Ungdomsskolen nr. 9 2021

Ungdomsskolen

NOVEMBER 2021

Genstart af ungdommen på Langeland og i Hedensted Det Kriminalpræventive Råd Jammerbugt Ungdomsskole som fyrtårn Ungdomsklubben længe leve

Nyt netværk sætter ingen grænser Ungdomsskoleforeningen har startet nyt netværk med udsyn, der vil hjælpe medlemmer med at få succes i internationale projekter

AF HEIDI ROSENGREN , D EMO K R AT I KO NSU L ENT O G A DAM J O S E F S CH M IDT, UN G I UN G KO L DIN G

Igennem de sidste måneder har Ungdomsskoleforeningen arbejdet på at etablere et netværk for ungdomsskoler, der enten allerede afholder internationale aktiviteter, eller som påtænker at igangsætte dem.

Vi glæder os til at se, hvordan netværket udvikler sig.

Med netværket er der skabt et forum, hvor nøglepersoner har mulighed for at lære af hinanden, udveksle idéer, samarbejde og hjælpe hinanden.

- Erfaringerne med internationalt arbejde er meget forskellige fra ungdomsskole til ungdomsskole. Nogle har deltaget i store projekter i mange år – andre har måske svært ved at skabe sig overblik over mulighederne. Samtidig har rejse- og udvekslingsaktiviteterne ligget stille under corona-krisen. Vi håber derfor, at vi med dette netværk kan få kickstartet aktiviteterne og få endnu flere ungdomsskoler med, udtaler formanden for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse, Lars Buchholt Kristensen.

Der var den 5. oktober møde for første gang i det nye Erasmus+ netværk. Dagen stod på alt lige fra erfaringsudveksling til videreudvikling af netværkets fremtid.

Videndeling At arbejde med internationalt udsyn er ofte en forholdsvis mindre del af ungdomsskolers opgaveportefølje, hvilket medfører en skærpet opmærksomhed, når det kommer til enten at igangsætte internationale aktiviteter eller sprede erfaringerne. Med netværket bliver der sat fokus på, hvordan et internationalt udsyn

Jeg har personligt fået meget ud af at være med i et Erasmus+ projekt. Ikke bare det at få oplevelsen af et andet land og dets kultur, men det at blive en del at noget større og møde unge fra andre lande og høre om, hvordan det er at værre ung i deres land. Jeg udviklede mig også meget fagligt i engelsk, da jeg aldrig før har været nødsaget til at bruge det i samme grad

deler viden og erfaringer – dette er alt lige fra internationale samarbejdspartnere til afvikling af projekter, og med netværket er der skabt en ramme, hvor alle uanset erfaring og viden kan bidrage med perspektiver og idéer. Medlemmerne skal blandt andet bruge netværket til videreudvikling af projekter, deling af projekteksempler og hjælp til ansøgninger.

Samarbejder med styrelsen Netværket samarbejder tæt med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, således netværkets medlemmer løbende opdateres omkring den nyeste viden og de nyeste tiltag. Netværket omfavner dermed både processen omkring projektansøgningerne samt strukturen, hvilket dermed skaber plads til detaljearbejde og nørderi samt indføringen i ansøgningerne.

I netværket er der åbnet op for at udvide det internationale udsyn, og i fremtiden inviteres der til både fysiske og digitale møder, hvor der åbnes op for inspiration omkring European Solidatity Corps, Nordplus og andre tilskudsmuligheder.

(Adam, Kolding) naturligt kan inkorporeres i ungdomsskolernes kultur, og hvordan netværket bedst muligt kan understøtte denne proces.

Netværkets medlemmer samarbejder og

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021

Kommende møder i netværket: • 19. januar 2022 • 17. marts 2022 • 9. juni 2022

Sammen om folkeskolen A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

Overordnet set er partnerskabet ”Sammen om folkeskolen” et godt initiativ. Her skal repræsentanter for lærere, pædagoger, elever, skoleledere, forældre, kommuner og politikere i fællesskab drøfte folkeskolens udfordringer og mulige løsninger.

En af de ting partnerskabet skal kigge på, er justeringer af folkeskolereformen, som fra mange sider har stået for skud.

Ja, politikerne har nærmet stået i kø for at kritisere reformen og fremsætte ønsker til ændringer eller tilbagerulning, hvilket faktisk har fået formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, som er med i partnerskabets styregruppe, til at hæve advarselsflaget: ”Hele overskriften på partnerskabet indikerer, at praktikere og politikere skal skabe løsninger sammen, men vi ser politikere skyde løs fra hoften med alt muligt, som de mener er det vigtigste, og det bekymrer mig,” sagde Claus Hjortdal i september før partnerskabets første møde.

For ja, der er brug for nødvendige forandringer – heri har forligskredsen bag reformen ret. Men de skal være velovervejede, de skal ske på baggrund af enighed parterne imellem, og de skal give plads for lokale løsninger.

Overordnet set er jeg stadig af den opfattelse, at reformen vitterligt indeholdt nogle gode elementer så som inddragelse af civilsamfundet, foreningslivet, erhvervslivet og ungdomsskolen - ja kort sagt alle parter omkring folkeskolen.

Men trods reformens intentioner er der stadig for mange unge, der forlader folkeskolen med for ringe færdigheder i forhold til det skolemæssige. Der er stadig brug for nye initiativer, hvorfor jeg vil opfordre til, at folkeskolen frisættes i højere grad, så der er plads til lokale løsninger.

Endvidere bør vejledningen til elever i udskolingen opgraderes, så de unge kan træffe deres valg af ungdomsuddannelser på baggrund af et reelt oplyst grundlag

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Krydstogt, Langelands Ungdomsskole

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

Oplag 1900

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er torsdag den 11. november. Blad 10/21 udkommer i uge 49.

skaffet i kraft af praktik, brobygning og andre initiativer herunder fx hjælp til at skaffe et fritidsarbejde, som mange ungdomsskoler for tiden høster gode erfaringer med via vores projekt Coop Crew.

Kigger vi på et enkelt element i folkeskolereformen, hvor ungdomsskolerne især har været aktive – nemlig valgfag – er der også brug for ændringer. Ændringen for et par år siden vedrørende kreative valgfag medførte også en række krav til fx eksamen og gjorde det sværere at etablere en mangfoldighed af tilbud. Men i en meget fag-faglig skole er der i den grad behov for, at de unge kan finde deres motivation på alternative valgfag uden eksamen – og meget gerne i samarbejde med ungdomsuddannelserne. Her har ungdomsskolen også masser af gode erfaringer, der er lige til at genaktivere.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021 | 3

Ungdomsskolerne genstarter ungdommen Ungdomsskoleforeningen og Villum Fonden har bevilget støtte til 27 ungdomsskoler, som havde søgt midler til at genstarte ungdommen

AF M ADS SØNDERG A A R D T HO MSEN, V I C ESEK R ETA R I ATS CH E F, UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N

Sidst på foråret forhandlede politikerne på Christiansborg endnu en af de mange hjælpepakker, der er etableret under coronanedlukningen. Mange aktører på ungeområdet havde gjort tydeligt opmærksom på, at netop unge var særdeles udsatte under nedlukningen.

Blandt ungdomsskolerne og i Ungdomsskoleforeningen var der heller ingen tvivl om, at landets unge havde brug for en håndsrækning; en opmærksomhed eller et lille skub i ryggen. Alt for mange havde alt for længe siddet isoleret derhjemme – det var tid til en genstart!

på en skonnert, over mountainbikes og lejr-byggeri til overlevelsesture, så har ungdomsskolerne budt ind med aktiviteter, der bringer de unge væk fra både værelset og klasseværelset og ud i naturen.

Samarbejdsøvelser, at skabe ting sammen og alene, madlavning og socialt samvær fylder ligeledes i disse aktiviteter.

Genstart af to omgange Politikerne besluttede at der skulle afsættes midler til at få ungdommen godt i gang igen. Sammen med udvalgte almennyttige fonde, blev rammerne aftalt. Ungdomsskoleforeningen blev i den forbindelse opfordret til at udvikle en pulje målrettet de unge i ungdomsskolerne, som vi i samarbejde med Villum Fonden kunne udbyde til landets ungdomsskoler.

Over to ansøgningsrunder, i hhv. juni og august, har vi kunnet udbetale i alt 1.240.000 kr. til gode aktiviteter for unge.

I alt 27 ungdomsskoler har modtaget støtte og har afviklet, eller afvikler nu, en mangfoldighed af spændende projekter.

Overordnet set kan størstedelen af projekterne inddeles i fire kategorier:

Kultur og sport Street Days kommer til at løbe af stablen i en række kommuner henover efteråret.

Konceptet tager de populære streetaktiviteter, fx fodbold, basket, breakdance, skating mv. og gør dem tilgængelig for en bred målgruppe.

Der er også givet midler til et par projekter for drenge, der fylder for meget i gadebilledet. Bl.a. en indsats der gennem kunst skal modvirke graffiti og en indsats hvor fysiske aktiviteter skal give drengene et sundere fællesskab.

Natur og outdoor-aktiviteter Langt størstedelen af aktiviteterne tager afsæt i oplevelser i naturen. Fra en sejltur

Science-oplevelser En række aktiviteter ønsker at pirre de unges nysgerrighed og lyst til at arbejde med science, bl.a. gennem besøg i Danfoss Universe eller Skovtårnet i Rønnede.

Sociale aktiviteter Sidste gruppe af bevillinger har fokus på at lave en lang række forskellige aktiviteter, der er vidt forskellige, men har fokus på at styrke de udsatte unges personlige og sociale kompetencer. Det er fx en række fælles oplevelser for unge indenfor autismespektrummet, et projekt der

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021

skal modarbejde negativ social kontrol og mange ture og udflugter med fokus på at styrke de sociale fællesskaber.

Stærke fællesskaber De unge, der deltager i aktiviteterne, har det til fælles, at de har lyst til og brug for at komme ud og være en del af et nyt, stærkt fællesskab.

De har forskellig baggrund, selvfølgelig, for der er mange forskellige aktiviteter. Men de har alle én ting til fælles. Med en god genstart af ungdommen er de nu kommet tættere på de stærke fællesskaber, der findes i ungdomsskolerne.

Læs om et par af de støttede projekter her i bladet. På side 6-7 kan du læse om Langeland Ungdomsskoles krydstogt i Øhavet og på side 8-9 om Hedensted Ungdomsskoles projekt Never give Up.

Store oplevelser for ungdomsskolen Uanset om I rejser i efteråret 2021 eller i 2022, så sidder vores team af erfarne rejserådgivere klar til at hjælpe!

Vi svarer hurtigt med et uforpligtende tilbud, så I kan komme videre i planlægningen!

Studietur Barcelona

Skitur Kvitfjell

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Inkl. 4 overnatninger, færge/bus t/r, 5 dg. liftkort/skileje & rengøring

Fra kr.

2.198

Fra kr.

2.898

Fleksibel og tilpasset løsning Vi ved at årshjulet i ungdomskolen ikke helt ser ud som det plejer.

Vi er derfor klar med fleksible løsninger, som er tilpasset den enkelte ungdomsskole. Ring for en snak om muligehderne for jeres rejser.

Studietur Paris

Aktivtur Vrådal

Inkl. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Inkl. 4 overnatninger, aktiviteter færge&bus t/r og morgenmad

Fra kr.

2.228

Fra kr.

1.598

Heine, Sanne, Louise, Christian er dine rejserådgivere heine@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 22 +45 96 10 81 31 +45 96 10 04 29 +45 96 10 04 21

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021 | 5

På krydstogt i Øhavet Langelands Ungdomsskole har inviteret udsatte unge på krydstogt som en genstart af ungdommen

AF UNGDOMSSKOLELED ER MI C HA EL K JEL D SEN, L A NGE L AN DS UN G DO M S S KO L E

I forbindelse med Ungdomsskoleforeningens samarbejde med Villumfondens pulje til ”Genstart af ungdommen” ønskede vi i Langeland Ungdomsskole at byde ind med forskellige idéer.

I den forbindelse valgte klubleder Peter Hellerstedt Nyholm og jeg at afsætte en arbejdsdag til bl.a. at brainstorme på, hvad der kunne være attraktivt i vores område?

Og hvordan vi kunne lave et tilbud, som ramte ned i de kriterier, der var opsat for fondsmidlerne?

Det blev til hele to aktiviteter, som vi synes var rigtig gode bud, og som begge stak i retning af vores mest udsatte unge.

Vi har set ind i, at de udsatte grupper på Langeland har haft det rigtig svært under Covid-19 tiden. Derfor havde vi fokus på at skabe noget, som denne gruppe ville kunne blomstre af og få ”mod på den” igen af.

Mod på tilværelsen Lykkeligvis blev vores bud ”Krydstogt i Øhavet” vurderet som et initiativ, der skulle effektueres.

Tirsdag den 5. oktober var der derfor afgang fra Svendborg havn med 14 heldagsskoleelever og deres lærere rundt i det sydfynske øhav.

Med sejladsen i det sydfynske øhav på en gammel skonnert ville vi give udsatte unge en oplevelse af, at livet lige rundt om hjørnet kan indeholde nye og spændende elementer. Vi ville igennem sejladsen give eleverne på vores heldagsskole en fælles oplevelse, som ville kunne medvirke til,

at de igen fik mod på tilværelsen efter en lang periode med Covid19-nedlunkning.

Kunsten at føre et skib Eleverne blev transporteret fra Rudkøbing med bus til og fra Svendborg træskibshavn, hvorfra vi sejlede til Skarø t/r.

Undervejs blev eleverne introduceret til praktiske øvelser i søfartskundskaber i form af navigering og det at føre skibet i samklang med mandskabet. De blev ligeledes opøvet i at kunne begå sig korrekt rundt på skibet, binde knuder, opretholde sikkerhed og kende kommandoer til søs mm.

Da vejret var til det, skulle de unge sammen med deres lærere også sætte sejl og udstikke kurs på skonnerten.

Rundtur på Skarø Da vi ankom til Skarø, gav vi de unge en introduktion til det at være øbo. En lokal øbo fortalte om livet på Skarø, herunder øens fauna, flora og historie. Vi besøgte også Skarø ismejeri, hvor deltagerne fik et indblik i det at producere is til det store udland fra en lille ø i det sydfynske øhav.

Endvidere var der forskelligartede opgaver, som elever og lærere på tværs løste.

Efter frokost, ø-besøg og sejlads gik turen retur til Rudkøbing med bus.

Rum for latter og samvær Idéen med denne tur var bl.a. at give vores udsatte unge en masse gode både fysiske, psykiske og sociale oplevelser, som de

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021

nu og i fremtiden vil kunne bruge i rigtig mange sammenhæng. Mange af familierne har haft det enormt hårdt og ensomt i den periode, som vi har været igennem.

Derfor har det været os magtpålæggende at skabe et rum for latter, gode oplevelser i naturen, fysisk aktivitet og samvær på tværs af både alder, køn og erfaringer.

Turen har været medvirkende til bl.a. opstart af gode kammeratskaber, kendskab til andres måder at anskue verden på samt at få et indblik i naturens mangfoldigheder, fagfolks viden og ikke mindst et blik for, hvor meget smukt, der er lige uden for døren, som kan nås uden alt for meget besvær, og som kan få verden i de små familier til at se lidt anderledes ud.

Omsorg for naturen Spørgsmål som, hvordan vi kan beskytte, påvirke, udnytte, glædes ved og også frygte samt drage omsorg for naturen i samspil med den hverdag, som vi alle er en del af, har været et gennemgående tema for den spændende og oplevelsesrige dag, som vores krydstogt har været rammen om.

Ingen tvivl om at turen har medvirket til ovenstående. Vi sidder nu i bussen på vej hjem fra Svendborg træskibshavn mod Langeland med meget glade og trætte unge og deres lærere, som alle igennem vores, Ungdomsskoleforeningens og Villiumfondens initiativ er blevet meget rigere på gode og brugbare oplevelser fremadrettet.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021 | 7

Giv aldrig op!

Outdoor-aktiviteter, coachede samtaler med tydelige voksne og samarbejde med erhvervslivet, skal være med til at bringe en gruppe af drenge fra Hedensted på rette vej

AF BJARNE MOURIDSEN

Never give up. Giv aldrig op. Sådan hedder det projekt, som Hedensted Ungdomsskole søgte midler til fra Villumfondens pulje til ”Genstart af ungdommen”.

Baggrunden for projektet er, at Hedensted Kommune i forbindelse med corona-nedlukningen har modtaget flere henvendelser fra utrygge borgere vedrørende en gruppe af unge drenge, som har udvist bekymrende og grænseoverskridende adfærd i det offentlige rum. SSP vurderede, at der var brug for en hurtig indsats i forhold til de unge, som overfor ungdomsskolens SSP-arbejdere har givet udtryk for en høj grad af kedsomhed i fritiden i forbindelse med nedlukningen.

- Vi oplevede, at hærværk og tæskeholdsattituden fyldte mere og mere. Deres måde at kontakte mig på var mange gange et gigantisk råb om hjælp, fortæller SSPkonsulent Julie Gjerulff, som er projektleder på Never Give Up! Sanserne skal testes Formålet med ”Never Give Up!” er at give gruppen af unge nogle positive oplevelser, samt understøtte og rammesætte et positivt fællesskab.

Rammen er en særlig ugentlig klubaften, hvor der kun er åbent for de pågældende unge. Dertil kommer en ekstra indsats i form af især Outdoor-aktiviteter, der vil imødegå problematikkerne omkring den uheldige adfærd for de unge. Blandt aktiviteterne er bridgewalking, cross-fit, sheltertur med bålmad og vinterbadning.

- Vi har med en målgruppe at gøre, der på

mange måder er meget sensitive, og som taler meget med deres næver. Det er nogle drenge, der konstant sætter sig i en rolle, som deres overlevelsesstrategi har vist dem var nødvendig for at de kunne være i deres liv. Gennem de forskellige outdoorture vil vi teste deres sanser ved, at de kommer ud og mærker, smager og dufter, begrunder Julie Gjerulff.

Kropsterapi Samtidig er det vigtigt, at de under aktiviteterne møder tydelige og rammesættende voksne, der lytter og stiller spørgsmål ved deres kommunikation indbyrdes og til andre, og som støtter dem i at få sat ord på deres følelser. Og projektlederen vil gerne gå endnu mere i dybden med arbejdet med sanser og krop.

- Med den tætte relation, vi har, er det mit helt store ønske og mål for denne målgruppe at tilbyde kropsterapi – en massageform, som gør målgruppen bevidste om deres fysiske velbefindende eller mangel på samme. Vi skal og vil arbejde med hele kroppen og deres mentale tilstand, hvis vi vil dem godt, siger hun.

Et andet element i projektet er en kunstudstilling for forældrene, hvor de unge skal arbejde kreativt med temaet ”Kropssprog og kropsudsmykning”.

Samarbejde med erhvervslivet Endelig vil de unge have mulighed for at vinde et gavekort til byens forretninger.

For at komme i betragtning skal de fx vise, at de en god ven, hjælpe med indkøb eller

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021

madlavning, være med til at opretholde den gode tone eller opfordre til at lykkes i stedet for at mislykkes.

Bagtanken er et tæt samarbejde med det private erhvervsliv i byen, hvor de unge har mulighed for at skabe et netværk, der kan ende med at komme i uddannelse eller arbejde.

- Vi rammer lige nu et godt tidspunkt, hvor mange virksomheder har desperat brug for arbejdskraft. Vi har her nogle unge friske drenge, som har brug for noget meningsfuldt at lave, de har brug for penge og meget brug for succesoplevelser. Derfor håber vi at kunne bygge bro til erhvervslivet via job, fritidsjob, læreplads eller praktikforløb. Vi har en UU-vejleder med et

stort virksomhedsnetværk med i projektet, som hver onsdag snakker sig stille og roligt ind på de unges ønsker og drømme i den retning, forklarer konstitueret ungdomsskoleleder Anders Franck Korsgaard og fortsætter: - Projektet er et godt eksempel på, hvor vigtigt det tværkommunale samarbejde er.

Vi samler her medarbejdere med den rigtige indstilling til relationsarbejde og med indsigt i forskellige områder. Alt sammen med formålet om at hjælpe de unge i en helhedsløsning, fastslår han.

Tager tid Projektet har 20 deltagere samt en venteliste og løber året ud. Men projektlederen håber det vil være muligt at forlænge.

- Vi har med en unik målgruppe at gøre.

Vi vil dem – og det mærker de. Det gælder også, når de er ekstreme for det er lige dér, vi kan flytte dem til det sted, de også selv allermest ønsker. Men det tager tid. Det er mange års smerte, vrede og svigt, der sidder i dem. Og det hverken kan eller skal vi tro, at vi kan forandre på få måneder, slutter Julie Gjerulff.

Var det noget med en studietur til det gamle Østeuropa?

Køb hos BENNS og få:

• 56 års erfaring • Lave priser • 24 timers vagttlf. • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse • Hjælp til fagligheden • Egen konsulent

Rejseforslag: Krakow | Fly ......... | 5 dg/4 nt.

2.198

Tallinn | Fly ...... | 5 dg/4 nt.

2.745

Zagreb | Fly ...... | 5 dg/4 nt.

Budapest | Bus .... | 6 dg/3 nt.

1.598

Beograd | Fly .. | 5 dg/4 nt.

2.998

Riga | Fly ............ | 5 dg/4 nt.

Prag | Bus ............ | 6 dg/3 nt.

1.420

Sarajevo | Fly ... | 5 dg/4 nt.

2.998

2.638

2.045 Sofia | Fly ........... | 6 dg/5 nt. 2.910

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Mere info. om priser - se www.benns.dk/studietur. Forbehold for prisændringer.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021 | 9

50 år med kriminalpræventivt arbejde Det Kriminalpræventive Råd fylder i december 50 år. Vi har talt med formanden, Erik Christensen om udfordringerne før og nu

AF BJARNE MOURIDSEN

At forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund. Det er formålet for Det Kriminalpræventive Råd, som blev stiftet den 16. december 1971 – altså for 50 år siden. Baggrunden var en voldsom stigning i kriminaliteten igennem 1960’erne.

Ved stiftelsen talte medlemskredsen 30 organisationer, hvilket her 50 år siden er næsten fordoblet.

I anledning af jubilæet har vi stillet en række spørgsmål til formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Erik Christensen.

- Der er mange gode ting, som jeg synes, vi kan være stolte af. De fleste kender nok Nabohjælp, og vi har igennem tiden lavet et væld af undersøgelser og kampagner om alt fra seksuelle overgreb og ungdomskriminalitet til vold og bandekriminalitet.

Men hvis jeg skal fremhæve ét højdepunkt, kunne det være SSP, som vi opfandt i 1975.

SSP-samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, hvis fornemmeste opgave er at holde børn og unge ude af kriminalitet, er i dag udbredt i hele landet.

At skabe et tryggere samfund Hvad er jeres vigtigste mission?

- Det Kriminalpræventive Råd arbejder for at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund. Og man kan sige, at det går overordnet godt i Danmark. Fx er ungdomskriminaliteten historisk lav, men der er også områder, hvor der er brug for øget fokus, fx inden for it-kriminalitet. Derfor følger vi løbende med i kriminalitetsudviklingen og sætter ind, hvor der er brug for det. Samtidig holder vi øje med, hvordan det går med trygheden i befolkningen.

Trods faldende ungdomskriminalitet og færre indbrud er utrygheden stigende. Vi har derfor også en stor opgave i at skabe større tryghed.

Hvis du skal pege på et højdepunkt i Det Kriminalpræventive Råds 50 års levetid, hvad skulle det så være?

Nye fokusområder Hvordan har området og dermed jeres indsats ændret sig fra starten af 70´erne til i dag?

- Det Kriminalpræventive Råd har en vigtig opgave i at formidle, hvordan man bedst forebygger kriminalitet. Derfor følger vi hele tiden kriminalitetsudviklingen, så vores råd tager afsæt i de aktuelle problemer. Da rådet så dagens lys i 1971, havde vi især fokus på tyveri fra værditransporter, bankrøverier og tyveri af biler og knallerter. Der er sket en del siden ikke mindst på grund af den teknologiske udvikling, der har gjort, at man fx ikke bare lige kan stjæle en bil med startspærre eller bryde ind i en bank.

- Med internettets udvikling er der opstået nye muligheder for at begå kriminalitet. Vi bruger derfor mere tid på it-kriminalitet.

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021

Digitale krænkelser blandt unge, fx ulovlig deling af krænkende billeder og videoer, er et nyt fokusområde for os.

Digitale krænkelser Hvilket indsatsområde er mest væsentligt på dagsordenen netop nu?

- Lige nu arbejder vi blandt andet med at forebygge digitale krænkelser blandt unge.

Ulovlig deling af nøgenbilleder, digital mobning er nogle af de krænkelser, børn og unge kan møde online. Fx ved vi, at hver tiende udskolingselev i 2020 har modtaget intime billeder sendt uden samtykke. Det vil vi forebygge, for det kan få store konsekvenser for både de ofre, det går ud over, og de unge, der sender de ulovlige billeder.

- Udover digitale krænkelser har vi også fokus på ungdomskriminalitet. I 2019 blev ungdomskriminalitetsnævnene oprettet for at sætte konsekvent ind over for børn og unge i alderen 10-17 år, som i en alt for tidlig alder har indledt et liv med kriminalitet. De foreløbige evalueringer viser, at nævnene opleves som relevante på flere punkter, men der er også brug for tilpasninger. Det Kriminalpræventive Råd vil derfor gå aktivt ind og komme med forslag til, hvordan vi som samfund bedst håndterer kriminalitetstruede børn og unge.

- Ligeledes har vi et stigende fokus på problemet med, at unge bliver misbrugt som muldyr i hvidvaskning af penge. Det

Af nedslag gennem årene kan nævnes: 1975: SSP-samarbejdet opfindes som samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi. I år 2000 har 92 % af kommunerne SSP-samarbejde og mange steder er ungdomsskolen involveret eller ligefrem tovholder.

1979: Ungdomsundersøgelser viser, at kun 5 % af de 14-15-årige aldrig har begået noget ulovligt, hvilket medfører fokus på området. Og det med god effekt. 10 år efter har 25 % aldrig begået noget kriminelt, og senere undersøgelser viser, at unges kriminalitet fortsætter med at falde.

sker især i det kriminelle miljøer, og det skal der naturligvis sættes en stopper for.

Børn, unge og internettet Hvad er vigtigt i forhold til unge?

Det centrale for os er, at unge hverken begår kriminalitet eller bliver udsat for det. I forhold til digitale krænkelser, er det et område, hvor de unge både er ofre og gerningspersoner. Her anbefaler vi, at alle skoler fra 0. klasse til og med ungdomsuddannelserne arbejder målrettet på at forebygge digitale krænkelser blandt børn og unge. Børn får tidligt adgang til nettet, så det er nødvendigt at sætte tidligt ind. Børn skal lære om god adfærd på nettet, fra de er helt små. Her er det selvfølgelig også nødvendigt, at lærere og skoleledere uddannes i at forebygge og håndtere digitale krænkelser.

2005: Alle de andre ryger og drikker alkohol. Det er i hvert fald, hvad de unge tror, og mange forsøger at leve op til misforståede forventninger. Ringstedforsøget, som afsluttes i 2005, viser, at man kan nedbringe børn og unges risikoadfærd ved at bearbejde deres sociale misforståelser. Resultaterne af forskningsprojektet bliver en grundpille i DKR’s arbejde med børns risikoadfærd, og DKR udgiver undervisningsmaterialet ”Alle de andre gør det” til grundskolen.

2018: Kampagnen Tune Ind lanceres. Den skal forebygge seksuelle overgreb blandt unge og har 15-17-årige mænd som målgruppe. Musik og film er de bærende elementer, og en række kendte youtubere er med til at udbrede kampagnebudskabet. Natteravnene støtter kampagnen ved at tale med de unge om seksuelle overgreb og dele kondomer ud.

FELIKS OG ALLE VENNERNE INFOSKÆRME

GREJBANK

KALENDER

E-PROTOKOL

KLUBMODUL

BOOKINGMODUL

SSP.TEAM

HJEMMESIDE

WEBSHOP

Feliks er nu ungdomsskolernes foretrukne system...

Book uforpligtende møde på apricore.com eller ring på 70 27 19 70 UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021 | 11

Et fyrtårn for teknologiforståelse Det kan være udfordrende at etablere ét samlet læringsrum, der kan dække en geografisk stor kommune. Derfor har Jammerbugt Ungdomsskole valgt at flytte undervisningsrummet ud på skolerne i form af makerspaces

AF UNGDOMSSKOLELED ER MI C HA EL ENO D D EN, JA MME R B UGT UN G DO M S S KO L E

I 2019 gik Skoleforvaltning og ungdomsskolen i Jammerbugt sammen for at søge midler til at løfte kommunens undervisningssteder i forhold til teknologiforståelse gennem kreative læringsrum i rammen af makerspaces på alle kommunens 12 skoler på 15 matrikler, med en skolestørrelse mellem 1200 elever ned til 60 elever på en skole.

Jammerbugt er en mindre nordjysk landdistriktkommune med ca.

39.000 indbyggere med mindre byer og fire centerbyer. Afstanden mellem undervisningssteder er op til 50 km. Derfor er det ikke muligt at etablere et fælles makerspace, som vil kunne benyttes af alle undervisningssteder inden for en overskuelig tidsramme, når klasser skal transporteres til ét fælles sted.

Inspirator, igangsætter og udviklingskatalysator Den fælles ansøgning til Villumfonden blev imødekommet, så projektet fik tildelt 6,4 millioner til etablering og kompetenceudvikling i et 4-årigt projekt. I projektet fik ungdomsskolen rollen som det teknologiske fyrtårn og den kommunale ekspert, der skal være inspirator, igangsætter og udviklingskatalysator for nye teknologier og værktøjer inden for området.

Visionen for makerspace i Jammerbugt Kommune er at: ”Eleverne i almindelighed – i Jammerbugt Kommune bliver dannet og uddannet til at blive medskabere af deres fremtid gennem at få rum, mulighed, mod og lyst til at lege, fejle og lære gennem anvendelse af digitale teknologier og analoge værktøjer.”

Målsætninger Desuden tager visionen og målet for makerspace udgangspunkt i pejlemærker fra skolepolitikken (S) og planstrategien (P) i forhold til innovation og læringsmiljøer.

Målet er: • Alle elever bruger, forstår og medskaber den teknologiske udvikling (S) • Vi benytter de nyeste undervisningsteknologier og pædagogisk viden (S) • Alle har vide muligheder for at være eksperimenterende og medskabende (S) 12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021

Christian Bols og Morten Hansen, der begge arbejder med Makerspace, er i gang med designprocesser •

I samskabelsesprocesser etableres fysiske miljøer og værksteder, hvor børn, unge og den almindelig borger møder praktiske og teknologiske muligheder (P) Ungdomsskolen har gennem flere år arbejdet med innovation, kodning og iværksætteri med forløb i ungdomsskole, klub og ikke mindst som skoletilbud i folkeskolen og derigennem opnået en

stor viden og indsigt i området. Derved har vi allerede fra start haft kompetencer, der kan løfte en del af den nye opgave. Det er også på den baggrund, at ungdomsskolen blev set som det naturlige anker til at løfte og styrke arbejdet på tværs - og ude på skolerne.

Samarbejdspartnere For at ruste ungdomsskolen til opgaven gik vi i dialog med Makerspace9220 på Trekanten (Bibliotek og kulturhus i Aalborg. red.).

De har en solid erfaring i at lykkes med opgaven og stærkt samarbejde med skoler.

Fra starten blev det tydeligt, at vi ville blive afhængig af en stærk samarbejdspartner, der både kunne sparre med os, men også kunne vejlede og klæde os på, så vi ville få den rigtige teknologi både funktionelt og kvalitetsmæssigt.

Vi fik tilknyttet Eduard.dk, som har taget os i hånden fra dag ét. De har i samarbejde med UCN Aalborg og Trekanten introduceret det samlede skolevæsen for makerspaceteknologier, designprocesser, metoder ol.

UCN er Indkøbt til at uddanne alle makerspace-nøglepersonerne fra det samlede skolevæsen samt ungdomsskolen, så alle står på en fælles platform i det fremtidige arbejde. Eduard.dk er valgt som leverandør, hvor alle skoler modtager en grundpakke bestående af 3D printere, folieskærer og materialer. Ud over denne grundpakke har flere skoler valgt at tilkøbe sublimationsprintere, presser og laserskærer og ekstra grundpakker. Fordelen ved, at alle køber

de samme produkter, er, at der kan lånes materiale af hinanden,og at fx elever, der skifter skole og går til en overbygningsskole, kender det udstyr, der er.

Der er på nuværende tidspunkt lavet tre arbejdsgrupper ud over projektgruppen: Indkøb, drift, kompetenceudvikling.

Ungdomsskolen sidder solidt forankret i projekt og arbejdsgrupperne. Derved er ungdomsskolen med arbejdsgruppen med til at sætte standarten og ensrette det udstyr, der er samt bliver indkøbt. UCN Aalborg har købt det samme udstyr og laver deres undervisnings- og videoforløb ud fra vores valgte udstyr.

Rullende makerspace Ungdomsskolen er nu i fuld gang med at bygge en lastbil om til rullende makerspace, så vores mobile undervisningslokale bliver 3 x 6 meter, samt et udvendigt læringsrum på 24 m2 med projekter til undervisning af arbejdet i lastbilen samt udvendige arbejdsstationer. Lastbilen vil indeholde klassesæt af 3D printere, paint brush, lasercuttere, sublimationsprintere, folieskærere, droner og meget mere. For at imødekomme det danske vejr bliver der installeret ovn og andet, så det samlede undervisningsrum kan bruges en stor del af året.

Når det rullende makerspace er på skolerne, vil det ”trille” tæt på området, hvor skolerne har egne makerspaces. Vi forventer, at det Mobile Makerspace står klar inden jul, så det kan rulle ud januar 2022.

Planen er, at ungdomsskolen har det

udstyr skolerne har, men også det der prismæssigt er en større udgift end skolerne kan indkøbe og derigennem løfte de lokale makerspaces.

Koordinator på vej Ungdomsskolen får til opgave at understøtte den daglige makerspaceundervisning, projektuger og lokalsamfund. Det er tanken i projektet, at makerspaces på alle undervisningsstederne skal åbnes op efter skoletid, da mange skoler fungerer som åbne skoler for lokalsamfundet. Derved kan flere bruge det.

For at løse denne opgave søger ungdomsskolen lige nu en makerspace-koordinator, som skal være bindeled mellem ungdomsskolen, skoler, undervisningssteder og lokalsamfund. Vi håber at være i mål med ansættelse af makerspace-koordinatoren inden for de næste to måneder, så vedkommende kan komme i gang med at samarbejde med det øvrige personale inden for ungdomsskolen, så vi får et stærkt team inden for området.

Da hele processen er i sin spæde fase, vil der naturligvis komme ændringer i forløbet. Men ungdomsskolen har forvaltningen, skolerne og lokalsamfundets støtte og opbakning til at komme i mål og løfte opgaven for kommunens unge.

Hvis I er blev nysgerrige på tilblivelsen, samarbejde m.m. er I velkommen til at kontakte ungdomsskoleleder Michael Enodden.

Stafetten sendes videre til Ungdomsskolen Vesthimmerland

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021 | 13

Sandhedsministeriet Ny bog analyserer techplatformenes indflydelse på fakta og følelser

AF BJARNE MOURIDSEN

I starten af oktober kunne man i såvel danske som internationale medier læse og høre historien om whistlebloweren Frances Haugen, der lækkede afslørende dokumenter om Facebook, som hun havde arbejdet for i et par år. Anklagen lød, at Facebook og Instagram udmærket kender til de negative konsekvenser af deres algoritmer, men vælger ikke at handle: - Firmaets ledelse ved, hvordan man gør Facebook og Instagram mere sikre, men vil ikke lave de nødvendige ændringer, fordi de vægter deres astronomiske profit over mennesker, sagde Frances Haugen bl.a. under en høring i det amerikanske senat.

Whistlebloweren kunne bl.a. fortælle og dokumentere, at interne undersøgelser viser, at Instagram fx skader teenagepigers kropsopfattelse, og at algoritmer har ledt unge med spiseforstyrrelser til at promovere anoreksi.

Algoritmer og sandheden Dermed kom Facebook og andre sociale medier atter i krydsild. For hvor vidunderlige de sociale platforme end er, når vi deler fotos, videoer og meninger, er der også en skyggeside.

Det samme vidner Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks nye bog ”Sandhedsministeriet” om. Titlen refererer til forfatteren George Orwells fremtidsdystopi ”1984”, hvor Ministeriet for Sandhed” har til opgave at omskrive historien og ændre kendsgerninger.

Den slags er der mange eksempler på i bogen. Det gælder udsagn fra tidligere præsident Donald Trump, diverse konspirationsteorier og udsagn om Corona og vaccinationer. Problemet er, at de bagvedKlassearrangementer Ry liggende algoritmer ikkei ligefrem fremmer

sandheden, ligesom den såkaldte Matthæus-effekt spiller ind. Når du læser et budskab, vil Facebook og Instagram straks tilbyde dig mere af samme slags.

Eller som det også hedder i bogen: ”…det, der er sandt, går ikke nødvendigvis viralt – og det, der går viralt, er ikke nødvendigvis sandt” Digital dannelse Bogens eksempler er mangfoldige, underholdende og tankevækkende. Vi hører om influencere, fake news, superspredere, billeder af bare bryster og om den såkaldte Deplatforming Day, som forhindrede Trump i fortsat at ytre sig på de sociale medier. Og her rejses det spændende spørgsmål, om det vitterligt skal overlades til private techudbydere som Facebook at være dommere over sandheden?

Selv plæderer forfatterne for mobilisering og digital dannelse, hvad de også har gjort i tidligere bøger som ”LIKE”: ”Digital dannelse kan styrke evnen til at sortere informationer online, genkende strukturer, der kan føre til uhensigtsmæssig social adfærd og dermed erhverve sig redskaber til kollektiv og individuel modstand mod uheldige sociale dynamikker online.”

Den digitale dannelse skal finde sted både på det individuelle og det institutionelle plan, ligesom der også skal ske en overordnet ideologisk mobilisering, lyder det.

Dette er også en opgave for ungdomsskolen, som mange skoler heldigvis allerede har taget på sig.

Teoretisk underbygget ”Sandhedsministeriet” går et skridt dybere end tidligere udgivelser om digitale

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021

kompetencer fra de to forfatteres hånd. De mange illustrative eksempler underbygges af viden og teori – især i de sidste afsnit i bogen, hvor begreber som adfærdspsykologi, prospektteori og bias lanceres.

Det er ikke nem læsning, men læsning man bliver klogere af. Og alle kan have brug for at blive klogere på det, der ligger bag dit næste opslag på Facebook eller andre sociale medier.

Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks: Sandhedsministeriet. Informations Forlag 2021, 246 sider.

Ungdomsklubben er død – ungdomsklubben længe leve Med afsæt i september måneds Stafet, redegør Jesper Larsen for ungdomsklubbens udvikling og løbende konstruktion

AF J ES P E R L AR S E N , UP O L . DK

Hvad en ungdomsklub er, er ikke helt så enkelt, som vi måske går og tror. Ser vi ud i landskabet, kan vi se enheder for og med unge, som benævnes fritidscentre, ungemiljøer, unge-caféer, unge- og ungdomshuse, matrikelløs klub og indimellem også med tilknytning til ungdomsskole eller placeret i folkeskolernes lokaler.

Jeg har set ungdomsklubindsatser, som var opkaldt efter en af de deltagende unges hund - den hed Olivia. Senest en ungdomsklubindsats i Ishøj Ungdom, der lød navnet ”Rays og Mullahs Corner” – en ungdomsklubarbejdsform, der kombinerer rådgivning med alvorligt sjove aktiviteter sat i spil sammen med de unge.

Derfor er det også svært at aflive ungdomsklub, hvad man næsten får indtryk af, når man læser ungdomsskoleleder Knud Stanges indlæg i dette blads septemberudgave. Her lyder overskriften ”Ungdomsklubben er død”. Læser man videre, kan man se, at ungdomsklubben lever i bedste velgående, men i en forskudt forståelse fra ungdomsklub som fysisk lokale til matrikelløse lokale indsatser, der bliver til i samspil med unge.

Matrikelløs ikke nyt Når man læser Knuds kronik, kan man få det indtryk, at det matrikelløse klubarbejde er et nyt fænomen. Det er måske nyt i sammenhæng med Skanderborg Ungdomsskole, men nationalt har denne

forståelse af ungdomsklub eksisteret i ca. 35 år. Den matrikelløse forståelse af ungdomsklub dukker op i slutningen af 1980´erne og stabiliseres i lovgivning for klubområdet i 1995, først i bistandslovens § 73 a-d og senere i lov om social service § 28 samt dagtilbudsloven §65.

De forskellige indledningsvise benævnelser for ungdomsklubber viser os, at ungdomsklub ikke simpelt er i verden som en naturlighed, som vi kan drage ud i verden og observere for herefter at konstatere, at dette er ungdomsklub. Der er nok nærmere tale om en vedvarende konstruktion, hvor forskellige aktører medvirker til at konstruere, hvad vi kan forstå ved en ungdomsklub - som noget, der bliver til, dukker op og forskydes fra tidligere forståelser.

Ungdomsklub bliver til i forbindelsen mellem viden og politik Mit ærinde med denne kronik er at vise, at, hvad vi har forstået og kan forstå fremadrettet i forhold til ungdomsklub, har at gøre med den politiske konstruktion af ungdomsproblemet og politiske dokumenters udpegning og indrullering af ungdomsklub som løsning. Udgangspunktet for den analyse, som ligger til grund for min udpegning, findes i statslige dokumenter for klubområdet.

Afgørende for den måde, ungdomsklubben kan dukke op og anerkendes som løsning, og for den sags skyld også ungdomsskolen,

er fx politiske dokumenters iagttagelse af ungdomsproblemet og ungdomsklubbens indrullering og funktion i løsningen af dette ungdomsproblem.

I Danmark har især vidensformerne psykologi, sociologi og læring domineret konstruktionen af ungdomsproblemet de sidste 70 år. For en gennemgribende teoretisk analyse heraf, se min bog ”Fritid - den nye elev i klassen. Strategisk Pædagogisk Ledelse” (2015).

Historisk dukker ovennævnte dominerende vidensformer op på forskellige tidspunkter i centrale statslige dokumenter. I det efterfølgende ser vi nærmere på dem og i forlængelse heraf på ungdomsklubbens organisering, profession og funktion.

Vi ser, hvordan de dominerende vidensformer er med til at konstruere det ungdomsproblem, som ungdomsklub forventes at være løsning på, og som medskaber målet, professionen og organiseringen.

1925-1980: Det begynder med psykologi Den første ungdomskommission arbejdede fra 1946-1952 og betjente sig af psykologien i forhold til konstruktionen af ungdomsproblemet. Unges psykologiske behov kunne i denne tid for så vidt godt opfyldes i hjemmet, skole, arbejdsplads og foreningen, men ikke i tilstrækkelig Fortsættes næste side...

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021 | 15

grad, og derfor er fritiden en mulighed for opfyldelsen af de basale psykologiske behov. ”Ungdommens særlige psykiske situation indebærer en dobbelthed. Dels er de unge præget af deres mod på livet, deres tro på at kunne klare sig. Dels er de usikre og fra tid til anden besjælet af mindreværdsfølelser.” (Ungdommen og fritiden:1952, s. 15) De unge søgte tilflugt i ungdomsgruppen for at opnå tryghed og trivsel, men dette ungdomsliv blev også problematisk. Hvor skulle de unge opholde sig i grupper i en tid, hvor der var ringe plads i boligerne? Samtidig kunne fritiden medvirke, at de unge fortabte sig i, hvad der blev benævnt forlystelsessyge, og i få tilfælde kriminalitet.

Ungdomskommissionen gennemførte den første ungdomsundersøgelse i Danmark, og herigennem sammenlignede kommissionen bl.a. to anonymt konstruerede boligområder med afsæt i data fra ungdomsundersøgelsen Bredkøbing og Charlotteparken. I Bredkøbing havde man en del problemer med de unge, i modsætning til Charlotteparken, hvor man havde åbnet en ungdomsklub i et kælderlokale i det sociale boligbyggeri, og her var problemerne med de unge forsvundet.

Her ser vi, at forståelsen af ungdomsklub konstrueres med afsæt i psykologi, og det at stille lokaler til rådighed med sysselsætninger og hobbyvirksomhed var set som det væsentligste, om end der også var tale om studiekredse og undervisning.

Ungdomsproblemet: Omhandler tilpasningsvanskeligheder til et normfast samfund, demokratisk dannelse og forebyggelse af, hvad der blev benævnt som forlystelsessyge og kriminalitet.

Målet for ungdomsklubben: Blev at sikre tryghed i overgangen fra barn til voksen, forebygge og demokratisere ungdommen igennem det at stille lokaler til rådighed for et ungdomsliv.

Professionen: Medarbejderne var ældre unge eller voksne håndværkere med ungetække og tag på de unge.

Organisering: Forståelsen af ungdomsklub som et særligt lokale(r) kommer med Ungdomskommissionens stabilisering af denne forståelse i 1952.

1980-2010: Sociologi og matrikelløse klubarbejdsformer Sociologiens ses bl.a. i Det Tværministerielle Børneudvalgs arbejde med ”Handlingsplanen for de svagest stillede børn og unge” fra

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021

1994 og ”Vejledning om klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud” fra 1995, som blev de bærende dokumenter på dette tidspunkt. Ungdomsklubben som sociologi kommer til at omhandle et fokus på den enkelte unges integration i samfundet (individualisering).

Ungdomsproblem: 15-20 % af en ungdomsårgang befandt sig i en risikoposition i ungdomslivet med fare for polarisering og udstødelse af samfundslivet.

Målet for ungdomsklubben: Forskydes og udvides fra at forebygge og sikre tryghed i ungdomsgrupper til at udvikle modstandskraft i den enkelte unge, også benævnt som sociale og personlige kompetencer.

Profession: Er pædagogisk uddannet enten via klubpædagoguddannelsen eller pædagoguddannelsen og i praksis opdelt med hjemmegående funktioner, koblet til fastlagte aktiviteter eller udegående og opsøgende matrikelløst klubarbejde, der sættes i spil sammen med de unge.

Organiseringen: Med afsæt i lokalet forskydes til en hybrid organisering, forstået både som lokale og mellemrummet eller lokalområdet med opsøgende og udegående funktioner i en matrikelløs klubforståelse, som afløser eller supplement til klub som lokale.

2010-2025: Folkeskolereform, læring og en paradoksal invitation I dokumenter om folkeskolereformen ser vi fra 2012-2015 læring som det dominerende imperativ suppleret af trivsel, men med trivsel som forudsætning for bedre læring. Folkeskolereformen er en ret paradoksal invitation til ikke bare til ungdomsklubben, men hele det fritids- og ungdomspædagogiske område.

Paradokset opstår deri, at de legende og fællesskabende aktiviteter i ungdomsklubberne spændes for folkeskolens individuelle læringsforståelse, hvilket medførte en invitation, der lød: ”Kom, som du er, vi har bemærket dit store potentiale, men genopfind dig selv i læringsspejlet”.

Ungdomsproblem: Flere skal hurtigere igennem uddannelsessystemet for at sikre Danmarks konkurrencekraft i et globalt marked.

Målet for ungdomsklubberne: Forskydes fra forebyggelse/tryghed og modstandskraft til bedre læring og trivsel i skolen.

Ungdomsklubber kan have mange forskellige udformninger. Fra den”klassiske” klub med billardbord over ungdomsmiljøer til matrikelløse klubber. Arkivfoto UngKolding.

Profession: Er en underlagt ”figur”, hvis indsatser i skoletiden skal godkendes af en lærer. Medarbejderen skal finde på indsatser, ofte fremført i kataloger, som skolerne køber ind på eller lader være.

Samtidig skal medarbejderen kunne dukke op som netop den ungdomspædagog, den konkrete gruppe af unge har brug for, og som den valgte organisering ”kalder” på.

Fx er der stor forskel på, om ungdomspædagogen skal understøtte undervisning i klasserummet eller udvikle trivsel med afsæt i ungdomsklubaktiviteter, fx via mountainbike-aktiviteter i skoven.

Organiseringen: Særligt med afsæt i lovgivning om åben skole bliver spørgsmålet om, hvordan indsatserne skal organiseres, et åbent spørgsmål. Hvordan man skaber

bedre læring og trivsel kommer til at afhænge af, hvilken gruppe af unge man står overfor, og klasserummet er måske ikke det bedst egnede sted. Derfor bliver organisation til proces, der omhandler det at organisere frem for en fast organisation.

Hvad skal vi bruge det til?

Hvad der kan lade sig gøre i det ungdomspædagogiske arbejde og ungdomsskoler og ungdomsklubbernes organisering, bestemmes af mange faktorer, bl.a. af vidensformer, politiske dokumenter og, som Knud Stanges indlæg på glimrende vis illustrerer, også af de unges interesse.

Det betyder, at hverken ungdomsklub eller ungdomsskole kan tages for givet. Begge bestemmes af mange aktører, der indgår i

et arbejdende netværk, bestående af bl.a. vidensformer, dokumenter og personer, som henholdsvis stabiliserer, destabiliserer og forskyder, hvad vi kan forstå ved ungdomsklub og ungdomsskole.

Når psykologi og sociologi bliver eller gøres til dominerende vidensformer, åbnes der for ungdomsklub og ungdomsskole som løsning, hvorimod en smal individuel læringsforståelse som vidensform gør det sværere at blive løsning for ungdomsklub og ungdomsskole.

Ungdomsproblemer er ikke i verden – de bliver til, forskydes og er samtidig til stede med tidligere tiders idealer og forestillinger om ungdomsproblemet. Dermed bliver det en lokal strategisk pædagogisk ledelsesopgave at påvirke ungdomsproblemets konstruktion til fordel for ungdomsklubber og ungdomsskoler som løsning på ungdomsproblemet – således de længe leve.

Jesper Larsen er fritidspædagog, PD i Ungdomspædagogik og MA i Ledelse og organisationsudvikling. Han har arbejdet i og ledet ungdomsprojekter siden 1995 bl.a. Den Matrikelløse Klub og Ungdommens Hus i Fredericia Kommune, hvor han også var klubchef. Fra 2011-2019 var han udviklingskonsulent og polisk rådgiver i Ungdomsringen og er i dag indehaver af www.upol.dk, hvorfra han arbejder med fritids- og ungdomspædagogiske aktionslærings- og forskningsprojekter samt strategisk pædagogisk ledelse i ungdomsskoler og klubområder.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021 | 17

Efterårskonference Det er gået fint med tilmeldinger til årets Efterårskonference, som finder sted den 10. november i Centralværkstedet i Aarhus.

Teamet er myndiggørelse til livet og arbejdslivet, og der vil bl.a. være oplæg ved: • Nina Smith, som er formand for reformkommissionen • Alexandra Krautwald, som har skrevet bogen ”De unge generationer på arbejde” • Jonas Norgaard Mortensen (foto nedenfor), som vil fortælle om ungdomsskolen og dannelse.

I skrivende stund har knap 100 tilmeldt sig.

Fristen for tilmelding udløb 1. november, men det er stadig muligt at tilmelde sig den digitale streamingversion, ligesom I kan kontakte sekretariatet for at høre, om der skulle være enkelte ledige pladser.

Coop Crew Coop Crew er nu rullet ud 27 steder i landet.

De involverede ungdomsskoler har rekrutteret unge, der har brug for hjælp til at få et fritidsjob, og via træningsforløb i fakta eller SuperBrugsen arbejdes der målrettet med de unges kompetencer, så de efterfølgende er klar til at søge et fritidsjob.

De foreløbige resultater taler for sig selv – 89 % af deltagerne har gennemført forløbet, og 55 % er efterfølgende blevet ansat i et ordinært fritidsjob.

Flere ungdomsskoler giver udtryk for, at projektsamarbejdet med Coop giver dem positive og udbytterige erfaringer ift. virksomhedssamarbejde, og i nogle kommuner er der tanker om eller konkrete erfaringer med lignende samarbejder med andre brancher.

Brug kommunevalget til at blive mere synlig

Brug kommunalvalget Som beskrevet i sidste udgave af bladet Ungdomsskolen, har Ungdomsskoleforeningen med inspiration fra Dansk Folkeoplysnings Samråd samlet nogle gode tips til ungdomsskoler her i forbindelse med kommunalvalget den 16. november. Brug pressen – skab synligheden, inviter politikere til debat, benyt aktiv ungedeltagelse i debatter og inviter politikerne på besøg, lyder de fire opfordringer, som du kan læse mere om i den lille folder.

Find den på ungdomsskoleforeningen.dk Kommunalvalget står for døren. Den 16. november 2021 skal danskerne i stemmeboksen til kommunal- og regionsvalg.

Det betyder, at det er nu hvor lokalpolitikerne er ekstra lydhøre for vores budskaber og mere interesseret i at komme på besøg og se vores gode arbejde ude på ungdomsskolerne. I vores arbejde er de gode historier med til at sikre jer de bedste rammebetingelser, og derfor er det oplagt for jeres ungdomsskole, at gribe denne mulighed for at vise værdien af jeres lokale arbejde.

Dansk Folkeoplysnings Samråd har haft kommunikationsrådgiver Maria Steno til at lave en værktøjskasse til hvordan man kan bruge kommunalvalget til at få indflydelse på lokalpolitikerne. Vi har samlet de fire værktøjer, der er mest relevante for ungdomsskolerne.

Med venlig hilsen

# 1 – Brug pressen – Skab synligheden # 2 – Inviter politikerne til debat

# 3 – Aktiv ungedeltagelse i debatter # 4 – Inviter politikerne på besøg

Dansk Folkeoplysnings Samråd

DFS fulde folder kan ses her: www.dfs.dk/viden/kommuner/saet-folkeoplysning-paa-kommunalvalgets-dagsorden/

Webinarer om mellemformer Ungdomsskoleforeningen har afviklet det første webinar om mellemformer, men endnu et par vil følge. Følg med i vores nyhedsbrev eller på Facebook.

Apropos mellemformer vil næste udgave af nærværende blad være et temanummer om mellemformer.

Netværksmøder Som det fremgår på side 2 her i bladet, har Ungdomsskoleforeningen oprettet et nyt netværk, Erasmus+, om internationale aktiviteter. Første møde blev afholdt i

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021

oktober og næste møde finder sted den 19. januar 2022.

Apropos netværk er der møde i Storbysnetværket den 4. november hos Ungdomsskoleforeningen i Odense.

BKFs årsmøde ”Kreativitet, motivation og mestring”.

Sådan lyder overskriften for Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, som finder sted den 11.-12. november i Nyborg.

Her vil der bl.a. være oplæg ved den nye kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen og social- og ældreminister Astrid Krag, ved filosof Vincent F. Hendricks samt ved Noemi Katznelson fra CeFU og Lotte Bøgh Andersen fra Kronprins Frederiks Center for Offentlige Ledelse. Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltager for Ungdomsskoleforeningen.

Konference om praksislæring Foreningen til fremme af praksislæring holdt i oktober konference og generalforsamling. Konsulent Søren Hanmann Larsen og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltog på Ungdomsskoleforeningens vegne og kunne bl.a. høre oplæg ved Per B. Christensen og Agi Csonka (foto nedenfor), som bl.a. er formand for Villum Fonden.

Foreningen er en landsdækkende forening for folk med forkærlighed for praksislæring.

Færre søger ungdomsuddannelse Færre elever er i august 2021 startet på en ungdomsuddannelse sammenlignet med årene før, skriver Børneog Undervisningsministeriet på sin hjemmeside.

Faldet er især drevet af et fald på cirka 12 % på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2. Det kan blandt andet skyldes mangel på ufaglært arbejdskraft, hvorfor flere må forventes at tage ufaglærte jobs og altså være i beskæftigelse frem for i uddannelse.

De gymnasiale uddannelser har oplevet et fald i tilgangen på cirka 5 % fra 2020 til 2021. Her skal der dog tages højde for, at flere unge har søgt optagelse i 10. klasse i foråret 2021, og nogle kan fx have udsat et udlandsophold som følge af nedlukningen pga. covid-19.

Styrket indsats mod ordblindhed Regeringen har præsenteret fem nye forslag til styrkelse af indsatsen for ordblinde. Blandt de konkrete initiativer i en ny ordblindepakke er således et nationalt videnscenter for ordblindhed hos børn, unge og voksne, dialog med arbejdsmarkedets parter om styrket indsats for ordblinde voksne og mere ordblindevenlige undervisningsmiljøer på FGU-institutionerne.

Konference om ny udsathed Center for Ungdomsforskning afholder den 25. november konferencen: ”Tempo, trivsel og præsentation – ny og klassisk udsathed i ungdomslivet”.

Konferencen er afslutningen på det treårige forskningsprojekt ”Ny udsathed”. På konferencen vil der være oplæg ved forskere og mulighed for at møde unge, der selv har kæmpet med mistrivsel og udsathed.

Rundt om mellemformer AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Alle taler om det, men ingen gør noget ved det! Sådan siges det ofte om vejret. Når det gælder begrebet mellemformer kan man ikke sige det samme, men snarere, at alle måske nok taler om det. Men der er mindre klarhed over, hvad det mere præcist er, vi taler om? Hvordan definerer og bruger vi begrebet? Og ikke mindst, hvordan anvender vi det i praksis?

Den korte udgave er, at mellemformer er tiltag midt imellem det “normale” og det ”specielle” - mellem normalundervisning og specialundervisning.

Så nærmer vi os noget. Og de fleste kan formentlig også blive mere eller mindre enige om, at målsætningen altid skal være så vidt muligt at hjælpe deltagerne tilbage i de inkluderende fællesskaber.

Men er heltidsundervisningen en mellemform? Nej vel? Eller hvad? For det er trods alt mest af alt en mere praksisrettet måde at tage folkeskolens afgangseksamen på og i et anderledes undervisningsmiljø.

Måske skal ungdomsskolen på utraditionel vis tænke i mellemformer på andre måder end folkeskolen - nemlig omkring særlige tiltag for udsatte målgrupper, fx. muslimske eller særligt stille piger, børn og unge med angst etc. For hvem andre end vi gør egentlig noget særligt for disse målgrupper,

uden at det er særligt stigmatiserende eller er at opfatte som et specialtilbud?

Ungdomsskoleforeningen har mellemformer som årets tema. Vi er netop nu i gang med en webinarrække, hvor vi sætter fokus på begrebet. Det første er i skrivende stund netop afviklet og her kunne deltagerne bl.a. høre om praksiseksempler fra UngiAarhus og Silkeborg Ungdomsskole. Inden da fortalte specialkonsulent Hanne Bertelsen fra Kommunernes Landsforeningen kort om deres syn på mellemformer, som heldigvis inkluderer ungdomsskolen, da ”ungdomsskolen er en af kommunens skolevæsen og derfor en mulig del af løsningen”. Derfor opfordrede hun ungdomsskolerne og deres forening, altså Ungdomsskoleforeningen, til at komme på banen og synliggøre gode cases og erfaringer til inspiration for andre.

Med webinaret er dette allerede sat i gang og flere webinarer vil følge her sidst på året. Og i december vil du kunne læse om mere i dette blad, hvor vi har mellemformer som tema. Endelig planlægger vi at udarbejde en lille online eksempelsamling til yderligere inspiration.

Så vi taler altså fortsat om mellemformer, hvilket forhåbentligt er med til at skabe større klarhed over begrebet og dets afgrænsning.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2021 | 19

UngDanmark I weekenden den 19.-21. november er der UngDanmark samling i Kolding. Her vil ungdomsskoleelever kigge på drømme for fremtiden, hvor de med udgangspunkt i dem selv bliver klogere på, hvordan de kan forme deres fremtid - med både deres styrker og udfordringer. Fotoet er fra en tidligere samling i UngDanmark.

Rullende makerspace Jammerbugt Ungdomsskole har fået rollen som teknologisk fyrtårn i kommunens plan om at opprioritere anvendelsen af digitale teknologier i skolerne. Alle kommunens 12 skoler har fået indrettet makerspace, og ungdomsskolen understøtter med en rullende makerspace i en lastbil. Læs mere i Stafetten inde i bladet.