AAU Matchmaker: Grønne Partnerskaber (4, 2020)

Page 10

10

TEM A : GRØN N E PARTNER S K A B ER

A AU MATC HM AK E R

FØR OG NUCASE

BÆREDYGTIGT ERHVERVSPROJEKT

SKABER VÆKST OG SYNERGI I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN EN HÅNDHOLDT PROCES OG ET TÆT SAMARBEJDE - KRYDRET MED FORSKNINGSBASERET VIDEN OM BÆREDYGTIGHED OG FORRETNINGSMODELLER. IGENNEM GODT TO ÅR VAR DET HOVEDINGREDIENSERNE I DET SUCCESFULDE ERHVERVSPROJEKT BÆREDYGTIGE SYNERGIER, DER HAR SKABT GRØN VÆKST HOS MERE END 25 SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER. Øjenåbner. Per Højbjerre bliver ved med at vende tilbage til netop dét ord, når han beskriver NB Ventilations deltagelse i Bæredygtige Synergier; et erhvervsprojekt, der koblede små og mellemstore virksomheder i Aalborg Øst sammen i grønne, industrielle fornuftsægteskaber. Formålet var at skabe vækst og samtidig gøre virksomhedernes forretninger mere bæredygtige. NB Ventilation er en virksomhed i vækst, og i løbet af de seneste fire år har de fordoblet deres omsætning. Derfor havde de svært ved at indfri deres egne grønne ambitioner ved siden af den hastige fremgang. Bæredygtige Synergier var derfor en kærkommen mulighed til at få kvalificeret hjælp udefra. - Vi ville gerne være mere bæredygtige, men vi havde ikke selv indsigten eller tiden til at vide hvordan. Her viste Bæredygtige Synergier os vejen og løsningerne, og det har virkelig været en øjenåbner for os, fortæller Per Højbjerre, der er administrerende direktør i den aalborgensiske virksomhed.

LONE KORNØV PROJEKTLEDER OG PROFESSOR, AAU

GRØN AF NAVN – OG AF GAVN Bæredygtige Synergier var et samarbejde mellem Aalborg Universitet (AAU), Aalborg Havn og Energiklyngen House of Energy. Det toårige projekt, der varede fra 2017 til 2020, ville bruge bæredygtighed som vækstaccelerator for erhvervslivet i det østlige Aalborg. Forskerne fra AAU fokuserede deres indsats på to akser i projektet: At afhjælpe samfundsmæssige problemer, som f.eks. bortskaffelse af plastik, og at arbejde målrettet og håndholdt med virksomhederne for at undersøge, hvilke af deres restprodukter som andre virksomhederne kunne aftage. Det tætte samarbejde med virksomhederne koblede forskerne sammen med deres viden om bæredygtighed og forretningsmodeller. Det har blandt andet resulteret i 42 grønne forretningsmodeller med industriel symbiose for mere end 25 virksomheder; en stor succes, ifølge projektleder og professor på AAU, Lone Kørnøv: - Vi har udviklet forretningsmodellerne sammen med virksomhederne og sikret bæredygtigheden i dem. Det har været helt afgørende for at sikre, at forretningsmodellerne ikke kun var grønne af navn, men også af gavn.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.