Ungdomsskolebladet nr. 9 2018

Ungdomsskolen

NOVEMBER 2018

Fra folkeskole til faglært Fremtiden for 10. klasse På tur med Læringslokomotivet Job på Havet

Sociale medier stresser AF BJARNE MOURIDSEN

De unge savner digital opdragelse. Sådan lød det i Ungdomsskolen nr. 7 i september i år, hvor vi omtalte en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd om unges kriminalitet på nettet.

Digital opdragelse handler også om unges adfærd, når det gælder brugen af sociale medier. Det gælder fx, at 46 % af de unge på ungdomsuddannelserne ofte eller hele tiden bruger deres telefon eller computer i timerne til ikke-skolerelaterede ting.

Blandt grundskoleeleverne er det 20 %.

Det viser en analyse af børn og unges (1225 år), læreres og forældres kendskab til it-sikkerhed og god dataadfærd, som Undervisningsministeriet har fået foretaget.

Mange piger føler sig stressede Analysen viser, at forbruget af sociale medier varierer på tværs af køn og alder,

men at sociale medier er en integreret del af børn og unges hverdag.

Det mest intensive forbrug af de sociale medier er blandt de 15-19-årige piger, hvor 39 % bruger 2-4 timer om dagen på de sociale medier, og 39 % bruger over 4 timer.

Analysen viser også, at det også er denne gruppe, der oplever et pres i forbindelse med at være på de sociale medier. Pigerne går meget op i likes, er bange for at gå glip af noget eller er online om natten.

66 % oplever, at det kan være stressende at følge med på de sociale medier.

Lærere og forældre har medansvar ”I skolen er det lærerne og skolelederne, der fastsætter rammerne om undervisningen, og det er dem, der skal tage affære, hvis eleverne sidder med snuden i deres smartphones. Det er vigtigt, at vores børn

er i et så roligt læringsrum som muligt. Vi ønsker selvfølgelig, at eleverne får digitale kompetencer, men digitale kompetencer kommer ikke af, at eleverne er på sociale medier i matematiktimen. Det er aktiviteter, der hører til i fritiden. Det er forældrenes ansvar, at deres børn ikke føler, at de skal være på sociale medier hele tiden for at skabe meningsfulde relationer” udtalte undervisningsminister Merete Riisager, da rapporten blev offentliggjort tidligere på året.

Analysen har også undersøgt børn og unges adfærd omkring it-sikkerhed. Her viser analysen, at en stor del af de adspurgte børn og unge kan betegnes som digitalt selvsikre.

Skræddersyede, billige aktivrejser i Europa

Køb aktivturen hos BENNS og få:

• 55 års erfaring • Lave priser • Tidsbesparelse • Skræddersyet produkt • Hjælp til aktiviteter • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon

Cesky Raj | Bus | 6 dg/3 nt.

1.665

Gardasøen | Fly | 5 dg/4 nt.

2.689

Island | Fly | 5 dg/4 nt.

2.550

Skotland | Fly | 5 dg/4 nt.

3.998

3.095

Østrig | Egen Bus | 6 dg/3 nt.

2.325

Inkl. helpension & en række aktiviteter

Ekskl. morgenmad

Færøerne | Fly | 5 dg/4 nt.

Ekskl. morgenmad

Ekskl. morgenmad | inkl. heldagscykelleje

Inkl. helpension & en række aktiviteter

Inkl. helpension & diverse aktiviteter

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018

Byglandsfjord Norge | Skib/bus | 4 dg/3 nt.

1.095

Bøhmisk Schweiz | Egen Bus | 5 dg/3 nt.

2.365

Inkl. en række aktiviteter

Inkl. helpension & en række aktiviteter Alle priser er iøvrigt FRA-pris i kr./person inkl. transport og overnatning

Vi leverer allerede det ønskede A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

Regeringens nye udspil ”Fra folkeskole til faglært”, som omtales i dette blad, indeholder 55 initiativer, der har som mål, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse. Det mål er vi helt enige i, og der er mange gode forslag i udspillet.

Faktisk har landets ungdomsskoler arbejdet efter samme mål i adskillige år. Under den åbne skole samarbejder ungdomsskoler med folkeskoler om en mere praktisk tilgang til undervisningen, ungdomsskoler tilbyder projekter i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser herunder brobygning til erhvervsskolerne, og særlige 10. klasses forløb under 20/20 ordningen eller som EUD10 er direkte målrettet erhvervsuddannelserne.

Faktisk viser tal fra helt nye undersøgelser, at de kommunale ungdomsskoler har en overgangsfrekvens på omkring 40 % i forhold til erhvervsuddannelserne, hvilket er en højere andel end det mål på 30 % i år 2025, som udspillet omtaler. Så skoleformen yder allerede i dag det allervæsentligste bidrag til at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Samtidig er ungemiljøerne i de kommunale ungdomsskoler allerede i dag en ny begyndelse til en ungdomsuddannelse – og ikke et ekstra år i grundskolen.

Et af initiativerne i regeringens udspil er, at 10. klasse skal pege i retning af erhvervsskolerne, hvorfor det også foreslås at afsætte puljemidler til at støtte 10. klasseaktiviteterne på erhvervsskolerne.

Regeringen vil altså gerne have, at endnu flere erhvervsskoler selv tilbyder 10. klasse på vegne af kommunen. Det kan vi ikke i sig selv have noget imod, men vi vil advare mod den tendens til ensretning, som kan læses mellem linjerne, og som flere politikere også har givet udtryk for. Frem for at flytte 10. klasse fra kommunerne herunder ungdomsskolerne til erhvervsskolerne, vil vi hellere opfordre til at styrke og udbrede det samarbejde, der allerede er etableret og som jævnfør tallene ovenfor har vist sin store effektivitet.

Samtidig er det også vigtigt at bevare et tilbud om 10. klasse for elever, der ikke ønsker eller evner at gå erhvervsskolevejen. Med de skærpede krav til optagelse på

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: UngTårnby

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er torsdag den 8. november. Blad 10/18 udkommer i uge 49.

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

de gymnasiale ungdomsuddannelser, bliver behovet for et fagligt løft i 10. klasse ikke mindre, ligesom al erfaring fortæller, at en del unge kan have brug for et ekstra år til at modnes og dannes socialt og personligt eller ekstra tid til at opnå afklaring om deres studieønsker.

Skal vi leve op til de nye måltal for søgning, er det derfor vigtigt, at kommunen har hele paletten af valgmuligheder til at drive 10. klasse til rådighed, så der kan laves det bedst mulige lokale tilbud til de unge.

Såvel i forbindelse med vores temadag på Christiansborg den 20. september som ved andre lejligheder og i samarbejde med vores gode samarbejdspartnere har vi derfor den senere tid brugt en del tid på at udbrede vores synspunkter til partiernes ordfører, embedsmænd mv. Det vil vi selvfølgelig også i fremtiden i det håb, at fornuften sejrer frem for de hurtige quickfix.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Oplag 2125 ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018 | 3

Vi skal skabe faglige drømme Regeringsudspil om erhvervsuddannelser vil bl.a. målrette 10. klasse mod erhvervsskolerne. Men kommunale 10. klasser er faktisk gode til at få folk ind på erhvervsuddannelserne, viser analyser AF BJARNE MOURIDSEN

Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Sådan har det lydt i flere år, men trods forskellige tiltag er billedet stort set stadig det samme. 73 % af en årgang vælger en gymnasial ungdomsuddannelse, mens kun 19 % vælger en erhvervsuddannelse.

Der er altså stadig lang vej til målsætningen i erhvervsskolereformen fra 2014 som lød, at mindst 25 % af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen i 2020 og 30 % i 2025. Andre tal fortæller, at det kun er ca. en fjerdedel af eleverne, der påbegynder en erhvervsuddannelse, som kommer direkte fra grundskolen.

Bedre til at vælge Dette er baggrunden for regeringens nye udspil ”Fra folkeskole til faglært”, som indeholder hele 55 initiativer, der sammen skal styrke søgningen til og gennemførslen af erhvervsuddannelserne (se nogle af initiativerne i hosstående boks). De mange initiativer retter sig såvel mod folkeskolen og udskolingen som erhvervsskolerne.

- Folkeskolen skal skabe faglige drømme hos eleverne og give plads til, at de udover dansk og matematik også kan prøve kræfter med for eksempel service, konstruktion og mekaniske principper. Det giver elever bedre forudsætninger for at vælge den ungdomsuddannelse, der passer dem bedst. Udspillet skal også puste nyt liv i den faglige stolthed, give plads til fordybelse og afklaring på erhvervsuddannelserne og sikre erhvervsskolerne mere frihed og ansvar. Vi sætter cirka to milliarder

Foto: Leitorp + Vadskær kroner af til området, så der er tale om en markant satsning, udtalte undervisningsminister Merete Riisager, da udspillet blev lanceret. Øget samarbejde i udskolingen I forhold til ungdomsskolernes aktiviteter er der især to berøringsflader. For det første lyder det, at 10. klasse skal pege i retning af erhvervsuddannelserne. For det andet skal der øget praksisfaglighed og øget samarbejdet med erhvervsskolerne i udskolingen herunder valgfag under den åbne skole – et område, hvor mange ungdomsskoler agerer med valgfagstilbud i de ældste klasser.

Hvad angår styrkelsen af de praktiske og musiske fag, hedder det i udspillet, at man

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018

skal ”styrke rammerne i folkeskolen og i forhold til folkeskolens samspil med andre aktører især erhvervsskolerne”.

10. klasse På 10. klasse-området foreslås to initiativer. For det første skal der nedsættes et ekspertudvalg om 10. klasse. For det andet skal der ske en understøttelse af 10. klasseaktivitet på erhvervsskolerne, hvorfor der oprettes en pulje, der kan give tilskud til ”erhvervsskoler og kommuner, der skal bidrage til, at flere erhvervsskoler fremadrettet udbyder 10. klasseaktivitet på vegne af kommunen.”

I forvejen tilbyder 34 ud af 67 erhvervsskoler 10. klasse, men det antal skal øges, mener regeringen, ligesom Venstres

skoleordfører Anni Matthiesen tidligere i år ligefrem forslog, at de kommunale 10. klasser blev flyttet til erhvervsskolerne – et forslag, der dog hurtigt mødte modstand.

Ungdomsskoler leverer For at blive klogere på, hvad der er virker i forhold til målet – og hvad der ikke virker, blev der igangsat et analysearbejde. Rapporterne fra Rambøll og Rambøll/Qvartz om bl.a. søgning til erhvervsskolerne er nu udkommet og konstaterer, at det slet ikke står så skidt til med de kommunale 10. klassestilbud, som påstået.

Af rapportens metodebilag fremgår det således, at der på 10. klasse på folkeskoler er 36,8 %, som påbegynder en erhvervsuddannelse, for kommunale ungdomsskoler er tallet 42,8 %, mens det for EUD10 og 20/20-ordning ikke overraskende er endnu højere og tæt på de 80 %. For 10. klasse på erhvervsskoler er det tilsvarende tal 32,1 %.

Til Folkeskolen.dk udtalte formanden for Landsforeningen af 10. klasseskoler, Henning Rasmussen i den anledning, at de kommunale 10. klasser efter hans mening leverer ”den vare, der er politisk ønske om”.

Brobygning frem for tvang Såvel folkeskolerne som erhvervsskolerne er da også modstandere af at ensrette 10. klasse og tvinge dem ind på erhvervsskolerne.

Formanden for Danske Erhvervsskoler Lars Kunov har således udtaler således til Folkeskolen.dk, at for ham er ”indholdet af

10. klasse langt vigtigere, end hvor den er placeret fysisk”, samt at han foretrækker mere brobygning i stedet.

Læs om Ungdomsskoleforeningens holdning i lederen på side 3 samt udtalelser fra Landsforeningen af 10. klasseskoler og andre på de hosstående sider.

Regeringens udspil indeholder en række initiativer. De mest relevante set med ungdomsskoleøjne er: • • • • • • • •

•

Valgfag i 7.-9. klasse på erhvervsskolerne Et nationalt program for valg af ungdomsuddannelse for alle elever i 7. - 9. klasse 5. 10. klasse skal pege i retning af erhvervsuddannelserne Ekspertudvalg: Hvordan kan 10. klasse erhvervsrettes, så flere vælger en erhvervsuddannelse Understøttelse af 10. klasseaktivitet på erhvervsskolerne Øget brug af eksterne gæstelærere på erhvervsskolerne Dannelse inkluderes i formålsbestemmelsen for erhvervsuddannelserne Udvikling og udbredelse af god praksis om ungdomsmiljøer, herunder den gode modtagelse, traditioner for afslutning, for eksempel medaljer, samt identitetsskabelse og fællesskab Adgangen til grundforløbets 1. del udvides til op til to år efter 9. eller 10. klasse

SKITUR 2019 NASSFELD

Nassfeld er en af de bedste og smukkeste skiområder i Østrig. Her får I bl.a. 110 km pister, 80 km langrendsløjper og 30 lifter.

6 dage/4 skidage fra 3.498,-/pers. uge 7 (afrejse 12.2 og hjemkomst 19.2 2019)

Prisen inkluderer: Busrejse t/r, 3 overnatninger i flersengsværelser, helpension fra ankomst til afrejse samt liftkort og skileje i 4 dage.

NEUKIRCHEN

Snesikkert og nemt overskueligt område med 64 km pister og verdens længste kælkebakke på 14 km.

6 dage/4 skidage fra 2.898,-/pers. uge 7 (afrejse 12.2 og hjemkomst 19.2 2019)

Prisen inkluderer: Busrejse t/r, 3 overnatninger i flersengsværelser, halvpension samt liftkort og skileje i 4 dage.

Madrid fra 1.500,-

Dublin fra 2.000,-

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018 | 5

Samarbejde om afklaring Eleverne udfordres på deres studievalg, når UngTårnby samarbejder med erhvervsskole om 10. klasse AF M EDARB EJDERE OG L ED ER E I U NG TÅ R NBY

På UngTårnby har vi de seneste år opbygget et tæt samarbejde med TEC (Technical Education Copenhagen), der er en privat udbyder af EUD-rettede tilbud samt voksen- og videreuddannelse.

Vi samarbejder ugentligt om et EUD10-tilbud til 16 af vores elever. Disse 16 elever har det tilfælles, at de alle ved at studievalget fremadrettet vil placere sig inden for de klassiske håndværksfag som fx tømrer, murer eller VVS’er.

Brobygning Vores elever er i en form for brobygning to dage om ugen hos TEC. Det betyder, at TEC og deres lærere overtager undervisningen af eleverne. UngTårnby er naturligvis tæt på elevernes dagligdag, når de er i brobygning og er ofte sammen med eleverne.

Dermed opnår UngTårnby et mere helhedsorienteret billede af eleverne, når vi ser dem i såvel klassiske skolekontekster som i de teoretiske og praktiske kontekster, som brobygningen byder på. Det giver eleverne mulighed for virkelig at demonstrere, at de mestrer de parametre, vi skal parathedsvurdere dem ud fra.

Gensidig inspiration Et sådant samarbejde med en privat aktør på uddannelsesområdet, kræver selvfølgelig en større koordinerende indsats, men giver samtidig UngTårnby indblik i, hvad der kræves for at kunne begå sig på en uddannelse inden for den brede palette af EUD-retninger.

På den måde foregår der en gensidig inspiration mellem lærere og ledere, som vi alle har gavn af. UngTårnby lærer af den mere anvendelsesorienterede tilgang, mens TEC lærer af vores pædagogiske tilgang

Eleverne er i brobygning to dage om ugen hos TEC.

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018

og procesorienterede rammesætning af elevernes dagligdag.

Udfordres Vi ved godt, at mange af vores elever tænker mindre godt om EUD-mulighederne i forhold til gymnasierne. Derfor ser vi det at udfordre deres studievalg som en af vores fornemmeste opgaver.

En af måderne er, at vi sender alle vores elever i brobygning hos TEC af en uges varighed. På tværs af klasserne fra UngTårnby skabes der hold, som skal løse delopgaver frem mod en fælles opgave.

Kreerede café Vi har netop afsluttet endnu en succesfuld brobygning. I samarbejde med TEC udvalgte vi relevante ”jobs”/funktioner, og på baggrund af disse dannede eleverne grupper ud fra deres egne ønsker og interesser.

Ud fra den projektorienterede tilgang, kreerede eleverne møbler, grill, barer og skilte samt PR og dokumentation af ugens arbejdsprocesser. Ved at eleverne (sam-) arbejdede praksisorienteret, fik de indblik i den brede vifte af EUD-muligheder.

Ugen kulminerede med en fredagscafé på UngTårnby, hvor eleverne havde ejerskab i forhold til at få arrangementet op at stå og afviklet med visheden om, at de godt kunne være stolte over ugens indsats.

Lærerne fra UngTårnby og TEC var flerlærerorganiseret hele ugen. Dette samarbejde sikrer gensidig forståelse for elevernes udfordringer, men selvfølgelig også en masse inspiration.

Afstand har betydning Når vi laver et samarbejde med TEC, ved vi godt, at de løser en stor opgave for os, som vi ikke er uddannede til. Samtidig ved TEC såvel som Tårnby Kommune også, at vores elevgruppe ikke er videre mobile og motiverede for at gøre noget ekstra for at blive afklarede.

Når man er ung på Amager og i Tårnby, er 5 km fx en næsten uoverskuelig afstand til en uddannelse. Derfor giver samarbejdet god mening, da mange af vores elever skal

i EUD-retningen, men hælder til at træffe det lette valg i form af de lokale gymnasier - der er nemlig ikke længere EUD-skoler tilbage på Amager.

Høj overgangsfrekvens Vores samarbejde med TEC sikrer, at alle eleverne får udfordret og kvalificeret deres studievalg. Dermed sikrer vi en relativt høj overgangsfrekvens til EUD blandt vores elever. EUD og EUX byder på så mange spændende muligheder; og vi skal give eleverne det størst tænkelige mangfoldige syn på deres muligheder.

Som vi plejer at sige til eleverne: ”Selvom I ved, I vil læse videre efter tre år i gymnasiet, så skader det ikke at orientere sig i, hvilke muligheder, der ellers er. En studenterhue kan I isoleret set ikke bruge til ret meget, men med en EUX (et svendebrev og en studenterhue) har I virkelig mulighed for at realisere jeres drømme”.

Beslutningskompetence og mestring For at understøtte elevernes individuelle beslutningskompetence og uddannelsesvalg, arbejder vi på UngTårnby med, hvad der teoretisk kaldes for “personlige formbare egenskaber”.

De personlige formbare egenskaber kan bedst beskrives som de kompetencer, der synes at have en væsentlig betydning i forhold til de unges tilgang til løsning af forskellige faglige opgaver og diverse valg i livet. De kompetencer, der såvel direkte som indirekte påvirker evnen og lysten til at mestre noget, er faglig selvtillid, indreog ydrestyret motivation, vedholdenhed og samarbejde, der gør dem i stand til konstruktivt at navigere i og håndtere forskellige situationer og udfordringer.

En del af årsagen til, at de unge erklæres ikke-uddannelsesparate eller eventuelt senere falder fra en erhvervsuddannelse eller slet ikke kan se mening med at starte, er, at disse unge har vanskeligt ved at mestre såvel skole som livet.

Ved at arbejde med udviklingen af disse egenskaber, såvel direkte som indirekte i undervisningen, øger vi sandsynligheden for, at den unge evner at tilegne sig ny viden og kompetencer og formår at drage større nytte af dem, samt vælger og fastholder en relevant og vedkommende uddannelsesretning og motivation for det at tage en uddannelse.

US10 Tårnby 10. klasse tilbud på UngTårnby skal bygge bro til ungdomsuddannelserne og har i alt fire forskellige studielinjer, hvor det faglige niveau er ens: • GYM10 Studielinjen er for dem, der ønsker en undervisning rettet mod en ungdomsuddannelse på gymnasialt niveau. Vi samarbejder med de nærliggende gymnasier, samt TEC der udbyder af EUX. Der arbejdes med studieteknik, og udvidet brobygning.

• ERHVERV10 Studielinjen er for dem, der ønsker en undervisning rettet mod en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Vi samarbejder med TEC. Der er obligatorisk praktik, og der er mulighed for udvidet brobygning.

• FOKUS10 Studielinjen er for dem, der er usikre på, hvilken retning de ønsker i forhold til en ungdomsuddannelse. Der vil være ekstra vejledning på klassen og obligatorisk praktik.

• EUD10 Studielinjen er for dem, der gerne vil starte på en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangskravene, og/eller dem der overvejer en erhvervsuddannelse, men ikke er helt sikker på, om det er det rigtige valg. To dage om ugen vil de modtage undervisning på en erhvervsuddannelse, og tre dage om ugen vil de være på US10.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018 | 7

Den tredje vej Ungdomsskolen afholdt temadag på Christiansborg om udskoling og 10. klasse

AF BJARNE MOURIDSEN

Timingen var fin, da Ungdomsskoleforeningen afholdt temadag på Christiansborg den 20. september. Dagen havde været planlagt længe, men kort tid inden kom så regeringens udspil, ”Fra folkeskole til faglært” om fremtidens erhvervsskoler og overgangen hertil samt de længe ventede baggrundsanalyser fra Rambøll og Rambøll/Qvartz om bl.a. søgning til erhvervsskolerne (se artiklen side 4-5).

Derfor blev såvel udspillet som tankerne om fremtidens 10. klasse hurtigt omdrejningspunktet for temadagen og debatten.

komme ind på arbejdsmarkedet til lavere løn. Eller vi kan acceptere, at der er en gruppe borgere, som ikke er kvalificeret til at være på arbejdsmarkedet, da de ikke kan honorere kravene, og som derfor står udenfor.

Begge veje har vi fravalgt i Danmark, hvor vi i stedet arbejder på den tredje vej: - Hvis barren løfter sig, skal folk blive dygtigere. Og vi mener, at de kan blive bedre.

Det er den sværeste løsning, men den rigtige – og det er den vej, der begrunder alle tiltagene, sagde Matthias Tesfaye.

Baggrunden for reformerne Dagens første indspark blev afsendt af Mattias Tesfaye (S), som valgte at ridse baggrunden op for den aktuelle uddannelsespolitik og de mange reformer, som har fundet sted de senere år.

- Det er generelle samfundstendenser, der driver disse reformer, og der ligger en fælles politisk opfattelse bag. Så kan vi være uenige om detaljerne. Det handler bl.a. om de åbne grænser for virksomheder og arbejdskraft og om modsætninger, der vrider os fra hinanden, sagde han bl.a.

Og mere konkret om de unge lød det: - Når vi har flere unge, der har problemer i dag, er det ikke fordi, de er dummere eller svagere. Det er kravene, der er blevet større. Hvis ikke kvalifikationerne rykker hurtigere end kravene, vil flere blive efterladt.

Valget skal udfordres Tesfaye eksemplificerede herefter ved at pege på den nye FGU, som skal give formelle kvalifikationer til unge, gymnasiereformen, erhvervsskolereformen og nye tiltag i folkeskolen i overgangen til ungdomsuddannelser.

Om det aktuelle udspil og 10. klasse ville han gerne placere 10. klasse på erhvervsskoler, der både udbyder eud og gymnasiale uddannelser. Men ikke som den eneste mulighed, lød det.

- 10. klasse er for os starten på en ungdomsuddannelse – og ikke kun en erhvervsuddannelse. Men jeg vil gerne udfordre dem noget mere på deres uddannelsesvalg uden at tvinge dem bestemte steder hen. Udfordringen er, at vi i større grad skal kunne se forskellen på, at de har haft det ekstra år.

Den svære, men rigtige vej Ifølge Matthias Tesfaye, der er erhvervsuddannelsesordfører og medlem af Undervisningsudvalget, er der tre mulige måder, vi kan reagere på. Vi kan acceptere et lavtlønsarbejdsmarked som i England og Tyskland, hvor unge og ufaglærte kan

Ungdomsår i ungdomsskolen Tidligere i år udsendte LO et udspil med 15 forslag til ”Bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse” (se Ungdomsskolen nr. 5 fra juni 2018). Et af forslagene var at gøre 10. klasse til et ungdomsår og fx placere tilbuddet i ungdomsskolens regi.

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018

Det forslag kunne godt tåle at blive gentaget, hvilket uddannelsespolitisk konsulent i LO, Thomas Felland, fik mulighed for.

Thomas Felland fortalte, at baggrunden for udspillet var den skævvridning, der er i folkeskolen, og det manglende kendskab til arbejdsmarkedet, som gør, at færre søger ind på erhvervsuddannelserne.

- Vi har foreslået et ungdomsår, men ikke sagt præcist, hvor det skal ligge. Dog har vi taget i betragtning, hvem der gør det godt, og peget på ungdomsskoler, fastslog han.

Thomas Felland sagde også, at LO bakker op om forslaget om nedsættelsen af et ekspertudvalg, men at de opfordrer til, at det bliver så bredt sammensat som muligt.

Vi skal gøre det bedre Forhandlingerne om regeringens udspil er gået i gang, meddelte Anni Mathiesen (V), der som ordfører for undervisning og ungdomsuddannelser i sin tid var med til at begynde diskussionen om fremtidens 10. klasse, da hun foreslog at flytte tilbuddet til erhvervsskolerne.

- Jeg satte gang i debatten om 10. klasse, da folk, jeg snakkede med, pegede på, at vi burde kunne gøre det bedre med 10. klasse.

Jeg har også talt med unge, der sagde, at de ikke havde fået noget ud af det ekstra år, lød det bl.a. fra Anni Mathiesen.

Skal klædes bedre på Hun kvitterede den forrige oplægsholder ved at sige, at hun bakker op om, at vi kan kalde det et ungdomsår.

- Der bliver nedsat en arbejdsgruppe, som skal grave dybere i det her. Og jeg mener ikke kun, at det skal være forskere, men også praktikere på området, som inviteres med, sagde hun og omtalte derefter nogle af de andre forslag i regeringens udspil.

- De unge skal allerede i grundskolen have større indsigt i, hvad der er af muligheder på erhvervsuddannelsesområdet. De skal møde håndværk og det kreative område langt tidligere end i udskolingen. Desuden skal vi klæde lærerne bedre på og have fat i forældrene, da vi ved at de påvirker deres børn meget.

Gode råd fra praktikeren Dagens sidste oplægsholder var netop praktiker, idet ungdomsskole- og UU-leder Lars Elmkjær er centralt placeret i forhold til den kommunale ungeindsats i Vallensbæk Kommune (læs artiklen om Vallensbæk-modellen i Ungdomsskolen nr. 4, maj 2018).

Lars fortalte om fordelene ved en sammenhængende ungdomsindsats med ungdomsskolen som krumtap.

- Jeg kan ikke forestille mig en kommunal ungeindsats, uden at ungdomsskolen er med. Der er mange fordele ved at have UU og ungdomsskole samme sted. Mine vejledere opretter fx hold i ungdomsskolens regi, hvis der er brug for det, sagde han bl.a. og fortsatte: - Jeg vil derfor opfordre alle ungdomsskoler til at komme med ind i den kommunale ungeindsats så centralt som muligt.

Som eksempel på relevante ungdomsskoleopgaver i den kommunale ungeindsats pegede Lars Elmkjær bl.a. på kontaktpersonordningen, prøveforberedende undervisning for unge op til 25 år, opsøgende indsats, understøttende virksomhedspraktik, turboforløb etc. Endvidere var der også opgaver i forbindelse med den nye FGU nemlig i form at den specialpædagogiske støtte samt særlige forløb for unge, der ikke kan optages på FGU i første omgang og derfor skal opkvalificeres og støttes, inden de kan søge igen et halt år efter.

PowerPoint fra dagen er at finde på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside.

Programmet for temadagen bød på oplæg fra Mattias Tesfaye (S), Thomas Felland (LO), Anni Mathiesen (V) og Lars Elmkjær fra Vallensbæk Ungdomsskole

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018 | 9

10. klasses fremtid Vi har spurgt et par samarbejdspartnere om deres holdning til regeringens udspil, ”Fra folkeskole til faglært” om fremtidens erhvervsuddannelser og overgangen hertil herunder placeringen af 10. klasse AF BJARNE MOURIDSEN

Henning Rasmussen, Formand for Landsforeningen af 10. klasseskoler Hvad finder du er det bedste i det nye udspil?

Indførelsen af flere praktiskfaglige fag i grundskolen, da den almindelige grundskole er blevet alt for akademiseret og teoretiseret.

Hvis det skal lykkes at give flere elever lyst til at tage en erhvervsuddannelse, skal kimen lægges tidligt i grundskolen.

Flere ressourcer til erhvervsuddannelserne er nødvendigt, hvis man skal sikre kvalificeret undervisning af de unge. Desværre er der stadig et for stort frafald, og det skal flere ressourcer også være med til at reducere.

Hvad bekymrer dig mest i det nye udspil?

Planen om kun at ville målrette den kommunale 10. klasse til erhvervsuddannelserne samt ville placere dem på disse. Hvis dette sker, vil kommunerne stå med en stor gruppe unge, som ikke er FGU-elever, og som ønsker at få de tilstrækkelige kompetencer fagligt, personligt og socialt for at kunne blive optaget på den

ungdomsuddannelse, de ønsker. Hvis man når målsætningen på 30 % i 2025, som skal vælge en erhvervsuddannelse, er der stadig 70 % unge tilbage, som skal søge noget andet herunder især de gymnasiale ungdomsuddannelser. Med et karakterkrav på 5 i gennemsnit fra 2019 vil der være et øget behov for den kommunale 10. klasse. Desuden vil det frie valg for elever og forældre ikke være til stede på 10. klassetrin.

Hvilke perspektiver ser du for fremtidens 10. klasse?

Der vil stadig være et behov for et ekstra år mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne for at dygtiggøre sig fagligt, socialt og personligt samt blive afklaret. Der vil endvidere være behov for et varieret udbud af 10. klassetilbud, som de unge og deres forældre kan vælge imellem. Vi italesætter allerede nu, at 10. klasse er starten på en ungdomsuddannelse og den ”trædesten”, som klæder de unge rigtigt på til at kunne gennemføre deres valg.

Per Nielsen, Formand for Landsforeningen af Ungdomsskoleledere Hvad finder du er det bedste i det nye udspil?

Jeg tænker, at folkeskolen skal nære elevernes håndværkerdrømme – mere praksisfaglighed i folkeskolen kunne blive den bedste ”nyskabning” og måske det bedste i regeringens nye udspil. Mange elevers læringslyst vil stige, når der igen kan komme fokus på praktiske, kreative og håndværksmæssige færdigheder i folkeskolen.

Det bliver spændende at følge regeringens vilje til at skabe den nødvendige økonomi og opdatere undervisernes kvalifikationer.

Det må blive en styrke, at folkeskolen også spejler sig i det omkringliggende samfund, og at folkeskolen får friheden til at skabe de nødvendige forandringer, da vi ellers kommer til at mangle unge med de rigtige kvalifikationer. Der er også status i håndværksfagene. Ungdomsskolerne kan med fordel tænkes ind i dette arbejde.

Hvad bekymrer dig mest i det nye udspil?

Der skal nedsættes et 10. klasses ekspertudvalg, men kan vi blive ved med at drøfte 10. klasse? Jeg frygter, at dette ekspertudvalg blot skal understøtte regeringens ønske om, at al 10. klasse skal placeres i erhvervsskolerne – for enhver pris.

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018

Tidligere undersøgelser har vist, at kommunerne er ”dygtigst” til 10. klasse. Af de unge som gennemfører deres 10. klasse i en folkeskole eller ungdomsskole kommer mere end 40 % videre i en ungdomsuddannelse.

10. klasse bør ikke kun være en snak om erhvervsskolerne og unge, som skal vælge en erhvervsuddannelse, men også en snak om unge, som måske benytter 10. klasse til at modnes forud for deres valg af ungdomsuddannelse.

Hvilke perspektiver ser du for fremtidens 10. klasse?

Perspektiverne ser lidt skræmmende ud. Det er tydeligt, at de ikke skal eksistere i folkeskolen, hvis den nuværende regering får deres vilje – hvilket det tyder på.

Perspektivet bliver at 10. klasse udelukkende gør de unge uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse. Derfor frygter jeg, at de unge, som er mere boglige, men som måske mangler lidt modenhed efter 9. klasse eller ikke er uddannelsesparate til gymnasiet endnu, kommer til at mangle et 10. klasse-tilbud. Hvad vil der ske med dem?

På tur i det jyske Læringslokomotivet har kørt 2. runde, og 18 ungdomsskoler har i september gennemført intensive læringsforløb for elever i 7. og 8. kl., der tilhører målgruppen. Fra sekretariatet har vi sammen med gæster været på besøg og fået indblik i hverdagen på camp.

AF PRO G R AMLEDER H ANNE K I R K

Vi besøger Læringslokomotivet i Silkeborg den dag, hvor elevernes folkeskolelærere også er inviteret på besøg for at få et indblik i undervisningen på camp og mulighed for en snak med deres elever.

Folkeskolelærerne ser nysgerrigt rundt i lokalet, der tydeligt bærer præg af, at underviserne på denne camp er inspireret af bl.a. positiv psykologi herunder MILIFE og 4MAT samt benytter sig af grafisk facilitering, når de arbejder med elevernes personlige og sociale kompetencer.

Egen narrativ Underviser Morten Koch samler folkeskolelærerne i et tilstødende lokale, hvor lærerne bydes på en kop kaffe. Morten uddyber det visuelle udtryk fra undervisningslokalet ved at fortælle, hvordan underviserne på camp meget bevidst arbejder med at give eleverne indsigt i egne styrker og udfordringer og bl.a. har fokus på vigtigheden af, at eleven arbejder med sin egen narrativ – altså elevens egen fortælling om, hvem han er, og hvad der karakteriserer ham.

Morten tydeliggør, at eleverne som en del af undervisningen bliver bevidste om, at forløbet på Læringslokomotivet giver dem mulighed for at påvirke deres narrativ ved at ændre på deres adfærd og dermed fx også ændre på den eksisterende fortælling, der er om dem som elever.

Det er imidlertid en opgave, der kan være vanskelig at klare alene, og derfor giver Morten også folkeskolelærerne en opgave, de kan drøfte over kaffen: ”Hvordan vil I understøtte elevens nye narrativ, når han kommer tilbage til klassen?”

Skanderborg, hvor ungdomsskolen afholder camp for anden gang Det er spændende at lytte til lærernes drøftelser, og der er ingen tvivl om, at de er meget nysgerrige på de metoder og materialer som Silkeborg Ungdomsskole gør brug af. Flere af lærerne spørger: ”Kan I komme ud og holde oplæg i min klasse om det her? Det er jo relevant for alle elever”.

Projektleder Anne Jensen noterer flittigt og lover at efterkomme efterspørgslen, så snart underviserne har afsluttet campforløbet og har lidt ”luft i kalenderen” igen.

Andet stop i det midtjyske Skanderborg Ungdomsskole afvikler Læringslokomotivet for anden gang og har derfor haft mulighed for at inddrage erfaringer fra 2017 i dette års planlægning.

Det betyder, at undervisningen på Læringslokomotivet i Skanderborg i år har haft et øget fokus på ordblinde elever og de hjælperedskaber, de med fordel kan gøre brug af.

Konkret har det udmøntet sig i et samarbejde med KFO – Kompetencecenter For Ordblinde, der har deltaget i undervisningen på Læringslokomotivet tre formiddage i den første uge og hver tirsdag i de følgende 3 uger. Jesper Karkov fra KFO fortæller om samarbejdet: ”Børn og unge er jo ikke kun ordblinde i skoletiden, de er det også i fritiden og om aftenen. Derfor er vi bl.a. optaget af at Fortsættes næste side....

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018 | 11

Besøgsrunde hos Læringslokomotivet ...fortsat fra side 11

præsentere dem for hjælpemidler, der er til rådighed på deres mobiltelefon, som de fleste børn jo har ved hånden næsten hele tiden.”

Imens jeg taler med Jesper, er eleverne i fuld gang med at gøre brug af de tips og tricks, de har lært af underviserne fra KFO. Der scannes tekster, der dikteres, og der lyttes til indtalte opgaver.

Jeg spørger Markus, hvilken rolle det spiller, at han kan diktere bøjninger af navneord til mobiltelefonen fremfor at skrive dem i hæftet. Markus svarer: ”Hvis jeg skulle have bøjet 10 navneord i mit hæfte var jeg aldrig kommet i gang.

Nu har jeg bare Word app’en på mobilen og dikterer dem deri. Det betyder, at jeg kan klare opgaven på samme tid som de andre i min klasse, og det er rigtig rart.”

Skønne omgivelser og skak i Dokkedal Tirsdag eftermiddag kører vi nordpå, og langt inde i skoven rammer vi ”Dokkedal”, hvor UngAalborg afholder deres Læringslokomotiv. Smukkere lokation bliver svær at finde. Den mørke træhytte med de blå vinduer har græs og bregner på taget, og udsigten mod Kattegat er fantastisk.

Projektleder Camilla Lindum fortæller, at flere af eleverne starter dagen med fælles morgensvømning, og det forstår vi, som vi står i eftermiddagssolen og betages.

Da vi træder ind for at hilse på eleverne, sidder holdet fordybet i skak. Anders Kjær Møller, der underviser på Læringslokomotivet i Aalborg, har i flere år arbejdet med skoleskakundervisning, og teamet i Aalborg har valgt, at skak skal være en del af undervisningen i de personlige og sociale kompetencer på Læringslokomotivet.

Anders fortæller: ”Grebet rigtigt an er skoleskakundervisning både et trivsels- og inklusionsværktøj, der opøver kompetencer, som er centrale for læring og succes på tværs af alle fag.”

Introduktion til ordklasseløb i Viborg Og det ser sådan ud, for eleverne virker meget koncentrerede.

for første gang – overnatter uden mor eller far.

Hjemve og vedholdenhed At afvikle et intensivt læringsforløb med overnatning stiller nogle andre krav til både lokation, elever og personale. Projektleder Camilla Lindum fortæller om udfordringer med internet i hytten, der besværliggjorde undervisningen den første uge, men som blev løst ved at bruge mere ”hands on” materialer.

Der er heller ingen tvivl om, at flere elever er ude af deres comfortzone, når de i tre uger skal være hjemmefra 24/5. Hjemve er ikke ukendt for teamet i Aalborg, og det er også et emne, der dukker op på vores besøg hos de andre 9 camps med overnatning. Det stiller krav til personalet, der naturligvis drager omsorg for eleverne, men også bruger hjemveen som en mulighed for at arbejde med karaktertrækket ”vedholdenhed”. Via samtaler og støtte gives de udfordrede elever mulighed for at opleve personlig succes, når nogle – måske

Sidste stop på ruten - Tønder Den 3. fredag i september var stormen Knud varslet, og da vi nåede frem til Hohenwarte ved Højer Sluse, satte vi stor pris på bilens varmeanlæg og beskyttende rammer.

Inden døre var eleverne på Læringslokomotivet i Tønder imidlertid på ingen måde opmærksomme på regn og rusk. De var i stedet fordybet i den logbog, som alle elever på Læringslokomotivet dokumenterer deres individuelle læringsmål og udviklingsproces i.

Underviserne Mette Kjær og Anette Thyssen arbejder meget bevidst med at stilladsere eleverne i den proces. Det betyder, at elever, der har udfordringer med skriftsproget, hjælpes via fælles sætninger på tavlen, der tydeliggør dagens faglige mål. Disse mål noterer eleverne efterfølgende i egen logbog i kategorierne ”Jeg kan”, ”Jeg kan næsten” og ”Jeg kan ikke

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018

Eftermiddagsundervisning på Vejle Ungdomsskoles camp endnu”, så det tydeligt fremgår, hvad deres individuelle læringsmål er inden for det givne område.

Forældrekupeen Projektleder Lene Stenger fortæller om Forældrekupeen, en indsats, der tilbydes forældre, der har et barn med på Læringslokomotivet.

Torsdag aften var forældrene samlet til en workshop, hvor underviserne gav forældrene en update på elevernes campforløb og derudover introducerede forældrene for ”mindset teorien”.

På baggrund af oplægget drøftede forældrene bl.a. hvorvidt det ”at være god til matematik” er noget medfødt eller noget, der kan trænes? Og hvordan de med deres italesættelse af børnenes kompetencer

kan påvirke børnene og den måde, de går til læring og udfordringer på. Herefter spillede forældrene et spil, lavet til lejligheden, der kan illustrere teorien om mindset -”Vil du se god ud, eller vil du blive bedre?”

Lene fortæller endvidere, at forældrene i Tønder er meget begejstrede for tilbuddet om at deltage i Forældrekupeen. ”Vi havde 30 forældre samlet her i går fra kl. 17-19, og der var virkelig et stort engagement i hele forældregruppen. Vi sluttede aftenen af med, at forældrene fik udleveret madpakker som deres børn tidligere på dagen havde smurt til dem. I hver madpakke havde barnet lagt en lille særlig hilsen til mor og far. Der var ikke et øje tørt, forældrene blev virkelig rørte over den gestus.”

Forældrekupeen afvikles for forældre til børn på 10 Læringslokomotiver, og indsatsen fortsætter resten af skoleåret, hvor forældrene lokalt vil deltage i yderlig tre workshops. Ungdomsskoleforeningen fortsætter med konsulentbistand til de deltagende 10 ungdomsskoler, der også løbende vil mødes og erfaringsudveksle.

Læringslokomotivet har nu været på skinnerne i 2 år, og projektperioden afsluttes ved udgangen af 2018. Lokalt er ungdomsskolerne optaget af en forankring af indsatsen, der kan være med til at sikre, at der fortsat afvikles intensive læringsforløb, der kan hjælpe med at øge andelen af uddannelsesparate unge i kommunen.

I sekretariatet er vi ligeledes optaget af at forankre og meget gerne udbrede indsatsen, så endnu flere ungdomsskoler får erfaringer med intensive læringsforløb. Derfor vil der fortsat være fokus på konsulentstøtte og netværk på intensiv læring området.

Feliks - på 30 skoler landet over Vores lille Feliks er nu 6 sæsoner gammel og trives og vokser med gode input fra skolerne.

Hver dag fra 8-16 er der åbent i supporten, hvor Julie og Sille hjælper og smiler.

Brugerklubben og udviklingsafdelingen, med Sebastian, Jonas og Jakob, sikrer fremdrift.

Og selvfølgelig er der også rum til flere ungdomsskoler, så giv os et ring: 7027 1970

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018 | 13

Job på Havet Tanker om det at være uddannelsesparat førte til forløb på Svendborg Ungdomsskole, hvor forskellige jobmuligheder blev præsenteret for unge AF KOMMUNIKATIONSMEDA R BEJD ER NET E JA NU M, SVE N DB O RG UN G DO M S S KO L E

Hos Svendborg Ungdomsskole begyndte vi for halvandet år siden at tale om det at være, eller ikke at være, uddannelsesparat.

Hvilken kategori var vi mon selv blevet placeret i, hvis begrebet havde eksisteret, dengang vi selv gik i skole? Hvorfor valgte vi den uddannelse, vi gjorde? Hvad ville vi vælge i dag, hvis vi skulle vælge noget andet?

På baggrund af de løbende diskussioner fik vi lyst til at skabe et tilbud, som kunne inspirere og udfordre de unge på deres valg af uddannelse.

Hvad kan jeg (også) blive?

Hos os foretrækker vi at lægge stenene, mens vi går. Det betyder, at der ofte er meget kort fra tanke til handling, og at vi hellere vil afprøve i praksis, inden vi definerer, analyserer, antager og målretter.

Der er dog ingen grund til at reproducere viden, og derfor startede vi processen med at inddrage UU-vejledere, skoleledere og Svendborg Erhvervsskole. Med deres hjælp blev vi klogere på unges valg af uddannelse samt konkrete problemstillinger, og vi var herefter klar til at kaste os ud i første pilotprojekt, som fik titlen: ”Hvad kan jeg (også) blive?” ”Job på Havet” blev undertitlen på det første forløb, som strakte sig over seks uger med én ugentlig dag. Vi arbejdede ud fra tanken om, at vi ved at præsentere erhverv, som mange måske ikke har kendskab til på forhånd, kan motivere og inspirere de unge, som af forskellige årsager er meget usikre på, hvad de skal efter folkeskolen. Besøgene skulle kombineres med teambuilding, coachende samtaler og en udfordring.

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018

Rollemodeller Vi var bevidste om, at rollemodeller er et absolut afgørende element for projektet, hvis det skal løfte sig fra blot at være seks enkeltstående virksomhedsbesøg. Vi havde brug for nogen, som kan noget andet og er noget andet end os.

Derfor brugte vi meget tid på at udvælge

”Fortæl mig noget, og jeg vil glemme det.

Vis mig en ting, og jeg husker det måske.

Giv mig en oplevelse, og jeg glemmer det aldrig.

Søren Kierkegaard

og forberede værterne på, hvad vi forventede: Ingen foredrag, men konkrete og praktiske opgaver og udfordringer, som kan lade deltagerne udforske deres kompetencer og opdage nye talenter og interesser. Gerne krydret med værternes egen historie.

Interessen fra erhvervslivet var overvældende og takket være den store velvilje, kom programmet ret hurtigt på plads: Skibsmontøruddannelsen, Svendborg Søfartsskole, Bagenkop Havn (fiskeri), Mærsk Training Center (olieindustri), Ærøfærgen,

og Søby Værft. Forløbet blev afsluttet med en udfordring: En søredning hos Falck Safety Services i Esbjerg.

Flyttede fokus 11 drenge fra fem forskellige skoler deltog på forløbet, og der var bred enighed blandt både deltagere, os og forældre om, at det var en succes. Det rykker noget at opdage, at man har nemt ved præcisionsarbejde i metalværkstedet, at man kan regne ud, hvordan et knob skal bindes ved at kigge på det, at man tør kaste sig ned i mørkt vand fra fem meters højde, og at man godt kan blive direktør på et værft, selvom man er ordblind.

Det virker motiverende at få lov til et øjeblik at flytte fokus fra det, hvor man hele tiden skal løbe lidt hurtigere og præstere lidt bedre til det, som bliver nemt, fordi det er båret af en naturlig interesse.

På den måde er projektet ikke et specialtilbud. Vi forsøger ikke at få dem til at præstere bedre i skolen. Vi forsøger bare at hjælpe dem med at finde ud af, hvor deres kompetencer ligger og til at skabe en ny fortælling om sig selv.

Ovenstående er der intet nyt i, men det er tydeligt, at vi har ramt et behov. De har brug for at få lov til at opdage, hvad de kan, i stedet for hvad de ikke kan.

Nyt forløb starter nu Den 8. oktober startede endnu en omgang af ”Job på Havet” med nye deltagere – denne gang også piger. ”Fra jord til bord” (landbrug og fødevarer), ”Professionelt kreativ” og ”Kloge hænder” (håndværk) er under udarbejdelse. Vi oplever stor interesse fra skoler, forældre og unge og har denne gang haft venteliste til ”Job på Havet”.

Formål, målgruppe og efterbehandling har vi stadig ikke fået beskrevet, for vi lægger stadig stenene, mens vi går. Afprøver, retter lidt til, beskriver, skriver om.

Det eneste, vi ved, er, at vi har ramt et stort behov og opdaget et erhvervsliv, som står i kø for at bidrage. Og at ungdomsskolens fundament: Lyst, interesse og frivillighed er afgørende for, at vi kan prøve at gøre op med kategoriseringen af de unge som uddannelsesparate eller ikkeuddannelsesparate.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018 | 15

Investér i udsatte børn og unge Boligsociale indsatser kan hjælpe børn og unge fra udsatte boligområder til at få flere sociale og faglige kompetencer, til at få en større tro på sig og mere motivation – alt sammen noget som er vigtigt for på sigt at få en uddannelse og et job. Men det kræver fortsatte investeringer i beboerne. Det viser en ny forskningsrapport fra det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE.

AF G UN VO R CH R IST E N S E N , CH E FAN ALY T IKE R I VIVE

Boligsociale indsatser gavner børn og unge i udsatte boligområder. Hvis man hjælper de udsatte børn og unge til at få et fritidsjob eller tager dem med i et lommepengeprojekt, bliver de styrket i forhold til folkeskolen og uddannelsessystemet.

Deres sociale kompetencer bliver udviklet, og de bliver motiveret for at fastholde deres skolegang. Det dokumenterer nye forskningsresultater fra VIVE, Rambøll og Naboskaber.

De boligsociale indsatser kan også være med til at øge forældrenes forståelse for, hvordan de kan støtte deres børns skolegang og uddannelse. Indsatserne kan påvirke alle de forhold som er vigtige for at fastholde børn og unge i uddannelsessystemet: sociale kompetencer, motivation, selvværd og forældrestøtte. Når det kommer til at forbedre børn og unges faglige udbytte, kan selve den skolemæssige indsats også understøttes af boligsociale aktiviteter.

Flere tager folkeskolens afgangsprøve Børn og unge fra udsatte boligområder har generelt dårligere chancer for at gennemføre en uddannelse, end andre børn og unge. 8 ud af 10 børn og unge i de udsatte boligområder går i den almindelige folkeskole. Det er nogenlunde samme

andel som i resten af landet. Men børn fra udsatte boligområder tager sjældnere folkeskolens afgangsprøve.

Ser vi på 9. klasses elever i udsatte boligområder, tager 78 % af børn med ikkevestlig oprindelse og 70 % af børn med dansk oprindelse folkeskolens afgangsprøve. Befolkningsgennemsnittet er 87 %.

Fravær og faglige færdigheder – en ond cirkel De unge fra udsatte boligområder har også faglige udfordringer. Når man måler deres faglige færdigheder ved nationale test og karakterer i 9. klasse, ligger de lavere end deres jævnaldrende i resten af landet.

Faglige færdigheder hænger ofte sammen med fravær: unge med højt fravær har generelt et lavere karaktergennemsnit. Og der er tale om en ond cirkel, for mængden af fravær hænger sammen med familiebaggrund: børn og unge fra svagere familier har en tendens til at have et højere fravær.

Generelt har børn og unge fra udsatte boligområder markant højere fravær end andre børn og unge. Blandt indskolingsbørn i udsatte boligområder er fraværet lige højt blandt børn med dansk og ikke-vestlig baggrund. Når de bliver ældre, har de unge med dansk baggrund højere fravær end de

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018

unge med ikke-vestlig baggrund. Samlet set har hvert tredje barn med dansk baggrund i udsatte boligområder højt fravær, mens det samme gælder for hvert fjerde barn med ikke-vestlig baggrund.

I de boligsociale aktiviteter er der allerede fokus på at reducere fravær. Men der er brug for et endnu stærkere fokus på, at fraværet bliver nedbragt. Det skal både medarbejdere i de boligsociale indsatser og på skolerne bidrage til. Det skal ikke nødvendigvis ske i målrettede skolefraværsaktiviteter. Det kan sagtens være noget, man arbejder med i allerede eksisterende aktiviteter. Der er brug for at kigge hele vejen rundt om de børn og unge, der har et højt fravær, så man kan identificere årsagerne til fraværet og handle på dem.

Bekymrende mange unge uden job og uddannelse Der er en ret stor gruppe af unge i de udsatte boligområder, der hverken kommer i gang med job eller uddannelse. 26 % af de 24-årige unge mænd har ikke noget job og er ikke i gang med – eller har færdiggjort – en uddannelse. Det samme gælder for 16 % af de unge kvinder. I befolkningen er de tilsvarende andele 11 % og 10 %. Det er bekymrede, at så mange unge ikke er i gang med en uddannelse.

De lærdes tyranni Det kendetegner mange af disse unge, at de slipper taget i uddannelse og arbejdsmarked lige efter grundskolen. Det er således lige efter grundskolen, at det er særlig vigtigt at fastholde de unge i en hverdag, hvor uddannelse og beskæftigelse er noget, man gør. Ellers risikerer man at tabe disse unge på sigt.

Vi ser netop, at unge, der deltager i en boligsocial aktivitet, oftere påbegynder en uddannelse efter folkeskolen sammenlignet med unge, der ikke deltager i boligsociale aktiviteter.

Der er således behov for en koordineret indsats mellem kommune og skole, så man forebygger, at de unge slipper grebet om uddannelse og beskæftigelse. Og lige så vigtigt: at man får samlet dem op, som allerede har sluppet. I en koordineret indsats er der behov for et tæt samarbejde om at opspore de unge, der er i risiko for at slippe grebet, og udvikle aktiviteter, der kan lede de unge tilbage på sporet.

Flere i fritidsjob Vi ved fra forskellige forskningsstudier, at fritidsjob har en god virkning på de unges chancer for at få en uddannelse og et job. Det handler ofte om, at de unge får styrket deres motivation og deres tro på sig selv. De får en oplevelse af, at de udfylder en funktion, som andre har glæde af.

I evalueringen af de boligsociale indsatser finder vi, at de børn og unge, der har været med i et lommepengeprojekt eller har fået hjælp til at få et fritidsjob, i højere grad har fritidsjob året efter. Chancen for et fritidsjob er tre gange højere for børn og unge, der har deltaget i et lommepengeprojekt eller en fritidsjobindsats. Der er derfor god grund til at fortsætte med at få børn og unge ind i lommepengeprojekter og fritidsjob.

Investeringen er vigtig Udfordringerne i de udsatte boligområder er fortsat massive, men der er mange positive tendenser. Det boligsociale arbejde er langt mere end tilfældige løsrevne aktiviteter. Det boligsociale arbejde har konkret fokus på de børn og unge, der har brug for en ekstra indsats, og det boligsociale arbejde lykkes med at skubbe på i en rigtig retning. Indsatserne bygger bro til den kommunale kernedrift og bidrager på bedste vis til hele den sociale indsats, der i øvrigt foregår i de udsatte boligområder.

Men vi ser også unge, der ikke opfanges af de boligsociale aktiviteter, selvom de har brug for et ekstra skub. Det er derfor vigtigt, at det boligsociale arbejde også fremadrettet har ressourcer til at lave opsøgende arbejde og opspore de børn og unge, der ikke lige er de mest synlige, men som ikke desto mindre har brug for en indsats. Forskningen viser, at de boligsociale indsatser gør en forskel. De udgør en vigtig investering i børn og unge i de udsatte boligområder, og denne investering er vigtig at fastholde og styrke fremadrettet.

AF E J N AR B O P E DE R S E N

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Kaare Dybvad Bek har skrevet en interessant bog om udfordringer i velfærdsstaten.

Bogen er en pudsig blanding af lommefilosofiske udsagn baseret på samtaler med gamle barndomskammerater i vestsjællandske Vipperød – og udmærket dokumentation i form af nyere dansk og udenlandsk litteratur omkring velfærdspolitiske emner.

Måske er det netop denne kombination, der giver bogen et lidt løjerligt skær af halvdokumenterede antagelse og lidt hjemmestrikkede løsninger.

Flyt bevillingerne Intentionen er ædelmodig. Det danske samfund er ikke kun et videnssamfund, men også et produktionssamfund, og alle de veluddannede har ”stjålet” af uddannelseskassen til ugunst for de mindst uddannede.

Bek vil netop de lærdes tyranni til livs og foreslår flere bevillinger til grundskolen og erhvervsuddannelserne på bekostning af universitetsuddannelser som – hvilket det næsten påstås – alligevel for en alt for stor dels vedkommende uddanner til jobs, der ikke findes.

Lighed eller?

Hmm, man kan sagtens følge forfatterens udmærkede dokumentationer af behovet for at tilføre såvel grundskole som erhvervsuddannelser flere midler. Den sandhed vil de færreste modsige.

Men på en og samme tid at argumentere for mere lighed – også i uddannelsessystemet – og samtidig foreslå, at de lange videregående uddannelser beskæres med 25 %, og at der af de resterende midler forhåndsreserveres 25 % til unge med en erhvervsog professionsuddannelse virker selvmodsigende. Hermed vil uddannelsespyramiden i alle lag blive meget spids – og netop få den modsatte konsekvens end lighed. Den negative sociale arv vil blive endnu mere udbredt.

Lys på ømme tæer Bogen er dog også – retfærdigvis - spækket med spændende forslag. Det gælder fx forslag om at nedlægge en del af puljetyranniet og give særlige incitamenter til at opretholde også længerevarende uddannelser i udkantsområderne.

Men samtidig at foreslå loft over ledelsesstillinger i det offentlige virker fuldstændig uden føling med virkeligheden. Jeg er sikker på, at man mange steder ønsker sig den decentrale ledelse med borger- og personalenærhed tilbage.

Never mind. Bogen er værd at læse og sætter dejligt provokatorisk lys på ømme tæer og emner, som det politiske liv ikke altid magter at italesætte. Formålet om at skabe debat i de små hjem og på visse arbejdspladser vil sandsynligvis blive opfyldt til fulde.

Kaare Dybvad Bek: De lærdes tyranni. Peoples Press 2017, 216 sider.

Læs mere om VIVE på vive.dk

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018 | 17

Entreprenørskab Den 5. november deltager vicesekretariatschef Mads Søndergaard Thomsen i et møde med Fonden for Entreprenørskab om muligt samarbejde. Fonden er videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer og uddeler fondsmidler til samme formål.

foreningen. Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltager på foreningens vegne i årsmødet, hvor der bl.a. vil være oplæg ved Crown Prince Frederik Center for Public Leadership og Kasper Bech Holten, som er chef for Det Kongelige Teater. Desuden vil der være samtaler med bl.a. de to ministre Sophie Løhde og Mette Boch.

Fremtidens klubtilbud BUBL og Ungdomsringen har søsat et projekt om Fremtidens Klubtilbud. Der er tale om et toårigt forløb, som dels skal dokumentere gode indsatser inden for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde og dels udvikle sammen gennem lokale aktionslæringsforløb.

Projektets opstartskonferencen vil finde sted den 5. november på Vesterbro Ungdomsgård i København og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen vil være blandt deltagerne.

Apropos Ungdomsringen afholder foreningen kongres den 23.-24. november, hvor Ungdomsskoleforeningens formand Lars Buchholt Kristensen deltager.

Dialog med ministeriet Fredag den 5. oktober havde Ungdomsskoleforeningen, sammen med Landsforeningen af 10. klasseskoler, fået etableret et fælles møde i Undervisningsministeriet om temaet ”Behovet for den kommunale 10. klasse som et fortsat tilbud”. Undervisningsminister Merete Riisager skulle have deltaget i mødet, men da hun samme dag meddelte, at hun ikke genopstiller ved det næste Folketingsvalg, havde hun overladt mødestolene til departementschef Søren Hartmann Hede, afdelingschef Jesper Nielsen og chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen. Der udspandt sig en rigtig fin dialog omkring 10. klasse.

Ledelse af det tværgående samarbejde Sådan lyder temaet for årsmødet den 15.-16. november i Børne- og Kulturchef-

Nye ansigter på sekretariatet Julie Møller og Cecilie Lehn Rasmussen er begyndt i virksomhedspraktik på Lumbyvej 19D – sidstnævnte foreløbigt for en måned i Ungdomsskoleforeningen og Julie i en kombineret stilling med Forum 100 % for to måneder. 25-årige Cecilie er cand.scient. soc. i sociologi fra Aalborg Universitet og vil bl.a. arbejde deskresearch og systematisering af ungdomsforskning, medens Julie, 26 år, vil bruge sin baggrund som cand. mag i kultur og formidling til bl.a. at understøtte foreningernes kommunikation og arbejde med fundraising.

Forældrekupeen Forældre i 10 ungdomsskoler er blevet passagerer i Forældrekupeen, og lokalt har ungdomsskolerne med stor succes og

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018

høj forældredeltagelse afviklet de første 2 workshops.

Onsdag d. 24. oktober mødes projektledere og undervisere fra de 10 ungdomsskoler hos Ungdomsskoleforeningen i Odense.

Her vil de første erfaringer med involvering af forældre blive drøftet, og indholdet og materialer for de resterende 3 workshops blive præsenteret.

UngDanmark samling Den første samling i UngDanmark (det tidligere DUSK-net) finder sted søndag den 18. november på Silkeborg Ungdomsskole.

På samlingen vil de unge bl.a. lære om demokrati, og forhåbentlig komme hjem som enten de bedste event-planlæggere, de vildeste talere eller som frontfigurer eller elevambassadører for UngDanmarks bestyrelse.

UngDanmarks formål er at højne fagligt niveau og varetage de unges interesser, så de gennem demokratisk dannelse kan blive klædt på som aktive medborgere. UngDanmarks vil stadig afholde tre årlige samlinger med aktiviteter med fagligt og socialt indhold. Dette udbygges med en bestyrelse, som vil fungere som en platform for de unge, der gerne vil arbejde mere med demokrati og ungeinvolvering – og som ikke mindst giver ungerepræsentanten i Rådet for børns læring nogle ”legekammerater”.

Målet er også, at bestyrelsen kan være med til at præge og forstærke en rød tråd om demokratisk dannelse gennem sæsonens samlinger – et udpræget ønske fra mange ungdomsskoler om igen at få mere faglighed ind i samlingerne.

CeFU-konference om overgange ”Udfordrende og læringspotente overgange til voksenlivet”. Sådan lyder overskriften på den konference, Center for Ungdomsforskning afholder den 22. november i København.

Konferencen vil stille skarpt på overgange i ungdomslivet på kanten til voksenlivet, på risici og udfordringer ved de forskellige overgange – og deres læringspotentialer og muligheder. Det sker bl.a. med afsæt i forskellige forskningsprojekter på CeFU, der handler om unge, der flytter hjemmefra, og unge, der bevæger sig ud på et stadig mere usikkert arbejdsmarked.

Læs mere på www.cefu.dk Mobilpolitik Langt de fleste skoler har en mobilpolitik. Sådan lyder konklusionen på en stikprøveundersøgelse, som Undervisningsministeriet har foretaget blandt grundskoler og ungdomsuddannelser. Her svarer kun 12 % af de adspurgte, at de ikke har en aktuel politik om brugen af mobiltelefoner.

Ministeriet vil nu gå i dialog med området for at afdække behov for værktøjer, der kan gøre det nemmere for skolerne at opstille rammer og regler.

Riisager genopstiller ikke Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har på Facebook proklameret, at hun ikke ønsker at genopstille til Folketinget ved det kommende valg. ”Jeg savner at tale med mine børn, mens de laver lektier. Jeg vil se min mand dybt i øjnene. Jeg har lyst til at løse en konkret opgave for nogen, der skal bruge netop det”, skriver hun bl.a.

Riisager fortsætter som Undervisningsminister indtil det kommende valg.

Det bedste til mig og mine venner AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Det bedste til mig og mine venner. Sådan lyder titlen på en af de udødelige sange fra Kim Larsen, som Danmark i disse dage er gået fuldstændig i selvsving over. Og selvfølgelig med god ret, fordi troubadouren er og bliver uforlignelig, så der vil gå meget lang tid, inden hypen helt forsvinder.

Giver overskriften så også mening i en ungdomsskolekontekst? Ja, det kan den i hvert fald gøre, hvis man anlægger det her perspektiv: Ungdomsskoleforeningen er som konstruktion og form tænkt som en skoleforms-forening. Og hvad vil det så sige?

Jo, i vores forenings DNA er indtænkt den mission, at vi er talerør for alle de samlede danske kommunale ungdomsskoler. Vi bedriver med andre ord interessevaretagelse, videndeling og netværk – om skoleformen og på skoleformens vegne.

Vi er overbeviste om, at den danske ungdom vil savne en konstruktion som ungdomsskolen og ikke mindst de tilbud, skoleformen har, hvis vi laver det tankeeksperiment, at vi ikke findes. Det er fordi, skoleformen repræsenterer overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse – en periode i den uges liv, som kan være præget af udfordringer og usikkerhed. Vi er som sandkornene imellem stenene i den unges liv, hvis man forestiller sig et glas fyldt op med sten som forhindringer, den unge skal overkomme. Samtidig er vi en faglig og saglig forening, som hverken er på arbejdsgiver- eller lønmodtagerside, men på de unges side.

Hvad er betingelserne for at drive en sådan form for hybridvirksomhed som ungdomsskolen? Det er, at vi lytter til og så at sige

reflekterer over de lokale, kommunale behov, der findes rundt om i landet - og som er væsensforskellige fra Helsingør over Holbæk til Fyn og videre til Frederikshavn via Aabenraa.

Men betingelsen er også en fantastisk fleksibel lovgivning, som vi er tæt på at sige er fantastisk. Den åbner nemlig op for nogle få ”skal-opgaver”, som alle ungdomsskoler er pisket til at have på aktivitetsplanen. Det gælder især den fritids- og almenundervisning, som vi langt hen ad vejen er rundet af. Og så myriader af ”kanopgaver”, som handler om pauseklasser, intensive læringsforløb, sproglige og matematiske efterstimuleringer samt masser af sociale og kulturelle tiltag, der bringer den unges liv i balance, og som er med til at sikre, at den unge bliver til nogen – og ikke kun til noget.

Og netop det var den kernefortælling vi gav, da Lærerkommissionen som led i den indledende fase af sit arbejde havde inviteret Ungdomsskoleforeningen ind til en uformel drøftelse af, hvordan vores skoleforms virkelighed, udfordringer og rammer kan inspirere til, at kommissionen kan arbejde med at skabe og forme en bedre folkeskole i fremtiden. For Lærerkommissionen skal netop ikke kun give bud på nye og moderne arbejdstidsaftaler, men ser det som en del af sin kerneopgave at være med til at sætte pejlemærker for, hvordan vi som samfund vil indrette den ny tids skole.

De fik derfor ”det bedste fra mig og mine venner” for folkeskolen er jo pr. definition en af vores bedste venner.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2018 | 19

Speeddating på sekretariatet Ungdomsskoleforeningen har haft besøg af studerende fra Interkulturel Pædagogik på Syddansk Universitet.

Målet var at date ungdomsskoler og forhåbentlig opleve et match, så de studerende de næste par måneder som et led i deres uddannelse kan hjælpe med at udvikle projektidéer for ungdomsskoler og Ungdomsskoleforeningen.

Alle grupperne fandt et match med en ekstern part. To grupper matchede med Holbæk Ungdomsskole omhandlede forskellige projekter i forbindelse med ungebyrådet, to andre grupper fandt fælles fodslag med Roskilde-Lejre UU ved Søren Myrup omkring Selvtillidsloven.

Endelig indgik de to sidste grupper i et samarbejde med Forum 100% omkring et karakter-projekt, der har til formål at finde alternativer til karakterer.

Vil du følge med?

Læs mere på www.ungdomsskolen.dk eller på vores Facebook profil ”Ungdomsskoleforeningen”.

Du kan også abonnere gratis på vores nyhedsbreve med nyheder fra foreningen eller UngOverblik. Læs mere og tilmeld dig via hjemmesiden.

Fra folkeskole til faglært UngTårnby hjælper unge ind på erhvervsuddannelserne. Det sker bl.a. gennem et EUD10-tilbud i samarbejde med TEC, Technical Education Copenhagen (fotoet til venstre). Læs artiklen inde i bladet, som også byder på artikler om regeringens udspil ”Fra folkeskole til faglært” og reportage fra temadag om udskoling og 10. klasse på Christiansborg.