Ungdomsskolebladet nr. 7 2017

#

SEPTEMBER 2017

[

]

Bæredygtighed i halmhuset

Læringscamp i Guldborgsund Sagt ligeud om “generation præstation” 75-års jubilæum Indbydelse til Efterårskonference

Ungdomspolitik – hvorfor det?

Morsø kommune skal have ny Ungdomspolitik. Bestyrelsesformand forklarer hvorfor set med politikerens og ungdomsskolens øjne Af Jette Jepsen, Formand for bestyrelsen ved Ungdomsskolen Mors og medlem af kommunalbestyrelsen

Jeg griber hermed stafetten og vil ud fra en lokalpolitikkers synsvinkel bidrage til debatten i bladet Ungdomsskolen.

Tilpasning og Ungdomspolitik Vi har i perioden skullet tilpasse og omstrukturere som i mange andre kommuner, men har også kikket på de politikker, vi har på området.

Vi har en Ungdomspolitik formuleret i 2005, så mon ikke det er tid at få kikket på denne?

Hvad skal vi egentlig med en Ungdomspolitik? Går det ikke godt nok?

Jo – det går godt. Men vi vil gerne, at det går endnu bedre.

Fremtidens medborgere Som politiker arbejder jeg overordnet for, at Morsø Kommune skal være et dejligt sted at bosætte sig. De borgere vi har, skal vi passe godt på, så de trives her. Derfor er en Ungdomspolitik vigtig.

Hvis vores unge mennesker oplever, at de bliver taget alvorlig, bliver lyttet til, får indflydelse, har muligheder og har en fantastisk barndoms- og ungdomstid, så er håbet, at Morsø kommune bliver det sted, de som voksne gode medborgere bosætter sig.

Vi er en lille kommune, som ikke har mange uddannelsestilbud til vores unge efter ungdomsuddannelsen. Derfor er der en stor del af vores unge, der drager til de større byer for at uddanne sig. Det er fantastisk; men vi ønsker, at de kommer hjem igen og gerne tager flere med.

Processen er vigtig En Ungdomspolitik skal øge fokus på, hvad der er vigtigt for de unge, så de 2 | Ungdomsskolen #7 September 2017

netop har oplevelsen af, at Morsø Kommune er et godt sted at bo. En politik øger fokus på det, der er vigtigt – og giver perspektiver. En politik viser den retning, vi skal gå. En politik anviser

Ungdomsskolen? Hvad skal vi arbejde henimod og ikke mindst, hvem skal vi løfte sammen med i en tid, hvor nye reformer ruller ind over vores uddannelsessystem?

nogle visioner for kommunens arbejde.

Og hvad er vores politiske vision? Det har vi politikere samt de embedsmænd, der sidder i forvaltningen, en mening om. Vi kunne sagtens selv skrive en politik, som kunne stå og samle støv på en af hylderne. Men en ungdomspolitik bliver først rigtig levende og vedrørende, når den formuleres af de mennesker, den omhandler. Derfor er processen mindst lige så vigtig som det færdige resultat – hvis ikke mere vigtig.

Som bestyrelsesformand har jeg erfaret, at en ungdomsskole kan og er så utrolig mange ting. Der er mange veje at gå. En veldrevet ungdomsskole kører sit professionelle spor. Ungdomsskolen i Morsø Kommune er sikkert ledet i mange år af ungdomsskoleinspektør John Landbo, og derfor har det ikke været en vanskelig opgave at sidde som formand for bestyrelsen.

Demokratisk dannelse I processen lærer de unge om demokrati, om kommunen og dens tilbud og muligheder. De unge vil også opleve, at man må prioritere, men også at der er mulighed for at bygge noget op, hvis man yder en indsats i et fællesskab. En proces, der lærer unge om medborgerskab i et lokalsamfund. Hvad man kan forvente, men også hvilke muligheder, man har for at præge det.

En politik på området øger derfor involveringen, giver indflydelse og liv til nærdemokratiet. En politik, som er formuleret af de unge, giver en vedrørende politik, som sikrer at den aktiv bliver brugt.

Set fra ungdomsskolen Hvad skal en kommunal ungdomspolitik så bruges til set fra stolen som formand for ungdomsskolens bestyrelse?

For en kommunal institution er en ungdomspolitik et godt arbejdsredskab.

Hvilke forventninger kan kommunalpolitikkerne have til vores arbejde i

Binder sammen Men ved politikkerne, som fordeler midlerne, hvilke opgaver og funktioner ungdomsskolen egentlig udfylder?

Ungdomsskolen bliver en vigtig spiller i formuleringen af en Ungdomspolitik, som skal binde sammen med de andre aktører, der har fat i øens unge: De Unges Råd, ungdomsuddannelserne, overbygningerne i folkeskolerne og friskolerne samt foreningerne. Ungdomsskolen har berøring med et stort antal af kommunens unge mennesker. Vi har fat i 67 % af kommunens unge mellem 14 og 17 år.

Ser vi på 7.-8. årgang er tallet nærmere 90 %.

Morsø Kommunes SSP er organiseret i Ungdomsskolen Mors – også derved har ungdomsskolen et meget aktivt samarbejde med alle øens skoler.

Jeg glæder mig meget til at komme i gang med processen og arbejdet med at formulere kommunens Ungdomspolitik – både som politiker og som bestyrelsesformand. Et vigtigt arbejde.

Stafetten sendes videre til Ishøj

75 år – og stadig ung Af Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

Mere end 1.500 unge samles sidst i september på camps i Midt og Vestjylland for at fejre ungdomsskolens 75 års jubilæum. De 10 ungdomsskoler i området arrangerer ungecamps med spændende aktiviteter og fællesskab hvert år, men i år bliver det anderledes, da der også vil være en jubilæumshappening sammen med Simon Kvamm (læs artiklen på side 13).

Arrangementer som ovennævnte vidner om, at ungdomsskolen stadig har godt tag i de unge. 75 år er jo ingen alder, når man stadig holder sig ungdommelig og er parat til at prøve nye muligheder og bevæge sig ad nye veje. Og det har ungdomsskolen i høj grad været og gjort gennem årtierne i takt med, at de unges behov og den uddannelsespolitiske dagsorden har flyttet sig. Nye uddannelser, indsatsområder, aktiviteter og tiltag er kommet til – andre er forsvundet.

Men selv om ungdomsskolen kon-

Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er fredag den 8. september 2017. Blad 8/17 udkommer i uge 40.

stant er i fornyelse og til stadighed er kendetegnet ved sin store vilje til at være omstillingsparat, er kernen og missionen den samme. Den står i vores formålsparagraf – og vi lever op til den, selv om midler og metoder ændrer sig. Vi giver stadig de unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber og dygtiggør dem til samfundslivet. Og vi udvikler stadig deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Det sidste var – i krigens og de totalitære ideologiers skygge – en væsentlig årsag til, at ungdomsskolen blev født. Og det er stadig en opgave, som vi skal vægte højt.

Derfor skal vi også hilsen den fornyede fokus på dannelse velkommen.

Dannelse var overskriften for undervisningsministerens Sorø-møde her i sommer. Og det er overskriften for Ungdomsskoleforeningens efterårskonference den 31. oktober, som du

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr.

Blade herudover, pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk.

Blade ud over 50 stk. er gratis!

finder indbydelse til midt i dette blad.

Her vil vi ved hjælp af spændende gæster tage et kalejdoskopisk kig på ungdomsskolens dannelsesopgave.

Dannelse er et bredt begreb, som dækker flere perspektiver. Det kan være almendannelse og kundskaber, som der måske igen er grund til at fremme i skole og uddannelsessystemet. Det kan være moralsk dannelse for ikke at tale om klassiske dyder. Og det kan være demokratisk dannelse, som vi kender det så godt fra ungdomsskolen med vores store tradition for involvering og medindflydelse.

Ungdomsskoleforeningen ser frem til at diskutere og perspektivere dannelsesbegrebet på Efterårskonferencen.

Og så ønsker vi selvfølgelig landets ungdomsskoler tillykke med jubilæet.

75 år er godt gået, men historien slutter ikke her. Der vil altid være brug en ung ungdomsskole.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Bjarne Mouridsen Oplag 2125 ISSN 0106-4193

Ungdomsskolen #7 September 2017 | 3

Bæredygtighed og kloge hænder UngOdense inviteret skoler, fritidsklubber og unge fra ungdomsuddannelser til undervisning i miljø og energi i et halmhus

Af Bjarne Mouridsen

Ilden fænger. Flammerne suges ind, så der kommer røg op ad skorstenen. I ovnen ved siden af er den første hjemmelavede pizza allerede ved at være klar, så den kan give plads for en af de andre, som pigerne har lavet ved bordene udenfor. Lidt sort i kanten, men indbydende med kartofler, tomater, spejlæg og cremefraiche.

Lige nu er det børn og unge fra fritidsklubtilbuddet i Ungdomscenter Østre Plads, der gør brug af faciliteterne i og omkring Halmhuset – UngOdenses nye tilbud om læring for fremtiden.

Men snart vil det også være elever i almendundervisningen, i valgfag under åben skole eller unge fra andre særlige forløb, som vil nyde godt af huset og ikke kun i form af kulinariske friluftsaktiviteter, men også i undervisningsforløb som ”Innovation og Bæredygtighed”, ”De kloge hænder” eller ”Build your own”.

Fremtidens dagsorden Huset er ganske rigtigt bygget af halm, og de skrå tage er beklædt med grønne planter. Når det regner opsamles det overskydende vand i et par 1.000 liters tanke, hvorefter det genbruges. Spillevandet fra køkkenet inden for opsamles ligeledes, renses og genbruges til at vande tomatplanterne i vinduet, som fungerer som en slags drivhus.

Huset blev opført midt i Odense i 2015

4 | Ungdomsskolen #7 September 2017

Vi skal have mere fokus på de kloge hænder , siger Anders Michelsen, som er i gang med dagens høst af tomater af Odense Fødevarefællesskab, men i forbindelse med byomdannelsen i centrum skulle det have et nyt hjem.

Og det blev hos ungdomsskolen.

- Vi var fascineret af huset, og da de ikke vidste, hvor de skulle placere det, bød vi ind, fortæller viceungdomsskoleleder Erik Rasmussen og forklarer: - Bæredygtighed er fremtidens dagsorden – og ikke kun i græsrodsforeninger, men også hos en lang række virksomheder og hos uddannelsesinstitutionerne. Det har derfor været muligt for os at knytte en lang række samarbejdspartnere til projektet, så det kan få det bredest mulige afsæt.

Og det er en af de unge, som allerede

har været gennem valgfaget ”Innovation og Bæredygtighed”, enig i.

- Det er relevant for fremtiden, og så er det spændende. Det er unikt at huset er så bæredygtigt og har relationer til faget. Og så skaber huset en god stemning, siger Long Van Ngo, der går i 9. klasse på Agedrup Skole.

Et alternativ Da ungdomsskolen overtog huset, fulgte projektmager Anders Michelsen så at sige med. Han viser rundt i huset og viser de mange tegninger af fremtidsplanerne: En tilbygning, hvor de kan kompostere, en genbrugsfabrik, hvor man fx kan trække guld ud

Stina Wrang Elias

af gamle computerdele, smelte plastik om eller lave fritureolie om til diesel samt vindmølle og solenergipaneler.

Mulighederne er mange, hvis ungdomsskolen ellers finder støtte til projektets videreudvikling. Ind til videre er det selve halmhuset og dermed undervisningsfaciliteter vedrørende bæredygtig energi, som er realiseret.

Derfor kan unge fra folkeskoler, ungdomsuddannelser og fritidsklubber nu bruge huset stil valgfagsforløb, fritidsundervisning, projektugeforløb mv.

Målet er både samfundsmæssigt og pædagogisk forklarer Anders Michelsen.

- De unge kan lære at passe på miljøet og opleve, at der er et alternativ til vores brug-og-smid-væk samfund. Fx at metal kan genbruges, og at plastik ikke bare forsvinder.

Heri er et par af de unge, som allerede deltog i et valgfagsforløb sidste år enig.

- Det har været fedt at få et problem fra forsyningsselskaberne og så skulle tænke selv. Det får mig til at føle mig som en voksen mand, som skulle løse deres problemer, siger Mohammed Mounir Itani, der går i 8. klasse på Seden Skole.

- Jeg var glad for at få viden om hvilke ressourcer, der er mangel på, og hvordan man forhindrer at de ”løber ud”.

Og så var det interessant at se arbejdet med affaldshåndtering, supplerer Nicoline Bøtker Schmidt, der ligeledes går i 8. klasse på Seden Skole.

Kloge hænder Samtidig fungerer halmhuset som et alternativt læringsrum, hvilket heller ikke er uvæsentligt, påpeger Anders Michelsen: - Jeg er selv ordblind og havde en hård tid i folkeskolen. Jeg kunne ikke se formålet med det og lavede ballade i stedet. Huset her kan give de unge skoletrætte et formål med undervis-

ningen. Når de er med til at lave borde og bænke skal de kunne matematisk osv. Vi skal have mere fokus på de kloge hænder.

Eleverne er enige i, at omgivelserne betyder noget for indlæringen.

- Der var en hyggelig stemning og så gør det en forskel, at man ligesom sidder i faget og ikke i et klasselokale, lyder det fra Mohammed Mounir Itani .

- Det var en helt anderledes og motiverende oplevelse at blive undervist i et halmhus. Der var koldere, men også lige som mere luft! Det har vist mig, at hvis man har en god idé, så kan det godt blive til virkelighed, istemmer Nicoline Bøtker Schmidt.

Halmhuset tager afsæt i FN´s Verdensmål for bæredygtig udvikling og skal udgøre Odenses nye eksperimentarium for bæredygtig udvikling og læring. Stedet skal fyldes med aktiviteter, projekter og forløb for børn og unge. De fysiske rammer skal inspirere, motivere og udfordre børn og unge i praksisnære læringsforløb.

Målgruppen for projektet udgøres af børn og unge fra grundskole-alderen og op til 25 år. I læringsforløbene lægges der især vægt på: • At der er tydelig kobling mellem teori og praksis, som gør undervisningen relevant og interessant for eleverne.

• At eleverne inspireres til at forholde sig nysgerrige og eksperimenterende i arbejdet med at søge nye løsninger på bærdygtighedsproblemstillinger.

• At fremme børn og unges fordybelse og erkendelse i kreative og åbne læringsprocesser.

• At forløbene bygges op omkring innovation og ungeinddragelse.

Ungdomsskolen #7 September 2017 | 5

Læringscamp i Guldborgsund Det betaler sig med grundige forberedelser angående visitation og kommunikation med forældre, når der skal afholdes intensive læringsforløb

Af ungdomsskoleleder Hans-Erik Falck Christiansen, Guldborgsund Ungdomsskole

Guldborgsund Ungdomsskole glæder sig over at være blevet en del af projekt Læringslokomotivet. Vores bevilgede model er et intensivt læringsforløb i september planlagt som 4 ugers camp. At vi har kvalificeret os til at være med, er grundlæggende problematisk set i lyset af, at et af kriterierne var, at mere end 25 % af en årgang afgangselever blev vurderet ikke uddannelsesparate. Det kriterium kunne kommunen desværre godt matche.

Politisk har der lokalt været fokus på problemet, og i de kommunale budgetforlig for 2016 og 2017 er der for en årrække afsat penge til at løfte kommunens unge fagligt, personligt og socialt.

Tidligere aktiviteter Guldborgsund Ungdomsskole har i den sammenhæng tidligere gennemført intensive læringsaktiviteter for afgangselever og for 8. klasser. Inspirationen hentede vi hos Løkkefondens Drengeakademi og fra Københavns kommunes Københavnerakademi, krydret med vores egen forståelse og erfaring med, hvad der virker for målgruppen.

Med Læringslokomotivet og hele det set up, der er i det længerevarende planlægningsforløb, som også omfatter uddannelse af medarbejderne, har vi fået en væsentlig mere struktureret 6 | Ungdomsskolen #7 September 2017

forberedelse. Og vi har ikke mindst fået mere præcis visitation, kendskab til og sammensætning af den gruppe elever, der er udvalgt til at deltage i projektet. Inden da har det været en omfattende opgave at få den endelige elevgruppe på plads.

Samarbejdet med skolerne Det blev et langt sejt træk med at få udbredt kendskabet til indhold, form og struktur til skolerne. Det forplumrede det klare vand, at vi i samme periode havde et andet intensivt læringsforløb for kommunes 8. klasser.

Meget information tilgik skoleledelserne på møder eller på mails, og i en travl hverdag, er der ikke garanti for, at netop ungdomsskolens tilbud har højeste prioritet.

Indstillingen fra Center for børn og læring (skoleforvaltningen) var, at alle skoler skulle være en del af Læringslokomotivet. Det på trods, skulle skolerne individuelt lave en samarbejdsaftale med ungdomsskolen. Det var nok her, det blev tydeligt for skolerne, at det ikke var helt uden omkostninger at deltage, og at der reelt var tale om et samarbejde om de enkelte elever, herunder tid til opfølgning på elevernes deltagelse i det intensive læringsprojekt.

Visitationen Tidligt i forløbet var der etableret et visitationsudvalg sammensat af lederen fra UU-Guldborgsund, en skoleleder, to konsulenter fra Center for børn og læring, afdelingslederen fra

Et klart set op •

Rekruttér fagligt dygtige og engagerede undervisere, som alle deltager i et uddannelsesforløb med afsæt i Læringslokomotivets læringsgrundlag

Formidling •

• • •

Kom tidligt ud på alle grundskoler for at præsentere Læringslokomotivets indhold, form og struktur – ikke kun til skoleledelsen, men også helt ud til de lærerteams, som underviser målgruppen til daglig Tydeliggør, hvordan Læringslokomotivet adskiller sig fra andre intensive læringsforløb, som samtidig tilbydes i kommunen Understreg fx, at forløbet bygger på gode erfaringer fra andre intensive læringsforløb – herunder DrengeAkademiet, Lær for livet og Plan T. Understreg vigtigheden af efterforløb for at fastholde elevernes udbytte

Visitation • • •

Nedsæt et visitationsudvalg med repræsentanter fra grundskolernes ledelse, skoleforvaltningen, PPR, ungdomsskolen og UU UU kan med fordel inddrages i både formidling og rekruttering af elever En grundig visitation sikrer, at den målgruppe, der vurderes at ville profitere bedst muligt af forløbet, bliver udvalgt

Kommunikation med forældre • •

Referér til generelles retningslinjer vedrørende målgruppe i et standardafslag I afslaget kan der med fordel skrives anbefalinger til eventuelle alternativer i kommunen

ungdomsskolens heltidsundervisning og ungdomsskolelederen. Visitationsudvalget var også blandt deltagerne i Ungdomsskoleforeningens lokale workshop ultimo marts.

På mødet blev drøftet, hvordan skolernes personale yderligere blev gjort opmærksom på Læringslokomotivet.

Her kom en god hjælpende hånd fra UU-vejlederne, der tilbød at gå i dialog med skolernes lærerteam i udskolingen. På den måde blev en omfattende og tidskrævende opgave fordelt på flere kompetente hænder.

UU-vejlederne blev klædt på til opgaven og kunne rundt om på skolerne oplyse om formålet med Læringslokomotivet, målgruppen, hvordan ansøgningerne skulle udformes og krav til samarbejdet samt hjælpe med at få

afklaret spørgsmål og presse på for at få ansøgningerne fremsendt rettidigt.

Udvælgelse Det betød, at efter ca. halvanden måneds ansøgningsfrist, og en uge inden visitationsudvalget havde aftalt at udvælge eleverne til Læringslokomotivet, havde vi fået 14 ansøgninger!

På dagen for visitationsmødet var bunken vokset til 32 og et næsten enigt visitationsudvalg kunne vælge 22 af ansøgninger til optagelse på Læringslokomotivet.

Lidt tid blev brugt på at komme til enighed om, hvorvidt ordblinde kunne profitere af læringsaktiviteterne, om alle skoler skulle have elever med, fordeling af drenge og piger samt om elever fra skoler med mange ansøg-

ninger, skulle have afslag alene ud fra kriteriet om, at det ville give en uhomogen elevgruppe.

Forældrekommunikation Umiddelbart efter udvælgelsen fik elever, forældre og skoler besked om optagelse eller afslag. Beskeden blev sendt elektronisk og med Post Nord.

For elever, der var optaget, var der samtidig indbydelse til informationsmøde.

Langt de fleste af de forældre, der fik positiv tilbagemelding på deres barns ansøgning om optagelse, meldte hurtigt tilbage. Rigtig mange var overraskende glade for, at de havde fået et imødekommende svar, hvilke de tydeligt gav udtryk for i deres bekræftelse på at have modtaget beskeden.

Andre forældre skulle rykkes for at få bekræftet, at de havde modtaget beskeden. Til informationsmødet var der kun et afbud, resten mødte frem og fik mere information om baggrunden for Læringslokomotivet, forventninger til hinanden, praktiske spørgsmål og endelig mulighed for at møde de medarbejdere, der skal tage hånd om deres børns faglige, personlig og sociale udvikling på campen i september.

Alternativer?

Til elever, der fik afslag på deltagelse i det intensive læringsforløb, var der i beskeden oplistet kriterierne for Fortsættes næste side...

Ungdomsskolen #7 September 2017 | 7

Læringscamp i Guldborgsund... fortsat fra side 7 Læringslokomotivet samt en kort beskrivelse af visitationsprocessen. I brevet var der anvisninger på andre muligheder for i ungdomsskolen at få støtte til den unges faglige udvikling.

For elever i skolernes 8. klasser har ungdomsskolen, efter eleverne har fået de første karakterer, i det tidlige forår et intensivt læringsforløb, som elevens skole kan søge om at få den unge optaget på.

Nogle forældre og skoler kommenterede på afslaget. Af deres kommentarer er det tydeligt, at de har sat sig godt ind i de beskrivelser af tilbuddet, de har fået, og at ønsket om at få den unge med har været overraskende stort. I tilbagemeldingerne er der frustration over, at der ikke synes at være andre tilsvarende tilbud til eleverne i kommunen, eller at det har været et stort arbejde både for elev, forældre og skole at udarbejde an-

søgningen uden at det gav et positivt resultat.

De sidste forberedelser Efter sommerferien er vi optaget af at få det endelige skema for de fire uger til at falde på plads. De skolefaglige timer fra morgen til ud på eftermiddagen er der styr på. Der er også lavet aftale med eksterne ressourcepersoner om at lave andre aktiviteter, der er i tråd med arbejdet med de 7 karaktertræk. Vi har dog stadig nogle eftermiddags- og aftentimer, hvor der skal sættes overskrifter på aktiverne.

Frem mod den 4. september skal der også træffes endelige aftaler med de deltagende elevers kontaktlærere, og få aftalt hvordan samarbejdet skal struktureres.

Vi er fortrøstningsfulde og det hele skal nok falde på plads til den 4. september, hvor vi starter campen på

Sakskøbing Vandrerhjem og Ellekildeskolen. Vi synes selv, at campen kommer til at foregå i dejlige omgivelser med gode faciliteter, Vandrehjem, hal, grønne områder og en skole, der meget positivt har stillet lokaler og læringsfaciliteter til rådighed.

Vi forventer selvfølgelig, at Ungdomsskoleforeningens og Egmont Fondens engagement, et positivt samarbejde med andre ungdomsskoler og endelig vores egne anstrengelser vil afspejle sig positivt i statistikken for unge, der er parate til en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen.

VRÅDAL FRA 1.598,-/PERS. Tag ungdomsskolen med på aktivrejse til Vrådal. Få store naturoplevelser med fokus på fysiske aktiviteter og udfordringer.

5 dage/4 nætter fra kun 1.598,-/pers. fx i uge 27 2018

Prisen inkluderer: -Færgeoverfart Hirtshals - Langesund t/r -Bus Langesund – Vrådal t/r -Ophold i lejligheder med køkken (4-7 pers.)

-Aktivitetsprogram (vandretur, kanotur samt klatring og rapelling) Fast kontaktperson fra start til slut 24/7 adgang til rejsedokumenter i Gaten Kompetent vejledning til fagligt indhold Tryghed uden uventede overraskelser

Madrid fra 1.500,-

Dublin fra 2.000,-

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

8 | Ungdomsskolen #7 September 2017

Har vi glemt dannelsen?

- Et kaleidoskopisk kig pĂĽ ungdomsskolens dannelsesopgave Ungdomsskoleforeningens efterĂĽrskonference 31. oktober 2017 Odin Havnepark, Odense

Ungdomsskolen #7 September 2017 | 9

Med sine solide rødder i den folkeoplysende tradition, har ungdomsskolen altid arbejdet med dannelse. Der har blot været lidt stille om dannelsesopgaven i de senere år, hvor fokus i skoleverden har været på fagfaglighed, PISA, skolereform mv.

Er det ved at vende nu? Bogen ”Hvor står kampen om dannelsen?” har været med til at kick-starte en ny bevidsthed om dannelsesopgavens vigtighed, og det afgørende i, at vi i vores iver for at opfylde mål, ikke må forsømme debatten om formål.

Undervisningsministeren har i foråret nedsat et dialogforum, for at blive klogere på demokratisk dannelse og hvordan forståelsen for og viden om demokratiske normer kan blive mere fremtrædende.

Derfor sætter Ungdomsskoleforeningen på sin efterårskonference spot på den gryende dannelsesdebat. Hvad vil det sige at være dannet anno 2017? Er der et nyt dannelsesideal, eller..?

Hvordan kan ungdomsskoler understøtte alle unge – i en tid med et mere fragmenteret ungdomsbillede - i deres dannelsesrejse?

DU KAN MØDE Annette Vilhelmsen, direktør

Tietgen, cand.pæd. i pædagogik og tidligere minister. Annette har beskæftiget sig med ungdomspædagogik i mere end 10 år, før hun blev medlem af Folketinget og minister, bl.a. på Ungdomspædagogisk Viden- og Udviklingscenter og Nationalt Videncenter for Frie Skoler, ligesom hun i sin tid i kommunalpolitik en periode var formand for Børnog Skoleudvalget i Kerteminde Kommune.

Hun har desuden redigeret to antologier om unge.

Stefan Hermann er rektor for Professionshøjskolen Metropol og var formand det ministerielle udvalg, der i foråret kom med anbefalinger til det, der i skrivende stund forhandles på plads til en kommende forberedende grunduddannelse. Han har bl.a. en fortid som chefkonsulent i Undervisningsministeriet. Udover ”Hvor står kampen om dannelsen? (2016) har han skrevet ”Magt & oplysning. Folkeskolen 19502006 (2007); Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring (2002) samt bidraget til andre bøger om uddannelse.

Per Schultz Jørgensen er ud-

dannet skolelærer og cand.psych., Han er dr. phil. og professor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Har været medlem af

10 | Ungdomsskolen #7 September 2017

Børnerådet siden dets oprettelse og været rådets formand i perioden 1998-2001.

Han arbejder primært med undersøgelser om børn og unge, deres familieforhold, skole- og fritidsliv, sundhed og opfattelse af verden. Grundlaget er et syn på børn, der bygger på FN´s Børnekonvention. Er aktuel med bogen ”Robuste børn” (2017).

Mehmet Ümit Necef er lektor

ved Syddansk Universitet, Center for Mellemøststudier. Hans fagområde er indvandrerforskning og indvandrerpolitik. Han er kendt som en ivrig debattør og 2016 var han medlem af Kulturministeriets udvalg, der skulle vælge tyve værdier, der skulle til afstemning om Danmarkskanonen. I maj 2017 blev han udpeget til Undervisningsministeriets dialogforum om demokratisk dannelse og forståelse på ungdomsuddannelserne.

Per B. Christensen, tidl. B&K-

direktør i Næstved Kommune. Per B. har varetaget en lang række formands- og andre tillidsposter fx for BKF, Akkrediteringsrådet for de videregående uddannelser, Børnerådet, regeringstænketank vedr. integration og A. P. Møller-fondens vurderingsudvalg vedr. folkeskolemilliarden. Som 26-årig fik Per B. sit første lederjob i daværende Maribo Ungdomsskole.

Marianne Jelved er folketingsmedlem (R), tidligere partileder, økonomiminister og kulturminister. Hun er oprindeligt uddannet lærer og er cand. pæd i dansk.

Sidder i undervisningsudvalget, kulturudvalget samt en række andre udvalg i Folketinget og er partiets undervisningsordfører.

Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd, sekretariatsleder i LOF og formand for European Adult Education Association, som er en europæisk paraplyorganisation for organisationer, der arbejder med voksenuddannelse. Han er tillige formand for Venstre på Frederiksberg og medlem af Venstres hovedbestyrelse.

Jes Stein Pedersen, journalist og

studievært, kendt fra bl.a. DR og Politiken.

Han har udgivet og redigeret flere bøger og modtog i 2009 Kunstrådets formidlingspris. I begrundelsen hed det bl.a.: ”Jes Stein Pedersen tildeles prisen for sin evne til at fastholde kunstens og den kritiske journalistiks røst i samfundsdebatten og for at bidrage til at hæve niveauet for det offentlige ræsonnement.” Jes har i flere omgange modereret Ungdomsskoleforeningens konferencer.

31. OKTOBER 9.15

Kaffe, morgenbrød, indskrivning og hils på kolleger

9.45

Velkommen ved Ungdomsskoleforeningens formand Lars Buchholt Kristensen Intro til tema og dagen ved moderator Jes Stein Pedersen Er der stadig rum til dannelsen?

Arne Eggert, udviklingsdirektør i KL, giver sit bud på, hvorvidt dannelsen har en plads i en tid, hvor mål

9.55

og fremdrift fylder i uddannelsespolitikken.

10.10

Min dannelsesrejse Annette Vilhelmsen fortæller sin egen personlige dannelsesrejse, og hvordan skoler og lærere under forskellige pædagogiske strømninger har bidraget til hendes dannelsesrejse og den person, hun er i dag.

10.45

Kampen om dannelsen Skolen er blevet en slagmark. Der udspiller sig kontinuerligt en kamp om dannelsen og formningen af fremtidens borgere og de fællesskaber, de skal indgå i. På den ene side findes en position med politiskadministrative fremtidsteknikere. På den anden side en pædagogisk-konservativ længsel efter en tid, der måske aldrig har været. Hvad er mønstret i konflikten? Og hvor – iflg. Stefan Hermann – er der veje ud, så vi igen kan debattere hvad der vil være bedst for unge og uddannelsessystemet, der skal hjælpe dem på vej.

11.40

Hvordan styrker vi unges karakterdannelse?

Børn og unge skal i dag lære at være sociale, selvstændige og kunne tage ansvar. Med andre ord: karakterdannelse. Per Schultz Jørgensen giver sit bud på, hvordan vi styrker karaktertræk hos unge, som omfatter robusthed, vedholdenhed, positiv selvopfattelse, ansvarlighed og selvstændighed. Kan det læres? Og hvad kan folke- og ungdomsskoler gøre?

12.30 13.30

Frokost Demokratisk dannelse i en fragmenteret tid Ungdomsskolens har siden starten i 1942 haft demokratiforståelse som en central del af sit DNA. ”Demokrati skal genopfindes af hver generation” – et citat fra Undervisningsminister Merete Riisager, da hun i maj måned præsenterede kortlægningen og dialoggruppen om demokratisk dannelse i ungdomsuddannelser. Mehmet Ümit Necef er del af den gruppe, og vil give sit bud på den demokratiske dannelsesopgave i en tid, hvor skoler i stigende grad oplever kultursammenstød, mobning og social kontrol.

14.30

Kaffe og kage

14.50

Samtaler i Salonen: Et bud på en moderne dannelsesopgave i 2017 Marianne Jelved, Per B. Christensen og Per Paludan Hansen afslutter dagens

dannelsesrejse i en sofapassiar, hvor fremtidens dannelsesopgave sætter rammen for samtalen i salonen. Med hver deres baggrund og erfaringer kommer de tre med nye perspektiver på ungdomsskolens muligheder som del af et kommunalt system, hvor dannelse og uddannelse skal gå hånd i hånd.

15.50

Afrunding

16.00

Farvel Ungdomsskolen #7 September 2017 | 11

www.lindhardt-krull.dk

DATO:

Tirsdag d. 31. oktober 2017

MÅLGRUPPE:

Alle typer af medarbejdere, ungeråd, daglige og politiske ledelser i de kommunale ungdomsskoler, samt andre med interesse for den almene dannelse.

STED:

Odin Havnepark Lumbyvej 17 F 5000 Odense C

PRIS:

Earlybird indtil 31. august Medlemspris: Ikke medlem: Efter tilmeldingsfrist tillægges 250 kr.

TILMELDINGSFRIST:

1.485,1.650,1.995,-

2. oktober 2017.

Tilmelding er bindende efter sidste tilmeldingsfrist, og den fulde konferencepris faktureres.

TILMELDING:

Via usf.membersite.dk eller se vores hjemmeside: www.ungdomsskoleforeningen.dk

Odin Havnepark Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C Tlf. 66 149 149 ung@ungdomsskoleforeningen.dk www.ungdomsskoleforeningen.dk 12 | Ungdomsskolen #7 September 2017

Mere end 1.500 unge fejrer jubilæum Ungdomsskolens 75 år fejres sidst i september Af Bjarne Mouridsen

Den 4. juli i år var det 75 år siden, at den første Lov om Ungdomsskoler blev vedtaget. Og selv om der allerede var forsøg i gang et par steder i landet, betragtes det som ungdomsskolens fødselsdag.

Jubilæet bliver da også fejret rundt om i landet, ligesom Ungdomsskoleforeningen tidligere i år udgav en lille jubilæumspublikation, som så tilbage gennem årtierne og trak tråde op til i dag. Publikationen kan læses på vores hjemmeside under fanebladet Publikationer eller rekvireres.

Camps for de unge Da den 4. juli falder i skolernes sommerferie, blev det besluttet i stedet af markere jubilæet sidst i september, når den nye sæson er kommet godt i gang. Det sker flere steder rundt om i landet.

I kommunerne i Midt- og Vestjylland afholder de 10 ungdomsskoler fx et jubilæumsarrangement lørdag den 30. september, hvor unge fra regionen mødes i såvel Jesperhus som Vigsø feriecenter.

- Jubilæet falder sammen med den weekend, hvor vi i forvejen har vores store camps for de unge rundt om i området – noget vi gør hvert år, hvilket de unge ser frem til. Vi fejrer så jubilæet om lørdagen og har almindelig camp fredag og søndag, fortæller koordinator John Landbo fra Morsø Ungdomsskole.

Happening med Kvamm Programmet, som starter på Jesperhus og fortsætter på Vigsø om eftermiddagen, vil bl.a. omfatte tale ved Morsøs borgmester og en happening ved

Simon Kvamm sammen med de unge, hvilket vil sige 600 unge fra 7. klasse i Jesperhus og 1000 unge i Vigsø.

- Vi ved faktisk ikke helt, hvad der kommer til at ske, da det er lagt i hænderne på Simon Kvamm, siger John Landbo.

På busturen mellem de to steder vil der fortalt om ungdomsskolens historie og lovgivning og være debat herom. Endelig vil der også være forskellige ungdomsskoleaktiviteter som tv-studie og elektronisk skydning, og her inviteres de deltagende politikere og andre gæster til at deltage.

Feliks på 21 ungdomsskoler Vores lille Feliks er nu 4 sæsoner gammel, og passer i dag på data hos 21 ungdomsskoler.

Hver dag fra 8-16 er der åbent i supporten, hvor Julie og Signe hjælper og smiler.

Brugerklubben og udviklingsafdelingen med Sebastian og Jakob sikrer fremdrift.

Og selvfølgelig, er der også rum til flere ungdomsskoler, så giv et ring: 7027 1970

Ungdomsskolen #7 September 2017 | 13

Farvel til ”generation præstation” Dansk Ungdoms Fællesråd har foreslået Folketinget at nedsætte en ungdomskommission. Formanden begrunder forslaget Af Kasper Sand Kjær, formand i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd

Danske unge er pressede, stressede og ensomme som aldrig før. Undersøgelser af børn og unges mentale sundhed viser, at blandt de 10-24-årige er forekomsten af stress mere end fordoblet de seneste tyve år, og WHO forudser, at depression rykker op på en andenplads over de mest belastende sygdomme på verdensplan i 2020 og en førsteplads i 2030.

Det kræver handling, hvis ikke vi skal skabe generationer af unge med ondt i sjælen.

”Generation præstation” Det er foruroligende tal for en generation, der ellers på papiret har alle muligheder for at leve et langt sundere og bedre liv end deres forældre og bedsteforældre. Nutidens unge er da også yderst bevidste om deres muligheder, og de knokler for at udnytte dem alle fuldt ud. ”Generation præstation” fristes man til at kalde os, for vi stræber efter at levere 110 % i alle facetter af tilværelsen. Vi forventer af os selv at få topkarakterer i skolen, lande det rigtige studiejob, have en veltrænet og sund krop og være del af mange – og de rigtige – fællesskaber.

Vi arbejder så hårdt for at være en succes, at vi bliver syge af det.

Størstedelen af de unge, der lider af stress, angst, depression og ensomhed, befinder sig imidlertid i en gråzone, hvor de ikke er syge nok til psykiatrien, men heller ikke raske nok

14 | Ungdomsskolen #7 September 2017

til at fungere i en normal hverdag.

Vi har akut brug for et opgør med præstationskulturen blandt unge, hvis ikke vi vil se en hel generation knække.

er kommet ud på arbejdsmarkedet.

De individuelle og samfundsmæssige konsekvenser er alt for store.

Nedsæt en ungdomskommission

Som formand for DUF og 72 frivillige børne- og ungdomsorganisationer repræsenterer jeg den del af Foreningsdanmark, hvor mange børn og unge tilbringer deres fritid.

Det frivillige foreningsliv har også et stort ansvar for at sikre alle børn og unge et godt liv.

DUFs medlemsorganisationer arbejder hver dag for at skabe mangfoldige, rummelige og stærke fællesskaber med plads til alle. Fællesskaber, hvor børn og unge får et ugentligt frirum, og hvor deltagelsen ikke er en endnu en ting på to-do-listen over vejen til succes. Mange børn og unge får i foreningslivet øjnene op for, at det kan betale sig at støtte og stå på skuldrene af hinanden i stedet for altid at konkurrere og måle sig med andre.

Der findes desværre ikke noget quickfix til at forandre en usund kultur.

Det kræver tværtimod en langsigtet og samlet national indsats. Unges mentale velbefindende eller mangel på samme har heldigvis fået politisk bevågenhed, og Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen brugte sin partiledertale på årets folkemøde til at italesætte problemet og opfordrede til, at vi som samfund må finde en løsning.

At politikerne på Christiansborg har fået øjnene op for problemet, er et vigtigt skridt på vejen til at hjælpe de alt for mange unge, der kæmper med angst, depression og ensomhed.

I Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har vi som reaktion på Mette Frederiksens opfordring foreslået Folketinget at nedsætte en ungdomskommission.

En ungdomskommission skal kigge nærmere på, hvorfor så mange unge ikke magter at stå op om morgenen, ikke kan overskue at tage i skole eller at være sammen med vennerne - og hvad vi som samfund kan gøre ved det. For vi kan ikke bare se stiltiende til, mens generationer af unge slider sig selv ned, inden de overhovedet

Foreningslivet har også et ansvar

Fællesskaber som succesparameter En ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) viser, at det at indgå i stærke fællesskaber er af stor betydning for de unge. Nutidens unge er ikke selvcentrede individualister, som de ellers ofte får skudt i skoene, men prioriterer og værner om fysiske fællesskaber.

CeFUs undersøgelse peger samtidig

Bogomtale:

Flere ”opkomlinge” i uddannelserne

på, at antallet af fællesskaber også er et succesparameter for de unge: Mange fællesskaber er lig med succes, mens få eller ingen fællesskaber gør dig til en fiasko.

Præstationskulturen har åbenbart også sneget sig ind i foreningslivet, som jo ellers var tænkt som et frirum til ”bare” at være uden at blive målt og vejet.

Et godt ungdomsliv er vores fælles ansvar Vi står som samfund over for en enorm opgave i at få vendt den negative udvikling i unges mentale sundhed, og den er ikke løst med, at problemet får opmærksomhed i medierne og på Christiansborg.

Vi er nødt til at tage et fælles ansvar for at skabe et samfund, hvor vores børn og unge kan trives og ikke har mistet modet og gejsten på tilværelsen, før de overhovedet er kommet i gang med den.

Af Søren Hanmann Larsen

I bogen ”Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?” udfolder Agi Csonka, direktør i VIVE, tidl. i SFI og EVA, formand for Rådet for Børns Læring og selvudråbt ”opkomling” om sine egne udfordringer med at aflæse kulturelle koder på sin vej fra op i hierarkiet og væk fra sin arbejderklassebaggrund.

Koder skal aflures Ofte er det nemlig ikke det faglige, der volder børn og unge fra uddannelsesfremmede hjem problemer, men det at aflure sociale og kulturelle koder og lære at benytte dem i praksis. ”..på min forældres arbejdspladser var det en kompetence at holde sin mund og tage imod ordrer. På universitetet er det det stik modsatte, der giver point. Det jeg ikke fik med hjemmefra, var at diskutere og reflektere…”, skriver hun blandt andet i en af de mange tankevækkende anekdoter fra egen opvækst.

Hun fortæller tillige om hvordan det kan være en smertefuld proces for såvel barn og forældre, når barnets værdier flytter sig væk fra familien.

Gode forslag Men i bogen kommer Agi Csonka også med forslag til, hvad skolerne kan gøre for at hjælpe denne gruppe af unge.

Fx opfordrer hun til et bredere faglighedsbegreb, der også anerkender nogle mere praktiske færdigheder, som er værdier i arbejderklassen. Og hun opfordrer direkte til at benytte den understøttende undervisning og åbne skole til nogle mere praksisnære og konkrete undervisningsforløb.

Med sine 76 sider er bogen hurtigt læst og kan anbefales til alle, der arbejder med unge fra miljøer, hvor uddannelse ikke ligger lige til højrebenet.

Agi Csonka: Hvordan får vi mere lighed i uddannelse? Informations Forlag 2017, 76 sider

Om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd DUF er en service- og interesseorganisation for 72 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer.

Vi arbejder for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og i demokratiet.

Læs mere på www.duf.dk

Ungdomsskolen #7 September 2017 | 15

KENDER DU FORLAGET ALFABETA? Undervisningsmaterialer til unge i dansk, dansk som andetsprog og matematik

Alfabeta udgiver undervisningsmaterialer til unge og voksne, der skal lære dansk og matematik på 9.–10. klasses- niveau. Mange af Alfabetas materialer er tilpasset elever, der har dansk som andetsprog. Andre bøger er særligt udviklet til danske elever, der har vanskeligheder i dansk og matematik og derfor skal have stoffet præsenteret på en enkel og overskuelig måde. Kig ind på alfabetaforlag.dk eller ring og få en snak med en af vores redaktører.

De fleste af Alfabeta s bøger fås n u o g så s om i-bøger! K ontakt os fo r at få gratis adg ang frem til 15. septembe r 2017.

Her er et udvalg af vores titler: Basis og Basis ordklasser

Læs en periode

kke øvelser, der aktiverer kursisternes viden

af periodens temaer. Derefter præsenterer

med efterfølgende opgaver. Teksterne er

et tilgængelige og med ordforklaringer.

, der modtager undervisning i dansk på meritniveauerne G-D.

ALFABETA

9 788763 603355

www.alfabetaforlag.dk

en periode

basis basis

Samlet består materialet af en grundbog og et ordklassehæfte. I grundbogen introduceres den danskfaglige genrelæsning, hvor det nødvendige kendskab til genrebegreber og analyseredskaber opnås gennem originale opgaver og relevante tekster.

Derudover tilbyder Basis et læsekursus og et skrivekursus.

Læsekurset sikrer kursisten et godt udgangspunkt for at blive en god og sikker læser. Skrivekurset præsenterer de klassiske skrivegenrer gennem modeltekster, øvelser og genreskabeloner.

Basis er et unikt, gennemtænkt materiale til basisuddannelserne på VUC.

Samlet består materialet af en grundbog og et ordklassehæfte.

I Basis – ordklasser præsenteres de tre store ordklasser: substantiver, verber og adjektiver. Reglerne for morforlogi, uregelmæssige stavemønstre og udtale forklares og øves gennem mundtlige og skriftlige øvelser.

Basis – ordklasser er tiltænkt AVU på VUC, men kan med fordel også anvendes på andre uddannelsessteder, hvor der undervises i dansk som andetsprog: FVU, sprogskoler, efterskoler og højskoler.

dansk som andetsprog

Basis – ordklasser gennemgår de tre store ordklasser: substantiver, verber og adjektiver. De vigtigste regler for morforlogi, udtale og uregelmæssige stavemønstre forklares og øves gennem mundtlige og skriftlige øvelser. Basis – ordklasser er tiltænkt AVU på VUC, men kan med fordel også anvendes på andre uddannelsessteder, hvor der undervises i dansk som andetsprog: FVU, sprogskoler, efterskoler og højskoler.

METTE HØJBERG

Læs

eriode fem litterære perioder: romantikken,

iden (socialrealismen), modernismen og

er, støttende billeder og inspirerende

kster i et historisk og kulturelt perspektiv.

ORDKLASSER

Basis er et unikt, gennemtænkt materiale til basisuddannelserne på VUC.

METTE HØJBERG

En enkelt introduktion til periodelæsning og de vigtigste perioder i dansk litteraturhistorie.

Susanne Maarbjerg og Søren Lindskrog

Et materiale der kommer hele vejen rundt om danskfaget og introducerer til både læsning, skrivning, genrer og grammatik.

GRUNDBOG

dansk som andetsprog

I grundbogen introduceres den danskfaglige genrelæsning, hvor det nødvendige kendskab til genrebegreber og analyseredskaber opnås gennem originale opgaver og relevante tekster.

Derudover tilbyder Basis et læsekursus og et skrivekursus.

Læsekurset sikrer kursisten et godt udgangspunkt for at blive en god og sikker læser. Skrivekurset præsenterer de klassiske skrivegenrer gennem modeltekster, øvelser og genreskabeloner.

9 788763 604574

www.alfabetaforlag.dk

ALFABETA

ALFABETA 9 788763 604697

www.alfabetaforlag.dk

ALFABETA

9788763604574_omslag.indd 1

01/07/2016 12.01

9788763604697_omslag.indd 1

01/07/2016 12.14

18/11/14 15.47

Dyrk dansk og Dyrk mere dansk

Anne Weile Susanne Maarbjerg

Dyrk dansk er en alt-i-ét-danskbog til unge og unge voksne, der modtager danskundervisning på meritniveau G-D. Materialet er udviklet specielt til unge på landets VUC’er, produktionshøjskoler, ungdomsskoler, efterskoler, tekniske skoler, handelsskoler m.m. - og selvfølgelig også til folkeskolens afgangsklasser.

Dyrk dansk er opdelt i 6 hovedafsnit: noveller, lyrik, eventyr, billeder, film og tv og sagprosa. Alle tekster har løbende ordforklaringer og bagest i bogen er der både et minilex over de forskellige begreber, samt en redskabsliste som fortæller, hvor i bogen man kan finde de forskellige analyseredskaber.

Til hvert hovedafsnit er der udarbejdet opgaver, som skal motivere til fordybelse, refleksion, afprøvning af de danskfaglige redskaber og bevidsthed om sproget og dets anvendelsesmuligheder.

stave stave stave PROfilen stave PROfilen stave PROfilen PROfilen U L L A BE NDI X O G JE T T E H E L L AN D

U L L A BE N DI X O G JE T T E H E L L AND

U L L A BE N DI X O G JE T T E H E L L AND

12345

Anne Weile Susanne Maarbjerg

re

me

Dyrk mere dansk er en alt-i-ét-danskbog til unge og voksne, der modtager danskundervisning på meritniveauerne G – D. Materialet er udviklet til kursister og elever på VUC, produktionshøjskoler, ungdomsskoler, efterskoler, tekniske skoler, handelsskoler og folkeskolens afgangsklasser.

Dyrk mere dansk er en selvstændig opfølgning på succesbogen Dyrk dansk, som udkom i 2008.

Dyrk mere dansk er opdelt i 5 hovedafsnit: noveller, lyrik, biografier, drama og sagprosa. Til hvert hovedafsnit er der udarbejdet opgaver, som skal motivere til fordybelse, refleksion, afprøvning af danskfaglige redskaber og bevidsthed om sproget og dets anvendelsesmuligheder.

Anne Weile, læreruddannet 1985, indvandrerlæreruddannelsen 1992, læsepædagoguddannelsen 1998 og FVU-læreruddannelsen 2001. Siden 2006 medlem af opgavekommissionen i dansk.

Susanne Maarbjerg, læreruddannet 1989, læselæreruddannelsen 1998, suppleringskursus i FVU-læsning 2003, læsepædagoguddannelsen 2004.

Siden 1998 medlem af opgavekommissionen i dansk som andetsprog.

Anne Weile, læreruddannet 1985, indvandrerlæreruddannelsen 1992, læsepædagoguddannelsen 1998 og FVU-læreruddannelsen 2001. Siden 2006 medlem af opgavekommissionen i dansk. Ansat på HF & VUC FYN Odense.

Susanne Maarbjerg, læreruddannet 1989, læselæreruddannelsen 1998, suppleringskursus i FVU-læsning 2003, læsepædagoguddannelsen 2004.

Siden 1998 medlem af opgavekommissionen i dansk som andetsprog.

Ansat på HF & VUC FYN Odense.

Alfabeta

ISBN 978-87-636-0238-9

www.alfabetaforlag.dk

Staveprofilen

U L L A BE NDI X O G JE T T E H E L L AN D

U L L A BE NDI X O G JE T T E H E L L AN D

En anderledes og inspirerende gennemgang af de klassiske danskfaglige genrer og begreber.

PROfilen

Giver unge og voksne med stavevanskeligheder kvalificeret og effektiv hjælp.

NY UDGAVE ALFABETA

89.indd 1

NY UDGAVE

8/30/11 11:31 AM

ALFABETA

NY UDGAVE ALFABETA

NY UDGAVE

www.alfabetaforlag.dk

Fanny Slotorub

At skrive

At skrive Tekstsammenhæng og argumentation

og argumentation

e bag i bogen

kst? At skrive giver et bud på to vigtige greb, som det vil skrive gode argumenterende tekster: nemlig hvor­ ns sammenhæng, og hvordan man arbejder med selve

en skrivebog til undervisningen i dansk som andet­ øver kursisterne i at forbedre og variere deres skrift­ umenterende tekst.

rd og kohæsion; dvs. at der arbejdes med de delelemen­ kabe sammenhæng imellem forskellige dele i en tekst. forbinderord kan bruges til argumentation, uddybning, konklusion m.v.

Fanny Slotorub

At skrive Tekstsammenhæng og argumentation

kriveprocessen og indeholder en trin­for­trin gennem­ ygge en sammenhængende argumenterende tekst og ursisterne at strukturere deres tekster, argumentere for e og konkludere.

ALFABETA

NY UDGAVE ALFABETA

Fonologik 1 og 2

Bogen træner eleverne i at skabe sammenhæng og argumentere meningsfuldt, når de skriver tekster.

Med udgangspunkt i den multisensoriske metode lærer materialerne ordblinde at stave.

aktiske hæfte, Skriveguiden, hvor oversigter med eksem­ inger samt eksemplariske modeltekster står sammen e skriveprocessen.

ister på modul 4 og 5 på Danskuddannelse 3, og kur­ med de elementer, der er nødvendige for at bestå Prøve å anvendes på højskoler, på VUC, FVU, i folkeskolen og stemet, hvor der arbejdes praktisk med opbygning af

dervisning, – men kan også benyttes til selvstudium, da ste på www.alfabetaforlag.dk

Københavns Sprogcenter og har i mere end 10 år været sk 3.

www.alfabeta.dk

Alfabeta

ISBN 978-87-636-0418-5

Alfabeta 29/06/2016 14.54

Skriv godt i genrer

Gennem modeltekster og øvelser søger bøgerne at gøre eleverne til gode og genrebevidste skribenter.

edes med: en kort definition, et genreskema og en modeltekst. For at styrke træner kursisterne gennem forskellige øvelser genrernes forskellige g til alle genrer er der udarbejdet et responsark til brug for systematisk og ons på egne og andres tekster.

Sidst i bogen giver forfatterne en række nyttige råd til selve skriveprocessen og supplerer med yderligere 30 selvstændige skriveøvelser.

Skriv godt – skriv i genrer henvender sig primært til kursister på VUC niveau G-D i faget dansk som andetsprog og dansk, men kan selvfølgelig også bruges på andre danskuddannelser.

En bog fyldt af praktiske tips, regler og øvelser i dansk grammatik.

Grammatik i brug af Fanny S l ot or u b

Materialet indeholder øvelser på to niveauer, et niveau til introduktion eller repetition af et grammatisk emne, og et niveau med sværere opgaver.

Inden for hvert kapitel er der en progression, der går fra bevidstgørelse til mere frie og selvstændige øvelser med fokus på egenproduktion. Man behøver ikke gennemgå kapitlerne i kronologisk rækkefølge; nogle af kapitlerne kan bruges til repetition, andre til introduktion af nye grammatiske emner. Hvert kapitel afsluttes med en test udarbejdet for at tilskynde kursisten til selv at reflektere over arbejdet med det aktuelle grammatiske forløb.

SKRIV I GENRER

Skriv godt – skriv i genrer har svarene. I 12 kapitler gennemgår bogen de syv vigtigste skrivegenrer som anvendes ved prøven i skriftlig dansk og dansk som andetsprog. Til hver genre har bogens to forfattere Søren Lindskrog og Susanne Maarbjerg udarbejdet et indledende genreskema med efterfølgende eksemplariske modeltekster. De forskellige genrer eksemplificeres også gennem udvalgte fiktive og nonfiktive primærtekster med tilhørende skriveøvelser.

SKRIV GODT

e genrer henvender sig til kursister på VUC niveau G-D i faget dansk, men kan bruges på andre danskuddannelser samt i faget dansk som Hvordan skriver man en andetsprog. god kommentar og hvad er teknikken bag et godt argument? Hvad er forskellen på et referat og et resumé? Og hvilke skriveteknikker er gode, når man skal i gang med at skrive?

Grammatik i brug π opfordrer kursisten til at arbejde induktivt og selv finde og formulere de grammatiske regler π træner kursisten i at bruge de grammatiske regler korrekt i fri skrift og tale π lærer kursisten at blive bedre til at opdage sprogfejl og til selv at finde og forstå de grammatiske forklaringer på fejlene.

Grammatik i brug

Grammatik i brug består af en opgavebog med både mundtlige og skriftlige øvelser og et opslagshæfte – Grammatikhæftet – som ligger bag i bogen med gennemgang og forklaring af almene centrale grammatiske emner.

e genrer supplerer Skriv godt-serien med genrerne: blog, klumme, anmeldelse, atindlæg og informerende artikel.

r at målrette deres tekster til en bestemt modtagergruppe, og endelig er der et an god argumentation bygges op.

Grammatik i brug

Her er bogen, der med en sand guldgrube af ideer, fif og gode forklaringsmodeller er udarbejdet, så den tilgodeser det daglige arbejde med grammatik i danskundervisningen på både DU2 og DU3, indtil kursisterne har fået et solidt grammatisk fundament.

Grammatik i brug kan også benyttes til selvstudium og individuel træning enten i klassen eller som hjemmearbejde, da der findes facitliste på www.alfabetaforlag.dk.

ISBN 978-87-636-0265-5

Alf a bet a

www.alfabetaforlag.dk

om_9788763602655.indd 1

29/03/11 15.15

04/11/2016 14.40

Følg Alfabeta på Facebook.com/alfabetaforlagegmont 16 | Ungdomsskolen #7 September 2017

www.alfabetaforlag.dk

Bliv en del af noget større Medio august dumpede en henvendelse ind i mailboksen hos alle landets ungdomsskoler. Det stod vist i en af de tilbagevendende nyhedsmails til skolerne – sammen med en række andre brugbare informationer.

Der er tale om en opfordring til skolerne vedtaget enstemmigt i Ungdomsskoleforeningens bestyrelse om at melde sig ind i Forum 100% (læs mere på www. forum100.dk). Økonomisk er der ovenikøbet en introduktionspris på favorable vilkår, som til en start gør det billigere end et abonnement på en landsdækkende avis.

Det rigtig gode spørgsmål er jo så: Jamen, hvorfor skal min ungdomsskole være medlem? Vel ikke kun fordi, at det er billigt?

Nej, på ingen måde. Jeg vil gerne i det følgende uddybe, hvorfor bestyrelsen var helt enige om at tilslutte sig, at sekretariatsfællesskab og medlemskab af Forum100% er en god idé: For det første er der spørgsmålet om ”strategisk placering” i et uddannelseslandskab. Sagt lidt mere jordnært handler det om, at skoleformen, Ungdomsskoleforeningen og rigtig mange medlemsskoler har ønsker om at placere sig som en central spiller i den overgang, der befinder sig mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Det er lige nøjagtigt i det brændpunkt, Forum 100% opererer uafhængigt og neutralt for at understøtte de unge

Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef

i overgangen. Uden at suboptimere – og uden at skulle tænke på taxametertilskud, som andre skoleformer er nødt til, hvis de vil opnå sorte tal på bundlinjen.

For det andet, fordi vi bliver ”en del af noget større”, som det hedder på nudansk. I Forum 100% er vi i en form for interessefællesskab med erhvervsskoler, VUC, produktionsskoler, UU og ungeforskningen. Det er spændende og givende at lære af hinandens forskelligheder – og et godt signal til politikerne om, at vi kan arbejde sammen.

For det tredje, fordi du får billig adgang til relevante projekter med tværgående ungerelevans. Eksempler er det nuværende landsdækkende projekt omkring ”rusmidler” i ungdomsuddannelse. Karaktergivning (eller ej – og på evt. hvilke alternative måder?) er et andet eksempel herpå. Helt aktuelt arbejdes der med planer om projekter indenfor ”ensomhed”, som jo er en fælles udfordring for mange unge i ungdomsuddannelserne.

Endelig har Forum 100% indtil videre afviklet mere end 20 uddannelseshold i et forløb kaldet ”Ledelse i praksis”, som vil give merit med 15-20 ECTS point i forhold til diplomlederuddannelsen. Underviserne er erfarne ledere fra ungdomsuddannelserne. Også i den nye version af Ledelse i praksis vil den praktiske del være i centrum.

Så, jo, der er rigtig mange gode grund til at melde sig ind – og blive en ”del af noget større”.

Aktive studierejser med BENNS Aktiv ved Gardasøen Inkl. cykelleje og ½ dags guide, derudover er der mulighed for kanotur, trekking, klatrebane og udflugt til f.eks. Veroona

Aktiv ved Cesky Raj Inkl. helpension, trekking, o-løb, klatring/rapelling og bueskydning Priser pr. person i flersengsværelse på hostel

fra kr.

2.475 pr. person 5 dage / 4 nætter med fly

fra kr.

1.655 pr. person 5 dage / 3 nætter med egen bus

Vi skræddersyr jeres studietur Ring 65 65 65 63 | group@benns.dk | benns.dk/studietur

Ungdomsskolen #7 September 2017 | 17

Statistik 2016/17 Så er det tid for at indberette igen.

Statistiksæsonen for skoleåret 2016/17 er officielt skudt i gang.

Deadline for indberetning af data er den 1. oktober 2017.

For tredje år i træk drager vores statistikmedarbejder Christina Bremholm rundt i landet og afholder camps i LU-kredsene.

I skrivende stund er 6 ud af 8 aftaler på plads. Du kan se datoer og steder på www.ungdomsskoleforeningen.dk

DEA konference om udsatte unge Den 24. august afholdt DEA konference om udsatte unge med afsæt deres analyse og publikation ”De udsatte unge i forberedende tilbud”, som blev omtalt i sidste udgave af bladet.

På konferencen præsenterede DEA deres analyse og anbefalinger, men også politikere og praktikere medvirkede.

Ungdomsskolen i Glostrup fortalte

18 | Ungdomsskolen #7 September 2017

således om deres heltidsundervisning.

Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltog for Ungdomsskoleforeningen.

Møde med KL Sidst i august var Ungdomsskoleforeningen til møde i KL om deres nye udspil ”Godt på vej – mod uddannelse og job”. Publikation giver en række konkrete anbefalinger til, hvordan udfordringerne med at få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse kan imødegås. Ungdomsskolens mulige rolle i dette var til drøftelse.

Elevdemokrati Demokratisk dannelse er på dagsordenen for tiden. Derfor har Ejnar Bo Pedersen og Mads Søndergaard Thomsen sidst i august været til møde med Danske Skoleelever for at høre mere om deres erfaringer med elevindflydelse og medbestemmelse – samt fortælle om ungdomsskolens arbejde med demokratisk dannelse.

Sekretærnetværk Den 29. august var der møde i sekretærnetværket, som havde besøg af Rene Bredo og Bent Mortensen fra HK Kommunal Midt, som talte om fremtidens ungdomsskolesekretær samt det daglige krydsfelt mellem ledelse, øvrige medarbejdergrupper og forældre/unge. Sekretærnetværket er for alle administrative medarbejdere i ungdomsskolen.

Netværksmøder Der vil være netværksmøder i øst og vest i september måned, nærmere bestemt den 19. september i København og den 21. september i Aalborg. På møderne vil der bl.a. være oplæg ved Agi Csonka, som er aktuel med bogen ”Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?”, som vi anmelder på side 15 her i bladet. Invitation med nærmere information er sendt til skolerne.

Fra græske akademier til uddannelse for alle Pædagogikkens idéhistorie fortælles i ny grundig bog

Af Bjarne Mouridsen

Der kan synes langt fra de gamle græske filosoffer til vore dages PISA-undersøgelser og kompetenceudvikling.

Det er der også, men alligevel går der en inspirations- og udviklingslinje hele vejen fra grækernes forestillinger om opdragelse og pædagogik, over kristen oplæring, reformation og oplysningstid til reformpædagogik og livslang læring.

Udviklingen fortælles sobert og grundigt i ”Pædagogikkens Idehistorie” skrevet af det erfarne trekløver Ove Korsgaard, Jens Erik Kristensen og Hans Siggaard Jensen. Bogen forsøger så at sige at komme bag den pædagogiske og didaktiske praksis op gennem den europæiske historie – en udviklingshistorie fortalt med afsæt i de forskellige epokers samfundsmæssige forhold og de institutionelle rammer, der opstår, hvad enten vi taler om græske akademier, latinskoler, børnehaver, folkeskoler eller højskoler. Og, nej, ungdomsskolerne er desværre ikke nævnt, selv om de lige så godt kunne have været det.

Syv epoker Efter indledningsvist at have redegjort for antikken og middelalderen, har forfatterne valgt at opdele udviklingen i syv epoker, hvoraf flere overlapper hinanden: • Reformation og kristen oplysning (1536-1750)

Såvel moden som pædagogikken har ændret sig gennem tiden (arkivfoto: Dalum Ungdomsskole) •

Oplysning og nyttige kundskaber (1750-1820) • Nyhumanisme og dannelse (17761850) • Folket og national dannelse (1830-1940) • Naturalisme og reform-pædagogik (1870-1945) • Progressivisme og demokratisk dannelse (1940-1989) • Globalisering og livslang læring (1989-) En sådan periodemæssig opdeling medfører altid en risiko for forenkling, men forfatterne formår fint at lade de forskellige epoker spejle sig i hinanden og refererer tilbage eller frem.

begreber og institutioner sat ind i en idehistoriemæssig sammenhæng.

Mest interessant og genkendeligt set med ungdomsskolebriller bliver bogen, når vi kommer frem til Hal Koch og tiden omkring 2. verdenskrig, hvor pædagogikken relateres til demokratisk dannelse, hvilket som bekendt også var tankerne bag ungdomsskolens fødsel.

Udviklingen derefter er lidt som et deja-vu, hvor mange idéer, tanker og begreber – gruppearbejde, learning by doing, livslang læring og uddannelse for alle for blot at nævne nogle få eksempler – er velkendte fra vores egen verden eller fra vores egen skoletid.

Vores egen tid og udvikling

Ove Korsgaard, Jens Erik Kristensen og Hans Siggaard Jensen: Pædagogikkens idehistorie. Aarhus Universitetsforlag 2017, 524 sider.

Det er interessant at se sammenhænge på tværs af tidsaldre og se de mange velkendte pædagogiske

Ungdomsskolen #7 September 2017 | 19

Ungdomsskoler på Ungdommens Folkemøde Ungdommens Folkemøde finder sted i Søndermarken i hovedstaden den 7. og 8. september. Her vil også ungdomsskoler bidrage med workshops og events.

Høje-Taastrup og Ishøj Ungdomsskoler sætter spot på værdier og demokrati i DEAs telt om torsdagen – og KKU har egen stadeplads sammen med UU, hvor der vil være en lang række events begge dage, fx kan man skrive sin egen protestsang eller lave sin egen valgplakat. Billedet er fra KKUs stand sidste år.

Læs mere på www.ufm17.dk

75 års jubilæum Sidst i september markeres ungdomsskolens 75 års jubilæum rundt om i landet. På side 13 her i bladet kan du læse om fejringen i Midt- og Vestjylland, ligesom lederen tager afsæt heri.

Og husk, at du på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside finder vores lille jubilæumspublikation, som blev udgivet først på året.

Har vi glemt dannelsen?

De fire midtersider i denne udgave af bladet byder på en spændende invitation. Den 31. oktober finder Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference sted i Odin Havnepark i Odense og konference vil give et kalejdoskopisk kig på ungdomsskolens dannelsesopgave.