Skov & Folk 2 2020

Page 4

NYT FRA VERDENS SKOVE Bæredygtig kaffe, der beskytter skovene Vi har for alvor taget fat på arbejdet i det østlige Afrika, og vi er nu i gang med projekter i Etiopien og Uganda. Vi er ikke mindst i fuld sving med at samarbejde med virksomheden, Twisted Leaf, der producerer drinks lavet på restprodukter fra kaffeproduktionen. Det sker med hjælp fra førende forskere, for at sikre at eksempelvis kaffebladene analyseres og testes, så antioxidanter, koffein og ernæringsindhold bibeholdes i drikkevarerne. På den måde kan vi give mere værdi til farmerne, der får en højere indtægt fra deres skovlandbrug og derfor har en god grund til at lade skovene stå.

Sojakampagne - skriv gerne under

Skovene og oprindelige folk lider under coronaen Coronaen har ramt mange oprindelige folk i Latinamerika hårdt. De oprindelige folk, som i mange områder udgør det meste effektive forsvar af skovene, har trukket sig tilbage til deres territorier og forsøger at undgå kontakt med omverden. I Brasilien er dødeligheden blandt oprindelige folk nu mindst dobbelt så høj som i andre befolkningsgrupper. I Bolivia og flere andre Syd- og Mellemamerikanske lande ignorerer kriminelle karantænen, og skovene ryddes hurtigere end normalt, da der kun er begrænset kontrol lige nu. Vi følger situationen og vores projekter i Latinamerika tæt.

4

SKOV & FOLK 2 ꞏ 2020

Vi har startet en sojakampagne imod Danish Crown baseret på en rapport, vi har lavet sammen med Mighty Earth i USA og Regnskovsfondet i Norge. Over halvdelen af den soja, der fodres med til de svin, der indgår i koncernens produktion, kommer nemlig fra områder, hvor de tropiske skove ryddes for at gøre plads til sojaproduktion. Med en årlig produktion af 10 milliarder måltider har Danish Crown selvfølgelig et stort ansvar for deres aftryk på naturen. Derfor har vi startet en underskriftsindsamling, for at Danish Crown skal sørge for, at svinekødsproduktionen ikke er baseret på soja fra ryddede skovområder. Du kan gå ind via vores hjemmeside og skrive under. Eller tilgå direkte på svinudenskov.verdensskove.org


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.