8 dage med Storm

8 DAGE MED JØRGEN STORM Da corona lukkede hele Danmark ned:

For lokalformanden fra Ledøje-Smørum var det hårdt at lukke frivilligindsatsen ned – for de, der får hjælp, har jo brug for den, som han siger. Men den pensionerede oberst har holdt hovedet koldt fra sin kommandostation. Faktisk så koldt, at han besluttede sig for at føre dagbog. Aktiv har fået lov til at kigge med. ”Tirsdag d. 10. marts om eftermiddagen er jeg til det, der viser sig at være vores sidste kaffemik, inden det hele lukker ned. Det foregår hver anden tirsdag i måneden, hvor vi samles om kaffe og brød med en pianist. Vi synger sange, jeg fortæller historier, kort sagt – vi hygger os. Om morgenen havde jeg overvejet, om vi skulle aflyse, men lederen af Porsebakken Plejecenter er tidligere sygeplejerske, og hun sagde, “Jørgen, du skal komme. Vi har så mange beboere, som har glædet sig,” siger Jørgen Storm. Efter kaffemikken bliver forsamlingshuset, hvor Ældre Sagen har en del aktiviteter, lukket. Jørgen skriver derfor ud til alle, der er rette vedkommende, og fortæller, at bl.a. det næste ‘Danmark spiser sammen-arrangement’ er sparket til hjørne. ”Det er jeg virkelig ked af. For der har vi samlet enlige og ensomme ældre til et gratis måltid og en hyggelig aften, hvor vi orienterer om, hvad Ældre Sagen, menigheden og flere andre foreninger kan byde på,” siger han. Herefter tager en gammel vane fra forsvarstiden over, og Jørgen begynder at føre logbog.

Onsdag d. 11. marts Jeg er spiseven på plejecenteret hver onsdag. Igen rådfører jeg mig med lederen, og vi gennemfører. Jeg ved, hvad det betyder for beboerne. Herefter går det stærkt. Om eftermiddagen får vi alle besked om at lukke alt ned indtil 1. juni. Jeg er forberedt på det, så jeg får hurtigt sendt mail ud til bestyrelsen og plejecenteret. Jeg sender også en besked til Frederiksborg Amtsavis, så det kan komme ud til alle berørte.

Torsdag d. 12. marts Jeg orienterer Egedal Kommunes operative kriseberedskab om, at Ældre Sagen lukker totalt ned for alle aktiviteter og om konsekvenserne af det. Her sidder nemlig lederen af hjemmeplejen og plejecentrene – dem, der plejer at regne med os. Det er vigtigt, de ved, at vi ikke kan hjælpe med det, vi plejer. Jeg opdaterer hjemmesiden og skriver det lokale nyhedsbrev for Ældre Sagen.

Fredag d. 13. marts Sidst på dagen sender jeg tilbud til plejecenteret om hjælp, fx telefonopkald fra spisevenner til beboerne. Vi kan også komme med gamle dvd’er, buketter med blomster, alt muligt, som kan gøre noget i de ældres hverdag. Jeg skriver også, at hvis vi kan ordne teknikken, vil jeg gerne læse H.C. Andersens eventyr ude i forhallen, som jeg plejer. Vi skal bare bruge et webcamera, så jeg kan komme op på skærmene i de forskellige afdelinger, hvor beboerne kan samles og hygge sig.

Lørdag d. 14. marts Der kommer svar fra plejecenteret. De er glade for beskeden og er straks gået i gang med at høre beboerne, hvem der vil have opkald fra en spiseven. Jeg foreslår, at jeg kan skrive et brev, der kan komme i stedet for mig om onsdagen sammen med en buket forsytiaer, så personalet kunne læse det op til frokost med en frisk hilsen udefra? Løbende, som jeg får svar på behovet for telefonopkald, fordeler og koordinerer jeg her fra “kommandocentralen” i mit hjem.

Søndag d. 15. marts I dag er lidt stille. Jeg sætter bestyrelsen i gang med at tænke. Når det her engang er overstået, skal vi i gang så hurtigt som muligt. Derfor skal vi lægge program for efteråret, så vi kan komme ud med noget lyst og positivt, når tågen letter. En bieffekt af det her er jo, at vi til efteråret skal bruge alle de penge, vi ikke bruger nu.

Mandag d. 16. marts Jeg er som en løve i bur. Det går op for mig, at hvis jeg er i live, når jeg står på valg igen, så stiller jeg op. Den her stilhed er ikke til at holde ud, selvom jeg pusler rundt, får ryddet op i alverdens ting, jeg har haft liggende. Jeg kan også mærke, at min søde nabo til den ene side er påvirket af situationen. Hun ringer på sære tidspunkter, og så snakker vi. Vi glæder os, til det bliver lidt varmere, så vi kan tage et glas rødvin over hækken. Nu gælder det om at holde hovedet oven vande, ellers synker vi.

Tirsdag d. 17. marts Jeg tænker meget på vores beboere på plejecenteret. Og de mennesker, der sidder alene hjemme og er bange. Jeg ved, der er et stort antal ensomme, som virkelig er i klemme nu. Når jeg er ude at handle, er det med det store smil på og masser af optimisme, men det rammer jo ikke dem, der sidder derhjemme. Det er frygteligt ikke at kunne gøre noget for dem nu. Jeg er selvfølgelig også skræmt over coronaen, men i mine fyrre år i Forsvaret har jeg kørt ufatteligt mange øvelser på, hvad vi gør, når det hele brænder på. Den erfaring nyder jeg godt af nu.

Onsdag d. 18. marts Hvis jeg lige nu skal sige noget godt om situationen, så er det, at den bringer sammenhold, og det skal vi gøre alt for at bevare, så snart vi lukker aktiviteter op i Ældre Sagen igen. Vi skal demonstrere, at vi vil indsatsen og gerne vil have flere med ombord. Jeg ved, at mine lokale frivillige tripper for at komme i gang igen. Men tiden må også gå med andet nu, så i dag har jeg købt et keyboard. Nu vil jeg lære at spille klaver. Det har jeg egentlig altid villet. Jeg har fået det samlet og er gået i gang med at øve "Dengang jeg drog afsted".