Ungdomsskolebladet nr. 5 2017

[

]

Årets Ildsjæl brænder for teknologi

# JUNI 2017

Regeringens udspil: Tro på dig selv!

Europæiske volontører Læringslokomotivet i Nyborg Sagt ligeud: Kloge kvadratmeter

Ungedemokrati i praksis Struer Ungdomsskole afholder innovationsuge for 9. årgang, hvilket involverer alle unge Af viceungdomsskoleinspektør Thomas Rørholm Poulsen, Struer Ungdomsskole

Aarhus 2017 (Europæisk Kulturhovedstad) har fyldt meget i de sidste par år i alle kommuner i regionen. Bl.a. har Demokratistafetten været på besøg i Struer i to uger i 2016. Det betød, at unge i de to uger skulle planlægge og afvikle 10 arrangementer, som handlede om samskabelse og demokrati.

Bæredygtighed Fælles for alle arrangementer var bæredygtighed med fokus på genbrug og at undgå madspild. Ved alle 10 arrangementer blev der drøftet demokrati, og hvad der gør Struer til et godt sted for unge. De unge serverede friskpresset juice af grøntsager og frugt i kassevis, som supermarkederne alligevel skulle kassere. Endvidere blev der produceret pallemøbler, der bl.a. blev placeret på en plads i gågaden, hvor de unge arbejdede med streetart.

Innovationsuge Arbejdet med at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund er en svær størrelse. Det kan til tider synes som en udfordring at få unge til at byde ind med idéer – og det bliver ikke lettere, når vi efterfølgende beder dem troppe op efter skoletid og føre idéerne ud i livet.

I Struer har vi derfor valgt som en af vejene i ungeinvolveringen at samarbejde med folkeskolen. Vi afholder innovationsuge for en hel 9. årgang med det overordnede tema ”Hvad skal der til for, at Struer er et godt sted at bo

2 | Ungdomsskolen #5 Juni 2017

og være ung”. Konceptet kan sagtens bruges i hele overbygningen, men skal selvfølgelig tilpasses årgangen. Vi kører i samme uge et lignende forløb med hele 7. årgang.

Idéudvikling For 9. årgang starter det hele med en roterende idéudvikling. Ungdomsskolen styrer showet ved bordene, hvilket er en fordel, da vi har fingeren på pulsen og ofte bliver inviteret til samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger, når andre projekter savner ungeinddragelse.

Derfor er det heller ikke svært at finde emner til bordene – der er masser af projekter, der kunne trænge til ungdommens fingeraftryk. Det er heller ikke svært at få relevante samarbejdspartnere – såsom politikere, afdelingsledere, handelsstandsforeningen, byplanlæggere mv., der har viden og kompetencer inden for det felt, der skal udvikles idéer på ved de enkelte borde – med i processen. De stiller gerne op som bordformænd i den roterende idéudvikling. Dermed sikres det, at idéerne allerede fra start bliver leveret til dem, der har kompetence til at føre dem ud i livet.

What’s in it for US? Naturligvis står der ungdomsskolemedarbejdere ved flere af bordene, der vil høre idéer til fx fritidsundervisning, events, klubdelen, ungepolitiker osv. Det er selvsagt enormt givende for vores arbejde at være en del af denne proces.

Ungdomsskolen sørger for at bane vejen ved at have informeret relevante

fagpersoner, handelsstandsforeningen og andre interessenter om innovationsugens emner. Eleverne farer rundt i byen for at måle op, tage billeder og interviewer fagpersoner og politikere.

Eleverne vælger de 10 bedste fremlæggelser, der tages med til fremvisning i byrådssalen for et dommerpanel (bordformændene fra mandagens roterende idéudvikling).

Fra idé til virkelighed Vores oplevelse er, at alle politikere og fagpersonerne tager de unge meget alvorligt. De vil de unge, og de ønsker, at vi også her i et mindre lokalsamfund kan skabe et fedt og meningsfuldt ungetilbud, så det kan godt give sved på panden, når politikerne stiller de kritiske og oprigtigt interesserede spørgsmål til økonomi, logistik osv. når de unge fremlægger.

Det allerbedste med innovationsugen er, når vi efterfølgende kan gribe idéerne, og sammen med de unge får omsat idé til virkelighed.

Det er en uge med fuld fart over feltet – til gengæld får vi idéer med hjem til en hel sæson samt en liste over unge som gerne vil involveres i forskellige opgaver og projekter, som har deres interesse.

Inden længe er vi klar til for gang nummer 75 at så frøene til en ny omgang ungeinvolvering, og som altid er det spændende at følge de små spirer, der pibler frem. Spirer, der kan udvikle sig i mange forskellige retninger. En ting har vi lært: Vi voksne skal turde at give slip.

Stafetten fortsætter til Skive

​ i tror på V ungdomsskolen Af Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

Der åbnes nye muligheder, når hele området i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse snart undergår en større sanering, Nogle aktiviteter i ungdomsskolen vil forsvinde, men andre vil givet kommet til.

Det har vi sådan set vidst længe. Men med Regeringens forhandlingsudspil ”Tro på dig selv – det gør vi” er ændringerne rykket tættere på og blevet mere konkrete.

Udspillet tager ikke overraskende afsæt i Ekspertudvalgets rapport om ”Bedre veje til en ungdomsuddannelse”. Meget og ikke mindst tankerne om ét samlet kommunalt ansvar for de unge samt skitserne til en ny Forberedende Grunduddannelse er hentet direkte herfra. Men der er også nogle væsentlige forskelle. Den største er nok, at Regeringen foreslår at placere den Forberedende Grunduddannelse i kommunalt regi frem for som selvejende statslige institutioner, som foreslået af Hermann-udvalget.

Den ændring hilser såvel vi som Kommunernes Landsforening velkommen, ligesom Børne- og KulturchefUdkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er torsdag den 15. juni 2017. Blad 6/17 udkommer i uge 31.

foreningen pegede på en kommunal løsning – og det med ungdomsskolen som væsentlig aktør. Vi tager gerne udfordringen op, hvad enten det bliver i form af en større koordinerende rolle eller som bidragsyder til de forskellige moduler på de tre foreslåede spor i den nye uddannelse. Og vi vil selvfølgelig generelt fortsat gerne bidrage til dem fremtidige indsats for de unge.

Men vi ser også nogle risici i Regeringens udspil. For det første lægger Regeringens op til, at de unge maksimalt kan være to år på Forberedende Uddannelse på trods af evt. afbrudte forløb, ligesom der tales om obligatoriske prøver efter hvert modul. Det er vi nervøse for er for rigidt, så der stadig vil være unge, der falder gennem systemet. Skabelsen af – om vi så må sige – en ny restgruppe er jo ikke ligefrem målet med en forenkling af hele systemet. Vi foreslår derfor, at der – såfremt tidsbegrænsningen fastholdes – fortsat er mulighed for supplerende tilbud til de unge, der har særlige behov herfor.

En anden knast er antallet af instituSynspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr.

Blade herudover, pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk.

Blade ud over 50 stk. er gratis!

tioner. Udspillet foreslår ca. 75 uddannelsessteder heraf 25 moderinstitutioner, hvorfor der lægges op til nye tværkommunale samarbejder. Her vil vi forvente svære forhandlingen, ligesom der er risiko for, at nogle unge vil få længere til deres uddannelsestilbud end i dag, hvilket kan være en udforing for de unge i målgruppen. Endelig er der også risiko for, at niveauet bliver for uensartet de forskellige tilbud imellem.

Når dette er sagt hilser vi det nye udspil velkommen og opfordrer alle ungdomsskoler til at være i tæt dialog med deres kommuner og lokale samarbejdspartnere allerede nu. I skrivende stund forsøger Ungdomsskoleforeningen at påvirke det politiske niveau på Christiansborg, ligesom vi ser frem til at indgå i en konstruktiv dialog med KL, BKF og andre om den konkrete udmøntning, når forliget er på plads. Ændringerne vil komme. Men vi er sikre på, at ungdomsskolerne også fremadrettet vil have en stor rolle at spille, når det kommer til uddannelse og dannelse af unge.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Oplag 2125 ISSN 0106-4193

Ungdomsskolen #5 Juni 2017 | 3

Chauffør i eget liv Regeringens udspil på det forberedende område foreslår oprettelse af en ny Forberedende Grunduddannelse og ét samlet kommunalt ansvar

Af Bjarne Mouridsen

Taxakørsel, Uber, cykler, privatbiler og busser. Der findes mange måder at kommer frem på, men ikke alle når målet. Nogle kommer aldrig af sted og andre stiger af eller kører galt undervejs.

Nu skal vejen gøres mere enkel og overskuelig, foreslå Regeringen med sit nye udspil om det forberedende område, ”Tro på dig selv – det gør vi”.

I forbindelse med lanceringen den 10. maj udtalte undervisningsminister Merete Riisager: ”Alle har noget, de er dygtige til, og alle kan blive til noget. Men nogle unge har så meget støj omkring sig, at de ikke kommer videre efter grundskolen. De unge har et ansvar for deres egen fremtid, men som samfund har vi et ansvar for at vise en vej for de unge, som har brug for det. Med den nye Forberedende Grunduddannelse tilbyder vi de unge en enkel vej og en hjælpende hånd, så de kan blive rustede til at blive chauffør i eget liv.

Nu har vi lagt vores udspil frem, og jeg håber, at de andre partier vil være med til at gøre de unges vej til uddannelse eller job lettere.”

Bygger på Ekspertgruppen Udspillet læner sig ikke overraskende tæt op af ekspertgruppens rapport ”Bedre veje til en ungdomsuddannelse”, som blev udsendt i februar måned.

4 | Ungdomsskolen #5 Juni 2017

Kombineret Ungdomsuddannelse er blandt de uddannelser, der skal integreres i den nye Forberedende Grunduddannelse. Her KUU-elever fra Københavns Kommunes Ungdomsskole (arkivfoto KKU) Det er her skitserne til den nye Forberedende Grunduddannelse er slået ligesom andre elementer også er inspireret af det såkaldte Hermann-udvalgs arbejde. Men der er også forskelle.

Ekspertgruppen foreslog fx 95 %-målsætningen afløst af en 100 %-målsætning, hvor 90 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, mens de øvrige 10 % skal opnå erhvervskompetence via bl.a. beskæftigelse.

Dette er i regeringens udspil blevet til, at i 2030 skal 90 % af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse kombineret med, at andelen af unge op til 25 år, som ikke er i ud-

dannelse eller arbejde, skal halveres.

Altså meget lig, men dog ikke helt det samme, da det vel reelt efterlader en lille rest.

Fra selveje til kommunale institutioner Ekspertgruppen foreslog også en sammenhængende kommunal ungeindsats med styrket indsats i udskolingen, tildeling af én kontaktperson og et klart kommunalt ansvar i overgangen mellem uddannelser.

Dette er i og for sig blevet udvidet med et kommunalt ansvar for den nye Forberedende Grunduddannelse. Ekspertgruppen havde godt nok foreslået,

Stina Wrang Elias Egu skal ligeledes være en del af den nye Forberende Grunduddannelse (arkivfoto: Haderslev Ungdomsskole)

at myndighedsansvaret skulle placeres i kommunerne, men samtidig, at uddannelsen blev etableret som statslig selvejende institutioner.

Når ansvaret for den nye grunduddannelse placeres hos kommunerne kunne man umiddelbart tro, at der skulle oprettes én i hver kommune.

Men her foreslår regeringen færre, idet der tales om etablering af ca.

75 uddannelsessteder heraf ca. 25 moderinstitutioner – lidt i stil med Kombineret Ungdomsuddannelse.

Samtidig hedder det, at skal sikres ”en geografisk spredning over hele landet svarende til dækningsgraden mellem produktionsskolerne i dag.” Her er der dog lidt divergens, idet der i dag er 82 produktionsskoler fordelt over hele landet.

Ny grunduddannelse Den nye Forberedende Grunduddannelse skal erstatte følgende nuværende forløb og uddannelser for de unge under 25 år: • Produktionsskole • Almen voksenuddannelse (avu) • Forberedende voksenundervisning (FVU) • Ordblindeundervisning for voksne (OBU) • Kombineret ungdomsuddannelse (KUU) • Erhvervsgrunduddannelse (egu) Uddannelsen opdeles i moduler og tre alternative spor: • Almen grunduddannelse, • Produktionsgrunduddannelse • Erhvervsgrunduddannelse Den maksimale varighed af et forløb

er to år, og der vil være obligatoriske prøver efter hvert modul.

Men i modsætning til anbefalingerne fra Ekspertgruppen er den øvre aldersgrænse sat til 25 år og ikke 30 år. Unge over 18 år vil modtage en skoleydelse svarende til den nuværende produktionsskoleydelse, mens forsørgere vil få et tillæg svarende til SU-systemets forsørgertillæg.

Bedste forudsætninger Kommunernes Landsforening er ikke overraskende glade for at få det fulde ansvar for de unge. Formand for KL Martin Damm udtaler således: - Det er positivt, at regeringen har lyttet til såvel ekspertudvalget som KL’s udspil ’Godt på vej – Alle unge skal med” og lægger op til at styrke kommunernes ansvar for de unge, Fortsættes på næste side...

Feliks - nu på 19 ungdomsskoler Modul til valgfagselever Facebook og Snapchat Responsive design SD og KMD løn SMS-rykkere vedr. betaling MobilePay Tilmelding uden login UniLogin til elever og lærere

Bookingsystem Klub Modul med scanner

Ring 7027 1970

Og der er mere på vej...

Værktøjer til lærerne: Tilmelding af elever til hold Fraværsregistrering + SMS SMS til elever + holdlister Se egne hold + elevnoter

Ungdomsskolen #5 Juni 2017 | 5

Chauffør i eget liv...

som står uden uddannelse og job. I kommunerne har vi de bedste forudsætninger for at skabe en helhedsorienteret indsats for den enkelte unge, da vi i forvejen har i kontakt med de unge bl.a. i folkeskolen, specialtilbud og jobcentre og derfor kan levere en sammenhængende indsats.

Her er alle dog ikke enige. Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan kalder det således katastrofalt, at der foreslås en kommunal forankring. Det samme gælder Produktionsskoleforeningen.

- Vi frygter, at det vil medføre meget forskellige tilbud rundt omkring i landet. Vi har lagt stor vægt på en statslig finansiering – med kommunal medfinansiering – som skulle sikre kvalitet og ens udbud på landsplan, udtaler sekretariatsleder Axel Hoppe til altinget.dk

Forhandlinger i gang Der er således delte holdninger til udspillet. De politiske forhandlinger er allerede gået i gang – både i Folketinget, hvor Regeringens forhandlingsudspil skal omsættes til lovgivning og lokalt i kommunerne, hvor der er mange interessenter på området.

Endelig skal der også på et tidspunkt forhandles mellem kommunerne, hvis ordlyden vedrørende placering og antal af institutioner fastholdes.

Læs om Ungdomsskoleforeningens holdning i Lederen på side 3.

6 | Ungdomsskolen #5 Juni 2017

fortsat fra side 5

Hovedelementerne i regeringens udspil på det forberedende område En ny Forberedende Grunduddannelse, der løfter de unge • • • • • • • • • • •

Et enkelt og overskueligt tilbud med høj kvalitet og stor fleksibilitet Tre alternative spor, der er målrettet de unges forudsætninger: Almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse samt erhvervsgrunduddannelse Fokus på praksisnær undervisning, dansk og matematik, holdfællesskab, digital dannelse og teknologiforståelse i alle spor Obligatoriske prøver efter hvert modul Klare mål for progression og trivsel Samlet maksimal varighed på uddannelsen er to år Markant kompetenceløft af lederne og lærere Fokus på ledelsesopgaven Undervisningen foregår i et inkluderende læringsmiljø Specialpædagogisk støtte til elever med funktionsnedsættelse Skoleydelse svarende til produktionsskoleydelse, men med tillæg til forsørgere.

Et samlet kommunalt ansvar for de unge • • • • • • • • • •

Kommunen skal følge alle unge op til 25 år Koordineret og sammenhængende ungeindsats Varetagelse af Ungdommens Uddannelsesvejlednings (UU) opgaveportefølje Koordinering af støtte- og vejledningsfunktioner som fx specialpædagogisk støtte, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og misbrugsindsats Én plan, der leder til uddannelse og beskæftigelse Én fast kontaktperson gennem hele forløbet for de unge, der har behov Jobcentrenes funktioner og opgaver over for den unge Koordinering af opsøgende funktioner bl.a. i forhold til virksomhedspraktikker Kommunalt ansvar for den nye Forberedende Grunduddannelse 10. klasse styrkes med en ny praksisfaglig 20/20-ordning.

Uddannelsesdækning i hele landet • • • • • •

Ca. 75 uddannelsessteder spredt over hele landet, heraf ca. 25 moderinstitutioner Alle uddannelsessteder skal have faglig bredde og være økonomisk bæredygtige Regelforenkling og plads til lokale løsninger Kommunale samarbejder Opmand understøtter processen Veltilrettelagt proces for overgang fra de nuværende institutioner.

En ny uddannelsespolitisk målsætning med ambitioner for alle unge • Det nye forberedende tilbud skal bidrage til at realisere ambitiøse mål for de unge • •

De unge skal uddanne sig, mens de er unge Behov for nye uddannelsesmålsætninger, der måler opnået uddannelse, når de unge fylder 25 år – ikke 40 år, som i dag. I 2030 skal 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse, og andelen af de unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til en uddannelse eller arbejdsmarkedet, skal være halveret.

Ungdomsskolen som international appetitvækker En europæisk volontør sikrer internationalt udsyn. Fra 2017 er der mange flere midler at søge til internationale aktiviteter for unge

Af Bjarne Mouridsen

Tilskudsmidlerne til den Europæiske Volontørtjeneste (det såkaldte EVS-program) er blevet forøget. Det betyder, at endnu flere unge i alderen 17-30 år får mulighed for at udføre frivilligt arbejde i udlandet, ligesom danske organisationer kan søge om tilskud til at få tilknyttet en volontør fra udlandet.

- Der er et stigende behov for, at unge kan involvere sig i og bidrage til at løse udfordringer i hele EU og derigennem udvikle deres færdigheder og tilknytning til EU samt møde mennesker fra andre kulturer. EuropaKommissionen har derfor i december 2016 lanceret det Europæiske Solidaritetskorps, som giver unge mulighed for bl.a. at blive frivillige på projekter i Danmark eller udlandet til gavn for lokalsamfundet og mennesker rundt om i Europa. I den forbindelse er tilskudsmidlerne til EVS øget med 50 %, oplyser Benedikta Harris fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, som administrerer ordningen herhjemme.

Stigende interesse Siden lanceringen i december har knap 30.000 europæiske unge skrevet sig op til Solidaritets Korpset.

Styrelsen mærker generelt en stigende interesse i forhold til de muligheder, som Erasmus+-programmet favner på ungdomsområdet, hvilket også mærkes i forhold til EVS. Fx er der sket en fordobling i antallet af

ansøgninger til EVS-programmet ved første runde i 2017 sammenlignet med samme runde i 2016.

Europæisk volontørtjeneste er et gratis tilbud til unge mellem 17 og 30 år om at tilbringe 2-12 måneder i udlandet og udføre frivilligt arbejde.

Danske organisationer og institutioner har ligeledes mulighed for at modtage en ung person fra et andet land, som kan give en hjælpende hånd.

Det sidste har Svendborg Ungdomsskole benyttet sig af, idet de i flere omgange har haft en volontør tilknyttet i længere perioder.

- En volontør er en fantastisk effektiv måde at sikre, at så mange som muligt får gavn af den internationale indsats, siger ungdomsskoleinspektør Cathri Jepsen.

Et plus for skolens profil Styrelsen for Forskning og Uddannelse vil gerne opfordre ungdomsskoler i hele landet til at gøre brug af programmet og tilbyde sig som værter.

- Mange unge efterspørger internationale kompetencer og et internationalt netværk, samtidig med at de

ønsker at involvere sig i verden uden for Danmark, men ikke alle unge har muligheden for selv at rejse ud. Derfor er det for ungdomsskolerne ofte et plus med en international profil. Og netop dette kan et EVS-projekt være med til at styrke i form af ”internationalisation at home”. Når man fungerer som EVS-værtsorganisation kan man både invitere Europa inden for samt få et blik udefra på tingene, som kan udfordre en på en konstruktiv måde, siger Benedikta Harris.

Det kræver selvfølgelig en administrativ indsats at få søgt om tilskud, men der er hjælp at hente.

- Det kan godt være lidt udfordrende den første gang, man søger. Men hvis man benytter sig af den personlige rådgivning, som medarbejderne på det nationale Erasmus+-kontor tilbyder, er det en overkommelig proces set i forhold til det udbytte, man får, fastslår Benedikta Harris fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Læs mere om den Europæiske Volontørtjeneste på Uddannelses- og Forskningsministeriet hjemmeside (www.ufm.dk/ erasmusplus/evs). Her findes der også en liste over tidligere godkendte projekter og akkrediterede organisationer samt andet inspirationsmateriale.

Næste ansøgningsfrist er den 4. oktober 2017 for projekter med start fra d. 1. januar og 31. maj 2018. Før man kan søge om at modtage en volontør, skal hver organisation akkrediteres. Du kan kontakte Benedikta Harris (bha@ufm.dk) for at høre mere.

Ungdomsskolen #5 Juni 2017 | 7

Læringslokomotivet på skinner i Nyborg Stab og rammer er på plads til et tre-ugers forløb uden overnatning

Af koordinator Jesper Nielsen, Nyborg Ungdomsskole

Staben på plads

Som eneste ungdomsskole på Fyn deltager Nyborg i første runde af Læringslokomotivet. Det er en opgave, vi bruger meget tid på, og som vi synes er rigtig spændende.

Vi har fået model D, som er tre uger uden overnatning. Vi er en kommune med fire overbygningsskoler, så hele projektet har krævet, at alle skolerne var med på idéen, for at vi kunne få elever nok. Det har betydet et meget tæt samarbejde mellem ungdomsskolen og de fire afdelingsledere for overbygningen, som også vil komme eleverne til gavn senere, når vi skal lave overlevering tilbage til skolerne.

Vi har fundet fem dygtige medarbejdere, som udgør staben i projektet.

De tre har deres arbejde fast i ungdomsskolen i vores heltidsundervisning. De skal være det pædagogiske personale, der binder dagen sammen og står for eftermiddags- og aftenaktiviteter. De er alle tre uddannede MiLife-instruktører og vil bruge deres viden og øvelser derfra i projektet, hvilket vi tror kan blive rigtig godt.

De to lærere, der står for den faglige undervisning, er et par rutinerede lærere, der har været tilknyttet ungdomsskolen i mange år med fx enkeltmandsundervisning og faglige hold i fritidsundervisningen. Vi tror, på

Q A U S S GERLU IL

RT U T E I D U ST

KAN

at denne kombination af undervisere og faglige kompetencer vil give projektet den tyngde og faglige ballast, det fortjener.

Rammerne Vores camp er placeret ved Skovparkhallen i den nordlige ende af Nyborg.

Her er der to lokaler, vi kan bruge til undervisning og aktiviteter samt et stort køkken.

Der er naturligvis også selve hallen foruden grønne arealer uden omkring, som giver mulighed for en masse forskellige fysiske aktiviteter.

Vi planlægger at hente og bringe de elever, der bor udenfor byen, så transporten ikke skal blive en barriere.

FORSLAG TIL STUDIEBESØG PÅ GRØNLAND: • Besøg på Indlandsisen • Skolebeøg • Tur med hundeslæde FORSLAG TIL ANDRE REJSEMÅL: Berlin, bus, 3 dg/2 nt .............. fra kr. 695,Dublin, fly, 5 dg/4 nt ............... fra kr. 1.895,Paris, fly, 5 dg/4 nt ................. fra kr. 1.965,Malta, fly, 6 dg/5 nt ................ fra kr. 2.995,Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Fra kr.

4.395,-

Fly, 5 dage /4 nætter 8 | Ungdomsskolen #5 Juni 2017

RING 70 22 05 35 hol@kilroy.dk

www.kilroy.dk

2. generation er klar

De vil møde ind kl. 08.00 om morgenen og dagen slutter igen kl.

20.00, så vi kan fylde dagen ud med undervisning og aktiviteter.

Introdag Der, hvor vi er nu i processen, er, at vi ved at lægge det endelige skema for eleverne, herunder planlægge de aktiviteter, der skal gå på tværs af de tre uger. Vi er ved at finde ud af, hvad vi gør med mad, og undersøger pt. om vi kan få det kommunale køkken Madhuset til at levere.

Vi planlægger også en introdag for alle eleverne i begyndelsen af juni, hvor de kommer til at møde holdet, de skal være sammen med, så de ikke går og bliver nervøse henover sommerferien. Her vil vi også introducere dem til nogle af de lege og øvelser, de vil møde på campen, og vi vil teste dem, så underviserne er klar til at møde eleverne i september.

Så alt i alt synes vi selv, at Læringslokomotivet er på skinner i Nyborg. Og nu huggede vi den vittighed, så I andre ikke kan bruge den…

Nyborg Ungdomsskole har tidligere afviklet ”Bångi Djåmp” – et inaktivt kursus for læsesvage elever – og Uddannelsesraketten, hvor ikke-uddannelsesparate elever får undervisning i dansk og matematik samt coaching mv.

I marts var det muligt at ansøge om at blive en del af Læringslokomotivet i år 2 af projektet, og nu kan vi med glæde meddele, at der kommer 6 nye vogne på lokomotivet. ​I skoleåret 2018-19 vil der udover de nuværende 12 kommuner også blive afviklet intensive læringsforløb i ungdomsskolerne i Aalborg, Silkeborg, Vejle, Holstebro, Kolding og Tønder.

Vidensdeling Vi glæder os meget til at få inddraget de 6 skoler i samarbejdet omkring Læringslokomotivet og er optaget af, at få dem koblet til 1. generationsskolerne, ligesom sekretariatet kan hjælpe med at dele viden og erfaringer, når de 6 skoler skal udfylde og udvikle rammen for deres eget lokale Læringslokomotiv. ​

De nye projekter

Skolerne fordeler sig således på de 4 campmodeller: • ​3 ugers camp m. overnatning: Aalborg og Vejle • 3 ugers dagscamp: Silkeborg og Holstebro • 4 ugers camp m. overnatning: Tønder • 4 ugers dagscamp: Kolding De nye skoler er allerede inviteret til at deltage i statusmøderne og blev præsenteret på mødet i maj.

Ungdomsskolen #5 Juni 2017 | 9

Landsmøde med kærlige postkort Hanne Tjessem fra Høje Taastrup Ungdomsskole blev nyvalgt til Ungdomsskoleforeningens bestyrelse ved landsmødet, som også bød på tre små gæsteoplæg udefra

Af Bjarne Mouridsen

Ungdomsskoleforeningen var på hjemmebane ved årets Landsmøde. For det første blev det afholdt samme sted som de seneste år. For det andet var sekretariatet og dermed foreningen netop flyttet ind i nyrenoverede lokaler i Odin Havnepark få dage inden landsmødet den 10. maj.

Landsmødet blev da også efterfulgt af en lille uhøjtidelig reception i det nye lokaler for at fejre indflytningen (se bagsiden af bladet).

Mødet blev dog indledt mere alvorligt med et minuts stilhed for nyligt afdøde Leo Pilgaard, som var foreningens første formand – den gang, det hed UGcentret. Derefter fulgte selve mødet afbrudt af ”kærlige, kritiske postkort” fra samarbejdspartnere og kåring af Årets Ildsjæl.

Beretning og regnskab I sin beretning lagde formand Lars Buchholt Kristensen vægt på, at ungdomsskolen fra adskillige sider ses som en troværdig samarbejdspartner, hvilket bl.a. er et resultat af Ungdomsskoleforeningens interessevaretagelse.

Senere fremlagde næstformand Per Lindegaard Christensen planen for den fremtidige virksomhed, og vicesekretariatschef Mads Søndergaard Thomsen redegjorde kort for Regeringens nye udspil om reform af de forberedende tilbud, hvilket affødte flere kommentarer og debat.

10 | Ungdomsskolen #5 Juni 2017

Tre af de valgte bestyrelsesmedlemmer: Jørgen Sams, Hanne Tjessem og Per L. Christensen. Hans Mosegaard havde måttet melde afbud til landsmødet Kasserer Jørgen Sams og sekretariatets økonomi- og administrationsansvarlige Christina Bremholm fremlagde regnskab og næste års budget.

Som suppleanter valgte forsamlingen Finn Conrad (Herlev), Ali Vural (Odense) og Anders Winther (Esbjerg).

Nyt bestyrelsesmedlem

Som et nyt og anderledes initiativ var tre samarbejdspartnere inviteret til at give et lille kærligt indspark til ungdomsskolerne under mødet.

Trine Bendix Knudsen fra Dansk Folkeoplysnings Samråd talte om folkeoplysning og dannelse og bragte hilsener fra Grundtvig og Hal Koch.

- Har I så travlt med så meget andet, at I har glemt den demokratiske dannelse, spurgte hun bl.a.

Hun hilste også fra de øvrige forenin-

Der var i år kampvalg til posterne i bestyrelsen. Der skulle vælges fire medlemmer – tre for to år og et for et år samt suppleanter.

Genvalgt for to år blev Per Lindegaard Christensen (Odense) og Jørgen Sams (København), ligesom Hanne Tjessem, som er viceungdomsskoleleder i HøjeTaastrup Ungdomsskole, blev valgt for en to årig periode. Genvalgt for et år blev Hans Mosegaard fra Vejle.

Demokratisk dannelse

Årets Ildsjæl 2017 blev digital læringskonsulent Frederik Christensen. I midten formand Lars Buchholt Kristensen og til højre Morten Schlægelberger fra Ungdomsskolen Kolding, som motiverede indstillingen af Frederik ger og organisationer i DFS og henviste til vores særlige ansvar for at træne de unge i demokratisk dannelse, hvilket medførte en lille debat om, hvad vi kan gøre for at få øget eller i al fald bevare fokus på dannelse og demokrati.

Flere postkort Produktionsskoleforeningens konsulent Marianne Borum Thorhauge indledte med en glimt i øjet med at sige, at hun var var glad for, at de var inviteret i år, da de måske ikke findes næste år. Endvidere bragte hun roser til Læringslokomotivet og påpegede, at det er vigtigt, at der ikke er tale om eksklusion, men at der arbejdes meget med, hvordan de unge deltagere inkluderes i klasserne igen.

Da produktionsskolerne foreslås nedlagt og inkorporeret i den nye Forberedende Grunduddannelse (se artiklen på side 4-6) ville hun gerne lære af vores erfaringer som kommunal institution, da det også kan blive deres fremtid.

Som sidste gæsteindlæg talte Troels Boring fra Efterskoleforeningen om bygning af broer og det tre bukke bruse.

- I skal om nogen tale de unges sag, og ikke kun nogle af de unge. Ikke kun de 20 %, men alle unges sag, sagde han bl.a.

Han pointerede endvidere, at det ikke er nok, at han og andre samarbejdspartnere ved, hvad ungdomsskolerne kan og gør. Familien Danmark skal også vide det. Endvidere spurgte han, om vi nu også er gode nok til at bide politikerne i haserne, så det gør ondt?

Årets Ildsjæl Traditionen tro bød landsmødet også på kåring af Årets Ildsjæl. Ildsjælen, projektmedarbejder Frederik Christensen var indstillet af Ungdomsskolen Kolding, og afdelingsleder Morten Schlægelberger motiverede indstillingen og fortalte om den succes, ungdomsskolen har med undervisning i robotteknologi.

- Robot Frederik, som vi kalder ham, har haft stor succes med at udvikle dette nye område. Han testede et forløb på to forskellige skoler, hvor der blev taget rigtigt godt mod undervisningen, hvorfor vi gik videre med udviklingen, sagde han bl.a.

Prisen blev efterfølgende overrakt af Ungdomsskoleforeningens formand Lars Buchholt Kristensen.

Læs portrættet af Årets Ildsjæl på side 12-13 her i bladet.

Ungdomsskolen #5 Juni 2017 | 11

Robotmand Årets Ildsjæl Årets Ildsjæl 2017 blev projektmedarbejder Frederik Christensen, der arbejder som digital læringskonsulent og underviser i robotteknologi på Ungdomsskolen Kolding. Vi tegner en profil

Af Bjarne Mouridsen

Beskriv dit arbejde i ungdomsskolen?

I mit daglige arbejde udvikler og underviser jeg på to robot-fritidshold i ungdomsskolen samt to robot-valgfag, der udbydes til folkeskolen. Herudover holder jeg styr på mit undervisningslokale og forsøger at holde bare nogenlunde orden på de mere end 30.000 robotstumper. Det kræver sit at holde sig opdateret på ny teknologi, så jeg bruger også en del af min tid på at opsøge information, læse forskning samt deltage i konferencer og netværksarrangementer indenfor feltet.

Rodet med computer altid Hvornår og hvordan startede du i ungdomsskolen?

Jeg startede den 1. marts 2016 og fik jobbet, da jeg søgte et almindeligt jobopslag.

Hvad er din baggrund?

Jeg har haft interessen for teknologi siden barnsben, og siden jeg fik min første PC i konfirmationsgave har jeg rodet med hard- og software og naturligvis computerspil i alle afskygninger.

Ellers har jeg en bachelor i Information Studies (Informationsvidenskab) og en Master i Education (Pædagogik).

Brænder for mulighederne Det ligger i ordet ildsjæl, at man brænder for det, man beskæftiger sig med. Hvad brænder du helt præcist for?

12 | Ungdomsskolen #5 Juni 2017

Jeg brænder for de muligheder teknologien giver – også for de, som ikke lige passer i de normale kasser. Det optager mig også meget, hvordan vi anvender og implementerer teknologi i vores institutioner, hvordan vi udser mulighederne og potentialet i teknologi og ikke blot lader os forføre af den.

Også for piger Robotteknologi lyder meget nørdet.

Hvad er det for unge, du møder?

Når jeg besøger folkeskolerne, møder jeg den mangfoldighed, som en folkeskoleklasse nu rummer. Variationer af robotforløbet er dog også udført i både ordblindeklasser, modtageklasser og på specialskoler med stor succes.

Pigerne er til manges overraskelse ofte dygtigere end drengene. Pigerne er mere præcise og har mest blik for detaljen. Både valgfagsholdene og fritidsholdene består desværre udelukkende af drenge. Det giver naturligvis god ”drengerøvs-energi”, men jeg kunne vældig godt tænke mig, at der var flere piger, som udviste interesse for teknologi.

Udvikler kompetencer I tilbyder det som valgfag i folkeskolen. Hvilke kompetencer opnår eleverne?

Eleverne udvikler kompetencer indenfor fx problembehandling, proces, computationel og algoritmetænkning, digital produktion og udvikling af deres abstrakte tænkning. Hvis forløbet

er koblet op på et specifikt fag, det kunne fx være matematik, så kan man godt arbejde med mere specifikke og håndgribelige kompetenceområder som fx geometri og måling eller omregning af måleenheder.

I har bl.a. arbejdet med bæredygtighed. Hvordan forene robotter og bæredygtighed?

Bæredygtighed er jo et meget vidt begreb: Hos os handler det fx om ressourceforbrug – både i industrien og i særdeleshed også om menneskelige ressourcer i forhold til nedslidning og repetitive arbejdsprocesser. Det kan også handle om at få robotter til at sortere vores affald, fx på en genbrugsplads.

Indbyder til netværk Du har startet et netværk for robotinteresserede undervisere. Hvad går det ud på?

Undervisning i og med teknologi, fx robotter, er ofte båret af få individer, som har evnerne og lysten. Jeg er selv en af dem og manglede en form for sparring med henblik på udvikling og implementering af STEM (Science, Technology, Engineering, Mathematics) undervisning i folkeskolerne.

Vi starter til august og mødes nogle timer hver 6. uge.

Du vil gerne udbrede det til andre ungdomsskole. Kan folk komme og besøge dig, hvis de vil vide mere?

Ja naturligvis, de skal være så hjertelig velkomne. Kom og se vores ”ma-

Fascineret af Asien

skinpark”, hør om hvad og hvordan vi spiller sammen med folkeskolerne,

bliv inspireret til at udvikle og anvende teknologi i jeres organisation.

BLIV KLOG PÅ

SKOLEREJSER

Sammen med prisen er et beløb til en studietur. Hvor kan du forestille dig den kan gå hen, hvis det skal have med robotter at gøre?

Jeg er dybt fascineret af hele techkulturen i Asien. Specielt Japan og Sydkorea kunne være gode rejsemål at bruge præmien på.

Overlad planlægningen af jeres skolerejse til os - sammen når vi frem til, hvilket rejsemål og indhold der passer netop din gruppe bedst!

Vi flyver blandt andet med Lufthansa i Europa og USA, og garanterer derfor høj komfort og service på skolerejsen t/r!

FORDELE MED LUFTHANSA: • Afgange fra både Jylland og Sjælland • I top mht. serviceniveau og punktlighed • Moderne flyflåde med høj komfort • Gratis mad/drikke ombord på alle flyvninger • Stort rutenet - bl.a. til 24 destinationer i USA • Altid gratis bagage på rejser udenfor Europa • Omfattende underholdningssystem ombord på rejser udenfor Europa

Vil du høre, hvad vi kan gøre for jer?

Ring til os på telefon 8020 8870 !

Vi flyver med Lufthansa!

Rejs med os på skolerejse!

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Ungdomsskolen #5 Juni 2017 | 13

Kloge kvadratmeter Skab kloge og demokratiske kvadratmeter sammen, lyder opfordringen i ny bog. Forfatterne opfordrer ungdomsskolerne til at deltage Af Christine Antorini, tidl. børne- og undervisningsminister og Gitte Andersen, SIGNAL, Global Head of Workspace Management and Design

Nogle af de stærkeste fællesskabsbærende bygninger og rum i vores velfærdssamfund er læringsmiljøerne for børn og unge. Og det er vel at mærke en forståelse af rum, der rækker langt ud over de fysiske kvadratmeter. Det handler også om at skabe rammer for samarbejder på tværs mellem institutioner, foreninger, kultur, håndværk og design.

Derfor hænger fejringen af Ungdomsskolens 75 års jubilæum tæt sammen med en lang tradition for demokratisk arkitektur og demokratisk dannelse, hvor rummets potentiale som ”den tredje pædagog” slet ikke kan overvurderes. Vores velfærdssamfund har også her betydet enormt for vores opfattelse af fællesskabets huse og det sociale rum.

At uddanne og danne Ungdomsskolens særkende er både at kitte fritidspædagogik og uddannelse sammen i et pædagogisk laboratorium for meget forskellige unge. Eller sagt let omskrevet fra flere uddannelseslovgivninger: At uddanne og danne unge til at blive så dygtige som muligt – i ordets bredeste forstand – uanset deres sociale baggrund. Åben skole og forpligtende samarbejder mellem folkeskolerne, foreningslivet og ungdomsskolen har givet fornyede muligheder for at arbejde med rummet som forandringsagent for stærke fællesskaber og demokratiske læringsmiljøer.

Et er idealerne, noget andet virke-

14 | Ungdomsskolen #5 Juni 2017

lighed. Lad os først se på de enkelte institutioners fysiske rum, før vi ser på guldet i nabolaget.

Sambrug Nogle skoler er bygget i 1960’erne med lange brede gange og mellemrum, der ikke rigtigt bruges til noget.

Andre er endnu ældre byskoler i flere etager, smalle gange og små klasselokaler på rad og række. Og så er der en vedvarende forudsætning om, at der ikke er budget til at bygge nyt eller renovere stort.

Derfor er rummets potentiale til læring ofte gledet i baggrunden i diskussionerne om udvikling af endnu bedre læringsmiljøer til alle børn og unge.

Men der er masser af muligheder for at gentænke rum og læring og videreudvikle demokratiske rum. Også i eksisterende byggeri. Ved at tænke i kloge kvadratmeter, hvor sambrug og samarbejde både inde og ude og på tværs af institutioner og lokalsamfund, er der masser af skjulte kvadratmeter til at styrke fællesskaber til børn og unge, så de udvikler sig til livsduelige medborgere – uanset social baggrund – til fremtidens samfund.

Skjulte rum-ressourcer Mange er godt i gang med at udvikle skolens rum. Men systematiske indsamling af data på den enkelte skole eller på tværs af institutioner i et område viser altid skjulte ressourcer til bedre læring. Kloge kvadratmeter

er en mulighedsdagsorden for rum, adfærd, læring og trivsel ved at give enkle metoder til at afdække og omsætte de mange skjulte rum-ressourcer, der venter på at blive aktiveret.

Allerede fra i morgen Det handler faktisk sjældent om, at den eneste mulighed er at bygge nyt, hvis vi skal skabe forbedringer. Oftest handler det om at bruge de rum og kvadratmeter klogere, som vi allerede har, og deles om ressourcerne på tværs. Og skulle man være så heldig at få penge til nyt, så er det også her relevant at udfordre adfærden, så der bygges klogt – og ikke for stort eller for meget – på baggrund af data.

Fremtiden skal være bæredygtig både økonomisk, miljømæssig og socialt.

Utroligt meget kan lade sig gøre billigere og bedre uden at skulle bygge helt nyt.

Bruges halvdelen af tiden Lad os se på et par enkelte illustrative eksempler på den enorme ressourcefuldhed, der kunne udnyttes langt bedre: I gennemsnit står en skoles rum tomme ca. 50 % af tidsrummet 08.00-14.00. Efter kl. 14.00 falder udnyttelsesgraden endnu mere. Fællesarealer står tomme 70 % af tiden.

Basislokaler fx et klasselokale står ledige 40 % af tiden. Det mest benyttede areal er der, hvor biblioteket eller det pædagogiske læringscenter er. Det benyttes i gennemsnit 63 % af tiden.

Særlige arealer til administrative arbejdspladser står ledige 57 % af tiden.

På erhvervsskoler er det stort set samme mønster: Ca. 50 % af arealerne står tomme i tidsrummet 08.0014.00. Der er næsten tomt efter kl.

14, på fredage allerede efter kl. 12, og i weekenderne står alt tomt hen.

Allerede her ligger der et stort potentiale i at samarbejde om brug af rum og faciliteter på tværs af skoler fx til linjer eller valgfag. Mange steder står faglokalerne tomme store dele af dagen – netop de lokaler, der er skolens dyreste rum, og som har faciliteter til at arbejde innovativt med modeller, prototyper, eksperimenterende undervisning og materialer.

Fra faglokaler til Labs I gennemsnit bruges de dyreste faglokaler på folkeskolerne kun 2035 % af tiden mellem kl 8-14. De er også stationære. Men der er masser af muligheder for at etablere mobile og dermed fleksible FabLab, InnovationsLab, MadLab – eller slet og ret Håndværk & Design for at tage en af folkeskolens fornyede fag. Og de kan rykkes udenfor på de mange små arealer, der ofte står ubenyttet hen og som en kortlægning af udearealerne kan lære alle ”at se” – og omsætte til et udekøkken, udelaboratorium eller udeværksted. På den måde kan teori og praksis kombineres mere enkelt og integreres bedre. Mere og bedre for mindre.

Guld, der venter Data om de mange ledige rum-ressourcer hen over en skoledag – for slet ikke at tale om eftermiddag og aften - skal holdes op imod, at vi drifter disse bygninger døgnet rundt.

Både rum i brug og dem, der ikke anvendes, og begge kræver vedligeholdelse over tid. Kunne vi derfor ved samarbejde og sambrug anvende de ressourcer, vi allerede har adgang til, på en bedre måde? Og kunne vi med afsæt i vores visioner og strategier for udvikling af institutionerne give os selv meget bedre muligheder?

Og der er endnu mere guld, der venter på at blive samlet op, hvis vi fx tænker, at det er vigtigere at have adgang til ressourcerne, når vi har behovet, end selv at eje rum og udstyr døgnet rundt. Vi kunne se på mulighederne for at samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner, og mellem ungdomsskoler og lokale ressourcer lige fra virksomheder til kulturliv og foreninger. Vi kan aktivere ”guldet i

nabolaget”, sådan som stadig flere arbejder med som del af den åbne skole, men hvor der stadig er masser af muligheder for fornyede læringsfællesskaber på tværs.

Bedre læringsmiljøer Udvider vi derudover læringsrummet til det virtuelle rum uafhængigt af tid, sted og mursten, åbner der sig igen et nyt globalt univers af læringsmuligheder for fremmedsprog, kultur, samfundsfag og digital dannelse i praksis.

Ved at kortlægge data for hvordan vi i praksis reelt bruger vores rum og m2, bliver potentialet for ny brug af rum, tid og ressourcefuldhed i lokalsamfund forhåbentlig synligt for alle. Data – brugt klogt – er den lige vej til meget bedre læringsmiljøer for færre penge.

Det kan lyde knastørt og djøf-agtigt, men mange visioner kan realiseres, hvis man arbejder med data som fundament for en vision om fornyede demokratiske læringsmiljøer.

KORT OM KLOGE KVADRATMETER KLOGE KVADRATMETER – Skjulte ressourcer til bedre læringsmiljøer og det tilhørende digitale projekt-værktøj er en Gør-Det-Sammen-Bog skrevet af Christine Antorini, tidl. børne- og undervisningsminister og Gitte Andersen, SIGNAL, Global Head of Workspace Management and Design og er udkommet på Forlaget Praxis. Inspiration til bogen stammer fra Ny Nordisk Skole og fra summen af data fra mange kortlægninger af rumressourcer, læring og adfærd i daginstitutioner, grundskolen og ungdomsuddannelser. Stadig flere institutioner er begyndt at arbejde med rummet som forandringsagent for at forbedre læringsmiljøer i forlængelse af bl.a. folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesreformen. Men der er stadig masser af ressourcefuldhed, der kan omsættes til kloge kvadratmeter til gavn for børn og unge. Bogen er støttet af Realdania og Fonden Danish Society for Education and Business. Skolelederforeningen, Danske Erhvervsskoler og –gymnasier samt KL er netværkspartnere.

Ungdomsskolen #5 Juni 2017 | 15

En meget betydningsfuld aktør Høring på Christiansborg og bedre veje til ungdomsuddannelse bøde op ekspertindlæg og debat

Af sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen

En meget betydningsfuld aktør.

Den vending brugte flere politikere og forskere om skoleformens position ved Ungdomsskoleforeningens, Landsforeningen af Ungdomsskolelederes og Landsforeningen af 10. klasseskolers velbesøgte høring d. 27. april på Christiansborg. Anledning var rapporten fra Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse (Stefan Hermann-udvalget).

Næsten 80 ungdomsskole- og organisationsmennesker havde fundet vej til Fællessalen for at få lejlighed til at høre forskellige forskervinkler på de unges situation, på 10. klasse og på ungdomsskolens muligheder i en forventelig ny kommende lovgivning om initiativer og tilbud for unge, der har særligt brug for det i overgangen mellem grundskole, ungdomsuddannelse og arbejdsliv.

Tre typer af unge

Professor Noemi Katznelson indledte med at tegne et portræt af de unges muligheder og udfordringer. Hun ridsede tre typer af unge op for at skabe billeder af unge, som ikke kommer direkte i mål med deres drømme: • Den rejsende i et fremmed land, mod en forkert destination • Den drømmerejsende, der ender med en hjemsendelse • Den vagabonderende Noemi sluttede på vanlig konstruktiv

16 | Ungdomsskolen #5 Juni 2017

maner med at give nogle fremadrettede bud på, hvad der skal til for at hjælpe de unge.

Ligeledes med særlige erhvervsrettede 10. klasseforløb i form af EUD10 eller 20/20kombinationsforløb.

Professor Niels Egelund tog herefter over med en veloplagt gennemgang af resultaterne fra en storstilet undersøgelse med data fra Program for Læringsledelse ved Aalborg Universitet.

Han anbefalede, at 10. klasse bliver et særligt tilbud for de ca. 20 % af unge, der har udfordringer, og som bl.a. skal udbydes på ungdomsskoler.

Han fremhævede i den sammenhæng ungdomsskolens muligheder med et helt anderledes læringsmiljø, som kan bygge bro til ungdomsuddannelser.

Endelig sluttede den nytiltrådte forstander på Askov Højskole, Klaus Majgaard, af med et veloplagt causeri omkring dannelse i et moderne samfund. Klaus pointerede, at fraværet af en egentlig dannelsesdebat betyder, at målbare færdighedsmål og arbejdsmarkedsfokus får uforholdsmæssig for stor vægt – og at der herved mangler et sprog, der kan bygge bro mellem fagspecifikke tilgange.

I sin afslutning pegede Majgaard på, at der er brug for en højere aner-

10. klasse – et særligt tilbud

Dannelse i dag

Nye lokaler

– hvad betyder det?

Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef

kendelse af praktiske og æstetiske dannelsesformer, og at uddannelsessystemet bør have plads til forundring, tvivl og vildveje – og tid til langsom læring. I et forsvar for de stærke fællesskaber efterlyste han muligheder for at skabe mere sammenhængende tilbud, som forbinder kultur, uddannelse og samvær.

Debat med måde

I den efterfølgende politikerdebat var det et handicap for deltagerne, at høringen faldt lige midt i den politiske proces og skrivefase omkring Regeringens politiske oplæg. Paneldeltagerne, som var Anni Mathiesen (V), Jakob Sølvhøj (Enhedslisten), Annette Lind (S) samt Christian Langballe fra DF, dansede alle naturligt nok lidt rundt om guldkalven, da flere var underlagt tavshedspligt.

Alle var dog enige om, at ungdomsskolen både nu og fremover bliver en meget betydningsfuld aktør, hvis vi vel at mærke formår at kende vores besøgelsestid og komme hurtigt ud af starthullerne.

På arbejderbevægelsens internationale kampdag, d. 1. maj rykkede Ungdomsskoleforeningen ind i de nyrenoverede lokaler i Odin Havnepark. Et tidligere køkkenfirma havde stemplet ud – og tilbage stod en rå fabriksbygning, som flittige håndværkere i løbet af kun tre måneder har forvandlet til et beboeligt og funktionelt sekretariatsmiljø.

Odense Pigegarde fejrede vores indflytning ved at trække op på parkeringspladsen. Troede vi. Eller også var det for at gå i spidsen for 1. maj optoget til Kongens Have?

Det er så omkring godt og vel otte år siden, vi sidst flyttede. Dengang fra Tigergården til Rugårdsvej 9B. I mellemtiden er der sket det, at vi med brug af praktikanter, studentermedhjælpere, og med Læringslokomotivets fremkomst er blevet flere hænder med behov for flere skriveborde. Da lokalerne på Rugårdsvej tillige er ejet af et selskab, der er under advokatadministration, kneb det også gevaldigt med at få vedligeholdt ejendommen. Rygterne gik lystigt, at ejendommen derinde skal sælges, udlejes eller nedrives.

Derfor var det tiden at bryde teltpælene op og komme videre. Vi har nu fået omkring 130 kvadratmeter mere til en kun beskeden huslejestigning, da kvadratmeterprisen er billigere i kraft af beliggenheden ca. 2 km længere væk fra centrum. Og Forum 100%, som allerede lejede sig und hos os på Rugårdsvej, kræver selvføl-

gelig også mere plads, men bidrager jo så til gengæld til huslejen og med viden, forskning, nye netværk og mange andre samarbejdsmuligheder.

Hvad betyder sådan en flytning så?

Jo, det betyder, at vi har fået mere bekvemme arbejdsforhold, som vi selv har haft indflydelse på indretningen af. Men det betyder også, at vi kommer ind i et lokalesamarbejde med den øvrige del af Odin Havnepark, som bebos af andre foreninger og firmaer. Det giver adgang til nem og forholdsvis billig forplejning og til motionslokaler. Og – sidst men ikke mindst – giver det adgang til konferencefaciliteter, som vi i forvejen har benyttet en del – bl.a. til vores landsmøder de seneste år.

Vigtigt er det at fremhæve, at vi opfatter lokalerne som FORENINGENS lokaler. I det daglige sekretariatets hus, jovist, men vi vil gerne understrege, at det er hele foreningens og dermed også skolernes lokaler. Så derfor kontakt os gerne med henblik på at benytte lokalerne, såfremt I har mødebehov centralt i landet. Selvom det er lidt længere væk fra centrum koster det stadig kun omkring 100 kr. i taxa fra Banegården – og parkeringspladser til privatbiler (og cykler for den sags skyld) er der rigeligt af.

Så den korte af den lange fortælling er, at lokalerne er et godt og velegnet middel til at realisere foreningens mål.

Vel mødt i Ungdomsskoleforeningens nyrenoverede lokaler.

Ungdomsskolen #5 Juni 2017 | 17

Folkemøde Folkemødet på Bornholm finder sted den 15.-18. juni. I år arrangerer Ungdomsskoleforeningen ikke selv debatmøder, men vil deltage i andre møder.

Det gælder bl.a. Produktionsskoleforeningens debatmøde om den nye Forberedende Grunduddannelse. Fra sekretariatet deltager Ejnar Bo Pedersen og Mads Søndergaard Thomsen og for bestyrelsen Lars Buchholt Kristensen og Per Lindegaard Christensen.

Alle vil selvfølgelig benytte lejligheden til at netværke med politikere og andre organisationer.

DFS puljer At Ungdomsskoleforeningen er med i Dansk Folkeoplysnings Samråd giver også direkte fordele til medlemsskolerne. DFS udbyder nemlig nogle puljer med ansøgningsfrist den 1. september 2017.

Som medlem af Ungdomsskoleforeningen kan I søge to puljer om støtte: Udviklingspuljen til lokal folkeoplysning (med ca. 800.000 til fordeling).

Udviklingspuljen (med ca. 640.000 kr. til fordeling).

For nærmere beskrivelse af puljerne, retningslinjer for projekter og ansøgninger, læs mere på https://www.dfs. dk/medlemstilbud/puljer/

18 | Ungdomsskolen #5 Juni 2017

Af praktiske og juridiske årsager skal ansøgningen formelt indsendes af landsorganisationen; så tag kontakt til Ungdomsskoleforeningen, hvis I har et projekt, I gerne vil søge til.

For puljerne gælder, at DFS i årets ansøgningsrunde prioriterer ansøgninger indenfor områderne Sundhed & trivsel og Folkeoplysning for flygtninge, men ansøgninger indenfor andre områder er også velkomne.

Knallertkursus Først på efteråret er der igen kursus for knallertundervisere. Kurset, som afvikles i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, afvikles den 9.-10. september i Glostrup Park Hotel. Nærmere information følger.

Læringslokomotivet Jernbanenettet for Læringslokomotivet udbygges mere og mere. I april og maj har fokus været på det uddannelsesforløb, som alle de kommende medarbejdere på camp-forløbene skal deltage i.

Uddannelsesforløbet er 3 x 2 dage, og det er Metropol, der er ansvarlig for tilrettelæggelse og indhold. Udgangspunktet for undervisningen er det læringsgrundlag, der er udarbejdet for Læringslokomotivet, og vi har stor

opmærksomhed på, at medarbejderne via uddannelsesforløbet får en viden, de kan anvende i praksis i september.

2. del af uddannelsesforløbet er i juni, hvor campmedarbejderne endnu engang vil være samlet 2 dage i henholdsvis Viborg og København.

Netværksmøder Den 7. juni holder ”Netværk – Intensiv Læring” møde med temaet: Unges lyst til læring og initiativer i praksis. Det foregår i Odin Havnepark i Odense, og dagen vil bla. møde med A ​ nne Gørlich fra Center for Ungdomsforskning, som vil holde oplæg om motivation for uddannelse og læring blandt unge, og Hanne Mejlstrøm og Hans-Erik Falck Christiansen, som også deltager i Læringslokomotivet, vil dele praksiserfaringer fra andre typer intensive læringsforløb i ungdomsskoler. ​Endvidere er der møde i Almennetværket mandag den 12. juni på Nyborg Ungdomsskole. Her vil netværket blive genstartet med god energi og nye input!

Endelig holder Storby-netværket møde hos Ungdomsskoleforeningen den 14. juni med regeringens nye udspil på dagsordenen.

Handlekraft fortalt som storytelling Glimrende ny bog af Klaus Majgaard Af Ejnar Bo Pedersen

Ungdomsskolens gamle ”ven og fortaler”, tidligere Børn- og Ungedirektør, kommunaldirektør og CBS-forsker Klaus Majgaard har begået en rigtig velskrevet og spændende ledelsesbog om handlekraft og ledelse. Bogen er utraditionel, lidt nørdet og til tider knudret i sit sprogbrug, men meget velskrevet og på sine steder spændende som en anden kriminalroman.

God vekselvirkning Klaus excellerer som vanligt uproblematisk mellem at beskrive de lidt indviklede og højtravende teorier om ledelse og at beskrive fuldstændige hverdagsagtige oplevelser på en helt jordnær og ligefrem facon.

Denne vekselvirkning er på mange måder bogens styrke. Det er spændende, men også til tider vanskeligt at følge, hvordan hverdagsfortællinger løftes op i et højere luftlag og sættes på formel. Denne anmeldelses forfatter må sine steder stå af og skimme indtil næste storytelling sætter ind.

Spændende fordi Klaus lader fire forskellige ledertyper fortælle af karsken bælg, hvad der har formet deres karriere, hvilke overvejelser de har haft, og hvordan de er blevet til det, de er.

Utraditionel med sit fokus på, hvordan moderne ledere bringer sig selv i spil som ”rigtige og hele mennesker”, der viser deres menneskelighed, bruger sig selv på sociale medier og forvandler sig fra at være kedelige grå jakkesæt til mennesker af kød og blod.

Deja vu fra maskinrummet Særlig spændende er det, at en af lederne, der optræder som en af bogens hovedportrætter, er KLs forholdsvis

nye udviklingsdirektør, Arne Eggert, som har en fortid i Undervisningsministeriet. Anmelderen har selv haft sin gang i Undervisningsministeriet og uddannelsesverdenen i mere end en menneskealder og husker tiden med Bertel Haarder som undervisningsminister, diskussionerne om fælles mål, skolereform, lærerkonflikt med meget mere. Det er elementært spændende at få historierne om ledelsesovervejelserne direkte fra Maskinrummet.

Beretningerne om, hvordan man har forsøgt at styre parallelt og samtidigt mellem ”top down” og ”bottom up”ledelse.

Så blæser jeg på, at det nørdede på sine steder bliver endda meget nørdet, for det er helt sikkert både velgennemtænkt og rigtigt. Det står jeg som praktiker lidt af på, om end det giver god inspiration.

Et par suk…

Skulle jeg komme med et hjertesuk, havde jeg gerne set et par bud på, hvorvidt det forventes, at denne ledelsestype også fremover vil brede sig til ”ledelsesområdet” i al almindelighed. Og hvorvidt nutidens fokus på almen dannelse også sætter sig spor i ledernes opfattelser af sig selv som hele mennesker?

Bogen kan varmt anbefales for sin spændende historieskrivning – formidlet personligt og uden filter fra hovedpersonerne – og sin næsten krimiagtige drejebog til ledelsesudvikling via eksekvering og handlekraft i velfærdsstaten generelt.

5 stjerner ud af 6!

Sekretærkursus 28.-29. november i Faaborg På årets sekretærkursus sætter vi fokus på arbejdsglæde, trivsel og ikke mindst, hvordan vi undgår stress i en travl hverdag. Derfor har vi inviteret tre oplægsholdere: • Karen-Marie Lillelund, som inviterer til at bruge humor og latter til at afstresse.

• Thomas Grønnemark, som vil fortælle om arbejdsglæde, og hvordan vi kommer tabet af arbejdsglæde til livs.

• Dorthe Ahlstrøm, som vil gøre os mere bevidste om og bedre til at bruge og udvikle hinandens styrker og forskelligheder.

Tid og Sted: Hotel Faaborg Fjord i Faaborg den 28.29. november 2017. Der er fællestransport mellem Odense og Faaborg.

Pris og tilmelding: 5.495,- incl. forplejning og overnation. Tilmelding senest den 10. oktober 2017.

Læs mere om kurset og se det fulde program på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Klaus Majgaard: “Handlekraft i velfærdsstaten”, Hans Reitzels Forlag 2017, 324 sider Ungdomsskolen #5 Juni 2017 | 19

Indvielse af nye lokaler Efter landsmødet den 10. maj blev der afholdt en lille uformel reception i Ungdomsskoleforeningens nye lokaler i Odin Havnepark. Såvel landsmødedeltagere som samarbejdspartnere og øvrige gæster fik mulighed for at se de nyrenoverede faciliteter, ligesom der blev budt på lidt til ganen samt ikke mindst musikalsk underholdning af elever fra Nyborg Ungdomsskole.

Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk