Ungdomsskolen nr. 3 2017

[

]

Læringslokomotivet i Rebild

# APRIL 2017

Ekspertgruppens anbefalinger Ungdomsskolen i tal - 4 sider med statistik Ungdommens EU-Topmøde Sagt ligeud om hævnporno

Uddannelse til alle i Haderslev 90 % af en udvalgt gruppe ”ikke uddannelsesparate” unge skal efter en 3-årig indsats være uddannelsesparate Af projektmedarbejder Jesper Petersen, Haderslev Ungdomsskole

I Haderslev er det blevet politisk besluttet at lave en indsats for elever i folkeskolernes 7.-9. klasser, der vurderes ikke at kunne blive erklæret uddannelsesparate uden en særlig indsats. Projektforløbet startede august 2016 og løber frem til juli 2019. Haderslev Ungdomsskole har fået tildelt opgaven at løfte 40 af disse elever til en status som uddannelsesparat. Vi kalder det UTA-projektet - Uddannelse Til Alle.

8 ugers boost-forløb Vi besluttede os for at lave 4 hold á 10 elever, hvor hvert hold starter med et 8 ugers boost-forløb. I de 8 uger skal eleverne deltage i undervisning på ungdomsskolen to dage om ugen og følge undervisningen i deres normale klasser de resterende tre dage.

Dette gav os mulighed for at arbejde intensivt med elevernes kompetencer i ungdomsskolens rammer, hvorefter de kunne afprøve det i deres almene undervisning. Det drejede sig således om at sammensætte et godt undervisningsforløb, der kunne give eleverne det tiltrængte kompetenceløft.

Selvkontrol Forskning peger på, at et menneskes evne til at udvise selvkontrol er afgørende for, hvordan det klarer sig i livet.

Sammen med intelligens er selvkontrol det mest afgørende i en lang række livsforhold, og selvkontrol er i højere grad trænbart.

Et newzealandsk studie, hvor man fulgte 1000 børn fra de blev født til de fyldte

2 | Ungdomsskolen #3 April 2017

32, viste, at de børn, der havde en høj

bliver så virkelighedstro som muligt, og

grad af selvkontrol, havde bedre fysik

kan være med til at gøre dem klogere

helbred, bedre økonomi, færre proble-

på, hvilken erhvervsuddannelse der evt.

mer med misbrug og større chance for

passer til dem.

at leve i længerevarende forhold med en partner. De var desuden slankere, havde

En helhedsorienteret indsats

færre seksuelt overførte sygdomme,

I UTA forløbet er der ikke kun fokus

sundere tænder og mindre risiko for

på skolegang. Forældrene involveres i

at ende i fængsel. Derfor er træning af

hele forløbet ved bl.a. at blive inviteret

selvkontrol et vigtigt element i undervis-

til forældreaftener, hvor de vejledes i,

ningen på UTA-projektet.

hvordan de bedst kan støtte deres børns

Oplæg, øvelser og samtaler

udvikling. Derudover er der en tæt kontakt mellem forældre og UTA-underviser

UTA-undervisningen er tilrettelagt som

igennem hele forløbet.

en vekselvirkning mellem oplæg og

Vi er også opmærksom på vigtigheden

erfaringsudvekslinger i plenum, konkrete

af et rigt fritidsliv og hjælper derfor de

øvelser og individuelle samtaler. I ple-

elever, der lever et ensomt liv, i gang

num undervises eleverne i de forskellige

med fritidsaktiviteter, eller vi er vært for

emner, og der udveksles erfaringer mel-

arrangementer, der kan samle eleverne

lem eleverne omkring at overføre den

i fritiden.

nye viden til den almene undervisning.

I de individuelle samtaler laves der hver

En ændring af mindsettet

uge aftaler for, hvad eleven skal fokusere

Selvom projektet stadig er i et tidligt

på i den almene undervisning, indtil der

stadie, kan man begynde at se effekten

er UTA-undervisning igen. I de konkrete

hos de elever, der har deltaget i boost-

øvelser styrkes elevernes kompetencer

forløbet. Eleverne fremstår generelt

på en lang række områder.

mere målrettede, og der er positiv feed-

Der undervises i bl.a. i selvkontrol, selv-

back fra lærere, forældre og eleverne

værd, motivation, optimisme, diversitet,

selv. Flere af eleverne har allerede på

integritet, hjernetræning, arbejdshukom-

nuværende tidspunkt løftet deres karak-

melse, problemløsning og opmærksom-

tergennemsnit.

hed.

Vi oplever, at eleverne gennem øvelser-

Praktiske kompetencer

ne, samtalerne og erfaringerne, ændrer deres mindset omkring deres egen sko-

Udover denne undervisning foregår en

legang. De tror på, at de selv er afgøren-

del af undervisningen i ungdomsskolens

de for deres fremtid, og de tror på, at de

store værkstedshaller. Her får eleverne

kan klare sig godt. Om 90 % af eleverne

mulighed for at prøve kræfter med for-

er i gang med en ungdomsuddannelse

skellige erhvervsretninger som tømrer,

i 2019, kan vi kun spå om, men vi er i

murer osv.

hvert fald kommet godt fra land.

Undervisningen varetages af uddannede håndværkere, så elevernes oplevelse

Stafetten sendes til Hvidovre

​ edre veje med B ungdomsskolen Af Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

Ny 100 % målsætning, en sammenhængende kommunal ungeindsats med klar ansvarsplacering, styrket indsats i udskolingen og én kontaktperson pr. ung samt en ny Forberedende Uddannelse.

Det er i stikord essensens af de anbefalinger, som regeringens ekspertgruppe om bedre veje til en ungdomsuddannelses kom med sidst i februar (se artiklen på side 6-8 her i bladet).

Det skal blive spændende at følge forhandlingerne i de kommende måneder.

Selv om ungdomsskolen kun er nævnt enkelte gange i ekspertgruppens rapport, vil en udmøntning af anbefalingerne have stor betydning for os.

Først og fremmest vil det være oplagt at forankre den kommunale ungeindsats i ungdomsskolen. I kraft af sin fleksible rammelovning har ungdomsskolen alle forudsætninger for at varetage den koordinerede rolle. Ungdomsskolen har i forvejen mentorer, SSP, erhvervsklasser, specialpædagogiske forløb, turboforløb, forskellige former for klubtilbud, misbrugsrådgivning samt specialunder-

Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er mandag den 3. april 2017. Blad 4/17 udkommer i uge 18.

visning og undervisning af bl.a. sent ankomne flygtninge og andre mennesker med anden etnisk herkomst. Vores brede vifte af tilbud spiller sammen og sikrer synergieffekt mellem den uddannelsesmæssige indsats og de familiemæssige og øvrige ungdomsaktiviteter i foreningsog kulturliv.

For det andet er flere ungdomsskoler involveret i uddannelser som egu og KUU, som tænkes erstattet af den nye Forberedende Uddannelse. Ungdomsskolen har de faglige og organisatoriske forudsætninger for at indtage en koordinerende rolle i den Forberedende Uddannelse, som foreslået af Børne- og Kulturcheferne, og kan ligeledes byde ind med afsøgningsforløb samt uddannelsesmæssige elementer af både personlig, social og faglig karakter, ligesom heltidsundervisningen kan støtte op herom.

For det tredje er ungdomsskolerne i forvejen dybt engageret i at styrke udskolingen – både i kraft af vores engagement i den åbne skole og turboforløb samt gennem erhvervsklasser og 10.

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr.

Blade herudover, pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk.

Blade ud over 50 stk. er gratis!

klasse. 10. klasse i regi af ungdomsskolens fleksible “kan-paragraf” kan være det fleksible tilbud i centerform, som bygger bro ind i ungdomsuddannelserne, fordi der samtidig trækkes på alle ungdomsskolens andre muligheder fx i form af foreningssamarbejde, valgfag, partnerskaber i den åbne skole m.v.

Ungdomsskolen hviler på et folkeoplysende, almendannende og demokratisk fundament. Vores erfaringer er både inden for uddannelse, læring, social og menneskelig integration samt af kulturel karakter. Derfor har vi særlige forudsætninger for at ruste de unge til at blive “hele mennesker”, der tager ansvar for eget liv og indgår i samfundslivet.

Eller for nu at citere formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Jan Henriksen fra Middelfart Kommune, er ungdomsskolen allerede i dag såvel ”sneplov som fejeblad” for de unge. Den rolle og det ansvar tager vi på os, så vi sammen kan få samtlige 100 % af de unge med.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Oplag 2125 ISSN 0106-4193

Ungdomsskolen #3 April 2017 | 3

Et lokalt samskabelsesprojekt Rebild Bakker skal danne ramme for intensive læringsforløb for unge i de ældste klasser

Af ungdomsskoleleder Jens Skov Jørgensen, Rebild Ungdomsskole

I Rebild Ungdomsskole var vi med det samme klar over, at vi ville byde ind med en ansøgning på deltagelse i Læringslokomotivet, da vi hørte om donationen fra Egmont Fonden og rammerne omkring afviklingen af forløbene. Vi mener at have en organisering og organisation, der kan løfte opgaven, og vi har i de seneste år satset på i højre grad at blive en del af den kommunale opgaveløsning under overskriften ”fra fritids- til ungeaktør”.

Med en organisatorisk placering i kultur-og fritidsforvaltningen er det ikke en selvfølge at blive inviteret med i samarbejder, der er rettet imod at åbne uddannelsesmæssige led for unge med faglige, personlige eller sociale udfordringer. Vi har med andre ord brug for at spille os selv på banen som en professionel partner på området – fordi vi tror på, at vi kan gøre en positiv forskel for de unge i Rebild.

Vi har prøvet før Med udgangspunkt i MILIFE har vi tidligere afviklet et forløb for ikkeuddannelsesparate unge fra 8. klasse.

Vores oplevelse var, at de unge havde lidt svært ved at have fået et sådant stempel. De var lidt i tvivl om, hvad det egentlig handlede om. Var det på grund af karakterer, modenhed, opførsel eller fordi man ikke ligefrem var lærerens favorit?

Med Læringslokomotivet ser vi en mu4 | Ungdomsskolen #3 April 2017

Rebild Ungdomsskole vil bl.a. trække på deres erfaringer fra MILIFE-forløb lighed for at hjælpe unge med faglige udfordringer inden det stigmatiserende stempel bliver sat i nakken på dem.

Lokale udfordringer Rebild Kommune er styret igennem kontrakter med få centrale midler. Det blev således hurtigt tydeligt, at den kommunale egenfinansiering skulle findes i skolernes og i ungdomsskolens budget, hvis det intensive læringsforløb skulle realiseres.

Vi oplevede stor gejst hos lærere, vejledere og skoleledere, når vi begyndte at fortælle om det forestående forløb.

De fleste lærere mente faktisk, at de

selv kunne fylde holdet. Men det skulle som ventet blive en smule udfordrende at få de afgivende skoler til at binde sig til en deltagerbetaling for et antal pladser på forløbet på forhånd.

Flere af skolerne er overbygningsskoler, der modtager elever fra mindre skoler. De havde naturligt nok endnu slet ikke kendskab til antallet af unge i målgruppen i kommende 7. klasse.

Status marts 2017 Efter en hel del skolebesøg med møder med ledere og lærerteams, hvor forløbet blev talt igennem og målgruppen præciseret, lykkedes det trods alt

Stina Wrang Elias

at få skolerne til at underskrive aftaler og melde et antal potentielle deltagere ind til projektet. Tilmed har to skoler budt ind med dygtige lærerkræfter, hvilket vi betragter som meget vigtigt for ejerskabet til forløbet lokalt.

Vi har gjort meget ud af at pointere, at dette ikke er et quick fix, hvor ungdomsskolen kommer og retter op på, hvad skolerne ikke har kunne løfte; men derimod en lokal samskabelse, hvor vi sætter fokus på en begrænset fagpakke i en ny kontekst med fællesskabet som løftestang.

Rebild Bakker Vi står således nu med en bruttotrup af unge, der sammen med deres lærere og forældre inviteres til infomøde, inden de udfylder deres ansøgning.

Der er aftaler omkring afvikling af forløbet på det lokale vandrerhjem ved Rebild Bakker, og holdet af medarbejdere er ved at være på plads. Vi glæder os til at afvikle første runde af vores fireugers camp med overnatning.

Vi afslutter årets forløb den 29.september; dagen hvor ungdomsskolelovens 75-års fødselsdag markeres. Lad Læringslokomotivet være et godt bud på en af de mange fremtidige opgaver, der ligger og venter på ungdomsskolerne derude i fremtiden.

Yderligere information om afviklingen af Læringslokomotivet i Rebild kan findes på www.rebildungdomsskole.dk

Ungdomsskolen #3 April 2017 | 5

Nye og bedre veje Regeringens ekspertgruppe er nu kommet med deres anbefalinger til ”Bedre veje til en ungdomsuddannelse”

Af Bjarne Mouridsen

Rapporten var længe ventet. Nu er den kommet, og den er blevet læst og kommenteret flittigt. Forhandlingerne er i gang. ”Bedre veje til en ungdomsuddannelse” hedder den digre rapport, som regeringens ekspertgruppe med Stefan Hermann i spidsen barslede med sidst i februar. Rapporten rummer en lang række anbefalinger, hvoraf flere er af stor relevans for ungdomsskolen.

Samtidig vidner rapporten om et seriøst stykke arbejde, byggende på omfattende research og undersøgelser.

Alle skal med Rapporten og dens anbefalinger er delt på fire hovedområder: • 100 % målsætning • En kommunal ungeindsats • Ny Forberedende Uddannelse • Kapacitetsopbygning og opfølgning Hvad angår det første foreslås den efterhånden 20 år gamle 95 %-målsætning erstattet af en 100 %- målsætning, som altså omfatter alle unge.

Målet er, at 90 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, mens de øvrige 10 % skal opnå erhvervskompetence bl.a. gennem beskæftigelse.

Dermed vil der være øget fokus på, hvordan de 10 % kommer videre frem for blot at karakterisere dem negativt som en restgruppe. Af samme grund

6 | Ungdomsskolen #3 April 2017

anbefales det også, at uddannelsesparathedsvurderingen i højere grad skal være baseret på, hvad de unge kan og ikke alene, hvad de vurderes til ikke at kunne.

Kommunal ungeindsats Dernæst anbefaler Ekspertudvalget, at der skabes en sammenhængende kommunal ungeindsats med en klar placering af ansvaret i overgangene mellem uddannelserne. Den kommunale ungeindsats skal overtage vejledningsfunktionerne i UU, og den unge tildeles én gennemgående kontaktperson. ”Den kommunale ungeindsats skal sikre, at ansvaret for de unge, når de forlader grundskolen, og indtil de fylder 30 år, er præcist og effektivt forankret. Det skal medvirke til en samlet og koordineret indsats, der tilstræber, at alle unge får tilstrækkelige faglige, sociale og personlige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse”, hedder det.

Samtidig opfordres der til, at den tidlige indsats i udskolingen styrkes,

og der peges mere konkret på intensive læringsforløb, eud8, eud9 og erhvervsklasser. Hvad angår 10. klasse, som vel at mærke ikke var en del af Ekspertgruppens kommissorium, foreslås det, at der gennemføres en grundig analyse, idet rapporten anbefaler: ”… at der gennemføres et egentlig udredningsarbejde om 10. klasse, der belyser de forskellige former for 10. klasses tilbud i forhold til sammenhæng mellem elevgrundlag og effekt i forhold til påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse, set i forhold til formålet med 10. klasse og ud fra en ressourcemæssig betragtning.”

Styrkelse af 10. klasse Ungdomsskoleforeningen er enige i, at der er brug for en grundig undersøgelse af 10. klasse ovenpå et par rapporter, som strittede lidt i hver sin retning, men anbefaler samtidig en styrkelse af 10. klasse. Det samme gør Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Skole og Forældre i en fælles pressemeddelelse.

- 10. klasse er for mange af de unge et år med en værdifuld modningsproces, som gør deres fremtidsvalg mere kvalificerede og holdbare. Det giver os professionelle også mulighed for at give dem en endnu bedre vejledning i forhold til at gå videre og tage en ungdomsuddannelse. Endelig giver 10. klasse en vigtig mulighed i arbejdet for at mindske negativ social arv. Så vi mener klart, at vi skal have et 10. klassestilbud, der er så godt som overhovedet muligt, og hvor der fortsat er adgang for alle, udtaler formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

Forberedende Uddannelse Det mest radikale forslag i rapporten er nok oprettelsen af en ny såkaldt Forberedende Uddannelse, som skal være tresporet og fleksibel, så den imødekommer de unges forskellige behov. Målgruppen er unge under 30 år, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.

Uddannelsen skal være modulopbygget og opdelt i følgende spor: En almenlinje, en produktionsskolelinje og en erhvervslinje, men med mulighed for sporskifte såvel horisontalt som vertikalt.

Den nye institution foreslås etableret som en statslig selvejende institution, men med myndighedsansvar hos kommunerne. Nuværende tilbud og institutioner som egu, KUU, produktionsskoler, forberedende voksenuddan-

for, at systemet bliver mere overskueligt og sammenhængende – blandt andet ved, at de unge, der har behov for at blive rustet til at komme videre med uddannelse eller job, fremover kun skal gå ind ad én dør.

Hvilken dør?

nelse og dele af målgruppen for STU skal integreres i den nye institution.

Kun én dør, at gå ind ad Målet med såvel en sammenhængende kommunal ungeindsats som den nye Forberedende Uddannelse er at skabe større overskuelighed for de unge og dermed sanere i antallet af tilbud. Eller som undervisningsminister Merete Riisager formulerede det ved fremlæggelsen: - For de unge, der har brug for mest hjælp og støtte, har vi over tid skabt det mest komplekse system af tilbud uden indbyrdes sammenhæng. De unge bliver uddannelsesnomader, som kommer på omveje og måske også på vildspor. Ekspertgruppen har gjort et stort stykke arbejde for at skabe overblik over den kompleksitet, de unge møder. Jeg vil nu gøre, hvad jeg kan

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvilken dør vi taler om. Hvad angår forankringen af den kommunale ungeindsats vil ungdomsskolerne være en oplagt placering, da skoleformen i forvejen opererer i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og både er involveret i vejledning og SSP, som tænkes at indgå.

Hvad angår den nye Forberedende Uddannelse kan man forestille sig ungdomsskolen som leverandør af visse af de mere almene moduler. Men faktisk er der også kommet alternative forslag til den model, som Ekspertgruppen peger på. I en pressemeddelelse påpeger Børne- og Kulturchefforeningen således, at det efter deres mening ikke giver mening, at placere såvel ansvar som institution i kommunerne og mere konkret peger de på ungdomsskolerne: ”BKF vil i stedet gerne bringe ungdomsskolerne spil. Ungdomsskolen har vist sig at være en institution som har den nødvendige evne til at være omstillingsparat og til at kunne rumme

Fortsættes næste side...

Ungdomsskolen #3 April 2017 | 7

Nye og bedre veje... fortsat fra side 7

unge med forskellige behov. Ungdomsskolen varetager allerede i dag en række uddannelsesopgaver af unge med særlige behov for kommunerne”.

Nye opgaver?

Selv om rapporten kun omtaler ungdomsskolerne parentetisk, griber anbefalingerne under alle omstændigheder kraftigt ind i skoleformens verden.

For det første vil de ungdomsskoler, som er involveret i egu, KUU og delvist STU blive berørt direkte, hvis en ny Forberedende Uddannelse bliver en realitet. For det andet er såvel heltidsundervisning og 10. klasse som

diverse overgangs- og brobygningsforløb i spil.

Fx fremgår det af rapporten, at heltidsundervisningen indgår i opgørelser af elevtal i de kommunale 10. klasse, idet de skriver: ”Elevtallet i kommunale 10. klasse omfatter alle kommunale folkeskoletilbud, dvs. almindelige folkeskoler, specialskoler for børn, interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole.”

Andetsteds står det at læse: ”Ekspertgruppen anbefaler, at alle erhvervsrettede aktiviteter, herunder erhvervsklasser på ungdomsskoler,

koordineres med de erhvervsrettede aktiviteter i den Forberedende Uddannelse således, at virksomhedskontakter etableres i samarbejde.”

Hvilken løsning, der så end bliver politisk flertal for, er der ingen tvivl om, at der også vil ske ændringer på ungdomsskolernes område. Nogle opgaver til måske overgå til andre. Andre kan komme til alt efter udfaldet.

Læs også lederen på side 3 og klummen på side 13

BENNS studieture – når det skal være billigere og bedre!

CESKY RAJ

Turen er bl.a. inkl.: • Helpension • trekking • o-løb • klatring/rapelling og bueskydning

fra kr.

1.665,med bus 5 dg/3 nt.

PRIS MATCH

Vi matcher konkurrerende tilbud fra Alfa Travel, Grupperejsebureauet og Student & Business.

Tjek benns.dk/studietur/prismatch

Gardasøen, fly, 5 dg/4 nt ............... fra kr. 2.475,(inkl. cykelleje og guide) Reykjavik, fly, 5 dg/4 nt .................. fra kr. 2.495,Grønland, fly, 5 dg/4 nt .................. fra kr. 4.395,Priser er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 49

meeb@benns.dk

8 | Ungdomsskolen #3 April 2017

www.benns.dk

Dit personlige rejsebureau

4 sider med statistik Tag ud og gem!

Ungdomsskolen i tal Skoleåret 2015/2016 har været et godt år for ungdomsskolerne.

Ungdomsskolerne fastholder deres position som en vigtig udbyder af fritidsaktiviteter til de unge, samt opruster på en række andre områder: åben skole, dansk som andetsprog m.m.

Som vanligt er alsidigheden af tilbud stor, fordelt over hele landet findes en mangfoldighed af aktiviteter, der passer lige netop til situationen i de enkelte kommuner. Derfor er det heller ikke muligt at præsentere nuancerne – eller samtlige tal – her, men blot en lille smagsprøve.

På midtersiderne præsenteret i et format, der gør sig godt på opslagstavlen.

Statistikken for året viser både stigninger og fald, men generelt er der mange positive tendenser: bl.a. ses en stigning i antallet af aktive unge i ungdomsskolen, hvilket kan tyde på, at det øgede timeantal i folkeskolen ikke påvirker de unges lyst til at deltage i sociale aktiviteter uden for skoletiden negativt.

Åben skole, 10. klasse og andre klubaktiviteter er de mest interessante områder i statistikken i år, da der her er flere deltagere end nogensinde før. Åben skole er specielt spændende, da det nu er over to tredjedele af ungdomsskolerne, som tilbyder dette. I kan læse mere om dette under ”Åben skole” på de næste sider, hvor der bliver gået i dybden med tallene.

Mængden af ansatte fra skoleåret 2014/15 til 2015/16 er stort set forblevet det samme. Antallet af administrative medarbejdere er faldet, men der bliver også ansat flere medarbejdere i ungdomsskolerne som måneds- eller honorarlønnede. Dette bidrager til, at der for første gang i fire år ikke er et markant fald i ansatte.

Mere statistik om ungdomsskolerne kan rekvireres ved henvendelse til Ungdomsskoleforeningens sekretariat.

Ungdomsskolen #3 April 2017 | 9

7580

e g n u flere

Ungdoms

I 2015/16 er 171.710 unge aktive i ungdomsskolen.

Skoleåret 2

Dækningsgrad

... er fordelingen af drenge og piger i 2015/16.

2/3

af landets ungdomsskoler tilbyder nu åben skole. Det er en

stigning på 35% siden sidste år.

3.000 På trods af folkeskolereformen har de unge stadig tid til klub.

43.576 elever deltager i andre klubaktiviteter. Det er en stigning på 3000 elever siden sidste år.

10 | Ungdomsskolen #3 April 2017

1426 unge deltager i dansk spro samfunds Det er en s

sskolen i tal

2015/2016

e indvandrere undervisning i og og danske sforhold. stigning på 11%.

4.311

unge

går i 2015/16 i 10. klasse i ungdomsskolen. Det er den største andel i 4 år og svarer til godt 25% af de 16.000 i de kommunale 10.klasser.

10.647

Ungdomsskolerne tilbyder samlet set 10.647 hold. De unges favoritter er de kreative og musikalske hold efterfulgt af sport og friluftsholdene.

tager knallertkørekort i ungdomsskolen.

Ungdomsskolen #3 April 2017 | 11

Åben skole Statistikken for åben skole bevidner, at konceptet har været en god tilføjelse til ungdomsskolen, da der i skoleåret 2014/15 var 51 ungdomsskoler, som valgte at tilbyde åben skole. Dette tal steg til 69 skoler i skoleåret 2015/16 – der er

altså tale om en stigning på 35 %. Denne forøgelse betyder, at over 2/3 af alle ungdomsskoler nu tilbyder aktiviteter i åben skole. Hvis denne trend fortsætter, vil alle skoler være involveret i åben skole inden for de næste to år.

Ungdomsskoler markeret med rødt tilbyder åben skole

Skoleåret 2014/14 Antallet af unge i åben skole er også stigende. Dette er gældende i både valgfag, understøttende undervisning og lektiehjælp. Den største stigning er at finde i understøttende undervisning, hvor der næsten er 12.000 flere deltagere end sidste år. Lektiehjælp er også meget interessant at kigge på, da der er sket en stigning på 121 % siden sidste år.

Mængden af timer, som skolerne har brugt, følger pænt med antallet af delta12 | Ungdomsskolen #3 April 2017

Skoleåret 2015/16 gere, fx er timerne brugt på lektiehjælp steget med 123 % - blot 2 % fra stigningen i deltagere, hvilket tyder på en sund udvikling i lektiehjælp.

Ungdomsskoleforeningen har, i samarbejde med en række skoler, været aktivt involveret i at udvikle åben skole med de muligheder, ungdomsskolen giver. Du kan læse mere om ungdomsskolernes arbejde med åben skole i rapporterne om SoLprojektet, som findes på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside.

Topkatuelle netværkskonferencer Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef

For efterhånden nogle år siden gennemgik det daværende US-center en ret omfattende medlemsdebat, der resulterede i en ny mission, vision og et nyt værdigrundlag. Det var faktisk helt tilbage i 2007, og omfattede flere medlemshøringer, omfattende skrivearbejde og en afsluttende vedtagelse på foreningens landsmøde i 2008.

Blandt de nye tiltag var i hvert fald tre ting værd at hæfte sig ved. For det første forlod vi udviklingscentertanken og bekendte åbent kulør, at vi er en landsdækkende forening for alle Danmarks ungdomsskoler. For det andet kom videndeling til at stå højt på foreningens ”to-do-liste”. Og endelig, men ikke mindst vigtigt blev ”netværkstanken” et centralt omdrejningspunkt for foreningens arbejdsform. Netværkene har siden været uhyre populære, og er det for så vidt stadigvæk. Det sidste års tid har det imidlertid knebet lidt med at skaffe tilstrækkeligt mange deltagere til netværkenes møder – med Almennetværket, som den positive undtagelse herpå.

Det har fået bestyrelse og sekretariat ud i en ransagelsesproces: Hvordan kunne vi relancere netværkene og skabe nye incitamenter – ja, etablere en form for ”Netværk version 2.0”? Beslutningen – på forsøgsbasis indtil videre – blev at foreningen vil prøve at komme lidt mere ud i landet med netværkene og se, om det

forøger det deltagerantal, som er blevet lidt klemt. I øvrigt ikke underligt, fordi alle får mere og mere travlt, og mange chefgrupper er blevet ”slanket i antal” i takt med fratrædelser på grund af alder.

Indtil videre ser det ud som om operationen er lykkedes – og at patienten overlever. På vore to ”øst-vest-netværkskonferencer” har vi haft flere end 100 deltagere i alt – og modellen med et aktuelt emne om formiddagen kombineret med netværksarbejde om eftermiddagen er blevet modtaget positivt.

Helt konkret har det denne gang været et topaktuelt emne i form af ekspertgruppens rapport. Og eftermiddagens netværksarbejde har så handlet om, hvordan ekspertgruppens anbefalinger skal udmønte sig i konkret medlemsbåret foreningsog politisk arbejde. Som det også fremgår af såvel leder som artiklen i indeværende blad, vil den kommende tid givet betyde væsentlige ændringer både på forskellige af vores opgaveområder og – alt efter udfaldet af de igangværende forhandlinger – på et mere overordnet institutionelt plan. Vores mål er, at det fortsatte netværksarbejde skal fungere som forum for diskussioner og erfaringsudveksling, så vi sammen kan lægge rammerne for udmøntningen af de nye tiltag og ændringer, som givet vil komme.

Modellen med et aktuelt emne om formiddagen kombineret med netværksarbejde om eftermiddagen er blevet modtaget positivt

Ungdomsskolen #3 April 2017 | 13

Skødesløse piger og liderlige hævngerrige drenge?

Hævnporno er ikke så enkel en problematik, som det umiddelbart fremstilles i debatten Af Penille Rasmussen, rådgiver i Red Barnet

I den senere tid har der været stort fokus på en af de problematikker blandt unge, som er opstået i kølvandet på den teknologiske udvikling.

Skødesløse piger udstilles og udskammes med billeder delt på nettet af liderlige, hævngerrige ekskærester.

Fænomenet kaldes hævnporno.

Politikerne kommer med udspil til undervisning på ungdomsuddannelserne og højere straffe. Politiet beskriver deres mangel på ressourcer til at sætte ind overfor krænkerne. Lærere og forældre diskuterer, hvordan man får pigerne til at holde op med at tage nøgenbilleder af sig selv – alt imens de fleste unge kigger på og hverken forstår eller genkender sig selv i de voksnes diskussion. For hvad er det i virkeligheden, der er på spil blandt de unge?

Ikke bare hævn og porno I Red Barnets rådgivning Sletdet kan børn og unge få konkret hjælp til at håndtere situationer omkring ufrivillig billeddeling. Langt de fleste henvendelser er fra piger, men også drenge spørger om hjælp. I år 2016 modtog vi 330 henvendelser, og på de to første måneder i år 2017 har vi modtaget næsten 200 henvendelser.

Selvom de fleste unge ikke kan genkende sig selv i problematikken om hævnporno, er problematikken om ufrivillig deling brændende. Hos unge er der nemlig meget andet på spil end ”hævn” og ”porno” – faktisk er det

14 | Ungdomsskolen #3 April 2017

sjældent, at der overhovedet er hævn og porno på spil.

Vi bliver ofte spurgt, hvordan den typiske case omkring unges deling af billeder så ser ud, når nu der sjældent er tale om hævnporno. Og svaret er enkelt – men forståelsen er derimod knap så enkel: Den typiske case er yderst kompleks. Den starter ikke på en bestemt måde, har ikke noget bestemt tema, ikke noget bestemt hændelsesforløb og ikke nogle bestemte konsekvenser.

I det følgende præsenterer jeg den typiske case – en kompleksitet af socialitet og teknologi med tilhørende problematikker omkring privatliv og samtykke.

end man ville gøre i den fysiske verden. Problematikken omkring unges billeddeling er dog ikke et teknologisk problem – om end den bliver en medvirkende og forstærkende faktor.

Når et billede deles via mobiltelefonen eller over internettet, hvad enten det er et billede af andre eller af en selv, kan spredningen gå stærkt. Stærkere går det dog, når man i skolegården modtager billedet og i forargelsens adrenalin får vist billedet rundt i hele vennegruppen. Det går så hurtigt, at den dårlige samvittighed for nogle først melder sig bagefter for ”Tænk, hvis det var en selv, som alle havde set nøgen?”. Og for andre melder den sig aldrig, for der er pigen på billedet bare en i rækken af mange eller en ukendt, som man aldrig kommer til at møde.

Billedet deles altså ikke altid i en lukket facebookgruppe eller sendes aktivt videre. Men selv om det blot vises til vennegruppen, er der stadig tale om ufrivillig billeddeling. Og det handler ikke nødvendigvis om hævn, porno eller mobning – måske var det bare ”for sjov”.

Det er nødvendigt at se på det som en ungdomskultur, for hvem brugen af digitale medier til tider er ureflekteret og ukritisk i forhold til konsekvenserne

Hov! Delte jeg det?

Internettet og teknologien er, som en naturlig del af unges liv, i høj grad en medierende faktor i fællesskabet.

Samtalen fra skolen fortsætter på vej hjem over Messenger eller Snapchat.

Trods dette er teknologien ofte med til at mudre og udviske de normer, grænser og etiske kodeks, som man kender fra den fysiske verden. For eksempel skriver og deler man flere ting online,

Det er derfor nødvendigt at se på det som en ungdomskultur, for hvem brugen af digitale medier til tider er ureflekteret og ukritisk i forhold til konsekvenserne – helt ligesom unges liv i den fysiske verden kan være.

Dette retfærdiggør selvfølgelig ikke, at billeder ufrivilligt deles rundt, men det tilbyder os en anden forståelse af, hvad der er på spil, som ikke positionerer pigerne som skødesløse og drengene som liderlige og hævngerrige.

Ufrivilligt eksponeret Som professionelle er vi ofte optaget af, hvordan vi hurtigt kan intervenere og mindske uhensigtsmæssige dynamikker. Det er en let og hurtig løsning at placere skylden på pigen selv og formane hende om, at hun ikke burde have taget eller delt billeder af sig selv uden tøj på. Om end der selvfølgelig er et element af, at man kan opfordre unge til at overveje de mulige konsekvenser af deres handlinger, risikerer vi igen at forfalde til simplificerede forståelser af noget, der har mange nuancer og er enormt komplekst.

I Red Barnet har vi efterhånden fået mange henvendelser fra piger, hvor de andre piger fra klassen har taget billeder af dem i badet efter idræt og delt dem på skolen og de sociale medier. Pigerne hænges derefter ud som billige ”fordi de har ladet nogle tage de billeder”. De færreste kan forstå den krænkelse og ydmygelse, det må

være, først at blive ufrivilligt eksponeret online og derefter selv blive tildelt skylden for det, der er sket.

Modeldrømmen lever Samme tendens gør sig gældende, når ældre mænd kontakter yngre piger på nettet med henblik på seksuel kontakt. Pigerne overtales gennem en grooming-proces til i starten at dele umiddelbart uskyldige billeder og bedes efterfølgende tage mere og mere tøj af – hele tiden lokket af den fremtidige modelkontrakt, som selvfølgelig venter, så snart han har set, at deres krop er passende. Opmærksomheden er smigrende, selvværdet boostes, og drømmen om modelkarrieren lever, alt imens hendes grænser rykkes lidt efter lidt.

En dag står hun tilbage krænket, selvbebrejdende og uden en modelkontrakt, men i stedet med trusler om at blive eksponeret nøgen for hele verden. Hvilket umuligt dilemma det må være at stå i – på den ene side at skulle forholde sig til krænkelsen, tvivlen om hvorvidt hun skal sende flere billeder, så hun ikke eksponeres nøgen for hele verden, og så det at søge hjælp hos en voksen, som måske pålægger en skylden selv.

Vi har alle et ansvar Hvis man generelt fraråder piger at dele intime billeder, fraråder man dem også at dele intime billeder med deres allertætteste relation, fordi der er

mulighed for, at ”han kan dele disse videre”. Gad vide, hvad det betyder, at vi indirekte fortæller pigerne, at de ikke kan stole på deres kærester og ikke bør basere denne relation på tillid? Og gad vide, hvad det betyder for drengene, deres identitet og deres selvbillede, at de ikke er til at stole på, lige meget hvad de gør?

Derfor er det vigtigt, at vi forstår kompleksiteten i det, som vi er oppe imod, og som indeholder langt flere nuancer end de ”skødesløse piger” og ”liderlige, hævngerrige drenge”. Hvis vi ikke forstår, hvad der rent faktisk er på spil blandt de unge, så vil vi hele tiden løbe frustrerede rundt, forebygge og intervenere ud fra forsimplede forståelser for til sidst at ramme en mur.

Det siger sig selv, at hvis vi ikke sætter ind i forhold til de reelle problematikker, så ser vi heller ingen reelle forandringer. Vi har alle et ansvar, men for at tage det ansvar, er vi nødt til at forstå den kompleksitet, som problematikkerne formes gennem.

Sletdet-rådgivningen Sletdet er Red Barnets rådgivning, hvor børn og unge kan få konkret hjælp til at slette delt materiale online samt hjælp og støtte til at komme igennem situationer på den bedste måde.

Børn og unge kan kontakte Sletdet på flere måder: Skriv via hjemmeside redbarnet.dk/sletdet Send mail til sletdet@redbarnet.dk Ring på 29 27 01 01 – se telefontid på redbarnet.dk/sletdet

Ungdomsskolen #3 April 2017 | 15

Den nordjyske delegation Unge fra fire ungdomsskoler i Nordjylland har været til EU topmøde på Christiansborg

Af centerkoordinator Rasmus Rask, Rebild Ungdomsskole

”Ungdommens EU topmøde på Christiansborg”. Så fint lød overskriften på det arrangement, der blev afholdt den første weekend i marts. Et arrangement, hvor 180 unge fra hele landet deltog og i et politisk rollespil løste nogle af de store kriser EU står overfor – et rollespil hvor unge nordjyder var massivt tilstede og indtog pladserne som statsledere i det europæiske råd, repræsentanter for et af de mange EU-lande, gennem en ministerpost eller dækkende nyhedsstrømmen som journalist.

Bussen blev fyldt Allerede i efteråret, hvor de nordjyske ungdomsskoler fra Mariagerfjord, Frederikshavn og Rebild i fællesskab gennemførte en EU-studietur til Bruxelles, gik snakken på, om det var muligt gennem et nordjysk samarbejde at fylde en bus og sammen drage afsted til topmødet i København. Dette var der stor opbakning til, og det gik hurtigt med at få fyldt bussen, ikke mindst da Aalborg Ungdomsskole meldte sig på banen, så fire nordjyske ungdomsskoler nu var samlet i den nordjyske delegation - klar til at indtage Christiansborg og EU-topmødet.

Formøde gav tryghed Grundet den store delegation fra Nordjylland kontaktede den nordjyske delegation arrangøren, FIC Ungdom, 16 | Ungdomsskolen #3 April 2017

og forslog dem at afholde et ekstra formøde i Aalborg, hvor de nordjyske unge havde mulighed for at deltage og få gennemgået de forskellige cases og hilse på hinanden. De blev fagligt klædt på og fik samtidigt set hinanden an – et socialt fokus der fortsatte på busturen derover og gav en sammentømret gruppe, der sammen gik op af trappen mod Landstingssalen på Christiansborg.

Netop det sociale aspekt har været med til at gøre den nordjyske delegation så stærk. Den tryghed, de mange unge fik under formødet og busturen, gjorde det lettere for dem at udtrykke sig i de fine mødelokaler foran så mange nye ansigter, ligesom det gjorde at de om aftenen diskuterede videre og dannede alliancer, inden trætheden overmandede dem.

Større indblik Efter en nat på en lokal ungdomsskole drog de unge ind på Christiansborg og indtog deres roller som statsledere, ministre eller pressefolk og dagen bød både på store EU-dilemmaer som Brexit og spændende oplæg fra blandt andre Magrethe Vestager, Mogens Lykketoft og Morten Lykkegaard.

I en af rollerne som statsleder så vi Thomas Jon Kristensen (16 år) fra Frederikshavn Ungdomsskole og på spørgsmålet om, hvad der fik ham til at deltage svarede han: - Jeg havde hørt om arrangementet gennem min samfundsfagslærer Kirsten og syntes, at det lød meget spændende. Jeg så det som en rigtig god mulighed for at få et større indblik i EU, og se hvordan den demokratiske proces fungerer.

Samtidig fortæller Thomas, at han udover en større faglig viden om EU også har fået venner fra hele Nordjylland, og at det har været ”nice” at tilbringe en weekend med unge, der som han, deler interessen for politik og EU.

Udkant med vilje Han bakkes op af Anders Degn (15 år) fra Rebild Ungdomsskole, der fungerede som Klima- og miljøminister under topmødet. Også han har fået venner i de forskellige kommuner, og Anders regner bestemt med at deltage igen næste år. Anders er til dagligt aktiv i det lokale Elev- og centerråd på sin skole og ungdomsskole i Rebild Kommune og syntes bestemt, at han kan bruge noget af det han lærte under topmødet hjemme i Nordjylland.

På spørgsmålet om hvorfor det er vigtigt, at nordjyderne er massivt tilstede ved denne slags arrangementer udtaler Kirsten Morrild Andersen, der arbejder i Frederikshavn Ungdomsskole: - Vi hører tit om, at Nordjylland er et udkantsområde med politikerlede og langt til Christiansborg og de folkevalgte. Men netop sådan en tur her viser jo, at de unge nordjyder gerne vil demokratiet og gerne vil søge medbestemmelsen på det samfund, de lever i. Og så er det vores fineste opgave at sikre sig, at de får muligheden.

I Nordjylland takkes der for et fantastisk topmøde, og både lærere og elever var enige i evalueringen på vej hjem: ”Vi ses igen til næste år, og vi tager gerne afsted som en samlet nordjysk delegation”.

Feliks - nu på 17 ungdomsskoler Modul til valgfagselever Facebook og Snapchat Responsive design SD og KMD løn SMS-rykkere vedr. betaling MobilePay Tilmelding uden login UniLogin til elever og lærere

Bookingsystem Klub Modul med scanner

Ring 7027 1970

Og der er mere på vej...

Værktøjer til lærerne: Tilmelding af elever til hold Fraværsregistrering + SMS SMS til elever + holdlister Se egne hold + elevnoter

Ungdomsskolen #3 April 2017 | 17

Ungdomsskoleforeningen flytter Som det fremgår af invitationen på hosstående side flytter Ungdomsskoleforeningen fra lokalerne på Rugårdsvej og ind i nyindrettede lokaler i Odin Havnepark. Stedet, som de sidste par år har dannet ramme for foreningens landsmøde, bliver fra 1. maj også hjemsted for sekretariatet.

Baggrunden for flytningen er dels behov for bedre faciliteter og dels, at ejeren af ejendommen på Rugårdsvej har sat bygningen til salg, hvorfor vores fremtid på adressen er usikker. Telefonnummer og øvrig kontaktinformation vil forblive det samme.

Som det fremgår på modstående side, vil der i forbindelse med landsmødet den 10. maj blive afholdt en lille reception i anledningen af flytningen. Nærmere information vil følge.

Møde i Folketinget Sidst i marts havde Ungdomsskoleforeningen planlagt møde med Venstres undervisnings- og ungdomsuddannelsesordfører, Anni Matthiesen, som også er medlem af Undervisningsudvalget. På dagsordenen var selvfølgelig ungdomsskolens berøringsflader med de anbefalinger, som ekspertudvalget netop er kommet med. Såvel sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen som foreningens formandskab, Lars Buchholt Kristensen og Per Lindegaard Christensen deltog.

Fagre nye verden Tænketanken DEA afholder den 4. april Partnerdag 2017 – og det sker med en kig ud i fremtiden. Robotterne over-

18 | Ungdomsskolen #3 April 2017

tager fremtidens arbejdsmarked, og uddannelserne har mistet monopolet på viden. Google er blevet Generation Nexts største vidensbank, og de unge keder sig i nutidens fysiske klasseværelser. Hvad gør vi? Sådan lyder dagens spørgsmålet. Ejnar Bo Pedersen deltager for Ungdomsskoleforeningen.

Jubilæumsår Skulle du gå hen og blive helt ungdomsskolenostalgisk her i jubilæumsåret, er Ungdomsskoleforeningens jubilæumshæfte, ”75 år ung”, ikke det eneste sted, du kan tage en trip down Memory Lane.

På hjemmesiden www.unghistorie.dk finder du nok den største samling af historisk materialer om og fra kommunale ungdomsskoler, fx tidligere jubilæumsskrifter, erindringer mv. Det er Rasmus S. Larsen og Jakob C. Krohn, som står bag hjemmesiden.

Netværksmøder Storbynetværket holder møde den 3. april, hvor ekspertgruppens rapport og anbefalinger vil være på dagsordenen.

Senere på måneden, den 20. april, er der møde i det nye Sekretærnetværk. Sekretærnetværket er et netværk, som primært henvender sig til ungdomsskolesekretærer og andet administrativt personale. Netværket tager udgangspunkt i nogle af de arbejdsopgaver disse medarbejdere er i berøring med i deres hverdag med fokus på de gode løsninger på dagligdagens udfordringer.

En forårsdag i Odense Ungdomsskoleforeningen indbyder til Landsmøde og housewarming

Af Søren Hanmann Larsen

Bestyrelsesvalg

Ungdomsskoleforeningens landsmøde d. 10. maj i Odense markerer ikke blot begyndelsen på et nyt år i foreningen, men også en ny æra i foreningens historie, idet sekretariatet flytter ind i nye lokaler netop i Odin Havnepark, hvor landsmødet afholdes nu for tredje år i streg.

Baggrunden for flytningen er et mix af at være vokset fra nuværende lokaler på Rugårdsvej, usikkerhed omkring tilsalg-satte lejemål samt ikke mindst, at det dynamiske ungemiljø, vi flyttede ind, da en ungdomsskole var vores nabo, for længst er en saga blot. Og så passer det jo fint, at kunne fejre de nye lokaler, når vi alligevel har samlet et stort antal medlemmer.

På selve landsmødet skal der være ordinært valg af tre menige bestyrelsesmedlemmer for en to årig periode – og ekstraordinært valg af et bestyrelsesmedlem for et år, idet Kent Sørensen er udtrådt grundet nyt job. På foreningens hjemmeside kan man finde et skema, som skal benyttes hvis man vil stille op. Dette skal være foreningen i hænde senest d. 11. april. Ønsker man derimod alene at stille op som suppleant, kan man for første år stille op direkte på landsmødet uden forudgående tilmelding som konsekvens af vedtægtsændringerne fra sidste års landsmøde.

Endelig vil landsmødet vanen tro også byde på kåring af Årets Ildsjæl.

Vel mødt d. 10. maj.

Lærerens nye rolle Seneste udgave af tidsskriftet Asterix, som udgives af DPU ved Aarhus Universitet, ser nærmere på lærerens nye rolle og stiller spørgsmålet, om lærerne har mistet autonomi, eller om de har fået styrket deres faglighed og er kommet nærmere den virkelighed, de underviser i? Tidsskriftet kan læses gratis på edu.au.dk

Konference om nutidens unge Hvem er nutidens ungdomsgeneration? Er det curlinggenerationen, Youtube-generationen, Generation Z eller noget helt fjerde? Sådan spørger Center for Ungdomsforskning på deres konference den 16. maj, hvor de vil male et billede af ungdomsgenerationen og trykteste vores begreber om den. På konferencen vil man bl.a. kunne møde den internationalt kendte ungdomsforsker fra Australien, Dan Woodman, professor emeritus Per Schulzt Jørgensen og livsstilsekspert og erklæret curlingmor, Christine Feldthaus.

Open Call

Årets Ildsjæl i 2016, Sanne Damsgaard Pedersen flankeret af ungdomsskoleleder Susanne Sommer og Ungdomsskoleforeningens Kent Søresen.

Kulturmødet Mors, som finder sted den 24.-26. august, søger unge kulturskabere. Kulturmødet har det overordnede tema ”At lukke op”, og i det kreative område KulturFjorden, søger de engagerede unge, som vil deltage.

Læs mere om kulturmødet og se invitationen på hjemmesiden kulturmoedet.dk under Open Call.

Ungdomsskolen #3 April 2017 | 19

Sømandens liv, lyst og længsel

Ungdommens EU topmøde DUSK-net samling Sæsonens tredje og sidste samling for Danske UngdomsskoleElevers Neværk (DUSK-net) finder sted i weekenden fredag d. 21. april til søndag d. 23. april.

Denne gang er det Ishøj Ungdomsskole, som efter en årrækkes pause lægger hus og kræfter til. Men sådan kan det gå, når der næsten i olympisk ånd de seneste år ligefrem har været kampvalg om værtsskaber for DUSK-net.

Den røde tråd for alle sæsons samlinger er Nutidens Unge. Workshopsene på Ishøj-samlingen bliver kortere og mere baseret på deltagernes aktive deltagelse omkring skuespil, instruktion o.l. Workshopsene skal ruste deltagerne til selve opgaven, som er at lave en mini-kortfilm om at være ung på sociale medier i dagens Danmark.

Unge nordjyder fra ungdomsskolerne i Mariagerfjord, Frederikshavn, Aalborg og Rebild var i marts til Ungdommens EU topmøde på Christiansborg. Her diskuterede de EU-dilemmaer og mødte bl.a.

Margrethes Vestager, Mogens Lykketoft og Morten Lykkegaard. Og så blev der selvfølgelig også tid til det obligatoriske gruppefotos ved indgangen.

Læs om den nordjyske delegation inde i bladet.

Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk