Ungdomsskolen - Blad nr. 7 2016

#

SEPTEMBER 2016

[

]

Spiludvikling i Aalborg

Rejser og lĂŚring Sprogklasser i Vejle Ă˜get samspil mellem skole og fritid Ungdomsudvekslinger

Mening med livet En paneldebat der tager virkeligheden ind i skolen

Af koordinator Thomas Bernsen, Ungfredensborg

Ungfredensborg stillede det største spørgsmål af alle til 8. årgang på Humlebæk skole: Hvad er meningen med livet?

For at komme godt rundt om spørgsmålet, og fordi der ikke gives et entydig svar, spurgte vi først de unge, hvem de gerne ville have til at komme med et bud på, hvad meningen med livet kan være.

Der kom mange gode idéer fra eleverne, bl.a. ønskede 8. årgang på Humlebæk skole at lytte til en hjemløs, en hospicepatient, en ekstremsportsudøver, en læge, en krigsveteran, en helt almindelig dansker og Yahia Hassan.

Panelet sammensat Nu var det så op til Ungfredensborg at sammensætte et spændende panel ud fra de unges ønsker. For os er det her et eksempel på ungeinvolvering, der fungere rigtigt godt.

Panelet blev en krigsveteran, en hjemløs, en ungdomspolitiker, en uhelbredelig døende kræftsyg og en læge fra Læger uden grænser.

Panelet kom indledningsvis med et på bud på, hvad de ser som meningen med livet og hvad, der har drevet dem. Hver paneldeltager har været igennem hver sin personlige oplevelse, der har fyldt meget i deres liv, og som de åbent fortalte om.

Et spørgsmål - mange svar I ugerne op til arrangementet havde eleverne forberedt spørgsmål til panelet. Første spørgsmål kom fra en dreng: ”Har jeres oplevelser og de 2 | Ungdomsskolen #7 September 2016

valg, I har truffet, ændret jeres holdning til livet?”

Allan Andersen, som er hjemløs og bor på gaden i København, svarer ja.

På 20 år er der sket meget i hans liv – både i hans omgivelser og i ham selv – som har ændret hans syn på livet og de vigtigste ting i livet.

Bibi Moe, som er ramt af en uhelbredelig kræftsygdom, har lært, at det at leve i nuet er det vigtigste: ”Jeg er til stede med jer her lige nu. Lige nu, nyder jeg dette øjeblik”.

Som læge i Læger uden grænser har Søren Brix Christensen blandt andet arbejdet i Sydsudan. Han fortalte om, hvilken taknemmelighed han har oplevet gennem sit arbejde: ”I Afrika reddede vi en mand fra døden, og vi fik en ged af familien som tak. Det var en stor ting for dem, for de var fattige.

I Danmark, hvor vi har computere, iPads og penge, kan folk være sure over at skulle vente 10 minutter i kø i telefon hos lægen.”

Stefan Sverud, som har været udsendt til Irak og er trænet til at skyde ”fjender” fortryder ikke sit valg om at tage af sted, men understreger, at hvis han rent faktisk havde skudt nogen dernede, ville han helt klart fortryde det.

Han vil aldrig tage af sted igen.

Om et år?

Da en pige spørger ind til, hvor panelets deltagere ser sig selv om ét år, svarer de forskelligt.

Allan Andersen håber på at få en lejlighed, men han forventer, der går mindst to år mere på gaden som flaskesamler og Hus Forbi-sælger. Bibi Moe derimod er glad, hvis hun er i live

om et år. Hun mener, at alle prøver hårde ting i livet. Men det handler om, hvordan man griber tingene an. Hun har valgt ikke at lægge sig ned og dø: ”Fandeme nej, om den sygdom skal ikke få mig ned med nakken” siger Bibi, som har levet med sygdommen i 13 år

Skaber refleksion Elev Suada Avdija har taget Bibi Moes råd med på vejen: ”Jeg syntes det er megafedt at møde en hjemløs, der tager sit liv med et smil, og at se Bibi Moe stadigvæk har håb, selvom hun er uhelbredelig syg. Det giver èn et boost til ikke at give op, hvis man nu syntes det hårdt at skrive en opgave”, siger Suada.

Inden arrangementet sluttede gav hver paneldeltager et godt råd til de unge. Rådene lød på: ”Følg jeres drømme og lyt til jeres mavefornemmelse”, ”Vær mod andre, som I ønsker, andre skal være mod jer” og ” Hvis I har èn ting I kæmper for, så gør noget ved det, i stedet for bare at snakke om det.”

Således blev 8. årgang på Humlebæk skole sendt af sted med nye tanker om, hvad der kan give mening her i livet og en smule klogere på livets uransagelige veje og valg.

I dette skoleår vil Ungfredensborg rulle Mening med livet ud til alle 8 klasser i kommunen. Her tænker vi også, at vi lever op til ”dannelsesopgaven” i ungdomsskolen.

Stafetten sendes videre til Aalborg.

Dansk og dannelse Af Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

Flere ungdomsskoler i landet har fået en ny opgavei forbindelse med de store flygtningestrømme, der kom til landet i foråret. Modtageklasser for elever i 14–22 års alderen placeres flere steder i ungdomsskolen, ligesom der iværksættes andre former for integrationsarbejde og varetages almen sprogundervisning i regi af ungdomsskolen. Læs fx artiklen fra Vejle Ungdomsskole i nærværende blad som et led i artikelserien om Folkeoplysning for Flygtninge.

Forcen ved ungdomsskolen i forhold til denne målgruppe er, at den giver mulighed for at lade de unge få sprogundervisning i trygge rammer samtidig med, at de tilbydes samvær på tværs af nationalitet og sprog, hvor det giver mening – eksempelvis i valgfagene. Samtidig er der i de fleste tilfælde et ungdomsmiljø på ungdomsskolen, som de unge nytilkomne kan spejle sig i ligesom ungdomsskolen kan tilbyde eller formidle kontakt til et aktivt fritidsliv.

Begge dele er til gavn for integrationen og understøtter samtidig den Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er fredag den 9. september 2016. Blad 8/16 udkommer i uge 40

faglige læring og udviklingen af sprogkundskaberne.

Dertil kommer, at et inkluderende fællesskab med rod i folkeoplysningen, som det forefindes i ungdomsskolen, også repræsenterer værdier, som der i høj grad kan være brug for at dyrke og fremme i en tid, hvor tolerance, demokratisk dannelse og fællesskab måske kan virke truet af radikalisering, terror og frygten for det fremmede.

Uden sammenligning er flygtninge ikke de eneste, som har svært ved det danske sprog. Rundt om på landets skoler findes desværre en del unge, som er udfordret i forhold til at blive erklæret uddannelsesparate og derfor har brug for et løft fagligt, men måske også i forhold til de sociale og personlige kompetencer.

En af løsningerne synes at være intensive læringsforløb – de såkaldte turboforløb, hvor de unge følger et særligt læringsforløb. Derfor glæder vi os i Ungdomsskoleforeningen over den store støtte EGMONT-FONDEN har doneret til etableringen af turbo-forløb

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade: 4.450 kr.

Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!

for elever i 7.-8. klasse. Projektet, som nu søsættes med deltagelse af lokale ungdomsskoler og i tæt samarbejde med Professionshøjsskolen Metropol og Epinion, fordrer et forpligtende samarbejde lokalt i kommunerne, idet der stilles krav om en væsentlig kommunal medfinansiering.

Kommunernes økonomi er stadig mere presset i disse år og i de kommende måneder falder budget 2017 på plads i kommunerne. Omprioriteringsbidraget har ikke gjort det lettere at få økonomien til at balancere, hvilket mange steder har haft den betydning, at ungdomsskolen også står for skud.

Fra Ungdomsskoleforeningen skal der lyde en klar opfordring til kommunerne om, at man fastholder ungdomsskolen, som den centrale aktør på ungdomsområdet. Ungdomsskoleloven åbner mulighed for en bred opgaveportefølje og dermed en agil ungdomsskole, der har muligheden for, at byde ind på kommunale opgaver og af den vej skabe attraktive læringsfælleskaber og stærke fritidstilbud for de unge.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Unge i UngAalborgs GameLab. Foto: Christian Skriver Kragegaard Oplag 2125 ISSN 0106-4193

Ungdomsskolen #7 September 2016 | 3

Kan rejser med unge fremme læring?

Ja. I Ungecenter2610 i Rødovre er rejser, hvor unge og ansatte – herunder ledere – deltager i høj grad en måde at organisere læring på

Af udviklingsmedarbejder Line Borup, Ungecenter 2610

I Ungecenter2610 (tidligere Rødovre Ungdomsskole) er en stor del af årets program forskellige rejseaktiviteter.

Vores Dagskole tager til Sverige på vildmarkstur, 10.klasse til Berlin, og i ungdomsskolen er der fx både kulturrejse til New York, sprogrejse til England, action camp i Tjekkiet og et særligt fag med overskriften ”Lær at rejse” på programmet.

På tværs af alle afdelingerne i ungecenteret kickstarter vi her i efteråret et tre-årigt projekt med løbende udvekslinger mellem grønlandske og danske unge. Et projekt, som er finansieret af Nordplus Junior, og som særligt sætter fokus på nye veje til at blive uddannelsesparat.

Rejser med de unge fylder i Ungecenter2610 – og det gør de, fordi vi tror

Lejrskole med Dagskolen i Sverige, hvor der er introlejr i august hvert år

Feliks - nu på 12 ungdomsskoler

4 | Ungdomsskolen #7 September 2016

MobilePay Responsive design SD og KMD løn Flere ansættelser Glidende sæsoner UniLogin Tilmelding uden login Klub Modul med scanner

Bookingsystem Egne felter i tilmeldingsform Modul til valgfagselever

Ring 7027 1970

Og der er mere på vej...

Værktøjer til lærerne: Fraværsregistrering + SMS SMS til elever + holdlister Se egne hold + elevnoter

Stina Wrang Elias

Spanskholdet var på minisprogrejse til Barcelona i maj måned på, at der er et enormt læringspotentiale i at rejse.

skolen. En rejse er en fantastisk måde at organisere dette supplement på.

Motivation og læring

Potentialer synliggøres

Ifølge forskningen om unges motivation er det et stigende problem, at de unges lyst til at gå i skole daler i udskolingen. Samtidig er de unge i dag en differentieret gruppe, og det kalder i læringssammenhæng på forskellige indsatser og aktiviteter, så de unges behov tilgodeses – også de unge, som ikke nødvendigvis får oplevelsen af at være kompetente i folkeskolens projekt.

I Ungecenter2610 vil vi gerne være med til at tage ansvaret for at skabe rammer for læring for alle unge – og derfor rejser vi!

I ungdomsskoleregi har vi en lang tradition for at supplere det ordinære skolesystem og tilbyde aktiviteter, hvor der er mulighed for at lære på andre måder og mulighed for at møde de unge på andre måder end i folke-

Men hvad er det egentlig man kan lære ved at rejse?

Når de unge sammen er på udebane, hvad enten det er en 10. klasses studietur til Berlin eller en tur sammen med unge, man ikke kender i forvejen tværs over Atlanten til New York, er de modtagelige på en ny og anderledes måde.

Ud over alle de erfaringer det bringer med sig at være væk hjemmefra, tale og forstå et andet sprog, tilpasse sig og bidrage til fællesskabet over længere tid og øve sig i at orientere sig i et uvant miljø, så er et af de afgørende pædagogiske formål med rejserne at få øje på og vise de unge alle de styrker og potentialer, der kommer frem i de mange forskellige situationer, vi sammen er i, og som adskiller sig fra hverdagen.

Ansvar og overblik Eksempelvis er de fleste unge ansvarsfulde, når det handler om, at 33 unge skal ind i et overfyldt metrotog i undergrunden i New York. I sådan en situation passer de unge på hinanden, orienterer sig og mestrer overblik i en grad, der helt sikkert bidrager til, at de senere kan reagere fornuftigt i nye eller ukendte situationer.

Netop ansvarsfuldhed og evnen til at skabe overblik er prestigefyldte karaktertræk i et hæsblæsende individorienteret samfund, hvor alt er muligt, hvis man ellers kan indfri de høje krav og forventninger. Men ikke nødvendigvis karaktertræk vores unge er vant til at blive identificeret med.

Udsatte unge styrkes På rejser er der mange situationer, hvor det er nemt at være ansvarsfuld, nysgerrig, modig, punktlig, omstilFortsættes næste side...

Ungdomsskolen #7 September 2016 | 5

Kan rejser med unge fremme læring?

...fortsat fra side 5

lingsparat osv. – og blive oplevet som det. Det giver et nyt og mere nuanceret syn på egne evner.

På rejser er man tæt sammen, hvilket er et solidt udgangspunkt for at styrke og arbejde målrettet med relationerne mellem både de unge, lærere og ledere. Og gode bæredygtige relationer skaber øget trivsel og motivation – særligt for de udsatte unge, som ikke er vant til at få spejlet deres styrker og potentialer, fordi deres særlige styrker og potentialer ikke har samme mulighed for at blive bragt i spil inden for den almindelige undervisning.

På rejser er der tid til at tale med de unge om de ressourcer, de har, og samtidig hjælpe til at bevidstgøre dem om de nye erfaringer, de gør sig på udebane. Erfaringer, som kan overføres til andre situationer i deres uddannelsesliv, og som bidrager til, at de begynder at tro på en positiv udvikling for dem selv.

Problemet er selvfølgelig, at det kan være svært at måle og veje effekten af disse rejser på de unges prøveka-

rakterer, og dermed er spørgsmålet, om rejserne nytter eller blot er spild af de unges tid, oplagt for et samfund, hvor fokus (og status) er på uddannelsesparathed så hurtigt som muligt gennem adgangsgivende karakterer.

Men for os er der mange veje til uddannelsesparathed, og vi tror på, at vejen for nogle af vores unge går gennem nye erfaringer, oplevelser og autentiske relationer. Det er der mulighed for at dyrke på rejser.

organisering og rammesætning og ledelse af læring har betydning for de unges læring og udvikling, så bidrager denne ledelsespraksis også til at kvalificere ledelsesgrundlaget. Kendskabet til de unge og det, som optager og udfordrer dem, og de løbende erfaringer med det pædagogiske arbejde skaber forbindelse mellem beslutninger og praksis i en hverdag, hvor mange ledelsesopgaver ellers løses isoleret på kontoret.

Ledernes er med

Visionen tages alvorligt

Når vi i Ungecenter2610 også prioriterer at ledere deltager på rejserne med de unge, så handler det om at bedrive ledelse, som er tæt forbundet med ungecenterets rammer og syn på læring.

På rejser kan man som leder være med til at facilitere læreprocesser og dermed understøtte den professionelle kultur, samtidig med at der opbygges tillid i relationerne til lærerne og de unge.

Ud over at læne sig op af de forskningsresultater, som viser, at ledelsens

I vores vision lyder det bl.a.: ”Vores praksis er kendetegnet ved modet til at arbejde anderledes med unge”.

Det tager vi dybt alvorligt, og rejser med de unge er derfor en vigtig del af vores overordnede strategi og indfrielsen af det, vi er sat i verden for: At være et sted, hvor læring, uddannelse, fællesskaber og gode relationer er muligt for alle!

Den årlige påskerejse går til New York. I påsken 2016 var der 33 elever med 6 | Ungdomsskolen #7 September 2016

Ekspertgruppe studerer ungdomsskoler Ministeriets ekspertgruppe, der skal se på overgangen til ungdomsuddannelse vil gerne høre de unges egen stemme

Af Bjarne Mouridsen

På vegne af den ministerielle ekspertgruppe, som skal se på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse (se Ungdomsskolen nr. 5 i år), er Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for tiden ved at indhente oplysninger fra udvalgte ungdomsskoler. Det oplyser chefkonsulent Pernille Hjermov fra EVA. Målet er indhente data, som kan indgå i de vurderinger og anbefalinger, ekspertgruppen ifølge sit kommissorium skal komme med henblik på at flere unge får en ungdomsuddannelse.

Vil lytte til de unge Nærmere bestemt er EVA i gang med at interviewe unge fra hele landet om deres behov og de mulige barriere i forhold til gennemføre en ungdomsuddannelse, og en del af disse unge er ungdomsskoleelever. Målet er at give ekspertgruppen input om forløb og udfordringer set fra de unges eget perspektiv.

- Det er vigtigt at lytte til de unge og ikke kun indhente tal, statistik og ekspertudsagt, siger formanden for Ekspertgruppen Stefan Hermann og uddyber: - De unge udgør jo en divers målgruppe, som det er vigtigt for os at få en godt signalement af. Derfor skal vi også høre deres egne stemmer.

Besøger ungdomsskole Endvidere vil EVA besøge en udvalgt ungdomsskole for at udføre et casestudie, der skal undersøge ”de virksomme pædagogikker” i de forberedende tilbud – altså projekter, forløb og andre initiativer, der skal lette overgangen og hjælpe de unge på vej. Målet er at finde frem metoder og rammer, der fremmer de unges læring og dermed hjælper dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse – med andre ord en slags best practice.

- Vi har fået til opgave at fremme kvaliteten i de forberedende tilbud. Derfor har vi brug for data om, hvad der kan

Ekspertgruppen og minister Ellen Trane Nørby besøgte tidligere i år en produktionsskole. Til venstre Stefan Hermann lade sig gøre. Det sker bl.a. gennem nogle casestudier, siger Stefan Hermann.

Rapport sidst på året Ekspertgruppen regner med at aflevere sin rapport og sine anbefalinger til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i slutningen af året.

- Men vi vil da inden da begynde at deltage i debatten med vores synspunkter og meninger. Det sker fx ved den konference, der er om 95 % målsætningen den 6. september i Landstingssalen, siger Stefan Hermann.

Fra Ungdomsskoleforeningen side ser man frem til såvel slutrapport som den snarlige konference, fortæller sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen.

- Det skal blive spændende at få de første signaler fra ekspertgruppen. At lette overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse er jo en opgave, der fylder meget på mange ungdomsskoler, hvad enten vi taler om 10. klasse, erhvervsklasser, om tiltag i den åbne skole eller andre initiativer og projekter, som skal hjælpe de unge på vej, siger han.

Ungdomsskolen #7 September 2016 | 7

Spiludvikling hitter i Aalborg UngAalborg er i fuld gang med at løfte unges kompetencer inden for app- og spiludvikling i Aalborg Kommune

Af Mogens Rude, journalist i UngAalborg

Elever på 29 af Aalborg Kommunes skoler har i seneste skoleår haft valgfag i app- og spiludvikling. Samtidig er der oprettet et GameLab, hvor unge kan få undervisning i spiludvikling og programmering.

Det er ikke bare sjov og skydespil, når elever i skolerne får indblik i appog spiludvikling. Det handler om at give unge kompetencer til at kunne programmere og på sigt måske få foden indenfor i den hastigt voksende spilbranche i Danmark.

I Aalborg er der i øjeblikket en stor knopskydning af små, nystartede spilfirmaer.

Stillfoto: Emil Gade

Kompetent rådgivning til studierejsen BERLIN fra kr.

695,-

Vores fokuspunkter er:

Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Paris, bus, 6 dg/3 nt ........................... fra kr.

New York, fly, 7 dg/5 nt .................. fra kr.

London, fly, 5 dg/4 nt.......................... fra kr.

Krakow, bus, 6 dg/3 nt .................... fra kr.

Prag, bus, 6 dg/3 nt ............................ fra kr.

med bus 3 dg/2 nt.

VI HAR SKARPE PRISER PÅ STUDIETUREN - LÆS MERE PÅ: PRIS

MATCH

Kontakt Mette tlf: 46 91 02 49 meeb@benns.dk

8 | Ungdomsskolen #7 September 2016

1.775,4.695,1.695,1.550,1.295,-

Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel

benns.dk/studietur/prismatch

www.benns.dk

Dit personlige rejsebureau

Unge spiludviklere i GameLab. Foto: Christian Skriver Kragegaard

Kan nå langt Christian Skriver Kragegaard, der er UngAalborgs projektansvarlig for IT og Gamification i undervisningen, kender spilindustrien og har drevet sin egen spilvirksomhed i Aalborg. Han mener, at unge i dag kan blive langt bedre rustet til et fremtidigt job i spilbranchen.

- Spilindustrien kan være svær at komme ind i, men hvis man kan noget, så bliver det lettere at komme ind i branchen. Og er man først kommet ind, så er der god mulighed for at netværke, forklarer han og tilføjer, at undervisning i spiludvikling giver unge en helt ny mulighed.

- I dag kan unge blive undervist i spiludvikling. Det kunne jeg ikke selv. På den måde kan de unge nå langt, når de allerede har snuset til spiludvikling i en tidlig alder. Det er ikke kun inden for programmering, men også det

kreative aspekt af at udvikle et spil.

De skal skabe historier, arbejde med gameplayet og skabe et leveldesign, så brugeren ved, hvad han/hun skal, inden programmeringen klistrer det hele sammen til et spil, fortæller han.

Programmeringsbølge

UngAalborg står, foruden app- og spiludvikling på skolerne, også bag GameLab. GameLab er et gratis spiludviklingsmiljø for unge imellem 13-19 år i UngAalborgs mediehus, Station10, i Nørresundby.

- I GameLab kan unge få hjælp og vejledning til at udvikle deres spil af en underviser. De unge kan komme og gå, som det passer dem i arbejdet med deres projekter. Det er en god måde, hvor de unge får prøvet appog spiludvikling af, siger han.

De unge fik chancen for at vise deres

nyeste spilproduktioner frem, da de deltog i det første ”DM i spiludvikling”, som Christian Skriver Kragegaard og UngAalborg har været med til at arrangere, under den store spiludviklingsfestival GameScope 2016 i Aalborg i slutningen af august.

De mange tiltag inden for app- og spiludvikling viser sig også i Aalborg Kommunes satsning på First Lego League, en national og international konkurrence for skoleelever med fokus på programmering af Lego Mindstorms robotter. Sidste år deltog over 600 af kommunens elever i konkurrencen, der praktisk var tilrettelagt af UngAalborg.

Du kan læse mere her: www.facebook.com/GameLabAalborg/ www.game2grow.dk www.gamescope.dk

Ungdomsskolen #7 September 2016 | 9

Fra Syrien til Vejle Ungdomsskolen i Vejle tilbyder både modtageklasse og sprogklasser

Af Bjarne Mouridsen - Jeg ville ikke være soldat, så derfor flygtede jeg. Havde der ikke været krig i Syrien, ville jeg have gået på universitetet i dag.

Sådan siger 18-årige Mohammed Hamo, som ankom alene til Danmark for 1½ år siden. Flugten gik fra Damaskus via Libanon, Tyrkiet og Grækenland og derfra med lastbil i fem dage, hvorefter han ankom til Danmark. Rejsen var dyrt betalt til menneskesmuglere, men også dyr i overført betydning, idet savnet af familien er stort. Nu håber Mohammed at få sine forældre og to søskende familiesammenført, men afgørelsen trækker hele tiden ud.

På det punkt er 21-årige Ahmad Hassan heldigere stillet. Hele familien er nu samlet i Danmark, men Ahmad måtte tage turen alene i hælene på sine to storebrødre. Under flugten fra Syrien endte han i Bulgarien og Rumænien, hvor han blev fængslet.

Og da han endelig kom til Danmark var han i fare for at blive sendt retur til Bulgarien.

- Bulgarien var det første land, jeg blev registrerer i, så jeg skulle sendes retur. Derfor gemte jeg mig i Sverige.

Jeg måtte vente et år på at få opholdstilladelse, fortæller Ahmad.

flygtninges. Flugt fra krig eller militærtjeneste, hårde prøvelser undervejs og afsavn fra familien.

Fælles for dem er, at de er elever på sprogskolen på Vejle Ungdomsskole, hvor de undervises i dansk, matematisk, engelsk og idræt.

Og det går fint fremad med det danske sprog, så begge regner med at afslutte sprogskolen i løbet af næste år.

Derefter vil de på VUC, så de kan tage afgangsprøve. Mohammed ved endnu ikke, hvad han derefter vil, mens Ahmad vil søge ind på politiskolen.

Videre på VUC

Et stort boom

Mohammed og Ahmads historier er ikke anderledes end så mange andre 10 | Ungdomsskolen #7 September 2016

18-årige Mohammed Hamo og 21-årige Ahmad Hassan er begge fra Syrien

Såvel sprogskole som modtageklasser i Vejle Kommune er forankret i ung-

domsskolen og har været det i mange år. Men hvor det tidlige udgjorde en lille del af ungdomsskolens virke, er opgaven vokset i takt med antallet af flygtninge.

- For et par år siden havde vi 38 elever. Her før sommerferien sluttede vi med 130, så der er sket et vældigt boom, fortæller viceungdomsskoleleder Keld Mikkelsen.

Det betyder en øget opmærksomhed og skærpede krav, bl.a. med hensyn til uddannelse af lærerne. Derfor samarbejdes der med Sprogskolen, som varetager danskundervisningen.

- Det er da en udfordring. Sprogskolens undervisere kommer her, men der er nogle kulturforskelle ligesom det

benyttes sig af den åbne skole, som ungdomsskole allerede er involveret i gennem partnerskabsaftaler med kommunens folkeskoler.

Fitness og arbejde

skal laves skemalægning på to skoler.

Nogle af vores egne undervisere vil gerne efteruddanne sig, men der er ikke ledige pladser.

Pigeklub Ud over den rent faglige undervisning arbejdes der også med andre forudsætninger for et godt liv. Af formålsskrivelsen for sprogklasserne på Vejle Ungdomsskole fremgår det således, at de unge skal have grundlag for ”en positiv tokulturel identitet og at udvikle kulturelle kompetencer” samt, at de skal øge deres ”forudsætninger for en aktiv og engageret fritid”.

Dette foregår selvfølgelig delvist som et led i undervisningen, men også ved at forsøge at aktivere de unge i fritiden og hjælpe dem med at få et netværk.

- Vi har fx etableret en pigeklub for nogle af de arabiske piger. Her er der både ansatte og frivillige danske piger.

Nogle af dem er siden blevet venner, hvilket virkelig har fået dem til at rykke sig med hensyn til at lære dansk og bliver integreret, fortæller Keld Mikkelsen.

Ungdomsskolens har endvidere i samarbejde med Røde Kors prøvet at etablere en klub for de +18-årige, men det har været svært at få i gang.

De yngste elever inviteres også ned i ungdomsklubben ligesom det muligt at deltage i fritidsundervisning, men da det mest foregår i oplandet og ikke i Vejle centrum har tilbuddene været begrænset brugt.

Modtageklasser I skrivende stund er der knap 100 elever i sprogklasserne, men der i modtageklasserne er 30 elever. Sidstnævnte tilbud er for de 14-16 årige nytilkomne uanset oprindelse og er det eneste tilbud for målgruppen i hele kommunen.

- Modtageklasen har tidligere været integreret med sprogklasserne, hvilket var en fordel, da det gjorde det nemmere at indplacere dem på det rette niveau. Men med skolereformen og kravet om en længere skoledag på 35 timer om ugen, er dette ikke længere muligt, så nu er de splittet op, forklarer Keld Mikkelsen.

Til gengæld prøver ungdomsskolen at

Ved afslutning i modtageklasserne udsluses eleverne til folkeskolen, til videre forløb i sprogklasserne eller i få tilfælde med afsluttende prøve i dansk, matematik og engelsk. I sprogskolen undervises henimod danskprøverne, og hvis det faglige niveau er til det, tilbydes der afgangsprøver i matematik og engelsk. Da ikke alle når dette, suppleres der ofte med et forløb på VUC – akkurat som Mohammed og Ahmad har planer om.

- Det er svært med det danske sprog – især udtalen, konstaterer Ahmad og vennen er enig.

Foruden skolen går dyrker de to fitness, ligesom Ahmad arbejder lidt hos sin storebror. Mohammad har også prøvet at finde arbejde, men endnu uden held.

- Jeg vil gerne arbejde nogle dage om ugen i min fritid, men det er svært at få noget, slutter han.

Målene for sprogklasserne er formuleret som: • At give de unge grundlaget for en positiv tokulturel identitet og at udvikle kulturelle kompetencer.

• At give de unge en målrettet undervisning i dansk og matematik. Herunder dansk kultur og danske samfundsforhold.

• At give de unge og deres netværk et grundlæggende kendskab til det danske uddannelsessystem og det danske arbejdsmarked.

• At øge de unges forudsætninger for en aktiv og engageret fritid.

Ungdomsskolen #7 September 2016 | 11

Øget samspil mellem skole og fritidsliv Udvalg har færdiggjort rapport, praksiseksempler og anbefalinger til øget samspil mellem skole og fritidsliv herunder ungdomsskoler

Af Bjarne Mouridsen

I regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden”, som blev fremlagt i 2015, blev der udtrykt ønske om at understøtte samspillet mellem skole og fritidsliv. Derfor nedsatte Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby i marts i år et udvalg, der fik til opgave at give et overblik over det eksisterende samarbejde samt anbefalinger til, hvordan samspillet mellem skole og fritidsliv kan udvikles og understøttes.

Et øget samspil mellem skole og fritidsliv vil være en fordel for alle parter – ikke mindst de involverede børn og unge. Det kan skabe nye læringsrum og i bredere forstand være med til at styrke samfundets sammenhængskraft og den demokratiske dannelse, fortæller sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen.

Udvalget, som var bredt sammensat af repræsentanter fra skole og fritidslivet herunder fra Ungdomsskoleforeningen, er nu ved at være klar med rapport og anbefalinger.

- På et møde midt i august drøftede vi de sidste ting vedrørende vores anbefalinger, så de skulle være klar til at blive offentliggjort, så snart ministeriet har godkendt, siger Ejnar Bo Pedersen.

Uforløste potentialer I udkastet til rapporten fastslås det, at samarbejde mellem skole og fritidsliv jo ikke er noget nyt, men at der med

12 | Ungdomsskolen #7 September 2016

reformen af folkeskolen og lanceringen af begrebet Den Åbne Skole er kommet nye rammer og øget fokus på området.

Det konkluderes, at ”mange forvaltninger, skoler og aktører fra fritidslivet har etableret samarbejder og arbejder på at forankre og udfolde samspillet yderligere. Men der er stadigvæk uforløste potentialer og steder, hvor den åbne skole endnu ikke er implementeret.”

Med andre ord er der forskelle på, hvor langt man er kommet med samarbejde og samspil i de enkelte kommuner, hvorfor der stadig er brug for udvikling af området. Det påpeges, at det i den forbindelse et vigtigt med ”en tydelig organisering, der kan sikre forankring og koordinering af samarbejderne og afspejle bredden i fritidslivet”.

Udvalget giver derfor i sin rapport fire overordnede anbefalinger, der kan understøtte arbejdet.

1. Skab en fælles vision Det er centralt, at der skabes fælles retning og referenceramme for samspillet mellem skole og fritidsliv, så alle aktører har et stærkt udgangspunkt og en ramme at mødes om, ligesom det er vigtigt, at alle parter har ejerskab til visionen.

2. Fokuser på organisering og forankring Der skal etableres en god organisatorisk infrastruktur, hvilket er afgørende

for, at samspillet når bredere ud end til en enkelt klasse eller skole. Dette kan være med til at kvalitetssikre de forskellige samarbejdet mellem forskellige aktører.

3. Øget videndeling og fokus på formidling Der mangler dybdegående og generaliserbar viden på området, hvorfor det opfordres til yderlig evaluering såvel lokalt som nationalt og bedre muligheder for videndeling.

4. Skab samarbejde, der skaber samspil Samarbejdsparterne skal have fokus på, hvad de kan bidrage med og med hvilket sigte, de indgår i samarbejdet. Samarbejdet skal samtidig give mening for alle parter, da det øver motivation, ejerskab og interesse for at udvikle samarbejdet yderligere.

Konkrete eksempler Udvalget har også udarbejdet et eksempelkatalog med bidrag fra mange af de deltagende institutioner og foreninger.

Det gælder også ungdomsskolerne, hvor fire eksempler på valgfagssamarbejder og patnerskaber med folkeskoler er med: • Tekstil- og designværksted hos Ung Nord i Odense • Fiskeskolen som er et samarbejdet mellem Ung Nord og Odense Sportsfisker Klub • Filmprojektet hos UngEgedal

•

Kolding Ungdomsskoles tilbud om dykning Projekterne er hentet fra Ungdomsskoleforeningens nu afsluttede SoL-projekt, hvorfor der i det nye katalog henvises til CeFUs evaluering af samme. SoL-projektet er netop et godt eksempel på, at evaluering og videndeling har fundet sted, men dette er altså ikke gældende i alle tilfælde.

- I og med at der bl.a. efterspørges viden og dokumentation fandt vi det meget relevant at medtage eksempler fra vores SoL-projekt, som jo netop er blevet undersøgt og evalueret meget grundigt og med en meget positiv konklusion om gevinsterne ved partnerskaber mellem folkeskolen og ungdomsskole og med sidstnævnte som

Ungdomsskolen Ung Nord har samarbejdet med sportsfiskerklub og folkeskoler brobygger til fritids- og foreningslivet, forklarer Ejnar Bo Pedersen.

Endvidere er der også omtale af

BLIV KLOG PÅ

LONDON

Tårnby Ungdomsskoles projekt om uddannelsesparathed for skoletrætte unge.

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70 London er en klassiker, når det kommer til skolerejser!

Byen nås på godt 2 timer fra Danmark, der er et væld af historiske seværdigheder såsom Tower Bridge, Tower of London, Big Ben og Westminster Abbey, berømte musicals, og ikke mindst de nyeste trends. På skolerejsen til London kan I udforske 2.000 års historie og samtidig besøge fremtiden.

Skolerejse til London...

- Fx i uge 42 2016 eller uge 7 2017: 5 dage fra kr. 1.998,- pr. person: Prisen inkluderer: -Flyrejse t/r -4 overnatninger på hostel -Morgenmad alle dage -Mulighed for tilkøb af spændende program

Ring på 8020 8870 og få et gratis tilbud på jeres skræddersyede rejse!

BILLIGST FRA KUN

1.998,-

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Ungdomsskolen #7 September 2016 | 13

Internationale kompetencer gennem ungdomsudvekslinger Ung Egedal har arrangeret ungdomsudvekslinger til gavn for skolens unge. Det styrker deres internationale kompetencer og giver dem et større udsyn, som de kan bruge, når de skal søge job. Ungdomsudvesklingerne er blevet til med tilskud fra EU’s uddannelsesprogram Erasmus+ Af Benedikta Harris, fuldmægtig i Internationalt Uddannelsesprogrammer, Uddannelses- og Forskningsministeriet

”I det samfund vi lever i i dag, er det utroligt vigtigt, at de unge kommer ud og får en fornemmelse af, hvordan andre unge i Europa lever deres liv.

Der er store gevinster at hente ved at lære dem at samarbejde med unge fra andre kulturer - og så er det med til at modne dem”, siger Trine Christensen, udviklingskonsulent på ungdomsskolen Ung Egedal.

Ung Egedal har siden 2013 været engageret i ungdomsudvekslinger gennem programmet Erasmus+ og har blandt andet deltaget i en international Film Camp, hvor unge fra Polen og Danmark samarbejdede om at producere en række kortfilm i Polen.

Projektet bød på workshops indenfor manuskriptskrivning, lyd, lys og kameravinkler. Professionelle instruktører, kamerafolk og producere deltog i projektet og ledsagede de unge på udvekslingerne sammen med medarbejdere fra ungdomsskolen.

I år deltog også svenske unge i Film Campen, som for første gang blev afholdt i Sverige.

som inspirationskilde og som samarbejdspartner. ”De unge får at vide, hvor afgørende internationale erfaringer er for deres fremtidige jobmuligheder Og derfor er det vigtigt at spørge sig selv som ungdomsskole, hvordan vi kan være med til at ruste dem til at tage udfordringen op,” siger Trine Christensen. ”At engagere sig i ungdomsudvekslinger er noget man bør gøre for de unge. Det er en del af ungdomsskolens opgave at danne dem til at være en del af et demokratisk samfund og det gør man i høj grad ved at vise dem andre kulturer, nye måder at gøre tingene på og lade dem få deres egen hands-on erfaring,” fortæller hun.

Ungdomsskolerne har et ansvar

Der er ingen tvivl om, at de unge, der er været med på udvekslingerne, har rykket sig ved at udskifte +45 med en anden landekode i en kortere periode. ”De unge synes, det har været spændende og udfordrende at være afsted.

Udviklingskonsulent i Ung Egedal Trine Christensen mener, at de danske ungdomsskoler løbende bør forholde sig til omverdenen både som en udfordring, 14 | Ungdomsskolen #7 September 2016

De har både set, hvor forskellige og ens vi er i Europa. De var for eksempel meget overraskede over, at den musik de hører hjemme på værelset er den samme, som deres nye venner fra Polen også er interesserede i. Det er særligt det her med at møde andre europæiske unge og skabe venskaber på tværs af landegrænser, der har været fedt. De unge taler godt nok forskellige sprog, men projekterne har givet dem noget at mødes over - og det har fået dem til at åbne op,” fortæller Maria Boldsen som er projektrådgiver i Ung Egedal.

De unge, der er været med på udvekslingerne, har rykket sig ved at udskifte +45 med en anden landekode i en kortere periode

Ligheder og forskelle

Mod på mere Udvekslingerne har både været med til at stimulere deres sprog, internationale udsyn, kulturforståelse og samarbejdsevner, men vigtigst at alt har det givet med nysgerrigheden til at udforske det fremmede. ”Vores unge har fået mod til for eksempel at tage et år studieår i udlandet. Ungdomsudveklingerne

har hjulpet dem til at tage de første skridt, møde andre nationaliteter og lært dem, hvordan man navigerer i det fremmede,” fortæller Trine Christensen.

Nye netværk Det er ikke kun de unge, der nyder gavn af ungdomsudvekslingerne, fortæller Trine Christensen. Ungdomsskolen Ung Egedal bruger udvekslingerne som et strategisk værktøj i det daglige arbejde og det bærer frugt: ”Vi har fået et netværk med udenlandske ungdomsskoler. Vi kan spare, metode- og erfaringsudveksle – både i forhold til det konkrete projekt, men også om alt andet vi laver med de unge. Det er altid rart med lidt inspiration.”

Spring ud i det For Ung Egedal har tilgangen til det internationale arbejde været ligetil: ”Det handler bare om at have modet og lysten til at samarbejde internationalt. Derefter er det essentielt at finde ud af hvad projektet skal omhandle og finde én eller flere udenlandske partnere, der vil være med til at bringe det til live,” siger projektrådgiver Maria Boldsen. ”Vores nye svenske partner, var faktisk en, som vi fik igennem en af vores gamle unge. Vi besluttede derefter at besøge hinanden, og det var hér magien opstod. Så man skal bare hoppe ud i det og skrive til sit netværk, om

de har en udenlandsk kontakt,” siger Maria Boldsen. ”Og så er der selvfølgelig ansøgningen, der skal skrives. Det kan godt været lidt langhåret den første gang, men man skal ikke lade sig skræmme

af længden. Det er dét værd. Og når der er noget, vi ikke helt kan finde ud af, er der altid hjælp at hente hos det danske Erasmus+ kontor”, afslutter Trine Christensen.

Tilskud til ungdomsudvekslinger gennem Erasmus+ Hvad?

Gennem ungdomsudvekslinger kan en række forskelige typer organisationer og andre aktører med tilknytning til ungdomsområdet få tilskud til at sende grupper af unge på udvekslingsophold. Udvekslingerne kan være mellem 5 og 21 dage og skal ske i et samarbejde mellem to eller flere lande, hvor de unge arbejder med et emne af fælles interesse.

Hvem?

Unge i alderen 13-30 år Hvad koster det?

Gennem Erasmus+ kan I søge om tilskud til rejseudgifter og organisatoriske omkostninger til dækning af for eksempel kost og logi. Der er ligeledes mulighed for at få dækket udgifter til unge med særlige behov eller ekstraordinære udgifter som visum og vaccinationer.

Hvordan?

Organisationer og andre aktører på ungdomsområdet søger om tilskud på vegne af grupper af unge.

Besøg www.ufm.dk/erasmusplus/ungdomsudveksling for at læse mere om ansøgningsprocessen.

Foruden at forhøre sig i eget netværk er det også muligt at finde partnere via OTLAS databasen (www.salto-youth.net/tools/otlas-partner-finding) eller deltage i internationale partnership-building-activities som jævnligt slås op på Erasmus+ danske Facebook side ”Aktive Unge”.

Hvornår?

Næste ansøgningsfrist er den 4. oktober 2016. I 2017 vil der være tre ansøgningsfrister, to i foråret og én i efteråret.

Ungdomsskolen #7 September 2016 | 15

Flyvefærdig Bog giver gode råd til overgangen fra ung til voksen

Af Bjarne Mouridsen

Ungdommen er jo den periode, hvor man er på vej til at blive voksen. Og det kan strække sig over mange år – fra den tidligere pubertet og konfirmationen over teenageårene til studietiden, hvor man også flytter hjemmefra for første gang.

Selv om de fleste heldigvis klarer overgangen uden de helt store problemer, kan det ikke undgås, at der opstår tvivl og bekymringer undervejs, hvorfor alle kan have brug for informationer og gode råd.

Fra hverdag til sex Bogen ”Flyvefærdig – En guide til voksenlivet” prøver at dække over hele perioden, men er nok mest målrettet de ældre unge på tærsklen til voksenlivet. Den er skrevet af psykolog Ulla Dyrløv i samarbejdet med hendes datter Sabine, som har ungdomsfasen tættere inde på livet. Sammen giver de en række beskrivelser, gode råd og forklaringer om emner som identitet, det at flytte hjemmefra, hverdagen, venskaber, kærlighed og sex. Forfatternes egne råd suppleres med en række eksperter, som hver giver fem råd om fx økonomi og hashrygning, ligesom der er henvisninger til steder og webadresser, hvor man kan få mere at vide.

Når kroppen ændres At målgruppen især er de ældre unge, kan fx ses af kapitlet ”Når kroppen 16 | Ungdomsskolen #7 September 2016

ændrer sig”. Her er der nemlig ikke tale om de mange fysiske transformationer, som foregår i pubertetstiden, men de begyndende voksenskavanker: ”Pludselig begynder drukturene og tømmermandspizzaen at sætte sig som en ølmave på det, der før var en fodboldkrop – eller også skal det meste af garderoben skiftes ud, fordi kjolerne pludselig sidder lidt for stramt”.

Og som konklusionen lyder: ”En del af det at blive voksen er også at sige farvel til den purunge krop.”

Bogen kan læses fra såvel ende til anden, men også bruges som opslagsværk. Derfor kunne den måske være god at have stående på kontoret eller i klubben, hvor de unge kommer.

Ulla Dyrløv og Sabine Dyrløv Klindt: Flyvefærdig. Akademisk Forlag 2016, 182 sider.

Homobog Apropos kønsidentitet har forlaget Turbine udsendt June Dawsons bog ”Dette er en homobog”, som med en god portion humor handler om myter og fordomme vedrørende kønsidentitet og seksuel orientering.

Bogen omhandler bl.a. emner som stereotyper, det at springe ud og diskrimination på arbejdspladsen.

Foruden facts og forfatterens egne erfaringer bygger bogen på udtalelser fra mere end 300 LGBT-personer.

Juno Dawson: Dette er en homobog. Turbine 2016, 271 sider.

Læringsmål i ungdomsskolen – et naturligt led i vores DNA eller vold mod arvesølvet?

Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef

Fra tid til anden er der – og det heldigvis – en levende og følelsesbetonet debat omkring ungdomsskolens formålsparagraf og intentionerne bag.

Fritidsundervisningen er den oprindelse, mange ungdomsskolefolk opfatter som selve kilden, vores berettigelse udspringer af. Sandt nok, men har vores DNA måske i virkeligheden ikke hele tiden været at være i bevægelse og have øje for, hvad der tjener ungdommen og samfundet bedst, spørger andre.

Og derfor er det særdeles berettiget, at mange ungdomsskoler investerer og allokerer mange ressourcer mod at understøtte folkeskolen i kampen for at realisere reformen fra 2013, tilføjes det. Hvorimod andre synes, at det er at gå ud af en farlig tangent, fordi vi netop derved sælger ud af vores særegenhed, vores særlige berettigelse som værende en anderledes skoleform.

Sandheden er et eller andet sted midt i mellem, kunne denne signatur måske forsigtigt påpege. Eller formuleret på en anden måde: Måske har begge parter egentlig delvist ret.

Dialogen og de indbyrdes forskellige synspunkter har fået en særlig nuance i det seneste år. Læringsmålstyret undervisning hedder uhyret, og meningerne er meget delte. Er den slags overhovedet foreneligt med ungdomsskolens frie rammer og anderledes tilgang til læring? Følelserne hænger uden på tøjet. Sandt nok, står det ikke nævnt direkte i hverken lovtekst eller i forarbejderne. Men modsat er det også sandt, at det er det mantra, megen aktivitet i skolen styres af i denne tid.

På Ungdomsskoleforeningens efterårskonference d. 14. november i Vejle sætter vi spot på emnet. Efter nogle

år i DGI-Byen i København er vi denne gang rykket vestpå for at tilgodese vore vestdanske medlemsskoler med kortere geografisk afstand denne gang.

Topnavnene bliver heller ikke meget bedre, synes vi: Morten Albæk, kendt bl.a. fra Generation fucked up og en helt række dannelsesmæssige artikler og bøger, stiller skarpt på, hvad det er, den danske skole kan og skal lære børn og unge. Skal den lære dem at være arbejdskraft eller at være gode og sunde mennesker, der er herre over eget liv? Og hvad betyder læringsmål for dette spørgsmål?

Samme spørgsmål forsøger professor Lene Tanggaard at besvare. Hun er om nogen eksperten udi undervisning af udsatte børn og unge.

Og endelig kommer også forsker og forfatter Keld Skovmand, som tidligere i år udgav den kritiske bog ”Uden mål og med - forenklede Fælles Mål”.

Dertil kommer en helt række andre spændende indslag, som vil fremgår af invitation og program, som ventes offentliggjort inden så længe, og som også vil kunne læses i næste udgave af nærværende blad.

Men forvent ikke, at du får svaret på det ene eller det andet spørgsmål den 14. november, for der findes ikke entydige svar herpå. Men som sande ungdomsskolefolk skal vi som altid være parate til med åbent sind at tage dialogen herom.

Kom og vær med – emnet kan ikke blive mere højaktuelt. Hvis ikke vi er i fortsat bevægelse, degenererer vi.

Og det gør vi selvfølgelig ikke.

Har vores DNA måske i virkeligheden ikke hele tiden været at være i bevægelse og have øje for, hvad der tjener ungdommen og samfundet bedst?

Ungdomsskolen #7 September 2016 | 17

Følgegruppe om it Styrelsen for It og Læring i folkeskolen har nedsat en følgegruppe af relevante aktører, som skal hjælpe med at forankret de indsatser, som styrelsen har igangsat på området herunder brugerportalinitiativet. Følgegruppen skal bidrage med relevant faglig viden og rådgivning og dermed understøtte forankring, ejerskab og legitimitet på tværs af de nye initiativer, som det hedder i en skrivelse fra Styrelsen.

Ungdomsskoleforeningens vicesekretariatschef Mads Søndergaard Thomsen er på vegne af ungdomsskolerne udpeget som medlem af følgegruppen.

Personalenyt Konsulent Louise V. Hansen har valgt at søge nye udfordringer som selvstændig i hovedstadsområdet. Louise har været tilknyttet Ungdomsskoleforeningen siden 2013, men stoppede med udgangen af august måned.

I stedet er Jannie Kristensen blev ansat fra og med september måned. Jannie er netop blev færdig som cand. mag. i international virksomhedskommunikation fra SDU, og var ikke mindst tilknyttet sekretariatet i sit praktikophold, hvor hun især løste opgaver i SoL-projektet.

Læringslokomotivet Sidst i august blev der afholdt informationsmøder i henholdsvis Horsens og Slagelse om intensive læringsforløb og det nye projekt Læringslokomotivet, som er støttet af

18 | Ungdomsskolen #7 September 2016

Egmont Fonden. Samtidig er ansættelsesproceduren for den kommende projektkoordinator gået i gang.

Møde med Nationalt Center for Skoleforskning Som en del af Nationalt Center for Skoleforsknings arbejde, ”Program for læringsledelse”, skal der bl.a. ses nærmere på 10. klasse herunder også på de 10. klasser, som netop ikke er placeret i folkeskoleregi. I den forbindelse er Ungdomsskoleforeningens sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen den 2. september inviteret med til lanceringen af centrets foreløbige rapport på området, ligesom samarbejdsmulighederne vil blive drøftet.

Høring om 95 %-målsætningen Som omtalt i artiklen på side 7 afholdes der den 6. september høring om 95 %-målsætningen. Høringen, som finder sted på Christiansborg, er en del af arbejdet i den nedsatte ekspertgruppe, som skal se på overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelser. Her vil ekspertgruppen løfte lidt af sløret for de kommende anbefalinger på området.

Ungdomsskoleforeningen deltager i høringen.

Netværksmøder September måned byder på to netværksmøder. Tirsdag den 20. september er der møde i Klubnetværket og to dage efter, den 22. september samles Almennetværket.

Efterårskonference Mandag den 14. november

Årets Efterårskonference afholdes på Hotel Vejle Fjord mandag den 14. november. Temaet vil være læringsstyret undervisning og blandt oplægsholderne er: • Professor Lene Tanggaard • Forsker og forfatter Keld Skovmand • Forfatter og debattør Morten Albæk Morten Albæk har bl.a. udgivet bogen ”Det gennemsnitlige menneske”, som b.la. handler om talent og det at være et helt menneske.

Invitation til konferencen udsendes snarligt og vil desuden være at finde på midtersiderne i næste udgave af bladet Ungdomsskolen. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Læs også sekretariatschefen klumme på side 17 her i bladet.

Obligatorisk knallertkursus

I weekenden den 8.-9- oktober afholder Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik obligatorisk knallertkursus for nye undervisere. Målet er, at deltagerne får kendskab til retningslinjer og undervisningsplan samt værktøjer til selvstændigt at planlægge og gennemføre undervisning såvel som prøver.

Kurset foregår på Glostrup Parkhotel i Glostrup. Tilmeldingsfristen var primo september, men ring til Ungdonmsskoleforeningens sekretarat og hør, om der stadig er ledige pladser på kurset.

Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Ungdomsskolen #7 September 2016 | 19

Til det fælles bedste Sådan hedder en publikation, som Folkeoplysning for Flygtninge har udgivet med inspiration om konkrete initiativer rundt om i landet. ”Initiativerne afspejler den mangfoldighed, der præger vores muligheder for at give flygtninge en bedre start”, hedder det i forordet. Blandt de 12 cases i hæftet er også ”Puls” på Ungdomsskolen Kolding, som man også kunne læse om i sidste udgave af nærværende blad.

TIL DET FÆLLES BEDSTE

Et inspirationskatalog med 12 spændende eksempler på folkeoplysning for, med og om flygtninge

Efterårskonference Lene Tanggaard (fotoet), Morten Albæk og Keld Skovmand. Sådan hedder topnavnene ved Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference, som finder sted den 14. november i Vejle. Overskriften for konference er Læringsmål i ungdomsskolen – et emne, som bl.a. er blevet meget aktuelt i kraft af de mange forpligtende partnerskaber, som er indgået mellem folkeskoler og ungdomsskoler.

Læs mere i sekretariatschefens klumme på side 17 her i bladet og i næste udgave af nærværende blad, hvor vi bringer invitationen.

Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk