Ungdomsskolen 4 2022

Ungdomsskolen

TEMA

Bæredygtighed

MAJ 2022

Brug for gearskifte Klimarapporter konkluderer, at vi stadig er langt fra målene

AF BJARNE MOURIDSEN

Det var ikke opløftende læsning, da anden del af FN´s klimarapport blev præsenteret i februar måned. Rapporten havde fokus på de samfundsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne og blandt de mange hovedkonklusioner var: • Menneskeskabte klimaforandringer har medført udbredte og skadelige indvirkninger på både natur og befolkning bl.a. med mere ekstremt vejr,.

• Op mod 14 procent af alle arter på land kan risikere at uddø, hvis den globale opvarmning overstiger 1½ grader.

• Hvis den globale opvarmning stiger med mere end 1½ grader inden for de kommende årtier, så vil flere samfund og økosystemer stå overfor yderligere klimamæssige udfordringer.

Det går fremad, men…

Men det stopper ikke her. Nogenlunde samtidig udgav det uafhængige ekspertorgan Klimarådet sin statusrapport for 2022.

Også her var konklusionen klar. Det går fremad, men slet ikke i et tempo, der kan få optimismen til at spire endsige bringe os i mål. Ja, faktisk forsætter udledningen

Foto af Markus Spiske fra Pexels af drivhusgasser med at stige. Eller som det stod at læse i rapporten: ”Trods betydelig fremdrift vurderer Klimarådet samlet set, at regeringens klimaindsats endnu ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås”.

Med andre ord. Skal målet om at begrænse den globale opvarmning til 1½ grader, skal der et gearskifte til – eller ender det nærmere ved 2½ til 3 grader, forudser Klimarådet. Og det vil jævnfør FN´s rapport have store konsekvenser.

Feliks og alle vennerne Infoskærme

Grejbank

Kalender

E-Protokol

Klubmodul

Bookingmodul

SSP.Team

Hjemmeside

Webshop

Feliks er nu på mere end 50% af landets ungdomsskoler. Book uforpligtende møde på apricore.com eller ring på 70 27 19 70

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022

MA

De unge vil klimaet A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

Budskabet er sådan set klart. Der er brug for konkret handling, hvis vi skal nå i mål med de opsatte mål på klimaområdet. Det gælder handling fra politisk side, men det gælder også de små handlinger i hverdagen fra os alle hver og især. Eller som det lyder i Sagt ligeud i dette temanummer om bæredygtighed: ”Vi tror på, at selv små handlinger eller initiativer kan gøre en stor forskel.”

Artiklen er skrevet af tre unge, som er aktive i og medskabere af Craftivismprojektet, som Ungdomsskoleforeningen har søsat i samarbejde med Re:wair og PlanMiljø. Projekt vil blive afsluttet med en samskabt bæredygtighedsfestival i foråret 2023, hvor alle ungdomsskoler med interesse for bæredygtighed samt folkeoplysende organisationer inviteres med. På den måde vil vi synliggøre og udbrede Craftivism samt prøve at udvikle et netværk på området.

Craftivism handler konkret om genbrug og såkaldt upcycling af tøj, men handlemulighederne i hverdagen er mange og vidt forskellige. Og heldigvis er de bæredygtige aktiviteter i ungdomsskoleregi også

mangfoldige, hvilket fremgår af artiklerne i dette blad.

Ungdomsskoleforeningen har foruden Craftivism også tager initiativ til UngScience, hvor en af de to bærende temaer ligeledes er bæredygtighed.

Men handlingen behøver ikke foregå i regi af projekter. Et af målene med Craftivism er således at lave en handlingsbank – altså et slags idékatalog over mulige handlinger – som såvel alle ungdomsskoler som andre foreninger og uddannelsesinstitutioner kan gøre brug af fremover. Og på samme vis kan bæredygtighed indgå i den almindelige undervisning eller de almene fritidsaktiviteter , som når de unge i træværkstedet i Tønder arbejder med genbrugstræ, eller der er fokus på årstidens lokale råvarer i køkkenet i Gentofte.

At de unge vil bremse klimaforandringer og igangsætte handling er tydeligt. Det er ikke kun Greta Thunberg og ligesindede klimaaktivister, der kræver handling. Det gælder også de unge, vi møder i klubberne eller til undervisningen.

Det gælder Ungeklimarådet, som blev nedsat af den daværende regering tilbage i

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Upcykling i Rebild Ungdomsskole

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

Oplag 1900

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er onsdag den 11. maj 2022. Blad 5/22 udkommer i uge 23.

MA

2019. De har bl.a. foreslået, at der oprettes lokale Ungeklimaråd rundt om i landet – en opfordring vi gerne er medunderskrivere på. Ja, måske er det ligefrem en oplagt opgave for ungdomsskolen, at understøtte og facilitere sådanne lokale Ungeklimaråd?

Ungdomsskoleforeningen vil i al fald fortsat have fokus på såvel bæredygtighed som verdensmål i tiden fremover. Vi mener ligefrem, at vi som ungdomsskoler har en forpligtelse til at lytte til de unge og gå forrest med aktiviteter og de gode eksempler.

I øjeblikket er vi derfor i gang med idéudvikling på et madprojekt i samarbejde med Madkulturen, der er en selvejende vidensog forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Der er stor interesse for mad blandt unge, men hvordan kan vi bedst muligt klæde dem på med viden og færdigheder til at træffe gode og bæredygtige valg – også økonomisk? Hvilke sjove, inspirerende og fællesskabsorienterede aktiviteter, der giver mod på at udfordre og eksperimentere, kan vi igangsætte?

Nærmere herom vil følge. Indtil da vel mødt til Science Festival sidst i maj.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022| 3

De små ting i hverdagen UngiAarhus deltager i UngScience med såvel Naturagenter som Klimatøser. Men derudover sætter de også fokus på aktivisme i hverdagen – altså de små ting, der på sigt gør en forskel

A F ANE TOF T B RO, F R I T I D SC ENT ER MØ L L EVA NG -SA M S Ø G ADE , UN G IA AR H US Ø ST

I UngiAarhus har vi i forbindelse med UngScience arbejdet med ”NaturAgenterne” og ”KlimaTøserne”. Når alt kommer til alt, så skal det ikke være nogen hemmelighed, at heldet ikke helt har været med os. Vi har været udfordrede på at komme ordentlig i gang med projekterne, og – uden at det skal være en undskyldning – så har den verdensomspændende pandemi ikke ligefrem hjulpet os i den rigtige retning.

Derudover er faktum også, at det at sælge arbejdet med science til store ungdomsklubmedlemmer, der i forvejen har mange interesser og travle hverdage, ikke har været en dans på roser. Vi har derfor i fællesskab sat sejlene på ny og er sejlet en anden retning.

Og denne retning har faktisk vist sig at være en god en af slagsen.

Det, at vi er kommet senere i gang og har gjort os nogle projekttilpasninger, har givet en positiv effekt, da vi netop har kunne tage afsæt i de erfaringer, der allerede var gjort i UngScience. Af justeringer vi har gjort os, skal nævnes; flere kontinuerlige møder med relevante interessenter, ændring i målgruppen, forankring i klub og klubbens medlemmer, brugen af kendt personale som ”levende reklamesøjle” i løbet af projektet fremfor kun eksterne projektansatte samt i kraft af ovenstående elementer investering i mere tid og flere ressourcer.

KlimaTøserne KlimaTøserne er et af de projekter, vi den seneste tid har arbejdet med. Og her kommer ”forankring i klub” virkelig til sin ret. For en af de helt store årsager til, at KlimaTøserne på ugentlig basis er blevet en succes, er klart fordi, vi har fået en kvindelig pædagog fra klubben med i projektet. En pædagog, som har relation til pigerne, og som kan fungere som det, vi i Midtbyklubben kalder for ”levende reklamesøjle”, netop fordi pædagogen løbende gennem dagligdagen har kunnet reklamere for projektet.

I KlimaTøserne har vi valgt at fokusere på to moduler: ”Cool genbrug” og ”Kosmetik uden kemi”. Vi oplever en god tilslutning til begge projekter og pigerne i klubben har bakket positivt op om disse. I ”Cool Genbrug” har vi i fællesskab brainstormet på, hvad man her kan lave – og idéerne fra pigerne var mange. Her skal

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022

blandt andet nævnes: højtaler i en bamse, pude, lampe, potteplante, tekop, vase, toiletrulleholder eller i en bog. Derudover kom idéer som lys på et skab, i et spejl eller i en billedramme mm. også på banen.

Så kreativiteten lever tydeligt stadig hos børnene og de unge. Med alle disse idéer in mente blev en aktivitet en af dagene at gå i den

MA

lokale genbrugsbutik og finde ting, vi kunne putte enten lyd eller lys i. Efter nogle gange i KlimaTøserne er pigerne blevet færdige med deres genbrugsfund upcyclet i ”Cool Genbrug” og ordet ”Lydbog” har efterhånden fået en helt ny mening – i helt bogstavelig forstand – efter dette projekt.

Efter afslutning af ovenstående venter os nu nogle lige så skønne eftermiddage med de selv samme piger til ”Kosmetik uden kemi”, og vi fornemmer også at lysten for deltagelse er lige så stor her.

NaturAgenterne I Midtbyklubben midt i hjertet af Aarhus mellem høje bygninger finder man vores lille drivhusprojekt. Formålet med projektet er at lære unge at dyrke og forvalte spiselige urter og grøntsager økologisk ved hjælp af vedvarende energi. De unge bruger derefter disse urter hver uge som en del af en madklub, hvor måltiderne tilberedes sammen. De unge udforsker madens oprindelse og kaster sig ud i naturvidenskabelige eksperimenter med naturen.

De meste foregår udenfor - afhængig af vejret. Det slutter altid med et lækkert måltid, hvor vi i fællesskab får talt om, hvad vi har lært den dag.

Derudover har vi en forestående tur til Moesgaard Skov med ”Prepper” og ”Vild mad” for øje – og her skal der ydes, før der kan nydes. Vi har nemlig fået lave et fint samarbejde en professor fra Aarhus Universitet, som sammen med os skal rundt i skoven for at sanke. Han ved nemlig lige præcis, hvilke urter og planter vi kan bruge til den mad, vi senere på dagen skal lave over bål – og som bonus kan han også undervejs komme med historier omkring Moesgaard.

Ved NaturAgenterne er vores fokus klart at give børnene og de unge mere tid udenfor i naturen – og at præsentere dem for en bred pallette af muligheder inden for bæredygtighed og science. Vi oplever generelt en opbakning til projektet og især til samarbejde heri. Medinddragelse i projekterne prioriteres højt, da samskabelse ligeledes også står højt på listen.

Bæredygtighed generelt I UngiAarhus har vi en generel opmærksomhed på bæredygtighed, og vi har en agenda med ”#everydayactivism”. Bæredygtighed er ikke bare en begivenhed, der skal ske en gang om måneden eller ved særlige arrangementer.

Vores tilgang er snarere mindre, men mere regelmæssige og dagligdags aktiviteter, der på sigt gør en forskel, da vi finder dette mere håndterbart og realistisk for de unge. Vi mener, at det er mere realistisk at påvirke unge menneskers liv på en mere afslap-

pet måde. Altså handler #everydayactivism” om de små ting, vi gør i hverdagen for klimaet og genbrug.

Swop Hop Shop De seneste år har UngiAarhus fx haft fokus på genbrug og upcycling. Mode er en stor del af et ungt menneskes liv, men hvor længe kan et ungt menneske beholde tøjet, når kroppen vokser, og tøjet bliver for lille?

Efter research og interesse fra de unge skabte vi et koncept kaldet ”Swop Hop Shop”, hvor unge fra flere forskellige klubber mødes til et arrangement, hvor de kan bytte tøj med hinanden frem for at købe nyt tøj. Vi laver også en CO2-beregning og viser de unge, hvor meget de har påvirket verden ved at bytte tøj med hinanden frem for at købe nyt.

Der har til arrangementerne, som vi efterhånden har kørt nogle gange og fortsætter med, været eksternt personale med til at hjælpe med fx at sy tøjet om og re-designe, hvis der er behov for det. Ergo kan man altså ikke købe tøjet eller få noget uden at have medbragt, da konceptet jo handler om genbrug og recycling.

Bæredygtighedstiltag i UngiAarhus – Midtbyklubben!

• Swop Hop Shop – tøjbyttedag!

• #everydayactivism – de små ting vi gør i vores daglig dag for klima og bæredygtighed • ”Planet Workshop” et særligt rum i klubben med upcycling som tema – rummet er skabt, indrette og designet i samarbejde med Kolding Designskole. Her findes en masse inspiration og materialer til genbrug – så kreativiteten er faktisk det eneste, der sætter grænser. Du kan blandt andet finde; skabe med gamle syltetøjsglas, gamle magasiner, mælkelåg, toiletruller, vinpropper.

Rummet har også været brugt til upcycling af tøj – hvor gammelt tøj blev syet om til tasker, nye nederdele, hårelastikker osv.

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022| 5

At være Verdensmålskommune forpligter Som en af de første kommuner valgte Gladsaxe Kommune i 2018 at indarbejde FN’s verdensmål i deres strategiske arbejde. Kommunestrategien blev til Gladsaxestrategien, og bæredygtighed blev det nye omdrejningspunkt for al strategisk og organisatorisk arbejde

A F U NGDOMSSKOLEKOO R D I NATO R K A R I NA B. F R AGT RUP, G X U – G L ADSA X E 1 0. KL AS S E O G UN G DO M S S KO L E

Vinduerne står på klem og lader den kølige og friske forårsvind sive ind på det lille kontor. Stemningen er opløftende og fremstræbende. Så i en stund drømmer vi os væk fra Coronaens nære postproblematikker og retter tankerne mod et andet fremtidigt, men også nært projekt. En øget opmærksomhed på FN’s verdensmål, klimakrisen og et fælles arbejde for en bedre verden i bæredygtighedens tegn.

Som institution i Gladsaxe Kommune, Verdensmålskommunen, er GXU en vigtig spiller i virkeliggørelsen af Gladsaxestrategien og det større kapløb mod realiseringen af FN’s verdensmål i 2030.

- Det kommende arbejde er både et ønske om at gøre status og sætte nye ambitioner for fremtiden. At gøre det synligt for medarbejderne, at vi er godt på vej, og at vi har en masse, som vi kan arbejde med for at komme tættere på målet, fortæller Mia Langner, souschef og faglig leder for GXU-SKOLE. Partnerskaber over hele linjen Centralt for Gladsaxestrategiens arbejde er verdensmål 17: Partnerskaber for handling.

Verdensmålet er en forudsætning for at lykkedes. Det er de gode samarbejder, der gør det muligt at lykkedes.

Siden ansættelsen af Andreas Fatum som Erhvervsplaymaker tilbage i sensommeren 2020 har det strategiske arbejde med partnerskaberne for alvor taget fart for GXU.

Anders fra Genbrugscykler og Andreas Fatum, Erhvervsplaymaker foran genbrugscyklerne En af Andreases fornemste opgave er at vise virksomhederne de mange fordele, der er ved at samarbejde med grundskolen.

Bl.a. har det strategiske arbejde betydet, at stort set alle linjer på Jobsnuseren har et samarbejde med en virksomhed. Jobsnuseren er GXU’s åben skole tilbud til alle kommunens 7.-klasser, som i mindre hold i en uge har et erhvervsrettet undervisningsforløb. På den måde oplever eleverne erhvervslivet tæt på, og virksomhederne

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022

MA

får input og mulighed for at inspirere den fremtidige arbejdskraft.

Genbrugscykler Det nyeste partnerskabsprojekt er et samarbejde med virksomheden Genbrugscykler.

Genbrugscykler driver til dagligt deres virksomhed fra kommunens Verdensmålshus.

De indsamler, reparerer og sælger gode kvalitetscykler, der ellers ville være havnet på genbrugsstationen.

- Vi har investeret i 21 cykler inkl. låse og hjelme svarende til et klassesæt. Det er meningen, at cyklerne skal kunne bookes og bruges, når klassen skal på tur, eller eleverne skal i praktik.

I stedet for at tage bussen, toget eller skoles minibus, kan det gøres mere bæredygtigt og klimavenligt ved at tage cyklen, uddyber Andreas Fatum.

Et ambitiøst mål Gladsaxe er en Verdensmålskommune – men hvad betyder det for medarbejderne på GXU? - Fokusset på verdensmålene og bæredygtighed skal bruges som afsæt til at inspirere medarbejderne, sætte fokus på ulighed og støtte det lokalsamfund, som vi er en del af. Det skal vi sætte fokus på. Derfor vil vi udvælge enkelte af FN’s verdensmål til at fokusere vores fremtidige arbejde. Vi skal også være med til at tage ansvar for miljøet, naturen og det socialøkonomiske, forklarer Mia Langner.

Uden at røbe for meget, kan vi fortælle, at arbejdet det første år vil fokusere på koblingen mellem verdensmål 3 (sundhed og trivsel), 4 (kvalitetsuddannelse), 5 (ligestilling) og 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund) med Verdensmål 4 som det grundlæggende element i alle koblingerne.

Så hvilke delmål kan og vil vi for eksempel gerne arbejde med ud fra en kobling mellem verdensmål 4 og 5? Kan vi blive bedre til ikke at stigmatisere ”kvindefag” og ”mandefag” i undervisningen? Kan vi bryde

Julegaven for medarbejderne på GXU var sidste år lidt mere verdensomspændende end den plejer at være op for forestillingen om, hvilke fritidshold og fritidsinteresserer piger og drenge kan have? Kan vi sætte fokus på piger og drenges lige muligheder i skolesystemet?

Og så videre.

Julekalender Der kan være mange måder at fokusere det strategiske arbejde på. FN’s verdensmål er blot én måde at gøre det på. Idéen om at arbejde endnu mere fokuseret med FN’s verdensmål har ligget latent de sidste par år. Men det var arbejdet med udformningen af julekalenderen til GXU’s medarbejdere, som for alvor satte skub i tankerne og drømmene.

Da vi i efterårsmånederne brainstormede idéer til årets julekalender, var vi optaget af de flyvske og højtravende verdensmål, og hvordan vi kunne bringe dem i spil i vores egen hverdag. Denne tematik kom så til at danne afsæt for kalenderen, fordi vi tænkte, der måtte være flere, der var interesseret i omsætningen og brugbarheden.

Med andre ord kunne medarbejderne på GXU hver dag i julemåneden læse om og reflektere over FN’s verdensmål i årets julekalender. Udover en kort beskrivelse var der et par spørgsmål, som medarbejderne

MA

kunne reflektere over og vende med deres kolleger i frokostpausen, samt et link med inspiration til deres undervisning.

Bæredygtige julegaver Generelt bar julemånederne lidt mere præg af bæredygtighed, end de plejer. Julegaven til GXU’s medarbejdere havde nemlig også et bæredygtigt præg.

- Det var ønsket at sætte ekstra fokus på verden omkring os, særlig med afsæt i FN’s verdensmål. Derfor var julegaven en sammensat julegave, der både berigede den enkelte medarbejder og verden omkring os, fortæller Mia Langner.

I julesækken kunne medarbejderne bl.a. finde en kuvert med en særlig tak fra UNICEF, et opskriftshæfte med flere af Julemærkehjemmenes juleopskrifter og et par velduftende fyrfadslys lavet af ren bivoks fra danske bigårde, som er med i “Den grønne pulje”, samt produkter fra lokale virksomheder.

Læs mere om Gladsaxestrategien på Gladsaxe Kommunes hjemmeside, gladsaxe.dk og om GXU´s strategiske arbejde med partnerskaber på gxu.aula.dk under skolevirksomhedssamarbejde

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022| 7

UngScience Festival og havnekultur Odense Havnekulturfestival sætter fokus på klima og bæredygtighed. Ungdomsskoleforeningens projekter UngScience og Craftivism deltager med en række aktiviteter

AF BJARNE MOURIDSEN

Siden 2006 har ungdomsskolen i Odense – først Korsløkke og nu UngOdense – stået bag Odense Havnekulturfestival, som samler en lang række aktiviteter over et par dage ved byens havn. I år har arrangørerne, der har til huse i ungdomsskolens ungdomshus, valgt at sætte emner som bæredygtighed, økologi og klima på dagsordenen.

- Unge bekymrer sig meget for, hvordan verden ser ud. Det mærker vi især blandt de unge, der kommer i Ungdomshuset. Så der er stadig en grøn dagsorden på trods af krig og Corona. Derfor vil vi gerne prøve at igangsætte nogle handlinger, så man kan se, at man selv kan gøre noget for klima og miljø i sin hverdag, forklarer projektleder Maria Navntoft Henningsen, som er områdeleder i UngOdense.

Science-festival Foruden bæredygtighed har Havnekulturfestivalen også teknologi og videnskab som tema. Derfor er Ungdomsskoleforeningens projekter UngScience og Craftivism naturligvis at finde blandt de mange foreninger, uddannelsesinstitutioner mv., som deltager i årets festival.

UngScience vil således have sit eget telt med UngScience Festival med udstillinger fra deltagende ungdomsskoler og andre aktiviteter.

- Formålet med UngScience projektet er helt overordnet at udbrede interessante og sjove science-aktiviteter for unge og deres familier, som styrker de unges interesse for science og deres science-kapital. Derfor er det helt oplagt, at vi er til stede på

Badges med lys er blandt de gadgets, der er blevet fremstillet i UngScience Havnekulturfestivalen, hvor projektskoler og unge som afslutning på projektet kan præsentere nogle af de spændende ting, de har arbejdet med i projektet for rigtig mange mennesker, siger programleder Jimmi Mørup Nielsen.

Interaktiv udstilling og workshops I den interaktive udstilling vil der være mulighed for at teste, prøve og udforske nogle af de aktiviteter, som caseskolerne, der arbejder med bæredygtighed, har igangsat i deres forløb på ungdomsskolerne. Dertil kommer en række workshops, hvor gæster på festivalen får mulighed for og inspirati-

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022

MA

on til at lege med cool genbrug og teknologi. Det gælder fx fremstilling af LED-lampe med strømtyv eller Bluetooth-bamser eller arbejde med solovne. Endelig vil det også være eksempler på Escape-room, som er det andet store tema i UngScience.

Foruden ungdomsskolerne, der deltager i projektet, er andre ungdomsskoler også inviteret med, så der vil være mulighed for at se et bredere udsnit af ungdomsskolernes arbejde med bæredygtighed og science samt netværksdannelse.

- UngScience Festival bliver ikke bare en markant afslutning på projektet, men samtidig en god anledning til at rette blik-

på Bornholm i juni, hvor det skal finde sted på hovedscenen som et af 10 Ung Agenda events.

- Craftivism deltager i mange events, hvor vi på forskellig vis samarbejder med og engagerer unge fra ungdomsskolerne. Lige nu er der 15 ungdomsskoler involveret i projektet, men der er plads til mange flere, så hvis du vil deltage i kampen mod tøjspild sammen med os, er du meget velkommen, siger Jimmi Mørup Nielsen.

Svampeworkshop og upcykling UngScience og Craftivism er ikke de eneste ungdomsskoletiltag på havnekulturfestivalen. UngOdense deltager naturligvis også selv med en række aktiviteter inden for science og bæredygtighed.

- Vores ungdomscentre har fx aktiviteter med upcykling af tøj og modeshows, ligesom det bæredygtige hus Halmhuset står for svampeworkshops. Endelig vil der også være mere almindelige ungdomsskoleaktiviteter som musik og dans med ved festivalen, fortæller Maria Navntoft Henningsen.

UngOdenses bæredygtige hus Halmhuset vil stå for en svampeworkshop ved festivalen ket imod den videre udvikling af arbejdet med science i ungdomsskolerne. I Ungdomsskoleforeningen håber vi, at en bred deltagelse i festivalen kan medvirke til at kickstarte et større sciencenetværk for ungdomsskoler. Der er tilsyneladende bred interesse for at udvikle science-området i fællesskab, og netværket kan være med til at sikre et afsæt for en udvikling i et, mere end én forstand, bæredygtigt perspektiv, fortæller Jimmi Mørup Nielsen.

Politikere smider tøjet Ungdomsskoleforeningens andet bæredygtighedsprojekt, Craftivism deltager også på

Havnekulturfestivalen. Der vil således være forpremiere på et event, hvor politikere så at sige smider tøjet. Idéen er, at lokale politikere inviteres på scenen iklædt 11 kg. ekstra tøj, hvilket svarer til den mængde en dansker i gennemsnit køber årligt.

Politikerne bliver derefter stillet en række spørgsmål omkring alt lige fra tekstilaffald, til vores tøjforbrug og bæredygtig mode. For hvert spørgsmål, de besvarer korrekt, kan de tage et stykke tøj af. Den, der hurtigst smider de 11 overflødige kilo har vundet.

Eventet vil senere blive gentaget i en landsdækkende udgave under Folkemødet

MA

Maden er også grønnere Traditionen tro vil Havnekulturfestivalen også byde på et bredt udvalg af boder med mad og drikke. Her er der naturligvis også tænkt grønne tanker fra arrangørerne side, idet de har opfordret mandbordene til at tænke i økologiske produkter og plantebaserede tilbud.

- De fleste har fulgt vores opfordring, og næsten alle har 50 % økologi med, ligesom mange også har tænkt i plantebaserede varer. Vores issælger har fx økologisk is med. Men vi har også sagt nej til madboder, fordi de ikke var bæredygtige, ligesom vi har pillet de mest ”sorte” aktiviteter ud af programmet, forklarer Maria Navntoft Henningsen.

Hun tilføjer, at de også i år har opprioriteret affaldssorteringen på festivalen, ligesom der vil blive lavet små øer af genbrugsmøbler.

Odense Havnekulturfestival og UngScience Festivbal finder sted den 27.-29. maj. Læs mere på havnekulturfestival.dk

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022| 9

Unge stemmer skubber på Ungeklimarådet er siden 2019 kommet med anbefalinger til den danske klimapolitik. De foreslår bl.a. oprettelse af lokale Ungeklimaråd

AF BJARNE MOURIDSEN

I 2019 nedsatte den daværende regering et Ungeklimaråd bestående af unge fra forskellige interesseorganisationer og uddannelser. Målet er at bringe nytænkning ind i dansk klimapolitik og komme med løsningsorienteret input til den ansvarlige minister.

Hver år udsender Ungeklimarådet en række anbefalinger – senest i 2021. På uddannelsesområdet skriver rådet indledningsvis, at det er ”nødvendigt, at uddannelsesinstitutionerne spiller en rolle i at løse klimakrisen, ikke kun ved at tage ansvar for deres eget klimaaftryk, men også gennem at prioritere bæredygtighed i uddannelsernes indhold, samt gennem partnerskaber med omverdenen.”

Og blandt de efterfølgende anbefalinger står: ”Ungeklimarådet mener, at opmærksomhed på klima og bæredygtighed skal være en del af den almene dannelse, som er folkeskolens formål.

Brug for lokale Ungeklimaråd Under anbefalinger til adfærd foreslås det, at der oprettes lokale klimaborgerting i alle kommuner, og efterfølgende opfordrer Ungeklimarådet til at oprette lokale Ungeklimaråd i landets kommuner.

- Vi arbejder for oprettelse af Ungeklimaråd i kommunerne for at styrke inddragelse af unge i klimadebatten lokalt. Unge er allerede gået foran i forhold til klimakampen og presset på for mere handling, hvilket er det vi har brug for, hvis vi skal nå Paris-aftalen.

Samtidig bliver mange af de vigtige klimabeslutninger taget lokalt, eksempelvis planlægning af placering af vindmøller. Derudover er der brug for innovation og nye skæve, grønne ideer. Her er det igen også godt at have et nyt og ungt perspektiv både lokalt, nationalt og internationalt, fortæller forperson Nadia Gullestrup Christensen fra Ungeklimarådet.

Nadia oplyser, at der allerede er ungeklimaråd i seks kommuner herunder Aalborg og Odsherred. Derudover er der 3-4 kommuner, som også arbejder på det som Holbæk.

- Vi arbejder selv løbende med kommunerne om det, og har en dialog med både kommune selv og deres landsorganisation, KL. Fx er der fuld gang i Ungeklimarådet i Aalborg, der blandt andet har præsenteret deres lokale anbefalinger for miljø- og energiudvalget i Aalborg, siger hun.

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022

Nadia Gullestrup Chrsitensen er forperson for Ungeklimarådet og repræsenterer Dansk Ungdoms Fællesråd Der bliver lyttet Det lader altså til, at Ungeklimarådet kan været med til skubbe gang i initiativer lokalt. Og generelt er politikerne lydhøre, mener forpersonen.

- Jeg føler bestemt, at der bliver lyttet til vores anbefalinger, når vi kommer med nye, skæve vinkler eller perspektiver, som politikerne måske ikke havde set. Et eksempel var, da vi præsenterede vores seneste anbefalinger om klimahandling til havs, hvor vi blandt andet fokuserede på koblingen mellem udbygning af vedvarende energi som havvindmøller og beskyttelse af havmiljøet. Det blev der taget godt i mod, siger Nadia Gullestrup Christensen og fortsætter: - Derudover er det ikke kun politikere, der lytter, men også folk fra erhvervslivet. Grunden til, at vi er glade for det, er, at klimabeslutningstagerne ikke kun er politikere, men også erhvervsledere, der til dagligt løser klimaudfordringer, men som også står overfor nogle problemer, hvor der kan være brug for et ungt perspektiv.

Læs mere om Ungeklimarådet og se deres anbefalinger på KlimaEnergi- og Forsyningsministeriets hjemmeside under fanebladet ”Klima og vejr”.

MA

Rejser med ungdomsskolen Få et tilbud på jeres næste rejse med ungdomsskolen - det er ganske uforpligtende. Vi sammensætter tilbuddet 100 % ud fra netop jeres ønsker.

Oplev Neukirchen

Oplev Paris

Inkl. 3 nætter, busrejse, halvpension, 4 dages skileje og liftkort

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Vi giver høj fleksibilitet hvor det er muligt! Hør nærmere idag.

Fra kr.

3.098

Fra kr.

2.228

Budapest - en overset perle Budapest er på mange måder en overset perle. Der er ikke mange unge mennesker som har besøgt byen og derfor er den spændende for de fleste.

Uanset interesse så kan de allerfleste ting lade sig gøre i Ungarn. I får rigtig gode hoteller i god standard og leveomkostningerne er lave. Få et uforpligtende tilbud idag.

Oplev Aktiv Vrådal

Oplev London

Inkl. bl.a. 4 overnatninger, færge og bus i Norge t/r og aktivitetsprogram

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.548

Fra kr.

1.898

Kirsten, Brian og Louise K. er dine rejserådgivere kirsten@alfatravel.dk brian@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 28 +45 96 10 04 27 +45 96 10 04 29

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022| 11

Sammen på vej mod verdensmålene Tønder Ungdomsskole har deltaget i et samarbejde med fokus på genbrug og bæredygtighed. Resultatet blev vist på en bæredygtighedsmesse

AF A FDELINGSLEDER L ENE FA A BO RG ST ENGER O G D E T P Æ DAG O G IS KE P E R S O N AL E I TØ N DE R UN G DO M S S KO L E

Bæredygtige snacks, spiseligt service, tasker lavet af restmateriale og skrottede biler, der blev gjort køreklare igen til markfræs. Det var nogle af de produkter, Tønder Ungdomsskoles elever fra STU, Tønder 10/STEP 10 og Heltidsundervisningen viste frem på en bæredygtighedsmesse, hvor over 500 elever præsenterede deres arbejde med bæredygtighed. Produkterne var de unges bud på omsætning af FN´s verdensmål.

Bæredygtighedsmessen var et resultat af et projekt, hvor Tønder Ungdomsskole sammen med folkeskoler, ungdomsuddannelser og Mind Factory by Ecco i en periode på forskellig vis havde haft undervisningsforløb, hvor bæredygtighed og klimavenlighed var i fokus.

Formålet var at give eleverne en motiverende oplevelse af at arbejde for en bæredygtighed udvikling og inspirere andre på messen. Messen var åben for forældre og alle andre interesserede borgere. Derudover var kommunalbestyrelsesmedlemmer og borgmesteren inviteret og disse fik en rundvisning, hvor alle elever fik mulighed for at fortælle om deres produkter og arbejdet med bæredygtighed.

Fokus på verdensmålene Igennem nogle år har der været et tæt samarbejde om FN´s verdensmål i undervisningen mellem folkeskole, ungdomsskole, ungdomsuddannelser og Mind Factory by ECCO. Formålet har været, at kommunens unge skulle lære at tænke og handle bæredygtigt - både i deres egen

hverdag, som en del af lokalsamfundet og som verdensborgere.

Samarbejdet har bl.a. resulteret i tre film om kommunens arbejde med udvalgte verdensmål, som kan bruges i undervisningen.

Underviserne fra de forskellige institutioner har deltaget i en fælles workshop, hvor der blev arbejdet med verdensmål, bæredygtig dannelse, etik og didaktik.

I Ungdomsskolen har vores målgrupper arbejdet med forskellige projekter i fagene og på værkstederne.

Motor og metal På Motor & metalværkstedet arbejdede 10. klasse med et projekt, hvor skrottede,

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022

MA

gamle og udrangerede køretøjer blev gjort køreklare med henblik på markfræs-kørsel.

Efter en grundig undersøgelse af bilernes defekter blev de gjort køredygtige igen, og naturligvis blev der monteret ”genbrugs gejl”, så bilerne også fremstod som rå, barske og bare køreklare.

Eleverne erfarede gennem projektperioden, at materialer og skrottede biler kan genbruges i en eller anden form. De anvendes fortsat den dag i dag til markfræs.

Træværksted Step10 og STU-eleverne arbejdede med bæredygtighedsprojektet på Træværkstedet. Holdet havde fokus på anvendelse

af genbrugstræ fra ubehandlede paller – træprodukter som fremstod uhøvlet og naturligt. Slutproduktet skulle være et bæredygtigt og super funktionelt væksthus.

Der blev anvendt afmonterede skruer og beslag fra et Stigegolf spil ligesom håndtag og plastik blev hentet på den lokale genbrugsstation.

Syholdet På STU´s syhold er bæredygtighed en vigtig faktor. Vi har kontakt med diverse virksomheder, hvor vi modtager stof, bånd, læder mm. Varer, som enten er udgået, i overskud eller frasorteret.

Ud fra det, vi modtager, laver vi ting såsom

tasker, legetæpper, vanter, indkøbsnet, brødkurve, nøgleringe, punge mm. så det vi modtager, er det, der giver idéer til, hvad vi kan fremstille.

Insekter på menuen I forhold til madkundskab i 10. klasse, så var vores omdrejningspunkt også bæredygtighed, men med fokus på insekter som fødevare. Insekter indeholder værdifulde ingredienser, som vi mennesker har brug for, såsom protein, fiber og fedt.

I en verden, der opbruger og spilder ressourcerne, så er det vigtigt, at vi finder nye kilder, til at kunne sikre fødevareproduktionen.

MA

Madkemi og kreativitet På fysik-kemi hold i 10. klasse har vi kigget på madkemi fra en bæredygtig synsvinkel.

Vi har brugt kulhydrater og sukkerarter i køkkenet til at lave spiselige kopper og tallerkener. Vores elever har eksperimenteret med forskellige opskrifter for spiselige kopper og tallerkener i et forsøg på at opnå både en praktisk beholder og en lækker spiselig vare.

Vores elever på Grønt hold i STU havde vores vejbod med på messen, hvor vi sælger alt af egen produktion. Alt fra selvdyrkede blomsterfrø, syltede afgrøder, grøntsager, redekasser, kryds og bollespil og lignende.

Endelig fandt vi i Kunst og krea ting, som var kasserede og skulle smides ud, og som andre ikke kunne se muligheder i mere.

Det var gamle malerier, gammelt julepynt , pyntegenstande og lanterner.

EUD10 holdet fremstillede vindmøller.

Tønder Ungdomsskole er en af 15 skoler, der deltager i Craftivism projektet.

De vil i det kommende skoleår afprøve forskellige projektelementer og indgå i medudvikling af handlingsbanken.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022| 13

Kjolen og nattøjet er upcyclet Ungdomsskoler i projektet Craftivism arrangerer tøjbyttemarkeder og hjælper de unge til at genbrug og upcycle tøj

AF BJARNE MOURIDSEN

Konfirmationstiden står for døren. Blandt årets mange konfirmander vil der være nogen, som selv har fremstillet deres konfirmationskjoler af genbrugsmaterialer.

København Kommunes Ungdomsskole har nemlig her i foråret haft en workshoprække for unge konfirmander eller andre, som havde lyst til at lave egen kjole eller smykker. Og vel at mærke ved såkaldt ”upcycling” – altså ved genanvendelse af tekstiler og kjoler.

- Af konkrete projekter kan nævnes en corsage baseret udelukkende på stof fra forskellige hvide jeans. En anden er ved at kreere et stort patchwork-skørt lavet af pudebetræk, gardiner og duge. Deltagerne var glade og arbejdsomme. Det er en succes at lave alternative workshops hen over sæsonen, fortæller projektmedarbejder Sandra Møller Svendsen fra KKU. Workshoppen er en del af KKU´s arbejde med craftivism som deltager i Ungdomsskoleforeningens projekt af samme navn. Foruden fremstilling af kjoler har Craftivism også være inddraget i andre af skolens fritidsundervisningstilbud inden for designe og kreativitet.

Workshop for ukrainske kvinder og børn Af andre bæredygtige initiativer har ungdomsskolen også forsøgt sig med at dele værktøj og viden på tværs af hold og undervisere som et led i et øget fagligt fællesskab. Dette medførte bl.a., at ungdomsskolen kunne handle hurtigt i forbindelse med nyankomne ukrainske børn og deres familier.

- Hurtigt og ubesværet kontaktede vi hinanden på kryds og tværs og kunne med få dages varsel stille med lærere, der uden problemer kunne byde ind med et kreativt værksted. Efter påske er det udvidet til upcycling workshop med ukrainske kvinder og deres store børn. Det bliver spændende at mødes på tværs af kulturer og livssituationer omkring udnyttelsen af aflagte ressourcer og se hvordan de går til opgaven, fortæller Sandra Møller Svendsen Handlingsbank på vej København er ikke det eneste sted i landet, hvor der er fokus på genanvendelse og bæredygtighed, når vi klæder os på. I Aarhus har ungdomsskolen arrangeret tøjbyttemarked og etableret tøjbyttestationer i klubberne. UngHolbæk afholder også tøjbyttemarked her i maj, ligesom et fritidshold har arbejdet med genbrugslæder.

- Projektet har netop lagt vægt på en stor grad af medskabelse fra de deltagende ungdomsskoler og de unge selv. Derfor har der været gode mulighed for udvikling af forskellige aktiviteter tilpasset de lokale forhold og ønsker. Samtidig er det også målet at udarbejde en slags ”handlingsbank”, som andre ungdomsskoler kan lade sig inspirere af og handle ud fra, udtaler programleder Jimmi Mørup Nielsen.

Med på KlimaRebild Rebild Ungdomsskole deltagere i disse uger i KlimaRebild – en treugers festival, hvor kommunen, frivillige ildsjæle og en lang række institutioner, virksomheder og

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022

MA

Lotus med sin konfirmationskjole fra august 2021. Lotus var inviteret til konfirmationskjole workshoppen som ekspert.

Hun havde sin kjole med og fortalte om sin dag og processen med at lave kjolen. interesseorganisationer sætter klimaet øverst på dagsordenen.

- Vi deltager med et tekstilbyttemarked på gymnasiet og et upcyclingsevent, hvor vi kører rundt i en minibus til genbrugsforretninger for at finde tøj, som så kan bruges til upcycling, fortæller centerkoordinator Kristine Thillemann fra Rebild Ungdomsskole Senere vil ungdomsskolen i samarbejde med gymnasieelever og folkeskoleelever

lave et undervisningsforløb, hvor de undersøger tekstilers opbygning og anvendelsesmuligheder samt ikke mindst genanvendelsesmuligheder. Resultatet heraf vil blive brugt til en udstilling og forskellige aktivitetstilbud.

Og der er faktisk forskel på, hvordan de helt unge i folkeskolen og de lidt ældre på gymnasieniveau tager imod upcyclingtanken, fortæller Kristine Thillemann.

- De unge på gymnasieniveau synes, at det er fedt at skille sig ud med genbrug og ved at lave om på sit tøj. Derfor er de også i højere grad med til selv at skabe aktiviteterne. De yngre i folkeskolen er derimod mere opmærksomme på ikke at skille sig ud. Det er dem, vi især laver aktiviteter for, men så laver de mest tøj til hjemmebrug som fx nattøj. Men det er også fint. Kan jeg så et frø, har de fået et fundament at stå på, siger hun.

Unge fra Rebild Ungdomsskole er klar til at gebruge tøj

Hamborg | Bus

| 3 dg/2 nt.

825

Barcelona | Fly

| 5 dg/4 nt.

1.895

Paris | Bus

| 6 dg/3 nt.

1.850

Prag | Bus

Rom | Fly

| 5 dg/4 nt.

| 6 dg/3 nt.

1.420

1.395

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022| 15

Craftivism klæder unge på til en bæredygtig fremtid Klimadebatten er ofte tynget af bekymring og magtesløshed.

Som unge vokser vi op med en bevidsthed om, at bæredygtighed og grøn omstilling er vejen frem. Men hvordan? I projektet Craftivism forsøger vi at give svar og gribe til handling ved at vise vejen mod mere bæredygtighed inden for en af verdens helt store klimasyndere: tøjforbrug.

A F C R A F T I VIST E R N E H E L E N E H S U O G KE Z IA L IS BY F R A R E:WAIR O G J UL IE G R AN H Ø J FR A P L AN M IL J Ø

Som unge har vi nok at være bekymrede over, når vi tænker på klodens fremtid.

En undersøgelse blandt 10.000 unge fra 10 forskellige lande viser, at 75 % af de unge synes, at fremtiden tegner dystert ift. klimaforandringer (University of Bath, 2021), og vi bliver ofte overvældet af klimabekymring og følelsen af magtesløshed og handlingslammelse.

Heldigvis er der masser, vi selv kan gøre, og det er bare med at komme i gang! Derfor har vi startet projektet Craftivism, hvor vi skaber handling frem for håbløshed.

Med Craftivism inspirerer vi unge og tilbyder viden, værktøjer og fællesskab til at bane vejen for bæredygtighed inden for et af de områder, hvor vores hverdagshandlinger kan gøre den største forskel – nemlig tekstilindustrien. Vi tager kampen op mod tøjspild ud fra filosofien om, at det ikke handler om at være de bedste eller dygtigste til at genbruge eller upcycle, men om, at vi bliver flere og flere, der gør det.

Vi tror på, at selv små handlinger eller initiativer kan gøre en stor forskel. Som zero-waste forfatteren Anne-Marie Bonneau skriver: “we don’t need a handful of people doing zero waste perfectly. We need millions of people doing it imperfectly.”

Kampen mod tøjspild Vi ønsker en fremtid med langt mindre forbrug af tøj og langt mere genbrug. Hvor man reparerer sit tøj, når det går i stykker, syr det om til nye fede outfits, når det bliver slidt, giver det til en ven, når man ikke længere selv får det brugt, og hvor mode kun er in, når det er bæredygtigt.

Med Craftivism ønsker vi at skabe en bevægelse mod tøjspild sammen med de mange unge, der har det ligesom os. Ordet Craftivism er en sammentrækning af craft og activism, en kombination af håndarbejde og det aktivt at skabe forandring gennem handling. Idéen med Craftivism er at udruste andre – ikke mindst unge – med viden, værktøjer og fællesskab til at kunne tage kampen op mod tøjspild og overforbrug. Vi laver upcycling-workshops og events, en online handlingsbank med guides og skaber opmærksomhed, inspiration og fælles motivation på sociale medier.

Ungdomsskoleelever er de ideelle craftivister Med Craftivism samarbejder vi tæt med Ungdomsskoleforeningen og med elever og undervisere på ungdomsskolerne. Sammen udvikler vi en handlingsbank og giver unge

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022

MA

en oplevelse af, hvad det vil sige at “crafte” sig til et mere bæredygtigt tøjforbrug.

Ungdomsskolerne kan spille en helt central rolle i arbejdet for en mere grøn fremtid De unge prøver kræfter med håndarbejde og får muligheden for at tænke kreativt i forhold til tekstiler. De syr tøj om, reparerer jeans, plantefarver plettede skjorter, arrangerer tøjbyttemarkeder og promoverer genbrug. De tester de upcycling-guides, vi udarbejder, og bliver selv medudviklere af inspirationsmateriale til andre.

Vi ser, at ungdomsskolerne her kan spille en helt central rolle i arbejdet for en mere grøn fremtid. Unge vælger selv ungdomsskolen og upcycling-forløb til, og de er dermed topmotiverede for at blive klædt på til at handle i forhold til den grønne dags-

Fakta om tøjspild Modeindustrien og dens sæsonbetingede kollektioner, enorme affaldsmængder og opfordring til konstant overforbrug, udgør en stor udfordring i arbejdet med at skabe en mere bæredygtig verden. Der er i dén grad brug for, at vi alle skubber på forandring af tøjindustrien. FN forventer, at tøjindustriens CO2 udledning vil stige med 60% frem mod 2030, og i Europa udgør tekstiler og fodtøj det forbrugsområde med den fjerdestørste miljøpåvirkning efter bolig, transport og mad. Løsningen ligger både i lovgivning og en nedtrapning af vores private overforbrug. Tøj er noget, vi alle sammen forholder os til på daglig basis. Det er derfor oplagt at starte på hjemmebanen – i vores eget klædeskab.

orden. Dermed kan ungdomsskolerne – i kraft af at være et attraktivt fritidstilbud over hele landet – medvirke til at skabe en hel ungdomsbevægelse, der aktivt forholder sig til, hvordan vi skaber en mere bæredygtig verden. Gennem ungdomsskolen får vi mulighed for at få alle unge med!

Vil du være med?

Vi håber at du vil deltage i kampen mod tøjspild sammen med os! Måske vil din lokale ungdomsskole lave et craftivismforløb med fokus på upcycling af tøj? Eller arrangere et tøjbyttemarked, en plantefarvningsworkshop eller en debat med lokalpolitikere?

Vi er i fuld gang med at lave en handlingsbank, som I kan bruge på jeres lokale ungdomsskole, og vi har desuden masser af spændende events, som I kan deltage i.

Vi skal bl.a. med til Odense Havnekulturfestival, Folkemødet på Bornholm, Tomorrow Festival i København og meget mere. Her er planen er at skabe sjove og lærerige indslag, der sætter fokus på tøjspild og bæredygtighed. Og vi gør det hele sammen med en masse seje unge fra ungdomsskolerne – så tøv ikke med at række ud til os og tag del i kampen!

Fakta om Craftivism-projektet Craftivism er et projektsamarbejde mellem Re:Wair, PlanMiljø og Ungdomsskoleforeningen. Projektet er støttet af Tuborgfondet og løber frem til efteråret 2023.

I projektets første år har 15 ungdomsskoler deltaget i afprøvning af upcycling forløb med fokus på kompetencer inden for håndarbejde og genbrug. Fra sommer 2022 bliver undervisningsguides og materialer gjort tilgængelige for alle ungdomsskoler, der har lyst til at være med. Der afholdes op mod 100 events i løbet af projektets levetid, og der gives nyt liv til minimum 1 ton tekstiler, hvilket giver en besparelse på 21 tons CO2.

Læs mere Craftivism på Ungdomsskoleforeningens hjemmesiden under projekter.

Eller få mere viden om projektet på rewair.org og følg med på Instagram hos @rewairdk.

Re:wair er en forening, der er blev stiftet i 2020 af en gruppe unge med passion for bæredygtigt tøjforbrug. Vi har en mission om at bekæmpe tekstilaffald og give nyt liv til kasserede tekstiler. Ved at skabe et fællesskab, kan vi samle unge til at tage kampen op mod fast fashion og tøjspild. Vi tror på, at vi sammen kan finde vejen til et mere bæredygtigt tøjforbrug.

Vil du vide mere om foreningen eller projektet, så kontakt projektleder Helene Hsu på contact.rewair@gmail.com.

PlanMiljø er et rådgivningsfirma med mere end 30 års erfaring i bæredygtig udvikling. PlanMiljø huser nogle af Danmarks førende eksperter indenfor ressourcespild i mode- og tekstilbranchen samt antropologer med indsigt i bæredygtig adfærd, frivilligledelse og procesfacilitering. Udover konsulentydelser til bl.a. EU, virksomheder og kommuner, udvikler PlanMiljø projekter og hjælper organisationer med at fundraise til vigtige indsatser, der skubber på den grønne omstilling.

Vil du vide mere om bæredygtighed inden for tekstilindustrien eller vende en idé til et bæredygtigt projekt, så kontakt projektleder Julie Granhøj på jg@planmiljoe.dk

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022| 17

Craftivism og Ung Agenda på Folkemødet Ungdomsskoleforeningens projekt Craftivism vil deltage i årets Folkemøde på Bornholm – og det i såvel Folkeoplysningens telt som på hovedscenen.

Folkemødet finder sted den 16.-19. juni i Allinge på Bornholm. For at få flere unge til at deltage har Folkemødet og Tuborgfondet indgået et partnerskab, Ung Agenda, hvorfor det bliver billigere for unge at deltage, ligesom der bliver afholdt 10 særlige Ung Agenda events.

Det ene event står Craftivism for, idet projektet har inviteret en række politikere på hovedscenen for at smide tøjet. Nærmere bestemt handler det om, at de skal smide 11 kg. ekstra tøj, hvilket svarer til den mængde, en dansker i gennemsnit køber årligt. Politikerne får mulighed for at smide de overflødige kilo i en quiz, hvor både publikum og politikere bliver klædt på med gode grunde til at tage del i vores kamp mod tøjspild.

I Folkeoplysningens telt vil der fredag formiddag være anti-tøjspilds-aktiviteter og udstilling af upcyclede produkter bl.a. fra de ungdomsskoler, der deltager i Craftivism. Men alle ungdomsskoler inviteres til at deltage. Har du lyst til at være en del af fællesskabet og vise ungdomsskoleaktiviteter frem, så kontakt programleder Jimmi Mørup Nielsen. Foruden Jimmi deltager også bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen samt evt. flere.

Knallertmateriale opgraderet Sikker Trafik har opgraderet det undervisningsmateriale, der benyttes til knallertundervisningen. Knallertmaterialet har således fået fem nye instruktions-videoer om nogle af de vanskeligste manøvrer: • Kørsel i rundkørsel • Ligeudkørsel i kryds med højresvingsbane • Venstresving i kryds med lyssignal • Venstresving i T-kryds • Venstresving i kryds uden lysregulering Filmene er lagt ind i det digitale undervisningsmateriale ”Klar til Knallert” under de respektive emner: Højresvingsbane, Venstresving og Rundkørsler. De kan også findes under knallertundervisning på sikkertrafik.dk KL´s Børn & Unge Topmøde Kommunernes Børn & Unge Topmøde bliver afholdt i Aalborg den 16.-17. maj. Årets overskrift er ”Kvalitet og værdi for alle børn og unge”, og topmødet byder på en lang række spændende oplæg, temamøder og en samtale med Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Bladt oplægsholdere kan nævnes professor og formand for Reformkommissionen Nina Smith, forskningsleder ved Rockwool Fonden Rasmus Landersø og unge fra Aalborg Ungebyråd.

Bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltager i topmødet.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022

Farvel til Henning Rasmussen Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen tog i marts måned afsked med Landsforeningen af 10. klasseskolers nu forhenværende formand Henning Rasmussen (fotoet), som valgte ikke at genopstille ved foreningens generalforsamling. Ny formand er Jesper Kongsgaard, som er skoleleder fra Holbæk 10. klassecenter.

Rundt om landets ungdomsskoler Ungdomsskoleforeningens podcastserie er nu oppe på syv afsnit, og der er spændende inspiration at hente, hver gang programvært Mads Søndergaard Thomsen ringer rundt og taler med én af landets næsten 100 ungdomsskoler.

Seneste afsnit er med Jens Skov Jørgensen fra Rebild Ungdomsskole, som bl.a. fortæller om deres heltidsundervisning og samarbejdet med gymnasiet og FGU om et talentforløb for særligt begavede, interesserede og virksomme unge, der mangler faglige udfordringer.

Der ligger link til podcastserien på vores hjemmeside ungdomsskoleforeningen.dk Science Festival Ungdomsskoleforeningens projekt UngScience afholder Science Festival den 27.-29. maj i Odense -nærmere bestemt ved Odense Havn, som et led i Odense Havnekulturfestival, som UngOdense står bag.

Læs mere i artiklen på side 8-9 her i bladet.

Genvalgt til DSF´s bestyrelse Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen blev i april genvalgt til bestyrelsen i Dansk Folkeoplysnings Samråd, hvorfor han i de kommende to år igen vil repræsentere ungdomsskolerne i DSF.

MA

Musikfestival fylder 40 Ungdomsringens musikfestival bliver traditionen tro afholdt i Aalborg – nærmere bestemt i Nordkraft den 3.-4. juni. I år har festivalen faktisk 40 års jubilæum, så der er noget at fejre. Der vil deltage bands fra ungdomsskoler og klubber over hele landet samt internationale bands fra bl.a. Grønland, Sverige og Belgien.

Festivalen er Skandinaviens største musikfestival for fritids-, ungdomsklub- og ungdomsskolebands. Der er gratis entre for alle.

Vi ønsker tillykke med jubilæet.

Inklusionsområdet evalueret Næsen hver fjerde elev i udskolingen enten modtager støtte eller vurderes af lærerne til at have behov for specialpædagogisk støtte. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny evaluering af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand, som er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) for Børne- og Undervisningsministeriet.

Konkret modtager 5,3 % af alle skolebørn specialundervisning i specialtilbud eller i specialklasser, mens 10,9 % af udskolingseleverne vurderes af lærerne til at få støtte i almenundervisningen. ”Der er stadig mange udfordringer med at få sikret en ordentlig skolegang for børn med særlige behov, men heldigvis viser rapporterne også, at politik virker. Indsatserne med at opspore ordblindhed har for eksempel ført til en stigning i andelen af elever, der er identificeret som ordblinde, og det er forudsætningen for at kunne hjælpe hurtigere,” udtaler børneog undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Læs mere på uvm.dk

Reformkommissionen flyvende fra start AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Primo april barslede Reformkommissionen med den første og længe ventede af en række rapporter, som skal tage livtag med uddannelse og arbejdsmarked i Danmark. Et rigtigt velkomment og tiltrængt arbejde, som alle må ønske al mulig held og lykke på sin vej.

Der er virkelig brug for nye og friske øjne på en række af de store strukturelle udfordringer, som politikere igennem en årrække har forsøgt at løse. Som Reformkommissionen selv meget rammende beskrev det tidligere: ”Erkendt, forsøgt løst, uløst”. Klarere kan det vist ikke siges.

Arbejdsmetoden har været forfriskende og utraditionel. I stedet for at sidde i et elfenbenstårn og kun tale med eksperter har kommissionsmedlemmerne rakt ud mod hele uddannelsesverdenen – ja, snart sagt mod alle, som gerne ville give arbejdet en hånd med på vejen. I sig selv meget sympatisk, at man lytter, går i dialog, beder om input og derefter kommer med forslag. Og formentlig og forhåbentlig også befordrende for evnen og viljen til for alvor at få taget hul på opgaveløsningen på en måde, så reformforslagene bliver til virkelighed – og får impact, som det hedder på nymoderne.

I den første rapport tages der livtag med nogle problemer, der ud fra en umiddelbar betragtning kan synes et stykke vej fra ungdomsskolernes virkelighed. Men tag ikke fejl. Der er også holdninger en masse, som vi alle kan lære af. Jacob Fuglsang formulerede således meget rammende et af hovedbudskaberne i Politikens omtale i denne forfriskende overskrift: ”Stop karakterræset”.

MA

Når kommissionen bliver holdningsbearbejdende, må vi alle lytte. For det gør noget ved en ungdomsgeneration, at mange unge har følt sig under et vanvittigt pres for at opnå de forjættede 12-taller for at komme ind på drømmestudiet. Godt brølet, at kommissionen nu stopper op og siger: ”Nok er nok. Har du fået et 9-tal, er du også berettiget til at komme ind”.

Er der så for mange, der søger, så udløser det et reality check – og så må en virkelighedsnær optagelsesprøve afspejle hvem, der har størst mulighed for at slippe helskindet og godt igennem studierne.

At Reformkommissionen også anbefaler en tættere sammenhæng mellem ”arbejdsmarked og uddannelse” må også hilses velkomment. Og i den sammenhæng genopliver man en gammel diskussion, som fortsat er helt rigtig, nemlig at livet ikke behøver bestå af adskilte faser, hvor uddannelse kommer først – dernæst arbejde og så efteruddannelse. Nej, et organisk sammenvæv, med svingninger mellem det ene og det andet vil være noget, som de fleste finder udbytte ved. Om det så også kan gennemføres i virkelighedens verden – ja, det er op til politikerne at vurdere.

At nogle af forslagene denne gang straks møder modstand – der tænkes på SU og opdelingen af universitetsstudierne – ja, det lader vi i dette blad ligge. Den diskussion overlader vi til de aktører, som er tættere på – og de skal såmænd nok lade røre på sig.

Vi venter nu med spænding på en af de næste rapporter – den om unge, der ventes når efterårsløvet går over i vinterfrost.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 4 Maj 2022| 19

Verdensmål i julekalenderen Sidste års julekalender til medarbejderne ved GXU, Gladsaxe 10. klasse og ungdomsskole havde fokus på FN´s verdensmål. Dermed kunne medarbejderne hver dag i december reflektere over verdensmålene. Her er fx opslaget fra den 9. december.

Initiativet var en del af GXUs fokus på verdensmål og bæredygtighed. Læs hele artiklen på side 6-7 inde i bladet.

Bæredygtighed i Gentoftes café For et par år siden var det æbler, som var i fokus. Lige nu er det løg. Gentofte Ungdomsskoles café indgår i undervisningen i skolens 10. klasse, hvor et af fagene hedder ”Fag i virkeligheden”.

Her lærer eleverne om og medvirker i driften af skolens café, hvor bæredygtighed indgår som et vigtigt parameter.

- Bæredygtighed er det overordnede tema i caféen, hvor de obligatoriske skolefag omfavnes i en praksisfaglig sammenhæng, siger Susanne Frost Pouls fra Gentofte Ungdomsskole.

Maden i caféen tager gerne afsæt i årstiderne. Derfor har der tidligere været forløb om æbler og kål og senest gjaldt det løg.

Da der var fokus på æbler, var afsættet fx den kendsgerning, at der ifølge Landbrug og fødevarer hvert år ligger omkring 5 millioner kilo æbler og rådner i de danske haver. Nogle af dem fandt derfor i stedet vej til ungdomsskolens café.

Generelt har undervisningen en del fokus på, at der også følger anden læring med end det rent fagfaglige, fortæller Susanne Frost Pouls.

- Der følger helt automatisk en masse læring med. Mad fra andre kulturer end den danske kan fx skabe grobund for en snak om kultur ift. sprog og samfundsfag eller historie. Matematik anvendes, når opskriften skal justeres, eller eleverne skal lave mad til mange. Jeg prøver altid at tilrettelægge undervisningen, så den giver mening i ungdomskulturen, fortæller hun.