Ungdomsskolen
SEPTEMBER 2021
Matrikelløs ungdomsskoleklub i Skanderborg Craftivism - nyt projekt Ordekspressen i Guldborgsund Talents of Tomorrow i Randers
Slut med Folkeskolereformen? Folkeskolereformen står for skud fra flere sider AF BJARNE MOURIDSEN
”De Radikale vil rette op på fejlslagen folkeskolereform”. Sådan lød en overskrift i Berlingske i juni måned. Baggrunden herfor var udtalelser fra partiets politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, som på Folkemødet på Bornholm lancerede ønsker om at relancere folkeskolen og derfor også revidere reformen, som partier selv var med til at vedtage i 2013, men som de i dag mener trods gode intentioner aldrig fik den ønskede effekt. ”Vi gør det i dyb erkendelse af vores egne fejl. Vi har fejlet med folkeskolereformen,” konstaterede Sofie Carsten Nielsen bl.a. ifølge Ritzau. Lignende tanker har også SF være inde på, så en del kunne pege på, at reformen vil blive reformeret eller måske ligefrem rullet tilbage. Sammen om skolen Parterne bag folkeskolen tog allerede i foråret de første skridt hertil, idet Børneog undervisningsminister Pernille Rosen-
krantz-Theil (S) sammen med en række af organisationerne i og omkring folkeskolen i maj lancerede initiativet ”Sammen om skolen” i en fælles kronik i Berlingske. Målet er at se nærmere på folkeskolen og ikke mindst, hvordan den kan udvikles videre. ”Der er ikke brug for en ny stor reform af folkeskolen, hvor alt bliver kastet op i luften. Der er brug for, at vi løser de problemer, der er, stille og roligt og grundigt – og i fællesskab. Folkeskolen har på én og samme tid brug for arbejdsro, og for at vi samarbejder om at få løst de problemer, der vitterligt er,” udtalte Pernille Rosenkrantz-Theil i den forbindelse. Følger arbejdet Parallelt hermed vil Reformkommissionen, som omtalt i sidste udgave af bladet, se nærmere på overgangen til ungdomsuddannelserne. - Vi følger kommissionens arbejde tæt og er også i dialog med dem. Tilsvarende er vi selvfølgelig også meget opmærksom
på de tanker om folkeskolen, som luftes fra politisk hånd, udtaler formanden for Ungdomsskoleforeningen Lars Buchholt Kristensen og uddyber: - Hvad evt. reform af folkeskolereformen angår, vil vi opfordre til at de gode tanker og de gode erfaringer, vi har med åben skole og valgfag, fortsætter.
FELIKS OG ALLE VENNERNE INFOSKÆRME
GREJBANK
KALENDER
E-PROTOKOL
KLUBMODUL
BOOKINGMODUL
SSP.TEAM
HJEMMESIDE
WEBSHOP
Feliks er nu ungdomsskolernes foretrukne system... Book uforpligtende møde på apricore.com eller ring på 70 27 19 70 2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021
Det nære i det store perspektiv A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E
Nogle gange er det nødvendigt at se tingene lidt i perspektiv. I skrivende stund fyldes medierne med forfærdelige billeder og historier fra Afghanistan samt storbrande og oversvømmelser lige i vores baghave, hvor lokalsamfund og mennesker efterlades i en katastrofal situation. Set i det perspektiv synes genåbningen af samfundet herhjemme og de medfølgende udfordringer til at overse. Men nødvendigheden af indsatser og nødhjælp andre steder, skal selvfølgelig ikke afholde os fra at fokusere på de nære ting – og dermed forholde os til de problemstillinger, vi konfronteres med i ungdomsskolen. Første fase af puljen ”Genstart af ungdommen” blev afviklet i sommerferien, næste fase følger her i efteråret – tildelingsprocessen er i gang. Målet er ikke mindst at genfinde fællesskabet og de sociale relationer for og med de unge. Restriktionerne er i udgangspunktet fjernet, selv om der stadig er risiko for lokale nedlukninger, og med Sundhedsstyrelsens anbefalinger er der kun tilbage at spritte hænder og kontaktflader i dagligdagen. Smitteopsporing og isolation vil uden tvivl forblive en del af hverdagen, og vores op-
gave er at løse det med så få konsekvenser for medarbejdere og de unge som muligt. Sekretariatet vil forsøge at bidrage med den fortsatte opdatering, ligesom vi har bestræbt os på det det seneste halvandet år. Sekretariatet er også i fuld gang med at færdiggøre programmet for årets Efterårskonference, som finder sted den 10. november i Aarhus, og vil fokusere på Reformkommissionens arbejde, og hvordan vi danner og uddanner unge i ungdomsskolen. Vi håber, at konferencen vil kunne afholdes på ”gammeldags fysisk vis”. Programmet og nærmere information udsendes snarligt. Genåbningen omfatter også de projekter, Ungdomsskoleforeningen har søsat. Coop Crew har startet nye forløb med deltagelse af ungdomsskoler og faktabutikker i syv nye kommuner. UngScience synes endelig for alvor at komme i gang. Og endelig har
vi, som omtalt på de næste sider, søsat projektet Craftivism med fokus på tøjspild, bæredygtighed og verdensmål. Dermed er der sådan set sammenhæng mellem udfordringerne i den store verden og indsatsen herhjemme. Klimaproblemer og spændende projekter i ungdomsskolerne kan være to sider af samme sag. Det internationale perspektiv har længe været en del af skoleformens virke og går fint hånd-ihånd med fællesskab for og med unge. Med andre ord er et spændende år gået i gang og fælles for de ledere, jeg har talt med, er den positive og glade fortælling om, at medarbejdere og de unge er kommet godt i gang. Vi håber alle, at vi får et godt halvår, hvor vi bliver forskånet for nedlukninger.
Udkommer 10 gange årligt
Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.
Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.
Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk
Forsidefoto: Open Air i Ry, Skanderborg Ungdomsskole
Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!
Oplag 1900
Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er torsdag den 9. september. Blad 8/21 udkommer i uge 40.
Klimaproblemer og spændende projekter i ungdomsskolerne kan være to sider af samme sag
Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11
ISSN 0106-4193
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021 | 3
Craftivism tager kampen op mod tøjspild Sammen med 15 udvalgte ungdomsskoler vil Ungdomsskoleforeningen og projektpartnerne Re:Wair og PlanMiljø understøtte unge i kampen for at skabe en mere bæredygtig verden AF P ROGR AMLEDER JI MMI MØ RU P NI ELSEN
Hovedkonklusionerne fra FN’s Klimapanels netop udsendte rapport er alarmerende, og giver rigtig god grund til, at vi alle byder ind med løsninger på udfordringerne. Ungdomsskolerne har for længst set behovet for handling, og har rigtig god opmærksomhed på verdensmål og bæredygtighedsudfordringer. Derfor var det glædeligt, at Ungdomsskoleforeningen før sommerferien kunne offentliggøre projektet Craftivism, der er udviklet i samarbejde med foreningen Re:Wair og konsulentfirmaet PlanMiljø, og som sætter fokus på tøjspild de kommende to år. Ungdomsskolerne reagerede med stor entusiasme og fantastisk flot interesse for at deltage som pilotskole i projektet, og nu skal 15 ungdomsskoler være med til at videreudvikle og afprøve Craftivism, der efterfølgende udbredes til øvrige ungdomsskoler, højskoler, efterskoler, foreningslivet m.fl. Projektets baggrund Tekstilindustrien er en af de helt store syndere, når det kommer til CO2-udledning. Det står så slemt til, at forskningen advarer om, at hvis udviklingen fortsætter, så kommer tøjproduktion til at stå for hele 26 % af den samlede udledning i 2050. Med andre ord er den traditionelle modeindustri med dens hurtige forårs- og efterårskollektioner (fast fashion), enorme affaldsmængder og konstante opfordring til forbrug et omfattende problem i håbet om at skabe en mere bæredygtig verden. Blandt forbrugerne er der så småt ved at opstå en bevægelse for cirkulær omstilling inden for tekstiler. Det kan dog være
svært at finde ud af, hvad der er op og ned ift. bæredygtighed inden for feltet, da der er masser af misinformation og myter. Mange – og især unge – oplever at blive demotiverede eller endda klimaangste, fordi miljøproblemerne er så massive, og de ikke ved, hvordan de selv kan gøre noget (Unicef, 2018). Der er brug for, at omstillingen accelereres, og at nogen går foran, viser vejen og motiverer flere til at tage del. Det er her, vi med projektet ”Craftivism - unges kamp for en bæredygtig tekstil- og modebranche” kommer ind i billedet! Craftivism – hvad er det? ”Craftivism” er en sammentrækning af ordene craft og activism. Det refererer til at bruge kreativitet og håndarbejde til at
4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021
skabe forandring – i denne sammenhæng forandring ift. klima og miljø. Craftivism-projektet giver unge muligheden for at blive en del af den grønne omstilling ved at udruste dem med viden, værktøjer og fællesskab til selv at kunne tage kampen op mod tøjspild og fast fashion. Projektet forholder sig til unges klimaangst gennem empowerment, håb og konkrete handlingsrettede metoder, og vil inspirere unge til at vise vejen mod et mere bæredygtigt tøjforbrug. Projektets hovedaktiviteter kan inddeles i tre overskrifter: 1: Handlingsbank og workshops I en samskabelsesproces med unge via workshopforløb på landets ungdomsskoler
Aktiviteter under Craftivism: • 15 ungdomsskoler afprøver og tilpasser projektet i 2021-22. • Der afholdes minimum 30 workshops med minimum 500 deltagere i hele projektet. • Der bliver afholdt 6 store og 50 mindre events, som 300 unge deltager i planlægning og afvikling af. • 4.000 unge deltager i projektaktiviteterne. Andet info: • Tuborgfondet støtter Craftivism med 1.647.000 kr. • Der bliver givet nyt liv til minimum 1 ton tekstiler, hvilket giver en CO2 besparelse på 21 tons. • Der vil være minimum 1.500 opslag på sociale medier og publiceret 50 artikler om craftivismbevægelsen. • Projektet løber over 2 år og 3 måneder.
Projektpartnere vil vi udvikle en gratis online craftivism handlingsbank, der har et særligt fokus på tekstilområdet. Unge vil fx lære at sy, reparere, og plantefarve samt at skabe how-to guides, der videreformidler disse metoder til andre. De kan lære om aktivisme og blive trænet i at arrangere oplysningskampagner og events med fokus på cirkulær omstilling og Danmarks indfrielse af verdensmålene. Resultatet er en online handlingsbank, der anvendes af en lang række aktører med unge som målgruppe fx ungdoms-, efterog højskoler, foreninger, medier, bæredygtigheds-netværk, repair caféer, tekstil- og genbrugsaktører, grønne iværksættere, frivilligcentre mm. 2: Engagerende craftivism-bevægelse på sociale medier Unge engageres i at dele deres indsats mod tøjspild via hashtags. Indsats mod tøjspild kan fx være byttemarkeder, upcycling, tekstilkunst, deling af budskaber, fremvisning af minimalistisk garderobe, tøjreparations-weekender i vennegrup-
pen mm. Vi bruger handlingsbanken til at dele tutorials og how-to guides og gør opmærksom på de seje ambassadører og ildsjæle på feltet. Community-følelse og engagement skabes, og ambassadører, influencers, grønne bevægelser, organisationer og tekstil start-ups bidrager med online content. De unge fra ungdomsskolerne er med i udrulningen på SoMe, bl.a. via photoshoots af deres upcyclede produkter. 3: Pop-up events ved festivaler mv. Vi engagerer unge i at planlægge og facilitere events, der skal booste craftivism-bevægelsen og gøre flere opmærksomme på, hvordan de kan tage del i den bæredygtige omstilling inden for tekstiler og indsats mod tøjspild. Det er et særskilt fokusområde at gøre de unge i stand til selv at søsætte lokale private craftivism-events over hele landet. Vi udvikler derfor en eventguide til fx tøjbyttemarkeder, private reparationsweekender, upcyclingworkshops mm., som alle kan bruge.
Re:Wair er en forening, der blev stiftet i 2020, og som målrettet arbejder mod en større grad af bæredygtighed i tekstilbranchen. Re:Wair er grundlagt af et ungt iværksætter-team, der lærte hinanden at kende på baggrund af et ønske om helt konkret at engagere flere unge i kampen mod fast fashion og tøjspild via hands-on empowerment. PlanMiljø er et rådgivningsfirma med 30 års erfaring inden for bæredygtighed. PlanMiljø huser nogle af Danmarks førende eksperter indenfor ressourcespild i mode- og tekstilbranchen samt antropologer med indsigt i bæredygtig adfærd, frivilligledelse og procesfacilitering. Tuborgfondet støtter unge, der sammen sætter noget i gang, realiserer deres drømme og bruger deres handlekraft til at styrke samfundet og erhvervslivet. Tuborgfondet uddeler hvert år ca. 40-60 mio. kr.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021 | 5
Ordekspressen gav lyst til læring og nye venskaber At gennemføre projektforløb i en Corona-tid giver udfordringer, men er også en læreproces, lyder det fra Guldborgsund Ungdomsskole
A F PROJEKTLEDER OG U ND ERV I SER D O RT HE SEJBJERG , G UL DB O RG S UN D UN G DO M S S KO L E
Guldborgsund Ungdomsskole har i det forgangne skoleår været én af de udvalgte ungdomsskoler, der har været en del af Ordekspressen. Ordekspressen var et tilbud fra Ungdomsskoleforeningen og Egmont Fonden til ordblinde elever fra 6.-8. klasse, der kunne profitere af intensiv undervisning med fokus på danskkundskaber og tilgængelige hjælpemidler for at styrke de ordblinde elevers deltagelse i den daglige undervisning i deres fortsatte skolegang. Ordekspressen skulle løbe hen over hele året med en undervisningsuge inden jul og to efter. Imellem disse uger skulle der være camp-hold, hvor vi skulle mødes med eleverne for at holde fast i de relationer, vi havde opbygget og ikke mindst for at kunne samle op på, hvorvidt eleverne fik brugt de nye strategier i undervisningen ude i deres klasser. Rekruttering Ordekspressen var normeret til 18 elever, og vi fandt 17 fordelt på to skoler i Sakskøbing; Ellekildeskolen og Sakskøbing Skole. For at eleverne skulle få så stort udbytte
som muligt af den intensive undervisning, skulle der selvfølgelig nogle lærerkræfter til. Guldborgsund Ungdomsskole havde to lærere tilknyttet, der dagligt underviser i heltidsundervisningen, og fra hver af de to skoler var der ligeledes tilknyttet en lærer. Lærerne havde, inden Ordekspressen startede, været på et 3-dages kursus i ordblindeundervisning gennem Ungdomsskoleforeningen, så alle var opdaterede på det sidste nye inden for feltet og derfor godt klædt på til at give eleverne en så god undervisning som muligt. Opstart Den første uge i Ordekspressen blev afholdt som planlagt. Dog måtte vi aflyse en forældreaften, hvor alle – både elever, lærere og forældre – skulle have spist sammen og bagefter holdt et aftenarrangement med forskellige workshops. I stedet for denne aften holdt vi et lille møde over Teams, hvor vi fortalte lidt om ugens forløb. Vores første camp-hold blev afholdt med stor succes. Alle elever mødte op, og der blev bagt, mere eller mindre vellykkede,
6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021
julesmåkager, som blev pyntet efter alle kunstens regler. Samtidig blev der delt historier fra elevernes klasser omkring, hvordan det havde været at vende tilbage efter en uge hos Ordekspressen. Corona-udfordringer Lige inden vi skulle i gang med anden uge, der lå i foråret, blev eleverne sendt hjem pga. Corona. Nu var gode råd dyre. Der blev holdt møder med de andre involverede ungdomsskoler, hvor vi drøftede, hvordan vi kunne afholde Ordekspressen på trods af de gældende restriktioner. Der var forskellige løsningsmuligheder i de forskellige kommuner, men løsningen hos os blev, at vi rykkede de resterende uger så langt frem i skoleåret som muligt. I mellemtiden oplevede vi endnu en udfordring, da den ene lærer ikke længere ønskede at være en del af Ordekspressen. Igen følte vi os lidt slået tilbage, men heldigvis rykkede den anden skole hurtigt og bød ind med en anden lærer, som meget gerne ville være en del af de sidste to uger. Det var noget af en lettelse, at problemet blev løst så smertefrit, og vi hurtigt kunne komme videre med planlægningen af de to sidste uger. Vi var jo nødt til igen at starte lidt fra bunden, så den nye lærer også havde en chance for at byde ind med sine ideer og indspark til undervisningen. Samtidig måtte vi lave om på skemaerne,
da vi ikke måtte lave sociale aktiviteter om eftermiddagen. Lyst til hjælpemidler styrket Da vi så endelig kom tilbage til Ordekspressen oplevede vi, at eleverne, der havde været væk fra deres egne klasser i månedsvis, i starten hellere ville have været i deres egne klasser. De havde savnet deres kammerater, og nu skulle de så igen være væk fra dem. Men det løste sig, og som
ugen skred frem steg humøret mærkbart, og vi sluttede med en rigtig god følelse af, at eleverne havde fået en masse med sig i rygsækken. Oplevelsen var, at eleverne, i de uger de var på Ordekspressen, fik styrket deres lyst til at tage de hjælpemidler i brug, som de har adgang til. I Ordekspressen skulle alle bruge hjælpemidler, hvilket gjorde, at det ikke længere var pinligt at sidde med computeren fremme i timerne eller stille
spørgsmål til, hvordan fx et hjælpemiddel virkede. At der var så god tid og mange lærerkræfter gjorde, at gennemgangen og hjælpen bagefter kunne være meget grundig og specifik. Hos Ordekspressen var det arbejdsmetoderne, vi gik i dybden med, så eleverne kunne tage disse med sig tilbage til klassen.
Fortsættes næste side...
Bus
Skræddersyede skolerejser til Europa Rejseforslag: Hamborg | Bus
| 3 dg/2 nt.
825
Barcelona | Fly
| 5 dg/4 nt. | 6 dg/3 nt.
Paris | Bus
| 3 dg/2 nt.
695
1.895
Bruxelles | Bus | 6 dg/3 nt.
1.850
Rom | Fly
Berlin | Bus
| 5 dg/4 nt.
| 6 dg/3 nt.
1.420
1.645
München | Bus | 6 dg/3 nt.
1.395
Budapest | Bus | 6 dg/3 nt.
1.663 1.598
Prag | Bus
Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3*- bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel/hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. Mere info - se www.benns.dk/studietur.
Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021 | 7
Sociale gevinster Det gav samtidig eleverne meget at være sammen med andre på samme alder, der havde samme vanskeligheder. Det at vide, at man ikke er den eneste, der bøvler med ordblindhed, kunne vi se, betød rigtig meget for mange. Elever, der i starten var meget stille, begyndte at åbne op for mere læring og knyttede venskaber på tværs af klasser og årgange. For os som lærere i ungdomsskolen var det også en lærerig proces. Vi var nødt til at ændre planerne ofte, og ofte med kort varsel alt efter de gældende Corona-restriktioner. Men ud over disse
udfordringer var det meget inspirerende at arbejde sammen med kollegaer fra folkeskolen. I vores fælles forberedelse og udøvelse af undervisningen, var der god plads til faglig sparring, og vi fik alle en god indsigt i de forskelle og ligheder, der er i arbejdet med elever i de forskellige regi. Ordekspressen blev gennemført i skoleåret 2020/21 på fire ungdomsskoler: Guldborgsund, Frederikshavn, Skanderborg og Slagelse. Ordekspressen blev støttet af Egmont Fonden, som også havde støttet såvel Læringslokomotivet som Forældrekupeen.
Vi har lært en masse
To elever, som deltog i Ordekspressen i Guldborgsund fortæller Silje og Ida har over det sidste år været en del af Ordekspressen på Sakskøbing Skole og Ellekildeskolen i Guldborgsund. I et opslag på ungdomsskolens Facebook-side fortalte de om, hvordan det havde været og, hvad de havde fået ud af det: “Jeg har lært en masse. Min stavning og læsning er blevet bedre. Det er helt sikkert noget, jeg vil anbefale til andre,” sagde Ida. “Jeg synes også det har givet mere selvtillid. Vores lærere Helge og Dorthe opfordrer os hele tiden til at tale højt og sige til, hvis vi har brug for hjælp. Det har været rart, at man her har kunnet arbejde i sit eget tempo,” fortalte Silje. “Vi har fået flere hjælpemidler, som vi kan bruge fremover - og det er rigtig rart,” sagde Ida.
8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021
“Ja og så har det også været sjovt. Helge og Dorthe har brugt masser af sådan nogle lære-spil. Det har givet energi, og jeg har hver gang glædet mig til at komme afsted. I min almindelige klasse kan jeg godt være træt allerede fra morgenstunden af, men her er jeg altid frisk om morgenen og kommer med et smil på læben. Jeg er stadig træt, når jeg kommer hjem, men det er fordi jeg har lært så meget, smilede Silje. “Heldigvis har vi også nogle gode lærere i vores almindelige klasse, og de er gode til at hjælpe os, og vi kan altid sige til, hvis vi har brug for lidt mere tid fx i diktat,” slutter Ida.
Seksualundervisning skal styrkes Med finansloven for 2021 er der blevet afsat 15 millioner kroner til at styrke sek-
sualundervisningen i folkeskole – nærmere bestemt undervisningen i ”sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”. Midlerne er afsat til én flerårig samlet national indsats og skal bl.a. omfatte hjælp til skoler med kompetenceudviklingsforløb og udvikling af netværk for lærere og ressourcepersoner. Derudover skal indsatsen understøtte lokale løsninger på skoler og i kommuner, der kan styrke undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Fristen for ansøgning til puljen er fredag den 24. september 2021. Forum 100% Bestyrelsen i Forum100% har besluttet at aflyse alle omkostningsgivende aktiviteter indtil Generalforsamlingen d. 30. septem-
Tag en uforpligtende snak med vores erfarne rejserådgivere om de store fordele ved at booke studieturen hos et rejsebureau og hos os. - Udvidet fleksibilitet hvor muligt - Tryghedsgaranti - læs mere online - Stort udvalg af rejsemål
Gra tis
Rejser til udlandet
louise.k@alfatravel.dk
+45 96 10 04 28
juliane@alfatravel.dk
+45 96 10 04 23
+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk
Ungdomsskolen_NY_2021_185x132_Tryghed.indd 1
vid
et p
a a k ke r ejs e g
ra
nt
Vi har alle de mest populære rejsemål men også de lidt anderledes.
Fra kr.
Nygade 5 7500 Holstebro
lering 45 dage f ør nul n a
Ud
Vi laver studieture til udlandet og det meste af Danmark. Kontakt os og hør om jeres muligheder.
Louise og Juliane er dine rejserådgivere
Unge og druk ”En 18-års aldersgrænse for køb af alle slags alkohol”. Sådan lyder opfordringen fra initiativet Drukfri Ungdom i et debatindlæg på KL´s hjemmeside. En lang række foreninger og organisationer står bag initiativet, som påpeger, at evidens og erfaringer peger på, at en højere aldersgrænse virker i forhold til unges forbrug af alkohol.
se rej af
Fuld tryghed på skolerejsen
ber, oplyser foreningen på sin hjemmeside. Igangværende hold på Ledelse i Praksis fortsætter dog som planlagt. På Generalforsamlingen vil der træffes beslutning om aktiviteter for det resterende år. Tilmeldte til planlagte og nu aflyste arrangementer vil få direkte besked. Eventuel deltagerbetaling refunderes til alle.
i
LU´s Årsmøde Landsforeningen af Ungdomsskoleledere afholder Årsmøde den 28.-29. september. Traditionen tro byder førstedagen på årsmødekursus, som i år har fået temaet ”Ungdomsskoleledelse og FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling”. Her vil der bl.a. være oplæg ved Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier, som vil tale om fritidstilbuddet i mødet med Generation Alpha, samt Thomas Ravn-Pedersen, der vil fortælle om bæredygtig ledelse i praksis. Årsmødet finder sted på Comwell Kellers Park i Børkop.
698
Se alle rejser på alfatravel.dk 10-08-2021 09:33:00
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021 | 9
Morgendagens talenter Projekt Talents of Tomorrow – et succesfuldt projekt for udsatte unge i Randers Kommune - hjælper unge i fritidsjob
AF A FDELINGSLEDER F I NN SØ R ENSEN, C ENT ER FO R T VÆ RG ÅE N DE O P G AVE R , R AN DE R S UN G DO M S S KO L E
Randers Kommune har en højere andel socialt udsatte unge sammenlignet med gennemsnittet på landsplan, og andelen af ikke-uddannelsesparate unge er ligeledes forholdsmæssigt høj. Samtidig har en undersøgelse foretaget af Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers i 2018 vist, at en stor andel af de ikke-uddannelsesparate unge manglede personlige og sociale kompetencer, ligesom de manglede indsigt i egne kompetencer og muligheder. De fleste af de ikke- uddannelsesparate unge havde endvidere forældre, som ikke havde tilknytning til og/ eller netværk på arbejdsmarkedet. Tværgående indsats søsat Derfor iværksatte partnerskabet Randers FC Jobakademi, Bysekretariatet og Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UUR) i 2018 en tværgående fritidsjobindsats med Randers Ungdomsskole som tæt samarbejdspartner. Fritidsjobindsatsen fik navnet ”Talents of Tomorrow” (TOT) og er et tilbud målrettet unge i alderen 13-17 år med risiko for social marginalisering som følge af manglende uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tale om unge, som ikke selv er i stand til at finde et fritidsjob, og hovedparten kommer fra familier, hvor forældrene har ingen eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er således i høj grad de unge, hvis forældre står udenfor arbejdsmarkedet, der vurderes som ikke-uddannelsesparate.
Hensigten med Projekt TOT At have et fritidsjob har stor betydning for, hvordan unge klarer sig videre i livet. Det meste af den nyeste forskning konkluderer, at fritidsjob har en positiv effekt for udsatte unge i forhold til deres sociale, faglige og personlige kompetencer. Unge, der har haft et fritidsjob, klarer sig bedre i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse senere i livet, end unge der ikke har haft et fritidsjob. Hensigten med Projekt TOT har derfor været at styrke de unges motivation og
10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021
forudsætninger for at finde en plads i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Indsatsen er projektbaseret og gennemføres med økonomisk støtte fra Den A.P Møllerske Støttefond. Rekruttering De enkelte UU-vejledere, Bysekretariatet og Randers Ungdomsskole indstiller løbende kandidater. Umiddelbart før holdopstart udvælges de unge og holdet sammensættes. Der tilstræbes en hensigtsmæssig gruppedynamik, hvor individuelle behov
styrker de unges selvindsigt, selvtillid og selvværd. Undervisningen varetages af Randers Ungdomsskole i samarbejde med projektteamet.
understøttes, ved bl.a. at hverve unge fra forskellige bydele og med forskellige sårbarheder. De udvalgte unge og deres forældre inviteres til et intromøde hos Randers FC Jobakademi. Her gennemgås forløbet og de unge får en ansættelseskontrakt, og mødet afsluttes med, at alle deltagerne får en tid til en individuel samtale. Metode og workshops På Introdagen rystes de unge sammen i et konstruktivt fællesskab gennem teambuilding-aktiviteter. Her introduceres de unge til den særlige Talents of Tomorrow-metodik, der er blevet udviklet under A.P. Møller-projektperioden, hvor en unik Randers FC-version af det anerkendte ”MiLife”-materiale kombineres med den
metodiske tilgang til talentarbejdet i Randers FC. Metodikken anvendes i de efterfølgende seks workshops med overskrifterne ”Personlige og sociale egenskaber”, ”Interesser og styrker”, ”Færdigheder og samarbejde”, ”Personlige- og arbejdsrelaterede værdier”, ”Personlighedstyper og match med jobkategorier” samt ”Personlig udvikling og mål”. Gennemgående udvikles kompetencer såsom samarbejdsevne, selvstændighed, møde-stabilitet, ansvarlighed, fremtoning, præsentationsteknik samt sociale og relationelle kompetencer såsom kommunikationsevne, tolerance, respekt og rummelighed. Disse knytter sig til det at varetage og fastholde et fritidsjob, men ligeledes til uddannelsesparathedsvurderingerne og
Første ansættelse Som et led i ansættelsen hos Randers FC Jobakademi varetager de unge konkrete arbejdsopgaver såsom hjælp på kampdage, opdækning ifm. arrangementer i konferenceafdelingen, pakning af varer og øvrigt forfaldet arbejde. Her afklares og udvikles de unges praksisfaglige kompetencer, hvilket styrker forberedelsen til og matchet med henblik på et ordinært fritidsjob. Det helt særlige ved de seks workshops og den konkrete arbejdserfaring er, at de unge aflønnes herfor. Det økonomiske incitament har to formål. Dels medfører aflønningen, at Randers FC Jobakademi kan stille specifikke krav til den unge som fx at møde til tiden, at lytte efter instruktioner etc. og dels, at den unge motiveres til at gøre en indsats og tage ansvar både før, under og efter forløbsopstart. Fortsættes næste side...
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021 | 11
Fremmødeprocenten for de nævnte aktiviteter ligger på 91 %, hvilket anses som yderst tilfredsstillende. Fritidsjob Herfra etableres der ordinære fritidsjobs hos Randers FC’s sponsor- og øvrige erhvervsnetværk, hvor de unge får kendskab til de forskellige brancher, der knytter sig til erhvervsuddannelsesområdet. Arbejdet med selve fritidsjob-etableringen indledes med et en-til-en netværksmøde med fokus på at lave en ansøgning, som kan anvendes aktivt i jobsøgningen. Det nyetablerede fællesskab fastholdes gennem forskellige faciliterede tiltag, herunder netværk omkring jobsamtale, et socialt arrangement og et afsluttende netværksmøde. Når fritidsjobbet er etableret, følges der tæt op via. telefonisk kontakt og kontinuerlige besøg på virksomheden. Der er her særligt fokus på en håndholdt støtte, således eventuelle udfordringer håndteres i opløbet. De virksomheder, der er adspurgt i evalueringen, peger på, at de unge, der har deltaget i Talents of Tomorrow ikke givetvis ville være kommet i betragtning til et fritidsjob hos dem, hvis de havde søgt på almindelig vis. Der er altså forsat
et betydeligt behov for en særlig støtte til udsatte unge med henblik på fritidsjob. Feedback fra de unge Deltagelsen i TOT er for de unge forbundet med en særlig anerkendelse, og de fremhæver, at de med tilbuddet oplever, at nogen tror på dem (mere end de selv har gjort). De oplever, at de er blevet udvalgt blandt mange, fordi de har ressourcer og motivation til at varetage et fritidsjob og kan ændre deres egne muligheder i livet. Evalueringen viser, at de unge gennem TOT oplever at have fået en ny selvindsigt og troen på, at de kan indgå og være en værdsat del af et fællesskab, som styrker deres trivsel og udvikling. De unge fremhæver også, at den diversitet, som rummes indenfor fællesskabet i TOT, giver dem nye sociale kompetencer, som de kan tage med i skole og arbejdsliv. Samarbejdet Det er virksomhedernes vurdering, at de unge, som har været en del af TOT, er mere motiverede end andre unge og klar over, hvad der forventes af dem, når de søger jobbet. Virksomhederne fortæller således, at de unge fra TOT i deres ansøgninger og jobsamtaler opleves som bedre rustet
12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021
end andre unge. De unges ansøgninger er motiverede for det enkelte job, og de unge opleves som velforberedte, når de møder op til samtale på arbejdspladsen. Det tillægges en central betydning for resultaterne af Projekt TOT, at indsatsen foregår i et tæt samarbejde mellem kompetente aktører, så både udvælgelsen af de unge, samarbejdet med de unges familier og kontakten til virksomhedernes sker med høj faglighed og kendskab til målgrupperne. Der er således tale om et samarbejde, hvor parterne komplementerer hinanden med hver deres særlige kompetencer og erfaringsområder. Resultater der bør fremhæves i Projekt TOT • 85 % af de unge har indtil nu fået fritidsjob • 70 % fastholder fritidsjobbet efter 5 måneder, hvilket styrker indsatsens effekt • De unge præsterer et fremmøde på 91% • De unges øgede indsigt i egne styrker og muligheder, kan anvendes i skolegangen og på job, hvilket styrker trivslen, den positive udvikling og troen på fremtiden. • Indsatsen rækker ud over den enkelte unge. Talents of Tomorrow skaber interesse og engagement hos en målgruppe af forældre, som ellers kan have en række forbehold og barrierer for involvering i udefrakommende tiltag grundet manglende arbejdsidentitet.
Ungdomsklubben er død! Udviklingen har ændret forudsætningerne for at drive klub. Derfor har Skanderborg Ungdomsskole afskaffet de traditionelle klubber og fundet nye løsninger
A F U NG D OMSSKOLELEDE R K NU D STA NGE , SK A ND ER BO RG UN G DO M S S KO L E
Washington Post udkom I 2017 med artiklen “Why My Guitar Gently Weeps: The Slow, Secret Death of the Six-String Electric. And Why You Should Care”, og vi er sikkert mange, der kan nikke genkendende til netop dén udvikling. For 30 år siden kunne vi i Hørning Kommune med 8.000 indbyggere uden besvær samle 10 lokale ungdomsbands til musikkonkurrence. I dag kan vi i Skanderborg Kommune med mere end 63.000 indbyggere dårligt opstøve et eneste! Parallelt hermed havde vi dengang over 400 medlemmer i Hørnings eneste ungdomsklub, mens vi ved seneste opgørelse kunne registrere mindre end 100 medlemmer i Skanderborg Ungdomsskoles ni ungdomsklubber! Mindre fysisk samvær En af flere forklaringer på afviklingen af den elektriske guitar er sandsynligvis 10.000 timers-reglen, som angiver antallet af timer, man skal investere for at blive rigtig dygtig indenfor et hvilket som helst område – og hvor mange unge kan og vil forpligtige sig til det i dag? Den faldende tilslutning til ungdomsklubberne har andre forklaringer, men den teknologiske udvikling og de sociale medier har uden tvivl medvirket til at skabe en helt ny virkelighed. Statens Institut for Folkesundhed udgav i 2018 Skolebørnsundersøgelsen, som påviser, at der over en 30-årig periode har
Sidste skoledag i Låsby været et markant fald i andelen af 15-årige som er sammen med venner efter skoletid og om aftenen. Til gengæld viser undersøgelsen, at hhv. 89 og 86 % af de 15-årige piger og drenge var i online kontakt med nære venner hver dag eller næsten hver dag i 2018. Kriminaliteten faldet Selv om ungdomsklubberne ikke længere spiller den samme rolle i børn og unges fritidsliv, er der målt på en række faktorer alligevel sket noget positivt. Således angi-
ver Det kriminalpræventive Råd i rapporten ”Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2006-2016”, at den registrerede børne- og ungdomskriminalitet er mindsket, at færre og færre børn og unge kommer i kontakt med politiet som følge af kriminalitet, at ungdomskulturen er præget af en mere puritansk og mindre gadeorienteret livsstil og at fremkomsten og udbredelsen af smartphones, tablets, computerspil, apps mv. må antages at have haft stor betydning for forandringerne i børn og unges fritidsliv og livsstil i det hele taget.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021 | 13
Klassearrangementer i Ry
14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021
Resultaterne underbygges af Flemming Balvigs undersøgelse fra 2017 ”Fra barndommens gade til cyberspace”, som yderligere forklarer forandringerne i børn og unges livsstil med hygge hjemme i familien, flere tanker om fremtiden og derfor større selvkontrol, mere medbestemmelse og bedre inklusion i skolen, mindre arbejdsløshed blandt forældrene, flere penge blandt børn og unge og stærkere normer mod at begå kriminalitet. Nye udfordringer Hermed er nogle af de oprindelige bevæggrunde for at drive ungdomsklub nærmest forduftet, og hvorfor ikke bare dreje nøglen om, hvis vi ikke længere skal fokusere på den primære forebyggelse? Tja – når vi løser udfordringer, skaber vi som regel nogen nye: ”Vi kan se i andre undersøgelser, at antallet af unge, der får stress, angst eller depression og så videre faktisk er stigende, så noget tyder på, at vi skal kigge andre steder hen for at finde risikofaktorer for ungdomslivet i dag.” (Noemi Katznelson) ”Når jeg snakker om barndommens gade, der er forsvinder, henviser jeg til, at unge ikke er sammen i det offentlige rum længere. Derfor er der også noget, der går tabt. Det er legen; det er muligheden for at udforske det ukendte. At lære hvor grænserne går ved at udfordre grænserne og normerne omkring en. Det forsvinder, og i stedet kommer børnene til at leve en helt utroligt kontrolleret tilværelse hver for sig.” (Flemming Balvig) Norske forskere har brugt betegnelsen ”en sygt seriøs ungdom”, og reaktionen
på det kan være, at ungdomsklubberne skal prioritere den generelle forebyggelse/ brede indsats over for alle børn og unge og helt bevidst genskabe det udfordrende og fællesskabs-skabende offentlige rum. ”Vi skal måske kigge på, om det frie ungdomsliv og de menneskelige relationer ikke kan styrkes” (Balvig) Matrikelløs klub Der skal populært sagt nye boller på suppen, og i Skanderborg Ungdomsskole har vi taget konsekvensen og lukket hovedparten af vores ungdomsklubber helt ned. Det er én gang for alle slut med at åbne klubben kl. 19 og bevidstløst vente på, at de unge myldrer ind, for det gør de bare ikke! Ungdomsskolens nye klubtilbud er defineret ved disse hjørneflag: • Vi inddrager altid de unge i planlægningen og udførelsen af aktiviteter • Vi igangsætter kun aktiviteter, der på forhånd er tilslutning til blandt de unge • Vi afvikler helst aktiviteter i tæt samarbejde med foreninger, institutioner, forældreråd m.v. • Vi skaber online-fællesskaber og prioriterer digital kommunikation i markedsføringen I praksis arbejder vi nu langt mere opsøgende og matrikelløst og forsøger at komme helt ud i lokalområderne med gruppeorienterede aktiviteter såsom Open Air Bio, eventdage og fester målrettet de seks 7. klasser på Mølleskolen i Ry, minilejrskole på Samsø i samarbejde med Låsby Skole og Gudenåskolen (privatskole), samarbejde om etablering og drift af et
FabLab på Låsby Skole, masser af klassetrivselsarrangementer i samarbejde med taknemlige forældreråd, sidste skoledag for eleverne på Låsby Skole og bandakademi på Mølleværket, som i øvrigt drives i tæt fællesskab mellem ungdomsskole, kulturskole og folkeskole. Ikke kun én sandhed Sparker vi med indlægget en åben dør ind, fordi I allerede har nået den samme konklusion og lukket den lokale ungdomsklub? Det er næppe tilfældet, for ungdomsskolernes forudsætninger og ikke mindst de demografiske er vidt forskellige, og så der jo er aldrig én sandhed. Folkeskoler og selvejende institutioner, som har ansvar for den anden halvdel af klubområdet i Skanderborg Kommune, er helt uenige i vores tiltag og fortsætter ufortrødent med aftenklubberne – og respekt for det. Tilbage står, at vi som ungdomsskole og som et relativt frit og uafhængigt skoleog fritidstilbud har gjort, hvad vi finder rigtigt for både at imødekomme de unges behov i vores klubdistrikt og for at bevare tilslutningen til den ”private virksomhed”, vi er i det offentlige. Skanderborg Ungdomsskole har 3.000 unge brugere på årsbasis, som kun – fraset vores 110 elever i visiterede specialtilbud – møder op, fordi tilbuddet er attraktivt, meningsfuldt og ikke mindst tidssvarende. Stafetten fortsætter til Jammerbugt Ungdomsskole.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021 | 15
Ungdommens folkemøde giver magten til unge Efter en lang periode, hvor unge har siddet fanget bag en skærm grundet nedlukningen af landet, sætter Ungdommens Folkemøde teltpløkkerne i jorden d. 8. og 9. september i Valby Parken i København. Den demokratiske selvtillid blandt danske unge er lav, og det afhjælper vi med titusinder af demokratiske møder.
A F A L BERT E BAU L AR S E N , FEST IVAL L E DE R , UN G DO M M E N S FO L KE M Ø DE O G AN N A B IS P AS G H AR I, DIR E KTØ R , UN G DO M S B UR E AUE T
Efter 1½ år i varierende nedlukning begynder hverdagen så småt at ligne den, vi kendte før Corona satte ind og lukkede landet ned. Hjemmeundervisningen er sløjfet, og skolerne byder eleverne velkommen på vanlig vis. Vi er tilbage ved kollegaerne og klassekammeraterne – og det er en lettelse. Dog halter mødet med nye mennesker efter. Vi har vænnet os til at se de samme trætte ansigter igennem skærmen hver dag. Måske har vi, uden at lægge mærke til det, glemt at vi også har brug for at møde nye mennesker, der giver nye perspektiver og udfordrer de synspunkter, vi hver især har indgroet. Ungdommens Folkemøde vender tilbage Derfor er vi fra Ungdommens Folkemøde henrykte over, at vores festival kan få lov at vende tilbage, efter hvad der for os føles som en uendelig lang pause. På festivalens to dage skal vi se nye mennesker i øjnene, møde andre unge på tværs af landet og uddannelser, tale med fremmede, og dyrke den demokratiske samtale. Det har ikke bare ungdommen, men hele befolkningen brug for. Som Hal Koch har beskrevet det, så er demokrati i sin reneste form dialogen mellem mennesker. Det er grundlaget for vores
samfund, og for vores tillid til hinanden og demokratiets virke. Derfor er det også afgørende for demokratiets fremtid, at der bliver skabt rum og mødesteder, hvor forskellige unge kan kigge hinanden i øjnene, udfordre hinanden og være nysgerrige sammen. Ungdommens Folkemøde kommer til at sparke liv i de mørke minder fra nedlukningen. Unges demokratiske selvtillid skal styrkes Flere undersøgelser, bl.a. ICCS-undersøgelsen fra 2016, viser, at danske unges demokratiske selvtillid er lav i sammenligning med andre unge i verden. Det betyder altså, at danske unges tro på, at deres stemme har en vigtig betydning i samfundet sammenlignet med andre aldersgrupper er lav. Det er et afgørende problem for vores samfund og for vores demokrati, at unge ikke mener, at de har en afgørende demokratisk stemme. På Ungdommens Folkemøde i 2019 satte vi os for at undersøge netop den demokratiske selvtillid blandt deltagerne. Når vi spurgte ind til, om unge havde prøvet at ændre på nogle af de udfordringer, de oplevede i samfundet, på deres skole eller i deres hverdag, fik vi flere kommentarer som:
16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021
”Jeg er 16 og har ikke rigtig noget at skulle have sagt”, ”Jeg er ikke gammel nok til at få indflydelse” og ”Tror du jeg politiker?” Svarene viste tydeligt, at særligt unge under 18 ikke føler, at de har en stemme og mulighed for at skabe forandringer i samfundet. Det interessante ved disse udsagn er, at argumenterne i høj grad baserer sig på en aldersmæssig erfaring. Til Ungdommens Folkemøde modvirker vi denne tendens og måde at forstå sig selv som ung på. Selv om man er 14 år eller 15 år, og selv om man endnu ikke har stemmeret, så har man ret til at ytre sig, få indflydelse og til at blive hørt. Mere demokratisk selvtillid er mere ungdomsmagt Disse udfordringer med manglende demokratisk selvtillid har affødt, at vi arbejder målrettet med at give unge mulighed for at ytre deres stemme og holdninger. Vi vil øge unges demokratiske selvtillid og det er et vigtigt skridt på vejen til at sikre at mere demokratisk selvtillid også fører til mere ungdomsmagt. Udfordringen netop nu er, at forskellige magthavere og politikere mangler at reagere, når unge eksempelvis råber op
om for høje boligpriser eller kommer med konstruktive forslag til at løse klimakrisen. Eller når grupper af unge ytrer problemer med mistrivsel og mangel på rummelighed på ungdomsuddannelser. Hvis de, som har magt og indflydelse i samfundet, ikke reagerer og inddrager unge i fx de politiske beslutninger, så vil tilliden falde til, at man som ung borger har en indflydelse på det samfund, man skal bidrage til og leve i resten af livet. Sletter distancen Derfor er netop mødet mellem politikere, magthavere og forskellige grupper af unge essensen af Ungdommens Folkemøde. På Ungdommens Folkemøde forsøger vi at slette distancen, så unge har mulighed for at gå direkte til en politiker, man er enig eller uenig med, eller til en organisation man mener gør et vigtigt stykke arbejde – eller endda til statsministeren. Vi ved, at det gør en forskel, når man kan mærke, at der rent faktisk er nogle, der lytter til ens holdninger – også selvom man endnu ikke har opnået stemmeret. Nye tiltag i år Ved Ungdommens Folkemøde i 2019 dykkede vi ned i nogle af de udfordringer, der omkranser danske unges lave demokratiske selvtillid, og hvad det gør for mødet med eksempelvis politikere og organisationer. Vi ved at det for nogle kan være grænseoverskridende at henvende sig til de mange repræsentanter fra forskellige organisationer, der er til stede på Ungdommens Folkemøde. Fra vores evalueringer fortæller flere, at der ligger en vis tryghed i at have en klar opgave stillet fra sin underviser for at have en samtalestarter.
Men hvordan sikrer vi, at unge tager skridtet videre fra at løse en opgave, til at stille deres egen nysgerrighed? Det har vi haft særligt fokus på i år. Derfor har vi sat alle organisationerne ind i tematelte, for at deltagerne lettere kan navigere efter egne interesser på pladsen. Vi har desuden sat organisationerne til at skabe et sceneindslag. Ved Nationalbanken kan du i år lære om både negative renter og klimaforandringer, Roskilde Festival sætter fokus på at være queer på Danmarks største festival. Folkekirken tager fat på dyb sorg, og Grænseforeningen spørger hvad du ville pakke, hvis du skulle flytte til et andet land. Med disse forskellige indslag åbnes der op for organisationernes arbejde, og deltagerne får set de nuancer og dilemmaer, som organisationerne dagligt står med. Det kickstarter en nysgerrighed, der bidrager til at bryde barrieren mellem deltagerne og organisationerne. Tiden efter Corona Verden kommer aldrig til at blive, som den var før Corona. Vi har gennemlevet et afgørende kapitel i vores historie. Derfor har vi på Ungdommens Folkemøde desuden igangsat en større proces for at indsamle viden om unges demokratiske selvtillid og levede liv efter tiden med Corona. Vi samarbejder blandt andet med HOPE-projektet, der indsamler viden om unge under pandemien. På årets demokratifestival indsamler vi desuden unges stemmer på pladsen, igennem forskellige kunstinstallationer. Deltagerne kan træde ind i en stemmeboks og fortælle, hvad de brænder for, og unge kan skrive breve henvendt til politikere og
andre magthavere. Vi samler efter folkemødet op på de aftryk, ungdommen har sat, og spreder det, så stemmerne får liv langt ud over Valbyparkens græsareal. Valgår 2021 er regionalt og kommunalt valgår, og det fejrer vi med manér på Ungdommens Folkemøde. Unge vil lave ”valgplakater” eller snarere plakater med mærkesager, som vi indsamler og spreder i bybilledet op til valget. Dermed når unges holdninger, uagtet alder, frem til både kommende byrådsmedlemmer og til den del af befolkningen, der har stemmeret. En ting er sikkert, Ungdommens Folkemøde bliver et festfyrværkeri, der skal sætte gang i unges demokratiske deltagelse og sprede ringe i vandet. Efter nedlukningen er det for alvor tid til at ungdommen får markeret sin plads i samfundet og får mere magt til at føre initiativer igennem på baggrund af unges håb, drømme og visioner for fremtidens demokrati.
Ungdomsbureauet en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål, hvis vision er, at medvirke til at skabe den mest samfundsengagerede generation af unge i Danmarkshistorien. Ungdomsbureauet har arrangeret Ungdommens Folkemøde siden 2016. Læs mere på: ungdomsbureauet.dk
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021 | 17
Bestyrelsen har konstitueret sig På et møde i juni konstituerede bestyrelsen sig. Såvel Pernille Refstrup Lauridsen (UngiAarhus) som Mikkel Villadsen (Ungdomsskolen Kolding) blev genvalgt som henholdsvis næstformand og kasserer. Endvidere blev det nye medlem, Carsten Djursaa (UngOdense) budt velkommen. Ministerbesøg Transportminister Benny Engelbrecht (fotoet) har sidst i august inviteret sig selv på besøg hos Ungdomsskoleforeningen. Anledningen er arbejdet med at revidere hele kørekortsområdet, men hvad der mere konkret vil blive drøftet på mødet vides ikke i skrivende stund.
Fotograf Claus Bech Ungdomsskoleforeningen bidrager til Reformkommissionens arbejde Reformkommissionen, der er nedsat af regeringen, skal komme med løsningsforslag på komplekse udfordringer, som vi endnu ikke er lykkedes med. Kernen i kommissionens arbejde er at finde nye veje til at styrke beskæftigelse, velstand og produktivitet og til at give borgerne mere lige muligheder. Kommissionen har adresseret fem udfordringer:
• •
Unge med uforløst potentiale Voksne uden fodfæste på arbejdsmarkedet • Uddannelsesindsatsen er ikke fremtidssikret • Komplekst møde mellem borgeren og det offentlige • Uudnyttet produktivitetspotentiale Reformkommissionen lægger i sit arbejde vægt på at inddrage relevante aktører i arbejdet, og i relation til udfordring nr. 1 har Coop Crew været inviteret til et møde med kommissionen. Her præsenterede vi projektet og de positive resultater og erfaringer, der på nuværende tidspunkt samt drøftede fritidsjob som én af mulighederne til at forløse unges potentiale. Herudover er programleder Hanne Kirk blevet inviteret til at deltage i den arbejdsgruppe, som kommissionen har nedsat vedr. unge uden uddannelse. Første møde finder sted d. 27. september 2021. Strategiproces Som det fremgår nærmere af sekretariatslederens dagsorden på hosstående side, har bestyrelsen igangsat en strategiproces, som skal lede frem til vedtagelse af en ny strategi på næste års landsmøde i maj måned. Såvel sekretariatet som medlemsskolerne vil blive inddraget i processen. Sæt derfor kryds ved tirsdag den 12. oktober, hvor der vil blive indbudt til halvdagsseminar med dialog om strategien med foreningens medlemmer. Personalenyt Morten Kjærgaard er blevet tilknyttet sekretariatet som informationsmedarbejder tre dage om ugen til og med november måned, mens Linette Jørgensen er på
18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021
barsel. Morten tager over fra Alexander Clausen, som har fået en fast stilling andetsteds. Cecilie Sortkjær Lehn er ligeledes på barsel. Her er Ofelia Sapir Edery i stedet tiltrådt i et vikariat til og med juni måned 2021. Endvidere kan vi meddele, at vi her efter sommerferien har fejret hele to jubilæer på sekretariatet. Konsulent Søren Hanmann Larsen har været ansat i US-centret og Ungdomsskoleforeningen i 25 år, mens økonomi- og administrationschef Christina Bremholm Jacobsen har rundet de første 10 år. Endelig er vores kontorelev Heidi Festersen med udgangen af august blevet udlært. Stort tillykke med det. Heidi fortsætter dog hos os året ud. Sekretærdag i november Det er stadig muligt at tilmelde sig årets sekretærdag, som finder sted den 4. november i Odense. Temaet er ”Trivsel på arbejdspladsen”, og der vil bl.a. være oplæg om håndtering af konflikter, kriser mv. ved Rune Strøm og oplæg ved Thomas Mygind om at få det bedste ud af det meste. Nærmere program er udsendt til alle skoler og kan findes på Ungdomsskoleforenings hjemmeside. Sidste tilmeldingsfrist er den 21. september.
Når unge flytter hjemmefra Sådan lyder titlen på en ny bog, som forskere fra Center for Ungdomsforskning og Forskningscenter for Video ved Aalborg Universitet i København har udgivet. Bogen kaster lys over, hvordan forskellige unge oplever og håndterer overgangen fra hjemme- til udeboende, og er en del af det netop afsluttede forsknings- og udviklingsprojekt ”Den gode overgang”. Bogen henvender sig til studerende, undervisere, praktikere på efteruddannelse og andre, der teoretisk og praktisk beskæftiger sig med unge og ungdomssociologi. Bogen er også rettet mod frivillige og ansatte i foreninger, kommuner, interesseorganisationer, forældreorganisationer og boligselskaber, som er i kontakt med unge på vej ind i voksenlivet. Bogen kan købes via cefu.dk Ordblindeundervisning ”Grundsten til en ordblindevenlig skole” hedder en ny bog af Birgit Dilling Jandorf og Karl-Åge Andreasen. Bogen giver en bred introduktion til selve begrebet ordblindhed og gennemgår systematisk alle de grundlæggende forhold, som skoler skal have styr på for at blive ordblindevenlig. Den kan også fungere som opslagsbog med svar på konkrete spørgsmål til praktiske udfordringer i hverdagen. Bogen, som henvender sig til skolens lærere og ledelse samt skoleforvaltning og studerende, er udkommet på Akademisk Forlag.
Strategien til eftersyn AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F
Sommeren 2021 går på hæld – og hvilken en af slagsen. Den bedste danske idrætssommer nogensinde, med semifinaleplads for herrelandsholdet i fodbold og med flere medaljer end forventet til OL. Også ungdomsskolerne og deres forening er nu igen i fuld sving – og det er på sin plads at orientere om, at bestyrelsen har vedtaget en plan for en kommende strategiproces. Processen kommer til at løbe igennem hele skoleåret og forhåbentligt med et resultat til fremlæggelse på landsmødet i 2022, som planlægges afviklet fysisk – om Coronaen vil. Hvorfor så en strategiproces for foreningens fremtidige virke? Ja, det banale svar er, at det er omkring 10 år eller mere siden sidst, vi havde en sådan proces. Den fandt sted i strukturreformens lys, hvor flere hundrede kommuner blev reduceret til det nuværende antal på 98 styks. Og i parentes bemærket, er det uhyre vigtigt, at vi siden da har haft 100 % opbakning på medlemssiden, hvilket slet, slet ikke kan overvurderes. Skal vi som ungdomsskoler have lydhørhed i den politiske verden, så må vi stå sammen. Men det handler i kølvandet på 10 år også om, at der er sket mangt og meget i de forløbne år. Kommunernes økonomi er fortsat presset, Coronaen har for stedse ændret vore møde- og arbejdsvaner, teknologien har udviklet sig vold-
somt, antallet af ungdomsskoleledere er reduceret markant – og arbejdsopgaverne steget i hastigt tempo. Så der er god grund til at konkludere, at medlemmer, bestyrelse og sekretariat har brug for at genbesøge og pudse strategien af med henblik på at blive knivskarpe på, hvilke prioriteringer og retninger, foreningen skal tage i den kommende tid. Det er ikke givet på forhånd, hvad resultatet bliver. Ej heller at tingene bliver så meget anderledes i forhold til i dag. Men det er vigtigt, at vi prøver at forudsige fremtidens behov og dermed kan fokusere og prioritere foreningens begrænsede ressourcer – også i forhold til netværk og samarbejdspartnere. Vi får i processen god hjælp af en ekstern konsulent i form af ledelses- og organisationseksperten Klaus Majgaard, som kender uddannelses-, kommunal- og foreningslandskaber helt til bunds. Og I som medlemmer vil også blive lyttet til og være med på råd i den kommende proces, der blev skudt i gang ved et bestyrelsesseminar medio august i Middelfart. Sæt derfor allerede nu kryds ved tirsdag d. 12. oktober, hvor I som medlemmer på et halvdagsseminar får lejlighed til at høre, hvordan processen skrider frem, og hvad der bliver talt om. Og ikke mindst får I som medlemsskoler mulighed for at give udtryk for egne holdninger, ønsker og prioriteringer.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2021 | 19
Sommerkoloni i Odsherred Ung i Odsherred var blandt de ungdomsskoler, som fik del i puljemidler til projekt ”Genstart af ungdommen” med henblik på at lave sommerferieaktiviteter ovenpå Corona og nedlukning. Sommerkolonien havde som mål at skabe fællesskab og relationer mellem unger gennem fælles oplevelser og aktiviteter.
Blandt de mange aktiviteter var lasergames, gps-løb, paddleboards og sejlads samt ikke mindst et festligt skumdisko med DJ, hvor musikken bragede derudaf. Der blev knyttet bånd på tværs, skabt relationer, mærket den gode friske luft, så ungdomsskolen fik i den grad genstartet ungdommen i Odsherred. Ungdommens Folkemøde Årets udgave af Ungdommens Folkemøde finder sted her den 8.-9. september i Valby Parken. Men hvad er egentlig tankerne bag og formålet med folkemødet? Det kan du læse om i Sagt Ligeud på side 16-17, hvor festivalleder Alberte Bau Larsen og direktør fra Ungdomsbureaet Anna Bisp Asghari, skriver om unges politiske engagement og demokratisk dannelse.