# AUGUST 2015
[
]
Tema: Unges fritidsliv
Rebild: Fra klub til ungemiljø Fritidsspilfordelere i Odense Flere veje i UngNord SoL: Synergieffekt i Ung Egedal
Så sejler vi heldigvis igen! Trods små bølgeskvulp har ungdomsskolen gang i maritime aktiviteter Af Lars Otte Koefoed, Leder af Mariagerfjord Ungdomsskole
Vikingerne grundlagde for alvor vores stolte maritime traditioner med togter ud i den store verden, hvor læring og dannelse ikke nødvendigvis var på datidens dagsorden. Danerne var frygtet, når de i deres både kom sejlende tværs over de store have for at plyndre, voldtage og slå ihjel. Senere blev blodsudgydelserne heldigvis erstattet af mere fredlig handel og håndværk, men vores stolte traditioner omkring det maritime blev fastholdt i de næste mange hundrede år.
Naturen gør noget ved os Gennem mange år har ungdomsskolerne værdsat det maritime og givet unge spændende og lærerige oplevelser. Der er ikke mange ungdomsskoler, som ikke har en trailer fuld af kanoer eller kajakker stående i deres grejbank. På ture går primitiv madlavning, overnatning i naturen og det maritime op i en højere enhed naturligvis krydret med et stort socialt element. De mange gode snakke henover bålet, har været et fantastisk fundament for det fælles tredje. En god mulighed for at flytte noget i knolden på de unge. Der sker noget nærmest magisk, når mennesker kommer ud i naturen.
På land med hele flåden Præstø-ulykken i 2011 udløste en masse bøvl og besvær for os alle, og vi måtte i det efterfølgende år lægge alle vores fartøjer på land for at afvente nærmere instrukser fra Søfartsstyrelsen. En ventetid som skabte frustrationer for både medarbejdere 2 | Ungdomsskolen #6 August 2015
og unge, fordi det føltes urimeligt. Hvorfor skulle vi alle pludselig straffes kollektivt på grund af en enkeltstående ulykke? I mine 22 år i ungdomsskolen husker jeg ikke en eneste martim ulykke før Præstø-ulykken. Ulykken var dybt tragisk og har givet unge mennesker mén for resten af livet, men den skete kun fordi flere helt elementære sikkerhedsforanstaltninger blev tilsidesat. Ungdomsskoleforeningen gjorde et stort stykke arbejde i 2012 for at påvirke Søfartsstyrelsen i en retning, hvor den sunde fornuft og sikkerhed skulle gå hånd i hånd. Det var vigtigt, at der blev lavet et sæt regler som kunne håndteres uden for meget bureaukrati og tunge omkostninger. Efter flere møder i Søfartsstyrelsen lykkedes det at nå frem til et godt resultat, som mundede ud i det, vi i dag kalder en Sikkerhedsinstruks. Alt imens alle troede, at der var skabt ro på området kom næste bump på vejen for ungdomsskolerne. I foråret 2013 kom et nyt EU-direktiv, som pålagde alle redere (ungdomsskoledere) at tegne en passageransvarsforsikring i forbindelse med sejlads. Heldigvis er den nu også landet stille og roligt, og vi sejler alle lystigt videre med Sikkerhedsinstrukser og forsikringer.
Maritime dage i Nordjylland I Mariagerfjord har vi taget et nyt initiativ på det maritime område. Vi vil i september samle de nordjyske ungdomsskoler, klubber og fritidscentre til en maritim weekend på Mariager Fjord. I tæt samarbejde med Ungdomsringen forsøger vi at samle 150 unge til en weekend, hvor om-
drejningspunktet bliver det martime, men hvor elementer som bålmad og primitiv overnatning indgår. Tanken er, at de unge skal præsenteres for alt, hvad der kan flyde på vandet bygget op som en markedsplads, hvor man kan shoppe maritime oplevelser. Det hele bliver lavet som et sammenskudsgilde, hvor alle de deltagende ungdomsskoler medbringer fartøjer og andet maritimt grej. Forhåbentlig kan et sådan arrangement vække interesse for det maritime og give flere unge mod på at bevæge sig ud på vandet.
Maritim Skoletjenste Danmarks ældste træskibsværft fra 1849 ligger i Hobro, og gennemgår i øjeblikket en større renovering. Værftet bliver nu omdannet til et maritimt kulturcenter og dermed åbnet for byens borgere og besøgende. I forbindelse med projektet har ungdomsskolen sammen med det lokale vikingeskibslaug fået tildelt en bestyrelsespost i den fond, som står bag. Det er oplagt, at vi i den forbindelse begynder at kigge på muligheden for etablering af en formaliseret maritim skoletjeneste. Stedet og rammerne bliver ikke bedre. Hvis man kigger på folkeskolens fælles mål og trin mål for faget idræt, er der ingen tvivl om at vandaktiviteter indgår som et vigtigt element i undervisningen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi vil kunne løfte en sådan opgave med vores mange års erfaring og viden på området samt en velassorteret grejbank som kan understøtte aktiviteterne. Ship ohøj og stafetten videre til Rebild
Folkeskolereform – år 2 Af Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse
EUD-reformen ruller i gang fra skoleåret start og folkeskolereformen ruller ind i sit andet år – måske med et par evalueringer og justeringer, som måtte opstå efter en ny regering bliver sammensat. Fra Ungdomsskoleforeningens position har vi et par områder i folkeskolereformen, som vi gerne så justeret – omkring valgfagenes placering i og udenfor skoletiden og muligheden for fælles ledelse mellem folkeskole og ungdomsskolen. Da lovteksten om fælles ledelse var til høring tilbage i 2013 gjorde Landsforeningen af Ungdomsskoleledere og Ungdomsskoleforeningen i fællesskab meget tydeligt Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg opmærksom på den uhensigtsmæssige lovændring. Udvalget lyttede og replicerede fra flere sider, at det bestemt ikke var hensigten at underlægge ungdomsskoler fælles ledelse med uhensigtsmæssige følger bl.a. med totalt udvandede pseudorepræsentationer i fælles bestyrelser. Det ministerielle svar redegjorde for, at forslaget om fælles ledelse skulle ses som en regelforenkling, der tog afsæt i vellykkede forsøg med 10. klassecentre i en ledelsesmæssig sammenhæng med ungdomsskolen. Forventningen fra ministeriel side var, at kommunerne først og fremmest ville gøre brug af muligheden for etablering af fælles ledelse mellem ungdomsskoler og overbygningsskoler henholdsvis 10. klassecentre. Svaret fortsætter med, at lovforslaget imidlertid ikke udelukkede muligheden for fælles ledelse mellem ungdomsskoler og folkeskoler, hvilket fx kunne være hensigtsmæssigt i en kommune, hvor de enkelte skoleformer kun udgør mindre
enheder. Her kunne enhederne drives i forening – om end fortsat med deres forskellige formål og fokusområder. Det er dog ministeriets opfattelse, at det er den enkelte kommune, som bedst ved, hvorvidt det ud fra lokale ønsker, behov og prioriteringer er hensigtsmæssigt at etablere fælles ledelse. Denne regelforenkling omkring overbygningsskoler, 10. klassecentre og ungdomsskole i ledelsesmæssig forankring omkring de ældste elever giver fint mening. I Ungdomsskoleforeningens optik opstår det problematiske, når de kommunale embedsmænds briller jagter rationaler i kommunale budgetter uagtet ovenstående hensigter fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og fra ministeriel side. Ungdomsskolerne i Danmark nærmer sig sin 75 års fødselsdag og har bygget sin virksomhed på formålet om, at tilbyde de unge platforme for læring og kundskaber, for samfundsviden og -forståelse samt demokratisk dannelse. Disse formål bliver utydelige, hvis de smides i samme gryde som Folkeskolen. Der er ikke behov for fælles gryderet, men en ungdomsskoleanretning, som for den unge smager af noget andet og ikke blot mere af det samme. Valgfagsrækken blev med reformen udvidet med tidligere godkendte valgfag fra 10. klasse samt gjort obligatorisk i 7.-9. klasse med 2 timer ugentligt i en længere sammenhængende skoledag. Netop denne klausul med valgfaget placeret i skoletiden har tilsyneladende mange steder ført til mere undervisning af det samme. Den åbenbare mulighed er jo at trække andre kompetencer ind i folkeskolen, hvorfor en større fleksibilitet
i placeringen og udførelsen af valgfag efterspørges. Her vil ungdomsskolernes mangfoldighed i personaleflokken kunne bruges meget mere operationelt, hvis valgfagenes placering på dagen kunne blive mere fleksibel. Folkeskolereformen er vedtaget og ungdomsskolen blev indskrevet i flere passager, hvilket naturligvis skaber forpligtigelse og krav om udmøntning om bl.a. den åbne skole og muligheden for at indgå i partnerskaber. Et godt værn mod eventuelle kommunale tanker om rationaliseringer på ungdomsskoleområdet vil være, at de enkelte ungdomsskoler er gode til at aflæse og afkode såvel de nationale som lokale strømninger og levere adækvate løsninger, som passer godt i ens egen kommunale kontekst. Til dette formål har Ungdomsskoleforeningen gennem de sidste par år sammen med caseskoler arbejdet med modernisering af ungdomsskolestatistikken som tidligere beskrevet i Doku:SEN, iværksat et ministerielt støttet kvalitetsog udviklingsprojekt om samarbejde om læring (SoL) samt afholdt mange netværksmøder med inspiration, faglige indspark fra relevante fagfolk fra bestillerverdenen. Min opfordring til medlemsskolerne vil herfra tydeligt være at sørge for at tage aktiv del i den fælles kvalificering og udvikling af ungdomsskolen og frem i såvel forenings- som kommunal regi, så ungdomsskolen ikke bliver en flytbar celle i de kommunale regneark i forhold til fælles ledelse. Jeg håber, at ungdomsskolen i hele landet kommer godt i gang med skoleåret 2015-2016. Ungdomsskolen #6 August 2015 | 3
Temaintro:
Ungdomsskolen understøtter unges fritidsliv Af Bjarne Mouridsen
Mange muligheder
Ungdomsskolens almenundervisning tilbyder unge et aktivt og udviklende – såvel fagligt som personligt og socialt – fritidsliv. Her kan unge frivilligt opsøge deres interesser og indgå i fællesskaber. Endvidere benytter mange unge sig af ungdomsskolens forskellige klubtilbud. Allerede her kan det siges, at ungdomsskolen understøtter de unges fritidsliv. Men fritidsliv er jo mere end ungdomsskolen. Det er også sport, idræt, spejder og det resterende foreningsliv – ligesom det kan være ikkeorganiserede aktiviteter, som finder sted, når og hvor unge mødes.
I ungdomsskolestatistikken, som Ungdomsskoleforeningen udarbejder hvert år, kan man læse, at mange ungdomsskoler opgiver forskellige former for ”øvrige fritidsaktiviteter”. I Brøndby har der fx været natur- og friluftsaktiviteter for unge mellem 13 og 18 år, i Rudersdal ferieaktiviteter i samarbejde med foreninger ligesom flere ungdomsskoler lavet diverse fritidspas. Med den nye skolereform er mulighederne for at samarbejde på tværs mellem skole, ungdomsskole og foreninger blevet større. Det kan man fx læse om i artiklerne fra SoL-projektet, Samarbejde om Læring. I denne udgave af Ungdomsskolen
SKOLEREJSE TIL
DUBLIN 2.075,5 dg./4 nt. fly fra kr.
finder du andre artikler herom, idet udgaven er et temanummer om netop unges fritidsliv og ikke mindst om de muligheder, ungdomsskolerne har for at understøtte de unges fritidsliv. Måske du kan finde inspiration til nye veje på din ungdomsskole?
GØR S TUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE..... Spar tid & penge
Styrk Fagligheden
Tryghed & Sikkerhed
Erfarne rådgivere
Forslag til studiebesøg i Dublin: • Idræt: Gaelic games • Udflugt til Wicklow og Glendalough • Trinity College/Book of Kells Andre rejsemål: Madrid, fly, 5 dage/4 nætter............................ fra kr. 2.190,Amsterdam, fly, 4 dage/3 nætter..................... fra kr. 1.745,Budapest, fly, 5 dage/4 nætter........................ fra kr. 1.675,Rom, fly, 5 dage/4 nætter................................ fra kr. 1.990,Krakow, fly, 5 dage/4 nætter............................ fra kr. 1.780,Pris pr. person i flersengsværelse på hostel
Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroy.dk
www.kilroy.dk
4 | Ungdomsskolen #6 August 2015
Stina Wrang Elias
Nyt samarbejde om gadefodbold i København DBU og Københavns Kommunes Ungdomsskole har indgået et nyt samarbejde om at udbyde gadefodbold i syv københavnske bydele
Af kommuniksationsmedarbejder Jonas Nørholm Larsen, KKU
Den 7. juni underskrev børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev en ny samarbejdsaftale med DBU. Borgmesteren skrev under på vegne af Københavns Kommunes Ungdomsskole, der gennem det nye samarbejde tilbyder op mod 250 unge i alderen 13-18 år to ugentlige timers træning i fodbolddisciplinerne futsal og street soccer i deres lokalområde i København.
Indgang til foreningslivet Målet med samarbejdet er først og fremmest, at fodboldglade unge skal knytte sig til foreningslivet i deres lokale bydele, så de i endnu højere grad bliver en aktiv del af ungemiljøet i hovedstaden. - Med samarbejdsaftalen ønsker vi at understøtte unge i udsatte boligområder, så de dyrker sport og bliver motiverede til at gøre det i en forening. På den måde kan ungdomsskolen være med til at skabe et tilhørsforhold for de unge, så de tager aktiv del i det liv, der er rundt om i byen, forklarer afdelingsleder for Ungdomsskolen Nord, Marianne Evers, som er ungdomsskolens tovholder på projektet.
Netværk og træneruddannelse Udover selve samspillet på banen vil samarbejdet også komme til at omhandle netværksdannelse mellem de
Samarbejdsaftalen blev underskrevet i forbindelse med fodboldturneringen Københavnermesterskaberne, der blev afholdt søndag den 7. juni på Israels Plads unge, ungdomsskolen og DBU København. Målet med samarbejdsaftalen er derfor også at skabe nye muligheder for unge, der ønsker at komme i praktik eller som drømmer om at få et fritidsjob eller et arbejde på fuld tid, fortæller ungdomsskolechef for Københavns Kommunes Ungdomsskole Kim Brynaa: - Vi ønsker at være en aktiv del af netværksdannelsen mellem erhvervslivet i København og vores unge. Derfor er det målet, at de unges engagement i de lokale fodboldaktiviteter fører til, at vi også indgår i en fælles dialog om, hvilke muligheder unge har for at
komme i praktik, i videre uddannelse eller arbejde. - Et andet led i aftalen er, at vi sammen med DBU kan tilbyde vores unge en træneruddannelse. Den kan de bruge hos os, hos DBU eller i andre sammenhænge, hvor uddannelsen kan være til glæde og gavn. Alt i alt er det hensigten, at det nye samarbejde giver de unge i København en masse muligheder – både i fritiden og i fremtiden, slutter Kim Brynaa.
Ungdomsskolen #6 August 2015 | 5
UngNord styrker børn og unges foreningsliv UngNord går sammen med foreninger om at styrke børn og unges deltagelse i meningsfulde fritidsfællesskaber i Odense
Af konsulent Cathrine Andreasen, UngNord
UngNords kerneopgave er at understøtte børn og unges deltagelse i meningsfulde fritidsfællesskaber, der fremmer læring, motivation, demokratisk dannelse, trivsel og sociale kompetencer hos den enkelte. Kerneopgaven rækker således ud over ungdomsskolen, hvorfor UngNord prioriterer et systematisk samarbejde med foreninger omkring opgaveløsningen.
Der findes flere veje… Derfor har UngNord udviklet en tilgang, der rummer flere veje og samtidig understøtter ønsket om at give alle børn og unge lige muligheder for deltagelse meningsfulde fritidsfællesskaber. UngNord arbejder helhedsorienteret med flere indsatsområder, der alle understøtter det fælles mål: Fritidsvejledning Uden Grænser, understøttende undervisning, foreningsunderstøttelse og -samarbejde, uddannelse af frivillige og valgfagssamarbejde. Fællesnævneren for indsatserne er, at de alle i større eller mindre grad trækker på UngNords, samarbejdsnetværk, som tæller op imod 120 foreninger. Det er UngNords erfaring, at et bæredygtigt foreningssamarbejde kræver en stærk samarbejdskultur, der bygger på ligeværdighed, en fælles forventningsafstemning om opgaven – gerne nedfældet i en samarbejdsaftale – og en gensidig respekt for hinandens kernekompetencer.
6 | Ungdomsskolen #6 August 2015
FVUG-projektet skal understøtte sårbare unges deltagelse i fritidsfællesskaber - I UngNord afstemmer vi ikke kun vores rolle efter, hvad der skaber merværdi i samarbejdet og opgaveløsningen, men frem for alt efter, hvad der er til størst mulig gavn for den enkelte unge, udtaler Erik Rasmussen, leder af UngNord.
Hvad gør UngNord i praksis? Et foreningsnetværk på 120 bliver ikke til over en nat. Det vidner om UngNords stærke og langvarige traditioner for at samarbejde med foreningslivet omkring børn og unges fritidsliv. Samarbejdet realiseres på forskellige måder til gavn for en fælles målgruppe. Her udgør Fritidsvejledning Uden Grænser (FVUG) én af dem. - Inden jeg kom i FVUG, var jeg aldrig
sammen med veninder eller venner. Nu har jeg veninder, som jeg er knyttet til (gennem fodboldsporten), udtaler 15-årige Regina, som har deltaget i projektet. FVUG er et 4-årigt satspuljemiddelprojekt, der er særligt målrettet gruppen af sårbare børn og unge. Formålet er gennem systematisk vejledning at understøtte den unges deltagelse i meningsfulde fritidsfællesskaber i en forening.
Stort netværk Under projektperioden har UngNord udviklet en helhedsorienteret metode med barnet i centrum, dvs. hvor der samarbejdes tæt med barnets familienetværk og aktører som skolen, sagsbehandlere, støtte- og kontakt-
Fiskeskolen startede som et pilotprojekt omkring den åbne skole
personer, familiebehandlere og ikke mindst et enormt netværk af foreninger m.fl. Indsatsen har været en stor succes, da op i mod 70 % af de deltagende børn og unge er blevet fastholdt og inkluderet i et aktivt fritids- og foreningsliv ved projektets udløb i foråret 2015. Erfaringerne fra projektet har medført: At modellen og metoden for fritidsvejledning skal videreføres på byplan. At fritidsvejledning er blevet en driftsopgave for de tre ungdomsskoler i Odense. At UngNord har nedsat Fritidsvejledningsteams. De tilbyder i dag vejledning på 12 skoler inden for faste træffetider. At der arbejdes systematisk med at afdække børn og unges deltagelse i meningsfulde fritidsfællesskaber. UngNord har netop afsluttet en ”fritidsundersøgelse”, der skal gentages på årsbasis.
det med Odense Sportsfisker Klub og Seden Skole om at tilbyde understøttende undervisning for skolens 4.- 6. klasser. Det startede som et pilotprojekt omkring den åbne skole tilbage medio 2014. I dag har det udviklet sig til ”Fiskeskolen”, der har faste mødetidspunkter for undervisning. Samarbejdet med Odense Sportsfisker Klub er ét af de gode eksempler på, hvordan et partnerskab, funderet på ligeværdighed, vokser og skaber merværdi for børnene. UngNord har her rollen som facilitator og koordinator mellem samarbejdspartnerne, så lystfiskerne bare skal koncentrere sig om at være frivillige med begejstring for at lære fra sig. - Lystfiskerne har fået mod på mere, så i dag er Fiskeskolen også rykket ind i et af vores klubtilbud, hvor de underviser nogle af vores sårbare børn og unge. Det er en succes for alle parter og lige i samskabelsens ånd, udtaler Lene Vahl Møller, klubleder i UngNord.
Fiskeskole
Valgfagssamarbejde
Endnu et eksempel på, hvordan UngNord løfter kerneopgaven i samarbejde med en forening, er samarbej-
Det lokale valgfagssamarbejde for 7.10. klasserne i Odenses Børne- og Ungeregion Nord, er en ny platform for
et styrket foreningssamarbejde, der understøtter børn og unges deltagelse i foreningslivet. Det er UngNord der har ageret tovholder på at inddrage de i alt 7 foreninger og koordinere deres arbejde ind i valgfagssamarbejdet. Foreningsunderstøttende aktiviteter udgør en væsentlig del af UngNords arbejdsområde. Derfor har UngNord prioriteret at placere medarbejdere som ligeværdige samarbejdspartnere ude i 4 foreninger. Her er opgaverne at bistå med: • Pædagogisk støtte til de frivillige, så de kan rumme en bredere målgruppe, hvor ikke alle er foreningsvante. • Hjælp til det administrative, så de frivilliges fokus er på børnene og ikke på bureaukratiet. Derudover iværksætter UngNord løbende kompetencegivende uddannelser til frivillige, som omfatter kurser, dommer,- instruktør- og træneruddannelser m.m. Ved at placere medarbejdere ude i foreninger og afholde kompetenceudviklingsforløb i foreningsregi bliver UngNord en væsentlig bidragsyder til at styrke: • Foreningernes forudsætninger for at drive en forening. • De frivilliges incitamenter til at fortsætte som frivillige. • Skabelsen af de bedste betingelser for børn og unges deltagelse i et meningsfuldt fritidsliv.
Ungdomsskolen #6 August 2015 | 7
Fra klub til ungemiljøer Efter skolereformen har Rebild Ungdomsskole valgt at etablere tre ungecentre, hvor unge kan udfolde sig i deres fritid
Af Bjarne Mouridsen
Når tiden og omstændighederne dikterer forandringer, gælder det om at tænke visionært og finde fremadrettede løsninger. Det vidner Rebild Ungdomsskoles nye vision og struktur om. I kølvandet på folkeskolereformen og den længere skoledag besluttede Rebild Kommune, at fritidsklubberne ophørte i den form, de hidtil havde haft. Fritidsklubber og ungdomsskoleklubber havde hidtil delt lokaler med de fordele og ulemper, det giver. - Det skulle være nemt at gøre rent efter 50 børns eftermiddagsmad, og der var laminerede retningslinjer og Disneyfigurer på væggene flere steder. Det appellerede ikke positivt til de fleste unges selvfortælling. Samtidig var det ikke så eksotisk for de unge i 7. klasse at komme i ungdomsskolen, hvis de i forvejen havde gået i fritidsklub samme sted de foregående tre år, fortæller ungdomsskoleleder Jens Skov Jørgensen og fortsætter: - Men vi mistede selvfølgelig en fødekæde af kommende ungdomsskolebrugere. Derfor er vi nu nødt til at arbejde mere med kendskabsmål for elever i kommende 7. klasse og deres forældre, da de naturligt ikke har gået i fritidsklub i ungdomsskolen.
Tre ungecentre Med omlægningen fik ungdomsskolen mulighed for at målrette miljø og
8 | Ungdomsskolen #6 August 2015
lokaler til de 13-18-årige og nytænke hele strukturen. Svaret blev at bruge faciliteterne til etablering af nye ungemiljøer. De fem klubber rundt om i kommunen blev til tre ungecentre med tilhørende to mindre satellitter. - Ved at samle aktiviteterne på 3+2 adresser fik vi mulighed for at skabe nogle attraktive stillinger med et højt timetal og en mangfoldig opgaveportefølje. Den tidligere struktur havde fordret mange ansatte til at dække 10 fritidsklubber med forholdsvis få åbningstimer og derved lille ansættelsesgrad. Ungdomsklub blev for nogle ansatte et sted at finde flere timer, selvom de helst ville arbejde med mellemtrinnet, forklarer Jens Skov Jørgensen. Ungecentrene er åbne fra mandag til torsdag fra tidlig eftermiddag til ud på aftenen – fx har Ungecenter Nord
i Støvring åbent fra 14.30 til 21.30. Her kan de unge i udskolingsklasserne altså gå hen lige efter skoletid. - Vi kunne opnå øget tilgængelighed, da vores primære målgruppe ikke skulle vente til om aftenen med at benytte ungdomsskolen, men kunne gå til direkte på vej fra skole, fastslår ungdomsskolelederen.
Samarbejde på tværs Centrene er fordelt geografisk i Nørager, Skørping og Støvring, men ikke som isolerede enheder, idet der samarbejdes på tværs for at skabe sammenhæng – eller integration, som det hedder i kontrakten med kommunen. - Det er nødvendigt i en landkommune, hvor der er langt imellem de større byer og unge med samme interesser. Hvis man som ung har andre interesser end de gængse, vil vi gerne kunne
understøtte den unge i at opsøge alternativer. Vi er også optaget af at arbejde med digitale fællesskaber hvor tid- og rumdimensionerne ikke opleves begrænsende. Vi kan naturligt ikke have alting på hylderne, så sammenhæng handler også om at flytte rundt på ressourcerne - det være sig både medarbejdere eller materialer, forklarer Jens Skov Jørgensen. Der arbejdes også på tværs af institutioner i kommunen, idet ungdomsskolen indgår i et Nyt Nordisk Skole samarbejde. - Ungecenter Øst deltager sammen med børnehaverne, gymnasiet og den lokale folkeskole i Ny Nordisk Skole, hvor målet er en mere helhedsorienteret tilgang til barnet eller den unge. Skolen har eksempelvis ansat en street-pædagog, der følger med de unge og er det store idol i skatepoolen ved ungecentret.
Klima, sex og mad Ungecentrene tilbyder almindelige ungdomsskole- og klubaktiviteter og sætter ligeledes fokus på forskellige ungdomsrelevante temaer og emner. - Vi har i år deltaget i klimauger, hvor der blev lavet skraldemad, arbejdet med energi via alternative metoder til smartphoneopladning og upcyclet genbrugstøj. I Uge SEX havde vi besøg af Sexualisterne fra Vesthimmerland. På sigt er en uddannelsesuge med åben vejledningscafe og ung-til-ung-oplæg omkring de forskellige ungdomsuddannelser på tapetet, opremser Jens Skov Jørgensen. I Ungecaféen kan de unge endvidere lave lektier, hygge, lave og købe mad. Stedet kan også benyttes som en pause, inden de unge skal videre til evt. forenings- eller sportsaktiviteter, så de er fri for at tage hjem først, hvilket kan være en fordel i en geografisk udbredt kommune, hvor mange benytter bustrafik som transport.
Udfordringer Selv om der er opstået nye muligheder med den nye struktur, har det også kostet lidt, indrømmer ungdomsskolelederen. - I forhold til de klassiske ungdomsskolehold, har vi mistet nogle tilmeldinger, da vi har haft fokus meget på centrene, og de unge som besøger dem. Der er helt sikkert nogen, som i den tidligere struktur ville have deltaget i et ”fordybelsehold”, men som nu kommer til et center med fuld gang i den og derfor vælger fra, siger han. - Derfor er vi i kommende sæson optaget af, hvordan vi får skabt større diversitet i brugergruppen, både igennem aldersspredning, men også fagligt indhold, der appellerer til forskellige ungetyper.
Nye muligheder Målet er at udvide aktiviteterne i centrene ved at inkludere andre organisationer og tilbud som fx ungevejledning, der kunne foregå ved cafébordene og SSP.
- Samarbejdet med SSP ligger lige for, da vi deler en medarbejder, som også dækker åbningstimer i centrene. Da koordinatorerne dækker kontakten til skolerne i deres område, får de somme tider også blik for unge i vanskeligheder og får givet oplysningerne videre inden for de tilladte rammer. Endvidere er der allerede igangsat diverse dagtilbud for særlige ungegrupper, som brobygningsforløb og EGU-forløb (se faktaboks). - Vi har ingen heldtidsundervisning, hvilket for mange ungdomsskoler har været muligheden for at ansætte medarbejdere, der med kendskab til organisationen kunne inddrages i andre ungdomsskoleopgaver, siger Jens Skov Jørgensen og fortsætter: - Det giver noget til en ungdomsskole, at kunne tilknytte en ungegruppe, der har ungdomsskolen som primære uddannelsessted. Vi har derfor forsøgt igennem partnerskaber og anden virksomhed at finde aktiviteter, der med fordel kunne foregå i ”skoletiden” i vores ungemiljøer.
Foruden aktiviteterne i de nye ungecentre tilbyder Rebild Ungdomsskole bl.a: •
• •
•
•
Aktiviteter og undervisningsforløb i folkeskolen som en del af den åbne skole Ungeindflydelse via udvikling af ungeråd MITrack – et alternativt brobygningsforløb for unge over 18 år på uddannelseshjælp i samarbejde med ungeenheden i jobcentret. Afvikles i Ungecenter Nord. Uddannelses af EU-ambassadører i samarbejde med Mariagerfjord Ungdomsskole for at øge unges viden om EU. I ungecenter Nord og Øst har der været afviklet et spredt
•
•
fireugersforløb for kommunens EGU-elever, indskrevet ved produktionsskolen. Temaer har været samfundsfag/medborgerskab, sundhed, førstehjælp, økonomisk kørekort og en projektuge om egen arbejdsplads. I Ungecenter Øst er der netop afsluttet et MILIFE-forløb med fokus på mental sundhed for 13 ikke-uddannelsesparate unge fra den lokale skoles 8. klasse. Næste år skal folkeskolernes erhvervsklasse undervises en dag om ugen i Ungecenter Nord med friluftsaktiviteter og MILIFE som omdrejningspunktet.
Ungdomsskolen #6 August 2015 | 9
Fritiden er i spil I Odense har ungdomsskolens klubber nu fungeret som spilfordelere på fritidsområdet i fem år. Vi gør status
Af Bjarne Mouridsen
Klubben skal være spilfordeler på fritidsområdet. Sådan lød opskriften tilbage i 2010, hvor klubberne i de kommunale ungdomsskoler i Odense fik en ny rolle. Nærmere bestemt skulle klubberne have overblik over fritidstilbudene i lokalområderne og hjælpe børn og unge til at få et aktivt fritidsliv (se boks). To år efter blev selve klubstrukturen i kommunen lavet om, så alle klubformer blev samlet under ungdomsskolen. Og sidste år blev processen så at sige fuldført, da hele børne- og ungeområdet i Odense undergik en strukturreform, hvilket medførte, at de daværende fire ungdomsskoler blev til tre nye, UngVest, UngNord og UngSyd.
En anden dimension Men hvordan går det så her fem år efter, at rollen som fritidsspilfordeler blev lanceret? Ifølge Nina Fredensborg Øhlenschlæger går det godt. Nina er overordnet klubleder i UngSyd og modtog i 2013 Ungdomsskoleforeningens hæderspris, Årets Ildsjæl, for sin indsats med at implementere den nye klubrolle i ungdomsskolen. - Jeg synes faktisk, at det går rigtig godt med at få kluborganisationerne i Odense til blive endnu mere opmærksomme på samarbejdspartnere og forældre omkring børnenes hverdag. At skulle arbejde bevidst professionelt 10 | Ungdomsskolen #6 August 2015
med at få netværk i lokalområder til at blomstre, mere end de gør i dag, og understøtte medborgerskab er en spændende udfordring, som har fået en anden dimension end tidligere, siger hun.
Samskabelse Selve rollen som spilfordeler peger lidt forenklet i to retninger. For det første er den primære opgave at fritidsvejlede børn og unge i lokalområdet, så alle – herunder også de udsatte – får adgang til et fornuftigt fritidsliv. For det andet har spilfordeleren også en bredere netværksskabende funktion. - Vi har også en koordinerende rolle i forhold til det, vi kalder for samskabelse – altså igangsættelse af tværkulturelle netværk i lokaleområdet. Vi skal være forgangsmænd for, at der sker nye samarbejder på tværs.
Ambassadører Som eksempel på det sidste peger hun på en nyoprettet projektgruppe i forstaden Højby, som har søgt kommunens forstadspulje og fået bevilliget penge til et fælles fritidsprojekt. Målet er at udvikle og igangsætte nogle uddannelsesforløb, så unge uddannes til ambassadører på fritidsområdet. Foruden UngSyd omfatter projektgruppen områdets store idrætsforening HS&G, SIKO, DGI, folkeskolen og friskolen samt sognepræsten og de lokale spejdere.
- Projektet skal understøtte fritidslivet ved at uddanne de unge til gode ambassadører, men handler også om at få medborgerskabet i lokalområdet til at vokse og om at bringe fritidsliv og skoleliv tættere sammen, forklarer Nina Fredensborg Øhlenschlæger.
Fødselshjælpere Ud over at være fødselshjælper for projektet vil ungdomsskolen have til rolle at stå for selve uddannelsen af de unge. Det efterfølgende arbejde, hvor ambassadørerne skal introducere børn og andre unge til deres fritidsinteresser vil foregå i et samarbejde mellem de andre aktører. Med andre ord er målet ikke at hive flere unge ind i ungdomsskolen, men at ungdomsskolen udtænker nye måde, at der kan lave noget på tværs. Den samme holdning gælder i og for sig også det andet ben i fritidsvejledningen, hvor de unge og deres behov er den direkte målgruppe. Her nævner Nina Fredensborg Øhlenschlæger et andet eksempel, hvor en gruppe unge skatere havde for vane at benytte en parkeringsplads. Den nye asfalt var fint til formålet, men det skabte også lidt komplikationer, da er jo sagens natur også var biltrafik på området.
Fik skaterbane De unge kontaktede derfor en klubmedarbejder, og sammen fik de lavet et lille projekt og ansøgt om midler, så
ker om den åbne skole, som en stor fordel i forhold til deres ageren som fritidsspilfordelere. - Hvis målet er, at etablere samarbejder på tværs, er den åbne skole en fordel. Det handler ikke om, at skoledagen er blevet længere, men om hvad vi skal være sammen om, slutter hun.
der blev etableret en egentlig skaterbane i stedet. - Hvis vi havde tænkt traditionelt, ville vi nok have oprettet et hold i ungdomsskolen. Men vi skal ikke absolut hive dem ind i vores rammer, men i stedet understøtte dem i deres eget skatermiljø. Vi lærer dem at være projektmagere og giver dem erfaring med at ting kan lade sig gøre. Det ligger der også et dannelseselement i. De skal spilles ud i livet, og vi skal hjælpe dem vej til det frie fritidsliv, siger hun og konkluderer: - Vi kan betragte os som en foreningsvugge. Når unge mødes omkring noget i et fritidsfællesskab, prøver vi at understøtte dem, så de bliver stærkere, og fællesskabet holder længere.
Nye kompetencer Den nye rolle for klubmedarbejderne har krævet nye kompetencer, hvilket ungdomsskolen har måttet investere i organisatorisk. - Vi uddanner vores klubpersonale til også at forestå den understøttede
rolle. De skal have nye kompetencer, da de foruden at være klubmedarbejdere også skal være fritidskonsulenter. Nina Fredensborg Øhlenschlæger indrømmet, at den nye rolle har været lettere at løb i gang i forstæderne end i Odenses centrum. - Det er alt andet lige lettere at agere i klart definerede forstadsområder end i centrum, hvor strukturen på fritidsområdet er mere uoverskuelig og kompliceret, siger hun.
Den åbne skole En anden barriere set i forhold til samarbejde med skoler og fritidsliv har været, at folkeskolernes endnu ikke har været helt gearet til at samarbejde på tværs, da de først har skullet finde deres egne ben i forhold til både nye arbejdstidsregler og skolereform. I den forbindelse har det også været vigtigt, at der har været klare rollefordelinger mellem de forskellige personalegrupper. Men generelt ser Nina Fredensborg Øhlenschlæger skolereformen og tan-
Spilfordelerrollens kerneopgaver omfatter: • •
• •
• •
at vejlede større børn og unge ind i relevante fritidstilbud. at have særlig fokus på, at udsatte børn og unge har adgang til et fornuftigt fritidsliv. at have overblik over, hvad der sker i lokalområder. at indgå konkrete samarbejder med forskellige lokale aktører på fritidsområdet. at deltage i det forebyggende SSP-arbejde. at hjælpe alle børn på vej – også børn og unge der ikke gør brug af klubtilbuddet
Ungdomsskolen #6 August 2015 | 11
Den åbne skole er åben begge veje Synergieffekten af skolesamarbejdet i Egedal, som er en del af SoL-projektet
Af udviklingskonsulent Trine Christensen, Ung Egedal
Hos Ung Egedal har vi på mange måder været på forkant med den åbne skoles krav om et samarbejde mellem de lokale folkeskoler og ungdomsskolen. I 2004 oprettede vi vores første samarbejdsfag, og gennem de efterfølgende år har vi opbygget et tæt og solidt samarbejde med de lokale folkeskoler om bl.a. vores Filmprojekt, SSP-fag og Masterclass.
Vær klar på forventningerne Vi var derfor også meget afklarede omkring, hvordan vi ønskede, at samarbejdet med folkeskolerne skulle styrkes yderligere i forlængelse af folkeskolereformen. Især to ting stod klart for os. Vores fag skulle kunne noget andet! Eleverne skulle udfordres på nye måder, få nye læringserfaringer og succesoplevelser. Det skulle tydeligt kunne mærkes, at nu kom der en underviser fra Ung Egedal, og at han/ hun kunne noget særligt. Vi skulle drage nytte af den direkte kontakt, vi fik, til en stor ungegruppe. De skulle præsenteres for vores øvrige tilbud (bl.a. Fritidsundervisning, Projektværksted, Ungesteder samt SSP), og få en større lyst til, at benytte vores tilbud i deres fritid. Eller sagt på en anden måde: Den åbne skole skulle – i ligeså høj grad som vi bød aktivt ind til den – også
12 | Ungdomsskolen #6 August 2015
give os input, større viden om de unge samt adgang til en direkte kommunikationskanal. Og det har den gjort!
at vores involvering i folkeskolen har givet en synergieffekt i vores fritidsundervisning.
Samarbejdsfag blev til fritidsundervisning
Innovationsfestival
Vores Filmprojekt er netop et eksempel herpå. Filmprojektet har årlig deltagelse af otte 8. klasser, og foruden et klart læringsmål om at give eleverne mulighed for at få indblik i filmmediets teknikker og virkemidler, er Filmprojektet også med til at styrke de deltagende klassers sociale sammenhold samt elevernes evne til at samarbejde. Alle underviserne er professionelle filmfolk, hvoraf flere er kendt fra den røde løber både i ind- og udland. Det engagement og drive, som underviserne igennem årene har formået at skabe hos eleverne omkring film og filmproduktion, resulterede i 2012 i, at vi besluttede at oprette en sommerferiecamp, hvor de unge kunne dykke endnu længere ned i filmmediet. Beslutningen var let at tage, da vi allerede havde underviserne, det nødvendige udstyr samt en direkte fødekæde af filminteresserede unge, som kunne deltage. Som ekstra plus for eleverne, bliver sommerferiecampen afholdt i Polen, hvor også polske unge deltager. Campen har dermed fået et internationalt snit, som udvider læringsoplevelsen hos de unge. Filmprojektet er således et udtryk for,
I efteråret 2015, skal Egedal Kommune være vært for den internationale innovationsfestival, Afsnit I. Afsnit I inddrager normalt kun unge ned til gymnasieniveau, men som noget nyt samler vi i år også samtlige 8. klasseelever og gør dem til en del af festivalen. I to intensive dage skal eleverne arbejde innovativt indenfor festivalens tema ”Rethink Living”. Eleverne vil blive blandet i workshopgrupper på tværs af klasse, skoler og bygrænser og skal komme med deres innovative løsningsforslag på et konkret spørgsmål. De vil lære at være innovative og nytænkende samt at samarbejde med andre end deres faste klassekammerater. Men for os er det at have ca. 550 elever samlet i to dage også en unik mulighed for at få et endnu større indblik i deres livsunivers. Eleverne skal på flere af workshopsene komme med deres bud på fremtidens ungdomsklub, hvordan fritidsundervisningen skal være organiseret og hvordan vi skaber sociale fællesskaber, som alle kan være en del af.
Tænk i synergieffekten På baggrund af de to præsenterede eksempler er det opsummerende
udbrede kendskabet til bl.a. vores masterclass og øvrige fritidsundervisning, samt give os adgang til deres intranet, så vi kan kommunikere direkte til elever, forældre og lærer.
Mere info
vores helt klare holdning, at vi i ungdomsskolerne skal se mulighederne i den åbne skole. Vi skal holde fast og byde ind med det, vi er absolut bedst til. Og vi skal give plads til, at eleverne kan være medskabende – både i samarbejdsfag, fritidshold, klubtilbud osv.
Klare aftaler I tillæg til vores mere overordnede tanker, er det også vores klare erfa-
Bag om Filmprojektet Filmprojektet involverer aktivt hele klassen, ved at tildele hver enkelt elev en specifik rolle, eksempelvis som lydmand, klipper, skuespiller osv. Filmprojektet er opdelt i fire mindre forløb: Lærerkursus, videokursus, elevkursus og en projektuge. Filmprojektet afsluttes med en storslået filmfestival, med over 700 deltagere i gallatøj på den røde løber, nomineringer, uddeling af statuetter og takketaler.
ring, at skriftlige aftaler med skolerne om samarbejdsfagene er med til at forebygge misforståelser. For hver enkelt skole laver vi en aftale, som begge parter skriver under på, og som inkluderer hvilke samarbejdsfag, de er tildelt, hvor mange timer fagene varer, hvornår de starter, hvem der er kontaktperson ude på skolerne osv. I tillæg hertil, skriver vi også, at skolerne samtidig forpligter sig til at
Hvis du er blevet nysgerrig efter at høre mere, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os. Du kan også se hele vores samarbejdsfolder for skoleåret 2015/16 på vores hjemmeside: www.ungegedal.dk.
Alternativ til Lara Feliks: Tilmelding uden elev login. Mobilvenlig. Let US statisik. Lærerlogin m. sms, prokol osv. + meget mere...
Ring til 70 27 19 70
Ungdomsskolen #6 August 2015 | 13
Når fællesskabet ikke kan sættes på formel Frirum og lyst til engagere sig i fællesskaber sikrer, at de unge udvikler sig til hele mennesker
Af Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), foto: Peter Jarvad
De generationer, der vokser op i dagens Danmark, er ambitiøse og målrettede unge, der dagligt kæmper for at leve op til deres egen og samfundets høje forventninger til deres formåen. Og det er ikke så mærkeligt. Helt fra de startede på blå stue i vuggestuen til de stod med afgangsbeviset fra gymnasiet eller erhvervsskolen i hånden, har der været fokus på deres udvendige og målbare præstationer.
stræk også gældende i ungdomsskolerne, når de unge tilmelder sig fritidsundervisning i fotografi, madlavning og teater. Både foreninger og ungdomsskoler tilbyder de unge et frirum og et fællesskab, som der ikke nødvendigvis skal komme et målbart resultat ud af, men som ikke desto mindre bidrager med enorm værdi til deres udvikling og dannelse.
Samhørighed og fællesskab
Men hvordan definerer man værdien af et fællesskab og et frirum, der ikke umiddelbart kan måles eller sættes på formel? I 2014 udgav DUF antologien ”Foreninger for fremtiden”, der for første gang nogensinde præsenterede ny viden om ungdomsorganisationernes betydning for unges liv, trivsel og kompetencer og foreningernes bidrag til samfundet som helhed. I samarbejde med nogle af landets fremmeste forskere undersøgte DUF ungdomsorganisationernes indflydelse på børn og unge inden for en række tematikker
En god uddannelse er bestemt vigtig for at komme godt i vej og få mulighed for at skabe sig det liv, man drømmer om. Men det er ikke den eneste afgørende faktor for, at børn og unge udvikler sig til at blive hele mennesker. I foreningslivet har vi i bund og grund et overordnet fælles mål med skolen: Vi ønsker også at uddanne og udvikle de unge til at blive aktive borgere, der tager del i demokratiet og engagerer sig i det samfund, som de er del af. Men måden og metoden, hvorpå vi søger at opnå det mål, er vidt forskellige. Udgangspunktet for dannelsen af de unge i foreningslivet er de idebestemte og aktivitetsbårne fællesskaber. I foreningerne opstår samhørigheden omkring det, de unge interesserer sig for – hvad enten det er rollespil, fodbold, politik, musik eller noget helt femte. Det samme gør sig på lange 14 | Ungdomsskolen #6 August 2015
Sociale medier kan ikke erstatte
som identitet, fællesskab, uddannelse, erhvervsevne og inklusion. Og forskernes konklusioner var klare: Aktiv deltagelse i foreningslivet bidrager til stærke fællesskaber, hvor unge udvikler deres identitet og danner tætte venskaber. I foreningerne bliver unge en del af mangfoldige fællesskaber. De får indblik i andre menneskers levevilkår og sociale baggrund, og de etablerer sociale netværk på tværs af alder, køn og klasse. Alt sammen vigtige forudsætninger for sammenhængskraften i vores samfund. Undersøgelsen viste desuden, at det er de unges interesse for en sag eller ønske om at være del af et socialt fællesskab, der får dem til at engagere sig i foreningerne. Et fællesskab, som de sociale medier ikke kan erstatte. For selv om sociale medier er effektive til at mobilisere de unge til aktioner og kampagner, kan den virtuelle kontakt ikke holde fast i de unge og få dem til at engagere sig i længerevarende aktiviteter. Udviklingen af varige venskaber og erfaringer i kollektive sociale processer sker først og fremmest gennem aktiviteter og interesse-
Vi ønsker også at uddanne og udvikle de unge til at blive aktive borgere, der tager del i demokratiet og engagerer sig i det samfund, som de er del af
fællesskaber forankret i foreningerne, konkluderede forskerne.
Erhvervsledere og foreninger En aktiv fritid i foreningslivet giver også de unge kompetencer, som erhvervslivet har glæde af. Sådan lød konklusionerne i en undersøgelse blandt 301 erhvervsledere fra danske offentlige og private virksomheder, som også præsenteres i DUFs antologi ”Foreninger for fremtiden”. Langt hovedparten af danske erhvervsledere har startet deres karriere i foreningslivet, og 79 procent af erhvervslederne har været aktive i én eller flere frivillige foreninger, inden de var fyldt 30 år. Hver femte erhvervsleder har været medlem af en ungdomsorganisation, og mere end hver anden har engageret sig som leder eller træner på gruppeniveau og lokalt plan.
Foreninger som fundament for voksenlivet Sociale kompetencer, samarbejdsevner og stærke netværk er blandt de gevinster, som erhvervslederne med baggrund i foreningslivet selv peger på. Undersøgelsen slår fast, at unges deltagelse i ungdomsorganisationernes aktiviteter er en uformel læringsarena, der giver øget viden, færdigheder og udvikler deres kompetencer. I foreningerne lærer de unge ved at gøre noget sammen med andre – og andre, der er forskellige fra dem selv. For ungdomsorganisationerne har plads til alle,
fordi de gennem deres værdier, kulturer og praksis ser de unges forskellighed som ressourcer, lyder forskernes konklusioner. Ungdomsorganisationernes værdier, strategier og praksis handler ikke om at fremme en konkurrence- eller vindermentalitet. I stedet er fokus på den enkelte unges mulighed for at være med til at definere og udvikle dele af aktiviteternes indhold. Det giver plads – særligt til marginaliserede unge og gør de unge i stand til at indgå i fællesskaber og få medbestemmelse. Foreningerne bliver et frirum og en mulighed for aktiviteter uden for uddannelsessystemet, der er med til at modne de unge og skabe det fundament, som deres voksenliv skal hvile på.
kigger vi på, om det forpligtende fællesskab i demokratiske, værdibaserede foreninger er støvet til, eller om det stadig har en berettigelse i samfundet i 2020? Det gør vi, fordi vi tror på, at nutidens unge og kommende generationer også i fremtiden skal have adgang til et frirum og lyst til engagere sig i fællesskaber, der ikke nødvendigvis kan sættes på formel. For kun sådan sikrer vi, at de unge udvikler sig til hele mennesker – og det er både de og resten af samfundet bedst tjent med. Og fordi vi tror og håber på, at foreningslivet og ungdomsskolerne også fremover vil spille en afgørende rolle i at skabe sådanne frirum og fællesskaber.
Fremtidens unge har også brug for et frirum I Danmark har vi en lang foreningstradition, og DUF kan i år fejre 75-års jubilæum som forkæmper for unges deltagelse i foreningslivet og i demokratiet. Men vi skal passe på, at vi ikke tager Foreningsdanmark for givet. I DUF tror vi på, at foreningernes forpligtende fællesskab og frirum fortsat har en værdi for de kommende generationer, men vi er også bevidste om, at både verden og ungdommen er en anden i dag end for 75 år siden. Derfor har vi i år sat gang i en større undersøgelse af fremtiden for foreningslivet. I løbet af 2015 og 2016
DUF er service- og interesseorganisation for 71 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Læs mere på www.duf.dk
Ungdomsskolen #6 August 2015 | 15
Folkemøde Glimt fra Bornholm Ungdomsskoleforeningen deltog igen i år i Folkemødet på Bornholm. Foruden alle de uformelle snakke blev det også til paneldebatter og oplæg. For det første stod vi for åbningstalen på Speakers Corner, hvilket blev lagt i hænderne på den ung, nemlig Anne Sophie Krog Pedersen fra Hedensted Ungdomsskole, hvis tale du kan høre på foreningens hjemmeside. For det andet deltog vi i debatmødet med Dansk Ungdoms Fællesråd om de mange udfordringer for unge og for det tredje stod vi sammen med Ungdomsringen for et fælles debatmøde. Vi havde også vores eget debatmøde, hvor der var fokus på unges fritidsliv og skolereformen – et emne som også tematiseres i dette blad. Endelig blev der – traditionen tro – delt små pins ud til politikere og andre deltager i Folkemødet. Denne gang var sloganet: Samtale bygger bro.
flyrejser
På billederne ses øverst vores eget debatmøde, i midten uddeling af pins til Mogens Lykketoft og nederst Anne Sophie på Speakers Corner (Foto: Mikael Hansen). Læs også sekretariatschefens dagsorden på modstående side.
skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed
Har I bestilt flyrejsen til foråret 2016? Det er nu, I skal bestille, så I har mulighed for at få de bedste priser. Deltagerantallet kan justeres, og navnene behøver vi ikke endnu.
Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk
16 | Ungdomsskolen #6 August 2015
Debatindlæg:
Folkemøde Bornholm – set retrospektivt
Når man ikke er medlem af Ungdomsringen eller KODA ...endnu engang
På Ungdomsskoleforeningens landsmøde blev der sat spørgsmålstegn ved berettigelsen af, at Ungdomsskoleforeningen har indgået en aftale med KODA/Gramex vedrørende musikrettigheder. Ungdomsskolen Kolding er en af de ungdomsskoler som har bedt Ungdomsskoleforeningen om at være aktiv med henblik på at få en aftale i stand. I forbindelse med vores udmeldelse af Ungdomsringen får vi i mail fra sekretariatet en besked om, at vi skal være opmærksomme på, at vi ikke længere er dækket af Ungdomsringens aftale med KODA. Da vi selvfølgelig ønsker at overholde gældende lovgivninng var vi nødt til at finde en anden løsning og spurgte i den forbindelse, om Ungdomsskoleforeningen kunne være behjælpelig med at etablere en kontakt til Koda/Gramex. Det har resulteret i en løsning, som gør, at vi også kan være lovlydige og hvor de ungdomsskoler, der ikke er medlem af Ungdomsringen kan tegne en Koda/Gramexaftale. Takket være Ungdomsskoleforeningens arbejde er denne løsning nu etableret og det endda til en fordelagtig pris. Det er den enkle grund bag Ungdomsskoleforeningens aftale med KODA.
Venlig hilsen Ungdomsskoleinspektør Christine Rasmussen, Ungdomsskolen Kolding
Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef
Nu disse linjer skrives er sommeren knap begyndt. Men når de læses er sommeren måske næsten forbi. Ak ja, tiden er kort og hukommelsen ligeså. Medio juni deltog Ungdomsskoleforeningen for fjerde gang i Folkemøde Bornholm. Et møde, der hvad angår volumen og omtale målt i bl.a. antal spaltemillimeter ganske imponerende vokser sig større og større år for år. I år med den ekstra dimension, at udenlandske politikere desværre stjal lidt af fokus fra den gode sag. Vi håber, at næste år er ”back to normal”. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi er af den opfattelse, at indsatsen er pengene og ulejligheden værd. Investeringen er godt givet ud. Igen i år havde vi den første taler på Speakers Corner. Ann Sophie fra Ung Hedensted stillede spørgsmålstegn ved, om de ambitioner unge har i dag kommer fra forældrene eller fra de unge selv. Hendes bud var, at det kan de unge sagtens selv styre. Og at unge også – på trods af ambitionerne - skal være solidariske med dem, der har det svært. Vores eget debatmøde, hvor blandt den danske Pisa-chef Hans Hummelgaard deltog, stillede bl.a. skarpt på kompetencer i og omkring unges fritidsliv – og hvorvidt det måles i Pisa? Sammen med Ungdomsringen havde vi et fælles debatmøde under mottoet ”Samtale bygger bro”, der satte fokus på behovet for at tale konflikter ned og bygge bro mellem forskellige livsopfattelser og tilgange til ungdomslivet. Endelig deltog vi i andre aktørers
debatmøder: Det gjaldt Efterskoleforeningens ungdomsgenerationsportræt, og det gjaldt EVA`s fokus på partnerskaber i den åbne skole sammen med bl.a. Dansk Skole Skak og Dansk Skoleidræt. Gode og udbytterige dage i missionen om at sætte ungdomsskolen og de unges behov herfor på dagsordenen. Vores ”pin” med mottoet ”Samtale bygger bro” prydede i hvert fald mange jakkereverser og gav anledning til mange en god snak med såvel politikere, embedsmænd som organisationsfolk. Næste år vil vi være der igen med ny energi og nyt gå-på-mod. På det tidspunkt vil vi nok prøve at blande os endnu mere – og sætte vores præg på debatten endnu flere steder. Men vi vil først og fremmest søge at få ungeperspektivet endnu mere på dagsordenen. I år var det dejligt at opleve ungdomsskoler med selvstændige initiativer på Folkemødet. Det gjaldt blandt andre Ung Egedal, Ung i Helsingør og Ung Rudersdal. Disse unge har ovenikøbet positivt formuleret fem anbefalinger til et meningsfuldt ungdomsliv: Det handler specifikt om et nyt syn på karakterer og klasseværelset, omkring nærdemokrati, omkring social innovation omkring passion og tætte relationer og fællesskaber. Samarbejdet omkring de unge og deres tilgang til liv og læring vil således i høj grad komme i fokus i planlægningen af næste års møde. Tak for i år, Allinge, vi vender frygteligt tilbage næste år.
Ungdomsskolen #6 August 2015 | 17
DFS puljer Dansk Folkeoplysnings Samråd har åbent for ansøgninger til tre puljer. De tre puljer fordeler sig på en støttepulje, en pulje til udvikling af lokal folkeoplysning og en pulje til udvikling af folkeoplysning. I kriterierne for de to udviklingspuljer har DFS’ bestyrelse i år valgt at prioritere projekter, der ligger inden for temaerne ”folkeoplysning for flygtninge” eller ”nye læringsformer”, men man kan naturligvis også søge til andre formål. Læs om puljerne og kriterierne for støtte på organisationens hjemmeside www.dfs.dk under medlemstilbud/puljer. Ansøgningsfristen er 1. september og medlemsskoler har mulighed for at søge gennem Ungdomsskoleforeningen. Kontakt konsulent Søren Hanmann Larsen for yderligere i god tid inden.
Ny praktikant I august tilknyttes Janni Kristensen Ungdomsskoleforeningen som praktikant. Janni læser kandidat i International Virksomhedskommunikation og skal primært bidrage til SoL-projektet, men vil også arbejde med Ungdomsskoleforeningens kommunikation.
Sorømøde Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen er sammen med Per Lindegaard Christensen fra UngVest, som sidder i akademirådet for Ny Nordisk Skole, inviteret til årets Sorømøde.
18 | Ungdomsskolen #6 August 2015
Mødet finder sted i dagene 4.-6. august og vil omhandle folkeskolereformen nu ét år efter ikrafttrædelsen. Det nærmere program er i skrivende stund ukendt, da valget og dannelsen af den nye regering lige skulle være på plads først.
KL Camp SoL-projektet vil være repræsenteret med en stand på den camp om den åbne skole, som Kommunernes Landsforening står bag den 24. august. Såvel projektkoordinator Mads Søndergaard Thomsen som sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen vil deltage. Sidstnævnte vil endvidere komme med indlæg i workshops.
Statistik Camp Ungdomsskoleforeningen vil til efteråret tilbyde at afholde Statistik Camp for ungdomsskoler rundt om i de 9 LU-kredse. Under overskriften ”Slip af med din statistik på under 8 timer”, er det tanken, at de statistikansvarlige fra interesserede skoler i kredsen sammen sætter en dato, hvor sekretariatets statistikmedarbejder kan komme på besøg og lære fra sig om indberetning, hyppige fejl, validering etc. Interesseret? Kontakt sekretariatet og hør nærmere.
Ungenetværk Ungenetværket (tidligere kendt som ungekartellet) holder møde hos Ungdomsskoleforeningen den 12. august.
Ungdomsskoleforeningen inviterer til konference d. 8. september 2015
Fremtidens åbne skole – i et nyt samarbejde Konferencen tager afsæt i projektet ”Samarbejde om Læring” og sætter fokus på det vigtige arbejde med folkeskolen efter reformen, hvor ungdomsskolen er en vigtig partner. Vi har sammensat et program, der både inspirerer og giver konkrete eksempler på, hvordan samarbejdet kan gribes ind.
Målgruppe: Konferencen henvender sig til en bred målgruppe; både folkeskole- og ungdomsskoleledere, kommunale beslutningstagere, skolechefer, lærere og undervisere. Det er derfor en oplagt mulighed for Jer, som ungdomsskole, at invitere Jeres kommunale chefer og lokale samarbejdspartnere med – og give dem et skub i retning mod mere samarbejde med Jeres ungdomsskole.
Program: På konferencen vil den være oplæg ved: • Hong Quang Ha, specialkonsulent i Undervisningsministeriet og med i følgegruppen for SoL-projektet
•
Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College • Mette Pless, forsker og lektor ved Center for Ungdomsforskning • Vagn Strandgaard og Rikke Nedergaard, MILIFE Desuden vil der være inspirationsmesse med case-skolerne fra SoL-projektet samt paneldebat om den åbne skole med deltagelse af KL, Skolelederforeningen, LU, Skole og forældre, elever samt Ungdomsskoleforeningen. Konferencen afholdes på Sinatur Hotel Storebælt i Nyborg. Læs mere om konferencen og om tilmelding på www.ungdomsskoleforeningen.dk
Obligatorisk knallertkursus
Sekretærkursus med udsigt
10.-11. oktober 2015 Årets knallertkursus rettet mod nye undervisere finder sted i weekenden d. 10.- 11. oktober i Glostrup. Her vil deltagerne få kendskab til retningslinjer og undervisningsplan samt værktøjer til selvstændigt at planlægge og gennemføre undervisning såvel som prøver. Husk, at kurset efter de nye regler er obligatorisk før en evt. ny underviser må begynde sin undervisning. Der er begrænset antal pladser.
6. – 7. oktober 2015, Sinatur Hotel Storebælt Ungdomsskoleforeningen inviterer igen til Ungdomsskolesekretærkursus. Det er tredje gang vi laver et særligt kursusdøgn for ungdomsskolens centrale medarbejdere. Vi sørger for faglig fordybelse i aktuelle værktøjer og nye metoder. Kursisterne kommer med friske ideer, engagement og et åbent sind. Vi lover, at man kommer berigede hjem.
Læs mere om program og tilmelding på www.ungdomsskoleforeningen.dk Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Finn Lillelund Christensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er mandag den 10. august 2015. Blad 7/15 udkommer i uge 36 2015
Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade: 4.450 kr. Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!
Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Rebild Ungdomsskole Oplag 2500 ISSN 0106-4193
Ungdomsskolen #6 August 2015 | 19
Digitale agenter Varde Ungdomsskole har uddannet 15 unge elever som såkaldte digitale agenter. I juni fik de nemlig diplom på, at de har fuldført en forløb, som sætter dem i stand til at hjælpe lærerne på Blåvandshuk Skole med at bruge mobiler og computere i undervisningen. Nu skal projektet udbredes til andre af Varde Kommunes skoler, så unge også der kan få indflydelse på anvendelsen af digitale hjælpemidler i undervisningen.
Folkemøde på Bornholm Ungdomsskoleforeningen deltog i juni på årets folkemøde på Bornholm. Her deltog foreningen i flere debatmøder, ligesom vi traditionen tror stod for den første tale på Speakers Corner. I år var talen lagt i hænderne på en ung, nemlig Anne Sophie Krog Pedersen fra Hedensted Ungdomsskole. Du kan høre, hvad hun sagde om ”Generation Præstation” på www.ungdomsskoleforeningen.dk