Ældre Sagen MEDLEMSBLADET december 2022

Page 97

MEDLEMSBLADET | DECEMBER 2022 SARA VERGO: SIDE 17 SATS PÅ SENIORER Forelsket igen Kærlighed i en moden alder Side 65 Side 48 Side 26 Ældrepleje under lup Behov for handling Generationer Junior- & seniorforfatter

Astrid kørte med Falck til sygehuset, ”… som om, vi var på vej i teatret.”

Falck henter hver dag flere tusinde danskere, når de skal til lægen, på sygehuset eller andre aftaler, der har med helbredet at gøre. En af dem, der altid kører med Falck, er Astrid.

Beroligende at køre med

Vi var med en dag, hvor Astrid havde tid på Hillerød Sygehus. Selvom der ikke var noget at være nervøs for, var hun alligevel lidt urolig for under -søgelsen. Derfor blev hun glad, da hun blev hentet af en sød og hjælpsom Falck-redder.

”Hun tog min bagage og fulgte mig op i så godt humør, som om vi var på vej i teatret. Det var bare så beroligende, at jeg næsten helt glemte, hvor jeg var på vej hen,” sagde Astrid med et smil.

Da Astrid skulle hjem fra sygehuset, kom Falck igen og hentede hende.

Snak, grin, gråd og sang i bilen

Charlotte Marie Nilsson er en af de 257 Falck-reddere på landsplan, der kører sygetransport. Hun kan godt nikke genkendende til Astrids beskrivelse af sin tur.

Hun begynder altid med at føle sig frem og fornemme, hvilket humør folk er i. De kan være sure, vrede, glade - eller nervøse. Uanset humøret, er Charlotte god til at få sine passagerer til at slappe af.

”Der bliver snakket, grinet, grædt og sunget i min bil,” fortæller hun og tilføjer, ”Jeg siger; du skal bare komme ud med det. I min bil må man gerne bande og svovle også.

Og så bruger jeg lige lidt ekstra tid, hvis der er en, der har det svært,” slutter Charlotte af.

der, lige som Astrid, klarer sig fint til dagligt, men af og til skal et smut på sygehuset eller til lægen. De gør alt, hvad de kan, for at turen føles tryg og behagelig for passagererne.

Få et abonnement som Astrids. Ring til Falck Sygetransport på 70 25 70 30

Falck-redderne møder mange,

ANNONCE

December 2022

11 Hverdagsdansker

Poul Erik Jensen har i 50 år turneret i især Nordjylland med sit elorgel og keyboard, når han spiller til fest og fællessang.

17 Bedst over 60

Sara Vergo, formand for Djøf, hylder medarbejdere over 60 år, for de har erfaring og kvaliteter, vi bør sætte pris på.

22 50-årsjubilæum

Ansatte på bryggeriet Carlsberg, der kan fejre 50-årsjubilæum, får malet et portræt af sig af en kunstner efter eget valg.

26 Generationer

Mød det herlige makkerpar Theodor og Hans-Willy, der sammen skriver krimier, på trods af stor aldersforskel.

POLITIK

45 Rekruttering

Ældreområdet lider under massiv mangel på arbejdskraft, og det bliver kun værre i fremtiden.

48 Værdig ældrepleje

Hvad er udfordringerne i ældreplejen, og hvordan løser vi dem? Læs Ældre Sagens bud på løsninger.

52 Økonomi

Bent Lassen og hans hustru har svært ved at få pengene til række pga. høj inflation. Ældre er ramt hårdt.

56 Fremtidsstudiet

Hver fjerde ældre kan ikke følge med i den digitale udvikling.

”Vi skal turde stille os ud i blæse vejret,” sagde Sara Vergo, da hun blev valgt som formand for Djøf. Vores fotograf tog hende på ordet og tilsatte masser af vand.

Foto: Per Morten Abrahamsen

Havmiljø

Verdenshavene er forurenede. Også danske farvande som Østersøen og Skagerrak er hårdt ramt. Kemikalier og plastik kan være skadelige for dyr og mennesker.

Side 82-86

INDSIGT

65 Moden kærlighed

Mød to par, der har fundet kærligheden igen i en sen alder. 74

Omfavn mørket Lad os fejre mørkningen. 76

Livskvalitet

Hans Skaarup har en passion, der holder ham i gang og giver glæde. 82 Havet er giftigt

Verdenshavene er hårdt ramt af kemikalier og plastik. 88 Kirkegårde

På besøg på Vestre Kirkegård, der er Danmarks største kirkegård.

Skaf et medlem

Sprog & ord

Ordet er frit

klumme

Konkurrencer: 15, 28, 86, 100

SATS PÅ SENIORER Ældrepleje under lup 3 DECEMBER 2022
DIVERSE
5
7
31
33
37
59
93
97
99
100
Leder
Læserbreve
Bøger 39 Økonomi
Bjarnes
61 Rådgivning
Vendepunktet
Sundhed
Krydsord
Illustration: Mikkel Henssel
Storegade 55 • 6100 Haderslev Tlf. 7452 4030 info@hotelnorden.dk www.hotelnorden.dk Mads Clausens Vej 101 • 6430 Nordborg Tlf. 7445 0111 nhhus@nhhus.dk www.nhhus.dk Oldenborggade 4 • 7000 Fredericia Tlf. 7592 1855 hotel@postgaarden.dk www.postgaarden.dk Menstrup Bygade 29 • 4700 Næstved Tlf. 5544 3003 menstrup@menstrupkro.dk www.menstrupkro.dk Søndersøvej 30 • 5492 Vissenbjerg Tlf. 6447 3880 info@vissenbjergstorkro.dk www.vissenbjergstorkro.dk Sct. Peders Kirkeplads 4 • 4700 Næstved Tlf. 5572 0807 vinhuset@danske-hoteller.dk www.hotelvinhuset.dk Kolding Landevej 160 • 7000 Fredericia Tlf. 7556 2555 krybily@krybily.dk www.krybily.dk Torvet 1 • 6760 Ribe Tlf. 7542 0033 dagmar@hoteldagmar.dk www.hoteldagmar.dk Danske Hoteller - 24 hoteller og kroer i Danmark. Se mere på - www.danske-hoteller.dk Tilbuddet kan bestilles nu og gælder til 31. marts 2023 • Begrænset antal værelser. Samme pris, hvis man kun kommer en person • Tillæg for weekend og opgradering af værelse kan forekomme. Hør nærmere på det valgte hotel. HYGGE I SYD JUL & NYTÅR! Flere af hotellerne tilbyder skønne og festlige jule-og Ekstra overnatning fra kr. 698,- for 2 personer. Booking kan ske online eller pr. telefon direkte til det valgte hotel. Hotel Vinhuset Hotel Kryb i Ly Kro 2 personer fra kr. 1.198,i dobbeltværelse Hotel Dagmar 2 personer fra kr. 1.398,i dobbeltværelse Hotel Norden Hotel Menstrup Kro Vissenbjerg Storkro Hotel Nørherredhus Hotel Postgaarden 2 personer fra kr. 998,i dobbeltværelse • Overnatning • 2 retters menu/buffet • Morgenbuffet Opholdet består af: nytårsophold. Ring og hør nærmere på det ønskede hotel. Hotel Dagmar Hotel Norden Nørherredhus Hotel Hotel Vissenbjerg Storkro Hotel Menstrup Kro Hotel Vinhuset Hotel Ansgar Kryb i Ly Kro Hotel Postgaarden Jylland • Fyn • Sjælland Vælg mellem 8 hoteller ANNONCE

Af Preben Staun, landsformand, Ældre Sagen

Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør, underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk

Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk

Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 662.000

DESIGN OG PRODUKTION vahle+nikolaisen

REDAKTIONEL DEADLINE FOR NÆSTE BLAD 12. december

NÆSTE NUMMER UDKOMMER 3. februar 2023

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50, aeldresagen@frontmedia.dk

LYT TIL BLADET

CD: medlemsservice, tlf. 33 96 86 89

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89

Åbningstider: Ma.-fr. 10-15, to. 10-18

Artikler kan citeres mod kilde angivelse, jf. ophavsretsloven. Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annon cer er ikke Ældre Sagens ansvar.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Lys i mørket

Det er tunge tider, vi lever i. Der er krig i Europa med alt, hvad det indebærer af død og ødelæg gelse. Tænk, at det skulle ske igen – det er næsten ikke til at bære. Som følge af krigen er vi også ramt af høj inflation, som de fleste af os nok mærker på pengepungen –både når vi handler, når vi tanker bilen, og ikke mindst når vi betaler el- og varmeregningerne. Det puster til følelsen af uro og giver anledning til megen bekymring. Og med god grund. Det forstår jeg godt, og jeg bekymrer mig selv.

Når tankerne begynder at blive sorte, prøver jeg at huske de gratis glæder. En gåtur i skoven. En god snak med en ven. Familien –børnene og børnebørnene. På den måde holder jeg humøret oppe, for det er nødvendigt. Jeg føler et ansvar for, at min bekymring ikke smitter af på mine børnebørn, der jo netop kommer til mig for tryg hed og kvalitetstid.

Jeg siger ikke, at vi skal lyve for familiens mindste, slet ikke. Men vi skal sørge for, at vores angst og bekymring ikke smitter af på dem. Jeg ved, at mange børn er utrygge. De hører om krigen i skolen, og det er næsten umuligt at skærme dem fuldstændigt fra de skræm mende billeder i TV og aviser. Så vi skal være de voksne, der giver

tryghed, fx over en god snak. Den koster ikke noget, men er i høj grad til glæde for alle – på tværs af generationer.

Snart er det jul. Måske bliver gaverne ikke så store i år som tidligere. Måske bliver gaverne endda meget anderledes end før. Men anderledes er ikke lig med dårligere. En gave kan også være en bagedag med morfar eller en tur i skoven med farmor. I disse tider tror jeg, at det bedste, vi kan gøre for os selv og hinanden, er at være sammen med mennesker, vi holder af. Og er de ikke i familien,

så er de måske til nogle af Ældre Sagens mange arrangementer. Så kom med, og find tryghed, glæde og lys i en mørk tid. Vores frivillige skal nok tage godt imod dig, og der er mange forskellige ting at vælge imellem – næsten altid tilsat en kop kaffe og tid til en snak.

SVANEM ÆRKET Tryksag 5041 0004 5 DECEMBER 2022 LEDER
FORSIDEFOTO Per Morten Abrahamsen
I disse tider tror jeg, at det bedste, vi kan gøre for os selv og hinanden, er at være sammen med mennesker, vi holder af

Kurser 2023 - www.jaruplund.com

Januar

- Kubik og kultur i Andalusien og Spanien

Februar

- Tårer, latter og gåsehud – Operakursus

- ”Festfyrværkeri” – Stjernestunder med kunstnere

- Tysklands lys og mørke

- Kærlighedens mange ansigter – Operakursus

- Filosofi – Tidsløse tanker om samtidens udfordringer

Marts

- En højskoleuge med Broderisten

- Strikkekursus med Annette Danielsen - Minority Changemaker Programme (MCP 13 uger)

Maj

- Under huden på Nordportugal – Atlanterhav, vinmarker og storbyliv

Juni

- Grønland – Fra Ilulissat til Nanortalik

Juli

- Det vilde vesten – Familiehøjskole

- Smukke vandreture i juli – Nye ruter

- Smukke cykelture i juli – Nye ruter - Golf på dansk og tyske baner samt NORDART

August

- Smukke cykelture i august – Nye ruter - Have og biodiversitet

- Kubik og kultur – Øst- og vestkysten - MCP Reunion – Miljø og verdensmål

- Tyskland Globalt

September

- Sensommertogt i to uger – Sønderborg til Hamborg - Vandringer ad Gendarmstien - Ude liv med Birgitte Damkjer og Ditte - Sort sol og traner ved Rügen

Oktober - Berlin – Vandringer i historiens fodspor - Ud af diabetes 2 med Anette Sams - Fornuft og Balance - Swing og Rock’n roll på højskole – Et dansekursus - Højskolesangbogen m. Jesper Moesbøl

November

- Guddommelighed og nationalisme - Genbrug og redesign i miljøets tjeneste - Catalonien og Barcelona - Pompeji, Herculaneum og Napolibugten - Filosofi – Tysk filosofi og dens spor i moderne kultur og samfundsliv

December - Nytår på Jaruplund Højskole

Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid

Jaruplund@skoleforeningen.org Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg 0049 4630 969 140
ANNONCE
“Oplev kulturhistorie, smuk natur, ture, rejser og højskolefællesskaber i grænselandet”

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev. Vinderen modtager chokolade og karameller.

Det kan jeg godt

AT TIDEN giver kroppen en patina, der gør, at man ikke mere kan det ene eller andet, er nok ikke en rar fornemmelse for de fleste. ”Jeg er blevet gammel,” lyder det fra flere. Jeg har en anden måde at tackle det på. Min fysiske krop er 70, men i mit hoved er jeg kun lidt over 30 år, måske 30½. Når kroppen svigter, siger jeg til mig selv: ”Det kan jeg godt.” Tænker tilbage på, da jeg gjorde det, fx stillede op til et 100-meter-hurtigløb på tid, og derefter siger jeg: ”Men jeg gør det bare ikke mere.” Det kan jeg godt, men jeg gør det bare ikke mere – så falder det stille og roligt i baggrunden og forsvinder. For jeg kan jo godt, det ved jeg inde i mit hoved. Den regel gælder både det fysiske og det åndelige og virker for mig. Om jeg så skulle miste et ben eller blive blind, så er jeg stadig god til at løbe – jeg gør det bare ikke mere.

KELD GRAUGART, GLOSTRUP

Leg gennem livet

DA JEG VAR UNG, legede jeg på gulvet. Senere legede jeg på gulvet som far med mine børn og fortsatte som farfar og morfar med at lege på gulvet med mine børnebørn.

Den eneste forskel var, at nu var det en ynk at se mig komme op! MORTEN ZIERAU, FREDERICIA

Du bliver mere

DU BLIVER MERE, mere end bare dig selv.

I fællesskabet bliver du dig selv. Du indånder.

Du integrerer. Du rummer forskellighed. Du er ikke en ø.

Du er dig selv i kraft af andre. Vi er i hinandens hånd.

Barndomsminder

SOM BARN tilbragte jeg mine første mange år på landet i en gammel præstegård med en stor have til. Kirkeuglen er nok den fugl, der fylder allermest i mine erindringer herfra. I haven havde vi en kæmpe sølvpoppel, hvis blade hvislede og musicerede ved den mindste vind, der rørte sig. Her holdt kirkeuglerne til, og her kunne vi iagttage dem, når de sad højt til vejrs og så ned på os med deres store, gule øjne, mens vi børn gyngede eller vippede under træet. Hen på sommeren, inden ungerne var flyvefærdige, så vi dem sidde tæt sammen med deres forældre på de øverste grene og ligne store uldtotter. Om aftenen faldt vi i søvn til de voksne uglers tuden. Den lyd havde vi på det nærmeste fået ind med modermælken, så vi oplevede det som noget trygt.

7 DECEMBER 2022 LÆSERBREVE

LIVET ER SKØNT UDEN STØTTESTRØMPER

Tove tager en Active Legs™ tablet hver dag. Det er en tablet baseret på rødvinsblade. Rødvinsblade modvirker følelsen af trætte og tunge ben samt hjælper til at vedligeholde en sund venefunktion i benene.

Tove er 81 år. –Jeg holder meget af at gå ture, og specielt glæder jeg mig til at gå på besøg hos mine veninder, som jeg spiller kort med hver uge. I de senere år har jeg været opmærksom på følelsen af tunge og trætte ben. Det gjorde mig utrolig ked af at tænke på det, jeg ville så nødig gå med støttestrømperne.

–Jeg købte en æske Active Legs hos Matas. Det er kun én tablet om dagen, så det er nemt at huske. Jeg er så glad for Active Legs tabletterne, der indeholder rødvinsblade der kan hjælpe med at vedligeholde en sund venefunktion i benene og modvirke følelsen af trætte og tunge ben, og nu glæder jeg mig til at jeg skal spille kort med mine veninder. Jeg er lykkelig for følelsen af lette og friske ben, også når jeg kommer hjem fra en tur i supermarkedet.

En vene er et kar, der fører blodet mod hjertet, så det kan pumpes vi dere til lungerne for at iltes. Med al deren kan venefunktionen aftage. Et ekstrakt fra naturlige rødvinsblade kan hjælpe med at vedligeholde en sund venefunktion i benene. Active Legs tabletten er baseret på et eks trakt af rødvinsblade i kombination med fransk maritim fyrrebark plus

RÅD & VEJLEDNING

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på : TLF.: 46 33 76 00

FORHANDLES HER

Active Legs™ kan købes i Matas, Helsam og Din Lokale Helsekost samt på apoteket. Fås også online på : www.newnordic.dk

vitamin C. Indholdet af rødvinsblade kan modvirke følelsen af trætte og tunge ben samt hjælpe til at vedlige holde en sund venefunktion i bene ne. Fransk maritim fyrrebark støtter en god blodcirkulation og indholdet af vitamin C bidrager til den normale dannelse af kollagen for en normal funktion af blodkarrene.

TUNGT AT GÅ TIL SUPERMARKEDET
Modelfoto
www.newnordic.dk Online Store Din lokale helsekost
DERFOR ER ACTIVE LEGS™ TABLETTEN SÅ GOD !
ANNONCE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Gør det dog

DER ER TING, du kan forandre, du kan gøre noget ved. Jamen gør det dog, for pokker, så din sjæl kan finde fred. Hvorfor gå og spekulere, hvorfor svede angstens sved, når du ikke ved om det,

HANS JØRGEN BUCHBERG,

Lev livet …

VI LEVER i verdens bedste samfund, påstår nogle. Trods dette oplever vi et utal af brokkerier og utilfredshed. Endnu værre er misundelse, fnidder, fnadder og sladder. Min opfordring er ganske klar og enkel: ”Livet er for kort til at tage sig af, hvad andre siger og tænker om dig – så lev livet ... og giv dem noget at snakke om.”

Vind præmier i Ældre Sagens adventskalender

VI FEJRER den søde juletid med en ny stor adventskalender. Fire søndage i advent kan du få nyttig viden, svare på spørgsmål og være med i lodtrækningen om flotte præmier. julekalender.dk/adventskalender22

9 DECEMBER 2022
Foto: Bo Nymann/Ritzau Scanpix HVER ONSDAG KOM MIN MORMOR HJEM TIL OS OG LAVEDE VARM KAKAO OG KRYDDERBOLLER. DET VAR ET FAST RITUAL. MINE BEDSTE BARNDOMSMINDER HAR MED HENDE AT GØRE.” Peter Mygind, skuespiller, til Ud & Se du frygter, bli’r til virkelighed. KALUNDBORG
LÆSERBREVE
KAN VI HJÆLPE DIG? Book GRATIS telefonrådgivning med en jurist BOOK TID PÅ MINEARVINGER.DK ELLER 70 77 70 50 Mine Arvinger • Tuborgvej 5 • 2900 Hellerup • 70 77 70 50 • kontakt@minearvinger.dk Testamente 1.995,Du kan ikke se ind i fremtiden! Køberrådgivning 4.995,Uvildig rådgivning fra A-Z ved boligkøb Fremtidsfuldmagt 695,Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg? Skøde 2.495,Skilsmisseskøde? Overdragelse af fast ejendom? Ægtepagt / Særeje 1.995,Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing? Testamente & VI DÆKKER HELE DANMARK KAN VI HJÆLPE DIG? Book GRATIS telefonrådgivning med en jurist BOOK TID PÅ MINEARVINGER.DK ELLER 70 77 70 50 Mine Arvinger • Tuborgvej 5 • 2900 Hellerup • 70 77 70 50 • kontakt@minearvinger.dk Testamente 1.995,Du kan ikke se ind i fremtiden! Køberrådgivning 4.995,Uvildig rådgivning fra A-Z ved boligkøb Fremtidsfuldmagt 695,Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg? Skøde 2.495,Skilsmisseskøde? Overdragelse af fast ejendom? Ægtepagt / Særeje 1.995,Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing? Testamente & 2 Fremtidsfuldmagter 2.995,ANNONCE

MENNESKER

Hverdagshistorier

Mød Poul Erik Jensen, der i 50 år har turneret rundt i især Nordjylland med sit elorgel og keyboard for at spille til familiefester og fæl lessang. Han fik sin debut som 14-15-årig, da han skulle spille til et bryllup og med egne ord var ”tossenervøs” og

for genert til at synge for publikum. Musikere som Poul Erik Jensen blev før i tiden i folkemunde kaldt ”suppe, steg og is-musikere”. Det var dengang, familiefesterne blev holdt i forsamlingshuse med en kogekone i køkke net. I dag kalder han sig slet og ret for spillemand.

11 DECEMBER 2022
Af Vera Bundgaard Foto: Lars Horn Poul Erik Jensen spiller op til både fest og fællessang, og det har han gjort, siden han var dreng.
12 HVERDAGSDANSKER

Spillemanden spiller op

Poul Erik Jensen har i 50 år kørt rundt med sit elorgel og keyboard og spillet til familiefester og fællessang

Poul Erik Jensen slår de første toner an, og snart fylder glade sangstemmer Asaa kulturhus, hvor Husmoderforeningen har kaldt til fællessang.

”Fællessang er bare fantastisk. Man kan ikke synge og være sur samtidig. Det løfter simpelthen stemningen,” si ger Poul Erik Jensen.

Og når man som han har spil let op til fællessang og familiefe ster i mere end 50 år, ved man jo nok, hvad man taler om. 65-årige Poul Erik Jensen fik sin debut som selskabsmusiker 22. juli 1972, da han spillede til et bryllup i Flauenskjold i et telt i haven.

”Samme dato i år var jeg ude og spille til et guldbryllup. Det var dog et andet guldbrudepar, men ellers var det specielt at spille lige netop den dag 50 år senere,” siger han.

”Det med at komme ud og spille har altid været mig. Det er meget tilfreds stillende at gøre folk glade,” tilføjer han.

Hjem uden klaver

Poul Erik Jensen voksede op på et husmandssted i Vendsyssel, og det var noget af et tilfælde, at han endte som musiker. Og så dog alligevel ikke.

”Jeg kommer ikke fra et hjem med klaver, men min mor spillede harmo nika og var glad for at synge og danse.

Hendes far spillede violin til baller, så jeg har nok musikken fra dem. I fol keskolen havde jeg en god musiklæ rer, og jeg var én af de få i klassen, der syntes, at musiktimerne var sjove,” fortæller han.

At det blev elorgel og senere klaver, der blev hans instrument, skyldes en sommerferie i barndommen. Han var

Dybvad hos musikeren Kaj Kjæhr, der havde sit eget orkester.

”Han var af den gamle skole, røg cigar og var meget bestemt, men han var også en meget dygtig musi ker,” siger Poul Erik Jensen.

Den første gang, han mødte op til undervisning, var hans far med, og han spurgte Kaj Kjæhr, om han troede, hans søn kunne lære at spille. Spørgsmålet blev sendt videre til Poul Erik Jensen: ”Kan du tælle til fire?” Jo, det mente han godt, han kunne. ”Så kan du også lære at spille!” svarede musiklæreren.

på ferie hos sin tante og onkel, der boede på et husmandssted uden for Østervrå.

”Sammen med mine fætre var jeg på besøg hos naboen, og oppe på lof tet stod der et gammelt trædeorgel med blæsebælg. Det blev jeg meget optaget af at spille på. De voksne må have hørt det, og så gik snakken om, at jeg da vist skulle gå til undervis ning,” fortæller han.

Som sagt så gjort. Poul Erik Jen sen startede til elorgelundervisning i

Og det kunne han. Hver lør dag formiddag cyklede Poul Erik Jensen de fem kilometer til Dybvad, hvor Kaj Kjæhr havde sit øvelokale ude i baghuset. Efterhånden lærte han at spille dati dens populære dansktophits.

Tossenervøs

Snart blev det første elorgel købt til hjemmet. Et italiensk Elka-orgel med to rækker tangenter og fodbas, så han kunne øve akkorder med fingrene og basspil med fødderne. Efter nogle år var han klar til sin de but: det føromtalte bryllup.

”En kollega havde meldt afbud. Så spurgte de mig, og jeg sagde ja. Jeg

13 DECEMBER 2022
Af Vera Bundgaard Foto: Lars Horn
Vi er måske en uddøende race – sådan har det i hvert fald af og til lydt – men vi er her endnu

var tossenervøs, men blev kastet ud i det, og det gik fint. Jeg var kun 14-15 år og for genert til at synge, så det blev kun instrumentale melodi er,” fortæller han.

Dengang var orglerne store og tun ge, fordi de havde trærammer, så de første år kørte hans far ham ud til di verse forsamlingshuse og hjalp med at bære orglet ind og ud igen, når fe sten var forbi.

”Man var godt brugt efter sådan en fest, når jeg havde spillet fra klokken 18 til ud på natten og slæbt på det tunge grej. I dag er keyboards ikke nær så tunge, og de lyder også bedre,” siger han.

Det er blevet til mange fester og fællessangsarrangementer gennem årene. Hvor mange, har han ikke tal på, men det har han til gengæld på årsind tægten for fx 1974: 6.265 kroner, som han nøje har noteret ned i sin lomme kalender fra samme år. Dengang kun ne et spillejob give et honorar på mel lem 100 og 270 kroner pr. aften.

Ved siden af musikken blev han uddannet til kontorassistent og ansat i et foderstoffirma i Brønderslev og derefter bankassistent i Handelsban ken, der senere blev til Danske Bank.

Her var han indtil 1997, da han blev fyret i en sparerunde.

Derefter besluttede han sig for at satse på musikken og tog linjefag i musik på Hjørring Seminarium. På seminariet lærte han blandt meget andet at spille på klaver af en dygtig musiklærer, Jens Stig Olsen.

Han blev fuldtidsmusiker og under viser i musik og er desuden dirigent for sangkoret Frejdig, hvor gennemsnits alderen er 78 år, fortæller han.

Suppe, steg og is Før i tiden blev musikere som Poul Erik Jensen i folkemunde kaldt ”suppe, steg og is-musikere”, fordi menuen til fami liefester som hovedregel stod på netop det. I dag kalder han sig selskabsmusi ker eller slet og ret spillemand.

”Festerne blev holdt i forsamlings huse med en kogekone ude i køkke net, men dem er der ikke så mange tilbage af. Dengang var der også man ge festsange, og det var ikke usæd vanligt med 10 sange på en aften. Rekorden var 20 sange. Det tog godt nok lang tid at komme igennem dem,” husker han.

I dag er der ifølge Poul Erik Jensen ikke så mange hjemmegjorte fest

sange, ligesom nogle fravælger sel skabsmusikeren for i stedet at hyre et orkester eller måske en DJ, især til bryllupsfester.

”Vi er måske en uddøende race –sådan har det i hvert fald af og til lydt – men vi er her endnu og kan spille ’live’ og synge for til de festsange, der jo heldigvis stadig kommer. Og med de nye og moderne keyboards kan vi stadig være med,” siger han.

Da coronapandemien kom til lan det, blev spillemændene også ramt.

”Under corona blev alt aflyst, også os, men det var der jo ikke noget at gøre ved,” siger Poul Erik Jensen.

Til gengæld fik han under nedluk ningerne tid til at udleve en mange årig drøm om at skrive og få udgivet en nodesangbog. ’Festmusik & for tællinger’ hedder den, med danske sange, som han har komponeret musik til og nu turnerer rundt med, herunder til Husmoderforeningens fællessang i Asaa.

Coronatiden har også været med til at fremme interessen for fælles sang, og ifølge Poul Erik Jensen er det kommet for at blive.

”Festmusikere har gjort en stor indsats over hele landet for at beva

14
HVERDAGSDANSKER

OM

POUL ERIK JENSEN

• Født i 1957 ved Skævebro ved Dybvad i Vendsyssel.

• Uddannet kontorassi stent og ansat i et fo derstoffirma. Derefter bankassistent i Handels banken, senere Danske Bank, indtil 1997. Spillede til fester ved siden af sit job. 1998-2000: linjefag i musik på Hjørring Semi narium. Derefter fuldtids musiker og underviser i musik. Desuden dirigent for mandskoret Frejdig.

• Har skrevet ’Festmusik & fortællinger’ med danske viser og fællessange komponeret af Poul Erik Jensen.

• Bor i Øster Brønderslev med sin kone, Jytte. De har fire børn og to børne børn.

re interessen for den gamle tradition, som fællessang er,” mener han. Og selvom han er kommet lidt op i årene, har han ingen planer om at lægge musikken på hylden.

”Jeg tror ikke, jeg kan undvære det. Én gang spillemand, altid spillemand. Jeg har også læst, at musik skulle være godt for helbredet, ja ligefrem livsfor længende.”

KONKURRENCE:

Noder & fortællinger

”Jeg er ikke fra et hjem med klaver, men musikken har jeg sikkert fra min mor, som var glad for både at synge og danse.”

Sådan står der i forordet til ’Festmusik & fortæl linger – syng danske viser og sange’. Forfatter, musiker og komponist Poul Erik Jensen har i sin nodebog samlet 50 egne kompositioner med melodier til tekster af flere danske digtere. Ud over noder og sangtekster rummer bogen små fortællinger fra Poul Erik Jensens næsten 50 år lange karriere som festmusiker.

Har du lyst til at læse om Poul Erik Jensens musi kerliv, der begyndte i Nordjylland, kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af de tre eksempla rer af ’Festmusik & fortællinger’, som han donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence, og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 3. januar 2023. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 1719, 2300 København S. Mærk kortet ”Noder”.

Vinderne får direkte besked.

15 DECEMBER 2022
BEDST OVER 60

Vi skal turde stille os ud i blæsevejret

Det er på tide, at vi erstatter fordomme med fakta og satser på seniorerne

Ovenstående er sagt af Sara Vergo, formand for Djøf, fagforeningen for samfundsvidenskabelige akademi kere. Optimistisk formuleret om en opgave, der langtfra er nem i en tid, hvor seniorer i vid udstrækning oplever diskrimination på arbejdsmarkedet.

Hvad vil I konkret gøre?

”Vi ser jo, at allerede de +50-årige har svært ved at fastholde job eller få et job. Når man forhøjer pensionsalderen og forlænger vores tid på arbejdsmarkedet, forekommer det ret absurd, at man efter at have nået en vis alder pludselig ikke længere er helt så værdifuld. Så vi har besluttet, at det ikke længere er nok bare at råbe op. Vi vil hylde folk over 60. For der findes jo virkelig mange dygtige, kloge, stærke og fantasifulde mennesker over 60. Vi vil sætte fokus på dem, der har bidraget med

alt muligt godt på arbejdspladserne. Derfor har vi stiftet hyldestlisten ’Bedst over 60’, hvor ambitionen er at lave en liste med de 60 mest inspirerende +60-årige.”

Har du selv oplevet diskrimination på grund af alder?

”Jeg blev 50 for et lille år siden. Og da jeg overvejede at blive formand for Djøf, vidste jeg jo, at hvis alt gik vel, så kunne jeg sidde i maks. seks år, til jeg er 56 år – og hvad så bagefter?

Og tænk, at det skulle blive et issue for mig. Det synes jeg, er helt vanvittigt.

Men jeg bliver meget præget af alle de hi storier, jeg hører om vanskelighederne ved at få job, når man bliver ældre. Jeg besluttede mig dog for, at jeg ikke ville lade den bekym ring præge mine valg af job. Det er hvervet som formand i øvrigt alt for spændende til.”

17 DECEMBER 2022

”I en undersøgelse blandt ældre medlem mer kan man netop læse om triste erfaringer. Oplevelser af at blive overset og ignoreret. Tydelig diskrimination.”

Hvad er det vanskeligste ved at skulle lægge arm med seniorforskrækkede arbejdspladser?

”Det værste er nok, at problemet som regel er uerkendt i ledelsen – eller ikke bliver ac cepteret som et problem. Her skal der virkelig tages fat.”

Nyt partnerskab

”Der er faktisk her i dag, hvor vi mødes (ok tober 2022, red.), kommet breaking news fra politisk hold med et tilløb til at tage fat på problemerne. I en meddelelse fra beskæftigel sesminister Peter Hummelgaard hedder det: ”Seniorerne udgør en værdifuld ressource, der besidder dyrebar viden og erfaringer, som kan kom me arbejdsmarkedet til gode. Derfor skal vi ska be så gode rammer som muligt for seniorerne. Og her mener jeg, at et tvær gående ’Partnerskab for seniorer og erfarne hæn der i job’ er en vigtig del af løsningen.”

”Det kan jeg jo kun være yderst tilfreds med – især fordi både Djøf og Ældre Sagen skal være med i partnerskabet.”

Sagen er vel også, at Danmark halter efter Sverige og Norge med en seniorpolitik?

”Ja. Og vi har i Djøf regnet på, hvad det vil betyde at gøre som i nabolandene. Der ligger jo en kæmpe arbejdskraftreserve i at fasthol de seniorer i job. Der er tale om 50-60.000 mennesker. Det handler også om ledelse og kultur, når vi oplever tilbøjelighed til at overse diversitet. Det er så afgørende at an erkende, at man i slutningen af karrieren kan noget andet og mindst lige så vigtigt som i begyndelsen.”

Hvor finder du derudover værdi i diversiteten?

”Et yndlingseksempel er, fra da man for en seks år siden flyttede statslige arbejdspladser ud. Der var jo rigtig mange medarbejdere, der ikke flyttede med – og man mistede utrolig meget viden. Når jeg siger det, spørger man i Jylland, om det skal forstås sådan, at man ikke ved noget i Jylland? Det er ikke det, det handler om. Det handler om, at den viden og erfaring, der er opsparet gennem årtier, bare

forsvandt. Og det tager lang tid at få samlet det op igen.”

Sara Vergo nøjes ikke med at have blik for ældres manglende muligheder. Hun har også engageret sig i et andet væsentligt punkt på tidens dagsorden: ligestilling mellem kønne ne. Berlingske Tidende tog i 2020 i en artikel fat i, hvad bladet ser som en sensation:

Ægteparret Sara og Peter Vergo valg te for fire år siden at prioritere Sara Vergos karriere. Dengang var hun ikke formand for hele Djøf, men for Djøf Offentlig. Det betød i første omgang, at Peter sagde sit job op, for at logistikken omkring deres fire børn kunne gå op. Gevinsterne ved ordningen har været mange. Men der har også været tab.

”Vi havde dengang fire hjemmeboen de børn, og vi havde meget lange arbejds dage. Med bopæl i Vordingborg hang det ikke sammen. Det har fungeret, men det har selvfølgelig betydet afsavn for os alle, og børnene har da også reageret på det. Så får jeg stikpiller: "Nå, kommer du nu for at hente ungerne?" eller "Tænk, skal vi se dig til forældremøde?”.

Har det været det værd?

”Det har jeg selvfølgelig haft løbede diskus sioner med mig selv om. Jeg er sådan set lige glad med, hvad andre end min familie mener. Helt ligeglad. Det var bare nødvendigt, hvis jeg skulle passe det job, som jeg brænder for.”

Jeg har hørt din mand beskrevet som modig. Når vi en dag frem til, at det ikke drejer sig om mod, men at det er helt naturligt?

”Der er meget lang vej igen. Nu er der ble vet talt en del om øremærket barsel. Og der er jo kæmpe diskussion om, hvorfor nogen skal blande sig. Men kvinder tager jo 90 %, og mænd kunne godt tage meget mere, hvis de ville. Jeg ved godt, at der er noget økonomi –manden tjener typisk flere penge og mister mere, hvis han går på barsel. Måske skulle vi arbejde noget mere med fleksibilitet på mange niveauer. Måske skulle vi kunne skrue op eller ned for arbejdstiden. Fx efter behovene der hjemme eller i slutningen af arbejdslivet, hvor deltid og mere fleksibilitet kunne få flere til at blive på arbejdsmarkedet. Man skal ikke enten løbe med 120 kilometer i timen eller ligge helt stille. Lidt blødere overgange, tak.”

Djøfisering

Sara henviser til fremtidsforskeren Anne Skare Nielsen som inspirationskilde. På arbejdsmar kedet er det vigtigt at gøre noget andet, end

18
BEDST OVER 60
Det er så afgørende at anerkende, at man i slutningen af karrieren kan noget andet og mindst lige så vigtigt som i begyndelsen
19 DECEMBER 2022

vi plejer, både som chef og som ansat. For Skare Nielsen er det afgørende at få os til at forstå, at livet ikke bare handler om at komme i mål, men i særdeleshed om små magiske øje blikke i hverdagen.

”Jeg kan godt lide, at hun spørger os om, hvorfor vi har så travlt med at løbe mod den gyldne port. Vi pisker afsted, og hvad er der så? 30 år på pension. Én lang pause. Kunne vi fordele pausen ud over hele livet? Derfor skal vi satse på fleksibilitet – til at rejse jorden rundt med familien eller tage en ny uddannelse. Vi er alt for line ære i vores tankegang.”

Vi pisker afsted, og hvad er der så? 30 år på pension. Én lang pause

Vi kommer ikke uden om djøfi sering. Det tales der meget om, og i den samtale er der ikke mange komplimenter at hente til dig og dine.

”Ja, det er et bandeord.”

Men hvad er det, hvis vi skriver af efter lærebogen? Djøfisering er en proces i en organisation, hvor ledelsen bliver domineret af jurister, økonomer og folk med en statskundskabsuddannelse på bekostning af folk med uddannelse inden for organisationens hovedområde. Ordet ”djøfi sering” er afledt af den faglige organisation Djøf og bruges ofte negativt.

”Det ligger jo i en del af djøfernes arbejde, at man skal rationalisere og spare, strømline og den slags. Vores faglighed er jo at være med til at holde styr på paragraffer og pengene. For at sige det firkantet. Det kan jo godt være irri terende – megairriterende for den, der driver et sygehus og insisterer på at give patienterne den bedst mulige behandling, når vedkom mende møder en djøfer, der siger ’Jamen nu er der ikke flere penge’. Politikerne har ikke sat flere penge af. Så er man jo ond og iskold. Men vi kommer jo egentlig med et politisk budskab. Det er et politisk mandat, vi har fået. Og derfor bliver vi opfattet som dem, der bare spidser blyanter i penalhuset.

Det er også belejligt at have en prygelkna be. Djøferne bliver synonym med alt, hvad der er ubehageligt: alt papirarbejde. Det er ikke os, der har fundet på det hele.

Djøferens opgave er at sikre en spareplan, så sygehuset overlever, mens lægens opgave er at redde liv.”

Kan den djøfer høre, hvad lægen siger?

”Vi skal altid overveje, om vi er gode nok til at forstå hinandens faglighed, og der hviler et særligt ansvar på os, fordi vi ofte tilrettelæg ger rammerne for andres faglighed. Det er jo i virkeligheden politikernes ansvar. Det koster penge at redde liv, og det er unfair at lægge det ansvar over på andre end beslutningstagerne.”

Sara Vergos kalender er proppet. Ligestil ling, medlemmernes interesser, embedsvær ket, opgør med afskyen for djøfisering. Med store bogstaver står kampen mod aldersdis krimination. Ikke let. Alligevel holder forman den fast i, hvad hun sagde, da hun blev valgt: ”Vi skal turde stille os ud i blæsevejret.”

Det tør hun. Indtil videre ser hun ikke sær lig forpjusket ud.

OM SARA VERGO

• 50 år, født i København.

• Gift og mor til fire børn.

• Uddannet cand.techn.soc. fra Roskilde Universitet.

• Formand for Djøf, der er en faglig organisation for samfundsviden skabelige og erhvervsøkonomiske akademikere. De repræsenterer 107.000 medlemmer.

20
BEDST OVER 60

Vil du bo tæt på vand og natur?

Vil du bo tæt på vand og natur?

Her er mulighed for boligsikring. Afprøv beregning på home.dk

Her er mulighed for boligsikring. Afprøv beregning på home.dk

RINGKØBING-SKJERN

Torvegade 6 6950 Ringkøbing ringkobing@home.dk Tlf. 97320899

Ejendomsmæglerkæde

v/ David Ørskov
for Danske Bank koncernen David Ørskov Jan-Ole Kristensen
RINGKØBING-SKJERN v/ David Ørskov Torvegade 6 6950 Ringkøbing ringkobing@home.dk Tlf. 97320899
Kom og oplev bofællesskabet Havtorn. For dig der drømmer om en sjovere og lettere hverdag tæt på naturen ved Ringkøbing Fjord. ✓ Bofællesskab for 50+ ✓ 14 lejeboliger – 63 - 121 m 2 ✓ Husleje fra kr. 7.182 ✓ Ét eller to plan ✓ Fællesfaciliteter ✓ Gæsteværelse med badeværelse ✓ Bibliotek ✓ Værksted ✓ Væksthus m.m. Havtorn er opført af Realdania By & Byg i Naturbydelen i
plads til fællesskabet og
Ejendomsmæglerkæde for Danske Bank koncernen
Ringkøbing. Boligerne giver
til at være sig selv. Lyst, venligt og moderne byggeri. Book en fremvisning hos home Ringkøbing-Skjern på tlf. 97 32 08 99 og hør om Havtorn er noget for dig, eller se mere på home.dk under sagsnr.: 7040000566
72119
Bank koncernen Kom og oplev bofællesskabet Havtorn. For dig der drømmer om en sjovere og lettere hverdag tæt på naturen ved Ringkøbing Fjord. ✓ Bofællesskab for 50+ ✓ 14 lejeboliger – 63 - 121 m 2 ✓ Husleje fra kr. 7.182 ✓ Ét eller to plan ✓ Fællesfaciliteter ✓ Gæsteværelse med badeværelse ✓ Bibliotek ✓ Værksted ✓ Væksthus m.m. Havtorn er opført af Realdania By & Byg i Naturbydelen i Ringkøbing. Boligerne giver plads til fællesskabet og til at være sig selv. Lyst, venligt og moderne byggeri. Book en fremvisning hos home Ringkøbing-Skjern på
97 32 08 99 og hør om Havtorn er noget for dig, eller se mere på home.dk under
7040000566
RINGKØBING-SKJERN v/ David Ørskov Torvegade 6 6950 Ringkøbing ringkobing@home.dk Tlf. 97320899 Ejendomsmæglerkæde for Danske Bank koncernen David Ørskov RINGKØBING-SKJERN v/ David Ørskov Torvegade 6 6950 Ringkøbing ringkobing@home.dk Tlf. 97320899 Ejendomsmæglerkæde for Danske
tlf.
sagsnr.:
72119 ANNONCE

I ramme

I forbindelse med 50-årsjubilæer på Carlsberg får jubilaren malet et portræt af sig udført af en kunstner efter eget valg

Dengang Steen Eigil Jensen havde 50-årsjubilæum, valgte han kunstneren Mikael Melbye til at male et portræt af sig. Han fortæller, at det er noget af det mest spændende, han har oplevet – at møde kunst neren til en snak om, hvordan maleriet skulle være. Det skulle være afslappet med åbentstående skjorte og et le vende udtryk.

Spændingen blev holdt til afsløringen af maleriet – et portræt, som Steen Eigil Jensen er uhyre tilfreds med.

Portrættet hænger nu blandt de 153 andre 50-årsjubila rer i det smukke Carlsberg Museum på Valby Bakke. Uden for budt velkommen af de ikoniske elefanter i porten, som brygger Carl Jacobsen og fru Ottilia står som bygherrer for. Indenfor med lokaler så smukke – fra de mønstrede mosa ikgulve til skulpturer og malerier strøet med smagfuld hånd rundt i salene.

Portrætvæggene blev påbegyndt af brygger Carl Jacob sen. Han fik udført seks portrætter af medarbejdere, som havde gjort sig særlig fortjent.

Traditionen blev mere konsekvent taget op fra 1927, nu for medarbejdere, der havde været ansat i 50 år.

Da jeg spørger HR-chef Anne Magnussen, om det i fremtiden er relevant at forvente flere 50-årsjubilarer, sva rer hun:

”Da jeg blev ansat, satsede jeg på at blive i fem år. Nu har jeg været her i 40.”

22
JUBILÆUM
Af Kirsten Skaaning Foto: Lærke Posselt Mikael Melbye har malet portrættet af Steen Eigil Jensen med Carlsbergs jubilæumsmedalje.

til Carlsbergs elefanter gennem mere end 50 år.

Tro tjeneste

50-årsjubilar Steen Eigil Jensen giver et historisk tilbageblik over tiden i Carlsberg

Chefen på Carlsberg Bryggerierne var nær ved at eksplodere, da Steen Eigil Jensen bad om at få orlov og miste sin indtægt, mens hans syge, ny fødte søn skulle indlægges på hospitalet.

Det kan der ikke være tale om, tordnede chefen. I stedet beordrede han sin medarbejder til at blive hjemme, til sønnen var helt rask. Og med fuld løn.

”Det var stort. Så bliver man loyal,” siger Steen Eigil Jensen lavmælt.

Vi bliver lidt stille.

Fortællingen er svaret på mit spørgsmål om, hvorfor Carlsberg er en god arbejdsplads.

Samtalen med chefen fandt sted for 31 år siden. I dag er sønnen rask og aktiv på arbejdsmarkedet. Det samme er Steen Eigil Jensen. Tilmed i det samme firma, hvor han sidste år fejrede 50-årsjubilæum.

Farvel og goddag

Steen Eigil Jensen var 14, da han meddelte sin far, at han ville ud af skolen. Det accepterede faren, mod at sønnen tjente sine egne penge.

Sønnen stemplede ud af skolen på en fredag. Mandag morgen stemplede han ind som piccolo hos Tuborg –en plads, som hans far skaffede ham. Her gik han rundt med breve.

”Heldigt, at e-mails ikke var opfundet,” siger den ordbe lagte jubilar.

Passede han sit arbejde på bryggeriet, var han garante ret en læreplads som 18-årig. Den fik han. Han blev bryg geriarbejder ansat i treholdsskift og blandede malt, urt og humle i store kobberkar, der rummede 1.000 liter. Det var varmt og anstrengende, men også en god tid.

Siden er det gået slag i slag fra det ene arbejdsom råde til det andet inden for bryggerikoncernen –

23 DECEMBER 2022
Af Kirsten Skaaning Foto: Lærke Posselt Steen Eigil Jensen har haft et fortroligt forhold

i en blanding af at blive forfremmet og selv at søge nye udfordringer. Da en stilling som privatchauffør for direk tør og bestyrelse var ledig, søgte og fik han den. Et 24-7job i uniform med diskret optræden.

”Det er alfa og omega for at have det job.”

Derfor er det kun få ord, det er til at lokke ud af chauf føren fra de 14 år, han sad bag rattet. Jo, en amerikansk udenrigsminister – navnet husker han ikke – blev da kørt til Nordsjælland engang. En anden gang blev han inviteret på te i køkkenet under Marselisborg, da han kørte for dronning Ingrid.

Og det er det.

Til gengæld fik han en tæt fortrolighed med direk tøren, som han passede børn for, da Carlsbergs anlæg i Fredericia åbnede.

En erfaren medarbejder ”Det var en god tid,” siger Steen Eigil Jensen. Det samme siger han om tiden i de andre afdelinger, han har været i.

Det gælder arbejdet i Tuborgs tapperihal i Hellerup Havn, indtil den lukkede. Dernæst fem forrygende år som telefondame. Ene mand blandt fem kvinder, som fik at vide, at de måtte oppe sig, hvis han skulle have no get pænt at kigge på. Selv fik han igen af samme skuffe. En tid var han vicevært i Rosenbygningen i Tuborg. Så flyttede han i kundeservice, hvor der var lejlighed til at snakke med folk.

50 år hos Carlsberg, heraf 25 år med omstrukturerin ger og slankning af koncernen. Kun én gang nåede Steen Eigil Jensen at tænke: Nu bliver jeg fyret. Det var, da han uventet blev kaldt ind til personalechefen. Men – viste det sig – kun for at blive tilbudt et nyt arbejdsområde som udekørende konsulent til restauranter og supermarkeder, med egen bil og mulighed for at snakke med folk.

I dag arbejder han i teknisk service med ansvar for 20 teknikere, der reparerer anlæg i pizzeriaer og restauranter.

Af og til er der brug for, at han skal ud at snakke med kun derne. Det er skummet på toppen af jobbet.

I et historisk tilbageblik på arbejdspladsen gennem 50 år kan Steen Eigil Jensen fortælle om tiden, da der i høj sæsonen var 8.000 ansatte – med fri øl til alle. De gratis øl havde hvide etiketter, fordi de var til ’indvortes brug’ og skattefri. Det var normalt, at der blev kørt 10.000-15.000 øl i timen – i døgndrift – rundt til ansatte landet over. Med hvide etiketter.

”Det var ikke usædvanligt, at en ølkusk kunne drikke en kasse øl om dagen,” fortæller han.

Til bagsiden af historien hører, at nogle af konerne til de ansatte stod uden for bryggeriet om fredagen for at sik re sig en del af mandens løn, inden han gik i byen.

Inde på bryggeriet var der egen pølsevogn til de ansatte og de såkaldte borgerstuer. En for kvinder og en for mænd. Ingen chefer skulle bryde sig om at afbryde frokosten, medmindre de fik tilladelse fra arbejderne.

”Dengang var bryggeriarbejdere de næsthøjest lønnede efter stilladsarbejdere,” fortæller Steen Eigil Jensen.

I dag er der 1.500 ansatte hos Carlsberg i Danmark og 40.000 på verdensplan.

Travheste

Steen Eigil Jensen ved ikke, hvornår han stopper i det firma, hvor han har haft så mange gode timer. Når han gør, er han sikker på, at han finder på noget andet.

”Jeg kan ikke bare sætte mig hjem. Så tager jeg nok et job ved kassen i Bilka. Jeg skal have nogle at snakke med. Det er det vigtigste for mig.”

Og så har han en passion. På mobilen viser han et billede af ’Net Line’, som han har solgt til Tyskland. Føllet er afkom af de travheste, han tidligere har ejet. Med sig selv i sulkyen har han deltaget i adskillige travløb i Italien og i Norden –foruden de løb, han har vundet i Danmark. Nu tager han til Sverige med en ven for at se på travløb. Eller bare hygge.

24
JUBILÆUM

Vi sætter en ære i at behandle dig som vi gerne selv vil behandles

Almen tandbehandling

Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger.

Erfaren Implantat Klinik

Siden 1995 har klinikken udført behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz.

Tryghed

Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden. Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.

Jeg takker for den meget høje kvalitets behandling jeg har fået, samt den omsorg ved min skræk og den utrolig professionelle service under hele forløbet. Har allerede anbefalet andre at komme i klinikken. Alle pengene værd, 5 stjerner herfra.

Læs hele Tonnys beretning på: www.tandlaegen.dk/forum

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.tandlaegen.dk/forum under ”anmeldelser”.

Fuglevangsvej

GRATIS

Panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

RosenørnsAlle H.C Ørstedsvej

Tandlægen.dk

Gratis parkering i gården. Et minut fra Forum metrostation

H.C. Ørsteds Vej 50 C, st. 1879 Frederiksberg C www.tandlaegen.dk/forum forum@tandlaegen.dk

Tlf.: 38 34 42 22

Forum st. Metro
ANNONCE

Den unge mand og den gamle røver

Theodor William Larsen og Hans-Willy Bautz har udgi vet børnekrimien ’Skelettet på slottet’. Theodor er 10 år og bor alene med sin mor i et rækkehus i Haslev. Hans bedste voksenven er Hans-Willy Bautz på 76.

Forfatterne bor fire huse fra hin anden. De seneste måneder har de turneret rundt til boghandlere på Sjælland for at præsentere den første krimi, de har skrevet sammen. Og den næste er på vej.

Mark og Frederik er hovedper soner i ’Skelettet på slottet’. En dag finder de et indemuret skelet på det slot, hvor Frederik bor alene med sin far. Herfra tager handlingen fart og omfatter en smed, der går igen, et mystisk tyveri af en værdifuld sma ragdring og en sølvskat. Marks magi ske evner hjælper med opklaringen af mysterierne og er med til at gøre bo gen både uforudsigelig og uhyggelig.

Det er ret genialt af forfatterne at lade Mark på 10 år være hovedper son, for ham kender Theodor som sin egen bukselomme. Eller rettere nær mest som sig selv.

”Men jeg har ikke de magiske ev ner, som Mark har,” siger Theodor.

Guppyer skal fodres

Theodor står bag Hans-Willy, da han åbner døren til vores aftalte interview om et venskab, der spænder over to generationer. Inde i huset åbenbarer et forfatterhjem sig med bøger på hyl der og i stabler og notater og papirer på skrivebordet, centreret om den computer, som har spyet i tusindvis af bogstaver ud til forfatterparrets første børnekrimi.

Hans-Willy har skrevet, siden han var 15. Men det mente faren ikke, man kunne leve af. I stedet bliver han handelsuddannet inden for bilbran chen. Et erhverv, han forlader i 1981

for at udgive turistaviser, fra 1984 også i Uetze i Tyskland, som han flyt ter til samme år. I 1990 opgiver han dobbeltjobbet for at blive redaktør af en ugeavis for Uetze og omegn. I alt 30 år arbejder han i Tyskland.

En blodprop i hjernen, der stadig påvirker hans gang, sætter en brat stopper for det udadvendte job. I 2014 vender Hans-Willy tilbage til Dan mark og slår sig ned i barndomsbyen Haslev, fire huse fra Theodor og hans mor.

Humør og gåpåmod er stadig in takte, og han går ’all in’ på at skrive.

Det ligger Hans-Willy meget på sinde, at børn læser. Idéen til at ud give en børnekrimi fik han efter at have udgivet ti voksenbøger, heraf to krimier på tysk og seks på dansk. En føler om at inddrage Theodor som medforfatter blev positivt taget imod af både moren og den nysgerrige søn, der er sprængfyldt af energi.

26
GENERATIONER
Theodor William Larsen og Hans-Willy Bautz er et herligt makkerpar som krimiforfattere Hans-Willy Bautz og Theodor William Larsen tager os med ind i forfatterværkstedets maskinrum.

Theodor går til spejder og svøm ning, interesserer sig for karate og er god til IT. Det kræver struktur at få hverdagen til at hænge sammen, når også skole og venner skal passes. Og struktur, det har Theodor, som midt under interviewet sprinter hjem for at fodre sine guppyer.

Snaphaner

I hverdagen supplerer de to venner hin anden godt. Praktisk hjælper Theodor med rullekufferten, når Hans-Willy kommer hjem fra besøg hos sin kære ste i Jylland. Og når radio og Bluetooth skal indstilles i den nye bil, Hans-Willy for nylig har købt, trykker Theodor på knapperne, til det hele spiller.

Til gengæld er Hans-Willy en fabel agtig fortæller, som ved alt om historie og kan berette levende om Torden skiold og Kulsoen, når de to forfatter venner kører rundt for at researche til deres næste børnekrimi. Den er inspi

reret af Gøngehøvdingen og svenske krigene i 1600-tallet.

De har været rundt om Gøngehøv dingens hule i Bønsvig nær Jungs hoved på Sydsjælland, hvor sagnet fortæller, at gøngerne – snaphaner ne – gemte sig, før de overrumplede svenskerne.

De har været på besøg hos en vå bensamler, hvor Theodor har prøvet en rustning fra 1600-tallet.

”Orv, den var varm at være inden i,” fortæller Theodor, der også prøvede at holde et gammelt sværd i hænderne.

På vej hjem spurgte han eftertænk somt:

”Hvor mange tror du, det sværd har dræbt, Hans-Willy?”

Aldersforskel ingen hindring

Det er tydeligt, at der er en særlig for trolighed og gensidig respekt mellem de to – med humoren som underlæg ningsmusik. Den ligger hele tiden

27 DECEMBER 2022
Jeg kan godt forstå dit voksensprog, Hans-Willy, men jeg er ikke sikker på, at mine venner kan. Så jeg tror, du skal omformulere den sætning
THEODOR WILLIAM LARSEN

og lurer under overfladen og sender indforståede glimt i øjet hen over kaf febordet, tilsat en rap bemærkning fra Theodor:

”Når jeg skal have tysk i skolen til næste år, skal du hjælpe mig, HansWilly.”

Theodor er også skarp som kor rekturlæser. En teksttung sætning i ’Skelettet på slottet’ fik denne kom mentar:

”Jeg kan godt forstå dit voksensprog, Hans-Willy, men jeg er ikke sikker på, at mine venner kan. Så jeg tror, du skal omformulere den sætning.”

Theodor var knap tre år, da HansWilly blev hans næstennabo.

”Så jeg har boet her længere end Hans-Willy, selvom han er årtier æl dre,” konstaterer Theodor.

”Med jævne mellemrum spiser vi sammen – den unge mand og den gamle røver,” kommer det lunt fra Hans-Willy.

Altid med Theodor for bordenden.

KONKURRENCE:

Det spøger på slottet

”Ikke for noget, men skete der ikke noget mærkeligt i nat? Eller er det bare noget, jeg har drømt?” spurgte Frederik sin ven, da han vågnede om mor genen. ”Du har ikke drømt,” svarede Mark. ”Ved hjælp af mine magiske evner har vi været 400 år tilbage i tiden. Der har vi befriet den indemurede smed.”

Frederik og Mark er ti år, da de finder et indemuret skelet

på det slot, hvor Frederik bor. Mere mystisk bliver det, da en smaragdring også forsvinder uden tegn på indbrud.

Har du lyst til at vinde børnekri mien ’Skelettet på slottet’, som forfatterne Theodor William Larsen og Hans-Willy Bautz har skrevet, kan du deltage i en kon kurrence om en af de tre bøger, Forlaget Mellemgaard donerer til

Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence , og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 3. januar 2023. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 1719, 2300 København S. Mærk kortet ”Spøgelse”.

Vinderne får direkte besked.

28
GENERATIONER
Øverst til venstre på omslagets bagside kan du ane en edderkop. Den er med i bogen som et hip til Theodors mor, der skriger højt ved synet af en spindler.

HUKOMMELSES- OG. KONCENTRATIONSBESVÆR.

Berit er en aktiv kvinde, som sjældent sidder med hænderne i skødet. Men da hendes mor blev syg, fik hun svært ved at bevare overblikket. Huskesedlerne hobede sig op på køleska bet, og energien fordufte de. Den overraskende hjælp fandt hun i et særligt planteudtræk.

Jeg måtte skrive huskesedler til mig selv

De fleste har prøvet at glemme. Det er helt normalt, men i svære perioder kan det tage overhånd. Det oplevede Berit Tousig, da hendes mor blev syg.

For mange bolde i luften - Jeg boede tæt på min mor og er ikke på arbejdsmarkedet, så det var helt naturligt, at det blev mig, der passede hende sammen med mine 2 søsken de. Og jeg ønskede virkelig også at være der for hende, men det var hårdt, fortæller Berit, som meget hurtigt fik langt mere at se til.

Når man som menneske bliver presset af ekstraordi nære omstændigheder, er det ikke nye systemer, digitale portaler og sene aftentimer

ved computeren, man har mest brug for. Men det var præcis det, som Berit nu måtte indstille sig på.

- Der var bare så meget at huske. Nye passwords, digital post, loginoplysninger til MitID … Listen var nærmest endeløs, og jeg mistede hurtigt overblikket. Så jeg skrev mange huskesedler til mig selv.

Fik overskuddet tilbage

En dag besluttede Berit sig for, at det var nok. Hun havde brug for en hjælpende hånd og kon taktede Wellvita, som hun har været kunde hos i mange år.

- De tog sig god tid til at lytte, og efter at have hørt om mine udfordringer, anbefalede de Tempozil. Det indeholder

Prøv til halv pris

Tempozil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke. Nu kun kr. 119,- (inkl. fragt kr. 158,-) 2 måneders forbrug Ingen bindingstid. Kan betales efter varen er modtaget.

RING: 82 30 30 40

Man-fre 8:00-16:00

WEB: www.wellvita.dk

grunde til at hjælpe dit blodomløb

1

ginkgo biloba, som er godt for hukommelsen, og vitamin B6 mod træthed. Det lød perfekt i mine ører, så jeg bestilte straks en pakke, fortæller Berit, og det har hun ikke fortrudt.

Faktisk har hun svært ved at se, hvordan hun skulle have klaret sig igennem den hekti ske tid uden ingredienserne i Tempozil.

- Jeg er overbevist om, at det daglige tilskud har øget mit overblik og gjort mig mindre træt. Det er jo derfor, jeg er så ivrig efter at dele min gode oplevelse. Hvis det kan hjælpe andre, så er min mission lykkedes! En ting er helt sikkert, jeg fortsætter med Tempozil, afslutter en smilende Berit.

Uskarp og glemsom?

Når man kommer lidt op i årene, oplever mange, at blodomløbet ikke længere er i topform. Hukom melsen er måske ikke længere, hvad den har væ ret – og hørelsen og synet er også blevet ringere. Det sker for alle mennesker og kan bl.a. skyldes forandringer i kredsløbet – især i de små blodkar.

Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, hjælper med at bevare en god hukommelse, når man kommer op i årene. Kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de mest solgte i verden.

Hukommelse

Har du svært ved at huske, kan det være på grund af blodom løbet. Mange oplever også, at det bliver sværere at koncentrere sig. Det er nemlig to sider af samme sag. Ginkgo biloba indvirker på kredsløbet i de små blodkar.

2

Indlæring

Din evne til at lære er også relateret til blodomløbet. Med et godt blodomløb får du de bedste betingelser, når du giver dig selv og din hjerne nye udfordringer.

3

ƒ

Syn og hørelse

En godt blodomløb er afgørende for et godt syn og hørelse. Ginkgo biloba fremmer blodomløbet, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen.

4

Træthed

Blodomløbet kan også have indflydelse på træthed og udmattelse. B6-vitamin i Tempozil bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

SÆT GANG I DIT BLODOMLØB

Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet (mikrocirkulation).

ƒ Af det blod, der cirkulerer rundt i kroppen, får hjernen ca. 20 %. Når hjernen forsynes tilstrækkeligt med blod, er det bl.a. med til at bevare hukommelsen i god form.

ƒ

Ginkgo biloba hjælper med at be vare en god hukommelse, når man kommer op i årene.

ƒ

Ginkgo biloba fremmer blodcirku lationen, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen.

ƒ

Tempozil indeholder også Vitamin B6, som bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

4
Energivej 4 6700 Esbjerg ANNONCE

Nu er det tid til vaccination

Risikoen for at blive alvorligt syg af covid-19 og influenza stiger med alderen. Hvis du er fyldt 50 år, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver vaccineret mod covid-19. Er du fyldt 65 år, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du også bliver vaccineret mod influenza.

sst.dk/vaccination
vinteren DU KAN BLIVE VACCINERET MOD COVID-19 OG INFLUENZA SAMTIDIG
Bestil tid på vacciner.dk Kom stærkt igennem
ANNONCE

Bruger du receptpligtig medicin?

Log ind med NemID/MitID

Få fuldmagt til din pårørendes medicin

Vælg dit foretrukne apotek

Forny recepter hos din læge

Se lagerstatus på din medicin

Planlæg og husk din medicin

Bestil medicin hjem til dig eller dit apotek

Så download vores app ’apoteket’. Godt vi har apoteket

Se dine vaccinationer

Læs mere på apoteket.dk/medicin/app

ANNONCE

Kulsort syn på økonomien

Det er særligt danskernes syn på deres egen økonomiske situation og vores forventninger til den danske økonomi det kommende år, der har lidt et knæk i september, viser tal fra Danmarks Statistik.

Kilde: nyheder.tv2.dk

Pengene taler

At penge taler, kan alle høre, og at de tilmed siger sandheden – om værdien af arbejde, om samfundets udvikling og om social status – det tager man ofte for givet. Desværre taler de ikke altid lige tydeligt. Derfor har man økonomiske modeller til at tolke pen genes sprog, alt imens politikere og administratorer lytter opmærksomt. I diskussionen om det fælles bedste får pengene rutinemæssigt det sidste ord.

Kilde: unipress.dk

Pengebegær

”Penge lyver aldrig de lugter kun lidt Nogen vil sikkert sige direkte fedt Noget hen af eau de Cologne

Pengebegær er hver mands eje så jeg vogter det nøje Det hænger ved mig som en skygge der ikke la’ sig forføje Penge er et satanisk mesterværk & Alle i branchen går med sikkerhed bersærk

Så snart de sætter fingrene i det” Uddrag af C.V. Jørgensens sang ’Et satanisk mesterværk’

Kilde: musixmatch.com

Rig eller fattig

”Man kan være så fattig, at man kun ejer penge.”

Citat: franciskanermunken Frans af Assisi (1182-1226). Kilde: kristeligt-dagblad.dk

Feministisk økonomi

”Når politikerne siger, at økono mien skal ”vækste”, mener de en stigning i den aktivitet, som bliver købt og solgt for penge. Men der er meget andet arbejde i samfundet, der ikke udveksles i penge. Både det ulønnede arbejde med omsorg og det lønnede, som traditionelt set er associeret med kvinder og primært udføres af kvinder – lav status, lav anerkendelse og lav løn – det, synes jeg, er et helt skævt regnestykke.”

Citat: Emma Holten Kilde: politiken.dk/debat

Økonomisk ruin

Supersygehus i økonomisk ruin: Nyt Aalborg Sygehus er ramt af budgetoverskridelser i millionklassen. Kilde: nordjyske.dk

Økonomiske

muskler søges

Guldsmeden Hotels efterlyser nogen med flere økonomiske muskler, end den lille, familieejede hotelkæde har. Kilde: horesta.dk

Rige børn

Kilde: saxo.com

leger

bedst – et portræt af det danske klasse samfund.

SPROG & ORD
33 DECEMBER 2022
Af Annette Westphal Thuesen Illustration: Storyful

Tager du medicin for behandling af godartet forstørret prostata?

Alene i Danmark søger mere end 150.000 mænd hjælp til behandling af deres lidelse og mere end 100.000 tager dagligt medicin mod symptomerne for en godartet forstørret prostata (BPH).

Sonny Schelin, der er urolog i Kalmar i Sverige og den læge, der har behandlet flest patienter i Norden med CoreTherm® varmebehandling, mener at der er tale om en overset patientgruppe. Når mænd søger hjælp, henvises de ofte til at tage medicin eller anvende urinvejs-kateter. Men ved behandling med medicin er bivirkninger som træthed, svimmelhed og nedsat sexlyst almindelige. – ”Det er vigtigt at læger ikke kun vælger langvarig medicinsk behandling, når vi rent faktisk kan tilbyde patienterne anden effektiv behandling.”

ostaLund

skal bede egen læge om en henvis ning til en urinvejskirurgisk afdeling

Har du modtaget information om CoreTherm®?

Sonny Schelin, som har foretaget utallige varmebehandlinger med CoreTherm®, mener at selvom der er tale om en godartet sygdom, så betyder godartet forstørrelse af prostata ofte en stærkt nedsat livskvalitet for midaldrende og ældre mænd.

”Derfor er det vigtig at man selv efterspørger muligheden for CoreTherm® varmebehandling, når man er i dialog med lægen på sygehuset.”

CORETHERM®- MÅLRETTET BEHANDLING FOR GODARTET FORSTØRRELSE AF PROSTATA Kræver ikke operation Cirka 10 minutters behandlingstid Tilbydes på 25 klinikker i Norden Hurtigt, sikkert og effektivt M-2021-014DK/1 info@prostalund.com Tel. 26 21 21 57 ProstaLund www.coretherm.com I Danmark tilbydes CoreTherm varmebehandling på Gentofte Hospital, SUH i Næstved, OUH Svendborg, Friklinikken Grindsted og Regionshospitalet Viborg Core T h e r m dnuLatsorP C
-
tsor a L u n d
P r
-
34 ANNONCE
Sonny Schelin
mrehTero
P
CoreTherm
Du

Det sprøjtede med penge

I alt 200 forskellige investorer har sprøjtet penge i at bevare den lokale Brugs – en stor del af dem helt almindelige borgere fra Stevnstrupområdet.

Kilde: amtsavisen.dk

Sjælefred på klods

”Mander mig op drikker mig ned Lukker det ind og sover det ud Over stok og sten nåede hver dag i trods Køber lidt sjælefred på klods”. Uddrag af Søren Huss’ sang ’Ingen appel’.

Kilde: musixmatch.com

Kredit

”At købe på klods” betyder, at der først betales for en købt vare eller tjenesteydelse på et senere tidspunkt. Ordet kredit har samme betydning. Kilde: ordnet.dk

Stinkende rig

På byvandringen ved Trinitatis Kirke og Rundetårn fortalte den kyndige guide, at udtrykket ”stinkende rig” stammer fra begravelser af de mest velhavende og betydningsfulde inde i kirkerne. De blev typisk begravet i gulvet, i krypten og i sidelokaler. Derfra stammer udtrykket. Kilde: kristeligt-dagblad.dk

Raske penge

Det seneste år har det været småt med pengene for musikeren Raske Penge, der også går under navnet Ras Money, men hedder Rasmus Poulsen. Kilde: heartbeats.dk

Host op

Alt imens der bliver flere borgere, der har brug for pleje, mangler de ansatte kolleger. Hvordan løser man det? Mit opråb til politikerne: ”Host op!”

Kilde: magasinetpleje.dk

Luksusfælden

Seerne guffer stadig ’Luksusfælden’ i sig. Det er måske på overfladen et omsorgsfuldt program. Men man stiller ikke spørgsmål til kviklånenes udformning eller andre problemer. Der må være folk, der begår fejl, for at andre kan lave profit. De smarte penge narrer de dumme penge.

Kilde: Politiken

Økonomi i oplevelser

I en kaotisk verden er vi konstant på udkig efter meningen med livet, og derfor er markedet for oplevelser med mening stort.

Kilde: information.dk

Synonymer for penge

Grunker, gysser, klejner, knaster, moneter, skejser, skillinger, slanter, stakater, mammon. Kilde: synonymordbog.dk

Når økonomien er presset

At ”spænde livremmen ind” og at ”suge på labben” betyder at spare. Ordet ”smalhals” eller ”smalhans” kommer fra nedertysk ”smaalhans” ’fattigdom’, oprindeligt ’mager Hans’.

Kilde: ordnet.dk og sproget.dk

Afgrundsministeren

Knud Heinesen, der var finans minister under den økonomiske krise i 1970’erne, blev kendt som ”afgrundsministeren”, da han sagde de berømte ord om, at dansk økono mi havde kurs mod afgrunden. Kilde: danmarkshistorien.dk

Donutmodellen

Donutmodellen er en økonomisk model, formet som to cirkler eller redningskranse, for bæredygtig udvikling, som både tilgodeser menneskehedens og naturens behov.

Kilde: da.wikipedia.org

Kongens mønt

Mønter har sat deres præg på sproget. Fx: ”Det giver jeg ikke 5 flade øre for”, ”at vende på en 5-øre”, ”ikke at eje kongens mønt”, ”at give igen med samme mønt”, ”at slå mønt på noget” og ”smæk for skillingen”.

Kilde: www.danskmoent.dk

SPROG & ORD 35 DECEMBER 2022

Personer søges til test af næsten usynlige høreapparater

Det er gratis & uforpligtende

Der er sket meget i udviklingen af høreapparater. I dag lægger man knapt mærke til de små apparater, hvor teknik og design er afgørende for, at man får en god oplevelse. AudioNova Hørecenter leder efter personer, der vil teste vores næsten usynlige høreapparat Phonak Virto™ M-Titanium i 14 dage.

Høretab kommer som oftest snigende, uden man bemærker det. Nedsat hørelse påvirker ikke kun en selv, men også de pårø rende. Vi kender alle sammen til de misfor ståelser, der kan opstå, når man hører et ord eller en sætning forkert. Disse misforståelser er ofte et problem, når man fører en samtale i selskab med flere personer, eller når man befinder sig i støjende omgivelser, og det kan være dybt frustrerende.

Komfortable kvalitetsapparater

Hos AudioNova Hørecenter oplever vi, at der stadig er en del fordomme omkring høreapparater. Mange tror, at de er store, at de hyler, eller at de er ubehagelige at have på. Virto™ M-Titanium høreapparater er teknisk avancerede, nemme at betjene og yderst komfortable. AudioNova giver dig nu mulighed for at teste Virto™ M-Titanium gratis og uforpligtende i 14 dage. Testen er ikke videnskabelig, den fokuserer alene på brugernes oplevelser. Testforløbet afsluttes med besvarelse af et spørgeskema og en samtale om et evt. videre forløb.

Næsten usynlige høreapparater

Virto™ M-Titanium høreapparaterne sidder inde i øret og er ikke alene næsten usynlige,

de har også helt unikke funktioner, som gør, at brugeren ikke skal anstrenge sig for at lytte og forstå. Apparaterne er ganske enkelt en rigtig god løsning i mange daglige lyttesituationer.

Test høreapparater gratis

AudioNova søger testpersoner til at teste Virto™ M-Titanium, som er et af vores mest banebrydende høreapparater. Det er lavet af titanium, hvilket muliggør en individuel tilpasning, som giver stor komfort. Formålet med testen er at undersøge, om teknikken lever op til brugernes behov, og det er både gratis og uforpligtende at teste.

I-øret-høreapparater

Prøv Virto™ M-Titanium

• Næsten usynlige, da de sidder i øret

• Individuelt tilpasset og dermed komfortable

• Nyeste teknik, som sikrer fremragende taleforståelse

• Naturlig lydkvalitet og dermed behagelig lytteoplevelse

Phonak Virto™ M-Titanium

Hvem kan blive testperson?

Deltagelse i testen forudsætter, at du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder du har et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3½ år.

AudioNova har mere end 100 høre centre i hele landet. Du finder dit lokale hørecenter på www.audionova.dk

Test i-ørethøreapparater gratis
Testpersoner søges Bliv testperson i dit lokale AudioNova Hørecenter AudioNova 1.335 anmeldelser • Fremragende • 12. oktober 2022 Ring og tilmeld dig på tlf.: 70 60 60 36 Tilmeld dig senest den 18. december 5673_205x280_ældresagen.indd 1 12.10.2022 12.59 ANNONCE

Læs mere på litteratursiden.dk

– bibliotekernes site om litteratur

Kærlighedsromaner

Følelserne kan være præcis så stormende, og kærligheden måske endnu dybere, end da man var ung. Her er fire bud på gode romaner om kærlighedsforhold i en moden alder

Af Barbara Rugholm, Litteratursiden

De sidste kærtegn

Af Kjersti Anfinnsen

Balancen mellem det melankolske og det humoristiske er elegant og vellykket i denne poetiske roman om den pensionerede hjerte kirurg Birgitte Solheim. Poetisk, stilfærdigt humoristisk og utrolig fin fortælling med gode refleksioner over kærlig hed, ensomhed, karriere og alderdom.

Vild Maskine, 2021, 152 sider

Vores sjæle om natten

Af Kent Haruf

En dybt bevægende og lavmælt skildring af hverdagen og kærlig heden mellem to ældre mennesker i den lille fiktive amerikanske by Holt i det østlige Colorado. Kent Haruf har skrevet en lille perle om stille eksistenser og modet til at træffe livsændrende valg sent i livet.

Rosinante, 2016, 186 sider

Stensamlere

Af Merethe Lindstrøm

Professor Hammer og hans sekretær gennem 40 år tager på biltur til det vestlige Norge, og langsomt afdækkes deres særegne relation. Et listigt hviskende, langsomt psykologisk portræt af to menne skers ravage og nødven dighed i hinandens liv. Merethe Lindstrøm har modtaget Nordisk Råds Litteraturpris.

Batzer & Co, 2022, 320 sider

Fra i nat sover jeg på taget Af Jens Christian Grøndahl

Jens Christian Grøn dahl skriver smukt og reflekterer over afstan den mellem menne sker, men også over vores længsel efter det romantiske møde og oplevelsen af mening og forbundethed. Størst af alt er kærligheden, og den romantiske og nostalgiske læser vil næppe blive skuffet.

Gyldendal, 2022, 233 sider

37 DECEMBER 2022
BØGER
Rabatten tager jeg med, men det er ikke derfor, jeg kommer” Marianne, 69 år, gik til
“ Hvis du er over 60 år, får du 25% rabat ved køb af stel fra 195 kr. Enkeltstyrkeglas (indeks 1.5) er med i prisen. Rabatten gives også på flerstyrkeglas fra 800 kr. og på eventuelle tillæg. Kan ikke kombineres med 2for1 og andre tilbud. ©2022 Specsavers. Bestil synstest på louisnielsen.dk 25 % rabat til dig, der er over 60 år Gælder alle stel, glas og tillæg ANNONCE
Louis Nielsen

Ældre Sagens rådgivning modtager hver dag mange henvendelser. På disse sider tager rådgiver Erik K. Møller og Frants Hoé udgangspunkt i aktuelle spørgsmål om økonomi. Her er ikke tale om individuel rådgivning. Forbehold: Oplysningerne bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler supplerende rådgivning, inden den endelige beslutning træffes. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14, torsdag kl. 14-18.

Af Erik K. Møller og Frants Hoé

Positive renter af bankindestående

Pengeinstitutterne har afskaffet negative renter, og flere tilbyder nu positiv rente af indestående. Der er ofte knyttet betingelser til tilbuddet, fx stør relsen på indestående og binding i en periode. De bedste tilbud fås på internettet. Lunar.dk tilbyder 1,0 % p.a. på en opsparingskonto med binding på 1 år for indestående på 25.000-500.000 kroner. Hvis du tilkøber produkter, kan du få 1,75 % p.a. i rente ved 1 års binding. Hvis du binder dine penge i 1 år i Facit Bank (facitbank.dk), kan du få 1,5 %

p.a. i rente. Du kan indskyde mellem 100.000 og 745.000 kroner. Indestående i de nævnte banker er sikret af Ga rantiformuen op til 100.000 euro (cirka 745.000 kroner). Santander.dk tilbyder 0,80 % p.a. i rente uden binding. Hvis du binder pengene eller indsætter større beløb, til bydes højere rente. Opsparingen er dækket af den norske garantifond, der dækker indskud på op til 100.000 euro pr. kunde. Oplysningerne er hentet fra bankernes hjemmesi der i slutningen af september 2022.

Lån til nedsparing af friværdi

Flere kreditinstitutter begrunder afslag på lån til ældre med, at gældsfaktoren ifølge Finanstilsy net ikke må overstige 2, fra du nærmer dig folke pensionsalderen, normalt fra du fylder 60 år. Yngre kan låne 3,5 gange bruttoindkomsten. Den 10. august blev Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, interviewet i DR’s Orientering om ældres besvær med at belåne friværdien i deres ejendom. Især gik spørgsmålet på gældsfakto ren, som beregnes som kundens samlede gæld divideret med husstandsindkomsten. Eksempel: Den samlede gæld er på 1,2 mio. kroner, og husstandsindkomsten er på 400.000 kroner. Gældsfaktoren er 3 (1,2 mio. divideret med 400.000). Bjarne Hastrup udtrykte, at favoriseringen af yngre er aldersdiskrimination og uforståelig, da ældre ofte har en livsvarig indkomst, hvor yngre kan miste den med kort varsel. Foranlediget af kritikken i radioudsen delsen har Finanstilsynet udsendt en pressemeddelelse den 16. august. Kort forklaret oplyser Finanstilsynet, at gældsfaktoren bruges til at vurdere boniteten af kredi tinstituttets kunder, og at det ikke skal forstås som en

vejledning til udarbejdelse af kreditinstituttets kredit politik. Det er op til det enkelte kreditinstitut at afgøre, i hvilket omfang de vil give boliglån til kunder med højere gældsfaktor end 2. Finanstilsynet forklarer, at ældre ikke skal hindres i at ”spise deres mursten” i forbindelse med pensionering, hvis det samtidig sikres, at de kan indfri lånet ved salg af ejendommen. Det fremgår af Finanstil synets vejledning, at kreditinstituttet ved vurderingen bør tage udgangspunkt i en belåningsgrænse på maksimalt 60 % af markedsværdien.

Hermed en opfordring til kreditinstitutterne om, at de melder deres kreditpolitik klart ud til kunderne. Som forbruger, der ofte har været kunde i kreditinstituttet i en årrække, er der ikke meget at stille op med et afslag. Det er svært at gå andre steder hen, når man har fået afslag i sit eget kreditinstitut, og der er intet ankenævn til at be handle en eventuel klage, da det er kreditinstituttet, der bestemmer, til hvem og hvordan de vil låne. Ved afslag bør du forlange en skriftlig begrundelse.

Du finder pressemeddelelsen på finanstilsynet.dk

39 DECEMBER 2022 ØKONOMI

SCO PREMIUM E-PATRON

SCO Cykler har i samarbejde med pensionister udviklet en sikker og komfortabel elcykel i høj kvalitet. Elcyklen hedder SCO Premium E-Patron og har:

• En lav indstigning, der gør det meget nemt både at komme på og af cyklen.

• Affjedring i sadelpinden samt en blød sadel, der gør den komfortabel at sidde på.

• Aftagelig kurv, der er nem at klikke på og af.

• Display, hvor man blandt andet kan se batteristatus, GPS-navigation og cykelhistorik. Elcyklen er udstyret med en forhjulsmotor samt et kraftigt 13 AH batteri, der hjælper til, når man har brug for det.

Det er med andre ord en perfekt elcykel til pensionisten, der gerne vil holde kroppen i gang, få frisk luft, og som ønsker en behagelig og ikke mindst sikker elcykel af høj kvalitet.

12.999,-
Pensionistpris:
ANNONCE
KOMFORTABEL ELCYKEL UDVIKLET TIL PENSIONISTER

Ældre Sagens rådgivning modtager hver dag mange henvendelser. På disse sider tager rådgiver Erik K. Møller og Frants Hoé udgangspunkt i aktuelle spørgsmål om økonomi. Her er ikke tale om individuel rådgivning. Forbehold: Oplysningerne bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler supplerende rådgivning, inden den endelige beslutning træffes. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14, torsdag kl. 14-18.

Beskatning af aktiegevinster

Ældre Sagens Rådgivning bliver jævnligt kontaktet med spørgsmål fra medlem mer, der har fået en restskat og/eller skal tilbagebetale for meget udbetalt folkepension. Årsagen er oftest, at de er blevet rådgivet til at omlægge deres værdipapirbeholdning til værdipapirer, som banken vælger. Ved omlægningen sæl ges værdipapirerne, og avance bliver beskattet med 27 % op til 57.200 kroner (ægtefæller det dobbelte), og indkomst derover bliver beskattet med 42 %.

Ydermere indgår avancen i indkomstgrundlaget ved beregning af folkepensionens pensionstillæg. Tilsvarende gælder for avancer fra salg af obligationer, der normalt bliver beskattet som kapitalindkomst.

Et medlem omlagde sin beholdning på bankens anbefa ling. Banken havde ikke rådgi vet om konsekvenserne for skat og pensionstillæg.

Avancen ved salget var på 165.000 kroner, men efter skat og modregning i pensionstil lægget på 125.000 kroner, var der 40.000 kroner tilbage til medlemmet.

Hvis salget var blevet planlagt ud fra beskatning og modregning i pensionstillæg get, ville medlemmet have stået tilbage med langt flere penge.

Spørg derfor altid ind til skat og konsekvenserne for pen sionstillæg i forbindelse med salg og omlægning af værdipa pirer.

Kurstab ved salg af aktier/ investeringsbeviser

Nogle værdipapirer er faldet kraftigt i værdi i 2022. Flere, der har oplevet tab, overvejer at sælge. I den situation er det væsentligt at være opmærksom på, at kurstab på aktier ikke kan fratrækkes i skatten, men kun i fremtidige aktie avancer, det vil sige udbytter og avancer fra salg.

For pensionister kan det være en ulempe at have lagerbeskatte de værdipapirer, da afkastet beskattes hvert år, selv hvis du ikke har solgt papiret. Du kunne fx i 2021 have haft store gevinster, som er blevet beskattet, og du har fået mindre folkepensionens pensionstil læg, men et kurstab i 2022 vil ikke give dig større pensionstillæg. Beskatning og indflydelse på pensionstillægget bør derfor indgå i overvejelserne om de værdipapirer, der skal indgå i din portefølje, og hvornår de skal sælges. Du kan overveje at lægge en plan for, hvordan du afhænder værdipapirer optimalt i forhold til beskatning og mulighederne for at få pensionstillæg.

Økonomibrevkassen genopstår

Det er med stor glæde, at den tidligere så popu lære økonomibrevkasse genopstår i næste blad. Brevkassen vil fremover blive bestyret af Frants Hoé, der også er økonomisk rådgiver i Ældre Sagens rådgivning. Frants vil besvare udvalgte spørgsmål, og svarene bliver bragt her i bladet. Har du et spørgsmål til brevkassen, så kan du allerede nu sende det til penge@ aeldresagen.dk Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sa gen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 Køben havn S. Mærk kuverten ”Økonomi”. Samtidig vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak til Erik K. Møller, der gennem flere år har rådgivet om økonomi i bladet. Erik fortsætter heldigvis sit arbej de i Ældre Sagens rådgivning.

41 DECEMBER 2022
ØKONOMI
Af Erik K. Møller og Frants Hoé

DIN HJERNE SKAL STÅ MODEL TIL MEGET

PAS GODT PÅ DEN FÅS KUN PÅ APOTEKET

DHA (OMEGA-3)

DHA bidrager til at vedligeholde en normal hjernefunktion*

CHOLIN

Cholin bidrager til en normal omsætning af fedtstoffer

URIDIN

DHA, cholin og uridin gør BrainDrops unikt

D -VITAMIN

D-vitamin bidrager til at vedligeholde en normal muskelfunktion

Nyt unikt kosttilskud til alle der ønsker at opretholde en normal hjernefunktion* Da hjernen bruger ca. 20% af alt den energi vi indtager, er kosten en vigtig faktor for hjernens funktioner. BrainDrops indeholder uridin, cholin, D-vitamin – og DHA (omega-3), som bidrager til at opretholde en normal hjernefunktion.* BrainDrops fås enten som kapsler eller flydende olie – nok til 50 dage. *DHA bidrager til at vedligeholde en normal hjernefunktion. D en gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg.

ANNONCE

POLITIK

Partilederdebat

Den 29. september var Ældre Sagen vært for en partilederdebat med fokus på ældres vilkår. De batten blev sendt live på DR, og mange andre medier dækkede den massivt, blandt andre B.T., der live bloggede fra arrangementet.

Til stede var ud over partiledere og journalister også frivillige og medlemmer af Ældre Sagen.

Ældre Sagen havde sat tre vigtige emner til debat: rekrut tering, værdig ældrepleje og pensionisters økonomi. Det er de emner, du kan læse om på de kommende sider.

43 DECEMBER 2022
Af Bente Schmidt Foto: Peter Egevang Der var livlig debat og stor spørgelyst, da Ældre Sagen inviterede til partilederdebat og satte ældres vilkår på dagsordenen.
44 REKRUTTERING

Tillid og frihed skal tiltrække personale

Ældreområdet lider af massiv mangel på arbejdskraft, og problemet ser kun ud til at blive værre i fremtiden

Har man fulgt blot en smule med i medierne i de seneste måneder, er det næppe undgået ens opmærksomhed, at der mangler arbejdskraft i den offentlige sektor. Det gælder også på ældreområdet. Problemet ser kun ud til at vokse, da der i fremtiden kom mer flere ældre. Seneste skøn fra Finansministeriet er, at der vil være 150.000 flere danskere over 65 år i 2030. Samti dig falder optaget på de store velfærdsuddannelser, såsom sygeplejerske- og social- og sund hedsassistentuddannelsen. Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) kan vi i 2030 mangle mindst 16.000 social- og sundhedsassistenter i ældresektoren. Ifølge fagforeningen FOA er det allerede sådan i dag, at næsten halvdelen af alle forsøg på at rekruttere en social- og sundheds assistent mislykkes. Der er sim pelthen ikke hænder nok. Dansk Erhvervs kommunaldirektørunder søgelse viste tidligere på året, at 95 % af alle kommunaldirektører anser mangel på arbejdskraft for at være en væsentlig barriere for at bevare en høj nok kvalitet i ældreplejen frem mod 2030.

lige sektors udvikling. Samme udlægning har Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen og chef for afdelingen for samfundsanalyse.

”Ingen tvivl om, at problemet er kæmpestort. Vi ser det allerede nu, hvor der er stor brug af vikarer, fordi der ikke er nok i det faste personale. Derudover bliver vi ramt af, at mange medarbejdere i ældresektoren er tæt på pensionsal deren,” siger han.

De ansatte har oplevet, at de bliver mødt med mistillid og uden frihed til selv at tilrettelægge dagen

Det er svært at sætte præcise tal på, hvor stor arbejdskraftmanglen kommer til at blive. Én ting er der dog bred enighed om: Ældresektoren står over for et stort problem med mangel på arbejdskraft i fremtiden.

”I modsætning til andre tør jeg ikke sætte tal på. Det er umuligt at gøre. Eksempelvis ved vi ikke, hvor meget sund ere ældre bliver i fremtiden. Samtidig er det svært at vur dere betydningen af ny teknologi, der kan afhjælpe noget af manglen. Men der bliver mangel. Det er der ingen tvivl om.”

Det forklarer Bent Greve, professor i samfundsviden skab på Roskilde Universitet, hvor han forsker i den offent

At problemet allerede findes i dag, kan Ulla Løkkegaard skrive un der på. Hendes 91-årige mor, Birthe, modtager hjemmehjælp i Køben havns Kommune. For hende er den lettere kaotiske situation i ældresek toren hverdagskost. Ud over at der er stor udskiftning i medarbejderne, som kommer i morens hjem, er der også mange ansatte, der ikke virker, som om de er de rigtige til at bestri de et omsorgsarbejde.

”Mange af dem, der kommer i min mors hjem, har tydeligvis ikke lyst til at have jobbet. Nogle er virkelig søde og omsorgs fulde, men det er desværre ikke flertallet. Nogle af dem hil ser slet ikke på min mor, når de kommer og lukker sig ind i hendes hjem. Det er utrygt. Min mor ser dårligt og hører heller ikke så godt længere. Nogle gange bliver hun ganske forskrækket,” forklarer Ulla Løkkegaard.

Minuttyranni og ledelsessvigt Manglen på medarbejdere er altså ikke blot et fremtids problem. Problemet er her lige nu. Ældre, der modtager hjemmehjælp, som Birthe fra København, mærker det alle rede. Spørgsmålet er, hvorfor det er kommet dertil.

Ifølge Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen, er den helt store årsag til problemet en årelang fejlagtig ud

45 DECEMBER 2022
Af Alexander Rich Henningsen Foto: Ulrik Jantzen

vikling i sektoren. I jagten på at optimere og få mere ud af de ansattes tid er man endt med at gøre det så surt, at man skræmmer både nuværende og potentielle ansatte væk.

”Grundlæggende har man mange steder fået ødelagt ar bejdsglæden og fra politisk side forvansket arbejdsgange ne. Vi har set et minuttyranni, hvor alt skal dokumenteres mange steder. Hverdagen er blevet tilrettelagt uden mu lighed for fleksibilitet. De ansatte har oplevet, at de bliver mødt med mistillid og uden frihed til selv at tilrettelægge dagen. Der har været for mange steder med ledelsessvigt i det kommunale system, hvor man har skåret omsorgsar bejdet til, som var det industriproduktion. Sådan kan man ikke styre den her sektor. Om sorg og pleje kan ikke måles og vejes på den måde.”

Den udlægning kan Ulla Løkkegaard sagtens genkende fra sin mor, Birthes, hverdag med hjemmehjælp i Køben havns Kommune. Hjemme hjælpens opgaver er blevet så udspecificerede, at det efter hånden fremstår absurd:

I dag er retten til hjemmepleje universel – det offentlige skeler ikke til, om man er økonomisk dårligt stillet eller ej. Skal dette ændres fremover, så de mest velstående ældre selv skal hoste op med en vis brugerbetaling? Ikke ifølge Michael Teit Nielsen: ”Problemet er, at hvis du fjerner det universelle princip fra velfærdsstaten, bliver den offentlige service bare endnu ringere. Vi er nødt til at have et velfærdssystem, der er for alle, hvis vi vil bevare opbakningen til velfærdsstaten,” for klarer han. Desuden er det ifølge Teit Nielsen erfaringen fra andre lande, at hvis man først gør offentlig hjælp forbeholdt de dårligst stillede, bliver hjælpen i sig selv ringere:

”Der kommer en, som kun har til opgave at tage min mors støttestrømper af. Det er det eneste, der skal gøres, og så er hun videre. Hun skal være ude ad døren og videre på sin rute inden for to minutter. Det er der, vi er.”

Ifølge Ulla Løkkegaard går den måde at indrette hver dagen på ud over hendes mors humør. Der er ikke tid til en uformel snak eller et ekstra spørgsmål. Tidsplanen er for stram.

”Jeg hører ikke til dem, der mener, at ældre bare skal læne sig tilbage og forvente at blive serviceret. Men sådan som det er nu, kan min mor mindre og mindre på egen hånd. Hun får det dårligt mentalt, når der ikke engang er tid til en lille sludder, samtidig med at opgaverne løses. Det påvirker virkelig hendes livskvalitet negativt. Hun bli ver deprimeret af det.”

Michael Teit Nielsen mener, at årsagen skal findes i måden, man opfatter ældreplejen på. Der er kort sagt tale om et ledelsesmæssigt svigt fra politisk niveau. Det er ikke mangel på penge, der får folk til at søge væk fra sektoren:

”Årsagen er – hvis man ser overordnet på det på sam fundsplan – ikke mangel på finansiering. Finansministeren har sparet og tjent mange milliarder på senere tilbagetræk ning, og løftet tilbage i 2006 var, at midlerne skulle bruges på en god ældrepleje.”

Dårlig velfærd

I en tid, hvor der kommer stadig flere ældre, og hvor det offentlige har svært ved at følge med, er det måske på tide at revidere velfærdsstatens grundlæggende indretning.

”Socialforskere bruger ud trykket: ’Velfærd for de dår ligst stillede bliver til dårlig velfærd.’ Det risikerer simpelt hen at blive en glidebane hen imod en yderligere udhuling, fordi de ressourcestærke vil købe private ordninger og derfor vil være ligeglade med den offentlige service – de be taler jo selv. Konsekvensen er så, at så slækker staten bare endnu mere på servicen.”

Michael Teit Nielsen drager en parallel til skoleområ det, hvor man netop har set en opsplitning i de senere år: Mens velstående og ressourcestærke forældre oftere sætter deres børn i privatskoler, bliver forholdene i den almene folkeskole værre. Det er en udvikling, han helst ikke ser gentage sig på ældreområdet.

”Desuden er det allerede sådan i dag, at det er de mest udsatte ældre, der modtager mest hjælp fra det offentli ge. Jeg er overbevist om, at de velstående ældre selv til køber hjælp i udbredt grad allerede i dag. Det er ikke en udvikling, vi skal puste til.”

Ligesom Michael Teit Nielsen advarer Bent Greve fra Roskilde Universitet mod at afvikle den universelle ret til ældrepleje. Ud over at underminere den brede opbakning til velfærdsstaten vil det være ganske svært at skulle afgø re, hvem der så har ret til hjælp. Hvem er inde, og hvem er ude? Det spørgsmål er ikke nemt at besvare, fordi det vil være et politisk valg. Der findes kort sagt ikke én snup tagsløsning på ældresektorens udfordringer. Et grundlæg gende pejlemærke er Bent Greve dog ikke i tvivl om, skal være gennemgående i indsatsen: ”Det handler om at gøre det mindre nedslidende for de ansatte i sektoren. Kommunerne skal spørge sig selv, hvordan de kan hjælpe de ansatte mest muligt. Fx er det godt, at man indfører ny teknologi til at hjælpe de ansatte med opgaver som løft og den slags. Det skal der mere af. Og så savner jeg, at man taler de her jobs op. Det er ikke alle og enhver, der kan yde omsorg. Det er en vigtig sam

46
REKRUTTERING
Sådan som det er nu, kan min mor mindre og mindre på egen hånd. Hun får det dårligt mentalt, når der ikke engang er tid til en lille sludder

fundsmæssig opgave, de ansatte løser. Det bør man få mere frem.”

Det holdningsskift er også højt på Michael Teit Nielsens ønskeliste. En måde at indføre en sådan nyorientering på er ved at lade sig inspirere af de eksempler ude i ver den, der viser, at arbejdsglæde og et job i ældresektoren sagtens kan følges ad: ”Jeg havde et ahaøjeblik, da jeg på Ældretopmødet sid ste år hørte stifteren af den hollandske Buurtzorg-model fortælle, at virksomheden flere gange er blevet kåret som den bedste arbejdsplads i Holland. Årsagen er simpel: De ansatte arbejder i små teams, hvor de selv får lov at tilret telægge omsorgsarbejdet. Det er sådan noget, vi skal lade os inspirere af i Danmark.”

Det er selvsagt ikke muligt at overføre den hollandske model én til én til en dansk virkelighed. Men selve grund antagelsen, at de ansatte godt selv kan finde ud af at tilret telægge arbejdet, så opgaverne løses bedst muligt og med højest mulig tilfredshed hos de ældre, kan godt importeres hertil. Det handler om at udvise tillid og acceptere fleksibili tet. Desuden er der nogle mindre redskaber, man nemt kan tage i brug for at afhjælpe arbejdskraftmanglen her og nu:

”Vi kunne indføre mesterlære på plejehjemmene. Så kan nogle af de unge, der i dag ikke får taget en ungdoms uddannelse, måske fordi de ikke er så boglige, blive oplært i praksis. Så kan det teoretiske komme oven på senere,” siger Michael Teit Nielsen.

Han forklarer, at det teoretiske element på eksempelvis SOSU-uddannelserne ofte er det, der får folk til at droppe ud. Det er dog ikke nødvendigvis gode boglige evner, der gør mennesker gode til at yde pleje og omsorg. Det tager tilgangen til velfærdsuddannelserne ikke i stort nok om fang højde for i dag.

”Man kan også prøve at udbrede en spiremodel, hvor man giver unge mennesker i folkeskolealderen et fritids job på et plejehjem. Her kan de hjælpe med madlavnin gen, de kan spise og tale med de ældre, og de kan løse små praktiske opgaver. Det kan åbne nogles øjne for, at det her er et meningsfuldt og spændende arbejde. Det handler om at ændre synet på den vigtige opgave, det er at hjælpe andre mennesker,” siger Michael Teit Nielsen.

Derudover er der spørgsmålet om lønnen. For nylig er det både op til og under valgkampen blevet diskuteret, om staten skal stille lønforhøjelser i udsigt for at tiltrække flere til de sektorer, der mangler arbejdskraft – herunder ældresektoren. Michael Teit Nielsen er dog varsom med at foreslå et lønløft:

”Det er en pikant diskussion, fordi løn bliver forhandlet mellem arbejdsmarkedets parter. Desuden tror jeg, at folk er i sektoren af andre grunde end lønnen. De er her for at hjælpe andre mennesker og gøre en forskel i deres liv. Det er den opgave, vi skal være bedre til at lade de ansatte få lov at løse. Der er svaret ikke højere løn, men derimod tillid og frihed,” siger han.

47 DECEMBER 2022

Udfordringer i ældreplejen

I nytårstalen i 2022 bebudede statsministeren en ny ældrelov. Det er blevet til rapporten ’En ældrepleje med tid til omsorg’

Problemerne i ældreplejen fik i januar 2022 statsministeren til at sætte en ældrelov på tapetet med det formål at genstarte ældreplejen. Regeringen bad en ræk ke eksperter om deres bud på, hvordan ældre loven skal se ud, og det blev til rapporten ’En ældrepleje med tid til omsorg’, som landede på regeringens bord i september.

Ældre Sagen har bidraget til rapporten og mener, at den på mange måder peger i en rigtig retning. Men der er også punkter, hvor Ældre Sagen er uenig og vil advare politiker ne, siger Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen.

Nogle af de punkter, som får en hård med fart, handler om brugerbetaling. Brugerbeta ling nævnes ikke direkte i rapporten, men un der et punkt står der, at ”der kan være behov for en politisk stillingtagen til, hvorvidt det offentlige skal vedblive med at have ansvaret for at levere en række af de ydelser, de gør i dag. Det kunne eksempelvis være rengøring, tøjvask og madservice”.

Yderligere to punkter er forslag om hen holdsvis tilkøbsydelser og opdeling af hjælpen i pleje og praktisk hjælp. Tilsammen virker

de tre punkter som blinkende røde advar selslamper for Ældre Sagen.

”Med tilkøbsydelser kan der ske et skred mellem, hvad man får uden betaling, og hvad man selv har ansvar for at fremskaffe og be tale af hjælp,” siger Michael Teit Nielsen og fortsætter:

”Det kan være en nærliggende fristelse for en kommune at flytte grænsen for, hvad der er grundydelser, og hvad man selv skal købe. Hvis tilkøbsydelser skal indføres, så skal der stå i loven, hvad der er hvad. Vi har fx hørt eksempler på, at det koster et klip i klippe kortet at få skiftet ble, selvom klippekorts ydelser skulle være noget ekstra ud over det rent og skært nødvendige.”

Forslaget om opdeling af hjælpen kan også ligne en glidebane, mener Michael Teit Nielsen.

”Vi ved ud fra diskussionen i ekspertgrup pen, at opdeling af hjælpen kunne være et sne digt skridt i retning af, at ’praktisk hjælp – det må du selv finde ud af’. Nogle ser muligheden for at imødegå rekrutteringsproblemerne i ældreplejen, ved at kommunen kun skal have ansvar for at hjælpe med pleje, mens ældre selv må finde og betale hjælp til fx rengøring.

48
VÆRDIG ÆLDREPLEJE

Lige nu vurderer Ældre Sagen ikke, at der er politisk flertal for brugerbetaling, men det er vigtigt at sætte foden ned over for idéen,” siger Michael Teit Nielsen.

”Det er helt afgørende for os, at der ikke indføres brugerbetaling. Det er en del af vo res samfundskontrakt, at vi betaler skat ud fra en forventning om at få hjælp, hvis behovet opstår. Den kontrakt bryder man, hvis den en kelte selv skal betale for hjælpen, og det øger den sociale ulighed yderligere.”

Pårørende skal fredes Brugerbetaling er nævnt som en måde, hvor på man kan imødegå, at der mangler hænder i ældreplejen. Som endnu en løsning på pro blemet foreslår rapporten, at det kan være nødvendigt, at pårørende påtager sig at hjæl pe mere. Men den går ikke, siger Ældre Sagen i kommentarerne til rapporten.

”Pårørende gør i forvejen så meget, at de er i risiko for at blive syge og få fravær fra arbej det,” siger Michael Teit Nielsen.

”Det er en illusion at tro, at man kan løse ældreplejens udfordringer ved at pålægge på rørende flere opgaver.”

Undersøgelser viser, at pårørende ofte træ der til flere gange ugentligt og i mange timer

ad gangen for at hjælpe med fx rengøring, madlavning og ikke mindst langvarige koor dinerings- og logistikopgaver inden for udred ning for sygdom, indlæggelse og udskrivning. Det er dokumenteret, at det slider hårdt på pårørende at hjælpe så meget.

”Pårørende skal ikke udkommanderes som gratis arbejdskraft. Det bør derimod stå tyde ligt i loven, at man skal støtte og aflaste dem,” siger Michael Teit Nielsen, der til gengæld er tilfreds med, at rapporten lægger op til en lovgivningsmæssig forpligtigelse til samar bejde med pårørende om tilrettelæggelse og udførelse af hjælp.

Medbestemmelse er udvandet Det vigtigste, når hjælpen skal tildeles, er dog selvbestemmelse – som statsministeren har udnævnt til et bærende princip i den nye lov, altså at man selv kan bestemme, hvordan man vil hjælpes og med hvad.

I rapporten står der imidlertid, at vi skal ska be en ældrepleje baseret på ’medbestemmelse’, og det har Ældre Sagen gjort indsigelse imod.

”Medbestemmelse er et udvandet begreb, for hvor meget er det? Hvis jeg har to procents medbestemmelse i, hvor jeg skal på ferie, så har jeg ikke meget at skulle have sagt,” siger Michael Teit Nielsen.

Det er helt afgørende for os, at der ikke indføres brugerbetaling. Det er en del af vores samfundskontrakt, at vi betaler skat ud fra en forventning om at få hjælp, hvis behovet opstår

Selvbestemmelse bør skrives ind i loven for at undgå, at mennesker bliver objekter, som andre bestemmer over. Vi taler om per soner, der er fysisk og mentalt svækkede og har hårdt brug for hjælp. Man skal vise tillid til, at de beder om den hjælp, de har brug for, og at de selv ved bedst, hvordan de vil have den. Ingen beder jo om hjælp fra fremme de mennesker for sjovs skyld. Det handler om den værdighed, som vi vil have tilbage i ældreplejen, mener Ældre Sagen.

Tildeling af hjælp bør i det hele taget stå skarpt i ældreloven. I forslagskataloget er der to idéer til en ny måde at visitere på, dvs. at afgøre, hvorvidt en person kan få hjælp og til hvad.

49 DECEMBER 2022

Visitationsforløb er berygtede for at være besværlige, bureaukratiske og noget, som per sonen med behov for hjælp ikke har meget indflydelse på. Derfor går Ældre Sagen ind for selvvisitering, så man simpelthen får den hjælp, man beder om. Det princip er imidler tid ikke nævnt i rapporten. I stedet er der to andre forslag til, hvordan hjælpen skal tildeles.

”Der er gode takter i det forslag, der hand ler om, at et fast hjælpeteam omkring den ældre kan afgøre, hvad personen har behov for,” siger Michael Teit Nielsen.

”På den måde vil der være et direkte sam arbejde mellem modtageren og udføreren af hjælpen. Men for at det bliver godt nok, skal der bl.a. være klare linjer om at afskaffe BUM-modellen (et kritiseret system for til deling af ydelser, som kræver meget doku mentation, og som de fleste kommuner har valgt at bruge i dag, red.).”

Rapportens bedste visita tionsforslag er ifølge Ældre Sagen baseret på, at al hjælp foregår i mindre, faste teams, som kender den ældre godt. De faste, tværfaglige teams har længe været en af Ældre Sagens hjertesager.

I rapporten med anbefa linger til ældreloven er teams også nævnt, men ordlyden er for ulden, mener Michael Teit Nielsen:

”Det fremstår ikke som en klar anbefaling, men snarere som en oprems ning af fordele og udfordringer, der fylder lige meget, selvom de sidste kun går på, at ar bejdsrutinerne skal ændres. Det er ikke godt nok, for indførelse af faste teams bør være en bærende bjælke i konstruktionen af en ældre lov, hvis man virkelig mener, at ældreplejen skal genstartes.”

Mange fluer med ét smæk

I kommentarerne til rapporten slår Ældre Sagen endnu en gang til lyd for de faste teams,

som ser ud til at slå mange fluer med ét smæk: Den, der har brug for hjælp, undgår oplevelsen af at bo på en banegård, hvor fremmede ren der ind og ud. Hjælpen bliver bedre, når man kender hinanden godt. Teamet kan følge med i, hvordan behovet for pleje og hjælp udvikler sig hos den enkelte. Det overflødiggør bureaukra tiske systemer til visitation og dokumentation. Sygefraværet blandt ansatte er meget lavt. Hjælpen bliver også billigere i længden.

Alle fordelene er dokumenteret via erfarin ger fra bl.a. Holland, hvor modellen har været udbredt i en del år.

Ikke mindre interessant er det ifølge Ældre Sagen, at indførelse af faste teams kan være med til at skaffe hænder, fordi arbejdet er renset for minuttyranni og dokumentations krav, som stresser de ansatte og kyser dem væk fra faget.

”De manglende hænder er lidt elefanten i rummet i rapporten,” siger Michael Teit Nielsen.

”Der er forslag til symptombehandling, men der mangler overordnede løsningsforslag, og vi har fået det svar fra Social- og Ældremini steriet, at spørgsmålet om rekruttering be handles i andre ministerier. Men ældreloven bliver aldrig en succes, hvis man ikke kan finde ansatte til ældreplejen. Her er de faste teams en vigtig vej, og vi vil gerne bidrage med flere løsningsforslag, hvis regeringen går foran i en indsats for at få løst problemet.

National kvalitetsramme

Ud over de nævnte punkter kommer rappor ten også med idéer om rehabilitering, anke system, tilsyn, medicinering, kontakt med sundhedsfaglige, boligvalg, velfærdsteknologi og ledelse i ældreplejen. Samtlige punkter har Ældre Sagen kommenteret med indspark om, hvordan man sikrer, at mennesket – den svæk kede ældre – er i centrum.

For at sikre, at ældrepleje og hjælp bliver bedre med ældreloven, foreslår Ældre Sagen desuden en national kvalitetsramme. Den skal erstatte de kommunale kvalitetsstan darder, som findes i dag.

50
VÆRDIG ÆLDREPLEJE
Der er forslag til symptombehandling, men der mangler overordnede løsningsforslag

PODCAST OM ÆLDRELOVEN

Lyt til podcasten Hjertesager, hvor vicedirektør Michael Teit Nielsen fortæller om de gode takter, der er i forslagskataloget til, hvordan en ny ældrelov skal se ud, og om de områder, der stadig skal forberedes, hvis det står til Ældre Sagen.

Du kan finde podcasten på Ældre Sagens hjemmeside, aeldresagen.dk/ podcast, eller hvor du normalt finder dine podcasts. Du kan også bruge kameraet på din telefon og scanne QR koden her:

”Vi skal væk fra postnummerlotteriet, hvor der er 98 forskellige fortolkninger af, hvad værdig ældrepleje er. Det vil også imødegå de beklagelser, vi har hørt fra kommunerne, som siger, at de bruger for mange ressourcer på at udarbejde hver deres standarder,” siger Michael Teit Nielsen.

Da regeringen bad eksperterne om at gå i gang med gruppearbejdet, hørte det med til opgaven at holde alt inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Samtidig har Ældre Sagen krævet, at der bliver smidt en særligt øremærket milliard efter ældreloven, når den er skrevet og ved taget. Det hænger fint sammen, forsikrer Mi chael Teit Nielsen:

”Vi ved, at der er væltet mange milliarder ind i Finansministeriet som følge af, at vi arbejder længere end for 10 år siden. Alderen for folke pension og efterløn er sat op, og derfor sparer man på både folkepension og andre sociale ydelser. Det er 20-24 milliarder ekstra, som sta ten nu får i forhold til tidligere – alt sammen som følge af velfærdsaftalen fra 2006, hvor løftet var: Hvis vi arbejder længere, så bliver der råd til ældrepleje for flere ældre. Nu må regeringen indfri løftet. Det er bare at få sendt pengene ud til kommunerne med besked om, at de skal bruges til ældreplejen. Og man skal starte med at sende ældreloven godt i vej med en milliard,” slår Michael Teit Nielsen fast.

ARBEJDET MED ÆLDRELOVEN

I foråret 2022 nedsatte regeringen et rådgivende panel og tre ekspertgrupper for at få råd om, hvad der skal stå i loven.

Panelet og grupperne bestod af forskere, ansatte i ældreplejen, ældre og pårørende samt repræsentanter fra organisationer, bl.a. Ældre Sagen, repræsenteret af direktør Bjarne Hastrup, vicedirektør Michael Teit Nielsen med flere.

Per Okkels, tidligere departementschef, blev formand for arbejdet. Det er Per Okkels’ redigering af arbejdsgruppernes forslag, der findes i rapporten ’En ældrepleje med tid til omsorg’. Da der ikke har været enighed om alt, afspejler rapporten ikke samtlige deltageres holdninger. Når der ligger et konkret lovforslag, vil Ældre Sagen gå i dialog med politikerne om det.

PROBLEMER I ÆLDREPLEJEN

I undersøgelser blandt hjemmehjælpsmodtagere har Ældre Sagen dokumenteret en lang række problemer, bl.a. at hver tredje, der har brug for hjælp til rengøring, ikke kan få gjort rent, når de har behov for det, og hver femte, der modtager hjælp til bad, ikke kan komme i bad eller blive vasket, når de har behov for det.

Fire ud af ti oplever sjældent eller aldrig at have indflydelse på de opgaver, som hjemmehjælpen udfører.

På 10 år er omfanget af hjemmehjælp til svækkede ældre blevet skåret med 26 %, samtidig med at antallet af danskere over 65 år er steget med 30 %.

51 DECEMBER 2022

Inflation rammer udsatte ældre hårdest

Bent Lassen havde svært ved at tro det. I løbet af ganske kort tid begyndte regninger, der var eksorbitant større end nor malt, at komme ind ad brevsprækken.

”Hen over en måned gik det op for os, at vi skulle bruge omkring 20.000 mere på varme i år end året før. Det er klart, at for sådan nog le som os, smadrer det alt,” forklarer han.

Bent Lassen og hans hustru er begge folkepensionister og har ingen indtægt derudover. De bor lidt uden for Nakskov i et hus opvarmet med el. Da regeringen og et folketingsfler tal blev enige om at yde støtte i form af en varmecheck, faldt hjælpen derfor på et tørt sted. Men desværre brugte Bent og hustruen ikke nok strøm til at kunne modtage hjælpen.

”Jeg er fortørnet over, at vi ikke kunne få varmechecken. Det skyld tes, at vi ikke brugte nok på varme. Vi skulle bruge 1.500 kWh på en måned for at få varmecheck, men vi bruger langt mindre, for vi har ikke råd til at bruge mere.”

Kort sagt: Fordi Bent Lassen og hustruen sparer på varmen – og også gjorde det inden inflationskrisen –bruger de ikke nok til ifølge staten at være berettiget til hjælp. At de førhen var gode til at spare på varmen, bety der dog ikke, at de bliver ramt mindre hårdt af de aktuelle prisstigninger.

Sammenlignet med sidste år er for brugerpriserne steget med næsten 10 %. På el og varme er stigningen endnu voldsommere. For de uheldig ste er priserne mere end fordoblet.

Problemet for Bent Lassen og hu struen er også, at de ikke har mulig heder for at øge deres indtægt. Som

folkepensionister kan de ikke bare som lønmodtagere øge antallet af ar bejdstimer for at få mere på lønsedlen. Er man yngre og har tilknytning til arbejdsmarkedet, har man flere mu ligheder for at komme ud af den øko nomiske knibe. Desuden er der hel bredet, der gør det umuligt at gå ud og arbejde blot få timer om ugen: ”Vi er begge over 80, og jeg er temmelig syg. Jeg har meget dårlig ryg. Vi kan ikke overkomme at passe vores have længere. Så vi har det, vi har, og ikke mere. Vi har lånt penge af vores datter og svigersøn for at komme igen nem den her situation med de voldsomme prisstigninger,” fortæller Bent Lassen. Samtidig gør Bent Lassen og hustruen alt, hvad de kan, for at spare penge i hverdagen. Det er de simpelthen nødt til.

”Min kone er god til at købe ind på tilbud. Men det er noget billigt hak kemad, vi får. Der er ikke råd til at flotte sig og slet ikke til at spise ude. Vi tænder heller ikke for varmen i det meste af huset. Vi har brændeovn,

52
Af Alexander Rich Henningsen Især én gruppe ældre står i dag i en svær privatøkonomisk situation: dem, der kun har deres folkepension og står uden formue
Vi har lånt penge af vores datter og svigersøn for at komme igennem den her situation med de voldsomme prisstigninger
ØKONOMI
BENT LASSEN, PENSIONIST

men brændet er også steget i pris. Sidste år brugte vi brænde for 9.000. I år er det steget til 12.000 for samme mængde.”

Flere er hårdt ramt Bent Lassen og hustruens situation, hvor det privatøkonomiske læs er fare truende tæt på at vælte, er ikke unik. Ifølge Martin Stabell, seniorkonsulent i Ældre Sagens afdeling for samfunds analyse med særligt fokus på ældres privatøkonomi, er der mange ældre, der kæmper lige nu på grund af de sti gende priser. Hvem der særligt er ramt, vil afhænge af forskellige privatøkono miske forhold som eksempelvis ens boligsituation og opvarmningsform. Prisstigningerne rammer alle, men de går særligt ud over dem, der er økono misk dårligst stillet, nemlig dem, der har ingen eller kun lille indtægt ud over deres folkepension. Cirka 300.000 folkepensionister har så lav indkomst og formue, at de er berettiget til ældre checken, der er beregnet til de mest udsatte ældre. Derudover er der en mindst lige så stor gruppe af folkepen sionister, som heller ikke har væsentlig indtægt ud over folkepensionen, men

som har en formue, der er for høj til at modtage ældrechecken. Mange af dem står også i en svær situation og har brug for hjælp.

”Fordi den her gruppe har en rela tivt lav indkomst og har svært ved at ændre deres situation, mener vi, at der bør gøres noget særligt for dem. I 2022 blev folkepensionen reguleret med 1,2 %, hvilket var det laveste i 20 år. Det skyldes, at den reguleres to år forsin ket og dermed afspejler en situation med lav inflation. Folkepensionisterne mærker derfor prisstigningerne eks tra hårdt. Derfor mener vi, at man her og nu bør regulere forsørgelsesydel serne op med 3,5 %, som minder om de lønstigninger, vi ser på det private arbejdsmarked for tiden.”

Sådan et tiltag vil ifølge Martin Sta bell give en enlig folkepensionist cirka 6.500 kroner mere om året i indkomst. Samtidig ville det hjælpe de dårligst stillede mest, fordi folkepensionen er delvist afhængig af ens øvrige ind komst. Har man en stor privat pension ved siden af, får man mindre i folke pension. Derudover foreslår Martin Stabell, at man kan gøre endnu mere for de mest udsatte ældre ved at øge

ældrechecken, der i forvejen er forbe holdt dem, der tjener allermindst.

”Vi foreslår at øge ældrecheck en med 2.000 kr. Det vil være hjælp målrettet mod de økonomisk svagest stillede. Vi foreslår også, at man øger formuegrænsen for, hvornår man er berettiget til ældrecheck, for par. I dag er den 93.000. Det er det samme beløb for enliges og for pars samlede likvide formue. Den synes vi godt, man kan løfte med 50 % for par. Vi skal huske, at det for mange er en opsparing, der skal række resten af pensionstilværel sen, og et par har brug for at have en større opsparing end enlige.”

Ud over de direkte hjælpeværktø jer foreslår Ældre Sagen at give ud satte ældre øget tilskud til tandlæge behandling. Det kan der være ganske god ræson i, også for det offentlige, da tandsundhed hænger tæt sammen med ens øvrige sundhed. Desuden kan økonomisk hjælp til tandple je modvirke endnu større regninger senere hen, fordi flere vil få den nød vendige behandling.

”Vi ved, at økonomi har betyd ning for, om man går til tandlægen,” forklarer Martin Stabell.

53 DECEMBER 2022
Fordi den her gruppe har en relativt lav indkomst og har svært ved at ændre deres situation, mener vi, at der bør gøres noget særligt for dem MARTIN STABELL, SENIORKONSULENT, ÆLDRE SAGEN

Konkret foreslår Ældre Sagen der for, at man afsætter 150 mio. kroner til dette formål.

Martin Stabell fortæller, at bag grunden for forslagene er, at man i Ældre Sagens rådgivning oplever en stor stigning i antallet af ældre, der ringer ind for at få vejledning, fordi de står i en desperat situation. Infla tionens pres på de ældres privatøko nomi ser ikke ud til at aftage. Tvært imod. Situationen ser ud til at blive sværere, når vi går ind i vinterperio den. De største stigninger er nemlig sket på el og varme.

”Der er virkelig mange, der har svært ved at få det til at hænge sam men lige nu,” siger Martin Stabell.

Uforudsigelighed

Indtil for nylig kunne man som folke pensionist nogenlunde regne med et stabilt forbrug. Inden den nuværende krise stod priserne nærmest stille i en årrække.

Selvom de ikke havde ret mange penge før, var situationen derfor ac ceptabel for Bent Lassen og hustruen. De kunne planlægge sig ud af tinge ne – og måske endda få råd til en bøf i weekenden. Sådan er det slet ikke længere. Hver dag bringer potentielt nye grimme overraskelser i form af rudekuverter i postkassen. Derfor har Bent Lassen også ét grundlæggende ønske til politikerne:

”Mit ønske til politikerne er, at de hæver pensionen. Vi havde heller ikke meget før, men vi vidste, hvad vi kun ne regne med. Den udvikling, der er nu, gør det umuligt at forudse sin egen situation. Vi har klaret os fint indtil nu, hvor vi vidste, hvad vi havde, og kunne indrette os efter det. Men det her kom mer bag på os. Det er svært at stille no get op over for så store prisstigninger.”

Ifølge Martin Stabell er opgaven netop at få stabiliseret den økonomi ske situation for ældre, så de ikke er så sårbare over for udsving. Det, der stresser mennesker, er ikke nødven

OM VARMETILLÆG

Folkepensionister og førtidspensionister, der er tilkendt pension før 2003, kan få varmetillæg. Det afhænger af din indkomst (den personlige tillægsprocent) og af varmeudgiften. Du skal selv søge om varmetillægget, og det er vigtigt, at du oplyser Udbetaling Danmark om ændringer i varmeudgiften. Hvis varmeudgiften er steget med mere end 10 %, hvilket ofte vil være tilfældet i 2022, kan du få omberegnet varmetillægget i løbet af året.

Læs mere om varmetillæg på borger.dk

OM INDEFRYSNING

Folketinget vedtog i september regler om indefrysning af en del af regningen for el, gas og fjernvarme i 2023. Indefrysningen betyder, at hvis prisen kommer over et loft, kan resten af beløbet ”indefryses”, dvs. du får et lån, der først skal tilbagebetales senere.

For el og gas er indefrysningsperioden 1. november 2022 til 31. oktober 2023. For varmt vand (fjernvarme) er indefrys ningsperioden 1. januar 2023 til 31. december 2023.

Du skal selv orientere dig om indefrysning på din energivirk somheds hjemmeside eller lignende.

Det er frivilligt, om du vil indefryse en del af dine udgifter. Som udgangspunkt gælder tilmeldingen hele indfrysningspe rioden, men det er muligt at afmelde indefrysningen.

Lånet forrentes med 2 % om året og herudover kan energisel skabet opkræve et gebyr til dækning af selskabets udgifter til administration. Gebyrerne kendes ikke endnu.

Lånet med tilskrevne renter skal tilbagebetales. Tilbagebeta lingen begynder et år efter indefrysningsperiodens afslutning. Tilbagebetalingen kan ske over fire år, eller du kan tilbagebe tale hele beløbet på en gang.

Læs mere om indefrysning på borger.dk

digvis at have begrænsede midler, men at tingene ændrer sig dag for dag. De dårligst stillede pensionister var i forvejen blandt de fattigste i det danske samfund. Derfor er det ganske vigtigt at gøre noget nu. Også selvom en øgning af de offentlige udgifter kan være med til at øge inflationen. Her er det et spørgsmål om prioritering, og de dårligst stillede ældre er man nødt til at hjælpe.

”Politikerne er varsomme med at øge de offentlige udgifter lige nu, og det er forståeligt. Når man øger forbruget, øger man inflationen. Men vores målrettede forslag me ner vi, er helt nødvendige. De udsat te ældre står simpelthen i en alt for desperat situation i dag,” afslutter Martin Stabell.

Redaktionen afsluttet 28. oktober.

54
ØKONOMI

Hjemmesko til følsomme fødder

Mange mennesker bruger hjemmesko i flere timer af døgnet. Derfor er det vigtigt, at de sidder godt på fødderne, så man får komfort og velvære til fødderne. New Feet har flere forskellige hjemmesko - både med og uden hælkappe. Hjemmeskoene er oftest lavet i uld, som er et skønt naturprodukt og samtidigt er den temperatur regulerende. De findes både med lædersåler og fast ydersål, så du kan gå udenfor. Husk at du kan ta´ den indvendige 6 mm stødarbsorberende PROTEKTOR® indlægssål ud, hvis du har brug for at erstatte den med din egen indlægssål.

Du finder os overalt i Danmark: Nærmere oplysninger om forhandlere på tel: 7025 6511 eller www.new-feet.dk 192-75 36-43 222-32 41-47 152-26 41-47 172-51 36-43 152-85 36-43 212-13 36-43 192-74 36-47 201-49 41-48 162-76 36-43 202-68 36-43
Vidste du at .... Alle vores hjemmesko har en 6 mm udtagelig indlægssål ! 212-14 36-43 152-56 41-47 DESIGNED IN KD · DECUDORP I N EU · ANNONCE

Fremtidsstudiet 2021

Fremtidsstudiet 2021 er lavet for Ældre Sagen af Danmarks Statistik. Det er et studie af livet, forventningerne og ønskerne til fremtiden blandt danskere mellem 50 og 89 år. Knap 5.000 personer har via spørgeskema og telefoninterview – i perioden 30. august 29. november 2021 – svaret på spørgsmål om bl.a. ældrepleje, livskvalitet, arbejdsmarked og digitalisering.

Hver fjerde ældre kan ikke følge med i den digitale udvikling

Mange ældre er bekymrede over den digitale udvikling og de stigende krav. Derfor er der behov for større accept af digitalt udfordrede, mener Ældre Sagen

Digitalisering er et område, der deler vandene. Nogle mennesker er med på det nye, nogle synes endda at være på forkant med udvik lingen, mens andre føler sig usikre eller bekymrede over den hastighed, som digitaliseringsbølgen har.

Og så er der alle dem midtimellem.

Ældre Sagen har i Fremtidsstudiet 2021 fået svar fra knap 5.000 personer mellem 50 og 89 år om deres syn på digitalisering og teknologi.

De er blandt andet blevet spurgt, i hvilken grad de føler, at de i dag kan følge med i udviklingen inden for teknologi, fx computer, smartphones og tablets.

25 % – altså hver fjerde – har svaret, at de i mindre grad eller slet ikke kan følge med. Godt og vel halvde len af respondenterne svarer, at de i nogen grad føler, at de kan følge med udviklingen, mens 27 % i høj grad kan følge med.

Resultaterne er ifølge Louise Kambjerre Scheel, jurist og seniorkonsulent i Ældre Sagen, ”bemærkel sesværdige”, men ikke overraskende. Ældre Sagens Fremtidsstudie 2021 bekræfter nemlig de konklusio ner, som flere andre rapporter om danskernes forhold til digitalisering og teknologi tegner et billede af.

I hvilken grad føler du, at du i dag kan følge med i udviklingen inden for teknologi, fx computer, smartphones og tablets?

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

Figur 1: Vi har spurgt respondenterne, i hvilken grad de føler, at de i dag kan følge med i udvik lingen inden for teknologi, fx computer, smartphones og tablets. 4.990 personer har svaret.

56 FREMTIDSSTUDIET
10 % 20 % 30 % 0 % 40 % 50 % 60 %
6 19 49 27

I hvilken grad er det noget, der bekymrer dig?

I alt (1.320)

Kan i mindre grad følge med i udviklingen (984)

Kan slet ikke følge med i udviklingen (336)

Figur 2: Vi har spurgt de respondenter, der i mindre grad eller slet ikke kan følge med i udviklingen inden for teknologi, i hvilken grad det er noget, der bekymrer dem.

”Vi har et digitalt samfund, der ikke er lige tilgænge ligt for alle. Vi synes grundlæggende, at alle skal have samme rettigheder og muligheder, men sådan er det desværre ikke i dag,” siger Louise Kambjerre Scheel.

Halvdelen er bekymrede

I løbet af 2022 har omstillingen fra NemID til MitID vist, at det er meget forskelligt, hvad befolkningen kan digitalt, mener Louise Kambjerre Scheel. Nogle føler desværre, at de på grund af digitaliseringen er blevet andenrangsborgere i samfundet, og oplever, at de ikke har samme rettigheder og muligheder som de digitalt stærke.

”De offentlige IT-løsninger er ikke bygget ud fra et godt kendskab til de enkelte borgeres specifikke behov og kompetencer, men i stedet på en ’system tankegang’. En af de helt store udfordringer er derfor, at man ikke bliver mødt ud fra sine konkrete behov,” siger Louise Kambjerre Scheel.

De respondenter, der i Fremtidsstudiet 2021 har svaret, at de i mindre grad og slet ikke kan følge med i den digitale udvikling, er også blevet spurgt, i hvilken grad det bekymrer dem.

Blandt dem, der i mindre grad kan følge med i ud viklingen, svarer over halvdelen, at de i høj eller nogen grad er bekymrede over det.

Anderledes ser det ud blandt dem, der slet ikke kan følge med. Her svarer hele 40 %, at det slet ikke bekymrer dem. Det gælder for blot 9 % af dem, der i mindre grad kan følge med.

”Det tegner et billede af, at mange af dem, der af den ene eller anden årsag ikke følger med den di gitale udvikling, er afklarede med, at det er sådan.

Det er selvfølgelig positivt, at det ikke bekymrer dem,” siger Louise Kambjerre Scheel.

Mennesket før systemet Ældre Sagen har gennem mange år været fortaler for, at mennesket skal før systemet.

Når det kommer til digital omstilling, betyder det bl.a., at brugerens behov skal komme før myndighe dernes. Med andre ord skal selvbetjeningsløsninger, MitID, digitale postkasser osv. bygges op omkring de behov og kompetencer, som befolkningen har.

Det mener Louise Kambjerre Scheel ikke, at myn dighederne tidligere har været gode nok til. Mange er blevet glemt og efterladt uden mulighed for reel adgang til hjælp. Men hun ser tegn på, at der politisk er kommet større blik for mennesker, der er digitalt udfordrede.

”Der er et vedvarende behov for, at vi sætter men nesket først, og der er behov for, at myndighederne kender deres brugere, når de iværksætter nye digitale initiativer. Vi er positive over for, at der endelig lader til at være politisk vilje til at imødekomme alle i samfun det og dermed også fokus på de digitalt udfordredes behov,” siger Louise Kambjerre Scheel og fortsætter: ”Men det er afgørende, at vilje bliver til handling. Det er helt nødvendigt, at alle oplever at have samme rettigheder, og at de, som oplever, at det digitale er en udfordring, bliver mødt med tilbud om mere hjælp og brugbare og værdige løsninger og alternativer.”

I arbejdet med at kende brugerens behov kan Ældre Sagen bidrage med stor viden, påpeger hun. Både fra de mange medlemmer, der beretter om udfordringer, fra engagerede IT-frivillige og fra egne undersøgelser.

57 DECEMBER 2022
10
5
0
15
30
40
35
25
%
%
% 20 %
%
%
%
%
%
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
17 16 20 33 38 17 30 35
16 16 9 40 4 3 7

Kom ind til Profil Optik og se vores store udvalg af briller fra bl.a. Dolce & Gabbana, Tom Ford, Gucci, Giorgio Armani og mange flere.

Lige nu giver vi et tilskud på 2.000 kr.* til din nye flerstyrkebrille.

Du skal blot bestille en synstest og medbringe værdikuponen nederst. Oven i købet får du altid foretaget en FundusTest. Her screener vi dine nethinder for sygdomstegn. Opdages symptomer i tide, kan det forhindre synstab.

*Rabatten gælder ved køb af komplet brille til og med 30. jan. 2023. Rabatten kan højst udgøre 50% af brillens pris og kan ikke kombineres med Lifestyle Abonnement, andre tilbud og organiserede rabatter. Værdikuponen kan ikke ombyttes til kontanter. Ved eventuelle spørgsmål kontakt din lokale Profil Optik.

VÆRDIKUP ON VÆRDIKUP ON PÅ 2.000 KR. *
TIL KØB AF BRILLE
VÆRDIKUP ON 2.000 KR. + FUNDUSTEST VÆRDIKUP ON PÅ 2.000 KR. * TIL KØB AF VÆRDIKUPONBRILLE PÅ 2.000 KR*. TIL KØB AF FLERSTYRKEBRILLE ANNONCE

Ældrepolitik i ruiner

Så skete det igen. Det, der ikke må ske over for syge, svækkede og sårbare ældre mennesker. I en sindsoprivende udsendelse på TV 2 så vi et rædselskabinet af uværdig pleje i Køge fol de sig ud på TV-skærmen, blot to år efter at tilsvarende uacceptable forhold var afdækket gennem skjult kamera i Aarhus og Randers.

Skal vi nu igen belære de ansvarlige i kommuner, in stitutioner, regeringen og Folketinget om, at der skal handling til for at hindre, at vi glider dybere ind i en uoverskuelig humanitær krise for vores 200.000 ældre medmennesker?

Vi må aldrig glemme, at de mennesker, der er helt i det offentliges vold, ikke bare er svækkede. De er syge. Ifølge en undersøgelse fra VIVE fra 2019 var de fleste hjemmehjælpsmodtagere ramt af så alvorlige lidelser, at de var hjælpeløse uden støtte udefra. Det drejer sig om næsten 100.000 menne sker med demens og mennesker med alvorlige hjer te-kar-sygdomme, kræft, diabetes og andre sygdomme. På plejehjemmet har de fleste flere samtidige sygdom me. For mange år siden lå de mennesker på hospitaler nes langtidsmedicinske afdelinger. Nu er plejehjemme ne blevet demens- og medicinske ’hospitalsafdelinger’.

Det kræver kvalificeret og tilstrækkeligt personale. Det ved alle! Alle politikere var for to år siden enige om, at nu skulle der en kulturrevolution til.

Vi bad om hurtig handling og fik ord i lange forkla ringer.

Vi bad om mere personale og fik mange forslag fore lagt – alle uden virkning.

Vi bad om penge og fik smuler til det demografiske træk, som kommunerne kunne bruge efter forgodtbe findende.

Vi bad om forståelse og fik ryggen af politikerne.

Vi kan til gengæld bekræfte det billede, TV 2’s doku mentar viser. Den seneste tid har 78 pårørende ringet til vores rådgivning med uhyggelige og grove eksem pler fra dagligdagen rundtom i landet.

Det drejer sig om svækkede ældre mennesker, der falder og ligger hjælpeløse på gulvet i mange timer eller sidder endnu længere tid i våde bleer. Det drejer sig om sult og underernæring eller grovkornet og nedladende tale, ofte hen over hovedet på de ældre.

Det skal høre op, for det giver sorg og frustrationer hos ældre og pårørende og en følelse af magtesløshed.

Derfor, kære nyvalgte po litikere: Få nu godt fat i ører ne på kommunerne. Kom med en reform, der hjælper her og nu. Vi ønsker penge, der dækker de voksende udgifter. De første to mia. kr. skal være klar næste år. Slip kommunerne fri af jeres økonomiske kvælertag gennem budgetloven, og fjern loftet over udgifterne til service. Giv ældre klippekortet tilbage. Gennemfør Ældre Sagens forslag til at fremskaffe arbejdskraft gen nem mesterlære og om valg af egen plejer, og opret den første SOSU-skole i Flensborg, hvor ledigheden er høj, og sprog og kultur danske. Det er en hurtig og let vej til ny arbejdskraft i Danmark.

Men frem for alt: Byg en ny ældrepolitik på ruinerne af den gamle, som giver værdighed og tryghed.

59 DECEMBER 2022 BJARNES KLUMME
Vi må aldrig glemme, at de mennesker, der er helt i det offentliges vold, ikke bare er svækkede. De er syge
BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR

Fredrik fik styr på sexlivet

Udholdenheden i soveværelset manglede, og lysten var pist væk. Fredrik havde ikke forestillet sig, at det ville ramme ham. Vendepunktet kom, da han ved et tilfælde hørte om ginseng.

- Det føles normalt igen. Du ved, når man lige er vågnet om morgenen… Ja, en mand forstår nok præcist, hvad jeg mener, griner Fredrik.

Hverdagen er blevet sjov igen for Fredrik. Men skruer vi tiden tilbage, stod det helt anderledes til. En skade i skulderen gjorde bl.a., at han følte sig træt og energiforladt. Ikke mindst i soveværelset stod det skidt til.

- Min fysiske formåen var ikke, som den plejede at være. Jeg var util freds med den udholdenhed, jeg havde i sengen. Lysten var pist væk. Jeg følte mig helt ... tom.

Pudsigt nok var det, da Fredrik

Ginseng kan fremme erektionen

Svært at nyde sex pga. alder, lyst eller manglende evne?

Mange mænd oplever med alderen gradvise forandringer af kroppen: mere fedt rundt omkring og mindre muskelmasse. Derudover træthed, nedsat energi og mindre lyst og evne til sex. Disse forand ringer skyldes til dels et gradvist fald i mandens testosteronniveau.

Det mandlige kønshormon, testosteron, bidrager til udviklingen af mange maskuline kendetegn: F.eks. større muskler og knogler

søgte behandling for sin skulder, at han fik et råd, der hjalp ham med sine andre problemer. Her hørte han nemlig om ginsengs effekt på udhol denhed og energi, og den naturlige ingrediens vakte øjeblikkeligt Fred riks interesse.

- Jeg gik på jagt efter et plante baseret præparat og fik øje på Well vitas Virizil med ginseng. Jeg var to talt hooked og bestilte en pakke.

- Energien og lysten vendte stille og roligt tilbage, uge efter uge. Det var en fed fornemmelse, siger Fredrik, som har fået nogle mere normale mor gener, efter at han begyndte på Virizil.

INGREDIENSERNE I VIRIZIL

Virizil er baseret på ekstrakt fra planten ginseng, mine ralet zink samt på aminosyrerne L-citrullin og L-arginin.

Ginseng er et gammelkendt middel, der kan hjælpe på en række områder. De aktive stoffer i ginseng kaldes ginsenosider og kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne samt på energi og udholdenhed.

Mineralet zink er vigtigt for din produktion af det mandlige kønshormon testosteron. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og bidrager endvidere til en normal frugtbarhed og reproduktion.

Prøv til specialpris

Virizil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

samt mandlig behåring på krop og ansigt.

Energi og udholdenhed

Virizil er et produkt til mænd. Ta bletterne består bl.a. af ginseng, som kan fremme og forbedre er ektionen, vedligeholde testoste ronniveauet i blodet samt ind virke på energi og udholdenhed. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne.

RING: 82 30 30 40 Mandag-fredag kl. 8-16 Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

KR. 169,- (inkl. fragt kr. 208,-) for 90 tabletter

WEB: WELLVITA.DK

Ingen bindingstid. Kan betales efter varen er modtaget.

HJÆLP TIL REJSNING OG UDHOLDENHED
4, 6700 Esbjerg
Energivej
ANNONCE

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Boligstøtte – tid til formuetjek

Ijanuar får du måske et brev fra Udbetaling Danmark, Boligstøtte, om indberetning af din formue, som du skal reagere på. Hvis du får brevet, er det vigtigt, at du svarer – ellers stopper din boligstøtte.

Du får brevet, hvis du har en andelsbolig eller en uregistreret formue på over 100.000 kr.

Din boligstøtte i 2023

Du skal være opmærksom på, at du også får et brev fra Udbetaling Danmark omkring den 1. december. Brevet handler om, hvad du får i boligstøtte i 2023. Selvom du på det tidspunkt måske allerede giver Udbetaling Dan

mark besked om ændringer til din formue, så skal du stadig svare på det brev, som du får i januar om formu en. Undlader du at svare inden fristen den 31. januar 2023, stopper din boligstøtte.

Hold øje med din post i januar Brevet fra Udbetaling Danmark kommer i starten af januar i din digitale postkasse i e Boks, mit.dk, borger.dk eller din fysiske postkasse.

Mere om boligstøtte og formue Du kan læse mere om, hvordan formue påvirker din boligstøtte, på borger.dk/boligstøtte formue

Seniorpræmie

Hvis du har nået folkepen sionsalderen og fortsæt ter med at arbejde, kan du have ret til en seniorpræmie, som er et skattefrit engangsbeløb. Du skal være født den 1. januar 1954 eller senere for at kunne få senior præmien. Du har mulighed for at få op til to seniorpræmier, afhængigt af hvor længe du fortsætter med at arbejde. Du kan få: • 44.221 kr. (2022), hvis du arbejder mindst 1.560 timer det første år, efter at du er nået folkepensions alderen, hvilket svarer til, at du i gennemsnit arbejder 30 timer om ugen

• et engangsbeløb på 26.322 kr. (2022), hvis du arbejder 1.560 timer i det andet år, efter at du har nået

folkepensionsalderen, og opfylder de øvrige betingelser.

Du får ingen seniorpræmie, hvis du starter med at arbejde, et halvt år efter at du er blevet folkepensio nist, og arbejder et år frem, selvom du i den periode har optjent 1.560 løntimer. De 1.560 timer skal op tjenes i det første hele og igen i det andet hele år, efter at du er blevet folkepensionist. Hvis du ikke har arbejdet det første år, kan du stadig få den ’lille’ seniorpræmie, hvis du arbejder det andet år, efter at du er blevet folkepensionist.

Fortsætter man med at arbejde herefter, optjenes der ikke længere seniorpræmie.

Du får udbetalt seniorpræmien automatisk. Udbetalingen kan

tidligst ske, to måneder efter at optjeningsperioden er slut.

Selvstændig virksomhed

Er du selvstændig, har du mulighed for at få seniorpræmie på baggrund af overskuddet i din virksomhed. Overskuddet omregnes til løntimer ved brug af en omregningssats på 128,33 kr. (2022). Overskuddet fra selvstændig virksomhed kan først medregnes i opgørelse af løntimer, når det fremgår af din årsopgørelse.

Som selvstændig erhvervsdri vende skal du selv søge om senior præmien på borger.dk. Du har først mulighed for at søge, et år efter at du har nået folkepensionsalderen.

61 DECEMBER 2022
RÅDGIVNING
Redigeret af Bente Schmidt

Oplys koden ”Hjerting12” ved bestilling

Rejs sammen med andre 60+ singler til charmerende Andalusien. Få sol i kinderne og oplevelser med hjem i bagagen.

Cruz værelse inkl. halvpension, vand og vin kr. 8.998.- per person kr. 10.998.- per person

Piramides***, Playa de las Americas lejlighed inkl. All Inklusive kr. 10.998.- per person kr. 13.998.- per person Atlantida***, Los Cristianos lejlighed kr. 9.998.- per person kr. 11.998.- per person

inkl. fly direkte Tenerife t/r samt transport t/r hotellet fra Kastrup & Billund

UDVALGTE

Oasis Club***, Maspalomas

Jul & Nytår, Costa del Sol Ophold i Fuengirola eller Torremolinos inkl. halvpension, vand og vin samt udflugter m. dansk guide 21 nætter FRA kr. 14.998.-

1 x 2 værelses lejlighed inkl. All Inklusive 14 nætter FRA kr. 10.998.- per person 21 nætter FRA kr. 13.998.- per person 28 nætter FRA kr. 15.998.- per person

Beverly Park***, Playa del Ingles

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin 21 nætter FRA kr. 12.998.- per person 28 nætter FRA kr. 14.998.- per person

SE FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

Almunecar**** 1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin samt udflugter m. dansk guide 7 nætter FRA kr. 7.998.14 nætter FRA kr. 11.998.Afrejse februar & marts Torremolinos**** 1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin samt udflugter m. dansk guide

Tlf.: 7022 6710 · www.hjertingrejser.dk Torvet 9, St., 5800 Nyborg · Medlem af rejsegarantifonden nr. 1717 UGE- OG LANGTIDSREJSER GRAN CANARIA LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER se smukke solnedgange ved Los Gigantes eller nyd sydens store strande. Checkin Concordia***+, Puerto de la Cruz 1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin 14 nætter FRA kr. 8.998.- per person 21 nætter FRA kr. 10.998.- per person Apt. Piramides***, Playa de las Americas 1 x 1 værelses lejlighed inkl. All Inklusive 14 nætter FRA kr. 10.998.- per person 21 nætter FRA kr. 13.998.- per person Checkin Atlantida***, Los Cristianos 1 x 2 værelses lejlighed 14 nætter FRA kr. 9.998.- per person 21 nætter FRA kr. 11.998.- per person SE FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE UDVALGTE REJSEFORSLAG: Alle priser
Der
Fuengirola eller Torremolinos inkl.
vand
guide 21
7 nætter FRA kr. 7.998.14 nætter FRA kr. 11.998.Afrejse februar & marts Torremolinos**** 1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin samt udflugter m. dansk guide 14 nætter FRA kr. 11.998.Afrejse april SE DATOER SAMT PRISER PÅ VORES HJEMMESIDE Alle priser er inkl. fly direkte Malaga t/r samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus Rejs til solkysten og nyd lange promenader, skønne restauranter og masser af solskinstimer. Hos Hjerting Rejser er der mange byer og hoteller, at vælge imellem. UGE- OG LANGTIDSREJSER COSTA DEL SOL UGE- OG LANGTIDSREJSER GRAN CANARIA LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER UDVALGTE REJSEFORSLAG: Oplys koden ”Hjerting12” ved bestilling Tag væk fra vinterkulden og nyd varmen på Gran Canaria. Vælg imellem de populære feriebyer på Gran Canaria og få masser af lys og varme. UDVALGTE REJSEFORSLAG: Oplys koden ”Hjerting12” ved bestilling ved bestilling Tlf.: 7022 6710 · www.hjertingrejser.dk Torvet 9, St., 5800 Nyborg · Medlem af rejsegarantifonden SINGLEREJSER 60+ 7, 14 OG 21 NÆTTER Tenerife. Oplev ægte Kanarisk stemning i Puerto de la Cruz, solnedgange ved Los Gigantes eller nyd sydens store strande. Concordia***+, Puerto de la
er inkl. fly direkte Tenerife t/r samt transport t/r hotellet
flyves fra Kastrup & Billund Ophold i
halvpension,
og vin samt udflugter m. dansk
nætter FRA kr. 14.998.Almunecar**** 1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin samt udflugter m. dansk guide
HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE REJSEFORSLAG:
14 nætter FRA kr. 11.998.Afrejse april SE DATOER SAMT PRISER PÅ VORES HJEMMESIDE Alle priser er inkl. fly direkte Malaga t/r samt transport t/r Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus OG LANGTIDSREJSER TENERIFE ved bestilling Tlf.: 7022 6710 · www.hjertingrejser.dk Torvet 9, St., 5800 Nyborg · Medlem af rejsegarantifonden nr. 1717 Rejs til solkysten og nyd lange promenader, skønne restauranter og masser af solskinstimer. Hos Hjerting Rejser er der mange byer og hoteller, at vælge imellem. Sol Principe****, Torremolinos 1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin 7 nætter FRA kr. 4.998.- per person 14 nætter FRA kr. 6.998.- per person 21 nætter FRA kr. 8.998.- per person Myramar***+, Fuengirola 1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension, vand og vin 14 nætter FRA kr. 7.998.- per person 21 nætter FRA kr. 10.998.- per person 28 nætter FRA kr. 12.498.- per person SE FLERE HOTELLER PÅ
OG LANGTIDSREJSER COSTA DEL SOL UGE- OG
LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER SINGLEREJSER
7, 14 OG
VORES HJEMMESIDE UGE-
LANGTIDSREJSER GRAN CANARIA
60+
21 NÆTTER Oplys koden ”Hjerting12” ved bestilling UDVALGTE REJSEFORSLAG: Alle priser er inkl. fly direkte Malaga t/r samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus
Tag væk fra vinterkulden og nyd varmen på Gran Canaria. Vælg imellem de populære feriebyer på Gran Canaria og få masser af lys og varme.
Der
Alle priser er inkl. fly direkte Gran Canaria t/r samt transport t/r hotellet
flyves fra Kastrup & Billund
se
Concordia***+, Puerto de la Cruz 1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin 14 nætter FRA kr. 8.998.- per person 21 nætter FRA kr. 10.998.- per person Apt. Piramides***, Playa de las Americas 1 x 1 værelses lejlighed inkl. All Inklusive 14 nætter FRA kr. 10.998.- per person 21 nætter FRA kr. 13.998.- per person Checkin Atlantida***, Los Cristianos 1 x 2 værelses lejlighed 14 nætter FRA kr. 9.998.- per person 21 nætter FRA kr. 11.998.- per person SE FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE UDVALGTE REJSEFORSLAG: Alle priser er inkl. fly direkte Tenerife t/r samt transport t/r hotellet Der flyves fra Kastrup & Billund
sammen med andre 60+ singler til charmerende Andalusien. Få sol i kinderne og oplevelser med hjem i bagagen.
Ophold i Fuengirola eller Torremolinos inkl. halvpension, vand og vin samt udflugter m. dansk guide 21 nætter FRA kr. 14.998.-
1 x
inkl. halvpension, vand og vin samt udflugter m. dansk guide 7 nætter FRA kr. 7.998.14 nætter FRA kr. 11.998.Afrejse februar & marts
1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin samt udflugter m. dansk guide 14 nætter FRA kr. 11.998.Afrejse april SE DATOER SAMT PRISER PÅ VORES HJEMMESIDE Alle priser er inkl. fly direkte Malaga t/r samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus UGE- OG LANGTIDSREJSER TENERIFE Oplys koden ”Hjerting12” ved bestilling ANNONCE
REJSEFORSLAG: Oplys koden ”Hjerting12” ved bestilling Nyd skønne Tenerife. Oplev ægte Kanarisk stemning i Puerto de la Cruz,
smukke solnedgange ved Los Gigantes eller nyd sydens store strande. Checkin
Rejs
Jul & Nytår, Costa del Sol
Almunecar****
dbl. værelse
Torremolinos****

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål.

Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Opbevaring af personlige papirer

Generelt er der forskel på, om man er almindelig lønmodtager eller en regnskabs pligtig erhvervsdrivende virksomhed efter bogføringsloven. Efter bogføringslovens § 10 skal den regnskabspligtige, der driver selvstændig virk somhed, opbevare regnskabsmateriale i fem år. Dvs. selvangivelser og diverse underliggende regnskabsbilag.

For almindelige lønmodtagere gælder der ikke samme krav i relation til selvangivelse, skattepapirer m.m. De oplysninger kan SKAT trække direkte fra din skattemappe.

Som udgangspunkt gælder der en 3 årig foræl delsesfrist på almindelige fordringer/krav på penge eller andre ydelser, jf. § 3 i lov om forældelse af visse fordringer. Derfor lyder rådet, at du skal gemme fx fakturaer, lønsedler, tilgodehavendebeviser m.m. i op til tre år. Hvis du fx modtager lønsedler i e Boks og lagrer dokumenterne elektronisk dér, er det ikke nødvendigt også at gemme papirudgaver af dem.

Forsikringspapirer bør også gemmes løbende og op til tre år efter opsigelse. Også her er det nok at gemme i e Boks.

Almindelige kvitteringer for køb m.m. bør gem mes i mindst to år – altså til reklamationsretten efter købeloven er udløbet.

Papirer fra ejendomshandler bør gemmes i 10 år. Det er den periode, hvor mangelansvar kan gøres gældende.

Forældelsesfristen er 10 år for krav, der er aner kendt skriftligt i henhold til gældsbreve, fordringer registreret i værdipapircentral, fordringer fastslået ved dom, forlig eller anden bindende afgørelse samt fordringer i henhold til pengelån eller ubevilgede overtræk på konti i pengeinstitutter.

MitID

Den 31. oktober lukkede brugen af NemID i netbank helt – også til kortbetalinger på nettet. Du kan i første omgang ikke benytte MitID kodeviser og kodeoplæser til at godkende kortbetalinger på nettet.

Du vil kunne godkende kortbetalinger på nettet med følgende: • MitID appen.

• Kombination af SMS kode og et personligt kodeord (det kræver, at du har en mobilte lefon, der kan modtage SMS’er, men ikke nødvendigvis en smartphone). Oprettelse sker via Nets hjemmeside: nets.eu/3ds

• Mobilbetalingsløsninger (fx MobilePay), hvis webshoppen modtager disse.

Hvis du ikke kan bruge MitID­appen eller kombinationen af en SMS kode og et person ligt kodeord til at godkende kortbetalinger, når du vil handle på nettet, skal du kontakte din bank for at få rådgivning.

Hvis du har andre digitale udfordringer, er du velkommen til at kontakte de lokale IT­frivillige i din lokalafdeling.

63 DECEMBER 2022
RÅDGIVNING
Redigeret af Bente Schmidt
Lindebjerg tager forbehold for trykfejl og prisændringer. Alle tilbud gælder t.o.m 31.01.2023 Danmarks største leverandør af seniorkøretøjer & elcykler GRATIS FREMVISNING UFORPLIGTENDE PÅ VALGFRI ADRESSE** **Jylland og på brofaste øer. *Begrænset antal brugte kabinescootere på lager. RING PÅ TLF. 63 15 00 00 Top modeller - LM-650 & LM-700 Til dig hvor kun det bedste er godt nok. Ekstra store bagdæk, digitalt display, lang rækkevide (op til 50/80 km), nem betjening, 3 års garanti & gratis levering. Se også vores andre modeller på lindebjerg.dk (Priser fra 14.995,-) WWW.LINDEBJERG.DK +45 63 15 00 00 Middelfart Stensgårdvej 14 5500 Middelfar t Sorø Industrivej 4e 4180 Sorø Aarhus Tilst Skolevej 38 8381 Tilst Aalborg Nibevej 22A 9200 Aalborg Odense Sivlandvænget 1C 5260 Odense København Gladsaxevej 341 2860 Søborg BLIV KLAR TIL VINTEREN MED EN BRUGT KABINESCOOTER! ALTID OVER 200 BRUGTE EL-SCOOTERE OG KABINESCOOTERE PÅ LAGER BRUGTE CITY KABINER* FRA 24.990,SMÅ KABINESCOOTERE* FRA 19.990,BRUGTE URBANS* FRA 29.900,BRUGTE COUNTRYS* FRA 34.990,Altid min. 1/2 års garanti på brugte Otiumstol Budget / Luksus Lænestole m. elektrisk fodskammel, ryglæn, lø /stå op hjælp. Luksusud gaven har ekstraudstyr som luksus læder, varme og massage. 14.995,SPAR 5.000,6.995,39.995,- FRA Stort udvalg Brugt kabinescooter Bliv godt kørende året rundt SPAR 3.000,32.995,FØR 35.995 31.995,FØR 34.995 VINTEREN CENTERMOTOR KÆMPE 605WH BATTERI Kvalitets el-cykel med kæmpe batteri (Op til 200 km.) Kra ig 250 w. centermotor, som sikrer bedre vejgreb om vinteren. Punkteringshæmmende dæk, a edring, lukket kædekasse og 7 indvendige gear. CENTER-EXTREME, CENTERMOTOR OG MED KÆMPE 16.8AH / 605WH BATTERI 17.596,FØR 21.995,KUN 30 STK. Stort katalog Bestil det gratis på Tlf. 63 15 00 00 ANNONCE

Forelsket på ny

Stadig flere ældre kaster sig i dag ud i nye kærlig hedseventyr efter en skilsmisse, eller hvis ægtefæl len dør, end for bare 20 år siden. Forklaringen er ifølge en ekspert blandt andet, at vi lever længere og har en bedre livskvalitet end for blot få år siden. Og så er det

blevet mere legitimt at tage for sig af livets goder – også når vi bliver ældre.

Læs mere om den nogle gange svære kærlighed, og mød to par, der har tidligere forhold og børn i bagagen, men som også nyder kærlighed og samhørighed. 

65 DECEMBER 2022
INDSIGT
Af Bente Schmidt Foto: Christina Hauschildt Kirsten Mørk Jensen og Jens Hauge blev kærester, da de begge var i 70’erne. Nu har de begge rundet 90 år, og kærligheden er stadig intakt.

Forelsket igen

Følelserne kan være præcis lige så stormende, og kærligheden måske endnu dybere, end da man var ung. Men at finde en ny partner i en moden alder er ikke altid uproblematisk

Langt flere kaster sig i dag ud i nye kærlighedseventyr efter en skilsmisse, eller hvis ægtefællen dør, end for bare 20 år siden. Det fortæller Pernille Tanggaard Andersen, professor i sundhedssociologi, der forsker i alder i relation til livsstile og livsformer.

”Vi ser en klar tendens til, at det bliver stadig mere al mindeligt, at ældre mennesker opsøger og dyrker nye kær lighedsrelationer. Det er faktisk næsten mere reglen end undtagelsen,” fortæller hun.

Forklaringen skal ifølge Pernille Tanggaard Andersen først og fremmest findes i det faktum, at mange par i dag bliver skilt, og at vi samtidig lever længere og har en ge nerelt bedre livskvalitet helt til det sidste end for blot få årtier siden. Dertil kommer, at det i dag er blevet mere legitimt, ja nærmest en samfundsnorm, at vi tager for os af alle livets goder, også når vi bliver ældre.

”At finde en ny partner sent i livet er ikke længere noget, vi ser ned på. Tværtimod hylder vi kærligheden, uanset om man er 60, 70 eller 80 år,” siger hun.

Især blandt 68’er generationen er det udbredt at opsøge og udforske kærligheden på ny efter en skilsmisse eller et dødsfald, forklarer Pernille Tanggaard Andersen. I modsætning til krigsgenerationen, der generelt lever mere nøjsomt og traditionelt, er 68’erne formet af en vel

færdsbølge og et liv under mærkbart bedre økonomiske forhold. Det er samtidig en generation, der har været vant til at kunne sætte en dagsorden og er vant til at stille høje krav og sætte spørgsmålstegn ved tilværelsen.

Høje krav til en partner

Typisk for nye kærlighedsrelationer mellem modne men nesker, der er færdige med at stifte familie og bedrive karriere, er, at de i langt overvejende grad kan betegnes som det, sociologer kalder ’det rene forhold’. Det vil sige forhold, der udelukkende baserer sig på følelser og tiltræk ning frem for familieliv eller samfundets forventninger til, hvad man skal og bør.

Og når man møder hinanden et sted i livet, hvor man har prøvet meget og kender sig selv og sine præferencer til fingerspidserne, stiller det andre krav til forholdet – og til partneren.

”Der er ingen tvivl om, at man i den situation typisk har højere og mere specifikke forventninger, end man havde som yngre. Man har prøvet andre forhold, har mere erfa ring med kærligheden og ved derfor, hvad man gider og ikke gider. Så måske lader man være med at flytte sam men med hinandens beskidte vasketøj og køber i stedet et sommerhus eller en lejlighed i Nice og nyder kun livets bedste stunder sammen,” siger Pernille Tanggaard Ander sen og fortsætter:

”Man tager for sig af alt det gode og undgår besværet.”

Vi ser i disse år en klar tendens til, at det bliver mere og mere almindeligt, at ældre mennesker opsøger og dyrker nye kærlighedsrelationer. Det er faktisk næsten mere reglen end undtagelsen

Ligesom da man var 28 Helt så simpelt kan det desværre ikke altid gøres, oplever parterapeut gennem mere end to årtier Ingrid Ann Wat son. Hun har de seneste år haft besøg af stadig flere ældre par i sin praksis. Selvfølgelig er der dem, der har været sam men et helt liv og nu overvejer en skilsmisse. Men de fleste er faktisk nye par, som Ingrid Ann Watson kalder dem.

”Forelskelsen kan være lige så stormende, og kærligheden lige så stor, når man mødes sent i livet, som når man er helt ung. Men det er i virkeligheden meget mere besvær ligt at møde hinanden som 68 årige end som 28 årige,” siger hun.

66 MODEN KÆRLIGHED
Af Milla Mølgaard Foto: Christina Hauschildt

Mange kommer med langvarige forhold eller singleliv bag sig, hvor de har været vant til at gøre tingene på be stemte måder, og det kan være svært at lave om på, selv om man møder en ny og dejlig kærlighed.

”Dertil kommer, at mange par over 60 år har børn og børnebørn, som de forsøger at balancere hensynet til. For mange er det en kompliceret affære. Faktisk vil jeg sige, at det er den allerstørste hurdle for de par, jeg taler med,” fortæller Ingrid Ann Watson.

”Langtfra alle voksne børn bifalder deres forældres nye liv. For mange betyder det jo, at de nyforelskede pludselig tager på rejser, ud at spise eller på hyggetur med den nye kæreste i stedet for at passe børnebørnene. Mit indtryk er, at årsagen til, at mange ældre par går fra hinanden igen, er, at de har voksne børn, der opfører sig som surmulende teenagere.”

Penge er svære at tale om Et andet problem kan være økonomien. I mange tilfælde har man vidt forskellige økonomiske udgangspunkter, når man mødes efter et langt liv med hver sine partnere, kar rierer, boliger, økonomiske gevinster eller gæld. Som pen sionister er det desuden spørgsmålet, om det overhovedet kan betale sig at flytte sammen.

”Lad os sige, at den ene får udbetalt tilskud, som bort falder, hvis man flytter sammen. Skal partneren, som har flere penge på kistebunden, så kompensere for det? Hvor dan skal man i det hele taget deles om fælles udgifter, hvis

den ene har mere end den anden til rådighed?” spørger Ingrid Ann Watson.

Mere kompliceret bliver det, hvis man vælger at blive gift. For hvad så med en eventuel arv, der ellers ville være gået til børnene? Ifølge både Pernille Tanggaard Andersen og Ingrid Ann Watson kan netop økonomien være forklaringen på, at antallet af vielser blandt danskere over 60 år ikke er steget i takt med antallet af nye, faste forhold i befolkningsgruppen.

”Når man sidder og skal skrive et testamente sammen, bliver det meget tydeligt, hvor man hver især står. Penge er svære at tale om, og den del kommer man uden om, hvis man forbliver ugifte og bor hver for sig,” siger Ingrid Ann Watson. 

67 DECEMBER 2022
Mit indtryk er, at årsagen til, at mange ældre par går fra hinanden igen, er, at de har voksne børn, der opfører sig som surmulende teenagere
PARTERAPEUT

”Tredje gang er lykkens gang hos os”

John Cyrill Knudsen og Kirsten Brandt Andersen har været kærester i godt to år og er stadig vildt forelskede. De bor hver for sig og værner om at have et tæt forhold til deres familier

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det. Men det føles meget sådan her.” John Cyrill Knudsen spreder sine slanke fingre foran sig. Han lader dem langsomt glide ind i hinanden – bevæger dem som to tandhjul, der begynder at køre rundt.

”Det er, som om vi bare falder i hak. Der er ingen friktion. Hvis vores forhold var en bil, ville det være en af dem, der accelererer lydløst og glider hen ad vejen,” siger han og lader hænderne falde tilbage på sine lår.

74 årige John og 73 årige Kirsten har været kærester i to et halvt år. De mødtes første gang for snart fem år siden til en danseaften, men dengang havde John en anden kæreste. Selvom de begge mærkede en god kemi, var der ingen af dem, der gjorde mere ved den sag. De følgende år stødte de flere gange tilfældigt på hinanden i Vanløse, hvor de begge bor. Snakken faldt på tre broer i Edinburgh, som John efter en tur til Skotland var meget fascine ret af, og pudsigt nok skulle Kirsten ikke ret lang tid sene re samme sted hen på ferie. Da de to mødtes tilfældigt på gaden igen efter turen, kunne Kirsten berette, at hun havde set de smukke bygningsværker, og det satte noget i gang i John, der i mellemtiden var blevet single.

”En ting er, at Kirsten er sød at se på, men at hun faktisk havde hørt efter, hvad jeg sagde, det var ikke helt dumt,” siger John.

Så da Kirsten inviterede ham til at komme forbi den systue, hvor hun af og til var frivillig, slog han til, og da han sad der blandt sypigerne, gav Kirsten ham henkastet sin adresse. Et par dage senere tog han chancen. Med to nybagte croissanter i hånden ringede han på hos Kirsten.

”Du var godt nok modig, syntes jeg. Og jeg lukkede dig selvfølgelig ind. Vi sad derovre og drak kaffe kan jeg huske,” siger hun og peger mod spisebordet i den anden ende af den lille stue.

”Jeg kan huske, at du var sød, men at du snakkede temmelig meget,” siger John og griner.

68
Af Milla Mølgaard Foto: Christina Hauschildt
MODEN KÆRLIGHED

”Ja, jeg var jo helt febrilsk. Nu var manden, jeg havde ventet på i ti år, her endelig, og så stod munden ikke stille.”

Kirsten klukker af grin. Heldigvis skræmte hendes ord strøm ikke John væk, så de mødtes til endnu en kop kaffe allerede få dage senere, og her inviterede John Kirsten på en rigtig date – en musikaften på den lokale kulturstation, Oasen. Den aften kunne Kirsten mærke, at hun var be gyndt at blive forelsket i John.

Fra salmer til rock

Både Kirsten og John har været gift før. Kirstens første mand er far til hendes tre piger, og deres forhold sluttede brat med en hård skilsmisse, da Kirsten var midt i 40’erne. Kirsten fandt herefter sammen med en noget ældre mand, som hun var kærester med i ti år, indtil han døde i 2011.

John har også to forhold bag sig: sit ægteskab med sine tre børns mor, som han nåede at kende i 44 år, inden hun døde af kræft, og herefter en kæreste i fem år.

”Vi har begge været i to andre forhold, og vi har begge prøvet, hvad det vil sige at miste. På den måde har vi været på lige fod. Det fungerer rigtig godt,” siger John.

Det er godt to år siden deres første kys, og fotobøgerne på sofabordet mellem os vidner om, at der har været fart på for det nyforelskede par. De har gjort meget ud af at besøge hinandens rødder – Kirstens i Midtjylland og på Fyn, Johns i Nordsjælland.

Deres store fællesinteresse er musik. John har altid været til rock, mens Kirsten er til salmer og højskolesange. Men også her har de musikalske tandhjul flettet sig ind i hinanden, fortæller de.

autonomi, deres hjem giver dem. De vil gerne dedikere sig til hinanden, men uden risiko for at miste sig selv. Så i ste det har de sammen fundet et sommerhus, de kalder for deres ’hule’.

At bo hver for sig giver dem mulighed for at dyrke familielivet med deres børn og i alt syv børnebørn, der alle har taget godt imod deres forhold.

Især John har påtaget sig et ansvar, han vil holde fast i trods sit forhold til Kirsten. Hans to voksne sønner, der begge har psykiske diagnoser, har brug for deres far i hver dagen, så to dage om ugen er spisning sammen med dem et fast punkt i kalenderen.

”Vi har den aftale, at familien kommer først. Så hvis vores børn eller børnebørn inviterer til noget, har det før steprioritet. Men at deltage i hinandens familieaktiviteter skal være en bonus, aldrig en pligt, så det er helt i orden at sige nej tak og gøre noget andet i stedet.”

Teenager igen

har begge været i to andre forhold, og vi har begge prøvet, hvad det vil sige at miste. På den måde har vi været på lige fod. Det fungerer rigtig godt

”Jeg vil gerne lære nyt. Så jeg synes, det er enormt dejligt, at John oversætter rocksangene for mig, når vi lytter til dem. De har fået en helt ny betydning for mig,” siger Kirsten. John supplerer:

”Og jeg, som aldrig har lyttet til ret meget andet end rock, stod pludselig og sang med på Phillip Fabers fællessange her i stuen under coronanedlukningen. Du har virkelig åbnet den danske sangskat for mig.”

Familien kommer først Selvom de to er filtret godt og grundigt ind i hinan den musikalsk og menneskeligt, er de helt enige om, at de skal blive ved med at bo hver for sig – Kirsten i sin lille lejlighed på Ålekistevej og John i sin lidt større af slagsen fem minutters gang væk. For dem vil det komplicere al ting unødigt at skulle indrette hverdagen under samme tag, fortæller de. Ingen af dem ønsker at give afkald på den

Flere dage om ugen ses de slet ikke, og det giver dem mulig hed for at dyrke hver deres interesser. Kirsten er frivillig i den lokale kirke, arrangerer spis sammen aftener og er vild med at brodere. John har frivilligt ar bejde hos Kirkens Korshær, laver fotobøger og går i politisk dis kussionsklub. Men når de efter dagens gøremål kommer hjem til sig selv, står de tit i hvert sit vindue og SMS’er til hinanden, imens de kigger på det store lin detræ, de begge kan se fra deres lejligheder. At blive forelsket som 70 årig er fuldstændig ligesom at være det som 20 årig, mener de. Ja faktisk har det denne gang væ ret endnu mere intenst, fortæller Kirsten.

Rent fysisk har kroppen dog ændret sig en del, fortæl ler Kirsten, og det har haft betydning for sexlivet, men hun og John har siden begyndelsen talt helt åbent om den del af deres forhold. For dem er det naturligt og en forudsætning for at kunne have det godt og afslappet sammen også i sengen at sige højt, hvad man tænker og føler.

”Det seksuelle er jo mange ting. Og det fungerer rigtig godt for os. Men bare det at ligge sammen og knuge hin anden er jo også pragtfuldt,” siger John.

Kirsten nikker. Om hendes hals glimter vedhænget i en lang, tynd guldkæde, hun har fået af John. J og K står der. Kirsten griner, da jeg kalder det en teenagekæde.

”Ja, det føles også sådan nogle gange som at være teen ager igen. Det her er altså noget helt særligt,” siger Kirsten.

”Ja, man må sige, at tredje gang er lykkens gang her hos os,” istemmer John. 

69 DECEMBER 2022
Vi

”Det, vi har sammen, skal nok holde os længe i live”

”Hvad kunne I to damer tænke jer at drikke?”

Jens Hauge kommer op af sofaen i en elegant be vægelse og er i rask gang på vej mod barskabet i den tilstødende stue, i det øjeblik Kirsten har udtalt sit ønske om en Pernod.

Jens kommer tilbage med et glas vand til mig og to glas Pernod med is og vand til dem, som han sætter mellem bunker af papirer, tidsskrifter og aviser på sofabordet. De lyse drinks matcher Jens og Kirsten, der begge er iført gult tøj. Samme farve har gardinerne, lysestagerne og sofapu derne i det farverige hjem, der vidner om, at selvom man har rundet 90 år, kan man stadig have trang til kulør på tilværelsen.

”Mit første ægteskab var virkelig enestående. Hvis jeg blomstrede, så blomstrede han også.”

Kirstens øjne lyser. Hun er med drinken i hånden gået i gang med en detaljeret beretning om sin afdøde mand, Eriks, 60 års fødselsdag og om den tale, hun spontant holdt for ham om, hvor specielt og fantastisk deres liv sammen var.

Jens har sat sig i sofaen overfor. Han lytter til historien og smiler stort. For ham er det helt natur ligt, at Kirsten taler om sin store kærlighed gennem 40 år. Jens har selv været gift i 46 år med Nina i et tilsvarende lykkeligt ægteskab, og de tidligere liv er alt andet end tabu mellem de to. Tværtimod er det jævnligt en del af deres samtaler, hvor taknemmelige de begge er for at have oplevet kærligheden ad flere omgange. For Jens på 90 år og Kirsten på 92 år har aldrig været i tvivl om, at de også har noget ganske specielt med hinanden. Og at de begge har mistet deres tidligere ægtefæller og ved, hvor dan tab, savn og ensomhed kan føles, binder dem kun tættere sammen.

Kirsten var alene i syv år, efter at hendes første mand gik bort. Med en stor familie, en mangfoldig omgangs kreds og masser af arbejde som oversætter af litteratur for søgte hun at glemme sit savn. Men inderst inde manglede noget: en at dele tilværelsen med, der kunne bringe hende glæde og tryghed i hverdagen.

”Jeg levede i et helt enormt vakuum. Men jeg havde også en temmelig dum og fastlåst idé om, at ingen nogen sinde ville kunne matche min mand.”

Derfor var det først, da den ene af Kirstens døtre for alvor skubbede på, at hun løftede blikket og besluttede sig for at være åben for at finde en ny kærlighed. Hun lod datte ren formulere en kontaktannonce, der blev bragt i Dagbladet Information.

”Levende, slank og humoristisk kvinde primo 70 (…) savner af og til nærhed og jævnbyrdigt intellektuelt med og modspil,” stod der blandt an det. Og den annonce læste Jens med interesse. Han var selv blevet alene to år forinden, da han ligesom Kirsten mistede sin bedre halvdel til kræft. Livet i det store hus i Køge var fra den ene dag til den anden et helt andet, fortæller han.

”Jeg følte, at mit liv var blevet halveret. Jeg tog mig selv i at gå og vende hovedet efter hende og tale uden at få svar. Det var virkelig en underlig tid.”

Jens var én blandt mange, der svarede på Kirstens an nonce. Og der var noget særligt ved hans lange brev, hvori han beskrev sit liv og sine interesser, syntes hun. I tele fonen aftalte de at mødes på Hovedbanegården i Køben havn. Kirsten fortalte, at hun ville iføre sig en gul skjorte. Da hun så John på afstand, tydeligt søgende efter gule gevandter, tænkte hun, at han så tiltalende ud. Og hun husker hans venlige smil, da hun nærmede sig og sagde: ”Det er vist mig, du kigger efter.”

70
Af Milla Mølgaard Foto: Christina Hauschildt
Ingen af os ser det som en trussel, at den anden har gode oplevelser med i bagagen. Vi under hinanden det og respekterer det
KIRSTEN MØRK JENSEN
Kirsten Mørk Jensen og Jens Hauge blev kærester, da de begge var i 70’erne. I dag har de begge rundet 90, men kærligheden er lige så umiddelbar, som dengang de mødte hinanden

”Vi tog ud at spise og havde en god og lang snak. Det var på alle måder lovende. Og det udviklede sig bare helt naturligt derfra,” fortæller hun.

Den komplicerede økonomi

Det er 18 år siden, og samtalerne er fortsat dybe og ofte drevet af parrets passionerede fælles interesse for historie og politik. Men selvom de er enige politisk og deler de fle ste livsværdier, er de vidt forskellige af natur. Hvor Kirsten roder, holder Jens udpræget orden. Hvor Kirsten kalder sig doven, når det gælder alt, der vedrører computer, er Jens den, der dagligt tjekker deres fælles mail. Hvor Kirsten sætter ord på de store følelser, holder Jens de højtsvungne kærlighedserklæringer for sig selv.

”Selvbeherskelse er den højeste form for kultur, sagde min mor altid. Og det har desværre smittet ret meget af på mig, der har meget svært ved at udtrykke følelser,” som han siger.

Et andet punkt, hvor de to er forskellige, er i deres økonomiske udgangspunkter.

Jens har efter et langt liv som lærer og skoleinspektør en solid tjenestemandspension og sin afdøde kones pension oveni at leve for. Kirsten har sin folkepension og en årlig udbetaling af bibliotekspenge for de bøger, hun har over sat. De har valgt at holde deres økonomier adskilt og be taler månedligt et fast beløb hver til at dække deres fælles udgifter i det rækkehus, de har ejet sammen i godt et årti. Men Jens’ pension kan ikke arves, så hvis han dør først, har Kirsten ikke råd til at købe hans del af huset og blive der selv. Derfor skiftede de deres boer og giftede sig, så de med hjælp fra en advokat kunne lave et fælles testamente, som ad åre vil ordne arven, efterhånden som det bliver aktuelt.

”Det har faktisk været et vanvittig kompliceret regne stykke at få til at gå op,” siger Jens.

”Ja, det er faktisk det eneste, der har været lidt sår bart mellem os,” siger Kirsten og holder en lille pause, før hun fortsætter:

”Mine børn siger tit ’Hvor er det godt, I har hinanden’. Jeg er ikke sikker på, Jens’ børn tænker det samme.” Jens kniber øjnene lidt sammen.

”Jeg ved altså ikke, om det er rigtigt. Når de ikke siger det, er det måske, fordi de, ligesom jeg, er dårlige til at udtrykke deres følelser,” siger han så.

Hovederne fungerer

At Jens og Kirsten trods deres møde sent i livet har fået indtil videre knap 20 år sam men, er ikke noget, de er overraskede over.

”Jeg har altid haft det perspektiv, at det, vi har sammen, skal nok holde os længe i live,” siger Jens.

Men ingen af dem tager livet for givet, for sikrer de. De føler en stor taknemmelighed.

”Vi har været sindssygt heldige, at de ska vanker, vi har, har sat sig på kroppen og ikke i hovedet,” siger Jens.

Han føler sig ligesom sin kone lige så leven de og fuld af livslyst på øverste etage, som den gang de mødte hinanden første gang.

”Man bliver selvfølgelig mindre kraftfuld og energisk, som årene går. Men tingene fungerer fint alligevel,” siger Kirsten.

”Ja, der er fx mange, der er meget bekymrede for vores fysiske samliv, nu vi er blevet så gamle,” fortsætter Jens.

”Men jeg kan forsikre dem om, at det behøver de altså ikke at være”. Jens griner højt, og Kirsten ler med.

71 DECEMBER 2022

MÆND & HELSE

vandladning!

Når vi bliver ældre, kan kroppen begynde at vise sider af sig selv, som vi ikke tidligere er stødt på. For mange mænd stiger antallet af toiletbesøg. Selv om det er ganske naturligt, kan det være generende. Ikke mindst om natten. Har din vandladning forandret sig? Prostabona Plus indeholder bl.a. fennikel, der bidrager til normal vandladning og udskillelse af urin.

Få styr på din ANNONCE

Prostata og vandladning

En voksende ”kiwifrugt”

Prostata - også kendt som blære halskirtlen - er en kirtel med stør relse og form som en lille kiwifrugt. Den befinder sig i den nederste del af bækkenet hos drenge og mænd.

Man mærker som regel først noget til den sent i livet. Prostata vokser nemlig gradvist med alderen, og egentlig har alle mænd en større prostata, når de fylder 65, end da de var 25. Det er således en helt almindelig tilstand, der er ufarlig*, men hvor man kan opleve foran dringer i forbindelse med vand ladningen.

Normal prostatafunktion og normal vandladning

Prostabona Plus er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal prostatafunktion og un derstøtte normal vandladning. Pro duktet er produceret som ekstrakttabletter, hvor hørfrø er kombineret med fennikelfrø. Hørfrø under støtter den normale funktion af prostata hos modne mænd, mens fennikelfrø bidrager til en normal vandladning og udskillelse af urin.

* Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer, og/eller at dine problemer forværres, anbefaler vi, at du søger læge.

Har du en normal prostatafunktion?

Det drypper ikke, når du er færdig

gange på en golfrunde, når golfbaner jo ikke er veludstyret med toiletter, fortæller en smilende Ole, der til daglig er driftsleder.

Ole bemærkede også, hvordan han oftere skulle op om natten for at tisse.

Som så mange andre mænd i Oles alder var han blevet mere opmærksom på kirtlen i bækkenom

rådet. Da han en dag læste sluttede han sig for at gøre noget for at bevare en normal prostatafunktion.

Efter nogle uger med tabletterne var Ole over bevist.

- I dag vil jeg klart an befale produktet til alle andre modne mænd, der vil støtte deres prostata funktion og en normal vandladning, smiler han.

Jeg

er jo ikke en hund!

Gunnar griner og hen tyder til de mange, som må ty til et træ i vejkanten, når tissetrangen bliver for stor.

Når man som 63-årige Gunnar er lastbilchauffør, er det en rigtig god ting at have styr på vandlad ningen. Han kendte godt til fænomenet om ældre mænds ændrede vand ladning, der er ganske

normalt, men kan være generende. Da han en dag så en annonce for Prostabona Plus, fangede det hans interesse.

Han bestilte en pakke, og det har han ikke for trudt et sekund.

- De naturlige ingredi enser virkede perfekt for mig, fortæller Gunnar. Jeg kan kun sige til andre mænd i min alder - giv det en chance!

Prostabona Plus kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Kun 129 kr. (inkl. fragt 168 kr.) 2 måneders forbrug

RING: 82 30 30 40 Hverdage kl. 8-16 Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

WEB: wellvita.dk

Ingen bindingstid. Kan betales efter at varen er modtaget

Du har et normalt tryk på urinst rålen For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt Du sover igennem om natten uden flere toilet besøg
Prostabona Plus til halv pris
4
Energivej 4, 6700 Esbjerg
3 2 1
Som lastbilschauffør er det en god ting, hvis man har styr på vandladningen. Det kan Gunnar skrive under på. At kunne gå 18 huller uden at tænke på prostata og vandladning var grunden til, at Ole begyndte med Prostabona Plus. GOLFSPILLEREN LASTBILCHAUFFØREN TJEK DIG SELV, MAND! Urinrøret Prostata Blæren Prostataen, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet. Det siger brugerne Vil du anbefale Prosta bona Plus til andre? Hvor godt virker Prostabona Plus for dig? (score 1-5)
om produktet. 1 2 3 4 3% 15% 29% 36% 17% 91 % ”JA” 9 % ”NEJ” 5 ANNONCE
Prostabona Plus har på få år opnået stor tilfredshed hos kunderne. Herunder er, hvad brugerne svarede i en ny undersøgelse

Omfavn mørket

Istedet for straks at overtrumfe mørket, som vi ofte gør pr. refleks ved at tænde lyset, er der både ro og sanselige oplevelser at hente, hvis vi giver os hen til det, mener Alaya Riefensthal, der er leder af kunst fællesskabet MYRKR, som betyder mørke på oldnordisk.

Hun har gjort mørket til en leve vej og holder blandt andet mørke og stjernevandringer rundtom på museer og teatre, ligesom hun arran gerer ’mørkninger’ for mindre grup per. Hun synes, vi har mistet meget ved at leve i lys hele tiden.

”Det med at bestemme over lyset og mørket gør, at vi mister en kontakt til os selv. Jeg oplever, at mange er bange for mørket. Det er de færreste, der vil gå en tur i skoven i mørke. Det er blevet fremmedgjort for os, for vi har ikke været nok i mørket til at lære det at kende og til at lære lydene at kende. Yngre føler sig bange for mør ket – det var min farmor ikke. I dag tænder vi jo for vores mobiltelefon eller en lygte med det samme.”

Alaya Riefensthal var næsten døv, indtil hun var fem år, hvilket gjorde

hende meget introvert og fik hende til at søge mørket.

”Jeg har et stort behov for at være i det indre rum alene. Jeg bliver me get let forstyrret af alt det, jeg føler, jeg skal holde øje med eller være en del af, men jeg synes, mørket gør det fysiske rum mindre. Det er simpelt hen et sted, jeg lader op,” siger hun og fortæller om de mange gange, hun har udfordret sig selv for at lære mør ket bedre at kende.

”Jeg har boet en hel vinter på Born holm alene i et sommerhus, og da jeg for ni år siden var højgravid med min ældste søn, tog jeg en måned i stilhed i et sommerhus ved Sæby i november. Jeg gik lange, lange ture hver eneste dag, gerne omkring mørkningen. Det var så smukt at give mørkningen tid, at gå på stranden, mens alting foran drer sig, lydene, lyset, og for mig var det, som om verdenerne smeltede sammen – man ser, mærker og sanser noget andet.”

Belysning og oplysning

I dag er det svært at forestille sig, at vi levede en stor del af døgnet i vin

terens bælgmørke her i Norden, men det er faktisk ikke engang 200 år si den, at Danmark blev oplyst. Sådan helt bogstaveligt. Ja, vi nærmest af skaffede natten, da de første byer fik gasbelysning, fortæller professor i hi storie Poul Duedahl.

Nu er natten noget, vi vælger til –primært for at sove for de flestes ved kommende. Men førhen var der ikke meget at stille op, når mørket faldt på, og et lille tællelys måske var eneste lyskilde. Derfor blev de mørke timer brugt til de ting, der nu engang var muligt med ganske lidt lys, fortæller Poul Duedahl, som har skrevet bogen ’Nattens gerninger’.

”Byerne lukkede simpelthen ned in den for byportene. Hvert hus lukkede af og fik kreaturerne ind, og man satte sig omkring bordet, hvor et helt nyt liv med forskellige ritualer begyndte. Husflid var jo på landet noget, man gjorde i mørke – man kunne snitte med meget lidt belysning eller måske sidde helt tæt ved lyset og læse i Bib len eller anden litteratur,” siger han.

I 1814 blev den første gaslampe sat op i København, og i 1853 besluttede

74
Af Dorte Mosbæk Illustration: Colourbox Vi skal spare på strømmen, og derfor bliver vintermånederne endnu mørkere, end de plejer at være. Så hvorfor ikke blive fortrolig med mørket?
NYD MØRKET

MØRKETURISME

… eller Dark Sky Tourism er et begreb, der har vundet mere og mere indpas, i takt med at store dele af verden er præget af ’lysforurening’ – altså at vores samfund udsender så meget lys fra gadelamper, drivhuse, billygter og så videre, at nattehimlen bliver svær at se.

Fx er Møn udnævnt til at være blandt verdens bedste steder at se stjerner og har derfor fået certifikaterne ’Dark Sky Park’ og ’Dark Sky Community’.

MØRKNING

Mørkningen er et ældre udtryk for overgangsperioden mellem dag og aften/ nat. Tidligere holdt man mørkning, hvor familien samledes indenfor for at tale om dagen, der var gået. Måske lavede man husflid eller læste i tællelysets skær.

Når Alaya Riefensthal holder mørkning, tænder hun et stearinlys og sætter sig fx med en bog eller dyrker roen og lader sanserne åbne sig.

Odense som den første by, at der skul le være lys i hele byen. Siden fik alle landets byer og virksomheder gasbelysning, og i stedet for at gå hjem til fyraften kunne man pludselig arbejde i treholdsskift, hvilket gav meget mere rentable samfund. Samtidig blev pe troleumslamper med langt stærkere lys introduceret på landet.

Og hvad der er næsten endnu mere betydningsfuldt ifølge Poul Duedahl:

”Sammen med belysningen fik vi oplysningen. Folk kunne pludselig læse aviser, og der kom et boom i skriftlige materialer. Vi fik biblioteksforeninger, folkeoplysning, foredragsforeninger og lignende. Det var virkelig en revolution med afskaffelsen af natten.”

Den negative fortælling Men fascinationen af mørket – og må ske angsten for nogles vedkommende – stopper ikke nødvendigvis, fordi der er lys i byerne. I dag kan vi stadig have en vis skepsis over for mørket.

Det er kulturelt nedarvet, blandt andet fordi beskrivelsen af nat og dag altid har været todelt, mener Poul Duedahl.

”Man tog udgangspunkt i Biblen, hvor der er mørke og lys. Gud skabte lyset, og det var godt, mens mørket var de negative magter. I 1600 1700 tallet troede folk på Djævlen som en fysisk realitet, og der var alle mulige magter

derude: bjergfolk, mosekoner, elver folk. Der fandtes et helt liv i alt det, der ikke kunne ses, og det skulle man tage sig i agt for,” fortæller han.

”Der er et nedarvet lag, som bygger på gamle traditioner og forestillinger om at forbinde natten med noget ne gativt. Men man kan jo også vende det om og sige, det er fantastisk, at vi kan slappe af og gå ud og nyde natten. Det kan vi faktisk i dag, for vi forstår uden forklaringer, hvorfor der kan være lys ude i natten.”

Poul Duedahl peger på den fasci nation af mørket, som i de seneste år også har fået et kommercielt islæt.

”Den store lysforurening i byerne har sat gang i en trend med at dyrke mørket – at se det som noget positivt, tage på nattevandring, få gang i de an dre sanser, som normalt bliver glemt. Der findes natte og mørketurisme, hvor man kan tage ud på landet, hvor man rent faktisk kan se natten og stjernerne, og vi kan finde tilbage til den oprindelige natur.”

Selvom Alaya Riefensthal er så fortrolig med mørket, at hun guider stjerne og mørkevandringer rundt i en skov, kan hun indimellem føle sig bange for mørket.

”Jeg er også vildt bange for at gå ud et mørkt sted og bare sidde og kigge, for jeg er bange for, hvad der dukker op. Jeg kan godt sidde hjemme i min

egen stue eller have og være enormt tryg ved mørket, mens jeg på steder, jeg ikke kender, kan blive nervøs. På et tidspunkt valgte jeg at sætte mig i en skov, fra solen gik ned, til den stod op, og jeg var simpelthen så bange i dage ne op til. Men det var jo bare så smukt: Jeg så skiftene og hørte dyrene, og der kom en hjort helt op til mig og gav et brøl og løb væk igen, så nogle gan ge er det mere tanken, der kan være skræmmende.”

Kan man endda blive fortrolig med mørket?

”Det er klart, at hvis man kommer fra ikke at have været i mørke før og så bare bliver sat af i Rold Skov, er man jo fortabt. Men jeg oplever folk, der si ger: ”Hvorfor er jeg egentlig ikke mere i mørket – det er jo så enkelt?” Vi op søger roen i mindfulness og yoga, men hvad med bare at sætte sig i sin egen have og se det blive mørkt?” opfordrer Alaya Riefensthal.

”Mørkning er en fin tradition, som alle aldre kan være med på. At sætte sig ned, tænde et stearinlys, høre en lydbog og bare se skiftet fra lys til mør ke gør meget for krop og sanser. Det var så naturligt i gamle dage, at efter at man havde knoklet i marken, satte man sig ind for at lade det blive mørkt. Kroppen følger årets gang, lysets og mørkets gang. Det er så enkelt, men det er så stærkt.”

75 DECEMBER 2022

En mand og hans passion

Hans Skaarup er 81 år og har boet halvdelen af sit liv i sin lejlighed i Stampesgade på Vesterbro i København. Efter at have drukket sin morgente og læst Politiken går han gennem sit elskede København med sit kamera over skulderen. Han spadserer langs hav nen og rundt om Slotsholmen, kører med metroen til Østerport, slår en runde på Kastellet og går hjem gen nem Indre By. Alt, hvad der tænder hans blik, fotograferer han. Gader i modlys, moderne arkitektur, gam mel arkitektur, døde skulpturer og levende mennesker. For tiden er han meget optaget af street photograp hy, hvor han fotograferer mennesker med en telelinse, uden at de lægger mærke til det.

”Det er en måde at skildre tiden og livet på, denne intimitet, der kan være mellem mennesker på gaden. Dét synes jeg, er meget spændende at arbejde med. Jeg holder meget af mine daglige ture. Jeg begyndte at fotografere som 12 årig, og på mine gamle dage har jeg med stor glæde kastet mig over min gamle passion

for fotografiet, altså det at komponere og sætte lys og skygge, som er en slags kunstnerisk udtryk. Jeg holder især meget af at lave gode portrætter og landskabsbilleder. Jeg føler i den grad, jeg har noget at stå op til om morgenen,” siger Hans Skaarup.

Derhjemme følger han nysgerrigt med i, hvad der sker kulturelt i verden. Hovedvejen i hans liv har været kultu ren og musikken som mangeårig pro gramsekretær på Danmarks Radios P2, hvor han har været en kendt stem me og formidler af klassisk musik og fast speaker af nytårskoncerterne fra Wien gennem 25 år.

Efter at han stoppede på radioen for ti år siden, har han mærket, hvor dan hans arbejdsliv har været båret af journalistisk tæft og nysgerrighed. I dag siger han, at hans arbejde var for bundet med stor kærlighed til det stof og de historier, han fortalte – uanset om det var torsdagskoncerter, operaaftener eller interviews med sanger inder som Elisabeth Schwarzkopf og Birgit Nilsson. Derudover har han gennem årene tilrettelagt stribevis af radioudsendeler, ikke mindst om

Passion og nysgerrighed er ifølge en ekspert afgørende for vores livskvalitet. Begge dele har Hans Skaarup, der har genoptaget en gammel interesse 

76
LIVSKVALITET
77 DECEMBER 2022

den tyske kultur og historie, som har optaget ham det meste af hans liv – arbejdsmæssigt og privat.

Nysgerrighed og passion

Ifølge Bjarke Oxlund, vicedirektør i Center for Sund Aldring ved Køben havns Universitet, er nysgerrighed vig tigt for ældres livskvalitet. Nysgerrigheden giver en forventningshorisont og et positivt syn på tilværelsen. I disse

år er der flere ældre, der finder frem til gamle interesser, som de har dyrket tidligere i livet, forklarer Bjarke Oxlund: ”Nysgerrighed og det at gå op i no get sætter én i bevægelse. Ellers kan man let blive overladt til andres valg. Har man en passion, bliver man ty pisk også mere interessant for andre, uanset om det gælder frivilligt ar bejde eller det at fotografere. Socialt har man mere at byde på, hvis man

har noget at gå op i. Det kan man jo så fortælle om til andre, og det smit ter af på ens omgivelser,” siger Bjarke Oxlund og fortsætter:

”Nutidens seniorer er karakterise rede ved, at de har samme forvent ninger til kvalitet og levestandard som andre generationer. Med den stærkt øgede middellevetid kan de forvente at leve længere end tidligere. Nu begynder ældre at have en hori

78
 LIVSKVALITET

sont, der strækker sig 20 år ud i frem tiden. Så bliver man skærpet på nogle af sine interesser, om det så er at spil le bordtennis, gå på kunstmuseum eller fotografere. Det handler om at finde glæde i noget, måske gennem sin nysgerrighed.”

Hans Skaarup har altid stræbt efter at gå derud, hvor isen er tynd. Da han arbejdede på radioen, var det en måde at komme ud over stepperne

på og forløse de historier, han drømte om at fortælle.

”Jeg sagde fx til mig selv: Tør du in terviewe Renée Fleming fra Metropo litan operaen i New York. Ja, det gjor de jeg. Jeg kan sige det som i Goethes Faust: Der går to sjæle i mit hjerte. Det mærkelige er, at jeg i virkelighe den er lidt sky og tilbageholdende på den ene side. Men samtidig har jeg en fandenivoldskhed, som jeg har måttet hente frem mange gange i mit liv. Den ene side har sagt til mig ’Kan du nu det?’, mens den anden har sagt ’Kan du så komme i gang’. Og den dualitet i mig selv har fungeret, ikke kun i mit arbejdsliv, men også på mine ældre dage,” fortæller Hans Skaarup.

Vejen ind i passionen

I barndomshjemmet på Nordfalster i 1940’erne og 50’erne flygtede Hans ind i sin egen verden og lyttede til Be ethoven og oversatte Goethes digte til dansk. Da han fyldte 14, tog hans forældre ham ud af skolen og satte ham i lære hos et bilfirma.

”Det var en total misforståelse. Jeg var interesseret i kunst og kultur,” si ger han.

Efter nogle år blandt mekanikere fik han en stilling hos Høiers Musikhandel i Nykøbing Falster. Det var som at komme fra én verden til en anden.

”Dér beskæftigede jeg mig med det, der kom til at præge re sten af mit liv.”

Modstanden i barndommen gav ham en energi og mo tivation til at bruge livet og få det bedste ud af det. Stemmen i baghovedet, der hele tiden sagde ’Kan du så komme i gang’, blev en motor for ham og har været det lige siden. Og det med at presse sig selv til at gøre noget lever fortsat i ham – som en del af hans DNA.

døren – som da en af hans yngre ven ner ringede en søndag morgen for nylig og spurgte, om de skulle køre til Aarhus og gå rundt og fotografe re. Hans var klar, ligesom han inden for det seneste år har rejst til Paris og Berlin for at fotografere med kort varsel.

Stadig med på spøgen ”Jeg er meget let at lokke. Jeg er i den lykkelige situation, at jeg har en del yngre venner, og de vil heldigvis gerne være sammen med mig. Jeg kan mær ke, at det overskud, som yngre venner besidder, klinger sammen med min egen nysgerrighed. Jeg har heldigvis endnu kræfterne til at være med på spøgen, når de hiver fat i mig. Det gør også, at mine senere år i livet er så underholdende og rige. Gamle men nesker kan godt komme til at sige: ’Hvorfor er der ingen, som ringer til mig?’ Sådan oplever jeg det ikke. Jeg ringer selv op til mennesker og invite rer dem hjem til mig.”

Hvor bevidst er du om det at komme ud og holde dig i gang?

”Meget. Det er en stor del af min drivkraft at komme ud. Skæbnen har benådet mig med et godt helbred. Jeg er heldigvis i stand til at kunne gå mange kilometer uden at blive træt. Og jeg bruger mit kamera som lok kemad til at komme ud og røre mig. Det kan være, jeg vågner en morgen, og der er et særligt lys. Så siger jeg til mig selv: ’Kan du så komme afsted!’ Og så går jeg ud med mit kamera. Hvis jeg bare sætter mig i sofaen, går det hurtigt ned ad bakke i min alder.”

Hvad betyder det at fotografere for dig, i takt med at du er blevet ældre?

Hans Skaarup siger ja til livet og kan med kort varsel være ude ad

”Jeg har fundet ud af, at det at være inspireret nok er den lykkeligste til stand næst efter at være forelsket. 

79 DECEMBER 2022
Jeg bruger mit kamera som lokkemad til at komme ud og røre mig

Det har jeg oplevet mange gange, når jeg fotograferer, men også da jeg lavede udsendelser til radioen. Det handler om denne følelse af, at nu kører det. En meget vidunderlig til stand. Det oplever jeg, hvis jeg går på gaden med mit kamera og ser et særligt lys, en særlig vinkel, og så er jeg faktisk meget tilpas som menne ske. Så befinder jeg mig i en kreativ tilstand,” siger Hans Skaarup.

Legende tilgang

Bjarke Oxlund peger på, at vi i Dan mark er gået fra et stort fokus på sundhed til en stigende opmærksom hed på det at være social og finde livs kvalitet i den sidste del af livet.

”Når man forlader arbejdsmarke det, siger man farvel til et stort net værk, og så skal man finde et nyt. Det sociale er lige så vigtigt som det fysi ske for at være mentalt velkørende. Her kan det være en god idé at lægge en plan for, hvad man gør med sit so ciale liv. Man skal huske at komme ud og finde noget at putte ind i sin hver dagsrytme, eksempelvis en interesse,” siger Bjarke Oxlund, der mener, at det at have en interesse kan forløse en ny energi:

”Det at fotografere eller gøre no get andet har elementer af at yde og nyde. Som senior kan man have en mere legende tilgang til tingene; det betyder ikke, at det er useriøst – det giver bare stor glæde. Det er fanta stisk for ældre, hvis de har noget, der hiver i dem, en særlig passion, noget, man bare har lyst til at gøre, uanset om man får penge for det eller ej.”

Ligesom de fleste mennesker har Hans også dage, hvor energien ikke er der. Så tager han en stille dag, gi ver kroppen hvile og lytter til musik, læser og holder sig orienteret om ver

dens gang. Men han tillader ikke, at der er for mange af den slags dage. De daglige rutiner er afgørende. At stå op og komme ud, lave et ordentligt mål tid mad og holde hjemmet rent. Han frygter den dag, hvor han bare tager en ostemad og springer det gode, solide måltid over.

”Det vil jeg nødig have, kommer til at ske for mig,” siger han.

Ingen begrænsninger Når han tænker på sin barndom, der ikke var så morsom og med manglen de uddannelse, synes han, at hans liv har været et eventyr. Selv siger han, at han har haft de bedste lærere, man kan opdrive gennem venskaberne med bl.a. Karin Nellemose, Erling Schroe der, Bodil Udsen, Thorkild Bjørnvig og Frits Helmuth. Og tanken om et rigt arbejdsliv og en stadig indre rigdom gi ver ham ro, når han tænker på, at han befinder sig i livets efterår.

”Jeg tror på reinkarnation. Jeg ved ikke, om det findes, men jeg tror på det. For mig er reinkarnation logisk. Vi fødes og dødes og fødes på ny, som Knut Hamsun skriver. For mig er det sandhed og vidner om et evigt liv. Jeg synes godt, man kan begynde at lære et nyt sprog som 80 årig, fordi det kan man så bruge i senere liv. Det er en fi losofisk holdning, jeg ikke kan bevise, men jeg bruger den som et grundlag for det at være menneske. Jeg ser in gen begrænsninger. Jeg tænker ikke, at det og det kan du ikke, fordi du er fyldt 80 år.”

Er du bange for fremtiden?

”Jeg prøver på ikke at tænke så meget over den. Jeg ved selvfølgelig, at alderen indhenter én. Jeg kan da godt mærke, at man med årene bliver mere sprød, både fysisk og psykisk, om man vil det eller ej. Jeg håber bare, jeg kan beholde min forstand, mens jeg lever.”

80
 LIVSKVALITET
OVER 2.000 STORE OG SMÅ HJÆLPEMIDLER Gør din hverdag lettere! Besøg www.seniorshop.dk Danmarks største udstilling af hvileog lænestole MED ANERKENDTE MÆRKER SOM HIMOLLA, FARSTRUP OG SORØ Hvilestolene fås med el-styring og ”stå-op-hjælp” og findes i mange varianter, størrelser og farver. Se vores udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev*. * Åben hverdage 9:00 – 15:00. Kun stoleudstilling og plejesenge Komfortabel badestol Med både ryg- og armlæn 40modellerforskellige i udstillingen Ergonomisk brødkniv Med antislip Fleksibel bordlup Med 4x forstørrelse SPAR 300 KR. Kundeservice: 39 43 05 50 butik@seniorshop.dk Søborg Hovedgade 44 2860 Søborg Vi glæder os til at hjælpe dig i butikken Åbningstider: Man: kl. 10-18 · Tir-fre: kl. 10-16 Lørdag d. 3., 10. & 17. december: kl. 10-14 Se hele vores sortiment på www.seniorshop.dk PRIS 349,95 NU KUN 495,FØRPRIS 795,Alle tilbud gælder t.o.m. 31/1-23 PRIS 299,95 Foldbar pedaltræner NU KUN 199,99 FØRPRIS 249,95 SPAR 50 KR. PRIS 199,95 PRIS 569,95 Terapisko med uldfoer PRIS FRA 149,95 STORT udvalg af stokke PRIS 129,95 Knævarmer i uld Julegaveidéer ANNONCE

Havet er

Af Jakob Vedelsby Illustration: Mikkel Henssel
giftigt
HAVMILJØ 82
Menneskers miljøsynder i fortid og nutid kan forklare den udbredte forurening af verdenshavene. Det gælder også danske farvande, hvor især Østersøen og Skagerrak er hårdt ramt

e seneste århundreder har mennesker brugt havet, der udgør mere end 70 % af Jordens overflade, som losseplads for affald af enhver art – måske ud fra en formodning om, at det bogstavelig talt udgjorde en dråbe i havet. Samtidig er for urening fra industriproduktion, landbrug og hus holdninger endt i havet via spildevand og regn med det sørgelige resultat, at det krystalklare havvand, vi må for mode engang fandtes overalt, i dag er knap så rent. Nogle steder er det decideret giftigt.

I Danmark slår myndighederne på den ene side på tromme for, at vi skal indtage flere dyr fra havet, mens de på den anden advarer gravide og mindre børn mod at spise fisk som tun, helle flynder, aborre og sandart, fordi de kan indeholde betydelige mængder gift. Senest er de mulige negative sund hedskonsekvenser af mikroplast i hav miljøet kommet højt på dagsordenen. Men er havet efterhånden så giftigt, at vi alle bør holde os fra de dyr, der lever i det, eller er der mest af alt tale om varm medieluft frem for regulære fakta i de historier, der kommer frem?

”Her må jeg trække formuleringen ’både og’ op af posen,” siger Jakob Strand, miljøbiolog på Aarhus Uni versitet med speciale i havforurening.

Han understreger, at han på ingen måde vil fraråde danskerne at spise

fisk, så længe man følger de officielle kostråd, hvilket er vigtigt, fordi selv et lille indtag af stoffer som kviksølv og dioxin i fisk kan skade udviklingen af fostres og børns hjerne og central nervesystem. Dioxin er endvidere hormonforstyrrende og kræftfrem kaldende. Så der er i høj grad proble mer med havmiljøet, fastslår Jakob Strand, der netop er vendt hjem fra et togt med det Velux finansierede forskningscenter MarinePlastic, hvis formål det er at kortlægge mængder ne af plastik i de danske farvande. Det aspekt af havforureningen vender vi tilbage til.

150.000 kemiske stoffer

Lad os først vende os mod de kemiske stoffer. Alene i EU er der over 150.000 forskellige i omløb, som kan havne i havet, og mange af dem er skadeli ge for mennesker og dyr. Nogle af de største udfordringer for havmiljøet knytter sig til tungmetaller som kvik sølv, bly og kadmium, som er ska delige, fordi de ophobes i kroppen. Derudover findes der en række sær ligt problematiske stofgrupper. PCB, som er en af disse, findes i mere end 200 varianter. I perioden 1950 1980 indgik PCB i bl.a. elektronik, maling og fugemasse. Stofferne findes stadig i ældre bygninger og elektronikpro dukter og udledes derfor fortsat til miljøet. Organiske fluorstoffer er en anden stofgruppe, der bruges til at gøre materialer fedt og vandafvisende i fx fødevareemballage som

pizzabakker. Flere af stofferne er mis tænkt for at være hormonforstyrren de, kræftfremkaldende og skadelige for immunforsvaret. Der er også store problemer med stoffet TBT, der siden 1960’erne har været brugt til bund maling af skibe for at forhindre mus linger og alger i at gro fast. TBT er hor monforstyrrende og kan påvirke især bunddyr som havsnegle, men kan også ophobes i fødekæderne. Endelig er de såkaldte bromerede flamme hæmmere en trussel for havmiljøet. De tilsættes plast, skum og tekstiler for at forhindre brand i fx computere og fjernsyn. Flammehæmmerne mis tænkes for være hormonforstyrrende og for at kunne give fosterskader.

Sidste led i fødekæden

Det er således ikke småting, man finder i havene, herunder i de dan ske farvande, påpeger Jakob Strand. Hovedproblemet for mennesker er, at koncentrationen af de enkelte stoffer og ikke mindst den såkaldte cock taileffekt – det vil sige den samlede virkning af de mange skadelige stoffer – øges gennem havets fødekæder. Og da vi mennesker er sidste led, ender vi med at ophobe en del af stofferne. Det gør sig særligt gældende, hvis vi indtager de førnævnte rovfisk.

”Det er imidlertid ikke et generelt problem i Danmark, fordi vi typisk spiser mange rødspætter, sild, laks, sejer, skrubber, torsk, isinger, kuller og skaldyr, som ligger lavt i fødekæ den, ofte er fanget på åbent hav og 

83 DECEMBER 2022
D

overholder de grænseværdier, som myndighederne har fastsat,” siger han og peger på, at der dog er stor forskel på koncentrationen af forureningsstoffer i de danske farvande og der med også på fiskenes indhold af dem. Der er fx målt et bekymrende højt indhold af dioxin og PCB i store laks fra Østersøen.

”Forureningsniveauet er også højt i visse fjorde, hvor vi ser eksempler på hormonforstyrrelser, svækkelse af immunforsvar og dårlig reproduktionsevne hos bunddyr og fisk,” si ger han og understreger, at det hø rer med til historien, at det går den rigtige vej.

”Det generelle niveau af skadelige stoffer er i dag 10 30 gange la vere end i 1970’erne, hvor det var på sit højeste. Dengang kunne man drage en direkte sammenhæng mellem ét stof og konkrete ska der. Det gjaldt fx DDT indholdet i Østersøen, som betød, at skallen på rovfugles æg blev så tynd, at mange æg blev ødelagt, og bestande ne gik drastisk ned.”

Jakob Strands seneste togt dreje de sig som nævnt om plastikaffald, både i havoverfladen, ned gennem vandsøjlen og på bunden, og der er gode grunde til at interessere sig for det aspekt af havforureningen. Pro blemet er vokset år for år, siden man i 1950’erne begyndte at masseprodu cere plastik som led i den nye brug og smid væk kultur, og på Jakob Strands

togt i de danske farvande blev det tydeligt, at især Skagerrak er hårdt ramt. Havstrømmene betyder, at der her ophobes plastaffald fra hele Nordsøen og fra lande som Holland og England i form af alt fra plastikfla sker, engangsemballage og vatpinde til rester af fiskenet og plastikhyl stre fra patroner brugt til havjagt på ænder og gæs.

På globalt plan anslås det, at 80 % af plastaffaldet i verdenshavene kom mer fra aktiviteter på land såsom los

”Meget af det kunne undgås, hvis man dels lovgivningsmæssigt stram mede op på reglerne for affaldssor tering og omgang med materialer, dels i højere grad tilpassede produk ters design, så de ikke efterlader sig plastikrester efter brug,” siger Jakob Strand, der mener, at ansvarlige pro ducenter må finde miljøvenlige al ternativer til plastik. De, der ikke gør det frivilligt, bør tvinges til det via lovgivning, som det fx er sket med EU’s engangsplastikdirektiv.

sepladser, industri, udledninger fra stormfloder, ubehandlet spildevand og mennesker, der efterlader affald på strande og kyster. 20 % kommer fra aktiviteter på havet som fx contai nertransport, færger og krydstogts skibe, olie og gasplatforme, illegal dumpning og efterladt fiskeriudstyr som net og liner. I Nordsøen og Ska gerrak udgør affald fra de havbasere de kilder som fiskeri dog en væsent lig større andel.

”Man finder mange forskellige typer af plastikaffald på kysterne. Cigaretskod er fx et omfattende forureningsproblem på velbesøg te strande. Det burde man sætte en stopper for. Filtrene består af et svært nedbrydeligt syntetisk materiale, der minder om plastik. Det er på høje tid, at tobakspro ducenterne kommer på banen med et ikkeforurenende filter. Man bør også gøre noget ved den pla stikforurening, der stammer fra bl.a. haglpatroner og visse former for fiskeredskaber. Der er i det hele taget behov for nytænkning på mange produktområder,” siger Jakob Strand.

Ingen rygende pistol

Al den plastik, som ender i havet, vil ad åre med hjælp fra vejr, vind og sollys blive nedbrudt til mikroplast. Der for skes intenst for at afdække mængder ne af mikroplast i havene og de mulige konsekvenser for dyr og mennesker.

HAVMILJØ
Plastikproblemerne breder sig desuden med havstrømmene til alle egne af kloden
 84
JAKOB STRAND, MILJØBIOLOG

”Der er mange teser på området, men hidtil har ingen forskere fun det den rygende pistol og fastslået, at mikroplast er sundhedsfarligt for mennesker. En af udfordringerne er, at der findes mange forskellige plastiktyper, og at de har varierende egenskaber og nedbrydes forskelligt, en anden udfordring er at skelne de forskellige typer af mikroplast fra hin anden, og en tredje er de tekniske for hindringer, der knytter sig til at måle koncentrationen af den plastik, som er blevet yderligere findelt til partikler af nanostørrelse,” siger Jakob Strand.

Hovedbekymringen går på, at ni veauerne af mikroplast bliver så høje, at de begynder at udkonkurrere den normale fødeoptagelse hos smådy rene nederst i fødekæden. Der er dog ikke noget, der tyder på, at det er ved at ske i danske farvande. De koncentrationer af mikroplast, som man rent teknisk er i stand til at måle i dag, er – på afstand af såkaldte punktkilder, som er særlig forurene de områder – generelt set lave. Men status er, at man ikke med sikkerhed ved, hvor meget mikroplast der reelt er, og om, og i givet fald hvordan, det påvirker organismen.

”Vi ved heller ikke, om det er pla stikken i sig selv eller måske i høje re grad mikroplasts tendens til at være magnet for miljøgifte fra om givelserne, som vil vise sig at være hovedproblemet. Der er mange usik kerhedsfaktorer, og vi må afvente

OFFICIELLE KOSTRÅD VEDRØRENDE FISK

• De officielle danske kostråd om indtagelse af fisk anbefaler, at man spiser fisk mindst to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. Der er dog følgende undtagelser:

• Kvinder, der planlægger graviditet, er gravide eller ammer, og børn i alderen 3-14 år bør ikke spise udskæringer af de store rovfisk, da de kan have et højt indhold af kviksølv. Rovfisk er fx rokke, helleflynder, oliefisk, escolar, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun. Ved selv et relativt lille indtag af store rovfisk kan man få kviksølv i skadelige mængder, hvilket kan skade udviklingen af fostres og børns hjerner.

• Gravide, ammende og børn mellem 3 og 14 år anbefales højst at spise én almindelig dåse tun om ugen og ikke spise hvid tun eller albacoretun på dåse. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn under 3 år slet ikke spiser de store rovfisk og heller ikke tun på dåse. Det skyldes dels, at barnets hjerne udvikles meget i disse år og derfor er meget følsom, og dels at selv et lille indtag af dåsetun vil kunne give et stort indtag i forhold til børnenes lave kropsvægt.

 85 DECEMBER 2022

resultaterne af yderligere forskning de kom mende år,” siger Jakob Strand og understreger, at de negative effekter af større plastikstykker er tydeligere.

”I danske farvande går det bl.a. ud over hav fugle som mallemuk og sule, som ofte kommer til at spise plastikstykker eller risikerer at blive viklet ind i rester af fiskegarn, når de indsamler plastik til brug som redemateriale.”

Der er håb Jakob Strand glæder sig over den store op mærksomhed, der globalt set er kommet på plastikforurening – ikke mindst efter at FN har formuleret bæredygtighedsmålene, hvor også plastikområdet er tilgodeset med konkrete mål for samtlige havområder i verden, herunder også for Østersøen og Nordsøen. Den voksen de opmærksomhed har dog endnu ikke affødt en bedring i forureningssituationen.

”Det står slemt til i visse kystnære havom råder i bl.a. Asien, Afrika og Middelhavet, og på de hjemlige himmelstrøg som nævnt også i Skagerrak. Plastikproblemerne breder sig desuden med havstrømmene til alle egne af kloden, herunder til Arktis. Hvis jeg ifører mig de pessimistiske, men desværre nok realisti ske briller, så tyder meget på, at problemerne vil øges i takt med den forventede vækst i pla stikforbruget de kommende årtier, men også fordi man ikke i tilstrækkelig grad sørger for at indsamle og genanvende plastik. Men det er bestemt et fremskridt med den øgede bevå genhed, som betyder, at vi allesammen bliver bevidste om, at vi har et medansvar. Vi er med til at skabe problemet og kan derfor også selv være med til at løse det, så jo, der er håb.”

KONKURRENCE:

En bøn til verden

I bogen ’Tiden og vandet’ bruger for fatteren Andri Snær Magnason humor og håb til at beskrive de klimaforan dringer, vores klode gennemgår. Han tager mytologi og videnskab i brug for at udforske og beskrive den miljø krise, vi er i. Der er ingen tvivl om, at hans miljøkritiske stemme ligger i et alvorligt toneleje, men den er fremført i et letforståeligt sprog som en bøn til verden om at passe på vores klima.

Har du lyst til at læse mere om, hvad islandske Andri Snær Magnason mener om den globale krise, kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af de tre bøger, som Forlaget Klim donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence, og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 3. januar 2023. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Miljøkrise”.

Vinderne får direkte besked.

HAVMILJØ
 86

VIDUNDERLIGT

MED GODE ØJNE

Madeleine holder meget af at male landskaber med mange små detaljer. Hun tager 2 Blue Berry tabletter hver dag. Madeleine er pensionist, og fritiden bruges i naturen, hvor hun maler landskaber og planter. I takt med, at jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere opmærksom på mit syn, og at det kan forandre sig, for jeg holder virkelig meget af at male. At male landskaber er krævende for både øjnene og synet, og jeg vil gerne beholde et normalt syn, langt op i alderen.

–Jeg læste tilfældigt om øjentabletten Blue Berry og købte en æske. Det er virkelig vigtigt for mig at bevare et godt syn og gode øjne – specielt når man bliver ældre, ligesom det er vigtigt, at holde sig i gang hver dag. Jeg er så glad for, at jeg har fundet Blue Berry. Mit humør er virkelig i top, og jeg synes ikke, at det er svært at blive ældre. Jeg anbefaler Blue Berry varmt til alle mine veninder der har det ligesom mig.

ET GODT SYN ER LIVSKVALITET

Dine øjne har travlt hver dag. Du læser, kører bil, arbejder foran computeren eller ser fjernsyn, Derfor er det ikke så underligt, at synet har stor betydning for din livskvalitet. Synet ældes naturligt i takt med, at du bliver ældre. Blue Berry tabletten indeholder blåbær

RÅD & VEJLEDNING

og øjentrøst, som hjælper med at bevare øjets sundhed og vitamin A og zink der bidrager til at vedligeholde et normalt syn.

Et ganske særligt blåbær ... Vaccinium myrtillus er en særlig blåbærart hjemme-

hørende i Nordeuropa og en af de mest almindelige vilde planter i Sverige. Det fine blåbær-ekstrakt i denne tablet er fremstillet af vilde Vaccinium myrtillus, der er mindre end de kultiverede blåbærarter og værdsat for deres intense farve. Blue Berry™ tabletten indeholder disse storslåede, små, mørkeblå vilde blåbær.

Modelfoto
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på : TLF.: 46 33 76 00
online på : www.newnordic.dk www.newnordic.dk Online Store Din lokale helsekost BLÅBÆR BEVARER ØJETS SUNDHED ANNONCE
FORHANDLES HER Blue Berry™ kan købes i Matas, Helsam og Din Lokale Helsekost samt på apoteket. Fås også

I denne serie besøger journalist Vera Bundgaard og fotograf Anders Trærup kirkegårde rundtomkring i landet for at fortælle historier om en egn og dens befolkning. Dette er sidste besøg, og turen går til Vestre Kirkegård i København.

Danmarks største kirkegård

Mellem Vestre Kirkegårds træer er der udsigt til høje tårne, der stikker op i den nybyggede by del Carlsberg Byen. Det er underligt at tænke på, at området her var marker og lå langt fra hovedstaden, da kirkegården blev indviet i 1870.

”Vestre Kirkegård skulle afløse Assistens Kirkegård, da der var pladsmangel på Københavns dengang stør ste begravelsesplads. Dengang lå kirkegården uden for kommunegrænsen, og i begyndelsen var det udelukkende fattige, der blev begravet herude,” fortæller Stine Helweg, der er kirkegårdsvejleder i Københavns Kommune.

I dag er kirkegården for længst blevet indlemmet og omringet af den evigt voksende hovedstad, og den rigere del af befolkningen har efterhånden fundet frem til ste det. Men i begyndelsen kunne man ifølge Stine Helweg ikke få mennesker, der havde råd til at bestemme selv, til at drage helt til Valby Bakke med deres døde.

Det ændrede sig, i takt med at kirkegården blev udvidet og anlagt med en grundplan, samtidig med at København voksede, og kirkegården blev en del af hovedstaden.

88
KIRKEGÅRDE
Af Vera Bundgaard Foto: Anders Trærup På Vestre Kirkegård ligger tidligere socialdemokratiske statsministre begravet ved ’Det Røde Hav’

”Vestre Kirkegård blev efterhånden et sted, hvor man godt ville begraves, og med de rige fulgte store og flotte gravsten. Der er også 13 14 mausoleer på kirkegården. Det er mange i Danmark og ret usædvanligt,” siger Stine Helweg.

Hun viser os hen til det seneste af slagsen: en massiv betonbygning med indskriften ”Memento Mori – Car pe Diem” (Husk, at du skal dø – Grib dagen). Mausole et blev indviet i 2014, og her hviler en kvinde og hendes familiemedlemmer, der blev flyttet hertil, da hun døde, og mausoleet var bygget.

Den grønne park Selvom kirkegården nu ligger midt i den travle storby, kan man kun høre svag trafikstøj og S tog i det fjerne. Egern løber rundt og samler forråd, og her er grønt og fredeligt på Vestre Kirkegård, der er Danmarks største kirkegård.

Samtidig er den også et af Københavns største grønne områder, og den bliver da også flittigt benyt tet af cyklister, motionister og familier på udflugt i det grønne.

”Kirkegårdene i København er også parker, og de bliver brugt sådan. Men kirkegården er først og fremmest en gravplads, og besøgende skal vise hensyn til de særlige omgivelser. Så det er nej til Distortion og boombokse”, siger Stine Helweg med henvisning til musikfe stivalen Distortion og de larmende højttalere.

Hvis man ser billeder af Vestre Kirkegård fra oven, kan man ifølge Stine Helweg se mange træer og åbne pladser, fordi der er så mange nedlagte grave, og færre i dag bliver kistebegravet.

”Kirkegården er på 54 hektar, men det er der ved gud ikke længere brug for. 90 % bliver i dag kreme ret i hovedstaden, og over halvdelen bliver sat ned i askefællesgraven, så derfor er der færre gravsten,” siger Stine Helweg.

Hun fortæller også, at cirka 10 % af de kremerede i dag 

89 DECEMBER 2022

får deres aske spredt ud over havet, og det er en stigen de tendens. Som kirkegårdsvejleder kunne hun dog godt ønske sig nogle flere gravsten:

”Efter min mening skulle alle have en gravsten, fordi de fortæller så mange historier. Det er det, kirkegården kan. Det er det sanselige ved at gå på en kirkegård,” mener Stine Helweg.

’Det

Røde Hav’

Heldigvis er der stadig mange historiske gravsten tilbage. Hun viser os et flot eksemplar fra 1917. Øverst er DSB’s logo – et hjul med vinger – til minde om ”lokomotivfører ved Statsbanerne, J.J.F. Rasmussen”, der sikkert har været stolt af sit arbejde. Det er i hvert fald det, gravstenen udstråler.

Og så er der Louis Pio, Socialdemokratiets første for mand, der døde i eksil i USA, men hvis urne og aske blev

fragtet hjem til København i 1921 i anledning af partiets 50 årsjubilæum og sat ned på Vestre Kirkegård.

Det leder os videre til kirkegårdens nok mest berøm te område, afdeling A, der er anlagt omkring søen foran Nordre Kapel. Siden 1932 har afdelingen været forbe holdt såkaldt fortjenstfulde personer, og her kan man kun blive begravet, hvis man har ydet en særlig indsats i det danske samfund.

Vi standser ved en gruppe store gravsten til minde om kendte statsministre som Thorvald Stauning, Jens Otto Krag og Anker Jørgensen med sin hustru, Ingrid.

”Her ligger de tidligere socialdemokratiske statsmini stre i det 20. århundrede begravet, og derfor føler social demokraterne, at området er deres, men det er det altså ikke. Det er for alle, der har ydet en særlig indsats, også inden for kunsten og videnskaben,” påpeger Stine Helweg.

90
 KIRKEGÅRDE

Der er dog en overvægt af venstrefløjspolitikere, og det er baggrunden for, at søen i folkemunde kaldes ’Det Røde Hav’.

Tyskere og Ditlevsen

Næste stop er de tyske krigsgrave, et næsten to hektar stort område med række på række af ens kors. På begge sider bærer de navnene på næsten 10.000 tyskere, der kom til Danmark i slutfasen af 2. Verdenskrig. Helt præcis 4.636 soldater og 4.019 civile ligger begravet her i en massegrav, den største af slagsen i Danmark.

KIRKEGÅRDSHISTORIER

Vestre Kirkegård er Danmarks største kirkegård. Den blev indviet i 1870, da der var pladsmangel på byens daværende hovedbegravelsesplads, Assistens Kirkegård. Siden da er flere hundrede tusind mennesker blevet begravet på de knap 54 hektar. Det største gravsted er askefællesgraven, mens der er særlige afdelinger for bl.a. færinger og grønlændere, muslimer og katolikker. På kir kegården ligger også tidligere socialdemokratiske statsministre som Thorvald Stauning, Jens Otto Krag og Anker Jørgensen begravet ved en sø, der i folkemunde kaldes ’Det Røde Hav’. Vestre Kirkegård fejrede 150-årsjubilæum i oktober i år med to års forsinkelse på grund af coronapandemien.

Stine Helweg er kirkegårdsvejleder i Københavns Kommune og giver bl.a. gratis rundvisninger. Grup per på mindst ti personer kan også bestille gratis rundvisninger på kk.dk/kirkegaardsvandring

”Omkring en halv million flygtninge kom hertil på flugt fra Den Røde Hær. Besættelsesmagten startede med at begrave de døde her, og man fortsatte efter befrielsen. Stenene blev først sat her i 1960’erne. Oprindeligt var det trækors med nazisymbolet på. De blev fjernet efter krigen, for det var jo fjenden, der lå her,” fortæller Stine Helweg.

Til sidst besøger vi digteren og forfatteren Tove Ditlevsens grav. Hun er en af de få lokalt forankrede be rømtheder på kirkegården, da hun voksede op i kvarteret på Vesterbro. I betragtning af hendes store forfatterskab og betydning er det en overraskende lille gravplads med en enkel, rå granitsten. Ved hendes side ligger sønnen Michael Ryberg.

Tove Ditlevsen begik selvmord i 1976 og blev begravet fra Kristkirken på Enghave Plads med deltagelse af hund redvis af mennesker, der fulgte hende på vej til det sidste hvilested. I et brev til sin datter havde hun skrevet:

”Jeg vil ligge på Vestre Kirkegård, hvor jeg så tit legede som barn.”

91 DECEMBER 2022
92 VENDEPUNKTET

Max: ”Jeg valgte Afrika”

”Jeg blev et helt menneske, da jeg lærte at leve halvt i Afrika og halvt i Danmark”

Af Liv Mygind Illustration: Maria Wandel

93 DECEMBER 2022

”Det generte mobbeoffer Max står en dag foran en montre på Naturhistorisk Museum og ser en udstoppet løve, nogle gazeller og en stork. Den dag fødes en drøm i ham. En drøm om en anden verden”

SKRIV TIL OS

Har du oplevet, at dit liv ændrede sig fra det ene øjeblik til det andet? Så hører vi gerne fra dig, og så er det måske dit vendepunkt, vi dykker ned i næste gang. Skriv til vendepunktet@aeldresagen.dk, eller send et brev med dit navn og din adres- se til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk brevet: ”Vendepunktet”.

Af

”Jeg gik i fjerde mellem i Finsens gades Skole i Aarhus, og det var ikke nogen succes. Jeg blev mobbet og psykisk mishandlet af min klasselærer, og min matematiklæ rer drev mig gennem klasselokalet med syngende lussinger, når jeg ikke kunne løse et matematisk problem. Men jeg havde også en god, varm og pædagogisk dannet naturhistorielæ rer. Han tog os med på Naturhistorisk Museum, hvor vi skulle vælge et land og skrive en opgave. Jeg valgte Afrika. Museet havde en stor montre med en hanløve, nogle gazeller, fugle og andre smådyr, der stod omkring et vandhul. Der var en mængde dyrespor, vi skul le identificere. Det sendte min fantasi på langfart. En drøm om at komme til Afrika var sået, men det var utopisk at rejse så langt væk for en dreng fra en arbejderfamilie i 50’erne.

Jeg stoppede i skole halvvejs inde i fjerde mellem. Mine lærere havde fået mig til at miste modet, og jeg troede ikke længere på mig selv. Samtidig døde min far, og mit kærlige barn domshjem var ikke det samme uden ham. Jeg savnede ham frygtelig meget. Jeg blev udlært typograf, og jeg blev gift og fandt ud af, at jeg ikke kunne få børn. Dengang var der ikke fertilitets behandling, som vi kender det i dag. Jeg blev skilt og tog endnu en uddan nelse, nu som socialrådgiver.

Jeg var 29 år, boede alene og arbej dede i åndssvageforsorgen i Nordjyl land. Jeg drømte om at få en fami lie, og jeg dagdrømte stadigvæk om

Afrika. Men jeg troede ikke, det kunne lade sig gøre for mig at rejse til et helt andet kontinent.

En dag så jeg en annonce i en avis, hvor Mellemfolkeligt Samvirke søgte frivillige til at arbejde i Uganda. Det sagde bare ’bum’. Jeg skrev ansøgnin gen med det samme, og tre måneder senere var jeg på vej til Afrika.

Det afgørende vendepunkt skete den 1. januar 1968 klokken syv om morgenen i Entebbe lufthavn i Ugan da, hvor jeg landede sammen med en gruppe unge frivillige. Jeg trådte ud af flyet og blev lamslået stående. En frisk varme omfavnede mig. Solen skinnede klart og farvede himlen lilla-rød, som jeg aldrig før havde set. Fremmedarte de dufte fra træer, buske og blomster bølgede omkring mig. De farverige fug les morgensang havde en helt anden klang, end jeg var vant til. Jeg forsvandt ind i en anden verden. Jeg var kommet til min barndoms drømmeland.

Jeg havde erfaret noget vigtigt, noget underfuldt, der talte til mig på et sjæleligt plan. Jeg var i berøring med noget, jeg havde længtes efter.

Jeg arbejdede to år i et revalide ringscenter i Uganda. Jeg fik mere selv tillid og lærte mere om mig selv. En dag, hvor jeg var ude i en flygtningelejr, skulle jeg sætte mig på en bænk. Den tippede bagover, så jeg slog en baglæns kolbøtte, og der gik et sus gennem alle. Der blev helt stille. Så grinede jeg og vinkede. Alle grinede, og jeg opdagede, at jeg ikke skal tage mig selv så højtide ligt. I det hele taget kom jeg i balance,

mens jeg var i Uganda. Jeg oplevede mig selv som den, jeg er. Jeg startede et fodboldhold med lokale unge, jeg fik gode kammerater, og vi tog rundt og spillede hver weekend. Så min drøm om Afrika gik i opfyldelse.

Men samtidig længtes jeg hjem. Hjemveen bølgede op og ned. Det gav mig en uro, at jeg var i Afrika, hvor jeg havde det godt, men samtidig gerne ville hjem og skabe en familie. Jeg kun ne være blevet, men jeg valgte at rejse hjem igen. Det var svært at sige farvel til de mennesker, som jeg var kommet tæt på i Uganda, men da jeg kom hjem, var jeg mere åben og rummelig, og jeg havde fået en forståelse for, at ting ikke går, som man har planlagt dem. Jeg var blevet mindre selvhøjtidelig og mere humoristisk. Jeg blev gift igen, men også skilt hurtigt. Så det med at få en familie gik ikke efter planen.

I stedet har jeg vekslet mellem at være i Afrika og vende hjem igen i fem årtier nu. Det har gjort mig hel og givet mig en balance. Og jeg kan slet ikke forestille mig mit liv uden hver ken Afrika eller Danmark.

Den familie, som jeg ikke fik i Dan mark, har jeg på en måde fået i Afrika. For før min gode ven Sefu og hans kone døde, lovede jeg at tage mig af deres yngste datter, Angella. Det har jeg gjort i små 20 år nu. Jeg har betalt hendes skolegang, nu læser hun på universite tet, og vi ses, hver gang jeg er i Ugan da. For et års tid siden ringede hun og spurgte, om hun måtte kalde mig ’dad’. Så Angella er blevet min datter.

94
Liv Mygind Illustration: Maria Wandel
VENDEPUNKTET

OM MAX

• Født i 1938.

• Udlært typograf og uddannet social rådgiver fra Den Sociale Højskole.

• Er en aktiv cykelrytter og har spillet fodbold det meste af sit liv. I dag træner han tre gange om ugen i et fitnesscenter.

• Har fra 1968 og frem til i dag været udsendt i længere eller kortere peri oder til Uganda, Zimbabwe, Tanzania, Kenya og Thailand. Han har været udsendt for Mellemfolkeligt Sam virke, SOS Børnebyerne og Seniorer uden Grænser.

• Arbejder for Seniorer uden Grænser og rejser stadigvæk til Afrika og ar bejder med projekter for forældreløse børn og unge. Derudover hjælper han i privat regi i alt fem børn og unge med uddannelse. Hans bonusdat ter, Angella i Uganda, som han taler og skriver med jævnligt og hjælper økonomisk med at læse en master på universitetet, er netop blevet udtaget til landsholdet i basketball, og det gør ham glad.

Lyt til VENDEPUNKTET

Lyt til podcasten, hvor Max fortæller om drømmen om Afrika, og hvordan den blev til virkelighed. Du finder podcasten i din foretrukne podcastapp ved at søge på Vendepunktet eller på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/ podcast. Du kan også bruge kameraet på din telefon og scanne QR-koden her.

DANSKERNES REJSEVANER DE SIDSTE 100 ÅR

• 1920’erne: Meget få danskere rejser til udlandet, og hvis man vil rejse, må man som arbejdstager selv betale sine feriedage.

• 1930’erne: I 1938 får danskerne to ugers betalt ferie. De drager ud i landet med telt eller besøger familien på tværs af Storebælt.

• 1940’erne: Under besættelsen er der meget ringe mulig hed for at rejse udenlands.

• 1950’erne: Med det økonomiske opsving i 1950’erne får flere danskere råd til en bil, og nu åbner grænserne mod nabolandene for alvor. Danskerne kører bl.a. til Tyskland, Østrig og Spanien med bus.

• 1960’erne: I 1966 har cirka 23 % af danskerne været uden for landets grænser.

• 1970’erne: Flere og flere rejser til udlandet.

• 1980’erne: Fra 1980 har 50 % af danskerne været i udlandet. De unge tager på interrail igennem Europa, og børnefamilierne tager på aktiv ferie.

• 1990’erne: I takt med at flyrejser bliver billigere, rejser unge mere med fly end tog. Der kommer øget fokus på klimaaftryk. Det er ikke kun charterturisterne, der sviner – også rygsækturisterne bliver mere bevidste om den belastning deres ferier har på klima og miljø.

• 2000’erne: I 00’erne udvider turismen sig til resten af verden, og den danske middelklassefamilie kan også tage til Thailand i to-tre uger.

• 2010’erne: Københavns Lufthavn har 15,1 mio. rejsende i 2019. Ingen af de afrikanske lande hører til danskernes foretrukne rejsemål, og der er fortsat meget få eller ingen direkte fly til Afrika.

• 2020’erne: Covid-19 lægger en dæmper på danskernes rejselyst.

Kilder: Nationalmuseet og Jyllands-Posten

95 DECEMBER 2022
Forbehold for fejl i tekst/priser. Der pålægges et ekspeditionsgebyr på kr 39,- pr. billet + energi/brændstoftillæg kr 80,- pr. pers. Tlf. 33 13 23 50 * WWW.SKANREJSER.DK * BROGADE 3, 3 , 4600 KØGE DRESDEN 5 dage inkl. bus & 3* hotel m/morgenmad GRUPPEREJSER PRAG - ANDRÈ RIEU 4 dage inkl. bus & hotel samt koncert SE ØVRIGE REJSEMÅL PÅ WWW.SKANREJSER.DK NEMT, BEKVEMT OG BILLIGT Mange afgange Forbehold for fejl i tekst/priser. Der pålægges et ekspeditionsgebyr på kr 39,- pr. billet + energi/brændstoftillæg kr 80,- pr. pers. Tlf. 33 13 23 50 * WWW.SKANREJSER.DK * BROGADE 3, 3 , 4600 KØGE REJS LANGT BILLIGERE... DRESDEN SINGLEREJSER 5 dage inkl. bus & 3* hotel m/morgenmad PRAG SINGLEREJSER 5 dage inkl. bus & 4* hotel m/morgenmad Billigst fra 3298,Billigst fra 3198,DRESDEN 5 dage inkl. bus & 3* hotel m/morgenmad PRAG 5 dage inkl. bus & 4* hotel m/morgenmad BERLIN 4-5 dage inkl. bus & hotel m/morgenmad Billigst fra 1498,Billigst fra 2398,Billigst fra 2798,GRUPPEREJSER RING OG FÅ TILBUD PÅ EGEN BUS STETTIN 4-5 dage inkl. bus & hotel m/morgenmad PRAG - ANDRÈ RIEU 4 dage inkl. bus & hotel samt koncert Billigst fra 3298,TLF 33132350 in@skanrejser.dk Billigst fra 1498,Inkl. udflugter HAMBURG 4-5 dage inkl. bus & hotel m/morgenmad Billigst fra 2198,Afgange fra Sjælland og Jylland - Vi sidder klar til at hjælpe dig. Afgang hver torsdag & søndag Afgang hver torsdag & søndag Inkl. udflugter Inkl. udflugter SE ØVRIGE REJSEMÅL PÅ WWW.SKANREJSER.DK NEMT, BEKVEMT OG BILLIGT Mange afgange 1/6-2023 Mange afgange Mange afgange 25/6 + 2/7 + 6/8 + 13/8 + 3/9-2023 16/7 + 23/7-2023 ANNONCE

Beskytter koppevaccine mod abekopper?

Selvom abekopper er en virussygdom, som på mange måder minder om den koppevirus, der blev udryddet som sygdom på verdensplan i 1980, er der en afgørende forskel.

”Hvor koppevirus var farlig med en høj dødelighed på op til 30 %, er risikoen for at dø af abekopper i vores del af verden forsvindende lille. Abekopper er langt mindre smitsom, og de allerfleste tilfælde af abekopper er milde forløb, der går over af sig selv uden problemer.”

Det fortæller Peter Ellekvist, overlæge på Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital, og tilføjer, at hvis man skulle risikere at blive alvorligt syg af abekopper, findes der medicin, man kan behandle sygdommen med.

Men de to koppevirus minder alligevel så meget om hin anden, at den vaccination, som alle danskere født før 1970 fik som 7-årige, til dels er virksom mod abekopper.

”Når man er blevet vaccineret mod kopper, har man formentlig en vis beskyttelse mod at få abekopper og en mindre risiko for at blive alvorligt syg med abekopper. Men hvor stor beskyttelsen er, ved vi ikke,” siger Peter Ellekvist.

Han understreger, at hvis man har været i tæt kontakt med en person, der er smittet med abekopper, skal man vaccineres hurtigst muligt – også selvom man tidligere er vaccineret mod kopper. Det tager nemlig 1-3 uger, før sygdommen bryder ud, og derfor kan vaccinen nå at få en effekt på sygdomsforløbet.

I Danmark sker smitte næsten udelukkende mellem personer, der har mange skiftende seksuelle partnere.

Stammer fra gnavere

At aber har lagt navn til abekopper, er misvisende. For sygdommen stammer faktisk fra gnavere som mus og rotter.

”I Vest- og Centralafrika kan mennesker blive smittet med abekopper ved kontakt med vilde dyr, der er smittede. Her er det gnavere som mus og rotter, der er værtsdyr for abekopper. Mange steder i tropisk Afrika jager og spiser man nemlig gnavere, og på den måde kommer man i tæt kontakt med dyrene,” forklarer Peter Ellekvist.

SYMPTOMER PÅ ABEKOPPER

Feber, muskelsmerter, hovedpine og hævede lymfeknuder og efter 1-3 dage et udslæt, der består af blærer. Udslættet starter typisk i ansigtet og spreder sig til resten af kroppen. Nogle gange sker udslættet i endetarmen, hvilket kan være smertefuldt.

HVAD ER ABEKOPPER?

• Abekopper skyldes en sjælden virus, som findes i dyr i Afrika, men som også kan smitte mennesker.

• Abekoppevirus er i familie med men neskekoppevirus, som blev udryddet på verdensplan i 1980. Menneskekoppevirus smittede kun imellem mennesker og fandtes ikke i dyr.

• En række afrikanske lande har tilbage vendende tilfælde af abekopper. Udbrud i Europa er sjældne.

• Abekopper er mindre smitsom end menneskekopper og giver et mindre alvorligt forløb.

• Abekopper smitter ved tæt kontakt, herunder seksuel kontakt, og ved fx at dele tøj eller sengetøj med personer, der er syge med abekopper.

Kilde: Statens Serum Institut

HVAD MED SKOLDKOPPER?

Skoldkopper er ligesom abekopper og kopper også forbundet med et blærelignende udslæt, men sygdommen tilhører en anden gruppe af virus. Hvis man har haft skoldkopper eller er vaccineret mod skoldkopper, giver det derfor ingen immunitet over for abekopper.

Kilde: Peter Ellekvist, overlæge

97 DECEMBER 2022 SUNDHED
Af
Kopper, abekopper og skoldkopper – hvad er forskellen, og har de noget med hinanden at gøre?
M Æ R K H I S T O R I E N H E L T T Æ T P Å I VIBORG TIL PATIENTER MED TØRRE ØJNE MEDICINSK UDSTYR IIB TREHALOSE 3% | HYALURONSYRE 0,15% TIL ØJNE, DER FØLES TRÆTTE, BRÆNDENDE/SVIENDE, KLØENDE, LYSFØLSOMME ELLER SOM OM MAN HAR FÅET NOGET I ØJET THEALOZ DUO giver hurtig og langvarig lindring af tørre øjne – uanset om du har milde eller svære symptomer Fugter, smører og beskytter øjets overflade Unik flaske – let at dryppe med Kan bruges 6 måneder efter anbrud 10 ml = 300 dråber Medicinsk udstyr IIB For yderligere information www.thealozduo.dk VÆR GOD MOD ØJNENE Vores øjendråber er fri for konserveringsmidler for en ekstra skånsom behandling. THDK20221005-1002 1221353 ThealozDuo annonce 174x119mm.indd 1 13.10.2022 15.16 174 mm 174 mm 119 mm 119 mm Cyan Magenta Yellow Black _0XE9N_1221353-thealozduo-annonce-174x119mm-1page-174x119mm.pdf - 15:17:14 - October 13, 2022 - Page 1 of 1

M54 har lige købt et ugandisk penisfutteral

Min farfar sagde engang til mig, at hvis jeg skulle skrive under pseudonym, skulle jeg kalde mig M54. Jeg kunne fornemme et frydefuldt fnis bag det brystlange, snehvide skæg. M54?

Det var ikke usædvanligt, at hans vit tigheder fløj hen over hovedet på mig, for han havde den mest finurlige humor, jeg har oplevet til dato, og kender du en med en mere finurlig humor, kan jeg kun sige, at det ville glæde mig at møde ham.

Der er så meget, vi giver videre til vores børn og børnebørn uden overlæg, og det kan være svært selv at få øje på, hvad vores slægtninge har arvet fra os. Men prøv at se på dine nærmeste – hvil ke tilbøjeligheder har de arvet fra dig?

Jeg har arvet min farfars kærlighed til ord, og faktisk var det netop den forkær lighed, der sendte mig i armene på min mand. Vi mødtes på et poesikursus på Testrup Højskole, vi drømmer begge om at få os en sinecure (’mageligt hverv, em bede eller job som ikke kræver den store indsats, men typisk er godt betalt’, Den Danske Ordbog), vi drikker krambambuli (tjekkisk ord for krydderbrændevin, på dansk brugt som kælenavn om brænde vin i det hele taget, Meyers Fremmedord bog) klokken 17 i ferierne, og så fik vi os et gevaldigt grineflip for fire år siden, da vi faldt over ordet penisfutteral. For hvad er et futteral egentlig? Min mand prokla merede uden at ane, hvad han bad om, at han først kunne blive helt lykkelig den dag, han ejede et penisfutteral.

Så jeg oprettede straks en søgeagent på Den Blå Avis og begyndte jagten. Efter fire år fik jeg en notifikation på min telefon. Pling! Ugandisk penisfutteral til

salg. Der gik færre sekunder, end der er kalorier i en agurk, før jeg havde skrevet og erhvervet mig futteralet, og det viste sig, at hende, der solgte futteralet, havde kendt mine forældre i 70’erne (og derfor er det sjovere at købe ting brugt).

Min mand blev temmelig overrasket, da jeg en tirsdag aften forærede ham futteralet fra turkanafolket. Nu har han ingen undskyldning for ikke at være lyk kelig. Særligt fordi vi sammen kan læse i Den Danske Ordbog, at ordet er kommet til os ”via tysk Futteral fra middelalderla tin fotrale, afledt af fotrum ’skede, hylster’, som er lånt fra germansk”.

Jeg håber aldrig, ordet futteral van drer ud af sproget, men man kan ikke vide sig sikker. Sidste gang Retskriv ningsordbogen blev opdateret i 2012, forsvandt 4.596 ord. Blandt andet fonduesæt, gagakker, gasrørledning, skægpantebrev, solret, sykofant og ølle.

Lige nu sidder de gode folk i Dansk Sprognævn og kigger hele det danske ordstof igennem, og vi må regne med, at der kommer en ny version af Retskriv ningsordbogen i 2024. Så det er nu, de truede ord skal op af sludrechatollet og holdes i brug.

Lad os til en start begynde at bruge futteral noget mere og sikre ordets eksi stens. Så hvis du, kære læser, vil være så venlig at lade dine briller ligge uden for rækkevidde, så du får anledning til at sige: Kunne du række mig mit brillefutteral?

Det ved jeg, at min farfar ville have bifaldet.

Og til dem af jer, der endnu ikke har regnet ud, hvorfor mit pseudonym skulle være M54, så kan jeg give jer et praj: M står for Mygind, og så skal I gå ad de romerske veje for at løse det med 54.

OM Liv

Ud over at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteks bøger og god til at parallelparkere. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blik ket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgs målstegn ved hverdagslogikken anno 2022.

99 DECEMBER 2022
ORDET ER FRIT
Af Liv Mygind Foto: Ulrik Jantzen

Krydsord

Svar på spørgs målene med billeder finder du i en artikel her i bladet. God fornøjelse. Redaktionen

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quiz krydsen samt dit navn og din adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest 3. januar 2023, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

Indtil 1990’erne fungerede Tuborgs bryggeri i ________ havn.

Løsning på krydsord oktober 2022.

SE PÅ
LAND
DRILLE
FLODER SKILTE AD-
INFORKNOKLE HÆLD DUBIØS
RANT
UDBRUD
BJERGTONE RUM RØG
GØGLER
Dec 2022 TALE OM IKKE AT FOR
FORSTÅ MISTISK OPTI-
LAGT
BLA-
SKIDT BE-
RER
MARKEN
FUGL TER RETNING MEST HEDSSURGRAD LISTEDE ENS DENE PER DRENG DEDE SKRYVOKSET STILLE FIRMA STILLER INDBILDEL STRUKS opskrift OND BRØDMASSE RET
RØRHJEM TER KARAKSTED VÆRKSLEMT ENHED MÅLELØBER HJÆL- FRØKEN SKYFORMATION SLBFV SPAGHETTISTROPPER GARTNERIERHØIRRE MISUNDEGMOBEDG ASERUREIMPORTEN ÅRSSIEDELAMIN BÆKKENBUNDSØVELSE
ØJNETAESNEGØRN DISSEKEREDETODDY
KRYDSORD
NIEN UDGISVAR FORVELSE SPAIND-
DAMP KARAKSPOT NEON TAR INVENLIGE SKEL-
HOL-
FINDES STEDORD
TET
IDET INDBO PIGE TÆSK SIDE
DING
BÅD UDLÆNDINGENE
KÆLE
FRI INMER SKRÆMGRIS INTOLEFLYVER MÆND STYR-
DRIK FLABET
SKABER RED-
ØDEGRØDE AF-
PIGE SMART NEDBØR
GODT KORT
HÆDAFSNITMATION
UDLÆNGUD
NÆVNE SYSTEM
ETYTUTÆTDAMBO
SNUROSTRUPDED AGESTOLITALERNE FDEBILPARK STUBDATANOK ATMUTMODNE LØSØRETBRED EJERKREDSENE
Hvad er titlen på den nye børnekrimi af Theodor William Larsen og Hans-Willy Bautz? Foto: Lærke Posselt
100
Foto: Lars Skaaning

Botved hjælper dig med at blive i eget hjem – og holde udgifterne på et minimum

Til og med 31. december 2022 tilbyder vi rente- og gebyrfri finansiering:

Ingen betaling før 2023 – afdrag over 24 mdr.

Behold dit hjem og spar en kostbar flytning

I disse tider er det alt for dyrt at flytte. Priserne, renterne og leveomkostningerne stiger, mens værdien af din bolig falder. Der er derfor mange penge at spare ved at gøre dit hjem mere ældrevenligt med en stolelift.

Ring til Botved på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud.

Hos Botved gør vi alt for at gøre det nemt og billigt for dig at få installeret en stolelift og blive i dit eget hjem.

Du får:

• Gratis konsulentbesøg

• Uforpligtende tilbud

• Rente- og gebyrfri finansiering: Ingen betaling før 2023 – afdrag over 24 mdr.*

*gælder for aftaler indgået senest 31. dec. 2022

Læs mere om stolelifte på opadtrappen.dk

ANNONCE

Overskud

Mega B-Stress er et B-vitamin-kompleks, som giver kroppen energi i pressede perioder.

B-vitaminerne thiamin (B1), riboflavin (B2), niacin (B3), pantothensyre (B5), vitamin B6 og B12, biotin samt vitamin C og magnesium bidrager alle til et normalt energistofskifte. Træthed og udmattelse Riboflavin (B2), niacin (B3), folat (folsyre), pantothensyre (B5), vitamin B6 og B12 samt vitamin C og magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

Spektro 50+ til din energi, muskler, hjerte og hjerne.

Energi: Vitamin B2, B3, Pantothensyre, B6, B12, Vit. C, magnesium bidrager til et normalt energistofskifte og til at mindske træthed og udmattelse. Muskler: Magnesium og calcium bidrager til en normal muskelfunktion.

Hjerte: Vitamin B1 (Thiamin) bidrager til en normal hjertefunktion. Hjerne: Zink bidrager til en normal kognitiv funktion. Pantothensyre bidrager til en normal mental ydeevne.

ANNONCE www.pegasus-elscooter.dk Pegasus 72 sider fyldt med gode tilbud og informationer Ring 70 27 27 18 og bestil gratis bog om el-scootere, el-kørestole og kabinescootere. Hvorfor ikke blot leje din nye El-scooter og være dækket ind med alt i service og driftsomkostninger. - Kun 875,- pr. måned. - Kun en måneds opsigelse. - 4.875 ved levering. - Forkøbsret. - Få et godt tilbud på din brugte El-scooter. - Livslang garantiordning. - 5 dages fuld returret. - Punkterfrie dæk. KØB EL- SCOOTER LEJ EL- SCOOTER STORT PROGRAM - 100 brugte inkl. garanti og nye batterier. - El-kørestole i 5 varianter - Kabinescootere med varme.
102
ANNONCE 103 DECEMBER 2022 Kristeligt Dagblad Blandt årets 25 bedste bøger hos Kristeligt Dagblad Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede. Vores stolebus kører i hele landet. Ring og book et besøg på telefon 53 85 00 30 Stort showroom i Glostrup og Lejre på Sjælland, Odense på Fyn– samt Kolding i Jylland. Se meget mere på www.stolespecialisten.dk Stolespecialisten-Annonce-Ældresagen-174x119.indd 1 15.06.2022 12.17 PRIVAT SAMLER SØGER KRIGSEFFEKTER Søger historiske artefakter af alle slags – især fra besættelsen Ring venligst eller send et billede via SMS til Søren på tlf: 81 71 77 17 Medaljer • Uniformer • Mærker • Nåle • Dokumenter Billeder • Fotoalbum • Sabler Gratis vurderinger udføres. 100% anonymitet gives

ROYAL ANGORA Hold varmen med

Angora uld-undertøj af bedste kvalitet, så du kan holde varmen på en naturlig og behagelig måde. Se det brede udvalg og køb på hjemmesiden: www.camette.dk

Ring gerne på tlf.: 7547 0555 hvis du har spørgsmål, eller ønsker at afgive en ordre.

Camette A/S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N, www.camette.dk

Korte kurser 2023

Nedenfor ser du et meget lille udpluk af alle vore varierede kurser:

27.12.22. - 02.01. Nytår i Sønderjylland - Med honninghjerternes by, Christiansfeld, og byvandring i Flensborg 20.03. - 26.03 Eksistens og Klassisk Koncert - Cassiopeia, Dante og hjerner i en kælder 05.04. - 11.04. Påskeforkælelser - Det nye Marsk-tårn, Bach-kantate og sejltur i Frederiksstad. 17.04. - 23.04. Grænseland på kryds og tværs - Fra Babettes Gæstebud til Marsksafari og Ejder-krydstogt. 08.05.- 14.05. Unikke kanaler og vandveje – Ejderkrydstogt, Slien-cruise og Flensborg Fjord. 21.05. - 27.05. Gendarmstien - Maritime vandringer langs Flensborg Fjord. 04.06. - 10.06 Sommerblikke i Grænselandet - det mytiske Helgoland og sejlads på Flensborg Fjord. 18.06. - 24.06. Midsommer i Grænselandet - med tur til den mytiske ø Helgoland og Skt. Hans koncert. 25.06. - 01.07 Skønne sommersejladser - Hamborg, Frederiksstad og det maleriske Alssund 25.06. - 01.07. Ø-vandringer - Helgoland, Als og de frisiske øer Hallig Hooge og Rømø. 23.07. - 29.07. Byvandringer - Hamburg/Altona, Sønderborg, Frederiksstad, Flensborg og Haderslev 30.07. - 05.08. Grænseland på kryds og tværs - Fra Marsktårn til sejltur i Nordens Venedig, Frederiksstad. 30.07. - 05.08. Cykle mellem Østersø og Vesterhav - Kielerkanal, Als og Nordstrand 11.09. - 17.09. Musik, Litteratur og Kunstoplevelser - Sort Safari og himmelske toner 20.11. - 26.11. Novemberforkælelser - Det Sønderjyske Kaffebord og julemarked i Lübeck 27.12. - 02.01.24 Dannelse og Nytårsforkælelser - Ånd, Østers og Klassisk Koncert

Se vores samlede kursusprogram og de detaljerede dagsprogrammer for alle kurser på vores hjemmeside www.ronshoved.dk

ANNONCE
299,-
Dame benklæder med korte ben 299,Dame undertrøje uden ærmer
104

Hotel Ringkøbing (ikke inkluderet i 30% tilbud) Tlf. 9732 0011 · www.hotelringkobing.dk

Hotel Phønix, Brønderslev Tlf. 9882 0100 · www.hotelphonix.dk

Hotel Limfjorden, Thisted Tlf. 9792 4011 · www.hotellimfjorden.dk

Hotel Søparken, Aabybro Tlf. 9824 4577 · www.soparken.dk

Hotel Falken, Videbæk Tlf. 9717 1550 · www.hotelfalken.dk

Hotel Vildbjerg Tlf. 9713 1100 · www.hotel-vildbjerg.dk

Dronninglund Hotel Tlf. 9884 1533 · www.dronninglundhotel.dk

Østergaards Hotel, Herning Tlf. 9712 4555 · www.oestergaardshotel.dk

Hotel Hjallerup Kro Tlf. 9828 1011 · www.hjallerupkro.dk

Hotel Medi, Ikast Tlf. 9715 1944 · www.hotel-medi.dk

Sommerkurser 2023, 1-2 uger

Vælg imellem madoplevelser, kunsthåndværk (glas, keramik, akvarel, smykker), vandringer og busture, kunst, historie, cykelture, yoga, drøm meforståelse, litteratur, urter, sankning, bryg, udtræk, naturoplevelser eller linedans.

Vær med til sommerens samvær, sang, foredrag og masser af godt kursusindhold og dejlig mad på en af landets hyggeligste højskoler for foden af Ekkodalens klipper.

Læs mere om kurserne, priser og tilmelding på www.bornholmshojskole.dk/korte-kurser

ANNONCE
STEMNINGSFYLDT VINTEROPHOLD VÆLG MELLEM 10 HOTELLER NORMALPRIS 488,- PR. PERSON NU 353,NORMALPRIS 876,- PR. PERSON NU 636,NYD DEN HYGGELIGE ÅRSTID PÅ VORES HOTELLER TILLÆG: Hotel Ringkøbing kr. 400,- pr. nat pr. værelse / Værelserne er placeret i vores anneks over torvet / Hotel Limfjorden kr. 300,- pr. nat pr. værelse / Weekendtillæg fredag og lørdag kr. 200,- pr. nat pr. værelse / Enkeltværelsestillæg fra kr. 300,- pr. nat / Obligatorisk energibidrag kr. 38,- pr. person pr. nat inkluderet i ovenstående priser / Kun slutrengøring inkluderet. Let daglig rengøring efter aftale / Kan bookes i perioden 1. september 2022 til 31. marts 2023. SPAR 135,VED 2 PERSONER SPAR I ALT 270,SPAR 240,VED 2 PERSONER SPAR I ALT 480,SPAR 30% PÅ BEGGE OPHOLD Fra 1. dec. 2022 – 31. marts 2023 · Gælder ikke på Hotel Ringkøbing 1 NAT 1 overnatning i standard dobbeltværelse 3 retters menu/buffet Morgenbuffet 2 NÆTTER 2 overnatninger i standard dobbeltværelse 2 x 3 retters menu/buffet 2 x morgenbuffet
OG HILDA UNDERHOLDER PÅ ÆRØ HOTEL Benyt annoncekoden Æ47 og book direkte på www.aeroehotel.dk eller tlf. 6253 2406 3 dages underholdningsophold på skønne Ærø Opholdet inkluderer: 2 x Overnatning i dejligt standard dobbeltværelse på Ærø Hotel, 2 x Stor morgenbuffet, 2 x 3-retters aftenmenu (Suppe, Steg & Is), 1 x Kaffe med Ærøpandekager, 1 x Underholdning med Keld og Hilda, 1 x Underholdning med Elsebeth Iver, 2 x Dinnermusik, 1 x 3-timers guidet bustur på Ærø, 1 x Entrebillet til Marstal Søfartsmuseum samt færgebillet t/r med ÆrøXpressen (sejler mellem Langeland og Ærø) Datoer for ankomst i januar 2023: 11., 13., 15., 17., 19., 21., 23., 25., 27., 29. samt 31. Kun 2.095,Pr. person tillæg for enkeltværelse GRATISFÆRGETILÆRØ BILOGPASSAGERERt/r m.ÆrøXpressen JanSchou underholderi Marts2023 105 DECEMBER 2022
KELD

Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16

GENOPBYG slidte og syreskadede tænder med plast uden der skal slibes til som ved almindelige kroner.

Din tand står uden beslibning beskyttet under plasten. Ingen risiko for skader på tandnerven.

Vi bygger det på, som du har mistet gennem årene, uden at tage mere af dine tænder.

Behandlingen er holdbar og kan repareres, hvis du får et hul i tanden eller bider i en sten.

Prisen er mellem en 3. del og halvdelen af hvad tandkroner koster.

SØNDERBORG MØNTHANDEL

Vi har lavet disse behandlinger i en længere årrække og ved, at de holder.

Vi bruger en helt speciel og holdbar tandplast til disse behandlinger. For yderligere information, se vores hjemmeside www.herlevtandpunkt.dk

Har du mønter, sedler eller frimærker i gemmerne, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kommer gerne til dig.

Mønter: 29 78 76 43 Mail: Rene@6400coins.dk

Frimærker: 40 57 79 33 Mail: Allan@6400coins.dk 6400coins.dk

Værdigt toiletbesøg

-

hele livet

Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

J. Honoré Care ApS

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk

Find alt, du har brug for at vide om medicin på Medicin.dk - dit videnskabelige opslagsværk på nettet

Også som app til mobil eller tablet

FØR EFTER
ANNONCE 106
ANNONCE

Kender du dit

KOLESTEROLTAL?

Selvom du spiser sundt, motionerer ofte og passer på vægten, kan det være klogt at få målt sit kolesteroltal hvert 5. år. Forhøjet kolesterol er ikke en sygdom i sig selv, men kan føre til åreforkalkning, hvilket øger risikoen for blodpropper.

På mitkolesterol.dk kan du lære mere om kolesterol, og hvad det betyder for dit helbred.

Op mod 30.000 danskere formodes at have en arvelig form for forhøjet kolesterol, som kaldes (FH).

Hør Charlotte og Lucas fortælle deres historie her.

Amgen AB, Borupvang 9, 2750 Ballerup Udarbejdet den 18. oktober 2022: DNK-NP-1022-80004

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.