Ungdomsskolebladet nr. 6 2017

[

]

Klæder skaber folk

# AUGUST 2017

Åben Skole i Køge Demokratisk Dannelse DEA-rapport om udsatte unge Profilen: Hanne Tjessem

En afgørende kommunal institution Et flervinklet perspektiv med flere kasketter

Af Peter Hahn, Skive Byråd og bestyrelsesmedlem i Ungdomsskolen-Skive

I sommeren 1998 blev jeg som 31årig politiassistent tildelt Skive Politi som tjenestested, hvilket jeg anså og anser som et lykketræf, idet min nye by og Salling var og stadig er et ”smørhul” på heden med den store mængde tilbud.

Da jeg tidligere havde flirtet med undervisning, var jeg ikke længe om at slå til, da der på opslagstavlen på Skive Politigård var et stillingsopslag som underviser i knallertbevis i ungdomsskolen i daværende Sundsøre Kommune. Årene som underviser gik, og jeg fik stadig mere fokus på, hvad ungdomsskolen kan gøre ved unge mennesker – imens min undervisningsgerning gradvist udvidede sig til den øvrige del af nuværende Skive Kommune.

Mit engagement for arbejdet med unge opgraderedes, da jeg i politiregi ligeledes i 1998 fik en ”sidetjans” som en del af det i Skive særdeles velfungerende SSP-arbejde.

En krammer Jeg underviser stadigvæk, men nu i knallertkørekort med de gradvise opdateringer dette fag har gennemgået.

Da jeg har ”iført” mig flere kasketter, bliver jeg ofte spurgt, om jeg ikke tænker, det er på tide at trække mig tilbage fra undervisningstjansen i Ungdomsskolen-Skive?

Mit svar er klart ”nej”. Det kræver selvsagt selverkendelse ikke at gå i stå, når man underviser hold efter hold i samme emne. Men det, der stadigt inspirerer, er mødet med det unge menneske, at komme ind ”under 2 | Ungdomsskolen #6 August 2017

huden” på den enkelte unge og derfra ud over det knallertmæssige efterforske, hvad jeg kan bidrage med i.f.t. den unges fortsatte dannelse og uddannelse.

Oplevelsen af at modtage en ”krammer” fra en 15-årig utilpasset ung, der med tårer i øjnene udtaler ”at bestå køreprøven til knallert er det første og største, jeg har bedrevet - TAK”, tjener næsten lønnen i sig selv.

Ringen sluttet Jeg er nu på fjerde år medlem af Byrådet i Skive Kommune har sæde i tre stående udvalg, der i hovedtræk har med børn, unge, skole, daginstitutioner samt sundhed og forebyggelse at gøre. Med andre ord har jeg nu en plads i det forum, hvor afgørende beslutninger i mine interessefelter træffes, hvilket er yderst inspirerende.

En til mig af byrådet yderligere tildelt opgave er at være medlem af Ungdomsskolen-Skives bestyrelse, hvilket på en måde har ”sluttet ringen”, hvorved min indsigt og indflydelse i ungdomsskolens virke er optimal.

At lede de unge videre Jeg oplever og bekræftes til stadighed i, at ungdomsskolen via et professionelt og fleksibelt personale fra pedelmedhjælper til inspektør alle uden undtagelse med en anerkendende tilgang vil alle unge det absolut bedste i forhold til dannelse og uddannelse.

I vor ungdomsskole løftes en række opgaver som 10.klasse, ungdomsklasse, ung flex, egu, KUU, fritidsmentor, SSP, valgfag, fritidsundervisning, streetsport, E-sport, klub, ungdomsråd, knallertkørekort med mere.

Fælles for alle tilbud er vor tilgang til den enkelte unge – en tilgang, der i uvurderlig høj grad på forskellig vis med ”Fingerspitzgefühl” ikke bidrager at føre, men på nøje overvejet afstand at lede vore unge videre til uddannelse eller job.

7800 (Skive) forever!

Sådan lød det fra Stefan Hermann, rektor på Metropol og formand for regeringens ekspertgruppe om bedre veje til ungdomsuddannelse, da han sidst i maj besøgte Skive. På baggrund af ekspertgruppens anbefalinger har regeringen foreslået, at der i Danmark fremadrettet skal placeres 25 institutioner med 75 uddannelsessteder, hvis opgave bliver at sikre en bedre vej til ungdomsuddannelse.

Jeg er glad for og meget enig i, at Stefan udtaler, at Skive er ”født til” at få et af disse uddannelsessteder.

Endvidere er jeg ekstremt enig i ekspertgruppens betragtning om, at vejen til uddannelse og erhvervskompetence for nogle unge meget vel kan ske gennem beskæftigelse.

Selv om Ungdomsskolen-Skive må give slip på ellers gode retninger som egu og KUU, glæder det mig, at ungdomsskolen er klar til at indgå i arbejdet med at løfte den forestående opgave som hjemsted for et af de foreslåede institutioner eller uddannelsessteder for den kommende Forberedende Grunduddannelse, således at vor gennemprøvede og succesfulde tilgang til unge fremadrettet kan leve videre også i anden form.

Stafetten gives videre til Morsø Ungdomsskole

Troværdige samarbejder Af Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

I Ungdomsskoleforeningen er vi nu klar til det nye skoleår – et år der på flere parametre bliver spændende.

Kommunalvalget står for døren, forhandlingerne omkring en ny forberedende grunduddannelse falder forhåbentlig på plads og en efterfølgende dialog med KL og i kommunerne lokalt om, hvordan uddannelsens – formodentlige – tre spor skal udmøntes i praksis.

29. september er dagen hvor ungdomsskolen kan fejre 75 års jubilæum. Dagen markeres lokalt i kommunerne, og et 75 års jubilæumsskrift kan hentes på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside.

Efter vores opfattelse er der – mere end nogensinde – behov for ungdomsskolen som en central lokal aktør, der er med til at sikre den lokale sammenhængskraft i kommunerne. Derfor lægger vi fortsat stor energi i at få varetaget ungdomsskolernes interesser og oplever fra en bred kant, at vores samarbejdspartnere kvitterer for, at ungdomsskolen er en troværdig samarbejdspartner.

Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er torsdag den 10. august 2017. Blad 7/17 udkommer i uge 36.

Det kan man fx læse om i dette blad, hvor Køge Ungdomsskole beretter om deres prisbelønnede forløb under Åben Skole i samarbejdet med folkeskole og museum. Eller i sidste udgave af bladet, hvor Årets Ildsjæl, Frederik Christensen, fortæller om sit arbejde på tværs i kommunen som digital læringskonsulent. To gode eksempler blandt mange landet over.

Som det er nævnt på bagsiden af bladet deltog Ungdomsskoleforeningen igen i år på Folkemødet og havde i den forbindelse dialog med langt de fleste af de interessenter, vi samarbejder med.

Særligt debatten arrangeret af Danske Skoleelever, ”Udsat ung på deltid eller fuld tid”, gjorde indtryk. I panelet var der bred enighed om, at ”udsatte unge” var en kompleks størrelse, der på forskellig vis var udfordret på det personlige, sociale eller faglige plan – ofte på flere af disse samtidigt.

Det store spørgsmål er for mig, at se hvordan vi ”får vækket de unges nysgerrighed, lyst og mod til, at møde verden”.

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr.

Blade herudover, pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk.

Blade ud over 50 stk. er gratis!

Et bud kunne være det seneste udspil fra KL, som lægger op til, at den praktiske og anvendelsesorienterede undervisning skal indtænkes tidligere og i langt højere grad i folkeskolen.

Også her vil ungdomsskolen i høj grad kunne understøtte med praktisk erfaring på netop dette område.

75 års jubilaren har stadig det privilegie, at de unge vælger faget i fritidsundervisningen, kunstprojektet, klubben eller vores mange andre aktiviteter til som et aktivt tilvalg og på baggrund af interesse. Det er netop i denne kerne aktivitets- og værdimæssigt, at vores erfaringer og didaktiske tilgang udspringer og kan bringes i spil i en bred vifte af sammenhænge.

Det er der også brug for fremover.

Arbejdet med unge er komplekst og vil fortsat fordre individuelle løsninger, fleksibilitet i tilgangen og gode, troværdige samarbejder på tværs i kommunen med inddragelse af såvel folkeskoler og ungdomsuddannelser som kultur- og fritidsliv.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Køge Ungdomsskole Oplag 2125 ISSN 0106-4193

Ungdomsskolen #6 August 2017 | 3

Klæder skaber folk Når ungdomsskolen er bedst og måske mest utydelig. Åben Skole-forløb prisbelønnet

Af kommunikations- og udviklingsmedarbejder Sidse Marie Olsen, Køge Ungdomsskole

Fredag d. 1. juni vandt Ellemarkskolen, Køge Museum og Køge Ungdomsskole Kulturministeriets og Undervisningsministeriets Springfrøpris 2017 for eksemplarisk kulturformidling i Folkeskolen.

Projekt ”Elle, Ælde – Lad Mig Fortælle”, der tog 1. pladsen ved prisuddelingen, løb over seks måneder og udsprang af en fælles ambition om at skabe et Åben Skole-forløb, der for alvor kunne rykke ved definitionen af kulturelt indhold i Folkeskolen.

”Elle, Ælde – Lad Mig Fortælle” Klæder skaber folk, sådan har det altid været. Det vi iklæder os, definerer hvem vi er, hvilke traditioner vi er rundet af, og hvilken gruppe vi identificerer os med.

Identitet, selvfremstilling, identifikation og genkendelighed hører til de træge mentalitetsfaktorer, der er vedholdende og gennemgående i menneskehedens historie, og som i de seneste 50 år især har udfoldet sig i det, vi med et moderne begreb kalder teenageårene.

Den bærende idé for projektet ”Elle, Ælde – Lad Mig Fortælle” var derfor, at vi med afsæt i fortidsmenneskers tøj, ville kunne præsentere eleverne for en ramme, der kunne anskueliggøre vores fælles afsæt og vores almenmenneskelige kulturarv på en genkendelig 4 | Ungdomsskolen #6 August 2017

og identifikationsfremmende måde.

Ellemarkskolens Håndværk/Designlinjefag rummer elever med vidt forskellig kulturel baggrund, og det var derfor en pointe i sig selv, at projektet ikke skulle have et snævert nationalhistorisk afsæt, men snarere skulle fokusere på fællesskabsfremmende og grundlæggende markører, som havde potentiale til at tale direkte til målgruppen; folkeskolens udskolingselever.

Selfies i træ Idéen var enkel. Med inspiration i Køge Museums store beklædningssamling, skulle eleverne designe og

fremstille samtidige bud på anvendelige identitetsmarkører. Fortidens eksempler på selvfremstilling omsat til en form, der passer til nutidige redskaber - til broderede iPad-covers og selfies i træ.

De unge skulle bruge deres telefoner til at undersøge, indsamle og redigere fotodokumentation af museets store beklædningssamling. I processen op til selve indsamlingen, modtog eleverne undervisning i ungdomsskolens ramme i idéudvikling, designproces og detaljeforståelse. Der arbejdes med moodboards, som et konkret værktøj til at eksemplificere den enkeltes eget ’Jeg’. Og der blev afviklet en testdrive

Stina Wrang Elias

Når Køge Ungdomsskole bevæger sin ind på Folkeskolens område med et så omfangsrigt Åben Skole-partnerskab, afføder det derfor en mængde overvejelser omkring eget output, egen rolle og mulighed for at skabe varige forandringer i samspillet mellem Folkeskole og Kulturinstitution.

Styrke og utydelighed

på Designmuseum Danmarks samling af farvestrålende beklædning.

Håndværk i nye hænder Endelig På Køge Museum, mødtes handskeklædte fingre og 300 år gammelt Hedebo-broderet beklædning med smartphones en masse og efterfølgende digitaliseredes billedmaterialet yderligere til et konkret afsæt for det videre arbejde.

Herefter introduceredes eksterne faglærere, blandt andre en Intarsiaspecialist, som afviklede en workshop i det næsten glemte håndværk, at tilskære og sammenflette tynde stykker træ til at samlet motiv.

De næste fire måneder arbejdede eleverne i faglokalerne på Ellemarskolen med at færdiggøre deres produkter.

Der blev afholdt fernisering på Køge Museum side om side med de oprindelige artefakter i vinterferien 2017.

Idégenerering Køge Ungdomsskole tilhører det mindretal af ungdomsskoler, der defineres som en kulturinstitution. Det er altafgørende for institutionens selvforståelse at fastholde et skarpt blik for strømninger i ungdomskulturen, ligesom en tidssvarende kurratering af en kulturfaglig almendannelse står højt på dagsordenen.

Det har været en gennemgående tendens i samarbejdet, at parterne alle har oplevet det fælles projekt som udbytterigt, kvalificerende og fagligt udviklende. Gennemgående for Køge Ungdomsskoles interne evaluering er dog også den erkendelse, at ungdomsskolens særegne karakteristika både er en udtalt styrke for samarbejdet, ligesom det også medfører en vis utydelighed at varetage opgaven som idémager, projektleder og facilitator.

Folkeskolens opgave er lysende klar, ligesom også museets genstande og ramme forklarer sig selv. Ungdomsskolens særegne DNA, der også i denne sammenhæng udfolder sig Fortsættes næste side...

Springfrøprisen uddeles én gang årligt til særligt eksemplariske undervisningsprojekter i grundskolens praktiske og musiske fag i grundskolernes 0.-9. klasse. Projekter kan være musicals, animationer, udstillinger af elevværker eller noget helt fjerde – kun fantasien sætter grænser.

Springfrøprisen er stiftet af Kulturministeriet og Undervisningsministeriet og førstepræmien er på 25.000 kroner.

Ungdomsskolen #6 August 2017 | 5

Klæder skaber folk

...fortsat fra side 5

som en tilgang, der får tingene til at ske med forholdsvist kort aftræk, en klar bevidsthed om fastholdelsen af målgruppens engagement og en udtalt erfaring med at afvikle læringsforløb, hvor fokus på det kulturfaglige indhold er det bærende element. Men denne DNA fortoner sig desværre, hvis vi ikke som institution insisterer på at netop disse kompetencer er af afgørende betydning for projektets succes.

Mere end summen…

Strategisk fokus for Køge Ungdomsskole Deltagelse • De unge borgere er aktive medskabere af de læringsrum og fællesskaber, der udgør ungdomsskolen.

• Målgruppens ejerskab er afgørende for videreudviklingen af fremadskuende og stærke ungdomskulturer i området.

Tilgængelighed • Ungdomsskolen er der hvor den unge er, i lokalområdet, på de digitale medier og på hjemmebanen – Ungekulturhuset Tapperiet.

• Ungdomsskolen er aldrig længere end et klik væk. Den stærke, digitale tilstedeværelse sikrer den unge et opdateret overblik over de mange muligheder.

Samarbejde • De fælles initiativer er kendetegnet ved en bestræbelse på at skabe nye alliancer, nye forståelser og dannelsesmæssigforankring i og med målgruppen.

• Der lægges vægt på udvikling af nye læringsformer og nye læringsplatforme, der krydser de traditionelle skel mellem kulturinstitution og folkeskole.

6 | Ungdomsskolen #6 August 2017

”Elle, Ælde – Lad Mig Fortælle” er Køge Ungdomsskoles første forsøg ud i et længerevarende Åben Skole-projekt med et unikt, tilrettelagt indhold. Det har på mange parametre været en stor succes.

Den virkelighedsnære platform i form af Køge Museums artefakter og udstillingsrum, folkeskolelærernes engagement og vedholdenhed uge til uge og ungdomsskolens kulturfaglige læringsforståelse, der satte et gennemgående dannelsesmæssigt aftryk på forløbet, resulterede i et projekt, der løftede eleverne ved at rumme mere end summen af de enkelte dele.

Det vil også for ungdomsskolen i Køge stå tilbage som et projekt, der satte en stor streg under vigtigheden af en insisterende projektledelse, der har stort overblik og fokus på at udnytte de implicerede parters kompetencer.

På at skabe en udviklende og inspirerende ramme for elevernes samskabende potentiale.

Kloge ord fra kloge kvinder om kloge kvadratmeter Forfriskende bog om overset emne, hvor enkelte ting dog kunne være uddybet

Af Ejnar Bo Pedersen

Tidligere Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og arkitekten Gitte Andersen, Global Head of Workspace Management and Design hos SIGNAL, har begået en tankevækkende og inspirerende bog om sammenhængen mellem rum, læring, fællesskaber og inspiration.

Det er rigtig godt, at der bliver sat fokus på den uudnyttede ressource – både fysisk og symbolsk – der ofte ligger i rummets anatomi. Bogen er letlæst, spækket med inspirerende fotografier og illustrationer og i det hele taget godt gennemarbejdet.

Bedre udnyttelse Det er befriende og konstruktivt, at to personer – med hver sit udkigspunkt inden for henholdsvis undervisning/ læring og arkitektur/bygningskonstruktion – tager sig tid til at gøre sig overvejelser om, hvordan vore fysiske omgivelser i allerbredeste forstand påvirker mennesker.

Gennem en række kapitler, der sagtens kan læses hver for sig, udrulles gennemtænkte overvejelser om dels, hvordan vi kan udnytte ressourcerne bedre, og dels hvordan man kan udnytte rummets anatomi til at sætte fokus på, hvordan vi lærer bedst. Det er ganske sjovt og inspirerende at læse og kigge på.

Bogen kan benyttes af lærere, ledere og andre, der interesserer sig for,

hvad det fysiske miljø gør ved mennesker.

Tre ønsker Skal bladets anmelder gøre sig et par små hjertesuk over, hvad han kunne ønske sig yderligere, så handler det om tre ting: For det første overvejelser om, hvordan skift af fysiske lokaliteter i sig selv gør noget godt for børns læring.

Altså det, som CeFU i evaluering af Ungdomsskoleforeningens eget SoLprojekt pegede på.

For det næste afsnittet om udelæring og uderum, der godt kunne have klaret en større vægtning – ikke mindst i en tid, hvor der er fokus på, at det halter med at få mere bevægelse ind i folkeskolen.

Og endelig for det tredje nogle overvejelser om, hvad fysiske omgivelser gør ved menneskets dannelse, som jo er ”det nye sort i 2017”.

Det flytter dog ikke ved konklusionen om en forfriskende ny slags bog, som på en spændende måde sætter fokus på et overset emne. Den kan absolut anbefales til alle ungdomsskolens interessenter.

Christine Antorini og Gitte Andersen: Kloge kvadratmeter – skjulte ressourcer til bedre læringsmiljøer. Forlaget Praxis, 198 sider Læs også Sagt Ligeud i Ungdomsskolen nr. 5 2017.

Ungdomsskolen #6 August 2017 | 7

Har vi for travlt med andet?

Prioriteter vi demokratisk dannelse højt nok i ungdomsskolen og på uddannelserne? Minister har nedsat dialogforum

Af Bjarne Mouridsen

Har I for travlt med så meget andet, at I har glemt den demokratiske dannelse?

Sådan spurgte Trine Bendix Knudsen fra Dansk Folkeoplysnings Samfund på Ungdomsskoleforeningens landsmøde i maj. De fleste ungdomsskoler vil nok svare nej, da demokratisk dannelse, ungeindflydelse etc. længe har spillet en stor rolle i arbejdet med de unge – og stadig gør det. Det er en del af vores opgave, for som det hedder ungdomsskolernes lovgrundlag, er det vores formål, at udvikle de unges interesse for og evne til en aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Men alligevel er det godt at få stillet spørgsmålet og dermed give sig selv et kritisk eftersyn, hvad angår den demokratiske dannelse. Og det gælder ikke bare ungdomsskolerne, men alle ungdomsuddannelser.

skole og ungdomsuddannelse sætter dagsordenen.

- Måske er der brug for, at vi alle opprioriterer arbejdet med demokratisk dannelse og vores indsats i forhold til DUSK-net, hvor der i den netop afsluttede sæson har været færre deltagere.

Vi måtte også stoppe med at facilitere et demokratinetværk på grund af faldende interesse. Måske er vi blevet lidt for selvfølgelige i vores tilgang til området, siger sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen.

Revitalisering?

Der er ingen tvivl om, at ungdomsskoler stadig beskæftiger sig med området ligesom klubråd, unge på tinge og andre initiativer trives rundt om.

Men Ungdomsskoleforeningen har alligevel mærket, at området måske kunne trænge til en revitalisering i en tid, hvor emner som den åbne skole, nye uddannelsestilbud og ikke mindst udspil om overgangen mellem grund-

R U T E I D STU

K R O Y EW

TIL N

Tema på konference Ungdomsskoleforeningen vil derfor gerne selv give området ny opmærksomhed, afslører Ejnar Bo Pedersen.

FORSLAG TIL STUDIEBESØG I NEW YORK: • Immigranternes historie • Musical • Foredrag med dansk journalist FORSLAG TIL ANDRE REJSEMÅL: Berlin, bus, 3 dg/2 nt .............. fra kr. 695,Dublin, fly, 5 dg/4 nt .............. fra kr. 1.895,Lissabon, fly, 5 dg/4 nt ........... fra kr. 2.325,Malta, fly, 6 dg/5 nt ................ fra kr. 2.995,Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Fra kr.

4.795,-

Fly, 7 dage /5 nætter 8 | Ungdomsskolen #6 August 2017

RING 70 22 05 35 hol@kilroy.dk

www.kilroy.dk

I december 2016 bragte vi historien om Unge på Tinge i Kolding, som var samlet for tiende i gang - og denne gang med Bubber som friskt input. Et eksempel på, at demokratisk dannelse stadig har høj prioritet

- Vi har besluttet af årets efterårskonference skal have dannelse og herunder demokratisk dannelse som tema.

Derudover vil vi overveje andre måder at sætte fokus på den demokratiske dannelse, siger han.

Dialogforum Undervisningsminister Merete Riisager har ligeledes nyligt sat fokus på den demokratiske dannelse og nedsat et dialogforum om demokratisk dannelse på ungdomsuddannelserne. I kommissoriet for dialogforummet hedder det bl.a.: ”Ungdomsuddannelserne er kulturbærere i det danske samfund og skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund, der er bygget på værdier som demokrati, ytringsfrihed og ligestilling mellem kønnene”.

- Demokrati skal genopfindes af hver

generation. Derfor er det vigtigt, at de unge har en solid viden om demokrati. Det kan samtidig være med til, at skolerne og eleverne bliver bedre til at håndtere og forebygge de kultursammenstød, som flere gymnasier har oplevet. Med en større forståelse og indsigt i demokrati kan vi nemmere komme udfordringerne til livs, og de unge vil også være bedre rustet til at begå sig i samfundet, når de skal videre efter deres ungdomsuddannelse, siger undervisningsminister Merete Riisager.

Anbefalinger Foruden etablering af dialogforummet bliver der igangsat en kortlægning af området, som skal undersøge omfang og udfordringer.

Målet er, at dialogforummet skal komme med en række anbefalinger om bl.a.:

•

Hvordan kan man fremme den demokratiske forståelse hos eleverne i ungdomsuddannelserne, så de opnår indsigt i, hvilke normer der gælder i et moderne demokratisk samfund?

• Hvordan styrkes samspillet mellem skolen og det omkringværende civilsamfund og arbejdsmarked i den demokratiske dannelse af eleverne?

• Hvordan kan demokratisk dannelse konkret styrkes i undervisningen?

• Hvordan forebygges social kontrol, religiøs mobning og kultursammenstød på ungdomsuddannelserne?

Anbefalingerne skal understøtte arbejdet med demokratisk dannelse og med lokale studie- og ordensregler på skolerne. Anbefalingerne forventes at være klar inden udgangen af 2017.

Ungdomsskolen #6 August 2017 | 9

Udsatte unge i forberedende tilbud Ungdomsskolerne løfter især i uddannelse, viser rapport fra Tænketanken DEA, som analyserer udsatte unge i forberedende tilbud

Af Bjarne Mouridsen

”De udsatte unge i forberedende tilbud – hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?”

Sådan spørger Tænketanken DEA i en ny analyse, som blev udsendt i juni måned og giver derefter en lang række svar baseret på forskellige undersøgelser.

Analysen har især fokus på de fire mest benyttede forberedende tilbud, hvoraf de tre først er tænkt integreret i en kommende ny Forberedende Grunduddannelse: • Produktionsskoleforløb • Almen voksenundervisning (AVU) • Forberedende voksenundervisning (FVU) • Ungdomsskoleophold

De udsatte Målgruppen for analysen er klart defineret som værende de udsatte unge – og altså ikke alle unge. Antallet opgøres til ca. 5.000 unge i alderen 15-25 år svarende til 12 % af den samlede gruppe af unge i de forberedende tilbud. Endvidere hedder det, at: ”Af de udsatte unge var det hver tredje, som startede i forberedende tilbud, mens det for alle unge var hver tiende.”

De udsatte beskrives nærmere som værende ”unge, som vi ved har størst risiko for at ende i restgruppen. Det kan blandt andet være på grund af psykiske lidelser, anbringelser uden for hjemmet, handicap, etnisk baggrund eller forhold der knytter sig til den unges nærmeste familie som fx forældrenes uddannelsesniveau, husstandsindkomst, kriminalitet i familien, forhold i lokalområdet, hvor den unge er vokset op mv.”

Brug for en ”krøllet vej” Rapporten bringer en række konklusioner og perspektiver, som er værd at bemærke sig i en tid, hvor hele det forberedende område står for en revision. Fx fremgår det rent faktisk, at den lige vej ikke altid er bedre for målgruppen,

10 | Ungdomsskolen #6 August 2017

Blandt de faktorer, der ifølge rapporten har indvirkning på løfteevnene, er værkstedsundervisning, lyder det i rapport fra DEA

da virkningen af kombinationer af tilbud ofte er bedre end ved de enkeltstående tilbud: ”I det lys kan der være behov for at give især udsatte unge plads til at gå en mindre direkte og mere ”krøllet vej” igennem de forberedende tilbud for at lykkes med at få fodfæste på en uddannelse eller en arbejdsplads”.

Mellem Broccoli og bajere

Andetsteds peges der på, at det også er vigtigt at medtænke andet end selve skoletiden, idet indsatsen i forhold til fritiden også har stor effekt: ”Flere af de forberedende tilbud svarer, at de oplever et tiltagende behov for undervisere, der er meget rummelige og besidder stærke pædagogiske evner, som også skal i spil uden for skoletid”.

Vi løfter i uddannelse Med hensyn til effekten af de forberedende tilbud, lyder en af hovedkonklusionerne: ”De gennemsnitlige overgangsgrader til ordinær uddannelse var højest for de udsatte unge, som afsluttede et produktionsskole- eller ungdomsskole-ophold, mens overgangen til beskæftigelse var højest for AVU og produktionsskoleforløbene”.

Ungdomsskolernes såkaldte løfteevne vurderes – sammen med produktionsskolerne – som værende i top med 38 % hvad angår overgangen til ordinær uddannelse, men lavest, når det gælder overgangen til beskæftigelse. En begrundelse herfor kunne være, at målgruppen er yngre sammenlignet med de andre tilbud.

Hvad virker Ses nærmere på, hvad der mere konkret virker påpeges følgende: ”På ungdomsskolerne er det hovedsageligt de skoler, som har mulighed for at tilbyde værksteds-undervisning og sender deres elever i praktik, der typisk har en ekstraordinær løfteevne. Af andre forhold, som ungdomsskolerne også fremhæver som vigtige i forhold til at kunne løfte eleverne videre, nævnes forældresamarbejde, brug af faste kontaktlærere og undervisnings-differentiering, hvilket skal set i lyset af, at en del af de unge i dette tilbud ikke er myndige”.

Endelig viser analysen også, at ”flere ungdomsskoler har gode erfaringer med at bruge sociale aktiviteter til at understøtte den faglige og sociale læring i undervisningen”.

Tænketanken Mandag Morgen har i samarbejde med TrygFonden udgivet en rapport om forebyggelse ifølge danskerne. ”Mellem broccoli og bajere”, som titlen lyder, afdækker vores holdninger til sundhed og forebyggelse og omhandler bl.a. emner som kost, rygning og alkohol, men også tanker om, hvis ansvar det er, at vi lever sundt. Et af kapitlerne har fx titlen ”En hjælpende hånd på uddannelserne”. Her kan man læse, at der er stor opbakning til diverse sundhedsfremmende tiltag på uddannelsesinstitutionerne. De unge selv er dog mere skeptiske.

Forsøg med kortere skoledage 75 skoler fra 35 kommuner havde søgt om at fravige folkeskoleloven for en treårig periode og skabe en kortere skoledag. 50 skoler i 29 kommuner blev godkendt. Ifølge Undervisningsministeriet handlede de fleste ansøgninger om turboforløb for fagligt svage elever og særlige talentforløb i fagundervisningen. ”Skolen og lærere skal have den nødvendige frihed til fokusere på den gode undervisning, som det hele jo handler om. Men dette forsøg taqer vi første skridt til at indrette skoledagen bedre de steder, hvor der er et behov,” udtaler undervisningsminister Merete Riisager.

Forsøgene starter i skoleåret 2017/18 og løber tre år frem. Undervisningsministeriet vil evaluere efter to år.

Samtalekort om dansk kultur Grundtvigsk Forum vil sætte gang i samtaler om det, der ligger mellem linjerne i dansk kultur – samtaler, der forhåbentlig vil være en øjenåbner for både nyog gammeldanskere. Derfor har de nu fremstillet 32 samtalekort under titlen ”Danmark set udefra - Danmark set indefra”.

Temaerne er emner som køn og ligestilling, krop, religion, humor, tillid, foreningsliv, ytringsfrihed, straf og ret, familie mv. Gennem en række citater og spørgsmål kaster kortene perspektiver på dansk kultur både set indefra og udefra – og lægger forhåbentlig op til berigende samtaler. Samtalekortene egner sig særligt til kulturmøder, og både unge og voksne kan være med.

Læs mere på www.grundtvig.dk under grundtvigskforum og samtaledagen.

Ungdomsskolen #6 August 2017 | 11

Større synliggørelse af almenundervisningen Månedens profil er Hanne Tjessem fra Høje-Taastrup Ungdomsskole, som blev valgt ind i Ungdomsskoleforeningens bestyrelse på landsmødet i maj

Af Bjarne Mouridsen

Fortæl om dit arbejde i ungdomsskolen?

Jeg har nu i lidt over et år været viceleder i Høje-Taastrup Ungdomsskole, hvor jeg har ansvaret for almenundervisningen. Det havde jeg også i Fredensborg, hvor jeg var vicer i to år, efter at have været medarbejder i fem år.

Mit arbejde er en perfekt blanding af overordnet strategi, konkret planlægning og ikke mindst møder med en masse spændende mennesker, så som unge, undervisere og samarbejdspartnere.

Vejen til Ungdomsskolen Hvad er din baggrund, og hvorfor har du valgt at arbejde i ungdomsskolen?

Som nyuddannet cand.mag. fra Aarhus Universitet blev mit første job tilfældigvis et barselsvikariat som leder af en ungdomsklub i Norge. Tilbage i Aarhus arbejdede jeg bl.a. som produktionsleder på et spillested og som koordinator i Studenterhus Aarhus, hvor jeg understøttede de mange frivillige, der stod for aktiviteterne i huset. Da jeg flyttede til København, fik jeg et job i Fredensborg Kommune, hvor jeg skulle igangsætte kulturelle aktiviteter for unge i Ungecenter, hvor også ungdomsskolen holdt til. Der mødte jeg Per Nielsen, som fik mig ind i ungdomsskoleverden.

At arbejde i ungdomsskolen er utrolig

12 | Ungdomsskolen #6 August 2017

meningsfuldt, da man her har mulighed for at påvirke den opvoksende generation og dermed bidrage til en bedst mulig fremtid for os alle.

Hvorfor stillede du op til Ungdomsskoleforeningens bestyrelse?

Jeg har aldrig kunnet lade være med at blande mig, hvis jeg har mening om noget og kan se muligheder for at bidrage konstruktivt.

Jeg er lige blevet færdig med diplomuddannelsen i ledelse, hvor jeg fik hævet blikket fra min konkrete dagligdag til et mere overordnet niveau, hvorfor jeg synes det er spændende at bidrage til udviklingen af hele ungdomsskoleområdet – og ikke kun en enkelt ungdomsskole ad gangen.

stemet. Det er selvsagt meget vigtigt, og ungdomsskolen skal selvsagt bidrage. Men på dét område er vi én ud af mange aktører, og måske netop derfor bruges mange kræfter på at kæmpe om opmærksomheden, anerkendelsen og ressourcerne. Det synes jeg sker på bekostning af ungdomsskolens helt særegne kerne, der først og fremmest finder sted i almenundervisningen: De unges frivillige dannelse udenfor skoletiden og på tværs af forskelligheder.

Hvad kan eller skal der mere konkret gøres for almenundervisningen?

Den skal udvikles og synliggøres, og det skal vi hjælpe hinanden med gennem stærke netværk, stærke holdninger og stort engagement.

I disse tider, hvor velfærden er under pres, er det vigtigt, at alle kender ungdomsskolerne som noget helt særligt, der ikke kan nedlægges eller lægges ind under andre, uden at noget vigtigt går tabt. Vi skal derfor være have en robust kerne af en velfungerende almenundervisning og narrativer omkring denne. Det kræver større fokus på kommunikation og branding, hvori almenområdet er synligt.

Almenundervisningen skal udvikles og synliggøres, og det skal vi hjælpe hinanden med gennem stærke netværk, stærke holdninger og stort engagement

Det almene overdøves Da du meldte dig som kandidat, skrev du bl.a., at du gerne vil være almenundervisningens stemme. Har den stemme manglet?

Jeg har opdaget, at jeg ikke er alene med følelsen af, at almenundervisningen bliver overdøvet i det store fokus på at få unge videre i uddannelsessy-

skolebranchen, og hvordan det er at være medarbejder.

Brug for synliggørelse Fokus på medarbejdere Du vil også gerne arbejde for, at Ungdomsskoleforeningens tilbud ikke kun målrettes ledere. Kan du uddybe det?

Jeg mener ikke nødvendigvis, at tilbuddene kun er målrettet ledere, men at det overvejende er ledere, der gør brug af tilbuddene. Jeg vil gerne bidrage til at udvikle tilbud målrettet medarbejdere. Tilbud, som medarbejdere har lyst til at gøre brug af, og som lederne foretrækker at sende medarbejdere til i stedet for sig selv.

Et forslag er et internat-kursus for nye ungdomsskolemedarbejdere, hvor de lærer om ungdomsskoleloven, hører praksiseksempler fra andre ungdomsskolen og ikke mindst får et godt

netværk med hinanden, som gør at de får lyst til at møde hinanden til senere arrangementer i foreningen.

Når det er sagt, er det stadig vigtigt at have lederne med, da de spiller en afgørende rolle i det førnævnte overordnede arbejde for udvikling og synliggørelse.

Tror du, at det betyder noget, at der nu sidder to kvinder i bestyrelsen?

Nej, overhovedet ikke. Ligesom det heller ikke betyder noget, at vi nu sidder to fra Vestegnen. Af de mange parametre, jeg kan karakteriseres ved, betyder mit køn og geografien mindst.

Det, der betyder mest, er mit fokus på almenområdet og at jeg stadig husker, hvordan det er at være ny i ungdoms-

Hvad er den største udfordring ungdomsskolen står over for?

Det er at synliggøre vores værdi og beholde fleksibiliteten. Det er vigtigt, vi bruger den i tråd med ungdomsskolens ”DNA” og ikke til at lægge os i halen på andre skoleformer.

Jeg er desuden meget enig i budskaberne i de kærligt kritiske postkort på landsmødet, hvor Troels Boring fra Efterskoleforeningen stillede spørgsmålet: Kender familien Danmark Ungdomsskolen?

Og Trine Bendix Knudsen fra Dansk Folkeoplysnings Samråd spurgte om vi var gode nok til at bidrage til vedligeholdelsen af demokratiet, også mellem valgårene. Absolut noget, almenundervisningen skal have fokus på!

Feliks på 21 ungdomsskoler Vores lille Feliks er nu 4 sæsoner gammel, og passer i dag på data hos 21 ungdomsskoler.

Hver dag fra 8-16 er der åbent i supporten, hvor Julie og Signe hjælper og smiler.

Brugerklubben og udviklingsafdelingen med Sebastian og Jakob sikrer fremdrift.

Og selvfølgelig, er der også rum til flere ungdomsskoler, så giv et ring: 7027 1970

Ungdomsskolen #6 August 2017 | 13

Tag underviserne med på råd!

Vi har brug for efter- og videreuddannelse af vores undervisere Af Jan Andreasen, formand for Ungdomsskolelærerne i Uddannelsesforbundet

I en nylig medlemsundersøgelse blandt vores medlemmer afdækkede vi bl.a. forholdene og ønskerne omkring efter- og videreuddannelse.

Resultatet er lidt bekymrende: Kun 39 % af underviserne i ungdomsskolen oplever at have mulighed for at deltage i relevant efter- og videreuddannelse.

Ser man på målet om systematisk kompetenceudvikling er der ligeledes lang vej: Kun 24 % af underviserne har aftalt med deres ledelse, hvornår de skal deltage i efter- eller videreuddannelse.

Kommunernes Landsforening har fornyelig opgjort, at man på folkeskoleområdet er nået til en kompetencedækning på 85 %.

Ulige vilkår

og ressourcer – så tag en landsturné på ungdomsskolerne!

Vi kan desværre ikke lige om hjørnet se flere midler tilført kommunerne.

Skiftende politiske flertal har i mange år forringet den kommunale velfærd, og de planlagte ”vækstrater” giver ikke generelt flere midler.

•

Ikke flere ”Scientology-kurser”

I vores seneste overenskomst, protokollat 4 – efteruddannelsesplaner – finder vi opfordringen: ”Med afsæt i den løbende dialog om mål og resultater af undervisningen udarbejder leder og lærer i samarbejde en individuel efteruddannelsesplan. ” Ikke alle disse tilbud ligger lige på hylderne. Men var det ikke et område, hvor Ungdomsskoleforeningen, LU og Uddannelsesforbundet sammen kunne gøre en forskel?!

Med afsæt i folkeskolerne køber mange kommuner projektpakker, som tager afsæt i nye undervisningsformer, samarbejds- og evalueringsmetoder. Projekter, som også bliver udbudt til eller pålagt ungdomsskoler.

Jeg hører ikke sjældent, at medlemmer omtaler de kurser, som projekterne indeholder, for ”Scientologykurser”, som året efter afløses af en ”nyt og uundværligt projekt”.

Jeg hører at behovene og ønskerne går i andre og følgende retninger: • at man som underviser får mulighed for at fordybe sig i sine fag • at sikre større viden og indsigt om specialpædagogikken/specialundervisning

Hvis man syntes, at folkeskolerne er forskellige med ulige vilkår og ressourcer – så tag en landsturne på ungdomsskolerne!

Nu skal man som bekendt være forsigtig med at sammenligne pærer og æbler. Men det er vel ikke helt forkert at påpege at ungdomsskolernes ”frugtkurv” på dette område er tyndt besat!

Fra mine utallige besøg på landets ungdomsskoler er jeg yderst bekendt med de vilkår, som eksisterer i ”jernindustrien”. Hvis man syntes, at folkeskolerne er forskellige med ulige vilkår

14 | Ungdomsskolen #6 August 2017

at efter- og videreuddannelsen primært sker sammen med kollegaer fra beslægtede skoler • at sikre en erfaringsudveksling kollegaer imellem Og ikke mindst: Tag dog underviserne med på råd og lyt til deres ønsker!

Kan vi gøre en forskel?

Storkursus Næsten lige så længe, som heltidsundervisningen har eksisteret, har undervisernes faglige organisation afholdt det årlige storkursus. I de første år som en kombination af et fagpolitisk og et pædagogisk arrangement, men i de sidste mange år med et rent pædagogisk indhold.

Vi har i mere end 30 år kunne fastholde og udvikle vores Storkursus.

Hvormed vi i al beskedenhed har bidraget til at fastholde en form for fælles identitet for underviserne og skoleformen.

En lidt upåagtet rapport Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef

Vi har i de sidste par år oplevet, at selv om skolernes økonomi er blevet mere og mere anstrengt, har mange skoler prioriteret at sende deres undervisere afsted. Med 90-100 deltagere er det en forholdsvis stor procentandel af undervisere, som deltager, og dermed er med til at fastholde og udvikle vores skoleform.

Sæt kryds…

Vi har i dag altid de bedste forskere og skolefolk med særlig viden om de unge til stede, og vi har kunne udvide med en række workshops, hvor særligt de enkelte skoler og undervisere har kunnet udveksle erfaringer.

Særligt det sidste fremhæves altid i evalueringerne.

Mange skoler har fundet løsninger, således at større grupper kan deltage, så Storkurset ligeledes kan have et socialt element og funktion. Året Storkursus17 afvikles i dagene d. 22.-24. november på Hotel Svendborg. Lene Tanggaard og Noemi Katznelson er blandt oplægsholderne.

Storkurset starter altid onsdag aften kl. 18:00 og slutter fredag kl. 12:00.

Og alt sammen for den nette pris af 3.500,- med en rabat for flere deltagere fra samme skole.

Kurset er åbent for alle ansatte i ungdomsskolen.

Læs mere på www.uddannelsesforbundet.dk under medlemmer og arrangementer.

Her midt i sommervarmen barslede Tænketanken DEA med en rapport, som desværre ikke (indtil nu i hvert fald) har fået den helt store eller fortjente medieomtale.

Titlen er ”De udsatte unge i forberedende tilbud – hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse”. Se redaktørens omtale af rapporten på side 10-11 i dette blad.

Det er ikke først gang, at DEA tager fat i dette vigtige emne. Første gang var tilbage i 2012, hvor en såkaldt ”Tænkeboks” nedsat af DEA – med repræsentation for en lang række skole- og uddannelsesforeninger samt forsker- og evalueringsverdenen satte lys på emnet.

Også dengang var der enighed om at ”Den lige vej er ikke altid bedst for alle unge”: I Ungdomsskoleforeningen highlightede vi det ovenikøbet på en konference med temaet ”Omveje kan også være genveje”.

Dengang som nu er det godt at få fastslået, at nogle unge har behov for en ”krøllet” vej. Ikke mindst i en tid, hvor der lige nu er pause i forhandlingerne om Regeringsudspillet, der blev lanceret som svar på Stefan Hermann-udvalgets rapport, ”Bedre veje til en ungdomsuddannelse” om de forberedende tilbud.

Derfor er det også en vigtig pointe, at der ikke er noget quick fix for de unge, der har det sværest. Det kan være unge fra uddannelsesfremme-

de hjem, fra hjem, hvor mor aldrig selv har lavet aftensmaden eller far aldrig har gået regelmæssigt på arbejde, som Mathias Tesfaye, så malende og rigtigt har beskrevet det.

Vores konklusion nu som før er, at der er brug for en meget bred og mangesidet vifte af tilbud udbudt af mange aktører – og vi må ikke smide barnet ud med barnevandet i forhold til de mange tilbud, der virker godt i dag.

Så kan det godt være, at der er brug for forenkling og lidt mere enstrengethed samt en entydig placering af ansvar og indgang til uddannelse med en bestemt kontaktperson for de unge. Det tror vi sådan set er en god forbedring i forhold til i dag. Men der er bestemt også brug for ungdomsskoler – ikke mindst med værksteder og praktikforløb. Det beviser DEA-rapporten også i forhold til de unge.

Her demonstrerer vi ekstraordinær løfteevne, som det hedder, ofte i kombination med produktionsskoleforløb.

Men der er ligeledes brug for erhvervsklasser, intensive læringsforløb og mere fleksible 10. klasseforløb. Og der er brug for kommunale tilbud for alle.

Vi relancerer for hukommelsens skyld vort gamle slogan fra et tidligere Folkemøde på Bornholm: Ingen uden alle. Det har fortsat gyldighed.

Ungdomsskolen #6 August 2017 | 15

Klar til start Status på Læringslokomotivet, hvor der har været afviklet uddannelsesforløb for medarbejdere

Af programleder Hanne Kirk, Læringslokomotivet

Som tidligere artikler i Ungdomsskolen har dokumenteret, så er Læringslokomotivet på skinnerne lokalt.

Skolerne er ved at være klar til at afvikle intensive læringsforløb i september. Alle skoler har fundet de medarbejdere, der skal varetage undervisningen på campforløbene, og inden sommerferien fandt den lokale visitation af elever også sted.

Uddannelse af medarbejdere Centralt for Læringslokomotivet er det uddannelsesforløb som afvikles i samarbejde med Metropol, og som har til formål at klæde underviserne på til at varetage undervisningen på de intensive læringsforløb. Uddannelsesforløbet er udviklet af Metropol, så det tilgodeser det læringsgrundlag, der er udarbejdet for Læringslokomotivet, og som tydeliggør det pædagogiske afsæt, som Ungdomsskoleforeningen har ønsket repræsenteret på de intensive læringsforløb.

De første to uddannelsesdage tog afsæt i vigtigheden af undervisernes rolle, når de møder eleverne på camp.

Inspireret af Westmark præsenterede Helle Kloppenborg fra Metropol en overordnet model for uddannelsesdagene, hvor vi dykkede ned i ”Den andens forståelse og historier”.

Målet var at erhverve kompetencer, der før og under campforløbet kan understøtte underviserne, når de skal

16 | Ungdomsskolen #6 August 2017

tilgodese læringsgrundlagets fokus på ”at de som undervisere kommer så tæt på elevernes måde at se og forstå verden på og arbejder med elevernes styrker og forstærke deres positive fortællinger.”

Helhedsorienteret Læringslokomotivet har fokus på, at undervisningen på de intensive læringsforløb skal være en integreret og helhedsorienteret indsats. Derfor er der fokus på udvikling af både de faglige, personlige og sociale kompetencer hos eleverne, og vi er meget

optaget af, at de redskaber eleverne arbejder med ift. udvikling af deres personlige og sociale kompetencer også kommer i spil i udviklingen af deres faglige kompetencer.

Læringslokomotivet er et udrulningsprojekt, og vi baserer os på viden og erfaringer fra allerede eksisterende intensive læringsforløb. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at vi i arbejdet med de personlige og sociale kompetencer har valgt at bruge ”De 7 karaktertræk”, som Løkkefonden og DrengeAkademiet de seneste 5 år har brugt på deres campforløb, som ram-

me for arbejdet med de personlige og sociale kompetencer.

Derfor kom Lisbet Nørgaard, uddannelseschef i Løkkenfonden på 2. dagen i uddannelsesforløbet og præsenterede ”De 7 karaktertræk” og anviste måder at bruge dem på.

Individuelle mål Anden del af uddannelsesforløbet fandt sted i juni, hvor campmedarbejderne endnu engang var samlet i to dage i henholdsvis Viborg og København. Denne gang havde underviser Thomas Lindsay fokus på måden, vi arbejder med mål og progressionsfokus, samt vejledning af eleverne så de tager godt imod.

Uddannelsesdagenes indhold om læringsmål, succeskriterier og feedback rettede sig både mod den kommende undervisning på Læringslokomotivet i dansk og matematik og mod undervisningen i de personlige og sociale kompetencer. Læringsgrundlaget har et eksplicit fokus på vigtigheden af individuelle læringsmål for eleverne på de intensive læringsforløb, og den løbende evaluering og feedback skal følge op på, om målene er nået, og sætte nye mål, hvilket kan give eleven en større bevidsthed og mulighed for refleksion over egen læring.

Fastholdelse af elevernes læringsudbytte Uddannelsesforløbet for medarbejderne på Læringslokomotivets 12 camps afsluttes i august, hvor opmærksomheden vil være på, hvordan vi skaber de bedste betingelser for, at eleverne handler på deres mål i løbet af og efter campforløbet.

Undersøgelser viser, at indsatsen efter et intensivt læringsforløb er essentiel i forhold til at fastholde elevernes læringsudbytte. Efterforløbet for Læringslokomotivet har fokus på dette ved at inddrage lærere på elevernes egne grundskoler i et elevsamtaleforløb, der strækker sig over fire måneder efter campens afslutning, hvor elev og lærer har en samtale hver 14. dag. I elevsamtalerne er formålet, at eleverne gennem egne målformuleringer støttes i og giver retning til en fortsat positiv udvikling, at eleverne

lykkes med at tage ansvar i egen læreproces, samt at eleverne oplever, at det at sætte sig mål er et redskab, som de fremadrettet kan anvende for at opnå læring.

Bibeholder kontakten Udover elevsamtalerne er det også en del af efterforløbet, at de 20 elever, der har været på det intensive læringsforløb sammen, resten af skoleåret deltager på et camphold i ungdomsskolen. Med den indsats ønsker vi at sikre, at eleverne bibeholder kontakten til et socialt læringsfællesskab, hvor de kan fortsætte med fokus på faglige, personlige og sociale aktiviteter, der ligeledes kan understøtte en fortsat positiv udvikling.

Derudover giver deltagelse på campholdet mulighed for at blive introduceret til ungdomsskolernes almene tilbud, fx fritidsundervisning, klub og andre ungdomspædagogiske tiltag mhp. at fremme inklusion med jævnaldrende kammerater.

Afvikling af camps I september afvikler de 12 ungdomsskoler på tværs af landet deres intensive læringsforløb, og vi glæder os fra Ungdomsskoleforeningen meget til at se lokomotivet i fuld fremdrift.

Ungdomsskolen #6 August 2017 | 17

International kongres I sin egenskab af bestyrelsesmedlem for Dansk Folkeoplysning Samråd deltog sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen i juni i en europæisk konference om folkeoplysning i Girona i Spanien.

Konferencen blev afholdt af EAEA (European Association for the Education of Adults), som samtidig holdt sin generalforsamling. Her blev Per Paludan Hansen fra DFS genvalgt som præsident.

Møde om 10. klasse Den 14. august er Ungdomsskoleforeningen vært for et møde om 10. klasse – bl.a. set i lyset af kommende reformer af overgangsområdet. Foruden Ungdomsskoleforeningen deltager Efterskoleforeningen og Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark.

Ungdomsskoler på Ungdommens Folkemøde Sommertiden er blevet højsæson for Folkemøder i Danmark. Ungdommen har fået sit eget, som for andet år i

18 | Ungdomsskolen #6 August 2017

streg løber af stablen i Søndermarken i hovedstaden. Det foregår den 7.-8. september, og her vil der også være ungdomsskoler til stede.

Ishøj og Høje-Taastrup Ungdomsskoler er i skrivende stund i samarbejde med DEA og Ungdomsskoleforeningen i gang med at arrangere en – måske flere – workshops om unge, værdier og demokrati. Se Folkemødets hjemmeside www.ufm17.dk for endeligt tidspunkt og yderligere oplysninger.

Og kig endelig forbi DEA-teltet, hvis I er på de kanter.

Ny praktikant Til efteråret får sekretariatet en ny praktikant. Hun hedder Mette Schmidt Hansen og skal være hos fra 1. august til 30. november 2017.

Til daglig læser Mette international virksomhedskommunikation på SDU. Hendes arbejdsopgaver i Ungdomsskoleforeningen vil være fordelt 50/50 på arbejdsopgaver i sekretariatet og opgaver i relation til Læringslokomotivet.

Knallertkursus Der var rift om pladserne til det annoncerede kursus for knallertundervisere den 9.-10. september i Glostrup Park Hotel. Kurset er derfor blevet dubleret med endnu et af slagsen, som finder sted den 30. september til 1. oktober ligeledes i Glostrup.

Statistik camps Ungdomsskoleforeningen tilbyder igen i år mulighed for statistik camp, hvor vi stiller os til rådighed i hver af de 8 LU kredse.

Læs mere på vores hjemmeside eller kontakt Ungdomsskoleforeningen for at aftale en dato og sammensætte et program ud fra jeres ønsker og behov.

Netværksmøder Den 29. august er der møde i Sekretærnetværket, som vil sætte fokus på konflikthåndtering. Apropos målgruppen, så afholdes der kursus for sekretærer den 28.-29. november. Læs nærmere på hosstående side.

Sekretærkursus 28.-29. november i Faaborg

På årets sekretærkursus sætter vi fokus på arbejdsglæde, trivsel og ikke mindst, hvordan vi undgår stress i en travl hverdag. Derfor har vi inviteret tre oplægsholdere: • Karen-Marie Lillelund, som inviterer til at bruge humor og latter til at afstresse.

• Thomas Grønnemark, som vil fortælle om arbejdsglæde, og hvordan vi kommer tabet af arbejdsglæde til livs.

• Dorthe Ahlstrøm, som vil gøre os mere bevidste om og bedre til at bruge og udvikle hinandens styrker og forskelligheder.

Tid og Sted: Hotel Faaborg Fjord i Faaborg den 28.29. november 2017. Der er fællestransport mellem Odense og Faaborg.

Pris og tilmelding: 5.495,- incl. forplejning og overnation. Tilmelding senest den 10. oktober 2017.

Læs mere om kurset og se det fulde program på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Vil du med på dannelsesrejse?

Ungdomsskoleforeningens efterårskonference finder sted tirsdag den 31. oktober i Odense. Temaet er allerede på plads: Har vi glemt dannelsen? Der er også lavet aftale med de fleste af oplægsholderne. På dannelsesrejsen vil du derfor bl.a. kunne møde: • Stefan Hermann • Per Schultz Jørgensen • Mehmet Ümit Necef • Annette Vilhelmsen • Per B. Christensen Mere information følger snarest og i næste udgave af bladet Ungdomsskolen.

Ungdomsskolen #6 August 2017 | 19

Glimt fra Folkemødet 2017

Ejnar Bo Pedersen deltog i debatten ’Udsat ung på deltid eller fuldtid?’ arrangeret af Danske Skoleelever. Debatten forsøgte at definere en udsat ung, men svaret var nok at der kan være mange definitioner. Derfor er det også vigtigt at se på de unges hele liv, argumenterede Ejnar Bo Pedersen for. Det blev bl.a. symboliseret gennem en LEGO-øvelse, hvor deltagerne kreativt beskrev de forudsætninger der skal til for at få de udsatte unge godt gennem livet. Blandt de andre deltagere var Camilla Bjerre Damgaard fra Egmont Fonden, Jens Vase fra Danske Skoleelever og Trine Ankerstjerne fra UC Sjælland.

Læringslokomotivet, Ungdomsskoleforeningens projekt i samarbejde med 18 skoler og Egmont Fonden var selvfølgelig også på plads på Bornholm.

Her i haven hos DEA, der inviterede til debat om hvordan vi udnytter skolernes kvadratmeter bedst. Christine Antorini, Claus Hjortdal, Arne Eggert, Lars Goldschmidt og Gitte Andersen ”så ryggen” af næstformand i bestyrelsen Per Lindegaard Christensen fra Odense.

Netop næstformanden, Per Lindegaard Christensen, deltog lørdag i debat om Forberedende Grunduddannelse, arrangeret af Produktionsskoleforeningen. Her var aktørernes stemmer i dialog og til tider heftig debat om regeringens nye udspil på uddannelsesområdet. Per spillede ungdomsskolerne på banen som en vigtig aktør; her på scenen sammen med Hanne Pontoppidan, Gert Møller, Mark Jensen og Michael Kaas-Andersen.