Ungdomsskolebladet nr. 7 2018

Ungdomsskolen

SEPTEMBER 2018

Næstved i nærkontakt med Tanzania E-sport i Helsingør Udvikling af heltidsundervisningen

Ind i naturen Sorø-mødet havde fokus på naturvidenskaben i skole og uddannelsessystemet AF BJARNE MOURIDSEN

”Vi skal dyrke og styrke de naturvidenskabelige fag – både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.”

Sådan sagde undervisningsminister Merete Riisager (LA), da hun i marts måned lancerede regeringens naturvidenskabsstrategi. Og den tråd blev taget op ved årets Sorø-møde, som med overskriften ”Ind i naturen” netop havde naturvidenskaben i uddannelsessystemet som omdrejningspunkt.

Ved Sorø-mødet trak Merete Riisager ifølge Altinget tråde til sidste års tema, som var dannelse: ”Naturfagene er en del af dannelsesbegrebet – og det er en del, som er trængt”, sagde hun ifølge Altinget.

Medvind på området Sorømødet var som altid med en række oplæg om emnet og deltagere fra et bredt udsnit af uddannelsesverdenen. Og fra flere sider lød der stor opbakning til den øgede fokus på naturvidenskaben. Såvel lærernes formand Anders Bondo Christensen som direktør fra det nationale center

for læring i natur, teknik og sundhed, Astra, Mikkel Bohm udtrykte således ifølge Altinget tilfredshed med øgede og vedvarende indsats for at fremme de naturvidenskabelige fag. ”Jeg har arbejdet med det her i 20 år, og jeg har aldrig tidligere oplevet så meget medvind på området”, er Mikkel Bohm citeret for at sige.

På mødet blev ministeren bl.a. opfordret til at inddrage omverdenen mere i skolen og give mere plads til flere eksperimenter.

En ABC på vej Regeringen forventes snarligt at præsentere nogle konkrete initiativer under dens naturfagsstrategi, hvortil der er afsat 180 millioner kroner i årene 2018-2024. Et af initiativer er en ”Naturvidenskabens ABC for hvert uddannelsestrin.

En del ungdomsskoler tilbyder ligeledes aktiviteter inden for naturfagsområdet – såvel i form af fritidsundervisning som valgfag i folkeskolen under den åbne skole.

Ungdomsskoleforeningen har også planer på området, idet foreningen er i dialog med

Fysik på gymnaiseniveau for nørder i Frederikshavn Ungdomsskole (arkivfoto)

Astra omkring et fælles initiativ. Læs mere herom i lederen på side 3.

Feliks - på 30 skoler landet over Vores lille Feliks er nu 6 sæsoner gammel og trives og vokser med gode input fra skolerne.

Hver dag fra 8-16 er der åbent i supporten, hvor Julie og Sille hjælper og smiler.

Brugerklubben og udviklingsafdelingen, med Sebastian, Jonas og Jakob, sikrer fremdrift.

Og selvfølgelig er der også rum til flere ungdomsskoler, så giv os et ring: 7027 1970

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018

Nyt skoleår – nye opgaver A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

Dette nummer af Ungdomsskolen afspejler om noget det, jeg har brugt en del lederplads på i min formandstid. Ungdomsskolen er den lokale aktør, der griber de lokale og landsdækkende tendenser, eller den er mønsterbryder, der sætter nye dagsordener. En afspejling af en meget mangfoldig skoleform, der omfavner den tid vi lever i til gavn for de unge.

Du kan her i bladet læse om et heltidsundervisningsprojekt, møde vores nye medlem i bestyrelsen Pernille Refstrup, læse om e-sport i Helsingør og endelig om det nyligt nedsatte stresspanel. Andetsteds kan du læse om det årlige Sorømøde, afholdt af undervisningsministeren, som dette år havde naturvidenskaben på dagsordenen.

Jeg vil i den anledning benytte denne lederplads til at fortælle, at vi i et par måneder har været i dialog med det nationale center for undervisning i natur, teknik og sundhed (Astra) og en endnu unavngiven fond om et kommende samarbejdsprojekt, der skal motivere flere unge til at interessere sig for de såkaldte STEM-skills (science, technology, engineering og mathematics).

Astra og fonden har vist stor interesse for måden, vi i Ungdomsskoleforeningen har rullet projekter ud de senere år: Udpegning af et antal modelskoler, der gør sig erfaringer i år et og udpegning af følgeskoler i år to osv.

Samtidig er der fra de to interessenters side stor interesse for vores fritidsundervisnings store styrke i, at de unge – af egen interesse – vælger at benytte deres fritid til at dygtiggøre sig indenfor disse områder.

Ungdomsskolerne har stor erfaring indenfor dette område – eksempelvis gennem deltagelse i first-lego-league, robotprogrammering, FabLab og generelt udvidelse af værkstedsrelaterede fag. Hvis du vil vide mere, så følg med i Ungdomsskoleforeningens nyhedsbreve og på vores hjemmeside i de kommende måneder.

Ovenstående er blot endnu en aktivitet i et i forvejen mangfoldigt program i den lokale ungdomsskole – præcis som foreningens engagement og samarbejdet med EgmontFonden omkring Læringslokomotivet.

Foruden dette nye initiativ vil det kommende år selvfølgelig også byder på andre

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Næstved Ungdomsskoles kaffe fra Tanzania

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

Oplag 2125

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er torsdag den 6. september. Blad 8/18 udkommer i uge 40.

Jeg ser frem til det kommende års samarbejde med medlemsskoler, gode kolleger og vores samarbejdspartnere i alle regi. overskrifter – ikke mindst i form af et ventet politisk udspil omkring udskolingen og.

10. klasse. Også her vil vi selvfølgelig være skarpe på at sikre skoleformens interesser.

Jeg ser frem til det kommende års samarbejde med medlemsskoler, gode kolleger og vores samarbejdspartnere i alle regi.

Rigtig god læselyst!

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018 | 3

Unges online kriminalitet Selv om problemet ikke er stort, savner de unge digital opdragelse, lyder det i undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. SSP-Samrådet vil have fokus på området og ser gerne, at ungdomsskolen også engagerer sig AF BJARNE MOURIDSEN

Jo, der bliver begået kriminalitet på internettet. Og de unge er også blandt udøverne. Men omfanget er heldigvis ikke stort, viser en ny undersøgelse af unges kriminalitet på nettet, som forskere ved Københavns Universitet har foretaget for Det Kriminalpræventive Råd.

- Vi ser, at langt de fleste unge hverken begår online eller offline kriminalitet. Nettet skaber nye muligheder, som på mange måder gør det lettere at begå visse typer kriminalitet. Men det er heldigvis de færreste unge, der benytter sig af de muligheder, udtaler formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Henrik Dam. Øget fokus Men der er nok ingen tvivl om, at det er et område i vækst. Så selv om tallene ikke er alarmerende, er der god grund til at have øget opmærksomhed på kriminalitet på nettet i det forebyggende arbejde.

- Det er noget, der er under udvikling, så vi skal være opmærksomme på det. Derfor vil det være et af vores indsatsområder i de kommende år, siger formanden for SSPSamrådet, Benny Husted fra Skanderborg Kommune.

Og han uddyber: - Det er de enkelte kommuner, der tilrettelægger deres SSP-indsatser. Men vi prøver at facilitere dem bedst muligt og vil have fokus på det i bestyrelsen, hvor vi bl.a. vil indsamle viden, ligesom vi har nedsat en fagudvalg, som skal specialisere sig på området. De skal komme med et bud på, hvordan vi griber det an, og hvad man kan lave af indsatser.

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018

- Ungdomsskolen kan være en arena at arbejde på med hensyn til forebyggelse, lyder det fra Benny Husted, som er formand for SSP-Samrådet

Sammenfald, men også ny målgruppe Undersøgelsen ”Unges kriminelle adfærd på nettet”, afdækker såvel typen af kriminalitet, unge begår på nettet (se hosstående boks), som hvordan og hvorfor de gør det.

Den peger også på, hvilke unge der begår kriminalitet på nettet. Og her er der et stort overlap mellem de unge, der begår kriminalitet i den fysiske verden, og dem der gør det på nettet. Endvidere ser det ud til, at det er de samme risikofaktorer, der er på spil, når vi taler om unge, der begår kriminalitet offline og online.

- Da der er sammenfald, skal vi selvfølgelig ikke holde op med vores almindelige forebyggende indsats. Det kan altså ikke nytte noget, at vi sadler helt om, lyder det derfor fra Benny Husted.

Unge, der begår kriminalitet, trives dårligere, udviser i højere grad risikoadfærd og har en lavere grad af selvkontrol end unge, der ikke begår kriminalitet. De bliver oftere mobbet, taler sjældnere med deres forældre, drikker sig oftere fulde, ryger og dyrker i højere grad usikker sex. Derudover ses det, at de unge, der begår kriminalitet online, ofte selv er ofre for onlinekriminalitet.

- Vi skal ikke kun forhindre gerningsmanden i at blive gerningsmand, men også offeret i at blive offer. Vi skal lære dem at beskytte sig selv, når de handler på nettet eller kobler sig på wi-fi, siger Benny Husted, som samtidig også er opmærksom på en ny målgruppe.

- Det gælder i forhold til visse former for kriminalitet som fx hacking. Her er der tale om unge IT-interesserede helt ned i 13-års alderen, siger formanden for SSPSamrådet.

Passive voksne Flere af de unge, som har begået kriminalitet på nettet, beskriver de voksne i deres

liv som passive, når det kommer til de unges færden på nettet.

- Forældre skal lære deres børn, hvad der er rigtigt og forkert - og ikke mindst lovligt og ulovligt. Det gælder i den fysiske verden såvel som på nettet, siger Henrik Dam. Han opfordrer derfor alle forældre til at tale med deres børn om, hvad de laver på nettet, på samme måde som de spørger, hvad de har lavet i skolen.

Det samme gælder de øvrige voksne i de unge liv og herunder lærere, lyder det i undersøgelsen: ”Det tyder altså på, at der blandt de unge er et fravær af digital opdragelse og undervisning fra skolens og forældrenes side samt at de sjældent kan se, hvad de voksne skal bidrage med i forhold til deres digitale liv.”

Savner kampagner i øjenhøjde Eksperter, som har været interviewet i forbindelse med undersøgelsen, peger da

også på det vigtige i ”at styrke forældre og læreres positioner som gode rollemodeller, og engagere og motivere dem i forhold til at opdrage de unge digitalt.”

Og heri er de unge faktisk enige, idet de ifølge undersøgelsen efterspørger ”kampagner og indsatser, som ikke taler ned til dem, men møder dem i øjenhøjde og visere forståelse for, at deres fysiske og digitale verden er integrerede og anerkender, at de selv har bred viden om digitale faldgruber og fristelser – men at de kan have brug for hjælp til at håndtere dem.”

Det kunne jo lyde som en invitation til ungdomsskolen, og heri er Benny Husted fra SSP-Samrådet enig.

- Ungdomsskolen kan være en arena at arbejde på med hensyn til forebyggelse. I har jo i forvejen forskellige tiltag rettet mod de sårbare unge, slutter han.

Hovedresultater Omfanget af den kriminalitet, unge begår på nettet • 18 % har prøvet at ryge hash - og af de 18 % har 3 % købt hash via sociale medier. 1 % har købt via kryptomarkeder.

• 5 % af de unge har sendt et nøgenbillede/-video af andre uden deres samtykke. 3 % har oplevet, at andre har sendt et nøgenbillede/-video af dem uden samtykke.

• 5 % har prøvet andre stoffer end hash (kokain, MDMA, amfetamin, LSD mv.). Af disse 5 % køber 13 % stoffer via sociale medier og 13 % via kryptomarkeder.

• 5 % har lavet hacking, cracking eller DDoS-angreb • 3 % har svindlet med forældres betalingskort • 1 % har svindlet med andres betalingskort.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018 | 5

Fællesskab og liga E-sport henvender sig til en ny gruppe af unge, som derved inddrages i ungdomsskolens fællesskab. Det gælder også på Helsingør Ungdomsskole AF FRITIDSKOORDINATO R L AU R A L AU GESEN, HELSI NG Ø R UN G DO M S S KO L E

E-sport er de seneste år vokset voldsomt i popularitet, og denne udvikling ses også på ungdomsskolerne. Flere og flere ungdomsskoler tilbyder e-sport – enten som fritidshold eller som valgfag i samarbejde med de lokale skoler.

Helsingør Ungdomsskole er en af de ungdomsskoler, som også tilbyder e-sport til de unge i fritiden, og det har indtil videre været en stor succes. E-sports-holdene startede op i november sidste år efter, at der var blevet indrettet et fint lokale med nyt computerudstyr.

Gaming kun for piger Vi startede ud med at tilbyde enkelte hold i CS:GO (Counter-Strike) og League of Legends, men vi måtte hurtigt udvide med flere hold, da holdene blev fyldt.

Vi udbød bl.a. et hold i Overwatch samt rekrutterede piger til et hold, vi kaldte EGaming - kun for piger. Her kunne pigerne mødes omkring deres interesse for spil og computer og spille forskellige spil.

I alt var der omkring 60 unge tilmeldt esport på Helsingør Ungdomsskole i forrige sæson, og vi håber på samme tilslutning til holdene i den kommende sæson.

Ny målgruppe Målet med at starte e-sport på Helsingør Ungdomsskole er at give de unge muligheden for at udøve e-sport i rammer, hvor der er fokus på dygtiggørelse via sunde, faglige og sociale fællesskaber samt at lære de unge at have en sund og intelligent brug af computeren.

Et af formålene var også at rekruttere en ny målgruppe af unge, som måske ellers ikke ville komme på ungdomsskolen. Vi fik nogle henvendelser fra bekymrede lærere

på folkeskolerne, som havde elever, der sad meget derhjemme og spillede computer.

Vi lavede derfor en stor indsats ude på de lokale skoler, hvor vi var ude i pauser og fortælle de unge omkring vores nye tilbud.

På den måde fik vi fat på nogle unge, som ikke i forvejen kom eller kendte til ungdomsskolens tilbud.

Undervisningen Når de unge starter til e-sport på Helsingør Ungdomsskole, møder de en underviser, som deler samme interesse og store passion for computerspillet som dem selv.

Underviserne finder i løbet af de første undervisningsgange ud af de unges niveau i spillene, så de kan arbejde hen imod, at de unge udvikler sig og bliver endnu dygtigere til spillet. I undervisningen er der bl.a. fokus på strategier, kommunikation og samarbejde, og undervisningen foregår

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018

både individuelt ved computerne og i fællesskab.

Del af et fællesskab Det er vigtigt, at underviserne holder de unge til ilden på holdene, så de kommer til hver undervisningsgang. E-sport er jo en holdsport, og de unge er afhængige af deres holdkammerater. Derfor har underviserne oprettet facebookgrupper, hvor de løbende kan kommunikere med de unge.

Vi går meget op i, at de unge skal synes, at det er sjovt at gå til e-sport, og at der bliver skabt et fællesskab på holdene og holdene imellem. Derfor afholdte vi i foråret en e-sportsdag, hvor alle holdene var inviteret og kunne lære hinanden bedre at kende. Her skulle de unge igennem forskellige teambuilding-øvelser, træne crossfit, lave sund mad, lære om ergonomi og selvfølgelig spille en masse computer.

De unge syntes, at det var en sjov dag, hvor de lærte nye at kende, og de fik spillet spil, som de ellers ikke spiller i dagligdagen. Ud over at de unge får et stærkt fællesskab på deres eget hold og med de andre e-sportshold, så oplever de unge også at være en del af noget større – nemlig ungdomsskolens fællesskab. eSportsligaen Ud over et stort fokus på det sociale fællesskab, har de unge også mulighed for at konkurrere i eSportsligaen, og deltage i kampen om Danmarksmesterskabet i esport. Dette er muligt efter, at Ungdomsringen og Danmarks officielle e-sport-liga, eSportsligaen, har indgået en samarbejdsaftale om, at Ungdomsringens ungemed-

lemmer kan få adgang til at konkurrere i eSportsligaen.

I forrige sæson stillede vi op med tre League of Legends-hold, og vi håber, at de unge i den kommende sæson også har lyst til at deltage i ligaen.

Sparring og netværk Efter opstarten erfarede vi hurtigt, at vi savnede sparring med andre ungdomsskoler omkring det at starte e-sport op. Vi inviterede derfor andre ungdomsskoler i Region Hovedstaden til et netværksmøde, hvor vi kunne tale om vores indsatser inden for e-sport samt vores udfordringer og ønsker for e-sport i fremtiden.

På mødet blev det tydeligt, at der var et ønske om en fælles videnplatform, som

kunne bruges af e-sports-undervisere.

Platformen skulle give et overblik over hver ungdomsskoles e-sports-aktiviteter herunder hold, tidspunkter og underviseres kontaktoplysninger samt indeholde relevante videoer, undervisningsforløb, øvelser, nyttige links osv.

Formålet med platformen er, at de forskellige undervisere kan planlægge og afholde fælles træningskampe på tværs af ungdomsskoler. Videnplatformen er nu udarbejdet.

Er du interesseret i at vide mere om e-sport på Helsingør Ungdomsskole og få tilsendt link til videnplatformen, så kontakt Laura Laugesen på laa04@helsingor.dk

Sociale oplevelser i naturen

AKTIVREJSER Vi arrangerer aktivrejser til flere spændende rejsemål i både Norge, Østrig, Tjekkiet, Spanien og Italien. Der er noget for ethvert budget og ethvert formål med rejsen.

Vi arbejder kun sammen med erfarne og uddannede instruktører, som guider jer sikkert gennem udfordringerne. Overvej fx Troll Aktiv...

Troll Aktiv Klatring i Tjekkiet

Rafting i Troll

4 dage/3 nætter fra 1.918,-/pers.

• Færge Hirtshals Kristianssand t/r • Bus fra Kristianssand - Setesdal t/r • 3 overnatninger i hytter/vandrehjem • Fjeldvandring, kanotur + 2 valgfri aktiviteter Stor erfaring med håndtering af grupperejser Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut 24/7 adgang til rejsedokumenter i AlfA-Gate Tryghed uden uventede overraskelser

Dublin fra 2.000,-

Vandring Gardasøen

Ungdomsskolen_Aktivrejser_aug18.indd 1

Kano i Vrådal

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK 02-05-2018 11:00:39

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018 | 7

Vi skal stormsikre vores fundament Månedens profil er vice fritids- og ungdomsskoleleder Pernille Refstrup Lauridsen fra UngiAarhus VEST, som ved landsmødet i maj måned blev nyvalgt til Ungdomsskoleforeningens bestyrelse AF BJARNE MOURIDSEN

Fortæl om dit arbejde i ungdomsskolen?

Jeg arbejder i UngiAarhus VEST, hvor jeg har den mundrette titel som vice fritids- og ungdomsskoleleder. Hvis jeg skal fremhæve tre primære opgaver, så har jeg særligt fokus på, hvordan vi samarbejder omkring de unge i de mest udsatte områder af vestbyen, vores bydækkende aktiviteter, events og ungefællesskaber og vores arbejde med ungeinvolvering.

I Aarhus har vi været ramt af en række omstruktureringer, og jeg har gennem mine 15 år i ungdomsskoleregi blandt andet derfor haft mange forskellige roller og opgaver; underviser, PM’er, eventmager, koordinator, mellemleder og viceleder – godt fordelt over hele den aarhusianske geografi.

Fra vandski til musik Hvornår stiftede du første gang bekendtskab med ungdomsskolen?

Mit første møde med ungdomsskolen var i 8. klasse, hvor jeg havde tilmeldt mig vandski i daværende Brovst Ungdomsskole. Holdet blev udsat et par gange, og da vi første – og desværre også eneste – gang endelig kom i vandet, var det starten af oktober. Og som en spinkel teenagepige, der ikke fyldte våddragten bare halvt ud, var det en meget kold fornøjelse!

Som studerende stiftede jeg bekendtskab med ungdomsskolen igen, da en god ven skulle overgive undervisningsstafetten på et musikhold. Jeg har ofte tænkt, at jeg skylder den ven en kæmpe tak, for det var startskuddet på mit ungdomsskoleliv.

Speciale i rapmusik Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet i musikvidenskab fra Aarhus Universitet med speciale i rapmusik som didaktisk redskab i de frivillige mu-

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018

siktilbud. Al empiri var naturligvis hentet gennem ungdomsskolearbejdet. Selv om min musikalske uddannelsesbaggrund ikke bliver brugt så flittigt nu, fyldte den meget de første år i min ungdomsskolekarriere.

Siden har jeg suppleret med diverse kurser og moduler, mens jeg i 2016 færdiggjorde en diplomuddannelse i ledelse.

Hvad laver du, når du ikke arbejder i ungdomsskolen?

Jeg nyder familien, der består af mand og to børn samt vores relativt nyindkøbte hus.

Tiden går desuden med løbeture i snakketempo, og så er jeg engageret i vores lille bysamfund indenfor en række kulturelle arrangementer. En sjælden gang bliver el-bassen også støvet af, og ønsket er at finde mere tid til at få fundet mit tidligere niveau. I vinterhalvåret forsøger jeg så vidt muligt at stikke af mod sydligere himmelstrøg, hvor den står på kulturelle oplevelser, aktiviteter og masser af bøger i kufferten.

Brug for videndeling Hvorfor valgte du at stille op til Ungdomsskoleforeningens bestyrelse?

Som tidligere nævnt har vi i Aarhus været ramt af en række omstruktureringer, hvilket har været medvirkende til et behov for i perioder at vende blikket indad. Min oplevelse er, at vi – af gode grunde – har lukket os lidt om os selv. Selv om det har været nødvendigt, så er det en skam, for jeg tror både, at vi kan bidrage med en masse og lære ligeså meget af andre – og dén videndeling er der brug for. Jeg valgte først og fremmest at stille op til bestyrelsen, fordi det er ét sted at bidrage, og fordi jeg ser nogle tendenser i ungdomsskolerne generelt, som jeg gerne vil være med til at sætte spot på.

Vi skal dyrke det almene Da du stillede op, skrev du bl.a., at det er almenundervisningen, der gør os unikke.

Hvorfor og hvordan det?

Ungdomsskolernes forskellighed er vores styrke, men det er også vores svaghed, fordi det gør det så svært at kommunikere dét, vi er fælles om. Jeg betragter alme-

nundervisningen som én af de ting, vi er fælles om, og synes den er sindssygt vigtig at huske som vores fundament. Det er på dette område, vi er helt unikke, hvor vi ikke kan forveksles med andre tilbud, og hvor vores særlige DNA og fleksibilitet skinner stærkest igennem. Almenundervisningen skal vi være stolte af og huske at dyrke.

Vi skal være bevidste om vores valg Er almenundervisningen lidt klemt pga. den megen fokus på uddannelse, åben skole og overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse?

Ja, det tror jeg. Som alle andre bliver vi påvirkede af de politiske vinde, og der er ingen tvivl om, at vi med folkeskolereformen havde travlt med at finde ud af, hvor vi kunne være medspillere. Og det skal vi selvfølgelig være! Men som altid når vi kaster vores energi over noget, der kræver en særlig indsats, så vil der være noget andet, vi ikke kan dyrke i lige så høj grad samtidig med. Det skal være et bevidst og velovervejet valg, så vi ikke glemmer, hvad vi kom fra undervejs.

I min verden skal vi som ungdomsskole altid være kendt på at bruge vores fleksibilitet og kompetencer dér, hvor der bliver kaldt på os. Men vi må ikke miste vores rødder undervejs og skal være dygtige til vende tilbage og ”stormsikre” vores fundament.

Hvordan kan Ungdomsskoleforeningen gøre mere for almenundervisningen?

Vi skal understøtte netværket og videndelingen. Eksempelvis kan vi gennem bladet være med til at sætte spot på erfaringer med nye idéer og tiltag og dermed hjælpe begge dele på vej. Der er ingen grund til at opfinde dybe tallerkner, der allerede er arbejdet for, så vi skal være medvirkende til at udbrede kendskabet til dét, der virker.

Når vi i Ungdomsskoleforeningen sætter spot på nogle områder af ungdomsskolepaletten, skal vi være bevidste om, hvilke vi udelader, og sikre os at intet bliver glemt.

Dannelse i klubben Du fremhævede også den dannelse, der foregår i ungdomsskolernes klubvirksom-

hed. Hvad er det for en dannelse, og hvordan kommer den til udtryk?

Uh, det kan blive en længere smøre at skulle uddybe dannelsesbegrebet, så det tør jeg ikke kaste mig ud i her. Men jeg er sikker på, at de fleste medarbejdere i og omkring klubberne kan nikke genkendende til, at vi gennem klubarbejdet har mulighed for at arbejde mere struktureret og nærværende med nogle børn og unge, som måske ikke har de store succesoplevelser i skolen eller støtte fra hjemmet.

Jeg tror på, at vi i klubarbejdet har en helt særlig mulighed for at ruste børn og unge til ungdoms- og voksenlivet gennem de fællesskaber, aktiviteter og nærværende voksne, vi har i klubberne. I klubberne er vi tæt på, på det tidspunkt hvor man som ung er allermest sårbar og usikker, men samtidig også meget åben. Og det er vores opgave at give de unge de redskaber, de har brug for, for at klare sig igennem alle de overgange, de står overfor i dén periode af deres liv.

Hold fast i DNA´en Hvad er den største udfordring ungdomsskolen står over for de kommende år?

Jeg går ud fra, at det er 10.000 kr. spørgsmålet, for kunne jeg være sikker på dette svar, ville mange ting være nemmere.

Men skulle jeg vove mig ud i at pege på en enkelt udfordring, der til gengæld rammer bredt, så tror jeg, at mit bud vil være at blive i samme båd. Vi bliver trukket i og tiltrukket af de mange steder, hvor vi (eller andre) kan se mulighederne for at bruge vores kompetencer og ressourcer, og jeg tror vi har en stor opgave foran os med at holde fast i dét vi, trods vores forskellighed, er fælles om. Når jeg peger på netop denne udfordring, er det naturligvis fordi jeg ser et stort behov for, at vi bliver endnu skarpere i vores kommunikation omkring dét, der er fælles for os alle; vores ungdomsskole-DNA som er så svært at beskrive, men så utrolig værdifuldt og uundværligt.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018 | 9

Vanebrud kræver vaner Ny bog af Lene Tanggaard opfordrer til at bryde med vaner. Men også til, at vi ser vaner som et fundament for kreativitet

AF BJARNE MOURIDSEN

Tænk ud af boksen! Sådan lyder opfordringen tit, og sådan lød temaet for en af Ungdomsskoleforeningens Efterårskonferencer for nogle år siden. Og det kan være ganske nyttigt ind i mellem at bryde rammer og vaner – og så blot lade fantasien og kreativiteten råde, så der kommer nye og anderledes idéer på bordet.

Men det er også vigtigt at huske, at man ikke kan tænke ud af boksen, hvis der ingen boks er. Eller som den amerikanske ekspert i idéudvikling, Alan Iny, formulerede det for et par år siden i et interview i dagbladet Politiken: ”Man hiver et whiteboard ind, laver kaffe og snacks og siger, så! Nu er vi klar til at tænke ud af boksen. Men man er nødt til først at forstå, hvad de eksisterende bokse egentlig er – det glemmer mange, og det er en skam”.

Vaner er vigtige Det samme er pointen i en ny bog af professor Lene Tanggaard med titlen ”Vanebrud”. Bogen henvender sig til de, der gerne vil have mere kreativitet ind i deres hverdag, som det formuleres; men det handler ikke kun om at bryde med gamle og indgroede vaner. Det handler også om at være bevidst om, at vaner er gode at have og faktisk er et nødvendigt afsæt for kreativitet. ”Uden vaner har vi intet at bryde med, og der opstår ikke kvalificeret udvikling og kreativitet. Vi er afhængige af vanerne for at kunne etablere bruddet, der kan skabe nyt”, skriver Lene Tanggaard således i bogens forord.

Kreativitet tager tid Vaner har vi nok af. Studier har faktisk peget på, ”at op til 40 % af vores liv består af ubevidste vaner, rutiner og gentagelser”. Samtidig er nogle af tidens varmeste emner kreativitet og innovation.

Det kan umiddelbart virke lidt paradoksalt, men hænger faktisk fint sammen. Modsætningen mellem kreativitet og vaner er nemlig en myte, påpeger Lene Tanggaard.

Kreativitet kræver netop, at vi opbygger vaner og holder dem ved lige, men også at vi tør bryde med dem indimellem. Samtidig er der ingen nemme løsninger og hurtige genveje. Der findes ikke noget quickfix.

Kreativitet tager tid. ”Der findes sandsynligvis ikke nogen instant creativity eller ”øjeblikkelig kreativitet” på dansk… Teknikkerne gør det ikke alene.

Der skal håndværk, et måske livslangt slid, solid faglighed, engagement og mere varige vanebrud til at lykkes med at skabe boget nyt i sit eget liv og til gavn for andre.”

Gode pointer I bogen vælger Lene Tanggaard at fokusere på 7 gamle vaner, som kan veksles til ny kreativitet (se hosstående boks).

Hver vane har sig eget afsnit med refleksioner, gode råd og opsamling, og undervejs serveres flere gode pointer. I afsnittet ”Se, mærk, smag, duft, lyt” pointeres det fx, at det ikke kun er vigtigt at bruge øjnene, men også de andre sanser, da læreprocesser ofte er taktilt formidlet – en tanke vi jo kender fra pædagogikken.

I afsnittet om ”Leg” fastslår hun også, at det er godt at lege, men at man skal lade

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018

være med at instrumentalisere legen. Det gælder såvel i børnehaven (legepladsen er ikke et læringsrum, selv om der forekommer læring i leg) som på arbejdspladsen.

Mesterlære Hvad angår det at lære, slår Lene Tanggaard et slag for mesterlære i ordets bredeste betydning – noget hun også praktiserer med sine egne studerende ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet.

Hun slår også et slag for såkaldt unyttig læring, da det ofte kan ”være det mest unyttige, der viser sig at rumme en kreativ mulighed”, og hun henviser i den forbindelse til Steve Jobs (den afdøde mand bag Apple), som tog kurser i kalligrafi, hvilket han selv mente ”blev hans indgang til at forstå værdien af organisk design af ny teknologi.”

Endvidere oplister hun tre praksisser, der gør det nemmere at lære:

De syv vanebrud 1.

2.

•

• •

Mennesker lærer mest og bedst, når de er i færd med noget, de interesser sig for Vi lærer mest, når vi har glemt, at vi er i gang med at lære Vi lærer bedst, når vi kan se, at det er nødvendigt for os at lære for at løse de opgaver, vi har.

Inspirerende, men også lidt sludrende Bogen er skrevet essayistisk, hvor referencer til teorier om kreativitet og psykologi blandes med forfatterens egne oplevelser og små anekdoter fra såvel hverdagens som hendes professionelle liv. Det gør den nem at læse og forstå, men måske også

lidt vel sludrende, hvor visse pointer gentages under flere af de syv forskellige vanebrud, som overlapper hinanden en del.

Men det er fin og inspirerende læsning. Og pointen med at vanebrud kræver vaner kan ikke gentages nok, hvorfor Lene Tanggaard da også henviser til den igen i bogen sidste kapitel ”Eftertanke”: ”Denne bogs primære pointe har været, at kreativitet er og altid vil være toppen af et stort isbjerg af vaner, der tjener os godt og stabiliserer vores væren”.

Lene Tanggaard: Vanebrud. Hvordan du veksler 7 gamle vaner til ny kreativitet.

Akademisk Forlag 2018, 198 sider.

3.

4.

5.

6.

7.

Spørg: Stop op og stil spørgsmål til de forhold og den virkelighed, du møder på din vej.

Lær: Lær noget nyt – fx også notet umiddelbart unyttigt – og bevar et åbent sind.

Se, mærk, duft, smag og lyt: Skærp dine sanser og læg mærke til verden omkring dig.

Leg: At have det sjovt, eksperimentere og lege er befordrende og kan føre til, at vi oplever verden på nye måder.

Tænk: Stop op og tænk dig om og lad associationer fører dig nye steder hen.

Fordyb dig: Læg telefonen væk, undgå distraktioner og fortab dig i fortiden.

Glem dig selv: Vær i det, der sker, og lad dig opsluge og engagere fuldt ud.

Skræddersyede, billige studieture til hele verden

Køb studieturen hos BENNS og få:

• 55 års erfaring • Lave priser • Tidsbesparelse • Skræddersyet produkt • Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon

Berlin | Bus | 3 dg/2 nt.

628

Malta | Fly | 6 dg/5 nt.

2.749

Prag | Bus | 6 dg/3 nt.

1.295

London | Fly | 5 dg/4 nt.

1.335

Barcelona | Fly | 5 dg/4 nt.

1.598

Gardasøen | Fly | 5 dg/4 nt.*

2.689

Paris | Bus | 6 dg/3 nt.

1.775

New York | Fly | 7 dg/5 nt.*

4.116

Reykjavik | Fly | 5 dg/4 nt.*

2.595

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport, overnatning & morgenmad. Ekskl. morgenmad i New York, Reykjavik og Gardasøen.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018 | 11

I nærkontakt med Tanzania At rejse med ungdomsskolen er en investering i oplevelser!

AF P ERNILLE B ÜLOW JESPER SEN, NÆ ST V ED U NGD O M S S KO L E

”Vi skal ikke ned og redde nogen. Vi skal ned og møde vores nye brødre og søstre og blive meget klogere på livet som ung i Tanzania – og på os selv!”

Det er en af de sætninger, som vi oftest siger inden en Tanzania-rejse.

Næstved Ungdomsskole rejser hvert andet år til Tanzania med et hold unge, hvor de indkvarteres privat i 11 dage. Et møde ud over det sædvanlige - for alle parter.

Traditionen startede længe før kommunesammenlægningen, hvor flere af de mindre ungdomsskoler, lavede U-landsrejser til fjerne destinationer. I 2013 besluttede vi så, at der skulle skrues op for nærheden og venskabet mellem de unge, og i 2014 rejste vi af sted med vores første hold unge. Nu, tre hold senere, er vi i gang med at åbne tilmelding til det 4. hold, som skal afsted i 2020.

Opskriften Man tager 16-20 danske unge, det samme antal tanzaniske unge og ruller et edutainment program ud over dem. Indkvarterer danskerne hos tanzanierne – og sikrer at de i passende grad udfordres, samarbejder, samtaler, debattere og leger.

Hensigten er at omfavne den globale tidsalder, knytte bånd på tværs af landegrænser og styrke de unges indsigt, udsyn og nysgerrighed. At de unge opdager, at der er flere ligheder end forskelle og at de lærer noget om tålmodighed, egne behov og om at tilpasse sig i nye situationer.

I 2018 var skolen fortsat under opførsel, og da fortsatte vi processen med samme gode outcome.

For alle elever er det gældende, at de ved et åbent, offentligt møde hjemme i Næstved viser de små film, de har optaget på turene og deler deres oplevelser.

We do Shughulika!

Det er afgørende for os, at vi samme med hele gruppen af unge laver noget meningsfyldt og bidrager til lokalområdet. Ikke fordi vi skal redde nogen, men fordi vi ved, at det giver værdi at bidrage til sit lokale samfund. Og Shughulika betyder netop Make your self busy.

I 2014 etablerede gruppen en lille kaffeplantage i det område, vi bor i. Den står der endnu, og på vores sidste rejse i påsken 2018 havde vi denne gang høstet kaffe med hjem.

I 2016 var vores vært påbegyndt byggeriet af sin egen skole, en skole stærkt inspireret af dansk skoletænkning. Vi var med til at bygge fundamentet – hårdt fysisk arbejde, men det gav en stærk følelse af fællesskab og at bidrage med noget vigtigt både for de tanzaniske unge og de danske.

Hvad er svært?

Der er potentielt mange ting, som kan gå galt på en rejse som denne, men som regel går alt fint, hvis man blot forholder sig til, at man er i Afrika, og at ting ændrer sig ofte.

Uforudsigelighed kan være en udfordring for de unge. Vi laver en overordnet planlægning, og så justerer vi ind til virkeligheden ca. 24 timer før – dvs. at de unge nogenlunde ved, hvad de skal de kommende 24 timer.

Sygdom er også en udfordring. De unge får flaskevand i familierne, men der er mange uvante baktier på spil omkring dem, hvorfor hygiejne er afgørende (og det er afgørende, at det ikke bliver hysterisk!).

De unge skal være indstillet på at spise og drikke, selv om de ikke har lyst. Hvis de først dehydrer, bliver det rigtig svært.

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018

trygt lade de unge færdes i mindre grupper uden voksne. Der er ikke så langt til hospital og lægeklinikker. Og så er vejene superfine. Trafiksikkerheden er et problem i mange tredje verdens lande, og noget man er nødt til at tage meget alvorligt.

Det bliver nemmere og nemmere at organisere en velfungerende rejse med den kontinuerlighed i relationen, og den fælles interesse, der er fra begge parters side, gør, at vi for hver gang optimerer rejsen og indholdet. Det giver så god mening med en langvarig relation.

Kulturmødet er en udfordring. Vi bliver hele tiden klogere på, hvordan man gør det bedre. Mødet sker ikke af sig selv, og fordi man sætter to grupper unge sammen, bliver de ikke nødvendigvis venner. Facilitering af processerne er afgørende for, at alle kommer i spil og tør åbne op.

Hvad er vigtigt?

At have en solid og pålidelig partner.

Partneren laver det halve arbejde: Caster familier og unge og laver aftaler med de lokale udbydere.

At have et solidt, velfungerende rejseteam med erfarne folk - både pædagogisk og rejsemæssigt, hvor lokalviden er afgørende.

Det er afgørende at kunne arbejde med en ny virkelighed hele tiden.

At caste de rigtige unge. Det ér en oplevelse for livet, men de unge skal også være klar og oprigtigt interesseret i at komme med. Det må ikke være forældrenes eller søskendes ambitioner, som sender dem af sted!

At rejse afsted på sine ”egne” penge, da sponsorater og tilskud ofte styrer planen og udbyttet. Det er befriende ikke at være hængt op på nogen andres dagsorden, og at man med fuldstændig ro i maven kan ændre rejseplaner og indhold, uden at det går ud over outcome og den dertilhørende afrapportering.

Back up hjemmefra, just in case, hvis noget går galt. Det er afgørende at have en leder/ kollega til at gøre noget i Danmark eller blot give sparring over telefonen.

Hvorfor Tanzania?

Og hvorfor det samme sted igen og igen?

Tanzania er et sikkert land at rejse i. Vi kan

At lave sine egne fodspor Hvad får de unge ud af det?

De unges udbytte kommer i to tempi; det de kan fortælle lige, når rejsen er overstået og det de kan fortælle når Tanzaniabølgerne har lagt sig, og de begynder at skulle ud i verden selv.

Cecilie fra dette års tur fortæller: ”Jeg har lært at tage tingene, som de kommer, og ikke planlægge og tilrettelægge hver enkelt lille detalje. Med det har jeg lært at give mit hoved rum for hvile og afstressning.

Jeg kan sagtens klare mig ude I den store verden uden mor og far, selv om mit engelsk ikke er perfekt. Jeg har lært at beherske mig og være tålmodig, når det kommer til andre mennesker. Bare fordi de ikke gør tingene efter mit hoved, behøver det ikke at være forkert eller dårligere.

Jeg har lært at jeg sagtens kan tage ansvar for en større gruppe mennesker og skride til handling, som vil være til gruppens bedste.

Jeg har lært mig selv at kende på et plan, hvor jeg forstår, at det er okay ikke at være den populæreste, mest smilende eller pæneste, men at jeg er den, som jeg er, og

behøver ikke at gå i de andres fodspor. Man kan sige, at jeg har lært at lave mine egne fodspor.”

Mangfoldighed De unge lærer en masse om Tanzania – mere end de kan formulere. Mange af dem bliver flere år ældre på de to ugers rejse.

Det er vildt at se, hvordan de tager imod og griber verden, også selv om det er svært.

De laver relationer på tværs, som lever videre i deres hjerte, på facebook og på snapchat.

Og nej, vi har ikke kun de velfungerende unge med. Vi har de uberejste, de generte, dem med ADHD og angst, dem med få grænser og manglende backup hjemmefra – og så har vi også de toptunede velfungerende og berejste unge med, og selv for dem er sådan en rejse en udfordring. Det er lige så mangfoldigt, som ungdomsskolen er i almindelighed. Og så er de lige præcis unge, de yngste er 14 år! De er 10.000 gange sejere end det deres mor tror, heldigvis!

Hvad får ungdomsskolen ud af det?

Vi får en masse ungdomsskole-ambassadører, som går ud i Næstved, Danmark og verden og fortæller om deres eller deres børns oplevelser med at rejse ud. Vi leverer gode historier og seje unge, som tager teten og gør noget.

Vi får rigtig meget god presseomtale. Og så er det ikke uvæsentligt, at den kaffe, vi plantede, nu får egne ben i Næstved. Vi havde en del med hjem i nogle velproducerede flotte kaffeposer som bl.a. landede på byrøddernes borde før sommerferien.

Vi deler med fuldt overlæg ud af vores oplevelser.

Praktiske fakta • 1½ års forberedelse: Undervisning med fokus på kultur, sprog, leg, dialog, diskussion, medietræning, lejrtur og arbejde.

• Pris: 6000,- kr. + vacciner og lommepenge + ca. 7 dages arbejde • Budget: Ca. kr. 12.500,- per person • Afklimatisering: 2 døgn + 11 dages privat indkvartering i lokal familie 2 og 2 • Lige mange unge fra Danmark og Tanzania • 3 danske medarbejdere og 18 familier i Tanzania samt en vært og en lokal skole • Aktiviteter: Sociale aktiviteter, dialog, venskab, udforskning af lokalområdet også de nærliggende byer og safari, praktisk arbejde • Efterbearbejdning

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018 | 13

Stress er et fælles ansvar Et nationalt stresspanel skal komme med løsninger på et stigende samfundsproblem med stress AF BJARNE MOURIDSEN

En stigende antal danskere føler sig stressede. Det gælder på arbejdspladserne, men også skolerne og uddannelsessystemet er præget af præstations- og arbejdspres.

Ifølge den seneste Nationale Sundhedsprofil var hele 25 % af danskerne stressede i 2017, hvilket er en stigning fra 21 % i 2010.

41 % af de unge kvinder mellem 16 og 24 år kæmper med stress eller stressrelaterede lidelser, ligesom helt unge skoleelever følger sig pressede. ”Det er dybt bekymrende, at en femtedel af 8. klasseeleverne føler sig pressede. I stedet for at slå automatpiloten til og beskylde karakterer og test for at være årsagen skal vi diskutere, hvad der presser de unge,” udtaler undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Heri er børne- og socialminister Mai Mercado (K) enig: ”Stress rammer den enkelte, men påvirker i den grad hele familien. Jeg er dybt bekymret over, at flere og flere børn og unge rammes af angst, depression og andre psykiske vanskeligheder,” siger hun.

Seks ministre bag panel For at gøre noget ved problemet har regeringen med seks ministre i spidsen nu nedsat et nationalt stresspanel, som skal komme med bud på løsninger.

Panelet består af 11 eksperter, som de kommende måneder skal diskutere emner som kort- og langvarig stress, stresshåndtering, forebyggelse, work/life-balance, sociale medier og perfekthedskulturen blandt unge.

Temamøder skal finde løsninger Emnerne fordeles på fire temamøder, hvor panelet sammen med ministrene skal

De voksne må tage ansvar og skabe trygge rammer, fællesskab og mening komme med tre løsningsforslag for hvert møde. ”De voksne må tage ansvar og skabe trygge rammer, fællesskab og mening. De skal opløse den usunde perfekthedskultur, der får de unge til at føle, at de ikke er gode nok.

Det håber jeg, at stresspanelet kan være med til at sætte på dagsordenen,” lyder det fra Merete Riisager. ”Vi har et fælles ansvar, når det gælder stress – for det kan ramme os alle - ung som ældre. Langvarig og usund stress kan få alvorlige konsekvenser for helbredet i form af depression, angst, hjertekarsygdomme og på en række andre områder.

Særligt hos de unge kvinder ser vi en meget bekymrende stigning i stress og psykisk sårbarhed. Vi har derfor behov for bredt funderede løsninger – for stress og stigende psykisk mistrivsel løses ikke bare med et knips fra Christiansborg,” supplerer sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018

•

Panelet består af 11 eksperter som repræsenterer forskellige aspekter af stressområdet, herunder formand Anette Prehn, som er sociolog, foredragsholder og forfatter.

•

For det første skal panelet engagere danskerne og øge bevidstheden om, hvad stress er, hvad det kommer af, og hvordan den enkelte borger kan tage medansvar for at stoppe udviklingen.

•

For det andet skal panelet komme med løsningsforslag til, hvordan samfundet bedre kan forebygge og reducere stress

•

Panelets arbejde vil tage afsæt i fire temamøder i løbet af efteråret og vinteren 2018 med relevante ministre, fagpersoner, eksperter og meningsdannere.

Topmotiverede unge Anderledes og meget spændende udgivelse fra CeFU

Drøftelser med musikskolerne

A F E JN AR B O PEDERSEN

Fire af CeFU`s allerbedste forskere har begået en sjov lille, limefarvet bog i et anderledes format end ellers om ”De topmotiverede unge”. Den er faktisk ret skæg, utraditionel og anbefalelsesværdig.

Selve opbygningen er også utraditionel, men godt tænkt. Først noget om 10 topmotiverede unges bud på, hvad motivation overhovedet er for en størrelse. Her har CeFU jo som en af sine allerstørste fortjenester sat spot på, at motivation ikke nødvendigvis er en statisk ting, som kommer inde fra den enkelte, men et komplekst samspil af ydre og indre faktorer, flydende over tid og meget individuelt betinget – og skiftende.

Cases Herefter nogle megatreds omkring 6 tendenser i ungdomslivet.

Dernæst fortæller de 10 topmotiverede unge, der udgør bogens cases, hvad der motiverer dem: Det gælder makeren, klimaaktivisten, Youtuberen, direktørerne, ungdomspolitikeren (”vores egen” Silke Fogelsberg, der er med til at transformere DUSK-net til UngDanmark), elitesportsudøveren, eventmageren, gameren, flygtningen og den kreative aktivist.

Det tankevækkende og nye i denne sammenhæng er, at det alt sammen er forhold udenfor uddannelsessystemet.

Disse motivationer bliver så læst tværgående, hvorefter tendenserne i ungdomslivet genbesøges og sættes i et nyt lys.

Hvad med de umotiverede?

Det er min optik banebrydende forskning – og hamrende spændende læsning for alle os, som arbejder med og omkring unge.

Skulle jeg ønske mig noget andet og mere, så kunne det være interessant og nyttigt at besøge unge i den anden ende af spektret – og høre, hvorfor de ikke motiveres – og hvad der mon demotiverer dem? Måtte det være et ønske til en fremtidig udgivelse fra CeFU´s spændende værksteder.

Noemi Katznelson, Niels Ulrik Sørensen, Mette Lykke Nielsen og Mette Pless: De topmotiverede unge. Hans Reitzels Forlag 2018, 273 sider

AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Ved indførelsen af folkeskolereformen i 2014 blev der knæsat nogle nye og spændende initiativer - heriblandt begrebet ”åben skole” med gensidige forpligtelser til at åbne undervisningen op mod omverdenen. Det gælder foreningslivet, erhvervsliv, og andre skoleformer, nærmere bestemt kommunale ungdomsskoler og musikskoler.

Desværre må vi erkende, at reformen gisper en lille smule efter luft i vande, der efter sommerens tørke lider mere og mere af iltsvind. En lang række skoler har fx søgt og fået dispensation til at forkorte skoledagen. Men inden pessimismen tager for meget over, så er der dog en lang række positive elementer, som der faktisk er godt gang i.

Det bedste eksempel med ungdomsskolebriller er måske, at en lang række ungdomsskoler byder ind med kommunedækkende valgfag med emner, organisering og pædagogik, der virker som en saltvandsindsprøjtning i forhold til det, eleverne normalt oplever. Men der er også gode eksempler på lærerudvekslinger, understøttende undervisning, temadage, introture og meget mere.

Udover ungdomsskolerne har musikskolerne også fået nye muligheder og forpligtelser. Det gælder således helt generelt, at begge skoleformer skal levere nyt og spændende for de flere – og ikke kun bedre for de få. Sådan lidt populært udtrykt.

Ungdomsskoleforeningen og musikskolerne har derfor nyligt afholdt et sonderende møde, hvor vi prøvede at få hold på fælles udfordringer og mulige samarbejdsflader. På ingen måde for at smelte sammen – tværtimod. Nej, med det sigte at undersøge, om vi kan understøtte hinandens bedste sider og potentialer. Ved at udfordre og understøtte hinanden kan vi måske få 1+1 til at blive 3 med det sigte at skabe synergier, der ellers ikke ville blive til noget.

Musikskolerne befinder sig pt. midt i nogle organisatoriske udfordringer og mulige omstruktureringer, men det er aftalt at tage drøftelserne op igen primo 2019.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018 | 15

Praksisudvikling af heltidsundervisning Gennem tre måneder har konsulenter arbejdet med aktionslæring på en heltidsundervisning på en ungdomsskole med det mål at skabe et fælles didaktisk fodfæste

AF L IS R AH B E K, L E KTO R , UCL O G J O N N A N ØT T RUP, L E KTO R , UCSY D

I en rundspørge til landets ungdomsskoler (foretaget af VIA i 2016) nævnes en stigende række af udfordringer med undervisning af de unge. Ungdomsskolens heltidsundervisning modtager en større gruppe af unge med mere komplekse problemstillinger end tidligere. Dvs. der er flere unge, der henvises med faglige såvel som personlige og sociale udfordringer, og en del karakteriseres ved psykisk sårbarhed.

Det stiller lærerne i den udfordring, at der på den ene side skal tages individuelle hensyn, og samtidig arbejdes med rummelighed i fællesskabet. Det stiller samlet set krav til den enkelte lærers faglighed og refleksion.

Tre måneders med aktionslæring Ungdomsskolernes heltidsundervisning står med en udfordrende opgave, og i den forbindelse blev vi inviteret til at bidrage med pædagogisk og didaktisk viden til lærerne på en kommunal ungdomsskoles heltidsundervisning. Formålet var praksisudvikling med aktionslæring som metode (se boksen side 18).

I en periode over tre måneder blev der arbejdet teoretisk og praktisk med fire temaer med henblik på at skabe et fælles didaktisk fodfæste. Det omfattede bl.a. at skabe en fælles forståelse for de udfordringer, eleverne kommer med, hvor sårbarhed og udsathed produceres (og fastholdes) i

en samfundsmæssig kontekst, hvor individualisering, kategorisering og kompetencevurderinger udgør en stor del af de unges – og deres forældres – erfaringsgrundlag.

Elevers og forældres stemmer FN´s børnekonvention lægger vægt på, at vi skal lytte til de stemmer, vi ikke hører i den offentlige debat. I det konkrete forløb betød denne opfordring, at vi inddrog elevers og forældres stemmer som vigtige bidrag til at sætte liv til teoretiske perspektiver om ungdom, motivation og forældresamarbejde.

Intentionen med inddragelse af elevers og forældres stemmer var tillige at anvise arbejdsmetoder, der indeholder et demokratisk dannelsesaspekt. Elev- og forældrestemmer blev som de øvrige temaer afsæt for initiativer til forandring - formuleret som konkrete aktioner (se senere).

Unge – billeder og tekst Som optakt til forløbet, blev lærerne stillet en opgave, hvor ungeperspektivet blev centralt.

Hvert team gav eleverne en opgave, hvor de skulle lave en snap-log - altså billeder som på godt og ondt illustrerer deres syn på at være ung på ungdomsskolen.

På første mødedag præsenterede hvert team de unges produkter og pegede på interessante fund.

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018

Ved at involvere de unge og følge deres spor, var de unge med til at sætte dagsorden for, hvad der var vigtige tiltag i udviklingen af medarbejdernes praksis. Eleverne havde reflektereret over og gav et billedligt udtryk for deres oplevelser, om hvordan det på godt og ondt var at være ung på ungdomsskolen.

Kreativitet fik her en pædagogisk dimension. Eleverne fik mulighed for kritisk og selvstændigt at udtrykke egne oplevelser via billeder.

Samvær og fællesskab Det viste sig at medarbejderne var overraskede over, at nogle elever havde løst opgaven. En af underviserne sagde: Tænk - han fik taget ti billeder, der betød noget for ham.

For eleverne var det et velkendt redskab at tage billeder. Lærerne havde en oplevelse af, at opgaven gav mening for eleverne, så eleverne var selvkørende. Lene Tanggaard skriver i ”Uren pædagogik”, at vi lærer bedst, når vi ikke koncentrerer os om, at vi lærer. Det var muligvis det, der skete for eleverne i Snap-log-opgaven. Her var eleverne i grupper optaget af opgaven. Det fælles tredje.

Undervisernes fund i forhold til, hvad der havde betydning for eleverne, var især samlingen om den gode morgenmad. Dertil kom den praktiske del af undervisningen

– værkstedsarbejdet, udeaktiviteter, kanoture og ture med hele ungdomsskolen.

Ovenstående peger på, at eleverne tillægger samvær og fællesskabet mellem eleverne stor betydning.

Forældrestemmer Forældrenes stemmer blev kaldt frem ved hjælp af invitationer til en forældre-rundbordssamtale med os som udefrakommende konsulenter. Det blev til 1½ times engageret samtale med en gruppe meget forskellige og meget taknemmelige forældre. Opsamlingen fra rundbordssamtalen viste en meget reflekteret forældregruppe, der satte stor pris på at blive inviteret ind til at videregive deres erfaringer med skolen og ikke blot til en samtale om deres eget barn/ung.

Forældrenes erfaringer med skolen var overvejende positive, hvilket i særlig grad blev begrundet i deres børns positive tilbagemeldinger. Lærernes anerkendende og respektfulde tilgang til elever såvel som forældre havde stor vægt i tilbagemeldingerne.

En forælder fortæller; “Lærerne inviterer til fælles løsninger, når der er problemer.” Og en anden supplerer; “Lærerne bliver ikke sure og irriterede, når min søn har gjort noget dumt. Der er ingen bad feelings”. Det blev også betonet, at den hyppige kontakt mellem lærere og forældre - med såvel udfordrende som positive oplevelser - var medvirkende til at skabe tryghed.

Monolog og dialog Forældrenes positive tilbagemeldinger skal ses i sammenhæng med deres erfaringer fra tidligere skole-hjem-samarbejde, som benævnes som en række af henvendelser om deres børns mangler, kombineret med “... almindelige forældremøder, hvor man sidder og får hovedpine og bliver træt”. Et udtryk for monolog, mere end dialog.

Forældrenes udsagn blev et vigtigt moment af anerkendelse til lærerne, og afsæt til en aktion, hvor lærerne skulle pege på, hvad der kunne udvikles/forandres. Idéen om at skabe aktion: Invitation til julearran-

gement udsprang af forældrenes spontane kommentarer om, at det var rart at møde hinanden og udveksle erfaringer, og de kunne godt tænke sig, at der var muligheder for at mødes i uformelle sammenkomster.

Aktion Julearrangement Lærerne besluttede at gennemføre et julearrangement. Målet var, at elever, forældre og lærere skulle mødes til et uformelt arrangement, hvor forældrene skulle have mulighed for at tale sammen. Der blev ikke forventet noget af forældrene, de skulle blot møde op. Det skulle være et hyggeligt arrangement, hvor der var kaffe, kage, sang og julebanko.

Konceptet var enkelt, så det krævede ikke den store forberedelse Lærer efter forløbet af medarbejderne Lærerne tog værtskabet på sig og inviterede forældrene via skriftlige indbydelser og sms´er. Her viste det sig, at lærerne tog særlige initiativer for at opfordre de forældre, der ikke havde tilmeldt sig til julearrangementet til at komme. I et enkelt tilfælde tog en lærer ud til en familie, hvilket førte til at forældrene valgte at tage med tilbage til skolen og deltage i arrangementet.

Hver enkelt gæst blev budt velkommen og lærerne guidede på en afslappet måde forældre og elever gennem programmet.

Hele rammesætningen skabte tryghed og afslappethed i både forældre- og elevgruppe.

Eleverne var medarrangører i planlægning og gennemførelse af arrangementet.

Hele processen var præget af fællesskab, hvor lærerne og elever stod sammen om den fælles opgave. Denne involvering og samskabelse blev en meningsfuld proces, hvor elevernes ressourcer blev udnyttet i en anvendelsesorienteret undervisning.

Arbejdsprocessen bestod bl.a. i at bage kage, lave kaffe, pakke gaver ind og borddækning.

Indre motivation Eleverne havde en interesse og lyst til at gennemføre julearrangementet. I bogen Skolens læringsmiljø (Einar M Skaalvik og Sidsel Skaalvik, Akademisk Forlag 2007) peger Deci og Ryan på, at indre motivation kan fremmes og udvikles ved at give eleverne selvbestemmelse, stimulere deres følelse af kompetence og etablere et tilhørsforhold til klassen eller gruppen. I denne aktion fik eleverne mulighed for at få alle tre behov dækket, hvilket fik betydning for deres engagement.

Arrangementet blev et symbol på sammenhæng mellem elevernes sociale arenaer nemlig forældre, elever/kammerater og lærere. Der blev en kobling mellem skole og fritid, hvorved forældrene kom til at opleve stemningen og samværsformen på skolen.

Under selve arrangementet kom forældrene til at tale med andre forældre, hvilket de havde ytret ønske om i interviewet i starten af kursusforløbet. Der var højt humør og det blev et vellykket arrangement.

Dette initiativ (aktion) var båret af engagerede lærere, som ville de unge og deres forældre. Lærerne udviste ligeværdighed, respekt og omsorg. Eleverne oplevede lærere, som gjorde noget! Netop en gruppe voksne som de unge ser op til og kan søge hjælp hos - betydningsfulde rollemodeller i praksis.

Det er utroligt, at en så lille aktion kan skabe så stor forandring

Refleksionsprocessen Julearrangementet blev gennemført, og ifølge lærerne blev det en stor succes, som vi arbejdede med næste gang læringsgrupFortsættes næste side....

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018 | 17

Praksisudvikling af heltidsundervisning ...fortsat fra side 17

pen mødtes. Vi valgte en refleksionsmodel, inspireret af Åben Dialog-metoden, som bygger på tanken om at alene det at blive hørt, skaber forandring. Ifølge Seikkula vil det at lytte til andres perspektiver give muligheder for at se problemstillingen i et nyt perspektiv. Det er, når man lytter til andre og udtrykker egne tanker, at man forstår sine tanker allerbedst.

Refleksions-processen omfatter fire enkle trin: Fortælling. De to lærere (fokus-personer), der stod for julearrangementet havde 10 minutter til at fortælle om arrangementet med de detaljer, de fandt vigtige. Undervejs kom der små spørgsmål og anerkendende kommentarer fra den vejleder, der styrede refleksionen. De øvrige lærere sad bag fortællerne og nedskrev citater, når der var dele af fortællingen, de lagde særligt mærke til.

Spejling. I de næste 10 minutter gengiver den ene halvdel af gruppen ordret, hvad de har hørt og er blevet berørt af. Den anden halvdel af gruppen drøfter med hinanden, hvad de har hørt, og hvad de er blevet nysgerrige på. Imens sidder fokuspersonerne med ryggen til og lytter.

Samtale. I de næste fem minutter spørger vejlederen fokuspersonerne om, hvad de har hørt, hvad der kan anvendes, og om der er andet de har hørt, som de har lyst til at tale om?

Fælles læring. Processen afsluttes med fem minutter, hvor vejleder støtter den samlede gruppe i opsamling af den fælles læring.

Værtskabet For det første blev det tydeligt, at værtskabet havde stor betydning. At tage værtskabet på sig betød konkret, at lærerne hilste på alle forældrene, når de ankom, anviste dem en plads, sikrede at stemning var tryg og uformel, fortalte undervejs hvad der skulle ske, og hvad der forventedes af dem, signal til opbrud o.l.

En anden vigtig læring var, at forældrene faktisk kom! Der havde været stor opmærksomhed fra lærernes side på at sende opfordrende sms´er til forældrene (ud over selvfølgelig indbydelser i papir) på forældreintra, og med eleverne - helt frem til en halv time før arrangementet. Men det lykkedes faktisk at få forældrene til at komme - dvs. de var interesserede i at deltage, når blot de blev inviteret, og der blev insisteret på, at de var velkomne.

Det tredje læringselement var, at arrangementet skulle holdes efter devisen; keep it simple! Indbydelse, set-up og afvikling skulle være enkelt og kort (1½ time). Dvs. ingen lange oplæg, men velkomst, kaffe og julekage (elev-produktion), tre julesange og et kort julebanko. Det gav en tilpas indholdsmæssig styring, uden præstationsangst, og med plads til korte samtaler (small-talk) ved bordene.

Et andet fundament Vores erfaringer fra dette pilotprojekt er, at vi har mødt en lærergruppe, som har et engageret forhold til deres arbejde og eleverne. Aktionslæring med udgangspunkt i elevers og forældres perspektiver har givet dem et andet fundament for konstruktivt samarbejde. Som en lærer konstaterer: ”Det er utroligt, at en så lille aktion kan skabe så stor forandring.”

Drivkraften i aktionslæring er at forbedre praksis i et læringsfællesskab med reflekterende dialoger. Det giver mulighed for at skabe en samarbejdskultur, hvor der er fokus på elevernes læring, hvor man forholder sig nysgerrigt og systematisk med udvikling af egen praksis. Men hvad kræver det at fastholde og forankre en refleksiv samarbejdskultur?

Det at udvikle praksis i fællesskab kræver struktur og tid samt ledelsesopbakning.

Plan og struktur for, hvordan teamet kan mødes og arbejde med aktionslæring er en nødvendighed. Der skal afsættes tid og tages initiativ til, at teamet kan mødes og planlægge aktioner samt initiativ til at gennemføre den didaktiske samtale.

I aktionslæring ligger en høj grad af forpligtelse både hos medarbejdere og ledelse.

En refleksiv samarbejdskultur omfatter såvel ledelse som medarbejdere. Ledelsen må derfor vise interesse og engagement i aktionslæringen, og selv deltage i de forskellige aktioner, såvel som i den didaktiske samtale. Som sidegevinst får ledelsen indsigt i skolens pædagogiske liv på holdog klasseniveau. Det kræver kompetent ledelse, at gå fra den individuelle til den samarbejdende kultur.

Aktionslæring som metode Aktionslæring er en metode til praksisudvikling, hvor underviser planlægger et eksperiment, et tiltag eller en aktion ud fra en problemstilling eller udfordring i undervisningen. Når man planlægger en aktion, er udgangspunktet at afprøve noget nyt - eksperimentere i praksis.

Under selve aktionen nedskrives observationspunkter - evt. som et narrativ, der fastholder det skete. Denne observation danner grundlag for en didaktisk samtale.

En didaktisk samtale er en reflekterende proces med kolleger og andre professionelle, som i fællesskab analyserer og reflekterer over aktionen.

Hvis der er yderligere interesse for projektet, kan vi kontaktes på mail: Lis Rahbek: lira@ucl.dk Jonna Nøttrup: jlno@ucsyd.dk

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018

Undervisningsministeren fastsætter FGU’s institutionslandskab Sidst i juni blev det kommende institutionslandskab for den nye forberedende grunduddannelse (FGU) fastlagt. Der vil blive etableret 88 skoler fordelt på 27 selvejende institutioner, når den nye uddannelsesmulighed træder i kraft fra august 2019. ”Jeg er tilfreds med både processen og resultatet af det nye institutionslandskab for FGU. Jeg ved, at kommunerne har arbejdet hårdt for at finde gode, lokale løsninger inden for fristen, og alle bør være stolte af, at resultatet er endt så tæt på de hensyn, som FGU-aftalekredsen formulerede i den politiske aftale. Arbejdet med at oprette og opbygge de nye institutioner til gavn for rigtig mange unge er kommet godt fra start, og jeg håber, at det fortsætter på samme måde,” udtalte undervisningsminister Merete Riisager i den anledning.

Ses bort fra fire undtagelser fulgte undervisningsministeren efter drøftelse med forligskredsen forslaget fra Kommunekontraktrådene.

Det er forventningen, at ministeren omkring den 1. september 2018 formelt vil oprette de nye FGU-institutioner, så institutionernes første bestyrelser kan komme i gang med den store opgave med at forberede institutionerne til uddannelsesstart i august 2019.

Overgange til voksenlivet Center for Ungdomsforskning afholder den 22. november konference om ”Udfordrende og læringspotente overgange til voksenlivet”.

Konferencen stiller skarpt på de risici og udfordringer ved forskellige overgange, fx ved at flytte hjemmefra eller bevæge sig ud på arbejdsmarkedet.

Læs mere på www.cefu.dk

10. klasse og udskoling Sidst i august deltog foreningens formand, Lars Buchholt Kristensen, og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen i et møde med Landsforeningen af 10. klasse skoler og Efterskoleforeningen om udskoling og 10. klasse. Der ventes såvel en rapport som et politisk udspil på området.

Ungdommens Folkemøde Ungdommens Folkemøde finder sted i Valbyparken den 6.-8. september. Flere ungdomsskoler har tradition for at deltage i mødet, hvor der er en lang række taler og debatter samt forskellige stande.

SoMe i praksis Den 13. september afholder Ungdomsskoleforeningen temadag om brugen af de sociale medier i kommunikation med unge og forældre. Her kan du få konkrete værktøjer, som du kan bruge i din hverdag. Ekspert i sociale medier, Nicolai Mazur, vil sammen med Tanja Weng, hjælpe og guide os igennem Snapchat, Facebook og Instagram.

Nicolai kender ungdomsskolen godt, da han har været ansat som kommunikationsmedarbejder i Næstved Ungdomsskole, og han skræddersyer derfor en temadag lige præcis til ungdomsskolernes behov.

Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk KL-træf om FGU Kommunernes Landsforening afholder FGU-træf den 26. september i Kolding, hvor der sættes fokus på den kommunale ungeindsats og samarbejdsfladerne med de kommende FGU-institutioner.

Målgruppen er ledere og medarbejdere i den kommende kommunale ungeindsats, herunder UU-vejledere, ledere og medarbejdere i de kommende FGU-institutioner samt interesserede lokalpolitikere og bestyrelsesmedlemmer i FGU-institutionerne. Læs mere på www.kl.dk Apropos FGU deltog sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen sidst i august i et møde i følgegruppen til FGU.

Generation Perfekt under pres?

Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference finder i år sted den 7. november 2018 i Odense og vil omhandle den såkaldte Generation Perfekt.

Det perfekte image skal opretholdes overfor venner og følgere samtidig med, at de unge er under pres fra politikere, forældre og omverden. De skubbes gennem et uddannelsessystem, ofte hurtigere end de ønsker, og omverdenen forventer topkarakterer og selvrealisering. Der skal leveres hver dag. Hvordan vi som betydningsfulde voksne i deres liv hjælpe dem gennem presset? Hvordan kan ungdomsskolen understøtte en positiv udvikling, så trivslen blandt de unge bliver bedre?

På konferencen vi du blandt andre kunne møde: • Sofie Münster (fotoet), stifter af NOPA og forfatter af ”Kærlighed er ikke nok”, som vil give en lang række bud på, hvad vi konkret kan gøre for, at vi får gladere, stærkere og mere omsorgsfulde børn, der har overskuddet til også at være noget for andre mennesker - både i barndommen og ungdommen.

•

Louise Klinge, ph.d. og skoleforsker, der giver en analyse af, hvad der mangler i vores uddannelsessystem og kommer med konkrete værktøjer med fokus på relationskompetencer.

• Michael Ziegler, borgmester i HøjeTaastrup, som vil fortælle om kommunens skolesatsning på 21st Century Skills.

Endelig program vil følge i næste udgave af bladet og på hjemmesiden.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2018 | 19

Tanzania Næstved Ungdomsskole rejser hvert andet år til Tanzania, hvor de bl.a. har været med til at etablere en lille kaffeplantage.

Læs hvorfor og hvordan inde i bladet på side 12-13.

Personaledag Ungdomsskoleforeningens sekretariat lod telefon være slukket en hel dag, da vi igangsætte efteråret med en personaledag.

Dagen startede hos UngOdense, hvor vi fik et indblik i den nye struktur med ungdomscentre i Odense og fik lejlighed til at se nogle af faciliteterne. Her gennemgik hele sekretariatet også en workshop i facilitering, ved Lise Kjærgaard, der tidligere har været ungdomsskoleansat, men nu er selvstændig konsulent.

Efter workshoppen blev alle udfordret både på samarbejde, udholdenhed og balance, da vi i naturområdet Tarup-Davinde skulle gennemføre et tømmerflåde-ræs på hjemmebyggede flåder og bagefter fik lov at prøve kræfter med SUB-boards.

Sekretariatet kom relativt tørskoet gennem prøvelsen og var tilbage på kontoret med fornyet energi, inspiration og smil på læben.