Ungdomsskolebladet nr. 6 2018

Ungdomsskolen

TEMA Intensive Læringsforløb

AUGUST 2018

Tema om intensiv læring Intensive læringsforløb er ikke en ny, men stadig en aktuel metode til at løfte børn og unges læring AF BJARNE MOURIDSEN

”Der skal sættes ind med indsatser med et klart fagligt fokus, men hvor eleverne samtidig lærer om deres egen rolle i læringen, og hvordan de selv har mulighed for at ændre deres skoleliv. De skal også have redskaber til, hvordan de kan forbedre deres faglighed.

De skal kort sagt trænes i at lære”.

Sådan skrev daværende minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby i ”Sagt ligeud” her i bladet i marts 2016. Bladet var et temanummer om såkaldte turboforløb – også kaldet intensive læringsforløb – og det var netop sådanne forløb, ministeren henviste til.

Stadig aktuelt Godt to år er gået siden da, men emnet er stadigt aktuelt. Først og fremmest fordi, Ungdomsskoleforeningen og Egmont Fonden er midtvejs i projektet ”Læringslokomotivet”, hvor seks nye ungdomsskoler nu påbegynder forløb med læringscamps, og der samtidig er blevet tilkoblet Forældrekupeen som et led i efterværnet. Det kan nu læse mere om i programleder Hanne Kirks statusopgørelse på side 4-5.

For det anden fordi ungdomsskolerne langt fra er det eneste sted, hvor der arbejdes med intensive læringsforløb, som har vist sig at være et godt værktøj til at igangsætte læringsprocesser for børn og unge.

Det gælder fx også Løkkefonden og projekt Lær for livet, som du kan læse om i Sagt ligeud på side 14-15.

Læs om forløb og forskning I 2016 var flere ungdomsskoler allerede i gang. Temanummeret bød således på artikler om drengecampen Accelerator, hvor Ung Aalborg samarbejdede med fire af kommunens folkeskoler, det stadig

aktuelle læseprojekt Plan T i Odense samt Tønder Ungdomsskoles ”Work and School Project” (WASP). Plan T er blandt de tilbud, der stadig eksisterer – ikke længere som projekt, men som permanent tilbud i Odense Kommune, hvilket du også kan læse om i dette temanummer.

Siden er mange andre projekter fulgt, hvoraf nogle – som det ligeledes fremgår

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018

MA

af nærværende temanummer – er direkte født af eller inspireret af ”Læringslokomotivet”.

Foruden artikler om konkrete projekter i ungdomsskoler, vil de også kunne læse udtalelser og interviews fra forskningens verden. Hvad er det virker ved intensive læringsforløb og hvorfor?

God fornøjelse med læsningen.

Fondsbevillinger sætter ringe i vandet A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

På dette års folkemøde på Bornholm var jeg moderator for en debat med temaet ”Hvordan kan Fondene være forandringsagenter på udvikling af STEM” (Science, Technology, Engineering and Mathematics).

I debatten deltog Agi Csonka fra Willumfonden, en skoleleder, en skolechef, formanden for gymnasierektorerne og endelig en forsker med speciale i implementeringen af projekter i grundskolen.

Temaet her var naturfagsstrategien og implementeringen af denne, så flere unge vælger denne vej i uddannelsessystemet.

Debatten udviklede sig til en debat om, hvorvidt de mange midler fondene donerer i disse år bidrager til udviklingen af skoleområdet? Eller om der er så mange ting i spil på et skoleområde, der i alle kommuner er presset på økonomien, at de enkelte projekter drukner i mængden af den årsag, at der ikke er tid til implementering? Et af spørgsmålene var, om ”vi” har råd til at sige nej til fondene millioner.

Skolelederen var forpustet over de mange eksterne millioner, der igangsatte projekter i et antal, så der dårligt var tid til egen udvikling, og ofte faciliteret af skolechefen, der dermed kunne få finansieret udviklingen udenfor driften. Skolechefen understregede, at kommunen selv lægger ligeså mange penge i projekterne som fondene, og fonden opfordrede til, at man sagde nej tak til fondene, hvis ikke projekterne gav mening.

Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er torsdag den 9. august. Blad 7/18 udkommer i uge 36.

I nærværende udgave af Ungdomsskolen henviser Andreas Rasch-Christensen (VIA) til forskningen, der viser, at den langvarige effekt af indsatser viser sig bedst, når det er integreret i den almindelige undervisning og i dagligdagen.

For mig er der ingen tvivl om, at fondenes donationer og bevillinger og de deraf følgende udviklingsprojekter bidrager til udviklingen af praksis i den almene undervisning. De involverede lærerkræfter høster erfaringer, som bringes med tilbage til dagligdagen på folkeskolen eller i ungdomsskolen.

Derudover skal vi ikke negligere Leon Sebbelins ord om, at de unge får ”lys i øjnene”, oplever at vokse fagligt, personligt og socialt og får øget energi til skolearbejdet. Trivsel og selvværd er jo en vigtig forudsætning for læring.

Egmont Fondens donation til Læringslokomotivet og den efterfølgende udvikling af intensive læringsforløb er et godt eksempel herpå – set på de dokumenterede resultater. Samtidig er det også et eksempel på, at projekter ikke kun eksisterer i den korte periode, hvor en bevilling eksisterer. Som artiklen fra Skanderborg viser, er der vilje til forankring, der rækker ind i fremtiden. Og samtidig kan projekter inspirere, så der etableres tiltag andre steder, hvilket eksemplet fra Jammerbugt er et godt eksempel på.

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Jammerbugt Ungdomsskole

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

MA

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Oplag 2125 ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018 | 3

Læringslokomotivet udvider køreplanen 18 ungdomsskoler afvikler intensive læringsforløb i september.

Vi gør status over forløbet hidtil og ser fremad

AF P ROGR AMLEDER HA NNE K I R K

I sensommeren 2016 modtog Ungdomsskoleforeningen en projektbevilling fra Egmont Fonden, som har muliggjort, at 18 ungdomsskoler på tværs af landet har fået erfaringer med intensive læringsforløb afviklet i et tværkommunalt samarbejde.

I efteråret 2016 og foråret 2017 blev der arbejdet intensivt i foreningen med udvikling af konceptet for Læringslokomotivet.

Andre aktører med erfaring i udarbejdelse og gennemførsel af intensive læringsforløb i teori og praksis blev samlet i en ekspertgruppe, der løbende har været med til at kvalificere koncept, rammer og strukturer for Læringslokomotivet.

Forberedelsesfasen Sideløbende mødtes projektledere fra de 12 ungdomsskoler, der i september 2017 skulle afvikle deres første intensive læringsforløb. Projektledermøderne havde fokus på videndeling internt og inspiration på baggrund af oplæg fra relevante fagfolk med ekspertise og erfaring med intensive læringsforløb.

Alle Læringslokomotiver afholdt i foråret 2017 en lokal opstartsworkshop faciliteret af Epinion og Ungdomsskoleforeningen.

Her var målet at præsentere Læringslokomotivets koncept og den overordnede indsatsteori for projektet. Derudover blev opstartsworkshoppen brugt til at skabe et fælles ejerskab til projektet lokalt ved at inddrage medarbejdere fra ungdomsskolen og samarbejdspartnere fra folkeskoler, forvaltning og UU i den lokale forberedelsesproces af projektet.

Inden afvikling af de 12 campforløb deltog alle undervisere i et fælles seks dages uddannelsesforløb udviklet i samarbejde

mellem Ungdomsskoleforeningen og Københavns Professionshøjskole. Her var formålet at klæde underviserne på til at varetage undervisningen på de intensive læringsforløb såvel fagligt som pædagogisk.

Afvikling af campforløb I september 2017 gennemførte 12 ungdomsskoler de første intensive læringsforløb, og 240 elever fra 7. og 8. klasser deltog på tværs af landet i indsatsen.

Campforløbene blev lokalt af både elever, forældre og ungdomsskoler oplevet som meget udbytterige, hvilket også kom tydeligt til udtryk i den midtvejsevaluering af projektet, som Epinion præsenterede på en konference i Odense d. 6. februar 2018. Her lød konklusionerne blandt andet: • At elever på alle 12 afholdte camps klarer sig bedre på faglige test efter campforløbet

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018

MA

•

At målingerne af deres sociale og personlige kompetencer viser markante forbedringer på karaktertræk som selvindsigt, indre motivation og samarbejdsevne • At elevernes evne til at gå i skole forbedres I forhold til udrulning af Læringslokomotivet havde evalueringen fokus på: • Meget overbevisende udrulning og implementering • Indsatsteorien var implementeret efter planen på alle vigtige parametre • Ungdomsskolernes og Ungdomsskoleforeningens ekspertise og potentialer kom til udtryk for fuld styrke • Godt samarbejde med folkeskolen.

Læringslokomotivet i år 2 De 12 ungdomsskoler, der deltog i første år med Læringslokomotivet, blev som planlagt suppleret med yderligere seks ung-

domsskoler, der sammen med de første 12 skal afvikle campforløb i september 2018.

Som beskrevet i den oprindelige projektansøgning til Egmont Fonden blev de 18 skoler med udgangen af 2017 fordelt i fem regionale kapacitetscentre, hvor projektledere fra 3-5 skoler løbende mødes.

Formålet med de regionale kapacitetscentre er bl.a.: • At fastholde opbygget viden fra projekterne i ungdomsskolerne • Vidensdeling og erfaringsudveksling (organisatorisk, pædagogisk og praktisk) • Understøtte og uddanne andre ungdomsskoler og folkeskoler, der ønsker at afvikle intensive læringsforløb lokalt.

Erfaringerne med arbejdet i de regionale kapacitetscentre er positive, og på den baggrund er en del af uddannelsesforløbet for undervisere på dette års Læringslokomotiv således også blevet afviklet i kapacitetscentrene, så også undervisere får mulighed for at videndele og erfaringsudveksle med kolleger i mindre regionale fora.

Afvikling af campforløb 2018 De 18 ungdomsskoler afsluttede visitationen til dette års Læringslokomotiv inden sommerferien, og efter planen vil knap 400 elever fra 7. og 8. klasse samlet deltage på de intensive læringsforløb i år.

De lokale camps afvikles fortsat på tre eller fire uger, hvoraf halvdelen afvikles i tidsrummet kl. 8-19, og den anden halvdel er camps med overnatning.

Der er et helhedsorienteret fokus i undervisningen på personlige og sociale

kompetencer i et tæt samspil med den fag-faglige undervisning i dansk og matematik. Elevernes personlige læringsmål og refleksioner dokumenteres i en logbog, som efterfølgende fungerer som et personligt vidnesbyrd om den proces eleverne har været igennem og kan deles med elevens lærere på hjemskolen.

Brobygning til egen skole På baggrund af Epinions evaluering har Læringslokomotivet 2018 et særligt fokus på brobygningen fra campforløbet tilbage til egen skole.

Projektet har fra start haft opmærksomhed på vigtigheden af dette, hvilket tydeliggøres af de delelementer, som er en del af efterforløbet på Læringslokomotivet.

Evalueringer af andre intensive læringsforløb såvel som Epinions midtvejsevaluering af Læringslokomotivet tydeliggør imidlertid, at denne brobygning er afgørende for elevernes udbytte af de intensive læringsforløb, og det er derfor uhyre relevant at intensivere dette fokus i samarbejde med de deltagende ungdomsskoler.

Forældrekupeen Udvikling af projektet Forældrekupeen kan også ses i relation til ønsket om at inddrage elementer, der kan understøtte elevernes udbytte af læringsforløbet på den lange bane.

Forældrekupeen er et projekt målrettet forældre, hvis børn er deltagere på Læringslokomotivet 2018.

På baggrund af en ekstra projektbevilling fra Egmont Fonden har 10 af de deltagende ungdomsskoler på Læringslokomotivet i samarbejde med Ungdomsskoleforeningen

MA

ønsket at afprøve en forældreindsats, der har til formål at give forældrene et kompetenceløft, således at de får bedre mulighed for at understøtte deres barns deltagelse i og udbytte af Læringslokomotivet.

Forældrekupeen består af fem workshops, der afvikles umiddelbart før, under og efter campforløbet og vil blive evalueret af Epinion i tilknytning til evalueringen af Læringslokomotivet.

Forankring af Læringslokomotivet Ungdomsskolernes erfaringer med de intensive læringsforløb i regi af Læringslokomotivet har til hensigt at give den enkelte ungdomsskole et afsæt for lokalt at forankre et samarbejde med forvaltning og folkeskoler omkring intensive læringsforløb, når projektperioden udløber i foråret 2019.

Sideløbende hermed har Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med den følgegruppe, der er nedsat i relation til projektet fokus på at bidrage med faglige, organisatorisk og politisk viden, der kan understøtte en forankring af projektet.

I løbet af efteråret 2018 vil dette arbejde intensiveres, og vi glæder os til at formidle erfaringer på dette område også.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018 | 5

Kickstart og Camp Jammerbugt Ungdomsskole har arbejdet med intensive læringsforløb gennem flere år – nu også med LæringsCamp inspireret af Læringslokomotivet

AF A FDELINGSLEDER K AT R I NE Ø RVA D JENSEN, JA MME R B UGT UN G DO M S S KO L E

Fredag den 15. juni afsluttede tretten skønne unge mennesker en intensiv treugers LæringsCamp med Jammerbugt Ungdomsskole – det første hold af sin art med dage, der varede til kl. 19.00 og et bredt fokus på læring.

Her på den anden side er vi superglade for, hvordan ugerne er forløbet og for resultaterne. Alle unge har rykket sig fagligt – det kan vi se på før- og eftermålinger, vi har foretaget. De har udfordret sig selv ved at hoppet ud i mange alsidige og til tider lidt grænseoverskridende aktiviteter, hvilket har givet dem indsigt i deres egne ressourcer og udviklet dem på de personlige parametre.

Et stærkt fællesskab Sidst men ikke mindst er der opstået et unikt bånd mellem de unge. En af pigerne blev interviewet på den næstsidste dag og udtalte følgende: ”Det er fedt at være sammen med andre unge, der også døjer lidt med det faglige.

Det gør, at man ikke føler sig helt så dum”.

Det matcher meget godt lærernes oplevelse – at de unge hurtigt fik et stærkt fællesskab, hvor der var plads til alle, og hvor det var helt ok at spørge om hjælp i de faglige fag. Der er helt sikkert skabt nye venskaber på kryds og tværs af skolerne.

Kickstart I Jammerbugt Ungdomsskole har vi længe været optaget af intensive læringsforløb.

Mere end 150 unge har gennem de seneste fem år deltaget i ungdomsskolens projekt ”Kickstart” – et læringsforløb med fokus på udvikling af de personlige og sociale kompetencer. Her er de unge to dage på

Kickstart og tre dage på hjemskolen med en samlet varighed på otte uger.

Kickstart opstod tilbage i 2011 i en proces med skolerne, UU, PPR og andre aktører, da vi i inklusionens tegn valgte at omstrukturere vores heltidsundervisning til andre læringsforløb. Og Kickstart har helt sikkert været et godt boost til mange unge, der i en eller anden grad har manglet motivation for at gå i skole.

Her har vi arbejdet med temaer som fx kommunikation, værdier, selvtillid, sundhed og nye vaner og mål.

Efterfølgende har vi haft samtaler med de unge på deres hjemskole efter behov.

Formålet med samtalerne og efterforløbet er at kunne støtte de unge i at holde fast i deres målsætninger i en længere periode

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018

MA

– også når de er vendt tilbage til deres normale skoleforløb.

Deltog i netværk Når vi så alligevel har kastet os over et nyt tiltag i form af en tre-ugers intensiv LæringsCamp, skyldes det flere omstændigheder. Først og fremmest har vi fulgt Ungdomsskoleforeningens projekt Læringslokomotivet tæt helt fra begyndelsen, og vi gjorde os mange overvejelser, da det blev muligt at ansøge om at blive en del af projektet. Men på det tidspunkt var vi ikke helt klar til at skifte koncept og hoppe på toget for alvor.

Så beslutningen blev at fortsætte med Kickstart og sideløbende deltage aktivt i Ungdomsskoleforeningens netværk om-

kring Læringslokomotivet og lade os inspirere af de didaktiske metoder og rammer, der blev fremlagt i forbindelse hermed.

Som tiden er gået, er vi blevet mere og mere optaget af at supplere vores eksisterende tiltag med et nyt. De fine empiriske resultater i Læringslokomotivets evaluering, de fremlagte erfaringer i netværket og den omfattende drejebog med mange pædagogiske tanker har været udgangspunkt for mange refleksioner i teamet, der varetager ungdomsskolens samarbejde med skolerne. Og refleksionerne har ført til et koncentreret arbejde med at beskrive et nyt læringsforløb og sammensætte indhold hertil.

Efterforløb Nogle af de faktorer, vi har taget med fra Læringslokomotivet og andre intensive læringsforløb, er bl.a. høj normering, ty-

delig struktur i form af et gennemgående skema, en klar målgruppebeskrivelse, de syv karaktertræk og praksisnær undervisning.

Derudover har vi haft fokus på at etablere et godt forældre- og skolesamarbejde såvel inden opstart som efter campen, hvor vi fra næste uge påbegynder vores overleveringsmøder. Her er forældre og den unge i dialog omkring LæringsCampen sammen med hjemskolen og deres kontaktperson fra ungdomsskolen.

I Kickstart har vi ofte oplevet, at de unge profiterer meget af de efterfølgende samtaler på skolen, og derfor overfører vi dette til efterforløbet på LæringsCampen.

Vi holder dem op på deres personlige og faglige mål i en tidsramme, der er individuel fra ung til ung alt efter behov – men effekten af disse samtaler er uden tvivl stor. Derudover vil vi også mødes med de

unge som gruppe nogle gange i efteråret.

Og det glæder de sig allerede til.

Og hvad så nu?

I samarbejde med Skoleforvaltningen i Jammerbugt Kommune skal vi i denne uge snakke videre om, hvordan vi fælles kan løfte de forskellige typer af unge i Jammerbugt. Men der er stor bevågenhed omkring de intensive forløb, og ungdomsskolen spiller uden tvivl en rolle fremadrettet, når kommunens unge har behov for en særlig indsats i forhold til de faglige og de personlige kompetencer.

Der er ingen tvivl om, at vi i ungdomsskolen selv er meget begejstrede for LæringsCampen som koncept – og alle tilbagemeldinger fra unge og forældre peger i samme retning. Så ud fra vores perspektiv er vi klar til endnu en LæringsCamp i 2019.

Køb studieturen hos BENNS og få: • 55 års erfaring • Lave priser • Tidsbesparelse • Skræddersyet produkt • Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon New York | Med fly | 7 dg/5 nt.

Berlin | Med egen bus | 3 dg/2 nt.

Skræddersyede, billige studieture til hele verden

Dublin | Med fly | 5 dg/4 nt.

London | Med fly | 5 dg/4 nt.

Gardasøen | Med fly | 5 dg/4 nt.

Malta | Med fly | 6 dg/5 nt.

4.116 628 1.698 1.335 2.689 2.749

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport, overnatning & morgenmad. *Ekskl. morgenmad i New York.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018 | 7

Projekt på skinner, så længe der er behov Projektleder i Skanderborg Ungdomsskole skriver om erfaringerne og forankringen af Læringslokomotivet

AF M ORTEN H OLM RO SBO RG, PRO JEKT L ED ER FO R L Æ R IN G S LO KO M OT IVE T, S KAN DE R B O RG UN G DO M S S KO L E

Allerede før Læringslokomotivet kom på banen, havde vi i Skanderborg Ungdomsskole en målsætning om at afvikle tidsbegrænsede kurser med henblik på styrkelse af unges faglige, sociale og personlige kompetencer.

Det var derfor helt oplagt at ansøge om deltagelse i Læringslokomotivet i 2016, og da byrådet uafhængig heraf traf nedenstående beslutning, havde vi pludselig sikkerhed for såvel medfinansiering som et godt samarbejde om opgaven med kommunens folkeskoler: ”Der satses 2 mio. kr. årligt på et styrket fokus på fagligt svage elever i folkeskolen.

Skolelederne sikrer en særlig fokuseret indsats i forhold til faglige svage elever samt anbragte børn, så andelen af unge, der gennemfører folkeskolens afgangsprøve og mindst opnår karakteren 02 i både dansk og matematik stiger.”

Største udfordring var medarbejdere Der var derfor med stor optimisme, vi gik i gang med forberedelsen til Læringslokomotivet i efteråret 2016. Gennem statusmøder hos Ungdomsskoleforeningen i Odense blev vi hurtigt klogere på, hvad projektet gik ud på. Modsat flere andre ungdomsskoler, der deltog i projektet, havde vi allerede ressourcerne på plads jf. den økonomiske tilkendegivelse fra kommunen. Ligesom vi havde gode rammer i form af nyrenoverede lokaler, som til dagligt lagde hus til fritidsundervisningen i ungdomsskolen.

Vores første udfordring i år 1 var rekruttering af medarbejdere til campen. Selv om vi heftigt annoncerede efter medarbejdere på skoleledermøde i kommunalt regi og

via netværk, var det først relativt sent, at vi havde medarbejderstaben på plads.

Vores ambition var at rekruttere lærere fra folkeskolerne i kommunen, men der var ikke rigtig skoler, der bed på i forhold til at afgive medarbejdere. I en folkeskolevirkelighed kan det være svært at undvære medarbejdere i en måned, måtte vi sande.

Sammensætning af teamet Sidst i april 2017 fik vi dog en opringning fra to lærere fra en folkeskole i kommunen, som til dagligt var tilknyttet specialklasserne på skolen. De havde hørt om projektet igennem deres viceskoleleder, og de sukkede begge efter ny inspiration eller

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018

MA

efteruddannelse. Det var lidt nemmere for skolen at undvære to lærere i specialklasseafdeling, og vi fik lavet en god aftale.

For at projektet skulle blive en succes var vi overbevist om, at dygtige og ambitiøse lærere spiller en stor rolle. Med tilknytningen af de to lærere fra folkeskolen samt to nøje castede undervisere internt i ungdomsskolen følte vi, at vi havde et stærkt team til at implementere og udføre det koncept, som Ungdomsskoleforeningen præsenterede for os.

Derudover var der den sidegevinst, at vi med tilknytningen af to lærere kunne vise over for fagsekretariatet i kommunen og skolerne, at man som ekstern underviser

kunne opnå noget viden ved at være med i Læringslokomotivet, som man kunne bringe i spil ud på skolerne efterfølgende.

Rekruttering I forhold til rekruttering og visitering af elever havde vi år 1 god succes med at tage rundt på de forskellige folkeskoler, som måtte ønske det. Enten fortalte vi om Læringslokomotivet på møder med udskolingsteamet, eller vi så var rundt i de forskellige 6.-7. klasser og fortælle om ”fodboldskolen for matematik og dansk”.

På nogle skoler gjorde vi endda begge dele.

Det gav samtidig en sideeffekt i form af øget interesse og nysgerrighed for projektet ude på skolerne.

Målsætningen om at gå ud og annoncere bredt og så lade lærerne på skolerne om at visitere de rigtige personer ud fra de opstillede elevprofiler, viste sig at give pote i forhold til det endelige ansøgerfelt.

Vi fandt 20 elever, der ud fra elevtypebeskrivelserne hver især passede rigtig godt til potentielt at kunne nå det overordnede mål for projektet ”om minimum at få 02 i dansk og matematik og blive erklæret uddannelsesparate efter 9. klasse.”

Tændte stearinlys Trods en hektisk forberedelsesfase op til campen, hvor vi hele tiden blev klogere på projektets udformning, lykkedes vi med at lave en succesfuld udgave af Læringslokomotivet lokalt i Skanderborg. Dette skyldes ikke mindst de føromtalte dygtige undervisere, som på energisk vis fik implemente-

ret en høj grad af bevægelse i undervisningen i fin sammenhæng med de andre gode elementer i Læringslokomotivets koncept.

Glade elever med et (gen)tændt ”læringslys” i øjnene blev bemærket for de interesserede, der besøgte campen. Eksempelvis kan det nævnes, at oplevelsen i forbindelse med kontaktlærernes besøg på campen var, at de var lige dele begejstrede over at se deres elever i nye positive læringssammenhænge og samtidig nysgerrige på, hvad der udløste denne læringslyst. Der er ingen tvivl om, at det var en overvejende positiv fortælling om Læringslokomotivet, der blev bragt med ud på de deltagende skoler efter kontaktlærerbesøget.

Erfaringen fra at køre Læringslokomotivet i år 1 har gjort os bevidste om, at kombinationen af en skarp visitationsfase i forhold til at få de rette elever og dygtige, kompetente lærere, var medvirkende til, at vi havde 20 elever, der gennemførte hele campen uden nævneværdigt fravær.

Dette til trods for at nogle mødte op med massive fraværsproblematikker på deres skoler. At eleverne generelt så også rykkede sig både faglig og socialt har været med til at bidrage til en positiv fortælling om Læringslokomotivet, der har fået lov til at vokse både hos skoledere og lærere på skolerne, hos forældrene og ikke mindst i fagsekretariatet i kommunen.

Lettere anden gang Vi kan også mærke her i år 2, at alting er noget nemmere, end da vi startede projektet. Alle aktører; skoler, forældre og for-

MA

valtning ved nu hvad Læringslokomotivet drejer sig om, og vi har slet ikke behøvet at annoncere så heftigt og turnere rundt på skolerne, som vi gjorde i år 1.

Vi har fået det samme antal ansøgere som sidste år, og de kunne alle i princippet have været visiteret til campen. Det fortæller os, at vi har gjort noget rigtigt i forhold til at tiltrække elever inden for målgruppen, men der er heller ingen tvivl om, at opbakningen fra fagsekretariatet allerede fra projektets begyndelse og efterfølgende helt sikkert har gjort, at man ude på skolerne har sagt, at Læringslokomotivet er noget, man gerne vil bakke op omkring.

Forankring Udmeldingen fra chefkonsulent Torben Steen i Skanderborg Kommune efter evaluering af første udgave af projektet har således også været ”at Læringslokomotivet i Skanderborg kan køre lige så længe, der er behov for det”.

Det har givet os tid og overskud til at gøre Læringslokomotivet skarpere og forankre det endnu mere, som et godt tilbud til skolerne. Det har konkret udmøntet sig i et større fokus på ordblinde og læsesvage elever, som er en stor del af elevgruppen.

Endvidere er efterforløbet, som i evalueringen har vist sig at være afgørende, hvis det overordnede mål for Læringslokomotivet skal kunne realiseres, en højt prioriteret indsats for Læringslokomotivet 2018, og de der måtte komme efterfølgende.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018 | 9

Set fra borgmesterstolen Borgmester Leon Sebbelin fra Rebild Kommune har fulgt kommunens Læringslokomotiv tæt. Vi har stillet ham en række spørgsmål om intensive læringsforløb og det kommunale samarbejde

AF BJARNE MOURIDSEN

Midtvejskonferencen for Læringslokomotivet blev åbnet af borgmester Leon Sebbelin fra Rebild Kommune i kraft af, at han på daværende tidspunkt var formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening (KL). Endvidere var Rebild Kommune blandt de første 12 kommuner, der deltog i Ungdomsskoleforeningen og Egmont Fondens fælles projekt, Læringslokomotivet.

Vi har derfor stillet Leon Sebbelin en række spørgsmål.

Du var selv uddeler af diplomerne til de 20 stolte unge, der afsluttede campforløbet i Rebild ultimo september 2017. Hvad oplevede du?

Jeg har i forskellige sammenhænge sagt, at alle børn skal have lys i øjnene hver eneste dag. Da jeg uddelte diplomer, mødte jeg en række trætte, men glade elever. Her var der ikke kun tale om ”lys i øjnene” – det var nærmere projektører. En fantastisk positiv oplevelse.

Eleverne vokser Intensive læringsforløb afvikles i flere former. Kan du sætte lidt ord på, hvad det betyder for en kommune som Rebild at have et intensivt læringsforløb, der går på tværs af hele kommunen, og hvor deltagerne fra de forskellige skoler arbejder sammen om at udvikle sig fagligt, personligt og socialt?

At lave en forløb på 4 uger fra mandag morgen til fredag eftermiddag ville være nærmest umuligt for den enkelte skole.

Dels af praktiske grunde, og dels fordi antallet af elever ville blive for lille. Ved at samle det er der også bedre mulighed for at få gode undervisere – også til den sociale og den personlige udvikling.

Hvad er dit indtryk af effekten af sådanne intensive læringsforløb?

Her støtter jeg mig til tilbagemeldinger fra ”hjemskolerne”. De siger, at de har oplevet elever, der er vokset fagligt, personligt og socialt. De har helt tydeligt haft oplevelser sammen med andre ligesindede, der har gjort en stor forskel for dem. Tilbage i deres almindelige klasser ses øget energi og lyst til skolearbejdet. Samtidigt er det tydeligt, at de bruger den viden og erfaring, de har fået via Læringslokomotivet.

Flere fagligheder Rebild Ungdomsskole har været den tværgående aktør og tovholder på jeres lokale udgave af Læringslokomotivet, som ungdomsskolerne har været det i de øvrige

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018

MA

deltagerkommuner. Men som jeg forstår det, har der været andre kommunale og private aktører med i opgaveløsningen; det være sig indlånte undervisere, bibliotek, IT-didaktiker, Naturguide, vandrerhjem etc.

Hvilke fordele kan der fra din stol være i at tænke projekter som Læringslokomotivet som en form for samskabelse?

Netop at det bliver muligt at trække flere forskellige fagligheder ind i forløbet. Ved at ”blande” en række forskellige aktører, får man langt flere aspekter med, og som sidegevinst spredes de gode erfaringer hurtigere i hele organisationen.

Sparring på tværs I Rebild Kommune er ungdomsskolens organisatoriske ophæng i Sundhed-, Kultur og

Fritidsforvaltning, hvorimod folkeskolerne er placeret i Børn- og Familie-forvaltningen.

Hvilke styrker og svagheder er der ved, at arbejdet med intensive læringsforløb således udføres på tværs af forvaltninger?

Uanset placering vil der altid være snitflader. Ved den nuværende placering får ungdomsskolen en bredere vifte af muligheder, ved at være tættere på en række aktører indenfor kultur- og fritidsområdet, men også sundhedsforvaltningen fx sundhedspleje og misbrugskonsulent. På den måde skaber det netværk og sparring ”på tværs”. Et netværk der kan bruges i andre sammenhænge.

Det har ikke været aktuelt omkring Læringslokomotivet, men skulle man pege på steder, hvor der kunne opstå ”gnidninger” kunne det i en kontraktstyret organisation, som Rebild Kommune er, være omkring pengene. Det kunne også være, at de ”rigtige” skoler kunne opleve, at nogen blander sig i deres kerneopgave. Men jeg har ikke hørt noget i den retning i forhold til Læringslokomotivet.

Hvordan arbejder I politisk i Rebild for evt. at imødekomme det gode samarbejde på

Tilbage i deres almindelige klasser ses øget energi og lyst til skolearbejdet. Samtidigt er det tydeligt, at de bruger den viden og erfaring, de har fået via Læringslokomotivet.

tværs af organisationer og centre/forvaltninger?

Det gør vi på mange forskellige måder.

Kommunens størrelse og vores insisteren på, at vi skal kende hinanden på tværs og lykkes på tværs, er nok det vigtigste. I øjeblikket har vi en ny Børne- og Ungdomspo-

litik i høring. Den er lavet på tværs af fem centre, der på den ene eller anden måde arbejder med børn og unge. Målsætningerne heri er også tværfaglige og ikke, som man tidligere har set, sektoropdelt.

Videndeling blandt kommunerne Slutteligt et spørgsmål i en landsdækkende kontekst, set fra den daværende formand for KL’s Børne- og Kulturudvalgs øjne. Hvis Læringslokomotivet kan være et best-practice-eksempel på åben skole, samskabelse eller relationel koordinering; hvordan kan KL arbejde med at fremdyrke mere fra samme skuffe?

En af KLs vigtige opgaver er ”videndeling” på tværs af kommunerne – så det er helt oplagt. KL arbejder til stadighed på, at kommunerne blive målt på deres resultater og ikke på proces. Bliver vi det, vil vi se endnu flere gode lokale løsninger som fx Læringslokomotivet, der så kan udbredes til alle landets kommuner.

Feliks - på 30 skoler landet over Vores lille Feliks er nu 6 sæsoner gammel og trives og vokser med gode input fra skolerne.

Hver dag fra 8-16 er der åbent i supporten, hvor Julie og Sille hjælper og smiler.

Brugerklubben og udviklingsafdelingen, med Sebastian, Jonas og Jakob, sikrer fremdrift.

Og selvfølgelig er der også rum til flere ungdomsskoler, så giv os et ring: 7027 1970

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018 | 11

10 år med Plan T Et af de tidligste projekter med intensive læringsforløb i ungdomsskolen er Plan T i Odense, som har eksisteret i 10 år. I dag ikke som projekt, men som en del af driften i Odense Kommune

AF KONSULENT B IRGIT T E HEST ELU ND O G U NGD O MSSKO L E L E DE R C AR ST E N DJ UR SA A , UN G O DE N S E

Læsecampen Plan T i Odense Kommune har i år 10 års jubilæum. 152 elever i læsestavevanskeligheder har igennem årene deltaget i læsecampen, og de er alle i september måned inviteret til et festligt gensyn med hinanden.

Rådkvinde Susanne Crawley fra Børn- og Ungeforvaltningen vil indlede dagen, og tidligere elever vil komme med forskellige fortællinger om, hvad de har oplevet, at læsecampen har betydet i deres videre liv.

Det kan jeg ikke… endnu Plan T drives af UngOdense og har de seneste år været en integreret del af Odense Kommunes tilbud til elever i læseog skrivevanskeligheder. Plan T kan med et intensivt fokus på læsning, skrivning, kompenserende it-redskaber, selvværd og sociale kompetencer booste elevens deltagelsesmuligheder fagligt og socialt og få eleverne godt i gang med nye vaner og veje at gå for at lykkedes med forskellige faglige udfordringer.

Plan T arbejder målrettet med at styrke elevernes læse- og skrivekompetencer, men arbejder også målrettet med elevernes mindset. Elever, der visiteres til Plan T, er ofte kendetegnet ved lave forventninger til sig selv, og de kan have en manglende tro på, at de kan lykkedes i forskellige faglige og sociale sammenhænge. På Campen er det forbudt at sige ”Det kan jeg ikke” – i stedet øver eleverne sig på at være optimistiske og sige ”Det kan jeg ikke endnu” eller ”jeg prøver så godt som jeg kan”.

Samspillet med skolen Et intensiv læringsforløb kan ikke stå alene, og samspillet med almenskolen er derfor helt afgørende for et optimalt udbytte. Vi har brugt megen tid og mange

ressourcer på at udvikle dette samspil. Det er en grundlæggende præmis, at det intensive forløb ikke er et kvikfix, men er starten på et læringsboost, som skal fortsættes og videreudvikles når eleven kommer tilbage til skolen.

Vi lægger ikke skjul på at vi har særlige ressourcer og muligheder på campen, og derfor kan vi opnå ret meget på ret kort tid. Men vi har stor respekt for ”det lange seje træk”, som elev og hjemskolens lærere skal arbejde videre med. Og at det er her den afgørende succes på den lange bane skabes.

Makkerordning Ud over holdningen og signalet i ovenstående så er der to konkrete metoder, som vi bruger til at understøtte overleveringen fra det intensive til almen skolen.

Plan T- elever kan være bekymrede for at blive ”glemt”, mens de er på camp i fire

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018

MA

uger. Der etableres derfor en makkerordning inden eleven tager afsted på camp, dette skal sikre, at Plan T-eleven har en livline tilbage til klassefællesskabet på hjemskolen undervejs og en fast ”hjælper”, når eleven vender tilbage. Makkerordningen giver også klassen mulighed for undervejs at følge med i camp-elevens læringsprojekt.

Elevcoaching Når eleven vender tilbage til klassen, kan det være forbundet med en risiko for også at vende tilbage til gamle læringsvaner og mønstre. ”Plejer” sniger sig ind på hverdagen, og eleverne har brug for en hånd i ryggen for at lykkes med at holde fast i nye vaner og kompetencer. Elevcoaching er en indsats, vi har udviklet, og som hjemskolerne nu varetager som en del af deres bidrag i forbindelse med at have en elev afsted.

Elever oplever effekt De gode elementer i intensive læringsforløb bør integreres i den almindelige undervisning, mener Andreas Rasch-Christensen, som er forsknings- og udviklingschef ved VIA University College i Midtjylland.

Elevcoaching involverer eleven i egen læreproces efter campen, og eleven opstiller i samarbejde med en lærer faglige, personlige og/eller sociale mål, som ligger i forlængelse af deres læringsboost på campen.

Elevcoaching foregår på elevens egen skole i ca. fem måneder med ca. to samtaler om måneden.

Vi har erfaret, at eleverne bliver motiveret af selv at beslutte egne mål og finde frem til handlinger, der muliggør målene, ligesom de bliver motiveret af at vurdere egen læring. Eleverne får mere tro på, at de kan holde fast og fortsat udvikle sig, og de oplever elevcoaching som vigtig for at kunne vende tilbage og fortsætte i et positivt læringsspor. Men det kræver også systematik og vedholdenhed fra hjemskolens lærere.

Godt samspil Vi er lykkedes med at skabe et godt samarbejde og samspil mellem det intensive læringsforløb og de enkelte hjemskoler.

Dette skyldes flere ting: • Vi har en ligeværdig og respektfuld tilgang til samarbejdet med hjemskolerne.

• Vi kan dokumentere en såvel faglig som personlig udvikling af eleverne, mens de er afsted.

• Vi er nu fast på budgettet og derfor et tilbud som skolerne kan regne med • Vi har kontinuerligt arbejdet med at udvikle indhold og metoder til både selve campen, men i mindst lige så høj grad til overleveringen og det, der efterfølgende skal ske ude på skolerne.

• Vi har været heldige, at Egmont Fonden støttede denne metodeudvikling.

A F BJA R NE M O UR IDS E N

Der bliver i disse år søsat mange forskellige udgaver af intensive læringsforløb. Hvorfor det?

Det har bredt sig, fordi man har haft brug for at sætte ind mere målrettet overfor grupper af børn og unge med faglige eller sociale udfordringer. Derfor er der opstået puljer og fondsstøtte til særskilte indsatser af forskellig karakter, som gerne er placeret uden for den almindelige skoletid. Nogle går på bestemte fagligheder – andre på at gøre det på en anden måde, så det appellerer til fx umotiverede drenge. Det kan være ved brug af naturen, ved at arbejde med det sociale og udvikle relationer.

Hvad er det, der virker?

Vi mangler stadig at kunne se de veldokumenterede effekter af nogle af forløbene.

Ser vi på den internationale forskning, er det ikke sådan, at det bonner ud med turboforløb og sommerskoler, men med indsatser integreret i skolernes dagligdag.

Når det er sagt, viser evalueringer i al fald, at eleverne oplever, at de får noget ud af det. De kommer ind og får øget opmærksomhed, får arbejdet med deres krop, med naturen, samarbejdsrelationer, selvtilliden og motivationen. Det er uhyre vigtigt, at de bliver mere motiverede.

Man arbejder med det på en anden måde, og de får et indtryk af, at de kan meget mere. Det kan være miljøskiftet eller bare det, at der flere voksne omkring dem. Det kan også være fordi, at de laver ting, som der ikke er tid til i en tætpakket skoledag som projekter eller fx at lave matematik i naturen. Der er nogle andre betingelser, som gør det muligt at lave andre ting i et særligt miljø. Lærere i folkeskolen vil også kunne gøre det, men de har ikke muligheden.

Hvordan fastholder man bedst muligt effekten på sigt?

Den helt store udfordring er at fastholde betydningen på sigt. Man kan se ud fra skoleforskning, at det, der har effekt på lang sigt, er noget af det, der er integreret i den almindelige undervisning. Derfor skal vi flytte effekten over i undervisningen. Tiltag som åben skole, udeskoler og understøttende undervisning er netop tegn på, at vi prøver at flytte andre metoder ind i undervisningen.

Der ligger også gode muligheder i samarbejdet mellem lærer og pædagog eller mellem folkeskole og ungdomsskole, hvor der gøres brug af flere kompetencer samt alene det faktum, at der er flere voksne.

Man skal også huske, at det at arbejde projektorienteret er vigtigt for alle børn og unge – også dem, der er bogligt stærke. Bevillinger rammer udvalgte grupper, men dermed sender man også et signal om, at det er noget andet end den almindelig undervisning i skolerne. Det bør det ikke være. Det bør være integreret i den almindelige skolegang.

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018 | 13

Intensive læringsforløb og Lær for Livet Læringsprogrammet Lær for Livet følges af forskere fra DPU, som her skriver op de foreløbige resultater og om trenden med intensive læringsforløb generelt AF S ØREN L ANG AGER , C HR I ST I A N C HR I ST RU P K JEL D S E N O G AN DR É TO R R E , DP U/A AR H US UN IVE R S IT E T

Egmont Fondens læringsprogram Lær for Livet målrettet anbragte børn (learning kids) startede i 2013. Siden har Lær for Livet hvert år gennemført sommer camps med omkring nye 100 børn.

I dag er op mod 400 Learning Kids tilknyttet projektet. I projektet indgår mentorer for hvert af de deltagende børn. Børnene deltager i op til 6 år, alt efter alder ved starten og de fleste har derved mulighed for at være i projektet indtil deres afslutning af grundskolen.

Turbo på intensive læringsforløb Lær for Livet er en central spiller inden for den aktuelle pædagogiske trend med fokus på intensiv læring også kaldet ”turbolæring”. Indsatsen er tænkt som et supplement til det almindelige skoletilbud.

Virksomheden True North startede i 2007 med at initiere konceptet i én dansk sammenhæng, og i de senere år er nye aflæggere kommet til.

Bølgen af projekter viste sig ved en opgørelse i 2016 at dække over en stigning fra fire projekter i 2012 til ikke mindre end 34 projekter i 2015. Løkkefondens Drengeakademiet var ligeledes blandt de første projekter af denne type i 2012. Derved satte trekløveret Drengeakademiet, Lær for Livet og True North Læringsakademier tidligt retning for trenden, som i årene efter har skabt yderligere knopskud eksempelvis Københavner-akademiet og Læringslokomotivet.

Målgrupperne Målgruppen for de enkelte tiltag varierer i relation til køn, alder, baggrund, omfang og

design. Fællestrækket er dog, at målgruppen er børn og unge med forskellige skolefaglige udfordringer. Ligeledes er der fællestræk i form af læringsmiljøer, der er udviklet på en sådan vis, at de adskiller sig fra den ordinære skolegang ved at anvende forskellige udgaver af intensive ophold af kortere varighed (fx en 14 dages camp).

Et andet centralt fællestræk for den særlige indsats er, at ikke blot de grundlæggende skolefaglige færdigheder og kundskaber er i sigte. Sigtet er kombineret med tiltag med fokus på den enkeltes øgede trivsel, evnen til at deltage i sociale fællesskaber og tillid til egne evner. Det pædagogiske arbejde kommer derved til også at omhandle et ”optimeret mindset”, som det blandt andet beskrives af Lær for Livet og derigennem arbejde bredt pædagogisk med faglige, personlige og sociale kompetencer, som det ofte udtrykkes.

Sigtet er en kombination Opsummeret er der således tale om korte intensive indsatser, som skal imødekomme en række varierede delmål inden for forskellige livssfærer, dog således at det skolefaglige er i centrum.

Hvor centrum for arbejdet med udsatte børn og unge oftest har været centreret om den personlige og sociale udvikling og sekundært det skolefaglige, sker der som noget nyt en forskydning af pædagogisk fokus mod det skolefaglige. Dette med henblik på de dynamiske effekter det kan have på det sociale og det personlige vis á vis.

Det faglige bliver anledningen, og det overordnede mål, som begrunder projekternes

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018

MA

virksomhed og tilrettelæggelse. Derved er et kardinalpunkt, at børnene og de unge bliver styrket i dansk og matematik.

Effektmåling Med fokus på det skolefaglige som centralt, er det derfor forventeligt, at der samtidigt skabes opmærksomhed på at dokumentere resultaterne af det intensive læringsforløb over en kortere periode ved hjælp af faglige test i fagene. Her er det klassiske design fra effektstudier med en pre-test og en post-test som sammenlignes (ofte med en kontrolgruppe) typisk implementeret i tilgangen. Det er blevet nærmest standard med en test før forløbet og test efter forløbet og måling undervejs i forhold til det faglige niveau for de enkelte børn.

Den standardiserede forskel i gennemsnit fra før og efter målingen er ofte beskrevet af projekterne ved brug af ”Effect Size”.

Tidligere blev denne størrelse omregnet til såkaldte ”læringsår”; et af de begreber, der har cirkuleret en del i medierne, men som nu er udfaset, da omregningen både sprogligt og metodisk er og var misvisende. Omregningen var et forsøg på at indfri en legitim interesse i at dokumentere ”what works”. Trods udfasningen af denne omregning er interessen intakt i forhold til at illustrere effekterne af, hvordan det går deltagere på kort og lang sigt.

Fremgang på sigt?

Projekterne har hidtil dokumenteret moderate til store faglige fremgange på kort sigt. Hvis resultaterne undervejs i det intensive læringsforløb er lovende, hvad så

efter forløbet er slut og børnene vender tilbage til de vante læringsrammer i skolen?

Her har der været stor interesse ikke kun blandt projektmedarbejdere, men også i forhold til de private entreprenører, igangsættende fonde, kommunale tilskudsgivere, ligesom det har været efterspurgt i de ministerielle korridorer.

Når den massive økonomiske satsning på denne type projekter gøres i disse år, med afsæt i idéen om at skolefaglige spring er midlet til målet om et bedre liv for målgruppen på langt sigt, er interessen for skolefaglige langtidseffekter af intensive læringsforløb naturligt. Resultaterne af langtidseffekterne kan derved få betydning for i hvor høj grad, der skal satses mere på sådanne skolepolitisk og af interesse i forhold til, hvad der er de særlige pædagogiske og didaktiske momenter, der virker i en sådan intervention.

Mens positive korttidseffekter er relativt veldokumenterede i mange af projekterne, er der ikke siden intensive læringsforløb og turbolæring ekspanderede for ikke meget mere end fem år siden, kommet egentligt forskningsbaseret viden om langtidseffekter til veje. De undersøgelser, der eksisterer, har ofte fokus på et lille udsnit af interviewede nuværende og tidligere deltageres udsagn om deres oplevelse af deres faglige, sociale og personlige udvikling, hvilket har givet partikulær viden om mangfoldigheden af oplevelser med de intensive læringsforløb, men egentlig viden om omkring udbredelsen af de faglige langtidseffekter for gruppen har indtil for ganske nyligt ikke været tilvejebragt.

Små skolefaglige langtidseffekter For at imødekomme den pædagogiske, po-

litiske og videnskabelige interesse i spørgsmålet: ”Hvordan er de skolefaglige langtidseffekter?”, udkom i juni 2018 det første kvantitative notat fra følgeforskningen til Lær for livet, der ser på børnenes faglige udvikling i matematik, læsning og stavning på den lidt længere bane; dvs. et år efter børnenes start i Lær for Livet. Blandt konklusionerne er her, at der er fastholdt en lille positiv effekt for eleverne i læsning og stavning, men i matematik oplever børnene samlet set en mindre tilbagegang sammenlignet med normreferencen, som er den almindelige udvikling, man normalt ser blandt alle skoleelever i løbet af et år.

Undersøgelsen viser yderligere substantielt vigtige nuancer og variationer mellem testresultaterne i forhold til klassetrin, hvad år børnene er startet på Lær for Livet og køn, så selvom de længere skolefaglige effekter af de intensive læringsforløb er beskedne i gennemsnit for hele gruppen af learning kids, så dækker dette over, at nogle af børnene har større fagligt gavn af indsatsen end andre. Ligeledes er det muligt, at forløbene er med til at styrke elevernes generelle trivsel og selvværd.

Med afsæt i resultaterne af de kvantitative analyser af skolefaglige effekter er følgeforskningen nu nået til næste trin, hvor disse indsigter kombineres med andre såvel kvantitative som kvalitative analyser.

Tilsammen skal dette danne grundlag for en bredere og mere facetteret analyse af Lær for Livet-programmet og de forskellige dimensioner, der er i spil. Blandt andet spørgsmålet om sammenhænge mellem faglig udvikling og trivsel for forskellige målgrupper.

Analyserne af den faglige udvikling i testresultater vil i de kommende måneder blive

MA

bragt i samspil med data fra de nationale trivselstest, SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire) og kvalitative studier for at give et bredspektret billede af Lær for Livet og derved afdække i sin helhed de andre forhold som Lær for Livet rummer i form af mentortilknytning til hvert enkelt barn, opfølgende camps i en årrække og initiativer til brobygning mellem Lær for Livet og skolen.

På den endnu længere bane De skolefaglige effekter er afdækket efter et år. På den endnu længere bane er spørgsmålet, hvordan deltagerne klarer sig i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

I sidste halvdel af 2019 forventes det, at tilstrækkeligt mange Learning Kids efter års deltagelse i projektet er nået den alder, hvor det er muligt at give bud på, hvordan de har klaret sig under afslutningen af grundskolen og i overgangen til ungdomsuddannelse/arbejde, og dermed give et svar på, hvordan læringsprogrammet Lær for Livet og de faglige indsatser som middel, er lykkedes med at indfri deres overordnede mål: at ”skabe fundamentet for, at børnene kan gennemføre en ungdomsuddannelse og på sigt skabe et godt liv for sig selv.”

Følgeforskningen til læringsprogrammet Lær for Livet i perioden 2014 til 2020 er finansieret af Egmont Fonden og gennemføres af DPU/Aarhus Universitet. Læs mere om Lær for Livet på hjemmesiden laerforlivet.dk I artiklen henvises der til denne effektmåling: Kjeldsen, C.C, A. Torre og S. Langager (2018): Skolefaglige kort- og langtidseffekter af intensive læringsforløb.

DPU/Aarhus Universitet

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018 | 15

Fond investerer i læringsforløb Læringslokomotivet er etableret i samarbejde med Egmont Fonden, som også støtter andre initiativer inden for læringsområdet.

Direktør for Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration Henriette Christiansen svarer på spørgsmål om deres engagement AF BJARNE MOURIDSEN

Hvad er baggrunden for fondens indsatser omkring intensive læringsforløb?

Hovedformålet med Egmont Fondens almennyttige arbejde er at sikre, at alle børn og unge er i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Vi ved, at uddannelse er nøglen til at kunne skabe sig et godt liv uanset social baggrund. Men i dag forlader omkring 15 % grundskolen uden at kunne læse, regne og stave i tilstrækkelig grad til at kunne tage en ungdomsuddannelse.

Derfor har Egmont Fonden igennem en længere årrække investeret i forskellige intensive læringsforløb som eksempelvis Ungdomsskoleforeningens Læringslokomotivet, Plan T i Odense Kommune og Lær For Livet, der er et seks-årigt læringsprogram for anbragte børn og unge.

Vi identificerede et stort behov for at yde ekstra støtte til de børn og unge, der er udfordret i dansk og matematik, og vi så positive tendenser hos de børn, der medvirkede i forløbene – både fagligt, personligt og socialt. Intensive læringsforløb skal bidrage til, at alle børn og unge får en god skoletid, som de kan bygge videre på resten af livet.

Fælles for forløbene er, at de gerne både skal hjælpe det enkelte barn med at indhente et fagligt efterslæb og styrke barnets tro på sig selv og lyst til at lære.

Skeptikere kan med en vis ret spørge, om balancen mellem det sociale og det faglige på sådanne forløb er den rette. Og hvorvidt de positive tendenser kan fastholdes på lang sigt. Netop derfor har Egmont Fonden investeret i løbende evaluering og forskning i intensive læringsforløb, så vi kan blive klogere på, hvordan og om de intensive læringsforløb bidrager til at løfte

udsatte børn og unges læring på længere sigt. Vi ønsker at bidrage til, at forskning og udvikling går hånd i hånd.

som til sammen giver dem et unikt blik for at berige målgruppen og skabe en anderledes læringsarena.

Den kommunale forankring vigtig Hvorfor var og er ungdomsskolerne en interessant samarbejdspartner?

Problemet med manglende uddannelsesparathed er stort og akut. Omkring 28 % af eleverne i 8. klasse blev i skoleåret 2016/2017 erklæret ”ikke uddannelsesparate” – heraf vurderes det, at minimum hver fjerde hverken opfyldte de faglige, sociale eller personlige kompetencer for at kunne starte på en ungdomsuddannelse. Dette er et alvorligt problem for både de unge, kommunerne og samfundet som helhed, da disse unge i bedste fald bliver forsinket i deres uddannelse eller i værste fald aldrig får en ungdomsuddannelse.

Derfor har Egmont Fonden støttet Ungdomsskolernes intensive læringsforløb, der sætter ind med målrettet hjælp til de elever i 7.-8. klasse, der er i fare for at blive erklæret ”ikke uddannelsesparat”. Det er en stor styrke, at Ungdomsskoleforeningen er kommunalt forankret i hele landet, fordi det giver en unik mulighed for at samarbejde tæt med folkeskolen både før, under og efter de intensive læringsforløb, der afholdes af ungdomsskolerne. Netop brobygningen mellem folkeskole og de intensive læringsforløb vurderes at ville være afgørende for, at en elevs positive resultater kan fastholdes, når det bliver hverdag igen.

Det blev bl.a. påpeget i Egmont Rapporten 2015 om intensive læringsforløb. samtidig kan Ungdomsskolerne trække på et mere mangfoldigt underviser-korps bestående af lærere, pædagoger og andre faggrupper,

Grobund for fastholdelse Hvilke ligheder og forskelle er der på Læringslokomotivet og andre intensive læringsforløb, som I støtter?

Ungdomsskolernes kommunale forankring giver dem en unik position i forhold til at bygge bro til folkeskolen. Ungdomsskolerne opererer inden for den kommunale ramme, men er alligevel skabt som et alternativ til den. Både elev og underviser kommer eksempelvis tilbage og fortæller om forløbet og de opnåede resultater, og dermed er der skabt grobund for, at resultaterne kan fastholdes på sigt. Forældrene spiller også en afgørende rolle i at hjælpe deres børn i at fastholde den positive faglige, personlige og sociale udvikling, som de forhåbentlig har opnået igennem et intensivt læringsforløb. Men mange forældre efterlyser samtidig hjælp, støtte og konkrete redskaber til, hvordan de kan udfylde denne rolle. Derfor er det yderst positivt, at Ungdomsskoleforeningen har lyttet til forældrenes behov og oprettet Forældrekupeen. Målet er, at den unges udbytte af læringsforløbet dermed forøges.

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018

MA

Forældrene skal involveres Når det gælder forældrenes kompetencer, hvordan får vi så fat i de forældre, der har utilstrækkelige kompetencer?

Vi ved, at en af udfordringerne ved intensiv læring er at fastholde nye vaner og arbejdsmetoder hos barnet eller den unge, når forløbet er forbi. Det er vigtigt at træne forældrene til at støtte deres børn. Derfor

er det positivt, at Ungdomsskoleforeningen kobler forældrene på Læringslokomotivet med deres nye indsats Forældrekupeen. Den grundlæggende udfordring er at motivere forældrene til at støtte deres børn og skabe et godt læringsmiljø i hjemmet. Professor og nobelprismodtager James Heckman sagde for nylig, da han besøgte Danmark, at ”forældrenes rolle ofte er undervurderet i uddannelsesspørgsmål”.

Ifølge James Heckman har alle succesrige uddannelsesprogrammer et element af forældreengagement, og han understregede, at forældreinvolvering skal ”engagere forældrene på deres egne præmisser”. Den tilgang tror jeg at vigtig at anlægge for at kunne lykkes med at motivere forældre til at støtte deres børn.

Forskningen er vigtig Der har i pressen været stillet spørgsmål ved effekten af intensive læringsforløb. Hvad er dine kommentarer til dette?

Det er afgørende, at vi investerer der, hvor vi kan gøre den største forskel for udsatte børn og unge. Derfor hilser vi det også velkomment, når journalister, forskere, fagprofessionelle og beslutningstagere er

optagede af, hvordan vi bedst muligt gør børn og unge i stand til at tage en ungdomsdannelse. Derfor investerer vi også både i følgeforskning og i effektmåling på tværs af en række intensive læringsforløb, og vi er løbende i dialog med forskere og andre eksperter om, hvordan man bedst kan måle og få viden om, hvad der virker.

Men det er meget vanskeligt at effektmåle på sociale og læringsmæssige indsatser.

Vi kender endnu ikke effekten på børnenes og de unges evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvilket er det langsigtede mål, som Egmont Fonden arbejder for. Men det er samtidig vigtigt at understrege, at effekt ikke kun bør handle om et fagligt løft, men ligeså meget om et personligt og socialt løft, så børnene og de unge får modet og viljen til ikke alene at påbegynde, men også gennemføre en ungdomsuddannelse.

15 % af en årgang i dag forlader folkeskolen uden at kunne læse, stave og regne i tilstrækkelig grad til at tage en ungdomsuddannelse. Derfor har vi igennem en årrække investeret risikovilligt i en række intensive læringsforløb.

Mens vi venter på viden om den langsigtede effekt af intensive læringsforløb, bidrager vi til at udvikle og afprøve indsatser, hvor børn og unge udvikles fagligt, personligt og socialt, så de kan blive i stand til at tage en ungdomsuddannelse.

Og vi lytter og justerer vores investeringer, når forskere, forældre, børn og kommuner har vigtigt input hertil. Vi er optagede af, at forskning og udvikling i den praktiske virkelighed går hånd i hånd, og vi justerer og optimerer vores støtte i takt med, at ny viden og erfaringer tilvejebringes.

Lytter og justerer Hvad tænker I på baggrund heraf om intensive læringsforløb fremadrettet?

Vi ønsker som fond at bidrage til at udvikle innovative, gode og nødvendige løsninger på det store samfundsproblem, at omkring

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018 | 17

Inspiration til internationalt arbejde På Ungdomsskoleforeningens hjemmeside vil du fra august kunne læse mere om en række internationale samarbejder, hvor de unge i bl.a. ungdomsskolerne er i målgruppen. Vi ønsker med dette nye tiltag at gøre det bare lidt lettere for ungdomsskoler at manøvrere i de europæiske puljer, der kan søges til bl.a. udveksling, internationale projekter og kompetenceudvikling. Sekretariatet kan kontaktes for mere information og sparring.

Vi informerer mere i nyhedsbrevet.

El-knallerter i ungdomsskolernes undervisning Flere ungdomsskoler har i de senere år efterspurgt muligheden for at benytte el-knallerter i deres undervisning af såvel miljømæssige årsager som grundet det forhold, at flere og flere i det daglige kører på el-knallerter. Derfor giver det god mening, at man allerede under uddannelsen lærer køretøjet at kende samt ikke mindst de andre trafikanters reaktioner på et hurtigt og næsten lydløst køretøj på cykelstier.

Ungdomsskoleforeningen søgte derfor i foråret Trafikstyrelsen om en generel dispensation for alle ungdomsskoler til at benytte el-knallerter. Det fik vi i juni, dog således at øvrige tekniske specifikationer i krav til øvelsesknallerterne fortsat skal være opfyldt.

På foreningens hjemmeside kan man læse hele dispensationens ordlyd og betingelser.

I øvrigt blev september måneds knallertkursus fuldt booket allerede medio juni. Der er derfor nu arrangeret et ekstrakursus i slutningen af september. Se hjemsiden for program. Tilmeldingsfristen er den 7. august, hvorefter der vil blive taget stilling til, om der er grundlag for at gennemføre.

Møde med Damusa Dansk Musikskolesammenslutning (Damusa) og Ungdomsskoleforeningen holder møder den 16. august. Mødet udspringer af en temadag om musik- og kulturskoler, som KL arrangerede i maj måned. Formålt er primært af lære hinanden bedre at kende samt afsondre mulige inspirations- og samarbejdsflader. På mødet deltager Ejnar Bo Pedersen og Lars Buchholt Kristensen.

Statistikcamps 2018 I august og september rejser sekretariatets statistikekspert, Christina Bremholm rundt i landet for at informere om og hjælpe med

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018

indberetning af oplysninger til statistikken. Der vil være camps målrettet brugere af de forskellige administrationssystemer, hvorfra der også medvirker konsulenter. ​Tid og sted for campsene er: • ​​UNGSYS: Torsdag d. 30. august 2018 kl. 09.00 på Brøndby Ungdomsskole • FELIKS ØST: Tirsdag d. 21. august 2018 kl. 09.00 (lokation mangler ved redaktionens slutning) • FELIKS VEST: Torsdag d. 23. august 2018 kl. 09.00 (lokation mangler ved redaktionens slutning) • ​LARA ØST: Onsdag d. 29. august 2018 kl. 09.00 (lokation mangler ved redaktionens slutning) • LARA VEST: Onsdag d. 5. september 2018 kl. 09.00 (lokation mangler ved redaktionens slutning) ​Læs mere på hjemmesiden under ungdomsskolestatistik.

Kursus i intensive læringsforløb Apropos temaet i nærværende blad tilbyder Ungdomsskoleforeningen kurser, der klæder din skole på til at komme godt i gang med intensive læringsforløb. Med afsæt i konceptet for det nationale projekt, Læringslokomotivet, tilbyder vi et proces- og inspirationsforløb, som guider i alle faserne af planlægning, afvikling af camp og til efterforløb. Forløbet indeholder bl.a. konsulentstøtte, inspiration og gennemgang af ”best practice” i intensive læringsforløb. Kurset er for ledere, projektledere, undervisere, samarbejdspartnere i forvaltninger og repræsentanter fra grundskoler.

Læs mere på vores hjemmeside under kurser.

Nyhedsbreve Modtager du ikke allerede Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev, var det måske en god idé at få dig tilmeldt. Det sker via vores hjemmeside, www.ungdomsskoleforeningen.dk Vi udgiver to forskellige nyhedsbreve. Et med nyheder fra Ungdomsskoleforeningen vedrørende arrangementer, kurser mv. Og et med et samlet overblik over nyheder på skole-, fritids-, børne- og ungeområdet kaldet UngOverblik.

MA

Sekretærkursus Den 19.-20. november 2018

Folkemøde

– intensive dage med og om læring

Personlige styrker, konstruktiv kommunikation og død over den perfekte kvinde For sjette gang inviterer vi til det særlige kursus på 1½ dag for ungdomsskolens centrale medarbejdere. Vi har sørger for relevante og spændende oplægsholdere, som vil tage jer gennem tankevækkende og provokerende emner, hvor I bliver inddraget i forskellige øvelser og processer. Herudover får I rig mulighed for at snakke og netværke på kryds og tværs med kolleger fra hele landet.

Oplæg • Psykolog René Oehlenschlæger: Dyrk dine styrker og håndter dine svagheder • Kommunikationsrådgiver Christine Feldthaus: Død over den perfekte kvinde • Kommunikationsekspert Rune Strøm: Konstruktiv kommunikation og konflikthåndtering Tid og sted Kurset afholdes d. 19.-20. september 2018 på Hotel Christiansminde i Svendborg.

Pris og tilmelding Early Bird: 5.250,- kr. ved tilmelding inden fredag d. 17. august. Herefter er prisen 5.750,- kr.

Sidste tilmeldingsfrist er onsdag d. 12. september.

Se det fulde program og læs nærmere på www.ungdomsskoleforeningen.dk

AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Årets fætre- og kusinefest udspilles traditionen tro i Allinge-Sandvig, hvor hele det politiske establishment mødes over liflig debat, netværk og sprøde udsagn om løfter hen over tre dage i juni. Glædeligt er det imidlertid, at flere og flere undersøgelser viser, at menigmand også i stigende omfang finder vej hertil.

Ungdomsskoleforeningen har nu været med i seks år, og erfaringerne er mange og brogede. Det helt igennem positive er dog fællesnævner. Det er bare et sted, hvor man skal være. No matter what.

Omdrejningspunktet har alle årene været Dansk Folkeoplysnings Samråd telt tæt på hovedscenen. Det ligger meget centralt, og der er højt til loftet. Både bogstavelig talt og i overført betydning.

De første år lavede vi en lang række debatmøder – i eget navn og selvstændigt eller sammen med Ungdomsringen, Foreningen Norden og Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark. Det var givtigt og nyttigt, men blev måske også en smule indspist.

Ikke på den dårlige måde, men det er notorisk meget svært at trænge igennem mediebilledet, når der i den grad sker så meget. Det blev derfor i stor udstrækning kendte og skattede samarbejdspartnere, der dukkede op. Bemandingen af teltet krævede også både vigtig tid og ressourcer.

Og var det egentlig meningen, eller kunne vi bruge pengene bedre?

Derfor besluttede Ungdomsskoleforeningens bestyrelse at ændre strategi, så vi

MA

nu i stedet tager ud og gør vores mening til kende på debatmøder hos strategisk vigtige samarbejdspartnere. Vi får sagt ”ungdomsskole” og gjort opmærksom på skoleformens fortræffeligheder. Ligeledes prioriterer vi at netværke. Simpelthen at opsøge eller møde alle de kendisser og politisk vigtige samarbejdspartnere, man ikke kan undgå at støde ind i, når man går rundt på de kun 2-3 kvadratkilometer folkemødeplads. I år skete dette sammen med LU og Ungdomsringens politiske formandskab, der havde valgt lidt samme taktik som os.

Ligeledes har vi ladet os invitere til at være moderatorer ved andres begivenheder. I år var bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen toastmaster hos Astra, det nye fremadstormende naturvidenskabelige selskabs debatmøde i Isbageriet. Og vicesekretariatschef Mads Søndergaard Thomsen ditto hos UngHolbæks møde på et skib i havnen. På den måde har vi både strategisk og praktisk strakt de begrænsede midler bedst, synes vi.

Så Folkemødet som intensivt læringsforløb? Tjah, måske ikke i traditionel forstand og på den måde, som dette temanummer illustrerer. Men jo, det er intensive dage med netværk, indgåelse af konkrete aftaler med Undervisningsminister Merete Riisager bl.a. og interessevaretagelse i intensive doser. Ikke så ringe endda.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2018 | 19

Død over den perfekte kvinde!

Ja, vi beklager. Men sådan hedder det foredrag af kommunikationsrådgiver Christine Feldthaus (tv), som tilbydes på efterårets sekretærkursus. Her vil den tv-kendte foredragsholder sætte fokus på det moderne kvindeliv herunder emner som VL-grupper, G-punkter, seks stykker frugt om dagen og pilates ad libitum.

Sekretærkurset finder sted den 19.-20. november 2018. Læs mere på side 19.

Tema om intensive læringsforløb Læsecampen Plan T i Odense har nu eksisteret i 10 år. I dag er det ikke længere et projekt, men en integreret del af Odense Kommunes tilbud til elever med læse- og skrivevanskeligheder. Dermed et det eksempel på, at gode projekter kan forankres og implementeres i en hverdag.

Du kan læse mere om Plan T samt om andre intensive læringsforløb inde i bladet. Det gælder camps i Jammerbugt og Skanderborg, ligesom der er interview med direktør Henriette Christiansen fra Egmont Fonden, borgmester Leon Sebbelin fra Rebild Kommune og forsker, Andreas Rasch-Christensen. Endelig byder Sagt ligeud på et indblik i et andet læringsprogram støttet af Egmont Fonden, Lær for Livet.

Folkemøde 2018 Ungdomsskoleforeningen deltog igen i år i Folkemødet på Bornholm.

Læs herom i sekretariatschefens Dagsordenen på side 19.