Ungdomsskolebladet nr. 4 2018

Ungdomsskolen

TEMA

MAJ 2018

SammenhĂŚngende ungeindsats

Tema: sammenhængende Til citat ungeindsats Til august næste år træder den nye lovgivning vedrørende den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) og en sammenhængende ungeindsats i kraft. Det endelige lovgivningsarbejde er endnu ikke afsluttet, men forberedelserne er allerede i gang. Det gælder dannelse af de nye institutioner, som skal tilbyde FGU, og det gælder rammerne for varetagelse af den sammenhængende ungeindsats i de enkelte kommuner.

I dette temanummer af bladet Ungdomsskolen vil du både kunne læse om FGU og den sammenhængende kommunale ungeindsats.

Og så vil du ikke mindst kunne læse om tre praksiseksempler på, hvordan nogle kommuner allerede nu arbejder på tværs for at varetage de unges interesser – fx ved at placere UU sammen med ungdomsskolen. Den ene af artiklerne omhandler Ungeenheden i Odsherred Kommune, som er blandt de kommuner, KL selv fremhæver i det inspirationskatalog om sammenhængende ungeindsats, de nyligt har udsendt.

God fornøjelse med læsningen.

Samarbejde er afgørende ”Derfor er det vigtigt, at vi i kommunerne får betydelig frihed med målgruppevurderingen, så vi ud fra en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser kan give de unge dét tilbud, der matcher den enkelte. ”Men personligt tror jeg, at det bliver samarbejdet mellem de kommunale ungeindsatser og de kommende FGUinstitutioner, der bliver det afgørende element. For det er i en lokal forankret virkelighed, at institutionerne skal være med til at skabe lokale løsninger tilpasset gruppen af unge.”

(Thomas Gyldal Petersen (S), Formand for KL’s Børne- og undervisningsudvalg, om FGU i et indlæg i Altinget) Brug for særlig støtte i overgangene ”Det er typisk i overgangene, at de unges faglige, personlige og sociale udfordringer særligt bliver synlige, om end det ikke nødvendigvis er her, de opstår. Det gælder især for sårbare unge, der for eksempel kan have svært ved at håndtere skift i miljø og leve op til de nye krav, de oplever i overgangen. Samtidig er en række unge sårbare over for de pauser og inaktive perioder af selv kort varighed, der kan opstå fra en ung falder fra eller udmeldes fra et forberedende tilbud eller en ungdomsuddannelse, til den unge er tilmeldt og påbegynder et nyt tilbud.”

(Fra ekspertgruppens anbefalinger, ”Bedre veje til en ungdomsuddannelse”) Brug for kompetenceløft i kommunerne ”KL tilslutter sig tankerne om en sammenhængende ungeindsats og finder det positivt, at den enkelte kommune selv beslutter, hvordan den kommunale ungeindsats skal organiseres…

KL finder det positivt, at den enkelte kommune får frihed til at beslutte om Ungdommens Uddannelsesvejledning skal bibeholdes eller nedlægges.

Kravene om en sammenhængende ungeindsats og den nye forberedende grunduddannelse medfører behov for kompetenceløft i kommunerne, da der både skal arbejdes på nye måder og med nye regler. Der bør efter KL’s opfattelse afsættes midler fra statslig side til et sådant kompetenceløft i kommunerne for at sikre, at ambitionerne om en sammenhængende ungeindsats realiseres.”

(Fra Kommunernes Landsforenings høringssvar om forberedende grunduddannelse og kommunal ungeindsats)

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018

MA

Ungdomsskolen er central for den sammenhængende ungeindsats A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

”Der er behov for en sammenhængende kommunal ungeindsats” Sådan lød anbefalingen i sin tid fra ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse. Siden har der været mange forhandlinger, men nu er den konkrete lovgivning ved at blive politisk behandlet. Givet er det, at de første elever påbegynder en FGU til august næste år, og at det fulde ansvar for, at alle unge bliver parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse, samtidig overgår til kommunerne.

Det er op til de enkelte kommuner, hvordan de konkret vil organisere og udføre arbejdet. Mange vil givet tage afsæt i allerede etablerede strukturer og erfaringer, da der allerede nu – hvilket også fremgår af flere af artiklerne i dette temanummer om den sammenhængende ungeindsats – findes forskellige modeller, hvor uddannelsestilbud, vejledning og andre indsatsområder er samlet ét og samme sted.

Kommunernes Landsforening har så sent om sidste år anbefalet, at den helhedsorienterede ungeindsats organiseres i en ungeenhed eller et ungehus og pegede i den forbindelse på ungdomsskolen som en mulig placering.

Selv om anbefalingen siden er blevet overhalet af den nye lovgivning, vil vi gerne holde såvel KL som kommunerne fast på den.

Vælger man i stedet en løsere struktur med tværfaglige netværksmøder eller tværgående teams er det under alle omstændigheder ligeledes oplagt, at ungdomsskolen sidder med ved bordet.

Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er fredag den 11. maj. Blad 5/18 udkommer i uge 23.

Vi vil derfor kraftigt opfordre alle ungdomsskoler til at engagerer sig i den proces, der foregår lige nu. Vores erfaringer med uddannelse, vejledning og tilbud om faglig, personlig og social udvikling i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse er unik og må derfor anses som en nødvendig del af kommunernes sammenhængende ungeindsats – i den organisering den end måtte få.

Samtidig vil vi opfordre ungdomsskolerne til at gå i dialog med kommunerne og med de kommende nye FGU-institutioner om mulige samarbejder.

Som vicesekretariatschef Michael Bjergsø fra Produktionsskoleforeningen så rigtigt påpeger i Sagt ligeud her i bladet, skal den nye FGU være det naturlige førstevalg for de unge, som ikke er parate til at påbegynde andre ungdomsuddannelser. Men som leder af Ungeenheden i Odsherred Kommune, Anders Vedberg, udtaler, er der ”i høj grad også brug for biveje, omveje og smutveje”.

Dette har hele tiden været Ungdomsskoleforeningens holdning, og synspunktet indgik fx i vores høringssvar vedrørende FGU og den kommunale ungeindsats. Hvordan og hvorledes vil være en opgave for os alle at finde frem til i det kommende år.

Der er således nok at tage fat på – både for de enkelte ungdomsskoler og for Ungdomsskoleforeningen. Kommunernes sammenhængende ungeindsats udgør derfor et væsentligt element i det forslag til fremtidig virksomhed, som bliver fremlagt på landsmødet her den 9. maj. Vel mødt!

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Fra projektet ”Faglært til fremtiden”, Vallensbæk Ungdomsskole

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

Oplag 2125

MA

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018 | 3

Den kommunale ungeindsats Det er op til de enkelte kommuner, hvordan de vil organisere den sammenhængende ungeindsats.

AF BJARNE MOURIDSEN

Sammenhængende ungeindsats I selve lovforslaget som fremsat den 21. marts 2018 bliver det bl.a. til en større tilføjelse om ”Den kommunale ungeindsats”, hvori det bl.a. hedder: § 2 j. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25 år, som har til formål at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Herefter oplistet de mere konkrete opgaver herunder udarbejdelse af uddannelsesplaner, vejledning, målgruppevurdering i forhold til FGU, kontaktpersonordning mv.

Endelig fremgår det som en konsekvens

heraf, at kravet om, at kommunernes uddannelsesvejledning skal ske i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning afskaffes, hvorfor det fra og med august 2019 er til kommunerne selv at afgøre, hvordan UU´s funktioner videreføres og i hvilket regi.

Inspiration og anbefalinger fra KL Det kommunale ansvar for ungeindsatsen vil givet blive varetaget i tæt samspil med allerede eksisterende institutioner. Og som chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen skriver i et indlæg på Undervisningsministeriets hjemmeside har en lang række kommuner ”allerede i dag erfaringer med at samlokalisere eller sammentænke ungeindsatser, for eksempel med Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver og jobcenterindsatserne”.

I den forbindelse kan nævnes, at Kommunernes Landsforening i juni sidste år formulerede ”10 anbefalinger til en helhedsorienteret ungeindsats” i kommunerne”. Den første af de 10 anbefalinger lød, at der skal etableres en ”Helhedsorienteret indsats gennem en samlet organisering i en ungeenhed eller et ungehus” med tilføjelsen: ”Ungeenheden kan være placeret som et selvstændigt ungehus eller som en del af et jobcenter, en ungdomsskole eller et UUcenter. Der findes forskellige lokale varianter over den fysiske organisering”.

I lyset af det nye lovudspil har KL tidligere på året endvidere udarbejdet et inspirationskatalog med gode erfaringer fra seks af landets kommuner samt overordnede

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018

MA

› KL FEBRUAR 2018

INSPIRATIONSKATALOG

Samtidig med, at regeringen fremsatte lovforslag om forberedende grunduddannelse og etablering af institutioner for samme, blev også L 201 fremsat med den fulde titel: ”Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.”.

Bag den lange titel gemmer sig overdragelsen af det fulde myndighedsansvar for de unge under 25 år til kommunerne. Eller som det hed i den politiske aftale: ”Aftalepartierne er enige om, at kommunerne skal have det fulde ansvar for at gøre alle unge parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.”

SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS – KOMMUNALE EKSEMPLER

betragtninger om organisering af en sammenhængende ungeindsats. Her peges på forskellige muligheder som tværfaglige netværksmøder, tværgående teams eller en samlet organisering.

Såvel inspirationskataloget ”Sammenhængende ungeindsats – kommunale eksempler” som ”10 anbefalinger til en helhedsorienteret ungeindsats i kommunerne” kan læses eller downloades fra www.kl.dk Blandt de seks kommuner, hvis modeller præsenteres i inspirationskataloget, er Odsherred. Læs om Ungeenheden i Oddsherred på side 10-11 her i bladet.

Kommunerne beslutter selv Vi har stillet chefkonsulent Ursula Dybmose fra Kommunernes Landsforening nogle spørgsmål vedrørende den samlede ungeindsats i kommunerne.

A F BJAR NE MOURIDSEN

KL har udsendt en række anbefalinger til en helhedsorienteret ungeindsats i kommunerne. Hvad er fordele og ulemper ved, at det er op til de enkelte kommuner at organisere ungeindsatsen?

I KL og kommunerne er vi tilfredse med, at man fra Folketingets side har anerkendt nødvendigheden af det lokale handlerum til at løse den komplekse opgave.

Kommunerne er forskellige og derfor tilfalder det ikke os i KL at pege på, hvordan opgaven løses bedst i den enkelte kommune. Kommunerne tager ansvaret for den nye ambitiøse uddannelsespolitiske målsætning på sig og med den mere ensartede ramme, de nu får at spille ind i – med en ny forberedende uddannelse - så bliver systemet mere gennemskueligt for både de unge og deres forældre.

Der er dog fortsat en betydelig række uklarheder i, hvordan lovgivningen på uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet vil skulle spille sammen i forhold til det nye krav om en sammenhængende ungeindsats på de tre områder. Derfor er der behov for, at Folketinget og ministerierne sikrer, at lovgivningen hænger sammen på tværs af områderne og understøtter en helhedsorienteret indsats. Det er fint, at regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på det her spørgsmål, men der

er behov for, at arbejdet bliver fulgt helt til dørs, hvis det skal komme til at fungere ude i kommunerne.

Ungdomsskolen kan være relevant I har anbefalet, at den helhedsorienterede indsats organiseres i en ungeenhed eller et ungehus – og nævner herunder ungdomsskolen som en mulig placering. Hvilke fordele vil der være ved en placering i ungdomsskolen?

Det var en mulighed, vi nævnte i vores KL-udspil ”Godt på vej - alle skal med” fra 2017. Siden da er der jo indgået en politisk aftale, der forpligter kommunerne til at organisere sig med en koordineret ungeindsats, men samtidig fastlægger, at det er kommunerne selv, der beslutter, hvordan den kommunale ungeindsats organiseres. Det princip støtter vi fra KL. Kan ungdomsskolen på anden måde bidrage til den nye FGU? Det vil være lokalt i den enkelte kommune, man skal tage stilling til, hvordan ungeindsatsen organiseres. Ungdomsskolerne har jo mange steder gode erfaringer med målgruppen, herunder heltidsundervisning.

Nogle steder kan det derfor godt være relevant at bruge ungdomsskolerne som et fleksibelt tilbud til målgruppen, fx hvis FGU-tilbuddet ikke er tilstrækkeligt fleksi-

MA

belt i konkrete situationer. Ungdomsskolerne vil også kunne udgøre et supplement til FGU, fx med aktiviteter med fagligt, personligt og socialt indhold i sommerperioden.

Skal ind i DNA´en Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KL’s Børne- og undervisningsudvalg, skriver i et indlæg om FGU i Altinget, at han frygter at samarbejdet mellem de kommunale ungeindsatser og FGU-institutioner ikke bliver en integreret del af institutionernes DNA. Hvordan kan dette sikres?

Et stærkt samarbejde om og med den unge – på tværs af de nye FGU institutioner og kommunens kommunale ungeindsats – vil være afgørende for, at den unge lykkedes med at komme i uddannelse eller job. Dette samarbejde skal opbygges fra de nye institutioners start.

Der skal sikres et tæt samarbejde mellem kommuner og institutioner i de nye dækningsområder, og et oplagt sted vil være i institutionernes nye bestyrelser. De vil skulle være med til at sætte samarbejdet mellem de kommunale ungeindsatser og FGU-institutioner på dagsordenen, så det bliver en integreret del af de nye institutioners DNA og giver de bedste forudsætninger for en stærk lokal forankring af institutionen og dens skoler. En lokal forankring er nødvendig for, at der kan skabes lokale løsninger.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018 | 5

Ungdomsskolen som kommunalt Ungecenter Som der er fordele ved at have UU-vejledning og ungdomsskole sammen, vil der være mange fordele ved at etablere et Ungecenter i ungdomsskolens regi, lyder det fra Vallensbæk.

AF L ARS ELMKJÆR , U NGD O MSSKO L EL ED ER O G L ED ER AF UU VAL L E N S B Æ K

Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk besluttede i 2014 at hjemtage Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Baggrunden herfor var Vallensbæk Kommunes Kommuneplanstrategi 2014 og de politiske målsætninger. En væsentlig del af kommunalbestyrelsens ambitioner var, at uddannelses- og erhvervsvejledningen skulle forbedres, målrettes og bidrage til, at de unge skulle vælge den rigtige uddannelse første gang samt efterfølgende fastholdes, så de gennemfører uddannelsen.

Det nye UU Vallensbæk skulle have effekt pr. 1. august 2015, og sagt med andre ord var drømmen i kommunalbestyrelsen, at alle elever i grundskolen og unge, som havde gennemført grundskolen, men stadig stod uden ungdomsuddannelse, fik kvalificeret vejledning – og gerne igennem en håndholdt indsats fra UU. Kommunalbestyrelsen mente også, at UU skulle forankres lokalt i ungemiljøet, hvis denne fokus på vejledning skulle lykkes.

Vejledningsindsats i ungdomsskolen I 2014 blev den lovpligtige vejledning reduceret til kun at omfatte den gruppe elever, som ikke var uddannelsesparate, og UU blev samtidigt økonomisk beskåret til den nye ramme. Denne lovændring havde afgørende betydning for beslutningen om hjemtagelsen og ikke mindst placeringen af UU i forbindelse med ungdomsskolen.

Vallensbæk Ungdomsskole etablerede august 2014 en indsats, vi lokalt kaldte UiU (Ung i Uddannelse), som skulle forsøge at rette op på den manglende vejledning, som UU ikke skulle udføre længere. Samtidig skulle UiU hjælpe til med at sikre, at konsekvenserne af Erhvervsuddannelsesrefor-

6. klasser i Vallensbæk afprøver forskellige veje ind i uddannelsessystemet i forbindelse med projektet ”Faglært til fremtiden” men (fremsat februar 2014) og et derved øget fokus på karakterer, ikke medvirkede til, at vi tabte de bogligt svageste i grundskolen.

Vi havde to årsværk til dette arbejde, og UiU fungerede i skoleåret 14/15, men blev herefter med UU´s hjemtagelse overdraget til UU. Dette udlån af to årsværk fra ungdomsskolen ind i UU betød en væsentlig forøgelse af vejledningsressourcerne i UU og muliggjorde målet om vejledning til alle – og en særlig håndholdt indsats for dem, der har behov for dette.

Fra uklar organisering til én samlet indsats Resultatet og den medfølgende effekt af at hjemtage UU blev i Vallensbæk Kommu-

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018

MA

ne tæt på det, som i dag er lovforslag L 201 fra Folketinget fremsat af Undervisningsministeriet d. 21. marts 2018. Heri står der bl.a. på side 7: ”Formålet med kommunens arbejde med den kommunale ungeindsats er, at den unge og den unges forældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af kommunale opgaver. Kommunen skal således sikre, at ansvaret for den unge indtil det fyldte 25. år er præcist og effektivt forankret, sådan at unge, der har behov for støtte på tværs af flere områder, ikke oplever at skulle koordinere egen sag og indsats.”

Efter gældende lovgivning er kommunen i dag ikke ”pålagt en pligt til at foretage en samlet koordinering af forskellige indsatser for unge i overgangen mellem grundskole

og ungdomsuddannelse” (L 201, 21. marts 2018, s. 7).

Ansvaret for de unges uddannelsesmæssige situation er således i dag ikke tydeligt placeret, men afhænger af den unges alder og beskæftigelsessituation. Det vil sige, at de kommunale medarbejdere, der skal arbejde med de unge, kan udspringe fra henholdsvis UU, jobcenteret eller socialområdet. Den kommunale ungeindsats vil gøre op med denne uklare organisering.

Et § 60 selskabs virke er bl.a. afhængig af den organisering, selskabet er skabt under – fx hvem der sidder i bestyrelsen. Og i de fleste UU-centre er det kommunale direktører, som besætter posterne i bestyrelsen, hvilket kan give en vis afstand til den vejledning, der i praksis foregår på gulvet.

Dernæst er det også et spørgsmål om, hvordan samarbejdet er mellem den pågældende UU-centerchef og de kommunale aktører ude i de enkelte kommuner.

§ 60 selskaber I dag er UU primært organiseret i § 60 selskaber på tværs af et antal kommuner. Selv om der så småt ses en tendens til hjemtagelse af UU, er §60 selskaber i overtal.

Ledelsesnetværk Selvfølgelig spiller det lokale samarbejde altid en rolle for ethvert tværkommunalt arbejde, men med ungdomsskolelederen som leder af UU og Ungeindsatsen er kommandovejen i den enkelte kommune

lagt på forhånd, og samarbejdsrelationerne bliver lokalt forankret og tæt på i den kommunale lederkreds.

I Vallensbæk sidder ungdomsskolelederen og UU-lederen med i strategisk ledelsesteam med distriktsledere, musikskolelederen og centerchefen. Her skabes det strategiske ledelsesmæssige grundlag for arbejdet med vejledning op til 18 år. Dette styrkes af en fast plads med kontinuerlige møder i et netværk med udskolingslederne, den faglige konsulent fra centeret og SSP samt UU’s egen faglige leder. Her arbejdes der med de konkrete og operationelle vejledningsmæssige tiltag og indsat-

Fortsættes næste side...

Køb aktivrejsen hos BENNS og få: • 55 års erfaring • Lave priser • Tidsbesparelse • Skræddersyet produkt • Hjælp til aktiviteter • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Byglandsfjord | Skib/Bus | 4 dg/3 nt.

Ekskl. forplejning

Cesky Raj | Med egen bus | 6 dg/3 nt.

Billige Aktivrejser i Europa

1.095 1.665

Helpension er inkluderet

Gardasøen | Med fly | 5 dg/4 nt.

2.698

Ekskl. forplejning. Inklusive lufthavnstransfers, heldagscykelleje og halvdagsguide

Island | Med fly | 5 dg/4 nt.

2.550

Ekskl. forplejning Alle priser er fra-priser i kr. pr. person inkl. transport og overnatning.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018 | 7

Ungdomsskolen som kommunalt Ungecenter ...fortsat fra side 7

Fra projekt ”Faglært til fremtiden”

ser i folkeskolen og blandt ungegruppen op til 25 år.

Det er også i dette ledelsesnetværk, at snitfladerne mellem vejleder og folkeskolelærerne aftales, og at lovgivningen om rollefordeling mellem UU og folkeskolen vendes og drøftes. Dette nære og lokale samarbejdsfelt er meget vigtigt for at skabe det gode samarbejde med lærerne i folkeskolen, som er uvurderligt vigtigt for kvaliteten af vejledningen. Det er her den kommunale forankring af UU har en særlig stor effekt.

Kollegialt samarbejde Lad mig pege på nogle konkrete og faglige fordele ved at organisere UU og Ungeindsatsen i ungdomsskolen med én og samme ledelse.

For det første er det min påstand, at én ledelse af flere institutioner giver grundlag for det bedste kollegiale og tværfaglige samarbejde, samtidig med at det skaber grundlag for udvikling af særligt tilpassede tiltag imellem institutionerne – også tiltag, som ellers ikke ville være mulige. Fx har vi UU-vejledere, der underviser i fritids- og specialundervisning.

Alle UU-vejlederne deltager ved ungdomsOL sammen med ungdomsskolen, juniorog ungdomsklubberne. Her deltager vejlederne med uddannelsesinspiration og konkurrencer inden for flere af de praktiske håndværksfag.

På neutral jord Ungdomsskolen er en af de få kommunale institutioner, som koncentrerer sig om de unges fritid, og fordi ungdomsskolen ikke er en myndighed, men et neutralt sted for de unge at komme, vil rammerne for placering af en UU og ungeindsats være optimal.

De unge kommer i forvejen på matriklen, hvor de går i ungdomsklub eller til et af en række af fritidsfag, valgfag og andre gode tilbud. Derved bliver det ikke så ”anderledes” eller underligt også at komme til vejledning på ungdomsskolen.

Der er ikke mange andre kommunale institutioner, som afspejler den neutralitet set med de unges øjne, som ungdomsskolen gør.

Samme målgruppe Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Ungdomsskolen skal blandt meget andet ”dygtiggøre dem til samfundslivet”. Med dette fremadrettede perspektiv på den unges liv er ungdomsskolen netop den institution, som kan nedbryde overgange og grænser, der ofte er en udfordring for de lidt svagere unge (jævnfør Ekspertgruppens konklusion).

De fleste ungdomsskoler arbejder med målgruppen fra og med mellemtrinnet op

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018

MA

til 25 år, hvilket der ikke er mange andre kommunale intuitioner, der gør - ud over UU. Dette peger altså på, at ungeindsatsen også, hvad angår målgruppens alder, vil være bedst placeret i ungdomsskoleregí.

Fritiden er med De unges fritid er meget vigtig i forhold til deres fremtid og deres fremtidige muligheder og valg. Fritiden er i fokus, og i ungdomsskolen kan der være et tæt samarbejde mellem de unges fritid, vejledning og uddannelse.

Dette kan medvirke til, at de unge måske ser et sammenhæng, og det giver den mulighed, at en klubmedarbejder og en vejleder har et tæt samarbejde omkring de unge fx i forbindelse med fritidsjob, aktivitet i klubben og valg af ungdomsuddannelse.

Bedre udnyttelse af ressourcer Flere institutioner og ungeindsatsen samlet under én ledelse medfører en langt

bedre ressourceudnyttelse ved de tiltag, som bliver etableret i sammenhæng mellem UU, ungeindsatsen og ungdomsskolen, fordi vi undgår at lave parallelle tiltag.

Genfødes som Ungecenter?

Det er alene op til kommunalbestyrelsen at organisere den kommunale ungeindsats ud fra den vedtagne lovgivning.

Måske er det nu, at ungdomsskolen skal omdøbes eller genfødes som et Ungecenter, hvis den ikke allerede er det. I Vallensbæk er vi ikke så langt endnu, men tanken er nærliggende, og argumenterne kan ungdomsskolen også godt finde.

Et Ungecenter i Børne- og Ungeområdet kan netop blive den kerne, det omdrejningspunkt og ”den ene indgang” for alle unge op til 25 år, som lovforslaget fra ministeriet lægger op til.

Et Ungecenter kan indeholde det vi i dag kender som: • Ungdommens Uddannelsesvejledning (Ungeindsatsen) • Ungdomsskole, klubber og gadeteam

• • • • •

Aktører fra SPS og PPR SSP og indsats for misbrug Én fast kontaktperson for de unge med dette behov – mentorkorps Jobcenterets funktioner og opgaver vedrørende den unge Koordinering og opsøgning af virksomhedspraktikker.

• •

Derfor i ungdomsskolen Med et Ungecenter tænker jeg ikke på de centre som jobcenteret har etableret eller der, hvor UU er forankret i jobcenteret.

Tværtimod tænker jeg, at de funktioner, som jobcenteret varetager med fordel kan varetages igennem et ungecenter, som er etableret i Børne- og Ungeområdet. Jobcenteret har ingen praksis med at arbejde med unge i grundskolen og er etableret under en anden lovgivning.

Men hvorfor skal ungecenteret udspringe i ungdomsskole regi?

• Ungdomsskolens identitet er overgang fra ungdomsliv til voksenliv • Det er ”neutral grund” for den unge

Det er base for relationsarbejde Ungeindsatsen er organisatorisk bedst placeret i Børne- og Ungeområdet • Ungdomsskolen og UU arbejder med målgruppen fra 7. klasse til 25 år – det gør jobcenteret ikke • Det er en skoleform, de unge kender i forvejen • Ungdomsskolen og Ungeindsatsen kan sikre gode overgange (ved 18 år, efter grundskole, ved drop-ud etc.)

• Ungdomsskolen har i forvejen et godt samarbejde med grundskolen • Ungdomsskolens øvrige aktiviteter kobles til tilbuddet Og mange flere gode lokale argumenter Næste skridt...

Sæt ungdomsskolens know how og arbejdsvillighed til rådighed. Byd ind på ”hjemtagelse af UU” og etablering af ungeindsatsen, men husk, at det er et kolossalt arbejde at hjemtage og organisere, hvis I vil gøre den bedste indsats.

LONDON

STORBYEN DER ALDRIG SOVER London er ét af de helt store og populære rejsemål for grupperejser med ungdomsskolen.

Mange grupper rejser med fly, men overvej bussen som ofte er et økonomisk, behageligt og særdeles konkurrencedygtigt alternativ!

AlfA-ekspressen

6 dage/3 nætter fra 2.148,-/pers.

London Eye

London Bridge

• Kørsammen-bus Danmark - London t/r • 3 overnatninger på hostel i flersengsværelser • morgenmad under opholdet gældende i udvalgte perioder (typiske skoleferier)

Stor erfaring med håndtering af grupperejser Fast kontaktperson fra start til slut 24/7 adgang til rejsedokumenter i AlfA-Gate Tryghed uden uventede overraskelser

Dublin fra 2.000,-

Naturvidenskabeligt museum

Big Ben

Ungdomsskolen_London_april18.indd 1

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

4/3/2018 12:35:08 PM

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018 | 9

Guider i Ungeenhed hjælper på vej

Ungeenheden i Odsherred har succes med at guide de unge på vej mod uddannelse eller job – akkurat, som det er målet i ”En sammenhængende kommunal ungeindsats”, der er en del af den såkaldte FGU-reform.

AF BJARNE MOURIDSEN

”Det bedste Odsherred Kommune nogensinde har gjort for de unge, er at give dem en guide” Sådan lyder en udtalelse fra en ung i en undersøgelse, som Deloitte har foretaget af efterværnsindsatsen i Odsherred, som varetages af en særlig ungeenhed. Og nej.

Guiden viser ikke den unge rundt til kommunens turistseværdigheder, men vej frem mod en uddannelse.

Og det med god succes. Cirka to tredjedele af de unge, som enheden opretter sager på, ser ud til at gennemføre en ungdomsuddannelse. På landsplan sker det kun for en tredjedel af de udsatte unge.

- Når en lærer, vejleder, en forælder eller en anden henvender sig med en bekymring for en ung, rykker vi på det i løbet af få dage – ofte samme dag. Vi tildeler den unge en guide og sætter gang i et forløb, hvor der formuleres et mål og lægges en plan. Vi sætter den unge i centrum og sørger for, at ingen bliver tabt undervejs i systemet.

Og guiden slipper ikke den unge, før han eller hun har gennemført en ungdomsuddannelse, fortæller Anders Vedberg, som er leder af Ungeenheden og UU. Etableret på tværs Ungeenheden blev etableret i 2013 i erkendelse af, at unge ofte blev forvirrede og væk i systemet, når de havde mange forskellige problematikker og skulle fortælle deres historie til mange forskellige forvaltninger. Enheden er derfor tværsektorielt sammensat og arbejder tværfagligt – som et fælles projekt mellem kommunens forvaltninger. Der er så at sige tale om et kommunalt ”sammenskudsgilde”.

- I stedet for at samle alle instanser i én

kæmpe afdeling, etablerede vi en taskforce, der er blevet bindeled på tværs af faglighed, på tværs af lovgivning og på tværs af sektorer. Ungeenheden låner altså folk fra alle forvaltninger, så de kan tilføje

FGU’en skal være hovedvejen for de unge mellem 15 og 25 år, der er uden uddannelse eller beskæftigelse, men der er i høj grad også brug for biveje, omveje og smutveje.

Anders Vedberg

deres oprindelige faglighed til det team af ungeguider, de nu er en del af, forklarer Anders Vedberg.

Målgruppen Målgruppen er unge mellem 13 og 23 år, der ikke er uddannelsesparate, og som ikke forventes at kunne blive det uden koordinerende hjælp, unge med sager i flere myndighedsområder eller unge, der er i uddannelse, men som er frafaldstruede.

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018

MA

Kommunen beskriver selv ungeenhedens kerneopgave som at ”guide den del af de unge i Odsherred, der har størst udfordringer i forhold til at blive uddannelsesparate, til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.”

Guidefunktionen Dette sker altså især gennem en guidefunktion, hvis opgave er ”sammen med den unge at skabe en samlet plan med et klart mål” samt sikre, at planen følges.

Om guiden har en ung ifølge kommunen udtalt: ”I januar smed jeg håndklædet i ringen, og ville bare være på kontakthjælp resten af livet, og så gik der en måned, så var jeg i gang med coachforløb. Hvis det ikke havde været min guide, der havde sagt det, så havde jeg ikke gjort det. Nu skal jeg på HF til januar.”

Fordel med egne tilbud Ud over at hjælpe de unge videre i uddannelse, hjælper Ungeenhedens guider også med alt det, der er nødvendigt for at lykkes med dette, fx bolig, mentorstøtte, ansøgning om ydelser mv.

Endelig har enheden også sine egne tilbud på afklarende kompetenceforløb eller særlige uddannelsesforløb placeret i det tilknyttede Uddannelsescenter Odsherred.

Og det er en stor fordel, fortæller Anders Vedberg.

- Man må ikke tabe momentum med de unge. Hvis de skal gå og vente på tilbud eller afgørelser, ryger de hurtigt tilbage i uvaner eller negative spiraler, så vi skal hele tiden kunne rykke. Det har derfor været en stor hjælp, at vi har fået vores eget

uddannelsesparatgørende tilbud knyttet til Ungeenheden. Så undgår vi at gå i stå, fordi et bestemt forløb først starter om et halvt år, eller har venteliste eller optagelseskrav. Her kan vi sætte et uddannelsestilbud i gang med det samme, der kan gøre den unge klar til at starte på en ordinær ungdomsuddannelse, siger han.

Biveje, omveje og smutveje under ungdomsskoleloven Uddannelsescenteret fungerer primært under Ungdomsskoleloven og udnytter de muligheder, der ligger heri for at give de unge heltidsundervisning eller enkeltfag, helt op til det 25. år.

- Det vil være helt essentielt for kommunerne at have lignende tilbud, som supplement til den kommende FGU. FGU’en skal være hovedvejen for de unge mellem 15 og 25 år, der er uden uddannelse eller beskæftigelse, men der er i høj grad også brug for biveje, omveje og smutveje. Vi oplever mange unge, som har været så længe ude af undervisningssystemet, og som har så store udfordringer med deltagelse, især

pga. angst og andre psykiske og sociale vanskeligheder, at de må starte meget håndholdt, siger Anders Vedberg.

Model for andre?

Ungeenheden kunne være en model for, hvordan en kommune kan organisere sin sammenhængende ungeindsats. Odsherred kommune er da også blandt de praksiseksempler, som KL har inkluderet i deres inspirationskatalog fra februar i år.

- At få forskellige fagligheder og systemer til at passe sammen har ikke været gnidningsfrit, og det kræver både organisatorisk og ledelsesmæssigt overblik, en innovativ tilgang og politisk opbakning.

Men nu står vi så med en model, der faktisk virker. Så det er bare om at komme forbi og blive inspireret til at lave en copypaste af dele eller hele systemet, opfordrer Anders Vedberg.

I perioden februar 2013 til og med 2017 har 493 unge været i berøring med Ungeenheden. Ved årsskiftet så billedet af de unges aktivitet således ud.

• 159 er i gang med en ungdomsuddannelse • 114 er i gang med et grundskoleforløb • 44 er færdige med ungdomsuddannelse • 34 er fraflyttet kommunen, men de fleste formodes at være i gang med uddannelse • 24 er på produktionsskole • 30 er i arbejde eller praktik • 77 er ikke i gang med et formelt forløb, men under vejledning eller i afklarende forløb.

Læs mere om Ungeenheden på www.odsherred.dk/borger/unge/ ungeenheden

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018 | 11

I Lolland Kommune er UU placeret i ungdomsskolen En sammenlægning af to kulturer har ført til tæt samarbejde mellem UU og ungdomsskolen AF UNGDOMSSKOLELED ER MI K E JEPSEN, LO L L A ND U N G DO M S S KO L E

Politikerne i Lolland Kommune besluttede i december 2016, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skulle lægges ind under ungdomsskolens ledelse som en selvstændig enhed. Som det ses flere steder i landet ophæves de tværkommunale samarbejder, idet flere kommuner trækker vejledningen hjem.

I Lolland kommune stod valget mellem at flytte UU til jobcentret eller til ungdomsskolen. Lolland Ungdomsskole driver i forvejen kommunens satsning på ungeområdet for de 15-25-årige, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse – et tilbud, der kaldes UNG Lolland. Dette fokus var medvirkende til, at UU blev placeret netop i ungdomsskolen.

Del af samme DNA Som leder af ungdomsskolen var jeg meget positiv i forhold til sammenlægningen, fordi der i de to lovgivninger er en del ligheder. Dette kan ses i formuleringer som: ”Vejledningen skal… bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet” (Vejledningsbekendtgørelsen §1.).

Det med at være til gavn for den enkelte og samfundet er jo en gammel dyd i landets ungdomsskoler. Vi kalder det dannelse og et ønske om at påvirke de unge til at udvikle sig til gavn for dem selv og som aktive borgere.

I Lolland Kommune er der en hovedvægt af unge i sårbare positioner i ungdomsskolens tilbud. Målgruppen i forhold til individuel vejledning er de ikke uddannelsesparate, hvilket i praksis ofte er de sårbare unge.

Både UU og ungdomsskolen har altså noget af det samme fokus i deres lovgivning og i praksis i store træk den samme målgruppe.

To kulturer mødes…

Der er dog også steder, hvor det er tydeligt, at det er to forskellige kulturer. Som leder af en ungdomsskole med en fri lovgivning blev jeg overrasket over, hvor regelstyret UU er. Der er meget håndfaste regler for, hvem der skal vejledes, hvornår og hvordan. Heldigvis havde både vejleder og den nyansatte afdelingsleder fuldstændig styr på alle regler og procedurer.

Blandt UU-vejlederne var der i starten usikkerhed i forhold til, hvad det ville betyde at komme i en ”ny familie”. Dette har affødt mange drøftelser vedrørende, hvordan vejledningen skulle vægtes. Som kommunal leder så jeg gerne, at UU skulle understøtte de kommunale indsatser omkring de sårbare unge. Dette udfordrede

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018

MA

den ”sektoruafhængighed”, som er central i vejledningen, og det rokkede ved hele fundamentet bag en uvildig vejledning.

Udvidet vejledning Gennem vores fælles dialog, har det dog vist sig, at der kan findes en fælles løsning, hvor begge dele kan lade sig gøre. UU løser vejledningen som før sammenlægningen, men tilbyder noget vi kalder ”udvidet vejledning” i forhold til ungeprojektet UNG Lolland. Her løser UU praktikdelen på en opsøgende måde i forhold til de unge, og det er UU-vejlederen, som er tovholder på de opfølgende netværksmøder.

Vi oplever at det skaber stor værdi, når ungdomsskolens personale – som både er undervisere og rollemodeller – kombineres

Fra kåringen af den mest aktive ungdomsskoleklasse i Lolland Kommune. Denne klasse fik samlet over 300 likes på det billede som var taget under besøget fra Ungdomsskolen. Det er Frank Gravesen, viceskoleleder til venstre, borgmester Holger Schou Rasmussen i midten og Leder af ungdomsskolen Mike Jepsen til højre. med den faglige viden omkring uddannelse og job, som UU-vejlederne repræsenterer.

Cafe UNG for de unge over 18 år I Lolland Kommune har vi konstateret, at de sårbare unge ofte kun har et lille netværk. Flere af dem er placeret i egen bolig og har svært ved at skabe relationer til både voksne og andre unge. Dette gør de unge ekstra sårbare, og vi oplever, at de unge i vores ungdomsskole giver udtryk for at de mangler steder at være, når de fylder 18 år.

Som en del af indsatsen omkring de unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, har vi derfor Café UNG. Som navnet antyder er det en mere uformel konstruktion, hvor både personalet fra ungdomsskolen og en UU-vejleder skaber rum til at skabe relationer – både mellem unge og voksne. Der inviteres løbende relevante fagpersoner ind som fx politi.

Synergieffekter og udfordringer Det kan være en udfordrende opgave at samle to kulturer, som ikke har bedt om at komme i familie sammen. I ungdomsskolen ligger det i medarbejdernes DNA at

være de unges ambassadører, og den frie lovgivning gør, at næsten alt kan lade sig gøre, hvis det får en ung på rette spor.

Som tidligere beskrevet, så opfattede UUvejlederne sig mere som uvildige vejledere, der skulle levere uvildig vejledning. Det har dog vist sig, at begge kulturer kan berige hinanden.

Et godt eksempel på en synergieffekt var, da en af vejlederne en dag fortalte, at der var nogle ensomme drenge på en af overbygningsskolerne. På ingen tid blev idéen født med at lave et fritidsundervisningshold målrettet de ”stille drenge” i udskolingen. På den måde kan de unges læring og dannelse støttes, og det vil også påvirke dem i forhold til deres undervisningsparathed.

I et positivt perspektiv vil de drenge, der før var ensomme, nu blive en del af et fællesskab, have større chance for at få en ungdomsuddannelse eller et job til gavn for dem selv og samfundet.

udformes. En proces er sat i gang, og både ungdomsskolen og UU er med i arbejdsprocessen. Det er endnu uvist, hvordan organiseringen bliver, men som ungdomsskole og UU ser vi det som vores opgave at gøre overgangen til FGU så glidende som muligt.

Som kommune har vi rigtig gode erfaringer med den helhedsorienterede indsats i forhold til de sårbare unge, fordi ansvaret for den unge er placeret. Dermed er risikoen for, at den unge farer vild i systemet, mindre.

I Lolland Kommune er man ved at undersøge, om der kan opbygges et parallelforløb til FGU. Nogle af de mest udsatte unge kan have brug for et meget håndholdt og specialpædagogisk forløb, inden de kan gennemføre en FGU.

FGU presser sig på Som i de fleste andre kommuner, er man også i Lolland Kommune ved at planlægge, hvordan den kommende ungeindsats skal

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018 | 13

FGU som ny hovedvej Vi skal fastholde fleksibiliteten i den nye Forberedende Grunduddannelse, skriver vicesekretariatsleder i Produktionsskoleforeningen – en institutionsform, som bliver integreret i den nye uddannelse

AF VICES E KR E TAR IATS L E DE R M ICH AE L B J E RG S Ø, P RO DUKT IO N S S KO L E FO R E N IN G E N

Hvordan skal den ny FGU tænkes ind i det forberedende område? Hvilke unge skal gå på FGU, når vi når sommeren 2019? Det var nogle af de spørgsmål, vi drøftede, da jeg havde fornøjelsen af at deltage i Ungdomsskoleforeningens FGU-netværksmøde d. 9. april i Odense.

Min holdning til de spørgsmål er klar: FGU skal være hovedvejen på det forberedende område! Og dermed også sagt, at FGU skal kunne rumme den store bredde af den i øvrigt meget forskelligartede gruppe af unge op til 25 år, der står uden for uddannelse og arbejdsmarked.

Det stiller store krav til den ny FGU-institution, hvad angår fx fleksibilitet på mål, varighed og niveauer. Og det stiller store krav til kommunerne og den kommunale ungeindsats, fordi det er dem, der skal placere FGU centralt i kommunens ungestrategi, så den bliver brugt som sådan: Den ny hovedvej for de unge på kanten af uddannelse og job.

Manglende sammehæng I Aftale om bedre veje til uddannelse og job er der ingen tvivl om baggrunden for reformen: De ca. 50.000 unge under 25 år, som er på kanten af uddannelse eller job, møder i dag et område uden tværgående sammenhæng og med en lang række tilbud og indsatser, der er opstået som enkeltstående tilbud, der hver for sig skal løse en specifik opgave.

Problemet er ikke det enkelte tilbuds kvalitet, for generelt rummer de forberedende uddannelsestilbud styrker, og de ansatte har både engagement og faglighed. Pro-

blemet er den manglende sammenhæng, og herunder alle de underliggende dårligdomme i form af økonomiske incitamenter (noget er statsfinansieret, andet kommunalt, noget tredje en blanding, det fjerde er regionsmidler osv.) og vidt forskellige rammevilkår (nogle tilbud kræver målgruppevurdering, andre har frit optag, nogle har skarp tidsramme, andre ikke, forskellige typer forsørgelse osv.). Og det gør det ikke mere enkelt, at det forberedende område berører tre resortområder (uddannelsesindsats, beskæftigelsesindsats og socialindsats).

Et enkelt system Resultatet, som vi kender alt for godt, er et komplekst system, hvor meget andet end den unges behov spiller ind, og hvor ingen i øvrigt kan overskue mulighederne.

Derfor er den helt store ambition med reformen at skabe et mere enkelt system: ”Helt overordnet skal vi gå fra et komplekst til et langt mere enkelt system.

Derfor er aftalepartierne enige om at omlægge en række forberedende tilbud og uddannelser og erstatte dem med den nye Forberedende Grunduddannelse” (s. 3), og ”kommunerne skal have ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen” (s. 15).

Naturligt førstevalg Betyder det så, at alle ca. 50.000 unge fremadrettet skal på FGU? Nej, det er selvfølgelig for firkantet, og det er jo også klart

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018

MA

i den politiske aftale, at nogle tilbud også fremadrettet skal bestå ved siden af FGU. Det gælder fx STU og jo også ungdomsskolerne. Og det mener jeg er godt, fordi en del af de unge har brug for et specialiseret tilbud (det kunne være STU), og for nogle vil fx et højskoleophold være det rigtige.

Men FGU som hovedvej betyder, at beskæftigelsesindsatsen fremadrettet skal tænkes med ind. Og her er det politiske signal altså, at FGU er hovedvejen og dermed skal være det naturlige førstevalg for de unge; også de 18+ årige, der melder sig ledige. Det blev understreget af både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti tidligere på året i Altinget, netop i forbindelse med en debat om brobygningsforløb.

For-forløb?

Hvad så med de unge, der ikke er klar til FGU? Det havde vi en livlig diskussion om i Odense, bl.a. fordi flere ungdomsskoler kunne se en fremtidig opgave her: At gøre de unge, der fx har det svært personligt eller socialt, klar til at påbegynde FGU. Som en slags for-forløb til FGU. Ud fra den politiske aftale er det klart, at FGU skal kunne rumme den brede målgruppe, og skal kunne ’imødekomme målgruppens mangfoldighed’, som det hedder (s. 4). Så det er altså ikke intentionen, at FGU skal skabe behov for et forberedende forløb, der sikrer, at de unge er klar til FGU. Og det er for mig at se det ene problem: At det er uhensigtsmæssigt at etablere endnu et tilbud, når formålet netop er reduktion af tilbud og kompleksitet.

Det andet grundproblem er, at vi risikerer

at gøre FGU til noget andet, end den er tænkt. FGU skal jo ikke være en minierhvervsskole, der glemmer bredden og det helhedsorienterede.

Hold fast i fleksibiliteten FGU skal kunne rumme den meget brede målgruppe. Og FGU skal inden for den 2-årige ramme kunne gøre disse unge klar til at påbegynde og gennemføre uddannelse eller til at kunne passe et arbejde.

Og ja – det tror jeg grundlæggende på er muligt!

Men det forudsætter, at vi holder fast i den fleksibilitet, der også er tænkt ind i FGU. Bl.a. at basisforløbet kan spænde vidt i niveau og indhold, og at det for nogle skal vare længere end det halve år. Og at nogle elever efter et målrettet FGU-forløb på ½ år skal videre på fx EUX eller hf, mens andre er to år om at blive klar til at gå i gang med en erhvervsuddannelse, evt. med en kontaktperson tilknyttet. Og andre igen har det mere end almindeligt svært med uddannelse og går i stedet på EGU-linjen, hvor de er i en virksomhed (hvor det jo også er muligt at forlænge forløbet op til et år).

Med andre ord: Vi skal ikke bilde os ind, at fremover så vil alle på FGU efter to år opnå NQF-niveau 3 (National Qualification Framework). Nej, nogle vil nå det efter ½ år, mens andre efter 2 år kun er på niveau 2, men til gengæld er blevet klar til uddannelse. Det kan næppe være anderledes, og det er faktisk også godt – for det er udtryk for, at der er gode fleksible rammer for at levere stærke og målrettede forløb for vidt

forskellige unge. Og det skal vi fastholde som udgangspunktet, når vi tilrettelægger og etablerer FGU og den kommunale ungeindsats.

FGU kan – eller rettere skal kunne – både forberede og uddanne. FGU skal ikke passe ind i en kasse, hvor vi kan slå to streger under alle elevernes start- eller slutniveau og i mellemtiden tilbyde to eller tre standardforløb.

rettere skal kunne – både forberede og uddanne. FGU skal ikke passe ind i en kasse, hvor vi kan slå to streger under alle elevernes start- eller slutniveau og i mellemtiden tilbyde to eller tre standardforløb.

Den skal kunne noget andet, og den skal så at sige være lidt bulet og skæv for at kunne rumme de unge. Men – og det er jo vigtigt – bulerne og skævhederne er ikke at forveksle med retningsløs slinger og gadvide-om-det-fører-til-noget. Nej, ethvert forløb i FGU har retning, og i ethvert forløb samles der månedligt op på, om eleverne rykker sig. Det er aftalens utvetydige ramme for FGU. Tæt samarbejde Og lige så klart er det, at den kommunale ungeindsats spiller en central rolle, idet retning og varighed er udstukket af den kommunale ungeindsats. Dvs. at der under forløbet skal være et tæt og godt samarbejde mellem FGU-institutionen og den kommunale ungeindsats.

Så også ud fra den betragtning styrker det den sammenhængende indsats, når vi tænker FGU som hovedvej, fordi den kommunale ungeindsats er inddraget i hvert enkelt FGU-forløb.

Bulet og skæv Nu kunne man spørge: Hvad kan FGU så egentlig, hvis det efter et forløb kan ende i vidt forskellige niveauer og muligheder for de unge?

Svaret er vel det enkle, at FGU kan – eller

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018 | 15

På vej mod FGU Lovene bag den nye Forberedende Grunduddannelse er ved at blive politisk behandlet. Inden da var de i høring hos bl.a.

Ungdomsskoleforeningen

AF BJARNE MOURIDSEN

Den 1. august 2019 slås dørene op for FGU, den nye Forberedende Grunduddannelse, som bl.a. erstatter KUU, egu og produktionsskolerne.

Den nye uddannelse har direkte konsekvenser for de skoler, der har KUU og egu som en del af deres opgaveportefølje. Men andre elementer i det samlede lovkompleks har også stor betydning for ungdomsskolerne. Kommunerne overtager nemlig samtidig det fulde ansvar for, at de unge bliver parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvad enten vi taler om en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, den nye FGU eller noget fjerde.

Vigtigt med bredt fokus Lovforslaget – eller rettere de fire lovforslag – blev 1. behandlet den 17. april og dermed efter bladets deadline. Inden da var det i høring, og Ungdomsskoleforeningen var blandt de interessenter, der indsendte et høringssvar.

I høringssvaret stiller Ungdomsskoleforeningen sig positiv overfor lovens intention og ”FGU´ens fokus på at styrke de unges faglige, personlige og sociale udvikling og kompetencer”.

Det samme gælder oprettelsen af den sammenhængende kommunale ungeindsats, og i den forbindelse lyder det endvidere, at ungdomsskolerne er parate til at ”kunne spille en afgørende rolle” heri.

- Det er vigtigt, at der stadig er opmærksomhed på, at ikke kun de faglige, men også de personlige og sociale kompetencer er forudsætninger for, at de unge bliver uddannelsesparate og siden også gennemfører en ungdomsuddannelse. Det gælder for den nye FGU, og det gælder generelt, uddyber formanden for Ungdomssko-

Når FGU´en er en realitet ophører nuværende uddannelsestilbud som KUU, der har været tilbudt på flere ungdomsskoler som her i Helsingør leforeningens bestyrelse Lars Buchholt Kristensen.

Udfordringer Høringssvaret gjorde dog også opmærksom på to væsentlige udfordringer. For det første udtrykkes der bekymring for, ”at man gennem oprettelsen af FGU´en og lignende store institutionsformer, der ensretter uddannelsesvejen for de unge, er med til at begrænse de unges fleksibilitet i uddannelsesvalg”.

For det andet kan der med oprettelsen af det besluttede antal institutioner opstå geografiske ”huller”, hvor de unge har for lang afstand til nærmeste institution. Da ungdomsskolerne er tilstede i alle kommuner indbyder høringssvaret derfor til samarbejde ”for at afhjælpe de udfordrin-

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018

MA

ger, herunder af geografisk karakter, der måtte opstå i landdistrikterne herunder ikke mindst i ø-samfund”.

Endelig påpeges det, at det kan være bekymrende, at kontaktpersonordningen ophører, når den unge forankres i uddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Hvis der sker et eller andet, som får de unge ud af kurs, er der risiko for, at den positive udvikling ophører. Vi foreslår derfor, at kontaktpersonordningen forlænges, og at det sikres, at de unge har den samme kontaktperson i hele perioden, slutter Lars Buchholt Kristensen.

Læs også Sagt ligeud på side 14-15, hvor Michael Bjergsø fra Produktionsskoleforeningen giver deres syn på FGU.

Velkommen til UngDanmark På sin samling i april tog DUSK-net navneforandring til UngDanmark A F SØ R E N H ANM ANN L ARSEN

Anden weekend i april var UngOdense vært for ikke blot den sidste DUSK-netsamling i sæson 2017-18, men den sidste DUSK-net samling overhovedet. Samlingen markerede nemlig den officielle overgang til det nye og lidt mere tidssvarende navn UngDanmark og præsentation af det nye logo.

Danske Ungdomsskoleelevers netværk, som var det fulde navn for det, der i daglig tale og skrift hed DUSK-net, har eksisteret siden slutningen af 90’erne som et spinoff af tidens fokus på ungedemokrati og det daværende US-center-projekt Youth Power. De første mange år med amtslig repræsentation og siden midten af 00’erne med åben tilmelding.

Eftersyn - Flere ungdomsskoler har prikket til os de senere år og opfordret os til at give netværket et 360 graders eftersyn. Ikke mindst forkortelsen er faldet mange for brystet i de her #metoo-tider, siger sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen.

- Vi har nu ansøgt og fået midler gennem DFS til at ansætte Silke Fogelberg til at forestå et sådant tjek, men vi valgte allerede i den netop overståede sæson, at lade de unge i DUSK-net arbejde med nyt navn og logo for at gøde jorden for de ændringer, der vil komme, fortsætter han.

- Demokratiarbejdet på ungdomsskolerne er ikke i krise, men fx har vi de sidste par år kunnet se en jævn tilbagegang i antal deltagere i DUSK-net-samlingerne, så et eftersyn er rettidig omhu.

Det nye navn og logo blev fejret med flødeboller Sammenhold Navnet UngDanmark lægger sig op ad den måde, mange ungdomsskoler konstruerer sit navn på nu, så der er en genkendelighed. Og fokus på ung mere end elever understreger blot, at ungdomsskolen i dag er meget mere end alene undervisning. Logoets U og D i kæde symboliserer forbundethed og sammenhold.

God vind til UngDanmark fremover – ikke mindst i kommende sæson, hvor ændringerne vil udfoldes.

Feliks på 26 ungdomsskoler Vores lille Feliks er nu 5 sæsoner gammel og passer i dag på data hos 26 ungdomsskoler.

Hver dag fra 8-16 er der åbent i supporten, hvor Julie og Sille hjælper og smiler.

Brugerklubben og udviklingsafdelingen, med Sebastian, Jonas og Jakob, sikrer fremdrift.

Og selvfølgelig, er der også rum til flere ungdomsskoler, så giv os et ring: 7027 1970

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018 | 17

Fra politik til praksis Den 7. maj deltager sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen i KL´s konference om folkeskole og styring: ”Fra politik til praksis – samspil og balancer i styring og ledelse på børn- og ungeområdet.

Konferencen, som finder sted i København vil bl.a. sætte fokus på behovet for helhed og sammenhæng i styringen på børn- og ungeområdet.

Forældrekupéen På baggrund af den succesfulde gennemførsel af det første år af Læringslokomotivet, kan vi med glæde fortælle, at vi har modtaget en bevilling til Forældrekupeen fra Egmont Fonden.

Bevillingen betyder, at 10 af de deltagende ungdomsskoler kan afvikle Forældrekupeen, som er en supplerende indsats for de forældre, der har deres barn med på Læringslokomotivet i skoleåret 2018/2019. Forløbet kommer til at bestå af fem møder, der gennemføres af de deltagende ungdomsskoler før, under og efter campforløbet.

Baggrunden for det nye initiativ er, at erfaringer fra Læringslokomotivet viser, at der kan være brug for at tænke forældrenes støtte til de deltagende børn endnu mere ind i sådanne intensive læringsforløb.

De 10 deltagende ungdomsskoler er: Guldborgsund ungdomsskole, Rebild ungdomsskole, Tønder ungdomsskole, Slagelse ungdomsskole, Skanderborg ungdomsskole, Kolding ungdomsskole, Frederikshavn ungdomsskole, Mariagerfjord ungdomsskole, København Kommunes Ungdomsskole og Silkeborg ungdomsskole.

Sekretærnetværk Den 16.maj er der møde i Sekretærnetværket. Temaet for mødet vil være kommunikation, og det vil bl.a. blive taget fat i nogle af de udfordringer, det kan være i at kommunikere og koordinere med mange forskellige modtagere på forskellige niveauer og med forskellige forventninger.

Programmet vil være at finde på foreningens hjemmeside snarest.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018

Ny kontingentmodel På landsmødet i 2015 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde et forslag til en ny kontingentmodel. Den nye model blev forelagt landsmødet i 2016 og herefter vedtaget. I år er det derfor anden gang, at vi udsender kontingentfaktura med den ”nye” kontingentmodel.

Den gamle model for fordeling af kontingentet var ikke længere tidssvarende, bl.a. fordi skolernes opgaveportefølje er under stadig og hyppig forandring. Tillige er der over tid på baggrund af ministerielle krav og ønsker blevet ændret i ungdomsskolestatikken. Begge dele har bidraget til, at den gamle model resulterede i væsentlige skævheder i de enkelte skolers kontingent.

I 2017, som var første år med den nye model, var der 67 skoler, som enten skulle betale minimum kr. 3.000 mere eller mindre, end de gjorde året før. Det er et udtryk for, at den nye model går ind og stabilisere de enkelte skolers kontingent, så vi fremover gerne skulle undgå så store udsving. I 2018 er der tilsvarende kun fem skoler, som enten skal betale minimum kr. 3.000 mere eller mindre, end de gjorde året før.

Ser vi længere tilbage i tiden, fra før den nye model blev indført, var der i 2015 31 skoler og i 2016 32 skoler, som skulle betale minimum 3.000 kr. mere eller mindre, end de gjorde året før.

Netværksdag i Svendborg Den 30. april blev der på Svendborg Ungdomsskole afholdt en netværksdag om fritidsundervisning. Blandt emnerne, der blev drøftet, var rejser og ture, internationalt arbejde, Mylife og kommunikation. Ungdomsskoleforeningen i arrangementet.

UngOverblik Ønsker du et samlet overblik fra skole-, fritids-, børne- og ungeområdet direkte i din indbakke? Så tilmeld dig UngOverblik, som udkommer hver anden torsdag. Du kan gøre det via vores hjemmeside www.ungdomsskoleforeningen.dk Tjek abonnementslisterne Sekretariatet får ind i mellem henvendelser vedrørende levering af bladet Ungdomsskolen. Vi vil derfor gerne opfordre alle medlemsskoler til jævnligt at gennemse deres liste over abonnementer for at se, om det er de rigtige, der modtager bladet.

MA

Flere vil erhvervsvejen Søgningen til erhvervsuddannelserne er steget, skriver Undervisningsministeriet på deres hjemmeside. Det sker efter, der har været et fald gennem flere år. Modsat er søgningen til de gymnasiale uddannelser faldet, selv om de stadig er de mest populære blandt eleverne i 9. og 10. klasse.

- At vælge en ungdomsuddannelse er en stor beslutning for et ungt menneske. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt kommer godt videre fra grundskolen og vælger en ungdomsuddannelse, der passer til deres evner og interesser. Det lader til, at flere i år har fået øjnene op for, hvilke muligheder en erhvervsuddannelse rummer med både spændende fagligt arbejde og videre uddannelse, og det er rigtig positivt, udtaler undervisningsminister Merete Riisager.

Friluftsliv i skolen Friluftsrådet giver gode råd og inspiration til, hvordan man kan arbejde med friluftsliv i skolen – hvad enten det er som valgfag, understøttende undervisning eller i almindelighed.

Inspirationsmaterialet er at finde på et særlige site, de har lavet. Du finder det på www.friluftsliviskolen.dk

Interkulturel aktør På IBA Erhvervsakademi kan du blive uddannet som interkulturel aktør. Målgruppen for den nye, korte kompetencegivende uddannelse er folk, der på forskellig vis arbejder med etniske minoriteter i Danmark.

Fagene omfatter bl.a. lovgrundlaget på udlændige-området, interkulturel ledelse, mægling og konfliktløsning.

Læs mere på www.iba.dk under efteruddannelser.

Hvad kommer FGU ungdomsskolerne ved?

AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Med denne lidt provokerende overskrift vil jeg highlighte en alt for overset problemstilling i ungdomsskolekredse, nemlig den antagelse, at ungdomsskolerne jo ikke er tiltænkt en direkte udførerrolle i FGU og dermed kan rette blikket mod alle de andre livsvigtige opgaver overfor de unge.

Grundlæggende er udsagnet jo rigtigt. FGU bliver en ny selvejende statslig institution, hvor det bedste fra produktionsskolernes værksteds- og produktionspædagogik fusioneres med VUC’ s almene pædagogik samt elementer fra egu og KUU til en ny syntese, hvor det bliver hovedvejen for de udsatte unge at komme på ret køl og blive klar til en egentlig ungdomsuddannelse eller i arbejde. Så vidt, så godt.

Derfor er det måske ikke så underligt, at det har været lidt svært at skaffe mange deltagere til møde nummer to i Ungdomsskoleforeningens FGU+ netværk? Eller hvad? Og hvad betyder plusset?

Godt nok lå mødet i samme uge, som mere end 100 engagerede ildsjæle var samlet i Svendborg til ungdomsskoleledernes årsmøde og generalforsamling. Forståeligt nok er det svært at være væk fra kontoret mere end 2-3 dage på en uge. Point taken – datoen kunne have været bedre.

Men plusset i netværksnavnet skal signalere, at FGU skal ses ind i det nye styringsog mindset, som er allerhippest i børne og ungdomsuddannelsesdiskussionen lige nu.

Nemlig et klart og entydigt signal fra et fuldstændigt enigt Folketings 179 medlem-

MA

mer samt KL-bosserne om, at nu skal vi altså have én indgang for de unge, et mere enstrenget system og en sammenhængende ungdomspolitisk organisation og organisering. Så loven om FGU er et blandt tre andre lovforslag, som reelt vil forandre vores hverdag i de kommende år. På forskellig vis lokalt, da det er op til de enkelte kommuner at finde en passende model, men forandringerne kommer. Det kan man bide spids på.

Så måske ville et mere retvisende navn på netværket være ”sammenhængende ungeindsats” eller ”helhedsorienteret ungeindsats”? Gode og mundrette forslag modtages med kyshånd.

Men at tro, at den sammenhængende ungeindsats ikke kommer til at berøre ungdomsskolens virksomhed er decideret livsfarligt. Godt nok skal vi styrke og udvikle vores kerneopgave i fritidspædagogikken. Helt klart. Men vi er nødt til også at have blikket stift rettet mod de politiske ønsker om, at al ungevirksomhed, også UU opgaverne, skal tænkes ind i et langt mere sammenhængende system end tidligere.

Her er der brug for vores indsats også. For de unges skyld især, men også for skoleformens egen overlevelses skyld.

Derfor kommer FGU ungdomsskolerne ved.

Og derfor er det vigtigt, at vi debatteret og udveksler erfaringer herom i et netværk.

Netværket mødes igen inden sommerferien, når lovgivningsarbejdet er afsluttet.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2018 | 19

UngOdense vinder bæredygtighedspris Hvert år uddeler Odense Bæredygtighedsråd en pris til et bæredygtigt initiativ i Odense. I går gik prisen ungdomsskolen for deres udviklingsprojekt Læring for Fremtiden.

Projektet, som blev portrætteret her i bladet i september sidste år, er centreret omkring Halmhuset, der danner ramme for undervisning og andre aktiviteter med afsæt i FN´s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

- At vinde denne pris er en stor anerkendelse af det bæredygtige fokus, vi har ved UngOdense. Med Læring for Fremtiden giver vi børn og unge i Odense viden om og handlekompetencer inden for bæredygtighed. Og tro mig, den viden får de brug for nu og i fremtiden, udtaler viceungdomsskoleleder Erik Rasmussen.

På billedet er der gang i pizzabagningen. Til højre ses projektets daglige leder Anders Michelsen.

Inklusion i folkeoplysning Dansk Folkeoplysnings Samråd står bag en undersøgelse af inklusion af flygtninge og indvandrere i folkeoplysende aktiviteter. Det er der nu blevet en rapport ud af, som samler op på resultaterne og peger på såvel udfordringer som gode erfaringer med at involvere og rekruttere flygtninge og indvandrere i folkeoplysningen. Rapporten forholder sig bl.a. til tre niveauer af involvering: Kontakt, deltagelse og medskabelse.

Rapporten kan downloades fra dfs.dk under ”Indvandrere og flygtninge”.

UngDanmark På en samling sidst i april tog Danske Ungdomsskoleelevers netværk, DUSK-net, officielt navneforandring til UngDanmark. Samtidig fik netværket et nyt logo.

Læs mere inde i bladet på side 17