Ungdomsskolebladet nr. 3 2018

Ungdomsskolen

APRIL 2018

Obligatorisk valgfag i fritiden LĂŚringslokomotivet er blevet midtvejsevalueret

Udenforskab og fĂŚllesskab

Fagligt indspark på landsmødet Motivation for ungdomsskolernes frivillige medarbejdere

Frivillige leverer millioner af timers arbejde, og ikke mindst ungdomsskoler er beriget med disse frivillige kræfter.

Den frivillige indsats er en reel personlig indsats, båret af overskud, evne og lyst til at gøre en forskel - uden beregning - som en næstekærlig og uegennyttig indsats.

Styrker frivilliges motivation Derfor kan du møde, Andreas Nyrop Hjorth, som er formand for Ungdommens Røde Kors i Roskilde og ansvarlig for 10 aktiviteter og over 100 frivillige.

I sit arbejde for Ungdommens Røde Kors har han ud fra sin vision arbejdet på at styrke frivilliges motivation gennem udde-

legering af ansvar og tillid til den enkelte.

Som mangeårig frivillig og med en uddannelse i blandt andet lederudvikling ved Andreas præcis, hvad der driver de unge, og hvordan man opretholder motivationen for at arbejde frivilligt.

Projekt Frivillig Projekt Frivillig arbejder for at give unge lyst til at kaste sig ud i frivillige aktiviteter. De samarbejder blandt andet med foreninger og frivillighedsvejledere på ungdomsuddannelserne om at informere og inspirere de unge.

Projekt Frivillig er et tværministerielt initiativ, hvis formål er at engagere elever

på landets kompetencegivende ungdomsuddannelser som frivillige i foreninger og organisationer Oplæg og diskussion Andreas vil deltage som oplægsholder til Landsmødet den 9. maj 2018 og sætter fokus på fagligheden i frivilligheden. Han fortæller om emner som frivilligtyper og -roller, gruppedynamik og motivation.

Oplægget vil omhandle spørgsmål, såsom: ”Hvorfor skal de unges motiveres?”, ” Hvordan kan vi skabe motivation?” og ”Hvad gør vi for at motivere?”.

Udover fagligt oplæg, bliver der også lagt op til grupperefleksioner.

Ungdomsskoleforeningens Landsmøde finder sted i Odin Havnepark den 9. maj 2018. Dagsordenen omfatter bl.a. formandsvalg og valg til bestyrelsen, drøftelse af fremtidig virksomhed samt kåring af Årets Ildsjæl.

Nærmere information om landsmødet vil blive offentliggjort på vores hjemmeside.

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018

Samskabelse frem for udenforskab A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

I disse måneder er ungdomsskolerne i fuld gang med planlægningen af den kommende sæson. Og det på trods af, at vi også afventer udmøntning af flere nye politiske initiativer og lovgivning, som sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen så glimrende beskriver det i sin klumme på side 19.

Men det ligger ikke i menneskets – og slet ikke ungdomsskolefolks – natur blot at vente. Vi har behov for at handle og behov for at skabe noget sammen.

Derfor ser vi i alle kommuner talrige eksempler på, at ungdomsskolen i kraft af valgfagsordninger og i samarbejde med lokale erhvervsvirksomheder, kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner er en central aktør for samskabelse lokalt. Ungdomsskolen byder sig til som den lokale partner, der sætter nye fællesskaber i spil for og med de unge I denne udgave af bladet Ungdomsskolen er der tre meget forskellige projekter, der sætter ungdomsskolen i spil som central aktør i forhold til samskabelse som det gode og anderledes supplement til folkeskolen og som partner, der understøtter

med et særligt forløb til de unge, som af forskellige årsager ikke er erklæret uddannelsesparate.

I Aarhus er ungdomsskolen i samarbejde med folkeskoler og erhvervsskoler nu klar til at søsætte forskellige valgfagstilbud, som skal bygge bro til erhvervsuddannelserne – vel at mærke med dispensation for, at de obligatoriske valgfag kan placeres efter kl. 16.

I Ishøj er ungdomsskolen og museet Arken gået sammen om projektet MY MUSIC, der sætter de unge på spil i en ny kontekst – til gavn for ungdomsskolen, til gavn for byens sammenhængskraft og til gavn for museet, som kommer i dialog med de unge.

Og sidst, men ikke mindst giver Læringslokomotivet unge ikke-uddannelsesparate mulighed for at få et turboforløb, hvor der sættes spot på såvel faglig som personlig udvikling med det formål at medvirke til, at den unge får et fagligt løft samt en personlig tro på og vilje til, at det betaler sig at investere i skolearbejdet.

Når eleverne kommer tilbage til skolen er der et efterforløb, som meget gerne skulle

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Læringslokomotivet i Nyborg Ungdomsskole

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

Oplag 2125

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er fredag den 6. april. Blad 4/18 udkommer i uge 18.

betyde, at eleverne fortsætter den faglige og personlige progression. Her er der tale om, at ungdomsskolen byder sig til som central aktør for samskabelse i samarbejde med forvaltningsniveau og folkeskolen.

Ungdomsskolens store forpligtelse er, at vi laver reelle tilbud til unge på tværs af skoledistrikter, ressourcemæssig formåen og faglige, personlige og sociale kompetencer. Knud Aarup sætter i sin bog ”Fra udenforskab til fællesskab” spot på en bekymrende og reel problemstilling i det danske samfund, der på flere punkter bliver mere opdelt i dem, der har ressourcer og muligheder og dem, der ikke har. En marginalisering af en voksende gruppe, som står udenfor fællesskabet.

Heri ligger ungdomsskolens store forpligtelse. Vi skal bidrage til at få genskabt dannende fællesskaber, der rummer muligheden for at skabe lokal sammenhængskraft på tværs af disse skel. Det er det arvegods, vi fortsat skal værne om.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018 | 3

Obligatorisk valgfag efter kl. 16

I Aarhus vil ungdomsskolen nu tilbyde folkeskoleelever valgfag uden for den almindelige skoletid. Det sker i samarbejde med kommunens erhvervsskoler AF BJARNE MOURIDSEN

Obligatoriske valgfag i 7.-9. klasse skal tilbydes i den almindelige undervisningstid, hvilket vil sige mellem kl. 8 og kl. 16.

Sådan lyder det i folkeskoleloven. Men det er muligt at opnå dispensation herfor, hvis ellers argumenterne er i orden og en række betingelser opfyldt.

Det viser et svar fra Undervisningsministeriet til Aarhus Kommune, som havde søgt op godkendelse af forsøg med udvalgte valgfag. Ansøgningen blev indsendt oktober sidste år og gjaldt en forsøgsperiode på tre år fra og med skoleåret 2018/19.

I februar fulgte så svaret fra ministeriet, som godkendte ansøgningen.

- Det er vi selvfølgelig godt tilfreds med.

Selv om der er en del snak om for lange skoledage, synes vi, at vi har et godt koncept i forhold til at få flere unge rettet mod erhvervsskolerne. Og vi er også tilfredse med, at godkendelsen gælder i tre år, da det giver os bedre tid til at få fat i den helt rigtige målgruppe, siger fritids- og ungdomsskolechef i Aarhus Toke Agerschou.

Forudsætninger Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der har godkendt ansøgningen fra Aarhus Kommune. Styrelsen henviser til, at loven omtaler, at de obligatoriske valgfag skal ligge i den normale undervisningstid, men at der også er mulighed for at tilbyde ”et andet eller tredje valgfag, men de er ikke obligatoriske. Derfor kan disse valgfag godt foregå uden for den normale undervisningstid”.

Men dispensationen muliggør netop, at også et obligatorisk valgfag placeres uden for almindelig skoletid, når blot eleverne samtidig tilbydes mulighed for at vælge et obligatorisk valgfag indenfor for skoletiden. Forsøgsfagene må med andre ord ikke

være det eneste tilbud om obligatorisk valgfag, hvad det da heller ikke er.

I svaret præciseres det endvidere, at underviserne skal være ansat i det ”kommunale ungdomsskolevæsen”.

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018

Bydækkende løsning Konkret handler forsøget om valgfag, der skal etableres i et samarbejde mellem folkeskolerne, nogle af kommunens ungdomsuddannelser og ungdomsskolen.

Undervisningen vil blive afviklet i ungdomsskolens regi, men være placeret på ungdomsuddannelserne – og det vel at mærke efter kl. 16.

I ansøgningen henviser Aarhus Kommune til, at valgfagene skal tilbydes bydækkende og derfor af hensyn til transporttid bør placeres efter kl. 16, samt at ungdomsuddannelserne typisk først har ledig kapacitet efter kl. 16.

- Hvis det skal være bydækkende må det nødvendigvis placeres efter kl. 16, da de unge skal have mulighed for at transportere sig. Men også fordi det ellers ikke vil være muligt at få ansat undervisere fra erhvervsskolerne og finde lokalekapacitet, forklarer FU-chef Toke Agerschou.

Otte fag i år Mere konkret bliver der tale om fag som madkundskab og motor- og metalværksted i samarbejde med Århus Tech, SOSU i samarbejde med Aarhus Social- og sundhedsskole, håndværk i gartnerfag og skovbrug i samarbejde med Jordbrugets uddannelsescenter samt ”Iværksætterens Innovative Verden” i samarbejde med Aarhus Business College.

- Vi starter med otte fag her efter sommerferien. Men vi vil løbende evaluere på det og har da tænkt os at udvide med flere fag næste år, fortæller vicefritidsog ungdomsskoleleder Pernille Refstrup Lauridsen.

- Det kunne blive i samarbejde med mindre kendte erhvervsuddannelser for at få mere bredde som fx inden for mediegrafisk linje eller sceneteknikerområdet, tilføjer hun.

Brobygning Der er altså overvejende tale om mere praktiske fag, hvilket netop er noget, der nyligt er sat på dagsordenen (læs artiklen herom i seneste udgave af Ungdomsskolen).

Samtidig placeres undervisningen på de relevante ungdomsuddannelser med det mål at få flere unge i gang med en erhvervsuddannelse. Eller som det hedder i ansøgningen: ”Forløbene har brobyggende karakter, idet det introducerer unge til ungdomsuddannelsen; både fagligt og praktisk”, hvorefter den henvises til lovændringen fra sidste år, som ”forpligter skolerne til at søge at indgå samarbejder med virksomheder og erhvervsskoler i regi af den åbne skole med det formål at gøre undervisningen mere praksisfaglig og samtidig give den enkelte elev et bedre indblik i forskellige job- og uddannelsesmuligheder”.

- Vi skal motivere eleverne ved at de vælger et erhverv. Når de får mulighed for at prøve et valgfag på erhvervsskolen kommer det hele tættere på, og de kan se, at de skal knokle med matematikken, hvis de vil være mekanikere. Modsat er der selvfølgelig også nogle, der skal have mere

realistiske drømme om fremtiden, siger Toke Agerschou.

Roskilde har været i gang Det er ikke første gang en ungdomsskole opnår tilladelse til at placere obligatorisk valgfag uden for skoletiden. I 2016 fik Roskilde Kommune således dispensation for ligeledes en treårig periode, så de kunne placere valgfag efter kl. 16 (se artiklen i Ungdomsskolen nr. 8 2016).

Det handledes om fagene ”Friluftsliv” og ”Vores natur – vores kultur”, som blev tilbudt i et samarbejde mellem ungdomsskolen og 10 af kommunens folkeskoler.

Begrundelsen for tilladelsen var, at fagene krævede, at man var væk fra skolen og sammen i naturen i længere tid end normale undervisningsmoduler.

- Tilbuddet kører nu på andet år, og vi har vel haft en 60 elever, fordelt på tre hold, hvert år, fortæller ungdomsskoleleder Mogens Lerbech Jensen.

- Både vi og folkeskolerne er glade for dispensationen, og vi så da gerne forsøget gjort permanent. Vi kunne også godt tænke os at udbyde andre valgfag på lignende vis, fx kinesisk. Et sådant valgfag skulle tilbydes et sted centralt i kommune for elever på alle skoler i kommunen.

Derfor er vi da også glade for, at det nu er lykkes Aarhus at komme igennem med en tilsvarende ansøgning, slutter Mogens Lerbech Jensen.

Køb studieturen hos BENNS og få: • 55 års erfaring • Lave priser • Tidsbesparelse • Skræddersyet produkt • Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon New York | Med fly | 7 dg/5 nt.

Berlin | Med egen bus | 3 dg/2 nt.

Skræddersyede, billige studieture til hele verden

London | Med fly | 5 dg/4 nt.

Barcelona | Med fly | 5 dg/4 nt.

Gardasøen | Med fly | 5 dg/4 nt.

Malta | Med fly | 6 dg/5 nt.

4.116 628 1.335 1.598 2.689 2.749

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport, overnatning & morgenmad. *Ekskl. morgenmad i New York.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018 | 5

MY MUSIC Unge fra Ishøj Ungdomsskole har været medskabere af udstilling på ARKEN. Samarbejdet kan danne forbillede for tilsvarende samarbejder mellem ungdomsskoler og museer

AF I S HØJ UNGDOMSSKO L E

Vi er inviteret på ARKEN. Det unikke museum for moderne kunst, som er placeret i Ishøj på den københavnske vestegn, hvor det åbnede i 1996, bl.a. med det formål at give Vestegnens 360.000 indbyggere mulighed for i deres lokalmiljø at ”blive konfronteret med den lokale kulturarv”.

Sådan blev det formuleret i bemærkningerne til museumsloven fra begyndelsen af 70’erne.

Christian Gether, direktør på ARKEN og Brian Larsen, ungdomsskoleleder i Ishøj Kommune har sat Ejnar Bo Pedersen, sekretariatschef i Ungdomsskoleforeningen i stævne til en omvisning af udstillingen MY MUSIC og for at fortælle om det nære samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og ARKEN, som har ført til, at en gruppe unge fra Ishøj Ungdomsskole har været med til at udvikle indholdet i og formidlingen af netop denne udstilling.

Et inferno af lyd og billeder MY MUSIC udstillingen er et inferno af musikvideoer og videokunst, installationer og malerier. Den mixer popmusikkens og billedkunstens energier på en helt unik og meget speciel måde, som bedst opleves i udstillingen med et headset i ørene, mens man får de mange indtryk eller lytter til de unges fortolkninger af de forskellige musikvideoer, som hænger på Ipads, ved de enkelte installationer.

Christian Gether fortæller om, at ARKEN fra starten i 1996 har været banebrydende i udviklingen af det brugerinddragende museum, og at han med ARKENs undervisningsafdeling hele tiden forsøger at udvikle nye pædagogiske metoder til formidling af kunst, kultur og demokrati i et område, som er præget af mange nationaliteter.

Ungdomsskoleleder Brian Larsen, museumsdirektør Christian Gether og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen havde sat hinanden i stævne på ARKEN til en snak om unge, dannelse og kunstformidling Han fortæller også om, hvor vigtigt det er, at ARKEN er en aktiv del af lokalområdet – og at samarbejdet med Ishøj Ungdomsskole er et væsentligt bidrag til at trække de unge ind i museets mange aktiviteter både på selve museet og rundt omkring på Vestegnen.

Udvikler kompetencer Brian Larsen, fra Ishøj Ungdomsskole, bekræfter dette og fortæller begejstret om al den læring, kultur, kompetenceopbygning og demokratiforståelse som Ishøjs større børn og unge får ud af samarbejdet med ARKEN. - Vi taler jo ofte i ungdomsskoleverdenen om, at unge dannes af læringsmæssige, kulturelle og sociale kompetencer. Vi til-

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018

stræber altid at skabe undervisningsforløb og arenaer i ungdomsskolen, som kan give de unge det. Vores samarbejde med ARKEN har i dette tilfælde ikke kun betydet, at en gruppe unge har knoklet ligeværdigt som medskabere på udstillingen i hjerterummet af kulturen, siger Brian Larsen og fortsætter: - Men også at deres store engagement i og bidrag til udstillingen er blevet omtalt i landsdækkende aviser som noget ganske unikt, at de har co-kurateret udvælgelsen af videoer til en udstillings-satellit i Rødovre Centrum, som blev set af over en million i løbet af udstillingsperioden, at de har lavet modeljobs for Rødovre Centrum og ikke mindst stadig har deres gang på museet, hvor de har fået fritidsjobs. Des-

uden bliver første spadestik til det videre samarbejde en Coding for Diversity Camp.

- På dem baggrund kan vi konstatere, at de unge, som har deltaget i de mange samarbejder med ARKEN, har udviklet såvel deres læringsmæssige, kulturelle som sociale kompetencer tilbage i hverdagen på ungdomsskolen og i deres ungdomsuddannelser, fortæller Brian Larsen videre.

Fælles mål Derfor har vi indbudt Ejnar og Ungdomsskoleforeningen til drøftelser om, hvordan vi kan udbrede de erfaringer og metoder som samarbejdet mellem ARKEN, som brugerinddragende museum og ungdomsskolen som kommunal nøgleaktør på ungeområdet har givet de unge i Ishøj.

- Jeg er meget imponeret over den udstilling, vi går rundt i her i dag på ARKEN, kvit-

terer sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen og konstaterer, hvor mange perspektiver, der er for ungdomsskolerne i samarbejdet med ARKEN og andre museer, som på samme måde samarbejder og er synlige ud i deres lokalområde.

- Udstillingen er et godt eksempel på,at ungdomsskolerne også udfylder en kulturel og læringsmæssig mission, og derved bliver en del af lokalsamfundet, fortsætter Ejnar Bo Pedersen.

Vi må prøve at udforske det fælles værdigrundlag og formål, som ungdomsskolerne deler med museerne til at skabe dannelsesarenaer for de unge, som medborgere.

Jeg er også meget imponeret over, hvor integreret en del af lokalsamfundet ARKEN er i sin formidling – og kan da her klart se værdierne i at samarbejde med ungdomsskolerne på Vestegnen – og gerne bredere.

Samskabelse og dannelse Ungdomsskolerne og museer som ARKEN deler formålet om at formidle dannelse, demokrati, kultur og tradition til nye og unge samfundsgrupper, afslutter direktøren og ungdomsskolelederen i gensidig enighed vandringen gennem udstillingen.

Det er netop i samarbejdet – eller samskabelsen – udstillinger som MY MUSIC opstår – og nye pædagogiske metoder til formidling og dannelse skabes – til gavn for både unge, museets brugere og lokalområderne på Vestegnen.

Det blev derfor aftalt mellem de tre parter at indbyde til udviklingsmøde eller eksperimentarium, hvor vi sammen kan udforske nye samarbejder mellem museumsverdenen og ungdomsskoleverdenen – til gavn for vores unge.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018 | 7

Lyt til ungdommen!

Unge skal være drivkraften i arbejdet med ungeinddragelse. Tidligere formand for Danske Skoleelever er blevet projektmedarbejder og præsenterer her sig selv og projektet AF S I LKE J. FOGELB ERG

I Danmark siger vi stolt, at vi gerne vil lytte til ungdommen. Desværre er vi rigtig mange steder ikke gode nok til at efterleve de ord, hvilket er et stort tab.

Hvis vi unge ikke er blevet præsenteret for, inddraget i eller efterspurgt, hvorfor skulle vi så som 18-årige gå ned og stemme?

Unge ved generelt for lidt om samfundet.

Og jeg mener, at det er en af de vigtigste ting at investere i, nemlig ungdommen.

For der er alt for få, der opsøger det selv og endnu færre, der er heldige at støde på det. Jeg var heldig at støde på det.

Jeg blev i april 2015 valgt som formand for den tværpolitiske interesseorganisation Danske Skoleelever (DSE). Før min tid i DSE havde jeg aldrig i mit liv troet, at unge havde en reel indflydelse på noget i samfundet, men der tog jeg heldigvis fejl.

360 graders eftersyn Nu er jeg ikke længere en del af organisationen, men mit engagement for at kæmpe de unges kamp er langt fra forsvundet. Jeg har været så heldig at kunne videreudvikle det arbejde og være primus motor på et nyt spændende projekt igangsat af Ungdomsskoleforeningen. Projektet sætter netop ungdommen i fokus og har til formål at udvikle unges horisont på samfundsniveau samt give de unge en forståelse for samfundets opbygning og for demokrati.

Det bliver altså et projekt, der skal være med til at klæde de unge på og gøre dem til aktive medborgere i fremtiden. Projektet trækker på det gode arbejde og de erfaringer, der i årevis er opbygget i Danske Ungdomsskoleelevers Netværk, DUSK-net, men som nu får et 360 graders eftersyn.

Unge skal være drivkraften Projektet er stadig i sin idéudviklingsfase, men en ting, der er slået fast, er, at det

kommer til at være de unge selv, der skal være drivkraft. Det kan have sine store kvaliteter at have ung-til-ung kontakt.

Unge kan nemmere spejle sig i andre unge, og dermed få inspiration. Dette er en kæmpe styrke. Derfor er det vigtigt, at projektet bliver båret af unge, men med hjælp fra voksne hænder. Alt det hører ungdomsskolerne mere om, så snart projektet er drøftet med de unge, der for nuværende er aktive i ungdomsskolernes demokratiske arbejde.

Jeg er personligt meget glad for igen, sammen med Ungdomsskoleforeningen, at være aktiv medspiller i kampen om unges rettigheder, og vi glæder os meget til at kunne folde projektet ud.

Du finder de bedst engagerede unge, der hvor de er mødt i øjenhøjde – hvor de er blevet inddraget.

En reel forskel Mange tror at det er svært, og at det kræver en masse midler at inddrage unge, men inddragelse handler i bund og grund om at møde ungdommen i øjenhøjde og spørge ind til: Hvad mener du om…? Hvad tror du, der ville ske, hvis…? Hvad synes du om…?

De voksne har en opgave i at skabe en dialog, der giver mening for ungdommen og ikke udelukker os. Det er særdeles vigtigt for, at vi unge føler, at vi kan gøre en reel forskel og ikke blot er taget med på råd for et syns skyld.

Silke J. Fogelberg er 19 år gammel og var formand for Danske Skoleelever i 2015-2016. Hun studerer nu på Fyns Hf-kursus.

Silke er ansat i Ungdomsskoleforeningen i et studiejob og vil sammen med sekretariatet udvikle DUSK-net i det nye projekt, som dog først vil finde sin form og sit navn på DUSK-net samlingen i april. Projektet er igangsat på baggrund af en bevilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd.

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018

Ny kampagne sætter demokrati på skoleskemaet Modtageklassen i Ungdomsskolen Kolding engagerer sig i Undervisningsministeriets demokratikampagne A F PR AKT IKANT KARINA D U U S, U NGD O MSSKO L EFO R ENI N G E N

Demokrati opstår og udvikler sig ikke af sig selv. Derfor lancerer Undervisningsministeriet nu den nationale kampagne ”Demokrati under udvikling”, der skal støtte demokratiets udvikling i skolen og i lokalsamfundet. Kampagnen løber i hele 2018.

Kampagnen er målrettet grundskoler, produktionsskoler, gymnasier, erhvervsskoler og almene voksenuddannelser samt andre aktører med interesse for arbejdet med demokrati i et handlingsperspektiv – og dermed også landets ungdomsskoler, som jo har demokratisk dannelse som en del af sit formål. Skolerne opfodres til frit at tilrettelægge forløb og aktiviteter i løbet af kampagneperioden.

Her er Kaj Gullaksen (billedet) lærer i modtageklassen og har arbejdet med tosprogede elever tæt på 30 år.

For at styrke elevernes demokratiske opfattelse af at tilhøre det samfund, de lever i, og for at få en forståelse for deres egen rolle og muligheder, for at fungere i samfundet, har Kaj Gullaksen inddraget kampagnen, som en del af hans undervisning. Han sætter derfor fokus på kampagnens fem temaer: • Den demokratiske samtale • Demokratiske fællesskaber • Demokratiske handlekompetencer • Kildekritik og kritisk refleksion • Demokratisk deltagelse på elevens egen uddannelse.

lekompetencer og erfaringer med demokratisk deltagelse og indflydelse i undervisningen, på skolen og i lokalsamfundet.

Kampagnen giver indblik i demokratiets tanker og værdier, såsom ytringsfrihed, tolerance og medbestemmelse.

De danske unge har gode kompetencer i forhold til deres viden om, hvad demokrati indebærer. De unge mangler dog demokratisk selvtillid og troen på, at de kan påvirke samfundet, og at det nytter noget at engagere sig politisk.

Det viser den seneste rapport fra “The International Civic and Citizenship Education Study”, som hvert fjerde år undersøger europæiske unges demokratiske kompetencer og selvtillid.

Inddrages i undervisningen En af de ungdomsskoler, der gør brug af kampagnen, er Ungdomsskolen Kolding.

Gode kompetencer Kampagnen ”Demokrati under udvikling” er udviklet til at give børn og unge hand-

Læs om kampagnen og find materialer og hjælp til planlægning på www.duu.dk

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018 | 9

Signifikant fremgang!

Ungdomsskoleforeningens projekt med intensive læringsforløb, Læringslokomotivet, er blevet midtvejsevalueret og får roser med på vejen

AF BJARNE MOURIDSEN

”Samlet set er der sket en signifikant fremgang i elevernes præstationer i de tre faglige test (læsetest, retskrivningstest og matematiktest), når man sammenligner resultaterne fra førtesten med eftertesten.

Fremgangen kan identificeres på tværs af alle 4 forløbstyper og samtlige deltagende ungdomsskoler.”

Sådan lyder en af konklusionerne i den midtvejsevaluering af Læringslokomotivet, som Epinion kunne fremlægge ved projektets midtvejskonference i februar i år.

- Vi er naturligvis glade for, at eleverne på Læringslokomotivet har haft et positivt udbytte af forløbet. Det er ikke så overraskende for os, at der for hovedparten kan måles en faglig progression efter forløbet.

De har jo fået intensiv undervisning med individuelle læringsmål i dansk og matematik, udtaler programleder Hanne Kirk.

Personlig og social udvikling Eleverne er altså blevet bedre til at læse, stave og regne. Men de har også oplevet fremgang på andre områder. Epinions undersøgelse på såkaldte ”non-kognitive parametre” – altså områder som vedholdenhed, selvindsigt, selvtillid, nysgerrighed og motivation – viser således også en fremgang: ”Samlet set kan der for størstedelen af de non-kognitive parametre identificeres signifikante positive udviklinger blandt eleverne på Læringslokomotivet.”

- Den store udfordring for intensive læringsforløb er at fastholde udbyttet for eleverne på den lange bane. Her glæder vi os over de positive resultater på de non-kognitive parametre, da vi har en

Midtvejsevalueringen peger på fremgang i såvel læsetest og retskrivningstest som matematiktest

klar formodning om, at det vil være den positive udvikling af elevernes personlige og sociale kompetencer, der skal fungere som løftestang for den faglige udvikling i det lange løb, siger Hanne Kirk.

Undersøgelsen viser dog, at udviklingen har været størst på campforløb med overnatning, hvilket også svarer til kontaktlærernes vurdering: ”Dette er samstemmende med kontaktlærernes vurdering, som også vurderer den sociale og personlige udvikling højere blandt de elever, der har været på campforløb med overnatning.”

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018

Organisatorisk potentiale Evalueringen har ikke kun fokus på elevernes udbytte, men også på processen forud og selve projektets afvikling.

Den påpeger fx, at det er ”lykkedes at implementere og gennemføre Læringslokomotivet i 12 kommuner, og herunder rekruttere såvel kvalificerede undervisere og det forventede antal elever i målgruppen – i alt ca. 240 elever.”

Herom hedder det endvidere: ”Dette er i sig selv en meget overbevisende udrulning og implementering, og ungdomsskolerne har fremvist deres vidtræk-

Jeg har haft hende i to år, og jeg kan bare Det er det intensive se, at der er sket et forløb. Og at man eller andet med henarbejder hele vejen rundt. Man skal ikke des hoved og hendes forhold til sig selv. underkende at man sidder og spiser mor- Hun har været på noget læsehold, men genmad med dem.

For sådan en som So- hun fik ikke lavet så fie, hun lærer sinds- meget, fordi hun gik sygt meget af at sidde i baglås, men det gør hun ikke så meget og blive spurgt om noget til morgenma- mere. den. Man er nødt til at tænke hele vejen arbejde med folkeskoler i kommunen. rundt.

Ungdomsskolerne giver på de intensive

kende organisatoriske potentiale på dette område.”

Endvidere har der været afholdt et kvalificeret uddannelsesforløb for undervisere, ligesom der er blevet etableret lokale samarbejder mellem ungdomsskoler, skoleforvaltninger og folkeskoler. ”Evalueringen har således vist, at der for så vidt angår Læringslokomotivets første år allerede er etableret et solidt og konstruktivt samarbejde med folkeskoler i kommunerne, hvilket er en meget central nøgle og afgørende platform for den videre udvikling af potentialerne i projektet”.

Programleder Hanne Kirk er da heller ikke i tvivl om, at ungdomsskolerne er en velvalgt aktør for afvikling af intensive læringsforløb i kommunalt regi.

- Ungdomsskolerne er selv en kommunal aktør og har i forvejen et naturligt sam-

læringsforløb mulighed for, at elever fra forskellige folkeskoler i kommunen oplever det miljøskifte, der anses som vigtigt i de intensive læringsforløb, og derudover bliver de en del af et nyt socialt læringsfællesskab i ungdomsskolen. Endelig har ungdomsskolerne en bred erfaring med et anderledes læringsmiljø og en helhedsorienteret indsats, der er helt i tråd med fokus på intensive læringsforløb, forklarer hun.

Plads til forbedringer Vedrørende projektets arbejde med de syv karaktertræk lyder det, at det for langt flertallet af eleverne har været et konstruktivt redskab. Endvidere hedder det om det metodiske: ”Den helhedsorienterede indsats med fokus på både det faglige samt på personlige og sociale forudsætninger, fremhæves som vellykket og velegnet. Desuden vurderes det at fungere godt og hensigtsmæssigt, at der er fokus på både dansk og matematik.”

Rapporten peger dog også på områder, hvor der er plads til forbedringer. Fx ønsker

en del undervisere at blive klædt endnu bedre på – et ønske, der omfatter såvel en større materialebank som et højere fagligt niveau på uddannelsesdagene.

Efterforløb Et andet indsatsområde er efterforløbet.

Erfaringer fra andre intensive læringsforløb viser, at elevens tilbagevenden til egen klasse efter campforløbet er en udfordring - herunder hvordan eleven skal holde fast i de opnåede resultater og fortsætte den positive udvikling.

- For at understøtte dette fokus, har vi på Læringslokomotiovet udviklet et efterforløb, der bl.a. indeholder en makkerordning, mens eleven er på camp og elevsamtaler med en lærer på hjemskolen, når eleven returnere fra camp. Epinions foreløbige resultater viser, at disse indsatser er relevante og vigtige, men de er også udfordrende, fordi det kræver et tæt samarbejde mellem elevens hjemskole, med lærer og kammerater, og underviserne på campforløbet i ungdomsskolen, forklarer programleder Hanne Kirk og fortsætter: - Vi vil derfor i de Læringslokomotiv, der skal køre i 2018 have ekstra meget fokus på efterforløbet og delelementerne heri for at sikre brobygning mellem campforløbet og den daglige undervisning i folkeskolen.

Læs om og se videoklip fra evalueringskonferencen på ungdomsskoleforeningen.dk under Læringslokomotivet. Her finders der også slides fra konferencen.

Citaterne er fra evalueringen

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018 | 11

Læringslokomotivet har fået kapacitetscentre De gode erfaringer fra Læringslokomotivet skal udbredes. I første omgang oprettes kapacitetscentre for ungdomsskoler fra første generation af projektet og nye deltagere AF P ROGR AMLEDER HA NNE K I R K O G JO U R NA L I ST BJA R N E M O UR IDS E N

- Uanset hvor i processen man er, er der mulighed for sparring med 1. generationsskolen. Vi er to 2. generationsskoler i det regionale kapacitetscenter, så det er også muligt at støtte hinanden i det forberedende arbejde.

Sådan lyder det fra afdelingsleder Lene Faaborg Stenger fra Tønder Ungdomsskole. Tønder Ungdomsskole er blandt de seks nye ungdomsskoler, som skal etablere intensive læringsforløb til september, men planlægningen er allerede gået i gang. Det sker både i form af landsdækkende uddannelsesmoduler og planlægningsmøder, men også regionalt, idet der som et led i vidensdelingen er blevet etableret fem regionale kapacitetscentre.

Alle kan drage nytte Tønder Ungdomsskole er således sat sammen med en anden ny deltager, Ungdomsskolen Kolding og så Aabenraa Ungdomsskole, som var blandt 1. generationsskolerne, der allerede har gennemført et forløb med intensiv læring.

Og det er ikke kun de nye vogne bag lokomotivet, som har positive forventninger til de regionale møder, lyder det fra Gitte Marie Schultz Iversen, som er leder af Læringslokomotivet i Aabenraa Ungdomsskole: - Rollen som ”den erfarne” er interessant og givtig, da jeg selv får mulighed for at reflektere over de emner, vi tager op, og får god sparring og spørgsmål i forhold til, hvorfor vi gjorde det sådan. Enten bliver jeg overbevist om, at vi gjorde det mest hensigtsmæssige, eller jeg får nye vinkler og idéer til at tviste beslutningerne. Så jeg tænker, at samarbejdet helt sikkert også

giver noget til vores arbejde med Læringslokomotivet i Aabenraa.

Målet med de fem centre Formålet med de fem regionale kapacitetscentre er formuleret som værende, at: • fastholde opbygget viden fra projekterne i ungdomsskolerne • vidensdeling og erfaringsudveksling (organisatorisk, pædagogisk og praktisk) • understøtte og uddanne andre ungdomsskoler og folkeskoler, der ønsker at afvikle intensive læringsforløb lokalt (muligt forretningsområde) • bidrage til uddannelse af undervisere og støtte til forankring for 2. generationsskoler

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018

Der afholdes fem møder årligt med en regional tovholder, som er i tæt dialog med programledelsen.

Spredning af viden i kommunen Der er også regionalt opmærksomhed på at understøtte andre ungdomsskoler og folkeskoler med interesse for intensiv læring.

Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at en projektleder har holdt oplæg på skoleledermøde i Brønderslev, at undervisere fra Næstved Ungdomsskole planlægger besøg hos medarbejderteamet i Slagelse, og at en nordjysk ungdomsskole har kontaktet Kapacitetscenter Nord for yderlig viden og inspiration ift. intensive læringsforløb.

I Aabenraa Ungdomsskole er erfaringer ved at blive spredt både internt i ungdomssko-

len og rundt om på folkeskolerne, fortæller Marie Schultz Iversen.

- Indtil videre har vi samarbejdet med nogle af kontaktlærerne fra folkeskolerne. De og vi er dog i en hverdag med mange andre fokuspunkter, så der er plads udvikling her, siger hun og fortsætter: - Internt i ungdomsskolens heltidsundervisning har de fire lærere, der deltog i Læringslokomotivets camp, videregivet og drøftet flere forskellige idéer fra Læringslokomotivet med deres andre kolleger i heltidsundervisningen.

I Skanderborg Kommune er viden og erfaringer også ved at blive spredt lokalt.

- Vi er i gang med på kommunalt niveau at udbrede vores erfaringer i ungdomsskolen med intensive læringsforløb og arbejder på at tilbyde flere af disse til folkeskolerne til næste skoleår, hvis vi kan få finansieringen på plads, fortæller centerformand Morten Holm Rosborg fra Skanderborg Ungdomsskole.

Refleksionsforum Skanderborg Ungdomsskole er den erfarne fra første generation i et andet kapacitetscenter, som desuden består af ungdomsskolerne i Silkeborg og Vejle.

Morten Holm Rosborg ser da også frem til de regionale møder: - Jeg oplever rollen som den ”erfarne” som et fint refleksionsforum i forhold til, hvordan vi selv greb tingene an sidste år. Jeg oplever dog også, at det er meget forskelligt, hvad de to 2. generationsskoler har behov for af sparring, så det kan nogle gange være en udfordring at fastholde fokus på et bestemt punkt. Jeg synes dog overvejende, at det er et godt forum at udveksle og sparre på idéer, og møderne er helt klart med til at kvalificere mit arbejde med Læringslokomotivet, udtaler han.

Stor fordel I Vejle Ungdomsskole er man da også glad for den mulige sparring:

Det er en kæmpe fordel at kunne bruge al den gode viden, der er genereret fra sidste år, og der er ingen tvivl om, at vi som 2. generationsskole kommer til at kunne sparre tid og muligvis også undgå de helt store brølere ved at kunne spørge, dele viden, bruge materiale der allerede er lavet osv. Ud over det er det også en stor fordel at lære hinanden godt at kende. Vi udvider netværket og kan bruge hinanden i andre sammenhænge fremover, siger Trine Hindø, som er projektleder på Læringslokomotivet i Vejle Ungdomsskole.

Som et led i planlægningen vil en af uddannelsesdagene netop være placeret i de fem regionale kapacitetscentre, således at ikke blot projektledere, men også underviserne får mulighed for vidensdeling og erfaringsudveksling med henblik på den konkrete afvikling af undervisningen på campforløbene.

Ny hjemmeside?

Få en brugervenlig responsiv hjemmeside, med specialkomponenter til ungdomsskoler · Integreret tilmelding til både Feliks og Lara · Integrerede holdlister til både Feliks og Lara · Unikt design, Facebook feeds, social media deleknapper, YouTube-videoer og meget mere

Feliks på 23 ungdomsskoler Vi har også plads til jer! Ring på: 7027 1970

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018 | 13

Sammenhæng og fælles fodslaw Et fælles medarbejderforum har været med til at skabe dialog og kendskab til hinandens virke og dermed udvikle fællesskab og ejerskab AF UNGDOMSSKOLELED ER JO HN JENSEN, R I NGKØ BI NG -S KJ E R N UN G DO M S S KO L E

Ungdomsskolerne i Danmark har siden kommunalreformen i 2007 i mange kommuner opnået en anselig størrelse og bredde i de aktiviteter, som ungdomsskolen udbyder som skal- eller kan-områder.

Vores skoleform har med skolereformen fået mulighed for ny frisk vind i sejlene i tæt samarbejde og partnerskab med folkeskolen.

Alt sammen meget positivt og ofte med stor volumen. Men hvordan får man hele butikken til at hænge sammen? Hvordan sikrer vi, at vi som medarbejdere og ledere får kendskab til hinandens ofte meget specialiserede arbejdsfelter? Hvordan får vi klubmedarbejderen til at interessere sig for, hvad der rører sig i heltidsundervisningen? Hvordan kan knallertlæreren være med til udbrede kendskabet til SSP-området? Altså: Hvordan sikres sammenhængskraften og det fælles fodslaw?

Fra 5 til 1 I Ringkøbing-Skjern Kommune, Danmarks arealmæssige største kommune, var øvelsen både geografisk, kulturel og noget med tradition og ”darlings”, da vi gik fra fem til én ungdomsskole. En spændende fase, der involverede både elever, medarbejdere, ledelsen, bestyrelsen og vores forvaltningsmæssige og politiske niveau.

Vi lærte, at ting tager tid samt at udvikling også ofte kræver afvikling og ”oprydning” – især når pengepungen ikke just er blevet større, men forventningerne til ungdomsskolen samtidig stiger.

I starten tænkte vi, også betinget af den geografiske virkelighed med store afstande og skarp vestenvind, at vi måtte lave en tydelig afdelingsopdeling, hvor aktiviteter, budgetter osv. var opdelt på en millimeterretfærdig facon i tre afdelinger.

Ungdomsskole United Fra 2014 og frem har vi imidlertid sadlet om. Vi er én ungdomsskole, der dog har til huse på fire lokationer, men vi tænker de unge 13-18-årige som én målgruppe og iværksætter både fritidsundervisning, reformbårne valgfagshold samt klubaktiviteter og events for ALLE unge. Vi oplever, trods udfordringer med transporten, at de unge, når de er motiverede, søger fællesskabet. De unge vil hen, hvor alle de andre unge er!

Vi satser massivt på god information til og introduktion af kommende 7. klasser og deres forældre – og italesætter os i den forbindelse som én ungdomsskole.

Medarbejdernes fælles viden I takt med at vi på fælles medarbejdermøder har arbejdet med ord som kerneopgave, værdier, mission, vision og det fælles børne- og ungesyn, som politisk er vedtaget og vitaliseret her i vores kommune, har vi ind imellem fornemmet og opsnappet signaler, der bærer præg af, at vi internt i ungdomsskolens medarbejderstab ikke ved nok om hinandens arbejdsfelter!

Med ca. 140 hel- og deltidsansatte i en bredt favnende kommunal ungdomsskole kan det måske også virke som utopi at få skabt kendskab og navnlig ejerskab til hinandens områder. Ikke desto mindre står det mere og mere tydeligt som et grundlag for vores fortsatte udvikling, at vi netop gennem deling af viden og dagligdags oplevelser og dilemmaer klæder hinanden på.

Der kunne nemt opstå en kultur, hvor eksempelvis medarbejdere i vore klubber kun havde fokus på deres virkelighed – og ikke fandt det så vigtigt at vide noget om fritidsundervisning, heltidsundervisning m.v.

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018

At give sig tid til at tænke tanker – sammen – det er givende for en skoleform, der har fokus på den kompetente voksne som rollemodel og på elevernes læring, trivsel og – ja, kald det bare dannelse!

Med afsæt i den føromtalte definition af vores kerneopgave samt det fælles børne- og ungesyn, der tydeliggør, at vi som professionelle voksne altid skal se, høre, forstå og tage de unge alvorligt, har vi på fælles medarbejderdage fået gode meningstilkendegivelser og debatter. Også i bestyrelsen har medarbejderrepræsentanter kunnet give deres mening tilkende.

Løbende medarbejdermøder for de enkelte områder, typisk månedligt, har da også bidraget til mere fokus på planlægning og evaluering. Men det var ligesom ikke tilstrækkeligt – vi skal dybere ind, som Rytteriet siger.

UMF UMF kunne lyde som et lydefterlignende ord i et Anders And blad. Det dækker imidlertid over et relativt nyt og samlende forum i Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole: Ungdomsskolens Medarbejder Forum, hvor

valgte medarbejderrepræsentanter fra ungdomsklubberne, fritidsundervisningen, valgfags- og reformsamarbejdet, heltidsundervisningen, SSP-området, Fritidsslusen m.v. mødes 6-8 gange årligt.

Der er faste tilbagevendende punkter på dagsordenen (fx arbejdsmiljømæssige emner), men det primære er faktisk, at vi på skift fortæller historier fra hverdagen, dilemmaer og udfordringer, Kodakmoments hvor de små ungdomsskole-hår rejser sig, og man føler sig tæt på Nirvana.

Vi kommer med input til kommende fælles medarbejderdage, drøfter hvordan man i praksis kan være anerkendende og have fokus på den enkelte samtidig med at have holdet, fællesskabet og læringssituationen for øje.

mødeform, som vi ofte glemmer at sætte tid at til, fordi vi er så fokuserede på at planlægge og koordinere.

At give sig tid til at tænke tanker – sammen – det er givende for en skoleform, der har fokus på den kompetente voksne som rollemodel og på elevernes læring, trivsel og – ja, kald det bare dannelse!

Det fælles fodslaw opstår i praksis, når eksempelvis en lærer i fritidsundervisningen efter dialog med en af vores lærere i heltidsundervisningen, udvikler en ny praksis og får udvidet horisonten og kompetencerne i en form for ”ligebyrdig-sidemandsoplæring”. Eller når en SSP-medarbejder stolt fortæller i sit netværk om ungdomsklubbens fortræffelige inklusion af unge med ADHD.

Dialog udvider horisonten Både det at fortælle om egen praksis og være lyttende til andres fortælling er en

Del succeser og udfordringer Okay, vi er vel sidste ungdomsskole inden England. Vestjyder er vel også kendt for at

underspille, og der kan være langt mellem pralerierne. Men hermed en opfordring til alle ungdomsskoler og deres medarbejdere (og vel også elever, ledere, bestyrelse, forældre m.fl.) om at fortælle den gode historie videre, lytte på hinandens input og være ærlig og nysgerrig på de ting, som udfordrer os.

Som lønnet medarbejder i ungdomsskolen er man i sagens natur professionel.

Vi arbejder i et forpligtende professionelt fællesskab, der hele tiden lærer ved at kigge bagud og fremad. På den måde sikres sammenhængskraften, stoltheden over vores opnåede mål og ikke mindst den allerbedste ungdomsskole for de unge, vi så gerne vil have med i vores fællesskab.

Debatstafetten bringes hver anden måned og altså ikke i temanumre. Stafetten sender videre til ungdomsskolen i Aarhus.

NEW YORK STORBY MED STORE OPLEVELSER Vil du give dine elever i ungdomsskolen en helt unik oplevelse, så overvej om ungdomsskolens næste tur skal gå til NEW YORK? Dollarkursen er fordelagtig lige nu, så I får fuld valuta for pengene! Husk, som altid er det en god idé, at bestille tilbud på turen i god tid.

Frihedsgudinden

Brooklyn Bridge

7 dage/5 nætter fra 4.998,-/pers.

• Flyrejse København/Billund - New York City t/r • 5 overnatninger på vandrehjem i flersengsværelser fra-prisen er gældende i 2018 (dog ikke juli og august)

Stor erfaring med håndtering af grupper Fast kontaktperson fra start til slut 24/7 adgang til rejsedokumenter i AlfA-Gate Tryghed uden uventede overraskelser

Dublin fra 2.000,-

Ground Zero

Ungdomsskolen_USA_mar18.indd 1

Central Park

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

3/8/2018 10:35:29 AM

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018 | 15

Fra udenforskab til fællesskab Anbragte børn og børn og unge med funktionsnedsættelser samt ikke-vestlige drenge er ofte uden for fællesskabet. Vi har brug for en ny retning for vores velfærdssamfund AF FO R FAT T E R O G DE BAT TØ R , T IDL IG E R E DIR E KTØ R FO R S O CIALST Y R E LS E N

Det danske velfærdssamfund bygger på et særligt værdigrundlag, hvor alle borgere lægger deres æg i den samme offentlige kurv, og at alle har lige adgang til velfærdsydelser. Den forståelse af fællesskabet er ved at blive undergravet, og det medfører både større ulighed og stigende utryghed i befolkningen.

I de 30 år, jeg har været en del af og arbejdet for det danske velfærdssamfund, har jeg kunnet følge en uheldig udvikling: Danmark er blevet et samfund, som ikke længere formår at give de dårligst stillede den støtte, der gør, at de kan udvikle sig og blive en del af fællesskabet.

I stedet efterlader velfærdssamfundets institutioner i stigende omfang børn, unge og voksne til et liv i udenforskab, dvs. uden mulighed for hverken at bidrage til fællesskabet eller blive herre i eget hus.

Derfor skal det danske velfærdssamfund forandres.

Utryghed Mere end 17 % af danskerne føler sig generelt utrygge, og 3 ud af 10 er bange for, om økonomien kan hænge sammen i deres alderdom, viser TrygFondens tryghedsmåling. Det afslører, at velfærdssamfundet er ved at miste taget i danskerne, og at mange ikke længere har den grundlæggende tillid til, at velfærdssamfundets institutioner holder den beskyttende hånd under den enkelte, når man rammes af sygdom, ulykke, skilsmisse eller alderdom.

Det har ellers tidligere været fundamentet for det danske velfærdssamfund.

Utrygheden udspringer af de forandringer, som samfundet har undergået de sidste 30-35 år. Mange oplever eller kan se, hvordan velfærdssamfundet har mistet evnen

til netop at støtte og løfte dem, som har mest behov.

De anbragte børn kommer ud af anbringelsen uden positive effekter målt på uddan-

De ikke-vestlige drenge bliver ikke støttet tilstrækkeligt i dagtilbud eller grundskole. nelse, beskæftigelse og sundhed. Børn og unge med kognitive funktionsnedsættelser (ADHD, autisme og OCD) eller kommunikative funktionsnedsættelser (ordblindhed og høre- og synstab) bliver ikke udredt og får ikke den rigtige eller rettidige støtte.

De ikke-vestlige drenge bliver ikke støttet tilstrækkeligt i dagtilbud eller grundskole.

200.000 står udenfor For alle disse grupper gælder, at de ikke får en ungdoms- eller erhvervsuddannelse.

Derfor ender en stor del af disse unge uden beskæftigelse og i et fremtidigt udenforskab uden mulighed for at bestemme selv og tage ansvar i eget liv.

Der er i dag mere end 200.000 voksne mellem 16 og 65 år, som lever i udenforskab, alene fordi vi som velfærdssamfund ikke formåede at give socialfaglig støtte, så de kunne få den uddannelse, som passede til deres evner og ønsker. Det koster det offentlige mere end 100 mia. kr. årligt og belaster den samlede samfundsøkonomi med over 7 % af BNP.

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018

Samtidig bruger vi i Danmark godt 800 mia. kr. om året til offentlig velfærd, dvs. uddannelse, sundhed, sociale indsatser og overførselsindkomster, og der er mere end 600.000 veluddannede fagprofessionelle ansat i velfærdssamfundets mange forskellige institutioner. Så der er god grund til at undre sig over, at Velfærdsdanmark ikke formår at løfte en større del af befolkningen til et andet og bedre liv.

Den nuværende udvikling vil om 20-25 år resultere i, at Danmark mere ligner England og USA med deraf følgende endnu større usikkerhed og utryghed i befolkningen og med en stigende socialt betinget uro og oprør til følge.

Fællesskab og lighed I min bog ”Fra udenforskab til fællesskab – seks bud på et nyt velfærdssamfund”, der udkom sidste år, argumenterer jeg for en række nødvendige forandringer. Fælles for dem er, at de tager udgangspunkt i det særlige værdigrundlag, som den danske velfærdsmodel bygger på.

Mens man i andre velfærdssamfund rundt omkring i verden i det 20. århundrede valgte at basere velfærdssamfundet på forskellige former for forsikringsordninger, primært for dem, som var i beskæftigelse og medlem af fagforeninger, besluttede politikere og organisationsrepræsentanter herhjemme i stedet primært at satse på fællesskabet og dermed på universelle skatteyderfinansierede velfærdsordninger.

Det betød fx lige adgang til uddannelse, til sundhedsydelser og hospitaler og til en lang række andre samfundsmæssige tilbud som kultur, naturpleje osv. Det danske velfærdssamfund bygger værdimæssigt på idéen om, at alle samfundsborgere lægger

alle deres æg i den samme offentlige kurv, og at alle har lige adgang til velfærdssamfundets ydelser. Denne forståelse af fællesskabet er over de sidste 30 år langsomt blevet undergravet.

Ligheden er øget i samfundet fra midten af 1900-tallet gennem en generel omfordeling af samfundets værdier. Danmark har derved udviklet sig til et meget lige samfund, hvor – med Grundtvigs ord – få har for meget, og færre for lidt. Ligheden er imidlertid de seneste 20 år blevet udfordret, og specielt i 00’erne er uligheden steget meget i Danmark.

Tilliden er skrøbelig Endelig er der tilliden. Danmark er et af de lande i verden, hvor man borgerne imellem generelt har den største gensidige tillid.

Mere end 75 % af danskerne svarer således positivt til udsagnet: ”De fleste mennesker kan man stole på”. I de angelsaksiske lande ligger den tilsvarende andel på omkring 40 %, og i Sydeuropa på godt 20 %.

Den generelle tillid mellem mennesker smitter positivt af på tilliden til det offentlige og samfundets institutioner, og høj tillid er det smøremiddel, som gør alle transaktioner i samfundet lettere. Tilliden i Danmark er der stadig, men de sidste 15 år er der begyndt at ske noget i forhold til troen på samfundets institutioner og tilliden til fx politiet. Det er en meget bekymrende udvikling, fordi tillid er skrøbelig, og hvis den først undergraves, er den svær at genopbygge.

Derfor er der både i forhold til velfærdssamfundets effekt for samfundets dårligst stillede 20 % og i forhold til grundfundamenterne for det danske velfærdssamfund grund til at skifte retning.

Fokus på de svageste En ny retning for det danske velfærdssamfund begynder med det fælles udgangspunkt, at alle skal have mulighed for at bidrage til fællesskabet. For langt de fleste går det let. Det udspringer af den bagage, som den enkelte og dennes familie giver.

Men for nogle kræver det støtte fra samfundets institutioner. Det er derfor vigtigt, at disse institutioner har fokus på netop de mennesker, som har behov for støtte for at kunne bære ansvaret selv, dvs. de dårligst stillede 20 % af befolkningen.

Men det er ikke det, der sker. I stedet har mange samfundsinstitutioner for stort fokus på at støtte dem, som allerede kan selv, dvs. den store, brede middelklasse.

Mulighedslighed i fællesskabet forudsætter, at den enkelte bidrager med det, som han/hun kan. Men det indebærer omvendt også, at der skal ekstra fokus på netop dem, som har de største udfordringer. Det kræver en samfundsmæssig omlægning fra at tænke den offentlige sektor som en servicefabrik med borgerne som kunder i butikken til at give den ekstra indsats for netop de svagest stillede.

Samtidig kræver det, at der er større fokus på den særlige faglighed, som netop kan give støtte til fx de ordblinde, drengen med ADHD, den stille pige med autisme eller den ikke-vestlige dreng. Det kræver helhed og sammenhæng i indsatsen over for den enkelte, og det forudsætter, at socialfaglighed og specialpædagogik bliver opprioriteret i alle samfundsinstitutioner samt forskningsmæssigt.

Danmark som socialt foregangsland En ændret retning handler ikke først og fremmest om at bruge flere ressourcer,

men om at bruge ressourcerne og fagligheden på en bedre måde. Derfor skal de mange søjler i velfærdssamfundet rives ned, og der skal ryddes ud i alle de opgaver, som tager opmærksomheden fra det fagprofessionelle arbejde. Der har over de sidste 25 år udviklet sig et registreringshelvede for alle ansatte i velfærdssektoren, som tager energien ud af det faglige arbejde. De ressourcer, som derved frigøres, skal bruges på samfundets svageste.

At være den, du er, og at blive til det, du har mulighed for. Det er livets mening, er den skotske forfatter R.L. Stevenson (1850-1894) citeret for. Problemet i det danske velfærdssamfund i dag er, at alt for mange hverken kan være den, de er, eller blive til det, som de har mulighed for.

For den enkelte koster det dyrt i mistede menneskelige livsmuligheder, og det gør velfærdssamfundet alt for dyrt. Det er på tide at skifte retning og igen gøre Danmark til et socialt foregangsland, som bruger alle menneskelige og samfundsmæssige ressourcer til fælles bedste.

Knud Aarup er tidligere direktør i Socialstyrelsen. Bogen ”Fra udenforskab til fællesskab” udkom sidste år på Juristog Økonomiforbundets Forlag.

Knud Aarup skulle have holdt oplæg om unge og udenforskab ved Uddannelsesforbundets og Ungdomsskoleforeningens konference om nye udfordringer i marts måned. På grund af sygdom måtte han desværre aflyse, hvorfor vi i stedet bringer hosstående indllæg, som tidligere har været offentliggjort som klumme i Altinget.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018 | 17

Ungdomsskoleelever Ungdomsskoleforeningen har ansat den tidligere formand for Danske Skoleelever, Silke J. Fogelberg, i et studiejob. Silke skal sammen med sekretariatet og aktive ungdomsskoleelever fra DUSK-net arbejde på at give det ungedemokratiske arbejde en ny form og dermed revitalisere området.

- Vi er glade for at få Silke tilknyttet vores arbejde med ungeindflydelse. Det har været vigtigt for os som forening at finde en ung, der både har erfaring og kompetencer til at være primus motor på projektet. Og så står vi selvfølgelig klar til aktivt at bakke op om processen, udtaler Ejnar Bo Pedersen.

Læs artiklen på side 8, hvor Silke præsenterer sig selv og projektet.

Bevillingen betyder, at 10 af de deltagende ungdomsskoler kan afvikle Forældrekupeen, som en supplerende indsats for de forældre, der har deres barn med på Læringslokomotivet i skoleåret 2018/2019. Forløbet kommer til at bestå af fem møder, der gennemføres af de deltagende ungdomsskoler før, under og efter campforløbet.

Erfaringer fra det første år med Læringslokomotivet viser nemlig, at forældrenes støtte til de deltagende børn ikke har været tænkt tilstrækkeligt ind i Læringslokomotivet. Derfor har Ungdomsskoleforeningen udarbejdet projektet med det fokus at inddrage forældrene. Forventningen er, at forældrene udvikler kompetencer, så de i højere grad kan understøtte deres barns udbytte af det intensive læringsforløb, så de fastholder en positiv udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer.

Vi glæder os til samarbejdet med de deltagende skoler og forældrene!

Fremtidens arbejdskraft Den A.P. Møllerske Støttefond og Fritidsakademiet afholder den 10. april konference om fritidsjob – en effektiv måde at bryde den negative sociale arv på. På konferencen vil den seneste forskning bliver præsenteret sammen med en række gode initiativer og erfaringer fra hele landet. En af flere workshop vil omhandle ”Udbredelse af fakta-klassen”, hvor en medarbejder fra Ungdomsskolecentret i Gladsaxe vil fortælle om deres samarbejde med Fakta vedr. fritidsjob og uddannelsesforløb ligesom Ejnar Bo Pedersen og Hanne Kirk fra Ungdomsskoleforeningen vil fortælle og udbredelsen af de gode resultater.

LUs årsmøde Landsforeningen af Ungdomsskoleleder holder Årsmøde og årsmødekursus i dagene den 11.-13. april. Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltager ligesom flere bestyrelsesmedlemmer.

På årsmødekurset er der bl.a. oplæg ved HR-chef i Fårup Sommerland, Jesper H. Jensen, som fortæller om teamet som katalysator for medarbejderengagement og motivation, samt skuespiller Niels Anders Thorn, som vil tale om nærværende kommunikation.

Forældrekupeen Ungdomsskoleforeningen har på baggrund af den succesfulde gennemførsel af det første år af Læringslokomotivet (læs artiklen på side 10-11) modtaget en bevilling til Forældrekupeen fra Egmont Fonden.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018

Andre årsmøder Apropos årsmøder er der den 18. april årsmøde i Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier, den 19. april i Dansk Folkeoplysnings Samråd og den 19-20. april i Produktionsskoleforeningen.

FGU+ netværksmøde Temaet for FGU+ netværksmødet den 9. april er FGU og perspektiver på sammenhængende kommunal ungeindsats. Som afsæt til gruppedrøftelser vil der bl.a. være oplæg fra praksis ved Gitte Riber Dam fra Hedensted Ungdomsskole samt Lars Elmkjær fra Vallensbæk Ungdomsskole.

Eftermiddagen afsluttes med perspektiver fra ”produktionsskolernes nye virkelighed’ ved vicesekretariatschef Michael Bjergsø.

Netværksmødet er for ledere, projektledere og medarbejdere ved ungdomsskolerne, som har interesse og behov for viden og sparring omkring FGU-relaterede aktiviteter. Se hele programmet på hjemmesiden under netværk.

Nyt kursusforløb:

Projektledelse og -udvikling

Mens vi venter...

Tilbud om 10. klasse skal være bredt og mangfoldigt

Projektledelse og -udvikling er et 3-dages kursusforløb, hvor du bliver klædt på til at udvikle og lede både små og store projekter med udgangspunkt i ungdomsskolens opgaver og udfordringer.

Indhold Som deltager på kurset får du kendskab til en række metoder i projektlederens værkstøjskasse, og får lejlighed til at afprøve dem i praksis i samarbejde med kolleger fra andre ungdomsskoler. Det er en idéel mulighed for dig, som ønsker at udbygge dit netværk med ligesindede kolleger fra hele landet. ​På kurset vil du modtage bogen ”Power i Projekter og Portefølje”, som en del af kursuspakken, og du vil modtage et kursusbevis efter sidste kursusgang.

Målgruppe ​Projektledelse og -udvikling er for dig, der arbejder med større eller mindre projekter i din ungdomsskole.

Du er formentlig leder, konsulent, udviklingsmedarbejder, projektmedarbejder e.l. Du beskæftiger dig med projekter i din ungdomsskole, men ønsker at forny dine kompetencer indenfor projektledelse og -udvikling.

Praktisk ​Kurset afholdes over tre kursusdage: 16. maj, 7. juni og 22. august. Læs mere på ungdomsskoleforeningen.dk OBS: Kurset gennemføres først ved minimum 12 deltagere. Tilmeldingsfrist 17. april.

AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

I skrivende stund er mange mennesker i venteposition. Vi venter på forår, på afklaring af en evt. strejke eller lockout.

Og vi venter på den politiske udmøntning af både de fire lovforslag om FGU samt på Regeringens udspil omkring overgang til EUD fra 10. klasse, samt om 10. klasse i sig selv. Sidstnævnte oplæg forventes imidlertid først i sidste halvdel af maj måned.

Ventetiden bliver på alle måder brugt konstruktivt. Både Landsforeningens af 10. klasseskoler og Ungdomsskoleforeningen indsamler viden. Ungdomsskoleforeningen har bedt skoler med aktivitet på dette område om gode argumenter, overgangs- og økonomital samt om relevante og gode fortællinger, der kan fungere som illustrative og konkrete cases.

Det er ikke urimeligt at løfte sløret for, at ungdomsskolernes 10. klasser bestemt er konkurrencedygtige, rent økonomisk, og at vores 10. klasser har overgangsfrekvenser i forhold til EUD, som er mindst lige så flotte som andres. Tal på mellem 30 og 45 % videre på EUD er bestemt ikke ualmindelige.

Ungdomsskoleforeningen afholdt også, sammen med Uddannelsesforbundet, d. 8. marts en ambitiøs konference

omkring de udsatte unge, lederne og lærerne. Kodeordet og det gennemgående tema var samarbejde og mangfoldighed.

Erhvervsskolerne er ikke altid ungdomspædagogisk fuldt gearet til at løse 10. klasse-opgaven, og deres skoler har heller ikke altid forudsætningerne herfor. Således gav Lars Bregnehøj, direktør på Syddansk Erhvervsskole, på konferencen udtryk for, at det for ham ikke var afgørende vigtigt, hvem der løser opgaven med at få de unge på EUD – snarere det forhold, at den bliver løst.

Det synspunkt falder fint i tråd med Ungdomsskoleforeningens, nemlig at der bør og skal være et mangfoldigt, bredt og alment tilbud om 10. klasse til alle. Både for heltidsundervisningselever, som ikke har andre steder at gå hen, og for de unge, som enten ikke har lyst til eller råd til efterskoletilbuddet.

Med vores bredt funderede samarbejde med både UU, PPR, sagsbehandlere og SSP er kommunerne ikke det værste sted at forankre den vigtige opgave med at bringe de unge videre fra grundskole til ungdomsuddannelse. Netop som starten på noget nyt, og ikke som afslutningen på grundskolen.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2018 | 19

Besøg på ARKEN Ishøj Ungdomsskole har samarbejdet med kunstmuseet ARKEN om udstillingen MY MUSIC. Derfor var ungdomsskoleleder Brian Larsen og sekretariatchef Ejnar Bo Pedersen fra Ungdomsskoleforeningen på besøg, hvor de fik en snak med museumsdirektør Christian Gether (i midten på billeder th).

Læs artiklen inde i bladet på side 6-7.

Er du på tværs?

Sådan hedder en ny bog, som Ungdomsringen har udgivet. Der er tale om en antologi, hvor artiklerne med forskellige vinkler søger at svare på spørgsmål som: Hvor går grænserne for, hvordan vi kan forstå skolen og fritidens organisering?

Hvilke tilgange og opskrifter kan vi have til grænsedragning?

Bogen henvender sig til beslutningstagere, politikere, chefer, ledere og medarbejdere med interesse for fritids- og ungdomspædagogisk ledelse og organisering.

Konference om unge og sårbarhed Forum 100% inviterer til konference om unge og sårbarhed i ungdomsuddannelserne den 17. april 2018 i auditoriet på Next Sukkertoppen i Valby.

Udsatte unge kan have svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, specielt unge med psykisk sårbarhed kan have svært ved at få fodfæste inden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet på længere sigt. For at afhjælpe dette, gør mange ungdomsuddannelser sig umage for at støtte de unge i at gennemføre studiet og implementerer flere forskellige tværgående underbyggende indsatser.

Vores oplægsholdere vil komme med forskellige perspektiver på, hvordan unges sårbarhed kommer til udtryk, samt hvilke indsatser, der kan understøtte unge med sårbarhed i at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Oplæggene til konferencen vil have både et forsknings- og evalueringsmæssigt perspektiv, samt eksempler på tværprofessionelle indsatser fra praksis.

Herudover vil det være muligt at indgå i et nydannet netværk i Forum 100% om temaet: Unge og sårbarhed i relation til ungdomsuddannelserne.

Læs mere om konferencen på forum100.dk