AKTUELT / SIDELINJEN

Positiv udvikling, men…

Cadeau til Arteta og holdet for overhovedet at have en chance for at nå Champions League, men der er lang vej endnu og den er brolagt med svære modstandere, der også kæmper om 4. pladsen.

10 kampe tilbage og Arsenal med Champions Leagueskæbnen i egne hænder. Lige nu en fjerdeplads med kampe til gode i forhold til alle de øvrige kandidater til 4. pladsen – og sågar teoretisk set en mulighed for at nå 3. pladsen. Meget overraskende. Meget glædeligt. Men der er lang vej hjem med kampe mod stort alle de øvrige sub-toppere: West Ham, Spurs, Chelsea Manchester United. halvanden sæson. Så kan man diskutere hvorfor og hvis skyld, det var, at det gik som det gik. Men det er i hvert fald et faktum, at holdet er blevet bedre efter anførerens exit. Men det er et hold, der lever livet farligt, fordi der scores for få mål.

Lever af snævre sejre Jeg er som bekendt ikke verdens mest optimistiske Arsenal-fan, og på trods af de gunstige muligheder lige nu er mit glas selvfølgelig også halvtomt. Der er ikke noget positivt i det her, før sæsonen har givet en eller anden form for positivt udbytte. Og alting er bestemt ikke fryd og gammen.

Det er dog til at få øje på den – indtil nu – positive udvikling, men vejen er fortsat ikke uden bump. Og DE VAR ENGANG fremtiden ikke nødvendigvis krystalklar. SÅ TÆT… Jeg er ikke kæmpefan af Mikel Arteta, men credit where credit’s due – han har fået mere snit, stabilitet og substans ind i sit hold end tilfældet var, da jeg senest forfattede en sidelinie. Men Arsenal lever stadig af snævre sejre, primært fordi holdet har mere end svært ved at kreere chancer og score mål. Aubameyang er væk, der blev ikke købt/lejet en erstatning, og med Lacazette og – ak – Eddie Nketiah som eneste spidsangribere, er det selvfølgelig ikke så underligt, at Artetas raske svende har det svært med målscoringen.

Hvorfor Arteta ville af med Aubameyang finder vi nok aldrig helt ud af. Det er tørre tårer herfra, men selv for Aubameyang-fans er det også svært at påstå, at Aubameyang leverede noget synderligt den sidste Taber de forkerte kampe Måske har jeg ikke kunnet se fremskridtet i Artetas ”projekt”, fordi jeg ikke er Arteta-fan og derfor er mere tilbøjelig til at se hans fejl – ofte forstærket af nedturene, som der har været en del af (for mange!). Og selv om der er klare fremskridt, så er der stadig de klare nederlag, hver gang modstanderen er et af topholdene. Senest Liverpool, ovenikøbet i to omgange. Og så længe Arsenal er chanceløse og bliver totalt udspillet, når modstanderen hedder f.eks. Liverpool, ja, så er jeg ikke ombord i Artetas ”projekt”. Jeg har absolut ingen forventning om, at revolutionen kommer over natten. Vi behøver blot kigge til Manchester for at konstatere, hvor vanskeligt det kan være at få styr på en klub igen efter en manager, der har været enerådende i en menneskealder. Men der er også grænser for min tålmodighed – og for min vilje til at acceptere fiasko. Jeg bliver aldrig i godt humør af et Arsenal-nederlag, men værre er det dog, når man som i kampene mod Liverpool og Manchester City i denne sæson (og mod Manchester City i flere år end nogen af os kan huske) på forhånd ved, hvordan det vil ende – det er alene et spørgsmål om størrelsen af nederlaget, og om hvordan Arsenal dummer sig undervejs. For Artetas store svaghed er fortsat tendensen til at tabe de forkerte kampe; jeg vil først begynde for

alvor at blive overbevist, når Arsenal kan gå på banen mod de rigtige tophold og have en reel chance for at få et resultat, når de årlige besøg på Anfield og Etihad ikke automatisk udvikler sig til de sædvanlige ydmygelser. Og her lader Artetas hold meget tilbage at ønske.

Der er meget vigtige kampe tilbage i sæsonen. Som den pessimist jeg er, har jeg budt ind med, at Arsenal havner på en 8. plads i denne sæson. Som det ser ud lige nu, tyder alt (heldigvis…) på, at jeg tager fejl. Virkelig meget skal gå galt, hvis Arsenal ikke engang kvalificerer sig til den frygtelige Conference League – men Arteta (og i øvrigt Emery før ham og også Wenger i de senere år) har før ramt perioder, hvor alt er faldet sammen over en længere periode. Og med kampe mod West Ham, Manchester United og Tottenham tilbage vil et sammenbrud ikke kun betyde, at der ikke ryger points på Arsenal-kontoen, men også at pointene i stedet havner hos konkurrenterne. Det der med at tabe de forkerte kampe, kan hurtigt blive helt fatalt!

Og hvis Artetas mandskab falder sammen i slutspurten, så bliver det virkelig vanskeligt at (bort)forklare og virkelig vanskeligt at beholde Arteta.

En enkelt angriber er næppe nok Jeg har hørt mange gange i den senere tid, at det eneste, Arsenal mangler for at kunne tage det sidste skridt tilbage i toppen (ikke nødvendigvis som i spille-med-om-mesterskabet-toppen) er en ny klasseangriber, spilleren der kan score nogle af de mål, der kan give lidt mere komfortable sejre. Denne tænkning er dog tvivlsom – for hvis Arsenal vitterligt formår at kvalificere sig til Europa (og særligt, selvfølgelig, hvis det skulle blive Champions League), så har Arteta brug for en større trup af spillere. I denne sæson har Arsenal helt klart været begunstiget af færre kampe, der ikke har slidt voldsomt meget på spillerne. Derfor har det også været muligt for Arteta at bruge de bedste stort set hver gang. Lige nu har Arsenal ikke en trup med kvalitet til at begå sig i både Premier League og en europæisk turnering. Der er max. 14-15 spillere at gøre godt med, herudover er det muligvis noget potentiale på længere sigt, men ikke kvalitet allerede fra næste sæson.

Ok – én ting ad gangen. Og måske opstår behovet for en større trup slet ikke. Men så kommer problemet med at holde på spillere. Hvis Arsenal kikser Europa, er det til at foudse, at det kan blive svært at holde på unge spillere, som for alvore har båret holdet de seneste måneder. Og det er jo heller ikke en rar situation at havne i.

Selvom jeg ikke er optimist, så har jeg trods alt håbet – og håber er selvfølgelig, at de sidste 10 kampe ikke bliver et sammenbrud og at det lykkes at komme tilbage i Europa, allerhelst i Champions League. Og derfor – trods alt – cadeau til Arteta og hans hold for overhovedet at have en chance for Champions League på dette relativt fremskredne tidspunkt af sæsonen. //

COME ON YOU REDS!!!!!!!!!!!!!! // OLE OLSSON // AF SIDE linjen