6 minute read
Landet Rundt
Sundhed har mange facetter. Det handler ikke kun om at spise sundt og løbe en tur i ny og næ, men også om evnen til at håndtere både fysisk og psykisk modstand i livet. Og det er præcis, hvad de arbejder med hos Sundhedsstudiekredsen i Allerød. 20 kvinder i alderen 65 til 85 år mødes en gang om måneden for at styrke egne og hinandens værktøjer, så de bedre kan mestre hverdagens udfordringer. For i takt med at belastningerne melder sig med alderen, kan det være nødvendigt at forandre sin tilgang, forklarer Alis Moss, der er tovholder for gruppen: ”Når vi mødes, er målet at styrke vores ressourcer – det er faktisk omdrejningspunktet. At have venner og netværk styrker også modstandskraften. Og vi skal helst grine hver gang. Det er vigtigt, det der med at være engageret i noget andet end sig selv, og når man griner, flytter blikket sig,” forklarer hun.
Alis arbejdede med sundhedsfremme, før hun gik på pension, og hun har stadig et passioneret forhold til de forskellige måder, vi kan holde os sunde på. Holdet, der fejrer 10-årsjubilæum i år, arbejder med det, Alis kalder ”Sundhedsbrøken R/B”. I brøken er B de belastninger, man møder i livet, både fysisk og mentalt, og R er de ressourcer, man har til at håndtere dem med. ”B skal være mindre end R. Vi kender alle nogle, der vælter, fordi de ikke har modstandskraft. Og så kender vi dem, der kan alverdens ting, fordi de har det her overskud. De kan være meget musikalske eller bruge meget tid i haven. Man skal glemme sig selv en gang imellem,” forklarer Alis.
Det månedlige møde i Sundhedsstudiekredsen skydes i gang med en runde, hvor alle kan få luftet deres tanker. Herefter fokuserer gruppen på ét aspekt af sundhed med et oplæg eller en anden aktivitet. De kommer hele kroppen og sindet rundt, og det kan handle om alt fra kurser i hjertestartere eller et teaterstykke om demens. Der er sådan set ikke grænser for, hvilke sundhedsemner de kan tage op, og alle er med til at bestemme, hvad de skal behandle: ”Det er vigtigt at få involveret hele gruppen. Jeg prøver at få dem til at føle, at de selv har indflydelse. Alle har fra begyndelsen været nysgerrige på at lære nyt. Derudover er vi alle meget forskellige og heldigvis for det,” siger Alis, og understreger, at det er vigtigt at huske på, at sundhed er et fælles ansvar: ”Vores sundhed har vi alle sammen selv et ansvar for, men det har samfundet i høj grad også. Det er slet ikke kun en selv. Når vi er sunde, har vi noget at give – og noget at stå imod med,” slår Alis fast.
ALIS’ ØVELSER
• Lær nyt, få oplevelser og vær engageret • Bliv bevidst om, hvad der giver glæde, og skriv gode oplevelser ned • Humor og et godt grin hjælper altid. Det er rart at kunne le af egne fejl • Giv plads til hvile, søvn og tid til fordybelse • Samvær og nærvær med familie, venner og nye bekendtskaber – gerne i alle aldersgrupper • Opsøg kulturelle oplevelser eller vær kreativ med håndarbejde og havearbejde • Bliv bevidst om, hvad der dræner for energi, og undgå disse ”energitappere” • Lær strategier til at håndtere livets vanskeligheder • Rør dig med dans og bevægelse i naturen
Sport i sunde retter MARIAGER
Sund mad behøver hverken at være besværligt eller dyrt at lave. Det beviser de på Det Sunde Madhold i Mariager lokalafdeling, hvor omdrejningspunktet er at blive inspireret til nye måder at lave sund mad på. De mødes en gang om måneden, fortæller Susanne Gommesen, der er koordinator for holdet: ”Det er dejligt, at folk opdager, at det der med sund mad slet ikke er så besværligt, at det er billigt, og at det ikke tager så lang tid, som mange tror,” siger hun.
Hun forklarer, at hun sørger for, at alle er indforstået med, hvad der menes med sund mad, før de begynder på holdet. Det er nemlig vigtigt at være præcis i sin beskrivelse af, hvad det egentlig går ud på. ”Lige da jeg startede holdet, sagde nogle, at de ville lave mormormad, og så måtte jeg jo sige, at det kommer vi altså ikke til at lave på det her hold. Nu er der gået sport i at lave sunde retter,” siger hun.
I begyndelsen kom Susanne selv med opskrifter, men i dag laver deltagerne på skift – to og to sammen – mad til andre. Det er med andre ord et madhold, hvor det sociale betyder en hel del: ”Det er bare stjernehamrende hyggeligt,” siger Susanne.
Pickleball kan ikke købes på glas VALBY
Pickleball er givetvis ikke kendt af de fleste og bør ikke forveksles med syltede grøntsager, men i Valbyhallen er pickelball-kampe blevet vundet og tabt i to år. John Lester, der er aktivitetsleder for badminton og pickleball i Valby lokalafdeling, blev oprindeligt introduceret til spillet af nogle andre, som også bruger hallen. De havde lært at spille pickleball i USA og spurgte John, om det ikke var et spil, hans hold kunne være interesseret i. De prøvede det, og her to år efter er 12 af dem blevet hængende: ”Det er sjovt, at det er en anden form for boldspil med nogle andre bevægelsesmønstre end i badminton. Og man får mindst lige så meget sved på panden,” siger John.
Spillet minder meget om badminton, men nettet er sat ned, og i stedet for en fjerbold bruges en rund plastikbold. Og det er ifølge John de små forskelle, der gør det sjovt. Så selvom det kan være lidt afskrækkende at introducere et spil, folk ikke kender, mener han, at man bare skal afprøve det. Der skal nok være nogle, som bider på, opfordrer John.
OM PICKLEBALL:
• Pickleball er en blanding af badminton, tennis og bordtennis • Der spilles på en badmintonbane, men nettet er sænket til tennishøjde • Udstyret er en pickleball-plastikbold og et bat til pickleball, som er noget større end et bordtennisbat • Det egner sig både til inden- og udendørs samt til single og double
Ældre Sagen har nemlig med hjælp fra Codan kørt en kampagne for at få endnu mere fokus på ensomhed. Målet var også at knytte bånd mellem flere besøgsvenner og besøgsværter. For Lau Jensen, der er 83 år, betød det, at han mødte Bente Nyons. Hun siger selv kort og godt: "Som besøgsven prøver jeg at skabe nogle oplevelser, der giver mere liv.” Tak til jer, der skaber kontakt – også i tider med afstand. Fotografiet af Bente og Lau er naturligvis taget inden pandemien og nedlukningen.
FØR OG UNDER CORONA BESØGSVENNER
Yrsa ringer og ringer, når nu vi ikke kan mødes
Yrsa Eriksen blev aktivitetsleder for besøgstjenesten i Vejle i begyndelsen af året – samtidig med kampagnen for flere besøgsvenner, som hun selv siger: ”Og wauw, for en interesse. I løbet af januar og februar meldte der sig 19 nye besøgsvenner, og efter en artikel i lokalavisen kom omtrent lige så mange nye værter. Jeg har naturligvis ikke nået at få alle interviewet og “parret” endnu her i marts. Så de værter, som endnu ingen ven har fået, har jeg tilbudt en telefonsnak, indtil de får en rigtig besøgsven. Seks vil gerne ringes op og tale om alting og ingenting, foråret, familien, sig selv, sygdomme, ensomheden, og hvordan det går. Jeg har aftalt med dem, at jeg ringer hver mandag. For mange er weekenden nemlig lang. Og efter nu godt en uge i coronaens tegn har ensomme mange tanker og spørgsmål, og de helt store eksistentielle problemstillinger dukker også op til overfladen. På fotografiet holder Yrsa fri fra telefonerne nær fjorden på en af de første forårsdage.Tusinde tak til alle jer, der holder sammen – også hver for sig.
DANMARK SPISER SAMMEN
er flyttet til uge 45. Læs mere om søgepuljen og følg med i evt. ændringer på www.aeldresagen.dk/ dss2020
