers læring gennem aktiviteterne i den åbne skole. Mette Pless og Kira Kofoed, der står bag undersøgelsen, opdeler under-
4 | Ungdomsskolen #3 April 2016
Kira Kofoed og Mette Pless fra CeFU fremlagde hovedpointerne i deres rapport ”Elevers læring i den åbne skole” visningen, som ungdomsskolen laver i åben skole, i tre kategorier, som de præsenterede for deltagerne: • Virkelighedsnær undervisning i autentiske læringsmiljøer • Anvendelsesorienterede og produktbaserede forløb • Læringsunderstøttende forløb.
Lærer uden frygt Under titlen ”Den lukkede og åbne skole?” præsenterede prorektor ved UC Syddanmark Alexander von Oettingen herefter sine tanker om folkeskolen og gav perspektiver på CeFU’s rapport. En væsentligt konklusion for
Alexander, der samtidig slog et slag for at huske didaktikken i skolen, var, at skolen blev nødt til at være lukket (engang imellem) for at kunne åbne sig. Som perspektiv på rapporten hæftede von Oettingen sig især ved, at ungdomsskolen gennem sin undervisning formår at give eleverne muligheden for at lære uden frygten for at lave fejl.
Canadiske anbefalinger Professor Michael Fullan fra Canada talte på konferencen via video og gav Fortsættes side 6...
Stina Wrang Elias
Fortsættes næste side....
Tanker om den åbne skole blev fremlagt fra forskellige oplægsholder og på meget forskellig vis. Fra venstre: Mads Hermansen, dr. pæd, og Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, Per Vers og Alexander von Oettingen fra UC Syddanmark
STUDIEREJSE TIL
GØR S TUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE.....
PRAG 5 dg./4 nt. FLY fra kr.
1.495,-
Styrk Fagligheden
Tryghed & Sikkerhed
Erfarne rådgivere
Forslag til studiebesøg i Prag: • Temelin Atomkraftværk • Foredrag • Techmania Science Center Andre rejsemål: London, fly, 5 dage/4 nætter .......................... Barcelona, fly, 5 dage/4 nætter ...................... Bruxelles, bus, 5 dage/3 nætter ..................... Berlin, bus, 3 dage/2 nætter .......................... Budapest, fly, 5 dage/4 nætter .......................
GRATIS RUN VED R
Spar tid & penge
fra kr. 1.675,fra kr. 1.995,fra kr. 1.560,fra kr. 750,fra kr. 1.690,-
DTUR INKL. G
Pris pr. person i flersengsværelse på hostel
UIDE
E INDTIL “VACLAVEJS HAVEL” EL3LE0. JUNI 2016 - VÆLG IM R “I TYCHO B RAHES FOEDLLSEM: POR”
Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroy.dk
www.kilroy.dk
Ungdomsskolen #3 April 2016 | 5
Mulighedernes Skole...
Der blev sagt tak til caseskolerne. Fra venste: Simon Laurids Pedersen og Marianne Evers (KKU), Rikke Nedergaard (Horsens), Erik Rasmussen (UngNord Odense), Erik Rasmussen (UngEgedal), Morten Schlægelberger (Kolding) og Finn Sørensen (Randers). Jens Lassen (Norddjurs) er desværre ikke med på fotoet sine perspektiver på skolesystemet i sin helhed. Og netop helheden er vigtig, sagde Fullan. Hele systemet må arbejde sammen for at lave det bedst mulige skolesystem; uden samarbejde vil det ikke lykkes. En konklusion, der flugter perfekt med netop titlen på Ungdomsskoleforeningens projekt: ”Samarbejde om læring”. Samtidig er Fullan stærk fortaler for at inddrage børn og unge i den forandring, der skal ske i skolesystemet. Spændende perspektiver på den situation som det danske skolevæsen står overfor efter reformen. Til at understøtte Fullans oplæg og trække det helt ind i den danske kontekst gik læringskonsulent – og 6 | Ungdomsskolen #3 April 2016
ungdomsskoleinspektør – Peter Bjørn på scenen med en spændende og relevant ”oversættelse” af Fullans anbefalinger til den danske kontekst.
Erfaringer fra caseskolerne Mads Hermansen, dr. pæd, og Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, var efter frokost i en spændende samtale, styret af Jacob Fuglsang. Selvom Dorte Lange talte for at kigge på ressourcerne, der tilføjes skolen, så var der enighed om, at SoL-projektet havde leveret gode og relevante bidrag til debatten om skolen. Ungdomsskolen har leveret varen. Herefter kom alle caseskolerne i projektet på banen for at give et indblik i
de successer og dilemmaer, de havde oplevet i arbejde med folkeskolen. Deltagerne bevægede sig rundt i salen og i forhallen og fik spændende oplæg og masser af materiale med hjem, der kan inspirere til og kvalificere det videre arbejde med den åbne skole. Per Vers, der var til stede hele dagen, gav et unikt indblik i en finurligt – og hurtigt – tænkende hjerne, da han inden frokost gav en impro-rap, der handlede om fleksibilitet. Og som afrunding på hele dagen lavede han en ”rap-up”, hvor alle dagens oplæg blev flettet sammen i en 9-minutters lang rap. Imponerende improviseret!
Forebyggelse af radikalisering Forebyggelse i skole og heltidsundervisning finder sted og det med god effekt
Af Bjarne Mouridsen
En ny rapport fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling peger på områder, hvos skoler og kommuner kan igangsætte forebyggelsesindsatser mod radikalisering. Rapporten, som har fået den noget tørre titel ”Litteraturstudie om forebyggelse af radikalisering i skoleregi” viser, at den kan betale sig at gøre en indsats i skolen, og nævner flere eksempler herpå. Det gælder fx oplysning om og udvikling af kompetencer i deltagelse i samfundet på demokratisk vis samt det at skabe forståelse og tolerance for andre og deres synspunkter. - Skoler har ikke blot et ansvar, men også en oplagt mulighed for at arbejde med demokratisk dannelse, medborgerskab, tolerance og menneskerettigheder. Når vi nu ved, at vi i skolen kan være med til at modvirke radikalisering og ekstremisme, er det vigtigt, at vi bliver endnu bedre til at have fokus på de områder i undervisningen, udtaler minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.
Demokratiforståelse I rapporten peges der endvidere på, at skoler kan spille en rolle i at give elever en oplevelse af inklusion i skolen og klassen, samt skabe rum for dialog, refleksion og kritisk tænkning. Og samtidig kan fokuseret arbejde med relevante emner som demokratiforstå-
else, menneskerettigheder, konflikt og konfliktløsning også have betydning. Alt sammen emner, som der også arbejdes med i ungdomsskoleregi – fx i sprogklasser eller heltidsundervisning, og rapporten understøtter altså, at indsatsen betaler sig.
Indsatser på vej Rapporten og dens konklusion skal være med til at underbygge ministerens initiativ om, at der skal iværksættes en række konkrete indsatser på undervisningsområdet, der skal bidrage til forebyggelse af radikalisering. Det drejer sig om: • en temauge om fællesskab, demokrati og medborgerskab i det danske undervisningssystem, hvor eleverne får konkrete erfaringer med demokratiet i praksis
•
•
•
•
materiale til EMU’en om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme opkvalificeringsforløb til udvalgte læringskonsulenter i forhold til at rådgive og vejlede om radikalisering og ekstremisme formidling af eksisterende materiale fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration på EMU’en, så lærere og øvrige aktører rundt om skolen kan anvende det en opdatering af den eksisterende vejledning om sikkerhed og kriseberedskab.
Hele rapporten kan downloades fra www.uvm.dk
Ungdomsskolen #3 April 2016 | 7
Klar til virkeligheden Undervisning med hold i virkeligheden fanger eleverne. Det viser de første gennemførte forløb med et nyt materiale Fagligt klar til erhvervsuddannelse - dansk og matematik, der er blevet til i et samarbejde mellem erhvervsuddannelserne og ungdomsskolen UngVest i Odense
Af journalist Katrine Krebs
Nogle gange giver investeringer et større afkast end forventet. Allerede nu er det tilfældet med undervisningsmaterialet Fagligt klar til erhvervsuddannelse - dansk og matematik. Målet med materialet er, at styrke elevernes faglige kundskaber, så de matcher de forskellige erhvervsuddannelsers krav. Materialet har også skabt en større interesse og respekt for erhvervsuddannelserne generelt. - Først er der massiv modstand. ”Jeg skal jo i gymnasiet!”, som mange af mine elever siger. Men når de kommer i gang, fanger materialet. Det kommer bag på dem, at der er så meget faglighed, og så er de hooked, fortæller Ann-Kristin Skoldemose, der er 10. klasselærer på UngVest i Bellinge på Fyn.
Erhvervsuddannelse som tilvalg Ann-Kristin har selv været med i arbejdsgruppen, der står bag det danskfaglige materiale i projektet. Oprindelig var det primært tænkt til fagligt svage elever, men andre elevgrupper har også fået gavn af forløbet. - Hos os ønsker cirka 80 % af eleverne en gymnasial uddannelse. Men kun 60 % er klar til det af faglige og-eller sociale årsager, fortæller afdelingsleder af UngVest i Bellinge på Fyn, Martin Hosbond. Netop den ofte manglende sammen-
8 | Ungdomsskolen #3 April 2016
Lærer i 10. klasse Ann-Kristin Skoldemose fra UngVest har været med til at udvikle undervisningsmaterialet hæng mellem elevernes egne ønsker og deres uddannelsesparathed, har gjort det attraktivt for ungdomsskolen at engagere sig i det tværfaglige projekt med erhvervsuddannelserne. - Erhvervsuddannelserne bør være et aktivt tilvalg frem for et fravalg eller noget, eleverne mest er nødt til, mener Martin Hosbond.
Bedre rustet Det er erhvervsuddannelserne naturligvis enige i. - Vi har haft et ønske om at deltage i dette projekt af en lang række årsager. Vigtigst er naturligvis at styrke elevernes kompetencer i dansk og ma-
tematik, så de står bedre rustet, når de begynder en erhvervsuddannelse. Ved at få afklarede og mere motiverede elever mindsker vi frafaldet, mens et forbedret ry er en ekstra bonus ved projektet. Endelig vinder både erhvervs- og ungdomsuddannelserne ved tværfagligt samarbejde, forklarer Christine Diederichsen, projektleder på Tietgen, der repræsenterer de merkantile erhvervsuddannelser.
Hver elev har sin egen hylde Netop det erhvervsfagligt brede spænd er et af undervisningsmaterialets styrker. Det indeholder værksteder i henholdsvis handel, sundhed,
teknik og fødevarer for at komme omkring alle de erhvervsfaglige uddannelser. Som underviser i 10. klasse har AnnKristin Skoldemose gennemført forløbet, både hvor hun valgte værksteder efter elevernes kompetencer, og hvor de selv fik lov at vælge efter interesse. - For mig som lærer er det hverken overraskende, hvad de enkelte elever vælger, eller hvad de er bedst til – business, omsorg og så videre. Men for eleverne selv er det en øjenåbner, og de virkelighedsnære opgaver åbner for en vigtig dialog om at finde frem til sin rette hylde, fortæller Ann-Kristin.
Hun indrømmer, at manglende indsigt i hvad erhvervsuddannelserne konkret indeholder for hende som mange andre lærere hidtil har været en udfordring. Og hendes leder er enig. - Her på ungdomsuddannelserne kommer vi jo ofte selv med en gymnasial baggrund, så vi skal lære at vende blikket udad. Og vi skal arbejde på at få elevernes familier med. Erhvervsuddannelserne rummer mange retninger, og med de kompetencegivende EUX uddannelser, kan de unge sagtens læse videre, lyder det fra afdelingsleder Martin Hosbond.
Status i højere fagligt niveau
Allerede nu ligger EUD materialet dansk og matematik gratis tilgængeligt på nettet (se faktaboks), og projektgruppen fra Fyn håber, det vil blive brugt flittigt over hele landet. - De første forsøg med materialet har mere end levet op til vores forhåbninger om at skabe interesse hos 10. klasseelever. Det er endnu for tidligt at sige, hvor effektfuldt det bliver i forhold til brobygning og reduceret frafald, men vi håber naturligvis, det kan gøre en forskel for erhvervsuddannelserne generelt, siger Christine Diederichsen fra Tietgen. Hos ungdomsuddannelserne er der i hvert fald en positiv indstilling til
Krogen til virkelighed og hverdag både motiverer og dygtiggør eleverne, har de erfaret på UngVest efter to gennemførte EUD-forløb i henholdsvis dansk og matematik. Og det er der også brug for. - Især for de nydanske børn er der høj status i at komme på gymnasiet, så de har ofte mest modstand til at begynde med. Men det autentiske materiale rykker deres holdninger. Eleverne, og især pigerne, oplever, at niveaet er højere, end de havde regnet med, og så stiger erhvervsuddannelsernes værdi for dem, forklarer lærer Ann-Kristin.
Lettilgængeligt UV-materiale
materialet – primært fordi det er let at gå til. - Det er udviklet af lærere, der selv underviser mange timer hver uge. Derfor er det gjort nemt at anvende, for det er så sindssygt vigtigt i en travl hverdag, afrunder Ann-Kristin Skoldemose fra UngVest. Formålet med Fagligt klar til erhvervsuddannelse - dansk og matematik i 10. klasse er, at styrke elevernes faglige kundskaber, så de matcher de forskellige erhvervsuddannelsers krav. Syv fynske uddannelsesinstitutioner har tværfagligt udviklet materialet: UngVest – Ungdomsskolen, VUC FynM, Elsesminde Odense Produktions-højskole, Tietgen, Kold College, Syddansk Erhvervsskole, Social- og Sundhedsskolen Fyn samt UU Odense Fagområder fra alle erhvervsuddannelserne er repræsenteret via fire værkstedsforløb: • Kontor, handel og forretningsservice • Omsorg, sundhed og pædagogik • Byggeri, transport og logistik • Fødevarer, jordbrug og oplevelser Målsætning, evaluering og diplom for hver enkel elev er en del af materialet EUD. Materialet Fagligt klar til erhvervsuddannelse er udarbejdet til henholdsvis dansk og matematik og er gratis at downloade og anvende: materialeplatformen.emu.dk – ’Grundskole’ – ’10.kl’ – ’Kollega til kollega’ – ’Dansk’/’Matematik’ – ’Trykt’. Projektet er støtte af midler fra uddannelsespuljen Region Syddanmark i perioden aug. 2014-juni 2016
Ungdomsskolen #3 April 2016 | 9
Vi prøver lige med Abdel... Bogaktuelle Abdel Aziz Mahmoud gæster i år landsmødets formiddagsarrangement og giver sit indspark i integrationsdebatten med oplægget: “Hvor taler du flot dansk - når integrationen lykkes!”
Af Søren Hanmann Larsen
I april måned udkommer bogen ”Hvor taler du flot dansk”, hvor forfatteren Abdel Aziz Mahmoud tager læserne igennem en personlig integrationsrejse. Abdel Aziz Mahmoud er flygtning med palæstinensiske rødder, og som ældste barn var han med egne ord sin families prøveklud i mødet med det danske samfund. Ankomsten til Danmark i 1984 var startskuddet til en ongoing ironman i det, han kalder, ”klaphattekapløbet” om at tilegne sig dansk sprog, kultur og vaner – og måske vigtigst af alt forståelsen herfor.
Handler om møder ”Hvor taler du flot dansk” handler først og fremmest om møder. Møder mellem mennesker gennem en række af hverdagsbilleder: Det første møde med risalamande, hastigt tilkaldet hjælp til fødselsdagsbrunsviger og falafler ad libitum til naboerne. Små dominobrikker, der puffer til hinanden i den rigtige retning. Men også små anekdoter, om forskelle mellem arabisk og dansk kultur og opfattelser, der gør, at selv de bedste intentioner på begge sider kan støde sammen. Som da Abdel medbragte ristede majskerner (sjældenheder i 80’ernes fynske provins) som gave til en lærer; læreren insisterede dog på at betale, for hun mente jo have bestilt dem.
10 | Ungdomsskolen #3 April 2016
Senere bliver det også til nogle mere personlige overvejelser: Bliver man som velintegreret for usynlig og overlader scenen til fundamentalister og ballademagere på Nørrebro?
Troen på, at det kan lade sig gøre… Abdel Aziz hævder ikke at have opskriften på, hvordan en vellykket integration skal være. Men han har en optimistisk tro på at det kan lade sig gøre. Så ligesom forældrene prøver vi også lige med Abdel. Vi tror, at han kan give os i ungdomsskolerne et kritisk men positivt indspark i en pt. højaktuel og til tider betændt flygtningeog integrationsdebat, der holdes i et jerngreb
af politikere. Og ikke mindst hjælpe alle i Danmark med at finde tilbage til en erkendelse af, at det handler om interpersonelle relationer. Og det er vel netop også det, der dagligt foregår mellem unge og voksne ude i ungdomsskoler og -klubber over det ganske land. Det kan vi godt have behov for.
Landsmøden finder sted tirsdag den 10. maj 2016 på Odins Havnepark i Odense. Selve landsmødet starter kl. 13, mens forarrangementet med Abdel Aziz Mahmoud finder sted fra kl. 10.
Bogen ”Hvor taler du flot dansk” udkommer i april 2016 på Politikens Forlag. Der vil i forbindelse med oplægget før landsmødet være mulighed for at købe bogen med 10 % rabat og få den signeret. Kr. 225,- medbring lige kontanter eller betal via MobilePay.
Journalist, studievært, udviklingsredaktør, blogger, førstefødte, nissedreng i Kvickly og nu også forfatter er nogle af de titler, Abdel Aziz Mahmoud sætter på sig selv. Den brede befolkning kender ham nok bedst fra hans tid som studievært på Aftenshowet på DR og forskellige magasin-programmer og senere som debattør på nettet, med til tider ironiske kommentarer som Tag afstand-kampagnen.
Ungdomsskolen #3 April 2016 | 11
Skolens kultur som krumtap Ny bog I serien Relationel Pædagogik belyser kulturens betydning for forandring
Af ungdomsskoleleder Christine Rasmussen, Ungdomsskole Kolding
I serien Relationel Pædagogik har Gro Emmertsen Lund og Gitte Haslebo udgivet bogen “Kulturudvikling i skolen - hvordan?” Som i den første bog “Relationsudvikling i skolen”, er den systemiske og anerkendende tilgang også her fundamentet for tilgangen til forandring og udvikling. Bogen belyser, hvilken betydning skolens kultur har for de handlingsmuligheder, der bliver mulige for skolens professionelle og skolens elever.
Drivkræfterne Gro Emmertsen Lund og Gitte Haslebo indleder bogen med kapitlet: Drivkræfter for kulturudvikling i skolen – hvad virker, og hvad virker ikke? Kapitlet handler om de sammenhænge, der er mellem niveauerne: indsatser, drivkræfter, grundlæggende antagelser og erkendelsesteori i forhold til arbejdet med skoleudvikling. Hermed rettes fokus på hvilke drivkræfter, der er virksomme for en kulturudvikling i skolen. Med det oplæg er de efterfølgende kapitler med praksiseksempler fra Danmark, Canada og Norge eksemplariske til at få en forståelse af kulturens betydning for forandringsindsatser.
Syv færdigheder Temaerne, som de forskellige kapitler belyser, handler blandt andet om rela-
12 | Ungdomsskolen #3 April 2016
tions- og styrkebaseret klasseledelse, kollegial kommunikation og læring, og ledelse som drivkraft for kulturudvikling. Som afslutning på bogen giver forfatterne deres bud på hvilke områder, der er væsentlige for eleverne at have færdigheder i, og som har betydning for deres videre vej i livet. De 7 færdigheder ses i hosstående figur.
En øjenåbner Det, at der bliver sat spot på skolens kultur som krumtappen for den praksis, der finder sted, er en øjenåbner. Vi ved det jo godt, men har måske ikke helt forstået rækkeviden af, at
man ikke kan forandre, hvis man ikke også har øjne rettet på skolekulturen. Med bogen ønsker forfatterne at få os til at overveje hvilke indsatser, vi som lærere, skoleledere og konsulenter sammen skal vælge for at skabe den kulturudvikling, vi ønsker, i vore uddannelsesinstitutioner. En anbefalelsesværdig bog til alle, der kerer sig om udvikling af uddannelsesinstitutioner. “Kulturudvikling i skolen - hvordan?” af Gro Emmertsen Lund og Gitte Haslebo (red.). Dansk Psykologisk Forlag 2015, 272 sider
Nyt inspirationsmateriale I forbindelse med afslutningen af SoL-projektet er der udgivet nyt, spændende inspirationsmateriale om den åbne skole, som frit kan downloades fra Ungdomsskoleforeningens hjemmeside. Materialet omfatter tre rapporter: • Elevers læring i den åbne skole – Forskningsbaseret erfaringsopsamling om undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole’ (CeFU) • En nødvendig partner – Ungdomsskolens rolle i organiseringen af den åbne skole’
•
En nødvendig partner – Ungdomsskolen bidrag til elevers læring i den åbne skole’
Dertil kommer inspirationskatalog ”Samarbejde om læring i den åbne skole – Gode eksempler til samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskolen” og tre pjecer med vigtige anbefalinger til henholdsvis ungdomsskolen, folkeskolen og andre aktører i den åbne skole. Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk
BLIV KLOG PÅ
SKIREJSER
“Vores sneskovandretur i området med park-ranger Herbert Hofer. Han talte kun tysk, så jeg måtte oversætte, men derudover var det en genial ekspedition. Han var perfekt til børn/unge, og det var en rigtig god, lærerig og sjov tur. Det kan jeg kun anbefale. Bl.a. laver han ”numsnings-kælkebaner” undervejs, som ungerne elskede.” Mads Cronqvist, Outfitter Kompagniet
NEUKIRCHEN 6 dage / 3 nætter GASTHOF STEIGERHOF FRA KR. 2.898,GASTHOF KÖCHL 2.998,GASTHOF VENEDIGERHOF 3.098,RECHTEGG FRA KR. 3.098,WOLKENSB/WILDKOGEL FRA KR. 3.098,Prisen inkluderer: •Busrejse Neukirchen t/r i 4-stjernet bus •3 overnatninger i flersengsværelser •Halvpension fra aftensmad på ankomstdagen til morgenmad på afrejsedagen •4 dages liftkort unge og 4 dages skileje
KONTAKT OS IDAG PÅ 8020 8870
UGE 7 / 8 ØSTRIG FRA KUN 2.898, TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK
Ungdomsskolen_skirejser_marts.indd 1
3/4/2016 11:53:46 AM
Ungdomsskolen #3 April 2016 | 13
Elevers læring i den åbne skole Center for Ungdomsforskning har evalueret Ungdomsskoleforeningens projekt Samarbejde om læring (SoL-projektet). Vi bringer her de centrale konklusioner og anbefalinger samt fremadrettede opmærksomhedspunkter
Overordnet set peger undersøgelsen på, at samarbejdet mellem ungdomsskole og folkeskole omkring den åbne skole bidrager positivt til elevernes læringsudbytte og trivsel. Med undervisningsforløb, som finder sted i autentiske læringsmiljøer, der gør brug af et bredt læringsbegreb, som indebærer et fokus på udviklingen af faglige, sociale, personlige og demokratiske kompetencer, samt trækker på en række forskellige underviserfagligheder, peger undersøgelsen på, at ungdomsskolen bidrager positivt til indfrielse af intentionerne med åben skole. Ungdomsskoleforløbene understøtter elevernes læring i relation til opstillede læringsmål i konkrete fag og generelt i forhold til folkeskolens almene formål. Desuden bidrager forløbene positivt til elevernes indbyrdes relationer og det sociale læringsmiljø pa skolerne.
Variation og frirum Det at undervisningen foregår i andre rammer gør en forskel i sig selv. Dette er med til at skabe variation i undervisningen og i skolehverdagen, hvilket eleverne fremhæver som motiverende, fordi det skaber mulighed for et nyt perspektiv på skolelivet. Det gælder både i relation til det faglige indhold - som i andre rammer (og med et anderledes fokus) - opleves som nyt og spændende. Men det fremhæves også som positivt at møde (nye) undervisere med andre, mere
14 | Ungdomsskolen #3 April 2016
praktisk funderede fagligheder. Samtidig fremhæver eleverne, hvordan de anderledes læringsrammer understøtter det sociale fællesskab i klassen - eller mellem elever fra forskellige klasser/skoler. Desuden fremhæver en del af eleverne også ungdomsskoleforløbene som en form for frirum og ”åndehul” fra en presset skolehverdag, med fokus på præstation og bedømmelse. En hverdag, der kan skabe en optagethed af ikke at træde ved siden af og en bekymring for at fejle (ift. lærernes forventninger) og kan betyde, at nogle unge afholder sig fra at deltage aktivt i undervisningen. Her synes ungdomsskoleforløbene at tilbyde adgang til andre typer af læreprocesser, med vægt på det oplevelsesorienterede, undersøgende og afprøvende. Ungdomsskolens særlige læringsmiljøer synes således at understøtte unges motivation for læring og deres læringsudbytte.
autentiske læringsmiljøer (skoven, havet, et kunstnerisk værksted). Her spiller læringsrammerne en vigtig rolle i forhold til at skabe en virkelighedsnær undervisning. Underviserne benytter de særlige læringsrammer som anledning til at understøtte elevernes nysgerrighed. Underviserne prøver herigennem at anspore eleverne til at gå undersøgende til værks i undervisningen. Samtidig synes den tætte kobling mellem teori og praksis, der også kendetegner disse forløb at spille en vigtig rolle for elevernes læring. En kobling som i de forløb, der foregår i naturen, opstår gennem arbejdet med at løse konkrete opgaver, med et tydeligt formål (at overleve i naturen, at dykke osv.). Herigennem får undervisningen en umiddelbar og tydelig relevans, der virker motiverende og engagerende for elevernes deltagelse i undervisningen. Desuden er fysisk aktivitet centralt på flere af disse forløb, der således kan ses som eksempler på, hvordan man i undervisningen meningsfuldt kan integrere bevægelseselementer. For eleverne, som arbejder i et kunstnerisk værksted, er omdrej-
Samarbejdet mellem ungdomsskole og folkeskole omkring den åbne skole bidrager positivt til elevernes læringsudbytte og trivsel
Virkelighedsnær undervisning Flere af forløbene er tilrettelagt indenfor, hvad man kan betegne som
Af Mette Pless og Kira Kofoed, Center for Ungdomsforskning
ningspunktet eksperimenterende, undersøgende og åbne læreprocesser, der synes at skabe gode muligheder for fordybelse og koncentration. De virkelighedsnære forløb understøtter således: • Elevernes nysgerrighed og undersøgende tilgang til det faglige indhold • Elevernes oplevelse af meningsfuldhed og relevans i undervisningen • Elevernes mulighed for fysisk udfoldelse som en integreret del af undervisningen • Elevernes mulighed for fordybelse og erkendelse gennem kreative og åbne læreprocesser
Anvendelses- og produktorienterede undervisningsforløb Nogle af undervisningsforløbene har det anvendelsesorienterede og produktbaserede som tyngdepunkt. Disse forløb synes generelt at være befordrende for elevernes motivation og læring. Det virker motiverende, at eleverne selv er involveret i at skabe og udforme og har et ansvar for de ”produkter”, der danner rammen om – og udgør slutmålet med – forløbene. Også her synes den tætte kobling mellem teoretiske perspektiver og det at afprøve det i praksis at spille en positiv rolle for elevernes læring og motivation. Samtidig synes forløbenes stærke fokus på elevernes samskabelse undervejs i arbejdsprocessen at un-
derstøtte elevernes sociale relationer og dermed det sociale læringsmiljø i klassen. De anvendelses- og produktorienterede forløb understøtter således: • Elevernes samskabelse, involvering og engagement i undervisningen • Elevernes oplevelse af retning og meningsfuldhed i undervisningen • Elevernes oplevelse af sammenhæng mellem teori og praksis gennem arbejdet med udformning af et konkret produkt
Læringsunderstøttende forløb Andre undervisningsforløb har særligt tyngden på det læringsunderstøttende med konkret afsat i læringskonceptet MiLife, om end på forskellige måder. Et forløb er anlagt som en lærings-camp for ikke-uddannelsesparate unge. Her arbejdes der både med at understøtte elevernes faglige kompetencer gennem tæt lærerstøtte, men der er også fokus på mere personlige kompetencer, som selvtillid, vedholdenhed, mestring, fremtoning m.m. Et andet forløb er tilrettelagt som klasseundervisning og har særligt fokus på at udvikle elevernes individuelle personlige og sociale kompetencer gennem konkrete øvelser og aktiviteter, der sætter fokus på konfliktløsning m.m., ligesom der sættes fokus på klassefællesskabet og elevernes indbyrdes relationer.
Begge forløb skaber gode læringsmuligheder for eleverne. Koblingen mellem et fokus på klassefællesskabet, samt den enkelte elevs behov, styrker og udfordringer, synes at skabe en større tryghed, åbenhed og sammenhold eleverne imellem, der understøtter det sociale læringsmiljø i klassen. Og særligt læringscamp´en skaber mulighed for en faglig progression, der for elever med faglige udfordringer skaber fornyet tro på egne evner og mod på at byde ind og deltage i folkeskolens almenundervisning. De læringsunderstøttende forløb skaber således mulighed for at arbejde med dels: • Elevernes faglige kunnen og mestrings-strategier • Elevernes personlige og sociale kompetencer • Det sociale læringsmiljø i klassen • At (gen)skabe faglig selvtillid og motivation hos elever med faglige udfordringer
Samarbejde mellem folkeskole og ungdomsskoleforløb Nogle undervisningsforløb er tilrettelagt i tæt samarbejde mellem undervisere fra folkeskolen og fra ungdomsskolen. Et sådant tæt samarbejde skaber gode muligheder for at bringe de forskellige fagligheder og læringstilgange i spil og derigennem
Fortsættes næste side...
Ungdomsskolen #3 April 2016 | 15
Elevers læring i den åbne skole Sagt ligeud - fortsat fra side 15
understøtte elevernes læring på tværs af skoleformer. Det er ikke muligt i alle sammenhænge at etablere et tæt samarbejde omkring konkrete undervisningsforløb, men generelt er det væsentligt at øge og konsolidere samarbejdet mellem ungdomsskole og folkeskole. I forlængelse af dette er det væsentligt at være opmærksom på, at planlægning af fælles undervisningsaktiviteter mellem folkeskolen, ungdomsskolen – og en eventuel tredjepart – kræver prioritering, tid og koordinering. Alle parter skal kunne se idéen og formålet med undervisningsforløbet, så ansvaret fordeles imellem parterne. Og det kræver ikke mindst forståelse og opbakning på ledelsesniveau.
Fokus på overgange Særligt for de læringsunderstøttende forløb, der tilrettelægges som intensive læringsforløb, vil udfordringen være at fastholde og understøtte den faglige udvikling og selvtillid, eleverne opbygger under forløbet, når de vender tilbage til den klasse, som de er en del af til dagligt, og til en undervisningshverdag, hvor der ikke nødvendigvis er de samme lærerressourcer til rådighed. Her risikerer eleven at ”falde tilbage” i den perifere elevposition, som mange havde for forløbet. For undervisningsforløb med særligt fokus pa de sociale og personlige kompetencer er det ligeledes væsentligt at
16 | Ungdomsskolen #3 April 2016
have blik for koblinger og overgange. Her er det væsentligt at fastholde et fokus på den positive udvikling i relation til det sociale læringsmiljø, når eleverne vender tilbage til skolehverdagen, hvor det faglige fokus fylder, og hvor lærerne ikke nødvendigvis har tæt kendskab til, hvad eleverne har varet i gang med. Det kræver således også her et tæt samarbejde mellem underviserne på ungdomsskoleforløbet og i folkeskolen - både ift. overlevering omkring forløbets indhold og betydning på elevog klasseniveau, samt en aftale om, hvordan man kan fastholde, omsætte og videreføre de positive erfaringer fra forløbene ind i folkeskolens almenundervisning. Dette kræver selvsagt opbakning fra ledelsen på både ungdomsskole og folkeskole, i relation til at prioritere dette.
skolen. Dette vil lette det konkrete samarbejde mellem de forskellige skoleformer. Samtidig er det væsentligt at fastholde respekten for - og balancen mellem - de forskellige fagligheder og tilgange, der præger skoleformerne. Som det fremgår af undersøgelsen, værdsætter eleverne netop den afveksling og anderledeshed, som ungdomsskoleforløbene repræsenterer, ligesom vigtigheden af at fastholde et bredt fokus på læringsmål og undervisningstilgange understreges. I forlængelse heraf vil et centralt fremadrettet pejlemærke for ungdomsskolerne være at udvikle og konkretisere, hvad der ligger i det ”udvidede læringsbegreb”, som udgør en central del af ungdomsskolernes selvforståelse, og hvordan dette læringsbegreb forholder sig til folkeskolens læringsmål.
Arbejdet med læringsmål
Center for Ungdomsforskning har fulgt SoL-projektet gennem et følgeforskningsprojekt. Rapporten ”Elevers læring i den åbne skole” er et led i denne aftale. Hele rapporten kan downloades fra Ungdomsskoleforeningens hjemmeside sammen med det øvrige inspirationsmateriale fra SoL-projektet-
Generelt er forløbene karakteriseret ved at have et relativt klart sigte og mål. Men samtidig er det tydeligt, at underviserne (og ungdomsskolen) står famlende overfor at skulle arbejde med egentlige skriftlige læringsmål ikke mindst læringsmål, der knytter an til folkeskolens læringsmål. Fremadrettet vil det vare givtigt, hvis der i ungdomsskoleregi sættes fokus på, hvordan og hvornår der i undervisningsforløbene kan skabes relevante koblinger til folkeskolens generelle læringsmål, og til øvrige fag i folke-
Åben skole er et spørgsmål om vilje Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef
Samarbejde om læring i den åbne skole (SoL-projektet) er nu nået sin formelle afslutning. Med udgangen af marts måned 2016 ophørte bevillingen fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, og dermed er det op til Ungdomsskoleforeningen og ungdomsskolerne – især de syv caseskoler – selv at få projektet til at leve videre. Det skal nu nok komme til at ske. Erfaringerne viser i hvert fald, at ungdomsskoler er gode til at forankre initiativer, men også til at nedlægge og omprioritere, når der er behov for det. Intet tyder på dog, at behovet for at samarbejde om læring i den åbne skole forsvinder lige med det samme. Reformen af folkeskolen tilbage fra 2013 har fået en lidt omtumlet start de første par år. Den uheldige sammenkædning med lov 409 betød, at man mødte mere modstand i forandringsprocessen, end godt var. Man kan diskutere, hvor stor en del af reformens intentioner, der er på vej til at blive gennemført, hvilke der ligger i dvale, og hvad der vil blive skrottet. Det er ikke ærindet på denne plads. I stedet vil jeg fokusere på, de idéer omkring partnerskaber og åben skole, der allerede er godt på vej. Mange har sagt, at åben skole er ”gammel vin på nye flasker”. Det er måske rigtigt nogle steder, men mange steder har det skabt ny inspiration og nyt liv. Nye skoledage og anderledes organisering og læring. Erfaringerne fra SoL-projektet viser – godt bakket op at CeFU`s følgeforskning – at det kan lade sig gøre at lave ny og anderledes læring i andre rammer, med andre typer af undervisere og med gode resultater for de unge. Både målt på de unges egne tilkendegivelser omkring deres lyst til skoleliv, deres motivation til selve
læringen i skolen, men også på deres uddannelsesparathed. Derfor er det også lidt ærgerligt at se kommuner, der allerede nu giver op. Som korter skoledagen af – og derfor risikerer at skære det nye og det anderledes væk. SoL-projektet har nemlig vist, at ingenting kommer af sig selv. Således kræver en succesfuld åben skole mange forudsætninger opfyldt for, at det lykkes. Først og fremmest en stålsat vilje i kommunernes politiske og administrative ledelser. Helt oppe fra den politiske top. Men også insisteren fra skolechefer og skoledere samt positive og viljefaste lærere med ressourcer til at tænke og udføre nyt i klasselokalerne. Og endelig kræver det motiverede børn og unge – og forældre, der bakker op. Er alle disse ingredienser til stede, bliver den sammenkogte ret til en velsmagende én af slagsen. Er blot nogle af forudsætningerne til stede, kan det ende med forskellige smagsoplevelser. Men lad os nu give det nye en chance, lad os nu prøve at ”gøre en god skole bedre – med ungdomsskolen”, som sloganet lød, da Ungdomsskoleforeningen i sin tid tog konstruktivt imod reformtankerne. Ikke for vores skyld, men for de unge – de kommende generationers skyld. Vi har brug for mere af noget andet – og ikke mere af det samme. Derfor vil Ungdomsskoleforeningen – selv om projektbevillingen er ophørt – stadig have øje for muligheder, sparring og erfaringsudveksling i forhold til den åbne skole. Nu ikke længere som et særligt projekt, men som en del af vores almindelige netværksarbejde og indsatsområde.
Ærgerligt at se kommuner, der allerede nu giver op
Ungdomsskolen #3 April 2016 | 17
Doku:SEN kursusforløb startet Midt i marts var der opstartsmøde og workshop angående det nye kursusforløb i Doku:SEN. Mødet, som ni skoler deltog i, gav information om det at dokumentere sin indsats med og uden tal. Efterfølgende har deltagerne samt andre mulighed for tilmelde sig et egentligt kursusforløb med seks kursusdage og en konference i 2017. Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk
Symposium om turboforløb Egmont Fonden og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling står i fællesskab som arrangør af et symposium om intensive læringsforløb. Symposiet finder sted den 6. april og har til formål at skabe vindedeling og udvikle idéer til, hvordan anvendelsen af turboforløb i grundskolen kan styrkes. Der vil blive fremlagt såvel forskning på området som praktiske erfaringer fra udvalgte forløb i Danmark. Fra Ungdomsskoleforeningens sekretariat deltager Louise V. Hansen og Søren Hanmann Larsen.
LU Årsmøde I dagene den 6.-8. april afholder LU årsmødekursus. Selve årsmødet finder sted torsdag den 7.april. Dagen inden afholdes der kursus med temaet ledelse i ungdomskulturer, hvor der vil være forskellige oplæg herom, og endelig afsluttes årsmødekurset fredag med et oplæg om ”ungdomslivet online – potentialer og faldgruber” ved projektleder Lisbeth Brunebjerg Holmegaard fra Medierådet for Børn og Unge.
18 | Ungdomsskolen #3 April 2016
Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen, konsulent Mikael Hansen samt konstituerede bestyrelsesformand Kent Sørensen fra Ungdomsskoleforeningen deltager.
SoL-materiale Som det fremgår af annoncen på side 13 her i bladet, har Ungdomsskoleforeningen – med afsæt i projektet ”Samarbejde om læring” – udarbejdet forskelligt inspirationsmateriale om den åbne skole. Det handler om to rapporter om henholdsvis organiseringen af den åbne skole og elevernes læring samt mindre pjecer med pointer og anbefalinger. Dertil kommer CeFU´s rapport ”Elevers læring i den åbne skole”. Materialet kan frit downloades fra Ungdomsskoleforeningens hjemmeside.
Netværksmøder Den kommende måned byder på et par netværksmøder. Den 20. april er der møde i Klubnetværket, og her vil der blive fokuseret på overenskomster. En god uge senere, nemlig den 28. april holder Almen-netværket møde. Her er det planen, at møde skal omhandle metoder til idéudvikling. Endelig bør det nævnes, at der nu starter er nyt netværk med fokus på indsatser over for flygtninge. Det første møde vil blive holdt den 31. maj, og alle interesserede inviteres til at deltage.
Ministerros til SoL-projekt I forbindelse med afslutningen af SoL-projektet (se omtalen på side 4-6 her i bladet) udsendte Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling en pressemeddelelse med overskriften ”Ungdomsskolerne bidrager til øget motivation for læring hos eleverne i folkeskolen”. I pressemeddelelsen, som ridser hovedpointerne op i CeFUs evaluering, udtaler Ellen Trane Nørby: ”Det er en vigtig del af folkeskolereformen, at skolerne samarbejder med verden uden for skolens vægge. Her er ungdomsskolerne en oplagt samarbejdspartner, fordi de har erfaring med at variere undervisningen og udbyde mange forskellige fag rundt om i lokalområdet. Det er helt centralt, at skolerne får de her samarbejder stablet på benene, hvis vi skal løfte alle elever.” Endvidere peges der på et par eksempler fra caseskolerne ligesom der er udtalelser fra Ungdomsskoleforeningens formand Kent Sørensen, som bl.a. siger: ”Projektets eksempler, som er ganske typiske for aktiviteter, der foregår på mange ungdomsskoler rundt om i landet, dokumenterer, at det for rigtig mange unge kan give ny motivation og fornyet lyst til skolelivet at møde nye typer af undervisere i andre fysiske rammer med en anden form for læring og medbestemmelse, end eleverne er vant til. Det kan derfor modvirke fravær og bidrage til en øget uddannelsesparathed.”
Faaborg-Midtfyn nomineret Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole har fået et skulderklap for deres SSP-indsats. De er nemlig blevet nomineret til årets store kriminalpræventive pris. I indstillingen hedder det bl.a., at kommunens SSP, som altså er tilknyttet ungdomsskolen, forsøger at mindske de unges overdrevne forestillinger om, hvad andre unge gør. Og mere konkret: ”De indsamler årligt omkring 3000 anonyme besvarelser fra unge mellem 11 og 18 år om alt fra mobiletik, alkohol, hash og sex målrettet det enkelte klassetrin. Datagrundlaget er solidt og giver mulighed for at identificere lokale
variationer og problemer. Projektet er et godt eksempel på, hvordan det lokale kriminalpræventive arbejde kan forbedres ved målrettet at bruge evidens og systematik.” Vi ønsker held og lykke med nomineringen. Prisen uddeles den 14. april af justitsministeren på Den Kriminalpræventive dag i Odense.
Nyudnævnt professor Den 11. marts holdt den nyudnævnte professor ved DPU, Aarhus Universitet, Line Lerche Mørck sin tiltrædelsesforelæsning. Line Lerche Mørck har især forsket i, hvordan fællesskaber er velegnede til at forebygge radikalisering og involvering i bande- og rockermiljøer – et arbejde hun med sin udnævnelse skal fortsætte, så der kan udvikles teorier og empirisk viden om, hvad der virker og ikke virker i praksis. ”Min opgave bliver blandt andet at følge nogle af de mennesker, der er i risiko for at bevæge sig ind i ekstreme grupperinger eller bande- og rockermiljøet – og også at følge mennesker, der er på vej ud af samme miljøer. Hvilke processer er på spil? Hvordan ændrer man sig som person? Både det at træde ind og ud af sådan nogle miljøer kræver en stor ændring af ens identitet – deraf begrebet ”major identity formation”,” fortæller Line Lerche Mørck med henvisning til den officielle titel på professoratets særlige opgave. ”Både når man træder ind i et radikaliseret miljø, og når man træder ud af det igen, er fællesskabet et helt afgørende element. Det er centralt, at man bliver en del af et miljø. Og lige så centralt at finde et nyt miljø at være en del af, når man forlader det gamle”, fortsætter Line Lerche Mørck. Line Lerche Mørch har også et indgående kendskab til ungdomsskolen, idet hun for en del år siden var ekstern evaluator af projektet ”Kvalitet og Organisation”, som satte fokus på ungdomsskolernes almenundervisning. Evalueringen resulterede i bogen ”Fremtidens ungdomsskole”. En videooptagelse af tiltrædelsestalen kan i øvrigt ses på edu.au.dk
Ungdomsskolen #3 April 2016 | 19
Inspirationsmøde om flygtninge Der er interesse for etablering af et netværk for aktiviteter for flygtningen. Det var konklusionen på det inspirationsmøde om samme, der blev afholdt midt i marts. Der deltog godt 50 i mødet, hvor fem ungdomsskoler fortalte om deres meget forskellige erfaringer med flygtningeindsatser.
Den næste møde i det nye netværk er planlagt til den 31. maj. Her er såvel deltagerne i inspirationsmødet som alle andre interesserede velkomne. Bladet Ungdomsskolen vil i øvrigt i de kommende måneder bringer forskellige artikler om emnet.
Mulighedernes Skole Midt i marts afholdt Ungdomsskoleforeningen afslutningskonference for SoL-projektet i DGI-Byen i København. Her kunne de fremmødte – såvel repræsentanter fra caseskolerne som mange andre interesserede – høre oplæg om den åbne skole samt erfaringer fra caseskolernes arbejde. Endvidere blev rapporten fra CeFU fremlagt. Læs mere på side 4-6 inde i bladet samt i sekretariatschefens klumme på side 17.
Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk