Ungdomsskolen - Blad nr. 6 2016

# AUGUST 2016

[

]

Folkemøde

Trivselsmåling Læringslokomotivet Ny ung i Rådet for Børns Læring Profilen: Mikkel Brander fra Tønder

Sammen er det sjovere Du skal turde give slip på ejerskabet til dine fortællinger, når du vælger at kommunikere sammen med unge og ikke kun til dem

Af Mads Birch, Red Dot Lab, Helsingør Kommunale Ungdomsskole

Facebook-opslaget fra marts om et lynkursus, der hjælper dig med at blive klar til folkeskolens afgangsprøver, har stadig sit første like til gode.

Det er ellers forsynet med en lækker lille grafik, og der linkes direkte ind til tilmeldingen på det mobilvenlige website.

En udfordring Man skulle tro, det var en simpel opgave at kommunikere med en befolkningsgruppe, der altid er online og som døgnet rundt modtager og deler information. Ofte med vennerne, af og til med sig selv, og engang imellem med resten af verden.

Men dine kommunikative evner bliver udfordret, når dit budskab skal nå igennem de tonsvis af informationer og distraktioner, som unge forholder sig til hver eneste dag.

Og det er helt sikkert ikke nok at spille på én hest. Engang kunne man nøjes med at trykke et fint katalog med ungdomsskolens holdtilbud, uddele det til de nye skoleklasser og så bare åbne dørene. I dag skal du have styr på både Facebook, YouTube, Instagram og website – selvfølgelig i en mobilvenlig udgave.

Sammen om historierne Kommunikation er en tango for to, for det handler ikke kun om at levere be-

2 | Ungdomsskolen #6 August 2016

skeden. Det handler også om at lytte til svaret. Og unge vil involveres, hvis de skal lokkes til at bruge deres fritid på et tilbud, som de selv skal vælge.

De vil være med til at bestemme, hvilke hold der oprettes, og de vil være med til at bestemme, hvilken dj der skal hyres til ungdomsskolefesten.

De har en mening om, hvilke videoer der virker på YouTube, og de vil meget hellere have, at det er deres egne jævnaldrende, der har taget billederne, når der bliver lagt et fotogalleri op fra det seneste arrangement.

Så når man kommunikerer med unge – ja så handler det i høj grad om at involvere dem i alle de faser af ungdomsskolens liv, hvor vi fortæller hinanden noget.

Kunsten at turde give slip Det er en beslutning, der kan give grå hår i hovedet hos de voksne, der mener, at de har så langt det bedste overblik over, hvad ungdomsskolen kan, skal og bør. For når man involverer, så giver man også slip på kontrollen og sender en del af ejerskabet over på den anden side af bordet.

Hvad nu, hvis videoen bliver mystisk?

Hvad nu, hvis det bliver en mærkværdig fest? Hvad nu, hvis resultatet i det hele taget bliver noget andet end det, vi selv var kommet frem til?

Dén balancekunst kan du lægge til den øvrige liste af udfordringer af dine evner udi formidling, men først når du accepterer, at du ikke længere kan

styre hele processen selv, kan du for alvor sige, at du kommunikerer med de unge og ikke blot til de unge.

Vi danner og uddanner I sidste ende er samarbejdet den logiske videreførelse af det, der er ungdomsskolens hjerteblod: At vi ikke kun uddanner unge, men at vi også er med til at danne dem og bidrager til at forme morgendagens samfundsborgere, så de lærer at tage ansvar, sige deres mening højt, løfte i fællesskab og stå på egne ben.

Det er ikke altid nogen let opgave at arbejde sammen om at fortælle historier, og du skal ikke altid regne med at få svar på dine spørgsmål. Men nogen gange er det manglende svar nok i sig selv. Og på den måde har et Facebook-opslag uden likes også en vigtig funktion…

Debatstafetten sendes videre til Ungfredensborg

Red Dot Lab er Helsingør Kommunale Ungdomsskoles medielaboratorium, hvor vi øver os i at fortælle historier om unge - sammen med de unge. I samarbejde med de lokale skoler og aktører i mediebranchen er vi med til at udvikle læringsprojekter om medier og fortælleformer, og Ungdomsskolens egne elever kan i sæsonen prøve kræfter med grafisk design, foto, video og meget mere. Samtidig involveres Ungdomsskolens elever i husets kommunikation, så de unges historier bliver fortalt i øjenhøjde.

Folkemøde 2016 Af Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

Som nyvalgt formand var jeg med Ungdomsskoleforeningen til Folkemødet på Bornholm. For nu at sige det pænt, så var jeg kritisk, før jeg tog derover. For mig at se gav det ikke mening, at så mange mennesker skulle fragtes til solskinsøen for at feste i fire dage, og jeg troede ikke på, at foreningen fik nok ud af mødet set i forhold til udgift og tidsforbrug. Disse fordomme blev gjort til skamme!

For det første blev jeg bjergtaget over, at vi her i folkeoplysningens højborg formår at manifestere retten til at forsamle sig og ytre sig i fri dialog – på trods af det, der sker omkring os i disse år. Næsten 3000 debatmøder på et forholdsvist lille område taler sit klare sprog.

For det andet blev jeg overrasket over, hvor let tilgængelige beslutningstagere og samarbejdspartnere er på Folkemødet. Helt konkret mødte vi samarbejdspartnere i en grad, så det ville have taget uger at komme omkring Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er torsdag den 11. august 2016. Blad 7/16 udkommer i uge 36

dem i forbindelse med mere formelle møder.

Ungdomsskoleforeningens sekretariat havde lavet et fremragende forarbejde i forhold til at arrangere debatmøder med nuværende og potentielle samarbejdspartnere for ungdomsskolerne: Ungdomsringen, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælps Ungdom, Foreningen NORDEN og Børne- og kulturchefforeningen for bare at nævne nogle.

Konkret blev det klart for mig, at det er meget forskelligt, hvordan vi i kommunerne formår at løfte opgaven med at tage imod de mange flygtninge og inddrage dem i fællesskaber. Ungdomsskoleforeningen vil i det fremadrettede gå i dialog med Røde Kors om, hvorvidt der er veje, vi sammen kan gå, for at vi i højere grad kan understøtte og lykkes med denne opgave.

I forbindelse med dialogen om Foreningen NORDEN og ungdomsskolen gjorde vi opmærksom på, at det var en udfordring for mange skoler, at Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade: 4.450 kr.

Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!

ungdomsskolerne har en del rejseaktivitet i Norden, men ikke i så høj grad et egentligt ung-til-ung samarbejde.

En af årsagerne hertil kan være de mange EU-programmer og projektmidler, der er at hente. Formanden for Foreningen NORDEN, Mogens Jensen, bringer denne problemstilling op i bestyrelsen i nær fremtid.

Som jeg gjorde opmærksom på i min seneste leder, så giver ungdomsskolens tværkommunale forpligtelse både muligheder og forpligtelser. Den benytter vi enhver lejlighed til vedholdende at italesætte overfor de relevante aktører – også på Folkemødet.

Jeg er ikke i tvivl om, at det er afgørende, at vi fortsat deltager på mødet.

I bestyrelsen har vi en løbende kritisk dialog om, hvor og hvordan vi interessevaretager bedst for vores beskedne midler. På bestyrelsesmødet her i august vil vi evaluere mødet og drøfte det fremadrettede omfang i vores deltagelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Folketmødet, Mikael Hansen Oplag 2125 ISSN 0106-4193

Ungdomsskolen #6 August 2016 | 3

Debat, briller og blikfang Ungdomsskoleforeningen var på sit 5. folkemøde i midten af juni

Af konsulent Mikael Hansen (tekst og fotos)

I en delegation med syv medlemmer var Ungdomsskoleforeningen repræsenteret med formand, kasserer, ledere fra to medlemsskoler samt tre sekretariatsmedarbejdere, der var med i fire begivenheder arrangeret af foreningen i samarbejde med forskellige andre organisationer. Desforuden deltog man i andres arrangementer, med spørgsmål og kommentarer, foruden repræsentative tiltag.

Sagt på en anden måde: Lars Buchholdt Kristensen, nyvalgt formand for foreningen, mødte i hurtig rækkefølge et væld af kommende og vigtige samarbejdspartnere fra ministrerer, styrelser, kommuner, faglige interesseorganisationer mv.

En ung, Nadim, var første oplægsholder på Speakers Corner – en tradition Ungdomsskoleforeningen har sørget for. Nadim Mahmoud er fra UngEgedals ungdomsdelegation, der senere også havde et arrangement i Dansk Folkeoplysnings Samråds telt, hvor også Statsminister Lars Løkke Rasmussen gatecrashede. Han lovede at komme til indvielsen af det ønskede ungdomshus, der var anledning til mødet.

Nadim bliver sikkert i løbet af efteråret en kendt person, da DRs ungeredaktion fulgte ham tæt på Folkemødet.

4 | Ungdomsskolen #6 August 2016

Stina Wrang Elias

10. kl. – hvad nu? hed et debatarrangement med deltagelse af AnneBirgitte Rasmussen, rektor og formand for Danske Gymnasier, Dorte Skovgaard Wihre, pressechef hos Danske Erhvervsskoler, Henning Rasmussen, formand for Landsforeningen af 10. kl. skoler, Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen og Mikkel Haarder, direktør i EVA. Lars Buchholdt Kristensen var ordstyrer.

Mikkel skulle forsvare en rapport fra EVA (læs omtalen i sidste udgave af Ungdomsskolen). Troels Borring lagde op til fornyet samarbejde i denne kreds og foreslog møde i august. Han bliver vist taget på ordet.

”Ungdomsskolen – mulighedernes skole” står der på disse friske solbriller, der blev uddelt til 250 unge imens vejret var til det. De seks unge, der her er foreviget, er fra Bornholm. De mange briller pyntede nogle timer i bybilledet, der så hurtigt ændrede karakter, da regnen satte ind.

Ungdomsskolernes Blikfang samlede materialer fra 14 ungdomsskoler, hvor især heltidsundervisningens unge bidrog med irregulære enheder til det ”tårn”, som Bent W. Hansen fra Bornholms Ungdomsskole mokkede op på mødet. Søndag fandt en fotograf ham inde i skulpturen.

Tak for indsatsen til Bent og ungdomsskolen. Og tak for de tilsendte bidrag!

Ungdomsskolen #6 August 2016 | 5

På tur med Læringslokomotivet Egmont Fonden og Ungdomsskoleforeningen lancerer nu et stort læringsprojekt vedrørende turboforløb i ungdomsskolen

Af vicesekretariatschef Mads Søndergaard Thomsen

I efteråret 2016 påbegynder Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med Egmont Fonden et nyt, stort projekt, der har til formål at udbrede intensive læringsforløb i ungdomsskoleregi. I alt 600 elever vil deltage i forløbene i projektets løbetid.

For snart et år siden modtog sekretariatet en uformel henvendelse fra Egmont Fonden, og siden da har vi samarbejdet om at udvikle projektet, der blev endeligt bevilget lige før sommerferien. Ungdomsskoleforeningen modtager et pænt millionbeløb over en treårig periode til at gennemføre projektet, som vi har valgt at kalde for Læringslokomotivet.

Udfordringen Med en helhedsvurdering som forudsætning for at blive erklæret uddannelsesparat og de nye karakterkrav for at kunne blive optaget på en ungdomsuddannelse står folkeskolen og andre grundskoler overfor at skulle styrke de faglige, personlige og sociale kompetencer. De seneste undersøgelse fra EVA viser således, at ca. 25% af eleverne i 8. klasse vurderes som ikke-uddannelsesparate, og herudaf er mindst ¼ vurderet til ikke at opfylde hverken de faglige, personlige eller sociale kompetencer.

Dette er en gruppe af elever, der for bare et par år siden ville være kommet ind på en ungdomsuddannelse,

6 | Ungdomsskolen #6 August 2016

Foruden specialundervisning har en del ungdomsskoler gode erfaringer med forskellige former for intensive læringsforløb. Det fremgik også af temanummer om turboforløb i marts måned i år. Her foto fra Plan T, UngVest i Odense. selvom de ikke havde fået 2 i matematik og dansk i deres 9. klasses prøve. Så uanset grunden til, hvorfor denne gruppe ikke vurderes uddannelsesparat, forestår der et stykke arbejde for at skabe bedre forudsætninger for denne gruppe af elever.

Ungdomsskolens indsats Den kommunale ungdomsskole er en af folkeskolens væsentligste samarbejdspartnere og har i mange år tilbudt ekstra- eller specialundervisning til elever, der vil forberede deres faglige kompetencer i fag som dansk,

matematik, engelsk, mv. – enten som undervisning om aftenen ved siden af almindelig skolegang eller som intensive læringsforløb i samarbejde med folkeskolen.

Derfor er Ungdomsskoleforeningen og ungdomsskolerne optaget af at bistå med viden og erfaring ift. ovennævnte udfordring.

Målet for projektet er at udbyde intensive læringsforløb og efterforløb, der sikrer, at målgruppen i 9. klasse bliver erklæret uddannelsesparate og får karakteren 2 i dansk og matematik samt etablerer et læringsforløb, der

Ungdomsskoleforeningen søger:

Projektkoordinator

Der er på forhånd givet fire modeller over mulige læringsforløb i projektet

kan udbredes til hele Danmark via regionale kapacitetscentre.

Forpligtende samarbejde Sekretariatet er allerede påbegyndt arbejdet med projektet. Mange ungdomsskoler har udvist interesse for at deltage, hvilket kun understøtter den forventning, Ungdomsskoleforeningen og Egmont Fonden har til projektet.

Ungdomsskolerne er en naturlig aktør, når det kommer til intensive læringsforløb, og med de rette tilbud kan der gøres en kæmpe forskel for eleverne i folkeskolen.

Projektet, der løber over tre år, er struktureret ud fra nogle klare krav og forventninger til, hvad et intensivt læringsforløb indebærer. Der er udarbejdet fire modeller, der alle ønskes gennemført forskellige steder i landet.

De deltagende ungdomsskoler vil altså skulle gennemføre intensive læringsforløb, hvor rammerne er udviklet af Ungdomsskoleforeningen og en ekspertgruppe. Man kan ikke deltage med allerede eksisterende egne forløb.

En væsentlig forudsætning for, at projektet bliver en succes, er at de deltagende ungdomsskoler og deres samarbejdspartnere; forvaltning, folkeskole o.a., indgår i et forpligtende samarbejde om at gøre det bedste for de unge. Der er ligeledes krav om en væsentlig kommunal medfinansiering på forløbene, da et af formålene med projektet er at gøre det levedygtig – også efter projektmidlerne stopper i 2019.

og kommuner. De første intensive læringsforløb i projektet løber af stablen i efteråret 2017.

Lige efter sommerferien vil der, foruden en grundig skriftlig præsentation af projektets indhold og kriterierne for deltagelse, blive afholdt informationsmøder for interesserede skoler og kommuner. Efter disse informationsmøder er der forventeligt deadline for ansøgninger om deltagelse ultimo august eller primo september 2016.

I begyndelsen af efteråret afholdes et opstartsmøde for alle deltagende ungdomsskoler og kommuner.

Ungdomsskoleforeningen og Egmont Fonden samarbejder i projektet med bl.a. Epinion og Professionshøjskolen Metropol, omkring evaluering af projektet og opkvalificering af medarbejdere.

Til ”Læringslokomotivet - Turboforløb i Ungdomsskolen” søges en projektkoordinator med uddannelsespolitisk tæft og læringsmæssig indsigt, der i tæt samarbejde med Ungdomsskoleforeningens sekretariat, får ansvaret for den primære koordinering af projektet.

Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling med start senest 1. november 2016.

Projektet løber indtil sommeren 2019 og er støttet af Egmont Fonden.

Se mere om stillingen, samt frist og procedure for ansøgning på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside - www.usf.dk

Om Læringslokomotivet Projektets primære formål er at styrke de faglige, sociale og personlige kompetencer hos elever i 7.-8. klasse, sådan at de bliver erklæret uddannelsesparate og minimum opnår karakteren 2 i deres 9. klasses eksamen i dansk og matematik via deltagelse i et intensivt læringsforløb og et efterforløb.

Det sekundære formål med Læringslokomotivet er at udvikle en organiseringsmodel for spredning og skalering af intensive læringsforløb, som sikrer høj kvalitet i den intensive læring, et frugtbart samarbejde med folkeskolen og økonomisk bæredygtighed.

Projektet tilsigter, at de deltagende elever fra 7.-8. klasse opnår et markant fagligt løft samt udvikler evner til at tage ansvar for egen læring på kort og lang sigt. Altså får fagligt svage og skoletrætte elever i udskolingsalderen en chance for at indhente deres efterslæb i skolen samt øge deres motivation for skolegang fremadrettet og derved kunne bidrage til samfundet.

Tidsplanen Sekretariatet vil i den kommende tid arbejde på at udrulle projektet; udvikle på forløbene, ansætte personale og indgå aftaler med ungdomsskoler

Ungdomsskolen #6 August 2016 | 7

15-årige på knallert Ny lovgivning på knallertområdet fra oktober

Af konsulent Søren Hanmann Larsen

Sidst i maj vedtog Folketinget med en stemmes flertal at nedsætte alderen for at tage kørekort til lille knallert til 15 år. Loven træder i kraft d. 1. oktober 2016, indtil da skal ungdomsskolerne undervise efter de gamle regler.

Flere ungdomsskoler oplevede i juni måned, at unge 14-15-årige og disses forældre henvendte sig på skolen i den tro, at de kunne påbegynde undervisningen straks, men det kan altså ikke lade sig gøre.

Dialog om følgerne Ungdomsskoleforeningen er i dialog med relevante aktører omkring lovændringen og dens følgevirkninger.

Sikker Trafik har fået opgaven med at konsekvensrette undervisningsmaterialer og teoriprøver. I den forbindelse vil man se på mulighederne for at

benytte en mere tidssvarende måde at distribuere prøverne på, gerne en netbaseret løsning.

Regelsættet Trafikministeriet og Færdselsstyrelsen er i gang med at se på det nye regelsæt, og hvilke konsekvensændringer det må afføde, fx omkring starttidspunkt for førstehjælpskurserne og regler for meritoverførsel herfor, så det stemmer overens med nye aldersgrænser.

Om hele regelsættet blot kan forskydes et år nedad var ved redaktionens slutning uafklaret, så Ungdomsskoleforeningens råd til medlemsskolerne skal være ikke at melde for bombastisk ud i sæsonbrochure mv., førend vi kender de endelige regler.

Ungdomsskoleforeningen vil i samarbejde med Sikker Trafik naturligvis løbende informere i nyhedsmails de kommende måneder, efterhånden som de nye regler falder på plads.

Feliks - nu på 12 ungdomsskoler

8 | Ungdomsskolen #6 August 2016

MobilePay Responsive design SD og KMD løn Flere ansættelser Glidende sæsoner UniLogin Tilmelding uden login Klub Modul med scanner

Bookingsystem Egne felter i tilmeldingsform Modul til valgfagselever

Ring 7027 1970

Og der er mere på vej...

Værktøjer til lærerne: Fraværsregistrering + SMS SMS til elever + holdlister Se egne hold + elevnoter

Trivsel og mobning National trivselsmåling viser positiv udvikling, men påpeger også udfordringer i folkeskolen

Af Bjarne Mouridsen

”Elevers trivsel i folkeskolen er stigende”. ”Hver femte elev i folkeskolen har oplevet mobning”.

To overskrifter for artikler, som begge er langt på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling hjemmesiden den 22. juni 2016.

Umiddelbart kan det jo virke selvmodsigende. Som om to forskellige undersøgelser peger i forskellige retning.

Men læser man længere end overskriften viser det sig, at begge artikler refererer til én og samme undersøgelse – nemlig den anden nationale måling af folkeskoleelevernes trivsel, gennemført i foråret 2016.

Fire parametre Undersøgelsen måler elevernes trivsel på fire parametre: • Faglig trivsel - omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.

• Social trivsel - omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning.

• Støtte og inspiration - omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.

• Ro og orden - omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.

Samlet fremgang Dertil kommer en samlet vurdering, som altså viser den generelle skoletrivsel. Og det er netop den samlede trivsel, som er steget i forhold til den første måling fra foråret 2015, idet den på en skala fra 1-5 (hvor 5,0 udtrykker den bedste mulige trivsel) er gået fra 3,7 til 3,8.

- Jeg er glad for, at det går den rigtige vej med elevernes trivsel i folkeskolen. Vi ved, at der er sammenhæng mellem børns trivsel og deres læring.

Hvis et barn er ked af det, er det også sværere at koncentrere sig om brøker, retstavning eller gruppearbejde, udtaler minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

Drenge trives bedre Stigningen er dog ikke generelt, idet det faktisk kun er på områderne ”faglig trivsel” og ”ro og orden”, der er sket en positiv udvikling, hvorimod der på de andre områder nærmest er status quo. På alle parametre er der dog et øget antal elever, som angiver bedste mulig trivsel (4,1-5,0).

Målingen viser også, at drengene åbenbart trives bedre socialt end pigerne, ligesom de også oplever mere ro og orden end pigerne.

- Det er vigtigt at have fokus på, hvorfor pigerne trives mindre godt end drengene. Det indgår som en af de centrale udfordringer i det ligestillingsarbejde, som jeg har netop har sat i gang. Vi skal sikre, at alle børn uanset

evner og færdigheder får lige muligheder i klasseværelserne, udtaler Ellen Trane Nørby.

For mange mobbes Målingen viser samtidig, at hver femte elev angiver at have oplevet mobning på egen krop. Dette er dog et lille fald i forhold til målingen året før, men stadig tyder tallene på, at mobning er et problem i skolerne, påpeger ministeren.

- Jeg er glad for, at færre elever i år oplever at blive mobbet i folkeskolen. Men vi er langt fra i mål. Bare ét enkelt tilfælde af mobning er ét for meget. Mobning har store konsekvenser for det enkelte barn og kan sætte mærker for resten af livet.

Mobning kræver derfor en helt særlig opmærksomhed. I samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet og med Mary Fonden som faglig sparringspartner har jeg derfor taget initiativ til en aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning, siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

Hele målingen kan findes på www.uvm.dk

Ungdomsskolen #6 August 2016 | 9

Ny ung i Rådet Månedens ungeprofil er Uyioghosa Presly Agbonito, Hvidovre Ungdomsskole, som kort før sommerferien blev udpeget til Rådet for Børns Læring

Af Bjarne Mouridsen

Ungdomsskoleeleverne i DUSK-net har fået en ny repræsentant i det ministerielle Rådet for Børns Læring. Det er den kun 15-årige Uyioghosa Presly Agbonito fra Hvidovre Ungdomsskole, der dermed afløser Jacob Løhmann Kristensen fra Tårnby Ungdomsskole.

Vi har stillet Uyioghosa (eller bare Uyi) nogle spørgsmål.

Social ulighed og lysten til at gå i skole Hvorfor valgte du at stille op Rådet for Børns Læring?

- Jeg har altid haft lyst til at komme ud med mine holdninger til ”de store magter”. Tænkte også det kunne være en fed oplevelse at se, hvordan Rådets arbejdsproces var.

Jeg har også selv haft erfaring med at sidde til møder med nogle mennesker, der var ældre end mig, så jeg føler slet ikke, at det er kedeligt, men faktisk spændende.

Har du bestemte emner, du vil arbejde for?

- Jeg kan rigtig godt lide emnet ”social ulighed”, som vi skal arbejde med nu. Jeg mener, at det er et meget relevant emne i forhold til folkeskolen i dag. Kunne også rigtig godt tænke mig at arbejde med at få flere unge til at få lyst til at gå i skole. Jeg har selv nogle venner, der virkelig bare ikke gider folkeskole, og de er ikke de eneste, der mener det.

Har haft sin debut Du har allerede været til dit første møde i Rådet. Hvad var dit indtryk af det?

Jeg troede, at det allerførste møde ville blive lidt svært for mig at forstå, men da jeg så fandt ud af, at vi snakkede om et emne, jeg allerede havde god kendskab til, var det faktisk meget nemt. Måske var det lidt svært at komme ud med sine meninger i starten, men jeg fik også selv sagt lidt til mødet.

Er man en kommende politiker, når man allerede som 15 årig engagerer sig et landsdækkende råd?

Det kan godt være. Jeg elsker den del af politik med debatter, at løse samfundsmæssige problemer og gøre samfun-

10 | Ungdomsskolen #6 August 2016

det bedre. Men jeg har ikke rigtig et mål om, at jeg en dag kommet med i Folketinget.

Fået meget ud af DUSK-samlinger Hvornår blev du aktiv i DUSK-net og hvorfor?

For tre år siden meldte jeg mig til Hvidovre Ungdomssko-

Nyt sadelovertræk til Vordingborg Vordingborg Ungdomsskole har deltaget i Cyklistforbundets ”Vi cykler til arbejde kampagne” og var heldig at være blandt årets vindere. Derfor er der nyt sadelovertræk på vej til holdet ”Vordingborg Ungdomsskole Go Go Go”.

Ungdomsskoleforeningens sekretariat deltog også i kampagnen, men var dog ikke blandt vinderne. Her blev det til 1.112 km fordelt over 119 cykeldage.

Nationalt Center for Skoleforskning

les demokratihold. Der var en lærer fra ungdomsskolen, der kom til min skole og fortalte om deres demokratihold, og det fangede mig. Siden den dag meldte jeg mig og har været der lige siden. Da jeg hørte om DUSK-net samlinger, blev jeg lidt nysgerrig og ville opleve dem selv. Har været med på fem ture nu og har fået meget ud af det – ikke kun venskaber, men også viden og erfaring, som man kan bruge i skoletiden og i fremtiden.

Hvordan vil du bruge de andre unge i DUSK-net?

Der er så mange forskellige personer med forskellige holdninger, hvilket er meget vigtig efter min mening. Fx kan der være et bestemt emne med nogle ting, som andre fra DUSK-net ved bedre end jeg gør, så er det oplagt at spørge dem om deres holdninger.

Parkour og elevråd

Professor Lars Qvortrup bliver leder af det nye Nationalt Center for Skoleforskning, som er etableret i samarbejde med professionshøjskolen VIA UC og åbnede her i august. ”Ledetråden for mit arbejde er, at vi skal lave forskning, der kan bruges af lærere, pædagoger og ledere i deres professionelle praksis. Det forudsætter blandt andet høj forskningskvalitet og samarbejde på tværs af forskningsinstitutionerne”, siger Lars Qvortrup, som kommer fra Aalborg Universitet

Konference om Esport Ungdomsringen afholder den 30. september konference om Esport og gaming. Det foregår på Syddansk Erhvervsskole i Odense, og titlen, ”Esport som læring og dannelse – imellem underholdning og pædagogisk korrekthed”, indikerer vil de læringsmæssige aspekter være i fokus.

Der vil bl.a. være oplæg ved lektor Anne Mette Thorhauge, som er formand for Medierådet og Carsten Jessen fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier.

Læs mere på ungdomsringen.dk

Fortæl om dit første møde med ungdomsskolen?

I 6. klasse startede jeg på ungdomsskolens parkourhold, og det går jeg så stadig til.

Hvad laver du i ungdomsskolen i dag?

Jeg er stadig med i ”de unges stemmer” og er også en del af ungdomsskolens elevråd. For nyligt gik også til parkour.

Hvad laver du til hverdag?

Lige nu (juni. red.) er jeg i gang med at afslutte niende klasse. Efter det skal jeg gå i 10. klasse på en musik- og performancelinje, Derefter tænker jeg, at jeg vil søge ind på enten Greve Gymnasium eller Sankt Annæ Gymnasium.

I fritiden skater jeg her og der, når jeg har tid, men for det meste er jeg bare sammen med vennerne. Jeg har også et arbejde i Føtex, hvor jeg er i delikatesseafdelingen.

Ungdomsskolen #6 August 2016 | 11

Parathed og ærlighed Månedens profil er Mikkel Brander, Tønder Ungdomsskole – nyvalgt medlem af Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

Af Bjarne Mouridsen

Ved Ungdomsskoleforeningens landsmøde i maj måned blev ungdomsskoleleder Mikkel Brander fra Tønder valgt ind i bestyrelsen. Vi byder det nye bestyrelsesmedlem velkommen og bringer et interview.

Fra lærer til leder Fortæl om dit arbejde?

- Jeg har været ungdomsskoleinspektør i Tønder siden januar 2012, men har arbejdet i ungdomsskolen siden 1999.

Hvad er din baggrund?

- Jeg er uddannet folkeskolelærer fra Ribe Statsseminarium og har boet i Ribe med min kone siden 1993 - fra 1999 i et lille hus i en landsby tæt ved Ribe. Selvom det er mange år siden, har godt to år ved forsvaret haft stor betydning for min tænkning om arbejde - og særligt har ”min gamle ungdomsskoleinspektør”, der ansatte mig, spillet en central rolle ift. min forståelse af at være leder i det kommunale system.

Kunne ikke sig nej Hvorfor har du valgt at arbejde i ungdomsskolen?

- Da jeg startede som folkeskolelærer, blev jeg ret hurtigt spurgt, om jeg ville arbejde som timelærer i ungdomsskolen. Opgaverne var træklatring, outdoor-ture og planlægning af andre aktiviteter. Efter et lille år blev jeg op-

12 | Ungdomsskolen #6 August 2016

fordret til at søge en nyoprettet stilling som souschef, der skulle kombineres med almindeligt lærerarbejde på den lokale folkeskole.

- Jeg havde svært ved at sige nej, dels fordi jeg var vild med den måde, vi var sammen med ungerne på i ungdomsskolen, dels fordi opgaverne alle sammen var super spændende og motiverende. Dertil kommer, at jeg med det samme oplevede hvor fedt, det er at samarbejde med kollegaer med så forskellige faglige baggrunde, som det er tilfældet i ungdomsskolen. Sådan har jeg faktisk haft det lige siden!

Yde og nyde Hvorfor vil du med i bestyrelsen?

- Som jeg sagde med et smil på landsmødet, så synes vi i Tønder, at der skal ydes, hvis der også skal nydes.

Derfor har vi drøftet, at tiden var til, at vi trak et læs for den skoleform, som vi alle brænder for, og som vi synes er et af kommunernes allervigtigste redskaber indenfor børn- og ungeområdet. Jeg har derfor egentligt mere et ønske om at gøre noget for og med ungdomsskolerne end et ønske om at komme i bestyrelsen. Men det kan vel kombineres.

Hvad er Ungdomsskoleforeningens vigtigste opgave?

- Det er jeg ikke sikker på, at jeg kan sige på nuværende tidspunkt. Der er flere områder og dagsordener, som jeg først skal til at høre om og sætte mig ind i i den nye bestyrelse.

- Jeg tror dog, at det er utrolig vigtigt fortsat at arbejde med at positionere ungdomsskolen som en stærk, handlekraftig, kompetent og alternativ aktør i forhold til de mange forskellige udfordringer, der er i vores samfund og især i forhold til indsatser og tiltag på børn- og ungeområdet. Derfor må vi stadig arbejde for at fastholde og højne vores ”faglige niveau” og med at italesætte og praktisere reelt samarbejde på tværs af alle mulige aktører på området.

Blevet tydeligere På landsmødet sagde du bl.a., at du synes I fik mere ud af at være med i foreningen nu end tidligere. Hvad er det, vi er blevet bedre til?

- Jeg synes, at Ungdomsskoleforeningen er blevet bedre til at være tydeligere ift. opgaven. Her tænkes på fx klub- og almennetværkene. Der er både netværk for den almindelige ungdomsskolemedarbejder, men også for den lidt mere specialiserede i form af fx DokuSEN. Foreningen er blevet mere ”favnende” og ”bredere” for skolerne, og vi bliver bedre og bedre til ikke at være selvfede. Der tages udgangspunkt i det virkelige og ikke det, man tror det skal være.

En særlig kultur Da du meldte dit kandidatur, skrev du, at du er optaget af, hvordan vi bevarer vores ”særlige kultur”. Hvad er det for en kultur?

- Jeg tror, at det er en kultur, der er udsprunget af den oprindelige opgave med almenundervisning og fritidstilbud. Vi har altid været nødt til at finde ”eksperter” til undervisningen og vores tilbud. Alle de oprindelige timelønnede ungdomsskolelærere har jo en snert af ”fag-nørd”, som brænder for porcelænsmaling, foto, selvforsvar osv. Dernæst har det altid været sådan, at hvis ikke vi var gode nok - ja så skred ungerne.

- Disse to elementer – de bedste til opgaven, og at opgaverne forsvinder, hvis ikke vi gør det godt nok – tror jeg har skabt og skaber vores kultur, vores parathed, vores oprigtige tværfaglige sammensætning, vores

”problemknuser-tilgang” og også vores ærlighed om, at hvis ikke det er godt nok; ja så skal det ud.

- I ungdomsskolen bør det være sådan, at alle spiller en rolle – uanset om man er sekretær, uddannet lærer, pædagog, gadeplansarbejder, timelønnet tømrerlærling eller langer slush ice over klubdisken. Opgaverne er lige vigtige. Det er kulturen, der adskiller os fra rigtig mange andre!

Flygtninge – en ny opgave Tønder Ungdomsskole har på det seneste engageret sig en del på flygtningeområdet. Hvorfor det?

- Det helt korte svar er jo, at vi er blevet bedt om det. Det lange svar er,

at vi blev involveret pga. etableringen af et børnecenter for uledsagede mindreårige. Behovet for at ”lave skole” for disse 100 unge drenge vurderedes vi at være de eneste i kommunen, der var i stand til at tilfredsstille. Ret hurtigt blev vi involveret i et tilbud med legestue og skoletilbud til 35 børn, der var nødindkvarteret, og siden er vi blevet tovholder på undervisningen af unge fra to børnecentre og et familieopholdscenter, et legestuetilbud og alle fritidstilbud til asylbørn i kommunen.

- Det vi hører fra AsylSyd (operatøren) og vores egen forvaltning er, at det er fleksibiliteten, dynamikken og ”gå på modet”, der gør, at det er ungdomsskolen, der løser disse opgaver. Det skal vi selvfølgelig være stolte af og udnytte til at skabe gode resultater og indsatser til alles gavn og glæde.

- Endeligt giver det os en række kontakter rundt om i landet, som er nye, og det giver os mulighed for at etablere stillinger til nye dygtige medarbejdere!

Er der grænser for, hvilke opgaver skoleformen kan påtage sig?

Hvis det ligger inden for rammen af den kommunale indsats på børn- og ungeområdet eller i øvrigt hænger sammen med denne på anden vis; så mener jeg ikke, at der behøver at være grænser. Hvorfor skulle der være det?

Fremtiden?

Hvad er ungdomsskolens største udfordring de kommende år?

Opgaver kommer og går; så jeg tror, at vi skal arbejde med at tydeliggøre kvaliteten i de opgaver, vi udfører, så der ikke opstår tvivl om, hvorvidt ungdomsskolen er den rette til opgaven.

Der vil være mere og mere fokus på, at der ”leveres for pengene”, og hvis der er tvivl om dette, så er jeg ret sikker på, at man prøver at få andre end os til det.

Ungdomsskolen #6 August 2016 | 13

Fra vision til virkelighed Ungdomsskolen er en vigtig spiller i den åbne skole, som nu går ind i sit tredje år Af Annette Lind, MF og børne- og undervisningsordfører, Socialdemokraterne

De nye rammer for folkeskolen går ind i sit tredje år. Den mest omfattende reform af den danske folkeskole blev vedtaget med én altoverskyggende målsætning: at gøre eleverne dygtigere, uanset deres sociale baggrund og opvækst.

Fundamentet for vores liv bliver lagt i barndommen og ungdommen. Det er her vi vokser og udvikler os, men det er i høj grad også her den ulighed, der stadig præger vores samfund, slår igennem. Det er netop derfor den danske folkeskole er så vigtig.

Mindske uligheden Det er i uddannelsessystemet vi skal gøre op med, at nogen børn og unge aldrig får en egentlig chance, mens andre kan vælge frit på alle hylder.

De nye rammer for folkeskolen handler om at mindske den ulighed, og sikre at alle børn og unge får de samme muligheder for at forme deres liv.

Det er derfor vi ønsker en folkeskole, hvor alle kan få hjælp til lektierne, og hvor der bliver plads til at lære på forskellige måder. Med en længere og mere varieret skoledag skal eleverne udfordres fagligt på nye måder, undervisningen skal ud af de traditionelle rammer og bevægelse skal være en integreret del af hverdagen for alle.

Behov for nytænkning Vi ved, at de børn, der kommer fra hjem med bogreol og klaver, klarer sig bedst, når skolegang kun er lig med

14 | Ungdomsskolen #6 August 2016

tavleundervisning og lektielæsning.

Derfor handler de nye rammer om at tænke undervisning på en ny måde med øje for alle børns læring og trivsel. Det er en stor opgave. Det kræver nytænkning, engagement og samarbejde på tværs. Heldigvis er mange godt i gang, men der er stadig lang vej til målet.

Alt for mange unge har forladt folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne godt nok. Det kan vi ikke acceptere.

Det er et svigt af den enkelte, og det lukker døren for de muligheder, der ellers venter. Derfor har eleverne bl.a. fået længere skoledage, flere timer i dansk og matematik samt engelsk fra 1. klasse.

elementer i de nye rammer for folkeskolen, når det handler om elevernes læring og trivsel.

Det skal både være anderledes, sjovere og mere udfordrende at gå i skole i fremtiden, og derfor skal skolen også inddrage omverdenen – og det er oplagt at starte med at åbne døren til ungdomsskolen.

Ungdomsskolerne har uden tvivl meget at byde på i form af et bredt læringsfokus og anderledes undervisningsmetoder

Styrket faglighed Det handler om at styrke fagligheden, fordi folkeskolen skal give alle elever de nødvendige forudsætninger for at kunne fortsætte i uddannelsessystemet og klare sig i et samfund, hvor der hele tiden bliver stillet nye og større krav. Men styrket handler ikke bare om flere timer foran tavlen.

Bevægelse, understøttende undervisning og den åbne skole er afgørende

Bevægelse i Holstebro

Ungdomsskolerne er mange steder nøglen til at få visionen om den åbne skole til at blive til virkelighed.

På ungdomsskolen har man ikke bare en masse kompetencer og tilbud, men også et bredt netværk i lokalsamfundet.

I min egen by Holstebro har den kommunale ungdomsskole taget førertrøjen på med projekter i den åbne skole.

Skolens lærere med deres leder Søren Heinrichsen i spidsen får kommunens folkeskolelever til at få bevægelse ind under huden på nye måder.

Mange børn og unge bevæger sig ikke nok i hverdagen, og derfor har et af formålene med de nye rammer været, at der skal mere bevægelse på skoleskemaet. Men ikke som vi allerede kender det. Nej, som en integreret del af undervisningen.

Holstebro Ungdomsskole har helt fra start åbnet dørene for vores fælles skole. Og med de nye rammer også nogle helt nye muligheder.

Målet er, at vi får alle børn med og skaber en endnu stærkere skole.

Nye partnerskaber Det handler ikke kun om nye fag og om at blive dygtigere, men også om, at alle skal være glade for at gå i skole og ikke mindst flere muligheder for at åbne landets folkeskoler op for lokalsamfundet – for foreninger, kultur, idrætsliv og erhvervsliv.

Og der er allerede mange gode eksempler at tage frem. Det mest aktuelle eksempel fra Holstebro er samarbejdet mellem Holstebro Ungdomsskole og den lokale roklub, hvor flere hundrede elever fra kommunens folkeskoler er involveret. En fantastisk succeshistorie hvor rigtig mange af de elever som har været gennem forløbet, bliver varige medlemmer i roklubben og starter et nyt og helt anderledes foreningsliv. Sådanne tiltag lader sig gøre, fordi man lokalt har lavet et partnerskab. Det er virkelig et skulderklap værd.

Den åbne skole handler netop om at lære på nye måder i samarbejde med det omkringliggende samfund.

Nye læringsmiljøer Ungdomsskolen er således en vigtig spiller i den åbne skole. Rigtig mange steder, og ikke kun i Holstebro, har

man gode erfaringer med samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen. Det er her man for alvor får skabt nye læringsmiljøer, afprøvet alternative undervisningsformer og styrket ikke bare de faglige, men også sociale og personlige kompetencer.

Jeg tror på, at en af de bedste måder, at gøre op med den ulighed, der hersker i vores uddannelsessystem, er ved at motivere og udfordre alle elever, også dem, hvor traditionel skolegang ikke falder naturligt eller hvor overskuddet hjemmefra ikke nødvendigvis er det største.

Det er noget af det, der kan lykkedes når den åbne skole bliver til virkelighed ved at folkeskolen og ungdomsskolen går sammen. Den variation et forløb med ungdomsskolen kan tilbyde kan pludselige give et nyt perspektiv, skabe et nyt sammenhold og vigtigst af alt rykke ved billedet af, hvad det vil sige at gå i skole, og hvem der får succes.

bedst mulige skolegang, hvor de trives og bliver så dygtige som muligt.

De nye rammer for folkeskolen, som vi vedtog med årtiers største skolereform, er netop blot rammer. Det handler om at fylde dem ud, og gøre visionerne til virkelighed. Derfor har vi brug for, at afprøve nye metoder, indgå i nye samarbejder, tage ved lære af hinanden og udbrede det der virker. Sammen skal vi tage de næste skridt for at gøre visionen om en god skole for alle børn til virkelighed.

Rammer skal fyldes ud Ungdomsskolerne har uden tvivl meget at byde på i form af et bredt læringsfokus og anderledes undervisningsmetoder. Samtidig kan ungdomsskolerne være endnu en dør til verden udenfor og fungere som bindeled mellem skolen og lokalmiljøet.

Den åbne skole handler om, at tænke skole på en ny måde, men hvor målet er det samme. Nemlig at give alle børn, uanset hvor de kommer fra, den

Ungdomsskolen #6 August 2016 | 15

Inspiration og værktøjer til ledelse Vi anmelder to nye bøger om ledelse

Af vicesekretariatschef Mads Søndergaard Thomsen

Opløftende handling

Første bog, ”Opløftende ledelse - Hvordan organisationer, teams og samfund kan forbedre deres præstationsniveau”, gør op med tænkningen om, at skoler kun skal måles på resultatet af afgangsprøverne. Det er altså ikke den sædvanlige snak om benchmarking, men i stedet en mere utraditionel tænkning, der præsenteres. Gensidig inspiration og videndeling skal sættes i spil for at hele organisationen eller hele skolevæsenet skal blive bedre.

Igennem seks kapitler foldes faktorerne ud - og til sidst samles der op i kapitlet ”Opløftende handling”. Og det er netop her de vigtigste konklusioner i bogen kombineres.

For at få succes med at løfte en organisation, fx en skole eller et helt skolevæsen, startes der med at identificere og formulere en drøm, der er meget svær, men ikke umulig at opnå. Ved at gå alternative veje og motivere hele sit team til at løfte opgaven, skaber man rammer, hvor medarbejdere og samarbejdspartnere motiverer hinanden til at yde deres bedste. Når det hele foregår fra en vidensoplyst og realistisk platform, men med et fokus på en ”mere ønskværdig fremtid”, vil de seks faktorer spille sammen og skabe den forandring, som man ønsker. Både i egen organisation og hos dem, man arbejder sammen med.

Seks faktorer

Ungdomsskolernes mantra

Med udgangspunkt i et bredt kendskab til virksomheder og skolesystemer bringes seks faktorer i spil, der måske ikke er nye, men som ifølge forfatterne virker.

• At drømme med beslutsomhed • Kreativitet og modstrømme • Samarbejde med konkurrenter • Pushing og pulling • At måle med mening • Bæredygtig succes Der er altså i bogen ikke afgørende nyt for de mere teoretisk funderede ledere, men der kan dog alligevel findes gode pointer, der både sætter teorien i nye sammenhænge og skærper den.

16 | Ungdomsskolen #6 August 2016

Ungdomsskolerne har altid været kendt for at være gode til at dele erfaringer med hinanden, ja det er faktisk mange steder et mantra, at ”hvis man kan stjæle idéer fra hinanden, så gør man det”. Derfor flugter tænkningen, som forfatterne præsenterer i bogen, godt med den kultur, der allerede findes i ungdomsskolen.

Har man brug for ny inspiration til anderledes ledelse, kreative værktøjer der let kan omsættes til hverdagen og et solidt rygstød til kollektivet som en katalysator for mere læring, så kan ”Opløftende ledelse” klart anbefales.

Bogen anbefales i øvrigt også af Michael Fullan, der leverede en key-note

tale på Ungdomsskoleforeningens konference i marts; ”Mulighedernes Skole”.

Projektledelse I ”Projektledelse og implementering af komplekse forandringer” introduceres, med udgangspunkt i store it-implementeringsprojekter, læseren for projektledelse i store forandringsprojekter. De ikke it-kyndige skal dog ikke lade sig skræmme af bogens cases, da den på mange måder kan omsættes til andre typer af store projekter og forandringsprocesser, der kræver en kyndig projektledelse.

Der er en meget klar opdeling i bogen - det er på én gang både styrken og svagheden i bogen - som giver et godt overblik over de forskellige faser i projekter. Desværre medvirker den skarpe opdeling også til, at bogen for mange nok vil virke lidt usammenhængende. Her får du ingen smutveje til at opnå ny inspiration.

Udgangspunkt i én proces Men i første del præsenteres de forskellige faser i store projekter - og i anden del udrulles en række værktøjer og teknikker, som gør projektlederen i stand til at styre effektivt.

Hvis man ikke kendte til Jyske Bank før man læste bogen, så gør man

det bagefter, for alle cases tager udgangspunkt i en stor forandringsproces, som blev gennemført over flere år i banken. På den måde bringes værktøjerne i spil i en kontekst som læseren efterhånden bliver fortrolig med og det virker; hvis man altså kan omsætte et kæmpe projekt i en bank til sin egen virkelighed. Det kneb for anmelderen her.

Men kapitel 7, 8 og 9, der omhandler visualisering, udefra-perspektivet som beslutningsmetode og metaforer som ledelsesmiddel, giver spændende nye tanker til moderne projektledelse - og ledelse på overordnet plan. Disse kapitler kan anbefales for dem, der blot ønsker ny inspiration og ikke har behov for at gå ned i detailplanlægning af projekter.

Værktøjskassen Bogen henvender sig både til ledere i ungdomsskolen og til medarbejderen, der arbejder med projektledelse i større eller mindre målestok.

Den er detaljeret og kan dermed bruges som en opslagsvenlig værktøjskasse for nyere projektledere, men også til at give ny inspiration til mere erfarne.

Man får dog mest ud af bogen hvis man allerede har stiftet bekendtskab med at lede større projekter på egen hånd. Har man det, så får man med denne bog en fyldestgørende overbygning, der giver ny viden. ”Opløftende ledelse - Hvordan organisationer, teams og samfund kan forbedre deres præstationsniveau’”af Andy Hargreaves, Alan Boyle og Alma Harris. Forlaget Dafolo 2016, 196 sider. ”Projektledelse og implementering af komplekse forandringer” af Ann-Dorthe Fladkjær Nielsen og Per Svejvig. Akademisk Forlag 2016, 234 sider.

Egmont Fonden og ungdomsskolerne går i samarbejde Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef

Med en pæn stor bevilling går Egmont Fonden og Danmarks kommunale Ungdomsskoler nu i fælles aktion for at igangsætte intensive læringsforløb – også kaldet turboforløb – i mindst 20 kommuner over det ganske land. Ungdomsskoleforeningen skal facillitere projektet og dels sørge for, at det administrativt og organisatorisk afvikles mest optimalt, dels være i spidsen for den mere læringsmæssige side af sagen.

Sidstnævnte vil blive tilrettelagt ude i kommunerne på den enkelt ungdomsskole, men ud fra en af fonden fastlagt og ønsket skabelon, der vil blive implementeret og udviklet sammen med bl.a. andre uddannelsesinstitutionen Metropol samt konsulentfirmaet Epinion.

Ungdomsskoleforeningen er projektansvarlig, og der vil blive nedsat en følgegruppe med alle centrale politiske og praktiske interessenter.

Ligeledes må der påregnes en netto udvidelse af Ungdomsskoleforeningens sekretariat til at håndtere alt det praktiske arbejde.

Projektet er historisk i flere henseender, idet det vil blive et firkløversamarbejde mellem Egmont, Ungdomsskoleforeningen, ungdomsskolerne og et antal meget relevante eksterne aktører. Det sætter os i stand til at iværksætte en kvalificeret og vidtrækkende uddannelsesindsats for op imod 600 unge mennesker, der alle har svært ved at blive erklæret

uddannelsesparate og komme videre med ungdomsuddannelse. Vi er allerede i dialog med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, der ligeledes går i gang med projekter på området, og vi vil søge at koordinere vores bestræbelser til gavn for de unge, for skoler og kommuner og til gavn for den mest mulige effektive udnyttelse af pengene.

Vi kan godt tillade os at kippe lidt med flaget. Dette er et kæmpe skulderklap fra Egmont Fonden til vores helt unikke skoleform: ungdomsskolen. De og vi tror på, at ungdomsskolen er den helt rigtige aktør til at løfte denne udfordring – og vi går ydmyge og stolte til opgaven. Det er næppe for meget at sige, at vi med dette projekt vil komme til at gøre en uddannelsespolitisk forskel i Danmark, og det vil blive et kæmpe løft til unge, der har det svært.

Projektet er i øvrigt ikke det eneste udspil vedrørende intensive læringsforløb, idet Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling parallelt hermed udbyder satspuljemidler til afprøvning af modeller for turboforløb. Ifølge vores oplysninger vil ungdomsskolerne dog ikke kunne ansøge om del i disse midler, da skoleformen netop er tilgodeset medf sit eget projekt.

Læs mere om projektet på side 6-7 her i bladet.

Ungdomsskolen #6 August 2016 | 17

Bestyrelsen konstitueret Den nyvalgte bestyrelse holdt sit første møde den 15. juni, hvor den bl.a. konstituerede sig. Kent Sørensen fra Ungdomsskolen Skive blev valgt som næstformand, og Jørgen Sams fra Københavns Kommunes Ungdomsskole blev genvalgt som kasserer.

Møder i ministeriet I juni måned holdt sekretariatsledelsen, Ejnar Bo Pedersen og Mads Søndergaard Thomsen, møde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Her blev der bl.a. drøftet emner som den nye lov om kommunale tilbud om grundskoleundervisning til flygtninge samt vores fortsatte ønske om, at der åbnes op for muligheden for at tilbyde valgfag uden for skoletiden som en del af den åbne skole.

Igen i august vil der være møde med ministeriet. Denne gang for at afklare snitflader mellem ministeriets udbud af satspuljemidler til afprøvning af turboforløb og ungdomsskolernes eget projekt om intensive læringsforløb – omtalt såvel i artiklen på side 6-7 som i klummen på side 17.

Sekretærkursus Den 4.-5. oktober afholdes sekretærkursus på Hotel Faaborg Fjord. Temaet er ”den store sammenhæng og de personlige kompetencer, og der vil bl.a. være oplæg ved den kendte foredragsholder Chris MacDonald og Anne-Julie Boesen Pedersen, som er chefkonsulent i Justitsministeriet og vil fortælle om en kommende ungdomsreform.

18 | Ungdomsskolen #6 August 2016

Læs mere på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside og kontakt sekretariatet for at høre, om der stadig er ledige pladser på kurser.

20 års jubilæum En af de sidste dage i juni måned markerede Ungdomsskoleforeningens sekretariat, at konsulent Søren Hanmann Larsen havde 20 års jubilæum på sekretariatet. Søren har gennem sin tid på først US-centret og siden Ungdomsskoleforeningen varetaget flere forskellige sekretariats- og konsulentfunktioner. Vi ønsker tillykke.

Netværk om den åbne skole Ungdomsskoleforeningen er blevet bedt om at præsentere resultater og cases fra SoL-projektet ved tre kommende netværksmøder om den åbne skole, som Kommunernes Landsforening afholder i august. De tre møder finder sted henholdsvis i Jylland, på Sjælland og på Fyn, og foruden Ungdomsskoleforeningen vil caseskolerne Randers el.

Horsens Ungdomsskole (MYLIFE), Københavns Kommunes Ungdomsskole og UngNord i Odense deltage.

Netværksmøder Den 22. august vil der være møde i Flygtningenetværket.

På mødet vil der blive fortalt om indsatser og nye tiltag på området i såvel Helsingør som Tønder. For øvrige netværksmøder se www.ungdomsskoleforeningen.dk

Obligatorisk knallertkursus Weekenden d. 8.- 9. oktober 2016 på Glostrup Parkhotel, Glostrup

Siden 2013 skal nye undervisere have gennemført dette kursus, inden de begynder at undervise på egen ungdomsskole. Kurset tager udgangspunkt i bekendtgørelsen og de nye, reviderede retningslinjer og netbaserede undervisningsmateriale fra Rådet for Sikker Trafik.

Formål: At få kendskab til retningslinjer og undervisningsplan og give deltagerne værktøjer til selvstændigt at planlægge og gennemføre undervisning såvel som prøver.

Målgruppe: Nye undervisere Indhold: • Knallertuddannelsen for unge under 18 år • Gennemgang af indholdet af Retningslinjer • Gennemgang af undervisningsmaterialet på nettet • Risikoforståelse • Hvordan understøtter vi de valg i undervisningen?

• Den teoretiske og den praktiske prøve

•

Lars Ørbjerg, politibetjent og knallertunderviser på Glostrup Ungdomsskole

Tid og sted: Weekenden d. 8.- 9. oktober 2016 på Glostrup Parkhotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup Priser: Medlemspris kr. 6100,-, ikke-medlemspris kr. 7900,Priser er inkl. hotelophold og forplejning iflg. program. (evt. forbrug herudover afregnes direkte med hotellet).

Tilmelding: Senest den 2. september 2016 via www.ungdomsskoleforeningen.dk, hvor du også finder detaljeret program.

Kursusinstruktører: • Kurt Mark, kursusleder og vicepolitikommissær • Lars Olsen, seniorprojektleder, Rådet for Sikker Trafik

Er en ungdomsudveksling noget for jer?

Arbejder du med unge i alderen 13 til 30 år? Og vil du give dem en oplevelse for livet samtidig med, at de lærer noget?

Tag med Erasmus+: Ungdom & Eurodesk på et gratis kursus, der giver dig de rette værktøjer til at søge om tilskud til en ungdomsudveksling indenfor rammerne af Erasmus+ programmet - hvad enten du selv vil søge eller vil hjælpe unge med deres ansøgning.

Arrangementet, som Styrelsen for Videregående Uddannelser står bag, finder sted d. 10. september 2016.

Der er et meget begrænset antal pladser. Så tilmeld dig allerede nu igennem vores facebook side www.facebook. com/erasmusplusungdom eller skriv til ungdom@uds.dk, hvis du vil vide mere.

Læs mere om Erasmus+ på www.ufm.dk/erasmusplus

Ungdomsskolen #6 August 2016 | 19

Solbrillemode på Folkemødet Selv om vejret ikke var det bedste på årets Folkemøde på Bornholm var solen dog fremme en del af tiden. Derfor var der også rift om de flere hundrede solbriller, som Ungdomsskoleforeningen havde ladet fremstille, og som blev delt ud på under mødet. Solbrillerne kunne fås i hele 9 forskellige farver og bar alle det gode budskab: Ungdomsskolen – Mulighedernes Skole. Læs mere om Folkemødet og se flere billeder inde i bladet.

Til det fælles bedste

TIL DET FÆLLES BEDSTE

Sådan hedder en publikation, som Folkeoplysning for Flygtninge har udgivet med inspiration om konkrete initiativer rundt om i landet. ”Initiativerne afspejler den mangfoldighed, der præger vores muligheder for at give flygtninge en bedre start”, hedder det i forordet. Blandt de 12 cases i hæftet er også ”Puls” på Ungdomsskolen Kolding, som man også kunne læse om i sidste udgave af nærværende blad.

Et inspirationskatalog med 12 spændende eksempler på folkeoplysning for, med og om flygtninge