Ungdomsskolen 6 2021

Ungdomsskolen

TEMA

AUGUST 2021

Heltidsundervisning

Heltidsundervisning - før og nu Siden 1975 har ungdomsskolerne haft mulighed for at tilbyde heltidsundervisning til unge som et alternativ til almindelig skolegang

AF BJARNE MOURIDSEN

Loven om ungdomsskolernes heltidsundervisning trådte i kraft i 1975, hvor undervisningspligten blev udvidet fra syv til ni år. Formålet var at give elever med behov for anden undervisning end folkeskolens mulighed for at opfylde deres undervisningspligt i et alternativt læringsmiljø.

Den seneste ungdomsskolestatistik fortæller, at der i skoleåret 2019/20 var 1824 deltagere i heltidsundervisningen fordelt på 150 hold. Endvidere ses det af hosstående grafik, at der har været en jævnt stigende kurve i deltagerantallet over de seneste fem år.

Eleverne glade I 2010 udkom EVA med deres evalueringsrapport om ungdomsskolernes heltidsundervisning. Heri kunne man bl.a. læse: ”At heltidsundervisningen synes at være en skoleform, som eleverne er glade for, hvilket for nogle elever står i modsætning til deres tidligere skoleerfaringer. At eleverne betragter heltidsundervisningen som noget positivt, skyldes bl.a. at eleverne her møder lærere der udviser stort engagement i forhold til eleverne, og at eleverne bliver præsenteret for andre undervisningsaktiviteter end de rent boglige.”

Større målrettethed Rapporten var overvejende positiv, men pegede også på nogle opmærksomhedspunkter – herunder et større fokus på, at få eleverne videre i uddannelse og ruste dem til af kunne gennemføre. En af rapportens konklusioner lød således:

”At 65 % af eleverne begynder på en ungdomsuddannelse, når de forlader heltidsundervisningen, men at en betragtelig andel på 46 % dog falder fra igen inden for et år uden at begynde på en anden uddannelse.

Det er dermed en udfordring at få en større del af eleverne fra heltidsundervisningen til at gennemføre en ungdomsuddannelse. ” Siden da har mange ungdomsskoler arbejdet meget med at målrette heltidsundervisningen til især erhvervsskolerne, hvilket også fremgår af et par af artikler i dette temanummer.

En mellemform?

De senere år er begrebet mellemformer blevet lanceret som værende initiativer placeret mellem det almene og det specia-

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021

MA

liserede tilbud. Som det fremgår af flere af artiklerne i nærværende blad, kan der drages en del paralleller mellem heltidsundervisning og mellemformsbegrebet.

På den anden side er der dog tale om for længst etablerede tilbud og ikke nye hybridformer, ligesom heltidsundervisninger oftest har til mål at få de unge i gang med en ungdomsuddannelse og ikke sigter på en tilbagevending til det almene skoletilbud, som er en af definitionerne på en mellemform.

Heltidsundervisning i nye klæder A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

De seneste år har der på ungdomsskolerne og derfor også i Ungdomsskoleforeningen været en del fokus på det nye begreb mellemformer. Der er tale om tilbud, der placerer sig imellem det almene tilbud og det specialiserede eller med Ramus Alenkjærs ord: ”en inklusionsfremmende, organisatorisk hybrid mellem det almene og det segregerede tilbud”, som har en ”umiddelbar eller middelbar rettethed mod deltagelse i et alment undervisningstilbud.”

Den slags tilbud er interessante for en skoleform som vores, hvorfor interessen er fuldt berettiget. Derfor vil vi i Ungdomsskoleforeningens også fremover prioritere og udvikle på området.

Men samtidig er det vigtigt, at vi ikke glemmer vores allerede etablerede tilbud, som ligeledes befinder sig mellem det almene skoletilbud og det specialiserede – nemlig ungdomsskolernes heltidsundervisning, som har eksisteret siden 1975.

Indholds- og opbygningsmæssigt, pædagogisk og didaktisk er der mange parallel-

ler til mellemformstilbud, ligesom det at give de unge lysten til at lære og ruste dem socialt og personligt er fælles mål. Men i modsætning til ovennævnte definition på mellemformer er sigtet for heltidsundervisningen primært at sikre en god overgang til en ungdomsuddannelse eller job og ikke en tilbagevenden til det almene skoletilbud. Så selv om der er ligheder, er der altså også forskelle.

Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at mange heltidsundervisninger rundt om på landets ungdomsskoler har undergået en forandring gennem de senere år. Øget målrettet mod fx EUD, som i artiklen fra Herning i dette temanummer om heltidsundervisning, eller en justering af erhvervsrettethed og målgruppe som i artiklen fra Næstved, er et par eksempler.

Måske vi er på vej mod en 2.0 udgave, som Høje-Taastrups Per Vafai-Blom skriver i sin kommentar i bladet.

Fra Ungdomsskoleforeningens side hilser vi såvel nye mellemformstilbud som

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Erhvervsklassen, Næstved Ungdomsskole

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

Oplag 1900

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er torsdag den 12. august 2021. Blad 7/21 udkommer i uge 36.

MA

finjustering af heltidsundervisningen velkommen. Ikke kun fordi det er nødvendigt, men også set i lyset af det arbejde Reformkommissionen er i gang med, hvor de vil se nærmere på overgangen mellem skole og ungdomsuddannelse og de unge ”med uforløst potentiale”. Vi har allerede været i dialog med kommissionen herom og peget på de gode indsatser, der finder sted i ungdomsskolernes heltidsundervisning, ligesom vi har inviteret kommissionsformand Nina Smith til at deltage i vores Efterårskonference d. 10. november.

Det skal blive spændende at se Reformkommissionens udspil på området og de initiativer, som regeringen efterfølgende spiller ud med. Vi kan opfordre til, at de bakker op – også gerne med økonomiske midler – om det arbejde med at nytænke og videreudvikle heltidsundervisningen, som allerede er gået i gang, så det kommer til at omfatte alle tilbud rundt om i landet til gavn for de unge ”med uforløst potentiale”.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021 | 3

Mod på at fortsætte Erfaringer fra Læringslokomotivet førte til oprettelse af ny heltidsundervisning, Basic Skills, under Rebild Ungdomsskole

A F R EB ILD UNGDOMSSKO L E

Rebild Ungdomsskole åbnede august 2019 for første gang dørene til Basic Skills – et heltidsundervisningstilbud med plads til 16 unge, to faste lærere og løbende indskrivning. Rebild Ungdomsskole har tidligere deltaget i Læringslokomotivet og dermed afviklet intensive læringsforløb i samarbejde med kommunens folkeskoler og Ungdomsskoleforeningen.

- Vi oplevede, at vi efter lokomotivet i højere grad blev opfattet som læringsaktør og ikke kun en spiller på fritidsområdet.

Succesen med Læringslokomotivet banede vejen for, at vi kunne åbne vores egen heltidsundervisning og desuden efter to års projektperiode videreføre Læringslokomotivet uden projektmidlerne fra Egmont, som bortfaldt, udtaler ungdomsskoleleder Jens Skov Jørgensen.

- I et intensivt læringsforløb er de deltagende unges motivation afgørende fra første minut. Der er ikke tid til at arbejde ret meget med at blive læringsparat. Vi oplevede i arbejdet med Læringslokomotivet, at vi kunne hjælpe unge med et fagligt efterslæb samt social og personlig udvikling, men at der også på skolerne var elever, der havde lignende behov, men havde brug for en indsats over længere tid. Derfor gav det mening at igangsætte arbejdet med at etablere en heltidsundervisning, fortsætter ungdomsskolelederen.

Får mere ud af det De unge i Basic Skills undervises prøveforberedende i dansk, matematik og engelsk

sideløbende med, at de arbejder med eksempelvis madlavning, styrketræning og en ugentlig praktikdag i lokale virksomheder.

Undervisningen foregår i Støvring i Ungecenter Nord, hvor også ungdomsskolens fritidstilbud i byen har til huse. Lokalerne er i højere grad indrettet som en hyggelig café frem for et traditionelt undervisningsrum.

En elev udtaler: ”Jeg gik tidligere på en folkeskole – det var egentlig en fin skole – men de havde ikke

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021

MA

lige det, jeg havde brug for. Jeg har brug for noget ekstra hjælp til det faglige. Det fik jeg ikke på min gamle skole. Og så fik jeg tilbuddet om at starte her.

Her har lærerne mere tid til en, fordi vi ikke er så mange i klassen. Jeg får også mere ud af det, end da jeg gik på den gamle skole.

Jeg har lært mere i dansk og matematik og har fået mod på at fortsætte” Mellemformer Basic Skills er en såkaldt mellemform, der med hensyn til målgruppe placerer sig

Takkebrev fra en forælder

løsninger med den unges styrker og udfordringer i fokus, fortæller Anne Charlotte Nobel, der er dansklærer i klassen.

- Det svære kan i hverdagen være at finde balancen imellem de individuelle hensyn og vigtigheden af et større fællesskab. Vi forsøger at understøtte elevernes samarbejde med praktiske og mere skolerettede opgaver. Eksempelvis laver de mad til hinanden, og måltidet er en vigtig del af dagen, supplerer Thomas Bentsen, der underviser i matematik.

imellem det ordinære skolesystem og specialundervisning. Efter en årrække, hvor en større del af unge med særlige behov skulle inkluderes i det ordinære skolesystem, er mellemformerne i de senere år skudt frem flere steder i uddannelsessystemet som en fleksibel hybrid, der kan lette overgange imellem mere etablerede systemer.

Fælles for de unge i Basic Skills er en fortid i et skolesystem, hvor de er kørt fast fagligt eller socialt, hvilket ofte har betydet en del fravær og oplevelsen af nederlag. De unge, der forlader Basic Skills efter 9. klasse uddanner sig typisk videre på erhvervsuddannelser, FGU eller tager en 10. klasse fx på efterskole. Basic Skills har egen UU-vejleder tilknyttet, som er med til at hjælpe med at finde den rette vej til videre uddannelse.

En elev udtaler:

”Jeg har haft det svært i skolen før Basic Skills. Tidligere gik jeg kun i skole 2-3 timer, men da jeg startede her, kunne jeg klare seks timer. Det er et godt mindre miljø med gode relationer og god stemning.

Jeg har lært, at skolen ikke kun behøver at være boglig og kedelig. Jeg har fået mere lyst til uddannelse. Jeg gad ikke rigtig det der med uddannelse, men nu forstår jeg, at det er vigtigt og har mod på at fortsætte.”

Fællesskabet som løftestang I Basic Skills anses fællesskabet som den store løftestang i arbejdet mod videre uddannelse og job. Det gælder både i klassefællesskabet og det fællesskab, som den unge møder på en praktikplads og i den øvrige ungdomsskole.

- I en mindre elevgruppe er det selvklart nemmere at lave individuelle håndholdte

MA

Praktik og Coop Crew Hver onsdag er de unge fra Basic Skills i erhvervspraktik i lokale virksomheder.

Målet er at lære, hvordan en arbejdsplads fungerer og opleve at kunne gøre en forskel for kunder og kolleger. Erfaringerne fra praktikken er også med til at afklare de unge i forhold til fremtidige uddannelsesvalg.

Rebild Ungdomsskole afvikler i samarbejde med Mariagerfjord Ungdomsskole, Ungdomsskoleforeningen og lokale Coop-butikker Coop Crew-forløb, der har til formål at uddanne unge til at kunne tage et fritidsjob.

I foråret 2021 skete rekrutteringen til Coop Crew i både Mariagerfjord og Rebild Ungdomsskole internt i de respektive heltidsundervisninger. Det gav gode både muligheder for at arbejde meget systematisk med opstillede mål for de unges praktik og for at få fælles praksiserfaringer, der kunne fungere som referencepunkter i undervisningen og til hverdag.

En elev udtaler: ”Jeg havde meget fravær. Jeg har ikke haft fravær, siden jeg startede her. Jeg kan godt lide sammenholdet, praktikdagen om onsdagen og frie muligheder for andre oplevelser. Nu møder jeg bare op hver dag og er glad. Jeg har udviklet mig meget. Jeg er fx ordblind, men nu læser jeg gerne”.

For yderligere information omkring Basic Skills henvises til Rebild Ungdomsskoles hjemmeside www.rebildungdomsskole.dk

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021 | 5

Erhvervsklassen giver et forspring Næstved Ungdomsskoles heltidsundervisningstilbud har fået skærpet erhvervsrettetheden og præciseret målgruppen

AF A FDELINGSLEDER MET T E M A D SEN, NÆ ST V ED U NG DO M S S KO L E

”Jeg er blevet tilbudt en læreplads” Ordene kommer, med en smule overraskelse, fra Noah. Øjnene lyser stærkt, smilet er bredt, og det er samtidig nemt at spore begejstringen. Noah har siden opstart i Erhvervsklassen været i praktik to gange om ugen og på den måde mødt relevante læremestre, fået erhvervserfaring, opbygget en arbejdsidentitet og nu også tilknytning til arbejdsmarkedet.

Historien er væsentlig og vigtig og heldigvis ikke alt for sjælden, men det gav os en oplagt anledning til at genbesøge formålet og målgruppen med Erhvervsklassen. Det gav os ligeledes en oplagt anledning til at koble formålet tættere sammen med ungdomsskolens mission, visioner og den ungdomsskolekultur, vi gerne vil præsentere.

Uddannelse er afgørende Vi ved alle, at uddannelse gør os til hele mennesker, den åbner verdenen for os og præsenterer de muligheder, vi kan gribe i livet. Uddannelse er også den væsentligste enkeltfaktor for udviklingen af vores velfærdssamfund. Både for det enkelte individ og for samfundets samlede vækst og innovation.

Særligt for den enkelte har uddannelse en afgørende betydning for chancerne på arbejdsmarkedet, for livsindkomst, den enkeltes sundhed og mulighed for at tage del i samfunds- og kulturlivet. Derfor er det helt essentielt, at Erhvervsklassen reelt fungerer som et solidt springbræt ind i fremtiden.

Med ønsket om, at alle 24 unge i Erhvervsklassen på sigt ville kunne sige selvsamme sætning som Noah, få et forspring i forhold til uddannelse og kaste sig ud i livet, startede forandringsprocessen.

Erhvervsklassen Erhvervsklassen er placeret i Næstved Ungdomsskoles Heltidsundervisning.

Heltidsundervisningen består netop af Erhvervsklassen og øvrige forløb til ikke-uddannelsesparate unge; Milife workshops, Intensive læringsforløb, studiegrupper og andre fleksible mellemformer.

Erhvervsklassen har eksisteret i mange år og har haft forskellige former og størrelser. Målgruppen har været unge fra folkeskolen, som har haft trivsels- og læringsvanskeligheder, været skoletrætte og ikke-uddannelsesparate. Særligt har trivselsvanskelighederne hos eleverne vokset sig større og mere komplekse de sidste år.

Den pædagogiske praksis og hverdagen i Erhvervsklassen har været fuldt optaget af samarbejdet med sagsbehandlere, psykologer, SSP, behandlingstilbud og misbrugscentre. Arbejdet har, til hver en tid, været udført med hjertet på rette sted og har, i nogle tilfælde, haft en afgørende betydning for de unge.

Nye partnerskaber For at realisere ønsket om, at skabe erhvervsrettede uddannelsesmuligheder for alle unge med kloge hænder, skulle fokus nu være på udvidelse af partnerskaber med

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021

MA

det lokale erhvervsliv og selvfølgelig erhvervsuddannelserne gennem samarbejde med vores erhvervsplaymaker.

Igennem partnerskaberne ville vi kunne tilbyde alle unge praktikplads eller fritidsjob. To faktorer med afgørende betydning for de unges oplevelse af et forspring i forhold til uddannelses- og jobmuligheder, den unges praksisfaglige kompetencer, den unges arbejdsidentitet, valgparathed, virkeligtrang, eksekutive funktioner og glæden ved at kunne styre eget liv.

Denne opgave er hverken nem eller hurtig at eksekvere, men vi kunne heldigvis inddrage kommunes ambitiøse erhvervsstrategi.

Finjustering af tilbuddet Edutainment (mixet mellem uddannelse og læring), Deliberate Practice (målrettet og bevidst træning) og et skærpet blik for det hele ungdomsliv er omdrejningspunktet for al aktivitet i Erhvervsklassen.

Sammen med evaluering fra eleverne og praktikværterne, formativ forældrefeedback samt data på optag og eventuelt frafald på erhvervsuddannelsen, kunne vi finjustere tilbuddet præcist og supplere med erhvervsrettede linjefag, kundeopgaver og værkstedstræning, når de unge havde fremmøde på skolen. ”Philip har i sin praktik vist, at han har hænderne skruet godt på, kun skal have instruks én gang, smitter med sit humør og har masser af potentiale – vi tilbyder ham derfor en læreplads”. (Praktikvært for Erhvervsklassen).

udfordringer, glæde og begejstring. Den bliver ikke nødvendigvis kort og problemfri, og det er heller ikke meningen. Det samme gælder for forandringsprocessen med Erhvervsklassen – men vi er på vej i den rigtige retning.

Erhvervsklassens formål: • At skabe erhvevsrettede uddannelsesmuligheder for elever med kloge hænder • At alle elever får en 9. klasses afgangsprøve og dermed mulighed for at blive optaget på en erhvervsuddannelse • At alle elever møder relevante læremestre, får erhvervserfaring og tilknytning til arbejdsmarkedet • At alle elever bliver mødestabile, læringsparate, fungerer godt socialt og er i trivsel

På rette vej Ovenstående gav os ligeledes mulighed for en målgruppepræcisering; elever i 8. og 9. klasse med interesse i og potentiale for en erhvervsuddannelse. De unge bliver stadig henvist fra distriktsskolen, men samarbejdet er intensiveret og fokuseret omkring

de indledende samtaler med skole, forældre og elever samt elevens prøveperiode i Erhvervsklassen.

Der er løbende og tæt opfølgning med den unge og hjemmet og sammen med hyppige udviklingssamtaler sikrer vi, at vejen til at uddannelse bliver fyldt med

MA

Erhvervklassens målgruppe: • Elever med interesse i og potentiale for en erhvervsuddannelse • Elever som vil profitere af et praksisorienteret og erhvervsrettet skoletilbud • Elever som ønsker sig udvidede praktikmuligheder, gode læremestre og mulighed for værkstedstræning • Elever som har brug for at styrke valgparathed og arbejdsidentitet

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021 | 7

En ny mulighed I UngHerning kan unge i overbygningen opleve et nybrud i skolelivet på et praktisk anlagt mellemformstilbud

A F U DVIKLINGSMEDARBEJD ER SI GNE SØ R ENSEN O G AFDE L IN G S L E DE R AN DE R S Ø R S KOV. UN G H E R N IN G

I UngHerning har vi indrettet et ungdomsunivers med plads og muligheder for alle børn og unge i alderen 10-18 år. Livsduelighed og trivsel står helt centralt, når vi i hverdagen møder børn og unge i mange forskelligartede sammenhænge.

UngHerning har flere afdelinger; fritidsundervisning og klubtilbud, heltidsundervisning og SSP. Fælles for hele UngHerning er, at vi tager udgangspunkt i fællesskaber, engagement og troværdighed. Med det afsæt stræber vi efter at skabe en udfordrende, spændende og udviklende hverdag for alle de børn og unge, som kommer i UngHerning.

sourcer og udfordringer – dette for så vidt muligt at tilpasse hverdagen efter elevens behov. Normeringen i tilbuddene muliggør individuelle pædagogiske tiltag målrettet den enkelte unge.

De i alt ca. 55 elever på de tre tilbud går på 7.-10. klassetrin. De følger som udgangspunkt undervisning og aktiviteter indenfor eget skoletilbud. Samtidig tages der mange individuelle hensyn i hverdagen, og netop en fleksibel tilgang til holdinddeling, skoleforløbets længde, reduceret skema i en periode m.v. viser sig afgørende for at skabe en succesfuld skolehverdag for eleverne.

Heltidsundervisningen i UngHerning UngHerning har tre forskellige heltidsundervisningstilbud (HU), som alle har base på Gl. Skolevej – UngHernings centrale lokalitet, hvor også SSP og fritidsdelen har aktiviteter. Tilbuddene er alternative skoletilbud rettet mod unge, som af forskellige årsager har svært ved at profitere af folkeskolen. Forløbene, der går forud for en elevs opstart i UngHerning, er meget forskelligartede – det samme er elevernes faglige og sociale ståsted.

De tre tilbud har derfor forskellige målgrupper og tilrettelægges forskelligt, men med nogle bærende pædagogiske fællesnævnere. En væsentlig fællesnævner er, at arbejdet med de unge tager udgangspunkt i anerkendelse og nærvær, og at udvikling af gode relationer til de unge prioriteres højt. En anden fællesnævner er, at der stilles skarpt på både den enkelte elevs res-

Muligheden – erhvervsrettet udskoling Muligheden er et undervisningstilbud, som kommer i spil, når en elev har brug for en pause fra egen skole eller et nybrud i skolelivet. Eleverne er ofte skoletrætte og har brug for at finde hverdagsmotivationen igen. Mange elever har en høj fraværsprocent, har faglige udfordringer og har brug for tilpasset undervisning eller en periode i rolige rammer.

Muligheden er det af heltidsskoletilbuddene i UngHerning, som har erhvervsrettet karakter. Den erhvervsrettede del af skoletilbuddet består primært i, at eleverne er i praktik - som udgangspunkt 1-2 gange ugentligt. Derudover arrangeres virksomhedsbesøg med henblik på at skærpe elevernes blik for muligheder på arbejdsmarkedet. På dage, hvor eleverne ikke er i praktik, går de i skole på Gl. Skolevej.

Unge med udfordringer, som gør, at de ikke

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021

MA

Annika i praktik som skrædder kan deltage i praktik, bliver i stedet tilbudt en ugentlig fagdag, hvor der arbejdes med personlige/sociale kompetencer, ”øvepraktikker” samt lifeskills.

Fast praktiksted Eleverne er tilknyttet et fast praktiksted imens de går på Muligheden. Et skoleforløb på Muligheden er typisk mellem 3 og 12 måneder langt. Har eleven et længerevarende skoleforløb kan flere praktikforløb indgå. Eleverne er selv med til at finde frem til deres praktiksted som noget af det første efter opstarten. Baggrunden for dette er at skabe en følelse af meningsfuld

Victor i praktik som cykelmekaniker

ligt, og mange vender retur med styrket selvtillid og god faglig læring i bagagen – og i nogle tilfælde et tilbud om fritidsjob i hånden. I medgift oplever mange unge, at praktikken bidrager afklarende if. til, hvilken retning eleven ønsker at gå i i fremtiden.

medbestemmelse og indflydelse på egen hverdag.

Det er lærerne, der underviser på Muligheden, som forestår samarbejdet med praktikstederne. Det er således dem, der har kontakten til både elever og de virksomheder, som tilbyder praktikken. Det muliggør let kontakt og kontinuerlig forventningsafstemning, hvilket giver et godt afsæt for, at eleven lykkes i sit praktikophold.

Drømme og boost Og gode historier og meningsfyldte oplevelser fra praktikkerne er der nok af. Som eleven på 8. årgang, der med drømmen

om at blive cykelmekaniker i tankerne kom i praktik på et cykelværksted. Det blev et meget succesfuldt bekendtskab, og eleven forfølger nu drømmen på EUD på fagretningen ”2 hjul og metal”.

Eller som Simone, der i sin første praktikperiode mens hun gik på Muligheden, oplevede et selvtillidsboost, der gav mod på mere. Derved blev én praktik til to. Den anden praktik foregik i Netto og mundede ud i et tilbud om et fritidsjob efter 9. kl. på efterskole.

Eleverne fra Muligheden oplever generelt at blive rigtig taget godt imod på praktikstederne. De oplever at blive taget alvor-

MA

Muligheden som en mellemform I UngHerning opfattes Muligheden som en mellemform. En mellemform af den slags, hvor den unge får mulighed for at have sin hverdag og skolegang et andet sted end på hjemskolen for en periode. Indskrivning på egen skole bibeholdes imens eleverne går på Muligheden, og elever visiteres ikke til tilbuddet. I stedet afgøres det i et samarbejde mellem skole, forældre, elev, UngHerning m.fl., om en elev skal starte på Muligheden. Ligeledes er det samarbejdet mellem forskellige aktører, som skal bære i en god overgang for eleven, når skolegangen på Muligheden afsluttes.

Mellemformer beskrives ofte som tilbud, hvor det almenpædagogiske og det specialpædagogiske fusionerer.

På Muligheden giver den anderledes normering grobund for, at hverdagen og pædagogikken kan tilrettelægges efter individuelle hensyn til eksempelvis opmærksomhedsforstyrrelser, udfordringer med angst eller lignende, m.v. Der gøres brug af socialpædagogiske tilgange og

Fortsættes næste side...

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021 | 9

Mikkel i praktik hos Lightpartner metoder, således flest muligt profiterer af skoletilbuddet.

Meget at vinde Ideen er samlet set at give eleverne en hverdag i en anden kontekst, som bedre matcher deres behov og ståsted. I de fleste tilfælde ændres elevernes trivsel mærkbart og hurtigt ved dette skifte. Motivationen bedres, og de får oplevelsen af en for dem mere meningsfuld skolegang. Oplevelsen er, at der er meget at vinde i mødet med

nye omgivelser, når eleverne får mulighed for at se skolelivet med nye øjne og samtidig bliver mødt på ny.

Overordnet er oplevelsen, at mange af Mulighedens elever favnes godt i et praksisorienteret miljø. Derved skabes bevægelse i retning af det overordnede formål med tilbuddet: At give eleverne fornyet energi til at færdiggøre folkeskolen og til senere at søge videre i den rette form for uddannelse eller job.

Velfungerende eksempler på praktiksteder og andre samarbejdspartnere i Herningområdet: • Netto • Rema1000 • Bilka • Bauhaus • jem og fix • XL Byg • jysk • Diverse lokale håndværkere, tømrer, murer, smed mv.

• Forskellige restauranter og cafeer • Sportmaster • Sport24 • Matas og Normal • Diverse mekanikere: Ejner Hessel, Toyota m.fl.

• Huskompagniet (arkitekt) • Light Partner • Quint • Diverse kommunale daginstitutioner • Cykel og motorcykelværksteder • Skrædder • Diverse dyrehandlere, rideskoler og Jyllands Park Zoo • Militæret

FELIKS OG ALLE VENNERNE INFOSKÆRME

GREJBANK

KALENDER

E-PROTOKOL

KLUBMODUL

BOOKINGMODUL

SSP.TEAM

HJEMMESIDE

WEBSHOP

Feliks er nu ungdomsskolernes foretrukne system...

Book uforpligtende møde på apricore.com eller ring på 70 27 19 70 10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021

MA

Erkendt, forsøgt løst, uløst

Reformkommissionen skal bl.a. se nærmere på overgangen til ungdomsuddannelser og fremtidssikring af uddannelsessystemet.

Den indledende rapport er udkommet AF BJA R NE MOURIDSEN

Reformkommissionen, som blev nedsat i 2020, har til opgave at analysere og komme med løsningsforslag på en række komplekse udfordringer, som årtiers reformpolitik ikke i tilstrækkelig høj grad har formået at tage hånd om. Blandt opgaverne vil de se nærmere på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser samt det samlede uddannelsessystem.

Kommissionens indledende rapport med den sigende titel, ”Erkendt, forsøgt løst, uløst” udkom nyligt, hvori de nærmere redegør for fem store udfordringer (se boksen). Snart følger flere rapporter med løsningsforslag til konkrete områder og forslag til såkaldte 2. generationsreformer: ”En 2. generationsreform flytter ikke primært på ydelser, men påvirker menneskers adfærd og valgmuligheder på anden vis.”

uforløst potentiale” – altså de knap 50.000 unge i alderen 15-24 år, som hverken er i job eller uddannelse efter afslutning af folkeskolen.

I rapporten redegør kommissionen for baggrunden for udfordringen med de unge med uforløst potentiale og tegner et portræt af de unge. Endelig rejses, der nogle spørgsmål, som kommissionen siden altså selv vil forsøge at besvare: ”Er der behov for en mere systematisk og målrettet indsats, først i vuggestuen og børnehaven, siden i folkeskolen, for at skabe øget læring for den udfordrede gruppe? Eller skal vi skabe et helt nyt udskolingstilbud – meget mindre bogligt, færre fag, meget mere praktik – for visse unge? Og gøre dette til en alternativ adgangsbillet til nogle af ungdomsuddannelserne?”

Uforløst potentiale En af de fem store udfordringer, som kommissionen tager stilling til, er ”Unge med

Parallelle tunneller Dertil kommer, at kommissionen også vil se nærmere på hele uddannelsessystemet,

som ikke er ”gearet til fremtiden, hvilket blandt andet skyldes, at det grundlæggende er bygget og designet i en anden tid,” som det hedder i rapporten.

Også her stilles en række spørgsmål heriblandt: ”Ligner uddannelsessystemet for meget nogle parallelle tunneller, der ender blindt, når man ser det fra den unges perspektiv?”

Det skal blive spændende at følge kommissionens videre arbejde og ikke mindst se dens anbefalinger på uddannelsesområdet.

Læs også ”Dagsordenen” på side 19.

Rapporten ”Erkendt, forsøgt løst, uløst” kan downloades fra reformkommissionen.dk Kommissionens formand Nina Smith vil i øvrigt holde oplæg ved Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference onsdag d. 10. november.

Reformkommissionen peget overordnet på fem udfordringer: • Unge med uforløst potentiale • Voksne uden fodfæste på arbejdsmarkedet • Uddannelsesindsatsen er ikke fremtidssikret • Komplekst møde mellem borgeren og det offentlige

Reformkommissionens medlemmer tæller bl.a. formand Nina Smith og Per B. Christensen (Fotograf Agnete Schlichtkrull)

MA

• Uudnyttet produktivitetspotentiale

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021 | 11

Måske skal vi prioritere bedre Månedens profil er Carsten Djursaa fra UngOdense. Carsten blev i maj måned valgt ind i Ungdomsskoleforeningens bestyrelse, hvorfor vi tegner et portræt AF BJARNE MOURIDSEN

Hvad er din baggrund?

Jeg har været ungdomsskolemenneske i Odense i mange år, faktisk 19 i denne omgang. Og så har jeg en tidligere karriere som klubmedarbejder, mens jeg læste.

Oprindeligt er jeg uddannet folkeskolelærer, men jeg fik aldrig held til at få et rigtigt lærerjob. I stedet blev jeg ansat som projektleder først i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og senere i Mellemfolkeligt Samvirke (MS), så mine første rigtige erfaringer fra arbejdsmarkedet stammer fra København.

Hvornår mødte du første gang ungdomsskolen?

Faktisk da jeg som 8. klasses elev pludselig fik et helt katalog af spændende muligheder. Så jeg brugte en aften om ugen i et par år på at gå til elektronik og så var der jo også noget med noget med nogle klubfester i ungdomsklubben.

Fra flere til én ungdomsskole Du har været med i hele processen omkring sammenlægninger af ungdomsskolerne i Odense til nu kun at være en ungdomsskole.

Hvad er fordele og ulemper ved centraliseringen?

Det er en kæmpestor snak. Det kedelige og enkle argument er, at det bliver billigere, da vi minimum har sparet en lederløn ved hver sammenlægning, så det er der jo nogle, som syntes er en fordel. Det er også en fordel, at der nu kun er en kommunal indgang til alt, hvad der handler om unge og fritid.

Så er det til gengæld en ulempe, at vi er blevet så store, at det er svært at holde styr på alt det, som vi laver lokalt. Men vi prøver. Det er også en ulempe, at nogle regler fx i denne coronatid skal gælde for alle vores områder, og manøvrerummet derfor lokalt bliver lidt mindre.

Heltidsundervisning Hvad er heltidsundervisningens status i UngOdense?

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021

MA

Vi har i Odense pt lige knap 60 elever fordelt på seks forskellige tilbud. De to af dem er traditionelle heltidsundervisningsprojekter (Blangstedgårdsskolen og Kildeskolen).

Her får elever en samlet og helhedsorienteret indsats, som forhåbentlig bringer dem i stand til at begå sig i deres videre færden. Det er begge to projekter, som har en meget erfaren og dygtig personalegruppe, som ved, hvad de har med at gøre.

Men det er klart, at vores projekter også

skal følge med udviklingen i elevgruppen, så det arbejdes der løbende med. Pt. er vi lidt bekymrede for det fremtidige samlede elevantal, da skoleområdet i Odense er under omkalfatring.

I øjeblikket tales der meget om begrebet ”mellemformer”. Hvordan ser du på det?

Det er spændende at følge med i, hvor det ender, og det passer da meget godt på flere af ungdomsskolens tilbud. Så derfor er det klart noget, som vi skal følge tæt.

Men jeg er samtidig lidt skeptisk overfor, om ungdomsskolerne bliver sat til at lave for dårlige og midlertidige tilbud.

Efter Corona Samfundet lukker mere og mere op efter Corona-krisen. Hvilke gode erfaringer kan I tage med videre?

Det er klart, at der er nogle erfaringer, som vi sagtens kan tage med videre. Fx er der nogle gode erfaringer med at holde orienteringsmøderne online. Derfor tror jeg, at vi vil arbejde med en opdeling af nogle møder i forskellige mødetyper og så holder vi nogen af dem online. Det har vist sig, at der er nogle aktiviteter i vores 10. klasse fx vejledning, som har fungeret super fint. Så det kan sagtens være, at det skal fortsætte online. Det har også gjort, at der er nogle elevtyper i vores dagundervisning, som pludselig har fået mere lyst til at gå i skole. Så der er bestemt nogle positive erfaringer, som vi skal bygge videre på. Men

det er klart, at vi lige nu bare glæder os til at komme tilbage til en helt gammeldags dagligdag.

Ny i bestyrelsen Hvorfor stillede du op som kandidat til Ungdomsskoleforeningens bestyrelse?

Det gjorde jeg først og fremmest, fordi jeg havde lyst. Samtidig syntes jeg, at tiden var moden i mit eget arbejdsliv til at prøve kræfter med nogle nye opgaver. Endelig synes jeg også, at det er vigtigt, at der er en fynsk kandidat. Så jeg glæder mig meget til at finde ud af, hvad bestyrelsesarbejdet reelt handler om.

Hvad vil du gerne arbejder for og med i bestyrelsen?

Jeg er rimelig åben for at arbejde med de forskellige områder. Jeg har prøvet at arbejde med mange forskellige områder i ungdomsskolen, så jeg føler mig rimelig erfaren. Men det er klart at politikudvikling og politikpåvirkning har min store interesse.

Skærpe profilen Du skrev bl.a. i din motivering, at man måske skal profilere sig på færre ting. Kan du uddybe det?

Jeg har stor respekt for ungdomsskolernes store forskellighed. Det er med til at holde os i gang lokalt. Men det kan være, at Ungdomsskoleforeningen skal blive lidt bedre til at prioritere hvilke områder og ak-

MA

Det er en fordel, at der nu kun er en kommunal indgang til alt, hvad der handler om unge og fritid tiviteter, som vi arbejder med i den fælles sammenhæng. Det kan måske medvirke til at skærpe vores profil, og det vil også gøre det lidt nemmere at være et landsdækkende talerør.

Er vi ikke for forskellige til at kunne det?

Det tror jeg ikke. Lokalt vil vi sagtens kunne udfolde en meget stor brede, mens at vi på landsdækkende niveau går efter nogle lidt færre og måske mere tydelige dagsordener.

Orienteringsløber Hvad får du tiden til at gå med i din egen fritid?

Jeg bruger en del af min fritid på orienteringsløb, både selv at løbe og så sidder jeg i den lokale bestyrelse for Odense Orienteringsklub. Jeg synes, at det giver en dejlig følelse kun at fokusere på at finde vej. Det er det eneste, der betyder noget. Og så er det som oftest i den dejlige natur.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021 | 13

Flere ord på praksis!

Nødvendighedens pædagogik med afsæt i praksislæring er ikke en modsætning til øget faglighed. Det er afsættet, som bør have større anerkendelse

AF M ICH AE L B J E RG S Ø, KVAL IT E TS - O G UDVIKL IN G S CH E F I FG U SY D- O G VESTS J Æ L L AN D O G S E KR E TAR IATS L E DE R I FO R E N IN G E N T IL FR E M M E AF P R AKS IS L Æ R IN G ( FFP )

I sin tale ved Folketingets afslutningsdebat slog statsminister Mette Frederiksen flere spændende takter an. Først satte hun fokus på de unge på kanten – de 50.000 unge, der ikke er i gang med uddannelse eller ikke er i job. Dernæst tog hun hul på det, hun kaldte ”en mere grundlæggende diskussion”, nemlig at ”for nogle børn er vores skole blevet alt for akademisk”.

Allerførst synes jeg, det er rigtig positivt, at vores statsminister ser problemstillingerne og sætter dem på dagsordenen! Jeg er helt enig i at begge områder er vigtige, og det tror jeg også gælder for mange af ungdomsskolernes medarbejdere. I møder jo mange af de unge, som statsministeren taler om, og I er også optagede af at skabe en anden undervisning end den, disse unge slår sig på i den ”for akademiske skole”.

Ikke en ny dagsorden De unge på kanten af uddannelse er ikke en ny politisk dagsorden. Den udmøntede sig i 2017 i den reform, som nu ligger til grund for Forberedende grunduddannelse (FGU) og de kommunale ungeindsatser (KUI). Og endda med det politiske opdrag, at FGU skal være en praksisbaseret uddannelse, dvs. ambitionen om at af-akademisere skolen har sat sit tydelige aftryk i FGU-reformen.

Interessant nok kan vi gå endnu længere tilbage. For allerede folkeskolereformen fra 2013 og EUD-reformen fra 2014 lagde op til et stærkere fokus på praksis. I folkeskolereformen betonedes bl.a. ”praktiske og

anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden”, og EUD-reformen talte bl.a. om at ”understøtte koblingen mellem teori og praksis ved at styrke den praksisrelaterede undervisning”.

Nødvendighedens pædaogik Ambitionen om at gøre undervisningen mere praktisk er altså ikke ny. Den er forsøgt realiseret i flere år og i forskellige skoleformer – typisk knyttet til problemstillingen med de børn og unge, der ikke profiterer af den mere traditionelle undervisning. Status pt. er imidlertid, at vi ikke er lykkedes særligt godt. Folkeskolereformen gav ikke bedre resultater på de opsatte parametre, og generelt er der fortsat både for lille optag og for stort frafald på erhvervsuddannelserne.

FGU er for tidlig at konkludere på her små to år inde i uddannelsen. Men set fra den FGU, jeg arbejder i, synes jeg, vi er kommet langt. Hos os insisterer vi på et praktisk udgangspunkt, og kalder det for ”nødvendighedens pædagogik”. Det er bl.a. at tage afsæt i at arbejde med opgaver, der skal bruges til noget. Det skal ikke være somom undervisning, men der skal være en nødvendighed og mening i undervisningen.

Både i de praktiske fag og de almene fag.

Praksis? Hvilken praksis?

Selv om vi er godt på vej og min optimisme er uforandret, er det lettere sagt end gjort.

Og jeg tænker en del over, hvorfor det er

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021

MA

sådan. Hvorfor er det tilsyneladende så svært at gøre undervisningen mere praktisk og koble teori og praksis? Lad mig her vove to overvejelser, som måske er en del af forklaringen.

Den første er, om vi er tydelige nok ift., hvad vi mener med praksis. Handler praksis om at gøre noget (og i så fald hvad – skal eleverne fx skal bevæge sig, skal de skabe noget osv.), eller gælder det om at inddrage noget praktisk (fx en virksomhed eller et håndværk)?

Og hvad med praksis i en læringssammenhæng? Der er jo forskel på, om vi fx skal relatere vores danskundervisning til praksis, om vi skal basere den på en praksis, om vi skal lære dansk gennem praksis.

Praksisbegrebet er hverken enkelt eller entydigt, og i de ovennævnte reformer står ambitionen om at styrke det praktiske ofte lidt overskriftsagtigt. Det er et svært udgangspunkt – også for lærerne – hvis vi ikke taler mere om, hvad vi forstår ved praksis og hvordan vi ser, den kan styrke undervisning og læring.

Styrket faglighed Den anden overvejelse handler om en parallel strømning, der også går på tværs af de seneste års reformer. Nemlig fokus på at styrke fagligheden. Således var der klare mål for dansk- og matematikniveauerne i folkeskolereformen, mens EUD-reformen introducerede både adgangskrav og nye overgangskrav mellem grundforløb og hovedforløb. Styrket faglighed og styrket

praksis er jo ikke hinandens modsætninger. Praksislæring skulle også gerne kunne styrke fagligheden!

Men hvor betoningen af praksis forekom overskriftsagtig, kan det samme ikke siges om fagligheden. Lad mig illustrere med et par eksempler fra det, jeg kender bedst, nemlig FGU. Undervisningen i både værkstedsfag og almenfag er rammesat gennem fagbilag og læreplaner, som ifølge reformteksten skal ”være praksisrettede og give grundlag for en undervisning, der adskiller sig markant fra de traditionelle undervisningsformer, som ikke er den rigtige metode til at nå mange i målgruppen”. Ser vi på fx læreplanen i dansk, indeholder den enkelte sætninger omkring det praksisrettede, hvorefter følger 30-35 videns-, færdigheds- og kompetencemål (varierende på de forskellige niveauer) samt 21 kernestofpunkter. Og ser vi på fx fagbilaget i Mad og ernæring, følger efter en kort beskrivelse af praksis 27 videns-, færdigheds- og kompetencemål.

Tilbage til traditionen?

Hvad vil jeg sige med det?

Helt grundlæggende oplever jeg ikke, at det giver et godt grundlag for en undervisning, der ”adskiller sig markant fra de traditionelle undervisningsformer”. Det taler snarere i retning af et traditionelt udgangspunkt. Læringssproget er nemlig ikke neutralt.

Når vi ud fra kvalifikationsrammen for livslang læring inddeler læring i begreberne viden, færdigheder og kompetencer, deler vi helheder op i enkeltdele, og vi forenkler et fag eller en praksis i klare og generelle

definitioner. Det er et teoretisk og abstrakt læringssprog, og det lægger op til en teoretisk og akademisk undervisning: At tilrettelægge undervisningen ud fra fagets mål og med blik for trinvis fremadskridende progression. Det kan jo være godt nok (for nogle) – men det er ikke et sprog, der åbner for praksislæring eller trækker i den retning. Og hvad værre er: Det giver ikke stemme til det, praksislæring rent faktisk kan.

Tag afsæt i nødvendigheden!

Når jeg før talte om nødvendighedens pædagogik, så er det et forsøg på at give undervisningen et andet og mere praktisk afsæt. Det handler bl.a. om, at eleven bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor der er plads til deltagelse; perifert for den, der endnu ikke kan så meget, mens den mere erfarne deltager på en anden måde.

Dette kan fx ske ved, at sidemandsoplære begynderen og dermed få blik for, hvor meget hun faktisk har lært – i øvrigt en meget konkret form for synlig læring.

Som sådan er nødvendighedens pædagogik (praksislæring) socialt bundet og involverer mere end bare det faglige. Det involverer også identitetsskabelse og mening. Og det involverer en gøren samt gentagelse og kropslighed.

Det står ikke i modsætning til faglige mål.

Men udgangspunktet for undervisningen er et andet, nemlig nødvendigheden (at noget skal laves eller gøres) og deltagelsen (at der er brug for den unge). Måske glemmer eleven, at hun lærer noget, fordi hun er så optaget af det, hun er i gang med (jf.

Lene Tanggaards begreb om læringsglem-

MA

sel). Og nogle gange sker læringen ujævnt eller i spring – den er ikke altid trinvis progression – men der er masser af læring på spil!

Større anerkendelse, tak Hvis vi reelt vil styrke praksislæringen i vores skoler og uddannelser, tror jeg, det er vigtigt, at vi gør os umage med at styrke sproget. At vi bliver tydelige omkring, hvad vi mener med praksis. At vi får ord og blik for den læring, der kan ligge i nødvendighedens pædagogik, både fagligt og menneskeligt. Og hvordan praksis på forskellige måder og i forskellige sammenhænge kan udfoldes.

Alt for ofte reduceres praksis til at være det sukkerlag, der skal gøre den bitre dansk- og matematikpille lettere at sluge for eleverne. Det kan faktisk meget mere end det. Dette er ikke sagt som modsætning til faglighed eller læringsmål – begge dele er relevante i undervisningssammenhænge. Men det er en refleksion over, om vores nuværende læringssprog overhovedet levner plads til praksislæringens særkende og kvalitet.

De seneste reformer har åbnet for en større anerkendelse af praksis. Det er gode skridt på vejen. Men vi mangler fortsat en reel anerkendelse af praksislæring som en legitim måde at lære på. Og reel anerkendelse er bl.a. at få sprog og stemme. Så vi kan tale om det, tale det frem, sætte retning og forpligte os selv og hinanden på det. Det har vi brug for, hvis vi seriøst skal lykkes med at nå de 50.000 unge uden for uddannelse og job,

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021 | 15

På vej mod 2.0 udgaven Heltidsundervisningen er en mellemform fra før, der blev talt om mellemformer, lyder det bl.a. i en kommentar fra Per Vafai-Blom, som er afdelingsleder for heltidsundervisningen på Høje-Taastrup Ungdomsskole AF A FDELINGSLEDER PER VA FA I - BLO M, HØ JE-TA A ST RUP UN G DO M S S KO L E

Heltidsundervisningen er et barn af undervisningspligtens udvidelse fra 7 år til 9 år i 1972. Og med Folkeskoleloven i 1975 bliver dørene ved §33, stk. 3 åbnet op for unge, der efter deres 7. klassetrin kunne få opfyldt deres undervisningspligt ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole. En mellemform bliver født og har siden haft mange navne og afspejlet den ustandselige eksklusion af unge fra det almene skoletilbud.

De skolepolitiske og samfundsmæssige foranderligheder har siden 70’erne været styrende for heltidsundervisningens tilpasning af lærings- og skolemiljøer, men udfordringen har overordnet været den samme. Unge, der ”af en eller anden grund”, som det er blevet beskrevet i sin elastiske form utallige gange, ikke har kunne finde vej i det almene. Og lidt prosaagtigt er det som om, at de unge bliver ved med at gå i for stort tøj, at de aldrig når i deres vækst at følge med tidens krav.

dannelse. Den er ikke blot horisontal i sin mellemposition men også vertikal. Det er sidste trin på undervisningspligtens trappe, og en bagudrettet skolehistorik, der har sat sine spor i den unge.

En hybrid Heltidsundervisningen er i sin form mellem det almene og det segregerede tilbud. Og den har i sin organisering været en inklusionsfremmende organisatorisk hybrid længe før psykolog Rasmus Alenkær satte sin definition på en mellemform.

Det inklusionsfremmende blev i heltidsundervisningens skoleform en nødvendighed, for hvor skulle de unge ellers gå hen?

Heltidsundervisningen er en mellemform, men med det særegne, at den har en udgang mod et ungeliv og ungdomsud-

De unge er mærket Det sidste er væsentligt. De unge kommer ikke ud af det blå, når de træder ind i et heltidsundervisningstilbud. Sådan har det altid været. De unge er mærket. Ikke alle lige meget, men tendensen de sidste 10-15 år har været, at vi får flere og flere unge med selvskadeadfærd, angst og depressioner. Unge, der ikke vil livet. Unge med psykiske diagnoser eller diagnoselignende udfordringer.

De unge er velkomne i vores mellemformer, men tiden til at opfylde ungdomsskolens

Over tid…

Det har både været heltidsundervisningens styrke og svaghed. Gabet ud mod de unges uddannelses- og arbejdsveje har præget heltidsundervisningens store kreativitet i lærings- og stilladseringsformer. Former, der til tider har været vanskelige at formidle til ”de udenforstående”, og former, det har været vanskelige at gøre evidente.

Former, hvor vi er lykkedes med de unge over tid, men ikke altid den tid, der kunne vise, at det var netop den forskel, der gav de unge tilpas støtte og hånd til senere at komme på egne rette veje. En tid, der ikke kan lade sig begrænse af unaturlige kategoriseringer bestemt af andet, end det organiske – unges egen udvikling.

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021

MA

heltidsundervisningsmål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen etc., udfordrer vores skoleform – vores heltidsundervisning.

En del af vores dna En udfordring, der er værd at tage op, alene af den grund, at vores erfaringer og vores dna, som jeg kunne læse et sted, har netop det, der skal til. Den har den gennem den position, vi haft siden vi blev til, for at løse den konstans, denne gruppe i sin mangfoldighed af individualiteter af vores ungdom, der ikke kan være i det almene og ikke skal være i det segregerede tilbud, men i en tid bliver tilbudt at være i en mellemposition.

Vores mellemform overskrider skolesystemets traditionelle organisationsformer og kan derfor i højere grad tilrettelægges

Angst er naturligt HjerneMadsen har skrevet en udmærket bog om børn, unge og angst A F BJA R N E M O UR IDS E N

med udgangspunkt i elevens behov, som Alenkær påpeger i sin definition.

2.0 udgaven Jeg kigger mod øst, jeg kigger mod vest, jeg kigger mod syd, og jeg kigger mod nord.

Helsingør min ven, her vil jeg stå et øjeblik. X-klasserne - et undervisnings- og behandlingstilbud. Jamen, vi er da ikke et specialpædagogisk skoletilbud? Næh, men de unge jeg nævnte før… Hvad er de unges behov? Kunne det være et kombineret lærings- og behandlingsspor eller et spor, hvor vi bistår det specialpædagogiske? At vi samarbejder med hele paletten, men bibeholder vores inkluderende heltidsundervisning, hvor alle unge skal være, og som vi altid har gjort, men nu i en 2.0 udgave, som det hedder i dag.

Blikket fremad I mit efterskrift fra 2014 ”Den videre vej frem”, skrev jeg, at vi med rettidig omhu kunne kaste blikket mod nye heltidsundervisningstiltag – et blik, der skal have til hensigt at finde de nødvendige nye veje til de unges job og uddannelser. Og jeg kunne nu tilføje ungeliv og udvide rammerne for den klassiske heltidsundervisningstilbud.

At vi bør gå i partnerskab med alle interessenter omkring den unge og den unges familie.

I en sådan mellemform med udvidet samarbejder bliver kommunikation og organisering en udfordring. Og her bliver de af os, der kan finde vej, dem der lykkedes på vegne af de unge.

”Da jeg gik i 9. klasse, fandt jeg et godt fællesskab på ungdomsskolen… Siden hen i min ungdomstid, og i mit sociale liv i øvrigt, har det altid været den form for fællesskaber, jeg har søgt. Dér, hvor det var ok at fejle. Dér, hvor der ikke var så mange hemmeligheder, der skulle holdes skjult. Det har bragt mit angstniveau ned.”

Det er en fornøjelse at læse et udsagn som ovenstående om ungdomsskolens fællesskab som prototypen på positive sociale fællesskaber, der gør en forskel – også i forhold til angst. Manden, der skriver sådan, er psykiater og hjerneforsker Peter Lund Madsen også kendt som HjerneMadsen.

Og det gør han i et kapitel om, hvad vi kan gøre for at mindske angsten i sin nye fremragende bog ”Når børn og unge får angst”.

Velbalanceret De senere år har vi set et øget fokus på angst blandt børn og unge. Og her er Peter Lund Madsens bog ”til beroligelse”, som han selv skriver i forordet. For det er naturligt at føle angst. Det skal vi lære at leve med, men desværre tager følelsen af angst nogle gange overhånd og det måske i stigende grad de senere år. Det sidste skal vi bekæmpe – og bogen giver flere gode råd og anvisninger.

Bogen er på alle måder velbalanceret.

Det gælder i sit syn på angst, hvor Madsen ikke maler ”Fanden på væggen”, men heller ikke bagatelliserer, for ”vi kan ikke leve uden angst. Angsten er vores ven og beskytter.”

Det gælder også, hvad angår det mere teoretiske og det beskrivende, hvor

MA

forfatteren bruger såvel af sine egne oplevelser som af cases. Bogens første kapitel hedder således ”Dengang jeg var ulveunge og fik hjemve”, men casene såvel er drysset ind undervejs i bogen og fylder – lidt vel meget – i sidste kapitel.

Vi kan alle gøre noget De gode råd til, hvad vi kan gøre, kommer vidt omkring: ”Der er noget, forældre kan gøre, der er noget, de unge selv kan gøre, og så er der en vigtig fælles opgave: Vi kan alle blive bedre til at indgyde håb og tro på fremtiden.”

Og som det hedder andetsteds vedrørende forældre, men vel også gælder professionelle, der har med børn og unge at gøre: ”Man skal lære sit barn, hvad angst er, lære dem at acceptere den og hjælpe med til at forhindre, at den bliver en styrende faktor i livet. Man skal være der, når angsten bliver for voldsom til, at den kan klares på egen hånd, og hjælpe med til, at der kan ydes professionel hjælp.”

Bogen er velskrevet og letlæst. De sidste cases kan evt. springes over, da de ikke bringer meget nyt. At forfatteren trækker på sine egne personlige oplevelser med angst, samtidig med at han fint redegør for teoretiske emner som hjernens opbygning og de mange diagnoser, øger såvel troværdigheden som læselysten.

Peter Lund Madsen: Når børn og unge får angst. Lindhardt og Ringhof 2021, 220 sider.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021 | 17

Pulje til sommer- og efterårsaktiviteter VILLUM Fonden bevilligede før sommerferien 1,3 millioner kroner til en indsatspulje øremærket aktiviteter i ungdomsskolerne, der sikrer udsatte børn og unge en god genstart efter pandemien og nedlukningen. Puljen er udviklet i et samarbejde mellem VILLUM Fonden og Ungdomsskoleforeningen, hvor sidstnævnte også har det administrative ansvar for fordeling af midlerne.

Første uddeling målrettet sommerferieaktiviteter har fundet sted.

31. august er der deadline for en ny ansøgningsrunde med henblik på aktiviteter i efteråret. Kontakt sekretariatet for nærmere information.

Dobbelt-op på knallert Den lange coronanedlukning har flere steder skabt ventelister.

Dette er også smittet af på ungdomsskolernes efterspørgsel af kurser for knallertundervisere, som må dubleres i år. Første kursus blev fuld booket på godt en uge, hvilket er rekord i alle de år, Ungdomsskoleforeningen har stået for kurserne. Hurtigt måtte et ekstrakursus stables på benene, også i Glostrup, hvor kursusleder Kurt Mark og hans team har lagt en rute til praktisk træning, der dækker alle de situationer, der skal behandles i løbet af knallertundervisningen.

Som noget nyt i år løber underviserkurset over tre dage. Det skyldes ønske fra ungdomsskoler om mere praktisk kørsel. Samtidig tager det nye kursus også højde for el-knallerter, som nu er godkendt i skolernes undervisning.

Begge kurser bliver afviklet først i september måned. Ved redaktionens slutning (primo juli) var der enkelte ledige pladser på ekstrakurset d. 3. -5. september. Tjek Ungdomsskoleforeningens hjemmeside for evt. stadig ledige pladser.

Personalenyt Ungdomsskoleforeningen har forlænget aftalen med vores kontorelev Heidi Festersen, således at hun forbliver på sekretariatet året ud. Det gælder vi os til.

Craftivism Så kan vi endelige offentliggøre projektet ”Craftivism”, der vil engagere unge i bevægelsen imod tøjspild, ved at udruste dem med viden, værktøjer og fællesskab til selv at kunne tage kampen op og medvirke til accelerere den grønne omstilling.

Projektet igangsættes af foreningen Re:wair i samarbejde med Ungdomsskoleforeningen og konsulentfirmaet PlanMiljø og bliver udviklet og testet i samarbejde med udvalgte ungdomsskoler.

Ungdomsskoleforeningen modtog en række gode og yderst kvalificerede ansøgninger fra hele landet vedrørende at blive pilotskole i projektet. Vi besluttede derfor i fællesskab med vores projektpartnere at udvide antallet af pilotskoler fra 10 til 15. Det giver et endnu bedre grundlag for projektet og sikrer samtidig et solidt udgangspunkt for etablering af et stærkt projektnetværk samt forankring og videre udvikling af Craftivism.

Det er derfor en stor fornøjelse at kunne byde velkommen ombord til følgende ungdomsskoler: Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Gladsaxe, Helsingør, Holbæk, Kolding, København, Lolland, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Tønder, Vejen, Aarhus.

Projektet er støtte af Tuborgfondet med 2,65 millioner og løber frem til d. 31. juli 2023.

Efterårskonference Årets Efterårskonference finders sted den 10. november i Aarhus.

Her vil der bl.a. være oplæg ved Nina Smith, som er formand for Reformkommissionen. Endvidere vil der være oplæg om ungeindflydelse og demokratisk dannelse ved Jonas Norgaard Mortensen, som bl.a. har været leder i DUF og direktør i Institut for Relationspsykologi.

Mere information vil følge, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021

MA

Fremgang, men lang vej igen Trods COVID-19 er det lykkedes at nedbringe andelen af unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse. Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet på sin hjemmeside. Men tallet er stadig alt for højt, mener børne- og undervisningsministeren, der vil kigge på alle muligheder for at få flere unge i gang.

Siden 2016 er der sket et fald fra 7,1 til 6,6 % i andelen af 15-24-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. Faldet svarer til cirka 4.400 personer. Det viser nye tal fra ministeriet.

Det er dog stadig langt fra målsætningen i 2030, hvor andelen af unge skal halveres. ”At udviklingen har været sådan i et år præget af Corona og dyb krise er selvfølgelig positivt. Man kan sige, at pilen peger den rigtige vej, men tempoet skal op, for vi har brug for at få alle unge i gang,” udtaler børneog undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ungdomsliv og madkultur Sådan lyder overskriften på en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning.

Rapporten omhandler forholdet til mad og klima samt udbyttet af ”køkkentjansen” blandt eleverne på landet efterskoler.

Unges forhold til mad og madlavning spænder vidt. Over forskellige madkulturer, vaner og forbrugsmønstre. Over unge, for hvem mad primært handler om at blive mæt, til unge, for hvem mad er ren nydelse.

Og over unge, der er vant til at bage og blanchere, til andre, der knap nok har prøvet at skrælle en gulerod eller vride en karklud. Undersøgelsen folder disse forskelle ud og præsenterer fire forskellige ”grupper” af unge.

Undersøgelsen, som også stiller skarpt på, hvad der skal til for at skubbe til unges madvaner og kompetencer, kan downloades fra cefu.dk

Ungeindflydelse og 2. generationsreformer

AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Et højst umage par, ikke? Altså ved en første konfrontation med begreberne.

Så hvad i alverden har ungeindflydelse og 2. generationsreformer med hinanden at gøre?

Lad mig prøve at forklare – for indrømmet – sammenhængen kan være svær umiddelbart at identificere. Vi begynder med coronaen (det gør næsten alting jo i disse tider). Udgangspunktet er det efterslæb på fysisk undervisning og dermed indlæringstab, som mange unge igennem snart halvandet år har lidt. Ingen ved hvor meget, for vi har ikke særlig valide målingsinstrumenter for den slags. Til gengæld er det vel forholdsvis nærliggende at antage, at det har kostet på kontoerne både for fagligt, personligt og socialt velvære og velfærd.

Eksperterne strides om, hvorvidt det også har givet underskud på kontoerne for mistrivsel og ensomhed. Noget er der jo nok om snakken…

Om det er derfor, eller fordi Regeringen i forvejen havde lagt en plan, vides ikke. I al fald er det stensikkert, at finansminister Nicolai Wammen har nedsat et ekspertudvalg i form af Reformkommissionen. Udvalget skal undersøge tingenes tilstand og komme med forslag, som kan forbedre vores uddannelsessystem og det fremtidige arbejdsmarked, for nu at komme med en alt for forsimplet beskrivelse af kommissoriet. Udvalget

MA

arbejder mere inddragende og undersøgende end vanligt – og giver sig bedre tid. Noget andet og særdeles positivt nyt er endvidere, at formanden, den tidligere vismand Nina Smith, har bebudet, at man i den grad vil lytte til alle de berørte parter, som har noget på hjerte.

Og nu kommer vi til det: Ikke mindst de unge har noget på hjerte. De, som skal leve i fremtidens arbejdsmarked og betale vi andres pensioner. Derfor har Ungdomsskoleforeningen allerede været i dialog med Reformkommissionen og leveret input, ligesom vi på årets Efterårskonference sætter fokus på de unges holdninger til de kommende såkaldte 2. generationsreformer og derfor har inviteret Nina Smith som oplægsholder på konferencen.

Kom og fortæl udvalgsformanden, hvad du og I har på hjerte. Spændende oplægsholdere, utraditionelle arbejdsformer, levende mennesker og muligheden for møde dine kolleger igen. Sæt derfor X ved datoen onsdag d. 10. november – et sted i Aarhus.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2021 | 19

UngDanmark drømmer om fremtiden Det landsdækkende netværk for unge i ungdomsskolen, UngDanmark, har fastsat tid og sted for den kommende sæsons samlinger. Årets tre samlinger fordeler sig således: Uge 46: UngKolding den 19.-21. november 2021 Uge 5: UngOdense den 4.-6. februar 2022 Uge 13: UngVejle den 1.-3. april 2022 Temaet for den kommende sæson bliver ”Drømme om Fremtiden”. Planlægningen af det nærmere indhold på de forskellige samlinger er nu gået i gang.

Tema om heltidsundervisning Er der en sammenhæng mellem Ungdomsskoleforeningens projekter Læringslokomotivet og Coop Crew og så ungdomsskolernes heltidsundervisning? Ja, det er der på Rebild Ungdomsskole, hvor deltagelsen i Læringslokomotivet nu har ført til oprettelse af heltidsundervisning i ungdomsskolen regi, hvorfra Coop Crew bl.a. rekrutterer unge deltagere.

Det kan du læse mere om i artiklen i dette temanummer om heltidsundervisning, ligesom du kan læse om Erhvervsklassen på Næstved Ungdomsskole og Muligheden under UngHerning.

Sekretærdag i november Programmet for årets sekretærdag, som finder sted den 4. november 2021 på Frederik VI´s Hotel i Odense, er klar. Temaet for kursusdagen er ”Trivsel på arbejdspladsen, relationer og personligt overskud”. Vi har i den anledning bl.a. inviteret Rune Strøm og Thomas Mygind (billedet til venstre), og derudover kommer I til at deltage i forskellige faglige gruppedrøftelser.

Rune Strøm, som er kommunikationsekspert og certificeret Master Practioner i meditation og har derudover en baggrund som såvel socialpædagog som coach, til tale om ”Skrald – en guide til håndtering af konflikter, kriser og problemer i dagligdagen”. Overskriften for tv-vært Thomas Myginds oplæg er ”Få det bedste ud af det meste – trods alt”.

Vi har i år valgt, at det bliver et endagsarrangement. Hvis vi afholder det som internatkursus og skulle blive udsat for coronarestriktioner i efteråret, vil der være meget stor risiko for at skulle aflyse (igen). Et endagsarrangement kan meget nemmere gennemføres på trods af restriktioner.

Til gengæld kan vi love jer en dag, hvor vi vil gøre alt for kræse om jer i hyggelige omgivelser og med god forplejning dagen igennem.

Nærmere information er udsendt til alle medlemsskoler. Tilmelding er senest den 13. august.