Ungdomsskolen 5 21

Ungdomsskolen

JUNI 2021

Nye indsatser og sammenhæng i Viborg Valgfag uden for skoletid Fritidsjob virker! Årets Ildsjæl 2021

Færre unge i gang I et nyt notat har Tænketanken DEA set på, hvordan det går med de unge, der ikke opfylder det adgangskrav til erhvervsuddannelserne, som blev indført i 2015. Notatet viser bl.a., at andelen af de unge, der ikke går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, er steget fra 15 til omkring 25 % for dem, der har fået under 2 i dansk og matematik. At en stigende andel af de unge ikke går i gang med en ungdomsuddannelse senest to år efter 9. klasse er bekymrende, fordi langt de fleste af disse unge typisk heller ikke færdiggør eller er i gang med en ungdomsuddannelse, når de fylder 22 år. ”Man bør virkelig være opmærksom på at samle de her unge op på den rigtige måde, hvis ikke de skal ende helt udenfor uddannelsessystemet. Det er derfor vigtigt, at bl.a. den relativt nye Forberedende Grunduddannelse er i stand til at gribe og løfte dem,” siger cheføkonom Kristian Thor Jakobsen, der har lavet notatet.

Læs notatet på dea.nu Udsatte børn mangler understøttelse En ny undersøgelse viser, at udsatte børn har svagere sprogkompetencer end andre børn, når de starter i skole. Derfor opnår de udsatte børn ikke samme læsefærdigheder i starten af deres skoletid som andre børn, skriver uvm.dk. Et godt sprogligt stimulerende miljø for udsatte børn reducerer dog disse forskelle.

Rapporten, som er lavet af TrygFondens Børneforskningscenter, peger på, at der er en tendens til, at forældre på overførselsindkomst understøtter deres børns sproglige udvikling mindre end børn af selvforsørgende forældre.

Forum 100% I maj måned begyndte Forum100% et samarbejde med en række 10. klassecentre på Sjælland. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle relationskompetencer og stimulere undervisningen. Første del af indsatsen vil handle om at styrke og stimulere tre grundlæggende psykologiske behov hos eleverne: • Selvbestemmelse • Kompetence • Samhørighed Test på en anden måde?

Landsdækkende obligatoriske test, som er spredt ud over et helt skoleforløb. Kun test i læsning og matematik. Samme testspørgsmål til alle elever. Test i starten af skoleåret. Og vigtigst af alt: Test som ét evalueringsredskab blandt flere.

Det er nogle af elementerne i en række anbefalinger fra Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem, skriver KL på sin hjemmeside.

Anbefalingerne er et indspil til de politiske forhandlinger i forligskredsen, som forventes at indledes i foråret 2021 i kølvandet på en politisk aftale fra sidste år.

TILBUD Har du lyst til at høre mere om, hvorfor Feliks på bare 6 år er blevet det mest anvendte system til ungdomsskoler og deres hjemmesider ?

Har du lyst til at høre alt om, hvorfor vores ungdomsskoler også har glæde af alle de andre programmer, vi har udviklet, ud over Feliks ?

TILBUD: Feliks 100% gratis i hele overgangsperioden ved skift i 2021.

Book en gratis online rundvisning i systemet Ring på 7027 1970 eller send en mail til info@apricore.com

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021

Velkommen til et nyt år A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

Nej, det er ikke 1. januar. Men efter landsmødets afholdelse i starten af maj har foreningen taget hul på et nyt arbejdsår, hvorfor det er tiden at evaluere lidt og se frem på det kommende års arbejde.

Indledningsvis vil jeg gerne sig tak for jeres deltagelse i landsmødet, der i høj grad var præget at envejskommunikation.

Men sådan er det som oftest ved virtuelle konferencer eller møder med mange deltagere. 34 skoler var tilmeldt med knap 60 personer.

Vi synes, at vi efterhånden har fået en del erfaring med den virtuelle mødeform, men ser dog frem til, at vi med stor sandsynlighed kan mødes fysisk til det næste landsmøde den 11. maj 2022.

I det forløbne år har der været arbejdet med mellemformer som årstemaet – og det arbejde vil fortsætte det næste år anført af den nedsatte arbejdsgruppe. Området er omfattende i og med, at en meget stor del af den virksomhed, som ungdomsskolen udfører, er eller taler ind i begrebet mellemformer.

Vi har også i det forgangne år for alvor mærket effekten af vores store fritidsjobs-

projekt. Coop Crew opleves flere steder som en gamechanger i kommunerne, ligesom hele den arbejdsmarkedsrettede profil er en ny udfordring for mange ungdomsskoler. Vi er også glade for, at deltagerkredsen i projektet er blevet udvidet med syv nye skoler så i alt 27 skoler og kommuner nu er involveret. For, ja. Det giver god mening at hjælpe de unge på vej mod job og uddannelse via et fritidsjob, som artiklen herom i dette blad konkluderer.

Et par af vores andre projekter herunder UngScience er også ved så småt at komme i gang for alvor efter en svær og forsinket start grundet nedlukningen.

I tiden op til landsmødet indgik vi et par nye partnerskaber, som vi har store forventninger til i det kommende år og tiden fremover. Det gælder Ungdomsbureaet og UngEvent, som begge står for en mere

direkte kommunikation med de unge, end vi som organisation for skoleformen kan og skal.

I skrivende stund er der forskellige drøftelser og initiativer i gang med hensyn til unges trivsel her i hælene på nedlukningen. Vi kan kun opfordre alle ungdomsskoler til at være opsøgende og indgå i en god dialog med den lokale forvaltning.

Apropos kan vi fra egen side af meddele, at bestyrelsen nu tager de indledende skridt til en strategidebat efter Corona.

Slutteligt vil jeg gerne ønske at en god sommerferie, hvad enten den byder på rejser og afslapning eller sommerferieaktiviteter med og for de unge.

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Unge på vej, Viborg Ungdomsskole. Foto: Lars Holm

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

Oplag 1900

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er tirsdag den 15. juni. Blad 6/21 udkommer i uge 31.

En meget stor del af den virksomhed, som ungdomsskolen udfører, er eller taler ind i begrebet mellemformer

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021 | 3

UngiAarhus tilbyder fortsat valgfag uden for skoletid En treårig dispensation vedrørende valgfag uden for skoletid er blevet fornyet og udvidet, så der nu også kan samarbejdes med gymnasier og kulturinstitutioner.

AF BJARNE MOURIDSEN

For tre år siden søgte og fik Aarhus Kommune med ungdomsskolen i den koordinerende rolle lov til at afvige fra kravet om, at de obligatoriske valgfag i 7.-9. klasse skulle placeres i almindelig skoletid mellem kl. 8 og kl. 16. Dispensationen for valgfagssamarbejdet mellem folkeskoler, ungdomsuddannelser og ungdomsskolen løb i tre år, men er nu blevet forlænget for en ny treårige periode og samtidig udvidet.

- Den tidligere dispensation gjaldt kun samarbejdet med erhvervsskolerne. Nu gælder den alle ungdomsuddannelser og dermed også gymnasierne samt kulturinstitutionerne, hvorfor vi fx har indledt samarbejde med Aarhus Teater og Aarhus Billed- og Medie Skole, oplyser ungdomsskolekoordinator Niels Rønde.

Flere institutioner er altså kommet med, ligesom ordningen nu også omfatter de praktisk-musiske fag som musik og billedkunst. Dermed er formålet med dispensationen også blevet bredere.

- Formålet er stadig at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, men nu også generelt at hjælpe de unge i gang med en ungdomsuddannelse ved at give dem en smagsprøve på, hvad det vil sige, forklarer Niels Rønde.

Musik og kunst er med Netop de praktisk-musiske valgfag blev gjort obligatoriske i 2018, hvorfor disse også skulle afvikles indenfor normal skoletid, da kun tilbud om et andet og tredje valgfag ud over de obligatoriske kunne foregå senere på dagen. Dette satte nogle begrænsninger for mulighederne, men

Kreative fag som musik, teater og madkundskab vil nu også være blandt de valgfag som UngiAarhus kan tilbyde skoleeleverne - og det vel at mærke uden for skoletiden og i samarbejde med fx Aarhus Teater og Aarhus Billed- og Medie Skole med den nye dispensation ser det altså lysere ud igen. Det er dog stadig gældende, at fagene samtidig skal være udbudt på skolerne, så der altså er tale om et supplement hertil.

I afgørelsen fra Undervisningsmisteriet står der at læse: ”Ansøgningen indebærer en justering af de omfattede fag og aktører, så forsøget fremadrettet omfatter godkendelse til i hele kommunen at udbyde obligatoriske praktisk-musiske valgfag samt valgfag i 9. klasse på erhvervsuddannelserne, andre uddannelser og kulturinstitutioner uden for normal undervisningstid.”

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021

Selve det at samarbejde om de kreative fag er dog ikke nyt for ungdomsskolen, forklarer Niels Rønde: - Vi kører to praktisk-musiske fag på et gymnasium, men det foregår i skoletiden.

Nu har vi mulighed for også at gøre det i andre tidsrum og slår derfor flere hold op.

Giver bedre muligheder En evaluering af erfaringerne for den første dispensationsperiode var positiv – også selv om man ikke kunne registrere, at flere unge påbegyndte en erhvervsuddannelse.

Om evaluering skriver kommunen i sin afgørelse:

lighed for brobygning til egne ungdomsskolehold.

Håber det kan danne præcedens Heri er Ungdomsskoleforeningen enig: - Vi har fra dag et, hvor tanken om Åben blev lanceret, foreslået, at det også skulle være muligt at placere valgfag uden for den almindelige skoletid. Det giver bedre muligheder for at samle elever på tværs af skoler, indgå nye spændende partnerskaber og lade undervisningen foregår i andre miljøer end klasselokalet, siger formanden for Ungdomsskoleforeningen Lars Buchholt Kristensen og fortsætter: Vi ønsker UngiAarhus held og lykke med det nye dispensationsordning og vil følge erfaringerne tæt. Vi håber, at afgørelsen kan danne præcedens, så idéen kan sprede sig til andre kommuner eller måske ligefrem blive en permanent mulighed en gang i fremtiden.

”Den viser, at valgfag uden for undervisningstiden bidrager til motivation, læring og styrket fællesskab, men får ikke umiddelbart flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.”

Ungdomsskolen er da heller ikke i tvivl om, at muligheden for at samarbejde på tværs om valgfag uden for skoletiden er en fordel for kommunens unge.

- Jeg synes, det er et rigtigt godt tilbud ind i den åbne skole. At ungdomsskolen står i

den koordinerende rolle sikrer, at det kan lade sig gøre. Den enkelte skole kan ikke gå ud og samarbejde med de forskellige ungdomsuddannelser eller kulturinstitutioner, siger Niels Rønde og fortsætter: - Samarbejdet giver mulighed for at de unge kan dyrke deres interesser og opnå kundskaber på et højere niveau, end de ellers ville kunne.

Endvidere nævner UngiAarhus, at valgfagssamarbejdet også giver en god mu-

Hidtil har ungdomsskolen UngiAarhus samarbejdet med kommunens erhvervsskoler om fag som Markedskommunikation, Byggeværksted, Mekanik- og metalværksted, Sundhed, IT og medie og teknik. Nu følger fag som Madkundskab, Matematik/fysik MasterClass, Teater, Billedkunst, Sundhed og sociale forhold og musik.

Den nye dispensation er gældende i en treårige periode i skoleårene 2021/222023/24.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021 | 5

Vandaktiviteter koster kassen Det er blevet mange gange dyrere at tegne passageransvarsforsikring, når man tager på søen med børn og unge. Friluftsrådet vil derfor rejse sagen politisk AF BJARNE MOURIDSEN

Det er blevet meget dyrere at forsikre børn og unge i forbindelse med vandaktiviteter og sejlads. Det har ungdomsskolerne måtte sande. Så meget dyrere, at flere ungdomsskoler har måttet ty til andre løsninger.

- For vores vedkommende steg prisen fra 19 kroner pr. person pr. tur til 169 kroner, hvilket jo er en mangedobling. Og jeg har hørt om skoler, hvor det er steget til 200

kroner, fortæller Christoffer Søe fra Dragør Ungdomsskole, som har mange aktiviteter på vand og samtidig er ungdomsskolernes repræsentant i grejbankerne.

Skærpede krav Baggrunden for sagen kan i og for sig føres tilbage til den tragiske kæntringsulykke på Præstø Fjord i 2011. Ulykken førte til en række stramninger på området for sejlads

i undervisningssammenhæng, som anses for erhvervssejlads, når blot en deltager er aflønnet, ligesom ungdomsskolelederen eller anden ansvarlig person anses for redder.

For det første skal man leve op til en sikkerhedsinstruks med 12 punkter, som sikrer, at man har gennemtænkt og efterlever al sikkerhed omkring sejladsen.

Dernæst må man kun benytte instruktører, som uddannede inden for den pågældende Foto: Dragør Ungdomsskole

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021

Søfartsstyrelsen og Christiansborg, siger Flemming Torp og tilføjer, at en af de ting, man evt. kunne se på, er, at Danmark vist er det eneste land, der betragter sejlads med børn og unge i skoler og uddannelser som erhvervssejlads.

Arkivfoto: Morsø Ungdomsskole aktivitet og har et maritimt førstehjælpskursus. Og endelig skal der tegnes en passageransvarsforsikring for deltagerne. Alt sammen sådan set fornuftigt nok.

Men nu er prisen altså steget kraftigt, som en følge af, at forsikringsselskabernes eget forsikringsselskab har trukket sig og ikke længere vil dække selskaberne ind i forbindelse med maritime aktiviteter. De danske forsikringsselskaber har altså ikke længere en slags ”bagstopper” ved omfattende og dyre ulykker.

Vil rejse sagen politisk Forsikringsselskaberne er i deres gode ret til ikke at ville tegne forsikring eller til at sætte prisen betydeligt højere. Vil man ændre noget, skal der derfor en politisk beslutning til, hvorfor ungdomsskolerne

og grejbankerne nu har allieret sig med Friluftsrådet, som vil prøve om de kan løfte sagen politisk.

- Vi har sat en undersøgelse i gang og har skrevet til højskoler, efterskoler, ungdomsskoler, grejbanker og andre, der arbejdet med erhvervssejlads. Nu har vi fået en del svar tilbage og er i øjeblikket i gang med at behandle dem, oplyser Flemming Torp, som er bestyrelsesmedlem i Friluftsrådet.

Selv om de indkomne svar ikke er færdigbehandlet, fortæller Flemming Torp, at meget tyder på, at der vitterligt er tale om kraftige forhøjelser af priserne for at få forsikret.

Vi synes det er en udfordring, at det skal koste så meget at tage på sejlads med børn og unge. Derfor har vi tænkt os at gå videre med sagen politisk i forhold til

Finde andre løsninger Flemming Torp oplyser endvidere, at de indkomne svar er meget forskellige, selv om tendensen altså tyder på en stigning.

Det er også bladets erfaringer efter lidt rundringning til andre skoler med vandaktiviteter. Derfor vil behovet for tiltag her og nu også være forskelligt fra ungdomsskole til ungdomsskole.

En mulighed er at overgå til kommunal selvforsikring, hvilket dog nok mest er en realistisk mulighed for store kommuner som København eller Aarhus. Endelig kan man prøve at finde et andet forsikringsselskab end kommunens eget, som vil forsikre til lavere pris. Men her er Christoffer Søes erfaring, at de i så fald, vil have andre forsikringer med i aftalen.

For Dragør Ungdomsskoles vedkommende er det i første omgang derfor blevet til ”half and half-løsning”, hvor nogle aktiviteter er selvforsikrede, mens andre er forsikrede til den høje pris.

- Vi har fået lov til at være selvforsikrede på de små og mindre risikobetonede ture og aktiviteter, mens vi tegner den dyre forsikring på de store ture. Men jeg vil da have det bedst med at være fuldt forsikret på alt, men det har vi ikke råd til, slutter Christoffer Søe.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021 | 7

Fritidsjob – mere end penge på lommen Ungdomsskoleforeningens fritidsjobprojekt Coop Crew har stor succes med at hjælpe unge på vej mod uddannelse og job. Og det giver god mening at satse på fritidsjob, viser et studie af analyser, forskning og andres erfaringer AF P ROJEKTKOORDINATO R C EC I L I E L EHN R A SMU SSEN

At have et fritidsjob har stor betydning for, hvordan unge klarer sig videre i livet.

Derfor deltager unge fra landets ungdomsskoler nu i fjerde runde af Coop Crew dette forår. Coop Crew er én ud af flere hundrede forskellige fritidsjobindsatser, som findes rundt omkring i Danmark.

Fælles for alle indsatser er, at fritidsjobbet har en positiv effekt, særligt for udsatte unge. Unge med et fritidsjob klarer sig bedre i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse senere i livet, når man sammenligner med unge, som ikke har haft et fritidsjob.

Flere i uddannelse og job Fritidsjob påvirker uddannelse positivt, således at personer, der har haft et fritidsjob, har større sandsynlighed for at tage en uddannelse end personer, som ikke har haft et fritidsjob. Analyser viser, at sammenhængen mellem fritidsjob og uddannelse bl.a. skyldes, at de unge får tillid til deres egne evner og muligheder i uddannelsessystemet.

Personer, der har haft meget arbejde som 13-18-årige er også i højere grad i beskæftigelse end unge, der har arbejdet lidt eller slet ikke. Analyser viser konkret, at sandsynligheden for beskæftigelse er næsten tre gange højere for dem, der har haft et fritidsjob. Dette skyldes formodentligt, at erhvervserfaring stiller dem stærkere på arbejdsmarkedet. De unge får også mere realistiske forventninger til arbejdsmarkedet, de bliver bevidste om deres egne

evner og de modnes af, at opleve, at de kan varetage et job.

Virker forebyggende Forskningen tyder også på, at et fritidsjob kan have en kriminalpræventiv effekt, da et job modvirker kedsomhed og giver den unge nye indsigter og bekendtskaber samt perspektiver på deres fremtidsdrømme.

For en del unge virker det disciplinerende at skulle indordne sig på en arbejdsplads, og de lærer nye omgangsformer, hvilket påvirker deres adfærd positivt. Nogle oplever, at blot den indtægt, et fritidsjob giver, har en kriminalpræventiv effekt, da materielle goder er vigtige i ungdomskulturen.

Forskere forklarer endvidere, at unge via erfaringerne fra fritidsjobbet udvikler en række tilværelseskompetencer, som kan bruges i andre sammenhænge. Det er bl.a. vedholdenhed, ansvarlighed og evnen til at begå sig i sociale sammenhænge, hvor der bliver stillet krav, og hvor man skal indordne sig under nogle regler. De unge får samtidig mere selvtillid, de får udvidet deres netværk og de lærer at samarbejde og at kommunikere med kolleger og eventuelle kunder.

Virksomme fritidsjobindsatser I Danmark findes langt over hundrede forskellige fritidsjobindsatser, som alle har forskellig organisering, længde, målgruppe mm. Fælles for alle er dog, at der er nogle elementer som skal være til stede, før indsatsen bliver en succes.

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021

En helhedsorienteret fritidsjobindsats kan med fordel bygges op om fire kategorier af aktiviteter, nemlig rekrutteringsaktiviteter ved opstart af forløbet, derefter arbejdsrettede aktiviteter sideløbende med understøttende aktiviteter. Samtidig er det vigtigt, at man har fokus på at skabe sig et virksomhedsnetværk- og samarbejde.

Kernelementer Disse aktiviteter danner grundlag for de kerneelementer, som indsatsen skal indeholde. Disse elementer omhandler: • Praksisnær læring • Positionering i nye roller • Brobygning • Håndholdt støtte Den praksisnære læring handler om, at de unge indgår i en virkelighedsnær situation, hvor de gennem praktiske aktiviteter lærer,

og støtter de unge i deres læringsproces.

I Coop Crew sikrer det lokale samarbejde mellem ungdomsskolen og den lokale fakta et virksomhedsnetværk- og samarbejde.

Den praksisnære læring består af træningsforløbet i fakta. Gennem praktiske aktiviteter lærer de unge, hvad det vil sige at gå på arbejde, og hvordan man opfører sig på en arbejdsplads. De unge oplever herigennem at blive positioneret i nye roller og dermed se nye sider af sig selv.

Brobygningen sker, når de unge indgår på en arbejdsplads, som er et miljø, han/hun normalt ikke færdes i. Ydermere sker der en brobygning mellem den unges ønske om et fritidsjob og forældrenes opbakning.

Den håndholdte støtte ydes af ungdomsskolemedarbejderen. Støtten hjælper de unge til at tackle personlige og sociale udfordringer, både under og efter træningsforløbet. hvad det vil sige at gå på arbejde, og hvordan man opfører sig på en arbejdsplads.

Når de unge bliver positioneret i nye roller, bliver de hjulpet til at indtage en anden rolle, end de plejer.

Brobygningen sker igennem kontakten mellem unge og arbejdsgivere. Brobygning kan også ses som en del af samarbejdet med forældre, og at de unge får et andet netværk og indgår i et andet miljø.

Den håndholdte støtte består af en pædagogisk indsats til de unge. Støtten skal hjælpe den unge til at tackle personlige og

sociale udfordringer, som står i vejen for at kunne få og fastholde et fritidsjob.

Hvorfor virker Coop Crew?

I Coop Crew er det ungdomsskolemedarbejderen, som står for rekrutteringen.

Det foregår bl.a. gennem besøg på skoler, henvisning af unge fra samarbejdspartnere eller opsøgende arbejde. Træningsforløbet i fakta er en del af de arbejdsrettede aktiviteter. Ungdomsskolemedarbejderen er ansvarlig for de understøttende aktiviteter, da han/hun deltager i hele forløbet

Vil du vide mere?

Denne artikel er blevet til på baggrund af en systematisk litteratursøgning foretaget af Ungdomsskoleforeningen i de første måneder af 2021. Den samlede publikation samt litteraturliste kan findes på vores hjemmeside under ”Publikationer”.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021 | 9

Årets Ildsjæl 2021 Årets Ildsjæl har været med til at skabe virtuelle fællesskaber for de unge i Kolding og vist vejen for, hvordan man hurtigt kunne sadle om under nedlukningen. Vi tegner et portræt af klubmedarbejder Mai Li Ha Nguyen.

AF BJARNE MOURIDSEN

”Jeg er stadig mundlam.”

Sådan lyder det fra Mai Li Ha Nguyen, som er klubmedarbejder i UngKolding. I starten af maj fik hun under et møde på ungdomsskolen besøg af en delegation fra Ungdomsskoleforeningen med bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen i spidsen. Anledningen var, at hun blev kåret som Årets Ildsjæl 2021.

Begrundelsen for udnævnelsen af Mai Li Ha Nguyen var hendes kreative måde at etablere virtuel kontakt og fællesskab med de unge gennem forskellige initiativer som Asian Sensation-videoer på Facebook, Kolding-Ung-Live og SoMe-projektet Ultra Ung. Vi har stillet årets prismodtager en række spørgsmål. Ønskede at arbejde med unge Fortæl lidt om dig selv og sin baggrund?

Jeg er født i Vejle og siden flyttet til Haderslev med mine forældre, som er bådflygtninge fra Vietnam. Nu bor jeg selv ude på landet ved Haderslev. Jeg er uddannet som pædagog og senere også som praktikvejleder.

Hvornår startede du i ungdomsskolen, og hvad har du lavet?

Jeg blev ansat i UngKolding i 2016 som fritids- og ungdomspædagog og klubmedarbejder – i første omgang som vikar og siden fastansat. Jeg søgte stillingen, da jeg så et jobopslag. I min praktiktid havde jeg kun arbejdet i børnehave- og skoleregi, så jeg synes det kunne være spændende

også at prøve, at arbejde med de lidt ældre inden for fritids- og ungdomsområdet. Jeg kan mærke, at det er det rigtige. Jeg kan godt lide at arbejde med de unge og lave relationsarbejde. Det passer mig bedre.

Det blev pludseligt virkeligt Hvordan har du selv oplevet nedlukningen og corona-krisen?

Jeg var sammen med Ung Kolding Rådet, da Mette Frederiksen holdt pressemøde og fortalte om nedlukningen. I første omgang reagerede de unge med jubel, da de ville få fri. Men da jeg kørte hjem med en af de unge i bilen, blev han ked af det, da han fandt ud af, at han ikke længere kunne se sine bedsteforældre og andre.

Senere var jeg ude at handle ind og så,

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021

hvordan folk fyldte indkøbsvognene med varer. Det gjorde det hele virkeligt, men fik mig også til at tænke på, hvor godt vi har det, og at det er godt vi har hinanden.

Brugte sit eget nørderi Du skabte bl.a. Asian Sensation. Hvad er det?

Efter nedlukningen gik vi fra at have klubben som er god og festlig ramme om fællesskabet med de unge til at skulle fastholde de unge digitalt. Jeg sad så i min stue og kiggede mig omkring. Jeg har selv masser af sjovt merchandise og er vokset op med Jakob Stegelmann og hans nørderi i Troldspejlet. Så jeg fandt på at tage udgangspunkt i mit eget nørderi og bruge det som afsæt i kommunikationen

og insekter. Det var egentlig målrettet de unge, men endte med at komme ud til alle i kommunen, og vi har fået positiv respons fra forældrene også.

Ultra Ung henvender sig til de unge i klubben og er sjove klip, hvor vi er tre, som udfordrer hinanden og har det sjovt sammen.

Vi har fx lavet parodier på vores ledere og vinterbadet. I Backstage med Ultra Ung har vi også bragt interviews med musikere og de andre medvirkende i Kolding Ung Live.

Vi er et helt team bag Kolding Ung Live og Ultra Ung, som først skulle lære hinanden at kende og bygge det hele op. Det har faktisk været lidt vemodigt at skulle bryde det ned igen og tage afsked med det sammenhold og fællesskab, vi har haft i teamet bag. Nu arbejder vi hver for sig, men vi har talt om at lave et gensyn.

De har fået et godt grin, lyder det fra Mai Li Ha Nguyen. Foto: Anne Kiib Larsson med de unge ved at lave nogle videoer, hvor jeg anbefalede forskellige ting. Jeg har fx lært dem at spille Witcher, som både er et computerspil og en populær serie på Netflix. Jeg har talt om Star Wars og Back to the Future, om brætspil og UNO og meget mere.

Navnet Asian Sensation var hentet fra X Factor og spiller lidt på min egen baggrund, ligesom der kommer meget nørderi fra fx Japan og Korea.

Så jeg har altså brugt mig selv og mine interesser til at prøve at applere til de unge

og har fået mange positive tilbagemeldinger. De unge har prøvet tingene af, hører jeg.

Live streaming og Ultra Ung Fortæl om Kolding-Ung-Live og Ultra Ung? Det er forskellige streaming-initiativer, som skulle afhjælpe ensomheden hos de unge, som har følt sig isolerede fra familie, venner, ungdomsskole etc.

Kolding-Ung-Live har præsenteret livemusik, stand-up comedy, madlavning og foredrag. Vi har fx haft fokus på reptiler

Kan bruges videre Hvad tror du den slags initiativer har betydet for de unge?

Vi har kun fået god respons. Vi har bevaret kontakten med dem, og de har fået et break i hverdagen og et godt grin – hvad enten de har grint af os eller med os. Det har givet dem ny energi.

Er ungdomsskolerne generelt gode nok at bruge de sociale medier?

Jeg var ikke selv god til at bruge de sociale medier og lægge billeder og film ud af mig selv. Det er kommet med opgaven, da vi var tvunget til at tænke i alternative løsninger. Og det kan vi tage med videre og bruge fremover, så jeg tror nogle af initiativerne, fx Ultra Ung, vil fortsætte efter genåbningen.

Generelt synes jeg faktisk ungdomsskolerne er gode til at kommunikere via de sociale medier. Selv har jeg brugt FaceTime og Messenger meget i den direkte kontakt med de unge, så den er fortsat, selv om de ikke kommer ned i klubben og snakker med os.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021 | 11

Mod til at lykkes!

Unge på Vej og SSP-området er eksempler på Viborg Ungdomsskoles samarbejde med andre - med sammenhæng som formål. Men det kræver mod at sætte sig selv i spil

AF UNGDOMSSKOLELED ER JESPER Ø R SL EV BENNETSE N , VIB O RG UN G DO M S S KO L E

I 2018 vedtog Byrådet i Viborg Kommune en ny styringsmodel, Sammenhængsmodellen. Et træ i forskellige farver med grafik på bladene er blevet et billede på, hvordan vi i Viborg de sidste tre år har udfordret hinanden på tværs af områder, forvaltninger, enheder og organisationer.

Denne måde at anskue organisationen på har på Viborg Ungdomsskole udmøntet sig i to konkrete indsatser og åbnet op for helt nye samarbejder, der kan række langt ind i fremtiden.

At skabe sammenhæng for borgerne og ikke mindst vores børn og unge er der mange kommuner, der forsøger sig med.

Vi har efterhånden et fælles sprog omkring det, hvor relationel koordinering, relationel kapacitet og relationel ledelse er begreber, som vi bruger i vores måde at tilgå samarbejdet på.

Vi har på Viborg Kommunens hjemmeside et sammenhængsbarometer, hvor alle kan

følge med i, hvordan vi lykkes inden for de 21 forskellige mål, der er opstillet.

Men hvordan gør vi det i praksis?

Hvad er det, vi som ungdomsskole skal tage fat om og evt. gøre anderledes? Mere eller mindre af?

Det er der ikke umiddelbart enkle og nemme løsninger og svar på, men i Viborg Ungdomsskole tror vi på, at vi har fat i noget væsentligt, når vi ser på den mangfoldighed af tilbud og indsatser, vi har og kan tilbyde dels de unge, men også vores mange samarbejdspartnere.

Nedenstående er et indblik i to nye og meget aktuelle tiltag, hvor vi i samarbejde med andre forsøger at skabe sammenhæng for vores fælles unge.

Unge på Vej I august 2020 åbnede vi op for et nyt undervisningstilbud med navnet Unge på Vej. Det gjorde vi som resultat af de anbefalinger, som en arbejdsgruppe var kommet med til Beskæftigelsesudvalget og Socialog Sundhedsudvalget. Arbejdsgruppen havde gennem en periode arbejdet med de unge i målgruppen til STU. Formål med arbejdet var at identificere, om der kunne være grupper af unge, der i højere grad kunne få mulighed for at realisere deres potentiale gennem en større variation af tilbud.

Viborg Ungdomsskole havde (og har stadig) i en årrække haft et tilbud kaldet Forskolen, og arbejdsgruppen så et stort

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021

potentiale i at udvikle på dette i forhold til den nye målgruppe. Derfor blev vi bedt om at beskrive, hvordan vi kunne arbejde med disse unge, hvilket resulterede i, at vi nu har 12 pladser.

Mere tid og nye måder Unge på Vej er et arbejds- og uddannelsesrettet tilbud, og målgruppen er unge, der ikke umiddelbart har potentiale til at deltage i FGU-tilbud eller Forskolen. Vi tror på, at vi ved at give den unge mere tid, erfaringer med læring på en ny måde og et mere praktikrettet forløb kan gøre dem mere modne til at træffe et kvalificeret valg. Målgruppen skal kunne opfylde tre kriterier for at komme i betragtning til tilbuddet.

• Den unge skal være fyldt 16 år og være færdig med grundskolen • Den unge skal være motiveret for læring gennem praktikforløb • Den unge skal have lyst til at lære og være i et alment fællesskab.

Praktiske færdigheder og praktik Vi arbejder med en bred vifte af færdigheder tilpasset den enkelte unge som for eksempel dansk, matematik, motion og mestring af eget liv. Derudover arbejder vi med praktiske færdigheder, som foregår på vores forskellige værksteder (træ, metal, cykel, køkken og kreativ.)

Når den unge er klar, gennemføres praktikker med henblik på at skabe realistiske forventninger og forudsætninger til deres valg

Unge på vej er Viborg Ungdomsskoles tilbud til unge i målgruppen til STU. Tilbuddet er opstået i et samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen og fokuserer på praktiske færdigheder og mestring af eget liv. Foto: Lars Holm af erhverv eller uddannelse i fremtiden.

Forløbets varighed er 1½ til 2 år, og hvor medarbejderne er meget tæt på de unge i alle dele af forløbet. Der bliver blandt andet lavet individuelle planer inddelt i mindre perioder, så den unge kan overskue forløbene.

To verdener, samme mål Unge på Vej er et LAB-lovs tilbud (lov om aktiv beskæftigelse), hvilket vil sige, at vi løser opgaven i tæt samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen – og det er her Sammenhængsmodellen bliver relevant.

To verdener delt op i to direktørområder med to lovgivninger og med hver sin økonomi møder hinanden. En Arbejdsmarkedsafdeling, der tror på, at de ved at investere i de unge og i samarbejde med ungdomsskolen kan lykkes med at få de

unge på vej, og en ungdomsskole, der med specialviden og kompetencer kan realisere opgaven.

Kommunalt er sammenhængen til at få øje på, men især også for de unge. Med de mange forskellige fritidstilbud, som ungdomsskolen kan byde ind med, så er der i den grad sammenhæng for en sårbar målgruppe, som oplever at være en del af et ungemiljø i et tempo, som de kan følge med til og med tid til at danne robuste relationer.

•

Opsøgende indsatser på gadeplan og individuelle forløb ved bekymrende adfærd • Brobyggende indsatser fx i forhold til både foreningslivet, bevægelse, fritidsbeskæftigelse og som en del af den boligsociale indsats.

Herudover er Viborg Kommune også en del af samarbejdet i de nationale infohuse, som i et samarbejde med politiet, håndterer bekymrende adfærd i forhold til radikalisering.

SSP og Forebyggelse I Viborg Kommune spænder de kriminalpræventive og forebyggende indsatser over: • Forebyggende indsatser som fx klasseundervisning om alkohol, rusmidler og digital adfærd

Nye opgaver Organisatorisk og ledelsesmæssigt har ovenstående indsatser ligget under forskellige områder, hvilket har gjort det

Fortsættes næste side...

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021 | 13

uklart, hvordan samarbejdet på tværs skulle forankres, og hvor det skulle udgå fra.

Derfor har der de seneste måneder været en proces, hvor vi som ungdomsskole har haft mulighed for at komme med vores lovgivning, tilgang og idéer. Det er der blevet lyttet til, og vi er efterfølgende blevet bedt om at løse opgaven, der blandt andet indeholder: • Styrkelse af SSP og det kriminalitetsforebyggende arbejde • Retning og indhold for det kriminalpræventive og forebyggende arbejde • Basis for vurdering, evaluering og justeringer af de samlede indsatser og resultater • Styrket sammenhæng med Lokalrådet og styrket sammenhæng med Infohuse • Øget fokus på SSP+ • Koordinering og samarbejde omkring de centrale ansvarsområder • Indhold og retning for de centrale medarbejdere i indsatsen og dermed for resten af organisationen

•

Tydelighed og sammenhæng med Viborg Kommunes institutioner, skoler, klubber, foreninger mv.

Kan ikke alene 1. maj 2021 overtog Viborg Ungdomsskole derfor syv medarbejdere fra sekretariatet - medarbejdere, der alle arbejder ind i SSP-samarbejdet og med forebyggelse på mange niveauer. Men vi kan ikke løse opgaven alene som ungdomsskole – selv ikke med syv nye engagerede kolleger.

Forebyggelse er et stort og bredt område, og vi bliver som ungdomsskole nu omdrejningspunkt for at invitere bredt ind til, hvordan vi i fællesskab i Børn & Unge (0-18 år) løser opgaven. Det rækker dog også ind i 18+ området, og her har vi igen en unik mulighed for at sætte vores præg på den indsats. De unge voksne har stadig brug for at deltage i sunde og udviklende fællesskaber.

den med en model for dette med meget målbare resultater. Det gøres anderledes og garanteret også med gode resultater i andre kommuner.

Ungdomsskoleforeningen har eksempelvis lige indgået et samarbejde med Ungdomsbureauet for skabe de bedste betingelser for unges engagement i samfundet – et partnerskab med ”Gennemslagskraft i virkeligheden”, som der står i Nyhedsmailen.

Jeg er overbevist om, at vi som forening for ungdomsskoler, men også som den enkelte ungdomsskole i vores lokale kommune kan være omdrejningspunkt for sammenhæng.

Det kræver mere end mod – men det kræver også mod.

Vi skal hejse flaget og sætte os selv i spil i forhold til at tilbyde vores viden, faglighed, erfaringer og ikke mindst gode relation til de unge ind i udviklingen af sammenhæng til gavn for vores fælles unge.

Sammenhæng kræver også mod Sammenhæng kan skabes på mange måder. I Viborg har vi udfordret hinan-

Ungdom er et bredt begreb, der kan strække sig fra den tidlige ungdom i fritidsklubberne til den voksne ungdom, der rækker ud over det fyldte 18. år. Det gør Ungdomsskolen til en mulig medspiller i mange sammenhænge – hvis man tænker i sammenhængsmodellen. Foto: Lars Holm 14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021

Digitalt landsmøde Ungdomsskoleforeningens landsmøde blev afviklet digitalt den 5. maj og bød bl.a. på nyvalg til bestyrelsen

A F BJAR NE MOURIDSEN

For andet år i træk måtte Ungdomsskoleforeningens landsmøde afvikles digitalt.

På sekretariatet i Odin Havnepark var der indrettet et lille studie, hvorfra der blev transmitteret til deltagerne via Teams.

Tilslutningen var pæn, når man tager i betragtning, at ungdomsskolerne står midt i en travl genåbning. 34 skoler var således tilmeldt med knap 60 personer.

Selve mødehandlingen blev krydret med små digitale indslag i form af sangoptræden fra Nyborg Ungdomsskole og overrækkelse af prisen for Årets Ildsjæl 2021, som gik til klubmedarbejder Mai Li Ha Nguyen fra UngKolding (læs portrættet på side 1011 her i bladet).

Beretningen Der var ingen ekstraordinære ting på dagsordenen, som selvfølgelig indeholdt de obligatoriske punkter som afgivelse og godkendelse af beretning, årsregnskab og budget for næste år – samt ikke mindst valg til bestyrelsen.

I sin mundtlige beretning lagde formand Lars Buchholt Kristensen bl.a. vægt på foreningens interessevaretagelse i forhold til ministeriet, Kommunernes Landsforening samt diverse samarbejdspartnere herunder de nyligt indgået partnerskabsaftaler med UngEvent og Ungdomsbureauet.

Endvidere omtalte han de igangværende indsatsområder som mellemformer og projekterne, som alle i større eller minde grad har været udsat for forsinkelser eller omstruktureringer grundet nedlukning. I den forbindelse løftede han også sløret for et nyt projekt vedrørende Craftivism, som vi vil komme til at høre meget mere om i den nærmeste fremtid.

Ny mand i bestyrelsen Hvad angår valg til bestyrelsen, havde Line Egelund fra Nyborg Ungdomsskole meddelt, at hun ikke ønskede genvalg. I stedet blev Carsten Djursaa (billedet tv.) fra UngOdense valgt ind, og der var genvalg til såvel Hanne Tjessem fra Høje-Taastrup Ungdomsskole som Mikkel Villadsen fra UngKolding.

Som førstesuppleant blev Steffen Reng Andersen fra Randers Ungdomsskole valgt, mens Grethe Riber Dam fra Ungdomsskolen Hedensted blev 2.-suppleant.

Datoen fra næste års landsmøde er allerede fastsat. Det bliver den 11. maj 2022 og forventeligt med fysisk fremmøde.

Læs også lederen på side 3.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021 | 15

Fremtidens klubtilbud Ungdomsringen og BUPL har udgivet en ny bog om god fritidsog ungdomspædagogik. Her er nogle af erfaringerne hentet fra en ungdomsklub under ungdomsskolen i Herning

A F C H R ISTO FFE R S CH ULT Z O G DIT T E M AR IE L IN DES KOV, UDVIKL IN G S KO N S UL E N T E R , UN G DO M S R IN G E N

“Man skal ikke være bange for at sige noget forkert. Det skal man heller ikke i skolen, men sådan her i klubben, der behøver man ikke tænke over det.” (Pige, 15 år)

Gennem praksisnære eksempler fra både klubpædagoger og unge giver bogen et dybdegående indblik i den betydning, klubberne har for unge i hele landet.

“Jeg kommer her i ungdomsklubben for at have et sted at være og ikke risikerer at komme i et dårligt miljø med kriminalitet.” (Dreng, 17 år)

Nysgerrighed som tilgang Bogen fremhæver nogle forudsætninger for god fritids- og ungdomspædagogik, og peger bl.a. på nysgerrighed som et vigtigt element i det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde. En af de ungdomsklubber, hvor en særlig nysgerrig tilgang til arbejdet med de unge har vist sig at bære frugt, er i ungdomsskoleklubben Holtbjerg under UngHerning.

Ungdomsklubben Holtbjerg i udkanten af Herning ligger i, hvad distriktskoordinator Kristina Kalhøj Sønderup i mangel af bedre ord kalder ”et broget område”. Hun fortæller, at der i de seneste årtier har der været stor udskiftning blandt beboerne i området, og at området i den forbindelse er blevet mere multikulturelt.

Dette har medført en polarisering og har ifølge distriktskoordinatoren skabt et ”dem og os” blandt de unge: dem, der bor i Holtbjerg, og dem, der bor nærmere centrum.

Klubben er imidlertid for alle de unge, men det har ifølge Kristina “været rigtigt svært at få unge, der boede på adresserne inde omkring midtbyen ud på Holtbjerg og gå i klub derude. Klubben var rigtigt velbesøgt af de unge primært drenge med tosproget baggrund, som boede i Holtbjerg-området,

“Jeg har også følt nogle gange, at det var et andet hjem. At når man havde haft en lortedag i skolen eller et eller andet, så kom man herude, og så var det egentlig glemt igen, fordi der var en masse venner herude og sådan noget.” (Pige, 16 år) Ovenstående citater taler næsten for sig selv. Klubber over hele landet gør hver dag en kæmpe forskel i større børn og unges liv; de tilbyder de unge et præstationsfrit rum, hvor de kan være sig selv, og hvor de har mulighed for at danne venskaber på tværs af skoler, klasser, køn og alder. På trods af dette har fritids- og ungdomspædagogikken sjældent fået den store opmærksomhed og har ofte indtaget en slags ‘lillebror-rolle’ sammenlignet med andre pædagogiske områder.

Ungdomsringen har i samarbejde med BUPL derfor udgivet bogen ”Fremtidens Klubtilbud” med ambitionen om at kaste lys over klubberne og den særlige fritidsog ungdomspædagogik, der bedrives her.

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021

som elsker at komme i klubben. Men hvordan fik vi børn fra Sjællandsgade - og i særdeleshed piger - derud?”

Et pigerum Kristina ønskede at få flere unge ind i klubben ud fra tesen om, at et større kendskab til hinanden ville mindske denne ”dem og os”-tankegang. Medarbejderne gik derfor nysgerrigt til værks og var ude på flere skoler i Herning og snakke med de unge om, hvad der kunne gøre det attraktivt for dem at komme i klubben. Og her opstod idéen om et pigerum. Nogle af de minoritetsetniske piger gav nemlig udtryk for, at de gerne ville have et sted, hvor andre ikke kunne se dem, fordi de ellers oplevede at blive holdt øje med.

“Har de søskende, der kommer i klubben, så oplever nogle af pigerne sig overvåget af deres storebrødre eller gode venner til dem, hvis de står og snakker med en anden dreng i caféen,” forklarer Kristina.

Men i en tid, hvor vores syn på seksualitet og kønsidentitet er under hastig forandring, er det så ikke lidt gammeldags at lave et pigerum? Til dels, erkender Karla, der er klubmedarbejder og ansvarlig for pigerummet: “Der er selvfølgelig nogle, der føler, at det er diskriminerende, og det kan jeg godt forstå. Det kan jeg faktisk godt.”

Men, påpeger hun, man bliver nødt til at se det fra et andet perspektiv og forstå,

at det forhåbentlig er med til at frigøre de unge piger fra den sociale kontrol, som nogle oplever hjemmefra, og at det på sigt kan være med til at udviske de kønnede skel. Så det første skridt er at få de unge piger ned i klubben, for bliver de derhjemme, har klubmedarbejderne slet ikke mulighed for at få dem i tale.

Kreaprojekt som fælles tredje I pigerummet er der fokus på kreativitet, fordybelse og ro. Karla planlægger hver uge et nyt kreaprojekt, som pigerne kan lave sammen med hende, som fx drømmefangere, smykker eller græskarhoveder. Kreaprojekterne bruges som et fælles tredje, hvorigennem medarbejderen har mulighed for at tale med de unge om de ting, der rører sig. Og det er da heller ikke kun pigerne med minoritetsetnisk baggrund, der nyder godt af pigerummet. En 15-årig pige, vi taler med, fortæller, at der er flere af hendes veninder, der er begyndt at komme i klubben, efter de har lavet pigerummet: “Før var det bare mig og en enkelt veninde, der kom, og vi sad egentlig bare henne i et hjørne lidt for os selv, og så kom der en gang imellem nogle drenge, og så snakkede vi med dem. Men nu så er det sådan alle os piger, der sidder sammen. Men før der var det lidt mere sådan separat.”

At styrke pigernes fællesskab på tværs af bopæl og social baggrund var netop et af målene med pigerummet. Kristina fortæller: “Det der med, at man finder ud af, at vi ikke er så forskellige, og det, der kan synes meget anderledes, er måske i virkeligheden enormt spændende at bevæge sig ind i. Og der kræver det jo også af de unge mennesker, der kommer derude, at de er nysgerrige på hinanden. Det kræver det jo

generelt, men måske endnu mere i sådan et område som det her. At man er nysgerrige på hinanden og på hinandens virkeligheder og også når til en erkendelse af, ’hold da op, det vi kan sammen’. Det håber jeg da også, at pigerummet lægger op til. Og at noget af det man troede, det viser sig, at det ikke er virkeligheden. Så tænker jeg, at vi har gjort det godt.”

Forudsætninger for god fritids- og ungdomspædagogik Grundlaget for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde er at forstå udfordringerne i de unges liv. Men det at forstå udfordringerne i de unges liv er ikke nødvendigvis en let øvelse. Ungdomslivet er dynamisk og foranderligt, og derfor må klubpædagoger være konstant undersøgende og nysgerrige på hvad der er på spil i de unges liv, og efter bedste evne analysere den ungdomskultur, de er en del af, for bedst muligt at forstå, hvorfor de unge handler, som de gør. En dyb forståelse for de unge og deres livsbetingelser i ungdomslivet er det, der skal sætte retningen for de fritids- og ungdomspædagogiske indsatser.

Bogen ’Fremtidens Klubtilbud’ peger i alt på fire forudsætninger for god fritids- og ungdomspædagogik: 1. systematik, 2. nysgerrighed og eksperimentering, 3. refleksion og sparring, og 4. faglig ledelse.

Gennem praksisnære eksempler giver bogen desuden et unikt blik ind i den fritids- og ungdomspædagogiske virkelighed, og tilbyder nogle faglige overvejelser og teorier til kvalificering af det pædagogiske arbejde i klubberne.

Bogen ”Fremtidens Klubtilbud” bygger på erfaringer, observationer og interviews fra projektet af samme navn, der i 2019-2020 er afviklet i tæt samarbejde mellem Ungdomsringen, BUPL og en række fritids- og ungdomsklubber i hele landet. Med afsæt i undersøgelsesspørgsmålet: ”Hvad er god fritids- og ungdomspædagogik, og hvad kan den blive til for fremtiden?”, er der gennemført 10 aktionslæringsforløb og 12 dokumentationsbesøg, der tilsammen danner bogens empiri.

Forfattere: Christoffer Schultz, Ditte Marie Lindeskov og Jesper Larsen.

Bestilling: 186,- kr. på www.ungdomsringen.dk.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021 | 17

Hanne Kirk deltager på Ungetopmøde i Viborg Region Midtjylland, De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) i Øst- og Vestjylland og de 19 kommuner i KKR Midtjylland (KLs regionale organisering) har en fælles ambition om, at flere unge skal i uddannelse eller beskæftigelse. Idéer til, hvordan denne opgave kan løse, skal drøftes på Ungetopmødet d. 8. juni. Beskæftigelsesministeren indleder topmødet, og herefter inviteres parterne til dialog om gode løsninger. Der vil bl.a. være fokus på: • Hvordan der kan gøres mere for de unge på kanten af arbejdsmarkedet, og hvilke redskaber der kan anvendes?

• Hvordan ser de unge selv udfordringerne og løsningerne?

• Hvordan kan virksomhederne og erhvervslivet være en understøttende faktor?

De Regionale Arbejdsmarkedsråd har fået udarbejdet analysen, ”Unges udbytte og læring i praktik og job.” I forbindelse med analyser nævnes Coop Crew som en indsats, der bidrager til at give udsatte unge et fritidsjob - særligt unge der nyder godt af en praksisnærhed.

Programleder Hanne Kirk deltager derfor som oplægsholder på Ungetopmødet mhp. at dele de positive erfaringer fra Coop Crew.

Ny bestyrelse Efter landsmødet i maj kan bestyrelsen byde velkommen til Carsten Djursaa fra UngOdense. Der er aftalt konstituerende bestyrelsesmøde den 9. juni, og efter sommerferien, nærmere bestemt den 12-13. august, vil der blive afholdt bestyrelsesseminar.

Rådet for Børns Læring Isabell Due Christensen fra UngVejle er i starten af maj blevet udpeget som repræsentant i Rådet for Børns Læring.

Med udpegningen er Isabell garant for, at ungdomsskoleelevers stemme fortsat sikres i ministerielt.

Vi ser frem til at bringe et uddybende portræt af Isabell i en kommende udgave af bladet Ungdomsskolen.

Folkemødet på Bornholm og i Vartov Årets Folkemøde på Bornholm bliver afholdt såvel digitalt som med begrænset fremmøde i dagene den 17.-19. juni. Derfor vil der også blive afholdt arrangementer andre steder i landet.

Det gælder fx Folkemøde Bornholm i Vartov i København den 17. juni, som Grundtvigsk Forum står bag i samarbejde med Dansk Folkeoplysnings Samråd, Grænseforeningen og Folk og Sikkerhed.

Ungdomsskoleforeningen har i år valgt ikke selv at byde ind med programpunkter, men vil deltage, idet sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen og evt. flere deltager.

Konference om senfølger af pandemien Center for Ungdomsforskning afholdt den 20. maj online konference med fokus på ungdommens senfølger af pandemien. Her var der bl.a. oplæg ved professor Noemi Katznelson og antropolog Malthe Rye Thomsen.

Flere repræsentanter fra Ungdomsskoleforeningen deltog i konferencen herunder sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen.

God sommer Måske bliver det igen muligt at rejse på sommerferie i år? I al fald ønsker vi alle bladets læsere en god sommerferie.

Sekretariatet holder som vanligt sommerferielukket i store dele af juli måned.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021

Webinar sammen med Ungdomsbureauet I forbindelse med lanceringen af vores nye partnerskab med Ungdomsbureauet blev der inviteret til det første fællesarrangement den 3. juni. På programmet var et webinar direkte fra Ungdomsbureauets slotstårn i København, hvorfra en blanding af erfarne og yngre kræfter bidrog med inspirationsoplæg. Desuden blev perspektiverne i partnerskabet mellem Ungdomsbureauet og Ungdomsskoleforeningen fremlagt.

Ordblindevenlig undervisning A F C ATHRINE JANE TH OM A S

Line Lorentzen har skrevet denne velskrevne, praksisorienterede og lettilgængelige bog: ”Ordblindevenlig undervisning i fagene – unge og voksne”. Bogen henvender sig til undervisere, som underviser unge og voksne. ”Alle med læse- og skrivevanskeligheder herunder ordblindhed skal i undervisningen føle sig mødt som en værdifuld deltager og opleve en faglig og personlig udvikling.

Det sker i et inkluderende, ordblindevenligt læringsmiljø, hvor underviseren har en god forståelse for og viden om ordblindhed”.

Denne anerkendende tilgang er en rød tråd gennem bogen, hvor vi som læsere bliver taget i hånden og introduceret til centrale begreber og metoder i alle bogens kapitler.

Eksempler Foruden en grundlæggende viden om ordblindhed og hvordan vi kan spotte læse- og skrivevanskeligheder, får vi viden om de følelsesmæssige konsekvenser, der kan være ved at være ung eller voksen med ordblindhed. Forfatteren inddrager bl.a. personlige fortællinger fra interview med unge med ordblindhed.

Herudover er der forskellige bud på eksemplariske undervisningsforløb inden for læsning og skrivning med stilladsering og inddragelse af læse- og skriveteknologi (LST) samt konkrete didaktiske metoder og redskaber. Endelig er der gjort plads til noter til refleksionsspørgsmål efter hvert afsnit.

Line Lorenzen: Ordblindevenlig undervisning i fagene – unge og voksne. Akademisk Forlag 2021

Lyt til de unge og giv jer tid AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Mens disse linjer skrives, glæder hele Danmark sig over 6. majs store genåbning, som er et af de gode resultater af danskernes store ansvarlighed i forbindelse coronakrisen og den trinvise genåbning af samfundet. Det er tilladt at være lidt glad i låget over, at de allerfleste børn og unge nu kan komme tilbage i foreningslivet, folkeoplysningen, idrætten og især i skolen. Kun meget få unge skal stadig kun fysisk møde op på deltid – og vi håber alle, at de snart får lov også.

På denne spalteplads har vi før beskæftiget os med de relevante spørgsmål, der melder sig: Hvordan bliver vores nye virkelighed så? Kommer vi tilbage til ”gammel” normal – altså tiden før Corona? Eller hvad kommer der til at ske.

Denne klummes skribent har vedvarende undret sig over, at der i den offentlige debat hersker en næsten usynlig tro på, at hverdagen, som vi kendte den, vender tilbage – og at det meste vil blive som før. Det tror jeg faktisk (desværre og heldigvis) ikke helt på. Mange ting vil efter min bedste formening blive ændret. Vi vil mødes mindre fysisk – og mere på de digitale platforme. Og selv om der er en længsel efter fysiske møder, vil langt flere blive afviklet online til skade for ”det sociale kit” og for det personlige møde mellem mennesker. Men økonomernes ønsker om besparelser vil nok desværre overtrumfe, kan jeg frygte.

Til gengæld vil det være på sin plads at

slå til lyd for, at vi får en så demokratisk proces omkring genåbning som overhovedet muligt. Lav bruger- og borgerpaneler og gå i dialog med børnene og de unge. Lyt til, hvilke gode og dårlige erfaringer vores fremtidige voksne har gjort sig. Lad være med blindt at arbejde henimod det gamle normale, men indgå i en konstruktiv dialog og debat, så vi får det bedste med. Inddrag fremtidens generationer i, hvordan vi ønsker fremtiden udformet.

Ikke alt gammelt var godt eller skidt – og ikke alt nyt er skidt eller godt. Men lad os tage os lidt mere tid – og bruge en del af tiden på en demokratisk proces og debat herom. Det kan ungdomsskolerne som en demokratisk institution og en demokratisk velegnet ramme være et meget brugbart instrument til.

Og ungdommen – de er klar til at indgå konstruktivt. Det er jeg sikker på.

Apropos involvering af unge har Ungdomsskoleforeningen nyligt annonceret et nyt partnerskab, som netop har til formål at fremme den demokratiske deltagelse og skabe de bedste rammer for ungdomsgenerationen. Vores nye partner er Ungdomsbureauet, som bl.a. har stået bag afholdelsen af Ungdommens Folkemøde og andre engagerende projekter. Vi har store forventninger til, at samarbejdet vil føre til spændende initiativer og samskabelsesprojekter, men det hører I om på et senere tidspunkt.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2021 | 19

Årets Ildsjæl er fra Kolding ”Jeg er mundlam. Det er ikke så tit jeg er mundlam.”

Sådan lød det bl.a. fra klubmedarbejder Mai Li Ha Nguyen fra UngKolding, da Ungdomsskoleforeningens formand Lars Buchholt Kristensen i starten af maj overraskede hende under et møde på ungdomsskolen for at tildele hende prisen som Årets Ildsjæl 2021.

Uddelingen af prisen plejer at finde sted under Ungdomsskoleforeningens landsmøde, men da dette ligesom sidste år blev afholdt digitalt, fandt selve udnævnelsen sted et par dage inden, men blev optaget, så alle kunne kigge med under landsmødet.

Mai Li fik prisen for at have skabt digitale fællesskaber med de unge under nedlukningen. Eller som det bl.a. hed i indstillingen fra afdelingsleder Trine Duedahl Have fra UngKolding: ”Hendes positive energi, hendes innovative tilgang og hendes mod til at stå frem på sociale medier, synes vi skal hædres med æren af at blive Årets Ildsjæl 2021.”

Læs portrætinterviewet af Mai Li Ha Nguyen på side10-11 inde i bladet.

Foto: Anne Kiib Larsson

Foto: Søren Hanmann Larsen