AstmaAllergi #2 - 2023

Page 2

WWW.ASTMA-ALLERGI.DK NR. 2 – APRIL/MAJ 2023 TASKFORCE: Tålmodigheden på allergiområdet er slidt 20 NIKKELALLERGI: Smykker og legetøj frigiver stadig for meget nikkel MI I MALING: Vi maler byen hvid – med allergivenlig maling 28 24 TEMA ALLERGIVENLIGE OASER Naturen skal være for alle – Til kamp mod den forlængede pollensæson

KØB OTRASON PÅ APOTEKET

Otrason -en næsespray mod

4 allergisymptomer

Kløende næse

Nysen

Løbende næse

Tilstoppet næse

*NKR: Ny retningslinje for behandling af høfeber, www.sst.dk, 24. juni 2015 Otrason (fluticasonpropionat). Anvendelse: Forebyggende lokal steroidbehandling af høfeber og helårssnue. Dosering: Voksne over 18 år: 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 1 gang daglig. Dosis kan reduceres til 1 pust i hvert næsebor 1 gang daglig. I visse tilfælde kan 2 pust 2 gange daglig være nødvendigt i en kortere periode. Den daglige dosis må ikke overstige 4 pust i hvert næsebor. Børn og unge under 18 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Omrystes før brug. Næsesprayen skal tages regelmæssigt for at opnå fuld effekt. Virkningen indtræder ikke straks – sædvanligvis opnås først maksimal virkning efter 3-4 dages behandling. Øjenkontakt skal undgås. Forsigtighedsregler: Hvis der efter 7 dages behandling ikke ses en forbedring eller symptomerne ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, bør læge kontaktes. Læge bør konsulteres inden anvendelse ved samtidig brug af andre kortikosteroider, ved feber eller infektion i næsen eller bihulerne samt nylig skade eller kirurgi i næsen eller problemer med sår i næsen. Må ikke anvendes i mere end 6 måneder uden at lægen kontaktes. Forsigtighed ved ændring fra systemisk steroidbehandling, især ved mistanke om nedsat binyrebarkfunktion. Risiko for synsforstyrrelser. Bivirkninger: Meget almindelige: Næseblod. Almindelige: Tørhed og irritation i næse og svælg, hovedpine, ubehagelig smag og lugt. Øvrige bivirkninger: Se indlægssedlen. Graviditet og amning: Lægen skal konsulteres før anvendelse. Pakninger: 60 doser. Se dagsaktuelpris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakningen. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare ApS, tlf: 80 25 16 27. Trademarks owned or licensed by GSK. ©2023 GSK or licensor. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare ApS. Haleon, tidligere del af GSK, er ansvarlig for dette materiale. PM-DK-OTRI-23-00009 24/01/2023

Anbefales af sundhedsstyrelsen mod allergisymptomer i næsen*

Naturen skal være for alle

I årtier har vi i Astma-Allergi Danmark arbejdet for at hjælpe danskerne gennem pollensæsonen. Og desværre oplever vi, at flere og flere får høfeber, og at symptomerne bliver mere udtalte for mange af vores medlemmer.

Sidste år gravede vi os derfor gennem 40 års data fra vores pollentælling og kan nu se, at pollensæsonen nu starter tidligere, er blevet mere intens og varer længere. Altså ikke ligefrem en god udvikling for personer med

pollenallergi. Det skyldes flere forhold, for eksempel varmere klima og formentlig også anlægsprojekter med græs i hele landet.

Hvis du har høfeber, er der meget, du selv kan gøre med medicinsk behandling og årvågenhed i hverdagen. Men i Astma-Allergi Danmark mener vi, at vi bliver nødt til at gøre mere for at give alle mulighed for et sommerhalvår med livskvalitet og fællesskab.

Derfor arbejder vi hårdt på at påvirke meningsdannere og alle andre, så vi kan frem -

Indhold

Side 10:

Hvorfor bliver pollensæsonen længere og værre? Vi har talt med en af verdens førende pollenforskere, Carsten Ambelas Skjøth.

Side 12:

Urokser og vild natur – direktøren for Vild med Vilje inviterer på havevandring.

Side 14:

Ud med græs og ind med hjemmehørende urter og blomster. Sådan planter du allergivenligt.

Side 16:

I Vordingborg Kommune giver det høje græs problemer, men forandring kræver flere penge i kommunekassen.

AstmaAllergi udgives af:

Astma-Allergi Danmark

Direktør Anne Holm Hansen

Universitetsparken 4

4000 Roskilde

Tlf. 43 43 59 11

Mail info@astma-allergi.dk

Web www.astma-allergi.dk

Ansvarshavende chefredaktør

Anne Holm Hansen

Redaktør

Mia Laura Andersen Funder

Mail blad@astma-allergi.dk

Tryk KLS Pure Print Design KLS PurePrint A/S

Korrektur Marie Lauritzen, Vision Editing

Annoncer

FrontMedia: Lone Gurlev, mail lone@frontmedia.dk, tlf.: 21 79 74 40

AstmaAllergi nr. 2

APRIL/MAJ 2023

Oplag: 10.700

AstmaAllergi-bladet udkommer seks gange årligt.

me en positiv udvikling i vores udendørs miljø. Af samme grund har vi udvik let en allergivenlig blanding af frø fra insektbestøvede planter med forslag til, hvordan du kan bruge den. Læs mere om det i bladet.

Jesper Mortensen, formand

TEMA:

Tema: Allergivenlige oaser handler om den måde, vi håndterer landskabet på du fjerner “skolegårdens bøller” fra din have, sikrer du allergivenlighed og passer på

Græsset vokser højt i Vordingborg Kommune, og det er til stor gene for dem, der har græsallergi kan bidrage til flere allergivenlige oaser

Luftens helte

Tålmodigheden på allergiområdet er slidt Velkommen i det allergivenlige køkken maler byen hvid – med allergivenlig maling forenede luftveje

FASTE SIDER: Kort og godt

6 Siden sidst

28 Nyt fra forskningen

30 Spørg Rådgivningen

32 Opskrifter: Allergivenlig mad på budget

Forsidefoto: Shutterstock

Næste blad 3/2023 udkommer 7. juni. Deadline er primo maj. Løssalgspris 40 kr.

ISSN 1904-2027

Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001.

Licens til FSC og Svanemærke. CO2-udledningen ved produktion

af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2reduktion. Redaktionen er afsluttet primo marts 2023. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark

og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. AstmaAllergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG
AstmaAllergi • NR. 2 • APRIL/MAJ 2023
3
TEMA ALLERGIVENLIGE OASER

DU KAN STADIG NÅ AT TILMELDE DIG

LANDSMØDE 2023: Skal du med til landsmødet 2023? Fristen for at deltage som stemmeberettiget medlem i årets landsmøde er desværre overskredet, men du kan stadig tilmelde dig som Ikke-stemmeberettiget medlem. Som Ikke-stemmeberettiget medlem kan du deltage i hele dagens program, men har ikke stemmeret til generalforsamlingen. Tilmeld dig via astma-allergi.dk/landsmode, eller scan QR-koden. Vi glæder os til at se dig!

Program for dagen:

9.30-11.00

11.00-13.00

13.00-14.00

14.00-14.15

14.15-15.15

15.15-15.45

15.45-16.00

Pollensæsonen topper for birk og elm

Mulighed for individuel rådgivning om astma og allergi

Generalforsamling

Frokost

Opstart af eftermiddagens program

Foredrag: Biodiversitet og allergi ved biolog og leder af Dagens Pollental Mathilde Kloster

Foredrag: Pollenallergi i dagligdagen ved rådgiver i astma og allergi Christine Højer Eriksen

Afslutning

POLLEN: Løvet står lysegrønt over det danske land, men det betyder også, at det er højsæson for både birke- og elmepollen. Sæsonen for elm topper oftest netop nu i starten af april, men pollenniveauerne for elm er sjældent særligt høje. Det skyldes primært elmesygen i 1990’erne, et omfattende svampeangreb blandt danske elmetræer, hvor mange elmetræer døde eller blev fældet. Vi ser dog igen en stigning i elmepollen, som tyder på, at træerne igen er ved at finde vej ind i det danske landskab. Derimod topper sæsonen for birk senere, ofte omkring den 1. maj, med meget høje pollental. Er du allergisk over for birke- og elmepollen, er der altså god grund til at holde dig opdateret med appen Dagens Pollental eller med pollengraferne på astma-allergi.dk. Får du behandling for din pollenallergi, er det også vigtigt at tage medicinen som aftalt med lægen – driller symptomerne fortsat, så tag fat i din læge.

Få lidt luft i økonomien i en trang tid

LEGAT: Igen i år er Astma-Allergi Danmark stolte af at kunne uddele 40 legater a 5.000 kroner til foreningens ældre, enlige medlemmer. Legaterne er bevilget af Fondation Juchum, og alle ældre, enlige medlemmer opfordres til at søge.

Sådan søger du Gå ind på astma-allergi.dk/sikker-mail/, og send os en kort begrundelse for, hvorfor netop du har brug for tilskuddet, via foreningens sikre mailsystem. Husk også at vedhæfte din årsopgørelse, når du søger. Ansøgningsfristen er d. 15. august 2023

Beløbet indberettes til SKAT, og får du sociale ydelser, kan legatet blive modregnet disse.

Kort og godt
FOTO: SHUTTERSTOCK FOTO: SHUTTERSTOCK
4 AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2023

Har du forsikringerne i orden?

Nyt fra Astma-Allergi Danmarks allergimærkning

Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans, godkender løbende nye produkter. Her kan du se, hvor mange produkter vi har mærket, siden forrige blad udkom.

REJSER: Foråret er godt i gang, og måske går du allerede og planlægger sommerens ferietur? Hvis du rejser med en sygdom som for eksempel astma eller allergi med risiko for anafylaksi, kan det være en god idé at tjekke, hvordan du er forsikret, hvis du bliver syg på din rejse.

> Skal du rejse til et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, giver det blå EU-sygesikringskort dig ret til samme behandling som borgerne i det land, du rejser i.

> Tjek altid, om dit blå sygesikringskort kan være udløbet, inden du rejser. Du kan bestille et nyt blåt sygesikringskort på borger.dk.

> Vær opmærksom på, at du er dækket forskelligt afhængigt af, hvor du rejser hen.

> Hvis du vil være helt sikker på at undgå egenbetaling, bør du drøfte muligheden med dit forsikringsselskab.

> Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du er i tvivl om, hvordan din rejseforsikring dækker, og om din forsikring kræver forhåndsgodkendelse inden afrejse.

Læs mere på borger.dk.

Skal du rejse med fly, og har du peanutallergi, bør du kontakte flyselskabet og gøre opmærksom på din allergi. Fortæl dem, om det er tilstrækkeligt, at du får serveret mad uden peanuts, eller om du er så følsom, at der slet ikke bør være peanuts ombord på flyet.

FØLG

ASTMA-ALLERGI DANMARK

Har du svært ved at finde dit medlemsnummer?

Dit medlemsnummer kan bruges til mange ting. For eksempel skal du finde det frem, hvis du vil være medlem af foreningens lukkede Facebookgruppe, når du skal tilmelde dig kurser, eller når du kontakter foreningen i forbindelse med dit medlemskab. Men hvordan er det lige, man finder sit medlemsnummer?

Via selvbetjeningen kan du tilpasse dit medlemskab, som du ønsker. Du kan blandt andet angive, om du vil være frivillig, og hvilke nyhedsbreve du vil have tilsendt. Husk også at tjekke, at din e-mailadresse og dit telefonnummer er korrekt.

http:// Gå ind på astma-allergi.dk

Log ind Gå til 'Min side'

Vælg Selvbetjening

Se dit medlemsnummer i øverste højre hjørne

Så meget længere er pollensæsonen blevet sammenlignet med perioden 1981-2009.

Kilde: Astma-Allergi Danmark

15 DAGE
SOL:
ANSIGT:
KROP: BABY: VASKEMIDLER: RENGØRING: HÅND: HÅR 22 3 9
45
16 10 16 11
MEDLEMSTIPS
5

> EKSEMKURSUS ONLINE

I februar afholdt foreningen vinterens sidste eksemkursus, denne gang virtuelt. Hudlæge Kristina Sophie Ibler og sygeplejerske Christine Westergaard fra Sjællands Universitetshospital, Roskilde, gav deltagerne et spændende og lærerigt indblik i børneeksem. På kurset dykkede oplægsholderne blandt andet ned i de forskellige behandlingsformer og den nyeste forskning samt kom med gode råd til hverdagen med eksem.

> MØDE MED LUNGE- OG ALLERGISYGEPLEJERSKER

Astma-Allergi Danmark tog i marts til Middelfart for at deltage i Landsmødet for Lunge- og Allergisygeplejersker. Her hørte foreningens rådgivere om, hvordan genoptræning af vejtrækningen kan hjælpe patienter med astma til en bedre livskvalitet. De fik også den nyeste viden om fødevareallergi med fokus på livskvalitet og insektallergi. Astma-Allergi Danmarks direktør, Anne Holm Hansen, holdt oplæg for de fremmødte lunge- og allergisygeplejersker og uddelte på vegne af Astma-Allergi Danmark igen i år priser for de bedste posterpræsentationer.

> DET HALVÅRLIGE PRIK I marts besøgte Astma-Allergi Danmark Christiansborg for at prikteste landets politikere og diskutere foreningens politiske mærkesager. Denne gang var fokus især på de sundhedsmæssige følgevirkninger af luftforurening, især med fokus på astma og andre luftvejssygdomme. Det blev også diskuteret, hvordan vi kan øge fokus på allergi i sundhedssystemet. Besøget på Christiansborg var især interessant på grund af den nye regeringssammensætning, og foreningens udsendte havde mange konstruktive samtaler med de folkevalgte på både sundheds- og miljøområdet.

> REN LUFT ALLIANCEN

Vi skal sikre ren luft til alle. Det er en mærkesag for foreningen at iværksætte reguleringer, der forhindrer udviklingen af astma og andre kroniske sygdomme. Astma-Allergi Danmark har derfor taget initiativ til en alliance med Miljøpunkt Nørrebro, Klimabevægelsen, Den Grønne Ungdomsbevægelse og professor Zorana Jovanovic Andersen fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Alliancen skal arbejde for renere luft i hele Danmark og EU. Det kan du læse mere om på side 18-19. Luftforurening fra brændeovne påvirker hverdagen for mange danskere som Morten Ulrich og hans familie. Gå ind på tiny.cc/luftforurening, eller scan QR-koden, og hør hans fortælling.

Tak til vores erhvervsmedlemmer

Hver femte medarbejder i de danske virksomheder har astma, allergi, høfeber eller eksem. Vil man som virksomhed være en del af en god sag, er det derfor oplagt at blive erhvervsmedlem af Astma-Allergi Danmark.

Den mulighed har en række virksomheder allerede benyttet sig af. Ud over at støtte astma- og allergisagen får man som erhvervsmedlem en række fordele. De tæller blandt andet individuel rådgivning til ansatte, navn og logo på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside samt et abonnement med to AstmaAllergi-blade, der udkommer seks gange om året. Det er valgfrit, hvor meget man ønsker at støtte med om året. Dog er mindstebeløbet 8.000 kroner.

Læs mere om, hvordan din virksomhed bliver erhvervsmedlem, på tiny.cc/bliverhvervsmedlem, eller kontakt direktør Anne Holm Hansen på 43 43 59 11 eller info@astma-allergi.dk.

FOTO: COLOURBOX
FOTO: SHUTTERSTOCK
Siden sidst 6 AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2023
Meget
solbeskyttelse SUN CIRCLE Sollotion SPF 50+ 150 ml SUN CIRCLE Sollotion SPF 15 eller SPF 30 150 ml SUN CIRCLE Solspray SPF 30 eller SPF 20 150 ml 533.00 pr. liter 7995 399.67 pr. liter 5995 333.00 pr. liter 4995 780.00 pr. liter 39.SUN CIRCLE Ansigtscreme eller Roll-On SPF 30 50 ml
mere

NATUREN SKAL VÆRE FOR ALLE

– TIL KAMP MOD DEN FORLÆNGEDE POLLENSÆSON

POLLEN: De flyver usynligt gennem luften og gør livet svært for flere end en million danskere. Tal fra Astma-Allergi Danmarks pollenkalender gennem de sidste 40 år viser desværre, at udviklingen går den gale vej: Pollensæsonen bliver længere og mere voldsom i Danmark. Men hvorfor ændrer pollensæsonen sig så markant, og kan man overhovedet gøre noget for at forhindre det?

Med dette blads tema kommer vi vidt omkring pollenplagen – lige fra, hvordan klimaet påvirker pollensæsonen, til, hvad du selv kan gøre i din egen have for at minimere pollengenerne og skabe en allergivenlig oase med høj biodiversitet. Mange kommuner har tolket biodiversitet og konceptet "vild med vilje" som at lade græsset gro. En fejlfortolkning, som flere nu arbejder for at gøre op med. Biodiversitet og allergivenlighed går nemlig hånd i hånd.

TEMA: ALLERGIVENLIGE OASER
Tekst: Mia Laura Andersen Funder / Foto: Shutterstock
8
· APRIL/MAJ 2023
AstmaAllergi

TEMA ALLERGIVENLIGE OASER

Det handler om den måde, vi ikke håndterer landskabet på. s. 10

Hvis du fjerner “skolegårdens bøller” fra din have, sikrer du allergivenlighed og passer på naturen.

s. 12

Græsset vokser højt i Vordingborg Kommune, og det er til stor gene for dem, der har græsallergi.

s. 14

Alle kan bidrage til flere allergivenlige oaser.

s. 16

LÆS I DETTE TEMA
9

Det handler om den måde, vi ikke håndterer landskabet på

Pollensæsonen bliver længere og mere intens. Årsagen er et varmere klima, siger en af verdens førende pollenforskere og råder os til at kigge mod Schweiz og ikke Frankrig, hvis vi vil bevare kontrollen med – særligt én type – pollen.

Flere tusinde pollentællinger er det blevet til, siden AstmaAllergi Danmark udsendte de første daglige pollental for mere end 40 år siden. I 2021 lavede foreningen en analyse af den store mængde pollendata under arbejdet med den nye pollenkalender. Den analyse pegede i en kedelig retning: Pollensæsonen bliver længere og mere intens.

Hvad udviklingen skyldes, og om vi kan påvirke den, tog vi en snak med professor Carsten Ambelas Skjøth fra Aarhus Universitet om. Han forsker i luftbårne allergener og er en af verdens førende pollenforskere.

Pollensæsonen bliver længere og mere intens. Hvad sker der, Carsten? – I foråret har vi jo birk, el og hassel. Og de reagerer på, at det bliver varmt. Så hvis det bliver varmt tidligere, så

starter sæsonen tidligere. Desuden reagerer de også på CO2, hvilket vil sige, at jo mere CO2 der er i luften, jo bedre vokser de. Og vokser de bedre, får vi flere pollen.

Så udviklingen skyldes forandringer i vores klima?

– Ingen tvivl om det. Man snakker jo om, at det bliver to-tre grader varmere, og dét reagerer træerne rigtig hurtigt på. Dog ved vi også, at har vi et koldt forår, så begynder sæsonen senere, og har vi et varmt forår, er det omvendt. Men statistisk set bliver det varmere, og det betyder en tidligere sæsonstart.

Bliver det så kun mere ubehageligt fra år til år at have pollenallergi?

– Det bliver med al sandsynlighed slemmere og mere udbredt. Men det er meget individuelt og afhænger også af, hvor tæt man befinder sig på ”pol-

lenkilderne”. Derfor er det vigtigt, hvordan vi forvalter vores landskab.

Hvordan forvalter vi landskabet bedst muligt?

– Birk er der jo forholdsvis få af i nærmiljøerne. Spørgsmålet er, om vi overhovedet skal have dem i vores haver og i byerne. Det rejser selvfølgelig en lidt sværere diskussion om, hvor meget indflydelse man egentlig selv har – på sine naboer og på lokalmiljøet. Græs har vi i langt større mængder, men det kan vi ret nemt regulere, fordi græspollen ikke flyver så langt.

TEMA: ALLERGIVENLIGE OASER
Tekst: Thomas Faarup / Foto: Andreas Westergaard > Carsten forsker i de mindste bestanddele i forskellige pollentyper. På sigt skal det føre til bedre behandlinger af allergi.
ALLERGIVENLIGE OASER 10 AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2023
TEMA

Hvordan tror du, vores landskab kommer til at se ud om 50 år?

– Vi vil se en ændret vegetation, der har tilpasset sig klimaet. I et tørrere og varmere klima vil egetræer for eksempel trives bedre end birketræer. Hvad, mange dog ikke ved, er, at hvis man er allergisk over for birketræer, risikerer man også at reagere på pollen fra egetræer. Den udskiftning er dog en langsom proces, der kan tage flere hundrede år.

Hvad hvis vi ser bort fra træerne?

– Græsserne er svære at spå om, men vi vil se flere urter sydfra, som er til-

passet et varmere klima. Her snakker man meget om bynke-ambrosien, som er en af de kraftigste pollenallergener. Heldigvis er den ikke veletableret i Danmark endnu.

Kan vi stoppe den fra at etablere sig? – Ja. I Schweiz er man lykkedes med at holde den væk, fordi det står i loven, at man skal rykke den op, når man ser den. Omvendt har den i Frankrig spredt sig næsten ukontrollabelt. Så det handler om den måde, man håndterer sit landskab på – eller ikke håndterer det.

Hør mere til Carsten Ambelas Skjøth i det nyeste afsnit af vores podcast Luftrummet. Lyt med, der hvor du hører podcasts eller gå ind på astma-allergi.dk/luftrummet.

Scan QR-koden, og lær mere om, hvordan du finder og fjerner bynkeambrosien.

11

Hvis du fjerner “skolegårdens sikrer du allergivenlighed og

Bidrager vi til biodiversiteten, hvis vi begrænser mængden af græs i vores haver? Ja, det gør vi, ifølge Christina Kaaber-Bühler, der er direktør i Vild Med Vilje. Tag med mig på besøg i Christinas have til en snak om urokser, den vilde natur og græs, som hun kalder for “skolegårdens bøller”.

Det er en grå og mild onsdag morgen i februar. Alligevel er det ikke svært at forestille sig de farvestrålende blomster og vilde urter, der pynter i Christina Kaaber-Bühlers have i årets varme måneder. Lige nu venter haven tålmodigt på, at de første solstråler bryder igennem skyerne og finder vej ned til de små spirer, der ligger på lur i jorden.

Christina tager stilling til hver eneste krog i sin have. Der er for eksempel en masse områder, hvor der ikke må være græs. Og det er der en helt særlig grund til.

– Græsset er skolegårdens bøller. Det er dem, der altid vinder kampen over de små urter i vores næringsrige jord. Jeg går året rundt og luger græs væk fra mine vilde urter, fordi græs er så vanvittigt konkurrencedygtigt. Hvis vi ikke fjerner græs i vores haver, kommer græsset til at domi-

nere, fortæller Christina, mens hun smilende hilser på overboens børn, der er på vej i vuggestue.

Man har misforstået biodiversiteten, hvis man bare lader alt vokse vildt

Det er ikke kun de vilde urter i Christinas have, der bliver generet af græsset. Højt græs, der blomstrer, gør nemlig mennesker med pollenallergi syge. Allergi over for græspollen er den mest udbredte pollenallergi i Danmark.

O mkring en million danskere lider af pollenallergi. Sæsonen for græs er lang og kan være hård at komme igennem, når man har allergi. Især nu, hvor det er blevet populært at lade græsset gro. Når græsset er højt, bliver der sendt masser af pollen ud i luften, og det er til stor gene for personer med allergi.

TEMA: ALLERGIVENLIGE OASER
Tekst: Katrina Gillies Rasmussen / Fotos: Katrina Gillies Rasmussen
12 AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2023
Ved første øjekast ligner Christinas Kaaber-Bühlers have enhver anden. Men den er fyldt med små kroge, der alle har til formål at passe på mangfoldigheden i naturen.

Hovedformålet med Christinas arbejde i Vild Med Vilje er at skabe en vildere, rigere og mere mangfoldig natur, der sikrer biodiversitet. Men biodiversitet betyder ikke, at man bare skal lade naturen vokse frit. Det er en udbredt misforståelse. Biodiversitet handler om mangfoldighed i naturen. Den handler om de mange forskellige levende organismer i naturen – fra frøer til svampe og bakterier. Og græs skaber ikke mangfoldighed i naturen. Faktisk tværtimod.

Leg urokse i din have

Solen kigger pludselig frem, mens vi står og taler sammen i Christinas have. Det føles næsten som forår, selvom vinteren ikke helt har sluppet sit tag endnu. Christina kigger på noget græs i et af sine bede, bøjer sig forsigtigt forover og piller græsset op.

Hun fortæller, at vi ikke har brug for mere græs i Danmark. Vi har faktisk for meget græs allerede. For mange år siden blev græsset spist af urokser, elge, heste og mammutter, men det sker ikke længere. Det konkurrencedygtige græs har derfor rigtig gode betingelser for at overtage store områder, fordi det ikke bliver spist længere.

– Hvis jeg ikke går ind og leger urokse i min have, kommer de der græsser til at dominere. Vi har jo masser af græs derude alle mulige steder. Det er jo ikke det, der er en

Der kommer naturligt græs i Christinas have, og når græsset får en vis størrelse, så hiver hun det op.

“skolegårdens bøller” fra din have, og passer på naturen

biodiversitetskrise. Det, som jeg vil have, som fagperson, er flere af de her hjemmehørende urter, fortæller Christina, mens hun rejser sig op igen.

Når græsset dominerer, tager det pladsen fra de hjemme hørende urter og blomster, der er afgørende for vores vilde bier og sommerfugle.

Mindre græs, flere urter

Men hvad stiller vi så op med alt det græs? Der er mange, der tror, at løsningen på græsallergi er at slå sin plæne ofte. Men selv i en kort græsplæne kan græsstrå stå i blomst og afgive pollen, som hvirvles op i luften ved græsslåning. Og det er rigtigt, at man kan minimere mængden af græspol len, hvis man slår sit græs hyppigt, men plantesaften, der hvirvles op i luften under slåning, indeholder præcis de samme allergener som græspollen, der frigives under blom string i juni og juli måned.

Det, der grundlæggende er bedst for naturen og perso ner med allergi overfor græs, er derfor at begrænse mæng den af blomstrende græs i sin have. Det gør man for eksem pel ved at udpine græsset, så der bliver skabt plads til en større variation af vilde hjemmehørende planter.

Svaleurt, som der er på billedet, er en gammel lægeplante. Dens gule saft blev engang brugt mod mave-, nyre- og blæresygdomme.

TEMA ALLERGIVENLIGE OASER 13

Græsset vokser højt i Vordingborg Kommune, og det er til stor gene for dem, der har græsallergi

Flere af landets kommuner lader græs og andet grønt vokse sig højt langs landeveje og cykelstier i et forsøg på at øge biodiversiteten. I Præstø får græsset også lov til at vokse sig højt, og det skaber store udfordringer for Helge Hansen, der har græsallergi.

IPræstø er der et menneske, der har et problem. Problemet er så slemt, at det forringer hans livskvalitet.

Helge Hansen taber pusten og bliver dårlig, når han er i nærheden af højt, uslået græs. Helge har nemlig græsallergi, og når græsset er højt, bliver der sendt masser af pollen ud i luften.

Før kunne Helge sagtens bevæge sig rundt i sit lokalområde, når bare græs-

set var slået, men nu kan han næsten ikke få luft, så han er nødt til at blive derhjemme. Vordingborg Kommune lader nemlig græsset gro højt i det område, som han bor i.

Anders J. Andersen (A), der er formand for Klima- og Teknikudvalget i Vordingborg Kommune, fortæller, at kommunen arbejder for at tilgodese dem, der har græsallergi.

TEMA: ALLERGIVENLIGE OASER
Tekst: Katrina Gillies Rasmussen / Fotos: Lærke Von Hahn > Billedet af Else Hansen er taget i 2021. I dag bliver græsset på billedet slået, men kun fordi ægteparrets egen grundejerforening betaler for det.
TEMA ALLERGIVENLIGE OASER 14 AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2023

– Vi vil gerne slå græs på tidspunkter og på en måde, som hæmmer pollen. Vi sår gerne andre urter og planter end græs, fordi det er godt for insekterne, og det giver færre pollen, fortæller han.

Men der er lange udsigter til, at man fjerner store dele af græsset og sår urter, fortæller driftschefen for de grønne områder i Vordingborg Kommune, Anja Riishøj Hemmingsen. Det er nem-

lig omkostningstungt at fjerne græstørven og så urter. Det er derimod gratis at lade græsset gro.

Kommunen vil gerne af med græsset, men det er for dyrt

Sæsonen for græs er lang og svær for dem, der har græsallergi. Især nu, hvor græsset får lov til at vokse frit i flere kommuner. Når græsset er højt, bliver der sendt masser af pollen ud i luften, og det skaber store udfordringer for de mennesker, der har pollenallergi.

Driftschefen for de grønne områder i Vordingborg Kommune, Anja Riishøj Hemmingsen, fortæller, at hun allerhelst vil begrænse mængden af græs.

– Vi har fokus på at ændre og omlægge arealer med græs til anden beplantning for eksempel urter og blomster. Men det er et langt sejt træk at omlægge arealer, og slet ikke gratis, fortæller hun og tilføjer:

– Der er ikke fulgt en øget økonomi med til denne omlægning. Omlægningen fra græs til andet sker over flere år, og vi må ty til metoder, som ikke har en stor økonomisk omkostning, og derfor går langsommere.

Biodiversitet betyder ikke, at man bare skal lade græsset vokse højt. Biodiversitet handler om den mangfoldighed af økosystemer, arter og gener, der er i naturen. For meget græs er ikke godt for biodiversiteten, fordi græsset, når det vokser frit, tager både sol, vand og plads fra de vilde urter og planter.

Det handler om at minimere mængden af græs og skabe et landskab, hvor der også er plads til hjemmehørende blomster og urter. Det vil være bedst for biodiversiteten og allergikerne.

“Man har ikke været opmærksomme nok på konsekvenserne”

Peter Ole Sørensen (V), der er byrådsmedlem i Vordingborg Kommune, har forsøgt at begrænse græssets omfang, men det har været svært at komme igennem med sit budskab.

– Man har fra politisk side haft et kæmpe ønske om at være en del af “Vild med Vilje”, men man har ikke været opmærksom nok på konsekvenserne af den her vildskab. Vi skal være meget bedre til at tage højde for de mennesker, der bliver generet af det høje græs, fortæller han.

Ikke så langt fra Else og Helge Hansen, bor Lars Rasmussen med sin familie. De bor ud til et område, hvor græsset får lov til at vokse sig højt. Og det skaber store udfordringer for Lars’ børn.

– Begge mine børn har græsallergi, og de er begge to nødt til at tage mere medicin nu, efter at kommunen er begyndt at lade græsset gro højt i vores område. Når mine børn kommer hjem, så er de nødt til at være på deres værelse med lukkede vinduer, fortæller Lars Rasmussen.

Flere borgere i kommunen har forsøgt at råbe byrådet op af forskellige omgange, men der er desværre ikke sket noget. Græsset vokser derfor stadigvæk højt i Vordingborg Kommune.

> Helge Hansen tager sin medicin mod græsallergi.

Han gør, hvad han kan for at komme sin græsallergi til livs.

15

TEMA ALLERGIVENLIGE OASER

HAVEEJERE, KOMMUNER OG INSTITUTIONER Alle kan bidrage til flere allergivenlige oaser

Pollenallergi plager hver femte dansker, og to af de helt store syndere, birk og græs, trives overalt i haver, boligområder og offentlige parker. Astma-Allergi Danmark arbejder for at sikre mere allergivenlig beplantning i hele landet, og nu er de første skridt på vejen klar: foreningens allergivenlige blomsterblanding og guide til den allergivenlige have.

LAD INSEKTERNE GØRE ARBEJDET

< Med guiden ”Skab din egen allergivenlige oase” klæder vi dig godt på til at plante allergivenligt, uanset om du har have eller altankasse. Læs med her, og kom godt i gang.

Når du indretter din have med planter, der spreder deres pollen via insekter og dyr, mindsker du mængden af pollen i luften i dit nærområde. Samtidig skaber du din egen Noahs ark, hvor et væld af planter og insekter kan trives. Med Astma-Allergi Danmarks allergivenlige frøblanding kan du gøre netop det ved at omlægge et stykke af din plæne gennem fire lette trin:

1 2 3 4

Hvornår på året skal jeg så?

Sæsonen for såning af frøblandinger begynder i starten af april, hvor temperaturen begynder at stige. Gå eventuelt i gang med forberedelserne til et godt såbed allerede midt i marts. Du kan også vælge at så i oktober og november, inden frosten kommer. Så overvintrer frøene i jorden og spirer til næste forår.

Gør klar til udsåning

Hvis du skal lave et bed i en eksisterende plæne, skal du grave græstørven op i det felt, hvor bedet skal være. Omlægger du et større område, kan du med fordel fræse græsplænen. Efter græstørven er fjernet eller fræset, skal græsset have lov til at genspire. Når græsset igen står i et par centimeters højde, gentager du processen – gerne tre-fire gange. På den måde gør du jorden klar til udsåning og sikrer, at græsset minimeres.

Så din frøblanding Løsn jorden, fjern større sten og rødder, og gør bedet plant med en rive. Hvis du sår frøblandingen i en altankasse, kan du bruge dine hænder – husk altid at bruge havehandsker. Bland så frøene med tørt sand eller frøfyld i forholdet 1:10, og strø blandingen jævnt ud over jorden. Tryk frøene fast i overfladen med dine hænder, en rive eller en tromle. Vand herefter bedet jævnligt, indtil frøene spirer frem – og husk: Fjern uønskede planter som tidsler og græs.

Undgå, at græsset overtager haven igen

TEMA: ALLERGIVENLIGE OASER Tekst: Mia Laura Andersen Funder / Foto: Shutterstock
Den allergivenlige frøblanding er flerårig, og for at give blomsterne de bedste forhold er det vigtigt at vedligeholde bedet korrekt. Når bedet afblomstrer til efteråret, bør du klippe planterne ned, fjerne afklip og løbende fjerne ukrudt og græs. Så forebygger du uønsket ukrudt og giver mere lys til jordbunden til næste års blomstringssæson. 16 AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2023

Få gode råd til at komme gennem pollensæsonen på 'Pollenportalen' på astma-allergi.dk

TIPS TIL DIN ALLERGIVENLIGE HAVE

Ud over at plante allergivenlige planter i din have er der et væld af ting, du kan gøre for at minimere mængden af pollen i dit nærmiljø. Her får du tre gode tips –i foreningens guide finder du mange flere.

1. Kløverplæne

Som alternativ til græsplænen kan du så den mere allergivenlige mikrokløver, der danner et tæt tæppe og ligner en grøn græsplæne.

Plæner af mikrokløver kaldes også for ’klimaplæner’, da de kan binde kvælstof fra luften i deres rodsystem og omdanne det til gødning til andre planter. De kræver også mindre vedligehold, hvilket begrænser motoriseret græsslåning.

2. Blomstrende frugttræer

Blomstrende frugttræer bliver bestøvet af insekter og spreder derfor ikke pollen rundt i luften. Vær dog opmærksom på, at nogle frugter kan give allergiske symptomer, primært i munden, når du spiser dem, på grund af krydsreaktioner.

Krydsreaktioner sker, når kroppen ikke kan skelne mellem allergifremkaldende stoffer i forskellige pollentyper og i frugter og grøntsager.

3. Anlæg allergivenlige bede

Anlægger du et bed med allergivenlige, insektbestøvede planter, så gør insekterne arbejdet, og planternes pollen bliver ikke spredt rundt i haven og huset.

Allergivenlige blomsterblandinger, urter og buske kræver desuden ikke samme vedligeholdelse som græsplæner.

I guiden ”Skab din egen allergivenlige oase” kan du finde flere gode tips til din allergivenlige have. Find folderen på astma-allergi.dk, eller bestil folderen og frøblandingen på hjemmesiden.

GRATIS GUIDE OG FRØBLANDING TIL MEDLEMMER

På vores hjemmeside kan du som medlem gratis bestille guiden ”Skab din egen allergivenlige oase”. Sammen med guiden får du et frøbrev med foreningens allergivenlige frøblanding –nok til et bed på cirka 5 m2. Gå ind på tiny.cc/allergivenligeoaser eller scan QR koden og bestil allerede nu, så kommer du godt i gang med din allergivenlige have.

17

’LUFTENS HELTE’ BLIV EN AF

Luftforurening er både en usynlig dræber og kilde til kroniske sygdomme som astma. Astma-Allergi Danmark har derfor taget initiativ til at etablere en alliance mellem borgere, forskere samt sundhedsfremmende og grønne foreninger. ’Ren Luft Alliancen’ står bag et borgerforslag, der bliver fremlagt i forbindelse med en konference i København til maj. Indsatsen skal sænke udledningen af partikler i Danmark til WHO’s grænseværdier inden 2030. Her kan du som medlem hjælpe ved at skrive under og kræve handling på Christiansborg.

Tekst: Andreas Westergaard / Foto: Shutterstock
18 AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2023

synlige, fine partikler fra industri, transport og især brændeovne omgiver os, når vi går tur eller cykler i vores nabolag, trænger ind i vores hjem og påvirker vores kroppe, uden at vi opdager det.

Det vil ’Ren Luft Alliancen’ – et nyt samarbejde mellem Astma-Allergi Danmark, Klimabevægelsen, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Rådet for Grøn Omstilling og forskere fra Københavns Universitet - sætte en stopper for gennem et borgerforslag, der skal halvere partikeludledningen i Danmark inden 2030.

Syg af at trække vejret

Luftforurening er en udbredt kilde til både udvikling og forværring af astma blandt børn og voksne, og den kroniske sygdom følger dem resten af livet. Astmapatienter er samtidig dem, der mærker forureningen mest, da 30 procent af alle astmaanfald kommer fra luftforurening.

Flere end 4.200 danskere dør hvert år for tidligt af kroniske sygdomme, der er afledt af luftforurening. Det koster samfundet svimlende 95 milliarder kroner i direkte og indirekte sundhedsomkostninger. For at sætte beløbet i perspektiv, bruger vi samlet 11,6 milliarder kroner om året på hele kræftområdet.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler derfor, at udledningen af fine partikler bliver kraftigt reduceret og har fastsat grænseværdier for luftforeningen.

Grønt og sundhedsfremmende parløb

Bekæmpelse af luftforurening er blevet en fælles politisk kampplads for både sundhedsfremmende og miljøpolitiske organisationer. Med Ren Luft Alliancen har vi nu dannet et formelt parløb mellem flere parter, som i fællesskab vil forsøge at trænge igennem til landets folkevalgte politikere på sundheds- og miljøområdet.

Alliancen består af borgere, Klimabevægelsen, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Rådet for Grøn Omstilling, forskere fra Institut for Folkesundheds på Københavns Universitet og Astma-Allergi Danmark.

Bliv en af Luftens Helte

Alliancens første indsats er at fremlægge et borgerforslag, der skal sikre en afstemning i folketinget. Det kræver, at forslaget får 50.000 underskrifter i løbet af 180 dage.

Forslaget er meget simpelt – vi skal nedbringe udledningen af fine partikler i Danmark til WHO’s grænseværdier inden 2030.

Du kan derfor bidrage som en af ’Luftens Helte’ til at forbedre vores luft ved at skrive under på forslaget. Din hjælp kan få afgørende betydning for både dig selv og mange medborgere.

Borgerforslaget bliver fremlagt den 15. maj i forbindelse med en konference om luftforurening i København og du kan underskrive frem til december 2023.

U
19
> Flere steder i Danmark udleder vi imidlertid mere end dobbelt så meget som WHO’s grænseværdier. Især i by- og boligområder.

Tålmodigheden allergiområdet

Efter 6 års ventetid kan vi konstatere, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger til allergiområdet endnu ikke er blevet implementeret. Stadigt flere danskere lider af allergi, men antallet af læger med allergologiske kompetencer er fortsat på et lavpunkt i forhold til behovet. Samtidig er de ulige fordelt i landet. AstmaAllergi Danmark har derfor styrket dialogen med myndighederne for at få gennemført de nødvendige forandringer på allergiområdet. Det haster.

20 AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2023

på er slidt

derne, og ikke mindst for alle landets 1,5 millioner borgere, der har behov for kvalificeret udredning og behandling af en lang række sygdomme. Og en gevinst for samfundsøkonomien, der hvert år må afse milliarder af kroner til sundhedsomkostninger.

Klokkeklare og vigtige anbefalinger

I 2004 nedlagde man det allergologiske speciale, hvilket betød, at læger ikke længere kunne uddanne sig som allergispecialister. Specialet blev afløst af en 2-årig fagområdeuddannelse i allergi, men siden da har vi samlet set fået færre speciallæger i allergologi.

Vi har brug for at uddanne minimum 6 specialister om året for at følge med sygdomsudviklingen, men reelt får vi kun uddannet 0,8 i gennemsnit per år. Denne udvikling harmonerer ikke med den omfattende patientgruppe, som kun bliver større.

Det er derfor magtpåliggende, at sundhedssystemet iværksætter gennemførelsen af Sundhedsstyrelsens 5 anbefalinger, der ser ud som følger:

1. Efteruddannelse af speciallæger/ fagområdespecialister med fokus på allergi.

2. Styrkelse af kompetencer blandt praktiserende læger.

3. Alle regioner skal sikre et tilstrækkeligt antal stillinger til speciallæger/fagområdespecialister.

4. Etablering af allergicentre i regionerne.

5. Fuld implementering af overenskomst for praktiserende speciallæger.

Proces og patienter i syltekrukke

gen af allergicentre i regionerne. Det er lykkedes at få etableret tre allergicentre i Gentofte, Odense og Århus, men manglende personale gør det svært at få de sidste to på plads i Region Nordjylland og Region Sjælland. Da det er allergicentrene, der uddanner fagområdespecialisterne, er det en ond spiral.

Faktum er dog, at mange områder i Danmark siden 2004 har lidt under manglende kapacitet på allergiområdet.

Lad os komme i gang

Løsningen ligger lige for. Taskforcen skal ganske enkelt i mål med arbejdet og regionerne skal tage træde til handling og implementere anbefalingerne. Det vil bane vejen for både opgradering af uddannelse af læger og på sigt sikre etablering af allergicentrene.

Astma-Allergi Danmark har derfor taget initiativ til en styrket dialog med både Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet og Danske Regioner for at sikre handling og konkrete tidsfrister for processen. Det vil forhåbentlig bidrage til at sætte skub i udviklingen og vi håber og forventer at se de første resultater i løbet af 2023. Vi sørger løbende for at være i dialog.

Det var sundhedsminister Sophie Løhde, der i sin tid satte arbejdet med anbefalingerne i gang. Nu er hun sundhedsminister igen, og det vækker håb. Hun vil utvivlsomt gerne se sit arbejde blive kørt i mål.

Astma-Allergi Danmark

kunne næsten ikke få armene ned, da Sundhedsstyrelsen på den daværende sundhedsministers opfordring fremlagde konstruktive anbefalinger til allergiområdet i 2017. Det var en sejr for foreningen efter flere års samarbejde med sundhedsmyndighe -

Da Sundhedsstyrelsen havde fremlagt deres anbefalinger, iværksatte Danske Regioner en såkaldt tværregional Allergi Taskforce, der skulle udvikle og implementere faguddannelsen i allergi og sikre det økonomiske fundament. Processen er dog stadig ikke færdiggjort, og det betyder i praksis, at der endnu ikke foreligger en plan for fagområdeuddannelse i allergi, der kan sikre flere læger med de nødvendige kompetencer. Der er vi forundrede over i foreningen, og vi efterspørger derfor resultater.

Den manglende uddannelse af læger med allergologiske kompetencer har desværre også bremset etablerin-

Vi er også villige til at gå nye veje for at forbedre udredning og behandling. Det kan eksempelvis ske gennem opkvalificering af kompetencer inden for allergologi på de 25 nærhospitaler, der bliver etableret som led i den kommende sundhedsreform. De vil løse den geografiske ulighed og sikre bedre visitation til specialistbehandling. Det forudsætter dog, at vi får uddannet tilstrækkeligt mange fagområdespecialister i allergi.

Vi er også optaget af kvalitetsstandarder for behandling af allergi. Men for at det kan lykkedes er det altså afgørende, at vi uddanner flere og bedre. Og sikrer et lokalt beredskab i hele landet.

Lad os smøge ærmerne op og komme i gang. Det haster.

Tekst: Anne Holm Hansen / Foto: Shutterstock
21
Mange patienter venter på udredning og behandling i hele landet. Mange steder venter de i månedsvis og i enkelte tilfælde helt op til et år.

Velkommen i det allergivenlige køkken

Vi er glade for at kunne præsentere jer for en splinterny opskriftsside, som skal gøre hverdagen med fødevareallergi lidt nemmere.

Vi ved, at hverdagen med fødevareallergi ikke altid er legende let. Nogle mennesker får overfølsomhedsreaktioner, når de spiser helt almindelige madvarer som mælk, æg, fisk og hvede. Derfor præsenterer vi dig her for din nye, digitale opskriftsside fyldt med smagfulde, allergivenlige opskrifter.

Filtrer, kokkerer, server

Den nye allergivenlige opskriftsside er proppet med lækre opskrifter, så du med garanti finder retter, som falder i både din egen, familiens og dine gæsters smag. Hvad end det skal være nem aftensmad til en hektisk hverdag, spændende tilbehør til madpakken eller dejligt hjemmebag til weekendhyggen.

Med den smarte filtreringsfunktion fjerner du nemt de opskrifter, som indeholder ingredienser, du ikke kan tåle. Alle opskrifter er udstyret med ikoner, som tydeligt viser, hvilke allergener opskriften eventuelt indeholder.

Siden bliver lanceret i løbet af foråret, og bliver opdateret løbende, så der ofte er nye, spændende retter, du kan prøve kræfter med.

Til dig med fødevareallergi – og til dig uden

Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde denne service til dig som medlem. Vi håber, at den bliver et godt redskab i din hverdag – om du har fødevareallergi eller ej.

Det skal nemlig ikke være kedeligt at spise allergivenligt, og du behøver ikke gå glip af de retter, som traditionelt set indeholder allergener. På opskriftssiden finder du både klassikere med et allergivenligt tvist – for eksempel cremet risalamande uden nødder og saftige choko-banan-muffins uden mælk, men også mange nytænkende opskrifter.

Hold øje med den nye opskriftsside på allergivenligeopskrifter.dk.

God fornøjelse og velbekomme!

NYT allergivenligt
dig
opskriftsunivers til
Fisk
DU KAN SORTERE OPSKRIFTER EFTER DISSE ALLERGENER:
Gluten Hvede Jordnødder Mælk Nødder Fisk og skaldyr Soja Æg FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK
22 AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2023

Virker inden for få minutter og i op til 12 timer

NYHED! Stor pakke

BENALIV ® (Levocabastin). Øjendråber, suspension 0,5 mg/ml og Næsespray, suspension, 50 µg/dosis. Anvendes til behandling af allergi i øjne og næse. Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstofferne. Indeholder benzalkoniumchlorid som kan give irritation. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med bløde kontaktlinser. Evt. anvendelse af andre øjenpræparater indgives med 5 min. interval. Bør kun bruges efter lægens anvisning hvis du har dårlige nyrer, ammer, er gravid og til børn under 2 år. Dosering: Voksne og børn over 2 år: En dråbe i hvert øje 2 gange daglig eller 2 pust i hvert næsebor 2 gange daglig. Kan øges til 3-4 gange daglig. Bivirkninger: Næsespray: Hovedpine, kvalme, træthed, smerter, bihulebetændelse, svimmelhed, døsighed, næseblod, hoste. Øjendråber: Øjensmerter, sløret syn. Pakninger: Øjendråber 4 ml, 1 og 3 stk. Næsespray 150 doser. Læs indlægssedlerne for yderligere oplysninger. McNeil Denmark ApS, tlf. +45 7020 5212, www.benadryl.dk Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: med-info-dk@its.jnj.com. Maj 2022. Produceret af McNeil Denmark ApS, februar 2023. DK-BLV-2300017.

Så mange dage kan MI frigives fra malingen til luften. Det viser forsøg fra Videncenter for Allergi

Kilde: Videncenter for Allergi

Meget maling indeholder det stærkt allergifremkaldende konserveringsmiddel MI. Heldigvis har Allergimærkningen nu mærket hele 14 typer allergivenlig hvid maling, som er fri for MI, og det er et skridt på vejen mod en palet fuld af allergivenlig maling.

42 dage
24 AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2023
Tekst: Mia Laura Andersen Funder / Foto: Shutterstock

Tilbage i 2012 skrev vi her i AstmaAllergi-bladet om, hvordan stoffet med det mundrette navn methylisothiazolinone var skyld i en voldsom stigning i allergiske tilfælde. Konserveringsmidlet, der i folkemunde kaldes for MI, har gennem tiden været tilsat i alt lige fra cremer og makeup til vådservietter for at undgå bakterie- og svampevækst. Heldigvis blev det i 2017 gjort forbudt at anvende MI i kosmetiske produkter, der bliver på huden. Udviklingen er desværre ikke fulgt med, når det kommer til brugen af MI i maling. Rigtig meget af den maling, der bruges i dag, indeholder nemlig stadig MI. Foreningens allergimærkning Asthma-Allergy Nordic og Den Blå Krans arbejder derfor med stor omhu for at mærke flere typer MI-fri maling Det har givet pote, og udvalget er nu helt oppe på 14 forskellige typer maling.

EN POTENTIELT VOLDSOM OG LIVSLANG ALLERGI

Afdampning af MI fra maling kan gøre luften så tætpakket med MI-molekyler, at de lægger sig på huden, hvor de kan give luftbåren kontaktallergi. Som hvis du smurte huden med en creme, du ikke tåler. Kontaktallergi over for MI er livslang og udvikler sig oftest som en cocktaileffekt af de mange forskellige steder, man kommer i kontakt med konserveringsmidlet.

Reaktioner på MI-molekyler kan være meget voldsomme. I særlige slemme tilfælde, så har mennesker med MI-allergi været nødt til at flytte fra deres lejlighed for en periode, fordi den har været malet med MI-holdig maling.

Kampen for et allergivenligt alternativ

MI-allergi er en livslang kontaktallergi, og fire ud af 10 tilfælde skyldes udsættelse for maling, enten privat eller på arbejdspladsen. Det vurderer Videncenter for Allergi. Fordi MI i maling er så stor en allergirisiko, valgte Astma-Allergi Danmarks allergimærkning allerede i 2014 at opstille krav til allergimærket maling. Før 2014 fandtes der ingen maling, som levede op til kravene, men med hårdt arbejde fra både Allergimærkningen og en række producenter findes der nu maling, der bærer Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic.

farve, der tilføjes, skal nemlig leve op til samme krav, der er til den hvide grundmaling. Derfor er det et stort skridt på vejen, at Allergimærkningen nu har mærket flere slags knækket hvid. Det giver dig som forbruger et større udvalg af allergimærket maling og forhåbentlig på sigt i mange farver.

Så mange penge vurderede COWI i 2017, at samfundet kan spare ved at forebygge 1.000 nye tilfælde af MI-allergi.

Kilde: Videncenter for Allergi/ COWI

Når Allergimærkningen laver kriterier for produkter som maling, er det med et håb om at skubbe til markedet og skabe et øget incitament til at lave allergivenlige produkter. I forhold til maling er det delvist lykkedes, men der er et stykke vej endnu til et stort udvalg af allergivenlig maling i alle regnbuens farver.

50 nuancer af hvid

Indtil videre er det kun lykkedes at allergimærke forskellige typer af hvid maling. Hele 14 varianter til både træ og vægge er det blevet til, og der ligger et stort arbejde fra både Allergimærkningen og producenterne bag. Det kan nemlig være svært for producenterne at finde et allergivenligt alternativ, der konserverer lige så godt som MI.

Endnu mere komplekst bliver det, hvis malingen tilsættes toner. Hver

Astma-Allergi Danmark arbejder også hårdt for mere myndighedsregulering af MI. Det er nemlig vigtigt, at det bliver mere trygt at bruge maling, selvom man har eller er disponeret for allergi.

Samtidig fortsætter Allergimærkningen ufortrødent sit arbejde med at få flere producenter til at lave allergivenlig maling. Hvis vi kan sikre, at færre bliver overfølsomme over for MI, er der både øget livskvalitet i sigte og skattekroner at spare. Verden skal være i farver, men den skal også have plads til alle.

ALLERGIVENLIGE MALERRÅD:

Vælg maling med Den Blå Krans. Brug handsker, når du maler, så du undgår at få maling på huden.

Vær omhyggelig med at lufte ud – også flere uger efter du har malet.

MI-allergi er en livslang kontaktallergi, og fire ud af 10 tilfælde skyldes udsættelse for maling, enten privat eller på arbejdspladsen.
3
25
Ca. 360 mio. kr. pr. år

De forenede luftveje

– fra næsetip til lunger

Hvad kan nys og åndenød have med hinanden at gøre? Luftvejene er ét komplekst, forbundet system, og symptomer i næsen kan sagtens have indflydelse på dine luftveje.

Går du til lægen med høfebersymptomer, vil du med stor sandsynlighed også blive spurgt ind til, om du har astmasymptomer for de to sygdomme er tæt forbundet. Faktisk har cirka 30 procent af alle med høfeber astma, og hele 70 procent af alle med astma har også høfeber.

Videnskaben har ikke noget klart svar på, hvorfor astma og allergi er så tæt forbundet, men der er mange mulige forklaringer i spil:

1. Slimhinderne i vores næse og lunger ligner hinanden.

2. Ved en allergisk reaktion frigives der histamin i kroppen, som kan medføre inflammation i lungerne.

3. Er næsen stoppet, trækker man ofte vejret gennem munden, hvilket betyder, at allergener lettere kommer ned i lungerne.

Velbehandlet høfeber kan være med til at mindske symptomerne fra din astma. Husk altid at behandle de områder, hvor symptomerne er, og planlæg behandlingen i samråd med din læge. Hjælper medicinen ikke, bør du igen tage fat i din læge.

Tekst: Mia Laura Andersen Funder / Grafik: Kls PurePrint
26 AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2023

Symptomer fra næsen: Symptomer i næse (og svælg) defineres som høfebersymptomer. Høfebersymptomer kan også vise sig på andre måder, for eksempel som røde, kløende og rindende øjne.

> Løbende næse

> Stoppet næse

> Kløende næse og nys

Luften, der passerer gennem din næse, kommer i kontakt med alle dele af luftvejene på vej til dine lunger. Selvom astma udspiller sig i lungerne, og høfeber primært kommer til udtryk med symptomer i næse og øjne, er det vigtigt at huske på, at næse og luftveje er forbundet.

Luftvejene: Symptomer i luftvejene (lungerne) kan kaldes for astmasymptomer, og de påvirker først og fremmest din vejrtrækning.

> Hoste

> Vejrtrækningsbesvær

> Pibende og hvæsende vejrtrækning

> Trykken for brystet

> Følelsen af dårlig form

Kleenex Allergy Comfort er vores ekstra bløde, absorberende og fnugfri servie er, der er specielt udviklet til at gøre livet lidt mere komfortabelt for allergikere. Kleenex Allergy Comfort er dermatologisk og o almologisk (øjenlæge) testet og naturligvis uden parfume eller farvesto er.

Kan købes i Bilka, Føtex og Kvickly.

% % &SIKKEROMKRINGØJNENE OFTALMOLOGISKTESTET &FARVESTOFFER 0% PARFUME &DERMATOLOGISKTESTET HYPOALLERGENISK % % &SIKKEROMKRINGØJNENE OFTALMOLOGISKTESTET &FARVESTOFFER 0% PARFUME &DERMATOLOGISKTESTET HYPOALLERGENISK % % &SIKKEROMKRINGØJNENE OFTALMOLOGISKTESTET &FARVESTOFFER 0% PARFUME &DERMATOLOGISKTESTET HYPOALLERGENISK
Vi kan desværre ikke kurere høfeber, men …
27

Nikkelallergi er ikke en saga blot

Nikkel er et allergifremkaldende metal, som kan findes i alt fra smykker til legetøj. EU-lovgivning kræver derfor, at produkter med nikkel kun må frigive metallet i en begrænset mængde. Derfor er mange nikkelholdige produkter dækket af en nikkelfri belægning. En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser dog, at belægningerne ikke altid virker.

Engang skulle man være meget opmærksom på, om ens smykker og legetøj indeholdt nikkel. Siden 1994 har en EU-regulering dog stillet krav til mængden af nikkel, som produkter, der er i længerevarende kontakt med huden, må afgive. Reguleringen har ført til et mærkbart fald i antallet af personer med nikkelallergi, men her næsten 30 år efter er nikkel fortsat en af de hyppigste årsager til kontaktallergi, både i Danmark og på verdensplan.

Allergien viser sig som eksem med rødme, kløe og i svære tilfælde blæredannelser og sår. Når først allergien er opstået, kan man reagere på nikkel resten af livet, og stopper man ikke med at bruge nikkelholdige produkter, kan symptomerne sprede sig og blive til kronisk eksem.

Ørestikker, smykker og legetøj Nikkelallergi hører altså langt fra fortiden til. Derfor holder Miljøstyrelsen løbende øje med området og har for nylig undersøgt en række produkter for at se, hvilke nikkelfri belægninger der bliver brugt, og hvor godt de beskytter mod frigivelse af nikkel. Ifølge lovgivningen skal en belægning kunne holde i flere år og danne et beskyttende lag, der holder nikkelfrigivelsen under et vist niveau. I undersøgelsen har Miljøstyrelsen testet alt fra

Nyt fra forskningen
Tekst: Mia Laura Andersen Funder Foto: Shutterstock
” 28 AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2023
Produkter, der indeholder nikkel, må kun afgive mellem 0,2 og 0,5 mikrogram nikkel per cm2 per uge alt efter produkttype.

ørestikker og piercingsmykker til legetøj fra både danske, europæiske og ikkeeuropæiske butikker.

Resultaterne er klare

Cirka hvert fjerde af de testede produkter frigav nikkel, også selvom de var forsynet med en beskyttende belægning. Flere af produkterne overskred samtidig EU’s grænseværdier og frigav altså mere nikkel gennem belægningerne end tilladt. Langt de fleste produkter, som overskred EU’s grænseværdier, kom fra webshops uden for EU.

En belægning er altså ikke altid nok til helt at forhindre frigivelse af nikkel. Miljøstyrelsen kan heller ikke afvise, at nikkel, selv i lave niveauer, kan udløse allergi hos personer, som er særligt sensitive. Produkter med nikkel, der overholder EU-lovgivningen, kan altså stadig udgøre en allergirisiko for personer med nikkelallergi.

Regulering er vejen frem Som nævnt er der over en bred kam kommet bedre styr på nikkelallergien, siden EU’s regulering blev indført i 1994 og fuldt implementeret i 2004: I 1990 havde hele 20 procent af unge, danske kvinder nikkelallergi sammenlignet med cirka 10 procent i 20062008. For mænd ligger tallet meget lavere, omkring en procent.

Så mange af de undersøgte ørestikker frigav nikkel. Heraf afgav fire ud af de 14 undersøgte ørestikker nikkel i en mængde, der overskred reguleringen.

Det er svært at vurdere, hvordan det står til med nikkelallergien i Danmark i dag på baggrund af gamle undersøgelser. Derfor er der behov for en ny undersøgelse af omfanget af nikkelallergi for at belyse effektiviteten af den nuværende regulering. Resultaterne fra Miljøstyrelsens undersøgelse viser, at vi ikke er i mål i forhold til at beskytte forbrugerne mod nikkelallergi. Det er et skridt på vejen i det videre arbejde med at optimere den eksisterende lovgivning.

GODE RÅD TIL AT UNDGÅ

NIKKELALLERGI:

Hvis du vil undgå nikkelallergi, bør du så vidt muligt holde dig fra produkter med nikkel, også selvom de har en nikkelfri belægning. Det kan du gøre på flere måder:

• Spørg efter nikkelfri produkter, der hvor du handler.

Vær opmærksom, hvis du køber smykker eller lignende uden for EU.

Stop med at bruge et produkt, hvis det har givet dig udslæt.

• Er du i tvivl om, hvorvidt der er nikkel i dine smykker, kan du købe en nikkeltest på apoteket.

Læs mere om nikkel og hudallergi på tiny.cc/nikkelallergi eller via QR-koden.

29
36%
Kilde: Videncenter for Allergi/ COWI

Spørg Rådgivningen

Vi er til for dig

Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning – så svarer vi dig inden for få dage.

Kontaktallergi: Hvilken madras skal vi købe?

Hej Astma-Allergi Danmark

Min kone har de sidste fire år lidt af natlig kløe på bryst og ryg. Hun er blevet allergitestet med lappeprøve på ryggen, hvor der var en positiv reaktion på både gummi og chrom. Vi overvejer at udskifte vores gamle madras og topmadras. Spørgsmålet er så, om latexprodukter, som er på markedet i dag, er et problem for min kones allergi over for gummi?

Med venlig hilsen Johannes

Hej Johannes

Du skriver, at din kone har allergi over for gummi, og det kan enten være latex, som også kaldes naturgummi, eller

der kan være tale om allergi over for gummikemikalier.

Allergi over for latex er forholdsvis sjælden. Latex kan både give kontaktallergi ved berøring, i form af nældefeber, høfeber med symptomer i øjne og næse samt astma med symptomer fra lungerne. Mikroskopiske latexpartikler fra en latexmadras kan frigives gennem stoffet, hvirvle rundt i luften og derigennem give allergiske reaktioner. Du kan læse mere om latexallergi her: tiny.cc/latexallergi

Gummikemikalier tilsættes ofte naturgummi. Allergi over for disse kemikalier viser sig som eksem og ofte også kløe efter længerevarende direkte kontakt. Måske er det allergi over for gummikemikalier, din kone er testet positiv for. Læs mere om gummikemikalier her: tiny.cc/gummikemikalier

Som udgangspunkt bør man ikke anskaffe sig en madras med latex, hvis man har latexallergi, og tilsvarende bør din kone ikke være i hudkontakt med gummikemikalier, hvis hun har allergi over for det.

Det vil være en god idé at afklare med hudlægen, hvad det præcist er, din kone er testet positiv for, inden I anskaffer jer en ny madras. Derudover bør din kone og lægen drøfte, om der kan være andre årsager til den natlige kløe.

Christine Højer Eriksen Sygeplejerske Majbrit Høite Sygeplejerske
FOTO:
SHUTTERSTOCK
30 AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2023

Pollenallergi:

Udluftning i pollensæsonen

Hej rådgivere

Min datter har pollenallergi, og derfor vil jeg høre, om I kender til eller kan anbefale et pollenfilter, som vi kan sætte over vinduet, så der kan luftes ud?

Hilsen Majbritt

Kære Majbritt

Der findes forskellige pollennet, som kan sættes på vinduet og minimere mængden af pollen, som kommer ind ved udluftning eller lignende. Vi kan

Astma og allergi:

ikke anbefale ét pollennet frem for et andet. Fra andre medlemmer har vi i Rådgivningen hørt, at pollennet hjælper nogle mennesker med pollenallergi – andre synes dog ikke, at det har tilstrækkelig effekt, da boligen aldrig kan blive et ”lukket system”, hvor man kommer ned på et pollenniveau, som ikke giver symptomer. Derfor kan effekten af et pollennet opleves meget individuelt.

Hvis du vil høre mere om andres oplevelser med køb og brug af pollennet, kan du efterspørge andres erfaringer i vores lukkede Facebookgruppe for medlemmer. Gruppen hedder: Allergi,

høfeber, astma og eksem – for AstmaAllergi Danmarks medlemmer.

Med venlig hilsen

Majbrit Hølte Rådgiver

Min hals snører sammen

Hej Astma-Allergi Danmark

Jeg oplever, at min hals “snører til” om natten. Er det min astma? Eller er det min husstøvmideallergi eller græspollenallergi, der viser sig sådan? Om morgenen kan jeg få brug for at hoste eller rømme mig for at få fornemmelsen af, at der er helt frie luftveje igen.

Venlig hilsen Mikkeline

Kære Mikkeline

At halsen snører til, kan skyldes flere ting. Astma kan give en fornemmelse af sammensnøring og vejrtrækningsbesvær, hvis man er inde i en periode, hvor man ikke er velbehandlet.

Dine symptomer kan også skyldes, at du bliver udsat for noget, som du ikke kan tåle – for eksempel husstøvmider eller græspollen. Disse allergener kan trigge din astma og give dig vejrtrækningsproblemer. Kort sagt: Dine allergier kan forværre astmaen. For at undgå symptomer – dag og nat – er det vigtigt, at både din astma og dine allergier er velbehandlet.

I forhold til din husstøvmideallergi er det vigtigt, at du har fokus på dit sengemiljø: Mængden af husstøvmider

skal minimeres, og deres levevilkår forringes. Du kan få gode råd til, hvad du skal gøre, her: tiny.cc/forebyghusstoevmider. Når der er græspollen i luften, skal du for eksempel også undgå at hænge dit sengetøj til tørre udendørs. Du kan finde flere gode råd om hverdagen med pollenallergi her: tiny.cc/hverdagenmedpollenallergi.

Hvis din næse er stoppet eller løber, er det også vigtigt, at du får den rette behandling for det. Følelsen af sammensnøring i halsen kan nemlig også opstå, fordi slim fra næse og bihuler kan løbe tilbage og irritere halsen. Det kan give klumpfornemmelse og trang til at rømme sig og hoste.

Tal med lægen om, at du er generet i din nattesøvn, og at I sammen skal finde en behandling, som er effektiv. Er du allerede i behandling for din astma og allergi, kan det være, at den skal justeres, eller at I sammen

skal finde andre præparater, som er mere effektive til dine symptomer.

Mange hilsner

Christine Højer

Eriksen Rådgiver

FOTO: SHUTTERSTOCK
FOTO: SHUTTERSTOCK 31

Opskrifter fra Karina Villumsen

Kan man holde påske uden æg?

Ja, selvfølgelig kan man det! Påsken nærmer sig en tid med skønne, traditionsrige påskefrokoster med familie og venner. Det er også en højtid, hvor æg i alle former og farver kommer på bordet også dem, som kan udløse allergi. Derfor får du her nogle lækre og simple opskrifter på et ”rug”brød og tre gode frokostsalater til påskebordet helt uden æg, mælk og hvede.

Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden hvede, mælk og æg. Karina Villumsen har selv allergi over for mælk. Har du forslag, ris eller ros til madsiderne,
du skrive til
kan
blad@astmaallergi.dk
Karina Villumsen Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom www.madgudinden.dk 32 AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2023

Ingredienser

180 g solsikkekerner

30 g græskarkerner

40 g chia- eller hørfrø

40 g chia- eller hørfrømel (kværn chia- eller hørfrø i en blender eller kaffekværn)

160 g kartoffelmel

80 g majsstivelse

210 g fuldkornsrismel

2 spsk. carobpulver (tilføjes for farvens skyld)

10 g salt (ca. 2 tsk)

3 tsk. johannesbrødkernemel (købes på apoteket eller i helsekostbutikker)

Evt. 2-4 kapsler mælkesyrebakterier/probiotika (vær obs på laktose)

30 g gær (5 g ved ”surdejsrugbrød”) eller 2 tsk. bagepulver

2 spsk. æbleeddike

2 spsk. sirup

440 ml lunkent vand

> Sådan gør du:

Vej alle tørre ingredienser af i en skål, og bland dem godt sammen. Hvis du vil lave brødet som ”surdejsrugbrød”, så tilføj her 2-4 kapsler mælkesyrebakterier/probiotika til de tørre ingredienser.

Bland herefter vand, sirup og æbleeddike i en kande, og opløs gæren heri. Hvis du bruger bagepulver, skal det tilføjes de tørre ingredienser. Rør væsken i de tørre ingredienser, og bland godt med en ske, så alt er ordentligt rørt sammen.

Dejen skal nu være som tyk grød.

Hæld dejen i en form med bagepapir. Sæt så brødet til hævning i 50 minutter. Til ”surdejsrugbrød”: Lad dejen syrne i formen natten over på køkkenbordet godt pakket ind i en frysepose.

Sæt ovnen til 240 grader. Når brødet sættes i ovnen, sættes temperaturen til 200 grader almindelig ovn, og brødet bages i cirka 50 minutter. Brødet er færdigt, hvis det lyder hult, når du banker på det. Tag det ud af formen, og lad det køle helt ned, inden det skæres i skiver. Opbevar brødet i en pose i køleskabet.

ITALIENSK SALAT

UDEN ÆG, MÆLK OG HVEDE

Ingredienser

100 g gulerødder

100 g frosne ærter

100 g hvide asparges på dåse eller glas

5 spsk. æggefri mayonnaise

Lidt citronsaft

Salt og peber

Evt. purløg eller persille til pynt

> Sådan gør du: Skær gulerødderne i små tern. Hæld dem i en kasserolle, og dæk dem med vand. Lad dem koge i 2-3 minutter, så de bliver bløde, men stadig har bid. Tilføj ærterne til de varme gulerødder. Vent, til de er tøet op, og hæld så vandet fra.

Hæld vandet fra de hvide asparges, og skær dem i små stykker.

Rør mayonnaise, ærter, asparges og gulerødder sammen i en skål. Drys med salt og peber, og smag til med lidt citronsaft. Server gerne med lidt hakket purløg eller persille på toppen.

Dette rugfri ”rug”brød har en sprød skorpe og en god krumme, der sagtens kan hamle op med et almindeligt hjemmebagt rugbrød –måske det går hen og bliver familiens nye favorit?

Hvis du vil have det mere syrligt, indeholder opskriften tips til, hvordan du kan lave brødet som et ”surdejsrugbrød”. Opskriften passer til en enlitersrugbrødsform, så brødet bliver godt højt.

KARRYSALAT

UDEN ÆG, MÆLK OG HVEDE

Ingredienser

1 ½ dl æggefri mayonnaise

1 tsk. sennep (hvis tåles)

2 tsk. karry

3 spsk. cornichoner

1 spsk. kapers

½ rødløg

1 æble i små tern

Salt og peber

Lidt citronsaft

> Sådan gør du: Bland mayonnaise, sennep og karry i en stor skål. Hak cornichoner, kapers og rødløg fint, skær æblerne og eventuelt æggene i tern, og hæld dem i skålen. Hvis du kan tåle æg, kan du her vælge at tilføje to kogte æg skåret i tern. Smag til med salt og peber, og juster eventuelt smagen med lidt citronsaft.

HØNSESALAT

UDEN ÆG, MÆLK OG HVEDE

Ingredienser

300 g kogt eller stegt hønse- eller kyllingekød

100 g hvide asparges på dåse eller glas

1 ½ dl æggefri mayonnaise

4 tsk. grov sennep (hvis tåles)

Lidt citronsaft

Salt og peber

Evt. purløg eller persille til pynt

> Sådan gør du:

Bland mayonnaise og sennep i en stor skål. Skær hønsekødet i tern. Dræn vandet fra de hvide asparges, og skær dem i mundrette stykker. Rør det hele sammen i mayonnaisen. Smag til med citronsaft, salt og peber. Pynt med purløg eller persille inden servering.

FOTO: SHUTTERSTOCK
GROFT GLUTENFRIT ”RUG”BRØD UDEN ÆG, MÆLK OG HVEDE
33

ALLERGISKE SYGDOMME?

Det er med stor glæde, at Astma-Allergi Danmark igen kan åbne for ansøgninger til vores forskningsfond. Fonden uddeler legater, der yder økonomisk bistand til forskningsopgaver og videnskabelige initiativer inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Hvad kan du søge penge til:

• Afgrænsede projekter, der kan forventes at kunne udnyttes inden for den kliniske allergologi.

• Driftsudgifter eller kortvarigt frikøb op til 100.000 kroner.

• Der kan ydes bistand til offentlige institutioner med revision, men ikke til privatpersoner eller virksomheder.

• Der ydes ikke bistand til kongresser eller rejser.

Ansøgningsfrist er 1. maj 2023.

Læs mere på tiny.cc/forskningsfonden, eller scan QR-koden.

ASTMA OG
FORSKER DU I
34 AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2023

Giv en forårsbuket

Køb din allergivenlige buket på www.flowr.dk

Limonium, roser, mandstro og løvemunde.

I samarbejde med Astma-Allergi Danmark sammensætter FLOWR allergivenlige buketter.

FLOWR donerer 10 kroner til Astma-Allergi Danmark for hver solgt buket.

Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.