Hvorfor kun én slags boldspil?

Man bliver bare glad i bolden” ”

Man bliver bare

Leg er vigtigere end regler, når motions holdet i Haderslev mødes for at få pulsen op med bold spil, konkurrence ånd og kammeratskab.

” D u skal ramme bolden,” lyder det kækt fra modstanderholdet på den anden side af hegnet, da en lille gul bold flyver forbi ketsjeren og ud over banestregen. Det er en mørk og kold mandag eftermiddag i marts, men gråvejret bemærker man ikke til motionsholdspil i Haderslev Hallen. Her er stemningen let, og de femten kroppe i midten af rummet har pulsen oppe. Der er varmet op til forskellige boldspil, som varierer fra gang til gang. I dag er det volleyball, floorball og pickleball, som er en blanding af tennis og badminton, men hvor hegnet er sænket, og bolden er rund og af plastik.

Arme og ben skal strækkes ud, før spillet går i gang, for der bliver gået lidt til den, når konkurrenceånden sætter ind. Holdet er åbent for alle niveauer og er netop egnet til deltagere over 65 år. Henrik Bjerregaard, der er styrmand, understreger flere gange, at det handler om at mærke efter i kroppen, så skaderne udebliver: ”Vi flyver jo ud i det, men alle får at vide, at de ikke skal præstere mere, end de kan,” siger han.

Henrik har været frivillig hos Ældre Sagen i mere end ti år og har haft idrætshold lige så længe. I 2017 fik han muligheden for at deltage i et kursus, som Ældre Sagen udbød om motionsholdspil. Som han forklarer det med et glimt i øjet, sagde han ja til at stå for holdet, efter han ”fik twistet armen om på ryggen”. Der kom straks hjælpende hænder til, og holdet voksede. ”Deltagerne opdager ikke, de motionerer. De leger,” siger han.

Variation er nøglen

Henrik står i den ene ende af hallen, hvor han er i gang med at instruere i pickleball. Det er første gang, de fire spillere på banen prøver det, og der grines af vildfarne bolde og missere. ”Vi gør ikke så meget ud af reglerne lige nu. Det handler mere om at få en fornemmelse for bolden. Prøv at se – de skruer lige så stille op for tempoet selv. Jeg har slet ikke sagt noget til dem,” siger han og peger mod de fire pickleballspillere, der rigtigt nok ligner nogle, som er ved at få greb om spillet. I den anden ende af banen er en intens omgang floorball i gang, og der jubles med armene over hovedet, da det ene hold laver et hattrick og får bolden forbi målmanden for tredje

”Jeg er gammel sportsmand, og så er det jo dejligt, at jeg ikke behøver at stoppe helt, fordi jeg er blevet ældre, men kan komme her”

gang i streg. Efter 20 minutter er det tid til at bytte, og holdene splitter op og finder nye formationer.

Variationen er noget af det, der gør det sjovt, påpeger Paul Jørgensen, som udover det ugentlige boldspil også går til svømning og i det hele taget er glad for Ældre Sagens sportstilbud: ”Jeg er ikke frivillig endnu, men jeg går og overvejer at stille op som suppleant i bestyrelsen,” siger han. Det har helt klart spillet en rolle for ham at være med på de forskellige hold og på den måde få indblik i, hvad det vil sige at være frivillig.

Altid sportsmand

En anden, der ved præcis, hvad det vil sige at være frivillig, er Orla Phillipsen. Han har haft et langt sygdomsforløb med to blodpropper i lungerne og strålebehandling mod kræft, og det at være frivillig har hjulpet ham ”op fra dybet,” som han selv siger. Han har været frivillig på holdet i to år. Der er plads til at være med, selvom kroppen ikke kan det samme, som den kunne før: ”Jeg er gammel sportsmand, og så er det jo dejligt, at jeg ikke behøver at stoppe helt, fordi jeg er blevet ældre, men kan komme her. Og så passer det mig fint, at jeg samtidig kan give en hjælpende hånd. Her er virkelig et fantastisk kammeratskab.” I dag er han dommer for volleyballkampen midt i hallen. Med et skarpt øje på bolden og en arm i vejret uddeler han point og peger vinderen ud.

Timen er ved at være færdig efter tredje rotation, og alle hjælper til med at pakke ned. Janne Skellgaard trækker hen mod bænkene. Hun er idrætskoordinator i lokalafdelingen og udbryder med et smil, ”man bliver bare glad i bolden.”

Hun er ikke i tvivl om, at den lette omgangstone, fællesskabet og muligheden for variation er årsagerne til, at holdet fungerer så godt. Det kan nemlig virke en smule afskrækkende, hvis man ikke ved, hvad det her med ”motionsholdspil” går ud på, som hun siger.

Og selvom man nok ikke kommer udenom, at man skal have et minimum af fysik for at kunne være med, er der også plads til, at kroppen skranter. ”Hvis man har en dårlig skulder, springer man bare nogle af spillene over. Det vigtigste er, at man kommer forbi og ser holdet selv, for så virker det ikke skræmmende,” siger Janne. Hun har én opfordring til alle, der overvejer at starte på holdet: ”Prøv det, prøv det, prøv det”.

Vil du vide mere om motion i Ældre Sagen, så kontakt Karin Schultz, kas@aeldresagen.dk, der er vores Sundheds- og idrætskonsulent.