[
]
Unge ledere i Dublin
#
SEPTEMBER 2015
Ellen Trane Nørby - interview Kombineret Ungdomsuddannelse Sagt ligeud: De unges stemme SoL: Pü dansegulvet i Kolding
Set med unge øjne Ungdomsskolen nu og i fremtiden, som en ung forestiller sig, det vil blive
Af ungdomsskoleelev Emilie Rejnhold Søndergaard, Rebild Ungdomsskole
Ungdomsskolen, en skole som mange andre, og så alligevel ikke. Hvis man graver ind under huden og ser skolen med unge øjne - med mine øjne - er ungdomsskolen en særlig en af slagsen. Mit navn er Emilie Søndergaard, 17 år gammel og ikke mindst stor tilhænger af ungdomsskolen.
Er, hvad man gør den til...
bare hygges med sommerlejr, klub og shoppingture. Havde der ikke været denne fordeling, havde jeg måske aldrig sat mine ben på Bornholm til Folkemøde. Og endnu værre: Jeg havde måske aldrig fået muligheden for at komme inden for i ungerådet.
EU-oplevelser Personligt har jeg haft rigtig mange gode oplevelser med ungdomsskolen. Oplevelser, der uden skolen bare ville havde været ønsketænkning. Tænk, at jeg har været i Bruxelles med ”EUambassadørerne” og set og lært om EU’s opbygning, derefter tilbage til Danmark og deltage i Ungdommens EU-topmøde med FIC (FIC Solidar Ungdomsnetværk) efterfulgt af ung-til-ung-undervisning om EU for elever på min egen alder endda. Ungdomsskolen tilbyder næsten alt, hvad jeg har haft brug for, for at vælge, hvad jeg skal efter folkeskole og gymnasie.
Ungdomsskolen tilbyder næsten alt, hvad jeg har haft brug for, for at vælge, hvad jeg skal efter folkeskole og gymnasie
Ungdomsskole, ordet forklarer egentligt princippet ret godt; det er en skole for unge mennesker. Men ikke en skole i folkeskole- eller gymnasieforstand. Ungdomsskolen er, i mine øjne, hvad man gør den til. Men kan man drive en ungdomsskole, hvor der både bliver taget hensyn til initiativer som Bond-Night; en aften fuld af drinks, dans og ”licence to kill” og til en gruppe unge, som har brug for et alternativt brobygningsforløb? Det er en af styrkerne, skolen har, ved at kalde sig en ungdomsskole. Der kan både fokuseres på det skole-relaterede, når der er behov for det, og ellers
2 | Ungdomsskolen #7 September 2015
Et fristed Og hvordan ser fremtidens ungdomsskole så ud? Jeg tror, at der bliver fokuseret meget mere på den hyggelige del ungdoms-
skolen. Historien om, at kineserne overtager verden, vil give fremtidens forældre – min generation – mindre tid hjemme, og derfor vil klubberne og ungdomsskolens aktiviteter blive mere afstressende. Fremtidens ungdom vil også blive ”plaget” af obligatorisk lektielæsning på skolen, og det kommer også til at få indflydelse på de unge. De vil få brug for et sted omgivet af mennesker, men hvor ingen har forventninger til dem. Et sted, hvor ingen kritiserer lidt for mange timer ved en PlayStation og hvor man kan spille fodbold i flere timer uden at tænke på stile, oplæg og kvadratrodsregning.
Indflydelse er vigtigt Jeg er en form for talerør for min generations ungdom. Vi elsker at have et sted, hvor vi kan komme, uden at der er forventninger til os. Vi elsker at have et sted, hvor vi har indflydelse. Indflydelse er nøgleordet. Vi er ungdommen i ungdomsskole, og det er indflydelse, der gør, at ungdomsskolen ikke er en almindelig skole – og mange tak for det. Stafetten fortsætter til Sjælland, nærmere bestemt Sorø Ungdomsskole
Ny minister igangsætter eftersyn Af Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse
Siden sidste nummer af bladet gik i trykken umiddelbart efter folketingsvalget i juni, er ny regering tiltrådt med ny minister for Børne- og Undervisningsministeriet, som igen får samlet indsatsen fra dagtilbud over skoleog fritidstilbud i ét samlet ministerium. Fra min position skal der lyde en varm velkomst til Ellen Trane Nørby, som tiltræder midt i en reformtid på skoleog uddannelsesområdet. Folkeskolereformen går ind i andet leveår – nu med obligatoriske lektiecaféer. Erhvervsskolereformen får samtidig sin debut her fra skoleårets start. Begge reformer beskrives i regeringsgrundlaget under overskriften Flere børn og unge godt fra start. I Ungdomsskoleforeningen har vi naturligvis nærlæst de passager i regeringsgrundlaget, som direkte sætter retning for den brede portefølje af tiltag under Ungdomsskolelovgivningen. I den sammenhæng vil jeg trække tre indsatser frem: Der skal foretages eftersyn af samspillet mellem elevernes skoletid og fritidsliv samt eftersyn af inklusion i Folkeskolen. Ungdomsskoleforeningen ser frem til at blive inviteret med, så vi kan bidrage konstruktivt i denne proces. Landets ungdomsskoler har aktivt og konstruktivt såvel før folkeskolereformen som i dens første leveår leveret utallige læringsforløb til begge elementer med involvering af det
omkringliggende klub- og foreningsliv, hvor alle unge i ungdomsskolens målgruppe er inkluderet i ungemiljøer og -aktiviteter – uden stigmatiserende søgen efter diagnoser og brug af mulige eksklusionsmuligheder. Den åbne skole og den gensidige forpligtigelse mellem kommunernes folkeskoler og ungdomsskoler til aktivt at undersøge muligheden for at indgå partnerskaber omkring læringsforløb, valgfag og tematiske forløb med inddragelse af foreninger, erhvervsliv og ungdomsuddannelsesinstitutioner, har allerede nu kastet et hav af gode læringsforløb af sig. Disse bør yderligere sprede sig som ringe i vandet. Ungdomsskoleforeningens SoL–projekt omkring Samarbejde om Læring bør følges nøje af kommunale beslutningstagere i den resterende løbetid i 2015 med afslutning i foråret 2016. På Ungdomsskoleforeningens hjemmeside, i publikationer, på konferencer og i andre relevante fora bredes de indhøstede erfaringer ud til inspiration til alle landets kommuner. Foruden eftersynene vil Regeringen lidt i samme boldgade nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til at forbedre ungdomsuddannelsers indbyrdes sammenhæng, så samspillet bliver bedre, og omvalg og frafald reduceres på ungdomsuddannelser. Det arbejdes der med i DEA`s uddannelseskommission, ligesom EVA udgav
og præsenterede rapporten Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse på Folkemødet i juni 2015. Heri peges bl.a. på folkeskolelæreres manglende kendskab til erhvervsuddannelser som én årsagsforklaring på, at der på landsplan i 2014 kun var 18,5 % af ungdomsårgang, som søgte en erhvervsuddannelse. Den nationale målsætning på 25 % i 2020 og stigende til 30 % i 2025 kalder på andre løsninger, når kendskabet skal udvikles. Ungdomsskolen kan i endnu højere grad bruges som entreprenør mellem grundskole og ungdomsuddannelser ved indgåelse af partnerskaber omkring understøttende undervisning, tematiske forløb og valgfag. Derved kan skabes en mere praksis- og anvendelsesorienteret undervisning, som kan være med til at styrke forberedelsen til specifikt de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Elementer af ovennævnte vil givetvis blive en del af programmet for Ungdomsskoleforeningens efterårskonference. Derfor er vi glade for, at undervisningsministeren har udtrykt ønske om at deltage. Det ser vi frem til.
Ungdomsskolen #7 September 2015 | 3
Ny minister:
Ungdomsskolerne har en unik viden Den nye minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby (V), varsler eftersyn på folkeskoleområdet nu et år efter reformen. Men ungdomsskolen skal stadig spille en vigtig rolle, siger ministeren i dette interview
Af Bjarne Mouridsen
Efter folketingsvalget den 18. juni fik Danmark en ny regering og dermed også en ny minister på undervisningsområdet. Valget faldt på Venstres tidligere politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, som hurtigt efter sommerferien varslede eftersyn, nu hvor folkeskolereformen har fungeret i et år. Bladet Ungdomsskolen byder den nye minister velkommen og har bedt
Alternativ til Lara Feliks: Tilmelding uden elev login. Mobilvenlig. Let US statisik. Lærerlogin m. sms, prokol osv. + meget mere...
Ring til 70 27 19 70
4 | Ungdomsskolen #7 September 2015
hende svare på en række spørgsmål om uddannelsesområdet, folkeskolereformen og ungdomsskolen. Uddannelsesområdet er forholdsvist nyt for dig. Hvad er dine forventninger? ”Jeg har beskæftiget mig med området før, og jeg går meget op i det. Men selvfølgelig er der en masse nyt, hvor jeg får gavn af at komme rundt i landet og mødes med elever, lærere, institutioner og aktører. Og der er også noget, jeg skal læse op på. Der skal være en større lokal frihed. Men det betyder også et styrket lokalt ansvar, hvor man ikke kan forvente, at vi sidder og detailregulerer os ud af alle problemer herinde i ministeriet. Det er i spændingsfeltet mellem lærernes, pædagogernes, forældrenes og ledernes faglighed og engagement, at man skaber stærke lokale tilbud til vores børn.”
Vi har en for stor gruppe af elever i grundskolen, som vi ikke formår at motivere. Over en sjettedel af eleverne forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne på et basalt niveau. Det er ikke godt nok. I folkeskolen er vi rigtigt gode til de elever, der ligger på et middelniveau, men vi taber for mange af de svageste, og vi udfordrer ikke de dygtigste nok. Her er folkeskolereformen med mere varieret og differentieret undervisning en vigtig forbedring af folkeskolen. Men vi skal også se på, hvordan skolerne kan bruge turboforløb og talentforløb for de elever, der har brug for noget ekstra.” ”Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse, og der er for mange, der falder fra. Samtidig har vi et gymnasium, hvor det faglige niveau ikke er højt nok, og hvor hver fjerde elev ikke bruger sin studenterhue til noget. Vi skal arbejde på at få de unge ind på de rette hylder fra starten af. Og der skal ungdomsuddannelserne i langt højere grad arbejde sammen, og vejledningen af de unge skal styrkes, så de bliver udfordret på deres valg. Derfor vil vi nedsætte en ekspertgruppe, der skal
Vi skal arbejde på at få de unge ind på de rette hylder fra starten af
Udfordringerne Hvad er efter din mening de kommende års største udfordringer i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne? ”Vores største udfordring er at gøre folkeskolen til en skole for alle elever.
Stina Wrang Elias
Blå bog •
•
• • •
•
komme med forslag til, hvordan vi forbedrer ungdomsuddannelsers indbyrdes sammenhæng og forhindrer, at de unge vælger forkert eller falder fra.”
Reformen i bakspejlet Folkeskolereformen har nu været gældende i et år. Hvilke ting fungerer efter din mening godt? ”Jeg synes, at kommunerne, skolelederne og lærerne i den grad har taget opgaven på sig. Der er steder, det
går godt, og der er tilsvarende steder, hvor udfordringerne er mange. I den dialog jeg har haft med parterne indtil videre, oplever jeg, at de er meget engagerede og optagede af at give vores børn en god skole. Jeg hører om spændende bevægelse i løbet af dagen, nye valgfag, elever der elsker at lære engelsk i 1. klasse. Jeg synes også, at der er mange ting, der lykkedes. Men det er meget forskelligt, hvad der fungerer godt på de enkelte
Fra Nr. Nissum, Lemvig, men flyttede til København i 1998 for at læse kunsthistorie. Sidefag i Samfundsfag og cand.mag. i kunsthistorie ved Københavns Universitet Meldte sig ind i VU og Venstre i 1995. Folketingsmedlem siden februar 2005 Har været medieordfører, politisk ordfører, socialordfører, ligestillingsordfører og kulturordfører. Har været medlem af Udenrigsudvalget, Kulturudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget samt Grønlandsudvalget.
skoler, og det er helt okay. Skolerne skal lære af hinandens gode erfaringer.” Er der på den anden side elementer, som ikke har virket efter hensigten og måske skal revideres? ”Vi kan ikke forvente, at så stor en reform bliver implementeret fra den ene dag til den anden. Det er vigtigt
Fortsættes næste side... Ungdomsskolen #7 September 2015 | 5
Ny minister
...fortsat fra side 5
for mig, at folkeskoleloven ikke bliver en spændetrøje, og at vi giver skolerne ro til at finde sig selv i reformen. Vi skal give langt større frihed til, at man lokalt kan skabe den bedst mulige skole. Det betyder også, at skolerne kan implementere reformen i etaper. Det er bedre, at skolerne tager bevidste beslutninger om, hvad de vil fokusere på at få til at fungere rigtigt godt lige nu, frem for at de bider over for mange ting på en gang med det resultat, at alt fungerer halvt.” ”Der er selvfølgelig konkrete elementer, jeg er ekstra opmærksom på at få til at fungere bedre på tværs af kommuner og skoler. Inklusionen er gået for vidt flere steder. Nogle lærere har ikke været klædt godt nok på til at håndtere flere elever med særlige behov. Der er også problemer med at sikre en god balance mellem skoletid og elevernes fritid. Derfor laver vi et serviceeftersyn, hvor vi i dialog med områdets parter ser på, hvor vi kan justere, og hvordan vi kan udbrede erfaringerne fra de steder, hvor de gør det godt.”
Ungdomsskolen Har du noget førstehåndskendskab til den kommunale ungdomsskole? ”Jeg har haft fornøjelsen af i en lang årrække at nyde godt af ungdomsskolen i Lemvigs fantastiske billedkunsthold - da jeg gik der, var det med Ivan og Iver som undervisere, og det var inspirerende og en skøn
6 | Ungdomsskolen #7 September 2015
Ellen Trane Nørby har tidligere slået sine folder i ungdomsskolen i Lemvig, hvor hun bl.a. gik til billedkunst. Siden blev hun uddannet cand.mag. i kunsthistorie (arkivfoto København Kommunes Ungdomsskole) udviklingsramme for det kunstneriske og kreative. Derudover har jeg taget ”vildmarkskursus” - friluftsliv og spansk i ungdomsskoleregi og sågar siddet i bestyrelsen for den kommunale ungdomsskole dengang for mange år siden, så lidt kender jeg da til området.” I hvilken grad og på hvilken måde synes du, at ungdomsskolen fortsat skal bidrage til ”den åbne skole”? ”Ungdomsskoler spiller i mange kommuner en vigtig rolle i forhold til elevernes læring og dannelse, og det skal de blive ved med. De er med til at sikre, at eleverne bliver hele, livsduelige mennesker, der både har gode faglige og sociale kompetencer. Ungdomsskolerne har en unik viden om unge mennesker, som folkeskolen også skal trække på. Konkret giver det
god mening, at ungdomsskolerne er med til at udvikle og tilbyde valgfag sammen med folkeskolerne. Jeg ved fx, at det i Tårnby Kommune er den kommunale ungdomsskole, der står for at udbyde mange af skolernes valgfag i udskolingen.” Hvilke andre opgaver bør ungdomsskolen prioritere lokalt i kommunerne? ”Ungdomsskolerne skal sætte sig ind i de behov, der er lokalt og i dialog med kommunerne og de lokale institutioner og politikere finde frem til, hvordan de kan bidrage. Det kan fx være ved at bidrage til klubtilbud. Behovene hos de unge er forskellige fra kommune til kommune, så hvis vi skal sikre, at ungdomsskolerne forbliver relevante for de unge, så skal jeg ikke diktere her fra min ministerstol, hvad ungdomsskolerne skal fokusere på.”
Så er KUU i gang Kombineret Ungdomsuddannelse er nu startet i såvel Skive som København
Af Bjarne Mouridsen
Ungdomsskolen Skive melder om alt optaget og venteliste, når det gælder det nye uddannelsestilbud, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU). Ungdomsskolen har – på samme vis som København Kommunes Ungdomsskole – en værtsrolle i KUU, som udbyder af erhvervstemaer (se Ungdomsskolen nr. 3 2015). Dermed er de to skoler dybere involveret end andre ungdomsskoler rundt om i landet, som udelukkende udbyder enkelte fag eller andre delelementer i uddannelsen. - Vi er fuldt besat i udbudsområdet, som omfatter Holstebro, Lemvig, Struer, Skive og Viborg. Vi har optaget 50 elever, og da der er halvårligt optag svarer det nogenlunde til normeringen på godt 100. Og så har vi endda nogen på venteliste, oplyser ungdomsskoleleder Kent Sørensen.
Fint fremmøde Ungdomsskolen-Skive er hjemstedsskole for to erhvervstemaer, ”Handel og kundeservice” og ”Jordbrug, mad og sundhed”. Også her er det fuldt optaget og mere til. - Vi er normeret til 20 årspladser samlet, men har faktisk taget 14 unge ind her fra august, fordelt med otte på ”Handel og kundeservice” og seks på det andet tema. Kent Sørensen peger på det gode samarbejde med UU under Skivemodellen, som årsag til, at den nye ud-
dannelse er kommet så godt fra start. - UU har været meget opmærksom på KUU, ja det har vi alle sammen. Vi havde allerede en introaften før sommerferien, så de ikke skulle gå tre måneder og vente. Og alle mødte op her den første dag, ligesom vi endnu ikke har haft fravær.
Håber på flere Ungdomsskolen i København er ligeledes klar til at starte KUUforløb. - I vores udbudsområde har vi nu optaget godt 50 elever ud af de 173, som er normeringen for halvårligt optag. Men der kommer løbende nogle til. Ungdomsskolen er en af de værtsteder, der starter. Det er ikke alle, der gør det, men alle fire erhvervstemaer bliver til noget, udtaler Lise-Lotte Sams, som er daglig leder af Byhøjskolen under KKU. Erhvervstemaet ”Service, turisme, kultur og fritid” er netop placeret på Byhøjskolen, og ungdomsskolen skal selv levere den almene undervisning. - Vi har otte elever, som starter her på Byhøjskolen, men jeg håber, at vi når højere op her i de næste 14 dage. Eleverne skal indgå i det sociale miljø sammen med andre elever på Byhøjskolen. Lærerkræfterne er rekrutteret internt blandt ansatte med interesse og med
de rigtige pædagogiske og faglige kompetencer, oplyser Lise-Lotte Sams
Frafald ventes Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling oplyser, at de endnu ikke har valide data for, hvor mange der er optaget på landsplan. Men ifølge Ungdomsskolens erfaringer tegner der sig et blandet billede, hvor nogle regioner er fuldt optaget, mens det kniber mere i andre – og det især i storbyerne. Den nye uddannelse henvender sig til unge under 25 år uden forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. - Selv om det er nogle sårbare unge, vi har med at gøre, virker de meget engagerede. Så jeg har en god fornemmelsen af, at det nok skal blive godt, siger Kent Sørensen fra Ungdomsskole Skive. Ministeriet estimerer en frafaldsprocent på op mod 40 %, men det tror Kent Sørensen ikke bliver tilfældet hos dem. - Vi forventer selvfølgelig ikke, at vi helt undgår frafald. Men 40 % kommer vi i al fald ikke op på. Vi har fået ansat nogle gode lærere, som kan være med til at skabe det rette ungdoms- og studiemiljø, slutter ungdomsskolelederen.
Ungdomsskolen #7 September 2015 | 7
Don’t wait for leaders – create them! Unge fra Roskilde og Lejre Ungdomsskoler har deltaget i en international konference i Dublin
Af Bjarne Mouridsen
- Så er jeg startet i skole igen, og denne gang med en helt anden indstilling, end jeg havde sidste år. Sådan lyder det fra en af de unge deltagere i en nyligt afholdt konference for unge ledere. Konferencen fandt sted i august i Dublin og havde deltagelse af syv unge fra ungdomsskolerne i Roskilde og Lejre. Forhistorien er, at flere ungdomsskoler på Midtsjælland for to år siden havde en studiemæssig føler ude i forhold til
Mobilvenlig hjemmeside
cms.apricore.com
8 | Ungdomsskolen #7 September 2015
et eventuelt samarbejde med den irske ungdomsorganisation, Foróige. Organisationen, der i sit formål og i sine aktiviteter kan minde en hel del om den danske ungdomsskole, afholdt for 7. år en konference for unge ledere, ”Albert Schweitzer Leadership for Life Conference” Konferencen blev afholdt på Maynooth University. Her mødte de syv danskere unge med samme ambitioner som dem selv samt inspirerende ledere hentet fra fx sports- eller finansverdenen, medierne, medicin, science osv. Endvidere skulle de selv praktisere lederskab, lave gruppearbejde, holde oplæg eller tale for 300 deltagere og arbejde med troen på egne færdigheder.
Færdigheder, der gør ledere Den anvendte Youth Leadership-uddannelse er baseret på internationale undersøgelser, hvor bl.a. en række topledere er blevet interviewet om de evner og færdigheder, der skal til for at blive en god leder. De efterspurgte færdigheder var bl.a. kritisk tænkning, problemløsning, planlægning, målfastsættelse, kommunikative evner og teamsamarbejde. Fælles for dem er, at de i høj grad udvikles udenfor skolen, fx gennem sportsforeninger, spejderklubber og fritidsundervisning. Det var på den baggrund, at Foróige satte gang i deres helt egen uddannelse af unge. - Det er interessant, at i lighed med Danmark, så er de efterspurgte
færdigheder ikke direkte og isoleret set adresseret til at blive udviklet og udnyttet i folkeskolen. Vi vil derfor gerne kunne tilbyde det samme i ungdomsskolen og i et tværkommunalt samarbejde, udtaler Anni Damkjær og Peter Busk, som er ledere i henholdsvis Roskilde Ungdomsskole og Lejre Ungdomsskole.
Fremtidens ledere De to afdelingsledere var for to år siden selv på studietur i Irland, hvilket resulterede i et genbesøg sidste år, hvor tre irske ledere samt to unge blev vist rundt i Roskilde og Lejre Kommuner med henblik på fremtidigt samarbejde og udveksling. - En af de ting, som vi fandt meget værdifuld og interessant set med danske øjne, var irernes meget målrettede arbejde med unge mennesker i relation til entreprenørskab og lederuddannelse. Vi oplevede en organisation, som havde for øje, at det er disse unge generationer, som i nærmeste fremtid bliver landets ledere, hvorfor det gælder om at klæde dem bedst muligt på til at løfte opgaverne, siger de to ungdomsskoleledere. - Vores mål er at tage Youth Leadership uddannelsen med hjem til Danmark, såfremt den efterfølgende evaluering støtter op omkring vores forventninger, så der i fremtiden hvert år kan sendes unge danskere til konferencen i Dublin.
Læring for livet Det at tage personligt lederskab fra de unges side vil ligeledes bidrage til de ønskede kvalitetsmæssige løft relateret til netop skolereformen, siger Peter Busk og uddyber: - At udvikle og tilføre sig kompetencer på de ledelsesmæssige platforme vil ikke kun bidrage i relation til folkeskolen, men i høj grad også i de videregående uddannelser og ikke mindst, når de unge nærmer sig den virkelige verden i erhvervslivet.
God start på året De foreløbige tilbagemeldinger fra såvel de unge som forældre peger på
at udbyttet af opholdet var stort. - De beskriver, at de har fået en fantastisk start på det nye skoleår, idet de har taget både positiv indstilling, selvtillid og det lyttende øre med i klassen. Og selvfølgelig langt bedre engelskkundskaber end før sommerferien, siger Anni Damkjær og fortsætter: - Jeg er ikke i tvivl om, at de kompetencer de unge har tilegnet sig, er med til at gøre dem uddannelsesparate. De vil også være parate til at påtage sig ansvar ved at tage flere initiativer både i skolen og i det samfund, de allerede har en lille smule ledelsesmæssigt ansvar i. Det være sig i politik, idrætsforening, elevråd eller frivillige organisationer. Samtidig ser hun gode perspektiver i forhold til den åbne skole: - I tråd med skolereformen ser vi en klar mulighed for i ungdomsskoleregi at kunne være med til at udvikle de unge med fokus på væsentlige personlige kompetenceløft til netop de unges skoleliv og fremtidige muligheder efter folkeskolen.
Ønskes til Danmark De to ungdomsskoleledere afventer nu den endelige evaluering, men lægger ikke skjul på, at ambitionen er at få lov til etablere uddannelsen i Danmark. De unge danskere har nemlig kun bestået det første af tre moduler. - Men det kræver, at vi får uddannet nogle folk til det – enten i Dublin eller at vi får irerne bragt til Danmark og uddanner danskerne her, siger Anni Damkjær og fortsætter: - Perspektivet med internationalt samarbejde og evt. udveksling ligger også på spring. Den amerikanske delegation, anført af præsidenten for Albert Schweitzer organisationen, har inklineret for os. Det kan i givet fald betyde samarbejde og videreudvikling af konceptet med lande som Indien, Palæstina, Saudi Arabien og selvfølgelig USA. Så der står mange døre åbne nu, slutter hun.
Det sagde de unge deltagere bl.a.: ”Inden for få dage i Dublin blev jeg blæst helt omkuld. Jeg har lært mere om mig selv på disse fem dage, end jeg har gjort i mine 17 leveår. Så overvældende, og så fedt!” ”Efter sidste uges konference er mit syn på mig selv og mit arbejde helt anderledes. Konferencen har givet mig så meget; venner i verdensklasse, viden om nye kulturer, nye evner og egenskaber inden for lederskab, selvtillid og en helt anderledes tro på mig selv.” ”Jeg lærte om kulturer, det engelske sprog, teambuilding og selvtillid. Alle kundskaber, viden og færdigheder jeg havde forventet. Men jeg forventede dog ikke at jeg ville lære så meget om mig selv.” ”Allerede i dag kunne jeg mærke en stor del af det, jeg har fået med i bagagen fra konferencen. Dels er jeg blevet langt mere selvsikker i engelsk og omkring det at skulle fremlægge. Jeg kunne mærke, at jeg brugte mine nye redskaber indenfor samarbejde allerede i dag.”
Ungdomsskolen #7 September 2015 | 9
Strøtanker på dansegulvet Refleksioner over Samarbejde om Læring fra Ungdomsskolen Kolding
Af afdelingsleder Morten Schneider Schlægelberger, Ungdomsskolen Kolding
Vi har lige taget hul på version 1.1 efter den nye skolereform. Med et års erfaring i bagagen kan vi så småt begynde at trække nogle linjer op omkring det afsluttede samarbejde mellem folkeskolerne og Ungdomsskolen Kolding. Det har ikke været uproblematisk at byde op til dans med en folkeskole, der var noget vingeskudt efter Lov 409. Som til ethvert godt afdansningsbal er der nogle, der hurtigt går på gulvet, og andre der er mere trygge ved at starte på bænkevarmepladsen.
Sidestep Vi har oplevet vores ledelseskollegaer på folkeskolerne have et stort fokus på personaletrivsel, balance i timeregnskabet og et stort ønske om at få en hverdag til at fungere. Overskuddet til at se på muligheder i et fælles læringssamarbejde har for de fleste begrænset sig til at gennemse de kataloger, vi og andre aktører har sendt ud, og så vælge det der var muligt her og nu. Så overordnet set, må vi nok konstatere at det er blevet for lidt tango og jive, men mere lidt ”pumpen vand” og kunstfærdige sidestep.
Mest den ene vej SoL-projektet, som vi er en del af, omhandler Samarbejde om Læring. Vi har så sandelig samarbejdet om 10 | Ungdomsskolen #7 September 2015
læring, men nok mest om elevernes læring – og ikke så meget om den organisationslæring, der også er spændende, når man kobler to (eller flere) partnere sammen i en arrangeret tete á tete. I vores tilfælde har det mest drejet sig om, hvad Ungdomskolen Kolding kunne byde ind med i forhold til de lokale folkeskoler – og ikke så meget, hvad folkeskolen kunne bringe ind i ungdomsskolen.
Spirende interesse Som med opstarten sidste år står vi som ungdomsskole med rollen til at føre folkeskolen ud på gulvet og være den opsøgende part i at finde de interessefælleskaber, der kan være givtigt for begge parter. Vi skal være gode til at spotte de kvaliteter, som vi tænker folkeskolen kan bidrage med i vores virksomhed. Dette kunne eksempelvis være fagkonsulenter og vejledere, som kunne bibringe en ekspertise til vores heltidsundervisning. For vores vedkommende må vi nok lade ”den gode historie” bane vejen for et udvidet samarbejde. Vi oplever en spirende interesse – specielt for vores valgfagstilbud – som opstår, når de forskellige skoleledere taler sammen om, hvad der rør sig i deres egen butik. Vi skriver flere kontrakter med skolerne i år, end vi gjorde sidste år. Så vi er fulde af fortrøstning.
Forarbejdet Vi har i Ungdomsskolen Kolding været meget opmærksomme på, at vi har fået beskrevet vores faglighed. Det har ikke kun handlet om at byde op til dans inden for alle 10 forskellige danse, men om i respekt for folkeskolens faglighed at lave nogle tilbud, som kunne være et supplement til folkeskolens tilbud. Børne- og Uddannelsesforvaltningen, hvor Ungdomsskolen Kolding hører under, arrangerede i januar 2014 en speeddating dag, hvor de forskellige interessenter, som kunne tilbyde sig i folkeskolen kunne møde op og have deres tilbud om den åbne skole klar. Forud for det havde der på et skoleinspektørmøde været et oplæg om den åbne skole, og hvor der fra politikernes og forvaltningens side blev pointeret, at man så frem til, at man fandt dansepartnere og også forskellige dansepartnere. Der var på dette møde sat tid af til fritids/idrætsafdelingen, kulturforvaltningen og Ungdomsskolen Kolding. Det samme har gentaget sig her i 2015.
Lige partnere danser bedst Ungdomsskolens bestyrelse har også været positive over for den åbne skole, men har også sat den begrænsning på, at den åbne skole ikke måtte resultere i en udhuling af fritidsundervisningens budget. Ungdomsskolebestyrelsen har fra dag 1 meldt ud, at
ungdomsskolen ville være og er en attraktiv dansepartner, men at lige partnere danser bedst. Det har i Kolding resulteret i flere økonomiske modeller for finansieringen af partnerskaberne. I de partnerskaber, hvor det udelukkende er folkeskolens mål, der bliver opfyldt, og/eller hvor hele klasser aktiveres, er det folkeskolen, der finansierer partnerskabet. I andre partnerskaber, hvor ungdomsskolens mål delvist eller helt opfyldes, bidrager ungdomsskolen til finansieringen af partnerskabet.
Valgfag i udskolingen For eleverne i udskolingen har det konkret udmøntet sig i en mere alsidig og nichepræget valgfagsblok med fag som dykkerbevis, et 3. fremmedsprog, selvforsvar og foto. Derudover arrangere vi endagskurser inden for klassetrivsel for hele klasser eller mindre grupper – eksempelvis fisketur på Lillebælt. For kommunens 10. klassecenter overtager vi eleverne en uge og har demokratidage i en skøn sammenblanding med drama og præsentationsteknik. Slutteligt er det faldet i vores lod, at varetage undervisningen i førstehjælp. Måske ikke steder, hvor vi er blevet voldsomt udfordret, da vi har en del erfaring og kompetence inden for netop disse felter. Udfordringen ude på skolerne har nok mere gået på at få vist specielt lærerne, at ungdomsskolen faktisk også står for lødig undervisning.
Gode råd til samarbejdet Koordinator for SoL-projektet, Mads Søndergaard Thomsen, giver fem gode råd om samarbejde: •
•
•
•
•
Tænk tilbuddene ind i folkeskolens ramme. Der er øgede krav til faglige mål og lærerens dokumentationsindsats, tidsmæssige begrænsninger i forhold til skemalægning og økonomiske hensyn. Vær meget opmærksom på skriftlighed i aftalerne. Der er mange grænseflader, hvor samarbejdet kan blive udfordret. Hvis der er skrevet klare aftaler ned, kan alle parter forholde sig til det samme. Brug tid på at lære hinanden at kende. Find muligheder for at mødes med folkeskolens ledere og lærere – i kommunale fora eller på jeres initiativ. Vær tålmodig og imødekommende. Folkeskolen er stadig i en omstillingsfase, men interessen for samarbejde med ungdomsskolen og andre aktører er til stede. Skulle der være begrænset succes med jeres tilbud i første omgang, så prøv igen. Tag dialogen, bliv klogere på hvad der efterspørges og tilpas. Det er netop noget af det, ungdomsskolen kan.
Ungdomsskolen #7 September 2015 | 11
Nordisk ungdomsfællesskab i Finland Ungdomsskolen Thisted sendte i juni måned seks unge til Nordisk venskabsbytræf i Finland
Af Bjarne Mouridsen
I en tid, hvor verden er blevet mindre, og EU’s betydning er vokset, har det nordiske samarbejde haft det lidt sværere. Men det eksisterer stadig – og det på mange niveauer. Et af dem er i form af Nordisk venskabsbytræf, som finder sted hvert andet år om sommeren på skift mellem fem nordiske venskabsbyer: Loimaa i Finland, Skien i Norge, Uddevalla i Sverige, Mosselfelsbær i Island og Thisted i Danmark. - Thisted har venskabsbyer i alle nordiske lande, og der har været ungdomsarbejde gennem mere end 25 år. I 1998 bad kommunen ungdomsskolen om at overtage og planlægge ungdomsarrangementerne, forklarer viceskoleleder Søren Ottosen fra Ungdomsskolen Thisted.
Godt fællesskab I år var Finland værtsland, og træffet blev afviklet midt i juni som et musiktræf for nordiske unge i alderen 14-16 år. Deltagerne fra Thisted var alle elevrådsmedlemmer, som har deltaget i en lodtrækning blandt andre elevrådsrepræsentanter på kommunens folkeskoler. De unge kendte ikke hinanden på tværs af skolerne, men etablerede hurtigt et velfungerende fællesskab, som snart blev udbygget til at involvere deltager fra alle Nordiske lande. - Jeg er næsegrus af beundring over,
12 | Ungdomsskolen #7 September 2015
hvor selvsikkert og engageret vores unge møder udfordringer og opgaver. De er utrolig dygtige, og deres ”drive” og ”gå-på mod” gennemsyrer hele deres måde at arbejde på, fortæller Søren Ottosen.
Rockkoncert Værterne havde sammensat et spændende program for de unge, som bl.a. involverede sightseeing, sø-badning og saunatur. De unge fik på den måde mulighed for, at danne sig et indtryk af Finland og finsk kultur. De unge, skulle primært arbejde med hinanden, for at opleve at unge fra Norden kan skabe noget sammen. Rammen for dette samarbejde var opsætningen af en Rockkoncert i Loimaa Bymuseums koncertsal, hvor de unge
spillede alle instrumenter og sang alle numrene.
Sammen med politikerne Thisted Kommune er næste år vært for et udvidet ungetræf. I 2016 vil arrangementet nemlig ikke kun omfatte unge, men også politikere, borgmestre og embedsfolk. - Hvert andet år afholdes lejren samtidig med venskabsbykonferencen, hvor politikere og embedsmænd mødes til gensidig erfaringsudveksling og behandling af fastlagte temaer. De unge og ungdomsskolens medarbejdere er med til en del af programmet, og det er en god måde at vise politikerne og embedsmænd det ungdomsarbejde, der foregår i ungdomsskolen, slutter Søren Ottosen.
Lyst til læring
Mangler du inspiration? Inspir
Samar
bejde
ations
om Læ
Ny bog fra CeFU om unges motivation
Center for Ungdomsforskning er i gang med et forskningsprojekt om ”Unges lyst til læring”. Det er der nu kommet en ny bog ud af. ”Unges motivation i udskolingen”, som bogen hedder, er baseret af, hvad der motivere unge i udskolingen og giver dem lyst til at lære. Bogen præsenterer en dynamisk model for vores forståelse af motivation, hvor de betydningsfulde faktorer benævnes: Præstationsmotivation, Vidensmotivation, Mestringsmotivation, Relationsmotivation og Involveringsmotivation.
Dynamisk begreb Modellen indikerer, at motivation ikke blot er individuelt forankret og målbar, men dynamisk og afhængig af konteksten. Eller som hedder i bogen: ”Vi introducerer en forståelse af motivation som en foranderlig størrelse, der er under indflydelse af såvel det, de unge bringer med sig ind i mødet med skolen som af de samfundsmæssige forandringer, der præger uddannelsesverdenen.” Dette medfører, at også tiden udenfor selve skolen, spiller en rolle – og dermed den tid, de unge tilbringer i ungdomsskolen. For som det hedder: ”Undersøgelser peger på, at netop samspillet mellem eksempelvis skole og fritidsliv spiller en central rolle for de unges skoledeltagelse og motivation for læring. At forstå, hvad der producerer motivation for læring, fordrer således et helhedsorienteret blik på de unges hverdagsliv – både i og udenfor (skole)institutionelle sammenhænge.” Bogen leverer en række gode pointer og eksempler på, hvad der motiverer de unge. Og set i lyset af ovenstående, er der også relevant for ansatte i ungdomsskolen – både i forhold til den læring, der finder sted i ungdomsskolen og i forhold til samspillet med grundskolen. Mette Pless, Noemi Katznelson, Peder Hjort-Madsen og Anne Mette W. Nielsen: Unges motivation i udskolingen. 198 sider, Aalborg Universitetsforlag 2015
en åbn
g
e skole
Gode e samar ksempler til be ungdo mssko jde mellem len og folkes kole
n
Inspirationshæfte med ungdomsskolers samarbejder med folkeskoler kan downloades fra Ungdomsskoleforeningens hjemmeside.
skirejser
Af Bjarne Mouridsen
katalo
ring i d
skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed
Bestil vinterens skitur nu... Har I ikke allerede bestilt skitur til kommende vinter, så skynd jer at få det gjort... Ring 8723 1245 og hør om mulighederne.
Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk
Ungdomsskolen #7 September 2015 | 13
De unges stemme – overdøves den? Vi voksne er ofte en barriere for ungeinddragelsen. Et blik på et kommunalt inddragelsesprojekt og Af afdelingsleder Tanja Møgeltoft analyse og pointer fra et speciale Vestergaard, Ungdomsskolen Hedensted
Artiklen her afspejler min tillknytning til Ungdomsskolen Hedensteds inddragelsesprojekt, Projekt 12@25, og skriftliggørelsen og implementeringen af en ungestrategi for ungeinddragelsen i Hedensted Kommune. Jeg har skrevet speciale om unges medborgerskab. Min undersøgelse har påvist, hvorledes de voksne professionelle i flere henseender – med deres indstuderede arbejdsgange og procedurer for, hvorledes der arbejdes strategisk og kommunalt – udgør en barriere for, at de unge kan være med som ligeværdige samarbejdspartnere og medborgere. At voksne professionelle finder det vanskeligt at vige fra det indstuderede, og at de unge fravælger muligheden for at indgå i dette samarbejde i angsten for ikke at vide, hvordan man performer i disse situationer.
Unge på afstand En af intentionerne bag Ungestrategien er, at de unge er eksperter i at være unge. De unge skal inddrages i de beslutningsprocesser eller øvrige sagsområder, som har betydning for deres liv i Hedensted Kommune. Ikke alle embedsmænd har naturlig adgang til de unge, hvorfor jeg ofte i forbindelse med min tilknytning til projekt 12@25 har været brugt som den voksne, der har forstand på de unge. Positioneringen som ekspert i forståelsen af de unge er ikke hensigtsmæssig. Jeg har forståelsen for,
14 | Ungdomsskolen #7 September 2015
hvordan og hvorfor situationer opstår, men i en inddragelsesoptik tjener inddragelsen af den voksne ungeekspert intet formål – nærmere tværtimod. Den skaber en afstand og en diktonomi om ”dem og os”. De unge observeres og befinder sig på afstand af beslutningstagerne og beslutningsprocesser og får ikke den stemme og de inddragelseserfaringer, som skal styrke dem i deres skabelse af medborgerskabet.
Velmente forsøg Når vi voksne inddrages som eksperter på ungelivet og unges ønsker og drømme, kan vi jo tage fejl. Derved vil der opstå projekter, tilbud og tiltag, som ikke appellerer til de unge og ikke har den effekt i forhold til læring og identitet, som er intentionen. Den voksne ungeekspert strider fundamentalt mod intentionen og tesen fra Ungestrategien, nemlig at de unge er eksperter i at være unge. Vi kan ikke være sikre på, at vi ved, hvad der er bedst for de unge. Måske ved de unge det faktisk bedre selv!
Unge som ”becomings” eller ”beings” Gennem de sidste 30 år er der vokset et nyt perspektiv på børn og unge frem. Grundantagelsen er, at børn og unge ikke er modtagere af opdragelse og socialisering, men socialt aktive agenter. I dette perspektivskifte diskuteres i forskningskredse, om man skal
betragte unge som ”becomings” eller unge som ”beings”. I ”becoming”-forståelsen betragtes unge som ”an adult in the making”. Voksenverdenens forståelse er i denne tilgang at værdsætte den unge ud fra det, som de gør for at forberede sig på at blive voksne. De unge bliver ud fra denne forståelse betragtet som ufærdige mennesker, som har mangel på rationalitet og kompetencer. Unge i ”being”-forståelsen betragtes som sociale, aktive individer med egne holdninger, meninger og handlinger, som har betydning for de unges levede liv her og nu. Ungesynet er flyttet fra fokus på socialisering og fremtidsperspektiv til, hvordan unge forstår eget liv nu og her. Ungestrategien arbejder ud fra en antagelse og syn på den unge som ”being” – at de har potentiale og viden til at udtale sig som ungeeksperter.
Medborgerskab Unges demokratiske dannelse og unges medborgerskab handler ikke kun om det enkelte individ, dets rettigheder og pligter, identitet og tilhørsforhold og viden om demokratiet, men i særdeleshed om rammerne, hvori dette medborgerskab skal udleves. Medborgerskabet er todimensionelt – ”det skaber sig selv” og ”det konstrueres af andre”. Hvis vi skal inddrage de unge og lade dem være fanebærere for ungeprojekter og udleve deres medborgerskab,
skal vi turde give ansvaret fra os. Vi må forholde os til, at det ikke er en embedsmands ambitioner, der driver de unges medborgerskab, men at det opstår og gror i det levede liv – i ”the lived democracy”. Omvendt skal voksne være deres arbejde og rolle bevidst. Vi skal formå at fungere som det ”stillads” eller ”den mur”, som støtter op om, og som de unge kan spille bolden op ad. Vi skal således vide, hvornår vi går forrest, ved siden af og hvornår vi går bag ved de unge. Vi kan stadig kalde det inddragelse, deltagelse og medvirken, da unge ikke ser dét, at voksne ”oversætter”, forklarer og fortolker situationer som en utidig indblanding.
Ungestrategien tilkendegiver, at unge har? Nyere forskning taler om potentialitetsledelse snarere end forandringsledelse. Forenklet handler det om, ikke kun at lede og forandre dét, der er, men i lige så høj grad at lede på det, der kan blive – på det potentielle. At arbejde med begrebet potentialitet fordrer en anden tilgang til at lede eller hjælpe processer og initiativer på vej. At lede på det potentielle er, at du som professionel skal turde prøve nyt af og være nysgerrig i din tilgang og adgang til de unges livsverden. Det handler om at møde dét, der opstår.
Unges potentiale
Erfaringerne fra Ungestrategien og Projekt 12@25 peger samlet på, at Hedensted Kommune arbejder for og med de unges medborgerskab. Men inddragelsespraksisser og måder, hvorpå de unge skal udleve og oplære deres medborgerskab, er vanskelige at håndtere for en forvaltning. Projekt 12@25 har til tider været en isoleret ø, hvor tiltag er gjort og processer er igangsat, men hvor det
Hvis vi skal inddrage de unge og lade dem være fanebærere for ungeprojekter og udleve deres medborgerskab, skal vi turde give ansvaret fra os.
Unge udgør med deres energi og kraft et potentiale, vi skal forstå at realisere. Nutidens unge er fremtidens voksne, der allerede i ungdommen har en egenværdi og kan bidrage til samfundsudviklingen. Denne passage fra Ungestrategien sætter spot på begrebet potentialitet eller potentialitetsledelse. For hvorledes frigøres dette potentiale, som
En isoleret ø
har været svært at bygge broen ind til land – fra ungdomsskolen til forvaltningen. Med andre ord er intentionen om at se de unge som eksperter på ungelivet i sin helhed, og at unge er medborgere, et mindset, som hele forvaltningen tilslutter sig, men som har været vanskeligt at realisere.
Det nære Det lokale og det nære har en signifikant betydning i forhold til de unges italesættelse af og udlevelse af medborgerskabet. En ung udtaler i min empiri: ”De små lokalsamfund gør selvfølgelig, at der ikke er så mange mennesker, men det gør samtidig, at man med en smule initiativ kan være med til at gøre en relativ stor forskel for det lokalsamfund, man er en del af, og det synes jeg er enormt inspirerende og bekræftende. Det tror jeg ikke, at man på samme måde kan opleve i Vejle eller Horsens, og jeg synes, at lokalsamfundene har en masse at byde på, ligesom der kommunalt bliver gjort en enorm indsats for de unge”. Det lokale og det nære kan også opbygges i en større by – når noget er lokalt betyder det jo egentlig bare, at det handler om det levede liv den unge har indenfor et afgrænset geografisk område.
Fortsættes næste side...
Ungdomsskolen #7 September 2015 | 15
Sagt ligeud
...fortsat fra side 15
Rammesætningen Formen og rammerne er vigtige for de unge. Min empiri har vist, at de unge gerne vil tage del i samfundet, fx i en kommunalpolitisk debat, så længe de ved, hvad det drejer sig om, og hvilken andel de har i debatten. Klarhed over og forståelse for både emner, der skal debatteres, og måden at gribe det an på, er vigtig. De unge skal forstå den rammesatte begivenhed, og hvordan de skal performe indenfor denne.
arbejde aktivt med ungeinddragelse og knytte en strategi til en reel pædagogisk praksis i alle de fora, hvor unge færdes i Hedensted Kommune, og samtidig bryde med vante arbejdsgange ved at arbejde på tværs af institutioner og fag. Ungestrategien har medført, at der i højere grad end tidligere tænkes på tværs af sektorer med implementeringen af strategien i praksis, så de fine ord om, at de unges stemme skal høres, ikke kun bliver en hensigtserklæring.
Alle har et ansvar
Vi fortsætter…
Helheden
Projekt 12@25 har i den sammenhæng været en øjenåbner og samtidig har projektet udviklet og beskrevet metoder, der kan være til gavn for alle, der interesserer sig for unges inddragelse. Og vi fortsætter. Ord skal gøres til handling, også fremadrettet. Med Ungestrategien for Hedensted Kommune søger vi at fremme en innovativ kultur, hvor der tør eksperimenteres, hvor vi tør være dristige og hvor resultater ikke kendes på forhånd. Vi infiltrerer ungemiljøet for at blive klogere på tendenser og bevægelser. Vi agerer translatører for de unge, så de kan tage deres medborgerskab på sig – også overfor de ignorante, professionelle og indstuderede voksne!
Helhedstænkningen og helhedsperspektivet på de unge og deres demokratiske dannelse kan både udfordre og udvikle en praksis dér, hvor de unge færdes. Det har været Ungdomsskolen Hedensteds intention med Ungestrategien at
Titlen på artiklen er samtidig titlen på Tanja Møgeltoft Vestergaards speciale ved kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi ved DPU.
I bund og grund handler dannelsen af medborgeren om, at de unge får lyst, mod og mulighed for at tage stilling til sig selv som individ og deres omverden. At de unge danner sig holdninger og meninger og får mulighed for, at deres demokratiske sindelag udvikles og styrkes gennem værdier som åbenhed, tolerance og respekt. At gøre det muligt for meninger at brydes og udsynet at gro. Alle os, der organiserer fællesskaber og møder de unge, har et ansvar for at denne dannelsesproces kan ske. Det er ikke en mulighed. Det er en opgave, som skal varetages og løses!
Kompetent rådgivning til jeres skolerejse PARIS
Egen bus fra kr.
1.765 pr. person 6 dg/3 nt.
Top 3 faglige besøg i Paris: • De gamle kloaker • Versailles slottet • Parc de la Vilettet (”Videnskabsbyen”) Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 59 savr@benns.dk
16 | Ungdomsskolen #7 September 2015
Vores fokuspunkter er:
Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse
Andre rejsemål: London, fly, 5 dg/4 nt .................................. Barcelona fly, 5 dg/4 nt ............................. Istanbul, fly, 6 dg/5 nt ................................ Athen, fly, 5 dg/4 nt ...................................... Berlin, med rutebus, 4 dg/3 nt ...................
fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.
1.865,1.980,2.225,2.295,795,-
Pris er pr. person i flersengsværelse/hostel
www.benns.dk
Dit personlige rejsebureau
Turboforløb Den nye minister for Børn, Undervisning og Ligestilling, Ellen Trane Nørby, vil til efteråret komme med et udspil, der skal sende flere læringstrætte drenge på turboforløb. Ministeren mener, at alt for mange drenge sakker fagligt bagud i skolen, hvorfor der er brug for noget andet. Hun peger i den forbindelse på forløb som Løkke-fonden turboforløb og Odense Kommunes Plan T, som jo involverer ungdomsskolen UngVest.
På cykel til London 19 unge fra Frederikssund Ungdomsskole brugte noget af sommerferien på at cykle til London, hvilket blev til ikke mindre end 1.400 km. I tiden op til har de unge derfor trænet. Skolens unge har tidligere cyklet til Prag. Turen til London involverede dog en færgetur.
Gå-hjem-møde med CeFU Vejle Ungdomsskole er igen vært for et gå-hjem-møde i regi af Center for Ungdomsforskning. Mødet finder sted den 17. september og har overskriften: ”Unges perspektiver på uddannelsesvalg, ungdomsuddannelser og vejledning. Se mere på www.cefu.dk
Spot på unges trivsel Den 6. oktober sætter Kommunernes Landsforening spot på 1318 åriges robusthed og trivsel. Hvordan skaber vi et støttende miljø, der styrker elevernes læring og trivsel, og ruster de unge til at mestre krav og udfordringer i livet? Konferencen finder sted i Odense. Læs mere på www.kl.dk
Børn og unge – godt på vej!
Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef
Det passer næsten altid med, at det rigtige varme sommer sætter ind samtidig med, at ministeren slår dørene op til det årlige og traditionsrige Sorø-møde, der siden midten af 1980´erne har været startskuddet på den politiske sæson for uddannelsesverdenen. I mange, mange år var den kommunale ungdomsskole ikke med på denne ”uddannelsesverdenens fætter og kusine-fest”. Men det er efterhånden lykkedes at tilkæmpe en synlighed, der bevirker, at ungdomsskolen nu også inviteres regelmæssigt. Det er ikke nogen selvfølge, og vi kan ikke være sikre på, at der pr. automatik kommer invitationer. Men vi glæder os over, at det nu for andet år i træk var lykkedes at klemme os ind på den tætpakkede og begrænsede deltagerliste. Således var både Per L.M. Christensen fra UngNord i Odense, i kraft af sin plads i Akademirådet, og denne klummes forfatter blandt de ca. 125 forventningsfulde deltagere. I år var det dobbelt spændende. Dels var der en ny minister for bordenden og dels var emnet for mødet ”Børn og Unge – godt på vej”. Ikke med spørgsmålstegn bagefter – men med et imaginært udråbstegn. Den nytiltrådte minister Ellen Trane Nørby lagde ud med en meget åben og fordomsfri tilgang til deltagerne og emnet, hvilket bekom deltagerne særdeles vel. I Regeringsprogrammet er der jo såvel lagt op til et eftersyn af både samspillet mellem skoledag og fritidsliv og en status på, hvordan
inklusionen i folkeskolen spænder af. Begge emner er ikke sådan lige til at finde ”quick fixes” eller standardløsninger på. Så det bliver ikke nemt. Men emnerne har stor og naturlig interesse – også for den kommunale ungdomsskole - og vi har noget at byde ind med på begge områder. Det bliver spændende, og vort udgangspunkt er at medvirke konstruktivt og fremadrettet, som det altid er vores tilgang til problematikkerne. Vi håber således på at blive budt ind omkring drøftelserne – og under alle omstændigheder vil vi selv spille materiale ind. Ministeren var også ualmindelig klar i talen. Hun ønsker – med hendes egne ord – ”fisken på disken”. Kom til mig, hvis der er udfordringer, sagde hun med et positivt og åbent sind. Så kigger vi på det, og er der ting, som skal drøftes med forligskredsen, så er ministeren også åben for at overveje dette. Mødet var i sagens natur en del introducerende, således at minister og samarbejdspartnere kan lære hinanden at kende. Det blev en god start – og der blev netværket på kryds og tværs, på langt og bredt sigt. Også ud på aftenene efter det officielle programm, for det vigtigste er at udnytte dagene til at få skabt gode relationer, kendskab, perspektiver og netværk. Jo, Sorø er i sandhed et besøg værd. Og vi håber, at Ungdomsskoleforeningen og dermed ungdomsskolerne også næste år får en plads i dette fornemme selskab.
Ungdomsskolen #7 September 2015 | 17
Doku:SEN
Møde om pædagogpraktik
Den nye Doku:SEN forløb har nu været i gang siden marts. Der har været afholdt tre såkaldte Doku:SENtorier – to med fokus på indsatsteorier (om selve Evaluering i SEN) og ét med fokus på narrativer (som i Narrativer i Doku:SEN). Ungdomsskolerne fra pilotprojektet har bidraget med indlæg og erfaringer. De knap 10 ungdomsskoler, som er med i projektet nu, bliver færdige med deres indsatsteori, så de er klar, når sæsonen starter.
Den 17. september har Ungdomsskoleforeningen inviteret til arbejdsmøde om mulighederne for pædagogpraktik i ungdomsskolen. Ungdomsskolen har hidtil været overset i pædagoguddannelsen på trods af, at skoleformen faktisk beskæftiger en del pædagoger. Formålet med mødet er at få beskrevet ungdomsskolen som praktiksted og afdække et muligt forløb. Målet er, at studerende skal kunne komme i praktikforløb fra studiestart i august 2016.
Statistik Camp
Efterårskonference
Som nævnt i seneste udgave af Ungdomsskolen, tilbyder Ungdomsskoleforeningen nu at afholde Statistik Camp for ungdomsskoler rundt om i de 9 LU-kredse. Under overskriften ”Slip af med din statistik på under 8 timer”, er det tanken, at de statistikansvarlige fra interesserede skoler i kredsen sammen sætter en dato, hvor sekretariatets statistikmedarbejder kan komme på besøg og lære fra sig om indberetning, hyppige fejl, validering etc. Siden sidst har vi hørt fra flere af de 9 kredse, som har udvist stor interesse for tilbuddet. Den første Camp er allerede planlagt og løber af stablen d. 7. september i Nykøbing Falster under LU-kreds Sydsjælland og Bornholm. Interesseret? Kontakt sekretariatet og hør nærmere.
Tid og sted for den traditionsrige efterårskonference ligger nu fast. Den finder i år sted fredag den 6. november i DGI-Byen. Programmet er under planlægning, men allerede nu ved vi, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby vil deltage på konferencen ligesom en række praktikere vil belyse aktuelle emner, der relaterer sig til Regeringens arbejdsgrundlag. Program og nærmere information vil blive udsendt med næste udgave af bladet.
Fødevareprojekt Den 15. september har vi møde med Coop´s skoletjeneste vedrørende muligheder for at etablere et samarbejde omkring et fødevareprojekt.
18 | Ungdomsskolen #7 September 2015
Netværksmøder September byder på tre forskellige netværksmøder. Storbynetværket holdt møde den 2. september og Klubnetværk den 3. september. Senere på måneden, nærmere bestemt den 22. september er der møde i Almennetværk. Mødet tager afsæt i Tanja Møgeltoft Vestergaards speciale, ”De unges stemme”, baseret på ungeevalueringsprojekt i Ungdomsskolens Hedensted. Læs mere herom i Sagt ligeud her i bladet.
Nedsættelse af kontingentudvalg Af Søren Hanmann Larsen
Et af debatpunkterne på forårets landsmøde var behovet for en mere tidssvarende kontingentmodel, der afspejler de moderne ungdomsskolers og foreningens indsatser anno 2015. Der var på landsmødet bred enighed om og opbakning til, at bestyrelsen undersøger muligheder for en ny model.
Udvalg nedsættes Derfor nedsætter Ungdomsskoleforeningen nu et kontingentudvalg, hvis målsætning skal være at komme med input til bestyrelsen, så denne kan foreslå en revideret model – gerne til landsmødet i foråret 2016 – så den kan træde i kraft fra 2017. - Vi forestiller os et hurtigtarbejdende udvalg, der efter 3-5 møder over efteråret og vinteren kan komme med deres anbefalinger til bestyrelsesmedlemmerne, siger sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen og tilføjer: - Det vil være nødvendigt, hvis vi både skal kunne overholde vedtægter og vedtage evt. ændringer til ikrafttrædelse fra 2017. Ejnar Bo Pedersen uddyber: - Udvalget skal således være af operationelt størrelse, og selvfølgelig skal der være medlemsrepræsentation. Vi forestiller os deltagere fra forskellige typer af ungdomsskoler størrelsesmæssigt, geografisk og aktivitetsmæssigt. Det giver det bedste grundlag for en debat og udvikling af en model, alle kan spejle sig i. - Og så skal udvalget naturligvis også rumme foreningens økonomifolk – både folkevalgte og ansatte, tilføjer han.
Obligatorisk knallertkursus for nye undervisere 10.-11. oktober 2015 Årets knallertkursus rettet mod nye undervisere finder sted weekenden d. 10.- 11. oktober på Glostrup Park Hotel. Her vil deltagerne få kendskab til retningslinjer og undervisningsplan samt værktøjer til selvstændigt at planlægge og gennemføre undervisning såvel som prøver. Kurset tager udgangspunkt i den nye bekendtgørelse og de nye retningslinjer samt det netbaserede undervisningsmateriale fra Rådet for Sikker Trafik. Husk, at kurset efter de nye regler er obligatorisk før en evt. ny underviser må begynde sin undervisning over for unge. Der er begrænset antal pladser, og vi fylder op efter først-til-mølle-princippet.
Interesse? Er du interesseret i at deltage i kontingentudvalgets arbejde og kan du afse tid til 3-5 møder inden februar 2016? Eller har du input til kontingentdebatten, så skriv til shl@usf.dk Vi kan ikke love, at alle kommer med i udvalget, men vi vil have et godt udgangspunkt for at vælge nogle engagerede deltagere, når udvalget endelig nedsættes og holder sit første møde d. 23. september. Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Finn Lillelund Christensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er onsdag den 9. september 2015. Blad 8/15 udkommer i uge 40 2015
Læs mere om program og tilmelding på www.ungdomsskoleforeningen.dk
Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade: 4.450 kr. Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!
Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Lejre Ungdomsskole Oplag 2500 ISSN 0106-4193
Ungdomsskolen #7 September 2015 | 19
Ny minister på Sorø-møde Sorø-mødet 2015 blev afviklet først i august og havde fokus på samarbejde og dialog om reformerne af folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Og det var selvfølgelig med den ny minister på området, Ellen Trane Nørby, i rollen som vært. Blandt de mange deltagere fra uddannelsesverdenen var sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen, som giver en lille beretning inde i bladet. Endvidere kan du læse interview med Ellen Trane Nørby på siderne 4-6. (foto: Jonas Hundborg, UVM)
Fra involveringsprojekt til speciale Afdelingsleder i Ungdomsskolen Hedensted, Tanja Møgeltoft Vestergaard, har i fire år fulgt et kommunalt inddragelsesprojekt, som har ført til udarbejdelsen af en ungestrategi for Hedensted Kommune. Erfaringerne er blevet til en speciale ved kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. På billedet ses Tanja sammen med nogle af de unge. Læs mere om projektet inde i bladet i Sagt ligeud.
Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk