Ungdomsskolen 3 2021

Ungdomsskolen

APRIL 2021

Sommerskole i Lemvig LGBTQ+ Fællesskabet Grønt skolesamarbejde i Gladsaxe Årsberetning som indstik

Nyt ungdomspanel om trivsel Regeringen har nedsat et nyt ungdomspanel, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan rette op på den mistrivsel, som corona-krisen har skabt, og samtidig se på, hvordan man generelt kan forbedre ungdomslivet. Panelet er bl.a. sammensat af unge fra de forskellige elevorganisationer, organisationer som DUF og Ungdommens Røde Kors samt med forstanderen fra Krogerup Højskole, Rasmus Meyer, som formand. ”Det er helt centralt, at vi hører de unges stemme, når vi tilrettelægger, hvordan vi åbner samfundet igen. Rigtig mange unge har haft det svært gennem det seneste år, hvor deres mulighed for at leve et almindeligt ungdomsliv har været stærkt begrænsede. Nogle vil have ar på sjælen, som ikke lige forsvinder, bare forbi vi åbner samfundet igen. Det har vi som samfund et ansvar for at tage hånd om,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, der ser frem til at modtage Ungdomspanelets anbefalinger.

Ungdomsskoleforeningen planlægger at rette henvendelse med gode forslag til Ungdomspanelet, hvis anbefalinger skal være færdige inden 1. maj 2021.

Forskningsprojekt om ungdomsfællesskaber Et nyt forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning skal i samarbejde med Mary Fonden undersøge dynamikken og den sociale trivsel i de ungdomsfællesskaber, som unge indgår i eller står på kanten af.

Projektet stiller skarpt på 14-19-åriges egne forståelser og oplevelser af de fællesskaber, de indgår i, og den sociale trivsel og mistrivsel, de oplever i den forbindelse.

- Spørgsmålet er, om unges sociale mistrivsel også skabes, udvikles og spredes i unges fællesskaber med hinanden? Voksensamfundet og de unges selv italesætter typisk fællesskaber som noget entydigt positivt, men står det i virkeligheden i kontrast til mange unges oplevelser af fællesskaberne? Det er det vi vil undersøge i studiet, fortæller lektor Maria Bruselius-Jensen fra CeFU. Hun kommer til at drive projektet sammen med professor Noemi Katznelson samt lektor og souschef Niels Ulrik Sørensen. Projektet vil munde ud i en række konkrete anbefalinger og dialoger med professionelle som fremadrettet vil kvalificere arbejdet med at understøtte ungdomsfællesskaber, som kan styrke unges trivsel og forebygge fællesskaber, som er præget af negative dynamikker.

Første del af projektet ventes afsluttet i efteråret 2021.

Højt fravær på FGU Børne- og Undervisningsministeriet har for første gang offentliggjort fraværsdata for FGU-elever. Tallene viser, at det samlede gennemsnitlige elevfravær for perioden fra januar 2020 til og med august 2020 ligger på cirka 17 %. I flere måneder har der været ca.

20 % af eleverne, der har mere end 40 % fravær. Det bekymrer børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, som dog også maner til besindighed: ”Det er bekymrende læsning, at en gruppe af FGU-eleverne er meget væk fra deres uddannelse. Når det er sagt, så kender vi alle til de kolossalt svære vilkår, som FGU’erne har haft fra starten. Og det har ikke gjort det nemmere at fastholde eleverne, at der kom en pandemi til. Vi ved, at underviserne og lederne gør alt, hvad de kan for at lykkes derude. Så vi skal ikke overreagere, men det er klart, at vi har fraværet tæt i kikkerten fremadrettet,” siger hun.

TILBUD Har du lyst til at høre mere om, hvorfor Feliks på bare 6 år er blevet det mest anvendte system til ungdomsskoler og deres hjemmesider ?

Har du lyst til at høre alt om, hvorfor vores ungdomsskoler også har glæde af alle de andre programmer, vi har udviklet, ud over Feliks ?

TILBUD: Feliks 100% gratis i hele overgangsperioden ved skift i 2021.

Book en gratis online rundvisning i systemet Ring på 7027 1970 eller send en mail til info@apricore.com

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021

Mismod og mistrivsel A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

De unges trivsel har været påvirket af nedlukningen under corona-krisen. Ingen tvivl om det. Men heldigvis skal de fleste nok kommer videre, når samfundet åbner igen, og en mere normal hverdag vender tilbage med fysisk fremmøde i skolen eller på ungdomsuddannelsen og bedre muligheder for socialt samvær.

For en meget stor del af de unge, ca. 80 %, skal vi efter min bedste opfattelse ikke været så bekymrede. De har fået onlineundervisning i hele perioden og må forventes at være fagligt med på de store linjer. Ja, som det fremgår af Helle Rabøl Hansens Sagt ligeud i dette blad var der faktisk unge, der trivedes fint under den første nedlukning.

Det viser DPU´s undersøgelse.

For den store del af de unge, vil det derfor nok være mere retvisende at tale om en udpræget grad af mismod, som CeFU har italesat det – og ikke om egentlig mistrivsel.

Men undersøgelsen fra DPU viser også en social skævhed i billedet. De i forvejen sårbare eller ensomme har været ekstra udsat, hvorfor der i kommunerne er brug

for en fortsat prioritering af disse i form af ekstra opmærksomhed og særlige indsatser for at forhindre mistrivsel.

Eller som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har udtrykt det i forbindelse med nedsættelsen af et nyt ungdomspanel om trivsel og mistrivsel (se side 2), så har ”rigtigt mange unge haft det svært”, og ”nogle vil have ar på sjælen, som ikke lige forsvinder.”

Vi skal være bekymret for de få med ”ar på sjælen”. Derfor er det vigtigt at understrege, at der er brug for såvel en faglig som en social indsats – og at behovet ikke kun begrænser sig til den tid, de unge tilbringer i skole eller i uddannelse, men også til fritiden, hvor aktiviteter, kulturtilbud, forenings- og klubliv har været sat på stand by. Unges sociale fællesskaber er i høj grad også det, der foregår i ungdomsskolen eller ungdomsklubben og tilsvarende arenaer om eftermiddagen og aftenen, i weekenden eller ferien.

Af den grund vil vi kraftigt opfordre regeringen til at afsætte midler til de unges fritid og sommerferie. De 600 millioner

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Sommerskole, Lemvig Ungdomsskole

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

Oplag 1900

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er torsdag den 8. april. Blad 4/21 udkommer i uge 18.

Unges sociale fællesskaber er i høj grad også det, der foregår i ungdomsskolen eller ungdomsklubben og tilsvarende arenaer kroner, som blev afsat i februar, bliver i rigtig mange kommuner fordelt direkte ud til skolerne. Det er både fint og nødvendigt.

Men ungdommen har også brug for, at der er ressourcer til, at de kan deltage i faglige og sociale fællesskaber uden for skoletiden og i den kommende sommerferie.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021 | 3

Fællesskab giver nye venner og netværk LGBTQ+ unge bør have ungdomsskolernes opmærksomhed. Rapport viser fx, at ensomhed er langt mere udbredt blandt LGBTQ+ elever end generelt.

AF V I C EUNGDOMSSKOL EL ED ER HA NNE T JESSEM, HØ JE -TA AST RUP UN G DO M S S KO L E

I februar i år udkom Danmarks første rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen (se faktaboksen). Her kan vi læse, at 37 % af de adspurgte LGBTQ+ elever føler sig ensomme, mens det kun gør sig gældende for 6 % af den generelle elevgruppe. De er også mere udsatte for mobning og diskrimination og kæmper med selvskade, spiseforstyrrelser og selvmordstanker.

Disse unge er med andre ord mere udsatte og sårbare og bør have ungdomsskolernes opmærksomhed.

Det er også lige præcis i teenageårene, at de unge tumler meget alene med tanker om deres spirende seksualitet og deres egentlige kønsidentitet. Typisk er de sidst i teenageårene eller ældre, før de ”finder sig selv” og tør stå ved, hvem de er. Lige præcis i disse år, hvor de er fyldt af tanker, tvivl og identitets-eksperimenter, kan vi i ungdomsskolerne hjælpe dem med at blive klogere på emnerne og sig selv sammen med ligesindede.

Flere ungdomsskoler faciliterer LGBTQ+ fællesskaber Egedal, Horsens og Høje-Taastrup er blandt de ungdomsskoler, der som noget nyt har et tilbud særlig rettet mod unge, der interesserer sig for LGBTQ+ emner.

I Høje-Taastrup opstod det i efteråret 2020 på baggrund af ønsker fra nogle af eleverne på Cosplay-holdet. Sanna Bo Claumarch, som er en af underviserne på Cosplayholdet, inviterede til en åben workshop en lørdag for alle interesserede, hvor 14 unge deltog og var med til at skabe

konceptet ”LGBT+ Fællesskabet”. Siden da har de holdt et lignende møde en lørdag eftermiddag hver måned.

I starten var der en lille overvægt af unge fra Cosplayholdet, men nu består fællesskabet af 18 unge, hvoraf halvdelen er fra andre hold på ungdomsskolen. Vi regner med at nå endnu flere, også unge vi ikke i forvejen har i ungdomsskolen, når vi udbyder det i næste sæsons program.

Sikkerhed, hygge og faglighed Rapporten viser nemlig, at de unge har brug for trygge steder, hvor de kan være sig selv, og det er netop, hvad de unge finder i LGBT+ Fællesskabet på ungdomsskolen.

Som en dreng på 15 år fortæller: - Fællesskabet er et slags sikkert rum i modsætning til ude i samfundet, hvor man desværre godt kan opleve dårlige kommentarer og sådan.

Fællesskabet er lige dele hygge og faglighed, hvor der hver gang bliver talt om relevante emner, men også hygget med spil, perleplader og snacks. Nu, hvor fællesskabet mødes online, står der seksualundervisning på programmet efter ønske

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021

fra de unge. For som rapporten peger på, er seksualundervisningen i skolen meget mangelfuld.

Safe space I lighed med andre ungdomsskolehold, er fællesskabet og nye venner det, de unge fremhæver som værdifuldt: - I fællesskabet finder man ud af, at man ikke er alene, og man får et netværk indenfor LGBTQ+ miljøet. Vi har et safe space, hvor vi kan dele historier om egne oplevelser, og hvor ingen griner eller dømmer en, fortæller 17-årige Alex.

Fællesskabet er for alle interesserede, og man behøver ikke selv have en anden seksualitet eller kønsidentitet end majoriteten, men kan for eksempel også bare komme for at blive klogere på emnet. Carla på 14 år er et eksempel på dette: - Jeg meldte mig til fællesskabet, fordi jeg gerne vil lære mere om emnet, så jeg ikke ”offender” nogen med min uvidenhed. Det er et rigtigt åbent og trygt miljø, hvor alle respekterer hinanden trods forskelligheder, siger hun.

Rækker ud over ungdomsskolen En folkeskolelærer havde hørt om fællesskabet og spurgte, om vi kunne hjælpe

LGBTQ+ elevers egne bud på bedre inkludering på skolerne Den omtalte rapport er udarbejdet af foreningerne LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark på baggrund af omfattende spørgeskemaundersøgelse fra nuværende og tidligere LGBTQ+ elever i alderen 13-25 år.

I rapporten formidles elevernes egne bud på en mere inkluderende skole.

Flere af disse er i høj grad også relevante i ungdomsskolerne: • Kønsneutrale toiletter • Regnbueflag på skolen • Ingen kønsopdelte aktiviteter • At der bliver slået ned på det, når ord som ”gay” og ”tranny” bliver brugt som skældsord • At underviserne bruger de pronomener, eleverne ønsker.

Læs rapporten på lgbt.dk/ny-rapport

med indhold til en temauge om køn og seksualitet. Underviseren Sanna skræddersyede et online-oplæg om kønsidentitet, da det var det emne, der var mindst dækket i forvejen. Med sig fik hun en af de unge fra fællesskabet, 17-årige Elias, der selv er transkønnet.

Oplægget, der inkluderede Q & A til Elias, var så stor en succes, at vi valgte at tilbyde det til alle skoler og blev booket til 13 klasser fra 5 skoler. Dette skabte også omtale i lokalavisen.

I støbeskeen har vi nu et aktivismeprojekt, hvor vores demokratimedarbejdere vil hjælpe unge fra LGBT+ Fællesskabet

med at definere egne oplevelser fra og anbefalinger til folkeskolen og finde en virkningsfuld måde at formidle disse til skolens ledelse og lærere på. På den måde vil de medvirkende unge kunne bruge egne erfaringer til at hjælpe andre unge fremadrettet, og de lokale skoler vil få et lokalt perspektiv og større incitament til at forandre noget, end ved bare - måske - at læse den nationale rapport.

Således skaber LGBT+ Fællesskabet værdi indenfor alle fire kvalitetsparametre for fritidsundervisningen: Fællesskab, Faglighed, Unges engagement og interaktion med omverden.

Ordliste Følgende ord kan du støde på blandt LGBTQ+ unge: Kropsdysfori: Følelsen af at ikke kunne være et helt menneske i den krop, man er født med Minoritetsstress: At være følelsesmæssigt påvirket af at adskille sig fra samfundets majoritet Transition: Overgang, dvs. at ændre det køn, man fremstår som socialt og visuelt Binding: At bruge en slags BH, der gør brysterne mindre synlige Pronomener: Stedord. LGBTQ+ unge foretrækker at præsentere sig med navn og stedord, der angiver deres kønsidentitet, f.eks. ”hun/hende”, ”han/dem”, ”alle pronomener er fint”.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021 | 5

Grønt skolesamarbejde Gladsaxe har succes med at bygge bro mellem skoletilbud og erhvervsliv. Senest har en gruppe elever på GXU - Gladsaxe 10. klasse og Ungdomsskole arbejdet på en kampagne, der skal begrænse plastikforbrug, i samarbejde med en virksomhed fra DR-programmet ”Løvens Hule” AF D I TBARNSF REMTID

På GXU - Gladsaxe 10. klasse og Ungdomsskole er der fokus på at give eleverne virkelighedstro og grønne opgaver. Det gælder ikke mindst for de elever, der har ønsket valgfaget grafisk design og illustration. De fik nemlig til opgave at designe kampagneplakater for virksomheden Maistic, som producerer plastfri emballage og husholdningsprodukter – og er kendt fra ”Løvens Hule” på DR1.

Det grønne skole-virksomhedssamarbejde er et godt eksempel på, hvordan relationen mellem skoletilbud og erhvervsliv kan styrkes med afsæt i FN’s Verdensmål. ”For less plastic in this world” Eleverne på GXU synes, det er sejt, at netop Maistic gav dem opgaven. Sofie på 14 år har sammen med sine holdkammerater afleveret fire bud på kampagneplakater under sloganet ”For less plastic in this world”.

- At det var en rigtig virksomhed, og der var et formål med opgaven, betød, at vi tog det meget seriøst, fortæller Sofie.

Allerede dagen efter at Maistic modtog de fire designforslag, fik eleverne rosende feedback, og kampagneplakaterne blev efterfølgende delt på virksomhedens sociale medier.

Tager elevernes kreativitet seriøst Holdets underviser på GXU mener, at samarbejdet er med til at introducere eleverne til forskellige typer arbejdsopgaver, og samtidig er det bæredygtige perspektiv med til at få kreativiteten op i gear.

- De unge oplever jo, at der er arbejdspladser, der tager deres kreativitet seriøst. Og emner som klima og miljø fylder i de unges bevidsthed, og derfor er det væsentligt at

Vi tog det mere seriøst, lyder det fra Sofie

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021

Udskolingen i Gladsaxe skal styrkes Gladsaxe 10. klasse og Ungdomsskole deltager i kommunens bestræbelser på at bygge bro mellem skoletilbud og erhvervsliv. Centerleder Jesper Væver Jensen fra Gladsaxe 10. klasse og Ungdomsskole forklarer. skabe noget håndgribeligt som for eksempel kampagneplakater om plastik. For mig er det også vigtigt, at de unge møder en virksomhed, der viser, at de tager ansvar for klima og miljø og også handler på det, siger underviser Hanne Louise Nielsen.

Grøn og gensidig inspiration Gladsaxe er Nordens første verdensmålskommune, og Gladsaxes erhvervsplaymaker Andreas Fatum har til opgave at bygge bro mellem skoletilbud og erhvervsliv med et afsæt i verdensmålene. Han ser med stor tilfredshed på samarbejdet med Maistic.

- Forløbet med Maistic er et stjerneeksempel på et parløb, der kobler elevernes produkter til virkeligheden, siger Andreas Fatum.

Og for virksomheden Maistic er samarbejdet med skolen en oplagt mulighed for gensidig inspiration.

- Jeg får en indsigt i, hvad der rører sig hos fremtidens forbrugere, og eleverne får indblik i erhvervslivet og de emner og problematikker, de kommer til at arbejde med i en verden med tiltagende krav om ansvarlighed, siger Heidi von Bülow, som ejer Maistic.

Du kan høre mere om samarbejdet i podcastepisoden ”Plast-fri fantastisk” på detendergrønt.dk/podcast På ditbarnsfremtid.dk kan du finde flere podcast, film og artikler med unge, der er i gang med forskellige ungdomsuddannelser.

Ditbarnsfremtid er finansieret af de fem regioner og er blevet til i et samarbejde med 38 aktører fra uddannelses- og vejledningsområdet.

A F JESPER VÆ VE R J E N S E N , G L ADSA X E 1 0. KL AS S E O G UN G DO M S S KO L E

Gladsaxe kommune har besluttet, at GXU – Gladsaxe 10.klasse og Ungdomsskole skal spille en helt central rolle i arbejdet med at styrke udskolingen på kommunens skoler. På GXU er der blevet oprettet en ny enhed, som i daglig tale bliver kaldt GXU – På Tværs, hvor en række aktiviteter og initiativer for udskolingseleverne er blevet samlet.

Det drejer sig om UU-vejledningen for grundskolerne, ungdomsskolens UJ forløb for 7. klasserne (Jobsnuseren), valgfag for 9. klasserne, Læringscamp som er intensive læringsforløb for elever i risiko for at blive erklæret ikke-parat ved UPV og obligatorisk førstehjælpskursus for 9. klasserne.

I GXU på tværs er der desuden blevet ansat en Erhvervsplaymaker, der har til opgave at etablere samarbejde imellem erhvervsliv og skolerne. Ikke kun i de ovennævnte aktiviteter, men også på skolerne generelt.

Flere skal erhvervsvejen Alle disse initiativer sigter på at afklare og forberede de unge til at træffe deres valg af ungdomsuddannelse på et mere solidt og ensartet grundlag på alle kommunens skoler. Det udspringer af en tese om, at det vil få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, når de får konkrete oplevelser og indsigt i livet på virksomhederne. At GXU arbejder på at bringe erhvervslivet tættere på skolen og skolen tættere på erhvervslivet, giver

de unge en bedre indsigt i de muligheder, som de forskellige ungdomsuddannelser hver især rummer.

GXU og erhvervsplaymakeren deltager i et nyoprettet netværkssamarbejde ”Fremtidens Faglærte”. I dette netværk sidder også lokale erhvervsorganisationer, virksomheder, FGU Nord og TEC – Teknisk Erhvervsskole Center. Formålet er netop at skabe forbindelser imellem skoler og virksomheder, og erhvervsplaymakeren har til rolle at omsætte disse forbindelser til konkrete undervisningsforløb enten på GXU eller på folkeskolerne. At erhvervsplaymakeren er en del UU-vejledernes teamsamarbejde i GXU – På Tværs åbner dørene ind på skolerne og giver sammenhæng for eleverne igennem deres udskolingsår.

Ny læseplan Derfor er GXU, som en del af kommunens satsning på dette område, også blevet sat i spidsen for, i samarbejde med folkeskolerne, at udvikle en kommunal læseplan for Uddannelse og Job. Læseplanen skal således være med til at konsolidere det styrkede samarbejde mellem skoler og erhvervsliv i Gladsaxe Kommune.

På denne måde lægger Gladsaxe Kommune i disse år ekstra ressourcer i samarbejdet mellem skolerne, UUvejledningen og det lokale erhvervsliv.

Og GXU har fået en ny opgave i at være mere på tværs.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021 | 7

Kom og besøg Ungdomsøen!

Københavns Kommunes Ungdomsskole har i løbet af efteråret indrettet et projekt- og tegneværksted på Ungdomsøen, der ligger midt i Øresund. To af de unge præsenterer stedet og inviterer landets ungdomsskoler på besøg AF Z AKARIAS OG SIGNE , GI V- ET-Å R- F R I V I L L I GE PÅ U N G DO M S Ø E N

Midt i Øresund vokser der fantasier, idéer og kreativitet. For midt i Øresund er Ungdomsøen. Et gammelt militærfort, som tidligere har stået som del af Københavns befæstning og forsvarspost. Et fort, der nu stræber efter at støtte ungdomskulturen og facilitere unge ildsjæles projekter.

Ungdomsøen har sat sig for at støtte de ansigter, ungdommen kan have. Det indebærer i høj grad vildskab og lyst til at kreere og skabe nyt.

Siden tidernes morgen har voksne været læremestre, undervisere eller dem, der satte rammen for, hvordan kunst skulle være eller se ud. Her på Ungdomsøen sætter vi fokus på de unge, fjerner begrænsningerne og giver unge mulighed for at lære sig selv at kende. Her handler det ikke om, hvordan andre gør det, eller hvordan det burde se ud. Her er det de unge selv, der sætter rammerne, udfolder sig selv, prøver grænser af og samtidig lærer fra sig.

Kunstmotellet I den sammenhæng har Ungdomsøens engagerede skabt projekter, som udelukkende har til formål at støtte ung kunst i alle former.

Kunstmotellet er det første projekt af sin slags på Ungdomsøen. Her fik to unge kunstnere mulighed for at bo på øen i tre uger, hvor de kunne fordybe sig i deres projekter. Dette projekt gavnede ikke kun kunstnerne, men også de engagerede unge på øen. De to unge kunstnere endte opholdet med en fernisering, hvor man kunne

opleve alt fra kæmpe designer Martini -slikkepind til spejl-lysshow.

Udover projektet Kunstmotellet er der også blevet skabt et kreaværksted – ReCreation – på Ungdomsøen. Her er der fokus på genbrug, og øens besøgende har bl.a. mulighed for at bruge linoleumstryk og symaskiner.

KKU laver tegneværksted Københavns Kommunes Ungdomsskole og ArtWorkers er gået sammen og har lavet et projekt- og tegneværksted til alle, der besøger øen. Her er der plads til at kreere sammen med både dine venner eller andre besøgene.

Musikken fylder også en stor del af kreativiteten på Ungdomsøen. Engagerede er gået sammen og har lavet et lydstudie, der kan benyttes af alle gæster. Lydstudiet har til formål at give unge et frirum til at skabe musik, podcasts, lydbøger eller noget helt fjerde.

Ungdomsøen har en gammel historie, men nu kan I være med til at skrive dens nye historie. En historie om en ungdom, som tager fat. En generation, der skaber sine egne muligheder og aldrig ser sig tilbage.

Kom og besøg Ungdomsøen.

Københavns kommunes Ungdomsskole og de frivillige unge fra Ungdomsøen vil gerne invitere ungdomsskoler og unge fra hele landet til at besøge Ungdomsøen, benytte projekt- og tegneværkstedet eller give sig i kast med nogle af alle de andre aktiviteter,

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021

Illustrationen er lavet af Thit Thyrring

der er tilgængelige på øen. Det er muligt at overnatte på øen i shelter, telt eller sovesale.

Hvis I som ungdomsskole planlægger et besøg på Ungdomsøen vil det være muligt at booke en workshop hos Københavns Ungdomsskole indenfor kunst eller outdoor. Hvis I har andre tanker, hold jer ikke tilbage med at spørge.

Læs mere om Ungdomsøen på ungdomsoen.dk eller kontakt Marianne Evers på København Kommunes Ungdomsskole.

Giv-et-år frivillige som Zakarias og Signe bor på Ungdomsøen i et år og er med til at drifte øen, byde gæster velkommen og lave aktiviteter.

BER

0 2 0 2 G ETNIN -e t sk ri v o m e t a n d e rl e d e s å r i U n g d o m ss k o le fo re n in g e n

Formanden beretter: Et anderledes år! Det må vi i sandhed sige. Corona vendte med nedlukningen i marts op og ned på hele Danmark. Fra den ene dag til den anden ændredes rammer og vilkår for at gennemføre aktiviteter fundamentalt: ting måtte aflyses, udskydes, flyttes online, omtænkes i plan B, plan C … og så videre.

Bedst som vi følte os godt på vej mod mere normale tilstande, så lukkede landet igen ned mod slutningen af året. Eksempelvis måtte foreningens landsmøde i maj aflyses og udskydes til senere – og da vi endelig turde forsøge med en ny dato i september, betød genindførte, lokale restriktioner, at det med kort varsel helt måtte flyttes online. Sådanne hurtige omlægninger har krævet fleksibilitet, omstillingsparathed, innovation og tålmodighed fra medlemmer såvel som medarbejdere, og vi må sige vi har været glade for opbakningen. Der skal også lyde en tak til Børne- og Undervisningsministeriet for imødekommenhed mht. nødvendige omlægninger i aktiviteterne i det driftslignende tilskud, som fx da den ellers fuldt planlagte Verdensmålsdag måtte aflyses grundet kommunale retningslinjer for forsamlinger, som værtsskolen blev underlagt.

Selvom Ungdomsskoleforeningen måtte skrue ned for fysiske møder mv., har vi til gengæld skruet gevaldigt op for interessevaretagelsen. Foreningens formand og daglige ledelse har siddet med ved bordet – eller rettere onlinemøder - i Undervisningsministeriets sektorpartnerskaber, der har rådgivet ministeriet omkring coronatiltag og genopluk-ninger. Det blev til godt 20 møder over året, fordelt på to niveauer - et politisk med ministeren for bordenden og et administrativt/udmøntningsmæssigt med retningslinjer mv.

Fx udarbejdede foreningen forslag til en plan for en sikker genåbning af ungdomsskolernes knallertundervisning i foråret. Mange elementer gik igen i myndighedernes retningslinjer, da knallertundervisningen faktisk kom i gang igen i forsommeren.

En øget indsats på interessevaretagelsesfronten harmonerede godt med foreningens opprioritering af en mere professionel og strategisk kommunikationsindsats ved ansættelse af en egentlig kommunikationsmedarbejder, hvilket ikke alene resulterede i udarbejdelsen af en ny strategi på området, men også en landsdækkende opmærksomhed på ungdomsskoleområdet, da vi i det tidlige efterår fik en artikel på Altinget om ungdomsskolens 10. kl. og erhvervsskolerne. I november skrev Thomas Gyldal, KL’s fmd. for BU-udvalget, og undertegnede tillige et debatindlæg i Politikens Skoleliv om, hvordan kommuner og ungdomsskoler sammen kan udnytte skoleformens forskelligheder, således at ungdomsskolerne kan spille en stor rolle i den kommunale ungeindsats.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021 | 9

Omfavnet eller udgrænset?

…var titlen på Ungdomsskoleforeningens efterårskonference, som blev afholdt i november måned i København og tillige sendt online, idet flere kommuner allerede da atter var ramt af restriktioner. Konferencen satte fokus på ungdomsskolen, mellemformer og samarbejdet om en sammenhængende kommunal ungeindsats, og tog dermed forskud på det årstema, medlemmerne havde udpeget for 2021 på landsmødet.

Uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang fra Politiken var hyret som dagens moderator.

Han førte os gennem konkrete eksempler, og hævede deltagere, hidkaldte eksperter og politikere op i helikopterperspektiv. Thomas Gyldal, psykolog Rasmus Alenkær, Skolelederforeningens Dorte Andreas, Helle Rabøl Hansen, Per B. Christensen, Abdel Aziz Mamoud og Morten Pape var blandt oplægsholdere og debattanter på dagen, som havde over 200 deltagere, når vi tæller ungdomsskolefolk i salen og online sammen.

Mere kvalitetstid

Ifm. efterårskonferencen blev den nye publikation ”Mere kvalitetstid – fra parametre til praksisser” præsenteret. Den var en opfølger til forrige års ”Kvalitetstid”, men processen frem imod præsentationen måtte også tilpasses 2020’s corona-virkelighed. Den oprindelige tre-trinsraket med ungdomsskolebesøg og temadage måtte skrinlægges og blev i stedet afløst af en-til-en dialoger online og dybdegående telefoninterviews med ungdomsskoler om, hvordan man havde benyttet kvalitetsparametrene fra ”Kvalitetstid” i sit arbejde med udviklingen af fritidsundervisningen. Dialoger med samarbejdspartnere fra foreningens andre aktiviteter, resulterede i perspektiverende artikler om unges fritid, trivsel og fællesskaber. Publikationen udkom i november både i en netbaseret udgave og i en printversion.

UngDanmark

UngDanmark-sæsonen 2019-20 blev på mange måder den sæson, der for alvor markerede skellet mellem det gamle DUSK-net og det nye UngDanmark. Det blev samtidig en sæson, der var udfordret af forskelligrettede visioner og ønsker fra deltagende unge og ungdomsskoler. Det primære fokus kom således til at ligge på udvikling af bestyrelsesarbejdet, drift og kvantitative måleredskaber.

Den stort anlagte landssamling i Sønderborg i foråret, hvor der skulle have været fokus på genforeningsjubilæum og demokratiske og minoritetsperspektiver i relation hertil måtte udsættes og til slut helt aflyses.

Samlingerne i den nye sæson 2020-21 blev ligeledes coronaaflyst. Muligheder for afvikling af nød-samlinger digitalt er blevet afsøgt, men strukturen er pt. ikke til at det giver mening. Således er der blevet ansøgt puljemidler i Dansk Folkeoplysnings Samråd til digital udvikling af UngDanmark. Vi har modtaget kr. 60.000,- hertil, ca. halvdelen af det ansøgte beløb. Ungdomsskoleforeningen og UngDanmark er gået i dialog med DFS omkring tilpasningen af bevillingen.

Der var et ønske fra tovholderne om, at tilmeldingsmodulet blev flyttet fra Ungdomsringen til eget regi. Det har gjort det muligt for værtsskolerne at monitorere tilmeldingerne; både deltagerantal og deltagerskoler. Dermed bliver det i fremtiden muligt at lave statistik på eksempelvis hvor mange deltagere og ungdomsskoler, der gentilmeldes.

Der har tillige været arbejdet målrettet på at øge antallet af ungdomsskoler og unge deltagere. Demokratimedarbejderen har over året været i dialog med mange skoler, og interessen er stigende, men har i sagens natur endnu ikke nået at manifestere sig.

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021

P r o je k t e r n e Coop Crew

Da landet lukkede ned i marts, ændrede det med ét slag rammerne for afviklingen af andet forløb i fritidsjobprojektet Coop Crew. For de unge deltagere betød det et abrupt afbrud af deres fælles træningsforløb i de lokale fakta-butikker og et goddag til onlineundervisning alene derhjemme. Styregruppen besluttede i samråd med Den A.P. Møllerske Støttefond, at forårets lokale forløb således desværre ikke kunne gennemføres i dens oprindelige form. Forsamlingsforbud, sikkerheds- og hygiejnehensyn i faktabutikkerne var afgørende for den beslutning.

Da nedlukningen ramte var nogle lokale Coop Crew-forløb i opstartsfasen, medens andre tæt på afslutning. Det fik indflydelse på, hvordan den enkelte ungdomsskole efter forsommerens genåbning kunne samle op: nogle tilbød de unge at deltage på efterårets forløb; andre valgte at supplere de allerede gennemførte moduler med korte onlinemoduler, suppleret med tilbud om praksistræning i mindre grupper i den lokale butik. Hele fire lokale forløb formåede at afslutte Coop Crew i dets oprindelige form, med de corona-forbehold det indebar. Under nedlukningen havde ungdomsskolerne desuden løbende kontakt med de unge via Facebook og Messenger og havde derigennem plejet relationen.

I efteråret blev Coop Crew udvidet til at tælle 20 kommuner på landsplan. Der var stærkt fokus på myndighedernes retningslinjer og anbefalinger ift. hygiejne og afstand, når de unge trænede i butikkerne.

Trods mindre lokale nedlukninger i løbet af efteråret blev 14 ud af 16 træningsforløb gennemført som planlagt, hvilket der har været stor anerkendelse for fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Der kom i løbet af året en forstærket fokus på udfordringer mht. rekruttering til de lokale forløb. Udfordringen blev drøftet i styregruppen, og der blev afviklet en workshop med udvalgte skoler, mhp. at viden og læring herfra fremadrettet kan videreformidles til øvrige, og ikke mindst nye, deltagerskoler for at understøtte en succesfuld rekruttering.

I november deltog beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard i et besøg i UngEgedals Coop Crew-forløb i fakta Ølstykke. Der blev udarbejdet en fælles pressemeddelelse fra Ungdomsskoleforeningen, Coop og Egedal Kommune og ministerens besøg genererede positiv omtale af projektet. I det hele taget kom der i løbet af 2020 et øget fokus på kommunikationsdelen i projektet – ikke mindst qua beslutningen om at hjemtage opgaven til foreningens egen nyansatte kommunikationsmedarbejder.

UngScience

Under forårets lockdown blev det besluttet at udskyde elevopstart af UngScience, da projektet bygger på samskabelse og dermed tæt kontakt. I efteråret kom projektet for en stund igen tilbage på sporet, og der blev afviklet opstartworkshops for caseskolerne, så de kunne blive klar til at møde elever i det nye år. Med behørig hensyn til coronasituationen blev de to forløb - Escape Room og Bæredygtighed - afviklet over to dage for at kunne adskille deltagerne, ligesom der er aftalt et særligt soloforløb for en skole, der desværre ikke kunne få lov til fysisk at forlade kommunen.

Med en ny landsdækkende nedlukning sidst på året og udsigt til at den ville vare ved, blev behovet for at revidere tidsplanen atter aktuel, for at sikre den bedst mulige afvikling af UngScience. Overvejelser og dialoger herom resulterede i en udskydelse af elevaktiviteter på UngScience til efterårssæsonen 2021.

Ordekspressen

Dette projekt blev i mindre omfang end de to forrige ramt af coronarelaterede omlægninger. Alle fire deltagende ungdomsskoler afviklede over efteråret deres første læringscampuger. Corona bevirkede dog, at der var meget fokus på afstand, afspritning og brug af visir. Nogle af aktiviteterne måtte tilpasses lidt, men i det store hele, har Ordekspressen kørt som planlagt.

Et af de særlige tiltag i Ordekspressen var, at to lærere fra elevernes grundskoler blev sat i team sammen med to af ungdomsskolens undervisere. Det gav indsatsen en klar styrke ift. til at overføre de metoder og nye læringsstrategier, som eleverne tilegnede sig på læringscampen. Derudover har de to undervisere på grundskolerne også haft ansvar for at informere om elevens læringsproces og mål til resten af lærertemaet i elevens egen klasse.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021 | 11

Ungdomsskolestatistik 2019-20

Statistikken var den af foreningens indsatser, der rent procesmæssigt blev mindst berørt af coronasituationen i 2020. I maj måned var Ungdomsskoleforeningen klar til indkaldelse af data fra ungdomsskoler på de tre mest udbredte administrationssystemer. I juni udarbejdedes og udsendtes en vejledning vedrørende afrapportering til ungdomsskoler.

Størstedelen af statistikdata indløb i løbet af august – oktober, med en endelig rykkerrunde i november. Rådgivning og support til ungdomsskoler måtte dette år foregå håndholdt pr. telefon, mail og onlinemøder, da fysiske samlinger og besøg ikke var mulige. Det var i sagens natur mere tidskrævende end normalt.

I oktober kunne valideringen og dialoger med skoler, der havde signifikante afvigelser i indberetninger igangsættes, og den endelige matrix lå klar til Undervisningsministeriet i december. Sideløbende har sekretariatet arbejdet med analyser og tolkninger på tallene, og en mere skolerettet rapport lå klar primo 2021.

Ungdomsskoleforeningen i tal

Corona satte også sit præg på Ungdomsskoleforeningens økonomi: ikke mindst gik det ud over antallet af deltagere i arrangementer og indtægterne herfra, der faldt med over ½ mill. kr.

Driftslignende tilskud UVM 7.3% Kontingent 21.4%

Betaling deltagere 8.1% Tips- og lottomidler 0.7%

Omsætning: Driftslign. tilskud UVM: Tilskud projekter: Deltagerbetaling: Deltagere i arrangementer: Kontingent: Udbetalt til projektskoler: 12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021

Tilskud øvrige projekter 58.9%

kr. 11.507.630,kr. 835.000,kr. 6.773.110,kr. 933.478 277 kr. 2.466.062 kr. 2.193.575,-

Utilstrækkelig Ny lille bog af Christian Hjortkjær tegner en fin diagnose af tidens påbudssamfund

A F BJAR NE MOURIDSEN

I starten af marts tilbød Ungdomsskoleforeningen et webinar med Christian Hjortkjær, som såvel ved den lejlighed og i sin lille bog ”Utilstrækkelig” prøver at besvare spørgsmålet: Hvorfor gør den nye moral de unge psykisk syge?

Det handler om at føle sig utilstrækkelig.

Det tidligere forbudssamfund er blevet til et påbudssamfund, hvor regler om, hvad man må og ikke må, er afløst af idealer, som de unge ikke kan leve op til lige meget, hvor meget og ihærdigt de prøver på det. De føler, de ikke har gjort nok. Eller som Christian Hjortkjær formulerer det: ”Som ung har man ofte en underlig følelse af at være bagud på point – uden at det nogensinde bliver klart, hvor mange point, der egentlig skal til for at nå i mål. Men ét er sikkert: Det er min egen skyld. Hvis bedre er muligt, så er godt ikke godt nok.”

Just do it…

I bogen analyserer Hjortkjær dette skift ud fra fire forskellige indfaldsvinkler: En idéhistorisk, en psykoanalytisk, en socialpsykologisk og en eksistensfilosofisk – samt i et afsluttende kapitel med overskriften ”Håb” en skitse til, hvordan vi kommer videre.

Han henviser til såvel egne erfaringer med unge fra den højskole, han underviser på, samt ikke mindst reklameslogans i det offentlige eller digitale rum og på tøj: The Future is yours. Make it. Dream Big. Shine.

Break the rules. Just do it.

Det er den slags påbud, de unge konstant møder, og lever de ikke op til dem, kommer

følelsen af utilstrækkelighed og skyldfølelsen snigende.

Med henvisning til CeFU omtaler han også de såkaldte skoleudmattede, som generelt klarer sig godt og kommer fra ressourcestærke familier, men som i deres stræben efter at præstere ender med diagnoser som angst, stress og depression.

Hvis bedre er muligt, så er godt ikke godt nok Seddel over 3.g´eren Lines computer i dokumentaren De perfekte piger

To slags påbud Men er der så en vej ud? Det håber Christian Hjortkjær i al fald. Vi skal satse på ungdommen og for det første lære at skelne mellem udmattende påbud og opbyggelige påbud. Og så skal vi skelne mellem skyld og ansvar: ”Det kan godt være, at det ikke er din skyld, men det er dit ansvar.”

Bogen henvender sig til de unge selv, men er nok mindst lige så relevant for voksne, der arbejder professionelt med unge mennesker eller forældre for den sags skyld.

Selv om der tages afsæt i forskellige ”is-

mer” og henvises til folk som Søren Kierkegaard, Slavoj Zizek og Sigmund Freud, er den skrevet i et forholdsvist ukompliceret sprog, så de fleste kan være med.

Den er god at blive klog på og tegner en fin og lærerig diagnose af nutidens ungdom og den tid, de lever i.

Christian Hjortkjær: Utilstrækkelig. Forlaget Klim 2020, 120 sider.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021 | 13

Tiden er vores ven Lemvig Kommunale Ungdomsskole har fokus på fritidsundervisning, heltidsundervisning og den kommunale Sommerskoleuge

AF UNGDOMSSKOLELED ER JO HN KO R SHO L M JENSEN, L E M VIG KO M M UN AL E UN G DO M S S KO L E

Allerførst tak til Søren og Kerteminde, for at give os muligheden for at fortælle lidt om vores ungdomsskole her i Lemvig. Overskriften fra Kerteminde ”Du skal nyde, før du kan yde” fortæller en ganske rammende historie om, hvordan vi i ungdomsskolen møder de unge mennesker i heltidsundervisningen.

Hvis vi skulle tilføje et udtryk, som vi ofte bruger i vores heltidsundervisning, så må det være ”Tiden er vores ven”. Det skal forstås på den måde, at de fleste af de unge, vi modtager, har brug for tid til at få tillid til os, men også brug for tid til at få tillid til sig selv og egne evner. Men over tid, så lykkes vi med det.

Lidt om os Vi er en lille kommune med knap 20.000 indbyggere og med faldende indbygger- og børnetal. Samtidig har vi i Lemvig ikke klubberne under ungdomsskolen, så vores fortælling vil komme omkring fritidsholdene, vores Sommerskole og heltidsundervisningen, Lemvig Kommunale Ungdomsskole startede i 1944, og vi skulle have fejret 75-års jubilæum i foråret 2020, men så blev vi overhalet af Covid-19.

Det ældste tilbud er fritidsholdene, og her har vi som så mange andre svært ved at få hold i gang, men der er heldigvis undtagelser. Knallertkørekort er et hit i en geografisk stor kommune, hvor det er en måde for de unge at komme rundt på. Vi har ca.

120 unge, der hvert år tager kørekortet – ganske imponerende i en kommune, hvor årgangene ikke er over 200.

Holdundervisning I de sidste par år har vi haft succes med at lave hold indenfor det praktiske. Et

svejsehold i samarbejde med Fiskeriskolen, som har grundforløbet indenfor smedeuddannelsen. Her har de unge erhvervet sig et sikkerhedskursus, som har givet dem lov til at svejse og skære. Også et motorværksted, hvor de unge har haft mulighed for at arbejde i biler, ATV og scootere har været søgt. Det er foregået hos en lokal mekaniker, som virkelig har taget opgaven til sig.

Vi har gennem flere år haft et hold, som vi kalder Girls Only. Det er et hold, som har haft faste deltagere gennem flere år, ligesom der løbende er kommet flere til.

Et hold som består af forskellige etniske grupper, og som derfor også er blevet et hold, hvor der arbejdes med integration.

Normalt har vi et godt samarbejde i kommunen omkring rejser og ture på tværs af flere klubber og ungdomsskolen, og vi har i vores Lederkreds LUMV traditionelt et super samarbejde omkring ture og andre

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021

arrangementer, men så er vi tilbage ved Covid-19… Det bliver godt igen!

Sommerskolen I uge 27 inviterer ungdomsskolen de unge i Lemvig kommune til Sommerskoleuge. Her kan de prøve kræfter med over 30 forskellige aktiviteter med alt fra: SUP, MTB i Klosterhede Plantage, dykning, skydning, kanotur, kreative fag og meget mere. Det er en uge med aktiviteter fra morgen til aften, og en fælles afslutning fredag med heldagstur til Faarup Sommerland.

Med 26 år på bagen, er Sommerskolen blevet en ”institution” i ungdomsskolens aktivitetsarsenal. Sommerskolen er en aktivitet som trækker en stor del af kommunens unge i gruppen 4.-7./8. -klasse.

Vi tror selv succesen kan tilskrives flere tiltag. Men den åbenlyse årsag er nok, at vi gennem årene har opbygget et solidt

samarbejde med mange forskellige aktører, hvilket har giver et stærkt ”brand” i det lille lokalsamfund. I løbet af 26 år er vi også nået dertil, hvor tidligere elever nu sender egne børn af sted i Sommerskolen.

Herudover har vi de sidste par år arbejdet meget med at komme ”ud over rampen” med vores tilbud.

Sendes til e-Boks Tidligere var promoveringen alene baseret på et 3 fløjet Z-katalog og brugen af vores kontaktlærerordning. Sidste år blevet kataloget dog på grund af pandemien rent elektronisk og sendes til forældre gennem e-Boks. Det har givet en meget stor respons. Udgiften til tryk er sparet, og vi har gennem en lille indsats kunne tage helt hånd om styringen.

Dette har betydet en meget hurtigere responstid ved små ændringer, der nu kan tilflyde brugerne med ganske få klik fra vores side. Det er effektivt og meget tilfredsstillende at arbejde med. Herudover er fejlmargin blevet væsentlig reduceret i forhold til det traditionelle katalog, der både koster og er meget statisk, når det først er gået i trykken.

Uundværlig Sommerskoleugen var oprindelig tænkt som et tiltag, der skulle bringe de unge fra en lille kommune med en stor geografi tættere sammen. Det var et tiltag som skulle give ”fødselshjælp” til vores lokale foreninger i deres forsøg på at få fat på de unge. Sidst men ikke mindst var det selvfølgelig tænkt som en måde at bringe en hyggelig aktivitetsuge ind i sommerferien for de unge, som ikke er så privilegerede, at de kan være sikre på, at sommerferien er en tid med familiehygge og ferie i familiens skød.

I dag kan vi se tilbage og konstaterer, at vi er nået i mål på langt de fleste af disse parametre, hvilket da også betyder, at Sommerskolen nu er blevet en helt uundværlig del af Lemvig Kommunale Ungdomsskoles

brand. Sommerskolen hverken kan eller vil vi undvære, den er kommet for at blive.

Heltidsundervisning – Væksthuset I 2009 blev det besluttet at oprette heltidsundervisning under Lemvig Kommunale Ungdomsskole, og januar 2010 startede den første elev. Herefter kom der løbende flere til, så tilbuddet voksede. Som et helt nyt og ubeskrevet tilbud, viste der sig et behov for at tage stilling til, hvordan hverdagen skulle gribes an. Vi gik derfor i gang med at beskrive en praksis, og dette forløb strakte sig over ca. 1 ½ år. Resultatet blev det vi kalder Raketten.

Under udviklingen af praksis og tilhørende elevbeskrivelser blev vi udvalgt til at deltage som modelskole i et projekt under Ungdomsskoleforeningen. Projektet havde til formål at beskrive bl.a. den uformelle læring, der også foregår i heltidsundervisningen. Det blev et udbytterigt forløb for os, og udmundede sig bl.a. i en skabelon til beskrivelse af elevernes udvikling, som vi får stor anerkendelse for i vores lokale PPR- og Børne-Familieafdeling.

Det fælles tredje I Væksthuset har vi pt 12 unge, som vi hver morgen mødes med til morgenmad. Her øver vi normer og sociale kompetencer. Det giver også et godt afsæt for dagen, at vi får spist sammen, og får en fornemmelse af, hvordan ”temperaturen” er. Herefter underviser vi i mindre grupper, og det er med stor fokus på fagene dansk, matematik og engelsk. Fag som kan hjælpe de unge videre til uddannelse, når de forlader Væksthuset. I Raketten sidestiller vi udvikling af kompetencer indenfor tre områder - faglige, sociale og personlige.

Hvad der er indgangsvinklen til den enkelte kan være ganske forskelligt, dog må vi sige, at det helt grundlæggende er relationen til den unge. Eller sagt på en anden måde – vi starter altid med at finde noget, vi kan være fælles med den enkelte om – det fælles tredje. Det kan være i et

af fagene, men det kan lige så godt være en cykeltur i skoven på MTB, en fisketur, træning i motionscenter eller en samtale på en af de næsten daglige gåture. Alt i en anerkendende tilgang og ingen bebrejdelser, når vi fejler.

Hjælper dem videre Vi afholder afgangsprøver i det omfang, det kan lade sig gøre for den enkelte elev – dog kun skriftlige prøver i fagene dansk, matematik og engelsk udtræk. Det har vi gode erfaringer med, og vi hjælper efterfølgende med at træne i optagelsesprøverne på EUD eller hjælper dem med besøg og andet, når de skal videre i ungdomsuddannelserne. Vi har derfor ingen, der forlader vores tilbud, uden der er en aftale om det videre forløb, og det kan være alt lige fra læreplads, EUD, HF, STU eller arbejde.

Med godt 10 år på bagen, er vi blevet en naturlig del af skoletilbuddene i Lemvig Kommune, og i tæt samarbejde med PPR, Børne- og Familieafdelingen, UU og lokale virksomheder, så tillader vi os at tro, at vi gør en forskel.

Og for at slutte lidt i samme stil, som jeg startede, så håber vi vel alle, at tiden også er en ven i forhold til Covid-19, og her må tiden gerne gå hurtigt.

Vi vil gerne sende Stafetten videre til Viborg Ungdomsskole

Sommerskolen 2020 havde 32 forskellige hold, heraf flere dublerede så i alt knapt 50 oprettede hold.

40% af de unge i gruppen deltager i en eller flere af Sommerskolens aktiviteter Vækst i deltagerantallet på trods af et generelt faldende børnetal: 2017 – 268 tilmeldinger 2018 – 403 tilmeldinger 2019 – 448 tilmeldinger 2020 - 539 tilmeldinger

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021 | 15

Smertegrænsen er nået Nedlukningerne har forstærket de sociale uligheder i skolen markant, og mange unge mistrives både socialt og fagligt. Det viser forskningsprojektet ”Ung i Coronaens Tid - UC-TID”, som har fulgt unge siden marts 2020.

AF P O ST DO C H E L L E R AB Ø L H AN S E N , DP U ( DAN M AR KS IN ST IT UT FO R P Æ DAG O G IK O G UDDAN N E LS E )

Siden marts 2020 har en gruppe forskere fra DPU, Aarhus Universitet undersøgt udviklingen blandt de unge under Corona.

Vi har igennem hele perioden indsamlet kvalitativt materiale fra både de unge og deres lærere og modtaget mere end 200 skoleopgaver, foretaget onlineinterviews og observeret digital undervisning. Vi kan derfor nu pege på de væsentlige ændringer blandt de 13 til 19-årige, der er sket fra den første til den anden nedlukning af skoler og ungdomsuddannelser.

Mange unge fortæller, at de får meget lidt ud af online-undervisningen, selv om mange lærere gør det bedste, de kan. Især de ældste af eleverne, har meldt tilbage, at de oplever undervisningen som kedelig, rutinepræget og ensidig. Noget tyder på, at det er mest markant blandt de unge afgangselever, der skal afslutte deres eksamener til sommer - uanset om det så er 3.g eller 9. klasse. Det er måske fordi, lærerne er ekstra fokuserede på elevernes eksamensforberedelse Kammeraterne forsvinder De unge fortæller, at det er svært at holde motivationen oppe, og manglen på en sidemand gør, at de ikke får muligheden for løbende at få hjælp og input fra andre elever.

Kammeratskabseffekten er lav eller helt forsvundet. Kontakten bliver kun plejet med de nærmeste i klassen, mens de

andre er røget helt ud i skyggerne. Nogle lærere forsøger at udfolde stor kreativitet i onlineundervisningen, ligesom de prøver at fortsætte med det relationelle arbejde online.

Der er nogle begrænsninger og en usikkerhed ved teknologien, der måske skubber undervisningen i bestemte retninger.

Men omvendt har nogle af de lærere, hvis undervisning jeg har fået lov til at følge, gjort helt andre ting for at overskride det digitale og det fysiske rum, få eleverne inddraget og fastholde relationerne. De benytter sig af små videoer med morgenhilsner og muligheden for digitale afstemninger undervejs i deres undervisning, og sender eleverne ud og løse opgaver udenfor.

En af lærerne mødtes simpelthen med eleverne en-til-en, efter hun var testet negativ, hvor hun havde lavet en pakke med fysiske ting, som de skulle bruge i undervisningen i uge 6. I historieundervisningen blev elever på samme skole sendt ud at tage billeder af historiske lokaliteter i deres bydel. I naturfag skulle de ud at se på fugle og meget mere. At det virker, kan man måle ved, at alle elever tjekker ind til timerne, og der er ikke nogen, som forsvinder ud i skyggerne.

Nogle trivedes Alt har ikke været sort og hvidt igennem nedlukningerne. Der var en mindre gruppe, der i foråret trivedes med onlineskolen. Det

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021

var dels unge, der plejede at stå i periferien af fællesskaberne i klassen. De følte sig mere trygge ved ikke at skulle stå fysisk frem og ikke skulle vise deres krop. De nød så at sige roen og fik dæmpet den stress, som de ellers oplever. Og så var det dels ”gamerne”, der er it-kyndige og vant til at agere i online fællesskaber. Nogle lærere greb dengang muligheden og gjorde de dygtige gamere til en slags ”it-konsulenter”, og de fik pludselig en helt anden rolle i klassen.

Men de grupper af unge, der i foråret krediterede af undervisningen og var i forholdsvis god trivsel, de ser nu ud til at have passeret en ”smertegrænse” med den langvarige anden nedlukning. Der er simpelthen grænser for, hvor længe man kan være fysisk adskilt fra dem, man så at sige ”meningsgør” sin skolegang med – kammeraterne og lærerne. Det er vanskeligt i vores omfattende materiale, at få øje på unge, der fortsat kan profitere af onlineundervisningen.

Dobbelt ramt af nedlukning Det er tydeligt, at isolationen har været værre for de unge med den anden nedlukning fra december og frem. De unge er både presset skolefagligt og i deres sociale liv. De er inde i nogle afgørende formative år, hvor det at skabe nye venskaber med andre unge eller vedligeholde de venskaber, de har, er afgørende for deres sociale

udvikling. De sociale relationer både i skolen og uden for har en meget væsentlig betydning for unges motivation for at gøre en indsats og fortsætte deres uddannelse.

De unges uddannelser lukkede fysisk ned, men det samme gjorde mulighederne for at leve det liv, der forbindes med overgangen til ungdom. Det er selvstændiggørelse og frigørelse fra hjemmet. Mest muligt samvær med jævnaldrende, både fester og bare ”hængen ud”. Mulighederne for et liv væk fra hjemmet har stort set også været lukket ned siden før jul.

De fleste af de unge, som vi har kunnet følge, har været forbavsende lovlydige og fulgt restriktionerne. Alligevel har de oplevet en hel del ”ungdomsbashing”, hvor de over en bred kam er blevet udskældt for at være uansvarlige og smittebærere. Det giver mange af dem udtryk for, at de oplever som både nedsættende og respektløst.

Den sociale ulighed er blevet forstærket Hvad der også er tydeligt for os er, at den sociale slagside i skolen og på ungdomsuddannelserne er blevet voldsomt forstærket af corona-situationen. Unge fra lavindkomstfamilier med mange børn fortæller, at der ikke har været computere til rådighed for alle børn hjemmet, og at uddannelsessteder ikke har formået at stille nogle til rådighed.

Hvis ikke man har adgang til en computer, fordi familien ganske enkelt ikke har råd til det, og de unge derfor er henvist til deres mobiltelefoner, så kan de ikke følge ordentligt med i onlineskolen. Eller når man bor mange i en lille lejlighed, og børnene ikke har deres eget værelse, så er det svært at finde ro til at koncentrere sig. Det er virkeligheden for nogle af de unge, vi har fulgt igennem det sidste år.

Flere af de problemer, som unge fra lavindkomstfamilier fortæller om, var i forvejen ting, som gav dem ringere muligheder for at få udbytte af skolen, men de er blevet voldsomt forstærket under corona-nedlukningen.

Forældrene som medspillere Skolen inddrager i stigende grad forældre som ”med-didaktikere” for eleverne. Det er i forvejen svært, hvis forældrene ikke selv har en boglig uddannelse eller det store overskud i det hele taget. Men med hjemmeundervisningen skal forældre i endnu højere grad kunne understøtte elevernes læring i hjemmet. Onlineskolen favoriserer på den måde middelklassefamilierne, hvor forældre og bedsteforældre kan hjælpe børnene.

Samtidig har forældre med korte eller ingen uddannelser oftere nogle af de lavindkomstjobs, hvor de fortsat har skullet møde på arbejde under corona-nedlukningerne. Det kan fx være i serviceerhvervene eller i plejesektoren som SOSU-medarbejdere. De er slet ikke hjemme i de timer, hvor de unge sidder og skal følge med i onlineundervisningen, og forældrenes jobs giver også helt særlige udfordringer som følge af corona-pandemien.

Det er ofte nogle af de sektorer, hvor medarbejderne er allermest udsat for coronasmitte, men når man bor flere sammen på beskeden plads, så er det meget svært, hvis nogen skal gå i isolation. Der er nogle af de sociale projekter for unge, vi har fulgt, hvor næsten alle de unge enten selv har haft corona eller har familiemedlemmer, der har været smittet. Det er unge, der fortæller om, hvordan det er at være i en dobbeltisolation, når man skal være i karantæne på et patienthotel, hvor man

både er isoleret fra sin egen familie og fra sin uddannelsesinstitution og kammerater.

Ikke fordi de selv er hårdt ramt, men fordi deres familier bor så tæt.

Rigtig mange unge er pressede, men det er vigtigt at forstå, at corona-pandemien samtidig accelererer de eksisterende sociale uligheder. Der er et stadig større socialt uddannelsesgab som følge af nedlukningerne, og det kan give nogle meget langsigtede alvorlige problemer for de unge, både når det handler om trivsel, undervisningshuller og potentielt set hele deres videre liv i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Forskningsprojektet ”Ung i Coronaens Tid - UC-TID” gennemføres af forskere ved DPU, Aarhus Universitet. Projektet har igennem både første og anden nedlukning undersøgt, hvordan unge mellem 13 og 19 år navigerer i deres liv i en situation, hvor deres uddannelsessteder og en væsentlig del af deres normale sociale liv er lukket ned og begrænset som følge af COVID-19 pandemien.

UC-TID er et kvalitativt forskningsprojekt, og forskerne har foretaget onlineinterviews og skriftlige interviews med unge og indsamlet skoleopgaver søsat af lærere i udskoling og på ungdomsuddannelser om hverdagsliv under krisen. Projektet omfatter unge i folkeskolen, på efterskoler, i 10. klasses centre, på gymnasiale ungdomsuddannelser, på erhvervsskoler og i forskellige sociale projekter.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021 | 17

Statistikrapport Ungdomsskoleforeningens nyeste statistikrapport for skoleåret 2019/20 er nu på gaden under overskriften “Ungdomsskolen i en omskiftelig hverdag”. Dette års statistikrapport er anderledes end tidligere rapporter. En decideret sammenligning med tidligere skoleår er ikke retvisende grundet nedlukningen i marts-maj 2020, men det er dog alligevel valgt at inddrage tidligere skoleår, da man på denne baggrund kan vurdere, hvor stor en indvirkning nedlukningen har haft.

Vi bragte nogle hovedtal i sidste måneds udgave af bladet Ungdomsskolen. Du kan læse hele rapporten på vores hjemmeside, ungdomsskoleforeningen.dk Ny kommunikationsmedarbejder Efter påske byder vi Alexander Clausen velkommen som kommunikationsmedarbejder i Ungdomsskoleforeningen. Vi glæder os til at nyde godt af Alexanders faglighed og kreativitet, især som en vigtig del af Coop Crew-projektet og foreningens generelle kommunikation.

Alexander er uddannet cand.mag. i kunsthistorie, kommer fra kulturverdenen og har stor erfaring med kreativ kommunikation, projektledelse og en masse andet.

Mellemformer Den 13. april afholdes næste møde i den nye arbejdsgruppe vedrørende mellemformer. Der er stadig plads til flere i gruppen. Har du lyst til at afdække ungdomsskolernes forhold til mellemformsbegrebet og være med til at udstykke linjerne for Ungdomsskoleforeningens indsats på området, så kontakt sekretariatet.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021

Landsmøde Ungdomsskoleforeningens landsmøde er planlagt til onsdag den 5. maj 2021 og vil blive afholdt online. Foruden selve landsmødet med valg til bestyrelsen vil der være kåring af Årets Ildsjæl. Kandidater til valget til bestyrelsen skal tilmelde sig senest den 14. april via den formular, som er tilgængelig på vores hjemmeside.

Samme dag er også frist for evt. forslag, som landsmødet skal behandle.

Af praktiske og økonomiske årsager har vi her i corona-tiden valgt at præsentere beretningen som et fire siders indstik i nærværende blad. Beretningen vil selvfølgelig også blive sendt ud sammen med indkaldelsen.

Webinarer Ungdomsskoleforeningen har i marts måned afviklet en række små webinarer – små virtuelle foredrag. Først på måneden fortalte Christian Hjortkjær om unge og utilstrækkelighed (læs bogomtalen på side 13).

Derefter fulgte Imran Rashid, som talte om at overleve i det grænseløse arbejdsliv og Lene Tanggaard (billedet til højre) om vejen fra corona-benspænd til drivkraft og udvikling. Endelig har der været et webinar for ungdomsskolernes administrative medarbejdere og andre interesserede, hvor der bl.a. var oplæg ved Ungdomsskoleforeningens Mads Søndergaard Thomsen og forfatter og foredragsholder Tommy Krabbe.

Gode gamle dage eller nye tider?

AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Corona-æraen varsler ændringer på godt og ondt. En ting er, at de fleste af os efterhånden er mætte af hjemmearbejde og online-møder af forskellig art. En anden ting er, at vi ser frem til at få vores ”normale” liv tilbage – med alt, hvad det omfatter af madpakker, biografbesøg, koncerter og fodboldkampe samt ikke mindst fuldt gensyn med skole og uddannelsesinstitutionerne.

Men bliver det ”normale” nogensinde ”gammeldags normalt” igen? Mit bud er et forsigtigt nej. Hverken på den korte eller på den lange bane.

Man skal ikke være hverken organisations- eller rationaliseringsekspert for at regne ud, at hjemmearbejdet vil vedblive med at være af betragteligt omfang. Online-møderne ligeså.

De fleste har fået smag for mere ”ro på” – og mere sammenhæng i privatsfæren. Men økonomicheferne har garanteret også fået smag for de besparelser, der ligger i sparet tid og rejseomkostninger ved af holder møder online og lade personale arbejde hjemme i et eller andet omfang. Så selv om det nok ikke vil forblive på det nuværende niveau her under nedlukningen, vil det givet fortsat fylde rigtig meget. Eller sagt på en anden måde. Det vil næppe blive rullet tilbage til ”det gammeldags normale”.

En anden ting – også på både kort og langt sigt – er øget fokus på mismod, trivsel, sociale og kulturelle foranstaltninger. Vi har i endnu højere grad fået øjnene op for, at trivsel ikke er at betragte som slendrian, men som en nødvendig forudsætning for, at et samfund kan fungere og dermed også for konkurrenceevnen og produktiviteten for nu at benytte den slags terminologi. Det at vi er sammen om noget og har et fællesskab – på arbejdspladsen, i skolen, på uddannelserne og i fritiden – har betydning for vores trivsel og dermed også for vores arbejdsglæde og vores lyst til at lære og præstere.

Derfor tror jeg, at kulturen – som ellers er blevet skældt ud for

Det at vi er samme om noget og har et fællesskab – på arbejdspladsen, i skolen, på uddannelserne og i fritiden – har betydning for vores trivsel og dermed også for vores arbejdsglæde og vores lyst til at lære og præstere at være overset og nedprioriteret – vil få en renæssance. Og af samme grund kan man spå, at et sandsynligt scenarie for fremtiden er, at kulturdimensionen bredt set vil fylde mere i ungdomsskolen som skoleform og dermed også i Ungdomsskoleforeningens portefølje.

Endelig kan det nævnes, at nedlukning og corona-situationen umiddelbart synes at have trængt den grønne dagsorden og bæredygtighedssnakken i baggrunden. Greta Thunberg er blevet mere tavs for nu at sætte sagen på spidsen. Men modsat har vi også kunnet konstatere, at rejseforbud og mindre mødeaktivitet på tværs af regioner faktisk har givet en grøn gevinst – om end denne modvirkes af øget forbrug af plastik gennem take away løsninger. Jeg er derfor også overbevist om, at krisen på sigt vil medføre et øget fokus bæredygtighed, klima, recycling etc.

De ”gode gamle dages” tilbagevenden er altså samtidig et skridt mod nye tider.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 3 April 2021 | 19

Vårsalong er online Som det gælder for adskillige af landets kunstmuseer er også Ungdommens Vårsalong gået online. Det betyder, at du kan se udstillingen med de mange værker lavet af bl.a. ungdomsskoleelever online ved med din mus at bevæge dig rundt i galleriet.

Ungdommens Vårsalong er en kunstudstilling for unge mellem 13 og 18 år. Skoleklasser, kunstskoler, ungdomsskolehold og privatpersoner kan tilmelde kunstværker til udstillingen, som er skabt i et samarbejde mellem ungdomsskolerne i København, Odense og Århus.

Temaet for årets udstilling er ”På den anden side” og er valgt af UngOdense. Ovenfor ses Anton Fjord Andreasens bud i form af billedet Kiss.

Du kan besøge Våsalongen på adressen: ungdomsskolen.kk.dk/vaarsalong Sommerskole i Lemvig Efter en lang, mørk tid med nedlukning kan man længes efter sommer og sjove ungdomsskoleaktiviteter. Lemvig Ungdomsskole inviterer hvert år de unge i kommunen til at prøve kræfter med over 30 forskellige aktiviteter i uge 27 i sommerferien – og de håber naturligvis, at de vil være muligt at gennemføre sommerskolen igen i år.

Læs mere i Debatstafetten inde i bladet.