Ungdomsskolen nr. 8 2021

Page 1

Ungdomsskolen

TEMA

Kommunalvalget og de unge

OKTOBER 2021


Kommunalvalget er også ungdomsskolernes valg Ungdomsskoleforeningen har samlet gode tips til at gøre opmærksom på ungdomsskolernes indsatser i forhold til demokratisk dannelse

AF V I C ESEKRETARIATSC HEF M A D S SØ ND ERG A A R D T H O M S E N

16. november inviteres alle over 18 år til stemmeurnerne igen. Kommunal- og regionsvalget vil igennem de kommende seks uger fylde mere og mere i hverdagen. I mange kommuner fylder ønsket om at gøre unge mere engageret i kommunalvalget rigtig meget. Og mange ungdomsskoler har en vigtig rolle at spille i dette; enten helt direkte som arrangør af debatter eller mere indirekte gennem det løbende demokrati- og dannelsesarbejde. At give de unge en stemme, også dem under 18 år, i kommunalvalget er en fornem og vigtig opgave. Men er ungdomsskolen selv på dagsordenen i jeres kommunalvalg? Folder med tips Kommunalvalget er en oplagt mulighed for at gøre kommunens

politikere opmærksomme på alle de gode indsatser, der finder sted i ungdomsskoKomm et til a u boksen nalvalget t blive står fo til kom len. Hvad har jeres succeser været de r d munal ør mere - og re en. Den 16 Det be . novem gionsv synlig ty alg. ber 20 og mer der, at det seneste år? Hvor har I gjort en forskel 21 skal e inte er nu dansk resser skoler hvor lo erne i et n kalpol stemm betinge e. I vores ar i at komm itikern e bejde ee for de unge? for at lser, og der er de på besøg og er ekstra lydhør for er gode vise væ se vore his det e rdien af jere oplagt fo torier med s gode arbe for vores bu r je Dansk jde ud s loka ti d Vi ønsker, med god inspiration fra Dansk le arbe res ungdom l at sikre e på u skaber Fo at lave lkeoplysn jde. ss kole, at jer de bedst ngdomsin e gribe flydel en værktøjs gs Samrå denne rammese på d har kasse Folkeoplysnings Samråd at hjælpe jer med lo mulig haft ungdom ka til hed sskole lpolitikerne. hvordan m kommun ikat an rne. Vi har samle kan bruge ionsrådgive Med ve at sætte ungdomsskolen på dagsordenen. t ko r d e fire Maria nlig h værktø mmunalva Steno ilsen lget jer, der ti er mes til at få in l dt releva Derfor har vi udarbejdet en lille folder, der nte fo r giver et par helt konkrete tips til at komme i gang med at sætte ungdomsskolen på #1– dagsordenen. Brug p ressen – Skab #2– synligh Invite Vi giver her tre klare opfordringer til, hvad I eden r polit ikern e til d #3– ebat Aktiv unged kan gøre lokalt. eltage #4– lse i d Invite ebatte r polit r ikern e på b • Brug pressen – Skab synlighed esøg • Inviter politikerne til debat • Inviter politikerne på besøg Brug k ommu

nevalg

Da nsk Fo lke Sa mr op lys nin gs åd

DFS fu ld www.d e folder ka n fs.dk/ viden ses her: /kom muner /saetfolkeo

plysnin

g-paa-

komm

unalva

lgets-

I kan finde folderen på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside. dagsor

den/

FELIKS OG ALLE VENNERNE INFOSKÆRME

GREJBANK

KALENDER

E-PROTOKOL

KLUBMODUL

BOOKINGMODUL

SSP.TEAM

HJEMMESIDE

WEBSHOP

Feliks er nu ungdomsskolernes foretrukne system... Book uforpligtende møde på apricore.com eller ring på 70 27 19 70 2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021

MA


Vi skal turde blande os A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

Kommunalvalget den 16. november er vigtigt for ungdomsskolerne af flere grunde. For det første er kommunerne vores arbejdsgivere, hvorfor udfaldet kan have betydning for fremtiden alt efter de lokale forhold. For det andet er det demokratiske dannelsesarbejde en kerneopgave for ungdomsskolerne – både generelt, men også konkret, når danskerne går til valgurnerne. Som det fremgår af artiklerne i dette blad, tages opgaven seriøst rundt om. Der arrangeres valgmøder og etableres værksteder, hvor unge kan lære at skrive læserbreve eller erhverve andre kompetencer, der kan bruges i den demokratiske dialog. Og vel at mærke inddrages de unge i arbejdet, så de opnår reel medindflydelse.

Det arbejde er vigtigt. Som det fremgik af artiklen om Ungdommens Folkemøde i sidste blad og af Dansk Ungdoms Fællesråds indlæg i dette temanummer, er der behov for øget demokratisk selvtillid blandt de unge. De skal tro på, at deres holdninger, ytringer og ikke mindst deres stemme betyder noget, hvorfor det også er vigtigt, at vi udviser respekt og tager dem seriøst, som også UngDanmarks Isabell Due Christensen er inde på i interviewet på side 13. Men som ungdomsskole bør vi også selv ytre os. Vi skal være modige nok til også at bringe ungdomsskolen og ungdomsskolens tilbud på banen som et tema i kommunalvalget. Vi skal som ungdomsskole turde at have holdninger til de unges liv, set fra

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Fra Ungdommens Folkemøde

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

Oplag 1900

Som ungdomsskole bør vi også selv ytre os

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er fredag den 8. oktober 2021. Blad 9/21 udkommer i uge 44.

MA

vores perspektiv. Og vi skal turde at gøre opmærksom på, hvad vi i ungdomsskolerne gør godt - eller hvor skoen trykker, når rammerne ikke er gode nok. Med andre ord skal vi ikke alene hjælpe de unge med at få deres holdninger og idéer på banen, vi skal også selv tager ordet og indgå i dialog med politikerne – både generelt, men især også her under valgkampen, hvor politikerne er meget opsøgende og lydhøre. Hvilke prioriteringer har de? Hvordan går det med forslaget om et ungdomshus eller en ny skaterbane? Hvilke ønsker har vi selv? Hvad kan vi sammen gøre for de udsatte unge? Som en hjælp har Ungdomsskoleforeningen med afsæt i materiale, som Dansk Folkeoplysnings Samråd har udformet, udarbejdet en lille pjece med gode råd og idéer. Læs mere herom på hosstående side. Held og lykke med det demokratiske arbejde.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021 | 3


Danmarks største valgmøde UngKolding forventer 1.000 unge deltagere, når de afholder stort valgmøde i oktober. Men inden da har de unge været gennem et undervisningsforløb

AF A FDELINGSLEDER MI C HA EL C HR I ST ENSEN, U NGKOL DIN G

UngKolding afholder Danmarks største valgmøde d. 25. oktober. Danmarks største valgmøde er et valgmøde for alle elever i 9. og 10. klasserne i Kolding Kommune i forbindelse med kommunalvalg 2021. Vi forventer, at alle skolerne i Kolding Kommune deltager, og at vi bliver over 1.000 deltagere. Både eleverne fra folkeskolerne og de forskellige fri- og privatskoler deltager sammen med deres lærere. Alle borgmesterkandidaterne til Kommunalvalget i Kolding Kommune med Eva Kjær Hansen og Villy Søvndal i spidsen er inviteret – og de kommer. Støtte fra EU UngKolding har søgt EU-programmet Erasmus+ om støtte og fået bevilget et pænt beløb til arrangementet. Formålet er at fremme demokratisk involvering, få unge til at tage stilling til lokale forhold samt engagere sig aktivt i deres egne forhold og deres egen hverdag. Derfor er arrangementet også tilrettelagt i samarbejde med Fælles Elevråd Kolding, der har været inddraget både i planlægningen og indholdet af dagen. Forbereder spørgsmål Der er blevet udarbejdet et undervisningsforløb til brug for alle skoler og alle klasser. Dette er sendt ud til alle skoler og specielt til samfundsfagslærerne. Klasserne arbejder med undervisningsforløbet forud for valgmødet.

Fra valgetmødet for fire år siden En del af undervisningsforløbet er at udarbejde en række spørgsmål til de lokale byrådskandidater. Disse spørgsmål skal eleverne optage på film og sende til UngKolding forud for valgmødet. Vi har en PR-medarbejder, der samler disse film og sætter dem op, så de kan præsenteres på storskærm i salen til valgmødet. Det er nemlig for udfordrende og grænseoverskridende for eleverne at stille spørgsmål til byrådskandidaterne på selve valgmødet foran 1.000 af deres skolekammerater. Slutter med afstemning Vi har hyret en professionel moderator til at lede valgmødet, nemlig Lasse Sjørslev.

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021

MA

Han har fået besked på at sætte lidt fart på debatten, men også at holde den konkret og nede på jorden, så de fleste har mulighed for at følge med. Der debatteres i to halvlege med en pause imellem. Valgmødet bliver holdt i Teatersalen på Hotel Comwell i Kolding, hvor UngKolding også har sørget for sandwich og vand til alle de unge. Det er samme set up, som når KL holder konferencer på steder, så de unge bliver behandlet lige så godt som byrådspolitikerne i KL. Kolding Kommunes skoleafdeling betaler for transporten til mødet for eleverne og deres lærere. Mødet afsluttes med en online live afstemning. De unge skal stemme på den


byrådskandidat, som de mener har klaret sig bedst, og som de er mest enig med. Resultatet af afstemningen bliver offentliggjort som afslutning på mødet. Så vil det senere vise sig, om de unge er enig med de voksne i Kolding Kommune. Sidste valgmøde førte til Ungdomsråd UngKolding afholdt et lignende møde for fire år siden – også i forbindelse med kommunalvalget. Her spurgte de unge ind til et Ungdomsråd i kommunen samt en Ungdomsklub på kommunens største folkeskole – Lyshøjskolen. Som et direkte resultat af dette møde har Kolding Kom-

mune siden haft et Ungdomsråd og en Ungdomsklub på Lyshøjskolen. Det er ikke ret tit, at byrådskandidaterne – og nogle af de senere byrådsmedlemmer – har mulighed for at møde de unge i kommunen og høre deres spørgsmål og ønsker. Så derfor bliver der hørt godt efter. Det er heller ikke ret tit, at de unge møder byrådskandidaterne og får chancen for at stille spørgsmål og sætte deres ønsker på dagsordenen. Livestreaming UngKolding håber med Danmarks største valgmøde at få unge inddraget mere i den

demokratiske debat, og at unge oplever, at man godt kan få nogle at sine ønsker opfyldt, hvis man får mulighed for at fremføre dem. UngKolding håber også at bidrage til den fremtidige demokratiske dannelse hos de unge, så de bliver aktive og deltagende unge i deres lokalsamfund. Hele valgmødet livestreames til UngKoldings facebookside og andre platforme, så alle interesserede har mulighed for at følge med online. Vi glæder os alle i UngKolding til Danmarks største valgmøde og ser frem til et brag af et arrangement.

Bus

Skræddersyede skolerejser til Europa Rejseforslag: Hamborg | Bus

| 3 dg/2 nt.

825

Barcelona | Fly

| 5 dg/4 nt. | 6 dg/3 nt.

Paris | Bus

| 3 dg/2 nt.

695

1.895

Bruxelles | Bus | 6 dg/3 nt.

1.850

Rom | Fly

Berlin | Bus

| 5 dg/4 nt.

| 6 dg/3 nt.

1.420

1.645

München | Bus | 6 dg/3 nt.

1.395

Budapest | Bus | 6 dg/3 nt.

1.663 1.598

Prag | Bus

Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3*- bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel/hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. Mere info - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021 | 5


Det politiske efterår København Kommunes Ungdomsskole tilbyder i forbindelse med kommunalvalget politiske værksteder i et nyetableret demokratihus for unge

AF S I GNE H ARE OLSEN, K KU SEK R ETA R I AT ET

”Det politiske efterår” kalder Emilie Valmin og Alberte Aamand de kommende måneder, der ud over kommunal- og regionsvalget også står på et nationalt skolevalg samt lokalt ungerådsvalg i København. Emilie og Alberte er koordinatorerne bag en serie politiske værksteder, som Københavns Ungdomsskole arrangerer i løbet af efteråret, og som skal bidrage til at gøre politik mere håndgribeligt for unge københavnere. - Der bliver sendt masser af materiale ud til skolerne i forbindelse med de forskellige valg, men dét vi som ungdomsskole kan tilbyde er produktorienterede, virkelighedsnære forløb, der kan hive politik helt ned på jorden og gøre det konkret, fortæller Emilie Valmin. Tre værksteder Konkret udmønter ungdomsskolens aktiviteter sig i tre forskellige værksteder, der både er tilrettelagt som åben skole-forløb, som hele klasser kan tilmeldes, og som fritidshold, man kan tilmelde sig som ung i kommunen. På hver enkelt værksted arbejder man i dybden med et produkt, som er relevant for den politiske debat, det kan fx være en valgplakat, et læserbrev eller en podcast. Emilie Valmin uddyber: - Idéen bag de her politiske værksteder er, at man som ung kan få fingrene i bolledejen. Vi lægger vægt på, at de kommer ud med et konkret, fysisk produkt i hænderne, de kan tage med videre ud i den virkelige verden. Målet er at vise unge, at man også har en stemme, selv om man ikke har stemmeret, siger hun. Hendes kollega, Aamand, supplerer: - Målet er selvfølgelig, at produkterne kommer ud og leve bagefter, siger Alberte.

Københavns nye demokratihus for unge Alberte fortæller, at man fx er i dialog med københavnske lokalaviser om at få bragt nogle af læserbrevene, mens al øvrig materiale bliver videregivet til Københavns Ungeråd, så de nyvalgte unge kan få et indblik i de andre unge københavneres mærkesager. Kandidater til ungerådsvalget kan også selv lægge vejen forbi et af værkstederne og få hjælp til at producere en valgplakat eller -video til deres egen kampagne. Autentiske rammer En vigtig pointe for de to koordinatorer er også, at undervisningen bliver taget ud af klasselokalet og bragt ind i autentiske rammer. I den brune Kødby i København, der normalvis er kendt for trendy restauranter og et pulserende natteliv, er et 484 m2 stort ungedemokratihus vokset frem i et tidligere kølehus. Ungdommens Demokratihus er skabt og båret frem af politisk aktive unge fra næ-

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021

MA

sten alle ungdomspartierne ud fra ønsket om et sted, der er uafhængigt af partipolitiske interesser. Huset består af et stort flexrum, mødelokaler, studie, scenesal og værksted. - Det er super vigtigt, at vi bringer undervisningen ind i autentiske rammer, der viser, at de unge og deres input bliver taget alvorligt. Rammerne understøtter, at det vi laver, ikke bare er noget, der skal blive i klasselokalet, efter forløbet er afsluttet, afslutter Alberte Aamand. Få overblik over alle Københavns Kommunes arrangementer for unge i forbindelse med kommunalvalget på: ungeraad.kk.dk/ungdommens-kommunalvalg (opdateres løbende) Læs mere om København Kommunes Ungdomsskoles politiske værksteder her: ungdomsskolen.kk.dk/samarbejde


Store oplevelser for ungdomsskolen Uanset om I rejser i efteråret 2021 eller i 2022, så sidder vores team af erfarne rejserådgivere klar til at hjælpe!

Studietur Amsterdam

Skitur Neukirchen

Inkl. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, busrejse t/r 4 dg. liftkort/skileje & halvpension

Vi svarer hurtigt med et uforpligtende tilbud, så I kan komme videre i planlægningen!

Fra kr.

1.348

Fra kr.

2.798

Fleksibel og tilpasset løsning Vi ved at årshjulet i ungdomskolen ikke helt ser ud som det plejer. Vi er derfor klar med fleksible løsninger, som er tilpasset den enkelte ungdomsskole. Ring for en snak om muligehderne for jeres rejser.

Studietur Berlin

Studietur Sarajevo

Inkl. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.098

Fra kr.

2.998

Heine, Sanne, Louise, Christian er dine rejserådgivere heine@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 22 +45 96 10 81 31 +45 96 10 04 29 +45 96 10 04 21

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021 | 7


Unge skal styrke deres demokratiske selvtillid Ungdomsskolen i Helsingør arbejder med en lang række demokratiprojekter i forbindelse med kommunalvalget.

AF KOMMUNIKATIONSKO O R D I NATO R M A D S BI RC H, U N G DO M S S KO L E N I H E LS IN G Ø R

Unges holdninger er normalt et særsyn i Helsingør Dagblads læserbrevspalter, men op til kommunalvalget vil siderne bugne af synspunkter med unge afsendere. Ungdomsskolen i Helsingør har i samarbejde med det lokale dagblad udviklet debatprojektet BRØL, hvor unge skriver debatindlæg, der går tæt på deres egen hverdag, interesser og holdninger. I oktober deltager 220 unge fra Helsingør Gymnasium i projektet, og deres indlæg bliver bragt i avisen. - De unge stemmer er vigtige i den lokale debat, fordi de tit har et andet syn på tingene, siger Julia Friis Jørgensen, der er fællesskabs- og debatredaktør på Helsingør Dagblad. Handler om at blive hørt BRØL er et af flere valgrelaterede projekter på ungdomsskolen i løbet af efteråret, men fokus er ikke blot at få unge til stemmeurnerne. Det vigtigste er at skabe demokratisk selvtillid og styrke unges samfundsengagement. - Unge i dag organiserer sig på andre måder end bare via de politiske partier, så det er vigtigt, at vi kommer bredere ud. Det handler om at lade sin stemme blive hørt, siger Gry Jensen, som er koordinator på JA-Kontoret, der står for ungdomsskolens demokratiprojekter i løbet af efteråret. Demokratitræning På Ja-Kontoret har man netop tilknyttet en projektmedarbejder, der resten af året skal sætte ekstra skub i de valgrelaterede

Demokratiske projekter skal give unge troen på, at deres engagement er med til at skabe positiv forandring. Foto fra Tværpolitisk Ungdom Helsingør (Ungdomsskolen i Helsingør) aktiviteter, hvor unge skal engageres både i og uden for de politiske partier. - Vi er en del af det kommunale hold, der får det hele til at ske, og som ungdomsskole er det vigtigt for os at lave demokratitræning, hvor vi ikke kun tænker traditionelt, men også får afprøvet nye baner. Paletten skal være så bred, at alle får mulighed for at blive hørt og blive en del af noget fælles, siger Helle Josefsen, inspektør på ungdomsskolen.

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021

MA

Demokratiprojekter på Ungdomsskolen BRØL: Unge skriver debatindlæg i Helsingør Dagblad Tværpolitisk Ungdom Helsingør: Ungdomspartier i Helsingør skal skabe god debat. Udviklet med støtte fra Tuborg-fonden U-Holdet: Ungepanel med en løsere organisering end det klassiske Ungeråd, der kan give sparring og støtte til projekter Besøg byrådet: Workshops i byrådssalen i samarbejde med bl.a. FGU, Ungeenheden og Jobcentret. Mobilt valgsted: Brevstem ved pop up-events, bl.a. med fokus på unge. Støttes via demokratipuljen i Bolig & Planstyrelsen


MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021 | 9


10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021

MA


MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021 | 11


12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021

MA


Det er vigtigt, at vi unge ytrer os Månedens profil er Isabell Due Christensen, Ungeambassadør hos UngVejle og UngDanmarks repræsentant i Rådet for Børns Læring

A F BJAR NE MOURIDSEN

Hvad laver du til hverdag? Jeg er 16 år og går i 1.g på Rosborg Gymnasium STX i Vejle, og så arbejder jeg som ungeambassadør for Vejle Ungdomsskole og kommune. Udover dette træner jeg karate, hvilket giver mig en god del disciplin og perspektiv ift. at tage ansvar for mig selv, folk omkring mig og mine opgaver i fx skolen eller på arbejde. Hvornår og hvordan begyndte du at bruge ungdomsskolen? Jeg begyndte at bruge ungdomsskolen i forbindelse med mit arbejde. Det var egentlig meget tilfældigt, men nu er jeg vildt glad for det, jeg laver, og den rolle jeg spiller på ungdomsskolen. Repræsenterer de unge Hvad går det ud på at være ungeambassadør? At være ungeambassadør betyder kort sagt, at jeg repræsenterer de unge på ungdomsskolen. Jeg er med til at tage initiativer og planlægge events, som de unge kan deltage i. Det kunne fx være vores kommende Nyze fest som har fokus på at netværke blandt unge, og hvor der kommer næsten 400 gæster. Så egentlig handler det for mig om at sørge for, at de unge har et miljø, de bedst mulig kan trives i på ungdomsskolen samt at sørge for at promovere og fremme brugen af ungdomsskolen. Dette gør vi oftest gennem sociale medier, hvilket tit er en del af min dagsorden, da det nok er den nemmeste måde at nå vores unge målgruppe. Hvorfor har du meldt dig som ambassadør? Det har altid været vigtigt for mig, at vi unge bliver taget seriøst og hørt på lige fod

med de voksne. Da jeg hørte om ambassadørrollen, lød den som et ret godt match til mig. Skal gribe chancen Hvorfor er det vigtigt at unge engagerer sig? Vi unge er forpligtede til at deltage aktivt i vores samfund og i forhold til dem omkring os. Det er vigtigt, at vi engagerer os, fordi det så ofte er os, som snakken går om. Det er vigtigt, at vi ytrer os samt deler tanker og idéer om de forskellige debatter. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle unge skal ud og råbe op, men nogen skal, for ellers bliver vi og vores ønsker meget nemt gemt væk i de “kedelige” voksne-idéer. Er det vigtigt, at unge, som kan stemme, gør det her ved kommunalvalget? Som ung er det vigtigt at blive hørt. Det kan til tider være svært at trumfe igennem, men ved kommunalvalget har vi en megachance for medbestemmelse og indflydelse på det lokale samfund og mulighed for at påvirke forskellige fremtidsvisioner og forventninger til fremtiden, måske endda få nogle af vores ønske på den politiske dagsorden. Det er derfor vildt vigtigt, at vi griber den mulighed. Vil tages seriøst Du er også aktiv i UngDanmark. Hvorfor? Gennem mit arbejde i UngDanmark har jeg mulighed for at arbejde dybere og nå en større målgruppe. Og så syntes jeg det er fedt med lidt variation i mit arbejde. Hvad er din oplevelse af at sidde i Rådet for Børns Læring? Det var ekstremt interessant at møde alle de kloge fornuftige mennesker til mit før-

MA

ste møde. Det var for mig en kæmpe ære at blive udpeget og at få chancen for at repræsentere Danmarks børn og unge. Jeg var vildt imponeret over den formalitet og respektfulde tone, som blev udvist blandt os og mellem ung og voksen. Har du nogen mærkesager, som du gerne vil kæmpe for? At unge bliver hørt, respekteret og taget seriøst på samme plan og niveau som voksne. Især som ung pige har jeg tit syntes, at det har været svært at få udvist samme respekt som ældre voksne kolleger eller samarbejdspartnere. Det er derfor noget, jeg helt klart vil kalde en af mine mærkesager, da jeg mener, at vi som unge og børn er mindst lige så vigtige i offentlige debatter som de voksne.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021 | 13


Det er dig, der bestemmer! Dykkerferie i Kroatien, snowboard i Østrig, K-pop i højtalerne og sushi til aftensmad. Drømme bliver til virkelighed hos UngRingsted, hvor de unge i år er med til at udforme ungdomsskolens program

AF KOMMUNIKATIONS- O G PRO JEKTMEDA R BEJD ER A N N E M AR IE S IM O N S E N , UN G R IN G ST E D

Efteråret står i demokratiets tegn hos UngRingsted, som har søsat en række projekter med fokus på ungedemokrati. Målet er at booste de unges trivsel og medbestemmelse gennem kreativitet, friluftsliv og ungeindflydelse. Og som noget helt ekstraordinært, så har UngRingsted i skrivende stund endnu ikke noget fastlagt program for skoleåret 21/22, da det er meningen at det er de unge, som skal være med til at bestemme, hvad der skal udbydes af hold, ture og rejser. Alle kunne komme med idéer Idéen opstod under corona-nedlukningen, som blev brugt på at tænke i nye baner. - Corona-tidens ”afstand” har betydet, at vi ikke i samme stil, som vi plejer, har haft mulighed for at involvere vores unge i at udvikle vores tilbud hen over året. Vi har derfor valgt at starte sæson 21/22 op helt uden program, og i stedet inviteret alle 7. klasser ind på UngRingsted en hel dag. Her arbejder vi med idéer til hvilke hold og aktiviteter vores ungdomsskole og klubber skal byde på. Idéerne suppleres med forslag fra medarbejderne så vi sikrer en solid bredde i tilbuddene, fortæller ungdomsskoleleder Helle Friis-Mikkelsen. Heldagsforløb Helt konkret er hver eneste 7. klasse i kommunen inviteret til at deltage i et heldagsforløb, der er med til at styrke fællesskabet

i deres klasse – et forløb som SSP står for. Efter frokosttid tager klub-og fritidsafdelingen over og præsenterer UngRingsteds paraply af muligheder, hvorefter de unge brainstormer idéer til indhold. Derudover involverer UngRingsted samtlige unge i kommunen, der ikke er en del af heldagsforløbet, ved at lave afstemninger på Instagram og opfordre dem til at dele deres idéer med hashtagget #deterdigderbestemmer.

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021

MA

Azurblåt vand med læring Indtil videre er det resulteret i over 100 idéer, og der er efterhånden ved at være et klart mønster. Ikke så overraskende er det særligt rejserne, som får de unge til at råbe ekstra højt, og her ligger særligt badeferie og skitur højt på ønskelisten. - Det er tydeligt at mærke, at der har været Corona, hvor de unge ikke har været ude at rejse med mor og far og nu virkelig gerne vil ud at rejse og opleve – gerne på egen


hånd. Der er mange, som spørger, om vi kan arrangere en tur til Maldiverne, og selv om det måske ikke bliver en tur til Maldiverne, så opfordrer vi dem til at drømme stort og tænke vildt, siger Catharina, som er koordinator for fritidsundervisning. Og hun fortsætter: - Hvis man så begynder at spørge ind til, hvad der er fedt ved Maldiverne, så siger de unge, at det er det azurblå vand. Og så spørger vi, om de også ved, at man kan finde det i Kroatien? Så er reaktionen tit: ”Jamen, Kroatien kunne også være fedt”. Og selv om vi måske ikke vil stå for at arrangere en ren badeferie, så kan vi godt arrangerer en tur sydpå, som så bliver krydret med kulturelle indslag og besøg i naturparker, så turen også bliver lærerig. Og måske, hvor de også lærer at dykke, fortæller hun. Åbne værksteder I forlængelse af dette nye initiativ, udruller UngRingsted også konceptet med åbne værksteder, hvor de unge ikke behøver at tilmelde sig på forhånd, men blot kan møde op i ungdomsklubbens åbningstid og for eksempel kan prøve UngRingsteds nye tekværksted eller være kreative med en kunstner. De åbne værksteder er sat i verden, fordi UngRingsted oplever en ungegruppe, der ofte har en pakket kalender med lektier og adskillige fritidsaktiviteter, men samtidig gerne vil gøre brug af UngRingsteds tilbud uden at ”binde sig” for en hel sæson. Målet er vigtigere end formen Håbet for alle de nye initiativer er, at de unge oplever at have direkte indflydelse på

beslutningsprocesser, og at det naturligvis resulterer i flere tilmeldinger til fritidsholdene og udsolgte ture og rejser. - Drømmen er jo, at alle unge i Ringsted bruger UngRingsted på en eller anden måde. Om de går på traditionelle fag-faglige hold som japansk, tysk eller russisk en hel sæson. Eller om de kommer ned og bruger tekværkstedet hver anden tirsdag. Eller hellere bare vil komme forbi og lære at lave sushi en aften og hygge sig i klubben. Det vigtigste er, at vi støtter op om en god fritid, og at vi er med til at skabe livsmodige unge, der tør få vilde idéer, som vi støtter op om, siger Catharina afslutningsvis. UngRingsted afholder fælles skolevalgsarrangement Hos UngRingsted afholder vi for første gang Skolevalg d. 14. oktober. Det er ikke et traditionelt skolevalg, men et skolevalg hvor alle kommunens 8.og 9. klasses folkeskoleelever bliver samlet til et heldagsarrangement i demokratiets tegn. Forud for selve valgdagen går et tre uger langt undervisningsforløb. Dagen starter med politiske workshops afholdt af ungdomspartierne med efterfølgende debat. I løbet af dagen støder flere MF’ere til. Dagen afsluttes, når eleverne på autentisk vis får udleveret valgkort og stemmesedler og efterfølgende træder ind i stemmeboksene for at stemme, hvorefter Ringsteds Kommunale Elevråd står for at tælle stemmer og valgresultatet bliver vist på storskærm.

MA

Ministeriet afholder webinarer I foråret under nedlukningen afholdt Børne- og Undervisningsministeriet flere gratis webinarer, hvor man kunne hente inspiration og viden. Det fortsætter de med her i efteråret med fokus på det at styrke elevernes nysgerrighed på uddannelse, job og fremtid. Den 12. oktober kl. 15, vil du således kunne møde Mette Pless fra CeFU tale om skoletrivsel for elever i udskolingen. Den 2. november holder Camilla Hutters fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik oplæg om praksisfaglige kompetencer, og den 25. november følger Stefan Hermann op med et oplæg om nye perspektiver på et bredere dannelsesbegreb. Webinarerne er gratis, men kræver tilmelding. Per B. modtager ærespris Danske Professionshøjskoler har for anden gang uddelt en ærespris. Prisen gik i år til Per B. Christensen som tak for sin store indsats for professionsuddannelserne i råd, udvalg, bestyrelser, foreninger og arbejdsgrupper. ”Per B. Christensen har i mange år været en særdeles vægtig figur i det danske uddannelseslandskab og har spillet en nøglerolle i bl.a. udviklingen af læreruddannelsen og kvalitetsudviklingen af professionsuddannelserne. Per er en ”straight shooter” med hjertet placeret det rette sted og taktisk sans som en rutineret skakspiller. Derfor skal han i år have Danske Professionshøjskolers ærespris,” motiverede formanden for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann ved overrækkelsen.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021 | 15


Demokratiet skal vindes Demokratisk dannelse skal være konkret og i øjenhøjde, skriver formanden for DUF og påpeger, at unge også mangler viden og tro på, at de kan gøre en forskel

AF CH R IS B O RUP P R E US S, FO R M AN D FO R DUF – DAN S K UN G DO M S FÆ L L ES R ÅD

Demokratiet skal vindes for hver generation. De berømte ord stammer fra Hal Koch, grundlæggeren af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd. Forståelsen bag ordene er, at vi som samfund skal blive ved med at uddanne vores unge i demokratiets muligheder og privilegier. Demokratiet er ikke givet. Det er tilkæmpet, derfor må vi ikke tage for givet, at det per automatik indgår i bevidstheden hos de kommende generationer. Det skal vindes. Unges valgdeltagelse er et tema ved hvert eneste valg, og det skal det også gerne være. Vi skal blive ved med at arbejde for, at førstegangsvælgerne får sat det første kryds. Krydset, der kan være med til at sikre de vaner, der gør, at de også sætter krydset næste gang. Hver gang, der kommer en ny generation af førstegangsvælgere, skal de guides og vejledes til, hvordan krydset skal sættes. Vi har oplevet en stigning i valgdeltagelsen blandt unge. 75,1 % af førstegangsvælgerne ved kommunal- og regionsrådsvalgene i 2017 satte et kryds. Dette er en stigning på fire procentpoint fra kommunal- og regionsrådsvalget 2013 og hele 17 procentpoint flere end ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2009. Det går fremad og opad, men hver generation af nye vælgere skal introduceres til demokratiet, valghandlingen og dialogen. Dialogen er nøglen i demokratiet Det er Samtalen (Dialogen) og den gensidige Forstaaelsen og Respekt, som er Demokratiets Væsen.

I sin kronik ”Ordet eller Sværdet” lagde Hal Koch vægt på, at det var skadeligt for demokratiet, hvis man anså demokratiets væsentligste handling for at være selve valghandlingen. Det er dialogen, der er afgørende for, at man har et velfungerende demokrati. Derfor arbejder DUF også hele tiden og kontinuerligt med unges demokratiske dannelse og deltagelse i demokratiet, så det ikke kun gøres til et spørgsmål om valghandling. Manglende valgdeltagelse er nemlig ikke nødvendigvis et udtryk for en manglende politisk interesse. DUF’s Demokratianalyse 2020 viser, at unge har holdninger til, hvordan verden skal udformes og ændres. I 2020 svarede 76 % af unge, at de helt eller delvist var enige i udsagnet: ”Jeg har en holdning til, hvilken retning Danmark og verden skal udvikle sig”. Året før var tallet 78 %, men den markante stigning er sket siden 2017 og 2018, hvor tallene var henholdsvis 58 % og 56 %. Men selv om tallene for unges holdninger er positive og stigende, så er de hyppigst angivne årsager til den manglende demokratiske deltagelse bl.a., at de ikke føler, at de ved nok til at deltage i demokratiet; eller at de føler, at deres stemme ikke gør nogen forskel. Det er langt fra godt nok. Mød ungdommen i øjenhøjde Den vigtigste introduktion, man kan få til demokratiet, er, at man deltager i det hele tiden. Meningsudveksling er demokrati. Når man stemmer i skoleklasserne om, hvor man skal hen på lejrtur, er man en

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021

MA

del af et demokrati. Når man deltager i foreningslivet eller en anden bevægelse, er man en del af demokratiet. Og når man snakker med andre om samfundets udfordringer og løsninger, er man en del af demokratiet. Demokratiet skal ikke blive for udefinerbart, og det skal ikke simplificeres til, at man kun har mulighed for indflydelse i Danmark i forbindelse med valg. Derfor skal det konkretiseres. Unges dagligdag udspringer et andet sted fra, end den voksne generations. Hvis de skal have en forståelse for hvilke politiske tematikker, der hører til hvor, skal det tage udgangspunkt i deres egen hverdag. Hvad er vigtigt for dem? Når vi snakker indkøring og forståelse af demokratiet, valghandling og demokratiske processer, så skal ungdommen mødes i øjenhøjde. Mangel på viden er en barriere Blandt en del unge er der en manglende viden om de konkrete demokratiske processer, og den manglende viden er en stor barriere for den demokratiske valgdeltagelse. Tænketanken Mandag Morgen udgav i foråret, i samarbejde med blandt andre DUF, analysen ”Når valgfesten udebliver”. Ifølge den angiver en del af dem, der ikke stemmer, at de ganske enkelt er i tvivl om, hvordan man gør. Den grundlæggende valghandling ligger ikke naturligt, og mange spørgsmål kan stå ubesvarede hen. Hvad er et valgkort? Hvordan ved jeg, hvor jeg skal stemme? Hvad hvis jeg ikke kan den givne dag? Skal jeg sætte krydset


både ud for et parti og ud for en kandidat? Derfor kan en af løsningerne på den manglende valgdeltagelse være, at vi i højere grad billedlig talt tager førstegangsvælgere i hånden, når de første gang skal sætte et kryds på en stemmeseddel. Det er ligeledes vigtigt, at introduktionen til demokratiet, dialogen og valghandlingen sker tidligt, så det nye og skræmmende tages ud af oplevelsen af at sætte sit første kryds – så det i stedet kan erstattes af forventning og glæde. Men vi skal også anerkende, at der kan være en del unge, der har nogle frustrationer med demokratiet og mødet med en valghandling. For eksempel fordi snakken om demokrati og politik ikke har været til stede ved aftensmadsbordet, eller fordi man har hørt en forælder, lærer eller anden autoritet tale demokratiet ned. Inddragelse og deltagelse skaber demokrati DUF har engageret unge i blandt andet valgdeltagelse og demokrati siden sin grundlæggelse i 1940. Vi har gennem den seneste årrække igangsat nogle målrettede initiativer, som ikke blot fortæller unge om valgdeltagelse og demokrati, men som også inddrager dem, allerede inden de er gamle nok til at sætte deres første kryds ved et valg. Hvert andet år inviterer DUF i samarbejde med Folketinget samt Børne- og Undervisningsministeriet til ”Skolevalg”. Valget består i, at folkeskoleelever i de ældste klasser gennem tre uger skal vælge mær-

kesager, interviewe hinanden og overvære debatter, hvor de politiske ungdomsorganisationer deltager. Det kulminerer i en autentisk valghandling med valgkort, kryds og valgaften, hvor afgørelsen af stemmetallene afsløres. På den måde introduceres folkeskoleelever til demokratiet gennem inddragelse og deltagelse, samtidig med at mærkesagerne er nogle, der er målrettet deres aldersgruppe. Demokratiets dag Vi arbejder også med initiativet ’Demokratiets Dag’, som er målrettet de danske erhvervsskoler og FGU-institutioner. Her besøger DUF og politisk engagerede unge skolerne og faciliterer en dag, der handler om politik og demokratisk deltagelse. Demokratiets Dag er målrettet ældre elever, end dem i folkeskolen og de elever, der snart skal sætte sit første kryds. Der er to workshops, og de foregår i klasserne, hvor repræsentanterne fra de politiske ungdomsorganisationer laver workshops med eleverne. Den ene er et såkaldt ”dilemmaspil”, hvor eleverne skal tage stilling til en række konkrete politiske dilemmaer. Den anden workshop er et ”forhandlingsspil”, hvor eleverne i grupper skal prioritere mellem 15 forskellige politiske forslag. Ligesom til Skolevalget overværer eleverne her en engagerende politisk debat mellem repræsentanter fra de politiske ungdomsorganisationer, som skal give eleverne et indblik i, hvordan den politiske debat er med til at skabe oplysning, dialog og demokrati.

MA

Repræsentation er afgørende Når det kommer til unges valgdeltagelse, er det vigtigt, at man sætter det første kryds, fordi det beviseligt kan danne vanen for det næste. Men derudover er det afgørende at unge bruger, deres stemme for at sikre repræsentation i vores demokrati. Hvis unge sætter et kryds ud for den person eller det parti, der passer bedst til deres overbevisning, så er de i højere grad sikret en repræsentation, der varetager deres interesser. Dette kan være afgørende for, at de føler, deres stemme gør sig gældende. Lad os tage et tænkt eksempel, der tager udgangspunkt i unges hverdag: Hvis en studieby mangler en læsesal, så kan det sikres i det lokale byråd eller kommunalbestyrelse. Men for at opgaven løftes, skal der sidde et medlem, som har det som dagsorden eller mærkesag. Derfor er unges kryds afgørende for, at de sikres repræsentation i byråd, kommunalbestyrelser, regionsråd og folketinget. For hvis de ikke selv kæmper for en læsesal ved at sætte et kryds på stemmesedlen, hvem skal så gøre det? Det første kryds kan være forvirrende og skræmmende. Derfor har vi som samfund en bunden opgave for at gøre unges første møde med demokratiet så enkelt og forståeligt som muligt. Læs mere om DUF på duf.dk

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021 | 17


Lad de unge mærke demokratiet Med spillet ”Stemmer fra Markland Kommune – Et spil om lokaldemokrati” kan de unge komme ind i maskinrummet og få indblik i de beslutninger og dilemmaer, der følger med hvervet som kommunalpolitiker

AF MIE LOUISE KR AGH T HO RU P, KO MMU NER NES L A N DS FO R E N IN G

”Hver generation skal vindes for demokratiet” lyder det ofte, og vi skal vække og værne om de unges engagement for demokratiet. Spillet ”Stemmer fra Markland Kommune” giver de unge mulighed for at afprøve de demokratiske processer i praksis, hvor det handler om at indgå i dialog, argumentere og gennem kompromisser træffe beslutninger om kommunalpolitiske sager. - Eleverne opnår her en forståelse for en demokratisk proces. Når vi har om demokratiet, og vi har om de forskellige ideologier, så mærker de det på egen krop. Det er jo tit der, hvor vi lærer, udtaler Mie Krogh, som er lærer på Ådalens Skole, Frederikssund.

Der er snart kommunalvalg og spillet vil være oplagt at spille som optakt til valget eller som en del af et længere undervisningsforløb om politik og demokrati. Spillet er målrettet 8.-9. klasses elever, men kan også bruges på gymnasier, erhvervsskoler m.v. og andre uddannelsesinstitutioner som ungdomsskolerne. Spillet er gratis og kan downloades på KL’s hjemmeside: www.kl.dk/Markland/. Her finder du materialet til spillet samt en lærervejledning, der kan printes. Derudover indeholder spillet en digital platform der guider deltagerne gennem spillet.

Fedt at spille I spillet er de unge valgt ind i kommunalbestyrelsen i Markland Kommune og skal som medlemmer af kommunalbestyrelsen drøfte og stemme om en række kommunale sager. Gennem spillet får de unge indsigt i det politiske arbejde i en kommunalbestyrelse herunder hvilke beslutninger, der træffes i og af en kommune. - Det var fedt at spille og sidde i en kommunalbestyrelse og forsøge at overbevise de andre om at stemme for ens løsninger. Det var nærmest som at diskutere professionelt. Og så føler man sig faktisk lidt vigtig, når man skal stemme om sagerne, udtaler en elev i 8. klasse.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021

MA

FGU årsmøde Jimmi Mørup Nielsen deltog på Ungdomsskoleforeningens vegne i FGU Danmarks årsmøde den 17. september. Her blev der gjort status på uddannelsen her to år efter opstarten samt drøftet perspektiverne for FGU i forhold til 2. generationsreformerne. Folkeskolekonference Kommunernes Landsforening afholdt den 23. september Folkeskolekonference i Nyborg. De to overskriften for konferencen, ”Styring, ledelse og fagligt råderum” og ”Genstart af folkeskolen”, bød på oplæg af bl.a. Per B. Christensen og Helle Plauborg fra DPU samt paneldiskussioner. Ungdomsskoleforeningen var repræsenteret ved bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen. Ofelia i praktik Ofelia Sapir Edery, som vikarierer for Cecilie Sortkjær Lehn, har været i praktik hos fakta i Nyborg, som et led i Coop Crew. Ofelia fortæller, at hun fra morgenstunden grundigt blev introduceret til en række begreber, som de unge lærer i butikken: Spejl, space og face samt koder for de numeriske systemer, der indgår i den daglige drift af bl.a. butikkens frugt og grønt afdeling. Hun blev dog alligevel forvirret over ord, hun hørte, som fx, at de skulle ”splatte” nogle flasker rosévin. Det betød heldigvis kun at sætte gule mærkater med nedsat pris på flaskerne. Endvidere bød praktikken bl.a. på vareopfyldning og trimning, som de unge også


kommer igennem på træningsforløbet i Coop Crew. De unge lærer både praktiske kompetencer som vareopfyldning, men også mere sociale kompetencer som kundeservice og kollegialt samarbejde. Selv nåede Ofelia at se lykken i en pensionists øjne, da hun fandt en pakke nyankomne osso buco frem fra lageret. Strategimøder Bestyrelsen har igangsat en strategiproces, som skal lede frem til vedtagelse af en ny strategi på næste års landsmøde i maj måned. Derfor afholdes der den 12. oktober to dialogmøder med medlemsskolerne. Det foregår henholdsvis i Slagelse om formiddagen og i Skanderborg om eftermiddagen. Årsmøde i LU Såvel bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen som sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen var tilmeldt LU´s årsmøde, som blev afholdt sidst i september i Børkop. På årsmødekurset blev der bl.a. talt om Generation Alpha, unges politiske dannelse og bæredygtig ledelse og Verdensmål i praksis. Årsmøde for 10. klasse skoler Den 7. oktober afholder Landsforeningen af 10. klasse skoler sit årsmøde. Ungdomsskoleforeningen deltager ved bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen. Litteraturstudie fra Coop Crew Husk, at du på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside kan finde et lille litteraturstudie om fritidsjobs betydning for unges sociale, faglige og personlige kompetencer.

Rød tråd ønskes i ny kørekort uddannelse AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Så skete det igen. Ungdomsskoleforeningen har været en tur på Slotsholmen for at varetage ungdomsskolernes og de unges interesser. Og denne gang med en lidt overraskende indgangsvinkel og på Ministerens foranledning. Midt i juli måneds sommerlumre varme – og mens Danmark var præget af, at der skete absolut ingenting på den politiske scene – ja, så indløb der minsandten en lidt uventet invitation fra en lige så uventet kant. Det var nemlig transportminister Benny Engelbrecht, som herligt bramfrit inviterede sig selv på besøg i Ungdomsskoleforeningens lyse sekretariatslokaler i Odense. Temaet var holdt i meget brede termer, nemlig noget med ”en ny køreuddannelse” og så måtte undertegnede gå i spænding indtil det primo august blev muligt at indlede en tættere dialog med Ministeriets embedsfolk om, hvad den spændende tanke nu gik ud på. Selv om mødet senere pga. Ministerens stramme kalender blev flyttet tilbage på Slotsholmen, nærmere bestemt lige bag ved Børne- og Undervisningsministeriets imponerende bygningskompleks på Frederiksholms Kanal, så var forventningens glæde ingenlunde mindre. Så formand Lars Buchholt Kristensen og jeg troppede op en meget varm augustmandag med spændte forventninger og

MA

taskerne fyldte med forberedelsesnoter – sidstnævnte baseret på en hurtig enquete blandt en del af de ungdomsskoler, vi mestendels er i dialog med omkring bl.a. knallertuddannelsen. Emnet var på ministerens foranledning langt bredere end knallert og traktor. Næh, ministeren overvejer at renovere uddannelsen til bilkørekort m.v. Og i den sammenhæng ville han gerne trække på ungdomsskolernes kendskab til de unges holdninger, erfaringer og præferencer. Det var og er vi glade for. Og vi tror på, at dette kun er trin 1 i en fortsat dialog med den lyttende og dialogsøgende Engelbrecht. Dejligt, at ministeren søger dialog og erfaringer, inden man går i blækhuset og skriver nye lovforslag. Vi røber næppe nogen større statshemmelighed ved at afsløre, at vi bl.a. plæderede for, at Ministeriet – når nu uddannelser, metoder og prøveformer skal moderniseres – laver en rød tråd helt fra knallert til lastvogn og tung trafik. Så alt i alt en god lejlighed til at videregive de unges meninger og håb og til at fremføre en hel række af de ønsker, som skolerne har til optimering og modernisering af de kørekort, som vi i ungdomsskolerne er stolte at medvirke i løsningen af.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2021 | 19


Ungeambassadører i Vejle Vejle Ungdomsskole har et korps af ungeambassadører. Blandt ambassadørerne er Isabell Due Christensen, som du kan møde på side 13 inde i bladet. Isabell er nemlig også aktiv i UngDanmark, og så er hun ungdomsskoleelevernes repræsentant i Rådet for Børns Læring - det landsdækkende råd nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet. En af hendes mærkesager er, at unge bliver hørt, respekteret og taget seriøst på samme måde som voksne.

Ungdommens Folkemøde Unge var inviteret til folkemøde den 8.-9. september i Valby Parken. Her var der debatter, talks, workshops og musik, og de unge fik mulighed for at møde organisationer, politikere mv. Det er Ungdomsbureauet, der står bag Ungdommens Folkemøde.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.