# JUNI 2015
[
Lærerteam er Årets Ildsjæle
]
SoL-projekt: Milife i Randers Landsmøde 2015 Folkeoplysning for Flygtninge Koda/Gramex-aftale
Valgfag og fravær At træffe de rigtige valg og stå ved dem
Af Tina Tranekær Pehrson, viceungdomsskoleinspektør Brønderslev Ungdomsskole
Hvilke udfordringer står vi overfor i øjeblikket i vores ungdomsskole? Skolereformen herunder valgfag er blevet en stor del af vores arbejde i det forgangne år, ligesom i mange andre ungdomsskoler rundt i landet. Vi har kastet os ud i det på vanlig ungdomsskolefacon og med Antorinis ord in mente: ”Prøv tingene af og tænk ud af boksen”. I samråd med skolelederne forsøgte vi at forudse, hvilke udfordringer dette samarbejde ville kaste af sig. Vi lavede strategier omkring kontakten mellem ungdomsskole-skole-forældreelever-underviser og fordelte ansvaret mellem de forskellige aktører. Det er dog kommet bag på os, at vi lige præcis omkring valgfag har oplevet nogle udfordringer omkring fravær.
De unge skal bevæge sig Brønderslev Ungdomsskole laver bl.a. valgfag for de tre skoler i Brønderslev sammen med de frivillige foreninger, gymnasiet m.fl. Eleverne fra de tre skoler har på tværs af skolerne valgfagsundervisning på samme tispunkt, hvilket fx kan foregå på gymnasiet eller i fodboldklubben. Det betyder, at de unge skal bevæge sig fysisk fra deres skole hen til stedet, hvor valgfagsundervisningen afvikles. Så hver onsdag kl. 14 er der ca. 350 unge fra 7.-9. klasse, som går eller cykler gennem byen for at møde ind til deres valgfagsundervisning på en anden matrikel. Vi vidste, at denne måde at flytte undervisningen fra de trygge rammer på 2 | Ungdomsskolen #5 Juni 2015
ens egen skole kunne være udfordrende for nogle. Derfor valgte vi i starten, at byde de unge velkommen næsten ude ved fortovskanten og fysisk gelejde dem til undervisningslokalet.
Fraværet fulgte Henover efteråret og vinteren begynder fraværet til valgfagsundervisningen dog at blive mere markant. Nogle af de unge dukker ikke op, de kommer på afveje/omveje, tager hjem eller hen til kammeraten. Vi ved det ikke med sikkerhed. Men fraværet ligger væsentligt over det gennemsnitlige fravær i skolen. På vores Adventure valgfag skal de unge sejle havkajak en lørdag. Fraværet er på 60 %. Dato og indhold er kendt af både elever og forældre inden skoleårets start. Hvad får de unge til – i øjeblikket – at fravælge valgfaget den givne dag? Hvorfor fravælge sit prioriterede valgfag? Pludselig opstået hovedpine?
Ung 2015 Ifølge Søren Østergaard, CUR har børn og unge nogle udfordringer, som vi andre ikke mødte. De lever i en understruktureret verden, hvor der ikke er rammer i dagligdagen. De opfostres med at blive spurgt og være med på råd. De har et højt aktivitetsniveau og skal holde mange bolde i luften. Styr på både egne og venners aftaler, gøren og laden på de digitale platforme. De vokser op i en individualiseret kultur, og de valg, de træffer, skal føles trygge. De navigerer i en verden der stiller store krav, idet der træffes valg 24-7,
hvilket kræver strategier og psykologisk robusthed, men i mange tilfælde må den unge prøve sig frem. De har ikke evnen til at agere i situationer og udfordringer, som de oplever som svære. De evner ikke selvregulering og mangler handlekraft - dvs. de foretager sig ingenting og håber på, at tingene går over eller forsvinder.
Opgaven Ovenstående udfordringer påvirker den opgave, vi skal løse. Derfor skal vi afgøre, hvorvidt vi anskuer det som en præmis, en udfordring vi forholder os til eller en opgave, vi skal handle på. Skal ungdomsskolen tage del i opgaven? Hvad er den unges ansvar? Samarbejdspartnere? Spørge de unge – tage dem med i opgaven? Hvor er forældrene? Måske skal vi kigge med nye briller på nogle af de udfordringer, vi oplever i mødet med de unge. Hvordan kan vi gå til vores opgaver med ovenstående viden ”in mente” og løse dem bedre end i dag? Og ikke mindst give de unge redskaber og strategier til, at møde og handle på udfordringer i deres liv. Her skal vi ikke glemme, at sætte fokus på de ting, som de unge er dygtige til: De er super brugere på de digitale medier og skrappe til at netværke. Måske en af de fremtidige mål skal være, at de unge skal udvikle deres evne til at bliver psykologisk robuste borgere i et demokratisk samfund. Staffeten sendes videre til Mariagerfjord Ungdomsskole
Landsmøde 2015 ...ståsteder! Af Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse
Frank Størup, Københavns Kommunes Ungdomsskole, benyttede det nyligt afviklede landsmøde til at rette en varm tak til Ungdomsskoleforeningen i forlængelse af vedtagelsen af såvel den skriftlige som mundtlige beretning for 2014: Ungdomsskoleforeningen er lige, hvor den skal være – synlig og særdeles aktiv i rette fora. Det var herlige roser at modtage fra en tidligere formand for Ungdomsskoleforeningen, men samtidigt også ansporende og forpligtende. Aktivitetsniveauet var ligeledes højt i gruppearbejdet på Landsmødet, hvor de fremmødte fik tre punkter til drøftelse og input til foreningens videre arbejde og kvalificering af udvalgte indsatsområder i forlængelse af den vedtagne handleplan for fremtidig virksomhed. De tre punkter, som var sat til drøftelse, var: Ny kontingentmodel, revitalisering af netværk og valg på landsmødet. Tak for de forskellige input, som bestyrelse efter kommende konstituerende møde, vil tage fat på og kvalificere i tæt samspil med sekretariatet.
Ungdomsskoleforeningen ønsker den eksisterende kontingentmodel moderniseret og forenklet med færre indbyggede kriterier, hvorved den enkelte unge ikke indgår i flere optællingssystemer i statistikken. Foreningen vil foretage beregninger ud fra beskrevne input, forslag og modeller, så summen af det eksisterende kontingentniveau for alle landets ungdomsskoler opretholdes, mens fordelingsnøglen ungdomsskolerne imellem givetvis vil blive forrykket i objektivitetens navn. Kontingentstørrelse og beregningsmodel hertil er underlagt landsmødebeslutninger, så bolden er givet op til nærmere undersøgelse og kvalificering, så der forud for næste års Landsmøde – den 10. maj 2016 – vil foreligge et beslutningsgrundlag for kontingentberegning 2017. Bestyrelsens forslag til kontingentet for 2016 blev dette år besluttet fastlagt til en omkostningsbestemt stigning på 2,5 % - en halvering af de kontingentstigninger som landsmødet i 2013 og 2014 har besluttet. Proceduren i forbindelse med valg til bestyrelsen var også sat på dagsorden
Ungdomsskoleforeningen er lige, hvor den skal være – synlig og særdeles aktiv i rette fora
til gruppedrøftelse. Her vil der eventuelt på landsmødet 2016 også blive fremsat forslag til vedtægtsændringer i forhold til gældende valgprocedure, hvis denne ønskes ændret. Omkring netværksarbejdet i Ungdomsskoleforeningen, som var tredje ben i gruppedrøftelserne, er mandatet mere åbent i forhold til fremtidig virksomhed. Her vil muligheden for at afprøve anderledes netværkssamlinger, geografisk placering og afviklingskadence blive nøje analyseret og vurderet, inden der eventuelt vil blive indbudt til netværksmøder Tak til Keld Mikkelsen fra Vejle Ungdomsskole, som i en afslutningsreplik med en vis lune, fremkom med en god opfordring med henblik på afviklingen af foreningens landsmøder fremover: Spar dog nogle penge i digitaliseringens navn og undlad trykkeomkostninger til materiale, som ligeledes udsendes elektronisk. Opfordringen står lige og blinker og ville i mange tilfælde blive efterfulgt af en efterrationalisering med et ja, meeeen – som vi rettelig bør ændre til ja, og. Tak for godt Landsmøde 2015.
Ungdomsskolen #5 Juni 2015 | 3
Et godt samarbejde skaber en fantastisk uddannelse Milife skaber Samarbejde om Læring i Randers
Af Finn Sørensen, leder af udviklingsafdelingen, Randers Ungdomsskole
Det er vigtigt for os som ungdomsskole at deltage i Ungdomsskoleforeningens projekt ”Samarbejde om læring”. Det giver rigtig god mening, når vi skal omsætte folkeskolereformen til en ny og spændende skoledag, der løfter elevernes faglige niveau. Nøglen til dette hedder i Randers: Milife. Med udsagnet – ”Et godt samarbejde skaber en fantastisk uddannelse” –
Alternativ til Lara Feliks: Tilmelding uden elev login. Mobilvenlig. Let US statisik. Lærerlogin m. sms, prokol osv. + meget mere...
Ring til 70 27 19 70
forsøger vi i et tæt og konstruktivt samarbejde med de folkeskoler, der har elever i alderen 13-18 år at styrke det faglige niveau gennem udviklingen af undervisningen. Milife sætter fokus på personlige kompetencer gennem et anderledes, trygt og positivt læringsmiljø med høj grad af aktiv deltagerinvolvering.
Fra 6 skoler til 12 Vi har gjort os gode erfaringer i Randers Ungdomsskole gennem et pilotprojekt med start i august 2014 i et stærkt og tæt samarbejde med seks skoler i Randers kommune. De skoler, som har deltaget og deltager i pilotprojektet, ønsker at udvide samarbejdet fra august 2016. Direktøren for Børn, Skole og Kultur har underskrevet en implementeringserklæring, hvori der står, at Milife skal være implementeret på overbygningsskoler i Randers kommune senest i januar 2017. Vi har samarbejdserklæringer med folkeskoler, der har overbygningselever allerede med start fra august 2015. Randers Ungdomsskole tilbyder således 12 folkeskoler Milife som valgfag og i nogle situationer kombineret med understøttende undervisning som temauger og formodentligt som Milife Sommerskole til juli 2016.
fagligt dygtige og arbejde godt, men er det nok? Tiden i familien, folkeskolen, gymnasiet eller erhvervsskolen giver både sikkerhed og forudsigelighed, men i tiden umiddelbart efter, er vores unge ofte overladt til sig selv. Desværre har de unge ikke altid det rigtige grundlag og informationer, især når de skal træffe vigtige beslutninger. Vi er ikke overbevist om, at den nuværende tilgang til overgangen mellem skole og livet derefter fungerer, eller at den nogensinde har gjort. Tiden under uddannelse er en af de mest betydningsfulde perioder for påvirkning af unge. Spørgsmålet er, om vores nuværende fortolkning af ”dannelsesbegrebet” opfylder de grundlæggende behov hos vores unge.
Uddannelse og dannelse
Hvorfor tilbyde Milife?
Er vores unge, der forlader skolen, klar til livet efter skolen? De kan være
4 | Ungdomsskolen #5 Juni 2015
Målet med Milife er, at de unge tilegner sig grundlæggende personlige og
Stina Wrang Elias
Klasseværelset – en barriere Et aktuelt problem for Milife-undervisningen er den måde klasseværelset er indrettet på. Når vi arbejder med Milife, er det vigtigt at klasseværelset er indrettet til forskellige læringsstile og læringsplatforme. Klasseværelset skal indrettes med fleksibilitet og forskellighed med plads til formidFortsættes næste side...
skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk
action
sociale kompetencer for derigennem at forbedre chancerne for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse og eller komme i job. I Randers Ungdomsskole mener vi, at følgende personlige kompetencer – ”Kend dig selv”, ”Dig og andre”, ”Dig og din udvikling”, ”Dig og dine mål” samt ”Dig og jobbet” – er vigtige for at få en god start på voksenlivet: Evnen til at kommunikere gennem sit kropssprog, vise empati, kunne sætte sig klare mål og planlægge efter disse, håndtere forandringer, skabe gode relationer til andre, samarbejde, starte egen virksomhed, anvende sine præferencer i relation til de 9 intelligenser, det at håndtere stress og konflikter m.m.
troværdighed ærlighed tryghed
Aktiv involvering I Randers Ungdomsskole er Milife kompetencer i selvværd og selvledelse for unge, som er baseret på aktiv involvering, hvor de unge møder opgaver, lege og øvelser, som alle vil være med til at øge deres selvbevidsthed. De unge bliver udfordret på deres kreativitet og personlighed. Undervejs vil de opdage, hvordan de gradvis blive bedre til at håndtere konflikter, og hvordan det, at de lærer sig selv bedre at kende, gør dem stærkere, når de forfølger et mål. Alle unge der deltager i Milife gennemgår en række personlige test, aktiviteter og spørgeskemaer – der er med til at afklare de personlige værdier, identitet, overbevisninger, færdigheder og andre styrker og kompetencer. Som sagt af Erasmus: ”Et lands største håb ligger i den rette uddannelse af dets ungdom.”
kkiet
Tje .345 n a kr. 1 fr e Harze .545 Sverig 1 r. k a fra
1.425 fra kr. 1.475 fra kr.
w Krako rberg e Wint
1.425 fra kr. 1.625 fra kr.
n Tosca
”
Det har været en fornøjelse at benytte jeres rejseselskab. Alt klappede og fungerede. Mai Sørensen, Bogø Kostskole
Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk
Ungdomsskolen #5 Juni 2015 | 5
Milife skaber Samarbejde om Læring i Randers ...fortsat fra side 5
ling, diskussion og samtale, individuel fordybelse, fysisk bevægelse samt workshops og undersøgelse. Nutidens klasseværelse er stort indrettet på samme måde gennem de sidste 100 år. Der er på ingen måder tænkt aktiv involvering og læring eller plads og hensyn til forskellige læringsstile, selvom vi nu ved, hvilken stor betydning dette har for læringen. Der er heller ikke tænkt på motion og bevægelse, selv om vi ved hvor meget hurtigere eleverne tilegner sig viden og fastholder deres viden på sigt, når de er aktive, i bevægelse eller motionere. Ganske alarmerende.
Udvikling undervejs Derfor er vi i Randers Ungdomsskole ved at indrette Det Ultimative Læringsrum, som tager højde for den nyeste viden inden for læringsrum og hensyn til mange forskellige læringsmiljøer. Et oplagt fokusområde med den nye Folkeskolereform – som Milife i den grad understøtter. En stor og vigtig ingrediens i Milife er refleksion og effektmålinger både blandt deltagere og undervisere, så vi med tiden får en stor samling af evidensmateriale. Således bliver vi i stand til hele tiden at udvikle og forny os gennem refleksioner, feedback og effektmålinger. Læs også artiklen om Milife i Ungdomsskolen nr. 6 fra august 2014.
6 | Ungdomsskolen #5 Juni 2015
Randers Ungdomsskole har også stået bag flere uddannelsesforløb for Mylife-instruktører
Hvad siger andre om Milife? Unge har sagt: ”Man får en bedre opfattelse af sig selv, og får styrket selvtilliden.” ”Det er sjovt, spændende og hjælper med at finde ud af os selv.” ”Jeg har fået noget at tænke over.”
En forældre har sagt: ”Min datter har virkelig haft stor glæde af at deltage i Milife. Jeg mener, det er en kæmpe gave at få mulighed for sådan et forløb. Jeg ville ønske, at alle unge havde den mulighed. De får jo nærmest forærende, hvad vi andre har brugt et halvt liv på at finde ud af. Helt fantastisk og tak for den ballast I har givet min datter til hendes videre vej i livet.”
Lærerne har sagt: ”Milife-forløbet har haft en positiv effekt på klassens sammenhold og trivsel. Det ses og mærkes tydeligt i det daglige, både i frikvartererne og i den faglige undervisning. Klassens udviklingskurve er gået stejlt opad og den hastige opgang kan uden tvivl tilskrives Milife.”
En folkeskoleleder har sagt: ”Milife har hos forældre, lærere, ledelse og de unge vakt positive forventninger til, at styrkelsen af de personlige kompetencer naturligt vil blive en force for de unge i fremtidige læringssammenhænge. Vi er meget glade for at have haft mulighed for at indgå i dette pilotprojekt, og vi arbejder på at Milife fremover kan blive en del af læringsområderne i vores udskoling.”
Milife-underviser har sagt: ”Den inspirerende undervisning med høj faglighed der inddrager ny viden fra hele verden, er svær ikke at lade sig begejstre af. Specielt er jeg meget optaget af de forskellige læringsstile, og hvordan vi kan skabe læring for alle. Her har jeg fået mange gode input både teoretisk og praktisk i form af aktiviteter og øvelser.”
Brug for styrket indsats Ungdomsskoleforeningen har været til møde med undervisningsministeren om antiradikalisering
Af Bjarne Mouridsen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, SSP-samarbejde, familie- og forældresamarbejde og partnerskaber omkring den åbne skole. Der er flere værktøjer, som skal i brug, hvis radikalisering skal forebygges. Og så skal der forebygges tidligt, opmærksomheden skal skærpes, og der skal samarbejdes på tværs. Det synes at være nogle af konklusionerne på et møde om antiradikalisering, som undervisningsminister Christine Antorini havde indkaldt til den 6. maj i hælene på et stort international møde om samme emne i Paris i marts måned.
Kort taletid Ungdomsskoleforeningen var inviteret med til mødet, hvorfor bestyrelsesformand Finn Lillelund Christensen og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltog. - Der var mange deltagere, så vi havde fået at vide, at hver forening kun skulle påregne omkring et minuts taletid, så forventningerne var ikke så store. Undervisningsminister Christine Antorini indledte med af afklare konteksten og formålet med mødet, hvorefter dialogen udspandt sig på kryds og tværs af foreninger og skoleformer, siger Finn Lillelund Christensen. Og han fortsætter: - Det var virkelig berigende og opløftende at være med i denne dialog,
som var båret af konstruktive tilgange til den fælles udfordring.
Fælles notat Inden selve mødet deltog Ungdomsskoleforeningen i et formøde sammen med repræsentanter fra en række samarbejdspartnere (Uddannelsesforbundet, BUPL, Landsforeningen af 10. klasses skoler i Danmark, LU og Ungdomsringen) for at drøfte et fælles indspark i debatten. Formødet resulterede i et fælles notat, som blev afleveret til ministeren og ministeriet. Notatet peger på fire områder, hvor der er brug for en styrket indsats.
•
•
Kompetence udvikling Det kræver viden og kompetencer at kunne spotte radikalisering og skelne den fra almindelig former for ”ungdomsoprør”. Derfor foreslår foreningerne i fællesskab, at: • Der iværksættes uddannelsesinitiativer, der kan kompetenceudvikle frontmedarbejdere i klubber, ungdomsskoler, folkeskoler og uddannelsesinstitutioner – herunder udvikling af kompetencer i at analysere de sociale medier. • Frontmedarbejdere kompetenceudvikles til at kunne varetage generelle forebyggende indsatser/ kommunikation, dialogworkshops mm. med afsæt i folkeskolens understøttende undervisning. Samtidig bør indsatsen gøres til
•
obligatorisk tværgående tema mellem folkeskolen og fritidssektoren i form af klubber og ungdomsskoler. Frontmedarbejdere kompetenceudvikles til at kunne iværksætte specifikke foregribende og koordinerede indsatser ift. børn og unge, der er særligt sårbare med henblik på at sikre deltagelse i skolen og inkluderende fællesskaber. Indsatserne skal koordineres på tværs og i sammenhæng med folkeskolen og uddannelsesmiljøer samt ift. fritidsforeningslivet. Frontmedarbejdere uddannes til at kunne varetage særlige mentorforløb, personlig rådgivning og kontaktpersonsforløb for enkelte ung. Frontmedarbejdere kompetenceudvikles til at kunne varetage dialoger med religiøse og politiske miljøer, hvor radikalisering vil kunne finde sted.
Lokalt samarbejde Samarbejdet skal være lokalt forankret og bør indbefatte samspil mellem kommunale indsatser, foreningslivet, religiøse og politiske miljøer samt de boligsociale indsatser. Foreningerne foreslår derfor, at:
Fortsættes side 9...
Ungdomsskolen #5 Juni 2015 | 7
Ny leder eller medarbejder? Indryk en jobannonce i Ungdomsskolen Se nærmere på på vores hjemmeside eller ring på 66 149 149 og hør nærmere
SSP.tid Dokumentation og indsigt
Ring 7027 1970
Ungdomsskoleleder om mødet:
Positiv stemning Af Bjarne Mouridsen
Blandt deltagerne i undervisningsministerens møde om antiradikalisering var også ungdomsskoleleder Thomas Feldborg Bruun fra Ung Egedal, som var med i sin egenskab af næstformand i LU. Thomas Bruun beretter: - Jeg oplevede en meget positiv stemning blandt de indbudte. Det efterlod indtrykket af en stor vilje til gå ind i arbejdet med tiltag, der kan modvirke radikalisering, men også opfordring til at søge mere viden om, hvad der virker. Desuden blev behovet for en koordinering samt forankring af indsatsen efterlyst. Hvad kan ungdomsskolerne mere konkret? - Ungdomsskolerne skal efter min mening gøre det, de hele tiden har gjort: Skabe inkluderende fælleskaber, som giver gode muligheder og grobund for sociale relationer hvor ingen vil føle sig udenfor eller ensom. Flere af vores medlemsskoler er desuden involveret i det forebyggende arbejde via SSP, hvor man jo har endnu flere muligheder for at møde de unge, som måtte
Her er dit arbejdshæfte der hjælper med:
JB Teknik Info I/S Bestilling: 28191727 J.Manniche@mail.dk
Traktorkørekort Nyt arbejdshæfte
8 | Ungdomsskolen #5 Juni 2015
· · · · · ·
Teknikken omkring traktoren Færdselslære Sikker traktorkørsel Evaluerende kontrolspørgsmål. Se rigtigt svar Færdselstavler Lær mere med vendekort og puslespil
bevæge sig på kanten af radikaliserede miljøer. Samtidig bør vi også huske, at vi rent faktisk har en ”skal”forpligtelse i forhold til at lære unge indvandrere om danske samfundsforhold, ligesom der i vores bekendtgørelse åbnes op for et meget vidtgående samarbejder i samarbejde med skole-, social, beskæftigelses- og fritidsområderne i de enkelte kommuner. Thomas Bruun tilføjer, at han i øvrigt efterfølgende fik gjort lidt ekstra opmærksom på ungdomsskolen. - Efter mødet sendte jeg en besked ud på Twitter med min reaktion på mødet. I det nævnte jeg ministeren, som efterfølgende ”retweetede” mit tweet til hendes mere end 6500 følgere. Blandt dem er jo en skøn blanding af politikere, journalister, embedsfolk mv. Efter min mening en ubetalelig PR af vores skoleform.
Brug for styrket indsats ...fortsat fra side 7
•
•
Civilsamfundets aktører indrulleres i en samlet lokal, kommunal strategi mod radikalisering. Der sikres frontmedarbejderne én indgang til at handle på radikaliseringsprocesser, og det skal være nemt at løfte ansvaret i klubber, skoler m.v.
Reaktion Reaktionen på radikaliseringsprocesser koordineres inden for rammerne af SSP-samarbejdet og SSP+ og bygger på følgende principper: • En generel forbyggende indsats – bredt målrettet de mange. • En grupperelateret forebyggende indsats – målrettet grupper af unge, der vurderes sårbare overfor radikalisering • En indgribende og individ orienteret indsats – målrettet enkelte unge, der vurderes at befinde sig i miljøer, hvor en radikaliseringsproces vil kunne finde sted. Samtidig skal indsatsen foregå lokalt og tidligt, være helhedsorienteret og målrettet de unges familier, uddannelsesområdet, fritiden og civilsamfundet.
Forskning Endelig ønsker foreningerne, agt der skal øremærkes midler til forskning med henblik på sikre en indsats, der er funderet i viden omkring social inklusion og medborgerskab herunder hvilke faktorer, der fremmer og hæm-
Samarbejdet omkring antiradikalisering omfatter mange parter herunder ungdomsskolen og de boligsociale indsatser mer et demokratisk medborgerskab og deltagelsen i socialt inkluderende fællesskaber.
Afventer tilbagemelding Forslagene blev fremlagt på mødet med ministeren og indgår nu i det samlede idékatalog over fremadrettede initiativer. Som medunderskriver af det fælles notat fremførte Finn Lillelund Christensen, hvordan de fire punkter er tænkt positioneret med Forskning og viden som overordnet statsligt ansvar,
tydeligt bestillerperspektiv til alle 98 kommuner fra KL om Kompetenceudvikling og Reaktion og endelig på praksisniveau med foreningerne som garanter for dele af udførerniveauet i forhold til punkterne Lokalt samarbejde og Reaktion. - Jeg forventer, at der kommer en tilbagemelding fra Undervisningsministeriet på foreningernes fælles skriv, og ud fra denne tilbagemelding vil vi seks foreninger tage bestik af situationen og vurdere et muligt næste skridt, slutter Finn Lillelund Christensen. Ungdomsskolen #5 Juni 2015 | 9
Et team af ildsjæle Prisen for årets ildsjæl blev uddelt ved landsmødet sidst i april. Prisen gik til tre lærere fra 10. Puls i København
Af Bjarne Mouridsen
”De vil gerne lege med dem ingen andre vil, og de vil også have dem til at lykkes. De vil have, at de får succes. De insisterer på, at de unge skal skifte kurs, og de ser alle de kvaliteter, der ligger dybt gemt i den enkelte elev, og som skal helt frem i lyset som det fundament, der skal bygges på.” Sådan lød det bl.a. i den indstilling til Årets Ildsjæl, som Ungdomsskoleforeningen modtog fra ledelsen i Københavns Kommunes Ungdomsskole (KKU). Indstillingen pegede på lærerteamet ved 10. Plus – KKU´s uddannelsesforløb for unge mellem 16-19 år med særlige udfordringer. Og Ungdomsskoleforeningen ville gerne lege med og valgte derfor at kåre de tre lærere, Hanne Holm Jacobsen, Thulani Lindberg og Martin Hermansen, til årets ildsjæle. Alle tre var mødt frem til landsmødet for at modtage prisen. Vi har efterfølgende bedt dem om at sætte nogle ord på såvel 10. Puls som dem selv.
De unge i 10. Puls Hvad er det for unge, I har med at gøre i 10. Puls? ”Det er ikke-uddannelsesparate unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse, ikke har gennemført eller kun delvist gennemført en FSA/FS10, der er uafklarede eller urealistiske i forhold til valg af uddannelse, og der er normalt begavede. Eleverne kan godt have en diagnose, men tilbuddet 10 | Ungdomsskolen #5 Juni 2015
Fra prisoverrækkelsen ved landsmødet. Fra venstre: Hanne Holm Jacobsen, Thulani Lindberg og Martin Hermansen retter sig ikke mod behandling af specifikke indlæringsvanskeligheder eller specifikke diagnoser. Det er socialt marginaliserede og kriminalitetstruede unge, der af samme grund ikke har noget tilhørsforhold til skole og uddannelse. Og endelig er det unge, der har lavt selvværd og ringe indsigt i og tro på egen muligheder.”
Robusthed og optimisme Hvilke kompetencer kræver det af jer såvel fagligt som personligt? ”Fagligt kræver det indsigt i, hvilke vanskeligheder de har i de forskellige
fag. Vi skal være undersøgende overfor, hvad årsagen er og bruge denne viden i tilgangen til de unge. Personligt kræver det, at vi er i stand til at etablere en relation til eleverne, samtidig med at vi skal passe på os selv. Vi kan komme ud for både verbale og fysiske angreb, og her er det vigtigt, at vi ikke tager det personligt, men kan forstå, at det er den unges udfordring, det handler om. Det kræver også, at man er menneskeligt robust, optimistisk og bevidst om egne værdier. Endelig skal den grundlæggende faglighed være i orden.”
være. Vi er gode til at støtte op om hinanden, og opstår der uenigheder, er vi gode til at få smidt det på bordet med det sammen. Vi er tre meget forskellige profiler, som alle har viljen og lysten til, at det skal fungere.”
Improvisation nødvendigt
Fra undervisningen på 10. Puls
Erfaringer Hvad er jeres baggrunde er erfaringer? ”Hanne er uddannet pædagog og lærer og har i mange år arbejdet på en specialeskole med udskoling. Thulani har arbejdet som lærer, gadeplansmedarbejder og kontaktperson på indre Nørrebro. Martin har undervist flere år med målgruppen i ungdomsskolen. Derudover har han en uddannelse inden for IT og er tidligere professionel basketspiller.” Hvad gør I for at hente nye kompetencer?
”Løbende supervision, kollegial sparing og løbende efteruddannelse.” Hvordan får I lyst og energi til en ny uge? ”Vi har dagligt et afrundingsmøde med tre faste punkter, elevkonference, anerkendelse fra ledelsen, og så har vi en fantastik supervisor.
Team i udvikling Hvordan fungerer I som team? ”Dette er vores første år som trio. Sidste år var det kun Martin og Thulani. Vi er stadig et team i udvikling, og det vil vi forhåbentligt blive ved med at
Hvordan er jeres skema anderledes end andre 10. klasser? ”Som udgangspunkt er det et prøveforberedende undervisning med dansk, engelsk og matematik. Dagligt har vi en eller anden form for fysisk aktivitet. To dage om ugen møder eleverne op i fitness. Tirsdag har vi turdag – svømning, parkour, curling, skøjte, klatring. Og vi har mulighed for, at give en pause fra undervisningen – fx i form af basket i vores egen sal.” Hvor meget af undervisning kan planlægges, og hvor meget må I improvisere? ”Der improviseres meget ofte, men vi forsøger altid at holde planen. Improviseringen kan være, at vi deler eleverne op og fortsætter planen med en lille gruppe. Har I mange succeshistorier? ”Ja, vi er især gode til at se efter de små succeser og fremhæve disse over for eleverne.” Læs også artiklen på side 12
Ungdomsskolen #5 Juni 2015 | 11
Positive relationer giver lyst til læring Fakta om 10. Puls i København, hvis lærerteam blev kåret som Årets Ildsjæle
Af 10. Puls, KKU
Københavns Kommunes Ungdomsskole har i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning udviklet uddannelsesforløbet 10. Puls for op til 16 unge mellem 16-19 år. Målgruppen er primært normaltbegavede ikke-skolepligtige unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparate, er socialt marginaliserede og kan være kriminalitetstruede. De har typisk lavt selvværd og en manglende tro på deres evner i forhold til uddannelse og deres fremtidsmuligheder.
Formål Et forløb på 10. Puls skal udvikle de unges sociale, personlige og faglige kvalifikationer, så de udvikler sig mod en større grad af uddannelsesparathed. De unge skal opbygge selvværd, kropsbevidsthed, selvindsigt, viden om egne potentialer og en bevidsthed om glæden ved at dygtiggøre sig fagligt og socialt, så de på sigt bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet er, at de unge bliver så dygtige, at de kan gennemføre FP10 i fagene dansk, engelsk og matematik.
Indhold og metoder På 10. Puls bliver eleverne undervist i fagene dansk, engelsk og matematik. Der er fokus på fysisk aktivitet som en del af skoledagen, både i form af daglig morgentræning og en hel dag
12 | Ungdomsskolen #5 Juni 2015
ugentligt, hvor eleverne træner med uddannede idrætsinstruktører. Som en del af forløbet tilbydes eleverne individuelle brobygnings- og praktikforløb og mulighed for hjælp til at søge et fritidsjob. Der er endvidere fastholdelsesvejledning tilknyttet skolen. 10. Puls har i arbejdet med eleverne fokus på at ændre deres vaner, deres relation til uddannelsessystemet og hjælpe dem til at se succeser på et personligt og et uddannelsesmæssigt plan. Det sker bl.a. ved at der i den faglige undervisning også er fokus på at arbejde med de personlige og
sociale vanskeligheder, der står i vejen for de unges ønske om uddannelse.
Relationer er vigtige En evaluering af skoletilbuddet viser, at skolens arbejde med skabelse af positive lærer-elevrelationer er afgørende for undervisningen og arbejdet hen imod tilbuddets målsætninger. For lærerne har relationen betydning for deres mulighed for at kunne stille krav til eleverne, og for eleverne betyder en positiv relation lyst til at komme i tilbuddet og en positiv tilknytning til stedet.
Det stod der også indstillingen... ”Ungdomsskolernes fornemste opgave er at gøre en forskel for de unge og særligt unge, der både har det vanskeligt og ofte gør livet vanskeligt for sig selv. Kerneværdier som demokrati, mangfoldighed og inklusion udfordres til tider af de unge, vi læser om som problemer i såvel aviser og statistikker. Dem, der omtales som problemer, fordi de langt fra opfører sig og agerer som gennemsnittet.” ”Mange lærere har ”slået” sig på denne type af unge og de unge har ”slået sig” på alskens lærere, pædagoger og andre professionelle voksne. Med implementering af ungepakke 2 i København var det ambitionen at vi kommunalt skulle kunne håndtere denne type unge bedre, og den kommunale ungdomsskole blev udset som den institution, der skulle varetage opgaven. En opgave hvor vi kom til kort med de eksisterende kompetencer og tilgange til undervisning af udsatte unge. Der var en hurtig erkendelse af et skoletilbud til den unge gruppe som ingen andre var lykkes med – og ikke ønskede at lege med – krævede nogle helt særlige undervisere og et helt ekstraordinært undervisningsmiljø. Kombinationen af høj faglig kompetence og ildsjælens personlige egenskaber blev efterspurgt. Og det lykkedes, den unikke kombination fandt vi hos Hanne, Thulani og Martin.”
En evaluering af skoletilbuddet viser, at skolens arbejde med skabelse af positive lærer-elevrelationer er afgørende for undervisningen og arbejdet hen imod tilbuddets målsætninger
Ungdomsskolen #5 Juni 2015 | 13
Flygtningene og de danske værdier Vi har alle et ansvar. Det gælder også ungdomsskolen og andre folkeoplysende organisationer Af Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd
Folkeoplysningen repræsenterer værdier i vores samfund, som vi gerne vil kalde danske: demokrati, ytringsfrihed, åbenhed, tolerance og ligeværd. Med det ståsted er jeg bekymret for den måde, flygtninge modtages i Danmark. ”Stramme asylregler og flere krav til indvandrere” lyder Socialdemokraternes kampagne med Helle ThorningSchmidt (S) i front. ”Ja til dem, der kan og vil. Nej til kriminelle udlændinge” er det slogan man kan læse på Martin Geertsens (V) facebook profil. Sådan skriges der fra Christiansborg ind i hovedet på vores gæster og nye medborgere. Den politiske debat er ved at udarte sig til en konkurrence mellem de store partier om hvem, der udtrykke sig hårdest om og imod flygtningene. Afspejler det de danske værdier?
Fællesskab og tillid Sammenlignet med andre lande er Danmark et tæt, stærkt og rigt samfund. Det bygger i høj grad på, at vi har løst ting i fællesskab og har tillid til hinanden. I Danmark har vi en historie for aktivt og oplyst medborgerskab. Vi har mulighed for at engagere os i foreninger og uddanne os hele livet. Det giver os et overskud til at vise hensyn til hinanden. Også selv om vi tænker og mener noget forskelligt. Jeg mener, at vi i flygtningedebatten 14 | Ungdomsskolen #5 Juni 2015
er på vej væk fra de værdier, som alle de samfundsbevarende aktører hidtil har stået vagt om.
Over 50 mio. på flugt Verden har i øjeblikket det største antal flygtninge siden 2. verdenskrig. I alt 51,2 mio. mennesker er på flugt. Hvad flygter de fra? Krig. Forfølgelse. Drab. Voldtægt. Tortur. Fængsling. Ifølge FN skyldes det store antal flygtninge, at der aldrig har været så mange alvorlige konflikter i verden som nu: Syrien, Irak, Sydsudan og Den Centraafrikanske Republik, foruden kriserne i Somalia, Afghanistan og Ukraine. De lande, der modtager flest flygtninge er Pakistan, Iran, Libanon, Jordan og Tyrkiet, som hver har modtaget mellem 600.000 og 1,6 mio. flygtninge. Danmark modtog i 2014 under 15.000 flygtninge. En af dem er Omar.
tegnet ved at være alene i det fremmede. Han kommer uden sit netværk. Det netværk, som giver tilhørsforhold i et fællesskab, kontakter der kan give job eller viden om, hvordan man begår sig i samfundet. Han er i et fremmed miljø, hvor han ikke er bekendt med de herskende værdier og normer, og hvor han ikke kender forholdene og de praktiske måder at håndtere dem på.
Vi skal tage imod I min optik fortæller de danske værdier mig, at vi som medborgere må tage godt imod de flygtninge, der kommer. Vi bør give dem en god tilværelse så længe de er her. Som medborgere har vi en forpligtelse til at sætte os ind i, hvem flygtningene er, og hvorfor de flygter, og til at invitere flygtningene til at dele deres viden og livserfaring med os, så vi kan blive klogere. Og vi har en forpligtelse til at tage vare på deres ressourcer og bidrage med vores erfaringer med at bygge stærke fællesskaber. Til glæde for både dem og det samfund de skal være en del af i fremtiden. Uanset om det bliver i Danmark eller i det oprindelige hjemland. Folkeoplysning handler om netværk
Folkeoplysning handler om netværk og stærke fællesskaber og om aktivt medborgerskab
Fra Syrien til Faaborg Omar er flygtet fra konflikten i Syrien. Han er endt i Danmark, på et asylcenter ved Faaborg. I de to måneder han har været i Danmark, har han ikke haft en samtale med en dansker der varede længere end fire sekunder. Som andre flygtninge er Omar kende-
Samlinger i DUSK-net Den 7. maj var tovholdere og unge fra det ganske land samlet i Ungdomsskoleforeningens sekretariat for at evaluere en vellykket og veloverstået DUSKnet-sæson og ikke mindst slå de første streger til en ny sæson. Man måtte igen i år ud i kampvalg mellem ungdomsskoler, der ønskede at huse en samling. Efter en livlig valgkamp med argumenter, som kom vidt omkring – faciliteter, foreløbige planer om indhold, geografi og om hvem der stod for tur – endte værtskaberne for næste sæson hos: • Uge 46, d. 13.-15. november 2015: Aalborg Ungdomsskole • Uge 5, d. 5.–7. februar 2016: UngEgedal • Uge 13, d. 1.-3. april 2016: Mariagerfjord Ungdomsskole Sæt allerede nu kryds i kalenderen!
Ny inspiration om skolereform og stærke fællesskaber og om aktivt medborgerskab. Det praktiseres hver dag i de folkeoplysende skoler og foreninger. Også i forhold til de medborgere, der måtte flygte fra deres hjemlande. En meget stor del af dem, der deltager i aftenskoler, på højskoler og efterskoler og andre folkeoplysende skoler og i de folkeoplysende foreninger landet over, kan tælle deres danske aner mange generationer tilbage.
Vi har et ansvar I Danmark og i folkeoplysningen har vi ressourcerne. Derfor har vi også et ansvar. Jeg ved, at der findes masser af eksempler på, at folkeoplysningen tager ansvaret på sig. For eksempel har Vallekilde Højskole gennemført en uges lynkursus for unge syriske flygtninge med deltagelse på linje med og sammen med de øvrige højskoleelever. Den folkeoplysende forening Shahrazad gennemfører kurser i motion og bevægelse for indvandrer- og flygtningekvinder. Og oplysningsforbundet DEO arrangerer debatmøder med med titlen “Skal EU være solidarisk om flygtninge?” Men vi kan sagtens gøre mere og gøre det bedre. Derfor har DFS etableret initiativet ”Folkeoplysning for Flygtninge” sammen med en lang række af vores medlemsorganisationer, heriblandt Ungdomsskoleforeningen, og vi vil gerne være endnu flere. Mød initiativet på www.folkeoplysningforflygninge.dk.
”Ny praksis i folkeskolen”. Sådan lyder titlen på et nyt inspirationshæfte om folkeskolereformen. Det er Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og KL, der står bag det nye hæfte, som giver en række eksempler på nye måder at organisere skoledagen på i forhold til den åbne skole, valgfag, understøttende undervisning etc. Ungdomsskolen er ikke glemt i det nye hæfte. I afsnittet om ”Nytænk opbygning af skoledag og skoleår” kan man således læse følgende idé til inspiration: ”På tværs af skolerne i kommunen er der fastlagt fælles valgfag for 7., 8. og 9. klasse fordelt over forskellige dage og organiseret i regi af ungdomsskolen. Det giver mulighed for mere optimale holdstørrelser og for at trække på eksterne aktører til undervisning i valgfag. Dermed frigøres lærerressourcer til andre undervisningsopgaver.” Og senere hedder det i afsnittet om understøttende undervisning: ”I den understøttende undervisning kan indgå faste aftaler med gæstelærere, fx om, at ungdomsskolen, den lokale bank, det lokale erhvervsliv står for ti oplæg i løbet af året i udskolingen”. Materialet kan downloades på KL´s hjemmeside på siden om inspirationsmaterialer for en ny folkeskole.
Ungdomsskolen #5 Juni 2015 | 15
Landsmøde 2015 Roligt landsmøde i nye omgivelser
Af Bjarne Mouridsen
”I´ll find my way”. Sådan lød det bl.a. med smuk sangstemme, da tre unge piger fra Nyborg Ungdomsskoles talenthold hver sang en musicalsang. Sangerne fra musicalholdet optrådte lige inden Ungdomsskoleforeningens landsmøde gik i gang med overrækkelse af prisen som Årets Ildsjæl og dagsordenens punkter: Formandsberetning, regnskab, valg til bestyrelsen og fremtidig virksomhed etc. Men da var dagen allerede godt i gang
Alternativ til Lara Feliks: Tilmelding uden elev login. Mobilvenlig. Let US statisik. Lærerlogin m. sms, prokol osv. + meget mere...
Ring til 70 27 19 70
16 | Ungdomsskolen #5 Juni 2015
i de nye opgivelser hos Odin Havnepark. Om formiddagen var uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang inviteret til at tale om sin nye bog ”Den store løgn om uddannelse” og dens perspektiver for ungdomsskolerne (se interviewet med Fuglsang i seneste udgave af bladet).
Godkendelse og genvalg Formand Finn Lillelund Christensen aflagde sin mundtlige beretning, og beretningen blev efterfølgende enstemmigt godkendt. Der var genvalg til de tre bestyrelsesmedlemmer, som var på valg: Per Christensen (UngVest i Odense), Lars
Buchholt Kristensen (Silkeborg) og Jørgen Sams (København). Og så var det comeback til Ali Vural fra UngNord Odense som suppleant. Regnskab og budget blev fremlagt af kasserer Jørgen Sams og økonomimedarbejder Christina Bremholm og efterfølgende godkendt. Traditionen tro var der også hilsener fra samarbejdspartnerne LU og Ungdomsringen.
Fremtid og debat Under punktet med fremtidig virksomhed blev der diskuteret i grupper med det mål at komme med gode idéer til emner som kontingentmodeller, flere kandidater, netværksmodeller etc. Der
Samarbejde på tværs
blev noteret og sekretariatet tog idéerne med hjem. Ellers var der ikke megen debat på landsmødet. Eneste kritiske spørgsmål kom fra Erik Rasmussen fra UngEgedal, som udtrykte undren over, at foreningen har indgået en Koda/Gramex aftale. Der blev svaret, at baggrunden var et behov blandt medlemsskoler, der ikke er dækket af andre aftaler og derfor har ønsket det. Nærmere bestemt er forhistorien af nogle ungdomsskoler med klubber har valgt at melde sig ud af Ungdomsringen, hvorfor de ikke er længere er dækket af deres aftale. Se flere billeder på bagsiden og læs også om Årets Ildsjæl på side 10-13.
Primo maj afholdtes en konference, som faktisk fik bemærkelsesværdig lille offentlig bevågenhed. Den var arrangeret af Undervisningsministeriet, KL, Børne- og Kulturchefforeningen samt BUPL i skøn forening. I den sammenhæng kunne man måske have ønsket sig, at lærerne havde haft en mere fremtrædende rolle, da lærerne i hvert fald er meget centrale aktører i den sammenhæng også. På konferencen blev der fremhævet en række gode eksempler på samspillet mellem skole- og/eller rettere læringspædagogik samt fritidspædagogik. Tendensen er klar. Børnene skal have lov til at være børn, naturligvis. Men alle er vist efterhåndende enige i, at det ikke skader – eller tager deres barndom fra dem – at de lærer noget samtidig. Det var glædeligt at notere sig, at en række kommuner fremhævede det gode samspil mellem skole og ungdomsskole. Og at ungdomsskolen stille og roligt, men med sikre skridt, er på vej til at blive en ligeværdig og respekteret samarbejdspartner i den ny skoledag. Ikke med den etikette, at ungdomsskolen skal lave det samme som skolen. Slet ikke. Eller lave skolens opgaver i form af de traditionelle valgfag, som skolen ligeså godt selv kan lave. Nej, ungdomsskolen skal netop bidrage med det særlige, det anderledes, det skæve, det tværgående, det demokratiske og det ungdomspædagogiske, som folkeskolen ikke har forudsætninger eller tradition for at lave. Dejligt var det at registrere, at Undervisningsministeren fremhævede de tiltag, som ungdomsskolen både lokalt
Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef
og centralt har taget. Det gælder i særdeleshed også SoL-projektet, som nu er godt i gang på i første omgang syv skoler over det ganske land. Mange deltagere var da også interesserede i det inspirationsmateriale, som Ungdomsskoleforeningen havde medbragt. Læs mere herom i vort nye og første inspirationskatalog, der blev udleveret på landsmødet og kan downloades på hjemmesiden. Ungdomsskoleforeningen har også gang i en dialog med pædagogerne – i første omgang via professionshøjskolen UCC. Den er faktisk et udslag af en meget markant og direkte opfordring fra tidligere Børne- og Kulturchefforeningsformand, Per B. Christensen. På det stiftende møde i vores klubnetværk kom han med en meget direkte opfordring til Ungdomsskoleforeningen om at arbejde for at få ungdomspædagogikken inkluderet i de nye pædagoguddannelser. Det har vi allerede holdt et møde om – og et nyt er planlægt. Her kan der komme udviklingsprojekter i spil, ligesom der også vil blive talt om mulige praktikpladser i ungdomsskoleregi. Jo, skodderne er under nedbrud – til gavn både for den sammenhængende skoledag og et mere indholdsrigt og nuanceret fritidsliv. Tingene skal selvfølgelig ikke smelte fuldstændig sammen, men der må til gengæld gerne være et godt og nuanceret samspil til fælles fordel. Vi lærer jo da for søren alle steder og hele tiden – og ikke kun i de institutionelle, dertil indrettede rammer. Blandet Ungdomsskolen sætter i næste udgave fokus på ungdomsskolen og de unges fritidsliv.
Ungdomsskolen #5 Juni 2015 | 17
Fødevareprojekt
Dialogmøde i Aarhus
Ungdomsskoleforeningen har holdt møde med en lille kreds af medlemsskoler angående et muligt fælles fødevareprojekt i samarbejde med Coop. Projektet skal have fokus på unge og sunde madvaner. Kredsen er ikke lukket, så er din skole interesseret i emnet, så kontakt sekretariatet og hør nærmere.
Aarhus Kommune har revideret deres struktur på fritids- og ungdomsskoleområde (FU), hvilket betyder en ændring fra otte FU-områder til fire. Samtidig besluttede byrådet, at der skulle laves en ny FU Politik. I den anledning var Ungdomsskoleforeningen inviteret til dialogmøde sammen med andre organisationer, hvor udkastet til den ny politik blev drøftet. Mødet fandt sted den 1. juni hos Ung i Aarhus.
Cefu-konference Udstødelse og oprør. Det er titlen på den konference om marginalisering og ungdomsoprør anno 2015, som Center for Ungdomsforskning afholdt den 19. maj med oplæg af bl.a. centerleder Noemi Katznelson, sociolog Aydin Soei og lektor Johannes Andersen. Cefu har også i maj udsendt rapporten ”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund? Og hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel”. Fra Ungdomsskoleforeningen deltog konsulent Søren Hanmann Larsen, sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen, bestyrelsesmedlem Lars Kristensen samt repræsentanter fra medlemsskoler i konferencen.
Antorini 50 år Tillykke til undervisningsminister Christine Antorini, som fyldte rundt i maj måned. I den anledning blev der afholdt en reception i Fællessalen på Christiansborg, hvor Ungdomsskoleforeningen selvfølgelig deltog.
18 | Ungdomsskolen #5 Juni 2015
20 år på posten Ungdomsskolens redaktør Bjarne Mouridsen kunne i maj måned fejre sit jubilæum. Det er nu 20 år siden, at han blev udnævnt som redaktør af bladet.
Netværksmøder Efter sommerferien vil der i august måned være møde i to af foreningens netværk. Såvel HU-netværket som Klubnetværket holder møde den 19. august. Læs mere på vores hjemmeside under netværk.
God sommerferie Ungdomsskoleforeningen og bladet Ungdomsskolen ønsker alle medlemsskoler og læsere en rigtig god sommerferie. Foreningens sekretariat vil være lukke en del af juli måned. Næste Ungdomsskoleblad udkommer i starten af august, men har dog deadline på denne side af sommerferien – nemlig torsdag den 18. juni.
Sekretærkursus 6. og 7. oktober 2015 på Sinatur Hotel Storebælt Så er det igen tiden for Ungdomsskoleforeningen populære kursusrække for skolernes administrative personale. Næste kursus finder sted primo oktober, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Finn Lillelund Christensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er torsdag den 18. juni 2015. Blad 6/15 udkommer i uge 32 2015
Programmet Der planlægges bl.a. følgende oplæg på kurset: • Rasmus Willig: Om samtalens U-vending • Pernille Bülov Jespersen: En samtalesalon • Julie Stefani Momsen: Persondataloven og etikken Programmet er ved redaktionens slutning ikke endeligt, så følg med på www.ungdomsskoleforeningen.dk for flere detaljer, programbeskrivelser, tilmelding, pris mv.
Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade: 4.450 kr. Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!
Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Årest Ildsjæl v. Mikael Hansen Oplag 2500 ISSN 0106-4193
Ungdomsskolen #5 Juni 2015 | 19
Den store løgn på landsmødet Landsmødet sidst i april blev traditionen tro indledt med et forarrangement om formiddagen. Årets oplægsholder var Jacob Fuglsang, som er uddannelsesredaktør ved dagbladet Politiken samt forfatter af bogen ”Den store løgn om uddannelse”. Jacob fortalte om bogens pointer, som blev relateret til ungdomsskolernes verden.
Årets ildsjæle Årets ildsjæl blev til flere ved landsmødet. Hædersprisen gik nemlig i år til lærerteamet fra 10. Puls i København for deres ihærdige indsats overfor udsatte unge. Læs mere om 10. Puls og interview med de tre prismodtagere inde i bladet. På billedet nedenfor ses fra venstre: Udviklingschef Frank Størup fra KKU, som motiverede indstillingen, Hanne Holm Jacobsen, Thulani Lindberg og Martin Hermansen fra 10. Puls samt Ungdomsskoleforeningens bestyrelsesformand Finn Lillelund Christensen, som overrakte prisen.
Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk