Positiv udvikling, men… Cadeau til Arteta og holdet for overhovedet at have en chance for at nå
Champions League, men der er lang vej endnu og den er brolagt med svære modstandere, der også kæmper om 4. pladsen. 10 kampe tilbage og Arsenal med Champions League-
halvanden sæson. Så kan man diskutere hvorfor og
skæbnen i egne hænder. Lige nu en fjerdeplads med
hvis skyld, det var, at det gik som det gik. Men det er
kampe til gode i forhold til alle de øvrige kandidater til
i hvert fald et faktum, at holdet er blevet bedre efter
4. pladsen – og sågar teoretisk set en mulighed for at
anførerens exit. Men det er et hold, der lever livet farligt,
nå 3. pladsen. Meget overraskende. Meget glædeligt.
fordi der scores for få mål.
Men der er lang vej hjem med kampe mod stort alle de øvrige sub-toppere: West Ham, Spurs, Chelsea Man-
Taber de forkerte kampe
chester United.
Måske har jeg ikke kunnet se fremskridtet i Artetas ”projekt”, fordi jeg ikke er Arteta-fan og derfor er mere
Lever af snævre sejre
tilbøjelig til at se hans fejl – ofte forstærket af ned-
Jeg er som bekendt ikke verdens mest optimistiske
turene, som der har været en del af (for mange!). Og
Arsenal-fan, og på trods af de gunstige mulig-
selv om der er klare fremskridt, så er der
heder lige nu er mit glas selvfølgelig også
stadig de klare nederlag, hver gang
halvtomt. Der er ikke noget positivt i
modstanderen er et af topholdene.
det her, før sæsonen har givet en el-
Senest Liverpool, ovenikøbet i to
ler anden form for positivt udbytte.
omgange. Og så længe Arsenal
Og alting er bestemt ikke fryd og
er chanceløse og bliver totalt ud-
gammen.
spillet, når modstanderen hed-
Det er dog til at få øje på den
der f.eks. Liverpool, ja, så er jeg
– indtil nu – positive udvikling, men vejen er fortsat ikke uden bump. Og fremtiden ikke nødvendigvis krystalklar.
ikke ombord i Artetas ”projekt”. DE VAR ENGANG SÅ TÆT…
Jeg er ikke kæmpefan af Mikel Arteta, men
Jeg har absolut ingen forventning om, at revolutionen kommer over natten. Vi behøver blot kigge til Manche-
credit where credit’s due – han har fået mere snit, sta-
ster for at konstatere, hvor vanskeligt det kan
bilitet og substans ind i sit hold end tilfældet var, da
være at få styr på en klub igen efter en manager, der
jeg senest forfattede en sidelinie. Men Arsenal lever
har været enerådende i en menneskealder. Men der er
stadig af snævre sejre, primært fordi holdet har mere
også grænser for min tålmodighed – og for min vilje til
end svært ved at kreere chancer og score mål. Auba-
at acceptere fiasko. Jeg bliver aldrig i godt humør af et
meyang er væk, der blev ikke købt/lejet en erstatning,
Arsenal-nederlag, men værre er det dog, når man som
og med Lacazette og – ak – Eddie Nketiah som eneste
i kampene mod Liverpool og Manchester City i denne
spidsangribere, er det selvfølgelig ikke så underligt, at
sæson (og mod Manchester City i flere år end nogen af
Artetas raske svende har det svært med målscoringen.
os kan huske) på forhånd ved, hvordan det vil ende – det
Hvorfor Arteta ville af med Aubameyang finder
er alene et spørgsmål om størrelsen af nederlaget, og
vi nok aldrig helt ud af. Det er tørre tårer herfra, men
om hvordan Arsenal dummer sig undervejs.
selv for Aubameyang-fans er det også svært at påstå,
For Artetas store svaghed er fortsat tendensen til
at Aubameyang leverede noget synderligt den sidste
at tabe de forkerte kampe; jeg vil først begynde for
50 //
GUNACTION APRIL 22
