Ungdomsskolen 4 2021

Ungdomsskolen

TEMA

Internationalt arbejde

MAJ 2021

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021

MA

Verden åbner sig langsomt igen A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

Midt i april indgik regeringen en aftale om rejserestriktioner med genåbning af mulighederne for at rejse gennem fire faser.

Dermed kan danskerne igen se frem til at kunne rejse ud i verden - og modsat kan vi igen modtage turister og andre rejsende.

Som det gælder generelt for den igangværende langsomme genåbning, er det om at holde tungen lige i munden. På den ene side er der et stort behov for at igangsætte aktiviteter og reetablere de fællesskaber, som vi ved, at de unge har savnet – og for nogens vedkommende desværre i så høj grad, at det har medført øget mistrivsel.

På den anden side skal vi ikke forhaste os, men følge de udstukne retningslinjer trin for trin.

Det gælder også på rejseområdet. Det er fristende at indhente det forsømte og arrangere en lang række rejser og internationale aktiviteter, men usikkerheden er

stadig stor. Af regeringens udspil fremgår, at lande stadig vil være opdelt i gule, orange og røde destinationer. Den aktuelle udvikling i smitteniveau vil afgøre de forskellige landes indplacering, ligesom der muligvis også vil være forskel fra region til region. Risikoen for en tredje eller fjerde bølge og fornyet nedlukning vil stadig være til stede. Et er, hvor hurtigt vi herhjemme og i andre lande får vaccineret og mindsket smittetryk. Noget andet er, hvordan udviklingen i fjernere rejsemål, som også ungdomsskoler har besøgt, vil foregå.

Ungdomsskolernes internationale arbejde er som ungdomsskolevirksomheden generelt mangesidet og varieret. Fra rejser med sprogklasser over kultur- og ungetræf til store udvekslingsprojekter med støtte fra fx EU. Fra nabolande og samarbejder mellem flere EU-lande til fjerne destinationer i østen eller udviklingsarbejde i Afrika.

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Brønderslev Ungdomsskole

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er fredag den 7. maj 2021. Blad 5/21 udkommer i uge 23.

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

MA

Samtidig er det også forskelligt, hvordan ungdomsskolerne prioriterer området.

Vi finder det naturligt, at ungdomsskolerne har et internationalt udsyn på et eller andet niveau. Mødet med andre lande og andre kulturer er en del af tidens dannelse.

Tænk bare på bevægelser som de unge klimaaktivister, der på tværs af grænser har blandet sig i debatten i hele verden.

Vi opfordrer derfor alle medlemsskoler til at overveje deres strategi på området. I den kommende tid vil vi have fornyet fokus på det internationale aspekt, hvilket bl.a. sker gennem søsættelse af et nyt netværk omfattende tre forskellige pakker. Læs mere herom på de følgende sider og lad dig inspirere af de eksempler på internationale arbejde, som vi bringer i dette temanummer.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Oplag 1900 ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021 | 3

Fællesskab på tværs af grænser Ungdomsskoleforeningen har fokus på internationalt arbejde og igangsætter nyt netværk, som skal give viden og inspiration og konkret hjælp

A F HEIDI ROSENGREN, D EMO K R AT I KO NSU L ENT O G M ADS S Ø N DE RG A AR D T H O M S E N , V I CESEKRETARIATSC HEF I U NGD O MSSKO L EFO R ENI NG E N

Under corona-krisen har verden i lange perioder været lukket land for danskere.

Familier har sagt farvel til rejsen til Mallorca og goddag til oplevelser i det danske.

Det samme gør sig gældende for unge, der ikke har haft muligheden for at rejse ud i Europa og verden. Studieture, rejserne med vennerne efter endt uddannelse og oplevelser med andre unge fra ungdomsskolerne. Alt er blevet aflyst eller udsat.

Når grænserne igen åbner, og det bliver nemt og frit at rejse, så vil efterspørgslen på gode oplevelser i udlandet være stor.

Ungdomsskolerne har, som dette temanummer sætter fokus på, gode erfaringer med internationalt arbejde.

Mange muligheder I ungdomsskolerne får unge muligheder for at skabe nye fællesskaber. Både lokalt og internationalt. Under trygge forhold og med et professionelt pædagogisk, fagligt og socialt fokus kan det internationale arbejde i ungdomsskolerne styrke netværket blandt de unge. Om det så er blandt de unge, der sammen rejser ud med ungdomsskolen, eller med de unge de møder, er ikke afgørende.

Der er nemlig rigtig mange muligheder for internationalt arbejde, både gennem rejser og ved aktiviteter hjemme i Danmark med besøg fra udlandet. Erasmus+ programmet, der er finansieret af EU, rummer en lang række muligheder for at finde finansiering, der kan understøtte de internationale aktiviteter. Faktisk rummer program-

Arkivfoto: Rødovre Ungdomsskole met så mange muligheder, at det nok kan være en smule uoverskueligt at komme i gang (se Sagt ligeud på sde 16-17).

Nyt netværk I Ungdomsskoleforeningen ved vi, hvor vigtigt udsyn er for både unge og for ungdomsskolerne. Derfor igangsætter vi efter sommerferien et internationalt netværk for ungdomsskoler. Her vil I kunne mødes på tværs og give hinanden inspiration. Når

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021

MA

gode folk med gode idéer mødes på tværs, skabes der grobund for udvikling, der kan blive til konkrete projekter.

Men vi vil gerne løfte netværket til at kunne endnu mere.

Derfor tilbyder vi som en del af netværket hjælp til at komme i gang med det internationale arbejde. Vi har udviklet tre tilbud, der vil hjælpe jer godt i gang med ansøgninger i Erasmus+ programmet. Så foruden information og viden samt gensidig inspi-

ration i netværket, kan vi tilbyde jer helt konkret hjælp til jeres første internationale projekt.

De tre pakker Vi har udviklet tre pakker, der favner bredt, for udgangspunktet for ungdomsskoler er forskelligt, og vi vil gerne give muligheder til alle – både dem med erfaringer i internationalt arbejde og ressourcer til selv at lave ansøgninger og til dem, der ønsker at få hjælp til hele processen.

Grundpakken giver adgang til netværket, hvor vi foruden gensidig inspiration og sparring informerer omkring ny viden på området og ændringer og nye tiltag fra Erasmus+ programmet. I får desuden adgang til en eksempel-samling af godkendte ansøgninger, så I kan hente inspiration.

Den udvidede pakke 1 er for jer, der gerne vil hjælpes i gang med en konkret ansøgning. Her giver vi rådgivning ift. oprettelse i ansøgningsportaler, der kan være en kompliceret proces.

Og til jer, der gerne vil have hjælp gennem hele processen, fra første inspiration til en færdig ansøgning, har vi pakke 2, hvor vi udover det ovenstående hjælper jer med at kvalificere jeres ansøgning, så I kommer sikkert gennem udviklingsfasen.

INFORMATIONSMØDE OM INTERNATIONALT ARBEJDE den 20. maj kl. 15.00 Ungdomsskoleforeningen inviterer til informationsmøde om internationalt arbejde.

Vi har inviteret Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der står for det internationale ungdomsarbejde i Danmark til at holde oplæg om mulighederne.

Desuden vil vi fortælle om hvad vi kan tilbyde ungdomsskolerne, der ønsker at komme godt i gang med internationale aktiviteter, igennem Erasmus+ netværket.

Tilmelding via Membersite – læs mere på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021 | 5

Danske unge mobiliserer debat og hverdagsaktivisme i nordiske storbyer Unge fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island samarbejder om at få deres input og stemme med til Nordisk Storstadskonference næste år. Samarbejdet sker via ungekonferencen Youth City Future Lab og aktivismebevægelsen YCFL Movement, der begge er organiseret via ungdomsskolen og klubberne i Aarhus

AF STINE PEDERSEN, KO MMU NI K AT I O NSMEDA R BEJD E R , UN G IA AR H US

Når den nordiske storstadskonference ved navn ”Storbyens Hjerte og Smerte”, med fokus på unges vilkår og opvækst i nordiske storbyer, næste forår foregår i Danmark, bliver det med input og ikke mindst ihærdigt arbejde inden fra unge i hele Norden. Alt sammen igangsat og koordineret af demokratiinteresserede unge via ungdomsskolen i Aarhus.

- Det er virkelig skønt at se, hvordan de unge tager kæmpe ejerskab på processen.

Også selv om vi har måttet ændre den flere gange undervejs grundet Corona. De unge har fået ret frie hænder til at drive det her fremad, og det er et godt eksempel på, hvordan ungdommen sætter deres demokratiske ret i spil, lyder det fra vice fritids- og ungdomsskoleleder i UngiAarhus, Pernille Refstrup.

Youth City Future Lab – and Movement De unges indsats og engagement kulminerer efter planen til efteråret, hvor aarhusianerne ligeledes er værter for ungdomskonferencen Youth City Future Lab (YCFL), som holdes på en festivalplads i udkanten af byen. Her vil udvalgte unge fra både Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island deltage.

Alle aktiviteter foregår under åben himmel; og indholdet vil bestå af spændende oplæg

fra gæster, workshops, musik, socialt samvær, og anden inspiration til den hverdagsaktivisme, som allerede nu spirer blandt unge verden over for at gøre kloden til et bedre sted at være for deres og kommende generationer.

For at få hverdagsaktivismen og de vigtige temaer bredt endnu længere ud, har UngiAarhus igangsat YCFL Movement i fritids- og ungdomsklubberne i Aarhus. Her

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021

MA

introduceres klubpædagogerne ligeledes til, hvordan de kan engagere og understøtte deres medlemmer i hverdagsaktivisme, og dermed bidrage til YCFL’s vision, selv om de ikke deltager i selve konferencen.

Verdensmålsemner til debat Det overordnede tema for YCFL er, ligesom til storstadskonferencen, unges vilkår og opvækst i de nordiske storbyer under

YCFL 2021 Ungekonferencen blev for første gang holdt i Tronheim, Norge, i 2017, og er unges mulighed for at give input til Den Nordiske Storstadskonference, der blev etableret af Nordisk Ministerråd 20 år tidligere, og som har til formål at fokusere på netop unges opvækst, udfordringer og livsvilkår i nordiske storbyer.

Alle deltagerne i YCFL’s konference i Aarhus er på forskellig vis organiseret i forskellige typer af ungeråd i hele Norden med demokratisk interesse og indflydelse som fællesnævner.

For hver af de otte temaer, som YCFL i år fokuserer på, er der udpeget en tema-ambassadør, som på skift og hver uge frem til sommer lægger et oplæg om temaet på YFCL’s instagramprofil. Med udgangspunkt i oplægget mødes alle deltagerne i YCFL virtuelt en gang om ugen og drøfter temaet.

titlen ”Hope: Visions for the Future”. YCFL’s ungestyregruppe består af medlemmer fra Aarhus’ børne- og ungebyråd og dets politiske bagland Senaterne. De har frivilligt meldt sig til dels at stå for planlægning og udvikling af konferencen og dels deltage aktivt i debatterne.

De unge har ligeledes valgt, at YCFL kredser om otte aktuelle emner, der alle er en del af FN’s Verdensmål, og som optager unge på tværs af de nordiske landegrænser. Emnerne er: internationalt samarbejde, social ulighed og ligestilling, hjemløshed blandt unge, klima og bæredygtighed, mental sundhed, parallelsamfund, rettigheder og retfærdighed, samt uddannelse.

Forskellige lande – samme problemer Selv om selve YCFL-konferencen først foregår til efteråret, så er debatterne allerede i fuld gang. I skrivende stund mødes de

involverede unge virtuelt en gang om ugen, hvor de i mindre grupper taler sammen om, hvad der udfordrer dem i hverdagen i relation til de valgte emner.

- Sidst, vi mødtes, handlede det om ligestilling. Jeg havde for eksempel en snak med en dreng fra Sverige om kønsstereotyper i skolen, og hvordan han oplevede, at der både blandt lærere og elever blev set skævt til piger, der er dygtige til og godt kan lide et fag som historie, fordi det opfattes som et drengefag. Det er et kæmpe problem, at man ikke kan være sig selv og udfolde sig, men bliver forsøgt puttet i bestemte kasser, fordi man har et bestemt køn, siger medlem af YCFL’s ungestyregruppe, Rikke Kondrup Jensen.

De unge i værtsbyen Aarhus, som ikke er med i ungestyregruppen eller varetager værtskabsroller, men som gerne vil bidrage til hverdagsaktivisme-bevægelsen YCFL Movement, får idéer og samles i fællesskaber i deres lokale fritids- eller ungdomsklub. Her opmuntrer, inspirerer og understøtter klubpædagogerne deltagerne i deres aktiviteter, happenings og events, der skal sætte fokus på et eller flere af de otte YCFL-temaer.

Læs om hvorfor de unge deltager på næste side.

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021 | 7

Derfor deltager de unge Vi har spurgt to af medlemmernes af YCFL’s ungestyregruppe om, hvorfor de har meldt sig til projektet, og hvad de glæder sig mest over ved at deltage:

”Jeg er virkelig faldet for det her projekt og idéen med det.

Jeg synes, det er rigtig spændende at møde andre unge fra hele Norden. Jeg har altid elsket at høre andre folks meninger og holdninger til alt muligt. Jeg synes det er en god måde at blive klogere på og få et større indblik i verden.

Det gør man ikke, hvis man bare går i sin egen boble og ikke taler med nogen. YCFL er en stor mulighed for at åbne voksnes øjne for, hvad vi som unge ønsker for fremtiden.

Det er længe siden, de har været unge, og verden ser helt anderledes ud for os nu, end den gjorde for dem dengang”.

(Lukas Thygesen, 14 år).

”Jeg har meldt mig, fordi jeg synes, det er et ekstremt vigtigt og interessant projekt. Det er en mulighed for mig og andre unge for at udvide vores horisont. Jeg møder andre unge på min egen alder, endda fra andre lande, der har samme interesser som jeg. Og fordi vi er så mange, der bruger vores stemme, så kommer der også en mere konstruktiv samtale og flere input ud af vores indsats.

Vores input er selvfølgelig vigtige, fordi storstadskonferencen jo netop handler om unges liv og problemer. Det ville være mærkeligt, hvis vores stemmer ikke var med i den”.

(Rikke Kondrup Jensen, 16 år).

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021

MA

Fra Guldborgsund til Kaunas og Rostock Bæredygtighed, elektronisk musik og FN´s verdensmål. Guldborgsund Ungdomsskole er engageret i flere projekter på tværs af landegrænser, ligesom klassiske ungdomsskolerejser også prioriteres højt A F U NG D OMSSKOLELEDE R JO HA NNES A L BA N, GU L D BO RG S UN D UN G DO M S S KO L E

Guldborgsund Ungdomsskoles sidste internationale engagement med unge var deltagelse i Union of the Baltic Cities (UBC) generalforsamling oktober 2019 i Kaunas i Litauen. Sammen med unge fra andre lande omkring Østersøen deltog ungdomsskolen med 8 unge.

Interconnect I 2020 blev ungdomsskolen en mindre del af et større Interreg-projekt (Interreg er et EU-initiativ) ”Interconnect”, hvor planen var, at vi skulle udveksle med unge fra venskabsbyen Rostock. Udvekslingen blev forsøgt gennemført både i foråret og efteråret, men måtte desværre aflyses begge gange.

Projektet handler naturligvis om at få unge til at mødes og temaet, måske mere sekundært, er klimavenlig og bæredygtig transport mellem to naboregioner.

Vi håber, at turen kan gennemføres primo november i år. Desværre har de 20 unge, der skulle deltage i turen nok travlt med andre skoler, uddannelse og gøremål, så vi tilbyder turen til en ny flok.

Musik over grænser Aktuelt samarbejder ungdomsskolen med en række tyske skoler og uddannelsesinstitutioner samt tre danske folkeskoler om et andet Interregprojekt, der handler om musik og bæredygtighed. Netop her i april skal eleverne på de respektive skoler lære at spille, sample og komponere musik og lyde med det elektroniske musikprogram Ableton. Musikstuderende fra Tyskland og Danmark er undervisere.

Indtil videre foregår aktiviteterne hjemme på skolerne, det gælder også de fælles samlinger og optrædener, der er en del af projektet. Egentlig var det idéen, at de unge på tværs af Østersøen skulle mødes til de planlagte samlinger, men indtil videre er det ikke en mulighed.

Ungdomsskolen samler i efteråret et hold, der dels kan give unge, der har ”grunduddannelse” i at anvende Ableton mulighed for at dygtiggøre sig, og dels give unge fra andre af kommunens skoler og uddannelsesinstitutioner mulighed for at være med i projektet, der løber over tre år.

Erasmus+ og rejser Det er vores plan at kunne deltage i uge 43 med en gruppe unge, når UBC igen holder generalforsamling. Og endelig satser vi på at kunne stable et Erasmus+ Ungdomspro-

MA

jekt på benene primo 2021. Temaet vil tage udgangspunkt i FN´s 17 Verdensmål. Mon ikke de holder til pandemien er overstået?

Udover ovenstående udvekslinger og ture i samarbejde med Guldborgsund Kommune og diverse EU-projekter, så har Guldborgsund Ungdomsskole også sine egne klassiske ungdomsskolerejser og ture. Vi satser stærkt på, at det er muligt at komme afsted med en gruppe unge i efterårsferien, enten til Berlin, Prag eller Paris, og vi har også planer om en endags-skitur til Sverige i februar samt en uge på ski sydpå i vinterferien 2022.

Både vores klassiske rejser/ture og vores udvekslinger har sin egen plads i budgettet, så det er helt klart aktiviteter, som vi prioriterer, og som vi ønsker at fortsætte med.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021 | 9

Volontører bringer ny energi og nysgerrighed Brønderslev Ungdomsskole samarbejder med partnere i Tyskland, Østrig, Italien og Spanien om et volontørprojekt under Det Europæiske Solidaritetskorps

AF V I C EINSPEKTØR TI NA T R A NEK Æ R PEHR SO N, BRØ N DE R S L EV UN G DO M S S KO L E

Tilbage i 2008 drømte vi om, at Brønderslev Ungdomsskole med vores beliggenhed kunne stable noget internationalt på benene. Kunne vi lave et projekt, der gav vores børn og unge nye oplevelser i mødet med en ung europæer, dennes kultur og traditioner? Og samtidig give en ung europæer oplevelser, erfaringer og nye kompetencer?

Spørgsmålene var mange, så vi ringede rundt til en masse gode folk – herunder ungdomsskoler, der var erfarne indenfor volontørprojekter – for at få deres råd og vejledning. Et var den formelle del af projektet, men vi var især optaget af den praktiske udførelse. Havde vi hænder nok og de rette til at løfte projektet? Og ikke mindst: Stod input mål med det output, som børn og unge involveret i projektet ville få?

Hvad vil vi med projektet?

Projektet ”Youth Leisure 2020” (se faktaboks) foregår i vores tre fritids- og ungdomsklubber samt på vores tv-station, TV-Ungdom, hvor aktiviteterne tager udgangspunkt i at være en del af forpligtende fællesskaber, der bygger på medbestemmelse. Dette styrkes og udbygges gennem leg, læring og aktiviteter, som volontøren selv planlægger og gennemfører i tæt samarbejde med de ansatte.

Vi tilbyder desuden vores skoler og gymnasier, at de kan ”booke” en volontør til fx at fortælle om at være volontør eller besøge en tysk time. Dette aftales med den enkelte volontør, der selv planlægger

det oplæg, han eller hun vil fremlægge for klassen.

Projektets formål: • Fifty-fifty benefit dels for børnene og de unge, dels for volontørerne • Invitere verden indenfor i ungdomsskolen og klubberne ved at give børn og unge en førstehåndsoplevelse og møde med andre europæiske nationaliteter • Give unge i Europa muligheden for at tilegne sig viden og erfaring indenfor det pædagogiske felt omkring uformel læring med fokus på medbestemmelse, forpligtende fællesskaber og

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021

MA

•

•

samtidig opnå personlige, sociale og faglige erfaringer og kompetencer At vise værdien af et tæt, europæisk samarbejde i en lokal kontekst. Selv om vi er langt fra Bruxelles, så kan EU være tæt på At så kimen til og konkretisere muligheden for, at børn og unge i Brønderslev Kommune selv rejser ud i Europa og verden.

Hvad laver volontørerne?

Volontørerne tilknyttes hver deres klub eller TV-Ungdom i hele projektperioden. De har praktiske opgaver uden for åbnings-

tiden fx at bage boller eller fodre dyr. I åbningstiden hjælper de med aktiviteter, madsalg etc. Og med tiden planlægger og gennemfører de egne små projekter; bage eller lave typiske retter fra hjemlandet sammen med børnene, lege, traditioner ved højtider m.m. Derudover får de også opgaver, hvor rammen for aktiviteten er sat på forhånd. Her træner de i at planlægge en aktivitet fra start til slut.

Volontøren i TV-Ungdom laver projekter med børn og unge, hvor de enten selv laver en film eller dokumenterer aktiviteter i klubben. Målet er, at volontøren laver sit eget projekt, som fx omhandler forskellen på at bo i Danmark og hjemlandet. Disse film bruger vi både til at rekruttere nye volontører via vores partnere og deres sociale medier, og til at dele information om vores projekt med interne og eksterne aktører tilknyttet projektet. Filmene kan ses på TV-Ungdoms YouTube kanal.

Volontøren opsætter mål og delmål for deres personlige, sociale og faglige kompetenceudvikling. Disse kombineres med de aktiviteter, som volontøren arbejder med.

Volontørerne har en volontørblog, hvor de ugentlig deler erfaringer – både omkring arbejdet som volontør og oplevelsen som ”turist” i Danmark.

Når vi i mål med projektet?

Nej, det gør vi ikke altid. I et projekt er der fire forskellige volontører – nogle når i mål, andre ikke. Der er mange faktorer, der spiller ind, og de vigtigste er, hvordan den enkelte volontør griber opgaven an; hvor motiveret vedkommende er, og hvilke kompetencer han eller hun bringer med sig. Motivationen og volontørens mod og lyst til at udfordre sig selv er afgørende for dels, hvor meget volontøren får ud af projektet og udvikler sig, og dels hvor meget aftryk, de efterlader hos de børn og unge, de møder på deres vej.

Undervejs og afsluttende evalueres projektet af både volontører, børn og unge, samt personalet. I 2018 havde vi stor evaluering af vores engagement i volontørprojekter.

Dette skete oven på et projektår, hvor volontørerne havde trukket massive ressourcer ud af både mentor, personale og ledelse. Det blev til en evaluering baseret over perioden på 10 år med fokus på både værdier og økonomi, og vi fik igen øje på værdien af volontørerne. Volontørerne

bringer ny energi og nysgerrighed ind i organisationen og til børnene/de unge. Volontøren har tid til fordybelse og skal ikke lige til møde eller andet, men har tiden og roen til at spille med børnene. Volontørerne er unge og kan nemt huske, hvordan det var at være 12 år. De fortæller, hvordan de fejrer påske, jul og laver mad eller bager, så børnene smager et andet land. Børnene/ de unge laver sprogskole via engelsk til dansk. Nogle klubber udnævner sprogambassadører, hvor børnene agerer lærere for volontøren.

Når tingene lykkedes, er afskeden det tungere. Når både volontør og barn/børn er opløst i gråd ved afskeden, så er vi lykkedes til fulde. Et minde for livet!

Volontører Vi har gennem tiden mødt og samarbejdet med mange forskellige volontører, heriblandt nogle med forskellige udfordringer. I projektet må vi acceptere, at uanset forudgående interview hos sendeorganisationen, Skype interview med os m.m., så kommer disse ting oftest først til udtryk, når volontøren står i en ny situation.

Vi udvælger volontørerne primært baseret på deres ”Letter of Motivation”. Hvad er deres motivation for at deltage i projektet!

Dernæst interesserer det os, hvilke hobbies og interesser de har – ofte har de fx været hjælpetrænere eller lignende. Volontøren kan drage nytte af ovenstående, når de står i en for dem uvant arbejdssituation.

Vi har erfaret, at antallet af volontører og dermed roommates har stor betydning for det sociale fællesskab i lejligheden; one is lonely, two is company, three is a crowd and four is perfect! Desuden lægger vi vægt på en fifty-fifty fordeling af mænd og kvinder. Vi lægger vægt på at udvælge, så gruppen af volontører bringer forskellige kompetencer, erfaringer og interesser ind i gruppen.

Har bagagen med En volontør skal guides langt mere, end man tror. De kommer med anden kulturel baggrund og går til opgaven med dette i bagagen. Mange har ingen eller begrænset erfaring med arbejdsmarkedet. Vores erfaring er, at vi mange gange af misforstået hensyn ikke har været konkrete nok i en opgaveløsning. Arbejdskulturen i Danmark er meget anderledes end i fx Spanien og

MA

Brønderslev Ungdomsskoles volontør projekt Brønderslev Ungdomsskole modtager fire unge fra Tyskland, Østrig, Italien og Spanien i projekt ”Youth Leisure 2020” 1. august – 31. juli.

Volontørerne arbejder 35 timer om ugen i vores fritids- og ungdomsklubber samt på TV Ungdom.

Volontørerne har tilknyttet en mentor, der har fokus på volontørens trivsel.

Volontøren modtager 6 euro i lommepenge pr. dag. + logi. Vi har lejet en 4-værelses lejlighed til dem. Derudover får de 1.500 kr. i madpenge pr. måned – her leverer de boner retur. iden 2008 har 43 unge deltaget i volontørprojekt i Brønderslev Ungdomsskole. Ungdomsskolen bidrager selv med ca. 100.00 kr. årligt til projektet.

for ikke at stemples som ”dum”, så spørger volontøren ikke, men gør det, han/hun tror, der skal laves. Frihed, til hvordan en opgave løses, er ofte ukendt for størstedelen af volontørerne.

Et år havde vi en italiensk volontør, der beskrev, hvad hans job som overtjener i Italien bestod i: ”Jeg havde 5 tjenere under mig, og jeg havde overblik over bordene. Når gæster rejste sig fra bord 5, så bad jeg en tjener om at rydde bord 5 og dække op igen. Jeg ryddede ikke selv af bordene, det var ikke mit job” Ovenstående eksempel bruges ofte ved vores introdage efter ankomst til Danmark for at anskueliggøre, at ingen arbejder som ”overtjener” i Brønderslev Ungdomsskole.

Mentoren Vi har valgt at aflønne en mentor tilknyttet volontørerne. Hun er tilmed uddannet psykolog og har tidligere arbejdet i ungdomsskolen, hvilket har været en kæmpe gevinst for os. Mistrivsel opstår af mange ting; hjemve, usikkerhed på job, konflikter imellem volontører over rengøring etc. You name it, og vi har været der!

Vi bruger mentoren dels til at hjælpe volontørerne med at afstemme forventFortsættes næste side...

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021 | 11

ninger til samlivet i lejligheden, guide dem til at selv at tage ansvar fx tvivl om en arbejdsopgave og som ”stødpude”, der gør, at udfordringer oftest kan løses med anvisninger fra hende.

Gennem årene har det ført til mange justeringer af arbejdsgange og ansvarsområder internt i organisationen og konkretisering af forventninger til volontøren og sendeorganisationen. Dette har medvirket til at kvalificere og optimere målopfyldelsen og givet volontører, der trives i langt højere grad og hurtigere føler sig trygge i projektet.

Partner Partnerorganisationen er enormt vigtig, - ikke så meget i ”fredstid”, men især når tingene går galt. Vi lægger vægt på at fortsætte samarbejdet med de samme partnere fra år til år. Vi har således haft vores spanske og tyske partner siden 2008.

Gennem samarbejdet lærer partnerorganisationen os og projektet godt at kende.

Det betyder, at de i høj grad kan forberede volontøren på, hvilket projekt de skal starte i, og hvad Brønderslev Ungdomsskole står for.

Samarbejdet bygger på tillid til, at sendeorganisationen forbereder volontøren forud for afrejse, holder kontakten ved at støtte

volontøren, evaluere mm. Her har vi gennem tiden haft udskiftninger, hvis de ikke overholdt deres del af aftalen.

Corona Nedlukningen, da COVID-19 ramte landet, var en stor udfordring for vores volontørprojekt, da projektet baseres på den uformelle læring, der opstår i samarbejde og samvær mellem volontør og ansatte/ børn. Volontørens trivsel fik fokus forud for projektets formål.

Skal - skal ikke?

Min anbefaling vil helt klart være at give volontørprojekter en chance. Det er vigtigt at have medarbejderne og volontørens nærmest leder med ombord på beslutningen og afklare, hvilke opgaver og forventninger, der ligger hos hvem.

Til gengæld vil I få fornøjelsen af at få en volontør indenfor døren - lidt a la en eksotisk studerende, der kommer med skæve påfund, stiller spørgsmål til alskens ting, kan få selv de garvede til at reflektere, kommer med sjove input og bringer nye vinkler ind i jeres ungdomsskole.

Volontørprojekter kræver en indsats, men det giver også en unik oplevelse og erfaring for alle de involverede.

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021

MA

Det Europæiske Solidaritetskorps er et EU-initiativ, der bringer unge sammen om at skabe et mere inkluderende samfund, støtte udsatte mennesker og løse samfundsmæssige udfordringer.

Det Europæiske Solidaritetskorps er inddelt i tre dele: • Volontørprojekter • Solidaritetsprojekter • Job og Praktikophold Volontørprojekter under Det Europæiske Solidaritetskorps er for unge, som er mellem 18 og 30 år, og som har lovligt ophold eller statsborgerskab i et af EU’s medlemslande eller en række partnerlande. De unge arbejder frivilligt i 2 -12 mdr.

Mere info kan hentes på www.ufm.dk

Ud i verden?

Svendborg Ungdomsskole giver gode råd til, hvordan man kommer i gang med internationalt arbejde

A F C A S P ER A ASKOV OG N ET E JA NU M, SV END BO RG U NGD O M S S KO L E

På Svendborg Ungdomsskole har vi mange års erfaring med EUprogrammet, Erasmus+. Vi deltager på 4-5 udvekslinger årligt og er selv værter en gang hvert andet år.

I år byder vi gæster fra Spanien, Italien, Tjekkiet, Tyrkiet og Finland velkommen under temaet ”Into the Wild” med fokus på friluftsliv.

Glemmer aldrig Der kan skrives meget om, hvor meget de unge udvikler sig personligt, socialt og sprogligt gennem sådan en udveksling, men det er altid sjovest at høre det fra dem selv. Her fra Maja, som deltog på en udveksling i Spanien: ”Især de kulturelle aftener, hvor man præsenterede sit land for de andre, gjorde et indtryk på mig. Man fik lært en masse om de forskellige lande, som man ellers ikke vidste. Og så de sene aftener, hvor vi alle sad og snakkede og lærte hinanden at kende.

Turen har givet mig lyst til at møde flere unge mennesker fra andre lande, og lære deres kultur at kende. Det har også styrket mit engelsk, og så var det bare en rigtig god oplevelse, som jeg aldrig vil glemme.”

Men hvordan kommer man i gang? Læs med her, når vi deler vores allerbedste råd, tips, tricks og erfaringer fra Svendborg Ungdomsskole!

Lav rugbrødsarbejdet Helt ærligt, det sværeste ved at komme i gang med det internationale arbejde er at sætte sig ned og få læst de mange siders information på engelsk. Men det skal gøres, for det er faktisk noget meget brugbart og gennemarbejdet materiale, som giver svar på langt det meste.

Så bryg en god kande kaffe, bloker kalenderen og få læst det, der skal læses eller skrevet det, der skal skrives.

Gør de voksne begejstret!

Hvis vi skal sælge vores tilbud til de unge og lokke dem med ud i verden, skal de kunne mærke vores begejstring. Vi skal også have førstehåndserfaring med at rejse til et ukendt sted, have sommerfugle i maven over at skulle mødes med nogen, vi ikke kender i forvejen. Icebreakers, værelsesfordeling, tale engelsk, anderledes mad, nye venskaber – vi skal have prøvet det selv.

På salto-youth.net (vælg Training Calendar -> Find training offers), kan du finde spændende kurser for dig eller dine kolleger. Som eksempler har vi været i Israel (integration og ungdomsarbejdsløs-

hed) og Norge (demokrati og ungeinddragelse) samt på Madeira (netværk og dannelse af partnerskaber) og Azorerne (unge i udkantsområder). Kurserne er som regel gratis.

Vælg de rigtige samarbejdspartnere De forskellige kurser på salto-youth er en rigtig god mulighed for møde fremtidige samarbejdspartnere og i det hele taget komme i gang med internationalt arbejde. Et godt råd er at vælge en større organisation med en vis erfaring med at arbejde internationalt.

Det kan også være en fordel at vælge en organisation, som minder om jeres egen ungdomsskole, fx i forhold til aldersgruppe.

Her er det også vigtigt, at man laver en tydelig forventningsafstemning med eventuelle samarbejdspartnere, fx i forhold til alkoholpolitik.

Gør brug af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen Her finder man også kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer, som altid tilbyder hurtig og god hjælp, hvis der er noget, man er i tvivl om. De afholder også forskellige arrangementer, som det kan anbefales at deltage i. Også som ny.

Kast dig ud i det og vær ikke bange for at lave fejl. At arbejde internationalt kræver, at man trives med det uvisse og til tider lidt kaotiske. Det er ikke kun de unge, som oplever andre kulturer og bliver klogere på deres egen. Det gælder også for os voksne, og det er der kommet mange sjove historier ud af gennem årene.

Men dem må I få en anden gang!

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021 | 13

Et tilbageblik med udsyn Ungdomsskolen har gennem årtier haft blik for verden uden for landets grænser. Vi har søgt i arkivet og fundet eksempler på internationalt arbejde gennem årene

AF BJARNE MOURIDSEN

I og for sig kan man sige, at det internationale aspekt altid har spillet en rolle for den kommunale ungdomsskole. Ungdomsskolen blev født i 1942 med det mål at uddanne de ufaglærte og ruste dem til arbejdslivet, men også for at værne og beskytte ungdommen mod de totalitære strømninger, man så i andre lande herunder ikke mindst naboen mod syd. Årtier senere blev det også normalt, at ungdomsskoler rejste ud i verden med de unge. Sproghold tog til London eller Paris for at møde andre unge, opleve andre kulturer og afprøve deres sprogkundskaber i praksis – og det med såvel et uddannelsessom et dannelsesperspektiv.

Udveksling med støtte fra EU Sprogrejser står selvsagt ikke alene. Siden er fulgt studie- og kulturrejser, udvekslingsrejser, internationale miljøprojekter og ungdoms- og demokratitræf på tværs af landegrænser.

1985 blev fx af Europarådet udnævnt til Internationalt Ungdomsår, hvilket medførte en stor rejseaktivitet, idet 330 unge fra ca.

70 ungdomsskoler rundt om i hele landet i juni deltog i en international ungdomsuge i Strasbourg i Frankrig.

Generelt har støttemuligheder fra EU med skiftende navne som Youthstart, Ungdom for Europa og nu Erasmus+ været en god hjælp, hvis man klarede udfordringen med ansøgninger og det medfølgende papirarbejde.

København Kommunes Ungdomsskole i Lissabon (arkivfoto) Set i bakspejlet må vi vel også indrømme, at rejseaktiviteten enkelte gange havde lige lovlig meget præg af turisme, hvilket selvfølgelig aldrig har været eller bør være målet. En sådan kritik ramte – berettiget eller ej – også senere rejseaktiviteten under den Fri Ungdomsuddannelse, hvilket bl.a. var medvirkende til, at denne ellers glimrende uddannelsesmulighed blev lukket.

For 25 år siden Bladrer man i gamle udgaver af nærværende blad, kan man finde artikler om

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021

MA

internationale aktiviteter fra hele paletten af muligheder.

Tilbage i 1995, som var første årgang af bladet, kunne man fx læse om Amager Ungdomsskoles rejse til Thailand og om muligheden for at søge EU-støtte til udviklingsarbejde i Central- og Østeuropa. Året efter fulgte det første af flere temanummer om internationalt arbejde, hvor der bl.a. blev berettet om Espergærde Ungdomsskoles arbejde i Vietnam og Cambodia, om Holme Ungdomsskoles engagement i etableringen af ungdomsskoler i Sydafrika og Svendborg Ungdomsskoles

Vi har spurgt et par ungdomsskoler om deres rejseplaner om øvrige aktiviteter på det internationale område samt prioriteringen heraf.

bestræbelser på at udbrede ungdomsskoletanken i Litauen.

Skal ruste de unge I et senere temanummer om internationalt arbejde i november 2002 opfordrede daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs ungdomsskolerne til at styrke den internationale dimension. Det gjorde hun bl.a. med ordene: ”Danmark er et lille samfund, der altid har levet af at samhandle med andre. Derfor er vi afhængige af, at vi kan begå os internationalt. Og derfor må uddannelsessystemet indrettes, så det kan ruste de unge til en stadig mere international verden. Det gælder sprogkundskaber, men også kendskabet til andre kulturer bredt set.

I samme blad kunne man bl.a. læse om København Kommune Ungdomsskoles internationale strategi og opprioritering af den internationale dimension i Holbæk.

Projekter i Afrika Ungegruppen Slænget under daværende Tarup Ungdomsskole i Odense engagerede sig gennem en del år i Afrika. I november 2013 kunne man således læse om der arbejde med at etablere ungdomsklubber i Uganda. I den forbindelse udtalte en af de unge fra Slænget, 17-årige Christine Thorstensen, helt i tråd med Ulla Tørnæs godt 10 år tidligere: ”Jeg lærer noget om kultur, og jeg får en bedre forståelse for forskelligheder i andre lande samt hvilke ligheder, der stadig kan være. Man lærer meget kulturelt og får en god forståelse, ikke kun for de afrikanske kulturer, men faktisk for kultur generelt set.”

I september 2018 berettede Næstved Ungdomsskole om deres gentagne rejser til Tanzania med unge, hvor de bl.a. har medvirket tit at etablere en kaffeplantage og bygge en lokale skole efter dansk skoletænkning.

Skoleleder Lasse Johansson, Hvidovre Ungdomsskole: Alle rejseplaner har været på standby og er det indtil der er en reel åbning igen efter pandemien.

Vi er e-twinning-ambassade og en af vores lærere er pædagogisk ambassadør for eTwinning. eTwinning-projektet er et internationalt skolesamarbejde og en del af EU´s Erasmus+ Programmet, som involverer p.t. ca.

45 lande i Europa. I Danmark er det Undervisningsministeriets Styrelse for It og Læring, der som National Support Service har ansvar for eTwinning.

Ungdomsskolens aktiviteter sættes i gang af vores e-twinning-ambassadør. Det er typisk ”skoleprojektsamarbejder” på en sikker platform og mellem tre klasser i forskellige lande.

Platformen tilbyder sikker verificering og adgang.

Generelt prioriterer vi det internationalt arbejde højt. De unges udsyn til verden og bæredygtighed er vigtig for at perspektivere forståelsen og påskønnelsen af den unges lokale kontekst. Hvidovre Ungdomsskole er nok på vej til at prioritere de mange unges mulighed for at rejse i det internationale nærområde frem for de privilegerede unges mulighed for CO2-tunge flyveture til fjerne kontinenter.

Ungdomsskoleleder Groa Vinterberg Nissen, UngBornholm: Vores rejseplaner for den kommende tid er annulleret. Vi havde planer om London samt rejser rundt i Danmark.

Vi syntes, at Danmark er overset i denne sammenhæng.

Vi er ikke involveret i internationale aktiviteter, og prioriterer det ikke højt.

Slænget fra det daværende Tarup Ungdomsskole i Afrika (arkivfoto)

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021 | 15

Ungdomsskolers muligheder i Erasmus+ En ungdomsudveksling i Spanien og Danmark med spanske og danske unge, et debatmøde i Grønland mellem unge og beslutningstagere, eller et studiebesøg i Finland for ungdomsskolens medarbejdere. Det er blot nogen af de mange aktiviteter, som Erasmus+ giver tilskud til, og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er klar til at hjælpe jer.

A F LO UIS E FR ILUN D O G CH R IST IAN B OY E R AS M US S E N , IN T E R N AT IO N AL E UDDAN N E LS ES P RO G R AM M E R , UDDAN N E LS ES - O G FO R S KN IN G S ST Y R E LS E N

Erasmus+ er EU’s program til støtte for uddannelse, unge og idræt. Programmet startede som et udvekslingsprogram for universitetsstuderende i 1987, men favner i dag mange sektorer og aldersgrupper, lige fra dagtilbud til voksenuddannelse.

På ungdomsområdet er programmets overordnede formål at fremme ikke-formel læringsmobilitet og aktiv deltagelse blandt unge mellem 13 og 30 år og ungdomsarbejdere – samt at fremme samarbejde, inklusion, kreativitet og innovation i ungdomsorganisationer og ungepolitik.

Effekten af Erasmus+ Meget tyder på, at Erasmus+ ikke blot giver unge en oplevelse for livet, men også udruster dem med en række kompetencer, som de kan bruge i mange sammenhænge.

90 % af deltagerne i Erasmus+-projekter fremhæver, at de har forbedret deres evne til ”at være sammen med mennesker, som har en anden kulturel baggrund”, ”at kommunikere med mennesker, som taler et andet sprog”, ”at arbejde sammen i en gruppe” samt ”at finde fælles løsninger, når synspunkterne er forskellige”. Samtidig vurderer 80 %, at de er blevet bedre til at

håndtere nye situationer, og at de er mere selvsikre.

Erasmus+ har også en mærkbar effekt på de deltagende organisationer. 90 % af projektkoordinatorerne mener, at deres organisation har fået flere kontakter og partnerskaber i andre lande, øget deltagelsen i europæiske netværk samt sætter større pris på kulturel mangfoldighed.

80 % vurderer desuden, at videndeling og sikring af god praksis i organisationen er blevet forøget.

Konkrete tilskudsmuligheder Som ungdomsskole kan I både søge tilskud til mobilitetsprojekter og samarbejdsprojekter. Inden for mobilitetsprojekter findes tre forskellige projekttyper: ungdomsudvekslinger, mobilitet for ungdomsarbejdere, og Youth Participation Activities.

På en ungdomsudveksling mødes mellem 16 og 60 unge fra to eller flere lande i 5-21 dage. Deltagerne, som kan være mellem 13 og 30 år, gennemfører sammen med et antal gruppeledere over 18 år et program bestående af ikke-formel læring, eksempelvis via workshops, øvelser, debatter, rollespil, simulationer og udendørsaktiviteter.

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021

MA

Mobilitet for ungdomsarbejdere er projekter med en eller flere aktiviteter for op til 50 deltagere fra to eller flere lande, som styrker ungdomsarbejderes kompetencer, herunder studiebesøg, netværksmøder, jobshadowing, workshops og kurser.

Youth Participation Activities er drevet af og for unge mellem 13 og 30 år, og skal bidrage til at styrke unges demokratiske deltagelse, bevidsthed om europæiske værdier og fundamentale rettigheder, medieforståelse og resiliens over for misinformation og fake news, eller til at bringe unge og beslutningstagere sammen.

Aktiviteterne kan eksempelvis være workshops, debatter, rollespil, kampagner, kurser, debatmøder, webinarer og hackathons.

Modsat de to øvrige typer af mobilitetsprojekter kan Youth Participation Activities være nationale, dvs. udelukkende involvere deltagere bosat i Danmark.

Samarbejde på tværs af grænser Samarbejdsprojekter er netværksprojekter eller innovationsprojekter, som adresserer europæiske målsætninger. Det essentielle er, at udbyttet eller produktet af projektet styrker kvaliteten af ikke-formel læring på

tværs af landegrænser. Det kan fx være via udveksling af god praksis, udvikling af læringsmaterialer, anerkendelse og validering af kompetencer eller test at ny, innovativ praksis.

Projekttypen Cooperation Partnerships skal involvere mindst tre organisationer fra tre lande, mens projekttypen Small-scale Partnerships er tilpasset mindre aktører og nye

En fjerde mulighed er at deltage i kurser, studiebesøg og webinarer finansieret af Erasmus+, hvor I kan møde ungdomsarbejdere fra hele Europa og på den måde opbygge et netværk. I finder en relevant aktivitet i den såkaldte European Training Calendar på www.salto-youth.net, ansøger om at deltage, og hvis I udvælges, dækkes udgifter til kost og logi, og rejseudgifter

ansøgere, og eksempelvis kun skal omfatte mindst to organisationer fra to lande.

Spring ud i det Inden I går i gang med en ansøgning, er det vigtigt, at I finder ud af, om jeres idé opfylder et reelt behov hos de unge, I arbejder med, og hos jeres medarbejdere og kolleger? Hvis I fx vil gennemføre en ungdomsudveksling, skal I herudover finde mindst én partnerorganisation fra et andet land end Danmark. Måske har I allerede udenlandske kontakter eller kender nogen i jeres ungdomsskole eller kommune, som kan hjælpe jer videre. I kan også tjekke på www.ufm.dk/erasmusplus, hvem der tidligere har fået tilskud, og så kontakte den pågældende ungdomsskole eller organisation for at høre mere om deres partnere og få kontakt ad den vej. Partnerdatabasen Otlas på www.salto-youth.net kan også være en hjælp.

(typisk op til 500 euro) refunderes. Når I har fundet jeres partner(e), kan I på www. ufm.dk/erasmusplus finde alt, hvad I skal bruge for at komme i gang med en ansøgning, inklusive seks trin til ansøgningsprocessen.

Budget og ansøgningsfrister Som ansøger er det let at finde ud af, hvor meget tilskud man kan få, fordi de online ansøgningsskemaer automatisk udregner beløbet. Tilskuddet afhænger af flere ting, bl.a. projekttype, antal deltagere, rejseafstand og udgifter til deltagere med begrænsede muligheder.

Størstedelen af tilskuddet udregnes på baggrund af faste satser, for eksempel ydes et organisatorisk tilskud på 100 euro per deltager i en ungdomsudveksling, et rejsetilskud på mellem 23 og 1500 euro per deltager afhængig af rejseafstand, og et individuelt tilskud pr. deltager pr. dag

MA

afhængigt af hvor aktiviteten afholdes.

Danske ansøgere modtog i 2020 mellem 9.688 og 73.000 euro til at gennemføre et mobilitetsprojekt, dvs. enten en ungdomsudveksling eller mobilitet for ungdomsarbejdere. Den nye programperiode for Erasmus+ varer fra 2021 til 2027, og det samlede budget til uddeling er 26,2 mia. euro. Dette er næsten en fordobling sammenlignet med den tidligere programperiode 2014-2020. I 2021 uddeles godt 4,5 mio. euro i tilskud til danske og grønlandske organisationer, som vil gennemføre mobilitets- og samarbejdsprojekter på ungdomsområdet. I år er der to ansøgningsfrister: 11. maj og 5. oktober 2021.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen hjælper jer Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er nationalt agentur for Erasmus+ i Danmark. Styrelsen modtager og behandler tilskudsansøgninger, vejleder ansøgere og tilskudsmodtagere, og promoverer programmet i Danmark og Grønland. I styrelsens kontor for Internationale Uddannelsesprogrammer, som ligger i Svendborg, sidder ungdomsteamet klar til at rådgive jer om stort og småt. Vi afholder jævnligt informationsmøder og webinarer, og vi kommer gerne ud og holder oplæg hos jer. I er meget velkomne til at kontakte os på ungdom@ufm.dk. Vi glæder os til at høre fra jer!

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021 | 17

Strategisk pædagogisk ledelse Klaus Majgaard har begået endnu en praktisk og meget anvendelig ledelsesbog, som bør have alle chancer for at blive en bestseller.

Som et kendt og gennemrutineret ledelsesmenneske med erfaring fra det private, fra en kommunal toplederstilling i en Børn- og Ungeforvaltning i en stor kommune og som formand for Børne- og Kulturchefforening, har Klaus også i større udstrækning end de fleste være rundt i de fleste af ungepolitikkens kringelkroge.

Med udgangspunkt i en meget stringent logik med overordnet definition af spændingsfelt (læs: rammesætning), et antal cases, praktiske greb og hverdagsøvelser bevæger bogen sig hele vejen rundt i et 360 graders helhedssyn på de udfordringer, der er, og de handlinger, som bør have en god chance for at kunne matche dem.

Bogens systematik er således en 5-stjernet rundtur i ledelse: Udad, opad, nedad, til siden og indad. Dermed kommer vi hele kompasset rundt – og kapitlerne kan snildt læses uafhængigt af hinanden.

Bogen er meget praktisk anvendelig, og du kan få inspiration og værktøjer ligegyldigt, hvor du befinder dig i det kommunale system. Læs den før din børn- og ungechef.

Klaus Majgaard: Strategisk pædagogisk ledelse. Dafolo 2021, 157 sider.

Knivskolen Jagt, lystfiskeri og andre aktiviteter i naturen er traditionelle ungdomsskolefag.

I den forbindelse er det at fremstille sin egen kniv relevant. Tidligere ungdomsskoleleder Mikael Hansen har i 25 år lave knive og øser gerne af sin erfaring. Han er forfatter til ”Den store knivbog” og har nu udgivet bogen ”Knivskolen – tips og inspiration”, som skildrer hele processen med at lave en kniv.

Trin for trin guider bogen læseren gennem emner som design af kniv, materialevalg, udformning, slibning og finishbehandling, ligesom man også kan lære at fremstille en skede. Endelig er der også oplysninger at hente om lovgivning o.l.

Bogen er rigt illustreret og dermed anvendelig både til selvstudium og til undervisningsbrug.

Mikael Hansen: Knivskolen – tips og inspiration. Mikael Hansen Knive 2021, 121 sider.

Se mere på mikaelhansenknive.dk

7 nye ungdomsskoler i Coop Crew Til efteråret 2021 bliver Coop Crew endnu større, og hele 27 kommuner kommer til at være en del af projektet. Efter grundig udvælgelse er valget af de syv nye ungdomsskoler endt med: Aarhus, Silkeborg, Sønderborg, Nyborg, Kalundborg, Hvidovre og Vordingborg.

Ny studentermedhjælp i sekretariatet Petrea Zimmer Rasmussen er 15. april begyndt som studentermedhjælp i Ungdomsskoleforeningen. Hun vil understøtte foreningens daglige arbejde, særligt med fokus på interessevaretagelse, coronainformation og forefaldende arbejde med foreningens større og mindre projekter.

Petrea studerer statskundskab på Syddansk Universitet, hvor hun er i gang med sin bachelor.

Debatindlæg i Altinget Formanden for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse, Lars Buchholt Kristensen, havde den 8. april et debatindlæg i Altinget. Her talte han bl.a. for brugen af

TILBUD Har du lyst til at høre mere om, hvorfor Feliks på bare 6 år er blevet det mest anvendte system til ungdomsskoler og deres hjemmesider ?

Har du lyst til at høre alt om, hvorfor vores ungdomsskoler også har glæde af alle de andre programmer, vi har udviklet, ud over Feliks ?

TILBUD: Feliks 100% gratis i hele overgangsperioden ved skift i 2021.

Book en gratis online rundvisning i systemet Ring på 7027 1970 eller send en mail til info@apricore.com

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021

MA

Nyt partnerskab med perspektiv åben skole i folkeskolen samt nye typer af samvær, fritidsliv og læring. Indlægget er Ungdomsskoleforeningens bidrag til en løbende debat om folkeskolen, hvor Altinget stiller en række politikere, meningsdannere og skolefolk spørgsmålet: ”Hvordan skal fremtidens folkeskole se ud?”

Webinarer Ungdomsskoleforeningen har i april måned afholdt endnu et par webinarer. Det første var målrettet ungdomsskoler, der planlægger aktiviteter i forbindelse med det kommende kommunal- og regionrådsvalg. Her fortalte Pernille Christel Bjørklund Måstrup fra Tuborgfondet om Demokratipuljen, og Adam Josef Schmidt fra Kolding Kommunes Ungdomsråd delte idéer til aktiviteter, som de planlægger i forbindelse med det kommende valg. Senere på måneden blev der i samarbejde med UngEvent arrangeret webinar med fokus på de sociale medier.

Ungdomsskoleforeningen har gode erfaringer med afholdelse af webinarer, og vi regner derfor med at fortsat at udbyde relevante emner som webinar – også i tiden efter genåbning.

Politikens Undervisningspris Tirsdag den 11. maj deltager sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen i uddelingen af Politikens Undervisningspris 2021, som forventes at blive afholdt fysisk. Der bliver uddelt i alt ni priser fordelt på kategorierne grundskolen, gymnasiet og erhvervsskolerne. Målet med priserne er at sætte fokus på de gode lærere og den gode undervisning, der udfordrer og griber eleverne.

AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Med offentliggørelsen af vort nye partnerskab med UngEvent får Ungdomsskoleforeningen – og dermed ungdomsskolerne - endnu et tilbud på hylderne. Dem kan man næsten ikke få for mange af i en tid, hvor coronaen har sat en ganske anderledes og ny ramme for mange ting i samfundet. Og som beskrevet i sidste måneds klumme, så er det holdningen og troen herfra, at vi næppe nogensinde vil vende tilbage til ”gammel normal tid” før mundbindenes tid.

Vi har længe haft gode briefinger om det gode og gedigne ungdomsskolearbejde, som Adnan og Jacob fra UngEvent står for. Med udgangspunkt i egen praksis i ungdomsskolen i Horsens er det lykkedes de to unge entreprenører at bygge en virksomhed op, der har mange, aldeles solide og perspektivrige tilbud på tapetet. Der er vel at mærke tale om tilbud, som retter sig mod ungdomsskoletilbud i bred forstand, fritidsundervisning og klub. Og i den helt store helikopter: tilbud – som er med til at knytte de unge tættere på hinanden og på et godt og sundt ungdomsliv.

Så hvorfor går ungdomsskoleforeningen nu i partnerskab med UngEvent?

Det gør vi, fordi vi gerne vil tilbyde ungdomsskolerne endnu flere serviceydelser, som med fordel kan organiseres med udgangspunkt i foreningsregi. Og

MA

med den kollektive, solidariske tilgang vil der åbne sig muligheder for stordrift og medlemsfordele. UngEvents helt store force er, at de - på en anden måde end Ungdomsskoleforeningen - er tættere og mere direkte i kontakt med de unge. Hvor vi i foreningsregi arbejder med tilbud, der retter sig mod skolerne ”bredt set som skoleform”, aktivitetspakker som er mere organiseret i tværgående projekter, interessevaretagelse og videndeling, så er UngEvent helt nede i de konkrete aktiviteter, der retter sig mod de unges drømme, tilværelse og fritidsliv. Det bliver spændende at se, hvordan vores to forskellige kompetencesæt kan berige hinanden til gavn for vores skoleform. Og hvordan skolerne vil tage imod dette tilbud.

Jeg røber ikke for meget ved at tilføje, at vi har et par andre partnerskaber mere i kikkerten – ja sågar i pipelinen – så vi også efter vaccinationerne og genåbningen kan være up to date med tilbud, der retter sig imod de unges trivsel og livsglæde. Det er der i sandhed også brug for her efter måneder i uforskyldt selvisolation bag skærmen – i værste fald som en ny og moderne Jens Vejmand.

De unge længes efter fællesskaber og samvær med andre unge. Det arbejde skal vi stimulere, alt hvad vi kan.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2021 | 19

To krystalklare erkendelser Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil skriver i et indlæg i Avisen Danmark i marts, at coronakrisen har gjort to ting krystalklart for hende.

For det første, skriver hun, har krisen desværre gjort ”et i forvejen ulige uddannelsessystem endnu mere ulige”. Hun henviser i den forbindelse til undersøgelser fra bl.a. Danmarks Evalueringsinstitut, som viser, at der er store forskelle på, hvordan elever og unge er kommet igennem nedlukningen. De i forvejen fagligt stærkeste har klaret sig fint, mens ”det forholder sig stik modsat for de fagligt mest udfordrede elever. Det er et samfundsproblem, at vi ikke har været gode nok til at tage hånd om de fagligt svageste elever.”

For det andet peger ministeren på, at nedlukningen har skabt, hvad hun kalder for en ”fingrene væk-reform”. Og hun skriver herom: ”Den frihed, skolerne har haft under Corona, står i kontrast til den tendens, der har præget skoleområdet de senere år, hvor skiftende regeringer har lænet sig mere og mere ind over bordet og stillet detaljerede krav til undervisningen. Under det seneste års nedlukninger og genåbninger har vi set, hvordan der er blevet taget ansvar og fundet løsninger lokalt.” (foto: Les Kaner)

Volontører, udveksling og rejser Volontører bringer ny energi. Sådan lyder det inde i bladet i en artikel fra Brønderslev Ungdomsskole om volontørprojekter under Det Europæiske Solidaritetskorps. Du kan også læse om mulighederne under EU-programmet Erasmus+ samt om ungekonferencen Youth City Future Lab, som har fokus på unges vilkår og opvækst i nordiske storbyer. Endelig lancerer Ungdomsskoleforeningen i dette temanummer et nyt netværk om internationale arbejde.