Ungdomsskolebladet nr. 8 2018

Ungdomsskolen

TEMA Fritidsundervisning

OKTOBER 2018

Hipt eller yt?

Selv om fritidsundervisningen er et fast holdepunkt i ungdomsskolen – dens dna – står tiden ikke stille. De unges interesse ændrer sig, nye fag kommer til og andre glider ud. Vi har taget temperaturen.

AF BJARNE MOURIDSEN

Det startede med arbejdskendskab, motorlære og regnskabsføring. Siden blev det fag som maskinskrivning, porcelænsmaling, guitarundervisning og forskellige sprogfag.

I dag er nogle af de mest populære fag i ungdomsskolen e-sport, musical, iværksætteri, rollespil og natur- og friluftsliv, ligesom et gammelt fag som motorlære stadig appellerer til de unge.

Kreative fag under pres - De kreative hold har trange kår i Guldborgsund Ungdomsskole. Vi har to hold udbudt på hver sin dag og hver sit sted, og pt. er der to elever tilmeldt hvert hold, hvilket ikke er nok til at blive oprettet. Sidste år blev begge hold oprettet, men kun med nød og næppe, fortæller afdelingsleder Johannes Alban fra Guldborgsund Ungdomsskole.

De samme toner lyder fra Faaborg-Midtfyn Ungdomsskoles Susanne Sommer: - Efter folkeskolerne ikke mere vægter de kreative fag, er der også blevet færre af disse fag hos os.

Interesser skifter, fag forsvinder og nye kommer til. Men selv om indholdet bliver et andet, er formålet sådan set det samme som altid: At skabe fornuftige og udviklende fritidstilbud for unge, så de kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt.

Læreren har stor betydning En rundspørge, som redaktionen har foretaget til tilfældigt udvalgte skoler, viser forskelle i interesser, som det fremgår af hosstående. Traditioner, gode lærerkræfter og evnen til at få fat i de unge i lokalområderne eller på de sociale medier, har givet også stor betydning for tilslutningen til de forskellige fag.

- Mange af vores undervisere har elever, der har fulgt med år efter år, og de har selv rekrutteret og bredt vores tilbud ud. Når vi

får nye undervisere, falder der elever fra, siger fx pædagogisk leder Heidi Merethe Kallesøe Møller fra Esbjerg Ungdomsskole. Åbne værksteder En anden faktor, der spiller ind, er selve organiseringen, hvor kortvarige forløb eller event en del steder opleves mere attraktive end de traditionelle sæsonhold.

Det gælder fx Fredericia Ungdomsskole: - Vi er en mindre ungdomsskole, som er organiseret omkring ungemiljøer, hvor vi også har en lang række ungdomsskoletilbud, men i kortere intervaller, fortæller skole- og ungdomsskoleleder Søren Pedersen.

På Bornholm nævnes fx åbne værksteder, som en motiverende faktor: - Vi har åbne værksteder, hvor bands mødes, og hvor der er innovations- og

digitale værksteder samt medie. Det er et nyere koncept, hvor der er åbent i vores værksteder fra kl. 15-21. De tilmeldte unge kan komme , når det passer dem, og så er der koblet en cafe på, hvor de kan købe lidt at spise og hygge sig undervejs, fortæller ungdomsskoleleder Groa Vinterberg Nissen.

Skole- og Ungdomsskoleleder Søren Pedersen, Fredericia Ungdomsskole: Hipt: E-sport, parkour, motor og mekanik, rollespil og naturaktiviteter.

Yt: Almene hold i sprog mm.

Afdelingsleder Johannes Alban, Guldborgsund Ungdomsskole: Hipt: E-sport, jagt, drama, men også spansk og fransk.

Yt: Kreative hold.

Pædagogisk leder Heidi Merethe Kallesøe Møller, Esbjerg Ungdomsskole: Hipt: Skolerejser, sprogskole eksamens boost, køkkenhold, motorlære, IT og gaming Yt: Science, Lego Mindstorm og musik.

Ungdomsskoleleder Susanne Sommer, Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole: Hipt: Friluftsliv og vandsport, e-sport, ungdomsråd og demokratisk dannelse, iværksætteri, motor og diverse camps og kulturarrangementer.

Yt: Kreative fag Kommunikationsmedarbejder Mogens Rude, UngAalborg: Hipt: IT & Medier, sport og fritidsliv samt samfund, kultur og menneske.

Ungdomsskoleleder Groa Vinterberg Nissen, Bornholms Ungdomsskole: Hipt: Actionteam, CosPlay, madklub, åbne værksteder for bands, innovation, medier og IT

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018

MA

Fritid

– uden pres og panik A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

Glem ikke fritidsundervisningen. Det er vores kerneydelse og en del af vores DNA. Sådan har det lydt flere gange rundt om i ungdomsskolekredse.

Og det kan Ungdomsskoleforeningen kun være enig i. Dette temanummer er et led i, at vi som forening, vil belyse området på forskellig vis i den kommende tid.

Unge har aldrig haft så mange valg og muligheder, som de har i disse år. Dette – kombineret med en større målrettethed – sætter dem under et stort pres i forhold til at have succes i skolen eller på de sociale medier. Her kan fritiden og folkeoplysningen udgøre et befriende alternativ, hvor de unge opnår livskompetencer, som Trine Bendix fra Dansk Folkeoplysnings Samråd så fint beskriver det i Sagt ligeud her i bladet.

Ungdomsskolens fritidsundervisning er netop rundet af folkeoplysningen og forener treenigheden af faglig læring, personlig og social udvikling. Her kan ungdommen fordybe sig og indgå i fællesskaber på tværs af skoledistrikter, sociale baggrunde og kulturer – ligesom de motiveres til at engagere sig og tage ansvar, som det fx fremgår af artiklerne her i bladet fra København og Norddjurs. De kan i opkvalificere sig på særlige områder og personligt, hvilket kan ruste dem til ungdomsuddannelse som fx på erhvervsskoler og arbejdslivet på sigt.

Hvor de almene fag i ungdomsskolens barndom var organiseret som længerevarende kursusforløb er der i dag en mangfoldighed af muligheder i form af mere projektorienterede eller intensive Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er fredag den 5. oktober. Blad 9/18 udkommer i uge 45.

læringsforløb. Musikundervisning behøver således ikke udelukkende at foregå som traditionel undervisning i et instrument hver onsdag aften gennem et halvår, men kan også centreres omkring skabelsen af en musikfestival.

Noget andet, der har ændret sig, er selve kommunikation omkring de enkelte skolers tilbud inden for fritidsundervisning. De traditionelle sæsonbrochure findes stadig, men suppleres flittigt med kommunikation via de sociale medier, som beskrevet i artiklen fra UngSolrød.

Men selv om såvel fag som måden, der organiseres på, ændrer sig, består kernen. Det at deltage aktivt sammen med andre i et fællesskab, der rummer alle grupper af unge herunder også de udsatte unge. Det at man også lærer efter skoletid. Det er således afgørende, at vi i de enkelte kommuner får sat på dagsorden, at de unges liv fortsætter efter kl. 15.00, hvor skoledagen slutter. Og at dette fordrer et stærkt fritidstilbud til de unge mennesker.

Når de unge vælger ungdomsskolens fritidsundervisning til, er det netop fordi, vi tilbyder noget andet – uden pres og panik. Samtidig virker det som en ekstra motivationsfaktor for læringen, at det foregår frivilligt og i øjenhøjde.

Apropos de pressede unge, vil Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference netop sætte spot på ”Generation perfekt under pres” og give idéer til bedre trivsel blandt unge. Læs mere på midtersiderne.

Læs også klummen på side 19

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Fra Ungdommens Folkemøde, København Kommunes Ungdomsskole

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

MA

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Oplag 2125 ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018 | 3

Her er mange veje til demokratisk dannelse Politisk indflydelse skal ikke være forbeholdt en lille gruppe privilegerede unge. Derfor deltog Københavns Kommunes Ungdomsskole igen i år på Ungdommens Folkemøde og satte fokus på unges drømme for samfundet. I samme ånd har fritidsafdelingen oprettet tre nye hold, der understøtter ungerådet, og som er målrettet unge, der er mere aktivistiske i deres tilgang til ungdomspolitik.

AF KOMMUNIKATIONSMEDA R BEJD ER SI GNE ST R A ND BY N IE LS E N , KKU

Københavns Kommunes Ungdomsskole (KKU) og Ungdommens Uddannelsesvejledning København er gået sammen om temaet Unges drømme for samfundet under Ungdommens Folkemøde. I to dage er der blevet rappet, danset, klippeklistret, tænkt, talt og filosoferet i det hvide blomsterudsmykkede telt.

Formålet er at få de unge på folkemødet til at turde drømme om, hvilket samfund de ønsker at leve og blive voksne i. Drømme, som ikke skal forblive drømme, men skal siges højt, tales om og allerhelst handles på.

Hvis unge skal opleve at være en del af et levende demokrati, er det afgørende, at de oplever, at deres tanker og drømme også har værdi og kan få liv, fortæller Birgitte Arentoft Bojko fra KKU´s sekretariat: - Drømmetemaet skal ruske op i den resignation, som nogle unge føler i forhold til at kunne påvirke samfundsstrømninger. Vi vil vise dem, at vi tager deres tanker alvorligt, og at de kan få indflydelse på fremtidens samfund. Det kræver, at man tør drømme om, at tingene kan være anderledes.

Kørekort til demokrati Demokratisk dannelse er ikke kun på dagsorden, når Ungdommens Folkemøde samler unge fra hele landet. Det ligger i ungdomsskolens DNA, og er derfor en naturlig del af KKU´s arbejde året rundt, fortæller ungdomsskolechef Kim Brynå: - Vi har en vigtig rolle i forhold til at modvirke tendenser til radikalisering og mod-

Den unge popstjerne Ea Kaya giver et par numre til åbningen af folkemødet borgerskab blandt nogle grupper af unge, som føler sig udenfor de samfundsværdier, der er alment anerkendt. Derfor skal vi hele tiden gentænke vores tilbud, så de er i trit med de unges virkelighed. Det er os, der skal tilpasse os de unge og ikke omvendt.

Han understøttes af Alberte Stein Aamand, projektkoordinator i KKU fritidsog almenundervisning: - Elevinddragelse og demokrati er ikke et særtilbud. Det handler om en generel indstilling til de unge, om at lytte til dem og at inddrage dem. Det at indgå i et fællesskab med plads til forskelligheder er også med til at understøtte de unges sam-

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018

MA

fundsfølelse. Et knallerthold kan sagtens være demokratiskabende. Her lærer man at begå sig i den kollektive trafik, og et førstehjælpskursus understøtter i højeste grad medborgerskab.

Ungepolitik - ikke kun for de udvalgte få For KKU er det vigtigt, at unges politiske indflydelse ikke er forbeholdt den gruppe unge, der selv melder sig ind i elevråd, ungdomspartier mv. Derfor har fritidsafdelingen i år oprettet tre hold for unge, som er interesserede i at gøre noget aktivt for andre unge i København, men som ikke hører til de selvkørende superentusiaster.

De tre hold er tilknyttet Ungerådet KBH og har hvert sit fokuspunkt: Byudvikling, det gode ungeliv samt kultur og fritid. Der sidder valgte medlemmer af ungerådet i hver sin gruppe som bindeled.

De tre hold har hver en pulje penge at råde over til fx afholdelse af events. Det er med til at give dem en mere aktivistisk tilgang end ungerådet, som arbejder mere langsigtet med at lave indstillinger til politikerne i Københavns borgerrepræsentation.

- Man kan arbejde politisk på mange måder. Med de tre interessegrupper ønsker vi at nå dem, som er til hurtigere projekter, mere synlige resultater og som går op i

mærkesager eller har en særlig interesse i deres by, fortæller Alberte Stein Aamand.

Medbestemmelse og rammesætning De tre interessegrupper har en tilknyttet koordinator, som understøtter deres projekter og underviser i fondsansøgninger, markedsføring og andre projektredskaber.

- Koordinatorens rolle er at facilitere de unges arbejde og fx skrive referater. De unge vil gerne køre tingene, og de aftaler selv, hvornår de mødes, og om de fx vil lave mindre arbejdsgrupper, fortæller Alberte Stein Aamand.

Hun tilføjer, at det handler om at skabe

nogle rammer, som giver plads til medbestemmelse, men som samtidig indeholder læringselementer. Det er ikke altid let at finde den rigtige balance, men når det lykkedes, er det hele arbejdet værd: - Det er så fedt at give de unge, hvis stemme ikke bliver hørt, noget power. Der er en tendens til, at unge opfatter politik som noget for de ’kløgtige’. De oplever ikke, at deres drømme er relevante. Det skal vi som ungdomsskole gøre noget ved, slutter hun.

På Ungdommens Folkemøde skulle de unge drømme om, hvilket samfund de ønsker at leve og blive voksne i.

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018 | 5

Musik er ikke længere bare rock´n´roll Livemusikken er ikke død, men dog på tilbagetog, lyder det fra ungdomsskoler. Til gengæld er interessen for elektronisk musik steget AF BJARNE MOURIDSEN

På flere af sommerens musikfestivaler har DJ´s indtaget de store scener. Det er det, de unge vil lytte og danse til – ikke livemusik med guitar, trommer og bas.

Fra folkeskolerne meldes om krise i musikundervisningen. En kronik i dagbladet Politiken sidste år af en tidligere seminarielektor havde således overskriften ”Folkeskolens musikundervisning er en katastrofe”.

Musikskolerne er også ramte. I september sidste år fremgik det af en rapport fra Musikskoletænketanken, at antallet af elever på landets musikskoler er faldet med en fjerdedel siden 2002.

Det synes som om mange års nedprioritering af de kreative fag sammen med den elektroniske musiks popularitet har giver den traditionelle musikundervisning trange kår.

Antal hold halveret Tendensen har også været kendt i ungdomsskolerne gennem en del år.

- Deltagerantallet har været faldende. Jeg tror, vi har mistet halvdelen af holdene over en 10-årig periode, men fornemmer dog, at det igen er begyndt af stige, lyder det således fra områdeleder Peter Albrechtsen fra UngOdense.

En del af nedgangen kan dog skyldes andet end manglende interessere, påpeger han.

- Den lange skoledag kan også spille en rolle. De unge er meget målrettet i forhold til at komme igennem deres uddannelse, hvilket så kan koste noget på musik-, kultur- og fritidsområdet, siger han og fortsætter: - I Odense har vi også været igennem nogle strukturændringer, som gør, at vi ikke er

så meget til stede i lokalområderne som tidligere. Jeg tror først, at det er nu, at de igen er finde vej til de gode musikmiljøer.

I farezonen De samme toner lyder fra Esbjerg: - Der er færre tilmeldinger til fx klaver, guitar og samspil. Elektronisk musik kan vi slet ikke sælge. Tidligere har vi haft efterspørgsel på netop de hold. Der er ikke længere ventelister, men holdene er tværtimod i farezone for ikke at blive oprettet grundet for få tilmeldinger, forklarer Heidi Merethe Kallesøe Møller, som er pædagogisk leder for undervisningsdelen.

Nedgangen gælder dog ikke ungdomsskolens korhold.

- Vores kor hold har stabil tilslutning, hvilket skyldes underviserne, der samler eleverne. Eleverne kommer igen år efter år

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018

MA

på holdet og er med til at skabe en kultur på holdet, der giver det et præg af, at det er noget særligt, de er med i.

Esbjerg Ungdomsskole peger også på andre årsager til et fald i tilslutningen.

- En del af årsagen er, når vi skifter undervisere. Mange af vores undervisere har elever, der har fulgt med år efter år og de har selv rekrutteret og bredt vores tilbud ud. Undervisere, der kan skabe en kultur omkring deres hold, står stærkt, siger Heidi Merethe Kallesøe Møller.

Hun peger også på centralisering som en årsag, idet synligheden og tilstedeværelsen i lokalmiljøerne ikke længere der den samme.

Er ved at knække koden Selv om ungdomsskolen i Esbjerg endnu ikke har haft succes med elektronisk

musik, synes udviklingen at gå den vej.

Generelt er der sket et skift i forhold til musikinteressen – væk fra de traditionelle bands og mod den computerskabte.

- Musik er ikke længere bare rock´n´roll med to guitarforstærkere, trommer og keyboard. Der er i stedet en voksende interesse for hele den elektroniske side, og vi får da også flere og flere hold inden for den elektroniske musik. Vi har skulle omstille os til at kombinere den traditionelle musikundervisning med det elektroniske, så vi også får fat i dem, der ellers sidder hjemme ved computeren. Men jeg tror vi er ved at knække koden nu, forklarer Peter Albrechtsen fra UngOdense.

Færre scener i Aalborg Ungdomsringens traditionelle musikfestival i Aalborg har også mærket tendensen, men har stadig stor tilslutning, lyder det fra Rolf Bekker, som er formand for Region

Nordjylland og politisk ansvarlig for festivalen.

- Vi har mærket en lille nedgang, men den er ikke massiv. Da jeg startede for 6-7 år siden, var der 220 tilmeldt bands. I dag er der 200, men det er også, hvad vi har plads til nu, hvor vi er flyttet til et rigtigt spillested, Nordkraft, hvor der er færre scener, siger han og fortsætter: - Jeg hører fra ungdomsskolerne, at tilslutningen til musik ikke er så stor, som den har været. Men det skyldes måske også, at musik- og kulturskoler har overtaget en del af den undervisning, som ungdomsskolerne tidligere stod for. Så jeg tror ikke, at der er den store nedgang i interessen. De er blot et andet sted.

trække nok deltagere, hvorfor de må fylde ud med ”almindelige” bands.

Er antallet af bands kun faldet lidt, er der til gengæld færre tilskuere, tilføjer Rolf Bekker.

- Der kommer ikke så mange og ser grupperne spille, som der gjorde en gang. Men de unge har jo også mange flere tilbud i dag end tidligere.

Læs også artiklen om musikundervisningen på Norddjurs side 16-17.

Færre tilskuere Rolf Bekker fortæller, at de oprettede en scene for DJ´s og hiphop for nogle år siden, men at de faktisk har haft svært ved at til-

Skræddersyede, billige aktivrejser i Europa

Køb aktivturen hos BENNS og få:

• 55 års erfaring • Lave priser • Tidsbesparelse • Skræddersyet produkt • Hjælp til aktiviteter • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon

Cesky Raj | Bus | 6 dg/3 nt.

1.665

Gardasøen | Fly | 5 dg/4 nt.

2.689

Island | Fly | 5 dg/4 nt.

2.550

Skotland | Fly | 5 dg/4 nt.

3.998

3.095

Østrig | Egen Bus | 6 dg/3 nt.

2.325

Inkl. helpension & en række aktiviteter

Ekskl. morgenmad

Færøerne | Fly | 5 dg/4 nt.

Ekskl. morgenmad

Ekskl. morgenmad | inkl. heldagscykelleje

Inkl. helpension & en række aktiviteter

Inkl. helpension & diverse aktiviteter

Byglandsfjord Norge | Skib/bus | 4 dg/3 nt.

1.095

Bøhmisk Schweiz | Egen Bus | 5 dg/3 nt.

2.365

Inkl. en række aktiviteter

Inkl. helpension & en række aktiviteter Alle priser er iøvrigt FRA-pris i kr./person inkl. transport og overnatning

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018 | 7

WOW–faktoren i ungdomsskolen Til januar lancerer Silkeborg Ungdomsskole Playing for Success Danmark i samarbejde med Silkeborg IF. Playing for Success er et intensivt læringsforløb, som bruger fodbold-arenaen som kreativ motor i undervisningen af elever fra overbygningen.

AF A NDERS H ARB OE , SI L K EBO RG U NGD O MSSKO L E

Intensive læringsforløb, også kaldet boost-forløb, er på alles læber. Om det er Læringslokomotivet, DrengeAkademiet eller Silkeborg Ungdomsskoles Viljen til at Ville, så har de intensive læringsforløb fået mediernes og skolernes bevågenhed.

Silkeborg Ungdomsskole har været i England og Holland i løbet af året og observeret, hvordan man hér bruger de store fodboldtempler som en WOW–effekt i intensive undervisningsforløb. Et hold af undervisere fra fritidsafdelingen på Silkeborg Ungdomsskole er netop nu ved at lægge sidste hånd på undervisningskonceptet Playing for Success, der får Danmarkspremiere til januar i samarbejde med Silkeborg IF. Tony Blair stod fadder I 1997 etablerede Tony Blairs New Labourregering en lang række eksterne læringscentre under overskriften Playing for Success. Læringscentrene var tilknyttet sportsklubber, herunder fodboldklubber i Premier League og League One. Målsætningen var at give demotiverede elever en personlig succesoplevelse og et læringsløft. Frem til 2010 blev der oprettet 159 læringscentre i Storbritannien til en samlet pris på 202 mio. kr.

I de britiske læringscentres leveår blev der høstet statistik på elevernes progression: 4 uafhængige nationale tests viste signifikante matematik- og engelskfaglige forbedringer, foruden personlige og sociale fremskridt.

Hollandsk eksport Inden den nye konservative premierminister David Cameron afsluttede det britiske

Som professionel fodboldklub har vi et socialt ansvar som forbillede for unge mennesker, siger Jesper Stüker, som er sportschef i Silkeborg IF (foto SIF). eksperiment med statsfinansieret intensiv læring i 2011, nåede en hollandsk konsulentvirksomhed at samle dokumentation og inspiration fra læringscentrene i England. Resultatet blev Playing for Success Nederland, der blev etableret i 2009 og i dag står bag 19 læringscentre i Holland.

Læringscentrene er placeret på Æresdivision- og 1. Division stadioner, samt museer, teatre og andre lokationer med en WOW!– faktor i Holland.

Den danske forbindelse Ungdomsskolen Silkeborg har besøgt både de engelske og de hollandske læringscentre flere gange, og fået godkendelse til at oprette Playing for Success Danmark. Silkeborg Ungdomsskole har i forvejen flere års erfaring med intensive læringsforløb.

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018

MA

- Det øgede fokus på uddannelsesparathed har været med til at skærpe blikket på nye undervisningskoncepter, siger Anne Jensen, afdelingsleder for fritidsundervisningen på Silkeborg Ungdomsskole.

- Vores boost-forløb fokuserer på at give eleverne et boost i dansk og matematik samt undervisning i sociale og personlige kompetencer. Og så handler det især om den enkelte elevs oplevelse af at lykkedes og ikke mindst den enkeltes selvfortælling. Det er også det klare fokus for Playing for Success: at give eleven en oplevelse af personlig succes.

Playing for Success og Silkeborg IF Silkeborg IF var et naturligt valg af samarbejdspartner for Silkeborg Ungdomsskole.

Silkeborg IF har en tydelig social profil og

et fokus på at uddanne deres ungdomsspillere til et liv efter fodbold.

På Silkeborg IF’s nye flotte stadion, JYSK park, får Playing for Success mulighed for at benytte presserummet som undervisningslokale, og inddrage stadionets faciliteter og menneskelige ressourcer i undervisningen. Der vil blive mulighed for at præsentere elevernes slideshows på stadionets storskærm, lære om restitution af klubbens fysioterapeut, lære om plænen af greenkeeperen og interviewe ungdomsspillere om karriereplanlægningen.

- Da vi blev præsenteret for Playing for Succes af Silkeborg Ungdomsskole, var der ingen tvivl om, at vi ville være med, siger Jesper Stüker, Sportschef for Silkeborg IF, der selv er uddannet lærer.

- Som professionel fodboldklub har vi et socialt ansvar som forbillede for unge mennesker, siger Jesper Stüker og fortsætter: - I denne sammenhæng var det nemt at indtræde i et skræddersyet og afprøvet forløb. Det vil glæde os, hvis spillere og øvrige ansatte på JYSK park kan medvirke til at gøre en forskel for nogle unge mennesker, som forhåbentligt vil heppe på SIF i de kommende år.

WOW!–faktoren - WOW!–faktoren kan være oplevelsen af at være en del af livet på et stort stadion, siger Anne Jensen, Afdelingsleder for Fritidsundervisningen på Silkeborg Ungdomsskole.

Men WOW!–faktoren kan også være oplevelsen af at nå en masse opgaver på kort tid, oplevelsen af succes med sin læring.

Vi tror på, at vi med dette fritidstilbud kan give skolerne et ekstra redskab til at motivere elevernes lyst til læring.

- Playing for Succes er et fantastisk effektivt undervisningskoncept, der aktiverer private og kommunale kræfter i et samarbejde om unges læring, siger Anne Jensen og fortsætter: - Vores mål for samarbejdet med Silkeborg IF er, at vores elever får succes med deres skolegang og læring, og at også udsatte unge får positive rollemodeller og adgang til det etablerede fritidsliv. Forhåbentlig vil vores erfaringer fra Silkeborg kunne danne grundlag for, at Playing for Success Danmark kan udbredes til resten af landet i ungdomsskoleregi.

MA

”Fodboldagenterne” Playing for Success Silkeborg starter til januar 2019. Projektet løber over 10 tirsdage i elevernes fritid fra kl. 16:00 – 18:00 på JYSK park.

Eksempel på et undervisningsforløb fra Playing for Success på London Stadium: • Eleverne er organiseret i ”agenturer”, der repræsenterer og markedsfører en udvalgt ungdomsspiller fra klubben.

• Fodboldagenterne skal være entreprenante og professionelle og markedsføre både spilleren og dem selv som ”virksomhed”.

• Agenterne skal bruge hinandens talenter på bedst mulig måde til gavn for agenturet og deres spiller.

• Agenturet skal fremstille salgsvideoer og andet salgsmateriale, og præsentere det for spilleren ved afslutningen af forløbet.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018 | 9

Ungdomsskoleforeningens efterårskonference 2018 7. november 2018 – Odin Havnepark, Odense

GENERATION PERFEKT UNDER PRES? - idéer til bedre trivsel blandt unge

Nutidens unge beskrives ofte som Generation Perfekt. Det perfekte image skal opretholdes overfor venner og følgere på sociale medier, samtidig med, at de er under kontinuerligt pres fra politikere, forældre og omverden. De skubbes gennem et uddannelsessystem, ofte hurtigere end de ønsker, og de selv og omverdenen forventer topkarakterer og selvrealisering. Der skal leveres hver dag.

Hvordan kan vi, som en af de betydningsfulde voksne i de unges liv, hjælpe dem gennem presset? Og hvordan kan vi som skole understøtte en positiv udvikling, så trivslen blandt de unge bliver bedre?

DU KAN MØDE

DATO

SOFIE MÜNSTER, cand.scient.pol.,

MÅLGRUPPE

formand i Børne -og Socialministeriets opdragelsesudvalg og stifter og leder af Nordic Parenting, der med 500.000 læsere om måneden er Danmarks største magasin for forældre. Magasinet sætter fokus på børn og unges udvikling og trivsel, og hvordan vi som forældre og fagpersonale bedst stimulerer børnene og samarbejder med dem. Hun rådgiver kommuner, skoler og forældre om børn og læring. Hendes store interesse for udviklingen af børn blev skabt, da hun som direktør for LøkkeFonden skabte DrengeAkademiet. Sofie Münster er forfatter til bestselleren ”Klog er noget, man øver sig på”, der er solgt i 15.000+ eksemplarer og nu også solgt internationalt samt opfølgeren, “Kærlighed er ikke nok”.

LOUISE KLINGE, cand.mag. og ph.d.

Har undervist på en erhvervsuddannelse og arbejdet som lærer og støttelærer på alle klassetrin på både folke- og friskoler.

Forsvarede i 2016 sin ph.d. om læreres relationskompetencer, som blev udarbejdet i samarbejde med Københavns Universitet og Professionshøjskolen Metropol. Fungerer i dag som skolekonsulent og holder

Onsdag d. 7. november 2018

foredrag og workshops for lærere, pædagoger, lærerstuderende og skoleledere.

MICHAEL ZIEGLER. Borgmester i Høje-Taastrup Kommune (C), medl. af KLs bestyrelse samt løn- og personaleudvalg.

Oprindeligt uddannet ingeniør.

Workshops

METTE WITH HAGENSEN. Siden 2012 formand for SKOLE OG FORÆLDRE,

og med i skolebestyrelsen på sine børns skole siden 2006. Uddannet cand.merc og har arbejdet på handelsgymnasium.

HENRIK OVERSØ. Uddannet i virksomhedskommunikation fra Aalborg Universitet. Job- og organisations- erfaringer fra bl.a. Aalborg Ungdomsskole, DSU, DUF og Ungdomsringen. Har de seneste tre år arbejdet som konsulent i DANSKE SKOLEELEVER, senest som chefkonsulent.

RANDI BRUHN MANNION er fagansvarlig konsulent for ungdomsuddannelser på DCUM. DCUM hovedærinde er at sikre et godt undervisningsmiljø for børn og unge. Randi er molbo, tidligere højskolelærer, arbejdet med intensive læringsforløb og er uddannet idéhistoriker.

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018

MA

Alle typer af medarbejdere, ungeråd, daglige og politiske ledelser i de kommunale ungdomsskoler, samt andre med interesse for unges trivsel.

STED

Odin Havnepark, Mødecenter Havfruen – Neptun. Lumbyvej 17 G, 5000 Odense C

PRIS

Early-birdie medlemspris indtil den 21. september 2018: kr. 1.495,Medlemspris: kr. 1.650,Ikke-medlemspris: kr. 1.995,Efter tilmedingsfristens udløb tillægges et gebyr på kr. 250,-.

TILMELDINGSFRIST

26. oktober 2018.

Tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristens udløb, og den fulde konferencepris faktureres.

TILMELDING

Via usf.membersite.dk eller www.ungdomsskoleforeningen.dk

PROGRAM 7. NOVEMBER 9.30

Velkommen og rammesætning

9.45

Portræt af en ung generation, som har ondt i livet. v. SOFIE MÜNSTER Hvad karakteriserer de unge i dag og hvorfor er de, hvor de er?

Succes er ikke noget, man er født til, eller noget, som er de få forundt. Succes følger særligt af ét – noget overraskende – personlighedstræk, nemlig selvkontrol. Balancen mellem at give kærlighed og motivere til ansvar er et helt essentielt parameter for børns og unges udvikling og trivsel; og det fordrer trygge autoriteter, der stiller tydelige krav og har forventninger til dem. Oplægget giver konkrete værktøjer til, hvordan man kan lære børn og unge at træffe kloge valg, så de på den korte bane får stærkere sociale relationer, en bedre selvfølelse og bedre karakterer – og så de på den lange bane har lige præcis det, der skal til for, at de resten af livet vil kunne forfølge deres drømme med større selvfølgelighed.

10.45

Pause

11.00

Relationskompetencer v. LOUISE KLINGE Lærernes relationskompetence er den primære faktor, der afgør om børn og unges tid i skolen enten er spild af tid eller er fundamentet for, at de vil og kan bidrage til omverden med deres unikke styrker. Relationskompetence er kompetencen til at indgå i positive relationer til hver elev og klassen som helhed, der fremmer elevernes trivsel og alsidige udvikling – dvs. både deres faglige, sociale og personlige udvikling. Samtidig er lærerens relationskompetence med til at muliggøre, at klassen kan etableres som et læringsfællesskab. Louise har i sin forskning været lige optaget af, hvad der kendetegner lærerens relationskompetence, som hvordan læreren bliver i stand til at agere relationskompetent. Dvs. hvilke ydre og indre betingelser, der skal være opfyldt, for at læreren kan indgå i de samspil med børn og unge, der fremmer deres trivsel og alsidige udvikling og klassens læringsfællesskab.

12.00

Frokost

13.00

Workshops Runde 1 A. Forældreperspektivet v. METTE WITH HAGENSEN – SKOLE OG FORÆLDRE Alle forældre ønsker, at deres børn og unge trives. Det gør de fleste heldigvis,. Alligevel viser de årlige trivselsundersøgelser, at trivslen falder med årene, og er mindst i udskolingsårene – altså de år, hvor de unge også kan benytte ungdomsskolen. Har skolen i de ældste årgange for meget fokus på det faglige, eksaminer, uddannelsesparathed og glemmer relationer og trivsel? Kan ungdomsskolen afhjælpe? Mette giver nogle bud herpå set fra forældreperspektivet.

B. Ungeperspektivet v. HENRIK OVERSØ, chefkonsulent, DANSKE SKOLEELEVER & en ung frivillig fra ELEVTELEFONEN. Hvert år kontakter ca. 2.500 unge Danske Skoleelevers Elevtelefon. Hvilke årsager er der til, at de kontakter Elevtelefonen? Hvorfor foretrækker de at snakke med en fremmede ung og ikke med en lærer, anden voksen, kammerat eller lignende? Hvad kunne ungdomsskolerne gøre for i højere grad at blive de unges fortrolige, og hvad kan der gøres for at fremme unges trivsel og resiliens.

C. Skoleperspektivet v. RANDI BRUHN MANNION, fagansvarlig konsulent, DCUM Ungdomskolerne set udefra! Et perspektiv fra DANSK CENTER FOR UNDERVISNIGSMILJØ (DCUM) med henblik på dialog, handling og dannelse. Hvad kan ungdomsskolerne bidrage med til unges trivsel? Hvad er det særligt de kan?

Her ser vi på at aktualisere arvesølvet! I denne workshop undersøger vi, om ungdomsskolerne har en særlig praksis og erfaring, der fremmer trivsel, udvikling og læring? Hvad betyder uformelle læringsrum, tillid, tid og mulighed for en ny begyndelse for børn og unge i forhold til at finde fodfæste og vej? Hvor kan ungdomsskolen både med intensive læringsforløb og som supplerende tilbud spille en endnu større samfundsmæssig rolle.

13.45

Kaffe

14.15

Workshops Runde 2 Samme 3 workshops – A - B – C gentages

15.00

At tænke skole på en ny måde v. MICHAEL ZIEGLER

15.30

HØJE-TAASTRUP KOMMUNE er som en af de første danske kommuner i færd med at omtænke hele børn- og ungeområdet efter principperne i 21th Century Skills. Det handler dels om forståelse af digital teknologi, men ligeså meget om færdigheder indenfor kommunikation, kreativitet, samarbejde og kritisk tænkning. Læring vil ske på tværs af fag gennem “autentiske innovative læringsforløb”, hvor der løses problemer fra den virkelige verden i samarbejde med lokale virksomheder og foreninger. “Hold kæft, hvor bliver det sjovt at gå i skole i fremtiden” siger borgmester Michael Ziegler, som vil løfte sløret for indholdet i kommunens strategi, herunder dens betydning for de unges trivsel og for ungdomsskolen.

Trivsel i et ungdomsskoleperspektiv v. LARS BUCHHOLT KRISTENSEN, fmd. for bestyrelsen, UNGDOMSSKOLE-

15.40

Afrunding

15.45

Konferencen lukker

FORENINGEN

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018 | 11

UngSolrød har succes online Hvordan har UngSolrød formået at fange de unge i en tid, hvor det er blevet normalt at bruge 10 timer om dagen på Snapchat streaks, selfies og Instagramfiltre? En kombination af fængende videoer, originalt indhold og offlineevents virker til at være vejen frem.

AF A NNE M ARIE SIMONSEN, U NGSO L RØ D

Det er ikke nemt at konkurrere om de unges opmærksomhed anno 2018. Der er mange om buddet. Forældrene, skolen, fodboldklubben, vennerne, YouTube og Snapchat – blot for at nævne nogle få af de mange opmærksomhedsrøvere.

Alligevel har UngSolrød fået godt fat i de unge online. Det handler nemlig ikke kun om at være til stede på de medier, hvor de unge er, men også om at tale i øjenhøjde med dem. Fx at indgå i en reel dialog, dele nyheder og andre aktuelle indslag, som er med til at skabe debat om emner, som de unge allerede er optaget af og interesserer sig for. Men også at involvere forældrene og ikke kun bruge de sociale medier, som kanaler til at pushe ungdomsskolens mange tilbud ud.

Information og underholdning - Man skal have en personlighed på de sociale medier, som er autentisk. Jeg går meget ind for diversitet, så derfor bruger jeg for eksempel meget tit enten brune eller gule high-five-emojis. Det er vigtigt, at der er en personlig stemme bag det man lægger op, fordi der er altså ingen, der gider tale med en robot, siger Wazir Ilyas, som er koordinator for Fritidsundervisning & Ungdomsprojekter.

For UngSolrød er det vigtigt, at de sociale medier bliver brugt til såkaldt ”edu- og infotainment”, dvs. indhold der blander information med underholdning. Som fx når UngSolrød poster en sjov GIF af Bambi på glatis og minder de unge om, at der er koldt og glat udenfor.

Holdet bag UngSolrøds KiK Festival 2017 Kun et nanosekund De unge er som digital indfødte meget mere kritiske over for medier end tidligere generationer, og de er hurtige til at vælge sider på Facebook fra, hvis det ikke interesserer dem. Du har de unges opmærksomhed i et nanosekund, og derfor skal den information, der bliver givet, være vedkommende, iøjnefaldende og af høj kvalitet.

- Vi kan se, hvor meget mere en video bliver set og ’liket’ fremfor, hvis det kun er en post med tekst. Så helt naturligt producerer vi derfor flere videoer til UngSolrøds Facebookside, siger Wazir Ilyas.

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018

MA

Ingen traditionel brochure UngSolrød har valgt ikke at være tilstede på alle sociale medier, men bruger primært Facebook, Instagram og YouTube. Det er ud fra devisen, at de unge ikke bruger alle sociale medier ens og er mere kritiske i forhold til, hvem de har lyst til at bruge deres tid på at følge og ikke mindst interagere med. De er kræsne, og det nytter ikke at pushe et budskab ud via det forkerte medie.

Det er også derfor, at den traditionelle brochure er blevet sløjfet til fordel for flere videoer og events lavet i samarbejde med de unge.

- Vi har valgt at sløjfe magasinet. Vi kunne ikke se nogen forskel på antal tilmeldinger, men vi kunne til gengæld se, at det var rigtig dyrt at lave magasinet. Så derfor besluttede vi os for sidste år at sløjfe magasinet og i stedet for lave en ungdomsfestival, som vi lavede i samarbejde med unge fra gymnasiet og frivilligcenteret, fortæller Wazir Ilyas.

- På de sociale medier får vi chancen for at udfordre de unges verdenssyn og tro på egen kunnen. Men så sandelig også mulighed for at give de unge udsyn til faglighed, kreativitet, og måder at dyrke deres aktive medborgerskab på, som de måske ellers ikke ville have stødt på andre steder i deres færden som ung i en stigende globaliseret verden.

besøg, og kører en sponsoreret kampagne på Facebook op til, at vi laver et event med de unge. Og vi kører altid målrettede kampagner, der er baseret på demografi og alder. Og så er mange af vores kampagner faktisk ikke kun rettet mod de unge, men ligeså meget mod deres forældre. Forældre vil nemlig altid deres unge det bedste, siger Wazir Ilyas.

Fra Solrød Ungdomsskole til UngSolrød I virkeligheden er UngSolrøds social mediestrategi blevet til samtidig med en større forandring i organisationen. En rebranding af ungdomsskolen, der er gået fra at hedde Solrød Ungdomsskole til UngSolrød.

Et af de første og vigtigste spørgsmål, da UngSolrød skulle i gang med at lave en social mediestrategi, var at spørge sig selv om, hvorfor UngSolrød overhovedet er på de sociale medier? Hvad er den større tanke bag at være til stede online, og hvad er det UngSolrød vil formidle?

- Vi forsøger hele tiden at inspirere de unge til initiativtagen og vække nysgerrighed for det ukendte, og det forsøger vi i den grad at gøre på de sociale medier. Der skal åbnes op for at turde drømme anderledes som i ”findes der virkelig verdensmesterskaber i luftguitar eller fangeleg? Ja, det gør der, og du kunne jo prøve at stille op!”, fortæller Wazir Ilyas og fortsætter.

Ny hjemmeside En del af rebrandstrategien var også at lave en ny hjemmeside, der var mere brugervenlig og benytter sig af ”responsive design” – det vil sige at hjemmesidedesignet tilpasser sig alt efter hvilket udstyr man bruger, fx tablet, mobil eller pc. Desuden bruges Google Analytics og Facebook Business til at måle og analysere data og konstant rette til.

Start med analyse Kombination af at målrette kampagner til både de unge selv og de voksne, som er i de unges liv, har givet pote. Der bliver liked, tagget og kommenteret som aldrig før.

Så det er i sammenspillet med at være synlig offline og skabe den samme ”community-følelse” online, der er en af de primære årsager til at UngSolrød har fået succes med SoMe. Dog er det vigtigt at huske på at alle unge er forskellige.

- Så man kan heller ikke bare kopiere det, som fungerer her hos UngSolrød. Man bliver nødt til først at analysere de unge i ens kommune og begynde at måle på det data, man har, for så at lave en strategi og tilrettelægge indhold, events og tilbud, slutter Wazir Ilyas.

Relationer bliver skabt offline Vigtigst af alt, er det at være til stede i ungemiljøer i Solrød Kommune. Skabe stærke relationer med de unge, så de har en reel grund til at følge UngSolrød online.

Præcis derfor bliver flere fag, tilbud og events udviklet i tæt samarbejde med de unge selv, som for eksempel sidste års ungdomsfestival, KIK-festival.

- Vi sender både noget ud via intranettet til forældrene, når vi har været på skole-

Besøg UngSolrøds hjemmeside på ungsolrod.dk

Feliks - på 30 skoler landet over Vores lille Feliks er nu 6 sæsoner gammel og trives og vokser med gode input fra skolerne.

Hver dag fra 8-16 er der åbent i supporten, hvor Julie og Sille hjælper og smiler.

Brugerklubben og udviklingsafdelingen, med Sebastian, Jonas og Jakob, sikrer fremdrift.

Og selvfølgelig er der også rum til flere ungdomsskoler, så giv os et ring: 7027 1970

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018 | 13

Du lærer mere, end du tror Vi har brug for livskompetencer i forhold til eget liv og livet med andre, lyder det fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) AF T R IN E B E N DIX , S E KR E TAR IATS L E DE R I DAN S K FO L KEO P LYS N IN G S SAM R ÅD

Er folkeoplysning og fritidsundervisning virkelig værd at bruge tid og kræfter på?

De unge har rigelig at gøre med at få sig en uddannelse, opbygge et CV og klare sig socialt og på sociale medier. De mere voksne skal have job, familie, videreuddannelse til at gå op med det sociale liv online og i den fysiske virkelighed.

Hvad kommer der egentlig ud af folkeoplysningen? Bringer det deltagerne i uddannelse eller arbejde, så vi kan måle væksten stige? Har det en nytteværdi, eller er det bare tidsfordriv?

Den type spørgsmål bliver ungdomsskoler, aftenskoler, daghøjskoler og alle andre folkeoplysende aktiviteter stillet overfor gang på gang. Vi må blankt erkende, at effekten af den folkeoplysende undervisning ofte ikke kan måles i hverken beskæftigelseseller vækststatistikker.

Nyttig og nødvendig Men betyder det, at folkeoplysende undervisning ikke er nyttig? Nej, sådan hænger det ikke sammen. Formålet med den folkeoplysende undervisning er ikke kun at bringe deltagerne i beskæftigelse eller at få dem i uddannelse eller at gøre dem sundere eller få dem til at stemme til næste valg. Det er alle disse formål samtidig, men også meget mere.

Det, der kommer ud af folkeoplysningen og fritidsundervisningen, er livskompetencer, og livskompetencer er nyttige og nødvendige – også når de ikke skaber vækst i bruttonationalproduktet. Livskompetence er de kompetencer, vi skal bruge i vores eget liv og livet med andre. Man kan også kalde

Livskompetencer er nyttige og nødvendige – også når de ikke skaber vækst i bruttonationalproduktet. det fx dannelse, livsduelighed, livsmestring.

I DFS har vi valgt at kalde det livskompetence, fordi kompetencebegrebet omfatter både viden, færdigheder og holdninger og en bemyndigelse. At have kompetence betyder, at man både kan og må. Vi kan lide kompetencebegrebet. fordi det lyder lige så vigtigt, som det er.

Mere end job og vækst I den offentlige debat og i de politiske forslag er kompetencer ofte kun det, der kan bringe mennesker videre i det formelle uddannelsessystem, som kan skaffe dem et job, og som kan sikre, at de fortsat er attraktive for deres arbejdsgiver. Men det er en alt for snæver tilgang.

Med begrebet livskompetencer vil vi slå fast, at mennesker også har brug for mange andre kompetencer. Med begrebet vil vi sætte fokus på, at folkeoplysningen, herunder fritidsundervisningen, har nogle værdier, nogle erfaringer og nogle metoder, der hjælper mennesker til at opnå disse kompetencer.

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018

MA

Vi skal bruge kompetencer i hele vores liv. Ikke kun i arbejdslivet, men også i det demokratiske liv, i livet i familien, i boligen, i nabolaget, som forbrugere, som medborgere, osv. Økonomisk vækst løser ikke alle problemer.

Mange vil i dag sige, at kloden ikke kan rumme så meget mere økonomisk vækst.

Under alle omstændigheder er der ingen garanti for, at økonomisk vækst skaber livskvalitet.

De andre kompetencer Livskvalitet kræver også andre kompetencer. Vi er nødt til også at kunne leve fredeligt med hinanden og løse konflikter på en ikke-voldelig måde.

Det bliver mere og mere tydeligt, at vi ikke kan overlade hele ansvaret for vores eget helbred, egen trivsel, egen økonomi mv. til det offentlige. Vi må selv tage ansvar. Vi skal alle kunne bidrage til en bæredygtig fremtid.

Det er vigtigt at forstå samfundet og bidrage til demokratiets overlevelse og udvikling. Det vigtigt at kunne træffe gode beslutninger, der er etiske, humane og giver livskvalitet. Derfor skal man også kende det skønne og det æstetiske.

Vidt forskellige kompetencer For at gøre det mere konkret, hvad det drejer sig om, har vi i DFS beskrevet otte delvist overlappende områder af livskompetence: • Digitale kompetencer • Kompetencer inden for læsning, skrivning og matematik

form. I den fælles samtale kan de komme ind på nogle af de emner, som teaterstykket handler om.

• • •

Sundhedskompetencer Miljøkompetencer Økonomiske og finansielle kompetencer • Kreative og kunstneriske kompetencer • Personlige og sociale kompetencer • Demokratiske og interkulturelle kompetencer Når vi taler om livskompetencer, går vi også videre end den opfattelse af kompetencer, der – lettere karikeret – går ud på, at man får ”leveret” de nødvendige kompetencer, og når man har ”modtaget” dem, er alt på plads.

For at gøre kompetencer til livskompetencer, skal man for det første også være i stand til at anvende dem, dvs. at bruge kompetencerne aktivt. Man skal altså have handlekompetence, der sætter de øvrige kompetencer i spil. For det andet er det vigtigt, at man som menneske også har en holdning og en kritisk tilgang til tilværelsen og til det, man anvender kompetencerne til.

Frihed til at udvikle andre kompetencer Vi påstår, at folkeoplysning og fritidsundervisning kan noget særligt, der udvikler deltagernes livskompetencer. Det gør vi,

fordi folkeoplysningen lægger vægt på, at deltagerne involverer sig i planlægningen og har indflydelse på aktiviteternes indhold. Aktiviteterne tager udgangspunkt i deltagernes motivation, behov og niveau.

De skabes i et fællesskab, hvor deltagerne kan prøve og udvikle kompetencer.

Folkeoplysende aktiviteter handler ofte om at udvikle en specifik faglighed, men deltagerne udvikler forskellige former for kompetencer sideløbende, netop fordi de ikke er bundet af et fastlåst pensum og kravet om en eksamen og en karakterbedømmelse. Det skaber rum for at løse alle mulige andre problemer og lære andet end det fag, der er på skemaet.

Det gælder også i ungdomsskolerne. Et eksempel kunne være et kursus i gokartreperation, hvor deltagerne ikke kun lærer det tekniske og håndværksmæssige, men også matematik og evnen til at samarbejde om en opgave. I den fælles samtale får de et rum til at vende de små og store udfordringer, man møder som ung.

Et andet eksempel kunne være et kursus i drama og teater, hvor man lærer de forskellige teater-teknikker, men også får en større kropsbevidsthed og viden om, hvordan kunst kan bruges som udtryks-

MA

Tvivl og præstationspres I disse år har mange unge problemer med at få tilværelsen til at hænge sammen.

Omverdenens krav føles så massive, at det bliver den unges egne krav til sig selv: Præstation på alle fronter. Samtidig er der langt imellem de sammenhænge og rum, der lægger vægt på samvær, fællesskab og trivsel. De unge i krise mangler kompetencer til at håndtere tilværelsen.

Med vores folkeoplysende tilgang har vi særlige forudsætninger for skabe rum, hvor tvivl er i orden, og hvor succes ikke er et krav. I folkeoplysende skoler og foreninger kan de unge – mens de lærer – opleve fællesskaber, hvor de får mulighed for at dele tvivl og kritik med andre. Dermed får de kompetencerne til at træffe oplyste valg og fravalg, og det åbner for både personlig, social og samfundsmæssig udvikling.

Fritidsundervisningen i ungdomsskolen giver altså – lige som den øvrige folkeoplysning - kompetencer inden for et fag, men kaster altid mere læring af sig end det. Det er derfor, at det er så svært at måle, hvad der kommer ud af det, for i de folkeoplysende skoleformer lærer man altid mere, end man tror.

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) er paraplyorganisation for 36 folkeoplysende organisationer med hvert sit formål og speciale.

Samrådet betjener sine medlemsorganisationer, formidler samarbejde og holder fælles kontakt til de offentlige myndigheder, men tilbyder ikke selv folkeoplysning.

Ungdomsskoleforeningen er medlem af DFS.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018 | 15

Track – et tværgående musikprojekt Musik er ikke kun undervisning i fritiden. Det kan også være et større projekt, som involverer såvel undervisning, valgfag, klub og heltidsundervisning, som i projektet Track i UngNorddjurs, fortæller årets ildsjæl AF KRISTIAN KJERRI T HO MSEN, U NGNO R D D JU R S

Projektet Track er et eksempel på, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem undervisning, klubvirksomhed, juniorklub og heltidsundervisning hos os i UngNorddjurs.

Projektet blev søsat i 2011 ud fra en vision om, at det er de unge, der skal skabe noget for andre unge. Det helt afgørende i projektet var og er fortsat, at det er de unge, der skal skabe produktet.

Produktet er en endagsfestival. Indholdet er forskellige aktiviteter, workshops og optrædener fra unge fra hele landet om eftermiddagen, og optrædener fra etablerede artister om aftenen.

Startede i klubben Track 1 blev afviklet i 2011 med 70- 80 gæster. Det første år er altid svært for nye projekter, og Track var ingen undtagelse.

De første år blev Track planlagt af frivillige unge fra klubberne i Norddjurs, hvor omkring 15 unge var involveret i planlægningen og afviklingen. Sidenhen er et Track juniorhold kommet til, som består af børn fra juniorklubberne i Norddjurs. Derudover er heltidsundervisningen blevet en del af projektet. De unge herfra er en stor del af selve opbygningen i ugen op til Track.

Samtidig er flere skoler blevet involveret i projektet, således at vi i denne sæson udbyder Track valgfagshold på to folkeskoler i Grenaa. På den måde er 70 unge involveret i planlægningen af Track 9, der afvikles lørdag d. 13. april 2019.

Forskellige motivationer mødes Vi er i benhård konkurrence med andre gode fritidstilbud og andre valgfag, så derfor er det essentielt at vores tilbud kva-

De unge pitcher og idéudvikler som et led i forløbet litetsmæssigt har noget at byde på.

De unges motivation i projektet er vidt forskellige. Nogle er motiverede for selve idéudviklingen og fyrer løs med forskellige idéer til aktiviteter, workshops osv. Andre er mere praktisk anlagt, og er med fordi de kan få lov til at få noget fra hånden. Andre synes måske, at det er spændende at være med til at booke de professionelle artister.

Fælles for dem alle er, at de meget gerne skal have en form for ansvar undervejs i processen. Derfor møder vi de unge dér, hvor deres motivation er. De er selv medbestemmende på, hvad deres egen rolle er i projektet.

Forløbet Endagsfestivalen Track afvikles fast den første lørdag i skolernes påskeferie, men

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018

MA

forløbet starter midt oktober og ser sådan ud: • D. 24. oktober: Opstart af valgfagshold på skolen • D. 24. oktober kl. 17.30-20.30: Fælles opstartsmøde på ungdomsskolen • Uge 44-51: Idéudvikling på valgfag • D. 12. december kl. 17.30-20.30: Fællesmøde med præsentation af idéer på ungdomsskolen • Uge 1-6: Valgfag arbejder videre med de udvalgte idéer • Uge 8-14: Valgfag arbejder videre med de udvalgte idéer • D. 20. februar kl. 17.30-20.30: Fællesmøde, hvor der gøres status • D. 3. april kl. 17.30-20.30: Sidste fællesmøde • Uge 15: Valgfag arbejder videre

• • • •

D. 11. april kl. 15-21: Opstilling på ungdomsskolen D. 12. april kl. 15-21: Opstilling på ungdomsskolen D. 13. april kl. 10-01: Afvikling af festivalen Uge 17-19: Evaluering på valgfag.

Pitcher idéer på fællesmøder Hvert af de fire track-hold, henholdsvis junior-, klub- og de to folkeskole-valghold, forløber parallelt med hinanden. De to track-hold på skolerne har en fast ugentlig undervisningsgang, mens de andre trackhold mødes 1-2 gange om måneden.

Alle fire hold mødes samlet hver anden måned til fælles statusmøder. På det første fællesmøde skal alle de unge igennem en proces, hvor der i fællesskab besluttes en overordnet ramme eller et tema for dette års Track. Dernæst arbejdes der holdvis, hvor hvert enkelt hold skal idéudvikle ud fra det fælles overordnede tema.

Ved det efterfølgende fællesmøde pitcher

de unge deres forskellige idéer for hinanden, og det besluttes i fællesskab hvilke idéer, der skal arbejdes videre med fremadrettet. Formålet med fællesmøderne er at skabe en forståelse af helheden for de unge, således at de får et indblik i, at der er mange, der arbejder frem mod det samme mål.

Del af et fællesskab Endnu en grund til, at de unge vælger et af track-holdene til, kan være, at de føler sig som en del af et fællesskab. Det at de oplever, at de får mulighed for at skabe noget, og at de kan gøre det sammen med andre, er en afgørende faktor. Flere unge, der tidligere har været med, har sagt, at de er med fordi de synes, at det er hyggeligt og sjovt.

Derudover virker det motiverende for de unge, når der er et slutprodukt at arbejde hen imod. Her peaker projektet i afviklingsugen, hvor alle de unges idéer skal realiseres. Der skal knokles for at blive

klar til tiden. De unge er stolte når dørene åbnes, og alle deres venner og klassekammerater kommer som gæster, og de kan vise rundt, og tegne og fortælle om hvad de har lavet.

Vokseværk Som sagt er det første år, at vi har så mange unge involverede i planlægningen.

Det nye valghold på Vestre Skole gør, at vi når op over 70 unge fordelt på de forskellige track-hold. Derfor bliver det en udfordring at få dem alle til at føle sig som en del af projektet, og det er vigtigt, at vi tidligt i processen guider de unge, så de alle sammen finder deres individuelle rolle, der giver mening for dem hver især.

Men vi er glade for at så mange unge er involveret og har tilvalgt et af track-holdene og ser frem til en god planlægningsproces.

En proces, der gerne skal give de unge kompetencer indenfor event management, og samtidig inddrage dem alle i et fællesskab.

ENESTÅENDE NATUROPLEVELSER

ISLAND

Hvis du vil give dine elever i ungdomsskolen en helt særlig og meget anderledes oplevelse på studieturen så overvej Island.

Island byder på helt unikke oplevelser både i byen, og ikke mindst i naturen.

Flyrejse

Naturoplevelser

Udflugt Thillingvir

5 dage/4 nætter fra 2.698,-/pers.

• Flyrejse Danmark - Reykjavik t/r • 4 overnatninger på hostel i flersengsværelser • morgenmad under opholdet gældende i udvalgte perioder (typiske skoleferier) Stor erfaring med håndtering af grupperejser Fast kontaktperson fra start til slut 24/7 adgang til rejsedokumenter i AlfA-Gate Tryghed uden uventede overraskelser

Dublin fra 2.000,-

Blue Lagoon

Gejsere

Ungdomsskolen_Island_sep18.indd 1

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

02-05-2018 10:55:55

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018 | 17

Når Fritid bli´r til fremtid Faktaklassen er navnet på et projekt, som Ungdomsskoleforeningen nyligt har søgt om midler til hos Den A.P. Møllerske Støttefond. Projektet skal via et træningsforløb understøtte, at flere udsatte unge søger og får et fritidsjob. Træningsforløbet afvikles to gange om året i et samarbejde mellem fakta og ungdomsskolen.

Projektet vil være landsdækkende og forløbe over en periode på seks år. Vi leder derfor efter 23 ungdomsskoler, der har lyst til at være med. Den 1. oktober afholdes informationsmøde om projektet. Læs mere på vores hjemmeside.

Temamøde på Christiansborg Ungdomsskoleforeningen satte den 20. september fokus på udskolingen og bedre overgange til ungdomsuddannelse. Det skete ved et temamøde på Christiansborg, hvor vi inviterede politikere, uddannelsesfolk og praktikere fra ungdomsskoleverdenen til at give deres syn på et aktuelle uddannelsespolitiske temaer.

På mødet var der bl.a. oplæg ved Mattias Tesfaye (S) og Anni Matthiesen (V), som gav deres bud på både FGU’en og unges overgange til ungdomsuddannelse generelt. Endvidere var der oplæg om LO´s udspil om overgange og ved Vallensbæks ungdomsskoleleder Lars Elmkjær, som også er leder af UU og derfor centralt placeret i arbejdet med at implementere uddannelsespolitikken i virkeligheden.

Hjælp til projektidéer Interkulturel Pædagogik på Syddansk Universitet og Ungdomsskoleforeningen tilbyder dig og din ungdomsskole et samarbejde med bachelorstuderende fra Syddansk Universitet. Det betyder, at du kan få hjælp af en gruppe studerende til at udvikle din projektidé – fx med at formulere og konkretisere idéen.

Den 4. oktober kan du på et møde hos Ungdomsskoleforeningen høre mere om samarbejdet – eller du kan kontakte Mads Søndergaard Thomsen på sekretariatet og høre nærmere.

Education Lab Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltog den 27. og 28. september i et arrangement i DEA´s Education Lab. Det er en samling af danske embedsmænd og repræsentanter fra interesseorganisationer og skoler, som DEA har inviteret til at bidrage med bud på en kommende uddannelsespolitik indenfor ungdomsuddannelserne.

Mødet afholdes i Kristianstad og omfatter besøg og drøftelser med myndigheder, institutioner og uddannelsesfolk.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018

På tur med Læringslokomotivet I løbet af september har 18 ungdomsskoler afviklet intensive læringsforløb, hvor elever i 7. og 8. klasse arbejder med deres faglige, personlige og sociale kompetencer. Vi har været på besøg på alle camps og har haft gæster med fra LU, Undervisningsministeriet, Lær for Livet, Københavns Professionsskole, Epinion, Skolelederforeningen, UU Danmark og bestyrelsen, der alle har været optaget af at få et indblik i hverdagen på Læringslokomotivet.

Alle steder bliver vi mødt af glade elever, der bl.a. giver udtryk for, ”at det slet ikke føles som at være i skole så mange timer. Dagen går meget hurtigt, fordi vi arbejder med fagene på en anden måde. Vi er fx meget ude, og vi laver meget bevægelse”.

Det er meget berigende at besøge de 18 ungdomsskoler, der alle har fået sammensat medarbejderteams, der virkelig giver den en skalle for den særlige gruppe af elever, der trænger til at blive set på med nye øjne og få modet til at komme tilbage i egen klasse og starte et nyt narrativ, der forhåbentlig kan være med til at ændre deres uddannelsesforløb i en positiv retning.

Og Forældrekupeen De 10 ungdomsskoler, der deltager i Forældrekupeen, tilknyttet Læringslokomotivet, melder positivt retur fra de workshops, der er blevet afholdt lokalt for de deltagende børns forældre. Forældrene er positive, ærlige og åbne over for hinanden og workshoppen er præget af god energi og en glæde over at mødes med andre i ”samme båd”.

Fra sekretariatet er vi meget glade for og stolte af den kæmpe indsats de 18 deltagende ungdomsskoler har ydet i forbindelse med projektet.

Temamøde om Fremtidens Ungdomsuddannelser Forum100% afholdt temamøde om fremtidens ungdomsuddannelser sidst i september i forbindelse med organisationen generalforsamling. Her var der oplæg ved Ulla Højmark Jensen, som er formand for Forum100%, og en præsentation af processen, idet mødet var et led i Forum100%s undersøgelse af, hvad der virker, og hvordan vi kan fremme den faglige og pædagogiske kvalitet.

Ejnar Bo Pedersen deltog på vegne af Ungdomsskoleforeningen Sekretærkursus Kurset for ungdomsskolernes administrative personale den 19.-20. november tyder på at blive en succes. I skrivende stund er der kun få ledige pladser tilbage. På kurset vil sekretærerne bl.a. kunne møde Christine Feldthaus, Rene Øehlenschlæger og Rune Strøm.

MA

Karakterbogen Karakterræs og unge under pres. Men hvordan ser det egentligt ud ude i virkeligheden.

Det giver bogen Karakterbogen, som er skrevet af Arnt Vestergaard Louw og Noemi Katznelson i et samarbejdet mellem bl.a.

CeFU og Forum100% nogle svar på.

Bogen undersøger, hvad bedømmelser betyder for elevers læring og deres deltagelse i undervisningen på en række ungdomsuddannelser. Den er baseret på en empirisk undersøgelse af læringsmiljøet på 12 ungdomsuddannelser.

Pres og stress Bogen viser, at der er forskelle de forskellige ungdomsuddannelser i mellem. Præstationskulturen er således meget udbredt på hhx og stx og langt mindre grad på hf. Samtidig er det også karakteristisk, at mange elever har en dobbelt holdning til karakterer, så de på den ene side oplever karakterer som motiverende og på den anden side også føler, at det giver pres og demotiverende, hvis karaktererne er dårlige.

Samtidig slås det fast, at præstationskultur ikke i sig selv er entydigt negativt. Problemet opstår når den kombineres med en perfektionskultur, hvilket øger antallet af demotiverede elever. Endvidere konkluderes det, at der i forhold til pres og stress er brug for ”kollektive indsatser og løsninger fremfor individuelle håndteringer”.

Det pointeres dog, at der er forskel på, at de unge oplever pres og stress og så stress i en mere klinisk forstand.

Arnt Vestergaard Louw og Noemi Katznelson: ”Karakterbogen – Om karakterer, læring og elevstrategier i en præstationskultur”. Aalborg Universitetsforlag 2018, 108 sider. Bogen kan købes hos Forum100%.

Rygterne er stærkt overdrevne AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Da skolereformen ankom med længere skoledage i 2014, havde mange travlt med at erklære ungdomsskolernes fritidsundervisning for på vej mod en stensikker død. Sådan er det heldigvis ikke gået. Og hvorfor er det så ikke det?

Ja, forklaringerne er sikkert mange og meget lokalt betingede. Men blandt de sikre træffere er: • Ungdomsskolerne har været kreative og fornyet ”produktsortimentet” med nye kurser, ny pædagogik, nye undervisnings- og afviklingsformer på de tidspunkter, de unge foretrækker det.

• De unge har igen stemt med fødderne og tilvalgt undervisning og deltagelse efter egen smag og hoved. Det er et sundhedstegn i en tid med en mangfoldighed af tilbud og megen fake news.

Men én ting er, at fritidsundervisningen mange steder lever og har det godt lokalt.

En anden ting er, hvordan vi sikrer metodeog kvalitetsudvikling både horisontalt mellem skolerne og på landsplan fra Jylland til Bornholm og vertikalt i hele fødekæden fra kommune over ungdomsskoleledelse og lærerne til forældrene og vigtigst helt ud til de unge.

Foreningens foreløbige bud herpå er bl.a. at udbyde og gennemføre kurser i brugen af sociale medier i kommunikationen med de unge (afviklet i september) og udvikling af Life Skills og kvalitetsudvikling den 11. oktober.

MA

Sideløbende har vi fortsat ambitioner om, at de større udviklingsprojekter, der arbejdes med i foreningen, skal kunne bidrage med gode organisatoriske og pædagogiske elementer. Vi arbejder systematisk og satser således på, at det bliver muligt at uddrage både best practises, netværksarrangementer og inspirationsmaterialer af projekterne.

Dette vil selvfølgelig også gælde projektet ”Faktaklassen – når fritid bli´r til fremtid”, hvor næsten 20 skoler på nuværende tidspunkt har meldt deres interesse. Projektet handler om job- og uddannelsesforberedende aktiviteter suppleret med fritidsjob og garanti for jobsamtale i fakta-butikker fordelt over det ganske land. Her har vi netop afleveret en større ansøgning til Den A.P. Møllerske Støttefonds sociale afsnit og håber på, at ansøgningen realiseres i et udrulningsprojekt.

Et andet kommende projekt er endnu på et mere forberedende stadie. Som omtalt i lederen i sidste måneds udgave af bladet arbejder vi på i samarbejde med det nationale center for undervisning i natur, teknik og sundhed, Astra, at etablere naturvidenskabelige projekter i fritidsundervisningen, events m.v.

Nærmere om begge projekter vil følge i den nærmeste fremtid – enten her i bladet, i vores nyhedsmails eller på hjemmesiden.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2018 | 19

Temanummer om fritidsundervisning Fritidsundervisningen regnes af mange for ungdomsskolernes kerneydelse. Det var her det hele startede tilbage i 1942. Siden da er fag blevet erstattet af andre, og måden undervisningen tilrettelægges på har ændret sig.

Samtidig er der kommet en lang række nye opgaver til som klubvirksomhed, heltidsundervisning, 10. klasse, uddannelsesforløb og valgfag i samarbejde med folkeskolen. Disse har ikke erstattet af fritidsundervisningen, men eksisterer sideløbende og ofte i et frugtbar samspil.

I dette temanummer om fritidsundervisning kan du bl.a. læse om musikundervisning herunder om musikprojektet Track hos UngNorddjurs (billedet øverst), om brugen af sociale medier i kommunikationen med de unge, om det nyt samarbejde mellem ungdomsskole og fodboldklub, om demokratiarbejde og Ungdommens Folkemøde (billedet til venstre) og om fritidsundervisningen som en vej til at opnå livskompetencer.

SoMe i praksis Ungdomsskoleforeningen afholdt i september kursus i SoMe, hvor godt 30 ungdomsskolefolk hørte nærmere om bruge af de sociale medier i kommunikationen med de unge og deres forældre.

Undervisere var Nicolai Mazurs og Tenna Weng Pedersen, som gav gode tips og tricks til at lave gode og fængende opslag på sociale medier.