Ungdomsskolen - Blad nr. 5 2016

[

]

Folkeoplysning for flygtninge

# JUNI 2016

Intergration i Kolding Kritik af 10. klasse Landsmøde 2016 Årets Ildsjæl er fra Faaborg-Midtfyn

Reform bør reformeres!

Vi må skabe en reformation af folkeskolereformen eller vende blikket en anden vej

Af Nina Wittendorff Pedersen, leder af Unge- og Kulturcentret i Halsnæs Kommune

Glem folkeskolen et øjeblik. Der er så mange andre steder, hvor de unge har brug for vores støtte til deres kampe.

De unge vil ikke have integrationsprojekter, de vil have kulturprojekter. De vil ikke sættes i bokse, deres grænser er flydende. De vil have vide rammer, og de vil have indflydelse. De ønsker at ting sker nu og her og ikke i morgen. De vil være sammen og netværke ud over skolens grænser. Som i et andet ”Hunger Games” vil de unge mødes på tværs af skoledistrikter.

Unge i centrum Vi ved alle, at det kolde postmodernistiske konkurrencesamfund vil få taget i vores unge før eller siden. Så vi skal gøre noget nyt – de unge skal i centrum.

Vi er nødt til at faciliteter processer, der understøtter innovation, kultur og kreativ tænkning. Forældre og de unge har opdaget det. Unge vil have seriøse, kreative, dygtige voksne, der engagerer sig i aktiviteterne – vel at mærke sammen med de unge.

Iværksætteri og dannelse Problemet er, at folkeskolen skal sætte konkrete mål og måltal. Det sætter en begrænsning, og så er de fortsat styret af en økonomi, hvor det er vanskeligt at få øje på skolens behov for samarbejde. Det er ikke skolen, der vil det. Det er reformen.

Vi arbejder med det uforudsigelige, med iværksætteri, demokrati og kultur. Vi er et dannelsesprojekt.

2 | Ungdomsskolen #5 Juni 2016

Vi må skabe en reformation af reformen, for den skaber ikke i sig selv incitamenter for den åbne skole. Hvis vi har tid… Og ikke er optaget af andre reformer.

Et koncernprojekt Derfor har vi i Halsnæs Kommune åbnet armene for mange nye og forskellige samarbejdspartner, der kan bakke de unges projekter op. Netop diversiteten i partner- og fælleskaber sætter de unge i centrum og giver nye muligheder.

Den kommunale strategi på ungeområdet, ”Alle unges gennemførelse af en uddannelse”, sætter en ny dagsorden med fokus på tværfaglighed, tværgående indsatser og koncerntænkning og giver os i ungdomsskolen og i hele Unge og Kulturcentret nok at lave.

Der er så mange nye aktører, der står i kø for at samarbejde med os. Vi samarbejder med alle i den kommunale forvaltning og er et koncernprojekt – eneste undtagelse er hjælpemiddelcentralen på ældreområdet.

Peger frem Vi har etableret partnerskaber med idrætsforeninger, boligforeninger og kulturforeninger og med erhvervsskoler og ungdomsuddannelserne. Det betyder, at eleverne får mulighed for at ”snuse” til de næste trin i deres uddannelse.

Vores intention er, at undervisningen peger ud mod ungdomsuddannelserne og erhvervslivet i højere grad end ind i skolen. Underviserne fra ungdomsuddannelserne finder det interessant og

lærerigt at undervise yngre elever, og sammen reflekterer vi over, hvordan vi kan styrke elevernes motivation og læring.

Gensidige ansættelser og fælles opgaver giver erfaringer, synergi og konkrete resultater for de unge. Der er andre reformer at følge med i, når den ene taber pusten.

Handler om at skabe sammen Der er behov for reformation: Hvor er de gensidige og ligeværdige incitamenter for samarbejde om de overordnet strategier?

Der er behov for nye fælleskaber. Det handler ikke om, hvad vi kan og gerne vil byde ind med. Det handler om at skabe sammen – alle sammen. De som skaber sammen er vindere, og de andre står i skyggen.

Giv de unge mæle. De ved, hvad det handler om, og sammen med dem skaber vi det, de har brug for.

Stafetten sendes videre til Helsingør Ungdomsskole Unge og Kulturcenteret i Halsnæs Kommune er en fusion, der samler ungdomsskole, ungdomsklubber, musikskolen, film og billedskole og Gadeteam. Det sidste år er 10. klassecenter med integrationsklasser, specialklasser og specialtilbud, Projekt Multisport en boligsocial indsats og Aktiv Sommer tilbud og et byudviklingsprojekt koblet på et samlet center.

Det nye Unge- og Kulturcenter etableres centralt og er bevilliget 10 millioner til byggeri.

Unge og Kulturcentret arbejder inden for flere lovgivninger, overenskomster, forskellige budgetforudsætninger og fagligheder og har to selvstændige bestyrelser.

Samarbejde og partnerskaber Af Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

Indledningsvis vil jeg takke de fremmødte på landsmødet i maj for deres støtte til mit kandidatur til formandsposten. Tak for valget!

Det er altid inspirerende, at mødes i ungdomsskolesammenhænge og blive inspireret af gode kolleger – således også til landsmødet i år.

Dagen blev indledt med en præsentation af den nye Ungdomsskolesang, som Nyborg Ungdomsskole har begået. Sangen er en gave til alle os ungdomsskoler, og jeg vil opfordre til, at den bliver brugt flittigt.

Efterfølgende holdt Abdel Aziz Mahmoud et morsomt, inspirerende og tankevækkende oplæg om, hvordan han og hans familie har oplevet, at komme til Danmark og blive en aktiv del af det danske samfund.

Et enigt landsmøde vedtog den nye kontingentmodel. Modellen er uddybet i det sidste nummer af Ungdomsskolen. Jeg er sikker på, at det nedsatte

Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er torsdag den 16. juni 2016. Blad 6/16 udkommer i uge 31 2016

udvalg har fundet en langtidsholdbar model, tak til udvalget for det flotte arbejde!

Bestyrelsen fik mange konstruktive indspark med fra landsmødet. Den vil vi på de næste møder inddrage i vores arbejde. Det gælder især opfordringen til at give netværksarbejdet et serviceeftersyn samt intensivere vores kontakt til Kommunernes Landsforening.

Ungdomsskolerne udvikler sig meget forskelligt i disse år og med en bred opgaveportefølje. Men vi har det fælles træk, at vi som en af de få kommunale aktører har en tværkommunal forpligtelse i forhold til at skabe fritids- og undervisningstilbud til de unge på tværs af skoledistrikter, grundskole og ungdomsuddannelser og på tværs af kommunale forvaltninger.

Jeg vil opfordre til, at vi som ansvarlige ledere i ungdomsskolerne landet

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade: 4.450 kr.

Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!

over – fortsat - tager på os at være opsøgende i forhold til udvikling af partnerskaber til gavn for de unge i kommunen.

I Ungdomsskoleforeningen vil vi fortsat være proaktive i forhold til, at tale ungdomsskolernes sag og invitere til samarbejde i de fora, der giver mening. Det gælder såvel i retning af det folkeoplysende som det uddannelsesmæssige og erhvervsrettede. Vi skal søge indflydelse og alliancer med de parter, der arbejder for læring og det gode ungdomsliv, som vi selv gør det.

Jeg ser frem til, at fortsætte arbejdet med den øvrige bestyrelse samt vores engagerede og arbejdsomme medarbejdere i sekretariatet.

Endnu en gang tak for valget!

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: PULS, Ungdomsskolen Kolding Oplag 2125 ISSN 0106-4193

Ungdomsskolen #5 Juni 2016 | 3

Her lærer de mere end sprog Ungdomsskolen Kolding tilbyder kombineret sprogundervisning og folkeoplysning

Af Bjarne Mouridsen

- Jeg vil gerne møde danskere og træne sproget.

Sådan lyder det fra 14-årige Haman, som ellers taler et udmærket dansk, når man tænker på, at han kun har været i landet i syv måneder.

- Jeg kommer fra Syrien og er familiesammenført. Først boede jeg i Christiansfeld, og så har jeg været her på skolen i seks måneder.

Haman har store ambitioner og er målrettet. Han vil videre. Drømmen er at blive læge, men i første omgang gælder det gymnasiet.

Medborgerskab Haman lærer dansk på PULS under Ungdomsskolen Kolding. Foruden dansk undervises i matematik, engelsk og medborgerskab.

Det sidste fag har et bred indhold, forklarer skolens integrationsmedarbejder Mursalin Esmati.

- Vi taler om frihed og dansk kultur, om EU og det danske samfund og om demokratiet. På kvindernes internationale kampdag nyligt talte vi fx om, at respekten for kvinder og mænd er den samme her i Danmark, fortæller Mursalin og fortsætter: - Vi taler også om, at religion er en privat sag. Jeg prøver at lære dem at være skeptiske overfor, hvad de hører fra fx imamen. Nogle af dem er meget religiøse, når de ankommer.

De ser det som en selvfølge, at de

4 | Ungdomsskolen #5 Juni 2016

Danskundervisningen er central for eleverne på PULS skal til fredagsbøn. Jeg forsøger så at overbevise dem om, at skolegangen er vigtigere.

Fritidsundervisning og klub integrerer Haman prioriterer netop skolegangen højt. Lige nu har han pause, men han skal tilbage og læse den tekst færdig, han var i gang med. Pausen bruges i det store fællesrum på ungdomsskolen, hvor der er plads til såvel snak som fysiske aktiviteter. En større gruppe unge af forskellig oprindelse spiller ”rundt om bordet” ved det ene bordtennisbord, andre har gang i billardkøerne.

Om aftenen fungerer rummet som klub for eleverne i ungdomsskolens fritidsundervisning. Her kommer Haman også et par aftenener om ugen, da han følger ekstra dansk samt et kreativt fag. Han har også planer om at følge fysik, biologi og tysk, som skal ruste ham til gymnasiet.

- Vi opfordrer dem til at følge aftenundervisning i ungdomsskolen og komme i klubben. Den slags fritidstilbud er jo ukendt for dem, så det er ikke alle, der benytter sig af det – og mest dem, der taler bedst dansk, oplyser Mursalin Esmati og begrunder.

- Det betyder meget, at de kommer ud og er sammen med danskere og på

Stina Wrang Elias

Fortsættes næste side....

Integrationsmedarbejder Mursalin Esmati fungerer også som en slags rollemodel for de unge. Her sammen med Haman

den måde lærer om danske normer og opførsel. De kan lære spillereglerne.

Fritidspas Sammen tager klassen på ture for at lære om det danske samfund. Fx har de besøgt rådhuset, hvor de mødte en politiker, museerne Koldinghus og Trapholt for at se kunst og en naturskole, hvor de lærer om den danske natur og dyrelivet.

Ungdomsskolen forsøger også at motivere de unge til at deltage i andre fritidsaktiviteter, og de bliver oplyst om kommunens Fritidspas, der giver tilskud til fritidsaktiviteter. De kan dog ikke sætte tal på, hvor mange, der benytter sig af tilbuddet.

Fodbold i fritiden Haman spiller dog fodbold et par gange om ugen. Det foregår i en klub, hvor der primært er unge med anden etnisk baggrund, men da en del af dem er født i Danmark er det fælles sprog dansk. På sigt vil han gerne ind i en klub med danskere.

- Jeg vil gerne have danske venner.

Besøger man danskere, kan man se, hvordan de bor, hvad de spiser, og hvad de laver i deres fritid, siger han.

Mursalin Esmati er enig: - Det er en stor fordel for integrationen, hvis de kommer ud i foreningslivet i fritiden.

Har prøvet det selv Mursalin har selv rødder i Afghanistan og kom til landet i 1997, hvilket er en stor fordel i arbejdet, påpeger han.

- Jeg er også en slags mentor for dem, da jeg selv har flygtningebaggrund. Det er altid noget andet, når man selv har oplevet de ting, som de har oplevet, siger han og opsummerer målet med sit arbejde: - Jeg minder dem om, at de skal have ambitioner og sætte sig mål. De skal selv opsøge viden og ikke bare sidde for sig selv. ” Og den tilgang til skole og læring er en positiv oplevelser for Haman: - Her lærer vi, at vi selv skal ville det.

I Syrien var det noget, man skulle. Og

gjorde man det ikke, straffede læreren os fysisk. Her er der ingen tvang eller afstrafning, slutter han.

Artiklen indgår i serien om integrationsindsatser i ungdomsskolen

PULS står for ”Personlig Udvikling, Læring og Socialisering” og har primært til mål at kvalificere sent ankomne flygtninge og asylansøgere i alderen 13-17 til folkeskolens afgangsprøver. Samtidig arbejders der for en god integration herunder med emner som demokratisk dannelse og medborgerskab, der er en del af ungdomsskolens dna.

Unge, der er ældre undervises i Sprogklasserne samme sted, hvor undervisningen sker i samarbejde med Sprogskolen.

Endvidere samarbejdes der med ungdomsskolens fritidsundervisning og klubvirksomhed, hvilket er en fordel integrationsmæssigt. Af de i alt 36 elever på PULS lige nu, er 12 tilmeldt fritidshold om aftenen, mens en er tilmeldt en lokal fritidsklub.

Læs mere på www.ungkolding.dk

Ungdomsskolen #5 Juni 2016 | 5

Kritik kan ikke generaliseres Kritisk evalueringsrapport om effekten af 10. klasse omfatter kun nogle tilbud og samtidig rejses der kritik af metoden bag

Af Bjarne Mouridsen

10. klasse mindsker sandsynligheden for, at eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse og har ingen indvirkning på om de påbegynder eller gennemfører en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse.

Det er ikke ligefrem opløftende budskaber en ny rapport fra EVA om kommunale 10. klasser fremkommer med.

Men rapporten, som er tredje og sidste del af en større evaluering af 10. klasse, omfatter ”kun effekten af det kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole” – og altid ikke alle andre 10. klasse tilbud på selvstændige centre, ungdomsskoler, efterskoler mv. Endvidere er der rejst kritik af metoden, som sammenligner skoler, hvor 10. klasse nedlægges med skoler, hvor den bevares (se faktaboks og hosstående interview).

Alle skal nu evalueres Rapportens konklusion er altså, at et ekstra skoleår ikke øger sandsynligheden for at de unge tager en ungdomsuddannelse – og det er jo i strid men intensionerne, påpeger ministeren for børn, undervisning og ligestilling: - Målet med 10. klasse skal være at gøre den unge klar til videre uddannelse. Desværre viser rapporten, at nogle unge i de kommunale 10. klasser ikke har fået udbytte af skoleåret.

Derfor vil jeg tage initiativ til, at de øvrige 10. klassetilbud, det være sig

6 | Ungdomsskolen #5 Juni 2016

10. klasse elever fra Silkeborg Ungdomsskole på besøg på Danfoss efterskoler og eud10 m.m., også evalueres, så vi får et overblik over, hvor uddannelses- og dannelseseffekten er størst, udtaler Ellen Trane Nørby.

Ungdomsskoleforeningen hilser en mere generel evaluering, der omfatter alle tilbud velkommen.

- Vi glæder os over ministerens udmelding om, at hun ønsker en evaluering, der også omfatter de øvrige 10. klassestilbud. Ungdomsskoleforeningen bidrager meget gerne med input i forhold til hvilke parametre, der skal evalueres på, udtaler den nyvalgte formand Lars Buchholt Kristensen.

Kan ikke generaliseres Lars Buchholt Kristensen er leder af Silkeborg Ungdomsskole, som netop

har en stor afdeling med 10. klasse.

Han har derfor siddet som Ungdomsskoleforeningens repræsentant i den nedsatte følgegruppe til evalueringen og fulgt processen.

- ”Effekten af kommunale 10.-klassetilbud” var tænkt som tredje og sidste rapport om 10. klasse. I Ungdomsskoleforeningen ærgrer vi os over, at konklusionerne i rapporten hviler på et historisk 10. klassetilbud, som reelt set ikke findes længere. Som det tydeligt er skrevet i rapporten, så kan konklusionerne i rapporten derfor ikke generaliseres til Ungdomsskoler og andre kommunale 10. klasser.

Bekymring påpeget inden EVA påpeger da også selv i rapporten,

Undrer sig over metoden Rapport møder også kritik fra Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark

at resultatet på ingen måde kan generaliseres til andre former for 10. klasse end de undersøgte.

- EVA blev allerede på det første følgegruppemøde gjort opmærksom på, at den valgte metode bekymrede flere af følgegruppens medlemmer. Efter en konstruktiv dialog i følgegruppen har EVA heldigvis lyttet til de kritiske røster om rapportens konklusioner på en tynd baggrund, udtaler Lars Buchholt Kristensen.

Rapporten ”Effekten af kommunale 10.-klassetilbud” kan findes på www.uvm.dk

EVA om metoden: ”Denne undersøgelse udnytter, at 10. klasse i en årrække er blevet nedlagt på en lang række folkeskoler. Når en 10.-klasse bliver nedlagt på skolen, har det den konsekvens, at der er færre elever, der tager det kommunale 10.-klassetilbud. Dette skaber et naturligt eksperiment, der giver en unik mulighed for at drage kausale slutninger om effekten af det kommunale 10.-klassetilbud. I undersøgelsen sammenlignes elevgruppen, der oplever, at 10. klasse nedlægges på skolen, mens de går i 9. klasse, med elevgruppen, hvor 10. klasse bevares på skolen.”

Af Bjarne Mouridsen

Vi har spurgt formanden for Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Henning Rasmussen, hvad han mener om rapporten, dens konklusioner og metoden bag?

- Ud fra det valgte undersøgelsesdesign og de sammenligninger, som er baggrund for konklusionerne kan det ikke undre, at EVA kommer frem til deres konklusioner. Det svarer til, at man sammenligner spillerne på et seriehold og et superligahold. At man bevidst har udeladt elever på 10. klassecentre kan undre meget, da det netop har været tendensen efter kommunesammenlægningerne, at kommuner har centreret 10. klasserne.

Metoden undrer Undersøgelsen tager jo afsæt i skoler, der er nedlagt. Har I nogen holdning til metoden bag?

- Jeg undres meget over, at EVA har fastholdt undersøgelsesdesignet på trods af de højlydte protester, som både vi og andre organisationer gav udtryk for, da vi fik det præsenteret i juni 2015. Ifølge EVA er det opdragsstilleren, som ønskede en metode anvendt som kunne sige noget præcist om en lille population i modsætning til den metode, som de to første delrapporter anvendte og som byggede på spørgeskemaundersøgelse blandt 15.000 udvalgte

10. klasse-elever. Det kan især undre, at man har fravalgt en metode, som kunne undersøge efterskolernes 10. klasse og 10. klassecentre, hvor langt hovedparten af eleverne går.

Behov for ny analyse Kan resultatet på nogen måde generaliseres til andre 10. klassetilbud?

- Svaret er et klart nej.

Ministeren har udtalt, at hun nu vil have øvrige 10. klasse tilbud undersøgt. Hvad mener du om det?

- Vi har med tilfredshed noteret både ministerens og KLs klare udmeldinger om, at der er behov for 10. klasse fremadrettet og behov for en nærmere analyse af, hvilke pædagogiske og didaktiske tiltag, som virker ude i landets mange 10. klasser, som ikke er fysisk placeret på folkeskoler, slutter Henning Rasmussen.

Ungdomsskolen #5 Juni 2016 | 7

Ekspertudvalg skal hjælpe unge på vej Overgangene er i fokus for ministerielt ekspertudvalg.

Vi var med da minister og eksperter var i marken

Af Bjarne Mouridsen

Hvordan kan overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse gøres mere smidig? Hvordan skal ansvars- og rollefordelingen være?

Kan de mange tilbud indrettes, så de i højere grad passer til de unges behov?

Skal der saneres i antallet af uddannelsestilbud?

Det er spørgsmål som disse, en ekspertgruppe nedsat af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling skal se nærmere på.

Skal blomstre op...

Ekspertgruppen blev nedsat i januar i år, og først i maj var den samlet til foreløbige drøftelser med minister Ellen Trane Nørby. Mødet fandt sted på Produktionsskolen i Greve, hvor såvel minister som eksperter blev vist rundt og fik hilst på elever og lærere.

Hvorfor er du her på produktionsskolen? Hvordan har du hørt om den? Ellen Trane Nørby havde mange spørgsmål til elever og lærere på Produktionsskolen i Greve, som hun besøgte sammen med sit ekspertudvalg

Feliks - Det nye ungdomsskolesystem

8 | Ungdomsskolen #5 Juni 2016

MobilePay Responsive design SD og KMD løn Flere ansættelser Glidende sæsoner UniLogin Tilmelding uden login Klub Modul med scanner

Booking system Egne felter i tilmeldingsform Modul til valgfagselever

Ring 7027 1970

Og der er mere på vej...

Værktøjer til lærerne: Fraværsregistrering + SMS SMS til elever + holdlister Se egne hold + elevnoter

- Målet for ekspertgruppens indsats er, at få de 70.000, der ikke er i uddannelse eller arbejde til at blomstre op, som de elever vi har mødt her, sagde Ellen Trane Nørby bl.a. under rundvisningen.

Sanering i antal tilbud?

Af kommissoriet fremgår det, at der især skal ses nærmere på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse herunder de mange forskellige tilbud, som eksisterer. Men ifølge ministeren vil udvalget også se nærmere på udbuddet af ungdomsuddannelser som alternativer til de mere gængse veje som de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

- Vi skal lave målrettede tilbud. I dag er der mange navne og forkortelser, hvilket kunne tyde på, at man måske bare finder på nye tilbud, sagde Ellen Trane Nørby og henviste mere konkret til egu, KUU og produktionsskoler, som har hver deres lovgivning.

Det kunne altså tyde på, at udvalget også skal se på antallet af tilbud, og om det måske kunne være hensigtsmæssigt at sanere.

Kritik af vejledning Udvalget selv kunne endnu ikke sige noget om, i hvilken retning deres anbefalinger vil gå. Formanden for udvalget, Stefan Hermann, som er rektor på Professionshøjskolen Metropol, har dog tidligere udtalt: - Der er ingen tvivl om, at der er en

række udfordringer mellem skole og videre uddannelse. En særlig udfordring er de unge, der på mange planer er udfordret undervejs på rejsen gennem folkeskolen over ungdomsuddannelserne til arbejdsmarkedet og livet i det hele taget. Nu sætter jeg mig i spidsen for et arbejde, der skal gøre den vej bedre.

Ministeren peger også på de udfordrede unge, som et særligt opmærksomhedspunkt.

- Vi vil se på, om 95 % målsætningen stadig er relevant eller måske skal revideres. Der er i al fald unge, hvor grundskolen har været en lang række af nederlag. Dem giver vi så et uddannelsespålæg, hvilket måske ikke lige er løsningen, sagde Ellen Trane Nørby, som også stillede sig lidt kritisk overfor vejledningen.

- Vejledningen i folkeskolen fungerer ikke for dem. Derfor er det godt, at den åbne skole skaber muligheder for en mere praktisk undervisning.

Skemalængde ikke afgørende Ellen Trane Nørby mener ikke, at den aktuelle tendens til, at skoler søger dispensation til af afkorte skoledagen som en hindring herfor.

- Det handler mere om kvalitet og ikke om skemaets længde. Reformen giver stadig gode muligheder for at komme ud, ligesom to voksne kan give mulighed for at undervise i mindre hold – fx i særlige talenthold, sagde hun og fortsatte:

- Det handler om tilrettelæggelse, så man når ud til dem, man taber i dag.

Læring i fritidslivet I forbindelse med åben skole slog hun også fast, at hun ser positivt på inddragelse af mere uformel læring fx gennem foreningslivet – et område, hvor ungdomsskolen jævnfør projektet ”Samarbejde om læring” har gode erfaringer som brobygger.

- Vi skal ikke kigge så firkantet på, hvor det er formel læring og uformel læring. Der foregår meget læring i fritidslivet. Derfor er det også godt, at den åbne skole giver mulighed for at samarbejde med foreningslivet, sluttede hun.

I kommissoriet står der, at ekspertgruppen ”skal komme med anbefalinger, der kan bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse, og at flere unge vælger den rigtige uddannelse første gang, samt vælger uddannelser, der fører dem over i job eller videre uddannelse”.

Der skal især fokuseres på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, selve ungdomsuddannelserne samt uddannelsesvejledningen, men ikke specielt på folkeskolen og 10. klasse.

Der skal ses nærmere på følgende temaer: • Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse • Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse • Bedre incitamentsstruktur og ansvarsfordeling ifm. de unges uddannelsesforløb.

Ungdomsskolen #5 Juni 2016 | 9

Lars valgt som formand Lars Buchholt Kristensen fra Silkeborg valgt som ny bestyrelsesformand på Landsmøde, som også vedtog ny kontingentmodel

Af Bjarne Mouridsen

Ungdomsskoleforeningen fik ny formand på landsmødet den 10. maj.

Her blev Lars Buchholt Kristensen fra Silkeborg Ungdomsskole valgt af en fuldstændig enig forsamling. Han overtager dermed posten efter Kent Sørensen fra Ungdomsskolen-Skive, som blev konstitueret som formand efter Finn Lillelund Christensen tragiske dødsfald lige efter nytår.

Kent Sørensen fortsætter dog sit arbejde i bestyrelsen, idet han blev valgt ind for en toårig periode, ligesom der var genvalg til både Lise Zaar fra Hvidovre Ungdomsskole og Hans Mosegaard fra Vejle Ungdomsskole.

Endelig indtræder Mikkel Brander fra Tønder Ungdomsskole i bestyrelsen som nyt medlem.

Finn Conrad fra Herlev Ungdomsskole og Ali Vural fra UngNord i Odense blev valgt som suppleanter.

Stolthed Det var en ydmyg Lars Buchholt Kristensen, som takkede forsamlingen for opbakningen og tilliden til ham.

I sin korte, improviserede takketale udtrykte han stolthed over at skulle kæmpe for og forsvare skoleformen i diverse fora.

Takketalen var dog ikke dagens første, idet prisen for Årets Ildsjæl blev uddelt lige inden landsmødets start.

Prisen gik i år til Sanne Damsgård Pedersen fra Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole (læs herom på side 12-13).

10 | Ungdomsskolen #5 Juni 2016

Ny kontingentmodel Som et andet vigtigt punkt på dagsordenen blev en ny model for kontingentafregning vedtaget. Forhistorien er, at der på sidste års landsmøde blev efterspurgt en ny model for fordeling af kontingentet. Derfor har der siden været nedsat en arbejdsgruppe, der har haft flere modeller oppe at vende. ​Udfordringen med den hidtil gældende model er, at klubområdet fylder meget – især når tendensen er, at en ungdomsskole enten har ingen eller mange klubber. Det er derfor relativt få ungdomsskoler, der skal dele summen for klubaktiviteter. ​På landsmødet fremlagde Per Nielsen fra UngFredensborg den model, som udvalget pegede på og fandt mest fair for alle skoler – uanset størrelse, geografi og aktivitetsniveau. Udvalget har vægtet en model med flest mulige objektive parametre. Således vil det nye kontingent kort fortalt blive udregnet efter antal 14-17 årige i kommunen, antal 10-25 årige i kommunen og et aktivitetsparameter. ​ vordan bliver det?

H Hele dagen kunne de fremmødte henvende sig til sekretariatets økonomiansvarlige, Christina Bremholm, for at få vist, hvordan den nye model ville havet påvirket deres kontingent for 2016, hvis man var gået over til den forslåede model. Har andre skoler samme interesse er de velkomne til at henvende sig på sekretariatet. ​Der blev ikke stillet spørgsmål til

Den nye formand Lars Buchholt Kristensen fra Silkeborg forslaget, og det blev også vedtaget med fuld opbakning fra de fremmødte ungdomsskoler.

Abdel og ungdomsskolesang Inden selve landsmødet var der forarrangement med den bogaktuelle journalist Abdel Aziz Mahmoud (læs mere herom på hosstående side).

Som en ekstra festlige indledning på hele dagen blev landets nye ungdomsskolesang lanceret og præsenteret af Nyborg Ungdomsskole, som også har skrevet om komponeret sangen. Hele sangen, som alle er velkomne til at bruge, kan ses på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside.

Journalist, studievært, udviklingsredaktør, blogger, førstefødte, nissedreng i Kvickly og nu også forfatter er nogle af de titler, Abdel Aziz Mahmoud sætter på sig selv. Den brede befolkning kender ham nok bedst fra hans tid som studievært på Aftenshowet på DR og forskellige magasin-programmer og senere som debattør på nettet, med til tider ironiske kommentarer som Tag afstand-kampagnen.

Fra klaphattekapløb til debattør Den bogaktuelle journalist Abdel Aziz Mahmoud talte ved landsmødets forarrangment

Af Bjarne Mouridsen

- Jeg har egentlig ikke lyst til at stå her og tale.

Sådan lød en af de første sætninger fra Abdel Aziz Mahmoud, da han gæstede forarragementet til landsmødet den 10. maj. Den manglende lyst skyldtes nu ikke modvilje mod forsamlingen eller ungdomsskolefolk generelt, men at Abdel ikke havde planlagt at tage del i integrationsdebatten.

Han har aldrig følt, at debatten vedkom ham og altid bestræbt sig på at være så dansk som muligt. Han har været forrest i ”klaphattekapløbet”, som han kalder det i sin bog ”Hvor taler du flot dansk!”: ” En ongoing ironman for udlændige i Danmark om at nå i mål som rød-hvid”.

Tog afstand Når han så alligevel rejser rundt og holder oplæg om sin opvækst som palæstinensisk flygtningefamilie med afsæt i sin bog, og når han på markant vis blander sig i integrationsdebatten på især de sociale medier, skyldes det en sen erkendelse.

Det gik nemlig op for ham, at han trods sine bestræbelser på at blive så dansk som mulig, alligevel blev sat i bås med muslimer med rabiate synspunkter. Og ikke mindst at mange savnede de såkaldte moderate muslimers stemme i debatten, ligesom der var ønsker om, at de skulle tage afstand fra terror og ekstremisme.

Han lavede derfor nogle satiriske tv-

indslag, hvor han tog kritikken bogstaveligt og gik rundt og tog afstand over for tilfældige folk på gade. Samtidig begyndte han at skrive små satiriske opdateringer om integration på facebook og twitter.

Familiens historie Såvel foredrag som bog tager afsat i hans personlige, men aldrig private opvækst først i Middelfart siden i Ølstykke. Vi hører om hans forældre, hvor ikke mindst portrættet af den energiske og insisterende mor er glimrende.

Fra det første afslag på en kaffeinvitation fra naboen, over falafelbageri til i dag hvor hun holder ”foredrag” om frokostens betydning for integrationen og får syriske flygtninge til at give blomster til danske mødre på mors dag.

Vi hører også om hans tre søskende, hvor de to yngste i modsætning til de ældste har mere fokus på deres arabiske rødder. Og så hører vi ikke mindst om mødet med naboer, venner, lærere og arbejdspladser, som har været med til forme en vellykket integration.

- Naboskab, kollegaskab og venskab er vejen frem, lød det flere gange fra Abdel Aziz.

Brug for modvægt Men selv om fokus således mest er på hans egne erfaringer, kommer der med mellemrum pointer med et større politisk perspektiv. Som det lidt paradoksale i, at faderen i sin tid ringede

til daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen og bad om hjælp til at få arbejde, hvorimod den seneste statsminister fra samme parti optrådte på annoncer med budskabet: Kommer du til Danmark skal du arbejde.

Selv om hverken bog eller foredrag er tynget af mange væsentlige pointer, er der således fine betragtninger og gode erfaringer at hente. Og Abdel har vel ret, når han påpeger, at vi har brug for de gode og positive historier som modvægt til de alt for mange negative om kriminelle indvandrerfamilier og rabiate imamer.

- Der er behov for at få fortalt de positive og gode historier, så vægtstangen kan tippe lidt tilbage. Vi trænger til de gode eksempler – eller bare nogle løsninger. Derfor har jeg givet mig selv et år, hvor jeg blander mig i debatten, sagde han.

Og ja. Abdel Aziz Mahmoud talte et flot dansk. Og det på trods af, at han har været ansat i DR, hvis værter jo ofte anklages for det modsatte…

Abdel Aziz Mahmoud: Hvor taler du flot dansk! Politikens Forlag 2016, 200 sider.

Ungdomsskolen #5 Juni 2016 | 11

Pris til koordinator af den åbne skole Årets Ildsjæl er Sanne Damsgaard Pedersen fra Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole. Vi bringer et interview og tegner en profil

Af Bjarne Mouridsen

Med 10 timer om ugen har hun sat gang i 500 unge under den åbne skole. Samtidig styrer hun ungdomsskolens kreative afdeling, hvor hun også selv underviser. Hun bakker op om de unges talenter og får dem til at tro på sig selv og egne evner.

Det var ord som disse, der gjorde, at det netop var Sanne Damsgaard Pedersen fra Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole, der ved Ungdomsskoleforeningens landsmøde d. 10. maj blev kåret som Årets Ildsjæl. Karakteristikken er hentet fra ungdomsskoleinspektør Susanne Sommers indstilling. Men hvem er ildsjælen, og hvad brænder hun nærmere bestemt for?

Musiklærer og koordinator Hvor længe har du været ansat i ungdomsskolen og med hvilke opgaver?

Jeg har været ansat siden skoleåret 2013/2014, hvor jeg startede som musiklærer og korleder. Det blev året efter udvidet med koordinatorrollen i samarbejdet om den åbne skole og valgfagssamarbejde mellem folkeskole, musikskole, friskole og ungdomsskole, som mundede ud i ”DIY en Byrumsmusical i Fåborg 2015” med over 100 unge involverede, og som vi gentager i år.

Hvad er din baggrund uddannelsesmæssigt?

Jeg er uddannet lærer i musik og engelsk og har taget en diplomud-

12 | Ungdomsskolen #5 Juni 2016

dannelse (PD) i Rytmisk Musik- og Bevægelse på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus.

Den åbne skole og byrrumsmucial Hvad er det mere konkrete i samarbejder om i den åbne skole?

Jeg er koordinator for 16 udbudte valgfag, hvoraf de otte indgår i byrumsmusicalen. Af andre samarbejdsprojekter kan nævnes et kunstprojekt, hvor vi har en billedkunstner til at undervise i overbygningsskoler som en del af elevernes fagfaglige læring og almene dannelse.

Fortæl om byrumsmusicalen? ”DIY en Byrumsmusical 2016” er en række events, der foregår i dagene 11.-13. juni rundt om i Faaborg. DIY står for Do It Yourself, og der er netop tale om oplevelser for og af unge.

De unge har været med hele vejen fra idéudvikling over planlægning til udførelse. Programmet inkluderer fx musik, DJ´s, parkour, design, madlavning og skateraktiviteter. Målet er at profilere Fåborg ved at understøtte ungdomskulturen og involvere de unge og samtidig slå en slag for den åbne skole.

Hvad får de unge ud af at medvirke?

De lærer at arbejde bevidst og opfindsomt med høj faglighed og stort engagement og at give en bid af sig selv og tage ansvar for fællesskabet.

De oplever noget, som er større end dem selv, og det at turde gøre noget,

som de ikke har gjort før. Og så møder de unge, som de ikke kender og har det festligt.

Kræver tid Har du nogle gode råd til, hvordan man etablerer et godt åben skole samarbejde?

Du skal have fuldstændig styr på formålet og efterfølgende lave en klar målsætning, som fortæller, hvad det konkret er, at I vil skabe sammen. Og endelig skal du have styr på, hvorledes det kan faciliteres.

Er det svært at afsætte tid til at dyrke den åbne skole ved siden af selve ungdomsskolearbejdet?

Det er en stor og krævende opgave, som vi først er i gang med at udvikle på. Det er super spændende og sjovt, men voldsomt tidskrævende, især da det er forskellige kulturer, som skal kommunikere og inspirere. Måske ville det derfor være en god idé, hvis vi havde en platform, hvor vi kunne lægge vores projekter, mål og billeder til fælles inspiration.

Rejsetip søges

Hvad gør du selv for at blive bedre til dit arbejde?

Arbejder, evaluerer, finpudser, opsøger, idéudvikler, snakker, går i haven, komponerer musik, hygger, lytter, slapper af, laver god mad, gør rent, hører dårligt musik, skælder ud, griner, beder om hjælp, siger undskyld, mediterer og læser faglitteratur.

Med prisen følger et rejselegat. Hvor går drømmerejsen hen?

I rejselegatet står der jo, at formålet skal være fagligt relevant, men ikke nødvendigvis foregå i arbejdstiden eller af rent faglige årsager. Så jeg

Ildsjælen Sanne Damsgaard Pedersen flankeres af ungdomsskoleinspektør Susanne Sommer og Kent Sørensen fra Ungdomsskoleforeningen tænker måske at tage på en kærestetur med min søde mand, ovenpå alle de skønne arbejdstimer, jeg har lagt i projektet. Måske er der nogen af læserne, som kan give inspiration

BLIV KLOG PÅ

NEW YORK

til skønne projekter, tiltag, koncerter, events mv. rundt om i det ganske ”ungdomsskole-landskab”, som jeg bør opleve?

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870 Går studierejsen 2017 til “The Big Apple”? Lad os stå for planlægningen af studierejsen til New York - vi er specialister i grupperejser for ungdomsskoler.

Unikt tilbud: New York 2017 fra kun kr. 5.498,-: -Uge 7 eller uge 8 2017 -Flyrejse t/r og indkvartering -7 dage/5 nætter Grib chancen for at opleve nogle af de nedenstående seværdigheder til en yderst fordelagtig pris.

-Wall Street: Centrum for USAs finansverden -Metropolitan Museum of Art: 5000 års kunst -FN bygningen: Hovedkvarter for FN -Broadway: Amerikansk showbusiness -Empire State Building: Udsigten i sig selv!

-Central Park: Byens grønne åndehul -Frihedsgudinden: Det berømte monument

HUSK! At vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene.

Ring eller skriv til os og få et gratis tilbud!

BILLIGST FRA KUN

5.498,-

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Ungdomsskolen #5 Juni 2016 | 13

Egu er et effektivt tilbud Rambøll har på vegne af Rådet for Ungdomsuddannelser analyseret Erhvervsgrunduddannelsen (egu).

Vi bringer her hovedkonklusionerne

Af Rambøll

Antallet af egu-elever har været stødt stigende frem til 2012, hvorefter tilgangen til og bestanden på egu siden hen har været stabil. Samtidig har elevgruppen ikke ændret sig betydeligt i perioden med undtagelse af, at andelen af elever, som er 18 år eller yngre er steget, så det fra 2012 er den største gruppe af egu-eleverne, hvor det tidligere var elever over 18 år, der var den største gruppe. Eleverne bliver altså yngre på egu.

Når denne udvikling sammenlignes med elevernes gennemførelsesgrad fremgår det, at det er de ældste elever, der har den højeste gennemførelse, hvor de yngste elever har det største frafald.

Forankret i kommunerne Egu er forankret i kommunerne, og kommunerne har mulighed for at placere ansvaret for egu i en kommunal enhed eller delegere ansvaret til eksempelvis ungdommens uddannelsesvejledning eller til produktionsskoler/erhvervsskoler. Kortlægningen af kommunernes organisering af egu viser, at størstedelen af kommunerne har placeret ansvaret hos ungdommens uddannelsesvejledning (i egen kommune eller i en nabokommune) eller delegeret ansvaret for egu til en produktionsskole.

Analysen viser, at forskellen mellem kommunernes organisering ikke i sig

14 | Ungdomsskolen #5 Juni 2016

selv har betydning for effekten af egu, men den konkrete praksis inden for de forskellige organiseringsformer ser ud til at have betydning for kommunernes præstation i forhold til egu.

Praksis i kommunerne De højt præsterende kommuner har i højere grad end de lavt præsterende kommuner: • En helhedstænkning omkring den udsatte unge, hvor særligt uddannelsesog beskæftigelsesindsatsen er sammentænkt for unge under 30 år • Et tæt og intenst samarbejde mellem jobcenteret og den ansvarlige egu-enhed • Et uddannelseskrav til deres egu-vejledere (fx krav om vejlederuddannelsen) • Et krav om en minimumskontakt mellem egu-vejleder og egu-elev (fx hver 14. dag) • Opfølgende kontakt med eleverne efter endt egu (uanset om de afbryder eller gennemfører) • Fællesaktiviteter for egu-eleverne i løbet af egu-forløbet.

Det ser særligt ud til, at kommuner

der har fællesaktiviteter for egueleverne præsterer højt i forhold til at få eleverne til at gennemføre. Fællesaktiviteter er eksempelvis sociale arrangementer som biografture, museumsbesøg eller udenlandsture, og i nogle tilfælde er disse sociale initiativer kombineret med faglige oplæg om økonomi, SKAT og information om videre uddannelse.

Derudover viser analysen, at samarbejdet med jobcenteret og kontakten til arbejdspladserne afhænger af tætte relationer mellem egu-vejlederne og de ansatte i jobcenter eller på de private arbejdspladser.

Flere kommuner peger i forlængelse heraf på, at det tætte samarbejde er afhængigt af, at der ikke er for stor udskiftning i medarbejderne både blandt egu-vejlederne og blandt deres samarbejdspartnere.

Elevernes alder, og det at eleven har afsluttet folkeskolen forud for egu, har en positiv betydning for elevens gennemførelse samt videre færd i uddannelse eller beskæftigelse

Styrker og barrierer ved egu Kommunerne peger i analysen på, at styrken ved egu er, at uddannelsen er individuelt tilrettelagt, så den kan tilpasses den enkelte unges behov og

Fra egu på Haderslev Ungdomsskole forudsætninger samt arbejdspladsens årshjul og behov. Kommuner peger dog også på en række barrierer for anvendelsen af og udbredelsen af egu.

Den største barriere er økonomien omkring egu, herunder: • Bortfald af løntilskud til arbejdspladserne • Høje lønsatser i forhold til elever på erhvervsuddannelserne • De afsatte ressourcer i kommunerne.

De økonomiske barrierer betyder, at ikke alle unge i målgruppen for egu har mulighed for at tage en egu, idet udbuddet af egu-pladser er begrænset af de økonomiske barrierer.

Effekter af egu Størstedelen af eleverne, der gennemfører eller afbryder egu, fortsætter i beskæftigelse eller videre uddannelse efter endt egu, men langt de fleste afbrudte elever, der overgår til offentlig forsørgelse, ender på kontanthjælp efter egu.

For de fuldførte elever er situationen den omvendte. Sandsynligheden for at ende på kontanthjælp reduceres mar-

kant, når eleverne gennemfører egu, sammenlignet med dem, der afbryder egu.

Sammenlignes resultaterne med Effektanalysen 2012, er der sket en stigning i andelen af afbrudte elever, der overgår til kontanthjælp efter afbrudt egu, hvilket svarer til en stigning på 7,4 procentpoint.

Udover at reducere sandsynligheden for at ende på kontanthjælp ved gennemførelse af egu, har elever, der gennemfører egu, 11 % større sandsynlighed for at komme i beskæftigelse eller videre uddannelse, end dem, der afbryder egu.

Egu-vejlederne peger på, at grunden til, at forskellen mellem henholdsvis at gennemføre og afbryde egu ikke større, er, at egu anvendes som trædesten for mange unge i forhold til at blive afklaret. En stor del af de afbrudte forløb er positivt frafald, hvilket vil sige, at eleverne starter i ordinær uddannelse.

Alder betyder noget Sammenhængsanalysen viser desuden, at elevernes alder, og det at

eleven har afsluttet folkeskolen forud for egu, har en positiv betydning for elevens gennemførelse samt videre færd i uddannelse eller beskæftigelse.

Analysen viser samtidigt, hvilken uddannelse eleverne fortsætter i, samt hvilken branche de opnår ansættelse, når de kommer i beskæftigelse efter endt egu. De elever, der fortsætter i uddannelse, fortsætter typisk på en erhvervsuddannelse i et grund- eller hovedforløb, og de elever, der fortsætter i beskæftigelse, ansættes oftest i handel og transportbranchen eller inden for offentlig administration, undervisning og sundhed.

Som supplement til analysen peger kommuner på, at elevernes beskæftigelsesmuligheder er bedre, hvis de har været i praktik på en arbejdsplads frem for i en værkstedsskolepraktik, og især hvis praktikken var hos en privat arbejdsgiver.

En sidste konklusion fra sammenhængsanalysen er, at effekten af egu er forskellig, når der foretages sammenligning på regionsniveau. Elever, der går på egu i en kommune i Region Nordjylland, gennemfører i højere grad egu og kommer i højere grad videre i uddannelse eller beskæftigelse end elever på egu i kommuner i andre regioner.

Hele rapporten om egu er offentliggjort af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og tilgængelig på www.uvm.dk

Ungdomsskolen #5 Juni 2016 | 15

Paneldebat og blikfang 10. klasse, Norden og den gode ankomst. Sådan lyder overskrifter for tre debatter på årets Folkemøde

Af konsulent Mikael Hansen

Ungdomsskoleforeningen sender igen i år en delegation til Folkemødet på Bornholm, som finder sted i dagene den 16.-19. juni.

Folkemødet foregår i den nordbornholmske by Allinge, der bliver overfyldt og ufremkommelig med forventede 60-70.000 deltagere. Det bliver en heksekedel, et politisk cirkus og et meget seriøst mødested. Og det er vigtigt at være der, hvis foreningen skal have indflydelse, som vi ønsker.

Men vi møder selvfølgelig ikke bare op for at se på. Vi deltager i aktiviteter og debatter rundt om. Og så har vi også selv noget at byde ind med, idet vi har arrangeret tre debatter med oplægsholdere, som kan give debatterne høj kvalitet.

10. klasse – hvad nu?

Torsdag den 16. juni kl. 15 lægger vi ude med en paneldebat om 10. klasse i Dansk Folkeoplysning Samråds telt på Cirkuspladsen.

10. klasse ligger i øjeblikket i folkeskolerne, ungdomsskolerne og efterskolerne, men andre nye aktører vil gerne med på banen: Erhvervsskolerne og senest også gymnasieskolerne.

Hvem skal i fremtiden løfte opgaven, og skal den overhovedet flyttes?

Deltagere i panelet bliver Anne-Birgitte Rasmussen (formand og rektor, Danske Gymnasier), Dorte Skovgaard Wihre (pressechef hos Danske Er-

16 | Ungdomsskolen #5 Juni 2016

Fra debatarrangement på tidligere Folkemøde hvervsskoler), Henning Rasmussen (formand for Landsforeningen af 10. kl. skoler), Mikkel Haarder (direktør, EVA) og Troels Borring (formand for Efterskoleforeningen).

Debatten ledes af Lars Buchholt Kristensen, formand for Ungdomsskoleforeningen, der også er skoleleder af et 10. klassecenter.

Ungdomsskolen og Norden Samme dag og sted kl. 16 hedder overskriften ”NORDEN i ungdomsskolen. Ungdomsskolen i Norden”.

Vi ser i disse tider en udlængsel i ungdommen, hvor de drager mod Centraleuropa og resten af den store verden i søgen efter inspiration og oplevelser. Det er lidt som om, at den nordiske vinkel bliver glemt. Og her

er rigtigt meget at hente. Vi vil med denne debat vise, at der er masser af muligheder i det nordiske, og at det også kan give lokalt engagement.

I paneldebatten deltager foreløbig Mogens Jensen (formand for Foreningen NORDEN), Lars Buchholt Kristensen (formand for Ungdomsskoleforeningen) og Christine Rasmussen (ungdomsskoleleder Kolding Ungdomsskole). Ordstyrer vil være Susanne Prip Madsen, som er formand for Foreningen NORDEN - Københavnsafdelingen.

Den gode ankomst Hvad karakteriserer den gode ankomst i Danmark for børn og unge? Hvad skal de lære? Og hvor skal det foregå?

Det vil være emnet for en tredje paneldebat, som arrangeres i sam-

Forventningens glæde er forhåbentlig ikke den største…

Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef

arbejde med Ungdomsringen og finder sted i Dansk Folkeoplysning Samråds telt fredag den 17. juni kl. 9.

Deltagere i debatten vil være Hanne Line Jakobsen (præsident for Dansk Røde Kors), Ellen Drost (medlem af BKFs bestyrelse, hvor hun er formand for Kultur og fritidsnetværket og afdelingschef i Odense Kommune), Pedja Jovetic (teamleder af klubområdet i Jammerbugt Ungdomsskole), Christine Rasmussen (Ungdomsskoleleder, Kolding Ungdomsskole) og en repræsentant fra Dansk Flygtningehjælp.

Ordstyrere vil være Thomas N. Feldborg Bruun og Lars Buchholt Kristensen, som er henholdsvis næstformand i Ungdomsringen og formand Ungdomsskoleforeningen.

Blikfang Endelig kan vi oplyse, at Ungdomsskoleforeningen arrangerer åbningstalen på Speakers Corner, ligesom der vil være officiel indvielse af Ungdomsskolernes Blikfang (se omtalen i Ungdomsskolen nr. 2 2016). Det foregår fredag den 17. juni kl. 10.30 i Danchells Anlæg, hvor tårnet vil kunne ses under resten af folkemødet.

Vi håber at se så mange ungdomsskolefolk som mulig under Folkemødet.

Vi går og glæder os i denne tid, for nu falder… afgørelsen snart.

Igennem hele foråret har der været arbejdet flittigt og energisk med det begreb, der med en populær vending omtales ”Turboforløb” – også kaldet for ”Intensive læringsforløb”.

Baggrunden er, at forskellige eksempler igennem de senere år har godtgjort, at en kort, internsiv periode på x antal uger med komprimeret undervisning – det være sig i dansk, matematik eller måske engelsk – kan gøre underværker overfor en elev, der er væsentlig forsinket i sin læringsudvikling. Vi taler altså om lange undervisningsdage på måske 10-12 timer eller mere – og vi taler om intensiv lærerdækket undervisning og læring i anderledes omgivelser, der i al væsentlighed er afskærmet fra hverdagens normale ”forstyrrelser” i form af fritidsinteresser, legeaftaler, tv og anden medieforbrug m.v.

Flere af vore kommunale ungdomsskoler har gode erfaringer med forskellige forløb i den boldgade, hvilket fremgik af temaet i Ungdomsskolen fra marts i år.

Endvidere har erfaringsopsamlinger og kortlægninger, som eksempelvis foretaget af Epinion, vist det samme.

Modellen ser altså ud til at fungere – og det i så høj grad, at der af satspuljemidlerne er afsat omkring 20 mio. kr. heril – midler som Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling skal udmønte i de kommende år.

Ungdomsskoleforeningen var og er derfor særdeles glade for, at Egmontfonden – på opfordring flere steder

fra – henvendte sig og bad os indgå i drøftelser omkring skitsering og etablering af et landsdækkende projekt for intensive læringsforløb i ungdomsskolen. Rigtig mange drøftelser og udkast til ansøgninger senere nærmer vi os nu målstregen.

Ungdomsskoleforeningen har fået positive tilbagemeldinger fra Egmont, men endnu mangler den formelle – og dermed også reelle – afgørelse, forhåbentlig i form af en endelig godkendelse fra fondens bestyrelse. Lykkes det at få den i hus, vil det betyde startskuddet til en omfattende ”udrulningsproces”, hvor forholdsvis klart definerede forløb vil blive udbudt over det ganske land ud fra forskellige typer af repræsentativitet og ikke mindst kvalitet i ansøgningerne. Vi har tidligere åbnet op for interessetilkendegivelser, og når vi har den formelle godkendelse vil vi åbne for egentlige ansøgninger. Denne gang med en tydelige beskrivelse af processen og mere håndfaste krav til, hvad den enkelte skole (og kommune) vil skulle bidrage med af ressourcer som supplement til tilskuddet fra fonden.

Der er altså tale om en proces, der forhåbentlig kan blive til fantastisk stor glæde for flere hundrede unge mennesker i det ganske land, som skal forsøges løftet op på den karakter (2-tallet), som er det reelle krav for at blive erklæret uddannelsesparate. Og som forhåbentlig også betyder, at de får sikkert fodfæste i ungdomsuddannelserne og dermed fuldfører til gavn for dem selv og for samfundet.

Ungdomsskolen #5 Juni 2016 | 17

KonferenSEN Den 8. juni afholder Ungdomsskoleforeningen inspirationskonference, hvor der bliver givet idéer til, hvordan man kan vise elevernes fremgang. Eller nærmere bestemt, hvordan ungdomsskoler kan arbejde systematisk med synlighed blandt de unge, hvordan de kan arbejde med systematisk feedback, og hvordan der etableres et betydningsfuldt evalueringssamarbejde.

KonferenSEN er et led i Ungdomsskoleforeningens dokumentationsprojekt DokuSEN, som omfatter såvel statistik, evaluering og narrativer. Dagen vil består af såvel oplæg som workshops. Det samlede program kan ses på foreningens hjemmeside under arrangementer.

Høring på Christiansborg Ekspertudvalget, som er nedsat af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, og som skal se nærmere på overgangene til ungdomsuddannelserne (se artiklen på side 8-9) afholder høring på Christiansborg den 7. juni.

Ungdomsskoleforeningen er inviteret med og deltager med vicesekretariatschef Mads Søndergaard Thomsen.

Sekretærkursus til efteråret Ungdomsskoleforeningen afvikler sekretærkursus den 4.5. oktober. Programmet er stadig under udarbejdelse ved redaktionen slutning, men sløret kan løftes for, at der bliver et stærkt fagligt og inspirerende indhold. Kommunikation, personlig fremtræden, arbejdskvalitet og arbejdets opgaver bliver temaer. Chris MacDonald sætter fokus på den positive tilgang til livet og arbejdet.

18 | Ungdomsskolen #5 Juni 2016

Der kommer mail til ungdomsskolerne med nærmere information, og der vil være rabat ved tidlig tilmelding.

Forum 100% Idéen om at etablere et Uddannelsernes Råd vil være på dagsordenen, når Forum 100% holder bestyrelsesmøde den 9. juni. Her vil der være omlæg om et sådant råd fra direktør Lars P. Breusch fra MAN Diesel & Turbo, Ask Akker fra Wotkz og professor Lars Qvortrup fra Aalborg Universitet.

Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen sidder i bestyrelsen for Forum 100%, som er et tværsektorielt og uafhængigt forum for ungdomsuddannelserne og deltager derfor i mødet.

Netværksmøder Sidst i maj var der møder i Flygtningenetværket og i Storbynetværket. Det sidste foregik i Randers og her var Mylife på dagsordenen.

HU-netværker holder møde den 16. august og Flygtningenetværket den 22. august. Dato for møder resten af året er fastlagt og kan findes på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside.

God sommerferie Sekretariatet er lukket det meste af juli måned. Vi ønsker derfor alle en god sommerferie og på gensyn til en ny ungdomsskolesæson til august. Næste udgave af Ungdomsskolen kommer til august, men bliver dog færdiggjort på denne side af sommerferien. Deadline er derfor torsdag den 16. juni.

Slip af med jeres statistik på under 8 timer Ungdomsskoleforeningen tilbyder igen i år mulighed for statistik camp, hvor vi kommer til jer!

For mange er statistikopgaven en meget langsommelig og hård proces. Ikke kun det at klargøre selve indberetningen men også efterfølgende, hvor sekretariatet, men også ungdomsskolerne bruger meget tid og energi på at validere tallene. Derfor vil vi meget gerne gentage succesen fra sidste år og igen tilbyde at stille os selv til rådighed til en statistik camp i hver af de 8 LU kredse med overskriften ”Slip af med din statistik på under 8 timer”.

Sidste år tog 7 kredse i mod tilbuddet med deltagelse fra 35 ungdomsskoler rundt om i landet.

Dagen foregår således, at de kredse som har lyst til at tage i mod tilbuddet, kontakter Ungdomsskoleforeningens statistikmedarbejder, Christina Bremholm, for at aftale en dato og sammensætte et program ud fra jeres ønsker og behov.

Herefter samler hver kreds de medarbejdere der er interesserede, sørger for lokale med trådløst internet og eventuel forplejning og så kommer Christina ud til jer.

Hvad får man ud af dagen?

Formålet

•

Formålet med dagen er sammen at have en mulighed for at gennemgå, hvad Ungdomsskoleforeningen kigger på, når vi validerer; hvad er nogle af de hyppigste fejl og hvad skal man især være opmærksom på? At have en dialog om, mens man kigger på Lara, hvad der specifikt har været gennemgået/valideret for den individuelle skole i de sidste par års indberetninger.

Nogle vil nå at blive færdige på dagen og have deres statistik valideret inden de går hjem og på den måde være sikker på, at dette års statistikopgave er færdig og klar til Undervisningsministeriet.

Andre vil skulle hjem og gøre det sidste færdigt, men vil i fællesskab med Christina have lagt en plan for, hvad der mangler og hvordan opgaven skal løses. Derfor hvis man kommer hjem og har spørgsmål eller kommer i tvivl er det nemt at ringe til Ungdomsskoleforeningen og få kvalificeret sparring og vejledning, fordi vi er klar over hvilke udfordringer, I sidder med.

•

•

•

En dag væk fra kontoret uden forstyrrelser og afbrydelser, hvor man har mulighed for at gøre dette års statistikindberetning færdig Gennemgang af statistik-data samt opsætning i Lara med en kvalificeret medarbejder fra Ungdomsskoleforeningen Et klart billede af, hvad Ungdomsskoleforeningen kigger på, når der bliver valideret og hvad vi har kigget på de senere år hos lige netop jeres skole.

Hvad skal hver deltager huske inden dagen?

•

•

Alt data behøver ikke, at være klar i Lara, men det er klart en fordel at have forsøgt at danne sig et overblik over, hvad der mangler eller hvilke udfordringer man arbejder med.

Hver skole skal have deres egen bærbare computer med, med adgang til deres Lara/Feliks Eventuelt en hotline-aftale med en kollega

Pris Prisen pr. skole er kr. 750,00 og der er ingen begrænsninger for, hvor mange deltagere hver skole må stille med. Vi anbefaler man stiller med 2 personer hvis muligt, således at der er mulighed for sparring om opgaven. Omkostningen til Ungdomsskoleforeningen dækker udelukkende rejseomkostninger.

Ungdomsskoleforeningen klargør materiale til deltagerne og sender ud på forhånd (vejledning, fagkodeoversigt, tjeklister osv.), sådan at I har mulighed for at nå at læse det fremsendte igennem og kigge på data.

For yderligere oplysninger kontakt sekretariatets statistikmedarbejder, Christina Bremholm på cb@ungdomsskoleforeningen.dk eller tlf. 65 47 21 99

Ungdomsskolen #5 Juni 2016 | 19

Ungdomsskolesang ”Henover danskernes rige Hvor alle danske sjunge I Verden ses ej dit lige Dit virke for danske unge Du lyser op som hundred sole Du Danske Ungdomsskole” Sådan lyder første vers af Du Danske Ungdomsskole – den nye sang om ungdomsskolen, som Nyborg Ungdomsskole står bag, og som blev præsenteret om formiddagen på landsmødet af Jesper Nielsen og Louise Knudsen, som også står bag henholdsvis tekst og melodi. Alle opfordres til at gøre brug af sangen, som findes i sin helhed på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside.

Ildsjæl fik omtale Årets Ildsjæl, Sanne Damgaard Pedersen fra Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole får ikke alene omtale i nærværende blad (se side 12-13). Hun blev også omtalt i Fyens Stiftstidende, som bragte en lille artikel om ildsjælen samt et foto, hvor Sanne flankeres af ungdomsskoleleder Susanne Sommer, som havde indstillet hende til prisen, og daværende formand Kent Sørensen fra Ungdomsskoleforeningens bestyrelse.

Gruppearbejde Sædvanen tro blev der også brainstormet og diskuteret i grupper under landsmødet i maj. Dermed fik bestyrelse og sekretariat feedback og idéer til fremtidens virksomhed.

Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk