#
OKTOBER 2015
[
]
Samarbejde om læring
SoL-tanker fra København Ny Nordisk Skole udfases Sagt ligeud fra DEA Indbydelse til Efterårskonference midt i bladet
Ungdomsskolens berettigelse i dagens kommuner Sorø kommune fik august 2014 en samlet ”forvaltning” for unge. Er det den vej, vi skal arbejde med de kommunale ungdomsskoler?
Af Mogens Schwensen, leder af Ung Sorø
Byrådet i Sorø besluttede i forsommeren 2014, at Ung Sorø skulle være én samlet ”forvaltning” for unge. Ung Sorø kom i første omgang til at bestå af ungdomsklubberne, ungdomsskolen, SSP, døgninstitutionen Katrinelyst og en udviklingsafdeling. Inspireret af loven om kommunesammenlægningen skulle der nu kun være ”en indgang for unge til kommunens tilbud”.
Mentorkorps Døgninstitutionen er godkendt til unge mellem 14 og 18 år, som er socialt udfordret. I den forbindelse blev det naturligt, at de unge fik tilknyttet en mentor. I mange tilfælde ønskede den unge den SSP’er, som havde hjulpet dem i første omgang. Derved opstod der et behov for et støttekorps for udsatte unge. I dag består mentorkorpset af almindelige borgere og uddannede fuldtidsansatte. Den største opgave er at finde den rigtige matchning mellem den enkelte unge og den kommende støtteperson. Her er viden om hver enkelte ung i den samlede organisation meget stor. Matchningen er derfor et godt bevis på den synergi, der ligger i den samlede organisation.
Vil udvikling Oprettelsen af en udviklingsafdeling fortæller, at Ung Sorø vil udvikling og ikke er bange for udfordringer. 2 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2015
Afdelingen blev i første omgang sat til at finde EU-projekter, som Ung Sorø kunne blive en del af. Vi er i dag med i et projekt om et program, der kan få unge ud af ekstremistiske miljøer. Udviklingsafdelingen har også søgt og lige fået midler fra Naturrådet til oprettelse af en grejbank i Ung Sorø. Et 3-årigt projekt, hvor netværk lokalt og netværk med andre grejbanker i landet er en vigtig opgave, som vi glæder os til.
Yderområderne Ungdomsskolen er sammen med musikskolen den eneste skole, der har hele kommunen som skoledistrikt. Derfor er det vigtigt, at ungdomsskolen generelt hjælper folkeskolerne på de områder, hvor den enkelte skole er ”tyndt” besat med unge. Ungdomsskolen kan hjælpe udsatte unge og talenter på tværs af skolerne – to ”yderområder”, hvor folkeskolerne har svært ved at tilbyde undervisning af høj kvalitet. Derved får vi placeret ungdomsskolen som en løsning for boglige unge og unge, som er dygtige på andre planer.
Vision på vej Ung Sorø ser sig selv som den vigtigste institution for unge. Det gælder i forhold til hjælp til uddannelse, fastholdelse i uddannelsen eller bare som de unges pusterum i hverdagen. Det kræver en bevidst strategi, som skal være tydelig for de andre forvalt-
ninger. Der skal ikke foregå noget i kommunen uden Ung Sorø deltager enten i planlægningen eller som udfører. Derfor arbejdes der i øjeblikket på en vision for hele Ung Sorø.
Faglige barrierer Medarbejderne er måske de vigtigste brikker for Ung Sorø. Medarbejderne skal være idérige, fleksible og fagligt dygtige. Hvis vi ikke havde dem i Ung Sorø, kunne den proces, vi har i været igennem, ikke lade sig gøre. Et af de helt store problemfelter for strukturen er de faglige organisationer, som desværre ikke har tradition for at give medarbejderne mulighed for fleksibilitet mellem de forskellige afdelinger og derved overenskomster.
Mange opgaver Af spændende projekter, der er i støbeskeen, er udvikling af ungedemokrati, så de unges meninger kan få samme vægt som fx ældrerådet. Vi arbejder også på – i samarbejdet med UU og jobcentret – at blive en del af løsningen af unges frafald fra ungdomsuddannelserne. Alt i alt er der set med Ung Sorøs øjne mange opgaver, man som ”Ungeforvaltning” kan gå i gang med i kommunerne, hvis man stiller sig til rådighed. Konklusionen må være, at der er i dag i høj grad er brug for ungdomsskolen, hvis den er meget omstillingsparat.
Den virkelige virkelighed Af Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse
Folkeskolereformens andet år er skudt i gang med tusindvis af forventningsfulde elever landet over. Samtidig har medierne haft fokus på uhensigtsmæssige udmøntninger af Folkeskolereformen - aktualiseret omkring kommuner, hvor nogle folkeskoleelever har haft meget lange skoledage i reformens første leveår. KL giver herefter landets kommuner besked på at give kommunikationsopgaven topprioritet, så myter og misforståelser kan undgås, hvilket lokalt kræver god og systematisk opsamling af de gode og eksemplariske læringsforløb. Som sidste led i kæden sendte forligskredsen ultimo august et hyrdebrev til landets kommuner vedrørende skoledagens længde, med opfordring til at kommunerne udnytter intentionerne i reformen. Uden at ændre de grundlæggende mål i reformen anvises der muligheder og tiltag, som det kommunale selvstyre kan gribe til, så reformens elementer vægtes forskelligt. Et element til at skabe forandring og nytænkning i den længere, varierede og sammenhængende skoledag er netop formuleret i intentionerne omkring den åbne skole. Her er kommu-
nernes folkeskoler og ungdomsskoler gensidigt forpligtiget til at undersøge muligheden for indgåelse af partnerskaber om læringsforløb i den understøttende undervisning af kortere eller længere varighed, temadage, valgfag eller tilbudsfag. Ungdomsskolernes samlede fodaftryk i reformsamarbejdet vil givetvis vise geografiske forskelle, hvor vidt forskellige kommunale kontekster vil afdække et meget bredt kontinuum af involvering. Der er allerede nu indhøstet rigtigt mange positive erfaringer og afviklet mange eksemplariske læringsforløb – udfordringen er og bliver af kommunikativ karakter: At få ringene til at brede i vandet. Det var netop det, der gjorde sig gældende på Ungdomsskoleforeningens konference ”Fremtidens åbne skole” den 8. september i Nyborg, som blev afviklet omkring halvvejs i det ministerielt støttede SoL-projekt (Samarbejde om Læring). Det var glædeligt at se og høre, hvorledes de syv caseskoler med stolthed og engagement præsenterede deres projekter i SoL. De mange trykte publikationer og inspirationsmaterialer fik mange nye adresser i det kommunale landskab ud over de involve-
Vi bør måske have lidt mere is i maven, så alle reformens elementer bliver orkestreret i samme takt
rede, som er ungdomsskolerne Ung Egedal, UngNord i Odense, Kolding, København, Horsens, UngNorddjurs og Randers. De gode ideer og tiltag bliver spredt ud og genopstår måske i nye kommunale kontekster, som eksemplet vedførende dykkerkurser i Esbjerg beskrevet her i bladet. KL, som er repræsenteret i SoLfølgegruppen, bør i min optik snarest muligt få lagt mange af disse eksemplariske læringsforløb ud på deres hjemmeside, så kommunale beslutningstagere og politikere får syn for sagn. Samtidig bør vi måske have lidt mere is i maven, så alle reformens elementer bliver orkestreret i samme takt. Nogle af tiltagene i reformen kræver tid at implementere, hvilket undervisningsministeren også har påpeget i flere sammenhænge – fx i interviewet i sidste udgave af nærværende blad. Formulerede principper for samarbejde i den åbne skole i såvel folke- som ungdomsskole i bestyrelsessammenhæng vil tillige i min optik fremme muligheder for, at fokus skifter fra skoledagenes længde til skoledagenes indhold. Ungdomsskoleforeningen vil fortsat bestræbe sig på at formidle gode eksempler og erfaringer. SoL-projektet har derfor også sin egen indgang på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside – så brug endelig denne inspirationsdatabase.
Ungdomsskolen #8 Oktober 2015 | 3
Nye veje til dannelse og uddannelse I det forgangne skoleår indgik Københavns Kommunes Ungdomsskole masser af nye samarbejder med hovedstadens folkeskoler. Det første år bød på en række erfaringer, som nu skal bearbejdes og bruges i det videre arbejde med nye forløb på skolerne. Læs om afdelingsleder Marianne Evers’ erfaringer fra år nul
Af Jonas Nørholm Larsen og Birgitte Arentoft Bojko
Marianne Evers er afdelingsleder i Københavns Kommunes Ungdomsskole. I 2014 blev hun ansat som ny leder for fritidsundervisningen i Nordvestkvarteret. Her trådte hun lige ind i et nyt arbejdsfelt for ungdomsskolen som organisation; muligheden for at samarbejde med folkeskolen om valgfags- og understøttende undervisning. - Vi må sige, at vi kom godt fra start i den forstand, at vi fik etableret 90 forløb på de københavnske folkeskoler. Det var efter vores målestok en succes, og den er blevet til på baggrund af mange timers planlægning og masser af møder og netværkspleje med vores lokale aktører på skoleområdet, fortæller Marianne Evers.
Erfaringer bruges fremover - Nu skal vi til at se nærmere på, hvor vi skal sætte ind fremover, mener Marianne, og fortsætter: - Den store fordel ved, at vi fik etableret så mange samarbejder allerede det første år, er, at vi allerede nu står med en masse erfaringer. Det har været vores ønske at supplere folkeskolerne med nye fagligheder og forløb, som de ikke selv kan levere. Nogle af de forløb vi har etableret har ramt helt plet i forhold til dette, mens andre har gjort det i mindre grad. Vi skal være skarpe på, at vi får priorite4 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2015
Ungdomsskolehold, der deltog i Københavnermesterskaberne i Street-futsal ret det rigtige, og hele tiden forholde os aktivt til, om de samarbejder vi går ind i bidrager til målet om at øge elevernes trivsel og læring. Ifølge hende er undervisning i funktionel træning, futsal (”futbol de salão”), design og et værkstedsforløb for potentielle mekanikerelever blandt de gode eksempler på, at ungdomsskolen har en vigtig funktion i arbejdet med at danne og uddanne de københavnske skoleelever.
Gensidige fordele Samarbejdet om den åbne skole er et udviklingsprojekt, mener Marianne, og
de fleste steder er hun og kollegerne i ungdomsskolen i løbende dialog med skolerne om, hvordan de bedst muligt bruger hinanden på tværs af fagligheder. - Samspillet mellem os og folkeskolerne er fortsat noget, vi forsøger at udbygge og udvikle. Vores undervisere har en anden faglighed, en anden pædagogisk vinkel end den, eleverne møder normalt. Vores faglighed styrker skolernes profil og supplerer de eksisterende lærerkompetencer, som skolerne råder over. Omvendt er det tydeligt for os, at der er et stort potentiale for ungdomsskolen i, at
Stina Wrang Elias
vores fritidslærere får nogle helt andre undervisningserfaringer gennem de forløb, der laves i samarbejde med folkeskolerne. De får nye vinkler på deres undervisning og erfaring med undervisning af nogle af de unge, de ikke møder i fritidsundervisningen.
Eksponent for en aktiv fritid En anden oplevelser er, at samarbejdet giver gode muligheder for at udbrede kendskabet til ungdomsskolens andre aktiviteter. - Gennem dialogen med skolerne og eleverne kan vi fortælle om de mange andre muligheder, eleverne har i vores tilbud. Fx ved at supplere et valgfagsforløb med efterfølgende fritidsundervisning. Vi har allerede elever, der er
SKOLEREJSE TIL
BERLIN 750,3 dg./2 nt. m rutebus fra kr.
begyndt at spille futsal hos os, fordi de fik smag for det i deres valgfagsundervisning i folkeskolen, fortæller Marianne Evers. Ikke mindst giver de nye samarbejder ungdomsskolen en mulighed for at komme tættere på udsatte unge – en målgruppe, der ellers kan være vanskelig at engagere i fx fritidsundervisning. Netop i disse dage starter ungdomsskolen valgfagshold for i alt 350 elever på tværs af flere skoler i Brønshøj og Vanløse. En del af disse elever, er dem, der ikke finder vej til fritidsundervisningen af sig selv: - Når vi står i klasserne rundt om i København, får de, der ellers aldrig har hørt om os, nu mulighed for at møde vores undervisere og vores for-
mat. Det er ikke alle, der har forældre, søskende eller venner, der synes, ungdomsskolen er et fedt, fagligt sted. Men den erfaring kan visse unge nu gøre sig gennem vores aktiviteter i folkeskolen, siger Marianne Evers og fortsætter: - Netop for denne gruppe er det så vigtigt, at vi igennem fritidsundervisningen stiller aktiviteter og fællesskaber til rådighed, der bidrager til, at de får mulighed for og lyst til og at være med, til at deltage, og at uddanne sig. Og det er klart et af de mål, vi arbejder med for det videre samarbejde med skolerne – at vi skal nå ud til de unge, der måske har allermest brug for os – men som ikke kender os endnu.
GØR S TUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE..... Spar tid & penge
Styrk Fagligheden
Tryghed & Sikkerhed
Erfarne rådgivere
Forslag til studiebesøg i Berlin: • Rittersport • Berliner Unterwelten • Koncentrationslejren Sachsenhausen Andre rejsemål: Edinburgh, fly, 5 dage/4 nætter ...................... Barcelona, fly, 5 dage/4 nætter ...................... Budapest, fly, 5 dage/4 nætter ....................... Paris, fly, 5 dage/4 nætter .............................. Athen, fly, 5 dage/4 nætter .............................
fra kr. 2.040,fra kr. 1.980,fra kr. 1.495,fra kr. 1.975,fra kr. 2.330,-
Pris pr. person i flersengsværelse på hostel
Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroy.dk
www.kilroy.dk
Ungdomsskolen #8 Oktober 2015 | 5
Dykning i Esbjerg Dykkerkurser dukker nu også op i Esbjerg, som har hentet inspiration i Kolding
Af Bjarne Mouridsen
Ungdomsskolen Kolding har nu i mere end et år tilbudt en af de lokale folkeskoler dykning som valgfag. Det har man kunnet læse om her i bladet, ligesom kurset et beskrevet i det inspirationskatalog, som Ungdomsskoleforeningen udsendte i foråret som et led i SoL-projektet, Samarbejde om Læring. Et af målene med SoL-projektet er netop at videreformidle gode erfaringer fra samarbejde omkring den åbne skole og dermed inspirere andre skoler. At det også sker viser et eksempel fra Esbjerg, som i det nye år vil tilbyde et lignende dykkervalgfag. - Jeg fik idéen ved at læse inspirationskataloget; ”Samarbejde om Læring i den åbne skole”. Der var også mange andre gode idéer i kataloget, men jeg synes dykning i skolen var for vanvittig fedt, siger ungekoordinator Camilla Tykgaard Clausen fra Esbjerg Ungdomsskole.
Erfaringer blev formidlet videre Idéen blev lufter over for kollegaerne, som var positive. Derfor kontaktede Camilla Ungdomsskolen Kolding for at høre nærmere om alle de praktiske ting, indhold og form. - Vi mødtes med Mikkel Villadsen, som stod for etableringen af dykning som valgfag i Kolding. Han fortalte om, hvordan de havde gjort i forhold til
6 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2015
lønninger, forsikringer, leje af udstyr, skemalægningen af undervisningen og certificeringen af eleverne. Vi fik også en kopi af undervisningsplanen, fagbeskrivelsen og de praktiske forhold omkring holdet, fortæller Camilla Tykgaard Clausen.
Ville starte her og nu Dernæst blev der udarbejdet foreløbigt materiale og etableret et samarbejde med en lokalt dykkercenter, som gerne ville være med. Endelig blev det kommende kursus indføjet i ungdomsskolens valgfagskatalog. - Vi har aftalt af starte med dykning
som valgfag i det næste skolehalvår, selvom vi faktisk havde en skole i Esbjerg, der var indstillet på at starte her og nu. Men det ville blive forjaget – især fordi der er en del forarbejde. Ud over inspirationen har Ungdomsskolen Kolding og Esbjerg Ungdomsskole nu også planer om at afholde åbenvandsdykning sammen i det nye år. - Vi snakkede i hvert fald om, at eleverne fra Esbjerg kunne overnatte i Kolding på ungdomsskolen og følges med deres elever til Lillebælt for at tage certificeringen, slutter Camilla.
En virkelighedsnær træningsbane Kurser, der skal fastholde unge i job, har rejst debat i Næstved, da de unge allerede er ansat i en bestemt virksomhed
Af Bjarne Mouridsen
Relevant, virkelighedsnært og jobforberedende? Eller mystisk kommunal hjælp til privat virksomhed? Der er altid flere sider af en sag. Det gælder også, når kommunale ungdomsskoler indgår samarbejder med erhvervslivet, viser et eksempel fra Næstved. Her har Næstved Ungdomsskoles kursustilbud ”Klar til job” vakt kritik fra den lokale fagforening, men ungdomsskolen fastholder, at kurset er godt og relevant. - Vi kan konstatere, at der mange unge, der har svært ved at fastholde sig på arbejdsmarkedet. Vi udvikler deres personlige kompetencer og træner dem i fx stresshåndtering, siger afdelingsleder Pernille Bülow Jespersen fra Næstved Ungdomsskole.
og ”er skræddersyet til dig, som ER blevet ansat i Bon Bon Land”. - Bon Bon Land er en kæmpe stor udbyder af fritidsjob til unge i vores målgruppe. De optager hele 400 unge om året, så det vil være tåbeligt ikke at samarbejde med dem, forklarer Pernille Bülow Jespersen.
Er allerede ansatte
Træningsbane
Kurset er beskrevet i ungdomsskolens nye sæsonprogram, som trin to af to kurser. Hvor det første ruster de unge i at skrive ansøgninger og gå til samtale, har det andet mere fokus på selve arbejdssituationen. Målet er således, at ”afprøve nogle af de udfordringer” de unge vil møde som ny i job. De unge vil få hjælpe til ”at kunne tage ansvar, håndtere konflikter, samarbejde, være en god kollega og i det hele taget glæden ved at have et arbejde”. Endvidere hedder det, at forløbet afvikles i tæt samarbejde med Bon Bon
Den lokale fagforening mener derimod, at kurser for allerede ansatte er virksomhedens egen opgave. Næstformanden for 3F Sydsjælland, Anders Ellegaard udtaler således til TV Øst: - Det virker meget mystisk, at en kommunal ungdomsskole ser det som sin opgave at opkvalificere en privat virksomheds medarbejdere.” Hertil svarer ungdomsskolen: - De personlige kompetencer, som vi træner dem i, kan de tage med sig, så det er ikke alene bundet op på Bon Bon Land. Vi bruger stedet som en virkelighedsnær træningsbane, men
det kunne i og for sig ligeså godt være foregået på den lokale ungdomsskole. De er ikke på arbejde, de tjener ikke penge, og de servicerer ikke kunder, men hinanden, forklarer Pernille Bülow Jespersen og fortsætter: - Det er unge som allerede er i fritidsjob, men som selv synes, at de har brug for at blive klædt bedre på, inden de begynder.
For alle Pernille Bülow Jespersen tilføjer, at Næstved Ungdomsskole har planer om at oprette lignende kurser for andre virksomheder som fx Dansk Supermarked, der også ansætter mange unge i fritidsjob. Samtidig vil hun ikke afvise, at andre unge end ansatte i Bon Bon Land vil kunne deltage i det nye kursus. - Alle er velkomne. Og det kan da godt være, at vi bliver klogere og skal udbyde det til alle i stedet, slutter afdelingslederen. Ungdomsskolen #8 Oktober 2015 | 7
Fremtidens åbne skole Inspiration og debat om samarbejde mellem folkeskole og ungdomsskole
Af projektkoordinator Mads Søndergaard Thomsen
”Fremtidens åbne skole – i et nyt samarbejde”. Sådan lød titlen på den konference, som Ungdomsskoleforeningen afholdt den 8. september. Målet var med afsæt i projektet Samarbejde om Læring (SoL) gennem oplæg, inspiration og debatter at give nye bud på udviklingen i folkeskolen. Andreas Rasch-Christensen (forsknings- og udviklingschef, VIA University College) startede dagen med en analyse af muligheder og faldgruber i
Alternativ til Lara Feliks: Tilmelding uden elev login. Mobilvenlig. Let US statisik. Lærerlogin m. sms, prokol osv. + meget mere...
Mette Pless, CeFU
Mette W. Hagensen, Skole og Forældre
den åbne skole og Mette Pless (lektor, Center for Ungdomsforskning) tog fat i det vigtige tema ”Børn og unges motivation, trivsel og læring.” Efterfølgende var ungdomsskolernes vigtige rolle i dette arbejde sat på dagsordenen, bl.a. gennem en spændende inspirationsmesse hvor caseskolerne i projektet bidrog og i en paneldebat.
(Danske Skoleelever), Jørn Hansen (LU) og Finn Lillelund Christensen (Ungdomsskoleforeningen) en opfordring til alle parter om at udnytte potentialet i folkeskolen – og fortsætte samarbejdet mellem de relevante aktører. - Vi har glemt hvorfor vi har den åbne skole. Flere børn skal lære mere – uanset baggrund, sagde Mette With Hagensen bl.a. Og hun fortsatte: - Ungdomsskolen har gode forudsætninger for samarbejdet. Der er et fælles sprog, og medarbejderne er allerede godkendt til at arbejde med børn.
Fælles sprog
Ring til 70 27 19 70
8 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2015
I panelet gav Jane Jegind (Rådmand i Odense og medl. af KL’s Børne- og Kulturudvalg), Mette With Hagensen (Skole og Forældre), Silke Fogelberg
Ungdomsskoleforeningens efterårskonference DGI-byen, København Fredag d. 6. november 2015
FRIHED &
forskellighed
te In rå vi rs tat ko io n n fe ti re l n ce
- svimlende udsigt eller det muliges kunst?
Ef
Ungdomsskolen #8 Oktober 2015 | 9
BAGGRUNDEN
PERSONGALLERIET
Danmark har fået en ny regering, der vil gå nye veje. Ungdomsskolen må også tage bestik heraf.
Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA. Den af Tænketanken DEA nedsatte Ungdomsuddannelseskommission har i foråret udarbejdet debatoplægget ”Fremtidens ungdomsuddannelser”, der udstikker visioner, modeller samt anbefalinger for et nyt ungdomsuddannelsessystem. 10. klasse spiller på flere måder en central rolle i debatoplægget DEA er politisk uafhængig og arbejder for at fremme viden og innovation.
Det er en glæde at kunne præsentere Ellen Trane Nørby som ny minister på vores område: Af Regeringsgrundlaget fremgår det: ”Regeringen vil foretage et eftersyn af inklusionen i folkeskolen og samspillet mellem skole og fritidsliv. Desuden er der behov for at sikre, at alle elever får udbytte af faglig fordybelse til enten lektier eller yderligere faglige udfordringer. Regeringen vil også sikre bedre rammer for elever med særlige behov. Fagligt udfordrede elever skal have mulighed for at tage et turboforløb med henblik på at blive uddannelsesparate. Og elever med særlige behov skal have bedre mulighed for at vælge en fri grundskole. Herudover er et tæt samspil mellem folkeskole og det lokale foreningsliv vigtigt. Dette samspil skal derfor understøttes til gavn for børnene og de lokale foreninger.” Hvad betyder det for den lokale ungdomsskole og hvordan kan vi allerede nu spille med i konkrete løsninger og samarbejder? Vi giver ny inspiration, plads til dialog og markante holdninger.
FRIHED &
forskellighed
- svimlende udsigt eller det muliges kunst?
Marianne Fløe Hestbjerg, pædagogisk konsulent og Søren Elo Hinrichsen, ungdomsskoleleder, begge fra Holstebro Kommune Holstebro Kommune har valgt at placere hele koordinationen af ”den åbne skole” i den kommunale ungdomsskole. Marianne vil fremlægge forvaltningens tanker i valget og Søren vil give sit bud på de erfaringer ungdomsskolen får i samarbejdet med folkeskolen. Birgitte Hestelund, læringskonsulent i projekt ”Læring for Alle” i Odense Kommune og underviser på Plan T. Plan T er et intensivt undervisningsforløb for unge med læsevanskeligheder, der bliver organiseret af UngVest en af ungdomsskolerne i Odense. I 4 uger får 16 unge et ekstra skud kundskab, motivation og øvelse, for derefter at vende tilbage til egen klasse i folkeskolen. Plan T har efterhånden nogle års erfaring, som nu kan øses af. Noget af læringen er, at intensive undervisningsforløb ikke må stå alene, men netop indgå i en større sammenhæng, som vi får masser af eksempler på her. Camilla Hutters, områdechef i EVA, Danmarks Evalueringsinstitut Op mod en femtedel af en ungdomsårgang har ikke en ungdomsuddannelse, når de fylder 25 år. De er i risiko for at havne i restgruppen af unge uden ungdomsuddannelse. Hvad kendetegner de unge i restgruppen? Hvad er vigtigt for at hjælpe dem videre i uddannelsessystemet? Og hvad kan de nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne og evt også til de gymnasiale uddannelser komme til at betyde for restgruppens forløb. Camilla Hutters giver en analyse på ungdomsgrupperne, på deres karakteristika og muligheder. Caroline Hegelund, specialkonsulent i KL, Børn og Folkeskole og Jan Bauditz, chefkonsulent, i KLs kontor for Beskæftigelse og Erhverv KL har udarbejdet forskelligt informationsmateriale omkring ”den åbne skole”. Carloline fortæller herom samt om KLs holdning og linje i forhold hertil. KL har derudover lige udgivet publikationen ”Skole-virksomheds-samarbejde i udskolingen”, sammen med Dansk Industri (DI) og Undervisningsministeriet. Jan fortæller om indholdet i udspillet, der meget vel kan blive centralt for samarbejdet mellem skoler og virksomheder indenfor den åbne skole.
10 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2015
g FRIHED &
forskellighed
- svimlende udsigt eller det muliges kunst?
PROGRAM Fredag d. 6. november i DGI Byen, København 8.00
Let morgenanretning
9.30
Konferencens åbnes af Finn Lillelund Christensen, formand for Ungdomsskoleforeningen
9.45
”Fremtidens ungdomsuddannelser? – Et udspil fra DEAs ungdomsuddannelseskommission” ved Stina Vrang Elias,
10.30
”Ungdomsskole, folkeskole og forvaltning i samarbejde” ved Marianne Fløe Hestbjerg og Søren Elo Hinrichsen, Holstebro
11.00
Frokost
12.00
”Ungdomsskolen og friheden”, ved Ellen Trane Nørby, Børne-, undervisnings- og ligestillingsminister. Der er lejlighed til spørgsmål.
13.00
”Kommunernes Landsforenings bud på den åbne skole, udskolingen og 10. kl.” ved Jan Bauditz og Caroline Hegelund begge fra KL.
13.30
Formandsrunden: Hvad får det fremlagte af konsekvenser? - Jørn Hansen, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU) - Henning Rasmussen, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark - Finn Lillelund Christensen, Ungdomsskoleforeningen
14.00
Kage og kaffe
14.15
”Plan T og intensive undervisningsforløb” ved Birgitte Hestelund, Odense
14.45
”Elevprofiler og restgrupper” ved Camilla Hutters Danmarks Evalueringsinstitut
15.15
Konferencen afsluttes.
Dagens konferencier er Jes Stein Pedersen, tidl. redaktør på DR Deadline og nu litteraturredaktør ved Politiken.
Ungdomsskolen #8 Oktober 2015 | 11
FREDAG D. 6. NOVEMBER 2015 STED: AUDITORIET – VED CHP CONFERENCE DGI-BYEN TIETGENSGADE 65 KØBENHAVN V PARKERING OG TRANSPORT:
Der er parkeringsmulighed i DGI-Byens P-kælder ved hotellet. Der er gratis p-pladser i store dele af Kødbyen, der ligger ganske tæt på. Og så er der ikke langt til Hovedbanegården…
MÅLGRUPPE:
Alle med interesse for ungdomsskolens nutid, fremtid og udvikling: Ledere, medarbejdere, og unge fra ungdomsskolerne. Desuden bestyrelsesmedlemmer og forvaltningsmedarbejdere. Øvrige samarbejdspartnere er også meget velkomne.
PRIS:
1.995 kr. for medlemmer. 2.395 kr. uden medlemskab af Ungdomsskoleforeningen Rabatordning: Hver 5. deltager (ved samtidig tilmelding) er til halv pris.
RETTIDIG TILMELDING:
23. oktober. Tilmelding herefter tillægges 200 kr. pr. tilmeldt.
TILMELDING PÅ:
www.ungdomsskoleforeningen.dk Ved flere samtidige tilmeldinger kan liste sendes til tilmelding@usf.dk
ARRANGØR:
Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C Tlf. 66 149 149 ung@ungdomsskoleforeningen.dk www.ungdomsskoleforeningen.dk 12 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2015
www.lindhardt-krull.dk
DET PRAKTISKE
De fleste unge har det godt Statens Institut for Folkesund har undersøgt sundhed og trivsel for unge på ungdomsuddannelser
- Det overordnede billede er, at mange unge har det godt. De er glade for deres skole og har gode sociale relationer til forældre og venner, og det er jo positivt. Sådan lyder det fra Janne Tolstrup, som er professor og forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed. Instituttet offentliggjorde sidste i august undersøgelsen ”Ungdomsprofilen 2014”, som er den største danske undersøgelse af gymnasie- og erhvervsskoleelevers sundhedsadfærd, helbred og trivsel nogensinde. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra godt 75.000 unge fra især gymnasierne, men også erhvervsskolerne.
Mistrivsel Undersøgelsen viser altså, at de fleste gymnasie- og erhvervsskoleelever har det godt. De har et godt forhold til forældre og venner og er glade for deres skole. Fx har 81 % af de unge nemt ved at tale med en forælder om noget, som plager dem, og flere end 80 % synes godt om at gå i skole. Men som det gerne er ved den slags undersøgelser, er der også områder med plads til forbedringer eller som vækker direkte bekymring. En del føler sig således stresset hver dag, sover dårligt eller har lavt selvværd. En tredjedel af pigerne synes ikke, at de er gode nok, som de er, ligesom en stor del af eleverne er utilfredse med deres egen krop. Omkring hver femte unge angiver at have udøvet selvskadende adfærd. - En større del af de unge har lavt selvværd, de sover dårligt og er utilfredse med deres krop. Og vi ser også, at mange har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. De ryger og drikker meget, siger Janne Tolstrup.
Vaner fortsætter
I tørre tal siger undersøgelsen, at 46 % af gymnasieeleverne og 57 % af erhvervsskoleeleverne ryger dagligt
eller lejlighedsvist, mens godt hver femte unge drikker mere alkohol end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse. - Det er klart, at det fra et folkesundhedsperspektiv giver anledning til bekymring, at så mange unge ryger og drikker. Vi ved også, at mange af de vaner, der grundlægges i ungdommen, fortsætter i voksenlivet, siger Janne Tolstrup. Rapporten kan downloades på www.si-folkesundhed.dk
#Håndbogen for skolerejser
Af Bjarne Mouridsen
skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk
Ny GRATIS håndbog om rejser Få hjælp, inspiration og masser af råd
troværdighed ærlighed tryghed
Få et GRATIS eksemplar eller læs den på www.unitasrejser.dk
Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk
Ungdomsskolen #8 Oktober 2015 | 13
Ungdomsskolerne kan hjælpe flere på vej Ungdomsuddannelserne bør tænkes forfra, så de unge får bedre muligheder for at vælge den uddannelsesvej, som både er den rigtige for dem, og som matcher arbejdsmarkedets behov
Af Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA
Uddannelse er en vigtig investering i såvel det enkelte menneske som i vores samfund. Og vi uddanner da også meget i Danmark. Men uddanner vi rigtigt? Og er vi gode nok til at tænke det formelle uddannelsessystem sammen med fx ungdomsskolerne i arbejdet med at sikre flere unge en uddannelse? Ikke nødvendigvis. Og problemerne starter allerede med de unges valg af ungdomsuddannelse. Derfor bør ungdomsuddannelserne underlægges et kærligt eftersyn.
Skæve valg Problemet er groft sagt, at flere og flere unge foretrækker gymnasierne og den boglige vej, mens færre og færre søger mod erhvervsuddannelserne og den faglærte vej. Udtrykt i tørre tal, så vælger næsten 3 ud af 4 unge gymnasievejen, mens kun hver femte ung vælger en erhvervsuddannelse. Denne udvikling er helt skæv i forhold til arbejdsmarkedets behov, som ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil mangle godt 30.000 faglærte allerede i 2020. Der er behov for at gøre noget ved denne skævvridning af det nuværende ungdomsuddannelsessystem. Vi skal sikre, at Danmark har et system, som er i øjenhøjde med både de unge og med de fremtidige behov på arbejdsmarkedet. Samtidig skal vi skabe ungdomsuddannelser, som matcher fremtidens kompetencebehov, som ændres i takt med en hastig
14 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2015
teknologisk udvikling, international konkurrence og mobilitet.
sammenhæng”, som det hedder i regeringsgrundlaget.
Vi har også et andet problem. Hver femte dansker anno 2015 ender med aldrig at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, og risikerer dermed at stå i en meget sårbar position på arbejdsmarkedet med risiko for at ende på samfundets sidelinje. Det er oven i købet en gruppe, som ikke bliver mindre med årene. Det er en enorm udfordring, at vi som samfund ikke er i stand til at tænke i uddannelsesveje, som får alle med på uddannelsesvognen. Vi ender alt for ofte med at fokusere på “den lige vej”, hvor grundskolen naturligt efterfølges af en ungdomsuddannelse, der så fører til videre uddannelse eller job. Men langt fra alle unge går den lige vej – måske fordi de ikke er uddannelsesparate efter grundskolen, måske fordi de mødes af et karakterkrav på ungdomsuddannelsen eller måske fordi de mister motivationen eller selvtilliden undervejs i deres ungdomsuddannelse. Her spiller det ikke-formelle uddannelsessystem en vigtig rolle. Det vender jeg tilbage til. Der er altså flere gode grunde til at gøre noget anderledes. Derfor er vi også helt på linje med den nye regering, som har meldt ud, at den vil nedsætte en ekspertgruppe, ”som skal komme med forslag til at forbedre ungdomsuddannelsernes indbyrdes
I Tænketanken DEA var vi sidste år med til at lancere en række anbefalinger til fremtidens ungdomsuddannelsessystem, som har til formål at rette op på de førnævnte problemer. Her foreslog vi bl.a. en model, som gentænker sammenhængen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Modellen er bygget op om 9 års grundskole (0.-8. klasse) og herefter 4 års ungdomsuddannelse splittet op i 2+2 år. De unge starter altså her på deres ungdomsuddannelse i 9. klasse. De to første år af ungdomsuddannelsen foregår i et samlet campusmiljø på en anden institution end grundskolen. Eleverne er tilknyttet en stamklasse, som skal udgøre en social base i halvdelen af deres undervisningstid, hvor eleverne vil møde mange forskellige typer unge.
Den lige vej
En ny model
Erfaringsbaseret På den faglige bane skal eleverne opnå C-niveau i en række fælles alment dannende grundfag. Herudover skal eleverne vælge mindst et håndværksfag og et teoretisk fag på B-niveau. Et vigtigt mål i løbet af de første to år er at give de unge erfaring med både håndværksmæssige som teoretiske fag på et niveau, hvor man oplever at blive god til det. Det skal give et
egentligt grundlag for at træffe et erfaringsbaseret valg om den rette fremtidige uddannelsesvej. Og det kan forhåbentligt give flere unge oplevelsen af, at det også er af værdi at være håndværksmæssig dygtig, hvilket er en mangelvare i dag.
Tre forløb
De to næste år skal den unge vælge mellem tre hovedforløb, enten et erhvervsfagligt, et professionsfagligt eller et fagteoretisk hovedforløb. De tre retninger leder til henholdsvis det faglærte arbejdsmarked, til erhvervsakademierne og professionshøjskolerne og til universiteterne. Men pointen er, at dette valg først skal træffes efter to år. Det giver, i modsætning til i dag, eleverne mulighed for at spore sig ind på, hvilken uddannelsesmæssig fremtid, som passer bedst til netop dem. Der vil løbende være systematisk fokus på, om de unge har erhvervet sig den nødvendige viden ift at komme videre i systemet. Hvis ikke skal der ske en opkvalificering, så ingen unge hægtes af.
Det ikke-formelle
Hvordan skal dette så ske? Og hvad gør vi med de unge, nogle af dem fra uddannelsesfremmede hjem, som ikke lige føler, at de passer ind på en ungdomsuddannelse, og hvor det kniber med lysten til at lære? Her kommer de kommunale ungdomsskoler og de øvrige tilbud blandt de
ikke-formelle skoleformer til at spille en afgørende rolle. Både i brobygningen mellem grundskole og ungdomsuddannelser, men også som en del af ungdomsuddannelsen, hvor der som tidligere nævnt vil blive brug for støtte og opkvalificering, så alle elever opnår C-niveau i en række fælles alment dannende grundfag. Her har særligt de ikke-formelle skoleformer stor viden om, hvordan man kan udvikle de unge socialt, fagligt og personligt, så motivationen for at lære er på plads.
Barrierer for samarbejde Desværre har vi i Danmark ikke den store tradition for organiseret og koordineret samspil mellem det formelle uddannelsessystem og de ikke-formelle skoleformer. Samtidig er der en række barrierer, der kan vanskeliggøre et samarbejde. Det drejer sig bl.a. om økonomiske incitamenter, “firkantede” systemer, manglende viden og forskellige kulturer. Det er en skam. Et bedre samarbejde indeholder nemlig store potentialer i forhold til mere fleksibelt og med større kvalitet at hjælpe flere unge videre. Samtidig kan øget samspil også bidrage til at understøtte de unge med mere “søgende” uddannelsesstrategier, hvor behovet for at afprøve forskellige veje er stort.
de formelle uddannelser og de ikkeformelle skoleformer sammen. Vi skal blive bedre til at trække på ungdomsskolernes erfaringer og viden, når det handler om at arbejde med motivation og ikke mindst få de unge til at udvikle sig både fagligt, personligt og socialt. Vi ved nemlig, at det er noget, der tiltaler flere af de unge, som har svært ved at finde fodfæste i Uddannelsesdanmark. Det er klart, at motivation ikke gør det alene – ikke mindst fordi flere unge er udfordret på områder, som ligger uden for den direkte undervisningssammenhæng fx i forhold til forældre, kammerater, social arv og fysisk eller psykisk velbefindende. Men netop derfor er der god grund til at blive klogere på, hvordan man via samspil mellem det formelle og ikke-formelle kan tage udgangspunkt i den enkelte unge og udvikle sociale, personlige og faglige kompetencer på tværs af skoleformer. Vi skal ruste os til fremtiden, og vi skal have alle børn med – og alle relevante aktører samlet om bordet. Derfor har vi brug for en ny måde at tænke ungdomsuddannelser på, hvor ungdomsskolerne spiller en central rolle. Læs mere om DEA og se deres anbefalinger til fremtidens ungdomsuddannelsessystem på dea.nu
Vi skal blive bedre… Så vi skal blive bedre til at tænke
Ungdomsskolen #8 Oktober 2015 | 15
Ny Nordisk Skole udfases Samarbejder må nu fortsætte på egen hånd eller i regi af den åbne skole
Af Bjarne Mouridsen
Siden foråret 2012 har skoler, ungdomsskoler og andre institutioner kunne indgå i tværgående samarbejder under overskriften Ny Nordisk Skole (NNS). Men nu tyder alt på, at det er slut. I al fald har undervisningsminister Ellen Trane Nørby meddelt medlemmerne af det såkaldte Akademiråd for Ny Nordisk Skole, at hun har besluttet af udfase NNS, hvorfor såvel bestyrelsen som akademirådet nedlægges. På samme vis har ministeriet sendt et brev til samtlige NNS-institutioner med samme budskab. Ministeren begrunder udfasningen med, at ”fundamentet” i Ny Nordisk Skole – fx det tværfaglige samarbejde ” – i høj grad er ”en integreret del af den store indsats, som allerede finder sted i dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser med udvikling af den pædagogiske praksis og virkeliggørelse af initiativer”.
Erfaringer skal bruges Ungdomsskolernes mand i akademirådet, Per Lindegaard Christensen fra UngVest i Odense udtaler i den forbindelse: - Vi skal glæde os over alle de gode initiativer og samarbejder, som opstod i forbindelse med Ny Nordisk Skole, og så håbe på, at de er bæredygtige og fortsætter på egen hånd uden ministeriel opbakning. Ny Nordisk Skole blev i sin tid søsat
16 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2015
Fra NNS-samarbejde i Fredensborg Kommune af daværende undervisningsminister Christine Antorini og blev mødt positiv af landet ungdomsskoler, hvoraf mange indgik i samarbejdet og derved kunne kalde sig Ny Nordisk Skole. - Vi skal være stolte over, at så mange ungdomsskoler har taget aktiv del i initiativet. Nu må de gode erfaringer så blive brug i andet regi – fx i de mange spændende samarbejder, der er opstået omkring den åbne skole.
Arbejdet fortsætter Ministeren udtrykker da også ønske om at arbejdet fortsættes rundt om i landet. Det samme lyder fra NNSformandskabet, som i et brev til alle deltagende institutioner skriver, at de vil ”arbejde videre med idéerne bag Ny Nordisk Skole både i forhold til bør-
ne- og uddannelsesområdet og som en ny måde at tænke udvikling af hele den offentlige sektors mange forskellige professionelle institutioner”. Endvidere opfordrer Lars Goldsmidt og Claus Hjorthdal andre til at deltage ”i et sådant udviklingsarbejde personligt eller som institution”. Såvel Per Lindegaard Christensen som sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen fra Ungdomsskoleforeningen tager positivt mod invitationen. - Vi bakker op om, at arbejdet fortsætter – både rundt om i de ungdomsskoler, der har været involveret og på et mere generelt plan. Det er da yderst relevant, at ungdomsskolen på et eller andet niveau deltager i det videre udviklingsarbejde, siger Ejnar Bo Pedersen.
Folkeskolens udvikling Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har nyligt udsendt sin ”Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015”. I rapporten kan man læse nærmere om, hvordan det går med de tre nationale mål, som blev indgik i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. Redegørelsen viser, at udviklingen er på rette spor. ”Det tager tid, at få så stor en reform som folkeskolereformen helt på plads. Redegørelsen viser da også, at der fortsat er et stykke vej, før de tre nationale mål for elevernes faglige udvikling og trivsel er nået. Redegørelsen giver os et indblik i, hvor det går godt, og hvor det fortsat halter,” udtaler minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby. Rapporten kan ses på uvm.dk
Indsamling til flygtningebørns fritidsliv ”Uden fritid ingen fremtid”. Sådan lyder sloganet for en indsamling, som dagbladet Politiken har sat i gang. Målet er at give flygtningebørn mulighed for at deltage i foreningslivet, hvilket ofte kan ses som et væsentlig brik i integrationen. Initiativet er sat i værk på baggrund af, at regeringen fra 1. september har valgt at sænke det månedlige beløb til en flygtningefamilie. Landsforeningen Ungdomsringen har støttet indsamlingen med 2.000 kr. ”Et aktivt fritidsliv er ofte rammen om gode fællesskaber og stærke relationer, hvilket alle unge kan have gavn af, også flygtningebørn”, udtaler formanden for Ungdomsringen, Simon Kollerup i en pressemeddelelse.
Frihed og forskellighed Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef
Sådan lyder den – måske lidt tvetydige – titel på Ungdomsskoleforeningens efterårskonference, der i år afvikles fredag d. 6. november i DGI-byen i København. I en tid, hvor mange konferenceudbydere står på tæerne af hinanden for at tilbyde arrangementer om forskellige uddannelsespolitiske emner, er Ungdomsskoleforeningens konference snart et af de traditionsrige faste holdepunkter. Vi ved, at mange ungdomsskolefolk ser frem til konference med spænding og glæder sig til, at programmet bliver offentliggjort. I år har vi taget afsæt i den ny Venstre-regering og vores nye Børne-, undervisnings- og ligestillingsminister, Ellen Trane Nørby. Nærmere bestemt har vi afkodet Regeringsgrundlaget for de mest presserende ungdomsskoleemner og sat disse på dagsordenen. Det handler om nogle bebudede – politisk og administrative - serviceeftersyn. Ikke af gamle biler, men af nye tiltag som Folkeskolereformen her i år 2 og inklusionen såvel principielt som i sin praktiske udmøntning. Hvad virker godt? Hvad virker? Og hvad virker ikke? Ministeren bebudede på årets Sorømøde, at hun er fordomsfri og klar til at indkalde forligspartierne, såfremt der er presserende emner af en passende størrelse, som skal drøftes. I skrivende stund er det endnu uvist – i hvert fald for den bredere offentlighed – hvordan disse eftersyn organiseres, af hvem og med hvilken tidshorisont. Sikkert er det imidlertid,
at det ikke bliver nogen nem opgave. Andre temaer i Regeringsgrundlaget med stor relevans for ungdomsskolerne er turboforløb for unge, samspillet mellem skole og fritidsliv samt en bebudet nedsat kommission, der skal granske samspillet internt i ungdomsuddannelserne og mellem disse. Jo, der er nok at tage fat på. Derfor har Ungdomsskoleforeningen taget fat i disse relevante spørgsmål og prøvet at få dem belyst med en tværgående vinkel. Vi har inviteret eksperter fra Tænketanken DEA og EVA, men også praktikere, som kan give deres mere konkrete input. Emnerne er jo meget aktuelle, og vi har søgt at finde oplægsholdere, hvis vinkler anskues som relevante for ungdomsskolefolk rundt om i kommunerne og interessante for såvel det politiske liv som embedsfolkene på Slotsholmen. Et aktuelt eksempel på, at der er brug for både politisk mod og handlekraft – samt måske også for utraditionelle løsninger – er de 2000 unge, der ifølge Ugebrevet A4 er blevet afvist på erhvervsuddannelserne på grund af et manglende 2-tal, der nu er blevet adgangskravet hertil. Vi har taget initiativ til flere politiske drøftelser for også at vise ungdomsskolernes samfundssind på dette område. Jo, udfordringerne er mange og særdeles presserende. Læs indbydelsen til Efterårskonferencen på midtersiderne her i bladet. Kom og få ny inspiration og mulighed for at netværke med dine kolleger.
Ungdomsskolen #8 Oktober 2015 | 17
Møde med Erhvervsskoler
Kontingentarbejdsgruppe nedsat
Ungdomsskoleforeningen havde sidst i september planlagt at holde møde med Erhvervsskoleforeningen. Målet var at drøfte muligheder for samarbejde vedrørende aktiviteter for udsatte unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse herunder de 2000 unge, som ikke blev optaget på erhvervsskolerne på grund af de nye karakterkrav. Deltager i mødet var sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen samt Per Lindegaard Christensen og Finn Lillelund Christense fra bestyrelsen.
Der er nu levet nedsat en lille arbejdsgruppe, som skal se nærmere på en mulig revidering af kontingentbetaling. Det første møde i gruppen forventes afholdt snarligt.
Ungdomsuddannelsernes Topmøde Den 2. oktober er DEA værter for intet mindre end et topmøde for ungdomsuddannelser. Målet er at inspirere til et ungdomsuddannelsessystem, der ”kan stå på mål for nutidens og fremtidens udfordringer”, som det hedder. På mødet som sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltager i vil der være diverse oplæg, bl.a. fra DEAs direktør Stina Vrang Elias, som skriver nærmere om DEAs oplæg på området i Sagt ligeud her i bladet.
Visionsseminar Kontaktudvalget for ungdomsskolen har besluttet at afholde et visionsseminar den 26.-27. oktober. Kontaktudvalget ønsker med mødet at gøre status på ungdomsskolernes aktuelle position i uddannelsessystemet og -politikken samt prøve at spotte fremtidens muligheder og udfordringer.
18 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2015
Ny hjemmeside Ungdomsskoleforeningens sekretariat har i nogen tid arbejdet på at give foreningens hjemmeside et nyt udseende. Målet har været at gøre siden mere enkel og nemmere at navigere rundt på, ligesom designet er mere brugervenligt på andre platforme. I skrivende stund er der ved at blive overført indhold til den nye hjemmeside, som forventes at bliver uploadet i oktober måned.
DUSK-net tovholdermøde Den 22. september blev der afholdt tovholdermøde i DUSKnet. Sæsonens tre værtsskoler, UngAalborg, UngEgedal og Mariagerfjord Ungdomsskole, fremlagde deres planer om en rød tråd for den kommende sæson i netværket. Temaet er ”social bæredygtighed”. Første samling finder sted i november.
Netværksmøder Der er ingen netværksmøder i oktober måned. Til gengæld er der flere af slagsen i november. Den 10. november er der således møde i Klubnetværket, mens HU-netværket holder møde den 19. november.
Stresshåndtering og forebyggelse - en vej til bedre arbejdsmiljø og trivsel Ungdomsskoleforeningen tilbyder dette kursus i samarbejde med Anette Hvidtfeldt, der har gennemført tilsvarende kurser i andre regi. I samarbejde med Anette Hvidtfeldt tilbyder Ungdomsskoleforeningen kursus i stresshåndtering og forebyggelse. Flere og flere lider af stress, hvilket er et tegn på ubalance mellem de krav omverdenen eller en selv stiller og ressourcer og muligheder, man har til rådighed. Nye undersøgelser viser endvidere en tydelig sammenhæng mellem det psykiske arbejdsmiljø og medarbejderens effektivitet. Anette Hvidtfeldt er uddannet bachelor i idræt fra Københavns Universitet og er International Certificeret Coach og Stress Coach. Hun har været instruktør på flere sekretærkurser i Ungdomsskoleforeningen.
Indhold: Kurset handler bl.a. om: • At gøre sig bevidst om de faktorer, der er årsagen til stress. • At styrke vores robusthed overfor stress, således at vi kan reducere og minimere det ydre pres og tage hånd om, at over 50 % af al stress bunder i måden vi tænker, forholder og bekymrer os om vores situation på. • Arbejde med stress-miner og stress-oaser. Altså øge Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Finn Lillelund Christensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er torsdag den 8. oktober 2015. Blad 9/15 udkommer i uge 45 2015
bevidstheden om i hvilke sammenhænge man bliver stresset, men også hvor man kan hente ny ”ilt” og overskud. • Lære at mærke stresssignaler • Viden om hvilke faktorer der typisk stresser på arbejdspladsen såsom teamwork, lille indflydelse på eget arbejde osv. • Introduktion til mentaltræning Kursusdagene vil forløbe i en kombination af praksisnær viden, øvelser og refleksion, hvilket kursisterne skal være indforstået med: Altså man skal ville deltage og bidrage!
Målgruppe: Medarbejdere, mellemledere og ledere i ungdomsskoler, der har egen interesse eller organisatorisk interesse i at forbedre stressniveauet i sig selv eller i virksomheden. Deltagerantal 9 – 14 deltagere.
Tid og sted: Kurset afvikles over 2 dage: Mandag d. 26. oktober & mandag d. 23. november hos Ungdomsskoleforeningen i Odense
Pris: 2.495 kr.
Tilmelding: Senest d. 9. oktober kl. 12.00 på tilmelding@ungdomsskoleforeningen.dk
Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade: 4.450 kr. Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!
Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Københavns Kommunes Ungdomsskole Oplag 2500 ISSN 0106-4193
Ungdomsskolen #8 Oktober 2015 | 19
SoL-konference Den 8. september havde Ungdomsskoleforeningen indbudt til konference om ”Fremtidens åbne skole” som et led i SoL-projektet, Samarbejde om Læring. På konferencen var der bl.a. oplæg ved de deltagende case-skoler, som her bliver takket for deres bidrag af sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen Du kan læse mere om konferencen inde i bladet, ligesom du kan læse om SoL-projektet i København.
Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk