Inge mistede besøgsven

Inge mistede sin besøgsvært – og gode ven gennem 16 år

Inge Juul Kristensens mand Svend Erik var lige fyldt rundt med stor fest. Det var dagen derpå, og morgenbordet var dækket med morgenbrød og levende lys, men Inge havde ikke hørt fra sin besøgsvært Niels Peter, som hun plejede. Noget var galt, så Inge og Svend Erik udskød morgenmaden. De satte sig ind i bilen og kørte af sted mod Niels Peters hjem, hvor ingen åbnede døren. Politiet kom, og Niels Peter blev fundet død i sit soveværelse. ”Niels Peter var alene og havde ingen familie, men i 16 år havde han været en fast og stor del af vores liv,” fortæller Inge.

I dag er det over 20 år siden, Niels Peter gik bort.

Niels Peter som familie

Inges mand, Svend Erik, finder et fotoalbum frem fra reolen, og Inge viser gladeligt billeder af Niels Peter. På et af dem sidder han med Inge og Svend Eriks to hunde og smiler stort til kameraet. ”Niels Peter var som familie – en dejlig bedstefar. Han var aldrig alene, hverken til jul, påske eller fødselsdage. Vi var tit på kirkegården med blomster til hans forældres grav eller en tur nede i byen for at drikke te,” siger Inge. Det var 16 gode år og et helt specielt venskab, fastslår hun. ”Det slog hårdt, da han døde, for vi havde et tæt forhold. Efter Niels Peters død sagde jeg faktisk til mig selv, at besøgsven, det skulle jeg aldrig være igen.”

Pause efter tabet

Inge havde brug for tid til at komme sig over tabet af Niels Peter, og hun var glad for, at hun have sin mand, Svend Erik. ”Det er vigtigt at tale om sorgen og give den tid, når man mister. Man skal ikke bare fare ud til en ny besøgsvært. Ofte har man brug for en pause. Det havde jeg i hvert fald.”

Hun lagde rollen som besøgsven på hylden, men kun for en tid. Løftet om aldrig at skulle være besøgsven igen kunne hun ikke holde.

Efter Niels Peters død blev Inge ramt af en blodprop, og derfor gik der næsten 20 år, hvor Inge ikke var besøgsven. Men en dag i Frederikssund lokalafdeling blev hun spurgt, om hun ikke havde lyst til at være besøgsven igen. ”Du er så god til ældre. Du er sød og rar. Har du ikke lyst til at prøve igen, spurgte en fra Ældre Sagen. Lysten til at hjælpe andre mennesker trak i mig, og jeg blev besøgsven på ny for to ældre kvinder,” fortæller Inge.

Nyt og andet

Inge var godt klar over, at det ikke ville blive det samme med hendes nye værter som med Niels Peter, men hun fortæller, at hun har været glad for, at hun sagde ja. ”Det endte selvfølgelig med, at jeg blev gode venner mine to besøgsværter,” siger Inge.

Desværre gik den ene besøgsvært, Gerda, bort for snart tre år siden. ”Gerda hun var altså skøn, en dejlig bedstemor, ligesom Niels Peter. Hun var så taknemmelig, når jeg kom på besøg. Det slår hårdt, når en besøgsvært går bort, for man får jo en form for tilknytning.”

I dag er Inge stadigvæk besøgsven og besøger sin besøgsvært hver anden tirsdag. Selvom tiden med coronavirus har sat en stopper for fysiske besøg, holder hun stadig kontakten med sin besøgsvært over telefonen og sikrer sig, at hun har det godt. ”Jeg synes, det er vigtigt, at vi hjælper hinanden. Og bliver vi bedre til det, så tror jeg i sidste ende, at færre ville være ensomme,” opfordrer Inge.