Musical som pædagogisk værktøj
[
# MAJ 2016
]
Unge flygtninge i UngSorø KUU i Skive International miljøkonference Folkeoplysning for flygtninge
Mod strømmen Folkeskolens vej ud i ungdomsskolen – en anden vej til succes
Af ledelsen i Gribskov Ungdomsskole
En alternativt tilbud
Faglig fordybelse
Med indførelse af den åbne skole sidste år, har mange ungdomsskoler budt sig ind i folkeskolen med tilbud om kurser og valgfagsundervisning. Vi skulle også komme med et oplæg til samarbejdet med folkeskolen. Der blev arbejdet til sent på aftenen, udarbejdet et katalog med en bred vifte af forskellige tilbud, der skulle bruges til inspiration for et kommende samarbejde. Vi fik også produceret et diasshow på 14 sider i PowerPoint.
Skolernes fritidsordninger var i nogle år bekymrede over, at de ældste specialbørn voksede fra fritidsordningerne uden, at kommunen havde et andet tilbud at sætte i stedet. Ungdomsskolen blev spurgt, om vi kunne byde ind med et alternativt tilbud. Efter moden overvejelse foreslog vi en ordning, der gik imod tankerne om inklusion. Forslaget gik ud på, at alle specialbørn i målgruppen skulle hentes fra deres lokalmiljø og køres af pædagoger i minibus til ungdomsskolens ene lokation i Helsinge.
Med skolereformens længere dage er skolernes specialbørn udfordret i koncentration og tålmodighed, hvorfor vi har indgået et samarbejde om faglig fordybelse. Her flyttes alle specialbørn i målgruppen igen til ungdomsskolen én dag om ugen, hvor der b.la. arbejdes med social træning og andre læringsrammer, der giver afveksling og anderledeshed i undervisningen. Med andre ord: Folkeskolen må finde vej ud i ungdomsskolen.
Eksklusion
Tanken om at flytte specialbørn fra skolerne til ungdomsskolen inspirerede os til også at gøre dette for de øvrige elever. Da vi påtog os opgaven med kommunens fælleselevråd, flyttede vi alle møder fra skolerne til ungdomsskolen. Ved at flytte de unge til et andet miljø fjerner man lugten af ”skolearbejde”, giver dem en større følelse af frihed og en fælles base. Fælleselevrådet tager medansvar for den demokratiske proces og arrangerer børne- og ungehøringer, samt børnebyrådsmøder med politikerne. Fælleselevrådet er grobund for de unges politiske indflydelse og de unges muligheder i lokalmiljøet. Med andre ord: Folkeskolen må finde vej ud i ungdomsskolen.
En anden vej Alt dette blev præsenteret på et stort samarbejdsmøde i skolekredsen. Da vi var nået til side 4 måtte vi opgive, skolerne var simpelthen ikke klar til et udefra kommende samarbejde. Vi havde nok regnet med, at hvis vi gik med strømmen og gjorde det samme som andre ungdomsskoler, så var successen hjemme. Men nej, vi måtte konstatere, at vi måtte gå mod strømmen for at finde vej ind til folkeskolen. Med andre ord: Folkeskolen må finde vej ud i ungdomsskolen. Vi valgte at angribe folkeskolerne én efter én. Ved at være pågående, åbne og fleksible, har vi nu et år efter vores ”nederlag” etableret et samarbejde med de fleste folkeskoler i kommunen. Vi har prøvet flere former for undervisning, både på skolerne og hos os selv. Den største succes oplevede vi, når eleverne var hos os. De havde brug for et miljøskifte. Med andre ord: Folkeskolen må finde vej ud i ungdomsskolen. 2 | Ungdomsskolen #4 Maj 2016
Målet med ordningen var, at børnene samles i en klub to dage om ugen, hvor ingen andre brugere end specialbørnene var til stede. I klubben skulle børnene opnå en portion tryghed for derefter at kunne inkluderes i den almindelige fritidsklub for 6. klasser de øvrige eftermiddage. Pædagogerne, der arbejder med specialbørnene, er også ansat i Fritidsklubben, dermed kan børnene opnå en større tryghed. Når børnene er modne til at starte på ungdomsskolens øvrige tilbud, kan pædagogen følge med til undervisning eller i den åbne klub. Når den ønskede tryghed er opnået, trækker pædagogen sig tilbage. Dette medførte en del diskussion med vore samarbejdspartnere om hvorvidt, det er klogt at ekskludere børnene fra deres lokalmiljøer, men vi endte med at gennemføre. Med andre ord: Folkeskolen må finde vej ud i ungdomsskolen.
Elevrådet væk fra skolen
Næste stafetholder er Halsnæs Ungdomsskole
Depechen gives videre Af formand Kent Sørensen, Ungdomsskolen-Skive
Når en organisation pludselig tvinges til et formandsskifte er aldrig rart. En ny formand skal sættes ind i tingene, og organisationens sekretariat og formanden skal måske se hinanden an. Sådan har det heldigvis ikke været, da jeg i januar overtog formandsposten efter Finn Lillelund Christensens tragiske dødsfald. For det første var jeg som næstformand bekendt med foreningens daglige virke. For det andet har jeg mødt stor opbakning fra sekretariatet, som har været en stor hjælp i mit midlertidige formandsvirke, så vi har kørt videre for fuld kraft og er ikke blevet svækket i vores interessevaretagelse for skoleformen. Det sidste er jo vigtigt. Der dukker hele tiden nye tiltag og udfordringer op – både for de enkelte ungdomsskoler og for Ungdomsskoleforeningen. Alene i dette nummer omtales fx to lovforslag, som vi har indgivet høringssvar på. Dertil kommer det fortsatte arbejde med at sprede erfaringer og viden fra vores store
Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Kent Sørensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er torsdag den 12. maj 2016. Blad 5/16 udkommer i uge 23 2016
SoL-projekt, som godt nok officielt fandt i sin afslutning med konferencen i marts, men som jo stadig er en del af foreningens indsatsområde i og med, at den åbne skole og dermed det tætte samarbejde med folkeskolernes fortsat er et vigtigt punkt på ungdomsskolernes dagsorden. Sideløbende har der også været arbejdet ihærdigt på at udforme en ansøgning til Egmontfonden vedrørende udvikling af et projekt om intensive læringsforløb. Vi er fortsat i dialog herom og har store forventninger til, at indsatsen kan rette fokus mod de forskellige turboforløb, som finder sted rundt om på ungdomsskolerne. Sekretariatet har også via sit medlemskab af Dansk Folkeoplysning Samråd involveret sig i sidstnævntes kampagne ”Folkeoplysning for flygtninge”, hvilket også afspejles i denne udgave af bladet, hvor vi bringer et par artikler herom. Skal jeg rette blikket mod den nære fremtid følger vores engagement på
Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade: 4.450 kr. Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!
Folkemødet på Bornholm i juni samt selvfølgelig landsmødet først i maj. Som tidligere nævnt har jeg valgt ikke selv at stille op til formandsposten, og jeg er meget tryg ved den kandidat, som en enig bestyrelse har valgt at bakke op om. Men jeg stiller mit mandat til rådighed i det videre bestyrelsesarbejde, da jeg stadigvæk har lyst til at arbejde med interessevaretagelsen og samtidig har fået en del erfaring på området. Jeg vil derfor slutteligt, inden jeg overlader depechen til den kommende formand, opfordre alle til at møde op til landsmødet den 10. maj. Vi står stærkt som Ungdomsskoleforening med 100 % opbakning, men det må selvfølgelig ikke blive en sovepude. Det kræver hårdt benarbejde og samarbejdsrelationer hele vejen rundt samt et velfungerende sekretariat. Og så kræver det ikke mindst inspiration og input fra medlemsskolerne, hvilket landsmødet netop giver mulighed for.
Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Dødningebruden, Ballerup Ungdomsskole Oplag 2125 ISSN 0106-4193
Ungdomsskolen #4 Maj 2016 | 3
Ung Sorø huser uledsagede unge I Sorø er det ungdomsskolen, der står for anbringelsesopgaven, hvilket sker rundt om i hele kommunen
Af Bjarne Mouridsen
På den ene side ligner det ethvert teenageværelse. Der er sofa og fladskærm med tilsluttet PlayStation, så der kan spilles FIFA eller Grand Theft Auto. Men ovenover fladskærmen hænger der farverige, religiøse billeder af Jomfru Maria og Jesus, hvilket ikke er så normalt hos danske teenagedrenge. Jeg er inviteret indenfor i et lille bofællesskab i Dianalund i Sorø Kommune. I lejligheden bor der tre unge drenge fra Eritrea, som har hvert deres værelse ovenpå. Stuen er de fælles om, ligesom de er fælles om madlavning og rengøring.
Integrationen er den samme Drengene er såkaldte uledsagede unge, som er kommet til landet de sidste par år. Først har de opholdt sig i et af landets ungecentre for asylansøgere, og derefter er de blevet installeret i egen bolig på en af flere adresser i Sorø Kommune. Kommune har valgt at lægge anbringelsesopgaven for såvel danskere som udlændinge i hænderne på den lokale ungdomsskole, Ung Sorø, der også varetager kommunens SSP-indsats. - Vi henter dem selv på børnecentret, matcher dem derefter med en kontaktperson og anbringer dem rundt om i hele kommunen. Vi ønsker ikke at lave en ghetto ét sted, fortæller Lotte Klingenberg, som er koordinator
4 | Ungdomsskolen #4 Maj 2016
for den socialpædagogiske indsats Katrinelystgården (se faktaboks). - Integrationen er på sin vis den samme, om det er en ung dansker eller udlænding. Det gælder om, at de får de rigtige venner, uddannelse og nogle gode fritidsinteresser, fastslår Lotte Klingenberg.
sig selv og de unge rundt, indrømmer de, men såvel de unge som de lokale beboere er faktisk tilfredse med placeringen rundt om. - De lokale kunne godt være lidt skeptiske i starten, men nu bakker de op og er glade for de unge, siger Lotte.
Skepsis forsvandt
Jeanne får sig en lille snak med en af de unge, hun er kontaktperson for. Alavin kom til Danmark fra Syrien for et par år siden og har nu boet 1½ år i Sorø.
Jeg er med Lotte og en af kontaktpersonerne, Jeanne Egekjær på rundvisning. Vi kører i en gammel bil, som også stilles til rådighed for de unge, som får taget kørekort med ungdomsskolens hjælp. Der går noget tid med at transportere
Tæt kontakt
Fortsættes side 6...
Stina Wrang Elias
FortsĂŚttes nĂŚste side....
Ungdomsskolen #4 Maj 2016 | 5
Ung Sorø huser...
- Jeg er glad for at bo her på Katrinelyst og glad for at have en kontaktperson. Jeanne er som en storesøster eller en mor for mig. Hun har hjulpet mig meget. Jeg snakker med hende hver dag, og vi spiser nogen gange sammen, fortæller Alavin. Alavins forældre er faktisk lige kommet til landet og er nu ved at få behandlet deres ansøgning om opholdstilladelse. Det håber hun går godt, men selv om hun glæder sig til at skulle flytte sammen med dem, må hun også indrømme, at hun vil savne den tætte kontakt med Jeanne. Og det er gensidigt. - Jeg har da også sagt til Alavin, at jeg jo stadig vil være her. Det bliver bare på en anden måde, fortæller hun.
Savner danskere
jeg vil gerne være mere sammen med danskere for at lære sproget bedre, siger Filmon, som har været i Danmark i to år. Filmon er derfor opsøgende i sin fritid, hvor han går til ekstra dansk i ungdomsskolens almenundervisning og til fodbold, ligesom han har deltaget i nogle arrangementer, som den lokale afdeling af Venligboerne har stået for.
Opbygger netværk i fritiden Det samme gælder de andre unge, som også går til ekstra dansk og fx ridning, fitness og svømning i ungdomsskolen. Her er det en stor fordel, at den fleksible lovgivning gør det muligt at oprette hold hurtigt og derved efterkomme de unges ønsker og interesser. Og fritidslivet er vigtigt for det pædagogiske arbejde, fortæller Jeanne. - De får et netværk og noget at tage sig til. Føler de har venner, taler dansk med vennerne. Og når de går til idræt bliver de trætte, så de kan sove om natten i stedet for at spekulere over deres situation. - Det er også en fordel for danskerne i ungdomsskolen, da de ikke er så
Vi kan godt nok ikke glemme vores familier og savner dem, men de voksne her bliver lidt som en familie (Ahmet)
I dagtimerne går de unge i skole. Det foregår på en særlig sprogskole lidt uden for byen. Men en af de unge, Filmon fra Eritrea, savner kontakten med danske unge. - Jeg bor sammen med en fra Eritrea, og vi er flere sammen i skolen. Det betyder, at vi taler vores eget sprog. Der er ingen danskere i skolen, men
6 | Ungdomsskolen #4 Maj 2016
”mørkerædde”, fortsætter Jeanne og Lotte med et grin.
Som en familie Ahmad, som også kommer fra Syren og har været et år i Sorø fortæller: - Jeg er startet i en fodboldklub i Dianalund og går til ridning i ungdomsskolen. Det er godt at være her. Jeg er sammen med andre og får gode venner. Og så er det godt at have en kontaktperson, som man kan snakke med, hvis der er problemer. Vi kan godt nok ikke glemme vores familier og savner dem, men de voksne her bliver lidt som en familie, siger han og fortsætter. - Min kontaktperson kan faktisk arabisk, så han kan også hjælpe med oversættelser, ligesom vi laver aktiviteter og spiser sammen.
Gør en forskel Nogle af kontaktpersonerne er således selv kommet til landet som flygtninge, og generelt er deres baggrund blandet såvel uddannelsesmæssig som hvad angår alder, køn og etnicitet. Jeanne, som er kontaktperson for i alt 10 unge er fx uddannet pædagog, men arbejdede som klubmedarbejder mens hun læste. Efter at have arbejdet nogle år i en SFO, startede hun som nattevagt og fik smag for det. - Jeg er glad for at være sammen med de unge. Nærværet og de tætte relationer gør, at jeg virkelig føler, at
Syriske Alavin får en snak med Jeanne Egekjær, som er kontaktperson for hende og en række andre uledsagede unge jeg gør en forskel. Og så kan man se udviklingen hos dem, siger hun.
Åbner op Kontaktpersonerne hjælper med en lang række praktiske ting i de unges hverdag, ligesom der snakkes om alt fra økonomi over normer, kønsroller, opførselog almindelige teenageproblemer til kærlighed og sex. Det hele er på sin vis et led i det pædagogiske arbejde, mener de. - Alt kan blive til pædagogisk arbejde, fx ligger der jo også en del opdragende i at hjælpe dem med at administrere deres penge og lære dem, at de ikke bare får alt foræret af kommunen, forklarer Lotte.
Ind i mellem bliver der også tid til de tungere samtaler – fx om de unges baggrunde. - Jeg spørger ikke ind til deres historier, før de selv er klart at fortælle om det. Men lige pludselig vil de gerne fortælle om de frygtelige ting, de har oplevet, som fx at være blandt de eneste to overlevende i en båd, slutter Jeanne Egekjær. Artiklen indgår i en serie om flygtninge i ungdomsskolen. Læs også Sagt ligeud om Folkeoplysning for flygtninge på side 14-15 og om Jammerbugt Ungdomsskoles samarbejde med det lokale asylcenter i Ungdomsskolen nr. 9 2015
Katrinelystgården startede som en socialpædagogisk døgninstitution for unge, som af forskellige årsager havde brug for at bo for sig selv. Da kommunens SSPindsats i 2014 blev placeret under ungdomsskolen, fulgte Katrinelystgården og dermed anbringelsesopgave med. Den første udenlandske unge, en ung afghaner, flyttede ind i 2010, og siden er der kommet flere til, så der i dag er anbragt 53 unge i alderen 14-21 år rundt om i lejligheder i hele kommune heraf langt de fleste med udenlandsk baggrund.
Ungdomsskolen #4 Maj 2016 | 7
KUU i Skive er kommet godt fra start Kombineret Ungdomsuddannelse startede i august sidst år. Vi har spurgt KUU-koordinator ved Ungdomsskolen Skive, hvordan det er gået
Af Bjarne Mouridsen
Det er nu snart et år siden, at Kombineret Ungdomsuddannelse åbnede dørene for de første elever. Flere ungdomsskoler er i forskellig grad involveret i uddannelsen, som udbydes af regionale institutionssamarbejder og er målrettet det lokale arbejdsmarked gennem forskellige erhvervstemaer. To ungdomsskoler er dybere involveret, idet de har status af hjemstedsskoler og dermed udbydere af erhvervstemaer. Det gælder Københavns Kommunes Ungdomsskole (læs artiklen i Ungdomsskolen nr. 1 2016) og Ungdomsskolen Skive, som er hjemsted for erhvervstemaer:
• Handel og kundeservice (H&K) • Jordbrug, mad og sundhed (JMS) Vi har bedt KUU-koordinator ved Ungdomsskolen Skive, Kirsten Høj, om at gøre status nu, hvor det første år snart er gået.
Stadig en proces Sidste år meldte i om alt optaget og venteliste. Hvordan er det gået siden? - Det er gået godt. Vi har afprøvet forskellige forløb, været meget på virksomhedsbesøg og i praktik, og vi har haft og har et godt samarbejde med Skive Tekniske skole og Handelsskolen. Skemaet er ændret løbende. Vi har lavet en tre måneders oversigt og et basisskema, men laver også et uge-
skema, som de unge får hver fredag. Det skyldes, at vi får bestillinger på diverse ungdomsskolearrangementer i vores produktionskøkken. Vi har altså lavet en intern ”KUU-café” i virksomheden, så vi kan få handelsfagene og kundeservice ind over arrangementerne. Det er stadig en proces og endnu ikke færdigudviklet. Hvordan har frafaldet været? - Vi fik fire ekstra pladser fra Viborg, altså i alt 14, og har 10 tilbage på del 2. Visiteringen var meget åben for at få startet KUU.
Supplerer hinanden Hvor mange optog I andet halvår på de to temaer?
i 10. klasse Ann-Kristin Skoldemose fra UngVest har været med til at KompetentLærer rådgivning til jeres aktivrejse
CESKY RAJ
udvikle undervisningsmaterialet
Vores fokuspunkter er:
Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse
BUS fra kr.
1.710
Andre rejsemål: Lissabon, fly, 5 dg/4 nt ............................. Krakow, fly, 5 dg/4 nt................................... Hamburg, bus, 3 dg/2 nt ........................... Barcelona, fly, 5 dg/4 nt ............................ New York, fly, 7 dg/5 nt ............................
pr. person 5 dg/3 nt.
Prisen inkluderer: Hostel med helpension • trekking • O-løb/klatring • rapelling • bueskydning
Kontakt Karen Jette tlf: 46 91 02 49 kaho@benns.dk
8 | Ungdomsskolen #4 Maj 2016
fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.
2.335,1.565,855,1.995,4.695,-
Pris er pr. person i flersengsværelse/hostel
www.benns.dk
Dit personlige rejsebureau
- Vi optog fire på Jordbrug, mad og sundhed og fire på Handel og kundeservice. Holstebro fik to af vores pladser. Faglærere og KUU-undervisere glæder sig over, at deres faglige kompetencer i dansk, engelsk og matematik er bedre end august-optaget. Hvad er jeres erfaringer med hensyn til indholdet på de to temaer? - De to temaer supplerer hinanden fint. Når vi arrangerer virksomhedsbesøg fx til Jesperhus Blomsterpark, kan vi tilgodese gartnerjobbet, tjener, reception/piccoline, butik og serviceassistent. Vi har et fast forløb med handelsskolen omkring ”kundetyper”, som de kan støde på i deres praktikker. Derudover har vi pt. temaprojektet ”EVENT” i samarbejde med Skive Handelsskole (H&K) og et ”Haveni-gården”-projekt med egne folk fra Ungdomsskolen (JMS), hvor KUUfagene også indgår. - Praktikforløb er det vigtigste, da det giver de unge en lærerig oplevelse, og de får chancen for at vise, hvad de kan med hænderne. Er der noget, I har måttet ændre? - Ja, undervejs skal projekter og KUU-fag jævnlig rettes til afhængig af fremmødet, som er svingende på grund af elevernes personlige udfordringer.
For høj gærdehøjde Kan I pege på uhensigtsmæssige ting i lovgivningen eller andre barrierer?
- Det er uhensigtsmæssigt, at kravet er at bestå to fag på D niveau (dansk obligatorisk + 1 valgfrit, fx matematik), fordi det er unødvendigt og urealistisk. Det er højere gærdehøjde end for at starte på hovedforløb på næsten samtlige erhvervsuddannelser, hvor der kræves bestået niveau E og F. Og så mangler der læringsmål fra ministeriet i dansk (del1, del2, del3 og del4). - Samtidig synes vi, at KUU-portalen mangler fleksibilitet ved skemalægning og ved notater. Det er for tidskrævende at bruge dagligt.
Job eller uddannelse Hvilket forventninger har I med hensyn til elevernes efterfølgende beskæftigelsesmuligheder? - Indenfor JMS kan de godt få et ufaglært job i et væksthusgartneri eller på et landbrug, men ellers er det via de ordinære uddannelser på Tekniske skole. Indenfor H&K er kravet fra butikker og virksomheder, at de unge tager EUD, handel og derefter kan komme i lære. Har I lavet evalueringer eller undersøgelser om tilfredsheden blandt eleverne? - Der er lavet en generel undersøgelse (se www.kuuplus.dk), og så har jeg samtaler med de unge, hvor de tilkendegiver deres meninger og idéer til forbedringer. Kvalitetsgruppen, som består af ungdomsskoleinspektøren og
mig, har sammen med to af eleverne lavet en opfølgningsplan, som følges.
Et puslespil Hvad er jeres forventninger til det kommende år? - Vi forventer, at undervisningen på del 3 primært skal foregå på ungdomsuddannelserne, og at kontaktpersonen kommer en dag om ugen. Det bliver et puslespil i Skive, da de to temaer dækker mange fagområder. Ellers må vi strikke individuelle forløb sammen tilpasset den unge, hvis det er muligt. - De nye august-elever forventes at være positive og motiverede til at lære på en anden måde og vil i gang med en ungdomsuddannelse.
Fakta om KUU •
For unge under 25 år, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse • Mulighed for afstigning og påstigning med en samlet varighed på op til to år • Udbydes af institutionssamarbejder i 20 geografiske udbudsområder • Målrettes beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked • Kan desuden give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelse • Sammensættes lokalt inden for en række erhvervstemaer • Ungdommens Uddannelsesvejledning afgør, om ansøgeren er i målgruppen for uddannelsen • Uddannelsen giver ret til SU (Kilde uvm.dk) Ungdomsskolen #4 Maj 2016 | 9
Musical gav fast grund under fødderne Ungdomsskolernes musicalproduktion er ikke kun for de stærke unge, men hjælper også ”skrøbelige” unge
Af Anette Bang Troelsen, projektkoordinator og instruktør ved Ballerup Ungdomsskole samt cand. mag. i Dramaturgi
- Det hjalp mig rigtig meget at komme væk fra afdelingen og være med i det rigtige samfund igen. Det hjalp mig til at komme videre og til at leve igen. Sådan siger Sofie på 19 år, der for seks år siden deltog i sin første musicalproduktion i Ballerup Ungdomsskole. Hun startede til musical samtidig med, at hun var indlagt i et længerevarende forløb på ungdomspsykiatrisk afdeling på Glostrup Hospital. Sofie endte med at bo på afdelingen i 11 måneder på grund af svær depression og selvskadende adfærd. I den periode var musical det eneste, hun så til verden udenfor, den eneste aktivitet hun holdt fast i. Da hun stod på scenen til premieren og de efterfølgende forestillinger med de andre unge, var det derfor ikke blot resultatet, hun var stolt af. For hende var en stor del af sejren selve det at holde fast og at gennemføre forløbet.
Bedre til at være mig... Året efter deltog Sofie igen. Denne gang fra en ungdomspension, som lå ret langt fra ungdomsskolen. Men for hende var det vigtigt at være med igen og holde fast i det, som hun selv betegner som et frirum. Musicalen blev hendes udvidede familie og hendes holdpunkt i en svær tid. - At være sammen med andre unge, 10 | Ungdomsskolen #4 Maj 2016
uden at det handlede om sygdom. At være ung igen. Det var rart. Det at folk regner med én, gør at man kommer ud af døren og af sted. Man bliver en del af fællesskabet, når man dukker op, og også er der for de andre, fortæller hun. Siden da har Sofie været med hvert år, med undtagelse af et enkelt. I dag har hun det godt, bor igen sammen med sin familie og er en selvsikker ung kvinde med mod på livet og store planer for fremtiden. Hun mener selv, at det at have deltaget i musicalforløbene har haft stor betydning for hendes udvikling. - I starten var jeg meget genert og havde svært ved at snakke med folk. Jeg har fået meget mere selvtillid. Jeg er blevet bedre til at være mig, og til at stille mig frem og at snakke med folk. Jeg er blevet bedre til at lade folk komme tæt på. Jeg er begyndt at få venner. Det havde jeg ikke før.
Også for de ”skrøbelige” Sofie er blot én af mange unge i vores musicalforløb, som kan betegnes som ”skrøbelige unge”. Unge der kommer til musical-undervisningen med en lidt mere udfordrende bagage end de fleste jævnaldrende. Naturligvis tiltrækker musical i ungdomsskoleregi en stor og blandet gruppe af unge mennesker, hvor langt de fleste er både ressourcestærke og velfungerende. Men hvert eneste år tiltrækkes også et antal unge, der i en
eller anden henseende kan betegnes som skrøbelige. I mine syv år som instruktør for vores musicals, har vi haft unge med depression, spiseforstyrrelser, angst, stress, borderline, selvskadende adfærd, selvmordstruede og unge med vanskelige familieforhold eller med sygdom og død tæt inde på livet. Flere af de nævnte unge har været i en eller anden form for psykiatrisk behandling. Alligevel har denne gruppe unge været nogle af dem, der har fået allermest ud af teaterforløbene.
Det forpligtende fællesskab Som Sofie og flere af de andre unge er inde på, handler det meget om, at her er nogen, der regner med én. Det forpligtende fællesskab bærer en stor del af æren for, at netop musicalprocesserne opleves som så livsforandrende. Den første tiltrækning ved musical og teater er nok ret ens for de mange unge deltagere: Lysten til at stå på scenen, at komme i kontakt med de store følelser som teatret i sin essens har plads til at rumme, og muligheden for at lege med forskellige roller og identiteter. Det at stå i scenens spotlight og blive set og anerkendt for noget man gør, har en naturlig appel for rigtig mange unge. Men i løbet af de måneder, som hele prøveprocessen tager, oplever de fleste, at noget af det vigtigste ved at lave teater er, at man er gensidigt afhængige.
Journalist, studievært, udviklingsredaktør, blogger, førstefødte, nissedreng i Kvickly og nu også forfatter er nogle af de titler, Abdel Aziz Mahmoud sætter på sig selv. Den brede befolkning kender ham nok bedst fra hans tid som studievært på Aftenshowet på DR og forskellige at man kan snakke med de på magasin-programmer ogandre senere holdet. er ikke med det. somMan debattør påalene nettet, med til tider ironiske kommentarer som
Rammerne vigtige Tag afstand-kampagnen.
Fra årets musical, Dødningebruden, på Ballerup Ungdomsskole Som udgangspunkt kan man simpelthen ikke lave teater alene. I de store musicalproduktioner er det sat på spidsen. Mangler man nogen i en scene, har medspillerne ingen at spille til og netop med. I dansen mangler man måske en partner til et løft, i sang en stemme og måske flyttes lige præcis den vigtige scenografidel ikke, fordi det var den manglende persons opgave. Det mærkes. Man kan ikke blive væk, uden at det går ud over nogen andre.
Alle er mærkelige Desuden lægger samtlige af de unge deltagere vægt på, at fællesskabet er noget af det bedste ved at være med i musical. Fællesskabet gør, at de kommer igen år efter år. Her skabes et særligt rum, hvor man kan tillade sig at være sig selv. Som en af de andre ”skrøbelige” unge, Stefanie på 16 år udtrykker det: - Man lærer mennesker at kende, som kan være mere underlige end én selv. Alle på teater har noget at kæmpe med. Alle er ”mærkelige”, så ingen hvisker i krogene, hvis man har en lidt skidt dag.
For at få en stor teaterproduktion til at fungere, er det netop vigtigt, at alle føler, at der er plads til at være både grim, sårbar, fjollet og ”mærkelig”. Man kan ikke lave (godt) teater, uden at lade paraderne falde, og lukke op for alle de sider, man måske normalt føler ikke er acceptable i det almindelige samfund ude i hverdagen.
Andre at spejle sig i At ”alle har noget at kæmpe med”, som Stefanie formulerer det, er både sandt og ikke-sandt. Som nævnt er størsteparten af de 30-60 unge der hvert år deltager i vores musicalproduktioner helt almindeligt velfungerende unge. Men det er netop det, at der er plads til alle, der giver den gavnlige effekt. Det positive i fællesskabet er, at der er andre unge at spejle sig i, at spille sig selv op imod. Dermed er der også en hel masse forskellige strategier til at tackle den fælles udfordring, som det at gå fra barn til voksen jo er. Som Stefanie også udtrykker det: - Folk lægger mærke til og reagerer på, hvis nogen har det skidt. Når man har op- og nedture, er det rigtig rart
Rammerne omkring de unge spiller en afgørende rolle for, hvordan sådan et forløb opleves. Vi har stort fokus på, at processen skal være så professionel som muligt, og at resultatet skal kunne stå mål med vores høje ambitioner på egne og de unges vegne. Og det kan det hvert år. Vi lægger vægt på, at de voksne, som underviser deltagerne, har en solid faglighed, således at det fælles fokus på at her skabes teater og musik, holdes. Samtidig er det vigtigt, at alle omkring de unge er helt med på, at fokus er dobbelt: Både det kunstneriske og det pædagogiske skal tilgodeses og gå op i en højere enhed. Det kræver professionelle, men også varme, voksne, der giver sig tid til at lytte og som gør det trygt at folde sig ud - både privat og kunstnerisk. I teater er der plads til de store følelser. På rigtig mange måder. At musicalarbejdet i ungdomsskolen giver en ung som Sofie fast grund under fødderne og et udgangspunkt for et godt og glædesfyldt liv, ja, mulighed for ”at leve igen”, synes jeg siger alt. Den slags tilbagemeldinger gør, at det er alt arbejdet værd, og gør at jeg uden at tøve kan sige, at det her arbejde er noget af det vigtigste, givende og mest værdiskabende, vi overhovedet gør i ungdomsskolen. Ballerup Ungdomsskole har 17 års erfaring med store musicalproduktioner. Den første blev spillet i 1999. Hvert år deltager mellem 30 og 60 unge i alderen 13 til 25 år. Årets musical, Dødningebruden, blev spillet i marts på den professionelle scene i Baltoppen LIVE og blev set af 2000 publikummer.
Ungdomsskolen #4 Maj 2016 | 11
Sammen kan vi ændre verden Aalborg Ungdomsskole er vært for stor international konference om miljø og bæredygtighed
Af Bjarne Mouridsen
”Sustainable Societies”. Det lyder fornemt, men også vigtigt. Bæredygtige samfund. Og mere konkret handler det om emner som affald, forbrug, energi, bæredygtig omstilling, bevaring af naturen og Smart City. Det er netop disse seks undertemaer, som unge skal arbejde med på den internationale miljø- og bæredygtighedskonference CEI:2016, som UngAalborg er vært for den 27. juni til den 2. juli i år. CEI står for ”Caretakers of the Enviroment International”, som er et international netværk af skoler og uddannelsesinstitutioner, som har fokus på netop miljøproblematikker og bæredygtighed.
Den største udfordring UngAalborg har deltaget i de internationale konferencer siden 2000, hvor det foregik i Lund i Sverige. Siden har elever og medarbejder været i bl.a. Sydafrika, Dubai og Indonesien. - Vi var alle enige om, at det her ville vi fortsætte med, hvis det på nogen måde kunne lade sig gøre. Der var en helt særlig stemning af faglighed, samarbejde og tolerance, som jeg sjældent har oplevet i andre sammenhænge, fortæller sektionsleder Elisabeth Brun, som fortsætter: - Jeg mener, at miljø- og klimaproblemerne er de måske største udfordringer i vor tid og fremover. I mange år har jeg ikke haft indtryk af, at man
12 | Ungdomsskolen #4 Maj 2016
De unge fra UngAalborg har været på konference rundt om i hele verden - alt sammen med fokus på natur, miljø og bæredygtighed lærte særlig meget om disse problematikker i folkeskolen, og så syntes jeg, at ungdomsskolen måtte gøre noget.
Styrker vores image De unge og Elisabeth Brun glæder sig, at de nu selv skal være værter for konferencen for anden gang, idet de også var det i 2008. - Det betyder, at vi kan vise noget af det, som Danmark og især Aalborg står for. Vi har valgt det overordnede emne og underemner i tråd med Aalborgs bæredygtighedsstrategi, og vi håber da, at vi medvirker til at styrke det image, som Danmark trods alt endnu har i vores omverden, siger hun og fortsætter:
- Hver gang, vi er på disse konferencer, gør vi også opmærksom på den danske kommunale ungdomsskole, som er en fremragende opfindelse og som de andre lande misunder os.
Skal lave et projekt De unge deltagere skal inden selve konference forberede et projekt inden for et af de seks undertemaer, som så skal fremlægges på konferencen. - Hele forberedelsen, hvor hver delegation udarbejder et projekt i forhold til konferencens tema, er meget værdifuld. Her øges elevernes bevidsthed om disse problematikker voldsomt. De mange dialoger og diskussioner i forhold til udarbejdelse af projektet er især meget værdifulde, da eleverne
her bliver nødt til at tage stilling og skærpe deres egen argumentation, fortæller Elisabeth Brun, som i øvrigt fik prisen som Årets Ildsjæl i 2009. Elisabeth Brun peger også på andre gevinster ved at deltage. De unge bliver bedre til engelsk og øger deres tolerance og forståelse ved at være sammen med unge fra mange andre nationer og religioner. Og endelig får de vedvarende kontakter. - Vore elever får et globalt netværk, som jeg ved fra tidligere deltagere, at de får megen gavn af. Unge skal fungere i et globalt samfund, og den viden og indsigt i andre kulturer og de kontakter, som de får på konferencerne, er yderst værdifuld i deres fremtidige virke.
De unge involveres De unge er selv med til at arrangere konferencen. Fx er det to unge, som skal være konferencier ved åbningsceremonien, ligesom der er etableret et “Young Guide”-hold, som skal hjælpe med de forskellige aktiviteter, arran-
gere særlige aktiviteter for de unge og fx stå for en kulturaften. - Der er også unge, der skal være reportere, lave interviews og dokumentere konferencen, og vi har et hold “Grønne agenter”, der skal lave workshops til konferencen. Og så er der naturligvis unge, der arbejder med projekter til konferencen, siger Elisabeth Brun.
Kom med!
med en opfordring til at deltage med en gruppe elever. Deadline for tilmelding er her den 15. maj. - Vi vil gerne, at de skal få alle de gode oplevelser og erfaringer, som vi har fået. Konferencerne medvirker virkelig til øget læring, forståelse, dannelse og tolerance for de unge. Og samtidig på andre lande gerne opleve, hvordan danskere også er, begrunder hun. - Og endelig synes jeg de skal deltage, fordi det er vigtigt og nødvendigt. Miljøproblematikker går på tværs af grænser. Vi har kun en klode, som vi kan leve på, og det er nødvendigt, at vi alle arbejder med på løsninger for en fortsat fremtid - især da de unge, slutter Elisabeth Brun.
I can make a difference - but together we can make a change!
Foreløbig er der registreret deltagere fra en lang række lande i hele verden så som USA, Indonesien, Nepal, Indien, Tyrkiet, Sydafrika, Australien, Portugal, Sverige, Skotland og Østrig. I alt forventes det, at der vil være ca. 300 deltagere. UngAalborg vil meget gerne have flere danske ungdomsskoler med på banen og har derfor sendt invitationer rundt
BLIV KLOG PÅ EUROPAS HØJDEPUNKTER
Læs mere om konferencen på www.cei2016.dk
KONTAKT OS IDAG PÅ 8020 8870 Vi er specialister i grupperejser for alle typer af grupper fra undervisningssektoren. Vi tilbyder rejser til alle de klassiske rejsemål, men også dem, som er lidt anderledes. Studierejserne går til de fleste rejsemål i Europa samt USA og Kina. På vores hjemmeside www.alfatravel.dk har vi samlet en række spændende forslag til rejsemål. Det er udelukkende inspiration, for vi skræddersyer hver enkelt rejse, og det betyder, at næsten kun fantasien sætter grænsen.
BERLIN - 4 DAGE/ 3 NÆTTER FRA KR. 1.098,BUDAPEST - 5 DAGE/ 4 NÆTTER FRA KR. 1.498,BARCELONA - 5 DAGE/ 4 NÆTTER FRA KR. 2.498,Bestil tilbud på: www.alfatravel.dk/tilbud
BESTIL GRATIS TILBUD
HUSK, vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene. Ring idag eller skriv til os og få et tilbud - vi arrangerer rejser til hele Europa, USA og Kina.
www.alfatravel.dk/tilbud
TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK
Ungdomsskolen #4 Maj 2016 | 13
Folkeoplysning kan integrere flygtninge Oplysningsforbund, ungdomsskoler, kulturhuse og mange andre har givet hinanden håndslag på at gøre en folkeoplysende indsats for, med og Af informationskonsulent Michael Voss, om flygtninge Dansk Folkeoplysnings Samråd ”Folkeoplysningen er noget af det mest danske, vi har, og folkeoplysningen repræsenterer værdier i vores samfund, som vi gerne vil kalde danske: demokrati, ytringsfrihed, åbenhed, tolerance og ligeværd. Med det ståsted er vi bekymrede for den måde, flygtninge modtages på i Danmark.” Sådan sagde formanden, Per Paludan Hansen, på Dansk Folkeoplysnings Samråds (DFS) repræsentantskabsmøde i april sidste år. Her præsenterede han det nystartede initiativ ”Folkeoplysning for Flygtninge”. Siden er det gået stærkt. Stadig flere medlemsorganisationer i DFS – herunder Ungdomsskoleforeningen – har tilsluttet sig initiativet. Samarbejdet har arrangeret fem regionale inspirationsmøder og planlægger allerede de næste. På en hjemmeside og en Facebookside udveksles erfaringer og ideer, og en arbejdsgruppe er ved at indsamle og redigere et inspirationskatalog. Men først og fremmest har lokale aftenskoler, efterskoler, højskoler og mange flere iværksat aktiviteter i lokalsamfundene.
og foreningsmedlemmer? Vil vi skabe os fjender blandt dem, der træffer beslutninger om vores rammer og den økonomiske støtte? Det var nogle af de spørgsmål, der blev vendt. Ikke desto mindre var der enighed om, at folkeoplysningen bygger på værdier, og folkeoplysningens eksistensberettigelse er, at den forsvarer disse værdier og bruger dem til at løse samfundets problemer. Eller med den formulering, der står i grundlaget for ”Folkeoplysning for Flygtninge”: ”At inkludere nye samfundsgrupper i det demokratiske samfundsliv og give dem de bedst mulige kompetencer har altid været folkeoplysningens DNA.”
Folkeoplysningens DNA
Så længe de er her
Det var ikke uden betænkeligheder, at DFS sammen med Efterskoleforeningen og Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark lagde idéen ud til resten af DFS-kredsen. Flygtningepolitikken er et kontroversielt tema. Vil det skade bredden og sammenholdet i DFS? Vil vi lægge os ud med vores kursister
Grundlaget slår fast, at ”de folkeoplysende skoler og foreninger vil tage godt imod de flygtninge, der er i Danmark. Vi vil være med til at give dem en god tilværelse. Så længe de er her. Uanset hvor mange der er, og hvor længe de skal være her”. Til gengæld var vi enige om, at vi ikke
14 | Ungdomsskolen #4 Maj 2016
– som folkeoplysende fællesskab – ville gå ind i debatten, om hvor mange flygtninge Danmark skal tage imod, og hvilke barrierer som skal stilles op. Den brede opbakning fra DFS’ medlemsorganisationer tyder på, at vi måske nok vovede et øje med initiativet, men at vi samtidig formulerede en grundholdning, der tegner de folkeoplysende organisationer.
Folkeoplysningen bygger på værdier, og folkeoplysningens eksistensberettigelse er, at den forsvarer disse værdier og bruger dem til at løse samfundets problemer
For – om med
Selv om navnet lægger vægt på aktiviteter for flygtninge er idéen i lige så høj grad at skabe aktiviteter om flygtninge og med flygtninge. I grundlaget er det beskrevet således: • Vi vil give flygtninge mulighed for at lære og udvikle sig - og invitere dem til at dele deres viden og livserfaringer med os andre. • Vi vil give danskere mulighed for at blive klogere på, hvem flygtningene er, og hvorfor de flygter. • Vi vil inddrage flygtningene og give dem mulighed for at blive en del af civilsamfundet – til glæde for såvel flygtningene som det danske samfund.
Funderet i landsorganisationerne Kernen i ”Folkeoplysning for Flygtninge” er konsulentgruppen, der består af de medarbejdere i de tilsluttede landsorganisationer, der er med i initiativet. Den mødes med en til to måneders mellemrum og udveksler erfaringer og diskuterer fælles initiativer. Det er fx her, at idéerne om regionale inspirationsmøder og et inspirationskatalog er fostrede. I hverdagen arbejder konsulenterne med at inspirere deres egne lokale skoler og foreninger til at tage opgaven på sig og sætte aktiviteter i gang. De samler også erfaringer ind, så de kan bruges i den enkelte landsorganisation og på tværs af landsorganisationerne.
nen allerede på det tidspunkt samarbejdede med et af oplysningsforbundene, og lovede, at han snarest ville invitere alle oplysningsforbundene til et møde på rådhuset ”…for at diskutere, hvad vi kan gøre sammen for og med flygtninge.” Han gav også et lille hip til folkeoplyserne: ”Jeg gik engang på aftenskole til ”finere fransk madlavning”. Det kunne lige så godt have været ”finere iransk madlavning”. Hvorfor inviterer I ikke nogle flygtninge ind som lærere på jeres kurser?”
Med åbne arme
Bryd rammerne
At der er brug for folkeoplysningens indsats, fik vi et lille indtryk af på DFS’ medlemskonference i november 2015. ”Jeg er sikker på, at fritidskoordinatoren på ethvert Røde Kors Asylcenter vil tage mod jer med åbne arme, hvis I henvender jer for at hjælpe,” sagde Catherine Schmidt Walker fra asylcenteret i Jelling. Khalil Ahmad, der er integrationskonsulent i Roskilde Kommune, fortalte, at der indgår et obligatorisk 26 ugers højskoleophold i kommunens tre-årige program for unge flygtninge. Borgmester Ole Bondo Christensen, Furesø Kommune, fortalte, at kommu-
De folkeoplysende skoler og foreninger er meget forskellige. Det afspejler sig allerede i variationen af aktiviteter. Samarbejdet i ”Folkeoplysning for
flygtninge” handler ikke om, at deltagerne skal lave det samme, men at de skal få inspiration til at tænke nyt og anderledes. Det kan også handle om at bryde lidt ud af formelle og vanemæssige rammer. Som Per Paludan Hansen sagde til Aftenskolernes Pris arrangementet sidste år: ”Vi er skabt i et system af regler og tilskudsordninger. Overvej, om ikke I kan slippe dem lidt. Tag et par ekstra mennesker ind på et hold uden deltagerbetaling. Lav lidt civil ulydighed og vær på den måde med til at tage vel imod flygtninge.” Læs også artiklen om Sorø Ungdomsskole først i bladet.
Folkeoplysning for Flygtninge består i øjeblikket (februar 2016) af DFS og 18 medlemsorganisationer, mens mindst to andre er på vej. På initiativets hjemmeside, www.folkeoplysningforflygtninge.dk kan man finde: • Initiativets grundlag • Kontaktoplysninger til konsulenterne i de deltagende organisationer • Eksempler på aktiviteter • Logoer til brug på lokale aktiviteter • Links til information om flygtninge Se også Facebooksiden – søg Folkeoplysning for Flygtninge
Ungdomsskolen #4 Maj 2016 | 15
Forslag til knallertlov i høring Aldersgrænsen foreslå nedsat. Såvel Rådet for Sikker Trafik som Ungdomsskoleforeningen er imod
Af Bjarne Mouridsen
Transport og Bygningsministeriet har sendt et forslag til ændring af færdselsloven i høring. Forslaget indeholder to elementer, hvoraf især det ene har betydning for ungdomsskolen. For det første vil regeringen indføre forsøgsordning med kørekort til 17-årige, og for det andet vil den nedsætte aldersgrænsen for kørekort til lille knallert, så den bliver 15 år. Transport og Bygningsminister Hans Christian Schmidt begrunder forslaget med, at det vil ”forbedre de unges mobilitet, særligt de unge, der bor uden for de større byer”. At flytte aldersgrænsen til 15 år blev faktisk allerede vedtaget i 2011 af den daværende VK-regering, men ændringen nåede aldrig at træde i kraft, da den blev rullet tilbage efter regeringsskiftet.
Møder modstand Forslaget møder igen modstand fra såvel Ungdomsskoleforeningen som Rådet for Sikker Trafik. I Ungdomsskoleforeningens høringssvar, hvor man opfordrer til at fastholde aldersgrænsen ved de 16 år, hedder det fx: ”I januar 2013 gennemførtes en række stramninger omkring erhvervelse af knallertkørekort med henblik på at øge trafiksikkerheden. Det lykkedes, og vi synes det vil være risikabelt at sætte den opnåede nedgang i knallertulykker og -dødsfald på spil”.
16 | Ungdomsskolen #4 Maj 2016
Sikkerhed vægter højere Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen uddyber: - Vi er klar over, at en del ungdomsskoler i de store landkommuner sagtens kan have behov for, at de unges mobilitet forbedres, og det har vi stor forståelse for. Men vi mener alligevel, at trafiksikkerheden bør vægtes højere. Erfaringer fra såvel udland som fra Danmark den gang, hvor aldersgrænsen var 15 år, skræmmer, siger han.
Farligste transportform Heri er Rådet for Sikker Trafik enig. - Først og fremmest vil en nedsættelse af aldersgrænsen forventeligt forårsage flere dræbte og kvæstede unge knallertkørere. Det fremgår med
al tydelighed af erfaringer fra både Danmark og andre lande, fx Østrig, som har oplevet en kraftig stigning i antallet af ulykker efter en tilsvarende nedsættelse af aldersgrænsen, siger dokumentationschef Jesper Sølund og fortsætter: - Risikoberegninger viser, at lille knallert er den farligste transportform på vejene pr. kørt kilometer, hvilket ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt taler imod at give en yngre og mere umoden årgang adgang til at køre lille knallert.
Også 14-årige berøres Rådet for Sikker Trafik påpeger også, at en nedsættelse af aldersgrænsen vil få betydning for trafiksikkerhe-
De rigtige løsninger Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef
den i boligområder og ved skoler. Endvidere frygter de, at det kan få afsmittende virkning nedad, da der i dag er unge under aldersgrænsen, som kører ulovligt på knallert og kommer til skade. Ændres aldersgrænsen kan dette gælde de helt unge under 15 år. Af samme grund har Ungdomsskoleforeningen i sit høringssvar peget på, at hvis loven vedtages, bør perioden, hvori den unge kan påbegynde knallertundervisning i ungdomsskolen, mindsket. Den er nu på ½ år før det fyldte 16 år, hvilket i så fald foreslås nedsat til 2-3 måneder inden det fyldte 15 år.
16-årige på motorcykel? Sidst i februar blev et andet forslag på trafikområdet fremsat. Regeringens tre borgerlige støttepartier har foreslået, at det skal være tilladt at køre på stor knallert og lille motorcykel allerede som 16-årig - et forslag som Venste umiddelart er meget positive overfor. - Vi går efter at få det gennemført, udtaler Kristian Pihl Lorentzen, der er transportordfører for Venstre, til Altinget. Ordføreren understreger dog, at erfaringer fra udlandet skal undersøges først. Rådet for Sikker Trafik advarer dog kraftigt imod forslaget, som de mener vil koste liv.
Men jævne mellemrum bliver Ungdomsskoleforeningen indbudt til at afgive høringssvar, når landets ministre barsler med nye lovforslag. I modstående side kan du således læse mere om forslag til ændring af knallertlovgivningen og for et par uger siden afgav vi – ligesom en lang stribe af andre organisationer – høringssvar omkring ”Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge”. Forslaget er naturligvis foranlediget af det stadig stigende antal flygtninge – og ikke mindst de mange uledsagede børn og unge – som kommer til landet. Med lovforslaget vil kommunerne få mulighed for at oprette særlige undervisningstilbud som alternativ til folkeskolens undervisning i modtageklasser. Som blandt andre LU har vi svaret, at vi synes det er en nødvendig og vigtig opgave. Tillige har vi understreget, at vi mener, at opgaven ligger lige til højrebenet for mange ungdomsskoler, der har både erfaring med, kompetencer til og lyst og mod på at medvirke. Derfor er det grundlæggende en god idé, at man påtænker at give stor frihed til, at kommunerne selvstændigt kan vurdere, hvor tiltaget mest hensigtsmæssigt placeres, og hvordan det skal organiseres. En sådan åbning – at kommunerne kan organisere det, som de vil – er en både nyskabende og anderledes måde at tænke uddannelse og
læring på. Men nye tider kalder også indimellem på nye løsninger. Det kan selvfølgelig med god grund påpeges, at det giver risiko for discountløsninger. Javel, men det giver også mulighed for det sublime. Erfaringerne med ungdomsskolevirksomhed er ikke, at kommunerne altid blot vælger det billigste koncept. Nej, kan man dokumentere troværdighed, fantasi, kreativitet, fleksibilitet og måske først og fremmest især kvalitet, så er der en farbar vej til økonomichefernes hjerter. Det vil i rigtig mange tilfælde give god mening at placere en sådan opgave i den kommunale ungdomsskole. Med vores ungdomspædagogiske tilgang, med vores fokus på demokratiske dannelse og med vores alsidige og flerstrengede lærerkompetencer, har vi gode forudsætninger for at kunne løfte og løse opgaven. Læg dertil vores klubtilbud og vor fritidsundervisning, som giver mulighed for diverse synergieffekter, hvilket man også kan læse om i artiklen fra UngSorø i nærværende blad. En artikel, der i øvrigt er den første af flere under temaet ”Folkeoplysning for flygtninge”. Vi vil ikke opfordre ungdomsskolerne og kommunerne til at gå efter de billigste løsninger. Velafbalancerede løsninger, hvor indhold, pris og kvalitet står i et passende forhold til hinanden, vil derimod altid være efterspurgte. Det bliver spændende at følge lovforslagets videre skæbne.
Ungdomsskolen #4 Maj 2016 | 17
Ministerielle udvalg Ungdomsskoleforeningen har deltaget i møder i to forskellige udvalg under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen var den 14. april til møde i ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse, hvor der blev drøftet udfordringer og muligheder for at støtte udfordrede unge i overgangen til uddannelse og beskæftigelse. Endvidere har sekretariatschefen og næstformand i bestyrelsen Lars B. Kristensen deltaget i møder i udvalget om øget samspil mellem skole og fritidsliv, hvor Ungdomsskoleforeningen er repræsenteret i to arbejdsudvalg: • Åben skole – kommunale aktører • Fritidstilbud udenfor skoletiden – kommunale aktører
Kursus og årsmøde
Derefter vil unge fra Bornholms Ungdomsskoles Heltidsundervisning svejse det hele sammen til et iøjnefaldende tårn, der kan fungere som blikfang for ungdomsskolerne på årets folkemøde i juni måned.
Ny på sekretariatet Frem til den 30. juni er Christian Lykke Førgaard ansat med offentlig løntilskud som kommunikationsmedarbejder. Christian er uddannet i international virksomhedskommunikation ved Syddansk Universitet og skal især arbejde med at formidle resultater fra og udbrede kendskabet til SoL-projektet. Endvidere vil han hjælpe med andre kommunikationsopgaver som fx tekster til nyhedsbreve og hjemmeside.
Landsmøde i maj
Den 28. april deltog sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen i et netværkskursus for LU´s Kreds Nordjylland. Temaet var innovation, og der var bl.a. oplæg ved Tue Juelsbo, AAU, som sammen med Lene Tanggaard har udgivet bogen ”Lær! Effektiv talentudvikling og innovation”. Dagen efter gik det ikke hjemad, men til årsmøde i Produktionsskoleforeningen.
Fristen for opstille som kandidat til Ungdomsskoleforeningens bestyrelse var ikke udløbet ved redaktionens slutning. Men foreløbig er der kun indkommet en kandidat til formandsposten i form af Lars B. Kristensen fra Silkeborg. Landsmødet finder sted den 10. maj i Odense. Ved forarrangementet kan du, som omtalt i sidste udgave af bladet, møde bogaktuelle Abdel Aziz Mahmoud.
Blikfang på Folkemøde
Netværksmøder
Husk at deadline for at aflevere din ungdomsskoles bidrag til det planlagte tårn på Folkemødet er den 30, maj. Idéen, som blev beskrevet nærmere i Ungdomsskolen nr. 2 i år, er, at så mange skoler som muligt indsender et fantasifuldt dekoreret stykke metal med ungdomsskolens navn på.
18 | Ungdomsskolen #4 Maj 2016
Den 31. maj er der møde i det nystartede flygtningenetværk. Her vil der blive talt om samarbejdsmuligheder med Røde Kors samt om den nye forslag om grundskoleundervisning for udenlandske børn og unge (se dagsordenen på side 17 her i bladet).
Nye bøger Dilemma-historier Henrik Krog Nielsen har skrevet en lille læseværdig bog om 21 af livets store spørgsmål. Bogen er delt op i fire temaer, nemlig ”sige sandheden, etik, prioritering og livsfilosofi”. Målgruppen er folkeskolens ældste klasser, efterskoler og ungdomsskoler. Metodikken er, at en hovedperson i hvert enkelt af de 21 cases reflekterer over et tidligere foretaget valg og vender problemstillingen med sig selv endnu engang, finder nye vinkler og tilgange på spørgsmål, der kræver besparelse. Hermed kommer der nye overvejelser i de forskellige dilemmaer, og man tvinges til at efterrationalisere på, om den trufne beslutning ville blive truffet igen. Emnerne er relevante, og sværhedsgraden stiger løbende gennem bogen. Den vil bestemt være anvendelig til mange undervisningssituationer. Alligevel sidder man med en fornemmelse af, at forfatteren ikke helt tør nærme sig de rigtige farlige spørgsmål for unge mennesker: forsmået kærlighed, sex, homoseksualitet, biseksualitet. Kort sagt de ting, der fylder rigtig meget for mange teenagere lige nøjagtig i den periode, hvor hormonerne springer ud. Derfor er målgruppen nok heller ikke de ældste elever i udskolingen. Men den er bestemt læseværdig – både for yngre som for lidt ældre unge. Helt op i voksenalderen. ebp. Henrik Krog Nielsen: For og imod – 21 dilemma-historier. Forlaget X 2016, 82 sider.
Brydninger i ungdomslivet De flittige forskere ved Center for Ungdomsforskning har begået endnu en bog. ”Brydninger i ungdomslivet” indgår i bogserien Ungdomsliv, og sætter fokus på de ”forandrings- og udviklingstræk, som præger nutidens ungdomsliv”. De enkelte artikler er til gengæld meget forskellige indholdsmæssigt, men dog alle med vanlig akademisk tilgang, hvor de første sider bruges til metodeovervejelser mv. Mette Lykke Nielsen og Johnny Dyreborg skriver om unge på arbejdsmarkedet og om risikoen for at havne i usikre og flygtige arbejdsforhold. Anne Görlich og Noemi Katznelson tegner gennem fire cases et portræt af unge uden uddannelse. Susanne Murning og Marie Martinussen ser nærmere på klasserummets betydning i gymnasiet. Niels Ulrik Sørensen skriver om unge fra det såkaldte ”udkantsDanmark” og Jonas Lieberkind og Niels-Henrik M. Hansen om unges politiske engagement. Endelig tager Thomas Johansson os med til Sverige, hvor vi møder unge kvindelige bloggere. mou. Niels Ulrik Sørensen og Mette Pless (red.): Brydninger i ungdomslivet. Aalborg Universitetsforlag 2015, 190 sider.
CeFU-konference Center for Ungdomsforskning afholder den 11. maj konference under følgende overskrift: Unge uden sikkerhedsnet – nye kompetencer til fremtidens usikre og globaliserede arbejdsliv? Konferencen finder sted i København, og der vil bl.a. være oplæg ved sociologprofessor Guy Standing fra University of London, Lars Goldschmidt og Steen Scheuer, som er professor ved Syddansk Universitet. På konferencen tegnes et billede af den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet og fremtidsudsigterne, og der vil komme bud på, hvordan vi nu og her skaber de bedste forudsætninger for, at de unge kan begå sig og trives på fremtidens arbejdsmarked. Se programmet på www.cefu.dk
Formandsord Formanden for LU, Jørn Hansen, talte om forandring i sin mundtlige beretning ved LU´s årsmøde først i april. Men også om folkeskolereform og her sagde han bl.a. følgende: ”Den lange skoledag er blevet temaet, her hvor vi er på vej ind i reformens anden - eller måske tredje halvleg. Den lange skoledag indikerer, at skoledagen ikke alene er lang, men at den faktisk er for lang. Det gode spørgsmål er, om man nåede at få undersøgt værdien af indholdet i de sidste timer på dagen, før man blev enige om, at det er skoledagens længde, der blokerer for reformens vej til succes”. Endvidere hed det i beretningen: ”At tilbyde undervisning på den fri tids og det frie menneskes præmisser er en alvorlig og vigtig opgave. For det er i netop det rum, at mennesket dannes og skaber sin egen identitet”.
Udsatte unge i uddannelse En analyse fra Social- og Indenrigsministeriet sætter fokus på, hvordan udsatte børn og unge klarer sig i uddannelsessystemet. Knap 50 pct. af udsatte børn og unge er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse i 17-19-årsalderen, mens det samme gør sig gældende for op mod 85 pct. af ikke-udsatte. Analysen kan dowloades fra ministeriets hjemmeside: sim.dk
Praksisfortællinger on inklusion Special- og almenlærere og pædagoger oplever, at inklusion lykkes, når de samarbejder i konkrete situationer. Det viser de første erfaringer fra Inklusionspuljen, fremgår det af seks praksisfortællinger om inklusion, som er tilgængelige på uvm.dk
Ungdomsskolen #4 Maj 2016 | 19
Landsmøde i maj Hvem bliver Årets Ildsjæl 2016? Det afsløres ved Ungdomsskoleforeningens landsmøde den 10. maj i Odense. Sidste års prismodtager var lærerteamet fra 10. Puls i København, Hanne Holm Jacobsen, Thulani Lindberg og Martin Hermansen, som her ønskes tillykke af indstiller Frank Størup fra KKU og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen. Læs om landsmødet og valget til bestyrelse i næste udgave af bladet.
Nyt inspirationsmateriale I forbindelse med afslutningen af SoL-projektet er der udgivet nyt, spændende inspirationsmateriale om den åbne skole, som frit kan downloades fra Ungdomsskoleforeningens hjemmeside. Materialet omfatter tre rapporter: • Elevers læring i den åbne skole – Forskningsbaseret erfaringsopsamling om undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole’ (CeFU) • En nødvendig partner – Ungdomsskolens rolle i organiseringen af den åbne skole’
•
En nødvendig partner – Ungdomsskolen bidrag til elevers læring i den åbne skole’
Dertil kommer inspirationskatalog ”Samarbejde om læring i den åbne skole – Gode eksempler til samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskolen” og tre pjecer med vigtige anbefalinger til henholdsvis ungdomsskolen, folkeskolen og andre aktører i den åbne skole. Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk
Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk