Ungdomsskolen - Blad nr. 9 2016

[

Læringslokomotivet

#

NOVEMBER 2016

]

Effektmåling for second chance-skoler Bog: Synlig læring i spring Radikaliseringsplan Coaching af unge

Vokseværk Det er vigtigt at sikre sammenhæng og fællesskab, når ungdomsskolen vokser

Af ungdomsskoleleder Nicolai Gamsbøl-Havmand, Faxe Ungdomsskole

Hvordan sikre man sammenhæng i en organisation, der udvikler sig hurtigt?

Enten fordi der kommer nye opgaver, eller fordi opgaverne forsvinder andet steds hen.

I Faxe Ungdomsskole har vi prøvet begge dele inden for en kort årrække (2012-2015). Jeg har haft den fantastiske oplevelse at være med siden 2014, hvor der politisk blev satset på ungdomsskolen. Man tildelte nye opgaver og gik fra at være en ”lille” ungdomsskole med almen fritidsundervisning og heltidsundervisning til også at skulle indeholde SSP, ungdomsklubber og kommunens 10. klassestilbud. Det var mere end en fordobling af budget og personale.

Ungdomsskolen blev nu befolket af engagerede og dygtige medarbejdere, som ikke nødvendigvis var en del af det DNA, der så oftest bliver italesat – ikke mindst ved festlige lejligheder.

Det betød også, at nogle af de respekterede og erfarne medarbejdere, som havde været en del af ungdomsskolen i lang tid i en eller anden grad blev udfordret.

Stjal begreb Fra bestyrelsens og ledelsens side vidste vi godt, at det ville blive en udfordring at gå ind i det felt. Vi er ikke færdige, men vi er godt på vej. For der er enorm forskel på at være lærer i 10. klasse med nye forenklede mål og prøver hvert år til at være klubmedarbejder tre timer om ugen i en af vores seks klubber. Og der er ingen af de to afdelinger, der har en hverdag, 2 | Ungdomsskolen #9 November 2016

der ligner SSP-medarbejdernes.

Heldigvis har en af de vigtigste egenskaber for ungdomsskoler altid været at lade sig inspirere af andre – eller sagt med andre ord: stjæle med arme og ben. Og derudover har vi altid brystet os af at være dygtige til at ”tænke ud af boksen”.

Vi stjal simpelthen ordet uddannelsesparathed fra folkeskolereformen og gjorde det til vores eget.

at skabe et fælls socialt miljø, når nogle naturligt nok er på arbejde om dagen, mens andre kun er det i aftentimerne og weekender.

Det bliver let en opdeling af ”skoletilbud” og ”fritidstilbud”. Men kommer vi så ikke til at skabe en organisation uden sammenhængskraft, med to forskellige historier og derfor i sidste ende to forskellige identiteter og kulturer?

Ny identitet

At ville…

Ved at fokusere på, at eleverne i ungdomsskolen skal blive uddannelsesparate og endda ud fra selvsamme reforms begreber om personlige, sociale og faglige kompetencer, har vi givet plads til, at vi kan italesætte en ny identitet, hvor der er plads til både fællesskabet og den enkelte afdelings særegne udfordringer og løsninger.

I 10. klasse er det let at sætte fokus på de faglige udfordringer, der skal arbejdes med. I klubberne er det let at fokusere på de sociale kompetencer.

Selv for SSP-medarbejderne giver det mening at se den kriminalpræventive indsats som en måde at gøre de unge i stand til at komme videre i deres liv gennem uddannelsesparathed.

Hvis ikke vi insistere på, at der er et fællesskab, så opstår det heller ikke, og så giver det ikke mening at se ungdomsskolen som den store ”Schweitzer-kniv” i kommunens ungeberedskab. Vi vil komme til at snyde både de unge og os selv for nogle lavthængende frugter. Og på den lange bane vil vi snyde os selv for at lade os udfordre og kunne tænke nye ideer og dermed skabe ny udvikling.

Det må være netop ovenstående fokus på at ”ville noget” og ”ville noget sammen”, der skal fungere som det overordnede omdrejningspunkt for den løbende og daglige dialog, som sker til pædagogiske dage, personalemøder, kaffepauserne osv. Det er her, vi skal få det til at give mening for den enkelte medarbejder at deponere noget af sig selv og sin afdeling i det store fællesskab.

I Faxe har vi brugt mange kræfter på at finde et fælles sprog og ikke mindst en måde at mødes på, så vi kan snakke om vores hverdag. Og som sagt: vi er ikke færdige, men vi er godt på vej.

En del af noget større Den helt store udfordring, når man som organisation udsættes for så store forandringer, er dog, at den enkelte medarbejder skal kunne se sig selv som et vigtigt tandhjul i et større maskineri. Det ligger ikke altid ligefor at sammenligne fem afdelinger med så forskellige kerneydelser, som der faktisk er tale om. Det er også svært

Stafetten sendes videre til Nyborg

Et mere sandfærdigt billede Af Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

”10. klassecentre har potentiale til at give faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg, så elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse styrkes”.

Så klar lyder konklusionen i en ny undersøgelse af 10. klasse foretaget af Center for Skoleforskning for Program for Læringsledelse (se omtalen på side 4-5).

I Ungdomsskoleforeningen glæder vi os selvfølgelig over resultaterne i undersøgelsen. Undersøgelsen giver – set fra vores perspektiv – et mere sandfærdigt billede af værdien og effekten af 10. klasse end EVA´s alt for omtalte effektmålingsundersøgelse, som havde nærmest den modsatte konklusion. Ligeledes er vi ikke i tvivl om, at de ungdomsskoler, der tilbyder 10. klasse, langt bedre kan identificere sig med den nye rapport.

Helt konkret er en af de ting, jeg selv oplever og hører igen og igen på mine besøg hos medlemsskoler med 10.

Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er fredag den 11. november 2016. Blad 10/16 udkommer i uge 49

klassecentre, at vi reelt er med til, at ”kickstarte” en stor gruppe unge mennesker, bl.a. hvad angår det at få troen på sig selv igen i forhold til det skolemæssige, personlige og sociale. ”Data er ganske vist indsamlet i september til oktober, dvs. fra 1 til 3 måneder efter eleverne er startet i 10. klasse. Ikke desto mindre tyder elevernes svar på, at de i 10. klassecentrene har en relativt høj grad af trivsel, en lav grad af social isolation og en lav forekomst af adfærdsproblemer”.

Ovenstående citat fra rapporten skildrer efter vores bedste overbevisning et ret afgørende fundament for, at læring og kompetenceudvikling kan finde sted.

I et attraktivt ungdomsmiljø – som en ungdomsskole eller et 10. klassecenter – opstår der mulighed for, at de unge kan redefinere deres egen rolle i et tæt samspil med kontaktlærer og det fællesskab, den unge i øvrigt indgår i.

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade: 4.450 kr.

Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!

Med ungdomsskolens friere mulighed for såvel lærervalg som skemalægning samt det attraktive ungdomspædagogiske miljø med store elevinddragelse, er vi ikke i tvivl om, at værdifuld læring og kompetenceudvikling finder sted, og at eleverne trives.

Vi håber derfor, at rapporten bliver læst såvel i ministeriet som i den nedsatte ekspertgruppe, som skal se på bedre veje til en ungdomsuddannelse.

Ministeren har tidligere tilkendegivet, at der er brug for en ny rapport, hvilket vi fortsat bakker op om og vil anbefale.

Sammenholdt med ekspertgruppens formand, Stefan Hermanns, forsikring om, at 10. klasse kun inddrages i det omfang, den er nødvendig for at belyse overgangen – og ikke som selvstændigt issue (se klummen på side 17), er jeg fortrøstningsfuld i forhold til den fortsatte debat på dette område.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Plan T, UngVest Oplag 2125 ISSN 0106-4193

Ungdomsskolen #9 November 2016 | 3

10. klasse afklarer og kvalificerer Ny undersøgelse af 10. klasse giver et andet og mere positivt billede end tidligere effektrapport fra EVA

Af Bjarne Mouridsen

Som man spørger, får man svar, hedder det sig. Og ja, det er ikke kun en gammel kliché. Et svar afhænger vitterligt af, hvem man spørger, og hvordan man spørger.

Især det første går sig gældende i forhold til 10. klasse, hvor en helt ny rapport givet et noget andet billede end den rapport om ”Effekten af kommunale 10. klassetilbud”, som Danmark Evalueringsinstitut offentliggjorde tidligere på året (se Ungdomsskolen nr. 5, juni 2016).

Den nye rapport er udarbejdet af Nationalt Center for Skoleforskning ved DPU som et led i Program for Læringsledelses kortlægning af området og har Niels Egelund, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup som forfattere.

Giver afklaring Den nye rapport er overvejende positiv med hensyn til effekten af 10. klasse. I rapportens konklusion hedder et således: ”…10. klassecentre har potentialer til at give faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg, så elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse styrkes”.

Endvidere fremgår det af elevernes svar i undersøgelsen, at ”10. klassecentrene har en relativ høj grad af trivsel, en lav grad af social isolation og en lav forekomst af adfærdsproblemer”.

4 | Ungdomsskolen #9 November 2016

Dette står i skarp kontrast til konklusionen i EVA-rapporten, hvor det fx hed, at de undersøgte 10. klasse tilbud ligefrem mindskede sandsynligheden for at, at eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse.

Metodiske forskelle Den store forskel på de to rapporter er netop, at de har undersøgt forskellige 10. klassetilbud. Hvor EVA´s effektundersøgelse blev foretaget udelukkende blandt kommunale 10. klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole, og som stod for at skulle nedlægges,

er tilbuddene i den nye undersøgelsen selvstændige 10. klassecentre evt. placeret sammen med ungdomsuddannelser eller i tilknytning til folkeskoler – altså et betydeligt bredere udvalg.

EVA´s effektrapport blev da også såvel før som efter offentliggørelsen kritiseret fra flere sider. Fx udtalte Ungdomsskoleforeningens bestyrelsesformand, Lars Buchholt Kristensen, ærgrelse over rapporten. ”I Ungdomsskoleforeningen ærgrer vi os over, at konklusionerne i rapporten hviler på et historisk 10. klassetilbud,

Stina Wrang Elias

som reelt set ikke findes længere.

Som det tydeligt er skrevet i rapporten, så kan konklusionerne i rapporten derfor ikke generaliseres til ungdomsskoler og andre kommunale 10. klasser”, lød det bl.a. fra Lars Buchholt Kristensen.

Formanden for foreningen af 10. klasseskoler i Danmark, Henning Rasmussen, påpegede ligeledes, at resultatet på igen måde kunne generaliseres, hvorfor der var brug for en ny rapport.

Problemet med EVA´s rapport var især metodisk, idet den tog udgangspunkt i undersøgelse af kommunale 10. klassetilbud, som stor for at skulle nedlægges og ikke på 10. klassecentre, efterskoler, ungdomsskoler mv.

Bedre social trivsel Den nye undersøgelse er baseret på såvel besvarelser fra elever, lærere og forældre på 10 udvalgte 10. klas-

seskoler – fem som er selvstændige eller ligger sammen med ungdomsuddannelser og fem, som er placeret i tilknytning til folkeskolen.

Undersøgelsen viser, at der betydelig forskelle mellem de to elevgrupper, hvad angår parametre som social trivsel og lav grad af social isolation.

En del af forskellene kan dog givet forklares ved, at antallet af elever, der modtager specialundervisning eller individuel støtte er større blandt eleverne i 10. klasser på almindelige folkeskoler.

ning af ti 10. klasseskoler/centre på et billede af, at 10. klassecentre har nogle særlige værdier”.

Den konklusion er nok værd at bemærke i en tid, hvor ministeriets ekspertgruppe står for at skulle komme med anbefalinger vedrørende overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser. ”10. klasseskoler/centre i Program for Læringsledelse” er udsendt af NCS – Nationalt Center for Skoleforskning, DPU – Aarhus Universitet.

Særlige værdier I den afsluttende konklusion drages en sammenligning mellem EVA´s rapporter og denne nye og det hedder: ”Mens Danmarks Evalueringsinstitut i høj grad har sat spørgsmål ved nytten af at have 10. klassetrin, peger Program for Læringsledelsens kortlæg-

Feliks - nu på 12 ungdomsskoler MobilePay Responsive design SD og KMD løn Flere ansættelser Glidende sæsoner UniLogin Tilmelding uden login Klub Modul med scanner

Bookingsystem Egne felter i tilmeldingsform Modul til valgfagselever

Ring 7027 1970

Og der er mere på vej...

Værktøjer til lærerne: Fraværsregistrering + SMS SMS til elever + holdlister Se egne hold + elevnoter

Ungdomsskolen #9 November 2016 | 5

Læringslokomotivet er i gang 12 ungdomsskoler udvalgt til at deltage i stort projekt om intensive læringsforløb

Af programleder Hanne Kirk, Læringslokomotivet

Som nævnt i sidste udgave af Ungdomsskolen er der fyret op under kedlerne i Læringslokomotivet. Der var ansøgningsfrist for ansøgninger 1. september, og efterfølgende er 12 skoler blevet udvalgt til at være med i 1. runde af de intensive læringsforløb, der skal afvikles i september 2017.

Skolerne har haft mulighed for at vælge mellem fire forskellige modeller – et 3 eller 4 ugers forløb og enten en dagcamp eller en camp med overnatning. Ungdomsskoleforeningen bekendt er der ikke dokumentation for, om et 3 ugers forløb giver samme effekter som et 4 ugers forløb eller omvendt, og det samme gør sig gældende i forhold til, om forløbet skal være med eller uden overnatning.

Erfaringerne med Læringslokomotivet vil med denne organisering give mulighed for at få afprøvet, hvorvidt længde og form af forløbet er afgørende for det faglige løft, og dette vil naturligt være et fokus i den evaluering, som Epinion er ansvarlig for.

Oversigt over fordelingen I udvælgelsen af projektdeltagere har der været lagt vægt på at sikre geografisk spredning og samtidig at kunne tilgodese, at alle fire modeller bliver afprøvet. Følgende skoler deltager i de forskellige modeller: 3 ugers dag camp: Aabenraa, København, Nyborg

6 | Ungdomsskolen #9 November 2016

Fra MILIFE læringscamp på Horsens Ungdomsskole 4 ugers dag camp: Slagelse, Skanderborg, Struer 3 ugers camp med overnatning: Viborg, Mariagerfjord, Frederikshavn 4 ugers camp med overnatning: Rebild, Guldborgsund, Herning

Indhold Fokus i de intensive læringsforløb vil være på den faglige opkvalificering, der skal sikre en positiv uddannelsesparathedsvurdering på sigt, men midlerne til at opnå et fagligt løft kan gå igennem udviklingen af målgruppens personlige og sociale kompetencer.

Derfor vil et centralt område i de intensive læringsforløb være en struktur

og organisering, der både tilgodeser den fagfaglige undervisning i dansk og matematik og har en høj grad af elevinddragelse og synlighed i læreprocesser. Men i lige så høj grad vægtes det at udnytte den længere undervisningstid til aktiviteter, hvor der arbejdes målrettet med den enkelte elevs personlige og sociale kompetencer og motivationen for at lære.

Det er vigtigt, at eleverne i campforløbet støttes i at udvikle gode vaner, som de kan bringe med hjem og fortsætte i deres egen klasse.

Efterforløb I ansøgningen til Egmont Fonden har

vi været meget opmærksomme på at få tydeliggjort vigtigheden af et efterforløb med fokus på overlevering af viden og fastholdelse af elevens udvikling. Tidligere turboforløb, bl.a.

Plan T i Odense, har understreget det afgørende ved en systematik for samarbejdet med elevernes hjemskoler og forældre, og disse erfaringer er vi meget optaget af at bringe videre med Læringslokomotivet.

Miljøskifte Allerede afviklede intensive læringsforløb i ungdomsskoleregi har haft fokus på vigtigheden af et miljøskifte for eleverne, og det er fortsat et

omdrejningspunkt i de kommende forløb. Uanset om skolerne afvikler en dagcamp eller en camp med overnatning har de gjort sig overvejelser om, hvor forløbet skal placeres og hvilke faciliteter, der vil være hensigtsmæssige at tænke ind.

Her har mange ungdomsskoler fantastiske ressourcer at gøre brug af i kraft af medarbejdere med mange forskellige kompetencer såvel fagfagligt som kompetencer, der kan bruges i arbejdes med udviklingen af de unges personlige og sociale kompetencer.

Der er også flere af skolerne, der i deres ansøgninger beskriver faciliteter og lokaler, som i deres indretninger og

Ekspertgruppen består af repræsentantenter fra: • • • • • • •

Metropol CeFU Epinion Lær for Livet Plan T i Odense Drengeakademiet Milife i Horsens

Følgegruppen består af repræsentanter fra: • • • • • • • • •

Skole og forældre Uddannelsesforbundet Børne- og kulturchefforeningen Skolelederforeningen UU Danmark LU KL Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Danske Erhvervsskoler

placering vil være ideelle til afviklingen af et intensivt læringsmiljø og vil give eleverne det miljøskifte, der anses som en af de afgørende faktorer.

Vi er meget spændt på at følge erfaringerne med dette i praksis og håber naturligvis, at skolerne i 1. runde kan indsamles viden, der kan inspirere de skoler, der kommer med i 2. runde i efteråret 2018.

Turboforløb under satspunjen Læringslokomotivet står ikke alene med sit fokus på intensive læringsforløb som et redskab til at øge antallet af elever, der vurderes uddannelsesparate til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

På satspuljeaftalen for 2016-2019 er der også afsat midler til at udvikle og systematisk afprøve konkrete turboforløb for fagligt udfordrede elever i udskolingen i folkeskolerne. Disse turboforløb har ikke relation til de intensive læringsforløb, der afvikles i ungdomsskolerne og adskiller sig blandt andet ved kun at have en varighed på 2 uger og blive afviklet på elevens egen skole.

Ekspertgruppe og følgegruppe Læringslokomotivet vil være bakket op af en ekspertgruppe og en følgegruppe. Ekspertgruppen er tiltænkt Fortsættes på næste side...

Ungdomsskolen #9 November 2016 | 7

Læringslokomotivet er i gang...

en vigtig rolle som sparringspartner i udviklingen af forløbene, og derfor er medlemmerne udvalgt på baggrund af deres erfaringer med intensive læringsforløb i praksis og suppleret med en forskningsbaseret viden hos medarbejdere fra Metropol, CeFU og Epinion. Ekspertgruppen vil arbejde tæt sammen med programleder Hanne Kirk og den kommende pædagogiske konsulent.

Følgegruppen består af Ungdomsskoleforeningens professionelle netværk af samarbejdspartnere, der ofte spiller en rolle i foreningens interesseva-

retagelse, og den vil følge projektet løbende og både yde faglig bistand og tage del i formidlingsarbejdet.

der skal til for at øge andelen af elever, der vurderes uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse.

Erfaringsudveksling

Næste skridt

Via såvel ekspertgruppe som følgegruppe og øvrige samarbejdspartnere er det forventningen, at der i de kommende år vil være en løbende erfaringsudveksling og opfølgning af resultater fra intensive læringsforløb, uanset om de er afviklet via SATS -puljemidler, støtte fra Egmont Fonden eller lokalt finansierede, så vi samlet set kan blive endnu klogere på, hvad

De 12 skoler, der er udvalgt til at afvikle et intensivt læringsforløb i september 2017 mødes første gang onsdag d. 9. november til opstartsmøde i Odense. Her vil de få mulighed for at hilse på programleder Hanne Kirk.

Endvidere vil skolerne præsenterer deres projekter for hinanden, og Epinion vil introducere en model for evalueringen af de intensive læringsforløb.

Gardasøen, Italien Priser fra 2.495 kr/pers. inkl. bolig og transport

Istrien, Kroatien Priser fra 2.795 kr/pers. inkl. bolig og transport.

Costa Brava, Spanien

Sommertur

Priser fra 3.995 kr/pers. inkl. hotel med halvpension og transport

Sydeuropa

1 Step Away arrangerer sommerture til Kroatien, Spanien og Italien. ”Vi har rejst med 1 Step Away. Super tur til Spanien på Camping Castell Montgri” – Torvegaarden Fritidscenter.

1 Step Away, Frederiksberg Alle 60B | DK-1820 Frederiksberg | Tlf: +45 70 90 00 90 | Email: mark@1stepaway.dk | www.1stepaway.dk

8 | Ungdomsskolen #9 November 2016

Synlig læring i sprint Ny bog om DrengeAkademiets intensive læringsforløb giver indblik i maskinrummet

Af Bjarne Mouridsen

Ungdomsskolernes Læringslokomotiv er nu igangsat. Projektet bygger bl.a. på erfaringer fra allerede igangsatte intensive læringsforløb på forskellige ungdomsskoler. Men også andre steder og i andre regi er der gjort gode erfaringer med turboforløb.

Et af dem er DrengeAkademiet, som med støtte fra Løkkefonden nu gennem fire år har arrangeret sommercamp for fagligt usikre drenge i alderen 14-16 år.

Synlig læring Der er allerede publiceret en del materiale med erfaringer fra Drengeakademiet. Nu har fire fra akademiets ledelse skrevet en ny bog, som giver et fint indblik i maskinrummet og dermed om struktur og metoder for de to ugers forløb. ”Synlig læring i sprint” hedder undertitlen, og det er sådan set, hvad

det handler om med turboforløb. På kort tid, skal der opnås en synlig og mærkbar effekt, hvad angår læring.

Men synligheden omfatter så vidt også bogen selv, idet den synliggør overvejelser, processer, baggrunde, metoder etc. for DrengeAkademiet arbejde.

Fysisk aktivitet vigtig Bogen kommer vidt omkring og er fuld af gode tips og idéer til, hvordan man kan tilrettelægge og strukturere intensive læringsforløb.

Den er med andre ord god at lade sig inspirere af – selv om der selvfølgelig ikke findes én ideel løsning, ligesom mange af værktøjerne er bekendte i forvejen.

Der fremlægges en række konkrete værktøjer, ligesom der øses af de erfaringer, de har gjort sig gennem årene – erfaringer som måske ikke er

DrengeAkademiet arbejder med følgende karaktertræk: • • • • • • •

Selvkontrol: At have selvdisciplin og kunne kontrollere sine følelser og reaktioner Engagement: At lade sig begejstre og involvere i læring Vedholdenhed: At blive ved, når noget er svært og at komme videre Social intelligens: At aflæse og navigere i andre menneskers følelser og motiver Taknemmelighed: At værdsætte oplevelser, erfaringer og andres handlinger Optimisme: At forvente det bedste i enhver situation og arbejde inden for den forventning Nysgerrighed: At være sulten efter at opleve og forstå stadig mere af verden.

unikke, men værd at have in mente, hvis man står for at planlægge intensive læringsforløb.

Konkrete værktøjer Fx pointeres værdien af fysisk aktivitet og sund kost, som forudsætning for læring. Mange af drengene ankommer uden at kunne meget fysisk, og selv om der selvfølgelig ikke opnås store ændringer på kun to uger, registreres der en målbar effekt, hvilken kan give grobund for ændrede vaner i fremtiden.

Af mere konkrete værktøjer, der bruges og beskrives i bogen, kan nævnes en fast struktureret hverdag, synlige slogans på T-shirts, kortspil der fremmer refleksion over de syv karaktertræk, som er kernen i arbejdet med personlig læring (se boks) og målplakater.

Endelig leverer bogens sidste kapitler brugbare refleksioner over ledelse og sammensætning af lærerteam samt ikke mindst forældresamarbejdet.

Alt i alt en dejlig konkret bog, som kan inspirere alle, der arbejder med udfordrede unge og især selvfølgelig de, der planlægger eller udfører intensive læringsforløb.

Bent Kock Nielsen, Morten Dohrmann Hansen, Lisbet Nørgaard og Laust Lauridsen: ”DrengeAkademiet”. Akademisk Forlag 2016, 186 sider.

Ungdomsskolen #9 November 2016 | 9

Nyt lys over egen praksis Københavns Kommunes Ungdomsskole har netop afsluttet et to-årigt europæisk projekt om effektmåling i uddannelsestilbud for udsatte unge (second chance-skoler)

Af Birgitte Arentoft Bojko og Sisse Liv Lauesen, Københavns Kommunes Ungdomsskole

Gennem to år har Københavns Kommunes Ungdomsskole (KKU) arbejdet sammen med danske og europæiske partnerorganisationer for at udvikle et system til kvalitetssikring og effektmåling for second chance-skoler og organisationer. Systemet skal bruges til at evaluere og udvikle skolernes indsats for de unge og deres udvikling og dermed bidrage til, at flere får en uddannelse.

Titlen på projektet er“SMART”, som står for “Second Chance Schools Working with Systematic Measurement of Outcomes”. Projektet er finansieret med støtte fra Erasmus+.

Øget fokus på resultater Baggrunden for det internationale projekt er en stigende forventning til skoler og uddannelsesinstitutioner – både i Danmark og i udlandet – om at gøre alle elever klar til videre uddannelse og job. Det betyder, at der er øget fokus på at kunne vise resultater og ifølge ungdomsskolechef Kim Brynaa, er det en udvikling, der vil fortsætte: - Det er min vurdering, at presset på skoler for at kunne dokumentere effekten af indsatsen ikke vil aftage - tværtimod. Det er essentielt for ungdomsskoler og second chance-skoler at forholde sig til dette og tage fat på arbejdet selv for at kunne påvirke måderne, det gøres på, siger han.

Men mens nogle læringsresultater 10 | Ungdomsskolen #9 November 2016

Træningsseminar Irland 2016. er lette at måle, er andre sværere at definere og vurdere. Og det gør det vanskeligt at diskutere, hvad der virker. SMART har derfor haft særligt fokus på at udvikle metoder til at måle elevernes personlige og sociale udvikling som en del af de parametre, elever og skoler måles på.

Inddragelse af flere perspektiver er SMART KKU havde allerede året inden projektets start arbejdet med denne type effektmåling i deres egne tilbud, men ifølge projektleder Sisse Liv Lauesen har det været af stor værdi at samarbejde med andre europæiske skoler og organisationer, der på den ene side

minder om ungdomsskolen, fordi man arbejder med samme målgruppe, men på den anden side adskiller sig kulturelt og i deres skolepolitiske systemer.

- Det er en stor opgave, vi har stillet os selv, når vi ønsker at blive bedre til at samle viden om de unges udvikling, og hvad der virker. Derfor har vi ønsket at inddrage perspektiver og erfaringer fra andre, der kan kvalificere vores arbejde, siger Sisse Liv Lauesen En vigtig partner i projektet har været Esbjerg Ungdomsskole, som trådte til midtvejs, da en anden partner trådte ud.

Blandt projektets konkrete outputs er et arbejdsnotat, der beskriver processen, når man skal udvikle og arbejde

inddraget i processen, forklarer hun og fortsætter: - I et bredere perspektiv handler det om at gøre det ofte implicitte arbejde med elevernes sociale og personlige kompetencer eksplicit. Både for skolerne selv og for omverdenen, siger hun og uddyber: - Når vi på europæisk plan begynder at måle og vise progression indenfor disse områder, er vi også med til at italesætte vigtigheden af netop disse kompetencer.

Lærere har kortlagt mål for indsatsen på skolerne med kvalitetssikring i Second Chance Skoler, håndbøger målrettet forskellige målgrupper samt en E-platform, der rummer inspiration til, hvordan et målingssystem kan se ud.

Værktøjer efterlyses!

Ungdomsskolen har oplevet en stor interesse fra mange skoler – både i Danmark og på europæisk plan – der vil høre mere om metoderne og tankegangen omkring arbejdet med effektmåling. Ifølge Sisse Liv Lauesen skyldes det, at der efterlyses værktøjer til at dokumentere indsatsen. Hun tilføjer: - De værktøjer, vi har udviklet, kan bruges til ekstern dokumentation, men

et lige så vigtigt formål – og hvis ikke vigtigere – er, at resultaterne af målingerne anvendes internt som pejlinger på, om vi opnår den ønskede udvikling hos eleverne.

På den måde kan man ifølge Sisse Liv Lauesen gøre effektmåling til en væsentlig brik i det fortsatte arbejde med at udvikle og justere skolernes indsatser i forhold til målet om at sikre eleverne de bedst mulige skoleforløb.

- Vores tilgang til arbejdet med effektmåling af elevernes sociale og personlige kompetencer er, at et målingssystem skal udvikles med udgangspunkt i den konkrete hverdag på skolerne, for at resultaterne skal kunne anvendes. Derfor har alle lærere været

Vil du vide mere om projektet eller om Københavns Kommunes Ungdomsskoles arbejde med effektmåling, kan du kontakte Sisse Liv Lauesen på: ba1r@ buf.kk.dk Du kan læse mere om Smart-projektet på www.edu-smart.eu.

SMART - Second Chance Schools Working with Systematic MeAsuRemenT, 2014-16 Partnere: • Københavns Kommunes Ungdomsskole, Danmark • EURICON, Holland • Art 27, Belgien • Esbjerg Ungdomsskole, Danmark • CESIE, Italien • Limerick and Clare Education and Training Board, Irland • Aalborg Universitet, Danmark

Ungdomsskolen #9 November 2016 | 11

På vej, men ikke i mål Statusredegørelse for folkeskolens udvikling samt evaluering af reformen viser kun lidt udvikling

Af Bjarne Mouridsen

Vi er ikke kommet i mål endnu. Sådan lyder den ultrakorte version, når der gøres status over folkeskolens udvikling siden reformen trådte i kraft sommeren 2014.

I den årlige statusredegørelse fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling fremgår det således, at den faglige udvikling og elevernes trivsel er stabil i forhold til de overordnede nationale mål (se faktaboks). Samtidig peger resultater fra evaluering- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen på, at omstillingsprocessen ikke har haft væsentlig betydning for elevernes faglighed og trivsel – hverken i positiv eller negativ retning.

Der registreres dog en svag stigning i elevernes trivsel, men kun mindre udsving i enkelte fag og på enkelte klassetrin.

Mere konkret kan der konstateres en lille ændring i eleverne faglige interesse, idet 65 % af eleverne nu er i indeksets øverste tredjedel mod 63 % i 2014, ligesom andelen af elever i den nederste fjerdedel er faldet fra 5 % til 4 %.

Implementeringen fint i gang Er der ikke de store målbare resultater viser statusopgørelsen til gengæld, at kommuner og skoler er kommet godt i gang med at implementere ændringerne. Det gælder på området som organisering, øget inddragelse af

12 | Ungdomsskolen #9 November 2016

pædagogerne og brugen af kvalitetsrapporterne som dialogværktøj.

Pædagogerne har således fået flere nye opgaver i forhold til især lektiehjælp og faglig fordybelse, planlægning og gennemførsel af undervisningen og gennemførelse af aktiviteter med bevægelse. Modsat ses der kun få ændringer i lærernes beskrivelse af deres undervisning.

Variation har betydning Det bemærkes også, at andelen af elever, der mener, at skoledagen er lidt eller alt for lang, er steget. Men samtidig påpeges det, at holdningen til skoledagens længde kan hænge

sammen med, hvordan og i hvilken grad tanken om den åbne skole er implementeret: ”Til gengæld er holdningen til skoledagens længde i nogen grad påvirket af, hvorvidt skoledagen indeholder aktiviteter uden for klasseværelset. Jo flere eksterne aktiviteter, jo mindre er oplevelsen af, at skoledagen er for lang.”

I den forbindelse udtaler ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby: - Folkeskolereformens klare mål var at skabe en mere varieret skoledag, og tallene fra sidste skoleår viser, at vi ikke er kommet i mål endnu på alle

landets skoler. Der, hvor skoledagen er varieret, kan vi se, at der også er flere elever, der synes, at skoledagens længde er passende. Når vi laver den største reform af folkeskolen nogensinde, er det forventeligt, at forandringerne ikke slår igennem ens alle steder, men det er på tide, at eleverne i hele landet oplever en motiverende undervisning med læring på forskellige måder. Det vil jeg sammen med parterne i Kvalitetsforum for Folkeskolen komme med et konkret oplæg til, hvordan vi kan sætte turbo på.

Reformer tager tid En anden pointe i statusredegørelsen er, at det fremgår, at ”den læn-

gere skoledag ikke har påvirket, hvor mange fritidsaktiviteter børn og unge går til, og det har heller ikke påvirket, hvor lang tid de bruger på dem”.

Frygten for, at der ikke var tid til et aktivt fritidsliv, har ellers netop været et af modstanderne af den længere skoledages væsentlige argumenter.

Alt i alt kan redegørelsen altså tolkes som, at reformen endnu har brug for tid til at vise sin fulde værdi. Eller som der står i redegørelsen fra evaluerings- og følgeforskningsprogrammet: ”Overordnet viser rapporterne, at det tager tid at gennemføre større reformer. Implementeringen sker ikke på én gang, men som løbende processer med trinvise justeringer”.

IL

T R U T E I STUD

M A D R E ST

AM

De nationale mål er: •

•

•

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Folkeskolen skal mindske betydningen af sociale baggrund i forhold til faglige resultater.

Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

FORSLAG TIL STUDIEBESØG I AMSTERDAM: • Ajax Museum • Skolebesøg • Anne Franks hus

FORSLAG TIL ANDRE REJSEMÅL: Dubai, fly, 7 dg/5 nt ................ fra kr. 4.995,New York, fly, 7 dg/5 nt ......... fra kr. 4.795,Rom, fly, 5 dg/4 nt .................. fra kr. 2.130,Barcelona, fly, 5 dg/4 nt .......... fra kr. 1.995,Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Fra kr.

1.745,-

Fly, 4 dage /3 nætter

RING 70 22 05 35 hol@kilroy.dk

www.kilroy.dk

Ungdomsskolen #9 November 2016 | 13

Unge kan have brug for et selvværdsboost Coaching af unge, som ikke er uddannelsesparate, kan give dem et løft Af ungecoach Charlotte Mouyal

I første del af året blev jeg hyret af UU Frederiksberg & Frederiksberg Ungdomsskole til at hjælpe ikkeuddannelsesparate 8. klasses elever, som var udfordret socialt, fagligt og personligt. Formålet var at styrke de unges selvværd og selvtillid, genfinde deres drive og motivation og give dem masser af håb for fremtiden.

Samtidigt var det min opgave som ungecoach bl.a. at inspirere de unge til at tro på sig selv og møde dem i øjenhøjde.

6 ugers selvværdsboost

med til at skabe en bevidsthed, så de får øje på deres muligheder i stedet for begrænsninger. Hele formålet med forløbet er at få de unge til at tro på sig selv som den person, de er.

Magisk På hvert hold er der max plads til 12 elever, for at de unge kan fordybe sig i de forskellige emner og finde ind til kernen af, hvad der bremser dem, og hvad der gør, at de ikke har det mod de gerne vil have.

På hvert af de fem hold, jeg underviste på, blev der skabt en stor tillid fra starten af, da de hurtigt fandt ud af, at jeg var der for at støtte dem.

Jeg var der for at hjælpe dem til at få mere selvværd og selvtillid, og når man møder unge i øjenhøjde, sker der noget helt magisk.

Når man møder unge i øjenhøjde, som den de er, sker der noget helt magisk

Forløbet, som eleverne skulle igennem, var et 6 ugers selvværdsboostforløb, som jeg har udviklet, og som hedder ”Fra tanke til virkelighed”.

Titlen kommer af, at vi ofte har en masse tanker om, hvad vi gerne vil, og hvad vi ønsker, men for mange bliver det ved tankerne. I realiteten skal der ikke meget til for, at en tanke bliver til virkelighed – det kræver blot en handling.

Forløbet indeholder teorier og metoder, som bl.a. giver eleverne ny indsigt, løfter deres selvværd og måden at se sig selv på, inspirerer dem til nye vaner og samtidig giver dem stof til eftertanke i deres måde at tænke om sig selv på. Forløbet er

14 | Ungdomsskolen #9 November 2016

Hvad coaching kan gøre Mange spørger hvad coaching er, og hvad det kan gøre. Det enkle svar er, at coaching kan transformere mennesker. Coaching kan bl.a. motivere og inspirere, og man møder den enkelte i øjenhøjde.

Coaching kan også løfte en gruppe til et helt nyt niveau, da det skaber bevidsthed, og de unge begynder at

tage ansvar for deres liv. En ungecoach motiverer, inspirerer og møder den enkelte i øjenhøjde, og det er en stor kompetence i sig selv at kunne mestre dét.

For at skabe forandringer i grupper, skal der skabes en tillid og et nærvær, så alle føler sig trygge og fortrolige.

Det er min opgave som ungecoach at være en inspiration og motivere de unge til, at de også kan opnå dét de vil, og stå ved den person de er, til trods for den modstand de har været eller er igennem.

De seks moduler Selvværdsboost-forløbet for 11-20-årige er tilrettelagt for alle slags elever og efter de fire læringsstile – et princip, der tager udgangspunkt i, at den enkelte elev lærer bedst ved at se, høre, røre eller gøre. Derfor er der taget hensyn til de forskellige behov, de unge har, i indholdet af undervisningen. Modulerne spænder vidt: Modul 1 - de unge lærer om loven om tiltrækning, altså hvordan de tænker, og hvordan det kan påvirke deres hverdag, om kropssprog og hvordan man kan ændre kropsholdning ved mindre justeringer og øvelser.

Modul 2 & 3 – de unge lærer forskellen på selvværd og selvtillid, og hvordan de kan bruges i deres hverdag, og de får dybdegående kendskab til bl.a. den kognitive model, hvor de lærer om sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og adfærd.

Modul 4 – handler om at de unge finder deres ”egen vej” og indser, om de følger deres egne drømme og mål, eller om de bliver påvirket af ydre omstændigheder. Forskellige emner tages op i forbindelse med dette.

Modul 5 – der fokuseres på sund kost, fysisk aktivitet og søvn, da det er afgørende faktorer for deres mentale velvære. Der diskuteres de sociale medier, og hvad det gør ved de unge.

Modul 6 – der afsluttes med kendskab til de fire motivationsteorier, hvor de får værktøjer til videre arbejde og refleksion.

På hvert modul er der skriveøvelser og samarbejdsøvelser, som skal øge de unges sociale færdigheder og selvværd. De unge skal også skrive i en taknemlighedsbog efter hvert modul.

Mindfulness er også en del af forløbet, da det har en stor positiv effekt på unge.

Livets skole Dette forløb kalder jeg ”livets skole”, og det er et forløb, alle elever burde have mulighed for at deltage i – uanset om de er egnet eller ej. For de emner, teorier og metoder, jeg underviser i, er til gavn for alle unge, uanset køn, alder og baggrund. Det burde være på skoleskemaet mindst én gang om ugen, så de unge ikke alene bliver mere bevidste om deres tankegang og måde at reagere på. Det vil også forberede dem til at tackle hverdagens udfordringer og livet på en ny og po-

sitiv måde. De indser at de kan meget mere end de tror.

Lige så meget som lærere og voksne tager på kursus for at udvikle sig eller få nyt inspiration i hverdagen, så burde elever også have mulighed for at opleve det samme. At få nyt inspiration i ny og næ, selvom skoleskemaet er lagt for året.

Systemet mangler fornyelse Vi halter bagud i Danmark, hvad angår udvikling af skolesystemet. I Finland har folkeskoleelever korte skoledage på 20 timer ugentligt og får ikke lektier for, da de mener, at eleverne skal restituere og bruge tid med familien.

Pauser og restitution er en vigtig del af indlæring og fordybelse.

I USA har de succes med at bruge mindfulness som et værktøj i forhold til udfordrede unge eller elever, der blot trænger til ro.

Vi vil så gerne være trendsætterne inden for en masse områder, men skolesystemets opbygning og tilgang er stadig den samme som for 150 år siden.

Vi har travlt med at ville løse udfordringer, uden virkelig at have essensen med, som ofte findes i de bløde værdier, og ikke kun sætte ind på de områder, hvor der bliver lavet statistikker. Karakterer er heller ikke det vigtigste, især ikke hvis de unge ikke engang kan kommunikere eller føler sig gode nok. Det er lidt paradoksalt, for Danmark har en af verdens dyreste

folkeskoler, og alligevel går noget galt.

Pisa-undersøgelser fra nogle år siden viste, at hver femte elev, der går ud af folkeskolen, ikke har lært dét, han/ hun skulle.

Et godt eksempel på, hvordan elever lærer bedst, var da TV2 i 2008 sendte programmet ”Skolen – verdensklasse på 100 dage”. Der kom nogle helt fantastiske resultater ud af forløbet, da man fandt ud af, at unge lærer bedst ved de fire læringsstile – ved at se, høre, røre eller gøre - og at der findes andre veje til lærdom end den boglige. Det er netop også metoden bag mit 6 ugers selvværdsboostforløb. Der skal nytænkning og en ny tilgang til for at gøre vores alle sammens folkeskole endnu bedre - både for samfundets skyld, men også for at børn og unge i endnu højere grad kan se deres egne potentialer.

Charlotte Mouyal er certificeret Life Coach og coacher og hjælper unge og familier. Udover dét holder hun foredrag om forskellige emner for unge og deres forældre.

Hun har i flere år været tilknyttet Frederiksberg VUC hvor hun har hjulpet unge med lettere diagnoser med at skabe struktur i deres hverdag.

Mere information om 1:1 coaching, foredrag og selvværdsboost forløbene findes på www.charlottemouyal.com

Ungdomsskolen #9 November 2016 | 15

Ny radikaliseringsplan Regeringen har fremlangt en række initiativer, der skal bekæmpe radikalisering

Af Bjarne Mouridsen

Justitsminister Søren Pind og to ministerkolleger fremsatte midt i oktober regeringens plan for bekæmpelse af radikalisering. Eller rettere planer, idet der er tale om to handlingsplaner samt en række konkrete initiativer, hvoraf flere kan have interesse for ungdomsskolerne.

Planene er målrettet henholdsvis spirende radikalisering, som især ses blandt udsatte, marginaliserede unge, og negativ social kontrol, som bl.a. giver sig udtryk i genopdragelsesrejser og tvangsægteskaber.

Ni indsatsområder Handleplanen til forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme omfatter ni indsatsområder: • Mere koordineret og vidensbaseret forebyggelsesindsats • Styrket indsats i politikredse og kommuner • Bekæmpelse af ekstremistisk propaganda og forebyggelse af online-radikalisering • Hård kurs mod fremmedkrigere • Målrettet indsats i kriminelle miljøer • Styrket indsats mod radikalisering i fængsler • Systematisk indsats i dagtilbud, grundskolen og ungdomsuddannelser • Aktivering og inddragelse af lokalsamfund • Styrket internationalt arbejde 16 | Ungdomsskolen #9 November 2016

Tidlig indsats Et af målene er at sætte ind så tidligt som muligt i form af ”gode dagtilbud, skoler og uddannelser, så børn og unge udvikler demokratiske, kritiske og sociale kompetencer”.

Herom udtaler Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby: - Skal børnene klare sig bedre end deres forældre, så er det helt afgørende, at vi sætter ind med tidlig indsats og med forebyggende initiativer i både vores dagtilbud og skoler, så børnene lærer det danske sprog og får indgående forståelse for demokrati og medborgerskab. Samtidig skal vi styrke børn og unges modstandskraft mod ekstremistiske holdninger og bevægelser, så de ikke ukritisk tager alt ind, som de bliver præsenteret for såvel on-line som off-line, siger hun.

Væk med berøringsangsten

Med hensyn til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er der tale om fire indsatsområder: • Bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol • Styrket forebyggelse • Mobilisering af opgør mod undertrykkelsen og negativ social kontrol • Systematisk videns- og dokumentationsindsats Her vil regeringen ligeledes sætte tid-

ligt ind med en forbyggende indsats, hvorfor det hedder, at: ”Der skal tages et opgør med berøringsangsten blandt fagfolk, og de unge, som siger fra over for undertrykkelse, skal hjælpes og styrkes, så deres budskab spredes. Der skal sættes ind over for undertrykkende kønsopfattelser og over for religiøse og kulturelle normer, der fratager en person retten til at bestemme over egen krop og eget liv – bl.a. ved at styrke unges kendskab til deres rettigheder og muligheder for at få hjælp”.

Opkvalificering KL har taget positivt imod de nye initiativer og bemærker bl.a., at der lægges op til en opkvalificering af de fagprofessionelle på området.

Thomas Kastrup-Larsen, som er formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg udtaler: - Lærere, pædagoger, socialarbejdere, SSP-medarbejdere, beskæftigelsesmedarbejdere, integrationsmedarbejdere, boligsociale medarbejdere og mange andre faggrupper er i daglig kontakt med borgerne og kan være de første til at opleve en ændret adfærd og mistrivsel, der kan være udtryk for radikalisering. Det er derfor vigtigt, at der blandt disse faggrupper er et grundlæggende kendskab til bekymringstegn i forbindelse med radikalisering og ekstremisme, samt et kendskab til eksisterende handlemuligheder.

Høring uden nye afsløringer Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef

Dagen før efterårsferien holdt regeringens ekspertgruppe om bedre veje til en ungdomsuddannelse sin tredje høring sammen med den store referencegruppe af næsten 30 organisationer repræsenterende de fleste med interesse omkring overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Ungdomsskoleforeningen var forholdsvis alene om at repræsentere såvel de unges skoletid som deres fritidsinteresser i det her spil. Derfor satte foreningen også en ære i påny at fremhæve betydningen af et holistisk ungdomssyn, hvor uddannelse og dannelse ikke kun foregår mellem kl. 8 og 16.

Den sene eftermiddag var reserveret eksperter fra EVA og SFI samt en række konsulentfirmaer, der havde analyseret målgruppens DNA. For en række af os, der arbejder med disse ting, var der dog ikke meget nyt i det portræt.

En anelse bekymrende var det, at der igen blev sået en smule usikkerhed omkring inddragelsen af 10. klasse, da der jo i kommissoriet for ekspertgruppens arbejde står, at ”Grundlæggende ændringer af folkeskolen og 10. klasse indgår ikke i arbejdet.” Samtidig har der jo på det seneste været forskellige undersøgelser og rapporter på området, som peger i forskellige retninger (læs artiklen på side 4-5 samt lederen).

Vi var derfor flere, der advarede mod en debat på et I weekenden den 8.-9- oktober afholder Ungdomsskousikkert grundlag. Heldigvis forsikrede ekspertgrupleforeningen i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik obligatorisk knallertkursus for nye undervisere. Målet er, at deltagerne får kendskab til retningslinjer og undervisningsplan samt værktøjer til selvstændigt at planlægge og gennemføre undervisning såvel som prøver.

pens formand, Stefan Hermann om, at 10. klasse kun inddrages i det omfang, den er nødvendig for at belyse overgange – og ikke som selvstændigt issue.

Dagen bød ikke på flere afgørende nyheder, måske lige bortset fra, at det er en smule uafklaret, om den endelige rapport kommer før eller efter julefreden sænker sig.

Derfor er de bedste forudsigelser stadig tilbage fra høringen på Christiansborg i september: 95 %-målsætningen lempes formentlig og tvistes derhen, at der kommer fokus på også at indtænke jobs med uddannelsesperspektiv, fremfor udelukkende den modsatte sammenhæng. Revolutioner bliver det næppe til, men forenklinger, og mere ensrettede kontaktpersoner og gennemgangsveje i de offentlige systemer, med færre kontaktpersoner til de unge med ondt i sjælen. Ja, også måske lidt lovgivningsmæssige forenklinger i gråzonen mellem EGU, KUU og STU – de alternative uddannelsestilbud for unge, der af forskellige årsager ikke er i stand til at påbegynde eller gennemføre en gymnasial- eller ordinær erhvervsuddannelse.

Vi venter i spænding, men også i taknemmelighed over, at det ser ud til, at eksperterne lytter bredt. Og er skal nok heller ikke være tvivl om, at der fra politisk side vil blive lyttet til ekspertgruppens anbefalinger med den goodwill, der har været investeret i gruppens arbejde.

Kurset foregår på Glostrup Parkhotel i Glostrup. Tilmeldingsfristen var primo september, men ring til Ungdonmsskoleforeningens sekretarat og hør, om der stadig er ledige pladser på kurset.

Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk

95 %-målsætningen lempes formentlig og tvistes derhen, at det nye mantra bliver også at indtænke jobs med uddannelsesperspektiv, fremfor udelukkende den modsatte sammenhæng

Ungdomsskolen #9 November 2016 | 17

Udskiftning i bestyrelsen Ungdomsskoleforeningens næstformand Kent Sørensen, Ungdomsskolen-Skive, tiltrådte her den 1. november en ny stilling som Kultur- og fritidschef for Skive Kommune. Dermed udtræder han ligeledes af bestyrelsen. Vi ønsker Kent tillykke og held og lykke i det nye job.

Ny i bestyrelsen er derfor Finn Conrad fra Herlev Ungdomsskole.

Forebyggende arbejde Det Kriminalpræventive Råd afholder fællesmøde om it-kriminalitet og plenarforsamling den 1. november. Her skal der bl.a. snakkes om den kriminalpræventive indsats i årene fremover. Ungdomsskoleforeningens sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltager i mødet.

Møde med KL Kommunernes Landsforening er ved at forbedrede sit nye skolepolitiske udspil, som skal ligge færdigt i begyndelsen af næste år. I den anledning er Ungdomsskoleforeningen ved formand Lars Buchholt Kristensen og Ejnar Bo Pedersen inviteret til et møde hos KL den 3. november, så vi kan komme med input på ungdomsskolernes vegne.

Nogle dage før afholder KL i øvrigt dialogmøde om Åben Skole, hvor Ungdomsskoleforeningen ligeledes deltager qua sine erfaringer hermed.

DEA Tænkeboks DEA indbyder igen til Tænkeboks – denne gang om emnet ”Fra folkeskole til ungdomsuddannelse – sådan lykkes det”.

Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen er inviteret med til de

18 | Ungdomsskolen #9 November 2016

to møder om overgange til ungdomsuddannelse. Møderne finder sted først og sidst i november.

Efterårskonference Så er alt klar til årets Efterårskonference, som finder sted den 14. november på Hotel Vejlefjord. I skrivende stund er der godt 100 tilmeldte til konferencen, som har temaet ”Læringsstyret undervisning – DNA eller vildspor?” og bl.a. byder på oplæg ved Morten Albæk, Keld Skovmand og Lene Tanggaard. Ring til sekretariatet og hør, om der stadig er ledige pladser og læs mere på vores hjemmeside.

Netværksmøder Ungdomsskoleforeningen ønsker at revitalisere sit netværksarbejde. Netværkene er en vigtig del af foreningens arbejde, der giver værdi for medlemmerne og samler og formidler viden om emner, der berører ungdomsskolerne.

Efter drøftelser på sekretariatet og med bestyrelsen er Ungdomsskoleforeningen i gang med at udvikle en ny netværksstruktur, der skal leve op til en overordnet vision om, at arbejde ”mere på tværs, mere regionalt, med mere inspiration og sparring samt mere struktur”.

Netværksarbejdet i sin nye form forventes igangsat først i det nye år. Derfor er de sidste netværksmøder i 2016 udsat, indtil den nye struktur er på plads.

Personalenyt Konsulent ​Mikael Hansen arbejder ikke længere i Ungdomsskoleforeningen. Vi takker Mikael for en god og engageret indsats igennem flere år, og ønsker ham rigtig god vind fremover.

Pulje til projekt Åben Skole Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har slået en pulje med 3,5 millioner kroner op. Det drejer sig om puljen til projektet ”Åben Skole – lokale samarbejder og national videndeling”, hvis mål det er at styrke kommunernes, skolernes og de lokale aktørers arbejde med den åbne skole.

Videndeling Det er kommunerne, der ligesom tidligere år kan søge puljemidler på vegne af skoler og samarbejdspartere til at videreudvikle eller etablere projekter, der styrker samarbejdet om den åbne skole. I samarbejdet lægges der vægt på, at der skabes videndeling på tværs af kommuner, skoler og lokale aktører, og at de lokale aktører spiller en aktiv rolle i undervisningen. Samarbejdet skal tage udgangspunkt i Fælles Mål og have det overordnede formål at styrke elevernes læring og trivsel og bidrage til en varieret skoledag, skriver ministeriet i sit opslag.

Puljemidlerne kan søges i perioden fra den 14. oktober 2016 til og med den 18. november 2016.

Inspiration om Den Åbne Skole Apropos Åben Skole, så husk at Ungdomsskoleforeningen har udgivet forskellige inspirationsmateriale, som et led i afslutningen af SoL-projektet. Materialet omfatter tre rapporter, som frit kan downloades fra vores hjemmeside: • Elevers læring i den åbne skole – Forskningsbaseret erfaringsopsamling om undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole’ (CeFU) • En nødvendig partner – Ungdomsskolens rolle i organiseringen af den åbne skole’ (Ungdomsskoleforeningen) • En nødvendig partner – Ungdomsskolens bidrag til elevers læring i den åbne skole’ (Ungdomsskoleforeningen) Dertil kommer inspirationskatalog ”Samarbejde om læring i den åbne skole – Gode eksempler til samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskolen” og tre pjecer med vigtige anbefalinger til henholdsvis ungdomsskolen, folkeskolen og andre aktører i den åbne skole.

Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Sorgens kultur Børn og unges sorg, når de mister en forælder, skal nu undersøges nærmere. Det sker som led i et stort forskningsprojekt, ”Sorgens kultur”, som er støttet med 12,6 millioner kr. af Det Obelske Familiefond. Det er forskerne Ditte Winther-Lindquist og Allan Køster fra DPU ved Aarhus Universitet, som bl.a. skal følge unges sorgproces. Det samlede forskningsprojekt finder sted i perioden 2017 til 2022 og ledes af psykologiprofessor Svend Brinkmann fra Aalborg Universitet.

Ungdomsringen Ungdomsringen afholder årsmøde og kongres den sidste weekend i november, nærmere bestemt den 25.-26. november i Odense.

De topmotiverede unge Som omtalt i oktoberudgaven af bladet afholder Center for Ungdomsforskning konference om ”De topmotiverede unge” d. 22. november 2016. Konferencen afslutter et større forskningsprojekt om samme emne.

Læs mere i Sagt ligeud i sidste udgave af bladet.

CeFU har endvidere lavet et par små film om motiverende læremiljøer i praksis. Her formidler lektor Mette Pless forskningen om motivation i udskolingen.

Filmene kan ses på CeFU´s hjemmeside, www.cefu.dk

Videnbank om integration Innovationshuset Mandag Morgen har oprettet en digital videnbank om integration. Her kan man finde aktuel vinden om emnet, orientere sig i videnskabelige rapporter eller læse artikler om flygtninge og integration. Endvidere kan man klikke sig ind på Integrationens Danmarkskort og finde inspiration til lokale løsninger.

Videnbanken er skabt i samarbejde med Tuborgfondet og Frivilligrådet og bliver løbende opdateret. Du finder den på www.mm.dk/videnbank/integration

Ungdomsskolen #9 November 2016 | 19

Chris MacDonald Livskvalitet, trivsel og drivkraft. Det var nogle af de emner den populære foredragsholder Chris MacDonald talte om på årets sekretærkursus, som fandt sted den 4.-5. oktober på Hotel Faaborg Fjord.

70 sekretærer fra hele landet deltog i kurset, hvor der også blev talt om ungdomsreform, elevatortaler og god kommunikation. Og så var der, som det fremgår af billedet, som altid god stemning og højt humør.

Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk