[Klu
T bv em irk a: so mh e
]
d
#
NOVEMBER 2017
Klub2990 i Fredensborg Klub i Kolding og ungdomscentre i Odense Forberedende Grunduddannelse LĂŚringslokomotivet i Viborg
Hvor mange æg og i hvilken kurv? I Brøndby Ungdomsskole peger det, der bliver lagt ind i folkeskolen, altid direkte tilbage mod fritiden Af Troels Wassard Lund og Lasse Malmqvist, Brøndby Ungdomsskole
Vi har de seneste år snakket rigtig meget skolereform. Så meget at man med rette kunne mene, at nu må den da efterhånden være landet. Det er den også langt de fleste steder, ved vi fra de mange gode snakke, vi har med vores kollegaer. Det være sig i vores LU-kreds, på årsmødet eller i andre sammenhænge, hvor godtfolk er – og kommer til. Den er også landet på mange forskellige måder – heldigvis da, for ungdomsskolen er ligeså forskellig, som den er ens. Reformen bragte udfordringer med sig, men også muligheder. Muligheder, som det har været naturligt at gøre brug af – og nok også nødvendigt. Netop nødvendigheden mener vi dog stadig, der er al mulig grund til at tale sammen om.
Lillebror og storebror Det er blevet naturligt at byde ind på opgaver, der ligger i skoletiden eller på anden vis knytter sig direkte til de unges folkeskoleliv. I vores samfund generelt fylder uddannelse mere end dannelse i disse år, så det er ikke så mærkeligt. Vi synes bare, at vi ser mange eksempler på en lidt for stor ærbødighed overfor storebror, folkeskolen. Vores egen skoleform, som vi taler så varmt om, kan være et fremragende supplement til moderskibet, som folkeskolen kaldes hos os i Brøndby. Men hvis vi primært sælger os selv på at være det gode supplement, så indtager vi helt frivilligt rollen som lillebror, 2 | Ungdomsskolen #9 November 2017
og det er synd. Vi kunne ligeså godt vælge at indtage rollen som storebror, for når det kommer til fritid, dannelse og kultur – det som Ishøj i forrige stafet placerede som det helt centrale i ”burgeren” - så er det ungdomsskolen, der er storebror. Det skal vi turde vise i vores samarbejder med folkeskolen ved at være opmærksom på vores egen identitet og sørge for, at de opgaver vi løser for skolerne har så klokkeklart et ungdomsskoleaftryk, at det ikke kunne have været andre, der løste dem. Og vi skal turde sige nej til de opgaver, som en anden aktør kunne have løst lige så godt. Vi er ikke blinde for det pres, som opleves i nogle kommuner, men vi vil gerne stille spørgsmålet: Er det nødvendigt at byde sig til for ikke blive glemt? Eller er det nødvendigt at byde sig til for netop at blive husket?
Identitet eller elevtal? Husket, det bliver vi, når vi kaster os ud i samarbejder med udgangspunkt i vores egen identitet, når de unge kan genkende deres ungdomsskole, når de fortsat kan mærke, at i selskab med os, er det lysten, der driver værket. Vi ønsker en debat om, hvordan der fortsat kan arbejdes med vores identitet som de unges kultur- og fritidsinstitution - og ikke bare folkeskolens forlængede arm. En debat om, hvorvidt verden omkring os vitterlig har ændret sig så meget, at man hellere bruger ressourcer på med et trylleslag at hive en hel 7. årgang fra en folkeskole ind i Lara, end man bruger dem på at give plads til de, måske lidt skæve, fritidstilbud, der ingen nytte-
værdi har. Alt den fokus på elevantal og hold, som mange mener retfærdiggør vores eksistens, synes vi har gjort, at flere og flere ungdomsskoler glemmer frivilligheden og fritiden og lægger sig fast på bundne opgaver til gavn for folkeskolen og ikke til gavn for os selv.
Fritiden former fremtiden Vi tænker os godt om, når vi vælger folkeskoleopgaver til her i Brøndby. Og vi tør også godt at tænke højt, så både skoler og forvaltning er bekendt med vores overvejelser. Vi har i et par år brugt mottoet ”Lad fritiden forme din fremtid”. Med dette mener vi, at vi aktivt forsøger at bruge fritiden og frivilligheden som løftestang til skole- og uddannelsesopgaver og omvendt.
Vi skal prioritere Ja, vi bruger da vores anderledes tilgange, erfaringer og metoder til at samarbejde og løse opgaver. Men passer vi ikke på, kan der opstå en tendens til, at politikere og forvaltninger vil se os som en institution udelukkende til brug for folkeskolen og ikke som en vigtig bærer af kultur- og dannelsesopgaver for unge. Hvad afstedkommer det? Jo, en mulig sammenlægning af de to ting. Derfor er det afgørende, at vi rundt om i det danske land prioriterer rigtigt, når det kommer til skolesamarbejder. Vi bør forholde os aktivt til mængden af skoleopgaver kontra mængden af fritid og frivillighed. Stafetten sendes videre til Høje-Taastrup Ungdomsskole
Klubber med mangfoldighed og fleksibilitet Af Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse
Klubvirksomheden i ungdomsskolerne har udviklet sig væk fra de gamle kælderklubber med klassiske aktiviteter mod en bred forskellighed både hvad angår organisering og indhold – alt afhængigt af de lokale forhold og behov. Mange ungdomsskoler tilbyder i dag såvel ungdomsklubber for vores primære målgruppe som fritidsklubber for elever i 4.- 6. klasse. Men dermed er forskelligheden ikke slut. Der er klubber med en meget bred målgruppe og klubber som indgår i et led i forebyggende indsats i boligsociale områder. Samtidig skal klubberne ikke opfattes som små oaser, der lever deres eget liv. De er en del af et samlet fritidsliv, som også omfatter almenundervisning, integrationsindsatser, foreningsog kulturliv. Denne bredde fremgår af praksiseksemplerne i dette temanummer om ungdomsskolernes klubvirksomhed.
Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er torsdag den 9. november 2017. Blad 10/17 udkommer i uge 49.
I Kolding er klubben rykket ud fra kælderen og op i lyset, hvilket har gjort det muligt at tiltrække piger af anden etnisk herkomst. I Odense er hele klubområdet blevet omlagt til ungdomscentre, som samtidig fungerer som spilfordelere på fritidsområdet og indgår samarbejder og partnerskaber med en lang række andre aktører. Og i Fredensborg har en af klubberne et særligt forebyggende sigte pga. placeringen i et bestemt socialt boligbyggeri, hvor også bander er aktivt tilstedeværende. Forskelligheden fodrer også en bred personalesammensætning og en fleksibilitet til at kunne tilrettelægge strukturen, så den tilfredsstiller det lokale behov. Netop derfor er ungdomsskolelovgivningen en fantastisk ramme om klubvirksomheden. Og af samme grund er Ungdomsskoleforeningen ikke enig i pædagogernes fagforening BUPL´s forslag om at samle klubvirk-
Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Blade herudover, pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!
somhed under en og samme lov. En sådan ensretning vil begrænse mere end den vil gavne, hvilket i sidste ende vil besværliggøre mulighederne for at indrette klubber, så de både favner bredden og de særlige målgrupper i et fællesskab, der udvikler børn og unge socialt og personligt. Når det er sagt støtter vi op om intensionen om at styrke fritidsinstitutionerne og klubberne. Derfor hilser vi også den undersøgelse, som EVA har igangsat, velkommen, ligsom vi gerne bidrager konstruktivt til dens realisering. Apropos undersøgelsen peger projektleder Laura Detlefsen i Sagt ligeud her i bladet netop på et tværprofessionelt samarbejde på tværs af organiseringer og fagligheder, som en af kendetegnene ved kvalitetstilbud på fritids- og klubområdet. Heri kan vi ikke være uenige.
Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Ungfredensborg Oplag 2125 ISSN 0106-4193
Ungdomsskolen #9 November 2017 | 3
Nu får vi den Forberedende Grunduddannelse Bredt forlig reformerer det forberedende område og afskaffer egu og KUU
Af Bjarne Mouridsen
Med udgangen af juli måned 2019 ophører såvel erhvervsgrunduddannelsen (egu) som Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) med at eksistere. Det samme gælder landets produktionsskoler ligesom tilbud om almen voksenundervisning, ordblindeundervisning for voksne og forberedende voksenundervisning ikke længere vil blive tilbud unge under 25 år. Det er konsekvensen af det forlig, som Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre efter længere tids forhandlinger indgik den 13. oktober vedrørende en reform af det forberedende område. I stedet skal de unge tilbydes en ny forberedende grunduddannelse (FGU) fra og med august 2019.
Oprydning i junglen Intensionen med reformen er at ”reducere kompleksiteten, styrke sammenhængen og løfte den samlede kvalitet i uddannelsesindsatsen for målgruppen,” hedder det. Eller som undervisningsministeren udrykker det: ”Med aftalen understreger vi, at vi har ambitioner for hver enkelt ung. Vi har ryddet op i junglen af forberedende tilbud og er blevet enige om rammer, der tilsammen skal hjælpe flere unge til at blive chauffør i deres eget liv enten gennem uddannelsessystemet eller varig beskæftigelse. Vi gør det
4 | Ungdomsskolen #9 November 2017
Når de første elever starter på den nye Forberedende Grunduddannelse forsvinder såvel egu som KUU. Her elever fra KUU i København også tydeligt, hvilket ansvar kommunerne har for den unge, ligesom statens ansvar for uddannelsen står klart. Jeg er rigtig glad for, at partierne vil være med til at sikre, at flere unge får bedre muligheder for at komme godt videre efter grundskolen,” siger Merete Riisager. Ved indgåelsen af forliget fremhævede Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og de Radikale især den brede geografiske dækning, mens SF pegede på den hævede skoleydelse.
Kommunalt ansvar Aftalen er da også på visse punkter ændret i forhold til regeringens første udspil. Antallet af institutioner er øget,
og der er indbygget større fleksibilitet i den nye uddannelse. Andre elementer er fastholdt. Uddannelsen vil være af op til to års varighed, opbygget af flere niveauer og bestå af tre spor: almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse. Der er også stadig tale om, at kommunerne får det fulde myndighedsansvar for de unge under 25 år: ”Aftalepartierne er enige om, at kommunerne skal have det fulde ansvar for at gøre alle unge parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.” Hvordan kommunerne præcist vil organisere dette er ikke klart defineret,
ligesom det overlades til kommunerne selv at beslutte om de vil ”bibeholde, oprette eller nedlægge et lokalt UUcenter.”
Omkring 90 skoler
der være kommuner, der er for små til at have en skole, mens store kommuner måske vil kunne have flere. Med hensyn til finansieringen yder Undervisningsministeriet et fast grundtilskud pr. skole samt taxametertilskud, mens de resterende 65 % vil være kommunal medfinansiering.
Aftalepartierne er enige om, at den nye uddannelse skal give de unge kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. Uddannelsen skal derudover styrke deres personlige og sociale kompetencer og demokratiske dannelse
Et af de elementer, der blev forhandlet om, var derimod selve placeringen af de nye institutioner. Herom hedder det bl.a. i aftalen: ”Aftalepartierne er enige om, at undervisningsministeren efter en lokal proces opretter de nye institutioner som statsligt selvejende institutioner og godkender vedtægterne. Der oprettes i omegnen af 90 skoler, som organiseres i de selvejende institutioner, der antalsmæssigt udgør op imod en tredjedel af det samlede antal skoler.” Med andre ord bliver der altså en vist antal moderinstitutioner samt ca. en skole i hver kommune, men som det påpeges, kan
Øget fleksibilitet
En anden væsentlig ændring i forhold til det første udspil er øget fleksibilitet. Der bliver således mulighed for at skifte spor og for at inddrage elementer fra et andet spor i sit forløb, ligesom der vil blive forskellige på- og afstigningsniveauer samt løbende optag på basisniveauet. Endvidere bliver det muligt at forlænge et forløb ud over de to år. Herom hedder det: ”Varigheden af FGU kan forlænges, når særlige pædagogiske, faglige eller
personlige forhold taler herfor. Det kan være i forhold til unge, der er ramt af sygdom, har et misbrug eller på anden måde er særlig udsat, eller unge som lige mangler det sidste, for at kunne få et uddannelsesbevis.”
Ungdomsskole stadig et alternativ Endelig er der også i aftalen formuleret en erkendelse af, at det nye tilbud nok ikke er løsningen for alle, idet nogle ”vil blive vurderet til ikke umiddelbart at tilhøre målgruppen for FGU, fx fordi den unge har sociale eller personlige vanskeligheder i en sådan grad, at den unge i højere grad vil profitere af et mere specialiseret behandlingstilbud.” For nogle af disse vil særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse være relevant, men andre unges ”langsigtede interesser varetages bedst ved et skoleophold på frie fagskoler, højskoler, daghøjskoler, ungdomsskoler eller TAMU. Det kan endvidere være tale om forløb i regi af oplysningsforbund, brobygning på erhvervsskoler mv.” Der vil altså stadig være brug for alternative forløb, hvilket netop har været en af de ting, Ungdomsskoleforeningen har peget på under hele forhandlingsforløbet. Læs også sekretariatschefens klumme på side 19
Feliks på 21 ungdomsskoler Vores lille Feliks er nu 4 sæsoner gammel og passer i dag på data hos 21 ungdomsskoler. Hver dag fra 8-16 er der åbent i supporten, hvor Julie og Signe hjælper og smiler. Brugerklubben og udviklingsafdelingen, med Sebastian og Jakob, sikrer fremdrift. Og selvfølgelig, er der også rum til flere ungdomsskoler, så giv os et ring: 7027 1970
Ungdomsskolen #9 November 2017 | 5
Færre udsatte børn i SFO og klubber For få udsatte børn benytter sig af fritidstilbud, viser undersøgelse fra BUPL. Men svaret er ikke at samle alle klubber, lyder det fra Ungdomsskoleforeningen
Af Bjarne Mouridsen
De udsatte børn forsvinder fra fritidsinstitutionerne. Sådan lyder overskriften i en pressemeddelelse fra pædagogernes fagforbund, BUPL, som har undersøgt udsatte børns brug af fritidstilbud. Undersøgelsen viser, at 66 % af pædagogerne ”har kendskab til sårbare eller udsatte børn, som ikke går i SFO/fritidshjem/klub, men som ville have gavn af det”. Undersøgelsen er baseret på svar fra medlemmer af BUPL, der arbejder med de 6-18-årige og omfatter altså, som citatet ovenfor også viser, flere forskellige typer af institutioner. BUBL henviser bl.a. til skolereformen med de længere skoledage samt økonomien som årsager til, at udsatte børn går direkte hjem fra skole i stedet for at benytte sig af fritidsordning eller klubtilbud.
Tilbud gør en forskel Formanden for BUPL, Elisa Bergmann kalder resultatet af undersøgelsen dybt bekymrende, da netop de udsatte børn i høj grad har brug for fællesskabet i fritidsinstitutionerne. - Pædagogerne i fritidsinstitutionerne arbejder særligt med børnenes sociale og personlige kompetencer, og her kan vi gøre en stor forskel for alle børn. Men ikke mindst for de børn og unge, der har brug for et holdepunkt og gode rollemodeller i deres liv. Men det kræver altså, at børnene er tilmeldt
6 | Ungdomsskolen #9 November 2017
Der er brug for en styrkelse af klubområdet. Foto: UngOdense fritidstilbuddet, forklarer Elisa Bergmann. Heri er Ungdomsskoleforeningens sekretariatschef enig. - Der er ingen tvivl om, at fritidstilbud og ungdomsskoleklubber har en stor positiv effekt for udviklingen af børn og unges sociale og personlige kompetencer. Det at være en del af et fællesskab og skulle agere i forhold til andre er en god læreproces, som udsatte børn og unge kan have stor gavn af, siger Ejnar Bo Pedersen.
Brug for et løft Samme toner lyder fra klubbernes organisation, Ungdomsringen, hvor de to næstformænd Lars Holme og Thomas N. Feldborg Bruun i en fælles udtalelse skriver:
”Der er brug for, at vi løfter fritids- og ungdomspædagogikken og styrker kvaliteten i fritidstilbuddene. Udfordringerne for dagens ungdomsgeneration er mange. Mens mange unge klarer sig godt, så oplever flere unge samtidig at have svært ved at finde deres vej. Mistrivsel, psykisk sårbarhed, bandekriminalitet og radikalisering blandt unge med minoritetsbaggrund er nogen af problemerne. Her kan klubber og ungdomsskoler i særlig grad gøre en afgørende forskel for unge i udsatte positioner”. Ungdomsringen foreslår derfor, at der nedsættes en ungdomskommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi sikrer, at alle unge får en god ungdom.
Vi skal fastholde forskellighederne LU er enig i sigtet, men ønsker ikke fælles lovgivning, lyder det fra formanden for ungdomsskolelederne Af Per Nielsen, formand for Landsforeningen af Ungdomsskoleledere
Fritidsudspil fra BUPL BUPL har samtidig lanceret et nyt fritidsudspil med fire forslag på området: • En pulje på 100 mio. kr. til sociale normeringer i fritidsinstitutioner i socialt belastede områder. • Minimumsnormering i SFO: 1 pædagog til 9 børn. • Styrket lovgivning herunder samling af de fire lovgivninger på området til en klubtilbudslov samt en lovændring så fritidsinstitutioner får opsøgende og forebyggende opgaver. • En trivselskommission for børn og unges trivsel. - Vi kan da kun være enige i, at der er brug for en styrkelse af klubområdet, fastslår Ejnar Bo Pedersen, som til gengæld advarer mod at samle lovgivningerne på området. - Set fra ungdomsskolernes synspunkt er vi meget tilfredse med den store fleksibilitet, der ligger i ungdomsskolelovgivningen såvel generelt som i forhold til klubber. Ungdomsskolerne har netop mulighed for at kunne imødekomme meget forskelligartede behov på forskellige måder, hvilket også gælder i forhold til ansættelse af personale med forskellige kompetencer. Så vi siger nej tak til en ny fælles lovgivning. Læs også lederen på side 3 og hosstående kommentar fra formanden for Landsforeningen af Ungdomsskoleledere.
LU kan ikke være uenig med overskriften for BUPL´s udspil: ” Styrk børn og unge – skab bedre fritidsinstitutioner”. Hvem kan overhovedet være uenig her? Når det så er sagt, så er LU uenig, når BUPL foreslår en regelforenkling, som omfatter klubtilbud under ungdomsskoleloven. Ungdomsskoleloven bygger på en helt anden tradition. Vores klubber skal arbejde uden for murene og gerne langt væk fra en skolehverdag, så de unge oplever at blive mødt som unge og ikke elever, der har fået fri fra skole. Det giver en helt anden mulighed for at arbejde forebyggende, med meget udsatte, men også med det almindelige unge menneske, der bare har brug for at blive mødt i et ligeværdigt fællesskab med andre unge og voksne. Ungdomsskoleklubben sikrer en større diversitet i tilbuddene til vores unge mennesker. Med ungdomsskoleklubberne og denne lovgivning har kommunerne et rigtig godt værktøj, som de måske bare ikke helt har øje for alle steder. Så lad os derfor bruge BUPL’s oplæg som løftestang for en markedsføring af vores egen klubvirksomhed og lad os beholde ungdomsskoleklubberne under ungdomsskolelovgivningen. Men BUPL har fat i de helt rigtige argumenter i deres udspil. Jeg vil derfor opfordre landets ungdomsklubber til at læse udspillet grundigt igennem. Og så være stolte af, at vores klubber i stor udstrækning allerede er godt kvalificeret i arbejdet med de unge. Vores klubber er et frirum, hvor vi oplever, at der er plads til de udsatte unge, da vores klubber oftest er kontingentfri eller har en meget lav brugerbetaling. Vores klubber evner også at inddrage samtlige unge på tværs af mange skel (sociale, etniske m.fl.) i ungdomsskolens øvrige undervisningsforløb og fritidstilbud. Den enkelte unge oplever succes og samvær med ligestillede unge og engagerede ansatte, de er medskaber af deres eget ungdomsliv, de får brugt nogle andre intelligenser end de boglige, de deltager i aktiviteter uden nationale mål og/eller andre test i et stressfrit samvær. Kort og godt: De unge vokser i vores ungdomsskoleklubber. Så de store uenigheder ser jeg ikke. Vi skal bare fastholde forskelligheder i landets samlede klubtilbud. LU frygter, at en samlet lovgivning kun giver en løsning og en metode til det pædagogiske arbejde. Med politisk velvilje burde BUPL gode udspil kunne implementeres i børn og unges fritidsinstitutioner. Så lad os samle alle vores gode fælles kræfter for at få skabt den nødvendige politiske prioritering af dette meget vigtige område.
Ungdomsskolen #9 November 2017 | 7
Tætte relationer er nødvendigt Det kræver en særlig pædagogisk indsats at drive klubvirksomhed i et socialt boligbyggeri, hvor også bander gør sig gældende
Af viceungdomsskoleinspektør Jesper Lange, Ungfredensborg.
Ungdomsklubberne i Ungfredensborg retter deres aktivitet mod unge fra 7. klasse til det 18. år. I ungdomsklubberne flytter fokus fra voksenstyrede aktiviteter til samværsformer. De unges udsyn vokser, og de skal tage stilling til studievalg, erhverv, karriere og kærester. Medarbejderen i ungdomsklubberne skal kunne kommunikere i øjenhøjde med de unge på en anerkendende og værdsættende måde.
Forpligtende fællesskab En vigtig del af moderne klubarbejde er medlemmernes medindflydelse på rammer, aktiviteter, relationer, organisering af hverdagen og kulturer. Ungdomsklubberne skal fungere som naturlig medskaber af den udvikling og læring, som ungdomsskolen giver de større børn og unge. På den ene side skal det pædagogiske tilbud have et tydeligt udgangspunkt i den ungdomskultur, der udspiller sig i den enkelte klub og lokalområdes herog-nu situation. På den anden side skal klubben, dens ledelse og medarbejdere samtidig have noget at byde på, der udfolder, udfordrer og skaber nye interesser og motivation til personlig udvikling og socialt fællesskab.
Empati en kernekompetence Selvom større børn og unge er i færd med at løsrive sig fra forældre og an8 | Ungdomsskolen #9 November 2017
dre voksenautoriteter i deres bestræbelser på at lære at være unge, har de stadig behov for oplevelser, vejledning og tryghed i hverdagen. Det kan være svært at finde ro og glæde i en verden fuld af krav og forventninger, når man er ung og sårbar. Ordet empati kan virke lidt slidt, men grundlæggende er det kernekompetencen hos den ungdomsklubansatte, hvis relationen skal fungere. Den ansatte skal besidde en evne til at sætte sig ind i, hvilke storme og stilstande, der hærger omkring den unges selvværd, bevidsthed og sociale liv, før der ”klappes, kritiseres eller afsættes grænser”. Relationens ligeværd og respekt er betinget af, at den unge overordnet fornemmer, at den voksne lytter og finder den unges meninger vigtige. For andre unge kan ungdomslivet være en skræmmende eller uoverkommelig udfordring – enten konstant eller periodevis. For denne gruppe er den lokale ungdomsklub en vigtig base, der kan danne ramme for at skabe bærende relationer til jævnaldrende og voksne og mulighed for at træne selvstændighed og integritet. Eller kort og godt: Livsmestring.
Socialpædagogisk arbejde En stor del af de unge, der bruger ungdomsklubberne i Ungfredensborg, er unge, der kan udfordre den normale pædagogik. Her kan der være tale om unge, der gennem deres opvækst
eller gennem skolegang og institutionsliv ikke har følt sig set, mødt og forstået. For disse unge vil der den første lange periode i ungdomsklubben være behov for at føle sig tryg ved de ansatte. At lave ting sammen, som er varmegivende, og som ikke kræver, at der bliver talt om ”problemer”. Langt de fleste af de unge, der udfordrer den gængse pædagogik, har brug for en anden relation og en ny kontekst. Det kræver tålmodighed, tid og ressourcer at arbejde på denne måde, men vi tror på, at det er vejen at inkludere alle i det ”store fællesskab”.
Dilemmaer I alle ungdomsklubberne står vi tit med dilemmaet: Er vi godt nok klædt på til den (social-)pædagogiske udfordring de unge i udsatte positioner giver os? Har vi de tilstrækkelige uddannelser og kompetencer? Skal vi lade os ”presse” til af at have fokus på antallet af unge, der kommer i ungdomsklubberne, eller også kigge på hvem det er, der kommer? I ungdomsklubberne i Fredensborg, Humlebæk og Nivå Cafe har vi en åbningstid på 20 timer. Det betyder, at de fleste ansatte er ansat 15 timer, men er det attraktivt nok til at tiltrække medarbejdere, der kan løse sådan en opgave? Vi arbejder på at lave mere attraktive stillinger – evt. i form af en kombination med fritidsklub og skole.
Drenge/piger
Vi er af den overbevisning af tværprofessionelt samarbejde er en vigtig del af det ungdomsklubpædagogiske arbejde.
Klub2990 Klub2990´s placering i Nivåhøj giver medarbejderne en særlig indsigt i unge, som lever en gadeorienteret livsstil og ikke benytter ordinære klub- og fritidstilbud. Deres relation til de unge gør, at de unge vil benytte Klub2990, ligesom det spiller ind, at det er et gratis tilbud. De unge har typisk udfordringer, som kræver en pædagogisk indsats. Derfor arbejder medarbejderne målrettet med at udvikle de unge. De unge har behov for at lære, hvordan de agerer hensigtsmæssigt i sociale sammenhænge. Medarbejderne skal af den grund påtale de unges adfærd og lære dem velsete handlemønstre. For flere unge er det uvant at blive hørt og involveret i beslutninger. I Klub2990 får de unge medindflydelse og ansvar, som giver dem demokratiforståelse og en oplevelse af at være ligeværdige medborgere. Medarbejderne skal udfordre de unges selvforståelse. Det får de unge til at reflektere over deres valg i livet, såsom at tage afstand fra kriminalitet og i stedet dyrke sunde fritidsinteresser. De unges omgangskreds er ofte afgrænset til boligområdet. Det betyder, at gruppen af unge nemt lukker sig om sig selv. Derfor skal medarbejderne i Klub2990 have skærpet fokus på
at få de unge ud i det omkringliggende samfund.
Lokalområdet De uroskabende unge har ofte et dårligt ry blandt boligområdets øvrige beboere og er anledning til utryghed. Et vigtigt aspekt i medarbejdernes arbejde er derfor at forbedre relationen mellem de unge og beboerne. Størstedelen af de unge i det udsatte boligområde kan karakteriseres som sårbare i forskellig grad. De kommer ofte fra hjem med manglende forældreoverskud og indtjening fra offentlig forsørgelse. Flere af de unges forældre er flygtet og har krigstraumer, hvorfor de har svært ved at opdrage og støtte deres børn i almindelighed. Hovedparten af de unge har anden etnisk baggrund end dansk og er drenge. Dette betyder, at en af kerneopgaverne er at styrke de unges kompetencer – dette gælder de personlige kompetencer og samværskompetence. Et af målene for Klub2990 er at arbejde på at inkludere en blanding af uroskabende unge og mere velfungerende unge. En klub med udelukkende uroskabende unge er uhensigtsmæssigt. I værste tilfælde kan det skubbe de unge længere ud i kriminalitet og forstærke deres marginalisering og afvigeridentitet. I Ungfredensborg arbejdes der på at ”blande” alle Nivås unge på sigt i en fælles ungdomsklub, men vi ved, at det kan blive en kæmpe udfordring. Det bliver det lange seje træk.
Erfaringer siger, at det er en udfordring at tiltrække og fastholde piger. En årsag er, at forældre kan være utrygge ved, at deres piger kommer i Klub2990 domineret af det modsatte køn. En anden årsag er, at drengene kan have tendens til at udelukke pigerne fra fællesskabet. For at imødekomme den problematik er Klub2990 kun åbent for piger om onsdagen. Vi skal være opmærksomme på at tilpasse Klub2990 til piger. Her virker det godt at gå i dialog med forældrene, så de får afmystificeret værestedet og lærer personalet at kende, ligesom det virker appellerende for pigerne og deres forældre, hvis Klub2990 tager særlige hensyn til dem.
Den aktuelle situation Situationen i Nivå er, at Loyal to Familia (LTF) har åbnet en afdeling, som nu ligger ca. 50 meter fra Klub2990. Det gør, at klubbens unge i alderen 15-20 år er meget udsatte, da LTF er interesseret i dem og vil have dem til at arbejde for sig. De lokker dem med penge og fornøjelser. Udfordringen betyder, at Klub2990 har intensiveret med udvidet åbningstid, flere personaleressourcer, de unge over 18 år må komme i klubben, fokus på det opsøgende, oprettelse af fodboldhold på frivilligt initiativ, skærpede møder med UU, SSP, den boligsociale helhedsplan Nivå Nu m.v. Arbejdet med de unge i Klub2990 kræver, at man er dygtig til det relationspædagogiske arbejde – kun medarbejdere med nære og tætte relationer til de unge er lykkes. At opbygge relationer tager tid – måske netop især i det område. Ungfredensborg har fire klubtilbud: Alexandra House midt i Fredensborg by, Ung3050 i Humlebæk, Nivå Café og Klub2990, som er placeret midt i det udsatte boligområde Nivåhøj.
Ungdomsskolen #9 November 2017 | 9
Fra lokale klubber til bydækkende ungdomscentre I forbindelse med overgangen fra tre til én ungdomsskole i Odense Kommune, er ungdomsskolernes 35 fritids- og ungdomsklubber omlagt til 10 ungdomscentre. Det har betydet en ny tilgang til det fritidspædagogiske arbejde Af Lene Vahl-Møller, Damir Balalic og Ronni Schønnemann, UngOdense
Odense Byråd besluttede i 2016 at omlægge ungdomsskole- og klubtilbuddet i Odense Kommune. Tre ungdomsskoler blev fusioneret til én, og de 35 lokale fritids-og ungdomsklubber blev omlagt til 10 ungdomscentre, som skulle tilbyde aktiviteter bredt til hele byens børn og unge. Samtidig blev der besluttet et nyt SFO2 tilbud for 4. klasses elever, som skulle ligge i folkeskolen.
Måsætningen I de nye ungdomscentre, som åbnede dørene i august 2017, skal der skabes et stærkt og sammenhængende fritidstilbud for børn og unge mellem 11 og 18 år. Ungdomscentrene skal udgøre en platform, der er med til at styrke børn og unges sociale og personlige kompetencer, og som skal forberede dem til en tilværelse som aktive deltagere i samfundet. Vi er i gang med at udfolde det nye fritidstilbud, og vi har en målsætning om at skabe et fritidstilbud, hvor der er fokus på unges motivation og interesser – og hvor der er attraktive læringsaktiviteter og plads til alle.
Forskellige temaer Ungdomscentrene er placeret mere centralt end tidligere, og dermed er der også en del unge, som oplever at have fået længere til deres fritidstilbud. Derfor er der en forventning om, 10 | Ungdomsskolen #9 November 2017
at både kvalitet og indhold har stærkt fokus på de unges egne ønsker og projekter for at blive så attraktive for den enkelte unge som muligt. Dette betyder samtidig, at kommunikationen og formidlingen af ungdomscentrenes aktiviteter i højere grad end tidligere er afgørende for at tiltrække børn og unge til tilbuddet. De 10 ungdomscentre tilbyder aktiviteter, som er tonet efter forskellige temaer. Det betyder, at man fx i et ungdomscenter i særlig høj grad vil have fokus på teknologi og innovation, mens man i andre ungdomscentre vil have fokus på outdoor-liv, musik, bæredygtighed eller kultur og sundhed.
Kobling til fritidsundervisning Fritidsundervisningen er tæt koblet til alle ungdomscentrene, hvor en del af undervisningen også foregår. Det giver stor mulighed for at ”få det hele til at spille sammen” og er i høj grad medvirkende til at styrke fagligheden og paletten af muligheder i det enkelte center. På den måde styrkes den faglig tyngde, kvaliteten og læringsudbyttet i det samlede tilbud, ligesom ungdomscentrenes brede palet af aktiviteter, i højere grad end tidligere, appellerer bredt til byens børn og unge.
Rum til unges egne projekter Et vigtigt fokus i de nye ungdomscentre, er at understøtte børn og unges
egne projekter. Det kan fx være at oprette en forening, søge penge til et projekt, et kulturfremstød eller lignende. Eksempelvis har en gruppe unge søgt penge i en kommunal pulje til lokale aktiviteter. De fik 50.000 kr. til opførelsen af en svævebane i deres lokale park. Et andet eksempel på, hvordan ungdomscentrene understøtter børn og unges egne projekter, er Initiativpuljen, som er en pulje med økonomi til børn og unges egne initiativer, og som skal planlægges og afholdes af børn og unge selv.
Frivillighed og samskabelse Der er i ungdomscentrene et stort fokus på systematisk at involvere relevante lokale samarbejdspartnere i opgaveløsningen, fx civilsamfund, foreninger, boligorganisationer, skoler mm. Det tilfører kvalitet, sammenhæng og større nuancer i det samlede fritidstilbud, hvilket erfaringer viser er til gavn for målgruppen af børn og unge. Ved eksempelvis at invitere foreningslivet ind i ungdomscentrene, skabes der nye muligheder for at tilbyde anderledes og attraktive aktiviteter. Fx når Harry Potter-foreninger fast laver aktiviteter i et ungdomscenter, skabes der rammer som gør det muligt at koble de frivilliges og ungdomscentermedarbejderes særlige kompetencer i aktiviteterne. Det giver muligheden for, at ungdomscentret indgår med fx
De 10 ungdomscentre har forskellige temaer og forskellige aktiviteter kreative værkstedsaktiviteter og sjove events, der er tilgængelige for unge i hele byen.
Kortlægning af børn og unges fritidsaktiviteter Ungdomsskolen er forpligtet til at være tilstede på alle 34 folkeskoler i Odense. Ligesom man skal være til stede ude i lokalområderne og samarbejde med lokale kommunale aktører, frivillige foreninger, borgere og boligsociale helhedsplaner. I den forbindelse har hvert ungdomscenter et Fritids- og Forebyggelsesteam tilknyttet, der skal være ungdomscentrets bindeled til lokalområderne. Fritids- og Forebyggelsesteamene er ugentligt tilstede på alle folkeskoler i Odense, hvor de gennemfører fritidsundersøgelser fra 4.
til 9. årgang med henblik på at skabe overblik over elevernes deltagelse i fritidsaktiviteter. Gruppen af børn og unge, som ikke går til noget i deres fritid, bliver individuelt vejledt om mulighederne for at få en aktiv og meningsfuld fritid. Den seneste undersøgelse blandt de ca. 9.000 børn og unge viser, at ca. 22 % ikke går til noget i deres fritid. Gennem den individuelle vejledning lykkedes det sidste år at få en tredjedel af dem ind i en aktivitet.
Partnerskabsaftale skal hjælpe udsatte Fritids- og Forebyggelsesteamene har et særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner og grå-zonebørn gennem Fritidsvejledning Uden Grænser, som er en særskilt håndholdt forebyg-
gelsesindsats. Indsatsen tilpasses det enkelte barn, der henvises af en fagprofessionel og visiteres ind til indsatsen. Fritidsvejledere hjælper ca. 150 af disse børn og unge ind i de positive fællesskaber om året. Denne opgave er meget ressourcekrævende, og derfor har UngOdense indgået en partnerskabsaftale med Red Barnet om projektet ”Plads til alle”, hvor Red Barnet vil rekruttere frivillige følgevenner til de udsatte børn og unge, som har behov for kontinuerlig ledsagelse til en aktivitet. Over tid skal det blive til 70 frivillige følgevenner, som vil gøre det muligt for ungdomsskolen at hjælpe langt flere børn og unge i udsatte positioner fremadrettet.
Ungdomsskolen #9 November 2017 | 11
Nu kommer både pigerne og forældrene Klubtilbud i udsat boligområde i Kolding har langt større tilslutning og opbakning efter at være flyttet ”over jorden”
Af afdelingsleder Ahmad Nasser, Ungdomsskolen Kolding
Fritids- & ungdomsklubben i Skovparken – Koldings næststørste boligafdeling – har oplevet en stor tilslutning af såvel drenge som piger både i fritidsklubben og ungdomsklubben. Baggrunden er, at klubben i december 2016 blev fysisk flyttet fra et kælderrum under den lokale børnehave og op over jorden, et centralt sted i det særligt udsatte boligområde. Vi så det som en oplagt mulighed for at få en ny start på vores klubtilbud.
Flere piger Flytningen har haft en stor betydning for især pigerne i området. Tidligere kom pigerne ikke ned i klubben i kælderen. Den var ”for farlig”, mente nogle forældre i området. Med de nye lokaler over jorden håbede vi på, at en håndfuld piger ville få lov til at komme i klubben. Vi blev overrasket over pigernes og forældrenes opbakning til den nye klub. I dag oplever vi, at klubbens brugere fordeler sig ligeligt mellem drenge og piger. Vi er rigtig glade for, at pigerne nu er begyndt at komme i klubben. Til vores klubrådsmøder med de unge, har pigerne gjort os opmærksomme på, at vi skulle ud at investere i nye spil og aktiviteter, som retter sig mere til pigerne. 12 | Ungdomsskolen #9 November 2017
Teambuilding ved klubben, hvor børnene fik udfordret hinanden
Synlighed i området En klub over jorden med flere unge giver mere larm til gene for naboerne. Derfor har klubmedarbejderne i samarbejde med deres leder lagt en strategi for, hvordan de samarbejder med naboerne, inddrager de unge og deltager aktivt i områdets aktiviteter. Vi har bl.a. inviteret beboerne i området ind i klubben. Mange har været forbi klubben for at se de nye lokaler, og vi tror på, at det er med til at sprede det gode budskab om, at klubben er et godt sted at sende deres unge hen.
Engagerede forældre Vi har ligeledes oplevet en større
opbakning fra forældre til at være frivillige til nogle af de arrangementer, som bliver afholdt. Et eksempel er, at vi skal afholde 8 gange ”Sjov lørdag” fra oktober 2017 til maj 2018, hvor der skal bruges frivillige forældre til de forskellige aktiviteter. I skrivende stund har vi 17 forældre, som har skrevet sig på listen - en stigning på 100 %.
Tættere samarbejde med andre aktører Integration kræver samarbejde, og den større synlighed har positioneret os som en central samarbejdspartner i området. Vi har fået et endnu tættere samarbejde med nogle af de andre
Aktivitet i fritidsklubben, hvor børnene kan udforske deres kreative evner
aktører i området – især Børnekontakten, som er et tilbud for børn i alderen 6-10 år. Sammen har vi fokus på, at børn og unge i Skovparken får nogle gode oplevelser i deres ferieperioder. Det er desværre ikke alle børn og unge, som kommer på ferie med deres forældre. Derfor tilbyder vi aktiviteter, hvor fokus ligger på motion, miljø, og kul-
turelle oplevelser, da vi mener, at det er vigtigt, at alle børn får muligheden for at kunne vende tilbage til skolen og fortælle om nogle gode oplevelser fra deres ferie. PS: Den 6. december 2017 vil vi afholde 1 års fødselsdag i vores klublokaler. Her er alle velkommen til at komme forbi.
Ungdomsskolen Kolding har tre forskellige klubtyper: • 6 kontingentbetalte fritidsklubber for elever i 4.- 6. klasse • 7 gratis ungdomsklubber for alle kommunens unge fra 7. klasse og til 18 år • 16+ klub i Vamdrup for unge, der er gået ud af folkeskolens 9. klasse og op til 25 år. Skovparken er Koldings næststørste boligafdeling med 551 boliger og ca. 1500 beboere. Boligområdet Skovvejen/Skovparken er med på listen over særligt udsatte boligområder, som tæller 25 almene boligområder fordelt på 16 kommuner.
Rejs med BENNS på Studietur Oplev det pulserende storbyliv.
New York inkl. fly + overnatninger
fra kr.
4.795 pr. person 7 dage / 5 nætter
Andre rejsemål: Paris, fly, 5 dg/4 nt ........................ Amsterdam, fly, 4 dg/3 nt ............ Dublin, fly, 5 dg/4 nt ...................... Krakow, fly, 5 dg/4 nt ...................
fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.
1.965,1.475,1.895,1.790,-
Priser pr. person i flersengsværelse på hostel
Vi skræddersyr jeres studietur Ring 65 65 65 63
group@benns.dk
benns.dk/studietur
Ungdomsskolen #9 November 2017 | 13 STAMP AIRFRANCE-KLM DELTA Nº dossier : 2009044E Date : 16/04/09 Validation DA/DC : Validation Client
Ny viden skal kvalificere debatten om fritids- og klubtilbud EVA er i gang med at undersøge vores fritids- og klubtilbud – bl.a. med afsæt i fem kendetegn ved kvalitet Af projektleder Laura Detlefsen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
I Danmark har vi en lang tradition for, at vores børn og unge går i fritidshjem, SFO og klub. Forløberen til de første fritidshjem ser allerede dagens lys i 1800-tallet, og de første fritidsog ungdomsklubber bliver oprettet i 1920’erne. Tilbuddene udspringer af et socialpædagogisk sigte på at skabe bedre forhold for børn og unge i udsatte positioner.
Fra de få til alle Det socialpædagogiske arbejde præger fortsat fritids- og klubområdet, men i årenes løb har tilbuddene ændret sig fra at være tilbud for de få og udsatte til i dag at være almene tilbud til alle børn og unge, der bl.a. har fokus på at understøtte inkluderende fællesskaber, demokratisk dannelse og det at lære at mestre livet. Samtidig er fritids- og klubtilbuddene gået fra at være tilbud, der adskiller sig fra skolen – som en del af børnenes frie tid – til i dag at være tilbud, der lapper ind over og bliver tænkt i samspil med læring i skolen.
Igen under forandring Ud over disse forandringer er fritidsog klubtilbuddene netop nu under yderligere forandring. Bl.a. fordi skolereformens længere skoledage kan afkorte den tid, som børn og unge tilbringer i fritidshjemmet, SFO’en eller klubben. Det har medført en debat om den pædagogiske kvalitet i tilbuddene og
14 | Ungdomsskolen #9 November 2017
en opmærksomhed på, om børn og unge nu i højere grad fravælger dem og ikke mindst på, om der er en social skævhed i fravalget.
Undersøgelse af brugen Til at kvalificere debatten mangler vi imidlertid aktuel viden at stå på. Derfor har Undervisningsministeriet bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en undersøgelse af børns og unges brug af fritids- og klubtilbud. Helt konkret ser vi på udviklingen i, hvor mange børn og unge, der er indskrevet i fritids- og klubtilbuddene, og vi undersøger årsager til at vælge eller fravælge dem. Vi ser også på indholdet i og kvaliteten af tilbuddene, hvor vi observerer praksis rundt omkring i landet og interviewer både ledere og medarbejdere og frem for alt børnene og de unge selv om, hvordan de oplever hverdagen og kvaliteten i deres fritidshjem, SFO’er og klubber.
Forskningen Vi står dog ikke på helt bar bund. For at skærpe vores blik forud for besøgene har vi kigget nærmere på, hvad skandinavisk faglitteratur og forskning peger på, når det gælder høj kvalitet i fritids- og klubtilbud. På den baggrund kan vi udlede, at der er fem kendetegn ved kvalitet, der går på tværs af spændet mellem fritidshjem, SFO’er og ungdomsklubber.
Fem kendetegn Højkvalitetstilbud er kendetegnet ved, at de: • skaber gode betingelser for, at børn og unge kan indgå i inkluderende fællesskaber med plads til alle. Her er det væsentligt, at aktiviteterne i fritids- og klubtilbuddene tager udgangspunkt i det børnene og de unge er optagede af, fordi det fremmer muligheden for, at alle kan deltage og føle, at de hører til. • giver mulighed for fri tid med plads til børns og unges spontane legende samvær. Personalet spiller dog en væsentlig rolle i at støtte det legende samvær og som en del af det også børnenes og de unges læreprocesser, der bl.a. handler om at udvikle sociale kompetencer til at indgå i fællesskaber. • giver børn og unge medindflydelse på indholdet og organiseringen af fritids- og klubtilbuddene. Det kan ske ved, at børnene og de unge gennem forskellige kanaler, som fx børne- og ungemøder, kan komme med alternativer til den hverdag, personalet stiller til rådighed og som en del af det prøver sig frem og oplever konsekvenserne af selv at forvalte deres tid og valg. • understøtter, at personalet systematisk indsamler og deler viden med hinanden om børnenes og de
•
unges trivsel og perspektiver på hverdagen og bruger den viden som afsæt for at udvikle praksis. har et tværprofessionelt samarbejde, fordi børns og unges deltagelse, trivsel og udvikling har stor betydning hele dagen og går på tværs af professionelle opdelinger, organiseringer og fagligheder. Det handler både om et samarbejde med lærere i skolen og om et bredt samarbejde med andre aktører som fx forvaltninger, idrætsforeninger mv.
Strukturelle forhold Ud over de fem kendetegn ved kvalitet i fritids- og klubtilbud, som litteraturen tegner et billede af, findes en række strukturelle forhold, der ifølge forskningen har betydning for kvalitet mere bredt inden for dagtilbuds- og skoleområdet. Disse forhold kan formodes også at have betydning for kvaliteten i fritids- og klubtilbud, selvom de ikke er tilstrækkeligt belyst i den fremsøgte litteratur, der ligger til grund for kvalitetskendetegnene. De strukturelle forhold handler om, at henholdsvis normering og gruppe- eller klassestørrelse, fysiske rammer, personalets uddannelse/efteruddannelse samt den pædagogiske ledelse kan have betydning for kvaliteten. Vi glæder os til på baggrund af den samlede undersøgelse at få en dybere indsigt i udviklingen af børns og unges
brug af fritids- og klubtilbud, og i hvad der kendetegner høj kvalitet i tilbuddene – ligesom vi glæder os til at dele
resultaterne af undersøgelsen, når den udkommer i starten af 2018.
Sådan gør vi Undersøgelsen ’Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud’ indeholder forskellige elementer og baserer sig på flere datakilder: Udviklingen i børns og unges indskrivelse i fritids- og klubtilbud I denne analyse undersøger vi, om andelen af børn og unge, der er indskrevet i fritids- og klubtilbud, er steget eller faldet efter indførelsen af folkeskolereformen. Analysen benytter sig af data fra folkeskolereformens følgeforskningsprogram. Ud over at analysere den generelle udvikling i børns og unges indskrivelse i fritids- og klubtilbud, undersøger vi udviklingen for forskellige udvalgte grupper af børn og unge. Analysen kan pege på, om der er bestemte grupper, der i højere eller mindre grad er indskrevet i fritids- og klubtilbud efter indførelsen af folkeskolereformen. Årsager til at fra- og tilvælge SFO, fritidshjem og fritidsklub Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i 0.-6. klasse, der skal bidrage med viden om årsagerne til fra- og tilvalg af fritidstilbud. For at få de unges perspektiv på fravalg af klubtilbud, gennemfører vi desuden fokusgruppeinterview med unge, der ikke går i klub. Indholdet i og kvaliteten af fritids- og klubtilbud Gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt SFO-, fritidshjems- og klubledere belyses de organisatoriske og indholdsmæssige forandringer, der er sket i fritids- og klubregi siden folkeskolereformen samt disse tilbuds arbejde med at skabe kvalitet i den pædagogiske praksis. Derudover belyser spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre deres oplevelse af kvalitet i tilbuddene. Endelig gennemfører vi besøg i fritids- og klubtilbud med observation af aktiviteter og interview med ledere, medarbejdere samt børn og unge om deres oplevelse af indhold og kvalitet i deres SFO’er, fritidshjem eller klubber.
Ungdomsskolen #9 November 2017 | 15
Viborgmodellen Samarbejde og fælles ejerskab har gjort intensivt læringsforløb til en succes i Viborg
Af afdelingsleder Lene Lundsberg Gade, Viborg Ungdomsskole
Viborg Ungdomsskole har i uge 37, 38 og 39 været en del af det nationale intensive læringsforløb, Læringslokomotivet. Læringslokomotivet er et projekt, som ungdomsskolerne - og dermed kommunerne - kunne ansøge om at deltage i. Kommunerne kunne bidrage med økonomi og ressourcer for at projektet kunne gennemføres, og samtidig er Læringslokomotivet støttet af Egmont Fonden.
En kommunal investering Donationen fra Egmontfonden dækker 45 % af det faktiske budget, der blev anbefalet til afvikling af Læringslokomotivet. De resterende udgifter ville i nogle tilfælde ligge hos folkeskolerne, men i Viborg Kommune har man valgt, at folkeskolerne, der sender elever af sted på forløbet, skal friholdes for denne udgift. Den betaler kommunen. Ret tidligt i planlægningsfasen meldte skolechef Chris Rævsgaard fra Viborg Kommune ud, at dette var en indsats, der rakte ud over folkeskolen. Det er kommunens holdning at understøtte folkeskolens arbejde i forhold til at løfte de enkelte elever, og at kommunen kunne lære af projektet og dermed forhåbentlig tage delelementer ud af denne læring og bruge det i praksis på længere sigt. Det skulle derfor ikke være en udgift, der påhvilede de enkelte skoler. Læ16 | Ungdomsskolen #9 November 2017
Dagen var delt op med faglig undervisning og fælles aktiviteter, hvor der blev arbejdet med de 7 karaktertræk. Her fx ”Bedst sammen” ringslokomotivet var og er en særlig indsats, der rækker ud over folkeskolen.
Medejerskab Det har betydet utrolig meget for samarbejdet og opbakning til projektet, at kommunen har påtaget sig det økonomiske ansvar. På denne måde havde skolerne ikke en økonomisk, men en praktisk forpligtelse. En forpligtelse til at udpege de mulige kandidater blandt deres elever samt afsætte den nødvendige tid til samarbejdet og efterforløb.
For ungdomsskolen har det helt konkret betydet, at vi hele vejen igennem kun har mødt engagerede, motiverede og meget velvillige skoleledere og lærere. De har villet dette lige så meget som os. Der har ikke været en mentalitet om, at vi leverede en ydelse, men derimod at dette var et projekt, vi var sammen om. Nemlig at løfte de unge fagligt, social og personligt.
Efterforløb og samarbejde Der har altså helt fra start været en stor opbakning og stor interesse for projektet. Vi har som ungdoms-
Efter overleveringssamtalerne var der fælles spisning for forældre, elever og lærere med bl.a. overrækkelse af diplomer
Den første elevsamtale fandt sted på besøgsdagen og både lærere og elever gav udtryk for, at det var en god oplevelse. Vi har store forventninger til resultatet af de kommende 7 samtaler. Elevens kontaktlærere på campen besøger eleven, inden for den næste måned og deltager i én af elevsamtalerne.
Overleveringssamtaler skole og ansvarlig for projektet hele tiden italesat i kommunikationen med skolerne, at vi godt ved, at det vi kan og gør i Læringslokomotivet kun har effekt, hvis det bakkes op af hjemskolerne. Hos os fik eleverne et boost på det faglige, sociale og personlige, men det er hjemme på skolerne – hos egne lærere – at det lange seje træk skal tages. Det har skolerne og lærerne støttet 100 % op om. Samarbejdet har jf. projektbeskrivelsen været delt op i tre dele; lærerbesøg på campen, makkerordning og elevsamtaler.
Besøg på campen
Makkerordning
Elevsamtaler
For at sikre, at eleven og klassen oplever at være ”tætte” på trods af den fysiske afstand, blev der etableret en ”makker-ordning” med en elev hjemme fra klassen. Der har været kontakt tirsdag og torsdag mellem eleven på campen og makkeren i klassen via Padlet. Derudover har makkeren i klassen hver fredag skulle fremlægge for den øvrige klasse, hvad camp-eleven oplevede. Denne ordning skulle gøre det nemmere for eleven at vende tilbage, idet klassekammeraterne får bedre forudsætninger for at følge eleven og forstå de nye kompetencer og ressourcer, han/hun vender tilbage med. Dette har kontaktlæreren på hjemskolen suverænt committet sig til.
Eleven på campen fik desuden besøg af sin lærer fra hjemskolen under forløbet. Formålet med besøget var, at læreren får et indblik i elevens læringsproces og en indsigt i undervisningsmetoderne på campen. Derudover havde læreren den første af otte elevsamtaler med eleven. Også her blev vi overvældet af den interesse og opbakning, vi blev mødt med. Næsten alle skoler sendte både dansk- og matematiklæreren, og flere spurgte, om der blev afholdt flere besøgsdage, så de kunne sende de øvrige overbygningslærere på besøg.
Som en del af efterforløbet skal elevens kontaktlærer hjemme på skolen have 8 elevsamtaler ud fra logbogen. Det har været helt utroligt, så engageret lærerne er gået ind i opgaven. Vi afholdt et informationsmøde umiddelbart før campen, hvor vi havde inviteret elevernes forældre og kontaktlærere. Her blev lærerne introduceret til makkerordning og efterforløbet omkring elevsamtaler. Ingen stillede spørgsmål ved tidsforbrug eller værdien i dette. Dette var på alle skoler aftalt som en del af arbejdstiden for lærerne. Vi havde, da vi kendte elevgruppen, skrevet til de deltagende skoler vedrørende omfanget af opgaver og tidsforbrug i forbindelse med at have en elev på Læringslokomotivet.
I forbindelse med overlevering af elevens faglige, sociale og personlige udbytte af campen til lærere og forældre valgte vi i Viborg at afholde en samlet ”forældre-samtale” om eftermiddagen den anden sidste dag på campen. Igen var næsten alle skoler repræsenteret med mere end én lærer. Det fungerede rigtig godt, at forældre, elev og lærere sammen fik overleveret elevens udbytte. Det skabte en fælles ramme at tale fremtidige mål og opmærksomhedspunkter ud fra. Samtidig gav det forældrene og eleven en oplevelse af et tæt samarbejde mellem os og skolerne. Forud for campen var vi blevet mødt med nogle bekymringer fra forældreside. ”Hvad så, når de kommer tilbage til skolen?” Ingen forældre sad med den bekymring efter samtalerne.
Vidensdeling Vi vurderer, at den store interesse for og opbakning til Læringslokomotivet i høj grad skyldes den overordnede kommunale interesse og et ønske om tage læring til sig på de enkelte skoler. Vi er i fællesskab lykkedes med at skabe et fælles ejerskab for projektet. Interessen for Viborg Ungdomsskoles Læringslokomotivs undervisningsmetoder og særligt arbejdet med elevernes mindset gennem de 7 karaktertræk har gjort, at vi allerede i projektets år et vil forsøge at lave en kommunal vidensdelingsdag for kommunes lærere. Ungdomsskolen #9 November 2017 | 17
Møder om FGU Ungdomsskoleforeningen har i tiden lige efter indgåelsen af forligsaftalen om den nye Forberedende Grunduddannelse deltaget i flere møder herom. Møder har været afholdt såvel i Undervisningsministeriet som med forskellige samarbejdspartnere med det formål at afklare ungdomsskolernes muligheder i forhold til såvel den nye uddannelse som initiativer i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.
Skoleledernes årsmøde Ungdomsskoleforeningens sekretariatsledelse, Ejnar Bo Pedersen og Mads Søndergaard Thomsen deltog i Skoleledernes årsmøde i Aalborg d. 2.-4. november. Overskriften for mødet var ”Folkeskolen. Vores. Hele Livet”, og der var bl.a. oplæg ved undervisningsminister Merete Riisager.
Årsmøde og kongres Apropos årsmøder deltager Ejnar Bo Pedersen i Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde d. 16.-17. november og i Uddannelsesforbundets kongres d. 17. november. Endelig kan det nævnes, at KL holder Uddannelsestræf d. 22. november og Uddannelsesforbundet Storkursus d. 22.-25. november.
Møde om administrationssystemer Ungdomsskoleforeningen inviterer mandag den 13. november til et gratis medlemsarrangement, hvor både Apricore, IST og Uno Systems vil præsentere deres administrationssystemer. Målet er, at ungdomsskolerne på denne måde kan afgøre hvilket administrationssystem, der kan være til
18 | Ungdomsskolen #9 November 2017
gavn for dem, samt at de tre leverandører får mulighed for at høre skolernes behov og ønsker.
Praktikant søges Ungdomsskoleforeningen søger praktikanter til forårssemestret. Kender du en på en videregående uddannelse, der brænder for uddannelsesverdenen og vil være et uvurderligt bidrag til vores sekretariat? Så sig de skal kigge på vores hjemmeside eller Facebook eller kontakt Mads Søndergaard Thomsen for at høre mere. Ansøgningsfrist er 15. november.
Netværksmøde Intensiv læring Tirsdag d. 28. november kl. 10-15 afholdes der netværksmøde i Odin Havnepark, Odense med fokus på Intensiv læring. Overskriften er ”INTENSIV LÆRINGsforløb - Viden fra forskning og erfaringer fra praksis”. Det bliver muligt at høre lektor Frans Ørsted Andersen fra DPU, hvis forskning de sidste par år har været koncentreret om programmet ”Pædagogik på kanten.” Derudover vil du også få et indblik i erfaringer med intensive læringsforløb via praksisoplæg fra nogle af de ungdomsskoler, der er en del af Læringslokomotivet. Du vil bl.a. kunne høre om: • Kommunal organisering af intensive læringsforløb • Tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisning • Erfaringer med arbejdet med de personlige og sociale kompetencer på de intensive læringsforløb • Indsatser, der kan understøtte, at udbyttet af det intensive læringsforløb fastholdes efterfølgende.
Med udsigt til FGU Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef
Vold i skolen Undervisningsminister Merete Riisager vil søsætte en handlingsplan, der skal dæmme op for vold og trusler i skolen. Og det er ikke vold mod elever, det handler om, men vold mod lærere. I 2016 var det således hver femte lærer, der havde oplevet at være udsat for vold på deres arbejdsplads, viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. ”Det kan ikke være rigtigt, at så mange lærere og pædagoger hver dag sætter helbredet på spil for at passe deres arbejde. Det skal der gøres noget ved. Vi skal have genskabt respekten for underviseren og knækket kurven. Derfor tager vi nu fat på problemet med en ekstra indsats,” udtaler Merete Riisager. I første omgang nedsætter ministeren en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til en handleplan.
Den gode årgang Center for Ungdomsforskning har fået støtte fra Nordeafonden til et nyt forskningsprojekt om ”den gode overgang”. I projektet vil forskere undersøge, hvordan unge oplever det at flytte hjemmefra, og hvilken betydning nutidens forældreroller har, når de unge skal stå på egne ben. Målet er at udvikle nye redskaber, der i fremtiden kan understøtte de unge.
Lige inden efterårsferien faldt forliget om den kommende Forberedende Grunduddannelse (FGU) på plads (læs artiklen på side 4-5). Det sidste møde gjorde brug af aftaleudkast nr. 11 eller 12, så en let fødsel har det ikke være. Mange sten har været vendt, mange politikere er blevet påvirket, og mange synspunkter har været fremme. Det er godt, at der bliver sat øget fokus på indsatsen overfor de mest udsatte grupper af unge, som tidligere har levet et lidt tilfældigt uddannelsesliv. Til gengæld ved vi også, at gruppen er meget forskelligt sammensat, og at der derfor er brug for en yderst forskelligartet og nuanceret indsats. Vi har under hele forhandlingsforløbet argumenteret for, at der bliver en vis spændvidde og mulighed for individuel ageren overfor gruppen af unge. Derfor er det også vigtigt, at moderinstitutionerne ikke bliver for homogene og ensartede, men åbner op for forskelligartede nuancer. Af samme grund hilser vi det velkomment, at det endelig forlig har indbygget en højere grad af fleksibilitet både de tre spor imellem og med hensyn til løbende optag og mulig forlængelse af forløbet. Men som det erkendes i aftalen, vil der stadig være unge, som af forskellige årsager ikke er målgruppe for den nye FGU. Og som stadig vil have behov for tilbud om alternative veje og støtte i at nå frem til at være parate til uddannelse eller job. Vi ser derfor ungdomsskolerne som en vigtig del af opgaveløsningen for
FGU’ens målgruppe – og som en afgørende aktør for de unge, som på grund af særlige udfordringer ikke vil kunne passe ind i det nye tilbud. Ungdomsskoler landet over har gennem mange år gode erfaringer med at lave håndholdte overgange for unge med specielle behov, fx efterværn for unge fra heltidsundervisningen, erhvervslivets 10’ende eller ungecoaches, der hjælper unge med at finde sig tilrette i et for dem nyt skolemiljø. Den slags vil der forsat være behov for, hvilket også påpeges i forligsaftalen. Ungdomsskolerne løser i nogle kommuner allerede nu en lang række af de opgaver, der er indeholdt i den sammenhængende ungeindsats, og vi vurderer, at man med fordel kan lade flere ungdomsskoler varetage disse opgaver. Vi vil fortsat have en skarp opmærksomhed på, at de økonomiske krav til kommunerne i forhold til den nye FGU ikke går ud over andre eksisterende tilbud – fx heltidsundervisning og 10. klasse – der både løfter de allersvageste unge og giver kvalitet i skole- og fritidslivet for den brede ungegruppe. Derfor er vi meget glade for, at det lykkedes os at sikre, at ungdomsskolens tilbud også nævnes specifikt som et alternativ til FGU’ens tilbud. Under alle omstændigheder: Den kommunale ungdomsskole står klar til at være sandet imellem stenene, der meget gerne giver kød og blod til at realisere visionen om at blive en sammenhængende kommunal indsats.
Ungdomsskolen #9 November 2017 | 19
Tema om klubvirksomhed På billedet til venstre ses unge fra Ung3050 i Humlebæk – et af Ungfredensborgs fire klubtilbud. Læs mere inde i bladet, hvor du også kan læse om den nye struktur for klubber i Odense og om en klub i Kolding, som har fået succes efter at være flyttet ”over jorden”.
Danmarks største valgmøde Ungdomsskolen Kolding arrangerede i samarbejde med Fælleselevråd Kolding og Ungerådet intet mindre end Danmarks største valgmøde for unge i 9. og 10. klasse. Valgmødet, som havde mottoet ”Vores Valg - Vores Fremtid”, fandt sted den 24. oktober og her kunne de unge indgå i dialog med politikere, der er opstillet til kommunalvalget. Målet er at gøre de unge fortrolige med politiske processer og diskussioner og samtidig gøre den demokratiske proces transparent og vedkommende for de unge og dermed minimere skævheden i valgdeltagelse. I tiden op til valgmødet har eleverne fra de deltagende skoler haft et undervisningsforløb på to uger, der tager udgangspunkt i det lokale demokrati og i retorik. I forbindelse hermed har Ungdomsskolen i samarbejde med en samfundsfagslærer udarbejdet et undervisningsforløb med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag.
Ungeråd giver gode råd Den 21. november er der kommunalvalg. Det betyder, at der netop nu gøres en del indsatser for at få folk – og her især også unge førstegangsvælgere – til at bruge deres stemme. Ishøj Kommune har fx udgivet et temanummer af IshøjNYT om kommunalvalg og lokaldemokrati. Heri kan borgerne bl.a. læse Ishøj Ungeråd, som er forankret i Ishøj Ungdomsskole. I artiklen giver ungerådet gode råd til de lokale politikere om, hvordan de fanger de unge førstegangsvælgeres opmærksomhed.